Samlet hovedstrukturkort

Transkript

1 Hovedstruktur

2 Samlet hovedstrukturkort Kommuneplanens hovedstruktur afspejler de overordnede mål for udviklingen og arealanvendelsen, den er ligeledes et udtryk for den interesseafvejning kommunalbestyrelsen har foretaget. 10

3 1. Byliv og boliger Hovedstrukturkort - byliv og boliger Vision Hørsholm skal være et godt sted at bo og leve for alle. Vi vil sikre varierede boligtypologier, som passer til forskellige livsfaser og familietyper. Vores by- og boligmiljøer skal tilpasses klimaændringer og bidrage til reduktion af energiforbrug. Byens grønne identitet skal afspejles i gadebilledet og der skal være god adgang til grønne områder og gode rammer for fysisk udfoldelse. Bæredygtig byudvikling Kommunalbestyrelsen ønsker at arbejde for en bæredygtig byudvikling, derfor sættes der fokus på: Fortætning og byomdannelse Udvikling i de stationsnære områder Samspil mellem byudvikling og de grønne områder Fortætning og byomdannelse Der skal satses på fortætning og omdannelse af den allerede eksisterende by. Dette kan samtidig fremme en bæredygtig byudvikling, hvor der blandt andet kan lægges større vægt på fodgængere, cyklister og kollektiv trafik. En tættere by vil også ofte være en mere levende by med basis for mange nye aktiviteter. I Hørsholm ligger de væsentligste fortætningspotentialer i områder langs Usserød Kongevej, f.eks Sygehusgrunden, samt enkelte steder langs Rungstedvej. 11

4 Udvikling i de stationsnære områder Områderne nær de to stationer, Kokkedal Station og Rungsted Kyst Station, skal bruges intensivt. Ønsket om at fremme kollektiv trafik er baggrunden for, at områder tæt på stationerne reserveres til tæt byggeri med kontorer og andre byerhverv med mange arbejdspladser eller mange besøgende. Erfaringsmæssigt vil flere bruge den kollektive trafik, hvis målet ligger tæt på en station. Stationsnærhed er derfor et af hovedprincipperne i den overordnede planlægning og fastsat i landsplandirektivet Fingerplan Princippet er indarbejdet i kommuneplanlægningen, dels for at fremme bæredygtige trafikformer, dels for at udvikle intensive bymiljøer med masser af liv. Samspil mellem byudvikling og de grønne områder Hørsholm Kommune er begunstiget med store sammenhængende naturområder. I planlægningen af byområderne skal der sættes fokus på samspillet mellem by, land og vand, så der skabes en hensigtsmæssig overgang til de bynære naturområder, og byernes grønne rum tænkes ind i sammenhæng med vandet og det åbne land. Grønne kiler og adgang til rekreative arealer skal indgå som et væsentligt element i byudviklingen. Byliv Bæredygtige byer er levende byer. Byliv bidrager til bæredygtighed i miljømæssig, social og økonomisk forstand. Liv i byen giver tryghed for byens borgere, det motiverer folk til at benytte cykel og gang som transportmiddel, og byliv giver mulighed for udveksling af varer og ideer. Hørsholm Kommune har fokus på sundhed og ønsker at gøre det nemt for borgerne at bevæge sig. Derfor vil kommunalbestyrelsen gøre byens rum til sjove, smukke, spændende og tiltrækkende steder til aktivt ophold. Planlægning af byens rum skal skabe steder og forløb i byen, der appellerer til aktiv leg og idræt for både børn og voksne. Ved at arbejde strategisk med den fysiske planlægning af byen skal der sikres sammenhængende bevægelsesforløb, der gør byen til et sjovere sted at være. Bebyggelse Markante bebyggelsesplaner Hørsholm Kommune har en række smukke og karakteristiske bebyggelsesplaner, særligt for tæt-lave bebyggelser. Flere tidligere sommervillaer på store grunde er omdannet til tæt-lave bebyggelser, fx Christiansgave og Sømandshvile omkring Strandvejen. Andre fine eksempler er Ved Stampedammen i Usserød og Kirstineparken i Hørsholm, begge fra den store udbygningsperiode i midten af 1960 erne. Også i de senere år er der eksempler på markante bebyggelser, fx Dianas Have og Rungsted Sundpark. Nyt byggeri Hørsholm Kommune vil medvirke til at skabe rammerne for udvikling af nye byggerier, som har mennesket i centrum, og som har blik for, hvordan man med kvalitet og bæredygtighed kan udvikle byer og miljøer, som borgerne har lyst til at bo og være i. Kommunalbestyrelsen ønsker fortsat, at Hørsholm skal sætte arkitekturen på dagsordenen og nyt byggeri skal være af høj arkitektonisk kvalitet, og tilpasset de fremtidige udfordringer i forhold til klima, energi og miljø. Indsatsområder Konkrete indsatsområder Byudvikling på sygehusgrunden Udvikling af Hannebjerg til boligformål Fornyelse af Hørsholm Idrætspark Byudvikling Kokkedal Nordvest Byudvikling i HørsholmBbymidte 12

5 Kokkedal Vest Generelle indsatsområder Fremme bæredygtighed gennem byfortætning i udvalgte områder, anvendelse af alternative energikilder og miljørigtigt byggeri Gennem lokalplanlægning tilskynde, at byggeriet indrettes, så regnvand nedsiver i stedet for at belaste kloaksystemet Medvirke til at optimere og udbrede fjernvarmeforsyning og arbejde med muligheden for fjernkøling af bygninger Information til bygherrer om miljørigtigt byggeri ved såvel nybyggeri, som ved om- og tilbygninger Medvirke til at sætte arkitektonisk kvalitet og udvikling af byens rum på dagsordenen 13

6 2. Kulturmiljøer Vision I Hørsholm skal der fortsat kunne ske udvikling og forandring. Men det skal ske i respekt for de historiske spor, så markante rumlige træk og historiske elementer understreges og fortsat udgør visuelle højdepunkter i kommunen. Forandringer skal tage udgangspunkt i det udpegede kulturmiljøs karakter, den stedlige byggetradition og det karakteristiske arkitektoniske udtryk. Værdifulde ressourcer Hørsholm er kendetegnet ved en lang række historiske bygninger, anlæg og bymiljøer, der er med til at give byen identitet og karakter. Udover de mange velbevarede enkeltbygninger er området karakteriseret af en række meget fine og helstøbte kulturmiljøer, der spænder fra den gamle klædefabrik til nogle af de nyere tæt-lav og rækkehusbebyggelser, der som et fællestræk rummer både kulturhistoriske og arkitektoniske kvaliteter. Kommunen er således helt unik i sin sammensætning af mange forskellige bebyggelsesmønstre, fra villaer i alle stilarter, arbejderboligbebyggelser, etagebyggeri, lystgårde, industrianlæg fra begyndelsen af 1800 årene til vor tid, regulerede barokke slotsog byanlæg og de selvgroede snoede landsbyforløb. Hørsholm Kommune ser denne kulturarv som en værdifuld ressource, der kan bidrage til kommunens kulturelle, sociale og økonomiske udvikling. Ved at inddrage kulturhistorien i planlægningen giver vi mulighed for, at vi selv og kommende generationer sikres oplevelsesrige og attraktive omgivelser at bo i, at besøge og at udforske. Flere markante kulturmiljøer og bevaringsværdige bygninger er omdannet til erhvervs- og kulturformål, herunder kan nævnes: 14

