Den 13. december 2006 indgik regeringen, DA, LO, KL, AC, FA, FTF, LH, SALA og Danske Regioner denne aftale, der supplerer firepartsaftalen fra 2002.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den 13. december 2006 indgik regeringen, DA, LO, KL, AC, FA, FTF, LH, SALA og Danske Regioner denne aftale, der supplerer firepartsaftalen fra 2002."

Transkript

1 Firepartsaftale 2006 mellem regeringen, DA, LO, KL, AC, FA, FTF, LH, SALA og Danske Regioner Som følge af Velfærdsaftalen af 20. juni 2006 har regeringen indbudt arbejdsmarkedets parter til drøftelser om, hvordan den nuværende integrationsindsats kan forbedres med konkrete og målrettede initiativer og redskaber. Den 13. december 2006 indgik regeringen, DA, LO, KL, AC, FA, FTF, LH, SALA og Danske Regioner denne aftale, der supplerer firepartsaftalen fra december 2006 Baggrund I de senere år er flere indvandrere og efterkommere kommet i arbejde. Der er gennemført mange initiativer; firepartsaftalen fra 2002, regeringens vision og strategier for bedre integration 2003, aftalen om Ny chance til alle fra 2005 og senest Velfærdsaftalen fra foråret Og udviklingen går den rigtige vej. Der er imidlertid stadig et stort uudnyttet beskæftigelsespotentiale blandt indvandrere og efterkommere. En stor del indvandrere og efterkommere står helt uden for arbejdsmarkedet, og gruppen er overrepræsenteret blandt langtidsledige. Samtidig giver den aktuelle konjunktursituation ekstra gode muligheder for, at styrke indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet. På baggrund af firepartsaftalen fra 2002 er der iværksat en række initiativer for at forbedre indvandreres muligheder for at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Erfaringerne viser, at initiativerne generelt fungerer fornuftigt, men der er et behov for at få dem udbredt og anvendt mere målrettet og systematisk, når den beskæftigelsesrettede integrationsindsats tilrettelægges. Aftaleparterne har derfor drøftet mulighederne for at følge op på nogle af disse initiativer. Aftalen omfatter følgende områder: 1. Trappemodellen 2. Jobpakker 3. Mentorordning 4. Netværk for indvandrerkvinder 5. Kompetenceafklaring 6. Lokalt samarbejde mellem kommuner/jobcentre, virksomheder, arbejdspladsens ledelse og ansatte

2 Alle parter bærer et ansvar for at integrationen lykkes Det er centralt for integrationen af indvandrere og efterkommere på arbejdsmarkedet, at alle involverede parter tager deres medansvar for integrationen alvorligt. Fra den 1. januar 2007 overtager de nye jobcentre beskæftigelsesindsatsen i de nye kommuner. Det er jobcentrene, der udfører hovedparten af integrationsindsatsen, som kommunerne har myndighedsansvaret for. Jobcentret skal således stå for den indsats, der skal bidrage til at flere indvandrere og efterkommere kommer i beskæftigelse. Den lave erhvervsdeltagelse blandt indvandrere og efterkommere viser, at det er afgørende, at kommunerne gennem en aktiv indsats sikrer, at flere indvandrere står til rådighed for arbejdsmarkedet. Mange undersøgelser af effekterne af den kommunale integrationsindsats viser da også, at en aktiv indsats betaler sig - også for de ikke-arbejdsmarkedsparate. En aktiv medinddragelse af arbejdsmarkedets parter, virksomhederne, lederne og medarbejderne er afgørende for at integration på arbejdspladsen kan lykkes. Det er afgørende for ledige indvandrere og efterkommeres muligheder for at komme ud på arbejdsmarkedet, at virksomhederne såvel offentlige som private - er parate til at tage ledige ind i jobrettede forløb, så den enkelte derigennem kan opbygge sine kompetencer og efterfølgende forbedre sine muligheder for at opnå ordinær beskæftigelse. Samtidig er det centralt, at kollegerne på arbejdspladsen er parate til at byde ledige med andre forudsætninger og særlige behov velkomne på virksomhederne. Endelig er det afgørende, at de ledige har de nødvendige sociale kompetencer (fx omtanke, initiativ, omhu, mødestabilitet, samarbejdsevne, vilje til at lære nyt mv.), tilstrækkelige danskkundskaber og kendskab til dansk virksomheds- og arbejdsmarkedskultur. Erfaringerne viser desuden, at den enkelte lediges motivation er afgørende for at komme i arbejde. Resultatet af drøftelserne 1. Trappemodellen Nogle af de bedste eksempler på hurtig og effektiv integration sker gennem en kombination af kompetenceafklaring, danskundervisning, vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og introduktion til ansættelse på ordinære vilkår. Trappemodellen er netop en kombination af disse redskaber, men modellen kan bruges mere målrettet og systematisk i integrationsindsatsen end det sker i dag. Parterne har derfor drøftet, hvordan brugen af trappemodellen kan udbredes yderligere. 2

3 På baggrund af drøftelserne er aftaleparterne blevet enige om: At parterne fortsat vil understøtte og udbrede anvendelsen af trappemodellen (en kombination af vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik, løntilskud og ansættelse på særlige løn- og ansættelsesvilkår). At DA, LO og KL igangsætter et nyt integrationsprojekt. Projektets formål er at bidrage til en hurtigere og bedre integration af indvandrere på arbejdsmarkedet ved konkret at afprøve og udvikle redskaber og metoder i trappemodellen lokalt. Målet er en tidlig start på virksomhederne for både arbejdsmarkedsparate ledige og dem, der er langt fra arbejdsmarkedet, herunder indvandrere og efterkommere omfattet af Ny Chance-målgruppen. Projektet skal o afprøve og understøtte brugen af trappemodellen, herunder forskellige jobpakker o udvikle brugen af mentorordninger og lignende støtte på virksomheder o afprøve og understøtte brugen af kompetenceafklaring DA, LO og KL etablerer et samarbejde med den etniske specialfunktion og Integrationsservice om udbredelsen af erfaringerne med brugen af trappemodellen til jobcentre, de Lokale Beskæftigelsesråd, lokale faglige organisationer, virksomheder og andre relevante aktører. Projektet søges finansieret via eksisterende satspuljemidler. At Beskæftigelsesministeriet indfører en digital funktion i tilknytning til matchregistreringen, så kommunerne let og enkelt kan registrere kontanthjælpsansøgere og modtagere som arbejdssøgende hos staten i jobcentret samt afmelde kontanthjælpsmodtagere, som enten matchvurderes til match 4 eller 5, eller som ikke længere modtager kontanthjælp 1. Der har nemlig vist sig uoverensstemmelser mellem antallet af kontanthjælpsmodtagere, som kommunerne har vurderet som arbejdsmarkedsparate, dvs. match 1-3, og det antal arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som faktisk er tilmeldt AF. Introduktionsydelsesmodtagerne skal visiteres efter matchkategorierne At Beskæftigelsesministeriet og Integrationsministeriet gør det obligatorisk at matchkategorisere alle kontant- og starthjælpsmodtagere og introduktionsydelsesmodtagere uden andre problemer end ledighed på første henvendelsesdag i kommunen. Hvis personen vurderes 1 Fra 1. januar 2007 skiftes begrebet tilmelding til AF ud med registrering som arbejdssøgende hos staten i jobcentret. 3

4 at være arbejdsmarkedsparat, placeres personen i straksmatch, og vil umiddelbart blive tilmeldt staten i jobcentret. At Integrationsministeriet og Beskæftigelsesministeriet gennemfører en undersøgelse om etniske minoriteters sygdomsforløb og sygdomsforløbenes betydning for beskæftigelse og aktivering. Ministerierne følger op på undersøgelsens resultater. At Integrationsministeriet som et 3-årigt forsøg etablerer et nyt Grundtilbud i arbejdsmarkedsdansk, som skal supplere de grundlæggende danskuddannelser og sikre et tilbud til de udlændinge og danske statsborgere, som i dag ikke er omfattet af et danskundervisningstilbud. Tilbuddet har et omfang på timer. Tilbuddet målrettes tosprogede, der ikke er berettigede til danskuddannelse. Formålet med tilbuddet er at give undervisning i alment dansk (mundtligt og skriftligt dansk) med sigte på de dansksproglige behov på arbejdspladsen. 2. Jobpakker Aftaleparterne er enige om, at det kan være en væsentlig forudsætning for svagere lediges muligheder for at komme ud på arbejdsmarkedet, at de gennemgår et sammenhængende opkvalificeringsforløb indenfor trappemodellen. Udfordringen med disse ledige er en kombination af, at der skal arbejdes målrettet og vedholdende med såvel de lediges kompetencer og sprogkundskaber, som de lediges motivation. For at løfte denne opgave er det vigtigt, at alle parter jobcentre, arbejdsgivere og lønmodtagere spiller offensivt med under hele forløbet og ser i øjnene, at vanskeligheder kan opstå undervejs. Derfor er der sammensat en række jobpakker, der har et klart sigte mod et job i en virksomhed og som sikrer, at de ledige gennem hele forløbet kan se, at det kan betale sig både fagligt og økonomisk. Jobpakkerne har desuden den fordel, at alle involverede parter på forhånd ved, hvad der skal ske hvornår og hvorfor. Målgruppen for jobpakkerne er personer omfattet af integrationsloven, herunder selvforsørgende samt start- og kontanthjælpsmodtagere med ringe tilknytning til arbejdsmarkedet på grund af manglende sproglige og faglige kompetencer. Hovedparten af målgruppen vil høre til matchgruppe 3 og 4. På baggrund af drøftelserne er aftaleparterne blevet enige om følgende: 12 jobpakker, som er sammensat af arbejdsmarkedets parter i samarbejde med Beskæftigelsesministeriet, Integrationsministeriet og de kommunale parter. Jobpakkerne er udarbejdet inden for områderne: produktionsmedarbejder i industri, lagerarbejder i medicinalindustrien, postarbejder, slagteriarbejder, lastbilchauffør, rutebuschauffør, lagerarbejder, kabel 4

