Den 13. december 2006 indgik regeringen, DA, LO, KL, AC, FA, FTF, LH, SALA og Danske Regioner denne aftale, der supplerer firepartsaftalen fra 2002.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den 13. december 2006 indgik regeringen, DA, LO, KL, AC, FA, FTF, LH, SALA og Danske Regioner denne aftale, der supplerer firepartsaftalen fra 2002."

Transkript

1 Firepartsaftale 2006 mellem regeringen, DA, LO, KL, AC, FA, FTF, LH, SALA og Danske Regioner Som følge af Velfærdsaftalen af 20. juni 2006 har regeringen indbudt arbejdsmarkedets parter til drøftelser om, hvordan den nuværende integrationsindsats kan forbedres med konkrete og målrettede initiativer og redskaber. Den 13. december 2006 indgik regeringen, DA, LO, KL, AC, FA, FTF, LH, SALA og Danske Regioner denne aftale, der supplerer firepartsaftalen fra december 2006 Baggrund I de senere år er flere indvandrere og efterkommere kommet i arbejde. Der er gennemført mange initiativer; firepartsaftalen fra 2002, regeringens vision og strategier for bedre integration 2003, aftalen om Ny chance til alle fra 2005 og senest Velfærdsaftalen fra foråret Og udviklingen går den rigtige vej. Der er imidlertid stadig et stort uudnyttet beskæftigelsespotentiale blandt indvandrere og efterkommere. En stor del indvandrere og efterkommere står helt uden for arbejdsmarkedet, og gruppen er overrepræsenteret blandt langtidsledige. Samtidig giver den aktuelle konjunktursituation ekstra gode muligheder for, at styrke indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet. På baggrund af firepartsaftalen fra 2002 er der iværksat en række initiativer for at forbedre indvandreres muligheder for at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Erfaringerne viser, at initiativerne generelt fungerer fornuftigt, men der er et behov for at få dem udbredt og anvendt mere målrettet og systematisk, når den beskæftigelsesrettede integrationsindsats tilrettelægges. Aftaleparterne har derfor drøftet mulighederne for at følge op på nogle af disse initiativer. Aftalen omfatter følgende områder: 1. Trappemodellen 2. Jobpakker 3. Mentorordning 4. Netværk for indvandrerkvinder 5. Kompetenceafklaring 6. Lokalt samarbejde mellem kommuner/jobcentre, virksomheder, arbejdspladsens ledelse og ansatte

2 Alle parter bærer et ansvar for at integrationen lykkes Det er centralt for integrationen af indvandrere og efterkommere på arbejdsmarkedet, at alle involverede parter tager deres medansvar for integrationen alvorligt. Fra den 1. januar 2007 overtager de nye jobcentre beskæftigelsesindsatsen i de nye kommuner. Det er jobcentrene, der udfører hovedparten af integrationsindsatsen, som kommunerne har myndighedsansvaret for. Jobcentret skal således stå for den indsats, der skal bidrage til at flere indvandrere og efterkommere kommer i beskæftigelse. Den lave erhvervsdeltagelse blandt indvandrere og efterkommere viser, at det er afgørende, at kommunerne gennem en aktiv indsats sikrer, at flere indvandrere står til rådighed for arbejdsmarkedet. Mange undersøgelser af effekterne af den kommunale integrationsindsats viser da også, at en aktiv indsats betaler sig - også for de ikke-arbejdsmarkedsparate. En aktiv medinddragelse af arbejdsmarkedets parter, virksomhederne, lederne og medarbejderne er afgørende for at integration på arbejdspladsen kan lykkes. Det er afgørende for ledige indvandrere og efterkommeres muligheder for at komme ud på arbejdsmarkedet, at virksomhederne såvel offentlige som private - er parate til at tage ledige ind i jobrettede forløb, så den enkelte derigennem kan opbygge sine kompetencer og efterfølgende forbedre sine muligheder for at opnå ordinær beskæftigelse. Samtidig er det centralt, at kollegerne på arbejdspladsen er parate til at byde ledige med andre forudsætninger og særlige behov velkomne på virksomhederne. Endelig er det afgørende, at de ledige har de nødvendige sociale kompetencer (fx omtanke, initiativ, omhu, mødestabilitet, samarbejdsevne, vilje til at lære nyt mv.), tilstrækkelige danskkundskaber og kendskab til dansk virksomheds- og arbejdsmarkedskultur. Erfaringerne viser desuden, at den enkelte lediges motivation er afgørende for at komme i arbejde. Resultatet af drøftelserne 1. Trappemodellen Nogle af de bedste eksempler på hurtig og effektiv integration sker gennem en kombination af kompetenceafklaring, danskundervisning, vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og introduktion til ansættelse på ordinære vilkår. Trappemodellen er netop en kombination af disse redskaber, men modellen kan bruges mere målrettet og systematisk i integrationsindsatsen end det sker i dag. Parterne har derfor drøftet, hvordan brugen af trappemodellen kan udbredes yderligere. 2

3 På baggrund af drøftelserne er aftaleparterne blevet enige om: At parterne fortsat vil understøtte og udbrede anvendelsen af trappemodellen (en kombination af vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik, løntilskud og ansættelse på særlige løn- og ansættelsesvilkår). At DA, LO og KL igangsætter et nyt integrationsprojekt. Projektets formål er at bidrage til en hurtigere og bedre integration af indvandrere på arbejdsmarkedet ved konkret at afprøve og udvikle redskaber og metoder i trappemodellen lokalt. Målet er en tidlig start på virksomhederne for både arbejdsmarkedsparate ledige og dem, der er langt fra arbejdsmarkedet, herunder indvandrere og efterkommere omfattet af Ny Chance-målgruppen. Projektet skal o afprøve og understøtte brugen af trappemodellen, herunder forskellige jobpakker o udvikle brugen af mentorordninger og lignende støtte på virksomheder o afprøve og understøtte brugen af kompetenceafklaring DA, LO og KL etablerer et samarbejde med den etniske specialfunktion og Integrationsservice om udbredelsen af erfaringerne med brugen af trappemodellen til jobcentre, de Lokale Beskæftigelsesråd, lokale faglige organisationer, virksomheder og andre relevante aktører. Projektet søges finansieret via eksisterende satspuljemidler. At Beskæftigelsesministeriet indfører en digital funktion i tilknytning til matchregistreringen, så kommunerne let og enkelt kan registrere kontanthjælpsansøgere og modtagere som arbejdssøgende hos staten i jobcentret samt afmelde kontanthjælpsmodtagere, som enten matchvurderes til match 4 eller 5, eller som ikke længere modtager kontanthjælp 1. Der har nemlig vist sig uoverensstemmelser mellem antallet af kontanthjælpsmodtagere, som kommunerne har vurderet som arbejdsmarkedsparate, dvs. match 1-3, og det antal arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som faktisk er tilmeldt AF. Introduktionsydelsesmodtagerne skal visiteres efter matchkategorierne At Beskæftigelsesministeriet og Integrationsministeriet gør det obligatorisk at matchkategorisere alle kontant- og starthjælpsmodtagere og introduktionsydelsesmodtagere uden andre problemer end ledighed på første henvendelsesdag i kommunen. Hvis personen vurderes 1 Fra 1. januar 2007 skiftes begrebet tilmelding til AF ud med registrering som arbejdssøgende hos staten i jobcentret. 3

4 at være arbejdsmarkedsparat, placeres personen i straksmatch, og vil umiddelbart blive tilmeldt staten i jobcentret. At Integrationsministeriet og Beskæftigelsesministeriet gennemfører en undersøgelse om etniske minoriteters sygdomsforløb og sygdomsforløbenes betydning for beskæftigelse og aktivering. Ministerierne følger op på undersøgelsens resultater. At Integrationsministeriet som et 3-årigt forsøg etablerer et nyt Grundtilbud i arbejdsmarkedsdansk, som skal supplere de grundlæggende danskuddannelser og sikre et tilbud til de udlændinge og danske statsborgere, som i dag ikke er omfattet af et danskundervisningstilbud. Tilbuddet har et omfang på timer. Tilbuddet målrettes tosprogede, der ikke er berettigede til danskuddannelse. Formålet med tilbuddet er at give undervisning i alment dansk (mundtligt og skriftligt dansk) med sigte på de dansksproglige behov på arbejdspladsen. 2. Jobpakker Aftaleparterne er enige om, at det kan være en væsentlig forudsætning for svagere lediges muligheder for at komme ud på arbejdsmarkedet, at de gennemgår et sammenhængende opkvalificeringsforløb indenfor trappemodellen. Udfordringen med disse ledige er en kombination af, at der skal arbejdes målrettet og vedholdende med såvel de lediges kompetencer og sprogkundskaber, som de lediges motivation. For at løfte denne opgave er det vigtigt, at alle parter jobcentre, arbejdsgivere og lønmodtagere spiller offensivt med under hele forløbet og ser i øjnene, at vanskeligheder kan opstå undervejs. Derfor er der sammensat en række jobpakker, der har et klart sigte mod et job i en virksomhed og som sikrer, at de ledige gennem hele forløbet kan se, at det kan betale sig både fagligt og økonomisk. Jobpakkerne har desuden den fordel, at alle involverede parter på forhånd ved, hvad der skal ske hvornår og hvorfor. Målgruppen for jobpakkerne er personer omfattet af integrationsloven, herunder selvforsørgende samt start- og kontanthjælpsmodtagere med ringe tilknytning til arbejdsmarkedet på grund af manglende sproglige og faglige kompetencer. Hovedparten af målgruppen vil høre til matchgruppe 3 og 4. På baggrund af drøftelserne er aftaleparterne blevet enige om følgende: 12 jobpakker, som er sammensat af arbejdsmarkedets parter i samarbejde med Beskæftigelsesministeriet, Integrationsministeriet og de kommunale parter. Jobpakkerne er udarbejdet inden for områderne: produktionsmedarbejder i industri, lagerarbejder i medicinalindustrien, postarbejder, slagteriarbejder, lastbilchauffør, rutebuschauffør, lagerarbejder, kabel 4

