Analyse af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet"

Transkript

1 Analyse af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet Finansieringsudvalget Juni 2013

2 Indholdsfortegnelse 1. Kommunal medfinansiering fra Udligningsaftale Omlægning med virkning fra Udgifterne De samlede udgifter Den regionale fordeling Spredningen Stabiliteten i udgifterne for den enkelte kommune Sammenfatning om udgifterne Byrdefordeling Beregnet byrdefordelingsmæssige virkninger af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet Beregnet byrdefordelingsmæssige virkning af omlægningen med virkning fra Sammenfatning om de byrdefordelingsmæssige virkninger Sammenfatning af evalueringen

3 2 Kapitel 1

4 Kapitel 1 1. Kommunal medfinansiering fra 2007 Nyt kapitel Den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet blev indført med virkning fra Formålet med ordningen var at give kommunerne et generelt incitament til at varetage plejeopgaven og forebyggelsen effektivt. I perioden bestod den kommunale medfinansiering af to dele: Et grundbidrag pr. indbygger En aktivitetsbestemt medfinansiering Med virkning fra 2012 blev ordningen omlagt, således at grundbidraget blev afskaffet og den aktivitetsbestemte medfinansiering blev forhøjet. Formålet var at give kommunerne et yderligere incitament til at yde en effektiv pleje- og forebyggelsesindsats ikke mindst over for de ældre medicinske patienter. Omlægningen var stort set udgiftsneutral for kommunerne under ét, idet forhøjelsen af den aktivitetsbestemte medfinansiering svarede til afskaffelsen af grundbidraget. For de enkelte kommuner var der tale om nogle mindre byrdefordelingsmæssige forskydninger. 1.1 Udligningsaftale Det fremgår af aftalen mellem regeringen og Enhedslisten af 16. maj 2012 om justeringer af udligningssystemet, at der i foråret 2013 skal foretages en evaluering af de kommunaløkonomiske konsekvenser af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet. Følgende fremgår af aftalen: I foråret 2013 vil de kommunaløkonomiske konsekvenser af den kommunale medfinansiering af sundhedsområdet, som er gennemført med virkning fra 2007 og udvidet fra 2012, blive taget op til særskilt drøftelse på baggrund af en evaluering heraf. 1.2 Omlægning med virkning fra 2012 Den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet blev som nævnt indført i forbindelse med kommunalreformen med virkning fra Ordningen blev efterfølgende omlagt med virkning fra Perioden Medfinansieringen bestod frem til 2011 af to dele: et grundbidrag pr. indbygger og en aktivitetsbestemt medfinansiering. 3

5 Kapitel 1 Kommunal medfinansiering fra 2007 Grundbidraget blev for det første år, dvs. 2007, fastsat til kr. pr. indbygger. Grundbidraget blev hvert år reguleret med pris- og lønudviklingen, og udgjorde i kr. pr. indbygger svarende til i alt 6,7 mia. kr. for den samlede kommunale sektor. Den aktivitetsbestemte medfinansiering blev fastsat ud fra typen af behandlingen. For somatiske sygehusindlæggelser blev betalingen fastsat som 30 pct. af den såkaldte DRG-takst, dog med en maksimal betaling for den enkelte indlæggelse. For 2011 udgjorde den maksimale betaling kr. For ambulant behandling udgjorde medfinansieringen 30 pct. af den såkaldte DAGS-takst med et maksimalt beløb for det enkelte besøg. For 2011 udgjorde den maksimale betaling 332 kr. pr. besøg. For psykiatriske sygehusindlæggelser udgjorde betalingen 60 pct. af sengedagstaksten med et maksimalt beløb for den enkelte indlæggelse. For 2011 udgjorde den maksimale betaling kr. For ambulant psykiatrisk behandling udgjorde medfinansieringen 30 pct. af besøgstaksten. For praktiserende speciallæger udgjorde betalingen 30 pct. af honoraret, dog med et maksimalt beløb, som i 2011 udgjorde 332 kr. For almene praktiserende læger udgjorde betalingen 10 pct. af honoraret for grundydelsen. For fysioterapi, tandlæger, fodterapi, psykolog og kiropraktor udgjorde betalingen 10 pct. af honoraret. For 2011 udgjorde den samlede aktivitetsbestemte medfinansiering i alt ca. 11,3 mia. kr. for den samlede kommunale sektor. Omlægning fra 2012 Omlægningen med virkning fra 2012 indebar, at grundbidraget blev afskaffet, og at den aktivitetsbestemte medfinansiering på det somatiske område og for speciallæger blev forhøjet. Medfinansieringen på det psykiatriske område og i praksissektoren i øvrigt blev fastholdt uændret. På det somatiske område indebar omlægningen en forhøjelse af den kommunale finansieringsandel fra 30 til 34 pct. både for ambulante og stationære behandlinger samt en forhøjelse af betalingsloftet pr. behandling. 4

6 Kapitel 1 Kommunal medfinansiering fra 2007 For somatiske sygehusindlæggelser blev den maksimale betaling pr. indlæggelse forhøjet fra kr. til kr. (2011 pris- og lønniveau). For ambulant behandling blev den maksimale betaling pr. besøg forhøjet fra 332 kr. til kr. (2011 pris- og lønniveau). For praktiserende speciallæger blev den kommunale finansieringsandel forhøjet fra 30 til 34 pct. af honoraret, og den maksimale betaling blev forhøjet fra 332 kr. til kr. (2011 prisog lønniveau). For den samlede kommunale sektor svarende forhøjelsen af den aktivitetsbestemte medfinansiering til afskaffelsen af grundbidraget. 5

7 6 Kapitel 1 Kommunal medfinansiering fra 2007

8 Kapitel 2 2. Udgifterne Nyt kapitel 2.1 De samlede udgifter De samlede udgifter til kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet udgjorde i 2011 ca. 18 mia. kr., og er for 2012 og 2013 budgetteret til henholdsvis 18,9 mia. kr. og 19,3 mia. kr. Udgifterne er i perioden 2007 til 2011 vokset fra 15 mia. kr. til 18 mia. kr., svarende til en vækst på 20 pct. i løbende priser. Der er i perioden sket en mindre forskydning fra grundbidrag til aktivitetsbestemt medfinansiering. I 2007 udgjorde grundbidraget 40 pct. af den samlede medfinansiering, mens andelen i 2011 var faldet til 37 pct. I samme periode voksede udgifterne til ambulant somatik fra 18 pct. til 21 pct. af den samlede medfinansiering. Derudover er der ikke i denne periode sket væsentlige forskydninger i mønstret i de forskellige dele af den kommunale medfinansiering. 7

9 Kapitel 2 Udgifterne Tabel 1 De samlede kommunale udgifter til medfinansiering af sundhedsvæsenet Løbende priser. Mio. kr Stationær somatik Ambulant somatik Stationær psykiatri Ambulant psykiatri Praksissektoren Genoptræning under indlæggelse Øvr. udgifter Aktivitetsbestemt medfinansiering i alt Grundbidrag Medfinansiering i alt Med virkning fra 2012 blev ordningen omlagt. Omlægningen vedrørte det somatiske område og speciallægerne. Omlægningen omfattede dels en forhøjelse af den procentdel af DRGtaksten, som kommunen betaler, og dels loftet for den kommunale medfinansiering. Den aktivitetsbestemte medfinansiering på det psykiatriske område og i praksissektoren blev fastholdt uændret. Samtidigt blev grundbidraget afskaffet. Beløbsmæssigt svarede afskaffelsen af grundbidraget nogenlunde til forhøjelsen af den aktivitetsbestemte medfinansiering. 2.2 Den regionale fordeling I tabel 2 er vist de samlede kommunale udgifter til medfinansiering af sundhedsvæsenet fordelt på regioner, og i tabel 3 er udgifterne opgjort pr. indbygger. 8

