Snitfladen Medlemsblad for Diamantentreprenørernes Brancheforening. 3. årgang nr 1/2011

Transkript

1 Snitfladen Medlemsblad for Diamantentreprenørernes Brancheforening 3. årgang nr 1/2011 1

2 Hilti DS TS5-SE elektrisk vægsav Mere rentabel for hver skæring. Hilti. Outperform. Outlast. Hilti DS TS5-SE er en af verdens mest populære elektriske vægsave. Hilti DS TS5-SE vægsav er den mest rentable løsning til forskellige typer af professionel vægsavning. Lifetime Service Omkostningsfri periode indgår. Hilti Danmark A/S Islevdalvej Rødovre T

3 Indhold Udsnit af en diamantklinge 5 Leder: Når hele verden rykker ind på byggeriets hjemmemarked 6 Hvilke høreværn skal man vælge 7 Høreskader så hellere brække en arm! 9 Øget fokus på PCB i danske bygninger 11 Mobil hjælp til arbejdsmiljøet 12 Medlemsmøder i Ry og Osted 15 Generalforsamling 2011 i Diamantentreprenørernes Brancheforening 17 Diamanter 18 Jeg skulle have været diamantborer 18 Radio på arbejdspladsen 19 Vandreblokken i Ry 20 En svensker blev ny europamester i diamantskærimg boring 21 Hilti s TE 3000-AVR mejselhammer er det første el-værktøj med samme styrke som en lufthammer 21 TYROLIT og Per's Diamantværktøj i Skanderborg har indledt et samarbejde 21 Støjdæmpet værktøj 22 Hjemmesider på nettet som kan anbefales 23 Diamantentreprenørernes Brancheforening 23 Medlemmer og leverandører 25 Eksamensbevis som diamantmontør er indenfor rækkevidde 25 Kurser 27 Midtjyllands Diamant skæring A/S, virksomhedsportræt Redaktionsudvalg Ansvarshavende redaktør: Poul Andersen Redaktion: Jeanette Brandt Diamantentreprenørernes Brancheforening Tryk Elbo. papir: 170 gram MultiArt mat Layout Ditte Brøndum/Dansk Byggeri Foto Forsidefoto: Poul Andersen Udgiver Diamantentreprenørernes Brancheforening Sekretariat: Nørre Voldgade 106 Postboks København K telefon:

4 Schmeltz ApS 8870 Langå Tlf: Vi holder hvad der skal holdes!

5 Leder Når hele verden rykker ind på byggeriets hjemmemarked Globaliseringen er blevet hverdag. I løbet af de sidste 30 år er mange danske arbejdspladser flyttet til udlandet, og vi har vænnet os til, at det er helt normalt, at danske virksomheder får produceret varer i udlandet. Ingen undrer sig over, at tøjet er syet i Indien, uret er produceret i Kina og fjernsynet kommer fra Korea. Til gengæld er det nyt, at globaliseringen også er rykket ind på det danske hjemmemarked. Det er så nyt, at byggeog anlægsbranchen ikke har vænnet sig til den nye konkurrencesituation. I højkonjunkturen i 2006 og 2007 kom mange polske og tyske medarbejdere og virksomheder til Danmark for at arbejde i en travl bygge- og anlægsbranche. Vi bød dem velkommen, og de var med til at holde lønstigningstaksten på et rimeligt niveau trods den meget høje aktivitet. Nu har vi så haft 3 år med krise, og tyskerne og polakkerne er her stadig. De har for alvor gjort sit indtog på de danske villaveje og de danske byggepladser. Vi skal vænne os til, at vi lever i en åben verden, hvor varer, viden og arbejdskraft bevæger sig frit over landegrænser. Det er vi nødt til at indrette os efter også i bygge- og anlægsbranchen. Der er hård konkurrence, der bunder i andet og mere end den aktuelle lavkonjunktur. Som alle andre i byggeog anlægsbranchen er diamantentreprenører nødt til at forholde sig til prisen på arbejdskraft samt de kompetencer og teknologier, der konkurreres på. Det er med andre ord nødvendigt at sikre en overbevisende sammenhæng mellem pris og kvalitet og at sikre, at effektivitet og konkurrenceevne er i top. Ellers bliver danskerne konkurreret ud af hjemmemarkedet. I den situation er det især fornuftigt at blive skarp på kvalitet, kompetencer og dokumentation. Det er da heldigvis også en vej som jeg kan se at Diamantentreprenørernes Brancheforening allerede betræder via overvejelser om certificering og kvalitetsstyring samt øget fokus på medarbejderudvikling og uddannelse. Hertil kommer den unikke mulighed for samarbejde mellem leverandører og entreprenører i Diamantentreprenørernes Brancheforening. Den bør udnyttes til at sikre, at branchen til stadighed har den bedste og mest effektive teknologi og medarbejderne de nødvendige kompetencer. Konkurrenceforspringet skal sikres gennem høj faglig kvalitet og de bedste miljø- og arbejdsmiljøforhold, som vi allerede ved, at branchens kunder vil efterspørge i fremtiden. Jeg fornemmer, at Diamantentreprenørernes Brancheforening er i fuld gang med at omstille sig til den nye virkelighed, og ruste branchen til at møde den nye globale hverdag i byggeriet. Dansk Byggeri arbejder løbende på at justere og tilpasse de gældende regler, så bygge- og anlægsbranchen får de bedst mulige rammevilkår for en åben, fair og gennemsigtig konkurrence på det danske marked. Michael H. Nielsen Direktør i Dansk Byggeri Etiske Regler Medlemmer af Diamantentreprenørernes Brancheforening ønsker at udføre sit arbejde efter en høj standard. Medlemmerne vil opretholde en høj etik inden for branchen for derigennem at skabe ordentlige forhold til medarbejdere, gode relationer til alle samarbejdspartnere, entreprenører, rådgivere, leverandører. kollegaer, kunder, fagbevægelse og i øvrigt det omgivende samfund. 5

