Femte finanslovssucces

Transkript

1 NR. 6. DECEMBER ÅRGANG Dansk Folkeparti nu i 85 procent af alle kommuner og i alle fem regionsråd Femte finanslovssucces Forhandlingstrioen fik hjerte- og mærkesager igennem

2 leder Jyllands- Posten tog et modigt men rigtigt og nødvendigt skridt, da avisen bragte 12 tegneres bud på, hvordan Muhammed mon så ud. Frihed frem for fine følelser Den sidste dag i september havnede Morgenavisen Jyllands-Posten i et gevaldigt uvejr, da avisen på forsiden, og inde i avisen, bragte 12 danske tegneres bud på, hvordan profeten Muhammed mon så ud. Det gjorde avisen som led i sin redaktionelle dækning af, hvor meget selvcensur vi i Danmark bør tillade, fordi nogle muslimer mener, at Koranens forbud mod at afbilde Muhammed skal tages så lodret bogstaveligt, at alle har værsgo rette sig efter den hellige bogs bud. Det var et fint, redaktionelt indslag i debatten - som for 20 år siden næppe ville have vakt den mindste opmærksomhed i et Danmark med en rig og glad debattradition. Men i skrivende stund, to måneder senere, er debatten ikke forstummet, men snarere tiltaget i styrke, fordi en hær af muslimske landes repræsentanter i Danmark har fået den besynderlige idé at klage til statsministeren over den danske ytringsfrihed. På den første dag i december har det islamistiske parti i Parkistan, Jamaat-e- Islami, som har magt og indflydelse i flere af landets provinser, udlovet en dusør for at dræbe de tegnere, som bidrog til Jyllands-Postens Muhammeddækning. Dén lader vi stå et øjeblik Weekendavisen har i fremragende artikler i oktober under fællestitlen Dönermark dokumenteret, at forskellen på Danmark anno 1985 og Danmark anno kan sammenfattes i ét enkelt fænomen: Indvandringen. Og det er her, vi skal finde årsagen til, at vi på snart tredje måned bruger tid på at diskutere, hvorvidt en dansk morgenavis og dermed i princippet enhver kan tillade sig at afbilde Muhammed eller ej. Der burde være stribevis af meget vigtigere sager at tage fat på i Danmark behøver vi at nævne terrorbekæmpelse, velfærdsreform og undervisning? Men nu har vi diskussionen. Og tag ikke fejl: den har vi ikke bare, fordi Jyllands-Posten bragte de omstridte tegninger af profeten. Vi har diskussionen, fordi en række herboende muslimer anført af fanatiske imamer og en række muslimske landes officielle repræsentanter fremturer med deres uhørte angreb på den danske ytringsfrihed. Med deres synspunkter viser de, at de dels ikke har fattet noget som helst af, hvad det vil sige at bo i Danmark og nyde glæde af åbenhed og ytringsfrihed. Dels viser deres synspunkter med ynkelig tydelighed, at de ikke har det mindste begreb om, hvad begrebet folkestyre indebærer. Og dét er alvorligt. Dog måske ikke så besynderligt: Det nærmeste, et muslimsk land kommer demokrati, er Tyrkiet. Og om Tyrkiet kan man sige, at nok er der stemmeret, men ikke noget reelt folkestyre. Hvis demokrati alene var udtrykt ved periodiske valg, så var Irak under Saddam Hussein, DDR og Sovjet også demokratier. Uden ytringsfrihed, intet demokrati. Uden demokrati, ingen ytringsfrihed. Islamisterne hæver deres tro og Muhammed højt over folk og folkestyre og mener, at en bagatel som ytringsfrihed må bøje sig dybt for Allahs ord i Koranen. Med dén lille øvelse aflyser de ethvert tilløb til folkestyre, også i Tyrkiet. Det samme Tyrkiet, som ellers angler efter en plads i EU, har officielt protesteret så højt over den danske ytringsfrihed, at selv statsministeren måtte sige fra. Netop derfor er det vigtigt, at vi i Danmark siger så klokkeklart fra overfor ethvert tilløb til at begrænse ytringsfriheden. Også når denne begrænsning sker som selvcensur. Den modige somalisk-fødte hollandske politiker Ayaan Hirsi Ali, der er aktuel i Danmark med debatbogen Jeg anklager om Islams indbyggede antidemokratiske og undertrykkende gén, ser gerne, at man laver en islamisk udgave af den stærkt satiriske Monty Python-film The Life of Brian, (1979) der parodierer Jesu liv. Hun ser endda gerne, at filmen optages i Danmark. Denne ene, stærke kvinde har forstået mere af, hvad ytringsfrihed er, end den pinlige parade af imamer med deres rygklappende halehæng. Hun har forstået, hvor vigtigt det er, at vi ikke lader hverken nazister, kommunister eller islamister få bare det mindste medløb i deres forsøg på at lade Føreren, Staten eller Allah stå over demokratiet Sønd. Læs også artiklen Konference om ytringsfrihed trak fulde huse inde i bladet.

3 nyhedsbrev Den kommunale udfordring Det gik jo ganske godt. Dansk Folkepartis linje med fremgang blev ikke brudt ved kommunal- og regionsrådsvalgene den 15. november. Næsten seks procent af danskerne valgte at lade Dansk Folkeparti repræsentere dem i de fremtidige by- og regionsråd, hvilket er en fremgang på et halvt procentpoint. Men så er det også sagt. I de store byer var valgresultatet ikke, hvad vi havde håbet på hverken i København, hvor DF mistede næsten stemmer, eller for den sags skyld i Odense, Aalborg og Århus vi blev repræsenteret, men vi kan gøre det bedre næste gang. En af grundene kan meget vel være, at der gik præsidentvalg i valget i de fire største byer. På den måde blev de mindre partier reduceret til en slags statister i giganternes kamp mod hinanden. Alligevel er der meget at glæde sig over. Dansk Folkeparti er nu repræsenteret i knap 85 procent af kommunerne efter sidste valg var det knap halvdelen. Samtidig har vi flere steder haft afgørende indflydelse på konstitueringsaftaler rundt omkring i landet. Eksempelvis i Høje Taastrup, hvor et flot valg har banet vejen for et systemskifte, og i Vejle, hvor fire mandater til Dansk Folkeparti førte til et skifte på borgmesterstolen. Endelig har vi også i forbindelse med dette valg fået cementeret vores position som midterparti. I Kalundborg Kommune var DF således sammen med Socialdemokratiet med til at sikre genvalg til byens populære SFborgmester, Tommy Dinesen. Resultater som disse er med til at gøre det rigtig spændende at være DF er. De er nemlig bevis på, at Dansk Folkepartis lokalpolitikere gør deres yderste for at få del i den indflydelse, som vil gøre dem i stand til at give deres vælgere den behørige repræsentation. Vi er en del, der kender alt til den ørkenvandring, det er at sidde i fire år uden nogen som helst form for indflydelse. Og jeg kan roligt afsløre, at det ikke er morsomt. Det kan absolut frarådes. Men der er selvfølgelig grænser for, hvor langt man skal gå for at søge indflydelse. Efter dette valg har der været en række begivenheder, som fik mig til at krumme tæer på folkestyrets vegne kandidater, der søgte magten så begærligt, at de forlod det parti, de var valgt for. Den slags begivenheder har Dansk Folkeparti heldigvis været forskånet for. Vore kandidater ved, at det er at gøre grin med vælgernes tillid. Det handler om en sund balance mellem egne ønsker og hensynet til de andre partier. Socialdemokratiet havde et godt valg og satte sig på magten i tre af de store byer, København, Århus og Aalborg. Det fik lige efter valget politisk ordfører Lotte Bundsgaard til triumferende at udtale, at nu var vejen banet for socialdemokratisk magt på Christiansborg. I den efterfølgende weekend skød en meningsmåling imidlertid den vision i sænk. Naturligvis er det fristende at udlede en landspolitisk konklusion af et lokalvalg, men jeg tror alligevel, man skal være meget påpasselig. Det forholdsvis strukturerede politiske univers i Folketinget fortaber sig i en mildt sagt broget mængde særlige lokale interesser og hensyn ikke fordi partierne ikke er de samme som i Folketinget, men fordi lokale problemstillinger ofte ikke kan besvares af et centralt fastlagt partiprogram. Samtidig er de lokale politikere, både borgmestre og byrådsmedlemmer, fornuftige mennesker med stor indsigt i deres lokalområde og villige til at repræsentere alle kommunens borgere. Både Socialdemokratiet og Venstre er rodfæstede kommunalpartier med en mere end hundredårig historie. Det betyder også, at de forandringens vinde, der blæser i Folketinget, først senere kommer til udtryk i kommunerne. DF skal være synligt Den gammeldags solide socialdemokratiske borgmester befinder sig derfor milevidt fra den politiske slingrekurs, Socialdemokratiet har kastet sig selv ud i på Christiansborg. Han eller hun forstår ikke de hastigt skiftende strategier og bliver helt forvirret af, at der blandt Christiansborg-socialdemokrater kan være tre til fire forskellige meninger om en enkelt sag på kun én måned. Derfor er det på mange områder et andet Socialdemokrati, der er gået frem i kommunerne det gammeldags. Jeg vil endnu en gang benytte lejligheden til at ønske alle de valgte DF ere held og lykke med de mange udfordringer, de står over i kommuner og regioner. Og der bliver mange udfordringer. En hel ny kommunal struktur skal i løbet af det kommende år gøres funktionsduelig. Kommunernes opgaver bliver som følge af amternes afskaffelse i fremtiden langt mere omfattende, end vi har været vant til. Dermed øges også det ansvar, som hviler på den enkelte folkevalgtes skuldre. Dansk Folkeparti skal frem for alt være synligt på det kommunale landkort. Vi må ikke gå og dukke os eller blot danse efter borgmesterens pibe. Dansk Folkepartis politik er ikke bare et anliggende på Christiansborg. I kommunerne skal vi med en lang række solide DF-fingeraftryk løse en stor mængde opgaver. På områder som folkeskolen, ældreområdet, sundhedscentre og integration bliver hovedansvaret i fremtiden lagt ud til kommunerne. Det kræver politiske holdninger, det kræver et sikkert ståsted. Med den nye kommunalreform er jeg sikker på, at kommunalpolitikken ad åre vil komme til at minde mere om landspolitikken simpelthen fordi de udvidede ansvarsområder kommer til at udviske skellet mellem lands- og kommunalpolitik Den opgave er jeg imidlertid sikker på, Dansk Folkepartis folkevalgte i kommuner og regioner vil kunne løse. Med venlig hilsen 3