10 Kapitel 2 Udgifterne Tabel 2 De samlede kommunale udgifter til medfinansiering af sundhedsvæsenet fordelt på regioner. Løbende priser. Mio. kr Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Tabel 3 De samlede kommunale udgifter pr. indbygger til medfinansiering af sundhedsvæsenet fordelt på regioner. Løbende priser. Kr. pr. indbygger Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Gennemsnit Det generelle billede for hele perioden er, at i regionerne Nordjylland og Midtjylland har kommunernes udgifter pr. indbygger været lavere end landsgennemsnittet, mens kommunerne i region Hovedstaden generelt har haft udgifter over landsgennemsnittet. 9

11 Kapitel 2 Udgifterne Kommunerne i regionerne Sjælland og Syddanmark har frem til 2011 haft udgifter pr. indbygger tæt på landsgennemsnittet, men budgetterer for 2012 og 2013 med udgifter over landsgennemsnittet. Figur 1 De samlede kommunale udgifter pr. indbygger til medfinansiering af sundhedsvæsenet fordelt på regioner. Løbende priser Udgifter pr. indbygger Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Gennemsnit Det skal endvidere bemærkes, at forskellene mellem regionerne også i et vist omfang skyldes forskelle i den måde, sygehusvæsenet i den enkelte region er organiseret på. I nogle tilfælde kan et patientforløb, der indebærer flytning fra en afdeling til en anden, blive registeret som to indlæggelser, mens det andre steder registreres som en indlæggelse. Disse forskelle kan påvirke kommunernes medfinansiering, idet den kommunale medfinansiering beregnes pr. indlæggelse. 2.3 Spredningen Afvigelser fra gennemsnittet Den enkelte kommunes udgifter til medfinansiering af sundhedsvæsenet afviger i et vist omfang fra gennemsnittet. I tabel 4 er vist den højeste henholdsvis laveste udgift pr. indbygger. I 2011 som er det senest opgjorte regnskabsår var den højeste udgift i en kommune ca kr. pr. indbygger, mens den laveste var ca kr. pr. indbygger. 10

12 Kapitel 2 Udgifterne Tabel 4 Største og mindste udgift pr. indbygger til medfinansiering af sundhedsvæsenet Maximum Minimum Gennemsnit For 2011 var der således tale om, at den højeste udgift var ca. 14 procent højere end landsgennemsnittet, mens den laveste var ca. 10 pct. lavere end landsgennemsnittet, jf. tabel 5. Som det fremgår af tabellen, har der været nogenlunde det samme mønster i de foregående år dog med lidt større afvigelser i det første år. For 2012 og 2013 budgetterer kommunerne også med lidt større spredning. Tabel 5 Største og mindste procentvise afvigelse i forhold til gennemsnittet Maximum Minimum I tabellen nedenfor er vist en optælling af kommunernes afvigelser fra gennemsnittet i den region de ligger i. For hovedparten af kommunerne ligger udgifterne ret tæt på gennemsnittet. For pct. af kommunerne afviger udgifterne pr. indbygger mindre end 5 pct. af gennemsnittet for regionen. Der er i det enkelte år kun ganske få kommuner, hvor udgifterne afviger med mere end 10 pct. fra gennemsnittet for regionen. 11

13 Kapitel 2 Udgifterne Figur 6 Oversigt over fordelingen afvigelser fra gennemsnittet i den pågældende region Antal kommuner Afvigelser fra regionsgennemsnittet: Mere end 10 pct. under Mellem 5 og 10 pct. under Mellem 0 og 5 pct. under Mellem 0 og 5 pct. over Mellem 5 og 10 pct. over Mere end 10 pct. over De fleste kommuner har udgifter pr. indbygger forholdsvis tæt på gennemsnittet, og der er meget få kommuner, hvor udgifterne afviger mere end 10 pct. fra gennemsnittet. Sammenhæng med socioøkonomisk struktur og aldersfordeling Der er en vis sammenhæng mellem den socioøkonomiske struktur i kommunen og kommunens udgifter til kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet. I figuren nedenfor er denne sammenhæng illustreret for Sammenhængen er vist ud fra det socioøkonomiske indeks, som opgøres til brug for udligningen. 12

14 Kapitel 2 Udgifterne Figur 2 Sammenhængen mellem kommunernes socioøkonomiske indeks og udgifterne pr. indbygger til medfinansiering af sundhedsvæsenet for 2011 Medfinansiering pr. indbygger y = 3,9129x ,3 R² = 0, Socioøkonomisk indeks Sammenhængen er statistisk signifikant og viser, at en del af forskellene i kommunernes udgifter til medfinansiering af sundhedsvæsenet kan henføres til forskelle i befolkningens socioøkonomiske sammensætning. Der må også forventes en vis sammenhæng mellem udgifterne og befolkningens aldersfordeling. En høj andel af ældre må forventes at medføre en højere udgift til medfinansiering sf sundhedsvæsenset. I figuren nedenfor er denne sammenhøng illustreret. 13

15 Kapitel 2 Udgifterne Figur 3 Sammenhængen mellem andelen af indbyggere på 65 år og derover i de enkelte kommuner og udgifterne pr. indbygger til medfinansiering af sundhedsvæsenet for 2011 Medfinansiering pr. indbygger y = 13,91x ,3 R² = 0, Andel 65+ årige Figuren viser, at der er en statistisk sammenhæng mellem andelen af indbyggere på 65 år og derover i de enkelte kommuner og udgifterne pr. indbygger til medfinansiering af sundhedsvæsenet. Sammenhængen er statistisk signifikant, men der er dog tale om en meget svag sammenhæng. Forskelle i andelen af ældre i kommunerne kan således kun forklare en lille del af spredningen i udgifterne til medfinansiering af sundhedsvæsenet. Det kan endvidere bemærkes, at der er en negativ sammenhæng mellem andelen af børn i forhold til kommunens indbyggertal og udgifterne til medfinansiering af sundhedsvæsenet. Jo større andel af børn i kommunen, jo lavere udgifter til medfinansiering af sundhedsvæsenet. Denne statistiske sammenhæng er dog også relativt svag. 2.4 Stabiliteten i udgifterne for den enkelte kommune For den enkelte kommune kan udgifterne til kommunal medfinansiering variere noget fra år til år, hvilket kan være en udfordring for kommunen i den konkrete situation. Men der er dog generelt ikke tegn på, at der er kommuner, der har haft en atypisk udvikling over årene, så udgifterne har udviklet sig væsentligt anderledes end gennemsnittet. For landet som helhed var der en forholdsvis kraftig vækst i udgifterne i 2009 og Fra 2008 til 2009 voksede de gennemsnitlige udgifter pr. indbygger med 243 kr., svarende til en vækst på 8,6 pct. Fra 2009 til 2010 var der fortsat en relativt høj vækst på 155 kr. pr. indbygger, svarende til 5,1 pct. 14

16 Kapitel 2 Udgifterne Tabel 7 Udviklingen i de gennemsnitlige kommunale udgifter pr. indbygger til medfinansiering af sundhedsvæsenet. Løbende priser Udgift pr. indbygger (kr.) Vækst i forhold til året før (kr.) Vækst i forhold til året før (pct.) 2,3 8,6 5,1 0,7 4,3 1,7 I tabel 8 er vist en oversigt over antallet af kommuner fordelt efter størrelsen af de årlige ændringer i udgifterne pr. indbygger til medfinansiering af sundhedsvæsenet. Tabel 8 Kommunerne fordelt efter ændringen i forhold til året før af udgifterne pr. indbygger til medfinansiering af sundhedsvæsenet Antal kommuner Stigning på over 400 kr Stigning mellem 200 og 400 kr Stigning mellem 0 og 200 kr Fald mellem 0 og -200 kr Fald mellem -200 og -400 kr Fald på mere end -400 kr Som det fremgår af tabellen, udgør den årlige ændring af udgifterne for langt hovedparten af kommunerne mindre end 200 kr. pr. indbygger. Undtagelsen af stigningen for 2009, hvor den gennemsnitlige stigning udgjorde 243 kr. pr. indbygger. I dette år ligger hovedparten af kommunerne i det interval, hvor udgifterne stiger med kr. pr. indbygger. 15