7 Den militære klædefabrik, omdannet til kontorfaciliteter for mindre vidensintensive erhverv Rungstedgårdene, omdannet til konferencefaciliteter Sophienberg, omdannet til konferencefaciliteter Laderne og kavalerboligerne ved Slotssøen, omdannet til Hørsholm Egns Museum og private boliger Kokkedal Slot, omdannet til hotel- og konferencefaciliteter Bevarende lokalplan Kommunalbestyrelsen vedtog i 2012 en temalokalplan for bevaringsværdige bygninger i Hørsholm Kommune. Planen skal være med til at sikre, at vi fortsat værner om bygninger, bebyggelser og bymiljøer der har bevaringsværdi. 15

8 3. Natur og miljø Hovedstrukturkort Natur og miljø Vision Vi vil værne om de landskabelige værdier, det åbne land og Øresundskysten. Vi vil styrke den grønne og blå identitet ved at fastholde de store samlede grønne områder i kommunen. Vi vil skabe nye muligheder for, at borgerne kan kombinere naturoplevelser med motion og et aktivt fritidsliv. Vi vil udnytte øgede regnvandsmængder konstruktivt i de rekreative områder, vådområder og i bymiljøet. Vi vil værne om vores natur og fremme biologisk mangfoldighed. Vi vil aktivt medvirke til at bevare og forbedre områder hvor der er eller kan skabes levesteder og spredningsmuligheder for plante- og dyreliv. Miljøtilstande skal forbedres gennem reduktion af ressourceforbruget og renere teknologi. Unik beliggenhed Hørsholm Kommune har en enestående naturmæssig beliggenhed med Øresund mod øst og store grønne områder vest for motorvejen. Byen byder på mange grønne oaser der indgår i kommunens mangfoldige grønne struktur. Natur og landskab Åbne landskaber, skov og strand er dominerende træk i kommunens samlede, grønne struktur. Naturen og landskabet giver borgerne muligheder for et aktivt fritidsliv. Øst for motorvejen er det muligt at opleve åbne landskaber og skove. Slotshaven, Folehaveskoven, Rungsted Hegn, Kokkedal området og Usserød Ådal er eksempler på områder der har en størrelse og kvalitet, så de kan fungere både som rekreative områder og grønne oaser for borgere, derudover er de vigtige elementer i kommunens samlede grønne struktur. 16

9 Store dele af områderne vest for Helsingørmotorvejen anvendes til landbrugsformål og er ikke offentlig tilgængelige. Kommunalbestyrelsen ønsker at samarbejde med lodsejerne om etablering af trampestier eller andre mindre naturstier, så borgerne har mulighed for at opleve det åbne landskab. Der er stier med offentlig adgang i Sjælsølund Skov og Stumpedysse Hegn, samt en græssti med offentlig adgang henover Hørsholm Golf. Kommunalbestyrelsen ønsker at skabe bedre forbindelse mellem byområdet øst for motorvejen og området vest for motorvejen. Hørsholm Kommune arbejder for at etablere en stitunnel under Helsingørmotorvejen. Tunnelen vil indgå i det samlede stiforløb langs Usserød Å fra Sjælsø til Nive Å og Øresund, der indgår i Nivå delområdeplan fra Øresundskysten Hørsholm Kommunes kyst langs Øresund er godt 6 km lang. Udover strækningens varierende natur omfatter dens rige mangfoldighed historiske, kulturelle, rekreative og æstetiske værdier som det er vigtigt at værne om. Det største område med synlig offentlig adgang er Rungsted Havn, som indtager en central plads i fritidslivet i kommunen, og som byder på mange rekreative muligheder. Rungsted badestrand er kommunens offentlige strand med badebroer og toiletter, derudover er der offentlig adgang til strande ved Mikkelborg og Strandvejen 168. Øvrige strande er private. Mikkelborg Strandpark på grænsen til Fredensborg Kommune er et mindre, fredet område med offentlig adgang og opholdsmuligheder. Parken har et areal med spredt privat bebyggelse op til det offentlige område. Dette betyder, at Strandparken ikke endnu har den benyttelse, som den fortjener. Fra Mikkelborg til havnen går vejen tæt på vandet med de deraf følgende meget varierende indtryk og oplevelsesmuligheder. Udsynet til og over Øresund blev allerede i 1919 sikret ved en ca. 500 meter lang udsigtsfredning nord for havnen til Vallerød bygrænse. Fremtidige rekreative støttepunkter Mulige rekreative støttepunkter er udpeget på hovedstrukturkortet. De rekreative støttepunkter skal fremme det almene friluftsliv langs kysten. Rekreative støttepunkter kan være små anlæg som primitive teltpladser, shelters, en anløbsbro, kiosk, mindre udlejningseller udskænkningssteder, naturformidling eller evt lidt parkering. Udviklingen af de rekreative støttepunkter skal indgå i det kommende arbejde med kystplanlægning og naturstrategien. Motion i det grønne Kommunens grønne områder giver mulighed for en række aktiviteter, der er godt for sundheden. Her er plads til både leg og gåture samt løb og cykling og andre former for aktivitet, alt efter hvilket område man befinder sig i. Der findes motionsruter i Kokkedal Skov og i Rungsted Hegn. Ruterne er markeret og har forskellig længde. Det er planen at etablere flere motionsruter i andre dele af kommunen, så det bliver nemmere for borgerne at leve et sundt og aktivt liv. Nye ruter skal forbinde eller ligge tæt på de bymæssige bebyggelser, så borgerne nemt kan finde en rute tæt på deres bolig. På længere sigt kan der etableres et sammenhængende net af alle ruterne. Kommunalbestyrelsen vil arbejde videre med at øge muligheden for fysisk aktivitet i byrummet og i de grønne områder. Ved Hørsholm Idrætspark er der anlagt en skaterbane og en parkourbane. Ved Kulturhus Trommen er der etableret to nye legepladser. Kommunalbestyrelsen prioriterer desuden at forbedre det eksisterende cykelstinet, med blandt andet en plan for en cykelsti langs Sjælsmarksvej og en mere direkte forbindelse af kystbanestien syd for Rungsted Kyst Station. Naturstrategi for Hørsholm Kommune Kommunalbestyrelsen ønsker at udarbejde en naturstrategi. Naturstrategien skal i forlængelse af den statslige vandplan og den efterfølgende kommunale handlingsplan og med udgangspunkt i de målsætninger, der skal opfyldes, hjælpe og understøtte både naturens 17