5 og ledningsarbejder, rengøringsmedarbejder i den private servicesektor, køkkenmedhjælper i privat service, serviceassistent i staten og butiksmedhjælper. Pakkerne beskrives nærmere i vedlagte bilag. Det er jobcentret, der tager initiativ til - i samarbejde med de relevante virksomheder og tillidsrepræsentanten, eller hvor en sådan ikke findes en medarbejderrepræsentant at anvende jobpakkerne. Jobpakkerne skal ses som konkrete eksempler på integrationsforløb. De udelukker ikke andre kombinationer af forløb inden for trappemodellen og skal anvendes fleksibelt med udgangspunkt i en konkret vurdering af den lediges ønsker, forudsætninger og arbejdsmarkedets behov. Det er efter lovgivningen jobcentret, der har ansvaret for tilrettelæggelsen af beskæftigelsesindsatsen og for den præcise udformning af det enkelte integrationsforløb, herunder varighed samt indhold af faglig opkvalificering og danskundervisning. I tilfælde, hvor en jobpakke omfatter ansættelse på særlige vilkår efter en aftale eller overenskomst, indgået mellem arbejdsmarkedets parter, gælder de vilkår, som er beskrevet i aftalen eller overenskomsten fx med hensyn til ansvar for oplæring, uddannelse og evaluering i den del af det samlede forløb. Når de individuelle forløb aftales, skal der ske inddragelse af tillidsrepræsentanten, eller hvor en sådan ikke findes, en medarbejderrepræsentant efter gældende regler. For at indsamle viden og erfaring med brugen af jobpakkerne indgår de i det nye integrationsprojekt, jf. ovenfor under punkt 1. Beskæftigelsesministeriet og Integrationsministeriet vil i samarbejde med arbejdsmarkedets parter udarbejde en formidlingsvenlig udgave af jobpakkerne. Beskæftigelsesministeriet og Integrationsministeriet har ansvaret for at formidle jobpakkerne til jobcentrene, fx via relevante hjemmesider under ministerierne. Parterne vil bidrage til at fremme brugen af jobpakkerne, blandt andet i forbindelse med det nye integrationsprojekt og via arbejdet i de lokale beskæftigelsesråd. Alle parter bidrager aktivt til at fremme brugen af jobpakkerne og alle parter arbejder aktivt for at fastholde de ledige i det aftalte forløb Aftaleparterne følger brugen af jobpakkerne og tager initiativ til at justere og videreudvikle jobpakkerne eller udarbejde nye jobpakker. 5

6 3. Mentorordning Stadig flere og flere kommuner og virksomheder inddrager mentorer i forbindelse med den beskæftigelsesrettede indsats over for ledige. Generelt har erfaringerne med ordningen været meget positive. Det kan imidlertid være vanskeligt at danne sig et overblik over de opgaver, en mentor har i forhold til den nye medarbejder. Samtidig er der fortsat mange især virksomheder - som ikke har kendskab til mentorordningen. På baggrund af drøftelserne er aftaleparterne blevet enige om: At alle aftalens parter vil understøtte brugen af mentorordningen i forbindelse med konkrete initiativer rettet mod ledige med ringe tilknytning til arbejdsmarkedet. At Integrationsministeriet og Beskæftigelsesministeriet udarbejder en tjekliste, som indeholder de væsentligste forhold en mentor skal være opmærksom på, når en ny medarbejder starter på virksomheden. At Integrationsministeriet vil gennemføre en intensiv oplysningskampagne, der skal gøre kommuner og virksomheder opmærksomme på de eksisterende muligheder for at opnå støtte til en mentor, hjælpen der kan findes i den ovennævnte tjekliste og mulighederne for at anvende ulønnede, frivillige mentorer. Initiativet søges finansieret via eksisterende satspuljemidler. 4. Netværk for indvandrerkvinder Arbejdsmarkedstilknytningen blandt kvinder fra ikke-vestlige lande er meget lav sammenlignet med danske kvinders arbejdsmarkedstilknytning og udgør derfor en særlig udfordring. Mange indvandrerkvinder har behov for støtte, både til at komme ind på arbejdsmarkedet og til at blive fastholdt i arbejdet. Formålet med netværket er at give indvandrerkvinderne mulighed for at udvide deres sociale netværk med andre erhvervsaktive kvinder, som kan rådgive og støtte dem med henblik på at finde, få og fastholde et arbejde. På baggrund af drøftelserne er aftaleparterne blevet enige om, at: At Integrationsministeriet etablerer en ordning, så der kan dannes støttegrupper/etableres frivillige mentorordninger for indvandrerkvinder. Initiativet søges finansieret via eksisterende satspuljemidler. 5. Kompetenceafklaring Mange flygtninge og indvandrere medbringer en formel uddannelse eller uformelle kvalifikationer fra hjemlandet, som kan være svære direkte at udnytte på det danske arbejdsmarked. Disse kvalifikationer kan være til gavn for det danske arbejdsmarked, og det er derfor vigtigt, at der sker en hurtig og effektiv afklaring af medbragte kompetencer. 6

7 Selv om flere kommuner allerede bruger kompetenceafklaring i tilrettelæggelsen af den beskæftigelsesrettede indsats, er der fortsat mange kommuner, der ikke gør. Det er vigtigt, at der er et bredt kendskab i jobcentrene til mulighederne for kompetenceafklaring og at disse muligheder inddrages så tidligt som muligt, hvor det er relevant. Desuden viser erfaringerne, at der kan være brug for nogle kompetenceafklaringsredskaber, der giver et mere dynamisk billede af den enkeltes kvalifikationer. En løbende vurdering af de lediges kompetencer kan nemlig være med til at sikre, at forløbet tilpasses og målrettes, således at den ledige bliver i stand til at varetage et job hurtigst muligt. På baggrund af drøftelserne er aftaleparterne blevet enige om: At Beskæftigelsesministeriet sikrer, at kvaliteten i tilbudene om kompetenceafklaring af indvandrere i vurderes i forbindelse med slutevalueringen af videnscentrene. Design af evaluering drøftes i den centrale følgegruppe for videnscentrene for at sikre en valid undersøgelse. At den centrale følgegruppe for videnscentrene drøfter mulighederne for at supplere de eksisterende redskaber med henblik på en dynamisk opfølgning på de lediges kompetencer under et kompetenceafklaringsforløb. At suppleres med oplysninger om kompetenceafklaring af personer med medbragte uddannelser. At kommunerne inddrager kompetenceafklaringsredskaberne hvor det ud fra en konkret vurdering af den enkeltes ønsker og arbejdsmarkedets behov er relevant. 6. Lokalt samarbejde mellem kommuner/jobcentre, virksomheder, arbejdspladsens ledelse og de ansatte Det er afgørende for en vellykket integration på virksomhederne, at arbejdspladsens ledelse, tillidsrepræsentanter/medarbejderrepræsentanter og medarbejderne evner at håndtere de administrative, kulturelle og personalemæssige udfordringer, der kan opstå, når virksomheden ansætter indvandrere. Også samarbejdsudvalgene i virksomhederne har en rolle i aktivt at fremme en udvikling og en virksomhedskultur, så alle arbejdstagere, uanset etnisk baggrund, har samme muligheder for ansættelse, uddannelse, forfremmelse samt ansættelsesvilkår i øvrigt. På baggrund af drøftelserne er aftaleparterne blevet enige om: At det er hensigtsmæssigt, at kommunerne tilstræber at have én fast kontaktperson for virksomheder, der har personer i trappeforløb. 7

8 At et godt kommunalt samarbejde med det lokale beskæftigelsesråd (LBR) om integrationsområdet er afgørende for at flere indvandrere kommer i arbejde. At samarbejdsnævnet oprettet af DA og LO udarbejder et ideblad om "Integration på arbejdspladsen - en opgave for samarbejdsudvalget", som især retter sig mod samarbejdsudvalg på de virksomheder, som overvejer at ansætte etniske minoriteter på arbejdspladsen. 7. Opfølgning Regeringen, arbejdsmarkedets parter og de kommunale parter mødes igen i løbet af 2008, hvor erfaringerne med og behovet for eventuelle nye initiativer drøftes, herunder behovet for nye jobpakker. Baggrunden for initiativerne beskrives nærmere nedenfor. 8