4 kv05 Endnu en fremgang Af Søren Søndergaard Valget til kommuner og regionsråd den 15. november gav Dansk Folkeparti sæde i 85 procent af alle kommunalbestyrelser og i alle regionsråd. Det kan vi ikke tillade os at udlægge på andre måder end en succes, om end en beskeden én af slagsen. Dansk Folkeparti har været forvænt med nærmest stormende fremgange ved sine valg, og det havde måske hos en og anden bragt forventninger frem om valgresultater på linie med folketingsvalget 8. februar. Net, men ikke prangende, valgte Pia Kjærsgaard at benævne resultatet dagen efter valget og skulle lige forklare et par yngre journalister, hvad ordet net betød Succesen kunne sagtens have været større, og det var også ønsket. Men en fremgang er en fremgang, og Dansk Folkeparti har en ubrudt fremgangskurve ved de valg, partiet har deltaget i. Det forhold, at der nu sidder DF ere i flere end 8 ud af hver 10 kommunalbestyrelse er i sig selv et betragteligt re- Kanonvalg til Kristian Thulesen Dahl Af Karsten Holt Dansk Folkeparti fik et kanonvalg i den nye Vejle Kommune, hvor fire medlemmer af Dansk Folkeparti efter nytår tager plads. En af hovedårsagerne var, at Dansk Folkepartis gruppeformand på Christiansborg, Kristian Thulesen Dahl, personligt fik et kanonvalg i den nye Vejle Kommune vejlensere valgte at sætte kryds ved Kristian Thulesen Dahl. Dansk Folkeparti udnyttede sin betydelige indflydelse i det nye byråd til at pege på den socialdemokratiske kandidat, Leif Skov, 4 som borgmester i den ny Vejle Kommune. Det sætter en stopper for 12 år med SF-styre under Flemming Christensen. Kristian Thulesen Dahl kan nu også, foruden formand for Folketingets Finansudvalg og gruppeformand for DF på Christiansborg, skrive 2. viceborgmester på visitkortet. Opbakningen til Dansk Folkeparti i Vejle Kommune var så massiv, at Dansk Folkeparti opnåede sit bedste resultat på landsplan i netop Vejle Kommune, hvor 13,1 % af vælgerne satte deres kryds ved partiet. Valgt ved lodtrækning Af Kenneth Kristensen I Vejle Kommune sluttede kommunalvalget på en utraditionel facon. Efter fintællingen af stemmerne viste det sig at både Oluf Lykke Nielsen og Søren Rasmussen havde opnået 258 stemmer. Der var derfor ingen vej uden om en lodtrækning som blev foretaget i byrådssalen i Kolding den 23. november. Det blev chefjurist i Kolding Kommune Lise-Lotte Dalsgaard, der skulle

5 sultat. Tidligere var DF knap repræsenteret i halvdelen af alle kommunalbestyrelser. Samtidig kan man godt tillade sig at hæfte sig ved de fortræffelige valg-resultater, partiet opnåede mange steder, og som indebar, at vi flerdoblede antallet af kommunalbestyrelsesmedlemmer. Syv af partiets 24 MF ere opstillede også til kommunalvalget og fik alle fortræffelige valg. Første mål for Dansk Folkeparti var at blive opstillet til alle kommunalbestyrelser og alle regionsråd. Det lykkedes så godt som kun i fire af de 98 kommende Vejles afgående SFborgmester Flemming Christensen og Kristian Thulesen Dahl i samtale med Claus Le Tort fra DR-TVavisen kommuner var vi ikke opstillet. Næste mål for partiet var at blive repræsenteret langt bedre end ved sidste valg. Også det lykkedes. Så vi kan ikke være utilfredse. Alligevel er smilet ikke væg-til-væg eller en super-smiley, for vi fik nogle tørre tæsk i de store byer, især København. Der er god grund til allerede nu at se på, hvordan vi ved næste valg om fire år dels øger fremgangen, dels sikrer fremgang i de byer, hvor partiet gik tilbage, f.eks. København. Platformen er nu givet. De medlemmer af byråd og regionsråd, der nu er valgt, har en stor opgave Af Kenneth Kristensen Dansk Folkeparti opnåede to mandater i det nye Kalundborg Byråd og får dermed en helt central placering i kommunen de kommende fire år. Et mudret valgresultat, hvor Socialdemokraterne og SF manglede et mandat for at opnå flertal i byrådet, brugte Dansk Folkeparti på at spille sig selv på banen og sikrede med sine to mandater, at SF-borgmesteren Tommy Dinesen kan fortsætte i den nye storkommune. Dansk Folkeparti var ved at blive kørt ud på et sidespor i konstitueringen af Venstre og Socialdemokraterne, og med at arbejde begavet og markere sig politisk og hjælpe til med at sørge for, at næste led bliver gjort klar, så Dansk Folkeparti får endnu flere mandater ved næste valg. Vi er kun 10 år gamle og er i skarp konkurrence med 100 år gamle kommunalpartier - men det skal nok lykkes. Som politisk kommentator ved Berlingske Tidende, Thomas Larsen, forklarede det efter valget, så er Dansk Folkeparti et målrettet og disciplineret parti, som nok skal vide at fasttømre og forstærke sin fremgang ved næste valg. DF støtter SF-borgmester i Kalundborg derfor var det nødvendigt for os at handle for at undgå, at vi blev sat helt uden for indflydelse de næste fire år, siger Peter Jacobsen, der forestod konstitueringsforhandlingerne for Dansk Folkeparti, derfor tog jeg direkte kontakt til Tommy Dinesen og tilbød ham Dansk Folkepartis opbakning mod kontant indflydelse til DF, og det var han meget interesseret i. Konstitueringsaftalen betyder, at Peter Jacobsen bliver viceborgmester i Kalundborg, ligesom Dansk Folkeparti sikres en udvalgsformandspost og en plads i økonomiudvalget. Peter Jacobsen sikrede SF-borgmesteren Tommy Dinesen posten være lykkens pamfilius, og hun valgte så den kuvert, der indeholdt Søren Rasmussens navn. DFs nuværende byrådsmedlem i Christiansfeld, Oluf Lykke Nielsen, blev dermed Sorteper i lodtrækningen, og resultatet vakte heller ikke just jubel hos vinderen, Søren Rasmussen, der til Jydske Vestkysten efter lodtrækningen sagde: Jeg er selvfølgelig meget glad for, at jeg er blevet valgt. Men det havde været rarere, hvis det var afgjort på valgnatten. Det har været en meget lang uge, og jeg er ked af det på Olufs vegne. Hvis han var blevet valgt, havde Dansk Folkeparti fået en meget dygtig politiker i det nye byråd. 5