10 artsrigdom og bestandsstørrelser i kommunen. Strategien skal bl.a. indeholde en vurdering af mulighederne for at håndtere Sjælsø som et Natura 2000 område, fokusere på vandmiljø og 3 områder, mulighederne for at skabe bedre adgang til grønne områder både øst og vest for motorvejen samt samarbejdet med nabokommunerne. Det er også et ønske at sætte fokus på spredningskorridorer, der kan styrke natursammenhængen i det åbne land. Naturindholdet i landbrugs- og naturområder vil kunne styrkes via mere sammenhængende spredningskorridorer for vilde dyr og planter. Usserød Ådal Usserød Å snor sig som et natur- og kulturhistorisk bånd fra Sjælsø indtil den løber sammen med Nive Å i Fredensborg kommune for at ende i Nivåbugt. Åen har spillet en central og skiftende rolle i egnens udvikling. Landskabet langs åen er meget varieret. Vest for motorvejen er åen delvis skjult i det småbakkede terræn, og stadig på en stor del af strækningen præget af en hårdhændet regulering i midten af 1800-tallet. Lige øst for motorvejen passerer åen mellem to markante højdedrag, som understreger de kræfter, der dannede landskabet i istiden. Fra motorvejen til Stampedammen er åen nu genslynget og indgår i et storslået landskab, Usserød Ådal, som nu er fredet. Området langs Usserød Å byder på mange naturmæssige oplevelser og et rigt fugleliv. Usserød Ådal fredningen blev endeligt vedtaget i Fredningen sikrer at området bevares ubebygget og at naturindholdet i området bliver styrket. Fredningen er en del af et morænelandskab, hvor højtliggende bakker afvandes gennem Usserød Å og Blårenden, som er rørlagt. I forlængelse af fredningen er der udarbejdet en plejeplan for området. LIFE-projekt for Usserød Å Projektet er et tværkommunalt projekt mellem Fredensborg, Rudersdal og Hørsholm Kommuner, der skal klimasikre Usserød Å. Der er blandt andet planer om at engene omkring Blårenden og Svenstrupgård skal virke som bufferzoner ved ekstremregn, og samtidig skal områdernes naturmæssige værdier øges. Vand Hørsholm Kommune ligger i et område med grundvand af god kvalitet, og det er vigtigt, at vi også i fremtiden sikrer tilstrækkelige mængder godt vand. Langt den største del af vandforsyningen dækkes af Sjælsø Vandværk, der også leverer vand til Gentofte, Gladsaxe, Lyngby og Fredensborg kommuner. Sjælsø vandværk pumper grundvand op mange steder og bl.a. i fem større områder i Hørsholm. Kommunalbestyrelsen vil fortsat forbedre rensningen af spildevand for at forbedre vandløb og søer som levested for planter og dyr, og sikre at vi kan bruge byens grønne og blå områder til rekreative formål. Hørsholm Kommune viderefører arbejdet de kommende år ved at lade Hørsholm Vand ApS renovere kloaknettet, etablere bassiner og generelt reducere overløb fra kloaksystemet til Usserød Å, Øresund og kommunens øvrige vandløb og søer. Affaldsforbrændingen Nordforbrændingen ligger i et af Hørsholm kommunes erhvervsområder og driver i nært samarbejde med de omkringliggende kommuner en effektiv forsyningsvirksomhed indenfor miljø- og energiområdet. Der fastholdes en sammenhæng i aktiviteterne med udgangspunkt i affalds- og fjernvarmeområdet. Fra affaldet smides ud til det bliver genanvendt, brændt eller deponeret. Fra energien er produceret til fjernvarmen er leveret hos forbrugeren. Mængden af affald fra virksomheder og husholdninger har været stabil de seneste år, og følger som sådan den økonomiske udvikling i samfundet. Affaldsmængderne forventes fremover også at være på nuværende niveau. Kommunalbestyrelsen vil fortsat arbejde for at øge genanvendelsen, og reducere mængden af affald, der skal deponeres. Der er i 2013 vedtaget en ny lokalplan der gør det muligt at optimere Nordforbrændingens affaldsforbrænding. 18

11 Usserød Renseanlæg Hørsholm Kommune ejer og driver Usserød Renseanlæg. Renseanlægget modtager det meste spildevand fra Hørsholm Kommune samt en betydelig spildevandsmængde fra Fredensborg og Rudersdal kommuner, svarende til 1/3 af den samlede mængde spildevand på Usserød Renseanlæg. Spildevandsplan indeholder bl.a. problemstillinger og løsningsmuligheder i forhold til klimasikring af kloak og afløb samt skrappere grænser for afledningen af regnvand til kloak fra de nye byudviklingsprojekter. Indsatsområder: Pilotkommune ifb. med introduktion af Friluftsguiden.dk i hovedstadsregionen, for hermed at forbedre borgernes muligheder for et aktivt friluftsliv. Stitunnel under motorvejen med forbindelse til sti langs Usserød Å Motionsruter Stier i landområdet Handleplaner for vand, som følge af de statslige vandplaner Grønne indkøb LIFE projekt ( ) Indsatsplan for grundvandsbeskyttelsen (2013) Regulativer for vandløb ( ) Udvikling af nye rekreative støttepunkter Undersøgelse af nye mulige spredningskorridorer Plejeplaner for kommunalt ejede 3 områder 19

12 4. Klima Vision Vi ønsker at reducere den lokale CO2-udledning markant og på sigt være en CO2-neutral kommune og alternativ transport by. Den fysiske planlægning skal baseres på bæredygtig udvikling, og vi vil tilpasse og forberede vores aktiviteter til klimaændringer. Hørsholm som CO2-neutral kommune I 2010 blev Hørsholm Klimakommune - aftalen løber i 5 år. Klimakommunekonceptet er udviklet af Danmarks Naturfredningsforening og er en aftale mellem de enkelte kommuner og Danmarks Naturfredningsforening. Hørsholm Kommune skal, ifølge aftalen, som minimum reducere CO2 - udledningen med minimum 2% om året på kommunens egne aktiviteter dvs. at der er indsatsområder på alt fra dagrenovation til kørselsbehov og energiforbrug i bygninger. Hørsholm Kommune har valgt yderligere at reducere CO2 - udledningen fra kommunen som virksomhed med i alt 4% årligt fra Hørsholm Kommune har reduceret udledningen af CO2 på egne aktiviteter med 2,8% fra 2010 til 2011, og med 2,8 % fra 2011 til I den fysiske planlægning arbejder Hørsholm Kommune for, at nye boliger skal være lavenergibyggeri. Bebyggelse og friarealer skal tage højde for ekstreme regnskyl, regnvand skal så vidt muligt nedsives lokalt og store vandtætte belægningsflader skal undgås. Vi vil tilpasse ved fx at lave bassiner, der kan forsinke store vandmængder, så regnvand på nye 20