9 Baggrund Udfordringen - Status Som det fremgår af tabel 1 nedenfor var erhvervsfrekvensen blandt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i pct. Det vil sige, at det kun er knap 6 ud 10 indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, der står til rådighed for arbejdsmarkedet. Mens omkring 8 ud af 10 danskere står til rådighed for arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesfrekvensen blandt indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande var i pct. Det vil sige, at knap 5 ud af 10 indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er i beskæftigelse. Mere end 7 ud af 10 danskere var i beskæftigelse i Ledighedsprocenten blandt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande var i pct. Det vil sige, at blandt dem, der stiller sig til rådighed for arbejdsmarkedet, er mere end 8 ud af 10 i arbejde. Ledigheden blandt danskere var i 2005 blot 4 pct. Tabel 1: Arbejdsmarkedstilknytningen for årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande og danskere, pr. 1. januar 2000 og 2005 Indvandrere og efterkommere Danskere Beskæftigede Arbejdsløse Udenfor arbejdsstyrken Personer i alt Erhvervsfrekvens 51 % 55 % 79 % 78 % Beskæftigelsesfrekvens 44 % 47 % 76 % 75 % Arbejdsløshed 15 % 14 % 4 % 4 % Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks Statistik og egne beregninger. Tabel 2: Arbejdsmarkedstilknytningen for årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, fordelt på køn, pr. 1. januar 2005 Indvandrere Efterkommere Kvinder Mænd Kvinder Mænd Beskæftigede Arbejdsløse Udenfor arbejdsstyrken Personer i alt Erhvervsfrekvens 47 % 62 % 62 % 65 % Beskæftigelsesfrekvens 39 % 53 % 57 % 60 % Arbejdsløshed 17 % 14 % 8 % 8 % Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks Statistik og egne beregninger. 9

10 Når man ser nærmere på gruppen af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande fremgår det tydeligt, at der er væsentlige forskelle i arbejdsmarkedstilknytningen, jf. tabel 2. Særligt indvandrerkvinder har en meget lav tilknytning til arbejdsmarkedet. Færre end 4 ud af 10 indvandrerkvinder er således i beskæftigelse, og mere end halvdelen står ikke til rådighed for arbejdsmarkedet. Det fremgår desuden af tabel 2, at efterkommere har en bedre tilknytning til arbejdsmarkedet end deres forældre. Efterkommerne har dog fortsat en mindre tilknytning til arbejdsmarkedet end etniske danskere. Udviklingen i integrationen af indvandrere og efterkommere Det er værd at bemærke sig, at der generelt har været en positiv udvikling i indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesfrekvensen andelen af befolkningsgruppen, der er i beskæftigelse - er steget, og ledigheden er faldet ganske væsentligt de seneste 10 år. Figur 1 Udviklingen i arbejdsmarkedstilknytningen for årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i perioden fra 1. januar % 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Erhvervsfrekvens Beskæftigelsesfrekvens Arbejdsløshedsfrekvens Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks Statistik og egne beregninger. 2 Vedrørende figur 1 og tabel 3 skal det bemærkes, at Danmarks Statistik med offentliggørelsen af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik den 1. januar 2003 har foretaget en række ændringer i opgørelsesmetoden. 10

11 Erhvervsfrekvensen dvs. andelen af befolkningsgruppen, der står til rådighed for arbejdsmarkedet har generelt set ikke bevæget sig væsentligt. Det er fortsat kun knap 6 ud af 10 indvandrere og efterkommere i alderen år, der står til rådighed for arbejdsmarkedet, jf. figur 1. Til sammenligning er knap 8 ud af 10 danskere i den arbejdsdygtige alder til rådighed for arbejdsmarkedet. Ser man alene på gruppen af årige i perioden fra er udviklingen i erhvervsfrekvensen imidlertid positiv. Blandt de kvindelige indvandrere er erhvervsfrekvensen steget fra 42 pct. i 1997 til godt 50 pct. i Blandt mændene er erhvervsfrekvensen steget fra 60 pct. i 1997 til knap 66 pct. i 2005, jf. tabel 3. Tabel 3 Erhvervsfrekvensen for årige indvandrere fra ikke-vestlige lande, fordelt på køn, pr. 1. januar Mænd 60,2 % 63,2 % 62,8 % 62,4 % 65,9 % Kvinder 42,1 % 44,0 % 45,8 % 46,5 % 50,2 % I alt 51,9 % 54,2 % 54,6 % 54,5 % 58,0 % Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik. Uddannelse betaler sig Det betaler sig at gennemføre en uddannelse i Danmark. Det gælder også for indvandrere og efterkommere. Tabel 4 Beskæftigelsesfrekvensen for årige indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande og danskere fordelt på uddannelse, pr. 1. januar 2005 Indvandrere med medbragt uddannelse Indvandrere med dansk uddannelse Efterkommere med dansk uddannelse Danskere med dansk uddannelse Grundskole 42 % 54 % 55 % 68 % Gymnasial uddannelse 43 % 60 % 69 % 80 % Erhvervsfaglig uddannelse 51 % 76 % 79 % 88 % Kort videregående 48 % 68 % 74 % 90 % uddannelse Mellemlang/lang videregående uddannelse 50 % 78 % 81 % 91 % Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik. Note: Uddannelser på bachelorniveau er inkluderet i kategorien mellemlang/lang videregående uddannelse. 3 Det bemærkes, at der er en mindre afvigelse mellem tallene for erhvervsfrekvensen mellem Integrationsministeriets udlændingedatabase og Statistikbanken, da indvandreres alder opgøres ultimo november i udlændingedatabasen og 1. januar i Statistikbanken. 11

12 For det første har indvandrere med en dansk uddannelse en væsentligt større tilknytning til arbejdsmarkedet end indvandrere uden en dansk uddannelse, jf. tabel 4. Det fremgår endvidere, at jo højere uddannelsesniveau, jo større beskæftigelsesfrekvens. 8 ud af 10 indvandrere og efterkommere, der har gennemført en mellemlang/lang videregående uddannelse er i arbejde. Tabel årige indvandrere fra ikke-vestlige lande med en opholdstid på mere end tre år og danskere fordelt på jobniveau og henholdsvis dansk og medbragt mellemlang eller lang uddannelse eller bacheloruddannelse, pr. 1. januar 1999 og Danskere med en dansk uddannelse Indvandrere med en dansk uddannelse Indvandrere med en medbragt uddannelse Danskere med en dansk uddannelse Indvandrere med en dansk uddannelse Indvandrere med en medbragt uddannelse Selvstændig 4 % 8 % 15 % 4 % 5 % 10 % 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % Topleder 6 % 2 % 1 % 6 % 2 % 0 % Medarbejdende ægtefælle Lønmodtager på højeste niveau Lønmodtager på mellemniveau Lønmodtager på grundniveau Lønmodtager uden nærmere angivelse. 49 % 50 % 18 % 44 % 42 % 19 % 33 % 32 % 6 % 35 % 37 % 7 % 5 % 5 % 29 % 6 % 8 % 26 % 3 % 4 % 31 % 6 % 7 % 37 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Kilde: Integrationsministeriets udl.database i Danmarks Statistik, Udd24, Udd24b og Sær-Udd24. For det andet udnytter indvandrere med en dansk uddannelse deres uddannelsesmæssige kvalifikationer i noget nær samme omfang som danskere, når de er i beskæftigelse, jf. tabel 5. Blandt indvandrere, der har gennemført en mellemlang eller lang uddannelse eller en bacheloruddannelse er 42 pct. beskæftiget som lønmodtager på højeste niveau, 37 pct. beskæftiget som lønmodtager på mellemniveau og 8 pct. beskæftiget som lønmodtager på grundniveau. Denne fordeling er meget lig fordelingen blandt danskere, der har gennemført en mellemlang eller lang videregående uddannelse eller en bacheloruddannelse. 12

13 1. Trappemodellen Nogle af de bedste eksempler på hurtig og effektiv integration sker gennem en kombination af kompetenceafklaring, danskundervisning, vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og introduktion til ansættelse på ordinære vilkår. I forbindelse med firepartsdrøftelserne i 2002 udarbejdede regeringen, arbejdsmarkedets parter og de kommunale parter derfor en model for arbejdsmarkedsintegration, den såkaldte trappemodel. Modellen er beregnet på at sluse indvandrere og andre udsatte grupper ind på arbejdsmarkedet uden at fortrænge ordinær arbejdskraft. Gennem et trappeforløb opbygges den enkeltes kvalifikationer trin for trin, indtil vedkommende er i stand til at varetage et job på ordinære vilkår. Der indgår fire trin i trappemodellen: 1. Aktiv start: Vejledning og opkvalificering - for eksempel kompetenceafklaring, jobsøgning og basal danskundervisning. 2. Virksomhedspraktik: Den enkelte opkvalificeres på en virksomhed, således at virksomheden og den ledige har mulighed for at se hinanden an. Den ledige bibeholder det offentlige forsørgelsesgrundlag. 3. Introduktion til ordinær ansættelse: de ledige introduceres til ordinær ansættelse via ansættelse med løntilskud eller ansættelse på særlige løn- og ansættelsesvilkår. 4. Ordinært arbejde: Job på ordinære vilkår. I kombination med brugen af de enkelte trin kan tilbydes sproglig og faglig opkvalificering, støtte til en mentor og kompetenceafklaring. Vejen til ordinær beskæftigelse afhænger af den enkeltes behov og kompetencer, og nogle ledige vil derfor ikke have behov for at gøre brug af alle trin i modellen, ligesom varigheden af de forskellige forløb varierer fleksibelt alt efter den enkeltes forudsætninger i forhold til konkrete job på arbejdsmarkedet. Trappemodellen kan derfor sammensættes forskelligt afhængigt af den enkeltes kvalifikationer. Med trappemodellen blev der skabt mulighed for at aftale sammenhængende forløb, hvor de overenskomstberettigede parter har anvist løn- og ansættelsesvilkår. Hensigten er at kombinere introduktion/virksomhedspraktik med ansættelse med løntilskud og ansættelse på særlige løn- og ansættelsesvilkår til sammenhængende integrationsforløb med et udviklingsperspektiv for den enkelte. De respektive overenskomstparter anviser løn- og ansættelsesvilkår, der sikrer at integrationen af flygtninge og indvandrere kan foregå efter trappemodellen. Erfaringer med brugen af trappemodellen viser, at mange aktører har arbejdet med en trinvis integration af indvandrere til arbejdsmarkedet uden dog 13