6 Hvilke høreværn skal man vælge Af Poul Andersen, foto Ulrik Samsøe Figen Arbejdstilsynet og andre myndigheder, der rådgiver om arbejdsmiljø, har i mange år gjort opmærksom på de voldsomme, blivende gener, en høreskade kan medføre. Grænserne for hvad der er godt nok, flytter sig hele tiden. De billige ørepropper til ca. 10 kroner ses mindre og gode høreværn, der elektronisk lukker af for støj og høje smæld foretrækkes. I de kommende år vil en ny type høreværn vinde indpas. Personlige værnemidler har hidtil været en fællesbetegnelse for de "standard værnemidler" der bliver udleveret efter behov. I fremtiden vil det "personlige" blive helt konkret. Et høreværn kan i dag tilpasses den enkeltes øregang, så det slutter helt tæt, og dermed udelukker al støj, fordi der støbes et aftryk af øregangen. Alligevel er det muligt af føre en naturlig samtale eller tale i mobiltelefon. Bl.a. Simens udfører disse skræddersyede individuelt tilpassede høreværn af et blødt materiale. Siemens forventer sig meget af deres høreværn i fremtiden. De fremhæver, at de er behagelige at bære, at de dæmper effektivt, er usynlige, er nemme at rengøre og at man ikke er generet af dem, selv om man bruger briller eller hjelm. Siemens har opbygget et forhandlernet, så man mange steder i landet kan få foretaget det aftryk af øret, der skal danne grundlag for det endelige høreværn, som man så får i postkassen i løbet af få dage. Nina Storgaard, der er produktionschef hos Siemens, har tilbudt at få firmaets individuelle høreværn testet af de folk, som til dagligt er meget afhængig af effektive høreværn. Tom Hansen, der er ansat hos B.S. Biamant-Teknik i Gørlev sagde ja til at være testperson. Først lagde han øregang til, for at få taget aftryk. Dette skete på selve arbejdspladsen, og blev udført af høreværnsspecialist Tommy Raun fra Siemens. Efter disse aftryk blev der fremstillet elektroniske høreværn, som Tom meget passende kunne teste i forbindelse med, at han skulle skære et dørhul i en betonvæg. I samme forbindelse benyttede Tommy Raun lejligheden til at måle det lydtryk der opstår, når en vægsav arbejder. Der blev skåret 3 snit for at komme igennem væggen. Ved det første snit måltes et lydtryk på 110 db(a) 109dB(C). Forskellen mellem db(a) og db(c) indikerer at støjen er højfrekvent. Ved de efterfølgende 2 snit var støjen dæmpet til 107dB(A) 107dB(C). Forskellen indikerer at støjen er mere mellemfrekvent. Der blev målt både tæt på saven og ved forskellige afstande. Overraskende nok var der kun mindre afvigelser i lydtryk. Tommy Raun har lavet en beregning på baggrund at sine målinger og sammenholdt den med den tid det tager at skære og at omstille til ny skæring. Resten af dagen borede Tom huller med kernebor, hvor støjbelastningen er væsentlig lavere. Toms støjbelastning for den dag sammenfattes til det der svarer til 104dB i 8 timer. Der er ikke taget hensyn til støjkilder fra andre maskiner. De høreværn Tom anvender, er Compact med elektronisk filter, der dæmper støjen 28 db. Tom bliver derfor belastet med 76dB. Hørespecialistens konklusion er, at belastningen ligger lidt over det han anbefaler, men det er under de 80dB, som anses for grænsen for risiko for høreskader. Tom udtaler, at han er glad for denne type høreværn. De generer ikke hjælmen og det medfører ikke den ubehagelige sved som de traditionelle hørekopper medfører. Hvad siger loven? Regler for støj på arbejdspladsen Ingen må udsættes for en støjbelastning over 85 db(a) eller impulser over 137 db(c). Impulsstøj - fx fra hammerslag - anses for specielt skadelig for hørelsen. Hvis man måler støjen for at beregne støjbelastningen, skal der derfor lægges 5 db til måleresultatet i de perioder, hvor der forekommer kraftig impulsstøj. Ved nyindkøb af maskiner er det - i flg. AT - leverandørens forpligtigelse at oplyse, hvor meget maskinen støjer (støjdeklaration). Vær opmærksom på om måleforholdene opgives for maskinen i drift. AT s bekendtgørelse siger, at støjen skal dæmpes ved kilden. Når der skal foretages valg af en maskine er det derfor vigtigt, at se på afskærmning og om der evt. kan tilkøbes yderligere støjdæmpning. En anden væsentlig måde at reducere støj på er ved at øge afstanden til lydkilden. Når disse tiltag har vist sig ikke at være tilstrækkelige, skal arbejdsgiveren påbyde den ansatte at bruge høreværn, hvis støjbelastninger er 85 db(a). 6

7 Høreskader så hellere brække en arm! Der har de senere år været advaret meget mod høreskader, og det er ikke uden grund. En høreskade er et alvorligt problem. En høreskade er et problem, man har for resten af livet i modsætning til fx et benbrud, som i de fleste tilfælde kan gro sammen og igen fungere normalt. Ørets funktion Høreforeningen på hoereforeningen. dk beskriver det således: Din øregang ender i det, der kaldes øresneglen. Den ligner faktisk et sneglehus. I øresneglen sidder tusindvis af små fimrehår. Når lyden blæser ind bevæger hårene sig. Det er hårenes bevægelse, der får dig til at høre - hvis dine ører altså virker. De små fimrehår er meget vigtige. Lytter du til meget høj musik, eller til et højt brag fra et ulovligt kanonslag, bøjer hårene i øret sig som træer i blæsevejr. Nogle gange kan lyden blive så kraftig, at alle dine hår knækker - som træer i en storm. Knækkede hår gror ikke ud igen, og du har fået en høreskade. Når det er umuligt at overholde støjgrænserne på 85 db Når man bruger diamantværktøj er det umuligt at overholde støjgrænserne på 85 db. Arbejdsgiveren skal derfor påbyde medarbejderne at bruge høreværn. Arbejdsgiveren har en særlig pligt til at instruere og informere om skadesrisikoen og om at medarbejderen har ret til arbejdsmedicinsk undersøgelse. Støj fra en lydkilde på ca. 1 meters afstand Høreværn redder hørelsen Ved støjende arbejde er det absolut nødvendigt at bruge høreværn. Hvis du efter vedvarende høj eller efter et højt brag ikke hører noget på det ene eller begge ører, har du fået en høreskade. Hvis det piber og hyler i dit øre, har du været tæt på en høreskade. Holder hyletonen ikke op, har du måske fået tinnitus. En høreskade kan også være en rigtig "sniger". Den kan komme luskende mange år efter, at du har været udsat for høj støj, har hørt meget høj musik eller har været udsat for høje brag. Du er altså ikke sikker, selv om du ikke mærker noget straks. Lydniveauer Støj defineres som al lyd, der irriterer, forstyrrer eller skader. Der er lavet mange undersøgelser over forskellige støjniveauer. Efterfølgende er nogle af disse undersøgelser sammensat i et skema. Skemaet er ikke videnskabeligt men blot en sammenskrivning af det tilgængelige materiale, der bl.a. findes på nettet. Intervallerne stiger med 3 db og det er ikke tilfældigt. 3 db er en fordobling Tid, inden grænseværdien overskrides (uden brug af høreværn) Lydstyrke i decibel Bemærkninger Hvisken 30 db Normal samtale 60 db Kontorlandskab Trafikstøj 80 db Høreværn anbefales 85 db 8 timer Høreværn påbudt Industristøj 88 db 4 timer Motorplæneklipper 91 db 2 timer Båndpudser 94 db 1 time Diamantklinge støjsvag 97 db 30 min. Boremaskine 100 db 15 min. Entreprenørmaskiner 103 db 7½ min. Sprøjtepistol 106 db 4 min. Kædesav 109 db 2 min. Diamantklinge alm. 112 db 1 min. Lufthammer 115 db 30 sek. 118 db 15.sek. 121 db 7½ sek. 124 db 4 sek. Smertegrænse 125 db 4 sek. Smertegrænse Jetfly ved start Skud fra gevær 140 db 165 db af støjen. Hvis én maskine fx støjer 85 db og man så starter endnu én maskine, der støjer 85 db er den samlede støjbelastning 88 db. En stigning på 3 db medfører et fordoblet slid på hørelsen. En undersøgelse viser, at afstanden til lydkilden (maskinen) har meget stor betydning for den tid, man må arbejde. Hvis man fjerner dig blot 3 meter fra maskinen, betyder det op til en tidobling af arbejdstiden. Støjsvage diamantklinger. En uvildig undersøgelse foretaget af et ingeniørfirma viser, at der er rigtig meget at hente ved at bruge støjsvage diamantklinger. Hvis man så samtidig har mulighed for at reducerer klingediameteren fra fx Ø 800 til Ø 600 når man følgende resultat: Diamantklinge Ø 800 (almindelig) på 3 meters afstand. = 107 db. Grænseværdien overskrides efter 1 minuts arbejde. Diamantklinge Ø 600 (støjsvag) på 3 meters afstand. = 96 db. Grænseværdien overskrides efter 38 minutters arbejde. 7