13 måder kan bruges rekreativt i bymiljøet. Man skal generelt i Hørsholm Kommune være særlig opmærksom på sokkelkoter og kældre i forbindelse med planlægning af nyt byggeri. Transport er en vigtig del af infrastrukturen og en stor bidragsyder til CO2 udledningen. Både som virksomhed og som geografisk område kan kommunen drage fordel af en omlægning af transportformer og -mønstre i kommunen. Hørsholm som alternativ transport by er en by, der belønner og fremmer den kollektive transport, men også den individuelle transport, der foregår i fx el-/ hybridbiler og ikke mindst på cykel. Det handler om at bevare komforten og bekvemmeligheden i transportformerne via ny teknologi og infrastrukturplanlægning og samtidig reducere partikler og drivhusgasser fra fossilt brændstof, en reduktion som også har stor betydning for sundheden. Gode eksempler Hørsholm Kommune ønsker at tage ansvar som klimakommune og gå forrest med klimarenovering og energioptimering i kommunale bygninger. Det søges gennemført med virkemidler som efterisolering, energioptimering, udskiftning af energikilder m.m. Hørsholm Idrætspark er et eksempel på en af kommunens bygninger, der har gennemgået en omfattende energirenovering, og herved blandt andet opnået en årlig driftsbesparelse på ca. 35%. Et andet eksempel er den klimavenlige børneinstitution Solhuset, der understreger, at god arkitektur og integreret energidesign kan gøre en forskel, når det kommer til energiminimering og et godt indeklima. Solhuset, som er kommunens flagskib indenfor grønt byggeri, har udover 250 m2 solceller på taget også solfangere og jordvarme, hvilket gør, at huset er et såkaldt aktiv hus. Det betyder, at husets energikilder kommer fra vedvarende energikilder, og at bygningen har en positiv indvirkning på miljøet. Alternative energikilder Hørsholm har et veludbygget kollektivt varmeforsyningsnet naturgas og fjernvarme. Fjernvarme er baseret på forbrænding af affald på Nordforbrænding. Affaldet er en vedvarende ressource, som ved afbrænding på Nordforbrænding konverteres til el og varme. Der findes allerede i dag mange alternative energikilder som fx solvarme, jordvarme og vindenergi. Disse alternativer vil vi fremme mest muligt i forhold til samfundsmæssig økonomi og klimagevinst. Når temperaturen stiger, både globalt og lokalt, vil behovet for køling også stige. Køling kræver et stort energiforbrug, og vi vil være med til at sikre, at der i fremtiden bliver mulighed for både at få fjernvarme og fjernkøling. Klimatilpasningsplan I henhold til aftale med regeringen skal kommunerne udarbejde klimatilpasningsplaner, der indeholder en kortlægning af risikoen for oversvømmelse, og som skaber overblik og prioriterer indsatsen. Klimatilpasningsplanen skal indarbejdes som en del af Kommuneplanen. I Hørsholm udarbejder vi klimatilpasningsplanen som et tillæg til Kommuneplanen. Tillægget forventes godkendt som forslag ultimo Sårbarhedskort Sårbarhedskortene bruges fremadrettet til at sikre, at de kommende års indsats på kloakområdet sættes ind de steder, hvor behovet er størst, når det drejer sig om at dæmme op for følgevirkningerne af klimaforandringerne. I forbindelse med klimatilpasningsplanen der er under udarbejdelse, bliver der lavet et risikokort der mere nøjagtigt kan udpege områder der er særligt udsatte i forhold til klimaforandringer. 21

14 Indsatsområder Konkrete indsatsområder: Klimatilpasningsplan, herunder udarbejdelse af risikokort, 2013 CO2 mål; Hørsholm Kommune vil fra 2010 reducere CO2 udslip fra kommunens egen virksomhed med mindst 2% om året (2013) CO2 neutral materielgård (2013) Øget information om klima og energi ( ) Hørsholm som Klimakommune Generelle indsatsområder: Vi vil fremme nedsivning af regnvand Vi vil øge anvendelse af alternative energikilder Vi vil fremme fjernvarmeforsyningen fra Nordforbrænding Transport med klima- og miljøvenlige transportmidler Energibesparelser ved Grøn IT 22

15 5. Erhvervslivet Hovedstrukturkort Erhverv Vision Vi vil sikre gode betingelser for et dynamisk erhvervsliv. Byen skal tiltrække virksomheder og kompetent arbejdskraft, og vi vil sammen med erhvervslivet skabe betingelser for vækst gennem fokus på viden, kreativitet og oplevelser. Butiks- og erhvervslivet i Hørsholm skal leve op til borgernes forventninger om et varieret udbud af serviceydelser og varer. Regionale samarbejdspartnere Hørsholm Kommune ønsker dialog og samarbejde med nabokommunerne også når det gælder erhverv, turisme og beskæftigelse. Hørsholm Kommune samarbejder fra 2013 med Iværksætterhuset i Væksthuset Region Hovedstaden og tilbyder derigennem kvalificeret erhvervsservice til iværksættere og mindre virksomheder. Samarbejdet om erhvervsservice danner grundlag for andre erhvervssamarbejder på tværs af kommuneskel. Hørsholm Kommune vil både via Iværksætterhuset og gennem dialog med nabokommunerne sikre koordination og samarbejde omkring erhvervs- og detailhandelsudviklingen. Hørsholm Kommunen vil arbejde for at tiltrække nye innovative virksomheder i tomme erhvervslokaler. Det lokale erhvervsliv Hørsholm Kommune har en proaktiv virksomhedsindsats, for herigennem at hjælpe virksomhederne med at skaffe arbejdskraft og for at virksomhederne kan hjælpe ledige borgere med at komme ind på arbejdsmarkedet, både via ansættelse i ordinære job og via diverse tilskudsordninger såsom løntilskud og virksomhedspraktik. 23

16 Hørsholm Kommune har indgået et tæt samarbejde med flere virksomheder om etablering af virksomhedscentre. I et virksomhedscenter får ledige borgere i virksomhedspraktik tilknyttet en mentor fra virksomheden som målrettet hjælper den ledige under praktikforløbet, med henblik på at borgeren bliver opkvalificeret indenfor fagområdet. Beskæftigelsesindsatsen Hørsholm Kommune arbejder for at efterkomme behovet for arbejdskraft i de lokale virksomheder, og har opmærksomhed på at opkvalificere og uddanne ledige til at varetage opgaver i de lokale virksomheder. Særlige indsatsområder: Unge: En udvikling med stadig færre unge erhvervsaktive samt flere ældre borgere stiller krav om en fremsynet beskæftigelsespolitik, særligt for de unge. Beskæftigelsesindsatsen for unge har derfor særlig fokus på at unge skal sikres en uddannelse, for at kunne opnå tilknytning til arbejdsmarkedet gennem hele deres voksenliv. Langtidsledighed: For Jobcenter Hørsholm er det vigtigt at begrænse tilgangen til langtidsledighed, for at sikre at borgerne har en tilknytning til arbejdsmarkedet. Jobcentret har derfor iværksat forskellige projekter, der har til formål at begrænse længen af borgerens ledighedsperiode. Rehabiliteringsteams: Ved vedtagelsen af fleksjob- og førtidspensionsreformen i januar 2013 forventes det at kommunerne yder en større helhedsorienteret indsats overfor borgerne. Jobcenter Hørsholm har indgået et tæt tværgående samarbejde mellem flere forskellige forvaltninger i kommunen, med det formål at de forskellige faglige ekspertiser bedst muligt kommer borgerne til gavn. Turismesamarbejde I 2012 er turismen overgået til Hørsholm Bibliotek med turistinformation på biblioteket og i turistinformationen på Rungsted Havn. Her er der oplysninger om overnatning, spise- og indkøbsmuligheder, tips om seværdigheder og turforslag til gå- og cykelture i og omkring Hørsholm. Turismen i Hørsholm Kommune indgår i det tværkommunale turismesamarbejde Visit Nordsjælland. Derudover indgår Hørsholm Kommune i Venture Denmark. Med flytningen af turismen er der opstartet en udviklingsproces, som omhandler inklusion af erhverv og interessenter i et fremtidigt samarbejde og netværk samt publiceret en turismerapport på baggrund af en turismeundersøgelse i Hørsholm kommune. Turisme skal være med til at skabe økonomisk vækst, nye arbejdspladser og gavne det lokale turisterhverv og detailhandel. Arbejdet skal bl.a. afklare mulighederne for lokalt at udvikle nye tilbud til turister f.eks. på Rungsted Havn og Kokkedal Slot. Indsatsområder Erhvervs-kultursamarbejde Fokus på motivation og information om energibesparelser ved tilsyn i erhvervsvirksomheder Erhvervsudviklingsstrategi med fem indsatsområder: Hørsholm som regionalt handelscenter Branding og profil Kultur, idræt og erhverv Infrastruktur Erhvervsservice 24