14 altid at tage direkte afsæt i trappemodellen. Et af de projekter, der har arbejdet målrettet med brugen af trappemodellen, er Projekt Virksomhedsrettet Integration. Projektet var et 3-årigt udviklingsprojekt, der blev igangsat som et samarbejde mellem KL, LO og DA, med støtte af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Projektet blev afsluttet i foråret Projektet, der primært har omfattet ledige i matchgruppe 3 og 4, har vist, at det kan lade sig gøre at få ledige, der i udgangspunktet er langt fra arbejdsmarkedet i beskæftigelse. Af de i alt 320 deltagere i projektet har 165 fået et job eller påbegyndt en uddannelse, hvilket svarer til, at godt 50 pct. af deltagerne er kommet i beskæftigelse eller uddannelse i løbet af projektperioden. Særligt tre forhold har været afgørende for at få de ledige i beskæftigelse: Et aktivt samarbejde på tværs af kommuner og med virksomheder En tæt opfølgning fra kommunerne på de ledige Anvendelse af trappemodellen Projektets erfaringer med trappemodellen viser, at trappemodellen virker. En væsentlig erfaring er dog også, at det er afgørende, at der sker en forventningsafstemning blandt de involverede parter. Flere virksomheder har i Projekt Virksomhedsrettet Integration oplevet, at nogle af de ledige, der kommer ud på virksomhederne, ikke er motiveret. Derudover giver virksomhederne udtryk for, at danskkundskaber er en væsentlig forudsætning for et succesfuldt forløb. Erfaringen fra projektet er også, at der er behov for at tydeliggøre arbejdsmarkedets parters rolle på det udførende plan, hvis samarbejdet skal være velfungerende. Generelt kan det konstateres, at trappemodellen er en god metode, men at kommunerne kan bruge modellen mere målrettet og systematisk i integrationsindsatsen. Det har også vist sig, at muligheden for ansættelse på særlige løn- og ansættelsesvilkår stort set ikke har været anvendt. I forbindelse med firepartsdrøftelserne i 2006 har aftaleparterne derfor drøftet, hvordan brugen af trappemodellen kan udbredes yderligere. Caseboks 1: Aftale om ansættelse på særlige løn- og ansættelsesvilkår i finanssektoren Finanssektoren har været blandt de første til at bruge ansættelse på særlige løn- og ansættelsesvilkår i praksis. Allerede i 2003 gav et protokollat adgang til ansættelse på særlige løn- og ansættelsesvilkår. Der er på den baggrund iværksat virksomhedsprojekter med ansættelse af nydanskere i opkvalificeringsforløb, der førte frem til ansættelse på ordinære vilkår. Senest har FA og Finansforbundet i 2006 iværksat et integrationsprojekt, der skal give ca. 50 nydanskere uddannelse og varig ansættelse. Projektet følger nedenstående tidsplan: Efter en måned i ulønnet virksomhedspraktik i penge- og realkreditinstitutter fortsatte deltagerne fra den 1. september 2006 i et lønnet ansættelsesforhold. De første 12 måneders ansættelse sker på særlige løn- og ansættelsesvilkår. Der indgår uddannelse og virksomhederne stiller mentorer til rådighed. Fra 1. september 2007 fortsætter ansættelsen på ordinære løn- og ansættelsesvilkår. 14

15 Der er indgået flere aftaler på det private, statslige, regionale og kommunale område, som giver mulighed for at ansætte ledige på særlige løn- og ansættelsesvilkår, jf. caseboks 1 og 2. Caseboks 2: Aftaler om integrations- og oplæringsstillinger i staten, regionerne og kommunerne Parterne på det statslige, regionale og det kommunale arbejdsmarked har indgået aftaler om integrations- og oplæringsstillinger. Aftalerne omfatter indvandrere og efterkommere med manglende sprogkundskaber og/eller manglende faglige kompetencer og unge, som ikke via den ordinære vejledningsog uddannelsesindsats har opnået beskæftigelse eller er påbegyndt en ungdomsuddannelse. For begge aftaler er der krav om oplæring i mindst 20 pct. af normal arbejdstid. Det er en forudsætning for ansættelsen, at der er aftalt retningslinier i samarbejdsudvalget hhv. det øverste medindflydelses- og medbestemmelsesudvalg. Den konkrete ansættelse aftales med tillidsrepræsentanten, eller hvor en sådan ikke findes, en medarbejderrepræsentant og der formuleres en individuelt tilpasset udviklingsplan for den ansatte, som der løbende følges op på. I den kommunale/regionale aftale bliver ledige i målgruppen ansat i et ordinært job, hvor der i op til et år indgår et oplærings- og opkvalificeringsforløb. Der er ikke noget merbeskæftigelseskrav i forbindelse med etableringen af en integrations- og oplæringsstilling. Den ansatte aflønnes i integrations- og oplæringsstillingen med overenskomstmæssig begyndelsesløn (inklusiv pension) for den tid, der arbejdes, dog mindst svarende til løn for 80 pct. af arbejdstiden. Når oplæringsperioden er udløbet, fortsætter den ansatte i stillingen, idet aflønningen herefter vil ske i forhold til den ansattes faktiske beskæftigelsesgrad. Der er således ikke tale om en tidsbegrænset stilling. Den statslige aftale indebærer ansættelse tidsbegrænset til maksimalt et år med oplæring på ovennævnte vilkår. Der er krav om merbeskæftigelse. Ansatte aflønnes i den tid, der arbejdes (dvs. gennemsnitligt 80 pct. af normal arbejdstid) efter den aktuelle overenskomst på området (begyndelsesløn). Der indbetales overenskomstmæssig pension. Integrations- og oplæringsstillingerne kan kombineres med andre beskæftigelsesordninger efter loven. 2. Jobpakker Regeringen, de kommunale og arbejdsmarkedets parter er enige om, at det kan være en væsentlig forudsætning for svagere lediges muligheder for at komme ud på arbejdsmarkedet, at de gennemgår et sammenhængende opkvalificerende forløb inden for trappemodellen. Forløbet skal have et klart sigte mod et job i en virksomhed og sikre, at de ledige gennem hele forløbet kan se, at det kan betale sig både fagligt og økonomisk. Arbejdsmarkedets parter har derfor i samarbejde med Beskæftigelsesministeriet, Integrationsministeriet og de kommunale parter sammensat et antal jobpakker, som skal være med til at sikre en målrettet og systematisk anvendelse af de eksisterende redskaber i trappemodellen. Pakkerne skal ses som eksempler på, hvordan sammenhængende integrationsforløb via trappemodellen kan udmøntes konkret. 15

16 Jobpakkerne er rettet mod specifikke jobfunktioner på det ufaglærte arbejdsmarked med gode beskæftigelsesmuligheder, herunder hvor der er mangel på arbejdskraft ifølge den nationale overvågningsstrategi. På industriens område har arbejdsmarkedets parter aftalt et tillæg til overenskomsten, som fastlægger de overordnede rammer for anvendelsen af jobpakkerne, jf. nedenstående boks. Caseboks 3: Integrationsforløb i industri og servicevirksomheder DI og CO-Industri har aftalt særlige rammer for at få flere personer med svage kvalifikationer i arbejde. Parterne har aftalt, at personer med svage kvalifikationer kan indgå i et forløb bestående af arbejdspladsintroduktion, opkvalificering og ordinær ansættelse. Under arbejdspladsintroduktionen er personen ikke ansat i virksomheden. Under opkvalificeringsperioden er personen ansat med løntilskud. Formålet med opkvalificeringsperioden er at sikre oplæring i sociale, sproglige og/eller faglige kompetencer på arbejdspladsen med henblik på at gøre personen kvalificeret til at varetage et ordinært job. I forbindelse med overgang til ordinær ansættelse kan der anvendes særlige ansættelsesvilkår, hvor arbejdstiden nedsættes, hvis det er nødvendigt af hensyn til fortsat sprogundervisning. Samarbejdsudvalget skal inddrages i tilrettelæggelsen af principperne for virksomhedens indsats for at få flere i arbejde. På det kommunale og regionale arbejdsområde vil der kunne etableres jobpakker med udgangspunkt i aftalen mellem KL, Danske regioner og KTO om integrations- og oplæringsstillinger. Jobpakkerne er sammensat af korte opkvalificeringsforløb og viser, hvordan disse kan kombineres med de øvrige redskaber i trappemodellen (fx kompetenceafklaring, virksomhedspraktik, mentorordningen, løntilskud og/eller ansættelse på særlige løn-og ansættelsesvilkår). De almindeligt gældende regler for virksomhedspraktik og løntilskudsjob finder anvendelse, dvs. kravene om merbeskæftigelse og forudgående drøftelse med tillidsrepræsentanten, eller hvor en sådan ikke findes, en medarbejderrepræsentant skal være opfyldt. Målgruppen for jobpakkerne er indvandrere omfattet af integrationsloven, herunder selvforsørgende samt start- og kontanthjælpsmodtagere med ringe tilknytning til arbejdsmarkedet på grund af manglende sproglige og faglige kompetencer. Hovedparten af målgruppen vil høre til matchgruppe 3 og 4. Denne gruppe af ledige mangler ofte en eller flere forudsætninger for at komme ind på arbejdsmarkedet nogle mangler de rette sproglige eller faglige kompetencer, nogle mangler en grundlæggende forståelse for arbejdspladskultur, mens andre igen kan have en lille eller slet ingen motivation til at tage beskæftigelse. 16