8

9 Øget fokus på PCB i danske bygninger Af Morten Gudmundsson, miljøkonsulent i Dansk Byggeri, foto Ricky John Molloy PCB, eller som det rigtigt hedder Poly Chlorerede Bifenyler, er en samlebetegnelse for 209 stoffer som kemisk set ligner hinanden. PCB har været anvendt i mange forskellige sammenhænge, herhjemme mest kendt fra højspændingsudstyr, fugemasser og termoruder i et endnu ukendt omfang. National handlingsplan Det burde derfor være oplagt med en nærmere undersøgelse af PCB i Danmark. Men det er først efter længere tids pres, ikke mindst fra Dansk Byggeris side, at myndighederne har erkendt dette behov. Både Miljøminister Karen Ellemann og Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen har nu varslet at de vil tage hånd om PCB problematikken ved, at formulere en national handlingsplan for PCB. Arbejdet som skal føre til den national handlingsplan foregår i to arbejdsgrupper med deltagelse af Dansk Byggeri. Dels en arbejdsgruppe hos Miljøstyrelsen for en miljørigtig håndtering af PCB, og dels en arbejdsgruppe Hvis du vil vide mere om korrekt håndtering af PCB: Cirkulært nr. 472 BAR bygge- og anlægs branchevejledning "Håndtering og fjernelse af PCB-holdige bygningsmaterialer" Arbejdstilsynets interne instruks om PCB 19/2007 Morten Gudmundsson er konsulent i Arbejdsmiljø, Dansk Byggeri hos Erhvervs- og byggestyrelsen om et katalog med anbefalinger til håndtering af PCB i bygninger. Begge arbejdsgrupper er kommet i stand efter længere tids direkte påvirkning fra Dansk Byggeri af de to styrelser og af flere folketingspolitikere. Arbejdet i begge grupper forventes afsluttet medio Budskabet til myndighederne fra Dansk Byggeri er klart. For at få styr på PCB må vi have styr på det ved kilden. Derfor er det vigtigt at PCB identificeres så hurtigt som muligt så arbejdet kan planlægges ordentligt. Det nytter ikke at undersøge bygningsaffald for PCB bagefter, så er det for sent. Ved at sikre sig viden om hvor PCB er i en bygning er det muligt at planlægge arbejdet så det er arbejdsmiljømæssigt og miljømæssigt sikkert. PCB i bygninger Det primære problem med PCB set ud fra en materialemæssig vinkel er, at PCB er flygtigt og derfor kan bevæge sig fra et materiale til et andet. Derved kan både vindueskarme af træ samt vægge af beton eller mursten som en PCB-holdig fuge sidder på blive forurenet med PCB. I særligt grelle tilfælde spredes PCB videre til støv og luft i de lokaler fugerne grænser op til hvorved indeklimaet påvirkes. Flere udenlandske undersøgelser viser at personer som opholder sig i PCB forurenede bygninger optager PCB i kroppen. Atter andre undersøgelser viser, at PCB i kroppen på lang sigt kan være sundhedsskadeligt. 9

10 Ingen slam i kloakken Miljø bevist skæring Ved boring og skæring anvendes vand til henholdsvis kølning af værktøjet samt fjernelse af skæreaffaldet. LISSMAC SFA slamfilter renser det beskidte vand til klart vand der kan genanvendes til boring eller skæring. Slammet presses til tørre kager der nemt, hurtigt og billigt kan sendes til genbrug. Til stationær og mobilt brug. Reducering af udgifterne til bortskaffelse af spildevand. Reducering af forbrugsbidrag på vand. Bidrager til miljøbeskyttelse indenfor boring og skæring. Skæring og rengøring i en arbejdsgang LISSMAC LAK kombi sugeren til både våd og tør sug ning. Virker op til 1000mm diamantklinger. Super kraftig slamsuger, så der kan skæres og rengøres i og omkring snittet i en arbejdsgang. LAK kombi sugeren kan bruges alene med gulvsaven. Og skal bruges i forbindelse med SFA slamfilter genanvendelses systemet. S-02206_lissmarc_181x267.indd 1 07/03/

11 Mobil hjælp til arbejdsmiljøet Af Konsulent Evald Zacho, foto Michael Hjuler og Anne Magrethe Antilla Kontaktnummeret til Bam-bus konsulenttjeneste er: Her er Bam-bus i Herlev Byggeriets Arbejdsmiljøbus er en mobil konsulenttjeneste, der er etableret af en række af byggebranchens organisationer i fællesskab. Tjenesten er skruet sammen omkring en samling af dygtige konsulenter med mange års erfaring og stort kendskab til arbejdsmiljøet. Konsulenterne arbejder i alle landsdele, og med deres let-genkendelige arbejdsmiljøbusser tager de på besøg i virksomheder og på byggepladser, hvor de hjælper ledere, arbejdsmiljørepræsentanter og ansatte med at skabe sikre og sunde forhold i byggeriet. Mulighederne for hjælp til virksomheder og medarbejder på byggepladserne er mange: Det kan blandt andet være at vælge de rigtige tekniske hjælpemidler, at planlægge og kontrollere at arbejdet på byggepladsen bliver mere sikket og at indføre arbejdsmiljørigtige arbejdsmetoder. Konsulenterne har stor viden om alt det materiale og alle de vejledninger, der er udarbejdet af blandt andet Branchearbejdsmiljørådet for Bygge & Anlæg for at fremme sikkerheden på byggepladserne. De kan derfor altid henvise til relevant viden. Og konsulenterne har et godt overblik over de uddannelsestilbud, der findes. De ved hvilke kurser der passer til virksomhedens behov. Der kan være mange uafklarede spørgsmål, når man står overfor re- noverings opgaver i eksisterende boliger. Fx kan man i forbindelse med nedbrydning, udskæring, boring mv. komme i berøring med farlige stoffer og materiale som asbest og PCB i fugemasser, overfladebehandling, byggematerialer mv. Stoffer og materiale som gør at arbejdet bliver særlig farligt arbejde og som kræver særlige APV inden arbejdet begynder. Byggeriets Arbejdsmiljøbus kan være behjælpelig med at afdækker problemstillingerne, samt give råd og Bam-bus konsulenterne er klar til at rykke ud vejledning omkring de forholdsregler man skal iagttage i forbindelse med arbejdets udførelse. Det er gratis at få besøg af konsulenterne fra Byggeriets Arbejdsmiljøbus, når virksomheden bare er omfattet af en af overenskomsterne mellem de organisationer, der er tilsluttet konsulenttjenesten. Byggeriets Arbejdsmiljøbus optræder altid neutralt på arbejdspladsen: formålet er at løse arbejdsmiljø udfordringerne uden at det skaber konflikter mellem ledelse og medarbejdere. Byggeriets Arbejdsmiljøbus er etableret af Dansk Byggeri, Forbundet Træ- Industri-Byg (TIB), Fagligt Fælles Forbund (3F), Blik- og Rørarbejderforbundet, Dansk Metal, Dansk El-Forbund og BJMF i København. Desuden er Danske Isoleringsfirmaers Brancheforening (DIB), Dansk Håndværk (tidligere DST) og Kooperationen tilsluttet Byggeriets Arbejdsmiljøbus. 11