6 kv05 Kommunalvalget: Kommune: Albertslund 10,3 % 7,8 % valgt: Henrik Soloy (295) Jan Christensen (112) Allerød 3,4 % 3,0 % Assens 6,0 % valgt: Tage Kiltang Bartholin (286) Ballerup 8,6 % 7,1 % valgt: Stig Møller Nielsen (614) Dan Kjølsen (60) Billund 5,3 % valgt: Bjarne Jensen (327) Bogense: 6,2 % valgt: Christian Sommerlund (234) Bornholm: 2,4 % 1,8 % valgt: Torben Rønne-Larsen (205) Brøndby 11,8 % 8,2 % valgt: Tom Bech Frederiksen (556) Inge-Lise Juel Hansen (245) Brønderslev-Dronninglund 4,1 % valgt: Karl Emil Nielsen (297) Dragør 5,0 % 5,0 % Egedal 3,8 % valgt: Egil Møller (203) Esbjerg 5,1 % valgt: Freddie H. Madsen (650) Favrskov 4,7 % valgt: Niels Kallehave (261) Faaborg-Midtfyn 6,8 % valgt: Anne M. Mortensen (617) Keld Vidkær Nielsen (220) Faxe 6,4 % valgt: Steen Pedersen (412) Nina Gulddal (177) Fredensborg 6,0 % valgt: Flemming Rømer (277) Fredericia 8,0 % 6,4 % valgt: Johnny Majgård (346) Kurt Halling (136) Frederiksberg 3,5 % 3,5 % Frederikshavn 4,0 % valgt: Steen Jørgensen (550) Frederikssund 6,7 % valgt: Pia Adelsteen (714) Frederiksværk-Hundested 11,1% valgt: Walter Christophersen (557) Poula Thrane (401) Jens Tusgaard (104) Furesø 2,3 % Gentofte 3,5 % 2,8 % Gladsaxe 8,6 % 7,8 % valgt: Kristian Niebuhr (581) Henning Stærmose (185) Glostrup 10,3% 8,5 % valgt: Flemming Ørhem (365) Henning Christensen (25) Greve 1 0,8% 9,2 % valgt: Bo Johansen (907) Liselott Hansen (308) Gribskov 6,5 % valgt: Peter Jarl Sahlberg (259) Mads Brinch Jespersen (220) Guldborgsund 7,9 % valgt: Gert Kræsing (1033) René Christensen (407) Haderslev 5,9 % valgt: Anita Christensen (413) Holger Lauritsen (198) Hedensted 8,3 % valgt: Erik Kvist (465) Hans Kristian Skibby (301) Herlev 6,7 % 5,6 % valgt: Helge Larsen (276) Herning 4,8 % valgt: Birgit Jonassen (927) Helsingør 6,6 % 5,1 % valgt: Ib Kierkegaard (710) Hillerød 3,8 % valgt: Peter Lennøe (172) Hjørring 3,9 % valgt: Henrik Guldsø Nielsen (669) Holbæk 7,2 % valgt: Pia Byrdal (705) John Harpøth (563) Holstebro 5,9 % valgt: Eli Vium (456) Horsens 5,5 % valgt: Ole Pilgaard Andersen (734) Hvidovre 9,7 % 7,3 % valgt: Mikkel Dencker (782) Mette Dencker (341) Høje Taaastrup 11,3 % 8,0 % valgt: Lars Prier (1278) Lasse Herrun (52) Hørsholm 5,3 % 3,8 % valgt: Jens Frederiksen (254) Ikast-Brande 8,2 % valgt: Kaare Grand Graversen (635) Anne-Grethe Sørensen (318) Ishøj 12,1% 9,2 % valgt: Poul Jørgensen (308) Charlotte Jørgensen (210) Jammerbugt 5,3 % valgt: Kim Bennike (364) Kalundborg 6,7 % valgt: Anne Marie Hansen (374) Peter Jacobsen (283) Kerteminde 6,4 % valgt: Lykke Krapalis (347) Kolding 8,2 % 6

7 valgt: Jørn Dohrmann (974) Bjarne Juel Møller (741) Søren Rasmussen (258) København 5,9 % 7,7 % valgt: Louise Frevert (7925) Karin Storgaard (421) Carl Christian Ebbesen (399) Køge 9,2 % valgt: John Kellberg (832) Hanne Kellberg (148) René Jespersen (62) Langeland 4,2 % valgt: Elisa Hansen (284) Lejre 5,2 % valgt: Richard Bentzen (131) Lemvig: 2,6 % Lolland: 5,9 % valgt: Erik Kjeldgaard (632) Henning Rasmussen (222) Lyngby.Tårbæk 6,1 % 4,9 % valgt: Aase Steffensen (657) Mariagerfjord 4,9 % valgt: Kim Christiansen (398) Middelfart 5,8 % valgt: Svend Aage Nielsen (257) Morsø 2,3 % 3,0 % Norddjurs 4,6 % valgt: Bent Andersen (176) Nyborg 4,0% valgt: Ernst Kissow (128) Næstved 5,7 % valgt: Michael Rex (892) Odder: 3,8 % 4,3 % Odense: 4,5 % 5,3 % valgt: Alex Ahrendtsen (1407) Odsherred: 6,9 % valgt: Steen Egede Jensen (248) Helle Just Jensen (143) Randers: 5,3 % valgt: Frank Nørgaard (481) Rebild: 5,4 % valgt: Mogens Schou Andersen (321) Ringkøbing: 4,5 % valgt: Ejner Højmark (337) Ringsted 10,8 % 12,8 % valgt: Bo Jensen (707) Bent Pedersen (70) Roskilde 6,2 % valgt: Finn O. Larsen (653) Merethe Dea Larsen (407) Rudersdal 2,6 % Rødovre 10,7 % 9,6 % valgt: Niels Spittau (565) Henrik Kalat Pedersen (95) Silkeborg 4,8 % valgt: Leif Lund (968) Skanderborg: 3,7 % valgt: Martin Skjødt Poulsen (174) Skive 5,3 % valgt: Inge Lise Lyse (481) Slagelse 10,0 % valgt: Henrik Brodersen (700) Gert A. Nielsen (415) Peter Lotinga (318) Solrød: 7,8 % 6,4 % valgt: Ellen Thomsen (255) Sorø 4,2 % valgt: John Thostrup (170) Stevns 8,2 % valgt: Jytte Nielsen (206) Orla Reinhardt Nielsen (185) Struer 4,4 % valgt: Johannes Evald Mortensen (105) Svendborg 6,0 % valgt: Morten S. Petersen (780) Jens Munk (241) Syddjurs: 5,7 % valgt: Per Dalgaard (355) Sønderborg 5,2 % valgt: Anita Kjøng-Rasmussen (878) Thisted 5,1 % valgt: Ib Poulsen (670) Tønder: 4,3 % valgt: Bent Aabling Paulsen (335) Tårnby 10,8 % 8,5 % valgt: Arne Hansen (343) Paw Karslund (304) Vallensbæk 3,9 % 3,9 % Varde: 2,6 % Vejen: 6,6 % valgt: Torben Schou (348) Vejle 13,1 % valgt: Kristian Thulesen Dahl (5393) Holger Gorm Petersen (444) Lars Aarup (254) Karl Erik Lund (84) Vesthimmerland: 3,7 % valgt: Erik Nielsen (111) Viborg 6,1 % valgt: Benny Ragner (928) Rikke Cramer Christiansen (390) Vordingborg: 8,2 % valgt: Yvette Espersen (746) Knud Pedersen (191) Aabenraa 4,7 % valgt: Lars Rydhard (484) Aalborg 5,0 % 6,6 % valgt: Tommy Eggers (1404) Århus 3,5 % 4,1 % valgt: Niels Brammer (699) 7