5 og ledningsarbejder, rengøringsmedarbejder i den private servicesektor, køkkenmedhjælper i privat service, serviceassistent i staten og butiksmedhjælper. Pakkerne beskrives nærmere i vedlagte bilag. Det er jobcentret, der tager initiativ til - i samarbejde med de relevante virksomheder og tillidsrepræsentanten, eller hvor en sådan ikke findes en medarbejderrepræsentant at anvende jobpakkerne. Jobpakkerne skal ses som konkrete eksempler på integrationsforløb. De udelukker ikke andre kombinationer af forløb inden for trappemodellen og skal anvendes fleksibelt med udgangspunkt i en konkret vurdering af den lediges ønsker, forudsætninger og arbejdsmarkedets behov. Det er efter lovgivningen jobcentret, der har ansvaret for tilrettelæggelsen af beskæftigelsesindsatsen og for den præcise udformning af det enkelte integrationsforløb, herunder varighed samt indhold af faglig opkvalificering og danskundervisning. I tilfælde, hvor en jobpakke omfatter ansættelse på særlige vilkår efter en aftale eller overenskomst, indgået mellem arbejdsmarkedets parter, gælder de vilkår, som er beskrevet i aftalen eller overenskomsten fx med hensyn til ansvar for oplæring, uddannelse og evaluering i den del af det samlede forløb. Når de individuelle forløb aftales, skal der ske inddragelse af tillidsrepræsentanten, eller hvor en sådan ikke findes, en medarbejderrepræsentant efter gældende regler. For at indsamle viden og erfaring med brugen af jobpakkerne indgår de i det nye integrationsprojekt, jf. ovenfor under punkt 1. Beskæftigelsesministeriet og Integrationsministeriet vil i samarbejde med arbejdsmarkedets parter udarbejde en formidlingsvenlig udgave af jobpakkerne. Beskæftigelsesministeriet og Integrationsministeriet har ansvaret for at formidle jobpakkerne til jobcentrene, fx via relevante hjemmesider under ministerierne. Parterne vil bidrage til at fremme brugen af jobpakkerne, blandt andet i forbindelse med det nye integrationsprojekt og via arbejdet i de lokale beskæftigelsesråd. Alle parter bidrager aktivt til at fremme brugen af jobpakkerne og alle parter arbejder aktivt for at fastholde de ledige i det aftalte forløb Aftaleparterne følger brugen af jobpakkerne og tager initiativ til at justere og videreudvikle jobpakkerne eller udarbejde nye jobpakker. 5

6 3. Mentorordning Stadig flere og flere kommuner og virksomheder inddrager mentorer i forbindelse med den beskæftigelsesrettede indsats over for ledige. Generelt har erfaringerne med ordningen været meget positive. Det kan imidlertid være vanskeligt at danne sig et overblik over de opgaver, en mentor har i forhold til den nye medarbejder. Samtidig er der fortsat mange især virksomheder - som ikke har kendskab til mentorordningen. På baggrund af drøftelserne er aftaleparterne blevet enige om: At alle aftalens parter vil understøtte brugen af mentorordningen i forbindelse med konkrete initiativer rettet mod ledige med ringe tilknytning til arbejdsmarkedet. At Integrationsministeriet og Beskæftigelsesministeriet udarbejder en tjekliste, som indeholder de væsentligste forhold en mentor skal være opmærksom på, når en ny medarbejder starter på virksomheden. At Integrationsministeriet vil gennemføre en intensiv oplysningskampagne, der skal gøre kommuner og virksomheder opmærksomme på de eksisterende muligheder for at opnå støtte til en mentor, hjælpen der kan findes i den ovennævnte tjekliste og mulighederne for at anvende ulønnede, frivillige mentorer. Initiativet søges finansieret via eksisterende satspuljemidler. 4. Netværk for indvandrerkvinder Arbejdsmarkedstilknytningen blandt kvinder fra ikke-vestlige lande er meget lav sammenlignet med danske kvinders arbejdsmarkedstilknytning og udgør derfor en særlig udfordring. Mange indvandrerkvinder har behov for støtte, både til at komme ind på arbejdsmarkedet og til at blive fastholdt i arbejdet. Formålet med netværket er at give indvandrerkvinderne mulighed for at udvide deres sociale netværk med andre erhvervsaktive kvinder, som kan rådgive og støtte dem med henblik på at finde, få og fastholde et arbejde. På baggrund af drøftelserne er aftaleparterne blevet enige om, at: At Integrationsministeriet etablerer en ordning, så der kan dannes støttegrupper/etableres frivillige mentorordninger for indvandrerkvinder. Initiativet søges finansieret via eksisterende satspuljemidler. 5. Kompetenceafklaring Mange flygtninge og indvandrere medbringer en formel uddannelse eller uformelle kvalifikationer fra hjemlandet, som kan være svære direkte at udnytte på det danske arbejdsmarked. Disse kvalifikationer kan være til gavn for det danske arbejdsmarked, og det er derfor vigtigt, at der sker en hurtig og effektiv afklaring af medbragte kompetencer. 6

7 Selv om flere kommuner allerede bruger kompetenceafklaring i tilrettelæggelsen af den beskæftigelsesrettede indsats, er der fortsat mange kommuner, der ikke gør. Det er vigtigt, at der er et bredt kendskab i jobcentrene til mulighederne for kompetenceafklaring og at disse muligheder inddrages så tidligt som muligt, hvor det er relevant. Desuden viser erfaringerne, at der kan være brug for nogle kompetenceafklaringsredskaber, der giver et mere dynamisk billede af den enkeltes kvalifikationer. En løbende vurdering af de lediges kompetencer kan nemlig være med til at sikre, at forløbet tilpasses og målrettes, således at den ledige bliver i stand til at varetage et job hurtigst muligt. På baggrund af drøftelserne er aftaleparterne blevet enige om: At Beskæftigelsesministeriet sikrer, at kvaliteten i tilbudene om kompetenceafklaring af indvandrere i vurderes i forbindelse med slutevalueringen af videnscentrene. Design af evaluering drøftes i den centrale følgegruppe for videnscentrene for at sikre en valid undersøgelse. At den centrale følgegruppe for videnscentrene drøfter mulighederne for at supplere de eksisterende redskaber med henblik på en dynamisk opfølgning på de lediges kompetencer under et kompetenceafklaringsforløb. At suppleres med oplysninger om kompetenceafklaring af personer med medbragte uddannelser. At kommunerne inddrager kompetenceafklaringsredskaberne hvor det ud fra en konkret vurdering af den enkeltes ønsker og arbejdsmarkedets behov er relevant. 6. Lokalt samarbejde mellem kommuner/jobcentre, virksomheder, arbejdspladsens ledelse og de ansatte Det er afgørende for en vellykket integration på virksomhederne, at arbejdspladsens ledelse, tillidsrepræsentanter/medarbejderrepræsentanter og medarbejderne evner at håndtere de administrative, kulturelle og personalemæssige udfordringer, der kan opstå, når virksomheden ansætter indvandrere. Også samarbejdsudvalgene i virksomhederne har en rolle i aktivt at fremme en udvikling og en virksomhedskultur, så alle arbejdstagere, uanset etnisk baggrund, har samme muligheder for ansættelse, uddannelse, forfremmelse samt ansættelsesvilkår i øvrigt. På baggrund af drøftelserne er aftaleparterne blevet enige om: At det er hensigtsmæssigt, at kommunerne tilstræber at have én fast kontaktperson for virksomheder, der har personer i trappeforløb. 7

8 At et godt kommunalt samarbejde med det lokale beskæftigelsesråd (LBR) om integrationsområdet er afgørende for at flere indvandrere kommer i arbejde. At samarbejdsnævnet oprettet af DA og LO udarbejder et ideblad om "Integration på arbejdspladsen - en opgave for samarbejdsudvalget", som især retter sig mod samarbejdsudvalg på de virksomheder, som overvejer at ansætte etniske minoriteter på arbejdspladsen. 7. Opfølgning Regeringen, arbejdsmarkedets parter og de kommunale parter mødes igen i løbet af 2008, hvor erfaringerne med og behovet for eventuelle nye initiativer drøftes, herunder behovet for nye jobpakker. Baggrunden for initiativerne beskrives nærmere nedenfor. 8

9 Baggrund Udfordringen - Status Som det fremgår af tabel 1 nedenfor var erhvervsfrekvensen blandt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i pct. Det vil sige, at det kun er knap 6 ud 10 indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, der står til rådighed for arbejdsmarkedet. Mens omkring 8 ud af 10 danskere står til rådighed for arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesfrekvensen blandt indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande var i pct. Det vil sige, at knap 5 ud af 10 indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er i beskæftigelse. Mere end 7 ud af 10 danskere var i beskæftigelse i Ledighedsprocenten blandt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande var i pct. Det vil sige, at blandt dem, der stiller sig til rådighed for arbejdsmarkedet, er mere end 8 ud af 10 i arbejde. Ledigheden blandt danskere var i 2005 blot 4 pct. Tabel 1: Arbejdsmarkedstilknytningen for årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande og danskere, pr. 1. januar 2000 og 2005 Indvandrere og efterkommere Danskere Beskæftigede Arbejdsløse Udenfor arbejdsstyrken Personer i alt Erhvervsfrekvens 51 % 55 % 79 % 78 % Beskæftigelsesfrekvens 44 % 47 % 76 % 75 % Arbejdsløshed 15 % 14 % 4 % 4 % Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks Statistik og egne beregninger. Tabel 2: Arbejdsmarkedstilknytningen for årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, fordelt på køn, pr. 1. januar 2005 Indvandrere Efterkommere Kvinder Mænd Kvinder Mænd Beskæftigede Arbejdsløse Udenfor arbejdsstyrken Personer i alt Erhvervsfrekvens 47 % 62 % 62 % 65 % Beskæftigelsesfrekvens 39 % 53 % 57 % 60 % Arbejdsløshed 17 % 14 % 8 % 8 % Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks Statistik og egne beregninger. 9