12 Medlemsmøder i Ry Tekst og foto Poul Andersen Medlemsmøde i Osted. Temaet var "støj på arbejdspladsen" Brancheforeningen har holdt to medlemsmøder. Den 22. februar var der indbudt til møde på Ry Park Hotel ved Århus og den 3. marts på Osted Kro ved Roskilde. I Ry var fremmødet desværre lidt skuffende, men i Osted var der et fremmøde på 16. Temaet var det samme på begge møderne. Testgruppen, der har arbejdet med et oplæg til certificeringsordningen siden generalforsamlingen sidste år, har nu et produkt, som gruppen mener, kan danne grundlag for den egentlige certificering og efterfølgende kontrolordning. Klaus Ising, direktør i Byggeriets Kvalitetskontrol, som har bistået testgruppen undervejs, orienterede om de fordele, der er ved en certificering og om de konsekvenser det kan have, hvis den enkelte virksomhed ikke efterlever de regler, de selv har opstillet. Den umiddelbare reaktion fra tilhørerne var nok, at man frygter for meget administration og at det kan blive svært at lave et tjekskema, der skal kunne dække både spjæld-arbejde, hvor samme montør kan have flere småjob på én dag og de opgaver, der strækker sig over flere måneder. Testgruppen har gjort sig mange overvejelser på netop dette tjekskema, som er en vigtig del af certificeringen, idet arbejdet jo skal kunne dokumenteres. Det har været vigtigt at få et tjekskema, som hurtigt kan klares i form af afkrydsning, så det kan undgås at skrive for meget. Certificering kræver skriftelighed, og det er nok den væsentlige forskel i forhold til hverdagen i dag. Overvejelserne om hvordan man skal gribe arbejdet an og de forberedelser der kræves, før man giver sig til at bore et hul i en andens ejendom er ikke anderledes end i dag. Det er kravet til skriftlig dokumentation, der gør en forskel. BAMBUS På begge møderne var Byggeriets Arbejdsmiljøbus (BAMBUS) repræsenteret med en konsulent. I Ry deltog Evald Zacho og i Osted Niels Erik Danielsen. Begge steder var temaet støj, tunge løft og ergonomi. Begge konsulenter holdt et godt indlæg om vigtigheden af at beskytte sin hørelse mod skader, som ofte bliver varige med store gener til 12

13 og Osted Konsulent Niels Erik Danielsen BAM-BUS fortæller om arbejdsmiljø følge. Der var gode forslag til brug af tekniske hjælpemidler for at beskytte sig mod tunge løft. BAMBUS s konsulenter var godt forberedte og fremstod som meget kompetente og objektive. BAMBUS tilskrives en fremtidig rolle på byggepladserne. I modsætning til de aktører, byggepladspatrulje og Arbejdstilsynet, som mange har et anstrengt forhold til, er BAMBUS helt anderledes i deres fremtoning. BAMBUS er indstillet på at optræde objektivt og informerende, og de kan endog bistå med at fremføre urimeligheder overfor bygherrer eller hovedentreprenører. BAMBUS kan man udmærket rådføre sig med. Læs mere om BAMBUS andetsteds i Snitfladen. Der lyttes til orientering fra Klaus Ising om certificering 13

14 Generalforsamling 2011 Jeanette takker forretningsfører Poul Andersen for indsatsen Jeanette takker Hans-Jørn for hans mange års indsats i bestyrelsen Svogerslev Kro ved Roskilde dannede ramme om generalforsamlingen i Diamantentreprenørernes Brancheforening 2011, hvor næsten 70 % af de stemmeberettige var mødt op. Formanden for Diamantentreprenørernes Brancheforening Jeanette Brandt startede sin beretning med at sige, at de lidt vage forventninger hun sidste år havde til året 2010 desværre havde vist sig at være en svag underdrivelse har været et sindssygt hårdt år for branchen. Dårlig økonomi og konkurser blev næsten en hverdagsting. For Diamantentreprenørernes Brancheforening har det konkret betydet, at to bestyrelsesmedlemmer, grundet konkurs, har måttet forlade bestyrelsen. Formanden sagde videre i sin beretning, at branchen i fremtiden bliver nødt til at indrette sig på, at viden og arbejdskraft bevæger sig frit over landegrænser. Hun mener at branchen vil gøre klogt i at trædes lidt på bremsen, når der i fremtiden skal forhandles løn, idet de danske lønninger de sidste 14 år er steget mere end i udlandet. Jeanette Brandt sagde, at branchen skal sikre, at der er sammenhæng mellem pris og kvalitet, og sikre at effektivitet og konkurrenceevne er i top. Ellers kan vi blive konkurreret ud af vores eget hjemmemarked, siger hun, og fortsætter: Derfor skal vi satse benhårdt på kvalitet, kompetencer og dokumentation og her falder vores branchecertificering ned i vores turban som en stor, frisk appelsin, fastslår hun. Certificeringen følger tidsplanen og er nu klar til at blive testet i nogle virksomheder, og når der er foretaget en finpudsning, lover formanden, at der vil blive iværksat en reklamekampagne overfor branchens kundegrundlag. I forbindelse med en certificering er det en naturlig følge, at der også er styr på medarbejdernes udannelse. Bran- Kaj Andersen var dirigent på generalforsamlingen cheforeningen undersøger i øjeblikket mulighederne for at lave en egentlig kontraktuddannelse, som hun håber kan være på plads inden for de næste år. En selvstændig uddannelse vil give anerkendelse hos alle samarbejdsparter fastslår hun. Det er formandens håb, at certificering og mere uddannelse i fremtiden vil kunne føre til at diamantskæring og boring fremadrettet vil kunne udbydes som selvstændige entrepriser, som igen vil kunne føre til større indflydelse på arbejdsprocesserne. Formanden, Jeanette Brandt, aflægger beretning 14

15 i Diamantentreprenørernes Brancheforening Udsnit af forsamlingen Nyvalg til bestyrelsen Torben Nielsen er nyt medlem af bestyrelsen Raymond Pedersen er ny suppleant til bestyrelsen Diamantentreprenørernes Brancheforening måtte i 2010 gøre brug af begge sine suppleanter til bestyrelsen, idet man både i øst og vest måtte sige farvel til et bestyrelsesmedlem pga. konkurs. I vest måtte Jan Hansen, der til dagligt er afdelingsleder hos Hansson og Knudsen A/S i Odense, træde til. Sidste år sagde han ja til at fortsætte i bestyrelsen. I øst måtte Henning Hansen, der er ejer af Slagelse Diamanten Aps ved Slagelse træde til. Han var på valg i år og blev genvalgt. Foreningens næstformand, og bestyrelsesmedlem siden 2002, Hans-Jørn Thomsen, tidligere afdelingsleder hos Ambercon A/S i Støvring, ønskede at trække sig fra bestyrelsen og overgå til pensionisttilværelsen. I hans sted valgtes Torben Nielsen, direktør i Carl Nielsens Haderslev ApS i Haderslev. Som ny suppleant for vest valgtes Raymond Pedersen, Nordjyllands Diamantboring & Skæring ApS, Nørresundby. Ny suppleant for øst blev Michael Niemann, Michael Niemann Diamantboring og Liftudlejning, Ringsted. 15