8 kv05 DF sikrer viceborgmesterpost i Odense Af Karsten Holt Dansk Folkepartis Alex Ahrendtsen er en glad mand. Takket være en flot og sober DF-valgkamp i Odense og med 1441 personlige stemmer i ryggen - kan han nu kalde sig viceborgmester i Eventyrbyen, hvor de borgerlige partier med den konservative Jan Boye i spidsen vandt en overbevisende sejr. Selv om Dansk Folkeparti isoleret set gik en smule tilbage, blev den borgerlige fløj styrket. Et mål, der i sig selv er værdifuldt, siger den 38-årige Alex Ahrendtsen, der som noget af det første takker for den opbakning, han har fået fra Dansk Folkepartis lokalafdeling i Odense og formanden Vagn Erichsen. Alex Ahrendtsen fortæller, at Dansk Folkeparti i Odense gik til valg på et nøje gennemtænkt og meget deltaljeret valgprogram. Et valgprogram, der blandt andet indeholder krav om, at Vollsmosemidlerne (Odenses indvandrerghetto) skal overføres til ældreområdet, at der skal oprettes et LEGO-læringscenter, hvor skoleelever kan lære naturvidenskab og teknik gennem leg, og at disciplinen i skolerne skal genoprettes. I det hele taget ligger skole- og kulturområdet Alex Ahrendtsen stærkt på sinde: Jeg har en drøm om, at Odense skal være kundskabernes by. En by, hvor forældrene har tillid til folkeskolen, og hvor det faglige niveau er sat i højsædet. Samtidig skal Odense satse på de områder, hvor byen har bevist sit værd; nemlig inden for kunst og kultur. Horsens har haft held til at etablere en scene for international rockmusik. I Odense bør vi med alle vore fremragende faciliteter såsom Brandts Klædefabrik og koncerthus satse på at blive byen for kunst og klassisk musik, siger Alex Ahrendtsen, der ser frem til den kommende tids udfordringer i sin nye egenskab af viceborgmester og medlem af børn- og ungeudvalget. Alex Ahrendtsen blev under valgkampen landskendt, da han afviste at stille op til et møde med Enhedslistens byrådskandidat Asmaa Abdol Hamid, fordi hun på grund af sin religion nægtede at give hånden til mænd. Henrik Thorup næstformand i Region Hovedstaden Af Kenneth Kristensen Konstitueringsforhandlingerne i Region Hovedstaden udviklede sig til noget nær en skyttegravskrig mellem tre kandidater, da ingen af dem var villige til at kaste håndklædet i regeringen. Den radikale spidskandidat Kirsten Lee ville ikke acceptere mindre end regionsformandsposten og tvang dermed 8 Dansk Folkeparti til at konstituere sig med Socialdemokraterne og SF i regionsrådet. Henrik Thorup bliver til gengæld for sin og Dansk Folkepartis støtte til Vibeke Storm Rasmussen næstformand i Region Hovedstaden. Henrik Thorup varetog allerede viceamtsborgmesterposten i Københavns Amt, men får altså nu fornøjelsen af også at få Københavns & Frederiksberg Kommune, Frederiksborg Amt og Bornholm under sine vinger. Det bliver i øvrigt en meget populær Henrik Thorup, der sammen med Vibeke Storm Rasmussen skal stå i spidsen for Region Hovedstaden. Med personlige stemmer blev Henrik Thorup en suveræn topscorer blandt Dansk Folkepartis regionskandidater i hele landet.

9 Torben Rønne Larsen kan tage sæde i byrådet på Bornholm Indvandrerkvinde valgt i Ny-Vordingborg Af Karsten Holt Den 49-årige selvstændigt erhvervsdrivende Yvette Espersen opnåede et flot resultat ved valget til Ny Vordingborg Kommune, der foruden det sydlige Sjælland også omfatter øen Møn. Med ikke mindre end 746 stemmer glæder Yvette Espersen sig nu til at gå i gang med arbejdet i byrådet, hvor hun tillige er blevet medlem af økonomi- og sundhedsudvalget. Yvette Espersen, som er bosat i landsbyen Køng ved Vordingborg og gift med Dansk Folkepartis udenrigsordfører Søren Espersen, indvandrede til Danmark fra England i 1980 og opnåede dansk indfødsret for et par år siden. Hun har prøvet kræfter med mange forskellige ting. Lige fra marketingschef for de københavnske storscener, Det Ny Teater og Privatteateret til hendes nuværende virke som ejer af sin egen grafiske virksomhed, der drives fra hjemadressen på det idylliske Sydsjælland. Foruden Yvette Espersen opnåede også elektromester Knud Pedersen fra Dansk Folkeparti valg. De to nyvalgte DF- byrådsmedlemmer vil i byrådet arbejde ihærdigt for Dansk Folkepartis mærkesager såsom bedre omsorg på sundheds- og ældreområdet. Begejstring på Bornholm Af Kenneth Kristensen DFs bornholmere var ikke til at skyde igennem, da valgresultaterne indløb tirsdag aften. Ikke alene havde Dansk Folkeparti sikret sig repræsentation i byrådet men bornholmerne løb også med en af DFs tre pladser i Hovedstadens Regionsråd. Det var langt bedre end nogen på Bornholm på forhånd havde turdet håbe på. Torben Rønne Larsen blev fra den nederste plads på opstillingslisten valgt i byrådet med flotte 205 stemmer. Torben Rønne Larsen har tidligere i en kort periode før kommunesammenlægningerne siddet i Rønne Byråd. DFs byrådsmedlem får plads i teknik- og miljøudvalget. Det kom som en stor overraskelse på Bornholm, at øens eneste DF-kandidat til Region Hovedstaden også blev valgt. Britta Due Andersen fik et flot valg med 1968 personlige stemmer og sikrede sig dermed det tredje mandat i Region Hovedstaden. Yvette Espersen vil i byrådet arbejde for, at pengene bliver brugt på de rigtige projekter. I sundhedsudvalget vil hun arbejde med de nye sundhedscentre - samt arbejde for at samle de traditionelle sundhedskompetencer, men også for at alternative behandlingsmetoder bliver inddraget i både forebyggelse og behandling. 9