10 Når man ser nærmere på gruppen af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande fremgår det tydeligt, at der er væsentlige forskelle i arbejdsmarkedstilknytningen, jf. tabel 2. Særligt indvandrerkvinder har en meget lav tilknytning til arbejdsmarkedet. Færre end 4 ud af 10 indvandrerkvinder er således i beskæftigelse, og mere end halvdelen står ikke til rådighed for arbejdsmarkedet. Det fremgår desuden af tabel 2, at efterkommere har en bedre tilknytning til arbejdsmarkedet end deres forældre. Efterkommerne har dog fortsat en mindre tilknytning til arbejdsmarkedet end etniske danskere. Udviklingen i integrationen af indvandrere og efterkommere Det er værd at bemærke sig, at der generelt har været en positiv udvikling i indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesfrekvensen andelen af befolkningsgruppen, der er i beskæftigelse - er steget, og ledigheden er faldet ganske væsentligt de seneste 10 år. Figur 1 Udviklingen i arbejdsmarkedstilknytningen for årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i perioden fra 1. januar % 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Erhvervsfrekvens Beskæftigelsesfrekvens Arbejdsløshedsfrekvens Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks Statistik og egne beregninger. 2 Vedrørende figur 1 og tabel 3 skal det bemærkes, at Danmarks Statistik med offentliggørelsen af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik den 1. januar 2003 har foretaget en række ændringer i opgørelsesmetoden. 10

11 Erhvervsfrekvensen dvs. andelen af befolkningsgruppen, der står til rådighed for arbejdsmarkedet har generelt set ikke bevæget sig væsentligt. Det er fortsat kun knap 6 ud af 10 indvandrere og efterkommere i alderen år, der står til rådighed for arbejdsmarkedet, jf. figur 1. Til sammenligning er knap 8 ud af 10 danskere i den arbejdsdygtige alder til rådighed for arbejdsmarkedet. Ser man alene på gruppen af årige i perioden fra er udviklingen i erhvervsfrekvensen imidlertid positiv. Blandt de kvindelige indvandrere er erhvervsfrekvensen steget fra 42 pct. i 1997 til godt 50 pct. i Blandt mændene er erhvervsfrekvensen steget fra 60 pct. i 1997 til knap 66 pct. i 2005, jf. tabel 3. Tabel 3 Erhvervsfrekvensen for årige indvandrere fra ikke-vestlige lande, fordelt på køn, pr. 1. januar Mænd 60,2 % 63,2 % 62,8 % 62,4 % 65,9 % Kvinder 42,1 % 44,0 % 45,8 % 46,5 % 50,2 % I alt 51,9 % 54,2 % 54,6 % 54,5 % 58,0 % Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik. Uddannelse betaler sig Det betaler sig at gennemføre en uddannelse i Danmark. Det gælder også for indvandrere og efterkommere. Tabel 4 Beskæftigelsesfrekvensen for årige indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande og danskere fordelt på uddannelse, pr. 1. januar 2005 Indvandrere med medbragt uddannelse Indvandrere med dansk uddannelse Efterkommere med dansk uddannelse Danskere med dansk uddannelse Grundskole 42 % 54 % 55 % 68 % Gymnasial uddannelse 43 % 60 % 69 % 80 % Erhvervsfaglig uddannelse 51 % 76 % 79 % 88 % Kort videregående 48 % 68 % 74 % 90 % uddannelse Mellemlang/lang videregående uddannelse 50 % 78 % 81 % 91 % Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik. Note: Uddannelser på bachelorniveau er inkluderet i kategorien mellemlang/lang videregående uddannelse. 3 Det bemærkes, at der er en mindre afvigelse mellem tallene for erhvervsfrekvensen mellem Integrationsministeriets udlændingedatabase og Statistikbanken, da indvandreres alder opgøres ultimo november i udlændingedatabasen og 1. januar i Statistikbanken. 11

12 For det første har indvandrere med en dansk uddannelse en væsentligt større tilknytning til arbejdsmarkedet end indvandrere uden en dansk uddannelse, jf. tabel 4. Det fremgår endvidere, at jo højere uddannelsesniveau, jo større beskæftigelsesfrekvens. 8 ud af 10 indvandrere og efterkommere, der har gennemført en mellemlang/lang videregående uddannelse er i arbejde. Tabel årige indvandrere fra ikke-vestlige lande med en opholdstid på mere end tre år og danskere fordelt på jobniveau og henholdsvis dansk og medbragt mellemlang eller lang uddannelse eller bacheloruddannelse, pr. 1. januar 1999 og Danskere med en dansk uddannelse Indvandrere med en dansk uddannelse Indvandrere med en medbragt uddannelse Danskere med en dansk uddannelse Indvandrere med en dansk uddannelse Indvandrere med en medbragt uddannelse Selvstændig 4 % 8 % 15 % 4 % 5 % 10 % 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % Topleder 6 % 2 % 1 % 6 % 2 % 0 % Medarbejdende ægtefælle Lønmodtager på højeste niveau Lønmodtager på mellemniveau Lønmodtager på grundniveau Lønmodtager uden nærmere angivelse. 49 % 50 % 18 % 44 % 42 % 19 % 33 % 32 % 6 % 35 % 37 % 7 % 5 % 5 % 29 % 6 % 8 % 26 % 3 % 4 % 31 % 6 % 7 % 37 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Kilde: Integrationsministeriets udl.database i Danmarks Statistik, Udd24, Udd24b og Sær-Udd24. For det andet udnytter indvandrere med en dansk uddannelse deres uddannelsesmæssige kvalifikationer i noget nær samme omfang som danskere, når de er i beskæftigelse, jf. tabel 5. Blandt indvandrere, der har gennemført en mellemlang eller lang uddannelse eller en bacheloruddannelse er 42 pct. beskæftiget som lønmodtager på højeste niveau, 37 pct. beskæftiget som lønmodtager på mellemniveau og 8 pct. beskæftiget som lønmodtager på grundniveau. Denne fordeling er meget lig fordelingen blandt danskere, der har gennemført en mellemlang eller lang videregående uddannelse eller en bacheloruddannelse. 12

13 1. Trappemodellen Nogle af de bedste eksempler på hurtig og effektiv integration sker gennem en kombination af kompetenceafklaring, danskundervisning, vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og introduktion til ansættelse på ordinære vilkår. I forbindelse med firepartsdrøftelserne i 2002 udarbejdede regeringen, arbejdsmarkedets parter og de kommunale parter derfor en model for arbejdsmarkedsintegration, den såkaldte trappemodel. Modellen er beregnet på at sluse indvandrere og andre udsatte grupper ind på arbejdsmarkedet uden at fortrænge ordinær arbejdskraft. Gennem et trappeforløb opbygges den enkeltes kvalifikationer trin for trin, indtil vedkommende er i stand til at varetage et job på ordinære vilkår. Der indgår fire trin i trappemodellen: 1. Aktiv start: Vejledning og opkvalificering - for eksempel kompetenceafklaring, jobsøgning og basal danskundervisning. 2. Virksomhedspraktik: Den enkelte opkvalificeres på en virksomhed, således at virksomheden og den ledige har mulighed for at se hinanden an. Den ledige bibeholder det offentlige forsørgelsesgrundlag. 3. Introduktion til ordinær ansættelse: de ledige introduceres til ordinær ansættelse via ansættelse med løntilskud eller ansættelse på særlige løn- og ansættelsesvilkår. 4. Ordinært arbejde: Job på ordinære vilkår. I kombination med brugen af de enkelte trin kan tilbydes sproglig og faglig opkvalificering, støtte til en mentor og kompetenceafklaring. Vejen til ordinær beskæftigelse afhænger af den enkeltes behov og kompetencer, og nogle ledige vil derfor ikke have behov for at gøre brug af alle trin i modellen, ligesom varigheden af de forskellige forløb varierer fleksibelt alt efter den enkeltes forudsætninger i forhold til konkrete job på arbejdsmarkedet. Trappemodellen kan derfor sammensættes forskelligt afhængigt af den enkeltes kvalifikationer. Med trappemodellen blev der skabt mulighed for at aftale sammenhængende forløb, hvor de overenskomstberettigede parter har anvist løn- og ansættelsesvilkår. Hensigten er at kombinere introduktion/virksomhedspraktik med ansættelse med løntilskud og ansættelse på særlige løn- og ansættelsesvilkår til sammenhængende integrationsforløb med et udviklingsperspektiv for den enkelte. De respektive overenskomstparter anviser løn- og ansættelsesvilkår, der sikrer at integrationen af flygtninge og indvandrere kan foregå efter trappemodellen. Erfaringer med brugen af trappemodellen viser, at mange aktører har arbejdet med en trinvis integration af indvandrere til arbejdsmarkedet uden dog 13