16 Ny Husqvarna K 760 et godt valg Ingen anden kapsav i verden er så fyldt med gode kvaliteter, som øger effektiviteten og reducerer den miljømæssige belastning, som den nye Husqvarna kapsav K 760. Den har det nye Active Air Filtration som gør K 760 i stand til at arbejde 1 år uden filterskift. Den har et vægt/ ydelsesforhold i en klasse for sig. Op til 75 % lavere emissioner og 20 % lavere brænd stofforbrug takket være den nye X-Torq motor. Startermekanismen på den nye K 760 er beskyttet mod støv og skæreslam. Den er let at håndtere med få vibrationer, hvilket gør brugeren i stand til at arbejde uden at blive unødig træt. Den nye K 760 er en videreudvikling af den populære K 750. Der er derfor indbygget mere erfaring og viden i den, end i nogen anden kapsav på markedet. MINDRE MILJØPÅVIRKNING MED X-TORQ Hvis alle kapsave var udrustet med X-Torq motor teknologi: Reducering af CO 2 udslip med ca tons årligt Reducering af 2-takts brændstof med ca. 19 millioner liter årligt Beregnet på, at der findes ca benzindrevne kapsave på verdensmarkedet, hvor af halvdelen beregnes til at have konventionelle benzinmotorer. X-Torq indebærer en reducering af CO 2 udslippet med 36 kg pr. maskine og et mindsket benzinforbrug på 51 liter pr. maskine om året. Husqvarna K cm³, 3,7 kw, klingediameter 300 / 350 mm. HUSQVARNA CONSTRUCTION PRODUCTS Copyright 2010 Husqvarna AB (publ). All rights reserved. 16

17 Diamanter Poul Andersen Jeg er flere gange blevet opfordret til at forklare, hvorfor det lige nøjagtigt er diamanter, der bruges til skæring og boring i beton og lignende hårde materialer. Af frygt for at udstille mit eget manglende kendskab til emnet, har jeg hidtil undladt at uddybe emnet. På den anden side er det jo en glimrende lejlighed til at give den interesserede læser indblik i vores udmærkede kursusmateriale, så efterfølgende bringes uddrag af kursusmaterialet for Diamantværktøjer for bygge og anlæg, Diamantværktøjer grundlæggende: Lektion 1 - Diamanter En diamant er et kemisk rent kulstof. Det er det hårdeste kendte stof. Der findes tabeller, der synliggør, hvor hård en diamant er. En diamant er 150 gange hårdere end nummer 9 på skalaen korund. Diamant smelter først ved 3700 grader Celsius og udvider sig faktisk ikke ved opvarmning. Mohs hårheds tabel Talk 1 Gips 2 Kalkspat 3 Kalksten 4 Apatit 5 Feldspat 6 Kvarts 7 Topas 8 Korund 9 Diamant 10 Diamanters opståen For 120 millioner år siden har kulstof i mere end 120 km dybde blevet udsat for et kolossalt tryk (70 tons/ cm2) og høj varme ( grader C). Dette førte til en krystallisering og skabelsen af diamanter. Vulkansk aktivitet førte siden hen stenene til overfladen. Diamanter kan i dag findes i inaktive vulkaner eller i flodsenge, hvor vandet har ført med sig fra vulkanen. Der findes i dag vulkaner i lande som Brasilien, Sydamerika, Namibia, Ghana, Sierra Leone, Venezula, Rusland og Australien. Oftest er det kun rentabelt at bryde diamanter, hvis man får et udbytte på 0,5 karat pr. tons klippe. En karat er 0,5 gram. Industridiamanter er urene diamanter, som ikke egner sig til smykkebrug. Den største del af disse diamanter sorteres efter strøelse og går herefter igennem forskellige processer, der giver små diamanter ønsket størrelse. Herefter kan de anvendes til værktøj for mange forskellige brancher fx natursten, entreprenør, keramik, glas, metal og offshore industrien. Syntetiske diamanter I århundrede har man forsøgt at efterligne naturens diamanter ad kunstig vej: det lykkedes første gang i Svenske ASEA og Amerikanske General Elektrisk var blandt de første, som kunne kontrollere tryk og temperatur. Det skal op til atmosfæres tryk og en temperatur på grader Celsius. Det var egentligt meningen at man skulle fremstille diamanter til smykkeindustrien, men omkostningerne ved at opretholde dette kolossale tryk i over 50 timer for at fremstille 1 karat smykkesten gjorde, at det ikke var attraktivt, da prisen bliver over 10 gange så høj som naturdiamanter. Derimod kunne man anvende den industrielt, da kravene hertil ikke går på udseende. Der produceres i dag over 70 millioner karat industri diamanter. Diamanter som boreværktøj blev første gang anvendt i 1864, da den franske ingeniør konstruerede et diamantbor til boring af den 13 km lange Cenis Tunnel i Alperne. Til diamantværktøj anvendes der næsten udelukkende syntetisk fremstillet diamanter, som produceres flere steder i verden med en svingende kvalitet. Kvaliteten vejes i vægtfylde samt formen på de enkelte diamanter. Jo større vægtfylde des større hårdhed. Dog er det ikke altid ubetinget bedst med diamanter med høj massefylde. Hvis der fx skal skæres i tegl eller andet blødt materiale, er det ikke tilrådeligt at anvende de dyre høj kvalitets diamanter, da en diamant med mindre hårdhed vil være bedre velegnet. Hårhed af slibemateriale og mineraler Hårdheden af mineraler ifølge MOHS beskriver kun forskellen i hårdhed. Den reelle (proportionelle) forskel måles vha. hårdhedsskalaen KNOPP. Diamant er 10 gange hårdere end quarts det hårdeste tilslagsmateriale i beton Diamant er det bedste materiale til bearbejdning af mineralske materialer Diamant er det hårdeste materiale på jorden Diamant har en bedre varmeledningsevne end kobber. 17