17 Kapitel 2 Udgifterne Selv om udgifterne for den enkelte kommune svinger fra år til år, er der kun ganske få kommuner, der i et enkelt år har haft en udgiftsvækst på over 400 kr. pr. indbygger. I tabel 9 er den samme situation illustreret ud fra intervaller for den procentvise ændring fra år til år. Som det fremgår, er der forholdsvis få kommuner, der i et år har været ude for ændringer på mere end 10 pct. i forhold til året før. Undtagelsen er 2009, hvor der var en landsgennemsnitlig stigning på 8,6 pct. I overensstemmelse hermed var der i dette år også en del kommuner, hvor udgifterne til medfinansiering af sundhedsvæsenet voksede med mere end 10 pct. For den enkelte kommune kan udgiften dog variere noget fra år til år. Enkelte kommuner har således i denne periode været ude for, at udgifterne til medfinansiering af sundhedsvæsenet er vokset med mere end 10 pct. fra et år til det følgende. Men der er på den anden side ikke nogen kommuner, der generelt har haft en høj vækst i udgifterne og dermed er kommet væsentligt over gennemsnittet, jf. også tabel 10 nedenfor. Det kan i den forbindelse bemærkes, at en vækst på 10 pct. i udgifterne i en gennemsnitskommune med indbyggere svarer til en vækst i de samlede udgifter på ca. 17 mio. kr., mens en vækst på 15 pct. ville svare til ca. 26 mio. kr. Sådanne udsving i opadgående retning må betragtes som en ikke uanseelig udgift i den enkelte kommune. Men det skal på den anden side også bemærkes, at der bortset fra 2009 kun er forekommet udsving af denne størrelse i ganske få tilfælde. Tabel 9 Kommunerne fordelt efter ændringen i forhold til året før af udgifterne pr. indbygger til medfinansiering af sundhedsvæsenet Antal kommuner Stigning på over 10 pct Stigning mellem 5 og 10 pct Stigning mellem 0 og 5 pct Fald mellem 0 og -5 pct Fald mellem -5 og -10 pct Fald på mere end -10 pct

18 Kapitel 2 Udgifterne Generelt er der forholdsvis få kommuner, der i et enkelt år har en udgiftsvækst, der afviger væsentligt fra gennemsnittet. I 2008 var den gennemsnitlige vækst på 2,3 pct., og hovedparten af kommunerne havde en vækst i intervallet 0-5 pct. I 2009 var der en gennemsnitlig vækst på 8,6 pct. og hovedparten af kommunerne havde en vækst i intervallet 5-10 pct., men der var også en del, som havde en vækst på over 10 pct. I 2010 var der en gennemsnitlig vækst på 5,1 pct., og kommunerne var nogenlunde ligeligt fordelt i intervallerne 0-5 pct. og 5-10 pct. I 2011 var der en vækst på 0,7 pct., og hovedparten af kommunerne lå i intervallet 0-5 pct., men der var også en del der lå i intervallet -5-0 pct. For budgetårene 2012 og 2013 ses det samme mønster, men budgetårene må generelt betragtes som mere usikre. Det overordnede indtryk er, at der er en ret ensartet udvikling i udgifterne til medfinansiering af sundhedsvæsenet i kommunerne, og at der er forholdsvis få tilfælde, hvor en kommune i et enkelt år har en udvikling, der adskiller sig væsentligt fra gennemsnittet. I tabellen nedenfor er vist de 10 kommuner, der i perioden har haft den højeste henholdsvis laveste vækst i udgifterne pr. indbygger til medfinansiering af sundhedsvæsenet. 17

19 Kapitel 2 Udgifterne Tabel 10 De 10 kommuner med den laveste henholdsvis højeste procentvise vækst i udgifterne pr. indbygger til medfinansiering af sundhedsvæsenet i perioden De 10 kommuner med den laveste vækst Vækst kr. Vækst Pct. Frederiksberg ,6 Samsø ,2 Århus ,8 København ,8 Hvidovre ,1 Lejre ,6 Ringkøbing-Skjern ,2 Greve ,6 Vallensbæk ,5 Tårnby ,9 Landsgennemsnit ,5 De 10 kommuner med den højeste vækst Læsø ,9 Vesthimmerland ,9 Kerteminde ,9 Langeland ,2 Tønder ,3 Egedal ,9 Vejen ,4 Brønderslev ,0 Hjørring ,8 Haderslev ,3 18

20 Kapitel 2 Udgifterne Der er ikke i perioden tegn på, at enkelte kommuner gennem høje årlige vækstrater efterhånden har fået udgifter væsentligt over gennemsnittet. De fleste af disse kommuner havde i udgangspunktet forholdsvis lave udgifter pr. indbygger, men har i perioden bevæget sig tættere på landsgennemsnittet. En række af kommunerne med de højeste vækstrater havde i 2011 fortsat udgifter under landsgennemsnittet, selv om de i perioden havde bevæget sig tættere på gennemsnittet. For kommunerne med de laveste vækstrater ses typisk det omvendte billede. Disse kommuner havde i udgangspunktet udgifter over landsgennemsnittet. Men den lave vækst i perioden har betydet, at disse kommuner i 2011 lå tættere på landsgennemsnittet eller under gennemsnittet. Der er dog også kommuner, der i hele perioden har haft udgifter over gennemsnittet, og andre kommuner, der har haft udgifter under gennemsnittet. I tabel 11 er vist en oversigt over de kommuner, der i hele perioden har haft udgifter pr. indbygger til medfinansiering af sundhedsvæsenet, der har oversteget gennemsnittet for den pågældende region. 19

21 Kapitel 2 Udgifterne Tabel 11 Oversigt over kommuner, som i hele perioden har haft udgifter over regionsgennemsnittet. I tabellen angives regionsgennemsnittet og for den enkelte kommune, hvor meget kommunens udgifter ligger over regionsgennemsnittet. Kr. pr. indbygger Hovedstaden Frederiksberg Brøndby Glostrup Hvidovre Rødovre Tårnby Helsingør Halsnæs Sjælland Odsherred Syddanmark Langeland Sønderborg Esbjerg Fredericia Midtjylland Horsens Randers Samsø Skive Viborg

22 Kapitel 2 Udgifterne Nordjylland Morsø Hjørring Der er i alt 20 kommuner, som i perioden har haft udgifter pr. indbygger til medfinansiering af sundhedsvæsenet over gennemsnittet for regionen, og som også for 2012 og 2013 budgetterer med udgifter over gennemsnittet. Disse kommuner har således haft et permanent højt udgiftsniveau, men også for disse kommuner gælder det, at udgifterne kun i meget få tilfælde har ligget mere end 10 pct. over regionsgennemsnittet. Samsø Kommune skiller sig ud med et udgiftsniveau, der permanent ligger mere end 10 pct. over gennemsnittet. Det må dog antages, at der her er særlige ø-forhold, der gør sig gældende. I tabel 12 er vist en oversigt over de kommuner, der i hele perioden har haft udgifter pr. indbygger til medfinansiering af sundhedsvæsenet under gennemsnittet for den pågældende region. 21

23 Kapitel 2 Udgifterne Tabel 12 Oversigt over kommuner, som i hele perioden har haft udgifter under regionsgennemsnittet. I tabellen angives regionsgennemsnittet og for den enkelte kommune, hvor meget kommunens udgifter ligger under regionsgennemsnittet Hovedstaden Gentofte Furesø Allerød Fredensborg Egedal Sjælland Ringsted Sorø Syddanmark Assens Faaborg-Midtfyn Nordfyn Billund Varde Vejen Kolding Midtjylland Herning Favrskov Odder Skanderborg Ikast-Brande