17 Erhvervslivets vækstbetingelser styrkes gennem strategisk tænkning. De fem indsatsområder fungerer som guidelines for tiltag, som skal styrke og udvikle erhvervslivet. 25

18 6. Detailhandel Hovedstrukturkort - detailhandel Vision Butiks- og erhvervslivet i Hørsholm skal leve op til borgernes forventninger om et varieret udbud af serviceydelser og varer. Hørsholm som handelsby Hørsholm er et attraktivt sted at handle med et varieret butiksudbud af høj kvalitet. Hørsholm Bymidte har med Hørsholm Midtpunkt, gågaden og Kongevejs-Centret regional betydning og tiltrækker handlende fra nabokommuner. Hørsholm har desuden 2 bydelscentre, der er vigtige for borgernes daglige indkøb, dette er Ådalsparkens Center og Rungsted Bytorv. Desuden ligger på Rungsted Havn en række restauranter og butikker, som har tilknytning til maritime aktiviteter. Endvidere findes der 6 lokalcentre med mindre dagligvarebutikker. Hørsholm Kommunalbestyrelse har igangsat en udbygning og renovering af Hørsholm Bymidte, der skal skabe fortsat udvikling af bymidten som et konkurrencedygtigt alternativ til andre centre. Bymidten får nye butikker og boliger, forbedring af parkerings- og tilkørselsforhold og en forskønnelse af bymiljøet omkring Midtpunktet og Hovedgaden. Kommunalbestyrelsen ønsker, at de eksisterende bydels- og lokalcentre fastholder og udvikler deres position som lokale indkøbssteder. Butikker for særligt pladskrævende varegrupper Butikker med særligt pladskrævende varer bør indpasses i de eksisterende centerområder for at fastholde kommunens centerstruktur. Visse butikker kan dog lokaliseres i særligt udpegede erhvervsområder, hvis det er hensigtsmæssigt pga. varesortiments karakter, møbelbutikker 26

19 tillades alene i bymidten. De udpegede erhvervsområder ligger i nærhed til det overordnede vejnet for at kunne betjene kunder fra et regionalt opland. 27

20 7. Trafik og Transport Hovedstrukturkort - trafik Vision Vi vil arbejde for et bæredygtigt transportsystem. Trafikken i Hørsholm skal tage hensyn til mennesker og miljø, og den skal afvikles optimalt og sikkert. Det skal være attraktivt at bruge kollektiv transport, og det skal være nemt at skifte mellem forskellige transportmidler. Veje, stier og byrum skal være velholdte og funktionelle. Transport Mobilitet er vigtig for samfundets økonomiske udvikling og den enkeltes muligheder. Vi pendler til arbejde og fritidsaktiviteter, besøger venner og familie. Det sker i bil, til fods, på cykel og med kollektiv trafik. Ifølge regeringens infrastrukturplan (2009) er trafikken steget med mere end 50 % i de seneste 20 år, og stigningen ventes at fortsatte i de kommende år. Hørsholm Kommune vil bidrage til det nationale mål, om at nedbringe CO2 udledning fra transportsektoren ved at fremme alternative transportmidler. Kollektiv trafik Hørsholm Kommune har ansvaret for busdriften og dermed også ansvaret for at fastlægge det serviceniveau, som ønskes lokalt. Kommunalbestyrelsen vil arbejde for, at den kollektive trafik har gode rammer. Kommunalbestyrelsen etablerer en bybus fra Formålet er dels at aflaste trafikafviklingen i bymidten ved at overflytte biltrafikken til bustrafik, dels få opfyldt ønsket om en lokal bus, der 28

21 betjener Hørsholm Rådhus, Hørsholm Idrætspark, ældrecentre, Hørsholm Bymidte osv. Desuden skal parkeringsmuligheder for biler og cykler forbedres ved stationerne, og vi vil arbejde for etablering af cykelparkering ved de mest benyttede stoppesteder. At cykle i Hørsholm Kommune Kommunalbestyrelsen ønsker, at flere skifter, især de korte, bilture ud med cykelture. At cykle er sundt, og når flere cykler, vil også trængslen på veje og parkeringspladser mindskes. Cykelhandlingsplanen, udarbejdet i fællesskab mellem administrationen, politikere og borgere, sætter fokus på en god generel cykeltrafik, med flere cykelstier, bedre krydsningsmuligheder og bedre belægning på stierne. Arbejdet er allerede i gang, og kommunen ansøger om tilskud fra alle statslige puljer, der udbydes. Trafik- og motionsvaner grundlægges allerede i skolealderen, derfor vil kommunalbestyrelsen arbejde for sikre skoleveje i arbejdet med at sikre gode trafik- og motionsvaner. Hørsholm Kommune og en række andre kommuner i Region Hovedstaden samarbejder om at planlægge og finansiere projektet Cykelsuperstierne. Cykelsuperstierne skal skabe bedre forhold for pendlercyklister og give flere lyst til at vælge cyklen frem for bilen også på de lange strækninger. Det giver bedre bymiljø, mindre trængsel og mere sundhed til fordel for alle trafikanter. De er indrettet med så få forhindringer som muligt, og der er lagt stor vægt på tryghed, sikkerhed og høj komfort. Trafiksikkerhed Kommunalbestyrelsen arbejder for at nedbringe antallet af tilskadekomne i trafikken og skabe tryghed for alle trafikanter, ved bl.a. at trafiksanere lokalområder. Erfaringerne viser, at bilers hastighed i de trafiksanerede områder er faldet, og at trygheden og sikkerheden er øget. Kommunalbestyrelsen vil i perioden prioritere trafiksaneringer i følgende lokalområder: 1. Vest området Stumpedyssevej/ Kettingevej 2. Mortenstrupvej 3. Usserød, Agiltevej og Grønnegade Alle større anlægsarbejder på kommunens veje gennemgår en trafiksikkerhedsrevision inden gennemførelsen. Ådalsvej, som er kommunens mest uheldsbelastede vej trafiksaneres i 2013, og der anlægges en ny rundkørsel i krydset Kokkedal industripark Ådalsvej. I 2013 udarbejdes en ny trafiksikkerhedsplan, der skal bruges som redskab til prioritering af trafiksikkerhedsprojekter. Fremkommelighed på vejen En forøgelse af både boliger og detailhandel i Hørsholm Bymidte vil medføre en øget trafik i området. Kommunalbestyrelsen har derfor gennemført analyser og simuleringer af trafikken. Analyserne viser, at udbygningen kan lade sig gøre, hvis man gennemfører en række forbedringer på vejnettet, fx nyt profil på Hørsholm Allé, optimering af signalreguleringen på Usserød Kongevej og forøgelse af parkeringskapaciteten. Kommunalbestyrelsen har besluttet ikke at planlægge nye omfartsveje. Kommunen har vurderet fordele og ulemper ved at fastholde vejudlægget til Ådalsvejens forlængelse og mulighed for eventuel tilslutning til Helsingørmotorvejen. Konklusionen er, at vejudlægget fastholdes, da en fremtidig tilslutning til motorvejen her vil aflaste Usserød Kongevej. Forskønnelse Renovering af Hovedgaden i vil give hele Hørsholm Bymidte et løft, og bidrage til en ny bymidte med forbedrede adgangsforhold for ældre og handicappede, spændende lyssætning og 29