14 altid at tage direkte afsæt i trappemodellen. Et af de projekter, der har arbejdet målrettet med brugen af trappemodellen, er Projekt Virksomhedsrettet Integration. Projektet var et 3-årigt udviklingsprojekt, der blev igangsat som et samarbejde mellem KL, LO og DA, med støtte af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Projektet blev afsluttet i foråret Projektet, der primært har omfattet ledige i matchgruppe 3 og 4, har vist, at det kan lade sig gøre at få ledige, der i udgangspunktet er langt fra arbejdsmarkedet i beskæftigelse. Af de i alt 320 deltagere i projektet har 165 fået et job eller påbegyndt en uddannelse, hvilket svarer til, at godt 50 pct. af deltagerne er kommet i beskæftigelse eller uddannelse i løbet af projektperioden. Særligt tre forhold har været afgørende for at få de ledige i beskæftigelse: Et aktivt samarbejde på tværs af kommuner og med virksomheder En tæt opfølgning fra kommunerne på de ledige Anvendelse af trappemodellen Projektets erfaringer med trappemodellen viser, at trappemodellen virker. En væsentlig erfaring er dog også, at det er afgørende, at der sker en forventningsafstemning blandt de involverede parter. Flere virksomheder har i Projekt Virksomhedsrettet Integration oplevet, at nogle af de ledige, der kommer ud på virksomhederne, ikke er motiveret. Derudover giver virksomhederne udtryk for, at danskkundskaber er en væsentlig forudsætning for et succesfuldt forløb. Erfaringen fra projektet er også, at der er behov for at tydeliggøre arbejdsmarkedets parters rolle på det udførende plan, hvis samarbejdet skal være velfungerende. Generelt kan det konstateres, at trappemodellen er en god metode, men at kommunerne kan bruge modellen mere målrettet og systematisk i integrationsindsatsen. Det har også vist sig, at muligheden for ansættelse på særlige løn- og ansættelsesvilkår stort set ikke har været anvendt. I forbindelse med firepartsdrøftelserne i 2006 har aftaleparterne derfor drøftet, hvordan brugen af trappemodellen kan udbredes yderligere. Caseboks 1: Aftale om ansættelse på særlige løn- og ansættelsesvilkår i finanssektoren Finanssektoren har været blandt de første til at bruge ansættelse på særlige løn- og ansættelsesvilkår i praksis. Allerede i 2003 gav et protokollat adgang til ansættelse på særlige løn- og ansættelsesvilkår. Der er på den baggrund iværksat virksomhedsprojekter med ansættelse af nydanskere i opkvalificeringsforløb, der førte frem til ansættelse på ordinære vilkår. Senest har FA og Finansforbundet i 2006 iværksat et integrationsprojekt, der skal give ca. 50 nydanskere uddannelse og varig ansættelse. Projektet følger nedenstående tidsplan: Efter en måned i ulønnet virksomhedspraktik i penge- og realkreditinstitutter fortsatte deltagerne fra den 1. september 2006 i et lønnet ansættelsesforhold. De første 12 måneders ansættelse sker på særlige løn- og ansættelsesvilkår. Der indgår uddannelse og virksomhederne stiller mentorer til rådighed. Fra 1. september 2007 fortsætter ansættelsen på ordinære løn- og ansættelsesvilkår. 14

15 Der er indgået flere aftaler på det private, statslige, regionale og kommunale område, som giver mulighed for at ansætte ledige på særlige løn- og ansættelsesvilkår, jf. caseboks 1 og 2. Caseboks 2: Aftaler om integrations- og oplæringsstillinger i staten, regionerne og kommunerne Parterne på det statslige, regionale og det kommunale arbejdsmarked har indgået aftaler om integrations- og oplæringsstillinger. Aftalerne omfatter indvandrere og efterkommere med manglende sprogkundskaber og/eller manglende faglige kompetencer og unge, som ikke via den ordinære vejledningsog uddannelsesindsats har opnået beskæftigelse eller er påbegyndt en ungdomsuddannelse. For begge aftaler er der krav om oplæring i mindst 20 pct. af normal arbejdstid. Det er en forudsætning for ansættelsen, at der er aftalt retningslinier i samarbejdsudvalget hhv. det øverste medindflydelses- og medbestemmelsesudvalg. Den konkrete ansættelse aftales med tillidsrepræsentanten, eller hvor en sådan ikke findes, en medarbejderrepræsentant og der formuleres en individuelt tilpasset udviklingsplan for den ansatte, som der løbende følges op på. I den kommunale/regionale aftale bliver ledige i målgruppen ansat i et ordinært job, hvor der i op til et år indgår et oplærings- og opkvalificeringsforløb. Der er ikke noget merbeskæftigelseskrav i forbindelse med etableringen af en integrations- og oplæringsstilling. Den ansatte aflønnes i integrations- og oplæringsstillingen med overenskomstmæssig begyndelsesløn (inklusiv pension) for den tid, der arbejdes, dog mindst svarende til løn for 80 pct. af arbejdstiden. Når oplæringsperioden er udløbet, fortsætter den ansatte i stillingen, idet aflønningen herefter vil ske i forhold til den ansattes faktiske beskæftigelsesgrad. Der er således ikke tale om en tidsbegrænset stilling. Den statslige aftale indebærer ansættelse tidsbegrænset til maksimalt et år med oplæring på ovennævnte vilkår. Der er krav om merbeskæftigelse. Ansatte aflønnes i den tid, der arbejdes (dvs. gennemsnitligt 80 pct. af normal arbejdstid) efter den aktuelle overenskomst på området (begyndelsesløn). Der indbetales overenskomstmæssig pension. Integrations- og oplæringsstillingerne kan kombineres med andre beskæftigelsesordninger efter loven. 2. Jobpakker Regeringen, de kommunale og arbejdsmarkedets parter er enige om, at det kan være en væsentlig forudsætning for svagere lediges muligheder for at komme ud på arbejdsmarkedet, at de gennemgår et sammenhængende opkvalificerende forløb inden for trappemodellen. Forløbet skal have et klart sigte mod et job i en virksomhed og sikre, at de ledige gennem hele forløbet kan se, at det kan betale sig både fagligt og økonomisk. Arbejdsmarkedets parter har derfor i samarbejde med Beskæftigelsesministeriet, Integrationsministeriet og de kommunale parter sammensat et antal jobpakker, som skal være med til at sikre en målrettet og systematisk anvendelse af de eksisterende redskaber i trappemodellen. Pakkerne skal ses som eksempler på, hvordan sammenhængende integrationsforløb via trappemodellen kan udmøntes konkret. 15

16 Jobpakkerne er rettet mod specifikke jobfunktioner på det ufaglærte arbejdsmarked med gode beskæftigelsesmuligheder, herunder hvor der er mangel på arbejdskraft ifølge den nationale overvågningsstrategi. På industriens område har arbejdsmarkedets parter aftalt et tillæg til overenskomsten, som fastlægger de overordnede rammer for anvendelsen af jobpakkerne, jf. nedenstående boks. Caseboks 3: Integrationsforløb i industri og servicevirksomheder DI og CO-Industri har aftalt særlige rammer for at få flere personer med svage kvalifikationer i arbejde. Parterne har aftalt, at personer med svage kvalifikationer kan indgå i et forløb bestående af arbejdspladsintroduktion, opkvalificering og ordinær ansættelse. Under arbejdspladsintroduktionen er personen ikke ansat i virksomheden. Under opkvalificeringsperioden er personen ansat med løntilskud. Formålet med opkvalificeringsperioden er at sikre oplæring i sociale, sproglige og/eller faglige kompetencer på arbejdspladsen med henblik på at gøre personen kvalificeret til at varetage et ordinært job. I forbindelse med overgang til ordinær ansættelse kan der anvendes særlige ansættelsesvilkår, hvor arbejdstiden nedsættes, hvis det er nødvendigt af hensyn til fortsat sprogundervisning. Samarbejdsudvalget skal inddrages i tilrettelæggelsen af principperne for virksomhedens indsats for at få flere i arbejde. På det kommunale og regionale arbejdsområde vil der kunne etableres jobpakker med udgangspunkt i aftalen mellem KL, Danske regioner og KTO om integrations- og oplæringsstillinger. Jobpakkerne er sammensat af korte opkvalificeringsforløb og viser, hvordan disse kan kombineres med de øvrige redskaber i trappemodellen (fx kompetenceafklaring, virksomhedspraktik, mentorordningen, løntilskud og/eller ansættelse på særlige løn-og ansættelsesvilkår). De almindeligt gældende regler for virksomhedspraktik og løntilskudsjob finder anvendelse, dvs. kravene om merbeskæftigelse og forudgående drøftelse med tillidsrepræsentanten, eller hvor en sådan ikke findes, en medarbejderrepræsentant skal være opfyldt. Målgruppen for jobpakkerne er indvandrere omfattet af integrationsloven, herunder selvforsørgende samt start- og kontanthjælpsmodtagere med ringe tilknytning til arbejdsmarkedet på grund af manglende sproglige og faglige kompetencer. Hovedparten af målgruppen vil høre til matchgruppe 3 og 4. Denne gruppe af ledige mangler ofte en eller flere forudsætninger for at komme ind på arbejdsmarkedet nogle mangler de rette sproglige eller faglige kompetencer, nogle mangler en grundlæggende forståelse for arbejdspladskultur, mens andre igen kan have en lille eller slet ingen motivation til at tage beskæftigelse. 16

17 Målgruppens karakter nødvendiggør en meget aktiv indsats og en tæt opfølgning på hver enkelt ledig. Det er afgørende, at de ledige fastholdes i de aktive forløb og ikke overlades til sig selv på grund af fx kulturelle eller sproglige barrierer, samt sygdom eller anden form for fravær. De ledige skal hele tiden fastholdes på vejen mod ordinær ansættelse det er jobpakkerne et godt redskab til, da fremskridtet i forløbet hele tiden vil være klart for den ledige, for virksomheden og for jobcentret. Det er afgørende, at virksomhederne ledelse såvel som tillidsrepræsentanten/medarbejderrepræsentanten og kolleger - i samarbejde med jobcentret følger tæt op på den ledige, at der er løbende dialog mellem den ledige, virksomheden og jobcentret, og at jobcentret altid og konsekvent følger op på virksomhedernes indberetninger om den ledige. Jobcentrene tager initiativ til - i dialog med den ledige og i samarbejde med virksomhederne og tillidsrepræsentanten, eller hvor en sådan ikke findes medarbejderrepræsentanten at anvende jobpakkerne. Jobpakkerne er konkrete eksempler på integrationsforløb. De udelukker ikke andre kombinationer af forløb inden for trappemodellen og skal anvendes fleksibelt med udgangspunkt i en konkret vurdering af den lediges ønsker, forudsætninger og arbejdsmarkedets behov. Det er efter lovgivningen jobcentret, der har ansvaret for tilrettelæggelsen af beskæftigelsesindsatsen og for den præcise udformning af det enkelte integrationsforløb, herunder varighed samt indhold af faglig opkvalificering og danskundervisning. I tilfælde, hvor en jobpakke omfatter ansættelse på særlige vilkår efter en aftale eller overenskomst, indgået mellem arbejdsmarkedets parter, gælder de vilkår, som er beskrevet i aftalen eller overenskomsten fx med hensyn til ansvar for oplæring, uddannelse og evaluering i den del af det samlede forløb. Opkvalificering efter kapitel i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud efter integrationsloven, der indgår i et jobpakkeforløb, betales af jobcentret med kommunal og/eller statslig finansiering efter de gældende regler. Også en eventuel forsørgelsesydelse under opkvalificering finansieres efter de gældende regler. Jobpakkerne har den fordel, at både den ledige, tillidsrepræsentanten/medarbejderrepræsentanten, kollegaer, kommunen/jobcentret og arbejdsgiverne på forhånd ved, hvad der skal ske hvornår og hvorfor. Samtidig giver jobpakkerne den ledige forudsigelighed og fastholdelse på rette kurs over en periode. Jobpakkerne tydeliggør progressionen i de lediges indkomstniveau i takt med, at de opkvalificeres i forhold til deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Derved har de ledige et klart og tydeligt incitament til at gøre en aktiv indsats for at komme ud på arbejdsmarkedet. 17