24 Kapitel 2 Udgifterne Ringkøbing-Skjern Nordjylland Rebild 1) Anm.: 1) De lave regnskabstal for Rebild Kommune for 2008 og 2009 skyldes formentlig en fejlregistrering i regnskabet. Der er i alt 21 kommuner, der har haft udgifter under regionsgennemsnittet i årene , og som også budgetterer med lavere udgifter for 2012 og Disse kommuner har således haft et permanet lavt udgiftsniveau. Men det skal også bemærkes, at udgifterne kun i meget få tilfælde har ligget mere end 10 pct. under gennemsnittet. Det kan endvidere bemærkes, at de tre nordsjællandske kommuner Furesø, Allerød og Egedal hvert år har haft udgifter, der ligger betydeligt under gennemsnittet for regionen. Det kan i den forbindelse også bemærkes, at Allerød og Egedal er de to kommuner, der gennem en årrække har haft landets laveste socioøkonomiske indeks. Der er således en gruppe af kommuner, der permanent har haft udgifter over gennemsnittet, og en anden gruppe, der permanent har haft udgifter under gennemsnittet, men der er ikke blandt disse kommuner nogen, hvor udgiftsniveauet afviger meget markant fra gennemsnittet. Det skal i øvrigt bemærkes, at der er en ret klar tendens til, at de kommuner, der permanent har haft en udgift under regionsgennemsnittet, også har et socioøkonomisk indeks under gennemsnittet. Tilsvarende har de fleste af kommunerne med udgifter permanent over gennemsnittet også et socioøkonomisk indeks over gennemsnittet. Denne observation er i overensstemmelse med den tidligere beskrevne statistiske sammenhæng mellem det socioøkonomiske indeks og udgifterne pr. indbygger til medfinansiering af sundhedsvæsenet. 2.5 Sammenfatning om udgifterne Siden 2007 har kommunerne medfinansieret en del af regionernes udgifter til sundhedsvæsenet. I perioden bestod medfinansieringen af to dele: et grundtilskud, som udgjorde et fast beløb pr. indbygger og et aktivitetsbestemt tilskud. Med virkning fra 2012 blev hele medfinansieringen gjort aktivitetsbestemt. For 2013 budgetterer kommunerne med udgifter til medfinansiering af sundhedsvæsenet på i alt 19,3 mia. kr., svarende til ca kr. pr. indbygger. Der har i hele perioden været en tendens til, at udgifterne for kommunerne i regionerne Nordjylland og Midtjylland har ligget under landsgennemsnittet, mens udgifterne i Region Hovedstaden har ligget over landsgennemsnittet. 23

25 Kapitel 2 Udgifterne I forhold til de fleste andre kommunale udgiftsområder er der en ret begrænset spredning mellem kommunerne på dette område. I 2011 som er det senest opgjorte regnskabsår - var den højeste udgift i en kommune ca kr. pr. indbygger, mens den laveste var ca kr. pr. indbygger. Det svarede til, at den højeste udgift lå ca. 14 pct. over end landsgennemsnittet, mens den laveste lå ca. 10 pct. under landsgennemsnittet. Men langt hovedparten af kommunerne lå forholdsvis tæt på landsgennemsnittet. Spredningen hænger i et vist omfang sammen med den socioøkonomiske struktur. Der er en klar statistisk sammenhæng mellem kommunernes socioøkonomiske indeks og udgiften til medfinansiering af sundhedsvæsenet. Der er således en tendens til, at kommuner med et højt socioøkonomisk indeks har forholdsvis høje udgifter til medfinansiering af sundhedsvæsenet. Der er også en vis sammenhæng med aldersstrukturen, således af kommuner med en høj andel af ældre har høje udgifter til medfinansiering af sundhedsvæsenet. Men denne sammenhæng er dog ret svag. Udgifterne til medfinansiering af sundhedsvæsenet har for den enkelte kommune udviklet sig ret stabilt i perioden. For de fleste kommuner har væksten fra år til år ligget forholdsvis tæt på landsgennemsnittet. Der er ikke tegn på, at nogen kommuner har haft en atypisk udvikling, som har betydet, at kommunen har fjernet sig langt fra gennemsnittet. Men for den enkelte kommune kan udgiften dog variere noget fra år til år, og det kan i den konkrete situation indebære en udfordring for de pågældende kommuner. Der er en gruppe af kommuner, som permanent har haft udgifter over gennemsnittet, og en anden gruppe, som permanent har haft udgifter under gennemsnittet. Men også for disse kommuner gælder det, at udgifterne kun i meget få tilfælde har ligget mere end 10 pct. over eller under gennemsnittet. 24

26 Kapitel 2 Udgifterne 25

27 Kapitel 3 3. Byrdefordeling Nyt kapitel Kommunerne er blevet kompenseret over bloktilskuddet for udgifterne til medfinansiering af sundhedsvæsenet. Nedenfor ses på den byrdefordelingsmæssige virkning af denne opgave og på den byrdefordelingsmæssige virkning af omlægningen af ordningen med virkning fra Beregnet byrdefordelingsmæssige virkninger af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet Kommunerne budgetterer for 2013 med udgifter til kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet på 19,3 mia. kr. Med henblik på at illustrere de byrdefordelingsmæssige virkninger for kommunerne af denne opgave er der nedenfor foretaget en beregning af virkningerne af, hvis kommunerne ikke havde denne udgift. Det er forudsat, at det kommunale bloktilskud nedsættes svarende til bortfaldet af udgiften, og at det demografiske udgiftsbehov i udligningen justeres. Hvis kommunerne ikke længere skulle have denne udgift, kunne det også overvejes at justere sammenvejningen af de socioøkonomiske kriterier i det socioøkonomiske udgiftsbehov. Vægtene for de enkelte socioøkonomiske kriterier er fastsat i loven, og det er ikke i dette regneeksempel forsøgt at opstille en alternativ sammenvejning af de socioøkonomiske kriterier. Som det fremgår af tabellen nedenfor, ville fraværet af medfinansieringsudgiften og kompensation over bloktilskuddet indebære et tab for kommunerne i regionerne Midtjylland og Nordjylland, mens kommunerne i de øvrige regioner ville vinde på det. Det skal dog bemærkes, at der inden for den enkelte region vil være nogle kommuner, som vil tabe, mens andre vil vinde. 26

28 Kapitel 3 Byrdefordeling Tabel 13 Beregnede byrdefordelingsmæssige forskydninger for kommunerne fordelt på regioner ved fravær af udgiften til kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet Samlet ændring. Mio. kr. (-=tab) Samlet ændring i pct. af beskatningsgrundlaget. (+=tab) Hovedstaden 211,9-0,06 Sjælland 5,0-0,00 Syddanmark 97,7-0,05 Midtjylland -156,2 0,08 Nordjylland -158,3 0,18 I figuren nedenfor er vist fordelingen på kommuner i forhold til størrelsen af de beregnede tab eller gevinster ved et fravær af udgiften til kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet. Figur 4 Beregnet tab eller gevinst for kommunerne ved afskaffelse af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet opgjort som pct. af beskatningsgrundlaget Antal kommuner Tab over 0,2 pct. Tab 0,1 0,2 pct. Tab 0,01 pct. Gevinst 0 0,1 pct. Gevinst 0,1 0,2 pct. Gevinst over 0,2 pct. I alt 44 kommuner ville have tab eller gevinst på mere end 0,1 pct. af beskatningsgrundlaget ved fravær af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet, og 15 af disse kommu- 27

29 Kapitel 3 Byrdefordeling ner ville have tab eller gevinst på over 0,2 pct. af beskatningsgrundlaget, heraf 8 med tab og 7 med gevinst. For 83 kommuner ville de beregnede tab eller gevinster således udgøre mindre end 0,2 pct. af beskatningsgrundlaget, og for 54 af disse kommuner ville de beregnede tab eller gevinster udgøre mindre end 0,1 pct. af beskatningsgrundlaget. I tabellen nedenfor er vist de 10 kommuner, som ville få det største tab henholdsvis den største gevinst, hvis kommunerne ikke havde udgiften til medfinansiering af sundhedsvæsenet. 28