22 vandkunst. Kommunalbestyrelsen har fortsat et ønske om at forskønne Usserød Kongevej nordligste del. Indsatsområder Trafiksanering af lokalområder ( ) Cykelsupersti Trafiksikkerhedsplan (2013) Udførelse af Trafiksikkerhedsplan og Cykelhandlingsplan Forbedring af kundeparkering ved Kokkedal Station og Rungsted Kyst Station Forskønnelse af Hovedgaden ( ) Trafiksanering af Ådalsvej (2013) Vejudbygning i Kokkedal Vest, Nordvest og Idrætspark Bybus og flextur ( ) 30

23 8. Fritids- og kulturlivet Hovedstrukturkort fritid og kultur Vision Vi ønsker et varieret kulturliv af høj kvalitet og i stadig udvikling, fordi vi tror, at kunst, musik og kultur bringer glæde og vitalitet. Både for den som dyrker kunsten og for den, der oplever den. Vi vil skabe rammer for et varieret fritidsliv, hvor alle kan udfolde sig og udvikle sine talenter. Et aktivt fritidsliv Et aktivt kultur- og fritidsliv giver livskvalitet, oplevelser, personlig udvikling og kan forebygge ensomhed og sygdom. Kommunalbestyrelsen vil videreudvikle rammerne for et aktivt kulturog fritidsliv. Rammerne består bl.a. i Kulturhus Trommen og Hørsholm Idrætspark, ridefaciliteter, klub- og spejderhuse, udstillingshuset Fuglsanghus og Hørsholm Egnsmuseum. Kulturhus Trommen Kulturhus Trommen er Hørsholm Kommunes kulturhus og danner rammen om kulturelle oplevelser for alle generationer. Huset består af Hørsholm Bibliotek og Trommen, der afholder både kulturarrangementer og udlejningsaktiviteter. Kulturhus Trommen skal være et visionært og levende kulturhus, der er lokalt forankret og lyser som et fyrtårn med arrangementer, viden, læring, aktiviteter og oplevelser udover det sædvanlige. Huset lever for - og fungerer som en dynamo og legeplads for kulturen og borgerne i Nordsjælland og Hørsholm Kommune, året - og døgnet rundt med aktiviteter, der appellerer til det omkringliggende samfund, erhvervslivet, tidens trend og byens puls. I 2013 og 2014 gennemføres ombygningen af huset med åbning af et moderniseret Kulturhus i foråret Planerne om en ny indgang, i form af en glasåbning/indgangsparti mod Bibliotekstorvet, skal indgå i en fremtidig ombygning. 31

24 Musikskolen Musikskolen er en aktiv del af Hørsholms kulturliv. Musikskolen tilbyder undervisning og aktiviteter parallelt med den almindelige undervisning. Musikskolen er organisatorisk placeret under Trommen, og der samarbejdes om både talentudvikling og elevkoncerter. Hørsholm Idrætspark I 2013 etableres en ny kunstgræsbane og en streetsoccerbane til glæde for såvel den organiserede som den selvorganiserede fodbold. Desuden udvides skaterbanen med yderligere ramper og bowler. Kommunalbestyrelsen afsatte i 2012 midler til en gennemgribende energirenovering af skøjtehallen og svømmehallen, som er Idrætsparkens to mest energikrævende anlæg. I skøjtehallen er betongulvet inklusiv kølerør blevet totalrenoveret og nykonstrueret med stor isolering mod underlaget, således at der ikke dannes permafrost under banen og belysningen i hallen er ændret fra energitunge lamper til de meget energibesparende LED-lys armaturer. I svømmehallen er alle ventilationsanlæggene fornyet, vandrensningsanlægget er udskiftet og den store glasfacade mod nord har fået nye højisolerende ruder. I forbindelse med alle energirenoveringsarbejderne er der tillige blevet anlagt bedre adgangsforhold til arbejdsforhold i svømmehallens to teknikkældre. Ridesport Der er to rideklubber i Hørsholm Kommune. Kokkedal Rideklub har til huse i de kommunalt ejede staldbygninger på Kokkedal Avlsgård. Hørsholm Rideklub hører til i Hørsholm Ridehus. Begge hjemsteder er henholdsvis blevet renoveret og har fået nye stalde. De nye stalde ved Hørsholm Ridehus er opført for midler dels fra Hørsholm Kommune, dels fra den selvejende institution Hørsholm Ridehus. Staldbygningerne i Kokkedal Avlsgård er på kommunens foranledning blevet renoveret og ombygget. Således er der blevet lavet udgange, der gør, at rytter og hest har større overblik over trafikken ved Kokkedal Slot, inden der trædes ud på vejen. Herudover er der lavet udgange/indgange der gør, at man ikke skal passere trafikeret vej, når man skal til ridehallen. For at imødekomme en rideklubs behov er der opført rytterstue og køkken, der lever op til moderne forhold. Vandsport Sejlsport, roning, kajak, vandski og andre vandrelaterede sportsgrene er placeret på og ved Rungsted Havn. Ønsker om at udvide aktiviteterne, og eventuelt at placere nye aktiviteter lægger pres på havnens arealer, der også bruges til almene rekreative formål, bådoplag, butikker mv. Fuglsanghus Aktivitetskomiteen for Fuglsanghus består af de tre lokale kunstforeninger: Hørsholm Kunstforening, Mikkelborg Kunstforening og foreningen Aktiv Kunst. Tilsammen står de for ti årlige udstillinger. Hørsholm Egns Museum Egnsmuseet formidler egnens historie fra de ældste tider til i dag gennem udstillinger, foredrag, vandreture, artikler mv. Museet arbejder på en fornyelse af de permanente udstillinger og satser også på udvikling af digital formidling. Museet har desuden et tilbud til skolerne om aktiv oldtidsformidling på marken syd for Mortenstrupgård. Museets samlinger og viden bliver registreret digitalt, så oplysningerne kan gøres tilgængelige via internettet. Fremadrettet står museet over for at skulle udvide magasinforholdene. Indsatsområder Forskønnelse af gågaden ( ) Ombygning af kulturhus Trommen ( ) 32