18 3. Mentorordning Nogle ledige har vanskeligt ved at varetage et job på en virksomhed fra første arbejdsdag. De kan derfor have brug for lidt ekstra hjælp til at blive sat ind i opgaverne og fungere på lige fod med andre kollegaer. Derfor blev det i juni 2003 muligt efter Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og integrationsloven at yde støtte til frikøb af en eller flere medarbejdere i en virksomhed eller på en uddannelsesinstitution. De frikøbte medarbejdere fungerer som mentorer, hvis primære opgave er at introducere den nye medarbejder til arbejdspladsen. Der er blevet iværksat forskellige initiativer for at udbrede kendskabet til de lovgivningsmæssige støttemuligheder til en mentor: 1. Beskæftigelsesministeriet, Integrationsministeriet, DA, LO og KL udgav ved årsskiftet 2005/2006 en pjece om mentorordningen. Kommunerne udviste stor interesse for pjecen, som siden er blevet genoptrykt. 2. Beskæftigelsesministeriet har i foråret 2006 præciseret fortolkning af reglerne vedrørende refusion af løn til mentorer overfor kommunerne, så overadministration undgås. 3. Ud over den mentorordning, som indgår i lovgivningen, eksisterer en række forskellige puljeordninger, som kan støtte brugen af frivillige mentorer oftest med udgangspunkt i frivillige organisationer. 4. Som led i Integrationsministeriets Mangfoldighedsprogram Arbejdsplads til nye danskere udarbejder Integrationsministeriet et undervisningsprogram for mentorer på små og mellemstore virksomheder, som afprøves i praksis på en række virksomheder, såvel offentlige som private. På den baggrund inddrager stadig flere og flere kommuner og virksomheder mentorer i forbindelse med den beskæftigelsesrettede indsats over for ledige. Og generelt har erfaringerne med ordningen været meget positive. Det kan imidlertid være vanskeligt at danne sig et overblik over de opgaver, en mentor har i forhold til den nye medarbejder. Det er typisk medarbejdere på virksomheden, der bruges som mentor, og det er vigtigt, at medarbejderen er klædt tilstrækkeligt godt på fagligt som socialt - til at kunne varetage opgaven som mentor. På den baggrund vil en form for tjekliste være ønskelig. Tjeklisten skal indeholde de væsentligste forhold, en mentor skal være opmærksom på, når den nye medarbejder starter i virksomheden. Selv om mange kommuner og virksomheder efterhånden benytter sig af mentorordningen, viser undersøgelser, at der stadig er mange især virksomheder - som ikke har kendskab til ordningen. Regeringen, arbejdsmarkedets parter og de kommunale parter har derfor drøftet, hvordan brugen af mentorordningen kan øges. 18

19 4. Netværk for indvandrerkvinder Indvandrerkvindernes arbejdsmarkedstilknytning er meget lav sammenlignet med danske kvinders arbejdsmarkedstilknytning og udgør en særlig udfordring. Men også i et længere perspektiv bør indvandrerkvindernes integration på arbejdsmarkedet være et særligt indsatsområde, fordi vi ved, at mødrenes integration på arbejdsmarkedet har en afsmittende effekt på indvandrerbørnenes skole- og uddannelsesformåen. Indvandrerkvinder har behov for støtte, både til at komme ind på arbejdsmarkedet og til at blive fastholdt i arbejdet. Mange af de jobs, indvandrerkvinder typisk har, kan være en ensom oplevelse, fordi det kollegiale fællesskab er mindre til stede i denne type jobs. Der kan endvidere være behov for et supplement til jobcentrenes rådgivning, f.eks. organiseret omkring frivillige støttegrupper. Forbilledet kan være de mødregrupper for nybagte mødre, som sundhedsplejerskerne i mange kommuner tager initiativ til at danne. Den primære målgruppe for en støtteordning er de kvindelige indvandrere, der som gruppe er mere socialt isolerede end mændene, men ideen kan kopieres til andre målgrupper, hvor dette måtte være relevant. Jobcentrene eller frivillige organisationer kan fungere som omdrejningspunkt for støtteordningen. Jobcentret kan bistå indvandrerkvinder, som er på vej til arbejdsmarkedet, med at danne støttegrupper/etablere en frivillig mentorordning. Andre, f.eks. organisationer for frivillige, kan ligeledes fungere som initiativtagere til støttegruppen. Det er hensigten, at støttegruppen efter en startfase bliver selvkørende. Indvandrerkvinderne får gennem støtteordningen udvidet deres sociale netværk med andre erhvervsaktive kvinder, som kan rådgive og støtte dem med henblik på at finde, få og fastholde et arbejde. Der kan fx opstå nogle særlige familiære og kulturelle problemstillinger, som har indirekte relation til arbejdet, som de nuværende mentorordninger ikke kan bidrage til. Her kan en støtteordning bidrage til, at kvinderne kan trække på andre kvinders erfaringer. 5. Kompetenceafklaring Mange flygtninge og indvandrere medbringer en formel uddannelse eller uformelle kvalifikationer fra hjemlandet, som kan være svære direkte at udnytte på det danske arbejdsmarked. Disse kvalifikationer kan være til gavn for det danske arbejdsmarked, og det er derfor vigtigt, at der sker en hurtig og effektiv afklaring af medbragte kompetencer. Kompetenceafklaring for personer med medbragte formelle uddannelser I de senere år er antallet af nyankomne flygtninge og familiesammenførte, der får opholdstilladelse i Danmark, faldet kraftigt. Det betyder, at færre nyankomne udlændinge medbringer en uddannelse fra hjemlandet og dermed har behov for en kompetenceafklaring. Samtidig får kommunerne - som led i 19

20 Velfærdsaftalen - mulighed for at give aktive tilbud (dvs. vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud) til personer, som er selvforsørgende. Dette vil i høj grad komme selvforsørgende udlændinge, herunder udlændinge med en medbragt uddannelse, til gode. Personer med en medbragt uddannelse kan henvende sig til CIRIUS det centrale videnscenter for uddannelse og internationalisering i Danmark som vurderer udenlandske uddannelser i forhold til danske uddannelser. For regulerede erhvervs vedkommende foretages vurderingen af relevante myndighed - fx Sundhedsstyrelsen. Det er vigtigt, at der er et bredt kendskab til disse ordninger og at de inddrages så tidligt som muligt hvor det er relevant. Kommunerne kan allerede i dag tilbyde særlige opkvalificerende forløb til udlændinge, der er omfattet af integrationsloven og modtager introduktionsydelse. De særlige opkvalificerende forløb er rettet mod udlændinge, der medbringer en mellemlang eller lang videregående uddannelse fra hjemlandet. Forløbene skal sikre, at disse udlændinge hurtigt kan få en tilknytning til det danske arbejdsmarked. De særlige opkvalificerende forløb kan højest have en varighed på tre måneder. Caseboks 4: Kompetenceværktøjskassen et initiativ fra Ingeniørforeningen i Danmark (IDA) For at udnytte de faglige kompetencer hos indvandrere med en medbragt videregående uddannelse gennemfører Ingeniørforeningen i Danmark et projekt - Kompetenceværktøjskassen - der både støtter indvandrere i forhold til at finde det rigtige job eller videreuddannelse og uddanner sagsbehandlere i kommunen til at hjælpe indvandrere med at finde relevant job, evt. gennem videreuddannelse. I kompetenceværktøjskassen ligger fem værktøjer: Det faglige snapshot. Formålet med dette værktøj er at få et billede af den enkeltes kvalifikationer. Det sker i samspil med en virksomhed eller en uddannelsesinstitution, der tester den enkeltes faglige kvalifikationer. Profiltesten, der hjælper indvandreren og sagsbehandleren med at afklare de bløde kompetencer omkring samarbejdsevner og opgavehåndtering. Sprogtesten fortæller om niveauet i dansk og/eller engelsk. Denne test kan bruges i de tilfælde, hvor den enkelte ikke har et sprogbevis eller det er længe siden danskprøven er gennemført. IT-testen hjælper med at afklare vedkommendes IT-kvalifikationer. Relevant praktikforløb, uddannelsestilbud eller job. På baggrund af resultatet af de 4 andre værktøjer skal det være muligt at finde en passende praktikplads til den enkelte. Alternativet kan være supplerende uddannelse eller endda ordinær beskæftigelse. Kompetenceværktøjskassen har været afprøvet i Københavns, Århus og Vejles Kommuner siden maj Der vil foreligge en delevalueringen af projektet i København medio december. 20

Aftaleparterne har derfor drøftet mulighederne for at følge op på nogle af disse initiativer.