30 Kapitel 3 Byrdefordeling Tabel 14 De 10 kommuner med det største tab eller den største gevinst hvis kommunerne ikke havde udgiften til medfinansiering af sundhedsvæsenet. Samlet ændring Mio. kr. (-=tab) Samlet ændring i pct. af beskatningsgrundlaget. (+=tab) De 10 kommuner med størst tab Læsø -1,9 0,65 Ærø -4,1 0,43 Lolland -23,8 0,36 Morsø -9,6 0,32 Aalborg -85,7 0,27 Ishøj -8,6 0,26 Vesthimmerland -12,2 0,23 Struer -7,2 0,21 Ringkøbing-Skjern -17,3 0,19 Aarhus -99,5 0,18 De 10 kommuner med størst gevinst Gribskov 14,2-0,18 Nyborg 9,4-0,19 Egedal 16,9-0,20 Tårnby 18,3-0,24 Esbjerg 44,4-0,24 Gladsaxe 31,2-0,24 Hillerød 23,7-0,24 Dragør 8,0-0,24 Sønderborg 29,9-0,25 Allerød 14,6-0,25 29

31 Kapitel 3 Byrdefordeling Det kan bemærkes, at der blandt de kommuner, der ville få det største tab, er forholdsvis mange kommuner fra Nord- og Midtjylland, mens der blandt de kommuner, der ville få den største gevinst, er forholdsvis mange kommuner fra hovedstadsområdet. Bedømt ud fra kommunernes budgetterede udgifter for 2013 synes der at være en vis geografisk tendens, idet der samlet set ville være et tab for kommunerne i Nordjylland og Midtjylland, hvis kommunerne ikke havde udgiften til kommunal medfinansiering med samtidig kompensation over bloktilskuddet, mens der ville være en gevinst for kommunerne i hovedstadsområdet og i Region Syddanmark. For 83 kommuner vil virkningen udgøre mindre end 0,2 pct. af beskatningsgrundlaget, og for 54 kommuner mindre end 0,1 pct. af beskatningsgrundlaget. 7 kommuner ville få en gevinst på over 0,2 pct. af beskatningsgrundlaget, men ingen kommuner ville få en gevinst på mere end 0,25 pct. af beskatningsgrundlaget, hvis kommunerne ikke havde udgiften til kommunal medfinansiering. Omvendt ville der være 8 kommuner, som ville få et tab på over 0,2 pct. af beskatningsgrundlaget. De højeste tab ville være for de to ø-kommuner Læsø og Ærø, som begge ville få et tab på over 0,4 pct. af beskatningsgrundlaget. 3.2 Beregnet byrdefordelingsmæssige virkning af omlægningen med virkning fra 2012 Omlægningen med virkning fra 2012 indebar, at grundbidraget blev afskaffet, og at den aktivitetsbestemte medfinansiering på det somatiske område og for speciallæger blev forhøjet. I april 2013 er den faktiske virkning for 2012 beregnet på baggrund af de foreløbige regnskabstal for Denne beregning har vist, at de byrdefordelingsmæssige virkninger af omlægningen varierer mellem en gevinst på 0,22 pct. af beskatningsgrundlaget til et tab på 0,13 pct. af beskatningsgrundlaget. For 4 kommuner var gevinsten større en 0,1 pct. af beskatningsgrundlaget, og der var tilsvarende 4 kommuner, der havde tab på over 0,1 pct. af beskatningsgrundlaget. For de resterende 90 kommuner udgjorde tab eller gevinst således mindre end 0,1 pct. af beskatningsgrundlaget. I tabellen nedenfor er vist de 10 kommuner, som for 2012 har haft det største tab henholdsvis den største gevinst i forbindelse med omlægningen af den kommunale medfinansiering. 30

32 Kapitel 3 Byrdefordeling Tabel 15 De 10 kommuner med det største tab eller den største gevinst i 2012 ved omlægningen af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet med virkning fra Samlet ændring Mio. kr. (-=tab) Samlet ændring i pct. af beskatningsgrundlaget. (+=tab) De 10 kommuner med størst tab ved omlægningen Fanø -0,8 0,13 Kerteminde -4,0 0,11 Tårnby -8,0 0,11 Glostrup -4,2 0,11 Nyborg -4,0 0,08 Næstved -10,5 0,08 Fredericia -6,4 0,08 Dragør -2,4 0,08 Sønderborg -9,2 0,08 Gladsaxe -9,5 0,08 De 10 kommuner med størst gevinst ved omlægningen Ishøj 2,3-0,07 Vesthimmerland 3,8-0,07 Odder 2,6-0,07 Jammerbugt 4,3-0,08 Ærø 0,8-0,08 Aarhus 45,7-0,09 Aalborg 37,0-0,12 Lolland 9,0-0,13 Morsø 4,2-0,14 Læsø 0,6-0,22 31

33 Kapitel 3 Byrdefordeling Det blev i forbindelse med lovforslaget i 2011 om omlægning af ordningen vurderet, at omlægningen kun ville give anledning til begrænsede byrdefordelingsmæssige virkninger for kommunerne. I vedlagte bilagstabel er vist de tre nævnte byrdefordelingsmæssige beregninger. For den enkelte kommune sker der i visse tilfælde nogle forskydninger fra beregningerne baseret på de foreløbige skøn til brug for lovforslaget i 2011og frem til beregningerne på baggrund af de faktiske regnskabstal for Men der er ikke sket afgørende forskydninger i mønstret eller i spredningen mellem kommunerne. I tabellen nedenfor er vist de største beregnede tab og gevinster i de to beregninger. Tabel 16 De 10 kommuner med det største tab eller den største gevinst i 2012 ved omlægningen af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet med virkning fra Største tab i pct. af beskatningsgrundlaget (+=tab) Største gevinst i pct. af beskatningsgrundlaget. (+=tab) Skøn til brug for lovforslaget i ,11 (Glostrup) -0,28 (Læsø) Beregning på foreløbigt regnskab for ,13 (Fanø) -0,22 (Læsø) Som det fremgår af tabellen, er der ikke sket større forskydninger i intervallet for tab og gevinst fra skønnene til brug for lovforslag og frem til beregninger baseret på de foreløbige regnskabstal for Sammenfatning om de byrdefordelingsmæssige virkninger De byrdefordelingsmæssige virkninger af ordningen med kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet er i notatet illustreret ved en beregning af konsekvenserne for de enkelte kommuner, hvis kommunerne ikke havde udgifterne til ordningen men så derfor heller ikke modtog en samlet kompensation for udgifterne via bloktilskuddet og udligningen. Beregningerne viser, at virkningen heraf for de fleste kommuner ville være relativt begrænset. For 83 kommuner vil virkningen udgøre mindre end 0,2 pct. af beskatningsgrundlaget, og for 54 32

34 Kapitel 3 Byrdefordeling kommuner mindre end 0,1 pct. af beskatningsgrundlaget. 7 kommuner ville få en gevinst på over 0,2 pct. af beskatningsgrundlaget, men ingen kommuner ville få en gevinst på mere end 0,25 pct. af beskatningsgrundlaget. Omvendt ville der være 8 kommuner, som ville få et tab på over 0,2 pct. af beskatningsgrundlaget. De højeste tab ville være for de to ø-kommuner Læsø og Ærø, som begge ville få et tab på over 0,4 pct. af beskatningsgrundlaget, hvis kommunerne ikke havde denne udgift/opgave. Der er endvidere set på de byrdefordelingsmæssige virkninger af omlægningen af ordningen med virkning fra Virkningen er vurderet på grundlag af de foreløbige regnskabstal for For 90 ud af de 98 kommuner indebar omlægningen byrdefordelingsmæssige forskydninger på mindre end 0,1 pct. af beskatningsgrundlaget. Det største beregnede tab var på 0,13 pct. af beskatningsgrundlaget, mens den største beregnede gevinst var på 0,22 pct.af beskatningsgrundlaget. Det svarer nogenlunde til det interval, der også var forventet ved fremsættelsen af lovforslaget. 33