25 9. Børn og familie Hovedstrukturkort - Børn og familie Vision Børn og unge skal trives og vokse op med fokus på leg og læring. I institutioner, skoler og fritidsliv vil vi arbejde med børnenes alsidige kompetencer og inspirere til en sund livsstil, hvor sundhed og bevægelse er i fokus. Hørsholm som børne- og familievenlig kommune Hørsholm har valgt som strategisk indsatsområde at sætte særlig fokus på børnefamilierne og deres vilkår på tværs af alle områder i kommunen. Hørsholm Kommune vil være en væsentlig og inspirerende aktør for kommunens børnefamilier og via sine tilbud medvirke til at skabe bedre sammenhæng i dagligdagen for børnefamilierne. Indsatsen skal dels tiltrække nye børnefamilier til kommunen, dels forbedre forholdene for børnefamilierne generelt i kommunen. Børns trivsel Leg og læring skal være rammen om en sund opvækst, der giver børn og unge de bedste forudsætninger for at udvikle sig individuelt og som samfundsborgere. Der skal være fokus på børnenes læring af alsidige kompetencer, som skal bidrage til, at børnene kan begå sig i skoleregi og senere som samfundsborger i et demokratisk samfund. Samtidig sætter dagtilbud og skoler fokus på bevægelse og sund kost, som skal være grundlaget for, at børnene får en sund livsstil fremad i livet. Målsætningen er at skabe et stærkt samarbejde mellem forældre og fagpersoner i dagtilbud og skoler med henblik på at give børn og forældre de bedst mulige tilbud. I forhold til børn med særlige behov ønskes en styrkelse af samarbejdet mellem forældre, fagpersoner i dagtilbud og 33

26 skoler og andre ressourcepersoner med viden om børn og unge med særligt behov. Et styrket samarbejde er grundlaget for den bedst mulige indsats for det enkelte barn og barnets familie. Grundlaget for samarbejdet skal være åbenhed, gensidig tillid og fastholdelse af forældreansvar. Det betyder, at fagpersoner skal sikre, at forældrene føler sig inddraget i og har ansvar for beslutninger vedrørende deres børn. Børn og unge med særlige behov Der er opbygget en samarbejdsstruktur på tværs af børneområdet mellem dagtilbud og skoler og ressourcepersoner i Center for Børn og Voksne og Center for Dagtilbud og Skole som sikrer, at børn med særlige behov og deres forældre kan tilbydes en tidlig, målrettet og sammenhængende indsats, som passer til det enkelte ban. En fælles pædagogisk ramme for arbejdet i dagtilbud og skoler bidrager til at skabe et sammenhængende forløb med pædagogisk kontinuitet fra starten i vuggestue/dagpleje, og til de unge forlader folkeskolen. Der tages hånd om overgange fra den ene institution til den anden og fra livet i børnehavegrupper til livet som skolebarn, og der fokuseres overalt på en anerkende og inkluderende tilgang til det enkelte barn. Førskolebørn og dagtilbud Småbørnsfamilier møder som det første en sundhedspleje, der med vejledning og rådgivning er med til at præge familiernes holdning til sundhed og trivsel for deres børn. Sundhedsplejen er også kommunens ambassadører i forhold til oplysning om muligheder og tilbud til småbørnsfamilierne. Pasningsgaranti og valgfrihed med hensyn til dagtilbud og enkle selvbetjeningsportaler er med til at imødekomme småbørnsfamiliernes ønsker. Det skal sikres, at pladsgarantien på daginstitutionsområdet kan holdes i forbindelse med boligudbygningen på Kokkedal Vest, Kokkedal Nordvest og kommende udvikling på sygehusgrunden. Dagtilbuddenes arbejder med at styrke børnenes alsidige kompetencer, særligt indenfor de 6 læreplanstemaer. Samtidig har Hørsholm Kommune i haft særligt fokus på opkvalificering af læreplansarbejdet, udvikling af børnenes sproglige kompetencer, styrkelse af inklusionsindsatsen og forældresamarbejdet. Indsatsområder, som fortsat vil være i fokus. I 2011 åbnede den klimavenlige børneinstitution Solhuset, hvis arkitektur og indretning er optimal for at koble klima og miljø med pædagogiske aktiviteter. Solhuset har siden 2011 og frem til nu arbejdet med temaer indenfor klima og miljø, som har givet børnene en større forståelse for klimaet og miljøet og en større bevidsthed om deres ansvar for at passe på miljøet. Skolebørn i folkeskolen, SFO, klubber og Ungdomsskolen Tryghed i overgangen fra dagtilbud til skole og SFO er afgørende for, at børn får en god start på på livet i skoleregi. Hørsholm Kommune arbejder derfor med en overgangsmodel, som sikrer pædagogisk kontinuitet og herved tryghed i børnenes overgang til skole og SFO Der stilles i dag store krav til skolerne om, at børn og unge får den bedst mulige indgang til uddannelsessystemet, og samtidig bliver i stand til at klare sig i et demokratisk samfund i hastig forandring. Skolerne skal både sikre børnenes faglighed udvikling og samtidig udvikle børnenes sociale kompetencer, hvorfor lærerne skal kunne arbejde med klassen som ét fællesskab, den enkelte elevs læring og alle børn inklusion i forskellige fællesskaber. Alle skolerne i Hørsholm bruger IT-baseret undervisning, og lærerne er uddannet til at anvende de nye IT-redskaber, som fx smartboards i alle klasse- og faglokaler. I 2013 implementeres den fremtidige IT- strategi for skolerne. Der satses i årene fremover på, at Hørsholms elever tilbydes en fremtidssikret undervisning, dette omfatter også nødvendige udbygninger og renoveringer. Skolernes kompetencer dokumenteres gennem årlige kvalitetsrapporter, hvor skole-hjemsamarbejde, elevplaner og elevinddragelse mm. evalueres. Det nære samarbejde mellem 34

27 skolerne videreføres i de årlige kvalitetsrapporter på udvalgte områder. Kvalitetsrapporten fra 2013 viser, at Hørsholm Kommunes faglige kvalitet er høj samtidig med at eleverne trives. Børn og unge, der har behov for specialundervisning, skal tilbydes en indsats målrettet det enkelte barn, og med inddragelse af både børn og forældre. Hørsholm samarbejder med Fredensborg og Helsingør kommuner om at tilbyde undervisning på specialskoler til disse børn og unge. Det forventes at 95% af specialundervisningsbehovet vil kunne dækkes indenfor samarbejdet med Helsingør og Fredensborg kommuner. Resten dækkes af specialinstitutioner i Regionen og andre kommuner. Hørsholm Kommune har samtidig flere specialtilbud i kommunen, fx A-Huset til børn med ADHD som sikrer at mange af kommunens børn med behov for specialtilbud, har mulighed for at blive i deres lokalområde. Hørsholm Kommune vil arbejde videre med de lokale tilbud til kommunens børn og samtidig arbejde hen imod, at færrest mulige børn skal ekskluderes fra de almindelige dagtilbud og skoler. I 2013 starter implementeringen af en ny inklusionsstrategi, som skal være med til at sikre inklusionen af flest mulig børn i de almindelige dagtilbud og skoler i kommunen. Unge, der ønsker at fortsætte skolegangen i 10. klasse og/eller i Ungdomsskolen, er fra 2008 samlet på Vallerødskolen, så ønsker og behov for disse årgange kan planlægges og udvikles i fællesskab. Det forventes, at en boligudbygning på Kokkedal Vest og Nordvest med udbygningen af Vallerødskolen til en 4-spors skole vil kunne rummes indenfor eksisterende skolekapacitet. Indsatsområder Udbygge samarbejdet mellem skoler og institutioner for at forbedre overgangen fra institution til skole Udbygge samarbejdet mellem dagtilbud og skoler og ressourcepersoner Udvikle samarbejdet på tværs af skoler, institutioner, erhvervs- og forskerliv Styrke forbindelsen mellem skolerne og Hørsholm Idrætspark Sundhed og aktivitet i skoler og institutioner 35