Aftaleparterne har derfor drøftet mulighederne for at følge op på nogle af disse initiativer. Firepartsaftale 2006 mellem regeringen, DA, LO, KL, AC, FA, FTF, LH, SALA og Danske Regioner Som følge af Velfærdsaftalen af 20. juni 2006 har regeringen indbudt arbejdsmarkedets parter til drøftelser

Læs mere

05.25 O.08 26/2009 Side 1. Aftale om integrations- og oplæringsstillinger

05.25 O.08 26/2009 Side 1. Aftale om integrations- og oplæringsstillinger 05.25 Side 1 Aftale om integrations- og oplæringsstillinger KL Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte Indholdsfortegnelse Side 05.25 Side 2 Indledning... 3 1. Aftalens område... 4 2. Formål... 4

Læs mere

05.25 O.11 42/2011 Side 1. Aftale om integrations- og oplæringsstillinger

05.25 O.11 42/2011 Side 1. Aftale om integrations- og oplæringsstillinger Side 1 Aftale om integrations- og oplæringsstillinger KL Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte Indholdsfortegnelse 05.25 Side 2 Side Indledning... 3 1. Aftalens område... 4 2. Formål... 4 3. Målgruppe...

Læs mere

Forord. Jørgen Vorsholt Formand Dansk Arbejdsgiverforening Maj Color profile: Disabled Composite Default screen

Forord. Jørgen Vorsholt Formand Dansk Arbejdsgiverforening Maj Color profile: Disabled Composite Default screen Forord I 2002 tog regeringen sammen med arbejdsmarkedets parter en række initiativer, der skal styrke integrationen af flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet. 4-partsaftalen om en bedre integration

Læs mere

08.25 O.11 /2011 Side 1. Aftale om integrations- og oplæringsstillinger

08.25 O.11 /2011 Side 1. Aftale om integrations- og oplæringsstillinger Side 1 Aftale om integrations- og oplæringsstillinger KL Sundhedskartellet Indholdsfortegnelse Side 08.25 Side 2 Indledning... 3 1. Hvem er omfattet af aftalen... 4 2. Formål... 4 3. Målgruppe... 4 4.

Læs mere

4-partsaftale 2010 om styrkelse af den beskæftigelsesrettede integration

4-partsaftale 2010 om styrkelse af den beskæftigelsesrettede integration DA LO Kommunernes Landsforening Beskæftigelsesministeriet Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration 4-partsaftale 2010 om styrkelse af den beskæftigelsesrettede integration 8. oktober 2010

Læs mere

4-partsaftale 2010 om styrkelse af den beskæftigelsesrettede integration

4-partsaftale 2010 om styrkelse af den beskæftigelsesrettede integration DA LO Kommunernes Landsforening Beskæftigelsesministeriet Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration 4-partsaftale 2010 om styrkelse af den beskæftigelsesrettede integration 8. oktober 2010

Læs mere

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først

Læs mere

Esbjerg Kommunes beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte

Esbjerg Kommunes beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte HANDLINGSPLAN Esbjerg Kommunes beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte Juni 2016 Indhold 1. Introduktion 2. Formål og målsætninger 3. Indsatser og aktiviteter 4. Koordination og samarbejde

Læs mere

Jobcenter Esbjerg - beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte

Jobcenter Esbjerg - beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte HANDLINGSPLAN Jobcenter Esbjerg - beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte Juni 2016 Indhold 1. Introduktion 2. Formål og målsætninger 3. Indsatser og aktiviteter 4. Koordination og samarbejde

Læs mere

Byggesten til en inkluderende arbejdsplads

Byggesten til en inkluderende arbejdsplads Byggesten til en inkluderende arbejdsplads Efter trepartsaftalen om arbejdsmarkedsintegration pr. april 2016 Den Offentlige Gruppe Indledning Ved udgangen af 2014 var der, ifølge FN s flygtningeorganisation,

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast)

Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast) Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast) November 2016 Indhold 1. Indledning...3 2. Rammerne for beskæftigelsesindsatsen i Struer...4 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i Struer...5 4. Virksomhederne

Læs mere

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 15. oktober 2007. Århus Kommune

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 15. oktober 2007. Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 15. oktober 2007 Århus Kommune Personaleafdelingen Borgmesterens Afdeling 1. Resume KTO, KL og Amtsrådsforeningen har indgået en aftale

Læs mere

Forord. Color profile: Disabled Composite Default screen

Forord. Color profile: Disabled Composite Default screen Forord Med arbejdsmarkedsreformen Flere i arbejde fra efteråret 2002 blev der taget en række skridt i retning af et mere effektivt arbejdsmarkedssystem. De nye regler blev implementeret i loven pr. juni

Læs mere

Integrationspolitik 2014

Integrationspolitik 2014 Integrationspolitik 2014 Kommunalbestyrelsen den 19. august 2014 1. Indledning Integrationspolitikken beskriver rammen for integrationsindsatsen i Norddjurs Kommune. I Norddjurs Kommune er godt 6 % af

Læs mere

INTEGRATIONSSTRATEGI

INTEGRATIONSSTRATEGI INTEGRATIONSSTRATEGI 2017 2018 ODENSE HAR BRUG FOR ALLE - OGSÅ PÅ ARBEJDSMARKEDET BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET 1 STRATEGISKE FOKUSOMRÅDER 1. EN GOD START I ODENSE FOR ALLE 2. ALLE ER EN DEL AF ARBEJDSFÆLLESSKABET

Læs mere

Redegørelse 2010 om opfølgning på mål og resultatkrav for bevilling til ekstra jobkonsulenter til Ishøj Kommune

Redegørelse 2010 om opfølgning på mål og resultatkrav for bevilling til ekstra jobkonsulenter til Ishøj Kommune Notat Maj 2011 Redegørelse om opfølgning på mål og resultatkrav for bevilling til ekstra jobkonsulenter til Ishøj Kommune Baggrund For at styrke integrationsindsatsen og hjælpe indvandrere med at få kontakt

Læs mere

LO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats

LO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats 2018 LO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats ET ARBEJDSMARKED I VÆKST Arbejdsmarkedet i Danmark har i en årrække været i fremgang. Fra efteråret 2013 er beskæftigelsen steget med ca.

Læs mere

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 4. marts 2011 Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker 1. Indledning Beskæftigelsesindsatsen skal i videst muligt omfang baseres på det, der virker

Læs mere

En styrket integrationsindsats oplæg til drøftelser med KL

En styrket integrationsindsats oplæg til drøftelser med KL En styrket integrationsindsats oplæg til drøftelser med KL Danmark modtager i disse år historisk mange flygtninge. Kommunerne forventes alene i år at modtage op mod 17.000 flygtninge, ligesom der også

Læs mere

Udfordringer, indsatser og resultater IGU mv

Udfordringer, indsatser og resultater IGU mv Udfordringer, indsatser og resultater IGU mv Beskæftigelsespolitisk konference i Aalborg, RAR Nordjylland den 9. marts 2017 v. kontorchef Nanna Larsen Integrationsudfordringen Flygtningesituationen sætter

Læs mere

Servicebranchen spiller en vigtig rolle for integrationen af flygtninge på arbejdsmarkedet

Servicebranchen spiller en vigtig rolle for integrationen af flygtninge på arbejdsmarkedet Maj 2016 Servicebranchen spiller en vigtig rolle for integrationen af flygtninge på arbejdsmarkedet Den operationelle servicebranche beskæftiger mere end dobbelt så mange medarbejdere med flygtningebaggrund,

Læs mere

Integrationsgrunduddannelsen (IGU)

Integrationsgrunduddannelsen (IGU) Integrationsgrunduddannelsen (IGU) Erhvervsrettet uddannelse og integration Temakonference om trepartsaftalens initiativer til arbejdsmarkedsintegration Tirsdag den 20. september 2016 v. Kåre Vind Jensen

Læs mere

Nationalt fokus på lokal integration

Nationalt fokus på lokal integration Nationalt fokus på lokal integration -Strategi og retning for den nationale integrationsindsats Karin Ingemann, Integration og Medborgerskab En dansk motorvej i september 2015 Udfordringen: Den nationale

Læs mere

Kapitel 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for 2010 3. Kapitel 2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2010 4

Kapitel 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for 2010 3. Kapitel 2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2010 4 Skabelon for udarbejdelse af beskæftigelsesplanen for 2010 Indholdsfortegnelse: Kapitel 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for 2010 3 Kapitel 2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2010 4 2.1. Beskæftigelsesministerens

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 2 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsesplan 2016... 4 Den aktuelle situation på arbejdsmarkedsområdet

Læs mere

Notat. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Notat Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Status på integrationsindsatsen i Assens kommune I indeværende notat gives en status på integrationsindsatsen i Assens kommune

Læs mere

23 initiativer til at målrette beskæftigelsesindsatsen og modvirke langtidsledighed

23 initiativer til at målrette beskæftigelsesindsatsen og modvirke langtidsledighed 23 initiativer til at målrette beskæftigelsesindsatsen og modvirke langtidsledighed 22. januar 2010 Det danske samfund oplever i forlængelse af den finansielle krise en faldende beskæftigelse og hastigt

Læs mere

Strategi for integrationsindsatsen Holstebro Kommune

Strategi for integrationsindsatsen Holstebro Kommune Strategi for integrationsindsatsen Holstebro Kommune Vision: Alle borgere i Holstebro Kommune uanset etnisk eller kulturel baggrund indgår i og bidrager som aktive medborgere til det fælles samfund med

Læs mere

Det er lettere, end du tror integration i virksomhederne

Det er lettere, end du tror integration i virksomhederne Det er lettere, end du tror integration i virksomhederne Integration betaler sig både for den enkelte virksomhed og for samfundet som helhed Nye regler i integrationsloven og i en ny danskuddannelseslov

Læs mere

Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig

Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig Kompetenceafklaring er en fordel for både ledige og virksomheder. Kompetenceafklaring kan være med til at gøre det lettere for virksomheden at få overblik over især

Læs mere

Mulighed for danskundervisning

Mulighed for danskundervisning Mulighed for danskundervisning Virksomheder, der ønsker at tilbyde danskundervisning til medarbejdere, kan vælge selv at betale for undervisningen eller søge kommunen (eller AF) om økonomisk støtte. Der

Læs mere

Nøgletalsrapport for

Nøgletalsrapport for 1. UDGAVE Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland Nøgletalsrapport for gruppe 4 3. kvartal 2007 Side 1 af 32 Indhold Forord 4 Målinger vedrørende ministerens fokusområder Mål 1A* Arbejdskraftreserven:

Læs mere

1.7 Arbejdsmarkedsudvalget

1.7 Arbejdsmarkedsudvalget 1.7 1.7.1 49. Beskrivelse af sindsatsen omfatter budgetområdet vedr. indkomstoverførsler som f.eks., arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, førtidspension, sygedagpenge samt arbejdsmarkedsforanstaltninger

Læs mere

Hvilken rolle spiller integrationskontrakten i forhold til integrationsprogrammet?