10 finanslov Tre milliarder kroner til Dansk Folkepartis ønsker 10 Af Kenneth Kristensen Finansloven for 2006 blev en realitet mandag morgen den 7. november Efter flere dages intense forhandlinger blev det sidste punktum sat, og Dansk Folkeparti kunne igen i år sætte hak ud for en lang række punkter på den ønskeseddel, som Kristian Thulesen Dahl, Pia Kjærsgaard og Peter Skaarup var mødt frem med til forhandlingerne finansloven blev Dansk Folkepartis hidtil bedste. 3 milliarder kroner blev der afsat til Dansk Folkepartis ønsker. Aftalen mellem Dansk Folkeparti og regeringen har disse hovedpunkter: Massivt løft til førtidspensionisterne Førtidspensionisterne tilgodeses i 2006 ved forbedringer svarende til 1 mia. kr førtidspensionister får som resultat af Dansk Folkepartis indsats markant forbedret deres økonomiske situation. Førtidspensionsreformen fra 2001 blev i sin tid gennemført under ledelse af den socialdemokratiske socialminister, Henrik Dam Kristensen, og medførte, at førtidspensionisterne blev inddelt i et A- og et B-hold. De personer, der allerede var tildelt førtidspension, blev fastholdt i det gamle ydelsessystem uden mulighed for at blive overført til det nye generelt set - gunstigere system. Dansk Folkeparti sørger nu med et slag for at afskaffe det socialdemokratiske førtidsproletariat. Med en skattefri indkomstforøgelse på mellem kr. og kr. pr. år, vil de modtagere af de to laveste satser i det gamle system, opleve en betydelig indkomststigning. Dertil kommer, at en ophævelse af forskelsbehandlingen mellem gifte og samlevende førtidspensionister vil forbedre situationen for yderligere førtidspensionister, der har oplevet at blive straffet for at være gift med hinanden. Dansk Folkeparti mere end matcher således Socialdemokraternes forslag om over nogle år at sikre 3 mia. kr. til førtidspensionisterne. Socialdemokraternes forslag var endda finansieret ved at tage pengene fra satspuljemidlerne altså fra de allersvageste i samfundet, de hjemløse, de prostituerede og stofmisbrugerne. De berøres derimod overhovedet ikke af Dansk Folkepartis løft til førtidspensionisterne. Midler til terrorbekæmpelse Én af de vanskeligste hurdler at forcere for Dansk Folkepartis forhandlere var kravet om at få afsat midler til terrorbekæmpelse på finansloven. Regeringspartierne bakkede for hver dag, der gik, efter offentliggørelsen af regeringens terrorplan stadigt mere i forhold til at gennemføre initiativerne. En situation, som Dansk Folkeparti fandt ganske utålelig. På trods af stor modvilje fra regeringens side, blev der sent i forløbet afsat 150 mio. kr. til gennemførelse af en række initiativer på terrorområdet, herunder forøget overvågning og bedre sikring af danske pas, som har været en eftertragtet vare i kriminelle miljøer. Dansk Folkeparti vil over de kommende måneder fastholde regeringen på løfterne om at skærpe terrorberedskabet i Danmark mærkbart. Ligesom Dansk Folkeparti vil kræve valuta for de penge, som partiet har fået afsat på finansloven. Bedre hjemmehjælp og plejeboliggaranti Heller ikke de ældre blev glemt. Den velkendte ældrecheck fortsætter naturligvis uændret, og de besparelser på boligydelsen, som regeringen havde stillet i udsigt, fik Dansk Folkeparti taget af bordet. 500 mio. kr. anvendes i stedet på bedre og mere fleksibel hjemmehjælp i kommunerne. Til forskel fra tidligere år øremærkes den halve milliard kr. direkte til ældreområdet, så kommunerne ikke længere kan bruge pengene til at fylde huller med i kommunekasserne. Dansk Folkeparti og regeringen enedes også om at indføre en plejeboliggaranti efter en model fra børneinstitutionerne, hvor der allerede i dag er pladsgaranti. Ligesom børnefamilier har krav på at få deres børn passet, så har plejekrævende ældre naturligvis også krav på at få plads på et plejehjem. Endelig sørgede Dansk Folkeparti for, at pensionisterne holdes skadefri i forhold til de stigende oliepriser, idet reguleringen af varmetillægget kommer til at afspejle de stigende priser. Flere dansk- og historietimer Der er også godt nyt for folkeskoleeleverne, der blandt andet kan se frem til flere dansk og historietimer. Børn og unges viden om dansk historie har i årevis været for nedadgående. Det er et grundvilkår for børnenes udvikling og mulighed for at finde et fast ståsted i tilværelsen, at de er velbevandrede i dansk historie og kultur. Dansk Folkeparti og regeringen afsætter også over 100 mio. kr. til en national handlingsplan for læsning, som skal rette op på de elendige resultater, som Pisa-undersøgelsen tidligere på året afdækkede. 10 millioner til dyrene Efter at Dansk Folkeparti har fået indflydelse, er dyrenes forhold for alvor sat på dagsordnen også under finanslovsforhandlingerne. I indeværende år lykkedes det at få forøget dyrevelfærdspuljen med en enkelt million i forhold til finansloven for Puljen kan søges af alle dyrevelfærds-organisationer i Danmark. Et markant fingeraftryk på aftalen fik Dansk Folkeparti sat, da forligspartierne enedes om at afsætte 4 mio. kr. til etableringen af et dyrevelfærds-rejsehold, der får til opgave at koordinere kontrolindsatsen, gennemføre kampagner og informere landmænd, dyrlæger mv. Rejseholdet skal også bistå politi og anklagemyndighed i forbindelse med dyreværnssager. Alt i alt kan dyrevennerne sætte 10 mio. kr. ind på kontoen. Aldrig har op-

11 Færdigt arbejde! Dansk Folkepartis ledelse kunne sammen med pressechef Søren Søndergaard fejre partiets hidtil bedste finanslov - 3 mia. kr. var der til Dansk Folkepartis mærkesager. (Foto: Polfoto) Bænket omkring mødebordet stred Dansk Folkepartis forhandlere, Pia Kjærsgaard, Kristian Thulesen Dahl og Peter Skaarup nærmest i døgndrift for at sikre et optimalt resultat for Dansk Folkeparti. (Foto: Polfoto) mærksomheden omkring dyrenes forhold været større end på finansloven for Sundhedscentre og slidgigt På sundhedsområdet var der yderligere 30 mio. kr. til en pulje til flere sundhedscentre, som er Dansk Folkepartis opfindelse, ligesom det blev besluttet at styrke forskningsindsatsen vedrørende slidgigt med 5 mio. kr. årligt i 3 år. Den danske kulturarv på finansloven Dansk Folkeparti noterede sig også betydelige fingeraftryk på kulturområdet, hvor der afsættes penge til Fregatten Jylland og Gl. Estrup Jyllands Herregårdsmuseum ligesom interesserede i slægtsforskning får mulighed for at udnytte de forbedrede åbningstider i Statens Arkiver. Ligeledes anvendes 17,4 mio. kr. i perioden til en stærkt tiltrængt renovering af Rosenborg Slot, og Roskilde Domkirke tilgodeses med yderligere 13 mio. kr. til renovering af tagkonstruktionen. Fortsat skattestop Samtidig markerede finansloven, at det pr. 1. januar 2006 er 1497 dage siden skatterne i Danmark sidst er steget. Finansloven for 2006 er ingen undtagelse. Økonomien i Danmark er bomstærk arbejdsløsheden er for nedadgående, beskæftigelsen stiger, der er overskud på betalingsbalancen og den offentlige gæld nedbringes mærkbart. Takket være et succesfuldt femårigt samarbejde mellem regeringen og Dansk Folkeparti. 11