35 Kapitel 3 Byrdefordeling 34

36 Kapitel 4 4. Sammenfatning af evalueringen Nyt kapitel I forbindelse med kommunalreformen blev der indført en vis kommunal medfinansiering af regionernes udgifter til sundhedsvæsenet. Der var tale om en forholdsvis stor opgave, som i det første år 2007 udgjorde ca. 15 mia. kr., og som for 2013 er budgetteret til ca. 19,3 mia. kr. Kommunerne er blevet kompenseret over bloktilskuddet for disse merudgifter. Der var således tale om en forholdsvis stor finansieringsomlægning, som potentielt kunne have givet anledning til nogle større byrdefordelingsmæssige forskydninger mellem kommunerne, hvis udgifterne havde været skævt fordelt. I denne evaluering er der set på fordelingen af udgifterne mellem kommunerne, og de samlede byrdefordelingsmæssige virkninger af opgaven er vurderet. Samlet set viser evalueringen, at der er en forholdsvis lille spredning mellem kommunerne i udgifterne pr. indbygger til medfinansiering af sundhedsvæsenet. Der er ikke tegn på, at nogle kommuner har haft en atypisk udvikling. Tværtimod afviger udgifterne pr. indbygger kun i meget få kommuner med mere end 10 pct. fra gennemsnittet, og der findes ikke kommuner, hvor udgifterne afviger betydeligt fra gennemsnittet. I forhold til de fleste andre kommunale udgiftsområder er der tale om en ret begrænset spredning på dette område. For enkelte kommuner kan der dog være en variation i udgifterne fra år til år, som i det konkrete tilfælde kan være en udfordring for kommunen. Spredningen hænger i et vist omfang sammen med den socioøkonomiske struktur. Der er en klar statistisk sammenhæng mellem kommunernes socioøkonomiske indeks og udgiften til medfinansiering af sundhedsvæsenet. Der er således en tendens til, at kommuner med et højt socioøkonomisk indeks har forholdsvis høje udgifter til medfinansiering af sundhedsvæsenet. Det viser, at der i udligningsordningen tages hensyn til forskelle i udgiftsbelastningen på dette område. Der er endvidere set på de samlede byrdefordelingsmæssige virkninger for kommunerne af denne opgave. Det er illustreret gennem en beregning, der viser de beregnede virkninger af, hvis kommunerne ikke havde denne opgave med kompensation via bloktilskud og udligning. Det ville for fleste kommuner have begrænsede virkninger. For 83 kommuner ville de beregnede tab eller gevinster udgøre mindre end 0,2 pct. af beskatningsgrundlaget og for 54 kommuner mindre end 0,1 pct. af beskatningsgrundlaget. Den største gevinst ved en afskaffelse af ordningen ville være på 0,25 pct. af beskatningsgrundlaget, og der ville være to kommu- 35

37 Kapitel 4 Sammenfatning af evalueringen ner, der ville få et tab på over 0,4 pct. af beskatningsgrundlaget, hvis ordningen blev afskaffet. Med virkning fra 2012 blev ordningen omlagt, således at grundbidraget blev afskaffet og den aktivitetsbestemte medfinansiering forhøjet tilsvarende. Ved fremsættelsen af lovforslaget blev det vurderet, at denne omlægning ville have forholdsvis begrænsede byrdefordelingsmæssige virkninger. Denne vurdering er blevet bekræftet i en ny beregning på baggrund af de foreløbige regnskabstal for Den nye beregning viser, at de byrdefordelingsmæssige virkninger af omlægningen for 90 ud af de 98 kommuner udgør mindre end 0,1 pct. af beskatningsgrundlaget. Det største tab for en kommune udgør 0,13 pct. af beskatningsgrundlaget, mens den største gevinst udgør 0,22 pct. af beskatningsgrundlaget. Samlet set må det på den baggrund vurderes, at omlægningen med virkning fra 2012 som forventet havde forholdsvis begrænsede byrdefordelingsmæssige virkninger. 36

38

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Klynge I mere end 20 pct. over median Obs antal Præd antal Rang 360 Lolland 104,2 93,5 1 482 Langeland 92,4 89,3 2 400 Bornholm 82,6 83,7

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Experian RKI analyse 1. halvår 2013

Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer.

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer. 4. Asylkontor Kommunernes Landsforening og Kommunekontaktrådene Dato: 29. september 2014 Sagsnummer: 14/027760 Sagsbehandler: drkj Center for Asyl og Økonomi Kommunekvoter for 2015 Ved brev af 30. marts

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Folketingets Boligudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 15. juni 2009 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail vfm@vfm.dk

Læs mere

Hver kommunes andel af landskirkeskatten fremgår af vedlagte bilag 1.

Hver kommunes andel af landskirkeskatten fremgår af vedlagte bilag 1. Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2016 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2016. Udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Befolkningsudvikling - 2013

Befolkningsudvikling - 2013 Ældre Sagen september 2013 Befolkningsudvikling - 2013 Befolkningens alderssammensætning har ændret sig meget over de sidste 40 år, og den vil ændre sig yderligere i fremtiden. Den såkaldte befolkningspyramide

Læs mere

Folkepension 2013. Ældre Sagen september 2013

Folkepension 2013. Ældre Sagen september 2013 Ældre Sagen september 2013 Folkepension 2013 Antallet af folkepensionister er steget I januar 2013 var der 979.861 herboende 1 folkepensionister. Det er en stigning på 30.374 i forhold til 2012. Fra 2003

Læs mere

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Stort set alle landets kommuner har haft et fald i antallet af arbejdspladser fra 2009 til 2012. Det gælder dog ikke Vallensbæk, Herlev, Billund,

Læs mere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere 16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere Ja Nej alle n København 8 92 100 1,350 Frederiksberg

Læs mere

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Segregeringsgraden for hele landet er 5,2 procent i skoleåret 2012/13. Segregeringsgraden varierer betydeligt mellem kommunerne.

Læs mere

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt Klik og vælg dato J.nr. 5-304906 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 39 af 23. oktober 205 (alm.

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

sundhedsvæsenets resultater Resumé

sundhedsvæsenets resultater Resumé 2014 Indblik i sundhedsvæsenets resultater Resumé Indblik i sundhedsvæsenets resultater - resumé Udarbejdet af: KL, Danske Regioner, Finansministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Copyright:

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets Sundheds-

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

Iværksætternes folkeskole

Iværksætternes folkeskole Iværksætternes folkeskole Metode og afgrænsning Populationen af iværksætterne fra Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase matches med personer i det såkaldte Elevregister. Hermed fås oplysningen om, hvilken

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud 1 Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkohol 2014 2 Baggrund for undersøgelse af kommunale websider til borgere med alkoholproblemer Ved kommunalreformen i 2007 fik kommunerne

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2013. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2013 Senest opdateret d. 4. marts 2013

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2013. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2013 Senest opdateret d. 4. marts 2013 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2013 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2013 Senest opdateret d. 4. marts 2013 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 11.08.2015 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Muligheder og

Læs mere

Udligning af udgifter til udlændinge - Mere urimelig end tidligere antaget

Udligning af udgifter til udlændinge - Mere urimelig end tidligere antaget Udligning af udgifter til udlændinge - Mere urimelig end tidligere antaget Allonge til synspunkter til Finansieringsudvalget om udligning af udgifter til udlændinge De 6 østjyske kommuner udarbejdede i

Læs mere

Tove Have. Hermed udmeldes fordelingen af tilskud til modtagelse og integration af flygtninge for 2016. Direkte tlf. 41 85 14 48 Mail: bs@sim.