17 Målgruppens karakter nødvendiggør en meget aktiv indsats og en tæt opfølgning på hver enkelt ledig. Det er afgørende, at de ledige fastholdes i de aktive forløb og ikke overlades til sig selv på grund af fx kulturelle eller sproglige barrierer, samt sygdom eller anden form for fravær. De ledige skal hele tiden fastholdes på vejen mod ordinær ansættelse det er jobpakkerne et godt redskab til, da fremskridtet i forløbet hele tiden vil være klart for den ledige, for virksomheden og for jobcentret. Det er afgørende, at virksomhederne ledelse såvel som tillidsrepræsentanten/medarbejderrepræsentanten og kolleger - i samarbejde med jobcentret følger tæt op på den ledige, at der er løbende dialog mellem den ledige, virksomheden og jobcentret, og at jobcentret altid og konsekvent følger op på virksomhedernes indberetninger om den ledige. Jobcentrene tager initiativ til - i dialog med den ledige og i samarbejde med virksomhederne og tillidsrepræsentanten, eller hvor en sådan ikke findes medarbejderrepræsentanten at anvende jobpakkerne. Jobpakkerne er konkrete eksempler på integrationsforløb. De udelukker ikke andre kombinationer af forløb inden for trappemodellen og skal anvendes fleksibelt med udgangspunkt i en konkret vurdering af den lediges ønsker, forudsætninger og arbejdsmarkedets behov. Det er efter lovgivningen jobcentret, der har ansvaret for tilrettelæggelsen af beskæftigelsesindsatsen og for den præcise udformning af det enkelte integrationsforløb, herunder varighed samt indhold af faglig opkvalificering og danskundervisning. I tilfælde, hvor en jobpakke omfatter ansættelse på særlige vilkår efter en aftale eller overenskomst, indgået mellem arbejdsmarkedets parter, gælder de vilkår, som er beskrevet i aftalen eller overenskomsten fx med hensyn til ansvar for oplæring, uddannelse og evaluering i den del af det samlede forløb. Opkvalificering efter kapitel i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud efter integrationsloven, der indgår i et jobpakkeforløb, betales af jobcentret med kommunal og/eller statslig finansiering efter de gældende regler. Også en eventuel forsørgelsesydelse under opkvalificering finansieres efter de gældende regler. Jobpakkerne har den fordel, at både den ledige, tillidsrepræsentanten/medarbejderrepræsentanten, kollegaer, kommunen/jobcentret og arbejdsgiverne på forhånd ved, hvad der skal ske hvornår og hvorfor. Samtidig giver jobpakkerne den ledige forudsigelighed og fastholdelse på rette kurs over en periode. Jobpakkerne tydeliggør progressionen i de lediges indkomstniveau i takt med, at de opkvalificeres i forhold til deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Derved har de ledige et klart og tydeligt incitament til at gøre en aktiv indsats for at komme ud på arbejdsmarkedet. 17

18 3. Mentorordning Nogle ledige har vanskeligt ved at varetage et job på en virksomhed fra første arbejdsdag. De kan derfor have brug for lidt ekstra hjælp til at blive sat ind i opgaverne og fungere på lige fod med andre kollegaer. Derfor blev det i juni 2003 muligt efter Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og integrationsloven at yde støtte til frikøb af en eller flere medarbejdere i en virksomhed eller på en uddannelsesinstitution. De frikøbte medarbejdere fungerer som mentorer, hvis primære opgave er at introducere den nye medarbejder til arbejdspladsen. Der er blevet iværksat forskellige initiativer for at udbrede kendskabet til de lovgivningsmæssige støttemuligheder til en mentor: 1. Beskæftigelsesministeriet, Integrationsministeriet, DA, LO og KL udgav ved årsskiftet 2005/2006 en pjece om mentorordningen. Kommunerne udviste stor interesse for pjecen, som siden er blevet genoptrykt. 2. Beskæftigelsesministeriet har i foråret 2006 præciseret fortolkning af reglerne vedrørende refusion af løn til mentorer overfor kommunerne, så overadministration undgås. 3. Ud over den mentorordning, som indgår i lovgivningen, eksisterer en række forskellige puljeordninger, som kan støtte brugen af frivillige mentorer oftest med udgangspunkt i frivillige organisationer. 4. Som led i Integrationsministeriets Mangfoldighedsprogram Arbejdsplads til nye danskere udarbejder Integrationsministeriet et undervisningsprogram for mentorer på små og mellemstore virksomheder, som afprøves i praksis på en række virksomheder, såvel offentlige som private. På den baggrund inddrager stadig flere og flere kommuner og virksomheder mentorer i forbindelse med den beskæftigelsesrettede indsats over for ledige. Og generelt har erfaringerne med ordningen været meget positive. Det kan imidlertid være vanskeligt at danne sig et overblik over de opgaver, en mentor har i forhold til den nye medarbejder. Det er typisk medarbejdere på virksomheden, der bruges som mentor, og det er vigtigt, at medarbejderen er klædt tilstrækkeligt godt på fagligt som socialt - til at kunne varetage opgaven som mentor. På den baggrund vil en form for tjekliste være ønskelig. Tjeklisten skal indeholde de væsentligste forhold, en mentor skal være opmærksom på, når den nye medarbejder starter i virksomheden. Selv om mange kommuner og virksomheder efterhånden benytter sig af mentorordningen, viser undersøgelser, at der stadig er mange især virksomheder - som ikke har kendskab til ordningen. Regeringen, arbejdsmarkedets parter og de kommunale parter har derfor drøftet, hvordan brugen af mentorordningen kan øges. 18

19 4. Netværk for indvandrerkvinder Indvandrerkvindernes arbejdsmarkedstilknytning er meget lav sammenlignet med danske kvinders arbejdsmarkedstilknytning og udgør en særlig udfordring. Men også i et længere perspektiv bør indvandrerkvindernes integration på arbejdsmarkedet være et særligt indsatsområde, fordi vi ved, at mødrenes integration på arbejdsmarkedet har en afsmittende effekt på indvandrerbørnenes skole- og uddannelsesformåen. Indvandrerkvinder har behov for støtte, både til at komme ind på arbejdsmarkedet og til at blive fastholdt i arbejdet. Mange af de jobs, indvandrerkvinder typisk har, kan være en ensom oplevelse, fordi det kollegiale fællesskab er mindre til stede i denne type jobs. Der kan endvidere være behov for et supplement til jobcentrenes rådgivning, f.eks. organiseret omkring frivillige støttegrupper. Forbilledet kan være de mødregrupper for nybagte mødre, som sundhedsplejerskerne i mange kommuner tager initiativ til at danne. Den primære målgruppe for en støtteordning er de kvindelige indvandrere, der som gruppe er mere socialt isolerede end mændene, men ideen kan kopieres til andre målgrupper, hvor dette måtte være relevant. Jobcentrene eller frivillige organisationer kan fungere som omdrejningspunkt for støtteordningen. Jobcentret kan bistå indvandrerkvinder, som er på vej til arbejdsmarkedet, med at danne støttegrupper/etablere en frivillig mentorordning. Andre, f.eks. organisationer for frivillige, kan ligeledes fungere som initiativtagere til støttegruppen. Det er hensigten, at støttegruppen efter en startfase bliver selvkørende. Indvandrerkvinderne får gennem støtteordningen udvidet deres sociale netværk med andre erhvervsaktive kvinder, som kan rådgive og støtte dem med henblik på at finde, få og fastholde et arbejde. Der kan fx opstå nogle særlige familiære og kulturelle problemstillinger, som har indirekte relation til arbejdet, som de nuværende mentorordninger ikke kan bidrage til. Her kan en støtteordning bidrage til, at kvinderne kan trække på andre kvinders erfaringer. 5. Kompetenceafklaring Mange flygtninge og indvandrere medbringer en formel uddannelse eller uformelle kvalifikationer fra hjemlandet, som kan være svære direkte at udnytte på det danske arbejdsmarked. Disse kvalifikationer kan være til gavn for det danske arbejdsmarked, og det er derfor vigtigt, at der sker en hurtig og effektiv afklaring af medbragte kompetencer. Kompetenceafklaring for personer med medbragte formelle uddannelser I de senere år er antallet af nyankomne flygtninge og familiesammenførte, der får opholdstilladelse i Danmark, faldet kraftigt. Det betyder, at færre nyankomne udlændinge medbringer en uddannelse fra hjemlandet og dermed har behov for en kompetenceafklaring. Samtidig får kommunerne - som led i 19