28 10. Ældre og Seniorer Hovedstrukturkort - Ældre Vision Vi vil tilbyde Hørsholms seniorer en god hverdag ved at fastholde og udvikle gode tilbud inden for boliger, sundhed, fritid og kultur. Vi lægger vægt på at fremme sundheden og forebygge sygdomme, fordi det er med til at skabe et trygt og aktivt seniorliv med kvalitet. Forventninger til et godt otium Danmark er i disse år i gang med en markant samfundsændring, idet de store årgange træder ind i en ny livsfase ved at gå på efterløn eller pension. Mange seniorer har et godt helbred og ressourcer til at føre et aktivt liv. Udviklingen medfører stigende forventninger og krav fra»de unge ældre«både på kultur- og fritidsområdet og på boligområdet. Antallet af ældre med behov for pleje vil også vokse. Det medfører et stigende behov for boliger, muligheder for fysiske træningsmuligheder og plejefaciliteter. Aktiviteter for seniorer Hørsholm Kommunes idræts- og kulturliv, og de mange rekreative områder ved skov og strand giver seniorer gode muligheder for aktiviteter på egen hånd. Aktivitetscenter Sophielund og et brugerstyret hus til brug for frivillige sociale og humanitære formål, Selmersbo, danner rammer for mange tilbud om aktivet og sociale arrangementer. Endelig er der mulighed for selvtræning i det nye genoptræningscenter på Louiselund, og på sigt vil lokalerne her ligeledes blive lånt ud til lokalforeninger, der opretter hold med fokus på træning, der lægger i forlængelse med kommunens indsatsområder. 36

29 Hørsholm Senioridræt tilbyder både indendørs og udendørs idrætsfaciliteter og optager alle seniorer over 55 år. Foreningen modtager aktivitetsstøtte til alle medlemmer over 65 år via Hørsholm-ordningen. Kommunens botilbud på ældreområdet Hørsholm Kommune arbejder for at skabe et varieret udbud af tidssvarende boliger under ældreboliglovgivningen. Kommunalbestyrelsens målsætning er, at der maksimalt må være en ventetid på en plejebolig på to måneder. Hørsholm Kommune råder i 2013 i alt over 200 plejeboliger fordelt på plejecentrene Louiselund, Breelteparken og Sophielund. Heraf er 114 demens pladser og 86 somatiske pladser. I 2014 vil denne kapacitet løbende blive forøget til 235 pladser, da kommunens aftale med Rudersdal Kommune omkring drift af plejecentret Margrethelund ophører. Hørsholm kommune arbejder tværkommunalt i forhold til optimal kapacitetsudnyttelse på plejeboligområdet, hvilket betyder, at der samarbejdes med nabokommunerne i forhold til plejeboligbehov. Hørsholm Kommune råder over 339 ældreboliger som er særligt egnet til borgere med funktionsnedsættelser. Det kræver en visitation at få tildelt en ældrebolig. 90 af kommunens plejeboliger og 43 af kommunens ældreboliger er beliggende på kommunens nye pleje samt sundheds- og rehabiliteringscenter Louiselund, der stod færdig bygget i Her findes også 38 fleksible pladser, som skal håndtere døgngenoptræning, akutpladser, aflastningsophold og observationspladser. Disse midlertidige boliger ligger i tæt relation til sundheds- og rehabiliteringscenteret Louiselund. Hele kommunens genoptræningsopgave er samlet i et genoptræningscenter på Louiselund, hvor kommunens fysioterapeuter og ergoterapeuter har arbejdsplads. Endelig har kommunens sundhedscenter til huse på Louiselund, hvorfra der iværksættes indsatser indenfor sundhedsfremme og forebyggelse. Sophielund Aktivitetscentret Sophielund udvides. En af indsatserne i de kommende år i forhold til forebyggelse og sundhedsfremme for kommunens ældre borgere er en udvidelse af Aktivitetscentret Sophielund. Aktivitetscentret udvides i 2014 med nye træningsfaciliteter, der skal forbedre mulighederne for holdtræning og selvtræning for kommunens mange aktive seniorer. Derudover flyttes kommunens daghjem for borgere med en demensdiagnose fra Kammerhuset på Kammerrådensvej til den nye tilbygning på Sophielund. Her vil de kunne flytte ind i stueetagen i nye rammer, der er tilpasset deres behov. Indsatsområder Tilbygning af Aktivitetscentret Sophielund med ny lokation til daghjemmet Kammerhuset og nye træningsfaciliteter til kommunens seniorer. (2014) Der opsættes bænke på stien fra Louiselund og op til Idrætsparken og igen videre ned mod Kokkedal Slot og Kokkedal Allé. 37

30 11. Sundhed Vision Vi vil skabe sunde rammer og muligheder for, at borgerne kan udfolde en sund levevis. Bevægelse og sund kost skal integreres i hverdagslivet. Sundhed skal være for alle - også for de kommende generationer. Kommunalbestyrelsen har fokus på, at sundhed skal være for alle, og på at sundhedsindsatser skabes med glæde. For eksempel vil Kommunalbestyrelsen lave indsatser på skoler og institutioner, som både ændrer de fysiske rammer på den ene side og motiverer den enkelte til at spise sundere og være mere fysisk aktiv på den anden side. Sundhedsfremme Hørsholm kommune har forebyggelse og sundhedsfremme på dagsordenen i forhold til alle aldersgrupper. Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker er under implementering bredt i hele kommunen. I forhold til borgere med kroniske sygdomme tilbydes undervisning i at leve et normalt liv som muligt, gennem forløbsprogrammerne. En af indsatserne er opsætning af bænke på stien fra Louiselund og op til Idrætsparken og igen videre ned mod Kokkedal Slot og Kokkedal Allé. Bænkene skal gøre det muligt for beboere og brugere på Louiselund at benytte de naturskønne områder omkring centret. Derudover vil bænkene være til glæde for alle kommunens borgere, der går ture, løber, cykler eller leger i området. Motion i dagligdagen Hørsholm Kommune ønsker at skabe bedre rammer for at fastholde og tiltrække børnefamilier og for at borgerne i Hørsholm Kommune kan være fysisk aktive. Det skal være en integreret del af dagligdagen i byen og det skal være nemt at være fysisk aktiv i Hørsholm. Behovet for fysisk aktiviteter kan dækkes på mange forskellige måder. Nogle ønsker at melde sig ind i idrætsforeninger, andre ønsker at motionere alene eller i uformelle sammenhænge sammen med andre. Nogle vil blot cykle eller løbe i naturen. Derfor er der blandt andet etableret motionsruter og et parkouranlæg, som kan benyttes af kommunens borgere. Indsatsområder Opførelse af flere offentlige badebroer Integrering af Natur- og bevægelses SFO (på en af kommunens skoler) Arbejde med aktive og grønne skolegårde Skaterbanen udbygges Etablering og udvidelse af eksisterende motionsruter tæt på by og bolig. Patientuddannelse så borgere med kroniske sygdomme får redskaber til at leve et normalt liv. 38