Tove Have. Hermed udmeldes fordelingen af tilskud til modtagelse og integration af flygtninge for 2016. Direkte tlf. 41 85 14 48 Mail: bs@sim. Tove Have Fra: Bjarne Simonsen Sendt: 6. oktober 2015 10:48 Til: borgerservice@kk.dk; albertslund@albertslund.dk; kommunen@alleroed.dk; assens@assens.dk; balkom@balk.dk; kommunen@billund.dk;

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2013, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 2015 for Frederikshavn Kommune

Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 2015 for Frederikshavn Kommune Skive Viborg Langeland Vordingborg Haderslev Hørsholm Struer Frederiksberg Syddjurs Lolland Notat med overblik over Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 1 for Frederikshavn Kommune

Læs mere

file://d:\migrationserver\work\20140212t130301.808\20140212t130302.823\6425de30-5cd4-49...

file://d:\migrationserver\work\20140212t130301.808\20140212t130302.823\6425de30-5cd4-49... Page 1 of 2 From: Vivian Grønvall Petersen Sent: 12-02-2014 13:01:11 To: Vivian Grønvall Petersen Subject: VS: Om kommuners borgmesterkørsel. Attachments: kommuner borgmesterkørsel.xls Fra: KBS@frederiksberg.dk

Læs mere

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri DI Den 8. juni 2009 jual Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri i 2009 1. Sammenfatning Følgende analyse belyser forskellene i byggesagsgebyrerne kommunerne imellem. Dette gøres ved, at opstille

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2012, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

Frustrerede kommuner mister millioner på nyt refusionssystem

Frustrerede kommuner mister millioner på nyt refusionssystem Frustrerede kommuner mister millioner på nyt refusionssystem Foreløbigt beregnede er en på beskæftigelsesområdet. Se konsekvenserne alle landets regioner og kommuner 2016 og 2017. ANALYSE-BUREAU I ØKONOMI

Læs mere

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg. 21. november 2014

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg. 21. november 2014 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 21. november 2014 ULIGHEDENS DANMARKSKORT GENTOFTE HAR DEN HØJESTE ULIGHED I DANMARK I dette notat har CEPOS på baggrund

Læs mere

Øk 7 onomi og indkomst

Øk 7 onomi og indkomst 238 7 Økonomi og indkomst 239 240 Sammenfatning I dette kapitel belyses udviklingen i kommunernes økonomi i perioden 2007 2013 samt enkelte sider af udviklingen i borgernes økonomiske situation. Udgangspunktet

Læs mere

Kommunernes udgifter til idræt

Kommunernes udgifter til idræt Kommunernes udgifter til idræt Februar 2013 Introduktion Det lokale foreningsliv udgør livsnerven i dansk idræt, og foreningerne er helt afhængige af kommunernes velvilje til at støtte foreningerne økonomisk

Læs mere

droppe byggesagsgebyret Nej Nej Ja Ved ikke Nej Nej Nej Nej

droppe byggesagsgebyret Nej Nej Ja Ved ikke Nej Nej Nej Nej Kolonne1 Kolonne2 Kolonne3 Kolonne4 Kolonne5 Nedenstående oversigt viser resultatet af en forespørgsel i de kommunale byggesagsafdelinger, hvor der er spurgt ind til kommunernes overvejelser og forventninger

Læs mere

Uddannelse af praktikvejledere på pædagoguddannelsen

Uddannelse af praktikvejledere på pædagoguddannelsen Uddannelse af praktikvejledere på pædagoguddannelsen Til styrkelse af efteruddannelsesindsatsen for praktikvejledere til pædagoguddannelsen er der i perioden 2010-12 afsat 36 mio. kr. (12 mio. kr. pr.

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Danskernes afstand til nærmeste skadestue

Danskernes afstand til nærmeste skadestue Louise Kryspin Sørensen og Morten Bue Rath 31. August 2011 Danskernes afstand til nærmeste skadestue Antallet af skadestuer er halveret fra 69 skadestuer i 199 til 3 skadestuer i 2011. Dette afspejler

Læs mere

Campingturismen 2012 turismeforbrug og samfundsøkonomisk betydning

Campingturismen 2012 turismeforbrug og samfundsøkonomisk betydning 17. september 2014 Campingturismen 2012 turismeforbrug og samfundsøkonomisk betydning Indledning Denne analyse indeholder et overblik over, hvor stor en andel af det samlede turismeforbrug i Danmark der

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

Analyse 23. september 2013

Analyse 23. september 2013 23. september 2013 Børns muligheder for at bryde negativ social arv varierer på tværs kommuner Af Esben Anton Schultz Denne analyse ser nærmere på, om mulighederne for at bryde den økonomiske arv blandt

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Dette bilag indeholder én tabel. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2011, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en ungdoms

Læs mere

Undervisningseffekt også kaldet socioøkonomisk reference, 2011

Undervisningseffekt også kaldet socioøkonomisk reference, 2011 Kommuner rangeret efter undervisningseffekten i ne, Ærø 0,500 1 Lyngby-Taarbæk 0,442 8 Jammerbugt 0,364 7 Hørsholm 0,352 4 Holstebro 0,328 8 Mariagerfjord 0,309 8 Allerød 0,309 6 Skanderborg 0,307 12 Dragør

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

Oversigt over kommunehandling på PCB

Oversigt over kommunehandling på PCB Oversigt over kommunehandling på PCB Kommuner der har foretaget systematiske målinger af indeklimaet Stevns Vesthimmerland Kommuner der har foretaget systematisk screening uden målinger Lejre Rudersdal

Læs mere

Fattigdommen vokser fortsat i hver 4. kommune

Fattigdommen vokser fortsat i hver 4. kommune Fattigdom i Danmark Fattigdommen vokser fortsat i hver 4. kommune I perioden 2011 til 2012 er antallet af økonomisk fattige faldet fra 45.400 til 44.100. Det er det første fald i en periode på over 10

Læs mere

BILAG 1 FIGURER OG TABELLER

BILAG 1 FIGURER OG TABELLER BILAG 1 FIGURER OG TABELLER Projekt Undersøgelse af årsager til lav kompetencedækning i historiefaget Kunde Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling Bilag nr. 1 Dato August 215 1. Introduktion

Læs mere

Bilag UU 95. Honorar medlem (2010/2011) (2010/2011) 2010. Mødediæt. Fast vederlag. 380 kr. 380 kr./760 kr. mødediæter

Bilag UU 95. Honorar medlem (2010/2011) (2010/2011) 2010. Mødediæt. Fast vederlag. 380 kr. 380 kr./760 kr. mødediæter antal sager honorar formand (2010/20) Honorar medlem (2010/20) Honorar Honorar Bemærkninger suppleant suppleant formand medlem (2010/20) (2010/20) 2010 20 Fast vederlag Møde Andet Fast vederlag Møde Andet

Læs mere

Campingturismen 2013 turismeforbrug og samfundsøkonomisk betydning

Campingturismen 2013 turismeforbrug og samfundsøkonomisk betydning 7. juli 2015 Campingturismen 2013 turismeforbrug og samfundsøkonomisk betydning Indledning Denne analyse indeholder et overblik over, hvor stor en andel af det samlede turismeforbrug i Danmark der kan

Læs mere

Notat - Forsørgertrykket.