20 Velfærdsaftalen - mulighed for at give aktive tilbud (dvs. vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud) til personer, som er selvforsørgende. Dette vil i høj grad komme selvforsørgende udlændinge, herunder udlændinge med en medbragt uddannelse, til gode. Personer med en medbragt uddannelse kan henvende sig til CIRIUS det centrale videnscenter for uddannelse og internationalisering i Danmark som vurderer udenlandske uddannelser i forhold til danske uddannelser. For regulerede erhvervs vedkommende foretages vurderingen af relevante myndighed - fx Sundhedsstyrelsen. Det er vigtigt, at der er et bredt kendskab til disse ordninger og at de inddrages så tidligt som muligt hvor det er relevant. Kommunerne kan allerede i dag tilbyde særlige opkvalificerende forløb til udlændinge, der er omfattet af integrationsloven og modtager introduktionsydelse. De særlige opkvalificerende forløb er rettet mod udlændinge, der medbringer en mellemlang eller lang videregående uddannelse fra hjemlandet. Forløbene skal sikre, at disse udlændinge hurtigt kan få en tilknytning til det danske arbejdsmarked. De særlige opkvalificerende forløb kan højest have en varighed på tre måneder. Caseboks 4: Kompetenceværktøjskassen et initiativ fra Ingeniørforeningen i Danmark (IDA) For at udnytte de faglige kompetencer hos indvandrere med en medbragt videregående uddannelse gennemfører Ingeniørforeningen i Danmark et projekt - Kompetenceværktøjskassen - der både støtter indvandrere i forhold til at finde det rigtige job eller videreuddannelse og uddanner sagsbehandlere i kommunen til at hjælpe indvandrere med at finde relevant job, evt. gennem videreuddannelse. I kompetenceværktøjskassen ligger fem værktøjer: Det faglige snapshot. Formålet med dette værktøj er at få et billede af den enkeltes kvalifikationer. Det sker i samspil med en virksomhed eller en uddannelsesinstitution, der tester den enkeltes faglige kvalifikationer. Profiltesten, der hjælper indvandreren og sagsbehandleren med at afklare de bløde kompetencer omkring samarbejdsevner og opgavehåndtering. Sprogtesten fortæller om niveauet i dansk og/eller engelsk. Denne test kan bruges i de tilfælde, hvor den enkelte ikke har et sprogbevis eller det er længe siden danskprøven er gennemført. IT-testen hjælper med at afklare vedkommendes IT-kvalifikationer. Relevant praktikforløb, uddannelsestilbud eller job. På baggrund af resultatet af de 4 andre værktøjer skal det være muligt at finde en passende praktikplads til den enkelte. Alternativet kan være supplerende uddannelse eller endda ordinær beskæftigelse. Kompetenceværktøjskassen har været afprøvet i Københavns, Århus og Vejles Kommuner siden maj Der vil foreligge en delevalueringen af projektet i København medio december. 20

Vejledning om. integrations- og oplæringsstillinger. KL, Danske Regioner og KTO Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte

Vejledning om. integrations- og oplæringsstillinger. KL, Danske Regioner og KTO Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte Vejledning om integrations- og oplæringsstillinger KL, Danske Regioner og KTO Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte Redaktionsgruppe: Kristian Simonsen, KL Kent Lassen, KL Pernille Klostergaard

Læs mere

Notat. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Notat Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Status på integrationsindsatsen i Assens kommune I indeværende notat gives en status på integrationsindsatsen i Assens kommune

Læs mere

Fælles konklusionspapir. fra teknikerdrøftelserne af regeringens integrationsudspil. "På vej mod en ny integrationspolitik"

Fælles konklusionspapir. fra teknikerdrøftelserne af regeringens integrationsudspil. På vej mod en ny integrationspolitik 23. maj 2002 Fælles konklusionspapir fra teknikerdrøftelserne af regeringens integrationsudspil "På vej mod en ny integrationspolitik" Indholdsfortegnelse s. 2/28 I. Indledning 3 II. Mål og udfordringer

Læs mere

Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig

Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig Kompetenceafklaring er en fordel for både ledige og virksomheder. Kompetenceafklaring kan være med til at gøre det lettere for virksomheden at få overblik over især

Læs mere

Integration på Virksomhederne

Integration på Virksomhederne SÅDAN Integration på Virksomhederne DI service Redskaber og muligheder Integration på virksomhederne Redskaber og muligheder Februar 2007 Forord Fuld Styrke er betegnelsen for DI s samlede indsats, der

Læs mere

Uddannelse til job Trin for trin i trappemodellen

Uddannelse til job Trin for trin i trappemodellen Jobpakker i praksis Fælles behov for borgere og virksomheder En En aktiv aktiv medinddragelse af af arbejdsmarkedets parter --virksomhederne, lederne og og medarbejderne --er er afgørende for, for, at

Læs mere

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 4. marts 2011 Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker 1. Indledning Beskæftigelsesindsatsen skal i videst muligt omfang baseres på det, der virker

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftalepartierne (S, RV, V, K og DF) er enige om på baggrund af et oplæg fra LO og DA at vedtage 4 forslag til en stærkere målretning mod job i

Læs mere

Det Lokale Beskæftigelsesråd

Det Lokale Beskæftigelsesråd Det Lokale Beskæftigelsesråd i Kolding Kommune Strategiplan for indsatsen i 2013-2016 Indledning De lokale beskæftigelsesråd skal, jvf. lovbekendtgørelse nr. 731 af 15. juni 2010 om styringen af den aktive

Læs mere

Når en medarbejder bliver syg

Når en medarbejder bliver syg Når en medarbejder bliver syg Forord Jobcenter Esbjerg varetager sygedagpengesager. Med denne pjece ønsker vi at give virksomheder et indblik i, hvorledes vi arbejder med en sygedagpengesag. Hensigten

Læs mere

Fremtidens arbejdskraft...

Fremtidens arbejdskraft... PARTNERSKAB MELLEM KOMMUNE OG VIRKSOMHED Fremtidens arbejdskraft... Bekæmp mangel på arbejdskraft og ledighed, lad os sammen finde nye veje til varig beskæftigelse til glæde for alle parter! Det handler

Læs mere

Oversigt over. beskæftigelsesordninger. Møde med næstformænd i MED

Oversigt over. beskæftigelsesordninger. Møde med næstformænd i MED Oversigt over beskæftigelsesordninger Møde med næstformænd i MED Den 17. og 18. marts 2014 Oversigt over beskæftigelsesordninger Foreløbigt arbejdspapir I oversigten gennemgås skematisk hovedparten af

Læs mere

Hvilke muligheder åbner lovgivningen for jobrotation?

Hvilke muligheder åbner lovgivningen for jobrotation? Hvilke muligheder åbner lovgivningen for? Eksempler på : Enkeltrotationer: En vikar ansættes som erstatning for en ansat, der deltager i arbejdsgiverbetalt uddannelse. Enkelt vikar/flere ansatte: En vikar

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015 SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD Beskæftigelsesplan 2015 Indhold Beskæftigelsesplan 2015... 0 0. Resumé (tillæg 1)... 2 A. Unge uden uddannelse... 2 B. Personer på kanten af arbejdsmarkedet... 2 C. Langtidsledige...

Læs mere

LO konference den 15. september 2005

LO konference den 15. september 2005 ,GHDOHURJDPELWLRQHUIRUGHQ IUHPWLGLJHEHVN IWLJHOVHVLQGVDWV LO konference den 15. september 2005 1 Udfordringer for Århus jobcenter 'HNRPPXQDOHPnOJUXSSHU: 'HIRUVLNUHGHOHGLJH: 21.000 berørte kontanthjælpsmodtagere,

Læs mere

Fra ingeniør til pizzabager - eller den omvendte vej? Mobilitet styrker mangfoldigheden på arbejdsmarkedet. v/ Margit Helle Thomsen mhtconsult

Fra ingeniør til pizzabager - eller den omvendte vej? Mobilitet styrker mangfoldigheden på arbejdsmarkedet. v/ Margit Helle Thomsen mhtconsult Fra ingeniør til pizzabager - eller den omvendte vej? Mobilitet styrker mangfoldigheden på arbejdsmarkedet v/ Margit Helle Thomsen mhtconsult Hvad er mobilitet på arbejdsmarkedet? Mobilitet handler om

Læs mere

virksomhed Sprogpraktik med mentorstøtte

virksomhed Sprogpraktik med mentorstøtte Sprogpraktik med mentorstøtte Fremtidens udfordring Trods en periode med stigende arbejdsløshed ved vi, at den største udfordring for erne og det danske velfærdssamfund er at have velkvalificerede medarbejdere

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

STYRINGEN AF BESKÆFTIGELSESPOLITIKKEN OG EFFEKTER AF INDSATSEN FOR IKKE- ARBEJDSMARKEDSPARATE LEDIGE

STYRINGEN AF BESKÆFTIGELSESPOLITIKKEN OG EFFEKTER AF INDSATSEN FOR IKKE- ARBEJDSMARKEDSPARATE LEDIGE STYRINGEN AF BESKÆFTIGELSESPOLITIKKEN OG EFFEKTER AF INDSATSEN FOR IKKE- ARBEJDSMARKEDSPARATE LEDIGE HVEM TALER VI OM? 350 000 300 000 250 000 200 000 150 000 100 000 50 000-1984 1985 1986 1987 1988 1989

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love Til lovforslag nr. L 187 Folketinget 2009-10 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 25. maj 2010 Forslag til Lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love (Udvidelse af personkredsen,

Læs mere

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE ARU 3. december 29 NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Arbejdsmarkedsforvaltningen Jobcenter Sagsbehandler: Anne-Mette Thordal-Christensen Afrapportering på 1-dagesplanen På Arbejdsmarkedsudvalgets møde d. 1. august