18 Jeg skulle have været diamantborer Åh jeg skulle have været diamantborer Pludselig kan jeg se det Jeg skulle have været diamantborer Diamantentreprenørernes Greatest hit Jeg ville stå der med styrepulten og bestemmer over maskinen på væggen når den kravler op og skærer sine dybe snit Eller som den perfekte rundviser på byggepladsen ville jeg gå ved siden af bygherren Iklædt mit arbejdstøj med navn på og de mange lommer Og jeg ville gå rank og rolig som en rutineret rotte. Og jeg ville hygge om bygherren Jeg ville fortælle ham opmuntrende nyt om diamantklinger Jeg ville have radioen gående hele dagen Og måske en termokande Jeg ville give ham råd og tips om hvor der skulle være vindueshuller og om alle de bygninger, jeg tidligere havde skåret hul i Og hvor han kan se dem Jeg ville anbefale ham andre ændringer Andre steder jeg kunne skære hul Andre steder jeg kunne bore Bore huller som en bedre tandlæge Jeg ville stille forslag til hans byggeri Og måske give ham nogle gode tips De uorganiserede ville jeg belære om deres tåbelighed Jeg ville hjælpe dem til at blive medlem af brancheforeningen Jeg ville forklare, at det ville løse alle deres problemer Jeg ville forklare om deres risiko ved at være uorganiserede Fra spiritus til skilsmisser fra stress til schizofreni Men jeg ville være medfølende Og jeg ville prøve på ikke at være bedrevidende Og jeg ville være en ren djævel til diamantskæring Jeg ville exaetly vide hvordan og hvornår - jeg kunne lade de store klodser falde ud ved egen kraft og hvornår en mere værdig facade var påkrævet så klodserne blev nænsomt nedtaget og hensat på et anvist sted for sund fornuft skifter lov fra byggeplads til byggeplads Jeg ville kalkulere mit arbejde undervejs som i et skakspil jeg ville lægge min taktik som en 6-dags rytter i feltet før hver eneste byggeplads jeg ville kende alle genveje og smuthuller jeg ville håndtere vægsaven som min egen hånd jeg ville nøjagtigt undgå at overskære de rør, der befandt sig i væggen jeg ville more mig over de andres fortvivlede forsøg på det samme og til enhver tid kende deres problemer Og jeg ville ikke tøve med at kritisere deres arbejde Jeg ville højt og underholdende kommentere det mens jeg selv nonchalant og perfekt med én finger på styrepulten skar vægge op og vægge ned i alle bygninger i al slags vejr på alle tidspunkter i døgnet og for alle mulige mennesker i alle aldre køn og slags rige folk glade folk gale folk drukne folk druknende folk dødende folk fødende folk Og jeg ville smile til dem alle sammen og indrømme at det var for galt at det var strenge tider for byggeriet men at det jo nok alligevel gik så længe man ikke mistede humøret Og en gang imellem måske en gang om måneden ville jeg være gloomy og nedstirrende og sort og skumlende og misantropisk og månesyg og mistænksom og se ud som om jeg ventede at alle ville slå mig ned bag fra eller i det mindste løbe fra regningen Dén dag ville jeg råbe og skrige sjofelheder og skældsord mod alle de andre på byggepladsen Og den dag ville jeg kun le indvendigt Og morgenen efter ville jeg på ny og mindst en måned frem være den samme goé gamle almindeligt afholdte diamantentreprenør og de ville alle være venlige imod mig Åh jeg kan næsten ikke vente! I mit næste liv vil jeg være diamantentreprenør På generalforsamlingen havde brancheforeningens forretningsfører, Poul Andersen til lejligheden omskrevet et kendt digt af Dan Turrel, som han fremførte. Opfordringen til at bringe det i bladet begrundes med, at var ønskeligt, hvis vi alle kunne være stolt af vores fag Radio på arbejdspladsen Af Poul Andersen Der findes snart ikke en arbejdsplads, uden at der kører en radio. Der er jo ingen mening i at lave tiltag med mere støjsvage maskiner, hvis det samlede lydniveau bibeholdes på grund af en radio. Det bliver også mere almindeligt at bruge høreværn med indbygget radio, men det tilrådes at være yderst forsigtigt med at skrue op for musikken. Også her afhænger risikoen nemlig af, hvor højt man spiller, og i hvor lang tid man lytter dagligt. Den største fare for at få en støjskade er måske de mp3 afspillere, der kan spille over 100 db. Det kan man kun tåle at lytte til i 15 minutter om dagen. Flere undersøgelser peger på, at 5 til 10 % af de unge får høreskader, fordi de skruer for højt op og lytter for længe til musikken. 18

19 Vandreblokken i Ry Tekst og foto Poul Andersen I forbindelse brancheforeningens medlemsmødet i RY blev redaktøren opfordret til at kigge ned på havnen, og se på Vandreblokken. Opfordringen blev naturligvis fulgt, og som det ses på disse billeder var det en særlig oplevelse. Vandreblokken, som blev afsløret af borgmester Ib Madsen den 5. maj 1990, er tildannet af kunstneren Oluf Løvstad, Laven. Den er en gave fra Ry Håndværker- og Borgerforening i anledning af 95-året for foreningens stiftelse. Den ca. 7 tons tunge stenskulptur består af en vandreblok med en mælkehvid kalot af kvartssten. Skulpturen symboliserer istiden, hvor konturerne af Søhøjlandets bakker, dale, dybe søer og åløb formedes af de landskabsdannende kræfter i isens og vandets bevægelser. Vandreblokken er bragt til Søhøjlandet af indlandsisen fra Norge eller Sverige. Den er et stykke af grundfjeldet, som indefrosset i ismasserne er "vandret" over den dybfrosne Kattegat og efterladt, hvor isen smeltede. Kvartsstenen, der symboliserer de smeltede ismasser, er hentet i Sverige. Kunstneren har personificeret vandreblokken som en mand. Derfor er han iklædt svære støvler og slængkappe, der beskyttende smyger sig om hans krop. Kappen viger for den barske nordenvind og for føddernes bevægelse og skridt. 19

20 En svensker blev ny europamester i diamantskærimg boring Af Poul Andersen, pfan@os.dk, foto Tyrolit I 2009 var det Kim Guldbæk fra Nordjysk Diamantboring & Skæring, der vandt europamesterskabene i "Tyrolit Cutting Pro Konkurrence". konkurrence. Europamesterskaberne blev holdt i Innsbruck den 27. januar. Der deltog i år 16 deltagere fra 14 nationer. Efter at det hele var sat i gang af den kendte tyske studievært, Charlotte Engelhardt kunne Joakim Lenander fra Sverige udråbes som årets europamestre. Der var da kæmpet i skæring, kerneboring og håndholdt skæring i tre timer. Til glæde for 700 besøgende fra hele verden, var der underholdning på højeste niveau med en fantastisk atmosfære, spektakulært show, live bands og et sofistikeret lysshow. Deltagerne har allerede sat hinanden stævne igen i 2012, hvor hele showet og konkurrencen gentages igen med Tyrolit som arrangør Tyrolit er en af de største producenter i verden af værktøjer og maskiner til slibning, savning og boring, bygge-og anlægssektoren. Denne familie-ejede virksomheder indgår i Swarovski koncernen med hovedsæde i Schwaz, Østrig, og beskæftiger lige over 4100 medarbejdere i hele verden. Bedste dansker blev i år Steen Jensen med en 7. plads. Kim Guldbæk, som vandt sidste år, måtte i år nøjes med en 10. plads PER S DIAMANTVÆRKTØJ HOVEDAGENT FOR TYROLIT PER S DIAMANTVÆRKTØJ SÆLGER OG SERVICERER TYROLIT Fra og med d. 1. april 2011 er Per s diamantværktøj hovedagent for Tyrolit i Danmark. Vi sælger og servicerer hele Tyrolits sortiment af maskiner og værtøj for skæring og boring, og vores Tyrolitekspert Per Jessen forsætter hos den nye agent og står gerne til din tjeneste. For mere information, kontakt venligst konsulent Per Jessen på tlf V/ Per Mørch Nielsen Per s Diamantværktøj, krakesvej 118, 8660 Skanderborg, Tlf.:

21 Hilti s TE 3000-AVR mejselhammer er det første el-værktøj med samme styrke som en lufthammer Søren Pedersen, foto Hilti arkiv TE 3000-AVR Mejselhammer har et vibrationsniveau på >7 m/s2 som giver en daglig produktion der er den højeste i kg klassen. Med 2070 watt SR motoren, gør mejselhammeren kort proces ved nedbrydning på vandrette flader. Dens slagenergi på 68 joule og 860 slag pr. minut, matcher den tilsvarende lufthamre som kræver en tung luft-kompressor, her behøves bare 230 v strøm tilslutning. Motor, med lang levetid Kernen i værktøjet er en pneumatisk hammer mekanisme, drevet af en SR motor uden kul. Den elektronisk kontrollerede SR motor har ingen rotorvindinger og kommutator. TE 3000-AVR er har et kølesystem og tre forseglede smørekamre for at holde støv adskilt fra de indre dele af værktøjet. Værktøjets SR motor leverer konstant ydelse, også når der opstår fald i forsyningsspændingen. Mejselhammers symmetriske form og nye designede håndtag giver et godt greb om værktøjet. Det glasfiber forstærkede motorhus er bygget til at modstå hårdhændet behandling. Selvskærpende polygon mejsler Hilti s nye HEX 28 polygon mejsler giver bedre ydeevne, bevarelse af skarphed, arbejdskomfort og levetid. Mejslernes spidser er selvskærpende. Service Som med alle Hilti værktøjer, kommer TE 3000-AVR også med Hilti Lifetime Service, som er i hele produktets levetid - gratis. De første to år fra købsdatoen - omfatter reparation eller udskiftning af defekte dele (selv dele der er udsat for slidtage!) og gratis afhentning og levering efter reparation. Hilti fortsætter med at bevise kvaliteten af sine produkter ved at fastsætte en reparationsomkostningsgrænse - for hele produktets levetid. TE 3000-AVR lanceres i foråret Brug af støjdæmpende klinger til diamantskæring har været diskuteret af brugerne i mange år. Argumenterne for og imod er ivrigt blevet debatteret og er mere eller mindre underbygget. I følge Arbejdstilsynet er det leverandørens forpligtigelse at begrænse støjen fra Støjdæmpet værktøj maskiner mest muligt - det gælder naturligvis også for klinger. AO A/S forhandler en klinge ved navn, Zenesis Silent, som er en ny serie støjreducerende diamantklinge. En ny teknologi, hvor det traditionelle kobberblad mellem klingens ydre dele er erstattet af et højteknologisk kompositmateriale, giver umiddelbare fordele: Både støj, vibrationer og omkostninger er reduceret og den er billigere end de traditionelle støjreducerende klinger. Kompositmaterialet imellem klingernes ydre dele absorberer lyden og giver reduktion med 18,7 db. Især på de mindre håndholdte maskiner giver det forbedret arbejdsmiljø og mindre støjgener på arbejdspladsen. Diamanterne er monteret i sekmentet på en måde, hvor et system af diamanter i små trekanter betyder, at der altid vil være diamanter i indgreb. metoden sikrer en længere levetid og skærehastighed øget med 38 %, uden at klingens levetid nedsættes. På trods af brug af det højteknologiske kompositmateriale, er klingen billigere end traditionelle klinger, hvor der er brugt en mellemliggende kobberplade. Med AO s Silent klinger får du altså mindre støj og vibrationer, du sparer penge og med en øget skærehastighed mener AO, at du kan få tidligt fyraften. TYROLIT og Per's Diamantværktøj i Skanderborg har indledt et samarbejde TYROLIT A/S starter fra 1. april 2011 et samarbejde med Per's Diamantværktøj i Skanderborg. Samarbejdet indebærer at Per's Diamantværktøj bliver hovedagent for Tyrolits Byggedivision og kommer til at sælge- og servicere alle Tyrolits maskiner og værktøj for skæring og hulboring i beton. Tyrolits sælger og specialist i diamantværktøj, Per Jessen overgår til ansættelse hos Per's Diamantværktøj. Service og support fra Tyrolit central nordisk organisation fortsætter. Mika Hämäläinen, Tyrolits salgschef i Danmark, håber at samarbejdet bliver godt modtaget, og til gavn for kunderne, at hele salgsorganisationen bliver optimeret. Tyrolit Koncernen er en af verdens førende, af produkter til slibning og skæring og boring i stål og beton. Med 4600 ansatte og med mere end 50 produktionssteder og salgskontorer verden over, vil Tyrolit fortsat stå for tradition, innovation og kvalitet. Per's Diamantværktøj ApS er et specialfirma, der er leverer næsten alt til boring, skæring og slibning i næsten alle typer materialer. Firmaets målsætning er at sætter service, kundepleje, troværdighed og hurtig levering højt. 21

22 Din annonce i medlemsbladet Annonceformater og priser: Størrelse Mål, H X B Pris Hel side, til kant H: 297 X B: 210 mm Hel side H: 267 X B: 181 mm Halv side H: 130 X B: 181 mm Kvart side H: 130 X B: 87 mm Kontakt: Poul Andersen, pfan@os.dk Annoncemateriale modtages på mail, cd eller dvd, som færdigt trykklart materiale på dib@danskbyggeri. dk eller til: Dansk Byggeri, Ditte Brøndum, Nørre Voldgade 106, postboks 2125, 1015 København K. Hvis materialet ikke er trykklart, sætter Dansk Byggeris layouter annoncen op til tryk. Det koster 700 kr. i timen. ekskl moms. Materiale i Microsoft Publisher og Powerpoint, modtages ikke. Materiale der skal sættes op af layouteren leveres sådan: tekster i word og billeder i orginalt grafisk format. Billederne skal ikke være indsat i word. Hjemmesider på nettet som kan anbefales IACDS. International diamantentreprenør-organisation EDA. Europædisk demoliseringsorganisation CSDA. Amerikansk diamantorganisation UK Drilling & Sawing Association. Storbritanien Diamantorganisation Fachverband Bohren und Sägen. Tyske diamantentreprenører HIB. Svenske Håltagerorganisation Sveriges Byggindustri. Organisation for Sveriges bygg& anläggare SSDL. Sveriges Slibe & Diamantværktøjsleverandører Forening Batimat. Frankrigs største byggemesse TYROLIT TGD TEKNOLOGI NYT DIAMANTVÆRKTØJ TIL PROFESSIONELLE BRUGERE Konstant høj ydelse: på grund af optimal placering af diamanterne Effektivt: hurtigere værktøj giver kortere arbejdstid. Økonomisk: reduceret maskinbelastning giver lavere værktøjs- og serviceomkostninger A Company within the SWAROVSKI Group 22

23 Diamantentreprenørernes Brancheforening Medlemsliste og leverandørliste, 2011 Medlemmer Ambercon A/S Juelstrupparken Støvring Alt Diamant A/S Marielundvej 32C 2730 Herlev Brandt Diamant A/S Afd. Guldalderen Hedehusene Brandt Diamant Jylland ApS Dalgårdsvej 1B 8220 Brabrand Brandt Diamant A/S Falster afd. Alstrup Strandvej 2B 4840 Nørre Alslev B.S. Diamant-Teknik ApS Hedevej Gørlev Sj. Brandt Diamant Diamant A/S Præstevej 24, Postbox Ringsted post@brandtdiamant.dk Broholm Diamant A/S St. Valbyvej 229, Gundsølille 4000 Roskilde jep@broholm.dk Carl Nielsen Haderslev ApS Åbenråvej Haderslev tn@cnaps.dk Dansk Dia-Bor A/S Søren Nymarksvej Højbjerg diabor@pbtas.dk Diamant-Team ApS Holmensvej 20A 3600 Frederikssund calix@calix.dk Fa. Karen Herbst Lynge Byvej Sorø karenhe@tiscali.dk Hans Storm A/S Ellehaven Tommerup Info@hansstorm.dk Hans Jørgensen & Søn Entreprenør A/S Sivmosevænget Odense S. Hansson & Knudsen A/S Cikorievej Odense SØ jan@hansson-knudsen.dk Herlev Diamanten ApS Bredekæret Roskilde ifm@sport.tdcadsl.dk Höyer Diamant Parkagervej Gadstrup parkagervej3@hastrupby.dk Jan & Co. ApS Langdyssevej 13 Gundsømagle 4000 Roskilde Kaj Bech A/S Mads Bjerres Vej Holstebro kb@kajbech.dk Kjæhr & Trillingsgaard A/S Egtvedvej Kolding ktas@k-tas.dk K. Weis A/S Tjelevej Herning mail@kweis.dk Michael Niemann Diamantboring og Liftudlejning Bøllingsvej Ringsted post@m-niemann.dk Odense Diamantskæring Pro Diamant Skæring ApS Cikorievej 86 Yderholmen Odense SØ 2750 Ballerup ods@odensediamantskaering.dk jeppe@prodiamant.dk Midtjyllands Diamantskæring ApS Lene Haus Vej Ikast henrik@mjds.dk Runge Service Færgevej Frederikssund thomas@rungeservice.dk Nordjysk Diamantboring & Skæring ApS Krabbesholmvej Nørresundby nordjyskdiamant@stofanet.dk Slagelse Diamanten ApS Hyllerupvej Slagelse diamanten2000@mail.dk Trekantens Diamantskæring ApS Venusvej Kolding trekantensbeton@mail.tele.dk Leverandører A&O Johansen A/S Rørvang Albertslund hre@ao.dk TOTAL Diamanten ApS Guldalderen Hedehusene nh@totaldiamanten.dk Diatool ApS Lundvej Horsens diatool@mail.dk Unik Diamant ApS Emilsvej 35, Udlejreparken 3650 Ølstykke unikdiamant@mail.dk Hellco Tools ApS Salbjergvej Havdrup mail@hellco.dk AagaardGruppen A/S Sjællandsgade Vejle jaa@aagaardgruppen.dk Diamantentreprenørernes forskellige opgaver Hilti Danmark A/S Stamholmen Hvidovre soren.pedersen@hilti.com Husqvarna Construction Products Danmark A/S Birkerød Kongevej 25A 3460 Birkerød benny@berkowitz@husqvarna.dk Schmeltz ApS Rypevej Langå jim@schmeltz.net Tyrolit A/S Broenge Ishøj tyrolit-dk@tyrolit.com Aalborg Diamantværktøj Forårsvej 56A, Øster Sundby 9220 Aalborg Øst fo@aalborg-diamant.dk 23