12 integration Helle Thorning-Schmidt: Først ville hun slå statsminister Anders Fogh Rasmussen ved næste valg, siden ville hun arbejde regeringen ud af kontorerne. Men i stedet for en overbevisende sammenhængende politik, baseret på saglighed, udmøntede strategien sig i småting som friske hindbær, bedre togskinner og et uansvarligt finanslovsforslag, der lod hånt om både gældsafbetaling og plan samt en dybt splittet og handlingslammet socialdemokratisk folketingsgruppe. (Foto: Scanpix) Af Karsten Holt Det begyndte ellers så godt. For første gang nogensinde lod det til, at Socialdemokraterne var parate til at tage et medansvar for integrationen af udlændinge rigtigt bindende ansvar. Da Folketinget i juni 2005 gik på sommerferie havde Socialdemokraterne således sat deres fingeraftryk på en aftale med regeringen og Dansk Folkeparti om de kommende års indsats på integrationsområdet. En aftale, der blandt andet betyder, at det vil blive lettere for kommunerne at få indvandrerkvinderne ud på arbejdsmarkedet. De mister deres kontanthjælp, hvis de ikke har 300 timers arbejde inden for to år. Kontanthjælpsmodtagere opdeles i fem grupper, hvoraf det i princippet kun er den sidste meget svage gruppe, der skal undtages fra kravet om aktivering. Alt sammen for at forbedre integrationen og hjælpe de muslimske kvinder ud af deres kulturelle og religiøse fængsel. Pyrrhussejr for Helle Thorning-Schmidt Succesen var en tiltrængt fjer i hatten til den socialdemokratiske formand Helle Thorning-Schmidt, som flere gange havde erklæret, at Socialdemokraterne skulle arbejde regeringen ud af kontorerne. Dels ved at lægge de store forkromede programmer på hylden og basere det på enkeltsager samt villighed til at indgå forlig, dels ved at lægge de sure miner fra Mogens Lykketofts tid bag sig og finde smilet frem. Den meget erfarne socialdemokratiske integrationsordfører Anne Marie Meldgaard havde vendt hver en sten i aftalen og fik lov til at sige god for den på Socialdemokraternes vegne ja, faktisk gik hun til forhandlinger med krav fra højeste sted om at indgå en aftale! Visse begivenheder lod dog ane, hvad der ventede forude, i slutningen af juni valgte Socialdemokraternes velfærdsordfører Sandy Brinck at udtræde af folketingsgruppen, fordi hun mente, at politikken var blevet for højredrejet. Helle Thorning-Schmidt kommenterede som så ofte før sagen fra udlandet med et 12 Balladen om integrationsaftalen par ord om, at Sandy vil blive savnet i gruppen. Men den unge næstformand for folketingsgruppen Mette Frederiksen advarede mod at tage let på sagen, mens den tidligere formand Svend Auken med slet skjult skadefryd beklagede en meget, meget dygtig kollegas og et meget godt menneskes afgang. Den socialdemokratiske gruppe gik dybt splittet på sommerferie. Fløjkrigen som af den nye formand ellers var afskaffet pr. dekret bragede løs med uformindsket styrke. Helle Thorning- Schmidt havde stukket hovedet i busken, og forårets fremgang i meningsmålingerne brændte væk under sommerens sol. Socialdemokraternes folketingsgruppe gærede og ulmede, mens ubekymrede danskere slappede af ved stranden. Efter sommeren var alt forandret. Da aftalen skulle udmøntes i konkrete love, begyndte Socialdemokraternes to forhandlere, Anne Marie Meldgaard og Thomas Adelskov pludselig at stille spørgsmål til den aftale, de selv havde været medforfattere til. Bekymringen gik blandt andet på, hvorvidt visse sociale grupper ville risikere at blive klemt specielt om hjemmegående indvandrerkvinder i den såkaldte matchgruppe 4 ville risikere at miste kontanthjælpen. Men adskillige borgmestre delte ikke denne bekymring og udtalte, at folk let kan flyttes mellem de forskellige matchgrupper under hensyntagen til individuelle og konkrete vurderinger af den enkeltes arbejdsevne folk ville løbende blive vurderet i forhold til, hvilken gruppe, de tilhører. Desuden burde So-

13 cialdemokraterne jo være klar over, hvad de havde accepteret, da de sagde ja til aftalen i juni. Det begyndte at ligne en rigtig dårlig sag for Socialdemokraterne. En sag, der ikke kunne begrundes med saglige argumenter. Noget andet måtte stikke under, og det gjorde der også.. Svend Aukens bugtalerdukke tager hævn Den erfarne integrationsordfører Anne Marie Meldgaard gjorde, hvad formanden krævede, og ønskede uden tvivl også personligt, at Socialdemokraterne skulle tage et ansvar for en forsvarlig og fornuftig udlændingepolitik. Men hun blev kuppet af sine egne, kastet ud i den politiske kulde og tilmed hånet åbenlyst af finansordfører Henrik Sass Larsen. Skuffelsen var stor. Jeg tror desværre ikke, de ved, hvor vigtigt det her er for partiet udtalte hun til Ekstra Bladet den (Foto: Scanpix) En ny person var dukket frem på arenaen og begyndte at blande sig: Socialdemokraternes højtråbende næstformand Mette Frederiksen, som i juni havde ærgret sig højlydt over Sandy Brincks afgang. Nu var det pay-backtime. Den vragede Frank Jensen skulle hævnes. Den store læremester Svend Auken skulle hævnes. Supersocialisten Sandy Brinck skulle hævnes. Ved næste møde med regeringen og Dansk Folkeparti var Mette Frederiksen derfor til alles overraskelse pludselig også til stede. Nu skulle tingene sættes på plads! Dansk Folkepartis integrationsordfører Jesper Langballe fortæller, at Mette Frederiksen altid holder 1. maj-taler, uanset hvor få der er i lokalet. Denne gang var ingen undtagelse. Mette Frederiksen, som hverken havde læst aftalen eller bilag, talte højt og iltert og råbte, at det er jo mennesker, vi taler om, hvortil beskæftigelsesminister Claus Hjort Piccolinen, der tabte terrinen på gulvet: I 1929 bragte den konservative formand J. Christmas Møller Venstre-høvdingen Madsen-Mygdals mindretalsregering til fald ved at undlade at stemme for finansloven. Spøgefulde kommentatorer forsynede ham med titlen piccoloen der tabte terrinen på gulvet. I 2005 bragte Mette Frederiksen sammen med sine tilhængere på Aukenfløjen sin egen formands midtsøgende kurs til fald sandsynligvis motiveret af en blanding af egne ambitioner og hævntørst. (Foto: Scanpix) Frederiksen svarede: Tænk, er det virkelig? Jeg troede da, det var dyr. Anne Marie Meldgaard nikkede blot tavst, når ministrene talte. Ifølge Jesper Langballe gik der et par timer med sejtrækkeri, indtil både beskæftigelses- og integrationsministeren skar igennem og krævede svar; ja eller nej hvilket fik socialdemokraterne til at udbede sig en tænkepause på halvanden time. Tænkepausen mundede ud i, at Mette Frederiksen ville have aftalen sendt til høring selv om det klart skal fremgå, hvem der står bag aftaler eller lovforslag, når de sendes til høring. Ministrene afviste naturligvis kravet. Socialdemokraterne stod jo bag aftalen. Mette Frederiksen blev med en let omskrivning af historien piccolinen, der tabte terrinen på gulvet. Helle Thorning- Schmidts bestræbelser på at arbejde regeringen ud af kontorerne splintredes i tusinde stykker mod ministeriets gulv den 14. oktober. Anne Marie Meldgaard svinet til Det forvirrende hændelsesforløb og de obligatoriske gensidige beskyldninger mellem de afskaffede fløje i Socialdemokratiet, fik den konsekvens, at Anne Marie Meldgaard tog sit gode tøj gik. Hun kunne ikke længere bære ansvaret for partiets udlændingepolitik. I stedet overgik posten til den i forvejen mere end rigeligt fagligt udfordrede finansordfører Henrik Sass Larsen, som kvitterede med at beskylde Anne Marie Meldgaard for at være uligevægtig. Dansk Folkepartis Jesper Langballe glæder sig over, at integrationsaftalen ikke stod og faldt med Socialdemokraterne. I Politiken den 23. oktober skrev han meget rammende, at mange har spurgt, hvad Helle Thorning-Schmidts politiske projekt egentlig er. Hvad med den politiske praksis? Hvad med håndværket? Det daglige lederskab? Det spørgsmål får stå hen i det uvisse. Indtil videre kan det blot konstateres, at Socialdemokraterne i Folketinget er dybt splittede et faktum, som end ikke de gode resultater ved kommunal- og regionsrådsvalget den 15. november kan ændre på. 13