Notat - Forsørgertrykket. SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE Notat - Forsørgertrykket. Indledning. BSK Sekretariat Rådhuset, Torvet 7400 Tlf.: 9628 2828 bskps@herning.dk www.herning.dk Kontaktperson: Peter Sønderby Dato: 10. februar

Læs mere

AKTUEL GRAF 9 Stemmeberettigede opdelt efter herkomst i kommunerne ved KV13

AKTUEL GRAF 9 Stemmeberettigede opdelt efter herkomst i kommunerne ved KV13 AKTUEL GRAF 9 opdelt efter herkomst i kommunerne ved KV13 Yosef Bhatti, adjunkt Center for Valg og Partier Institut for Statskundskab Københavns Universitet Mail: yb@ifs.ku.dk Jens Olav Dahlgaard, Ph.d.-studerende

Læs mere

Fattigdommens Danmarkskort

Fattigdommens Danmarkskort 16. april 2009 af Sigrid Dahl, Jarl Quitzau og senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 Fattigdommens Danmarkskort Antallet af fattige i Danmark stiger, og stadigt flere hænger fast i

Læs mere

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst)

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Nr. Kommune Nr. Kommune Nr. Kommune 1 155 Dragør 12,3 1 155 Dragør 11,2 1 155 Dragør 10,8 2 480 Nordfyns 12,9 2 727 Odder 12,4

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

Overblik over det delte boligmarked

Overblik over det delte boligmarked NR. 4 APRIL 2015 Overblik over det delte boligmarked Boligmarkedet i Danmark ser stadig mere opdelt ud. Den lidt mere positive økonomiske udvikling og den meget lave rente, ses nu meget tydeligt på boligmarkedet

Læs mere

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge For at styrke en forebyggende indsats i forhold til udsatte børn og unge, er der i perioden 2010-12 afsat 33 mio. kr. (11 mio. kr. pr. år) hertil jf.

Læs mere

Arbejdsløshedens danmarkskort

Arbejdsløshedens danmarkskort 20. maj 2009 Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen Direkte tlf.: 33 55 77 12 Arbejdsløshedens danmarkskort Det er kommuner i Jylland og på Fyn, der er hårdest ramt af den stærkt stigende

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

Flere unge mønsterbrydere

Flere unge mønsterbrydere For første gang i mere end 10 år stiger andelen af mønsterbrydere. Fra 2013 til 2015 er andelen af mønsterbrydere steget med 1,8 procentpoint fra 53,6 til 55,4 procent. Udviklingen er i høj grad drevet

Læs mere

SKÆV REGIONAL FORDELING I FORÅRSPAKKE 2.0

SKÆV REGIONAL FORDELING I FORÅRSPAKKE 2.0 11. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 SKÆV REGIONAL FORDELING I FORÅRSPAKKE 2.0 Mens indbyggerne i Gentofte kommune får en gennemsnitlig gevinst på 12.600 kr. af

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

2 Godkendelse af antal modtagne flygtninge i 2015

2 Godkendelse af antal modtagne flygtninge i 2015 2 Godkendelse af antal modtagne flygtninge i 2015 2.1 - Bilag: Borgmesterbrev - Procedure for fordeling af flygtninge i 2015 DokumentID: 4076745 Til borgmesteren Procedure for fordeling af flygtninge i

Læs mere

Voksende fattigdom deler Danmark

Voksende fattigdom deler Danmark Voksende fattigdom deler Danmark yderkanter og hovedstaden hårdest ramt Flere og flere mennesker lever et liv i fattigdom i Danmark. Fattigdommens danmarkskort viser, at der er markante forskelle i andelen

Læs mere

Medfinansieringsrapport, 2014

Medfinansieringsrapport, 2014 Medfinansieringsrapport, 2014 Baggrund: Den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet blev indført med virkning fra 2007. Formålet med ordningen var at give kommunerne et generelt incitament til at

Læs mere

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om kommunal medfinansiering 1. Indledning og sammenfatning Hvidovre Kommune har i regi af ERFA-gruppe om kommunal medfinansiering på sundhedsområdet udarbejdet

Læs mere

Flest unge på Sjælland er uden job eller uddannelse

Flest unge på Sjælland er uden job eller uddannelse Flest unge på Sjælland er uden job eller uddannelse Hver tiende ung under 30 år er hverken i job eller under uddannelse og har været uden for mindst 6 måneder. Der er meget stor variation mellem kommunerne.

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Børn, der lever med store sociale og økonomiske udfordringer i deres tidlige år, oplever ofte, at problemerne følger dem ind i ungdoms-

Læs mere

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse:

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Hovedstaden-Sjælland Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Egedal Faxe Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup

Læs mere

Samletabel nr. 1 Kommunal udligning og tilskud mm. 2010

Samletabel nr. 1 Kommunal udligning og tilskud mm. 2010 Samletabel nr. 1 Kommunal udligning og tilskud mm. 2010 Landsudligning Hovedstadsudligning Statstilskud (ordinært) Statstilskud (betinget) Korrektion overudligning Tilskud til kommuner med højt strukturelt

Læs mere

Omfanget af den almene boligsektor i kommunerne

Omfanget af den almene boligsektor i kommunerne TEMASTATISTIK 2015:3 Omfanget af den almene boligsektor i kommunerne Brøndby og den københavnske vestegn har den relativt største almene boligsektor set i forhold til kommunernes samlede boligmasse, viser

Læs mere

Mange unge i provinsen er parkeret på sidelinjen

Mange unge i provinsen er parkeret på sidelinjen Hvor i landet bor de unge, som ikke er i job eller under uddannelse? Mange unge i provinsen er parkeret på sidelinjen I kommunerne Lolland, Odsherred og Langeland er det omkring 19-20 pct. af de unge,

Læs mere

fs10 1 Folkeskoler og privatskoler 2 Undervisningsudgifter 3 En skoles idrætsområde 4 Et fysikforsøg 5 En rosette 6 Figurer af kugler og magneter

fs10 1 Folkeskoler og privatskoler 2 Undervisningsudgifter 3 En skoles idrætsområde 4 Et fysikforsøg 5 En rosette 6 Figurer af kugler og magneter fs10 10.-klasseprøven Matematik December 2013 Et svarark er vedlagt som bilag til dette opgavesæt 1 Folkeskoler og privatskoler 2 Undervisningsudgifter 3 En skoles idrætsområde 4 Et fysikforsøg 5 En rosette

Læs mere

Refinansieringsrisici reduceret

Refinansieringsrisici reduceret NR. SEPTEMBER Refinansieringsrisici reduceret Institutternes målrettede indsats for at reducere mængden af rentetilpasningslån har båret frugt. Boligejerne har i det seneste år valgt fastforrentede lån,

Læs mere

Sygeplejerskers sygefravær i 2010 og 2011

Sygeplejerskers sygefravær i 2010 og 2011 Bettina Carlsen September 2012 Sygeplejerskers sygefravær i 2010 og 2011 Det Fælleskommunale Løndatakontor (FLD) opgør årligt sygefraværet i kommunerne og regionerne for sygeplejersker ansat i basis-,

Læs mere

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar 2007 - oktober 2009

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar 2007 - oktober 2009 Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar 2007 - oktober 2009 6,00% 5,50% Januar 2007-4,69% Januar 2008-4,66% Januar 2009-4,65% Oktober 2009-4,73%

Læs mere

Værdighedspolitikker for ældreplejen

Værdighedspolitikker for ældreplejen Holbergsgade 6 DK-1057 København K Sundheds- og ældreministeren T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Til samtlige kommuner Dato: 22. december 2015 Enhed: Primær Sundhed, Ældrepolitik og

Læs mere

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448)

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: Jeg er... Svarprocent: 100% (N=1448) 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448) Spørgsmålstype: Vælg en Nuværende elev 244 17% Tidligere elev 69 5% Kommende elev (står på venteliste) 43 3% Underviser 67

Læs mere

Uligheden er størst på Sjælland

Uligheden er størst på Sjælland Målt ved Gini-koefficienten er uligheden vokset med ca. 22 pct. over de seneste 10 år. Geografisk er uligheden i Danmark dog ikke ligeligt fordelt. Uligheden er markant højere på Sjælland end i Jylland

Læs mere

Finansudvalget 2015-16 L 1 endeligt svar på spørgsmål 170 Offentligt

Finansudvalget 2015-16 L 1 endeligt svar på spørgsmål 170 Offentligt Finansudvalget 2015-16 L 1 endeligt svar på spørgsmål 170 Offentligt 7. december 2015 J.nr. 15-3201569 Til Folketinget Finansudvalget Vedrørende L 1 - Forslag til finanslov for finansåret 2016 Hermed sendes

Læs mere