Hvilken rolle spiller integrationskontrakten i forhold til integrationsprogrammet? Om integrationsprogrammet Dette notat er en gennemgang, af de væsentligste elementer i integrationsprogrammet. Notatet er rettet mod medarbejdere i Integrationsnet, og har primært til formål at tilbyde

Læs mere

Fremtidens arbejdskraft...

Fremtidens arbejdskraft... PARTNERSKAB MELLEM KOMMUNE OG VIRKSOMHED Fremtidens arbejdskraft... Bekæmp mangel på arbejdskraft og ledighed, lad os sammen finde nye veje til varig beskæftigelse til glæde for alle parter! Det handler

Læs mere

Borgerens rettigheder og pligter jf. Integrationsloven. Nogle karakteristika for særlig effektfulde kommuner

Borgerens rettigheder og pligter jf. Integrationsloven. Nogle karakteristika for særlig effektfulde kommuner Indhold: Borgerens rettigheder og pligter jf. Integrationsloven Integrationsøkonomi Danskuddannelse Nogle karakteristika for særlig effektfulde kommuner Status på Vejen Kommunes integrationsindsats.. Indgåelse

Læs mere

Vejledning om. integrations- og oplæringsstillinger. KL, Danske Regioner og KTO Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte

Vejledning om. integrations- og oplæringsstillinger. KL, Danske Regioner og KTO Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte Vejledning om integrations- og oplæringsstillinger KL, Danske Regioner og KTO Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte Redaktionsgruppe: Kristian Simonsen, KL Kent Lassen, KL Pernille Klostergaard

Læs mere

Jobpakker. Sikker vej til nye medarbejdere. LO DA KL Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Arbejdsmarkedsstyrelsen

Jobpakker. Sikker vej til nye medarbejdere. LO DA KL Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Arbejdsmarkedsstyrelsen Jobpakker Sikker vej til nye medarbejdere LO DA KL Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Arbejdsmarkedsstyrelsen 2 Brug jobpakker når der er behov for nye medarbejdere Fremover kan det

Læs mere

Redskaber i den beskæftigelsesrettede integrationsindsats hvad virker?

Redskaber i den beskæftigelsesrettede integrationsindsats hvad virker? Redskaber i den beskæftigelsesrettede integrationsindsats hvad virker? Integrationstræf 16 flere flygtninge i job 13 september 2016 Carsten Koch, Beskæftigelsesrådet og Ekspertudvalget vedr. udredning

Læs mere

Integrationsgrunduddannelsen (IGU) Brønderslev, d. 26. oktober 2016, v. Peter Svane

Integrationsgrunduddannelsen (IGU) Brønderslev, d. 26. oktober 2016, v. Peter Svane Integrationsgrunduddannelsen (IGU) Brønderslev, d. 26. oktober, v. Peter Svane Integrationsudfordringen Flygtningesituationen sætter den kommunale integrationsopgave under pres Ca. 11.000 flygtninge fik

Læs mere

Integrationsministeriet har ikke konkretiseret målsætningerne mht. deltagelse og værdier.

Integrationsministeriet har ikke konkretiseret målsætningerne mht. deltagelse og værdier. REDEGØRELSE Dato: 18. august 2008 Kontor: ØA J.nr.: 2007/1042-23 Sagsbeh.: LMA Fil-navn: 18-redegørelse 180808 Redegørelse for foranstaltninger og overvejelser i forbindelse med Rigsrevisionens beretning

Læs mere

Trepartsaftale om arbejdsmarkedsintegration

Trepartsaftale om arbejdsmarkedsintegration Trepartsforhandlinger 2016 Trepartsaftale om arbejdsmarkedsintegration Integration på arbejdsmarkedet er en helt central del af integrationen i det danske samfund. En forstærket indsats for flygtninge

Læs mere

Vejledning om. Retningslinjer for ansættelse med. løntilskud. i Københavns Kommune

Vejledning om. Retningslinjer for ansættelse med. løntilskud. i Københavns Kommune Vejledning om Retningslinjer for ansættelse med løntilskud i Københavns Kommune Version 2 - oktober 2013 Side 2... Vejledning om Retningslinjer for ansættelse med løntilskud De oprindelige Retningslinjer

Læs mere

17. februar 2008, kl , i Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg

17. februar 2008, kl , i Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2008-09 UUI alm. del Svar på Spørgsmål 76 Offentligt TALEPAPIR Dato: 19. februar 2009 Kontor: Beskæftigelseskontoret J.nr.: 6695 Sagsbeh.: HTA Fil-navn:

Læs mere

Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune

Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune April 2016 Indhold Indledning... 3 Målgrupper... 3 Principper... 4 Fokus på den individuelle indsats... 4 Hurtig indsats og

Læs mere

Integration. - plads til forskellighed

Integration. - plads til forskellighed Integration - plads til forskellighed Plads til forskellighed Integration handler ikke om forholdet til de andre. Men om forholdet til én anden - det enkelte medmenneske. Tryghed, uddannelse og arbejde

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2017

Beskæftigelsesplan 2017 Gladsaxe Kommune Beskæftigelsesplan 2017 - vejen til uddannelse, job og vækst www.gladsaxe.dk Vision og mission Gladsaxe Byråd har i Kommunestrategi 2014-2018 formuleret følgende overordnede vision: Gladsaxe

Læs mere

Øget beskæftigelsesfokus i integrationsindsatsen Februar 2016

Øget beskæftigelsesfokus i integrationsindsatsen Februar 2016 Øget beskæftigelsesfokus i integrationsindsatsen Februar 2016 Integration på arbejdsmarkedet er en helt central del af integrationen i det danske samfund. En forstærket indsats for flygtninge og familiesammenførte

Læs mere

FAKTA OM ORDNINGER FOR AT ANSÆTTE ELLER INDSLUSE FLYGTNINGE PÅ VIRKSOMHEDER

FAKTA OM ORDNINGER FOR AT ANSÆTTE ELLER INDSLUSE FLYGTNINGE PÅ VIRKSOMHEDER FAKTA OM ORDNINGER FOR AT ANSÆTTE ELLER INDSLUSE FLYGTNINGE PÅ VIRKSOMHEDER KORT FORTALT Denne folder beskriver de forskellige ordninger, der kan hjælpe nytilkomne flygtninge og familiesammenførte ind

Læs mere

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Bedre vilkår for ledige (19. november 2011)

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Bedre vilkår for ledige (19. november 2011) Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Bedre vilkår for ledige (19. november 2011) 1 Rammerne for dagpenge og kontanthjælp skal være mere retfærdige. Det skal sikres, at færre falder ud af dagpengesystemet,

Læs mere

De overordnede mål for integrationsindsatsen er at:

De overordnede mål for integrationsindsatsen er at: /DQGVRUJDQLVDWLRQHQL'DQPDUN'DQVN$UEHMGVJLYHUIRUHQLQJ %HGUHLQWHJUDWLRQDIIO\JWQLQJHRJLQGYDQGUHUHSnGHWUHJLRQDOH DUEHMGVPDUNHG Det er afgørende, at flere flygtninge og indvandrere kommer i beskæftigelse og

Læs mere

Flere flygtninge i job Nye rammer og metoder i integrationsindsatsen. Montra Hotel, Sabro Kro, d. 23. november 2016, v. Direktør Kasper Højvang Kyed

Flere flygtninge i job Nye rammer og metoder i integrationsindsatsen. Montra Hotel, Sabro Kro, d. 23. november 2016, v. Direktør Kasper Højvang Kyed Flere flygtninge i job Nye rammer og metoder i integrationsindsatsen Montra Hotel, Sabro Kro, d. 23. november 2016, v. Direktør Kasper Højvang Kyed Integrationsudfordringen Flygtningesituationen sætter

Læs mere

Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats

Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats NOTAT 2. juli 2009 Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats J.nr. 2009-0000906 Metodeudvikling og international rekruttering/sil/ala/mni/aos Baggrund Beskæftigelsesministeren introducerede i 2007

Læs mere

Oversigt over ændringer i den beskæftigelsesrettede indsats som følge af LF /16

Oversigt over ændringer i den beskæftigelsesrettede indsats som følge af LF /16 Oversigt over ændringer i den beskæftigelsesrettede indsats som følge af LF 189 15/16 Med ikrafttrædelse 1.7.2016 Ændring i reglerne vedr. helbredsmæssig vurdering Ændringen indebærer, at kommunalbestyrelsen

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune

Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune Indledning - Beskæftigelsesplanens opbygning Kapitel 1 opstiller målsætningerne for beskæftigelsesindsatsen i 2016. Målene er en kombination af Arbejdsmarkedsudvalgets

Læs mere

Virksomhedspartnerskabet Sammen om integration

Virksomhedspartnerskabet Sammen om integration Virksomhedspartnerskabet Sammen om integration Nina Svanborg, Styrelsen for International Rekruttering, Integrationsministeriet og Helle Aaen, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Beskæftigelsesministeriet

Læs mere

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Reformen af førtidspension og fleksjob trådte i kraft fra den 1. januar 2013. Reformen har som overordnet mål, at flest muligt skal i arbejde og forsørge

Læs mere

Fælles konklusionspapir. fra teknikerdrøftelserne af regeringens integrationsudspil. "På vej mod en ny integrationspolitik"

Fælles konklusionspapir. fra teknikerdrøftelserne af regeringens integrationsudspil. På vej mod en ny integrationspolitik 23. maj 2002 Fælles konklusionspapir fra teknikerdrøftelserne af regeringens integrationsudspil "På vej mod en ny integrationspolitik" Indholdsfortegnelse s. 2/28 I. Indledning 3 II. Mål og udfordringer