14 portrættet DF s egen Søren Søndergaard Af Karsten Holt Når man træder ind i Dansk Folkepartis nye pressechefs kontor på Christiansborg, møder man - foruden et stort Dannebrog og DF-plakater en farvestrålende plakat med den amerikanske senator og præsidentbror, Robert F. Kennedy. Søren Søndergaard forklarer selv hvorfor: - Robert Kennedy repræsenterede et mod og et håb, en højt udviklet civiliseret tankegang og medmenneskelighed kombineret med principfasthed, loyalitet og handlekraft. Alt sammen dyder, jeg sætter umådeligt højt. Jeg plejer at sige, at han var den bedste præsident, USA aldrig fik, siger Søren Søndergaard begejstret. Derhjemme har han 150 bøger om Kennedyerne. - Han var sin bror, præsident John F. Kennedys nærmeste støtte og hjernen bag den vellykkede landing af Cuba-krisen. Han tilførte simpelthen bl.a. Kennedy-administrationen ekstra køligt, nøgternt overblik. Hæsblæsende start Søren Søndergaard tiltrådte som Dansk Folkepartis nye pressechef den 1. oktober og landede midt i diverse mediestorme, men også partiets uhyre vellykkede finanslovsforhandlinger og kommunalvalgkampen. Som en vittig hund på Politiken beskrev ham, så har han det sorte hår, overskægget og både for- og efternavn tilfælles med Enhedslistens fhv. MF er. Og en Berlingske-journalist beskrev ham som en trind mand med en venlig stemme i en varm, sort habit, hvilket dækker ganske fint. DFs medarbejdere på Christiansborg har kun set ham få gange uden jakke og slips - og rygterne ilede da også i forvejen, at han ville indføre et dress code i Pressetjenesten og desuden rygeforbud. Begge dele er dog foreløbig udeblevet, og selv siger han, at han der tidligere indførte rygeforbud i en hel virksomhed - end ikke har haft tanken i sit nye job. - Men jeg synes, at man skal være velklædt. Hver ting til sin tid. Mange vil jo nok synes, at jeg er en kende overdressed til at gå til en fodboldkamp i Parken men omvendt skal man heller ikke møde op i shorts eller fodboldhabit på arbejde, mener han. - I øvrigt er det med fodbold i Parken alligevel ikke noget for Søren Søndergaard. Han aner nemlig intet om fodbold og vil heller ikke vide noget om det, siger han. Lige på det punkt er han hverken typisk dansk eller typisk mand. Men hvordan har de første måneder været? - Ja, de har måske nok været lidt turbulente, smiler Søren, der heldigvis har humoristisk sans. 14 Foto: Karsten Holt - Men så har det altså heller ikke været værre. Nok har der været lidt travlt og noget af det har været lidt træls, for nu at bruge et dækkende jysk udtryk, men det har været og er sjovt, udfordrende og lærerigt. Og både min afdeling, og parti-sekretariatet i øvrigt, er jo befolket med overordentligt hjælpsomme, søde og dygtige mennesker. Der er temmelig meget, jeg endnu hverken ved et suk om eller kan endnu, men det tager mine medarbejdere med ophøjet ro og stor tålmodighed. DF skal fremtidssikres Søren Søndergaard er jyde, 42 år og uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i Han har arbejdet på Jyllands-Posten som journalist, på Søndagsavisen som bl.a. redaktionschef og direktør for Politikens Lokalaviser, før han tiltrådte stillingen som pressechef. Søren er (næsten) nygift med Lone, og parret har bosat sig i Snekkersten i en villa, der har plads til deres fem sammenbragte børn. Det er dog til hans store fortrydelse kun et par weekender om måneden, at der er fuldt hus, da Sørens to piger bor hos deres mor i Jylland. Hvordan ser du opgaven for Dansk Folkeparti? - Dansk Folkeparti er en fantastisk størrelse, sin egen enestående historie. Partiet har nu for femte gang med stor politisk snilde og tæft forhandlet en finanslov på plads, som både rummer en velvoksen hjælp til de økonomisk dårligst stillede førtidspensionister, og med lidt af en taktisk genistreg også 150 millioner kr. til terrorbekæmpelse. Partiet har udviklet sig fra en håndfuld mennesker med et projekt, masser af energi og selvtillid til et velfungerende partiapparat, som er regeringens parlamentariske grundlag. Den langsigtede plan er ministerposter. Og dét projekt er jeg både glad for og stolt af at være min beskedne del af, siger Søren Søndergaard. Skrivebordet er efter snart to måneder i tjenesten fyldt godt op med papirer, notater og ikke mindst aviser. Pressechef Søren Søndergaard fik fra første færd rigeligt at se til.

15 Foto: Karsten Holt Fra Søren Søndergaards skrivebord på anden sal i Provianthuset på Christiansborg er der på den modsatte væg udsigt til Dannebrog, selv om væggen også prydes med et billede af Robert Kennedy Dansk Folkeparti: Hårdere straffe for æresdrab Af Karsten Holt Forbrydelser skal ikke længere kunne forsvares med ære. Tværtimod. Dansk Folkeparti vil i indeværende folketingssamling fremsætte et lovforslag, hvorefter det er en skærpende omstændighed at have begået en forbrydelse for eksempel mord under dække af ære eller kulturforskelle. I visse muslimske miljøer har man helt op til nutiden i både lovgivning og retspraksis anset det for enten formildende eller strafbefriende, når en gerningsmand har kunnet henvise til, at hans offer har krænket hans ære eller vanæret familien. I Tyrkiet har man som led i ønskerne om EU-optagelse måttet følge anvisninger fra EU, således at landet nu har hævet strafferammen for æresdrab til livsvarigt fængsel. En meningsmåling i Tyrkiet afslørede i øvrigt, at de elitære magthavere er ude af trit med den muslimske befolkning. Der var 40 procent tilslutning til, at en kvinde, der begår utroskab, skal dræbes af sin mand. Andre 25 procent fandt at den rette straf for en utro kvinde er skilsmisse, mens hele 21 procent fandt, at en utro kvinde bør have sin næse eller sine ører skåret af. Af Karsten Holt Lovgivningen tillader i dag afbrænding af Dannebrog. Det vil sige, at demonstranter ikke kan straffes for at sætte ild til det danske flag. Det kan de derimod, hvis de offentligt forhåner en fremmed stats flag afbrænding af andre nationers flag kan således straffes med bøde og fængsel i indtil to måneder. Dansk Folkeparti vil have straffeloven ændret, således at afbrænding eller forhånelse af Dannebrog sidestilles med andre nationer og deres flag. Dansk Folkepartis retsordfører, Kim Christiansen udtaler om baggrunden for forslaget:- Under en demonstration Et eksempel fra Danmark: Foran Slagelse Station blev en 19-årig nygift kvinde fra Pakistan den 24. september henrettet med flere skud af sin 29- årige storebror midt i myldretiden som led i et pakistansk familieopgør og æresdrab. Efterhånden som sagen optrevles viser det sig, at flere og flere familiemedlemmer er involverede i den forfærdende forbrydelse. Tvangsægteskaber, vold i ægteskabet, drab og andre gruopvækkende handlinger præger hverdagen for dele af de muslimske kredse i Danmark, og offentligheden er med rette forfærdet over den mangel på medmenneskelighed, den råhed, brutalitet og afstumpethed, der præger disse gerningsmænd. - Det er klart, at det danske samfund under ingen omstændigheder skal tolerere det menneskesyn, der ligger til grund for sådanne grufulde forbrydelser, siger formanden for Folketingets retsudvalg Peter Skaarup. Hvis en gerningsmand som motiv til sin forbrydelse angiver at ville hævne eller genoprette en påstået krænkelse af sin egen eller familiens ære, skal det være en skærpende omstændighed i strafudmålingen. En skærpelse på dette punkt vil have en præventiv virkning, siger Peter Skaarup. Forhånelse af Dannebrog skal straffes foran den amerikanske ambassade i forbindelse med Præsident Bushs besøg i Danmark brændte en gruppe maskerede autonome bøller danske flag af samt en dukke, der skulle forestille den amerikanske præsident. En talsmand for Københavns Politi udtalte, at de autonome kunne få lov til at forblive maskerede, så længe de ikke foretog sig noget ulovligt det vil sige, at fordi det ikke var ulovligt at brænde Dannebrog af, så kunne politiet ikke foretage sig yderligere. Det er jo helt forrykt, siger Kim Christiansen, som håber, at der i Folketinget vil være flertal for at rette op på mangelen i straffeloven. 15