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder I 2007 fik CBR-Randers midler fra Integrationsministeriet til at gennemføre en beskæftigelsesrettet

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Arbejdsplads til nye danskere

Arbejdsplads til nye danskere Arbejdsplads til nye danskere Mangfoldighedsprogram 2006-2009 Baggrund for programmet Der skal være plads til flere nydanskere på det danske arbejdsmarked. Det er en vigtig målsætning for regeringen. En

Læs mere

Personalestyrelsen. Samarbejdsudvalget og Socialt kapitel i staten. Juni 2004

Personalestyrelsen. Samarbejdsudvalget og Socialt kapitel i staten. Juni 2004 Personalestyrelsen CFU Samarbejdsudvalget og Socialt kapitel i staten Juni 2004 Samarbejdsudvalget og Socialt kapitel i staten Samarbejdsudvalget og Socialt kapitel i staten Publikationen kan bestilles

Læs mere

Notat om udvalgte beskæftigelsesordninger

Notat om udvalgte beskæftigelsesordninger Bilag 3 til kredsuds. nr. 070 af den 2. september 2011 september 2011 Notat om udvalgte beskæftigelsesordninger Dette notat redegør for regelgrundlaget vedrørende de løntilskuds- og jobrotationsordninger,

Læs mere

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Indledning Medlemmer fra de lokale beskæftigelsesråd i Køge, Greve, Solrød og Stevns var den 25.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Stærkere ud af krisen - Bekæmpelse af langtidsledighed

Stærkere ud af krisen - Bekæmpelse af langtidsledighed AFTALE Maj, 2010 Stærkere ud af krisen - Bekæmpelse af langtidsledighed Regeringen (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Liberal Alliance og Per Ørum Jørgensen er enige om at bekæmpe

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015

Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015 Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015 Norddjurs Kommune Godkendt i kommunalbestyrelsen den 24.02.2015 Indhold Indledning - arbejdsmarkedspolitikkens tilblivelse...

Læs mere

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG INDHOLD 1. Formål 1 2. Målsætning 1 3. Målgruppe 1 4. Det udbudsretlige grundlag 1 5. Udvikling og forankring af partnerskabsaftalerne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Notat. Økonomi Jobcentersekretariat Ramsherred 12 5700 Svendborg. Tlf. 62 23 39 17. jacob.bojesen.larsen@svendborg.dk www.svendborg.

Notat. Økonomi Jobcentersekretariat Ramsherred 12 5700 Svendborg. Tlf. 62 23 39 17. jacob.bojesen.larsen@svendborg.dk www.svendborg. Notat Seniorjob Seniorjob-ordningen blev indført i forbindelse med, at de tidligere gældende regler om forlænget dagpengeret for 55-59-årige blev ophævet. Efter de tidligere regler om forlænget dagpengeret

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

3.4 INTEGRATION. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.4 INTEGRATION. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.4 INTEGRATION Randers Kommune - Visionsproces 2020 Integration af borgere med anden etnisk baggrund end dansk Målet for integrationsindsatsen i Randers Kommune er, at alle borgere med anden etnisk herkomst

Læs mere

Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob

Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob Lejre 2. august 2013 1. Akutpakkerne 1.1 Akutpakken 31. august 2012 blev der indgået en politisk aftale

Læs mere

Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige.

Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige. Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige. Også i den kommende tid ventes langtidsledigheden at stige kraftigt. Langtidsledigheden forventes ved

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Om Aktivering Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Aktivering hvem og hvornår? 4 2.1 Pligt til aktivering 4 2.2 Mulighed for aktivering tidlig indsats 4 2.3 Ret

Læs mere

BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion

BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets handleplan for BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion Københavns Integrationspolitik 2011-2014 Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets handleplan understøtter

Læs mere

KL budskaber til reform af kontanthjælpen

KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL er helt enig i behovet for en kontanthjælpsreform. Ambitionen med en reform må først og fremmest være at sikre bedre rammer for en indsats, der gør en større

Læs mere

Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark

Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark Unge bosniske krigsflygtninge og efterkommere af bosniske krigsflygtninge er i højere grad end deres jævnaldrende i gang med en uddannelse. Både mændene

Læs mere

Kapitel 16 Ret og pligt til tilbud for personer, der modtager dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Kapitel 16 Ret og pligt til tilbud for personer, der modtager dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. 1 of 34 27/09/2010 10:54 Oversigt (indholdsfortegnelse) LBK nr 1428 af 14/12/2009 Gældende Offentliggørelsesdato: 23-12-2009 Beskæftigelsesministeriet Vis mere... Kapitel 1 Formål Kapitel 2 Målgrupper,

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

Jobcenter Nordfyn. Vesterled 8 5471 Søndersø. Tlf. 64 82 82 30. Fax. 64 82 82 40. jobcenter@nordfynskommune.dk. www.jobnet.dk

Jobcenter Nordfyn. Vesterled 8 5471 Søndersø. Tlf. 64 82 82 30. Fax. 64 82 82 40. jobcenter@nordfynskommune.dk. www.jobnet.dk Jobcenter Nordfyn Vesterled 8 5471 Søndersø Tlf. 64 82 82 30 Fax. 64 82 82 40 jobcenter@nordfynskommune.dk www.jobnet.dk Indholdsfortegnelse Virksomhedspraktik. 1 Løntilskud i private virksomheder 2 Løntilskud

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Vejledning om aktivering

Vejledning om aktivering Vejledning om aktivering April 2008 Indhold Forord 3 Ydelsesperiode side 4 Jobplan side 4 - Tilbud i jobplan side 6 - Vejledening og opkvalificering side 6 - SU - berettiget uddannelse side 6 - Kursus

Læs mere

Notat. Projektbeskrivelse. Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige. Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Projektbeskrivelse. Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige. Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Notat Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Projektbeskrivelse Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige Baggrund: I Assens kommune har langtidsledigheden generelt været faldende det seneste

Læs mere

Orientering om 37. omgang rettelsessider vedr. Budget- og regnskabssystem for kommuner

Orientering om 37. omgang rettelsessider vedr. Budget- og regnskabssystem for kommuner Til samtlige kommuner Sagsnr. 2015-5789 Doknr. 259123 Dato 01-09-2015 Orientering om 37. omgang rettelsessider vedr. Budget- og regnskabssystem for kommuner Kapitel 3 og 4 Hovedkonto 0-6 1. Ændringer af

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSFORANSTALTNINGER

ARBEJDSMARKEDSFORANSTALTNINGER Budget- og regnskabssystem 4.5.11 - side 1 Dato: 4. juni 2004 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2004 ARBEJDSMARKEDSFORANSTALTNINGER 5.95 Jobtræningsordningen På denne funktion registreres udgifter og indtægter

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om effekten og kvaliteten af andre aktørers beskæftigelsesindsats. August 2013

Beretning til Statsrevisorerne om effekten og kvaliteten af andre aktørers beskæftigelsesindsats. August 2013 Beretning til Statsrevisorerne om effekten og kvaliteten af andre aktørers beskæftigelsesindsats August 2013 BERETNING OM EFFEKTEN OG KVALITETEN AF ANDRE AKTØRERS BESKÆFTIGELSESINDSATS Indholdsfortegnelse

Læs mere

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret...

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Revalidering 4.1 Indledning og sammenfatning... side 93 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side 95 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... side 98 4.4 Hvad gik forud

Læs mere

Vækst og ansvarlighed

Vækst og ansvarlighed Vækst og ansvarlighed Guide til de enkelte samarbejdsmuligheder Ordinær rekruttering Jobcenter København kan tilbyde samarbejde om rekruttering af nye medarbejdere til virksomheden på helt almindelige

Læs mere

Indsats for ledige selvforsørgede betaler sig!

Indsats for ledige selvforsørgede betaler sig! Indsats for ledige selvforsørgede betaler sig! - Få inspiration til den kommunale indsats for ledige selvforsørgede flygtninge ogkommunale indvandrere Få inspiration til den indsats over for ledige selvforsørgede

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Kvalitetsstandard for forsikrede ledige i Norddjurs Kommune

Kvalitetsstandard for forsikrede ledige i Norddjurs Kommune Kvalitetsstandard for forsikrede ledige i Norddjurs Kommune Norddjurs Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen XXX 2014 Indhold Indledning... 2 Tilmelding som arbejdssøgende... 2 Råd og vejledning om job

Læs mere

BILAG 3. Metode og Datagrundlag. De kvalitative data. Forsøgsprojekt med sociale mentorer

BILAG 3. Metode og Datagrundlag. De kvalitative data. Forsøgsprojekt med sociale mentorer BILAG 3 Metode og Datagrundlag I dette afsnit belyses de data, der bl.a. danner baggrund for evalueringen. Datamaterialet er både kvalitativt og kvantitativt. De kvalitative data stammer primært fra interviews

Læs mere

Jobprofil for jobkonsulent I nyt jobcenter og sundhedshus

Jobprofil for jobkonsulent I nyt jobcenter og sundhedshus 1 Jobprofil for jobkonsulent I nyt jobcenter og sundhedshus Langeland Kommune hjemtager 1. januar 2013 alle opgaver på beskæftigelsesområdet, og etablerer nyt jobcenter i kombination med et helt nyt sundhedshus

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Virksomhedsstørrelse 2012 (antal ansatte 2206 virksomheder) 10-19 ansatte

Læs mere

Strategi for samarbejde med virksomheder

Strategi for samarbejde med virksomheder Strategi for samarbejde med virksomheder Aarhus Kommunes strategi for samarbejde med virksomheder om beskæftigelsesindsatsen Aarhus Kommunes strategi for samarbejde med virksomheder om beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

N OTAT. Vejledning om finansiering på integration s- området. Overblik over hovedelementer i integrationslovens finansieringsregler.