Læs mere

I lovbemærkningerne er anført, at det er forudsat, at følgende grupper ikke vil være omfattet af 225-timers reglen:

I lovbemærkningerne er anført, at det er forudsat, at følgende grupper ikke vil være omfattet af 225-timers reglen: Indhold Denne guide skal hjælpe kommunerne med at afklare, hvilke målgrupper der er omfattet af undtagelsesbestemmelsen til 225-timersreglen. På Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings hjemmeside

Læs mere

Bedre integration via arbejdsmarked ved Viggo Thinggaard, formand for LO Silkeborg - Favrskov

Bedre integration via arbejdsmarked ved Viggo Thinggaard, formand for LO Silkeborg - Favrskov Bedre integration via arbejdsmarked ved Viggo Thinggaard, formand for LO Silkeborg - Favrskov LO s holdning / den politiske målsætning Hvor stor er udfordringen Hvad skal der til / værktøjer i beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Opsamling på temamøde i Beskæftigelsesudvalget i Næstved

Opsamling på temamøde i Beskæftigelsesudvalget i Næstved Opsamling på temamøde i Beskæftigelsesudvalget i Næstved 15. september 2016 Beskæftigelsesudvalget i Næstved Kommune har besluttet at gennemføre en strategiproces, som skal føre frem til formulering af

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Integration på Virksomhederne

Integration på Virksomhederne SÅDAN Integration på Virksomhederne DI service Redskaber og muligheder Integration på virksomhederne Redskaber og muligheder Februar 2007 Forord Fuld Styrke er betegnelsen for DI s samlede indsats, der

Læs mere

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftalepartierne (S, RV, V, K og DF) er enige om på baggrund af et oplæg fra LO og DA at vedtage 4 forslag til en stærkere målretning mod job i

Læs mere

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE ARU 3. december 29 NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Arbejdsmarkedsforvaltningen Jobcenter Sagsbehandler: Anne-Mette Thordal-Christensen Afrapportering på 1-dagesplanen På Arbejdsmarkedsudvalgets møde d. 1. august

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Bilag 1: Oversigt over mål 1

Beskæftigelsesplan 2016 Bilag 1: Oversigt over mål 1 Beskæftigelsesplan 2016 Bilag 1: Oversigt over mål 1 Nr. Mål Afrapportering: Unge 1a undersøge mulighederne for øget tværfagligt samarbejde om de unge. Undersøgelsen bliver fremlagt på møde i Arbejdsmarkedsudvalget

Læs mere

Integrationspolitik 0

Integrationspolitik 0 Integrationspolitik 0 Faxe Kommune September 2015 Foot credit: Colourbox Indledning Integrationspolitikken skal sikre, at Faxe kommunes vision: Dit liv, din fremtid, dit job. Sammen udvikler vi sundhed,

Læs mere

Høring over lovforslag om etablering af et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem mv.

Høring over lovforslag om etablering af et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem mv. Arbejdsmarkedsstyrelsen Beskæftigelsesrådets sekretariat Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K Høring over lovforslag om etablering af et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem mv. Beskæftigelsesrådet

Læs mere

Integrationspolitik 0

Integrationspolitik 0 Integrationspolitik 0 Faxe Kommune Juni 2015 Foot credit: Colourbox Indledning Integrationspolitikken skal sikre, at Faxe kommunes vision: Dit liv, din fremtid, dit job. Sammen udvikler vi sundhed, uddannelse

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

virksomhed Sprogpraktik med mentorstøtte

virksomhed Sprogpraktik med mentorstøtte Sprogpraktik med mentorstøtte Fremtidens udfordring Trods en periode med stigende arbejdsløshed ved vi, at den største udfordring for erne og det danske velfærdssamfund er at have velkvalificerede medarbejdere

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

ungeaftale Følgende partier er med i aftalen enhedslisten (Ø) Radikale venstre (r) socialdemokratiet (s) socialistisk folkeparti (SF) venstre (V)

ungeaftale Følgende partier er med i aftalen enhedslisten (Ø) Radikale venstre (r) socialdemokratiet (s) socialistisk folkeparti (SF) venstre (V) ungeaftale sådan får vi FLEST UNGE I UDDANNELSE April 2015 Følgende partier er med i aftalen enhedslisten (Ø) Radikale venstre (r) socialdemokratiet (s) socialistisk folkeparti (SF) venstre (V) 2015 UNGEAFTALE

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

LO konference den 15. september 2005

LO konference den 15. september 2005 ,GHDOHURJDPELWLRQHUIRUGHQ IUHPWLGLJHEHVN IWLJHOVHVLQGVDWV LO konference den 15. september 2005 1 Udfordringer for Århus jobcenter 'HNRPPXQDOHPnOJUXSSHU: 'HIRUVLNUHGHOHGLJH: 21.000 berørte kontanthjælpsmodtagere,

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert

Læs mere

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009.

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Overordnet integrationsstrategi Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse.... 0 Indledning.... 1 Visionen.... 1 Modtagelsen.... 2 Uddannelse.... 3 Børn og unge....

Læs mere

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder I 2007 fik CBR-Randers midler fra Integrationsministeriet til at gennemføre en beskæftigelsesrettet

Læs mere

Juni 2012. Sprogmentorordningen

Juni 2012. Sprogmentorordningen Juni 2012 Sprogmentorordningen 03 Indholdsfortegnelse Forord Side 3 Side 4 Side 7 Side 7 Side 8 Side 9 Side 10 Side 13 Side 14 Forord Hvad er en sprogmentor? Hvordan etableres et forløb med sprogmentor

Læs mere

Notat. Lovændringer på beskæftigelsesområdet. Bekæmpelse af langtidsledighed. Erhvers- og Beskæftigelsesudvalget

Notat. Lovændringer på beskæftigelsesområdet. Bekæmpelse af langtidsledighed. Erhvers- og Beskæftigelsesudvalget Notat Til: Vedrørende: Erhvers- og Beskæftigelsesudvalget Lovændringer på beskæftigelsesområdet Lovændringer på beskæftigelsesområdet. På beskæftigelsesområdet har det været 2 store lovændringer i foråret

Læs mere

Oversigt over. beskæftigelsesordninger. Møde med næstformænd i MED

Oversigt over. beskæftigelsesordninger. Møde med næstformænd i MED Oversigt over beskæftigelsesordninger Møde med næstformænd i MED Den 17. og 18. marts 2014 Oversigt over beskæftigelsesordninger Foreløbigt arbejdspapir I oversigten gennemgås skematisk hovedparten af

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Tal og fakta udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet

Tal og fakta udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet Tal og fakta udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet November 2006 Tal og fakta - udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet November 2006 Tal og fakta

Læs mere

Bemærkninger til Integrationspolitikken

Bemærkninger til Integrationspolitikken BILAG 1 Bemærkninger til Integrationspolitikken Befolkningssammensætning Andelen af nydanskere mellem 16-66 år udgør 6,4 % af befolkningen i Roskilde Kommune ifølge de seneste nøgletal opgjort i 2009.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvartal 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal

Læs mere

Projekt udvidelse af arbejdsstyrken

Projekt udvidelse af arbejdsstyrken Projekt udvidelse af arbejdsstyrken Formål Formålet med projektet er at styrke betingelserne for vækst, innovation og velfærd Mål Målet er at arbejdsstyrken udvides og udvikles Delmålene er: 1. At udsatte

Læs mere

Samarbejdsaftale om indslusning, rekruttering og fastholdelse mellem Jobcenter Albertslund og xxxxxxx xxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxxx

Samarbejdsaftale om indslusning, rekruttering og fastholdelse mellem Jobcenter Albertslund og xxxxxxx xxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxxx Samarbejdsaftale om indslusning, rekruttering og fastholdelse mellem Jobcenter Albertslund og xxxxxxx xxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxxx Denne aftale er en konkret udmøntning af det sociale partnerskab mellem

Læs mere

Uddannelse til job Trin for trin i trappemodellen

Uddannelse til job Trin for trin i trappemodellen Jobpakker i praksis Fælles behov for borgere og virksomheder En En aktiv aktiv medinddragelse af af arbejdsmarkedets parter --virksomhederne, lederne og og medarbejderne --er er afgørende for, for, at

Læs mere

Rammer og muligheder for at rekruttere og integrere flygtninge i virksomheder

Rammer og muligheder for at rekruttere og integrere flygtninge i virksomheder Rammer og muligheder for at rekruttere og integrere flygtninge i virksomheder Jobcenter Holbæk og Jobservice Danmark Program- og afdelingsleder Jette Ammar Kristoffersen Integrationskoordinator Anette

Læs mere

Startrapport Jobcenter Svendborg April 2007

Startrapport Jobcenter Svendborg April 2007 Startrapport April 27 Side 1 af 2 Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING... 3 2. SITUATIONEN PÅ DET SYDDANSKE ARBEJDSMARKED... 3 3. MINISTERENS MÅL OG REGIONALE RESULTATKRAV... 4 4. SITUATIONEN FOR JOBCENTER

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd

INDSTILLING Til Århus Byråd ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den via Magistraten Tlf. nr.:8940 3110 Jour. nr.: Ref.: amfr Indstilling om bevilling af midler til Mentornetværk ved Kvindemuseet 1.

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Pixie-version, januar 2016 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner.

Læs mere

BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion

BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets handleplan for BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion Københavns Integrationspolitik 2011-2014 Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets handleplan understøtter

Læs mere

Hvilke muligheder åbner lovgivningen for jobrotation?

Hvilke muligheder åbner lovgivningen for jobrotation? Hvilke muligheder åbner lovgivningen for jobrotation? Eksempler på jobrotation: Enkeltrotationer: En vikar ansættes som erstatning for en ansat, der deltager i arbejdsgiverbetalt uddannelse. Enkelt vikar/flere

Læs mere

Strategi for bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden i Rudersdal Kommune

Strategi for bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden i Rudersdal Kommune Strategi for bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden i Rudersdal Kommune 21. december 2011 Beskæftigelse Projekt og udvikling 1. Indledning Den økonomiske krise rammer også de unge, der oplever at blive afskediget

Læs mere