24 Der er desværre andre end dig, der har det nødvendige værktøj Når du og dine medarbejdere har fyraften, starter arbejdsdagen for en anden kategori af håndværkere, nemlig indbrudstyvene, som ikke mindst er på jagt efter materialer, maskiner og værktøj. Du kan ikke forsikre dig mod tyveri men vi kan forsikre dig mod tab I Byggeriets Forsikringsservice laver vi ikke andet end at forsikre håndværkere og virksomheder med tilknytning til byggebranchen. Derfor kender vi om nogen vilkårene og ved, hvilke forsikringer en håndværksvirksomhed har brug for. Men vi ved også, hvad den kan undvære. Byggeriets forsikringsservice giver dig unikke fordele: Dækker ved tyveri af dit værktøj fra dine eller medarbejdernes biler Dækker ved tyveri af dit værktøj fra aflåste kassetrailere Dækker ved tyveri af materialer under åben himmel Byggeriets forsikringsservice Andre selskaber Derfor er vi heller ikke bange for at give dig garanti for, at du altid er dækket bedst muligt, når du er forsikret hos os. Fx når det gælder indbrud og tyveri. Tæl til tyve og ring og aftal et møde med en af vore konsulenter. Fordi vi kender din hverdag Nørre Voldgade København K Postadresse: Postboks København K Tlf.: fax:

25 Eksamensbevis som diamantmontør er indenfor rækkevidde Jesper Juul Sørensen fortalte på generalforsamlingen om kontraktuddannelsen Tekst og foto Poul Andersen På generalforsamlingen 2011 på Svogerslev Kro fortalte uddannelseschef Jesper Juul Sørensen om mulighederne for at lave en egentlig faglig uddannelse for diamantentreprenørerne. "Der kan mellem Dansk Byggeri og 3F aftales en kontraktuddannelse," sagde han. Siden 2004 har Diamantentreprenørerne kunne tilbydes en række kurser, der er godkendt i Undervisningsministeriet. Kurserne er bredt sammensat, så de giver færdigheder i at håndtere de maskiner, der anvender diamantværktøjer. Kurserne blev i starten afviklet på AMU-Nordjylland, hvor de også er udviklet. Trods det, at kursusmaterialet er virkeligt godt, blev det aldrig en succes. Et kritikpunkt var, at det var uhensigtsmæssigt at holde kurserne i Aalborg, når de fleste kursister kom fra Sjælland. For at imødekomme den kritik gennemgik vi i samarbejde med euc-nvs, det tidligere AMU-Center i Audebo hele kursuskonceptet og tilpassede det i højere grad branchens krav, og henlagde også kurserne til Audebo. I samme forbindelse blev der yderligere aftalt en række andre meget relevante kurser. Det må konstateres, at kurserne stadig ikke bruges særligt meget. På generalforsamlingen i 2009 blev der igen peget på, at vi skulle optimere uddannelsen. Ved et møde i Dansk Byggeri med direktør Michael H. Nielsen og direktør Niels Nielsen forelagde vi dem dette dilemma. De pegede på, at en kontraktuddannelse måske kunne være en løsning. Samtidig påpegede de, at vi jo som sektion har mulighed for at benytte os af de relevante afdelingers specialister. På dette års generalforsamling havde vi derfor fået uddannelseschef Jesper Juul Sørensen til at forklare om kontraktuddannelser, som flere fag allerede har udviklet og aftalt. I modsætning til en erhvervsuddannelse, som ligger under undervisningsministeriet, er en kontraktuddannelse et uddannelsesforløb, der er aftalt mellem arbejdstagernes organisation og arbejdsgivernes organisation. Det vil i vores tilfælde være 3F, Fagligt Fælles Forbund og Dansk Byggeri. Uddannelsens opdeles i nogle skoleforløb og praktiktid. Længden på uddannelsen og de færdigheder der skal læres og senere aflægges eksamen i, aftales suverænt mellem parterne. Der skal laves en kontrakt, og der skal udbetales løn efter overenskomsten. Det kan aftales, at erfarne medarbejdere også kan indstille sig til at aflægge en prøve og få eksamensbevis. I den komne tid vil der blive arbejdet videre med uddannelser. Denne form for uddannelse er allerede aftalt i andre fag, fx stilladsmontøruddannelsen, Nedriveruddannelsen, Kabelog ledningsnetuddannelsen og andre. Kurser EUC Nordvestsjælland og Diamantentreprenørernes Brancheforening har sammensat en kursusrække, som retter sig specielt mod medarbejdere i diamantentreprenør-branchen. EPOXY Fugeskum, 2 dage Varmt arbejde ude, 1 dag Gnistkursus. Varmt arbejde inde, 1 dag Rulle-bukkestillads, 1 dag Vejen som arbejdsplads, 2 dage Vejen som arbejdsplads ajourføring, 1 dag Faldsikring, 1 dag Anhugning på byggepladsen, 3 dage Derudover vil udbydes følgende kurser efter behov. Kursus 1: - Håndholdt diamantboring og skæring, 4,6 dage - Rullestillads. Anvendelse og sikkerhed, 1 dag. Kursus 2: - Vægskæring med diamantværktøj, 3 dage - Arbejdsmiljø, sikkerhed og sundhed, 2 dage Kursus 3: - Vejen som arbejdsplads, 2 dage (ajourføring som 1-dags kursus) - Diamantværktøj. Gulv og vejbaneskæring, 3 dage Kursus 4: - Wireskæring med diamantværktøj, 2 dage - Gnist-kursus (brandforanstaltninger ved gnistproducerende værktøj), 1 dag Anvendelse af faldsikringsudstyr, 1 dag Kursus 5: Anhugning deponering og bortskaffelse af byggeaffald, 3 dage Epoxy (fugeskum-kursus), 1 dag siden nytår er man lovmæssigt forpligtet til at tilmelde sig via efteruddannelse.dk Det er både lettere at finde kurser og lettere at tilmelde sig