N OTAT. Vejledning om finansiering på integration s- området. Overblik over hovedelementer i integrationslovens finansieringsregler. N OTAT Vejledning om finansiering på integration s- området Notatet omhandler finansieringsordninger for 1) flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, indvandrere og danskere, der er omfattet af

Læs mere

Vedr.: Udkast til svar på høring vedrørende forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik mv.

Vedr.: Udkast til svar på høring vedrørende forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik mv. KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE LØNGANGSTRÆDE 25, 1 1468 KØBENHAVN K TLF. 33 11 97 00 www.kto.dk - E-mail: kto@kto.dk Arbejdsmarkedsstyrelsen Att.: Birgitte S. Staffeldt Njalsgade 72A 2300

Læs mere

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams. Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.dk sådan og derfor II Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Med udgangen af 1. kvartal 2010 skal sagsbehandlere i landets

Læs mere

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Indledning Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere

Læs mere

Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015

Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015 Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015 1. Overordnet strategisk fokus 3-5 år Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og

Læs mere

Forord 3. Regler og ordninger 4 Personer med nedsat arbejdsevne 5 Løntilskudsjob og praktik for ledige 12 Integrations- og oplæringsstillinger 20

Forord 3. Regler og ordninger 4 Personer med nedsat arbejdsevne 5 Løntilskudsjob og praktik for ledige 12 Integrations- og oplæringsstillinger 20 HR/Personalecentret 2011 Håndbog om specielle jobtyper Det sociale kapitel og Det sociale kapitel og integrations- og oplæringsstillinger integrations- og oplæringsstillinger Indhold Forord 3 Regler og

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Nye regler pr. 1/7 2006 Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de

Læs mere

Arbejdsredskaber mv. for personer ansat i fleksjob, skånejob og handicappede personer registreres på funktion 5.41 gruppering 12.

Arbejdsredskaber mv. for personer ansat i fleksjob, skånejob og handicappede personer registreres på funktion 5.41 gruppering 12. Budget- og regnskabssystem 4.5.1 - side 1 Dato: 29. maj 2006 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2006 KONTANTHJÆLP OG AKTIVERING MV. Denne hovedfunktion omfatter udgifter og indtægter vedrørende kontanthjælp efter

Læs mere

Har din virksomhed en

Har din virksomhed en SÅDAN Har din virksomhed en SÅDAN rekrutteringsstrategi? DI SeRViCe DI giver dig gode råd til rekruttering og fastholdelse af medarbejdere Kampen om medarbejderne er i gang Medarbejderne er et af de vigtigste

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...

Læs mere

Seniorjob - orientering

Seniorjob - orientering 1 Nr. : Seniorjob - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 11/13708 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Indledning/Baggrund Lov om seniorjob har været gældende siden 1. januar 2008. Formålet

Læs mere

FORSIKREDE LEDIGE 2015

FORSIKREDE LEDIGE 2015 FORSIKREDE LEDIGE 2015 OVERORDNET STRATEGISK FOKUS 3-5 ÅR Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og styrke kommunens brand

Læs mere

Notat. Status på akutpakken. Det Lokale Beskæftigelsesråd

Notat. Status på akutpakken. Det Lokale Beskæftigelsesråd Notat Til: Vedrørende: Det Lokale Beskæftigelsesråd Akutpakken Status på akutpakken Første del af notatet omfatter en generel orientering om akutpakken og dens indhold. Derefter følger en beskrivelse af

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Pkt. 3 Indsatsen for ledige LVU ere i Jobcenter Aarhus Beskæftigelsesudvalget. Beskæftigelsesforvaltningen

Notat. Aarhus Kommune. Pkt. 3 Indsatsen for ledige LVU ere i Jobcenter Aarhus Beskæftigelsesudvalget. Beskæftigelsesforvaltningen Notat Pkt. 3 Emne Til Indsatsen for ledige LVU ere i Beskæftigelsesudvalget Den 10. november 2011 Aarhus Kommune Baggrund Som udgangspunkt skal ledige med en længerevarende videregående uddannelse henvises

Læs mere

Ansøgning til LBR Silkeborg: Videnssekretariat for Jobrotation (1. udkast) 1. Projektresumé:

Ansøgning til LBR Silkeborg: Videnssekretariat for Jobrotation (1. udkast) 1. Projektresumé: Ansøgning til LBR Silkeborg: Videnssekretariat for Jobrotation (1. udkast) 1. Projektresumé: Jobrotationsordningen kan bidrage med både kompetenceløft af arbejdsstyrken og medvirke til at bekæmpe ledigheden.

Læs mere

Oversigt over ansættelser på særlige vilkår

Oversigt over ansættelser på særlige vilkår Oversigt over ansættelser på særlige vilkår Oversigt over beskæftigelsesordninger I oversigten gennemgås skematisk hovedparten af de nuværende beskæftigelsesordninger fastlagt i lovgivningen. I skemaet

Læs mere

Fra Koch til Christiansborg

Fra Koch til Christiansborg Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Aalborg Universitet Per Kongshøj Madsen Fra Koch til Christiansborg Fremtidens beskæftigelsesindsats set i lyset af projekt Nye Veje - Nye Job Roskilde Kongres

Læs mere

Indsatsbeskrivelse for unge 18-24 årige med kompetencegivende uddannelse Kontanthjælpsmodtagere

Indsatsbeskrivelse for unge 18-24 årige med kompetencegivende uddannelse Kontanthjælpsmodtagere Indsatsbeskrivelse for unge 18-24 årige med kompetencegivende uddannelse Kontanthjælpsmodtagere Jobcentret Ungeteamet Februar 2014 Målgruppe Unge 18-24 årige med kompetencegivende uddannelse, der ansøger

Læs mere

Virksomhedsnær aktivering. En forskel, der betaler sig

Virksomhedsnær aktivering. En forskel, der betaler sig Virksomhedsnær aktivering En forskel, der betaler sig Virksomhedsnær aktivering - En forskel, der betaler sig Hvorfor: Ved virksomhedsnær aktivering bliver borgeren aktiveret i en virksomhed. Formålet

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Jobcenter Silkeborg Region Midtjylland LO Silkeborg-Favrskov. Samarbejdsaftale

Jobcenter Silkeborg Region Midtjylland LO Silkeborg-Favrskov. Samarbejdsaftale Samarbejdsaftale 23. november 2011 Denne aftale er indgået mellem Jobcenter Silkeborg, A-kasser/faglige organisationer under LO Silkeborg-Favrskov og FTF Region Midtjylland. 1. Aftalens formål Formålet

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem. Jobcenter Faxe

Partnerskabsaftale mellem. Jobcenter Faxe Partnerskabsaftale mellem og Jobcenter Faxe Partnerskabsaftale mellem Virksomhedsnavn: Adresse: Jobcenter Faxe Rådhusvej 2, 4640 Faxe Tlf.: Tlf.:56 20 35 00 E-mail: Hjemmeside: Cvr nr.: P nr.: E-mail:

Læs mere

Appendiks til aftale om afbureaukratisering

Appendiks til aftale om afbureaukratisering Appendiks til aftale om afbureaukratisering Regelforenklinger på beskæftigelsesområdet Regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Radikale Venstre er enige om en gennemgribende forenkling af reglerne

Læs mere

KONTANTHJÆLP OM JOB VISION EFFEKTIV VIRKSOMHEDSINDSATS FOR JOB- OG AKTIVITETSPARATE. KARRIERECENTRE Fordelt over hele landet

KONTANTHJÆLP OM JOB VISION EFFEKTIV VIRKSOMHEDSINDSATS FOR JOB- OG AKTIVITETSPARATE. KARRIERECENTRE Fordelt over hele landet OM JOB VISION Job Vision er et højt specialiseret udviklingshus for mennesker og virksomheder, der ønsker karriereudvikling. Job Vision blev etableret i 1992. Vi er en af landets største og mest erfarne

Læs mere

Nydanskere i Jobcenter Ringsted. Oktober 2008

Nydanskere i Jobcenter Ringsted. Oktober 2008 Nydanskere i Jobcenter Ringsted Oktober 8 Indholdsfortegnelse. Indledning.... Befolkningens sammensætning ud fra herkomst...3 3. Uddannelsesniveau...5 4. Tilknytning til arbejdsmarkedet...6 5. Ledighed...9

Læs mere

Analyse af ledige 18-29 årige - med fokus på modtagerne af

Analyse af ledige 18-29 årige - med fokus på modtagerne af Beskæftigelsesregion Syddanmark Analyse af ledige 18-29 årige - med fokus på modtagerne af kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse Pixi-udgaven Juni 2008 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3

Læs mere

Den. 13. december 2006

Den. 13. december 2006 Den. 13. december 2006 2YHUVLJWRYHUXGDUEHMGHGHMRESDNNHU 1. Industri Produktionsmedarbejder (DI / CO-I) 2. Lagerarbejder i medicinal industri (DI / CO-I) 3. Postarbejder (DI / CO-I) 4. Slagteriarbejder

Læs mere