16 konference FN-observatør i Sudan, Gáspár Biró, den britiske historiker David Littmann samt folketingsmedlemmerne Søren Krarup fra Dansk Folkeparti og Naser Khader fra Det Radikale Venstre. Selv om konferencen blev afholdt på engelsk, foregik den afsluttende debat mellem Naser Khader, Søren Karup og deltagerne på dansk. Naser Khader erkendte, at antallet af antidemokratiske, fundamentalistiske muslimske grupperinger er på hastig fremmarch og opfordrede til at bekæmpe dem. Samtidig erkendte han, at det er svært at pege på et muslimsk land med demokrati. Dansk Folkepartis Sørens Krarup indledte med at rose Jyllands-Posten for modet og initiativet til at bruge ytringsfriheden til at offentliggøre tegningerne af Muhammed og slog fast, at i islam er mennesket til for lovens skyld og ikke omvendt. Kernen i islam er, at man skal være lydig over for den hellige lov, Sharia. Islam er dermed uforenelig med demokrati og retssamfund. Konferencen i Landstingssalen var et godt og tiltrængt indspark til debatten om islam og ytringsfrihed, og det kan i den forbindelse godt undre en smule, at der ikke var flere journalister til stede. At konferencen foregik på engelsk, gav desuden anledning til visse forståelsesproblemer, da kun én af konferencens deltagere havde engelsk som modersmål, og fordi engelsk med kraftig fransk eller ungarsk accent i længden kan være dræbende for opmærksomheden. Men både Jyllands-Posten og Trykkefrihedsselskabet skal have stor tak for en interessant og betydningsfuld oplevelse. Spørgelysten til panelet var stor. På billedet ses fra venstre - den britiske historiker David Littmann, Gáspár Biró, MF Søren Krarup og formanden for trykkefrihedsselskabet, Lars Hedegaard. Konference om ytringsfrihed trak fulde huse Af Karsten Holt Bør vi begrænse ytringsfriheden af hensyn til islam? Hvor langt skal vi som samfund gå for at imødekomme muslimernes krav? Det var nogle af de spørgsmål, der blev behandlet på en konference om ytringsfrihed, der blev afholdt den 19. november 2005 på Christiansborg på foranledning af Jyllands-Posten og Trykkefrihedsselskabet. Selv om konferencens deltagere gik glip af mødet med den berømte hollandske forfatter, somaliskfødte Ayaan Hirsi Ali, som var i Danmark i anledning af introduktionen af bogen Jeg anklager på det danske bogmarked, kunne deltagerne til gengæld møde den egyptiske forfatter Bat Ye or, kvinden bag udgivelser som Islam and Dhimmitude og Eurabia, som foruden det europæiske økonomisk og politisk motiverede knæfald for islam omhandler muslimers diskriminerende og nedladende omgang med de urene ikke-muslimer. Tiltagende islamisering 16 Bat Ye or advarede mod den tiltagende islamisering af Europa. Det er hendes påstand, at Europas særdeles tolerante udlændingepolitik samt idealet om det multikulturelle samfund vil styrke islam så meget, at Europa med tiden vil kunne udfordre både USA og Israel i kraft af muslimernes antal og stigende indflydelse. Første skridt på vejen er dannelsen af lukkede muslimske parallelsamfund, næste skridt er overtagelsen af hele kontinentet. Samtidig vil de vantro ikke-muslimske europæiske befolkninger opleve, at deres rettigheder bliver underordnet hensynet til islam blandt andet i skikkelse af de begrænsninger i ytringsfriheden, som muslimske ambassadører i Danmark for nylig forsøgte at indføre på baggrund af Jyllands-Postens udgivelse af tegninger, der skulle forestille profeten Muhammed. Muslimsk hysteri Den tunesisk-fødte Samia Lebidi, forfatter og stifter af den franske anti-islamiske forening AIME, opfordrede med særligt fokus på situationen i Frankrig - til at udfordre islam meget mere. Selv flygtede hun som 18-årig til Frankrig på flugt fra tørklæder og kvindeundertrykkelse. Hendes bror lod sig indrullere i en iransk baseret international terrorgruppe, og som reaktion på dette valgte Samia Lebidi en tilværelse som ateist. Det muslimske hysteri over Jyllands- Postens tegninger betegnede hun som forventeligt, da det i et land som Egypten kan udløse dødstrusler så meget som at diskutere islam i en bog. For de islamiske grupper gælder kravet om tolerance og ytringsfrihed kun for dem selv. Derfor efterlyste Samia Lebidi langt større mod til at kritisere islam nøjagtig som man også kritiserer alle andre religioner. Men det kan først ske, når muslimerne for alvor begynder at se kritisk på sig selv og her står og falder hele Europa med Frankrig, fordi der her befinder sig ca. 7 millioner muslimer. Konferencens øvrige deltagere var redaktør for Le Nouvel Observateur Elisabeth Schemla, Den ungarske tidligere Foto: Karsten Holt

17 Af Sonia Dahlgaard Kender du en oik? Det lyder måske som noget i retning af en ork de primitive monstre fra trilogien Ringenes Herre, der i blindt had ødelægger alt liv omkring sig. Og eventyrets orker er faktisk ikke helt uden lighedspunkter med vor tids oiker. Oikerne eller oikofoberne er nemlig dem, der hader enhver tanke om national loyalitet. Oikerne fornægter arv og hjem og er travlt beskæftiget med at udøse foragt over nationale værdier. De er udbredte i den vestlige verdens politiske og intellektuelle eliter og lider af en ubændig trang til altid at holde med dem imod os. Imod det os, der hører sammen i et ægte nationalt fællesskab, fordi vi deler sprog, historie, traditioner og bebor det samme territorium. -Oikofoben definerer sine mål og idealer imod nationen, idet han støtter transnationale institutioner frem for nationale regeringer og accepterer love, der påtvinges os ovenfra af EU eller FN, forklarer forfatteren Roger Scruton i et forsvarsskrift for nationalstaten, som Dansk Samling har oversat til dansk og udgivet under titlen Nationernes nødvendighed. Roger Scruton er en af Englands fremmeste konservative debattører og har udgivet over 30 bøger om filosofi, politik og litteratur. Hans bøger er oversat til flere sprog, men Nationernes Nødvendighed er den første, der er kommet på dansk. boganmeldelse Nationalstatens nødvendighed Den nationale loyalitet truet -Vi har nået det stadium, hvor vores nationale retsorden bombarderes med love udefra, både fra FN og EU, selv om mange af dem hidrører fra despotiske eller kriminelle regeringer, skriver Roger Scruton. -Alligevel er vi, borgerne, uden magt til at forkaste disse love, og de, lovgiverne har absolut intet ansvar over for os, som må lyde dem. Ifølge Scruton er det er oikofobernes Foto: Scanpix opkomst, der har ført til den voksende krise i Europas nationalstater. Mens befolkningerne druknes i floskler om multikulturelle værdier, minoritetsrettigheder og globalisering, trædes den nationale loyalitet under fode. Og den er ellers det eneste, der nogensinde har kunnet bygges et ansvarligt samfund på. For love virker jo ikke, blot fordi de udstedes! Love virker, fordi folk efterlever dem. Og det gør folk kun, hvor der er en fælles lydighed, som også lovens håndhævere er underkastet. Med andre ord: Den nationale kultur går forud for de politiske og retslige institutioner. Når man siger vi, så er der allerede et samfund. Så er mennesker allerede knyttet sammen i gensidig loyalitet, gennem fælles historie og identitet. Det er ikke i kraft af love, men takket være denne loyalitet mellem mennesker, at der kan opbygges et ansvarligt retssamfund. Og, understreger Roger Scruton: Uden for nationalstaten er denne tilstand aldrig opstået. Den overnationale retsdannelse, der udgår fra EU og FN, ødelægger selve den ansvarlighed, som er fundamentet for et retssamfund. Flere og flere beslutninger og regler udklækkes i dag af herskerne, som ikke er tvunget til at stå til ansvar over for borgerne. Alle erfaringer omkring for eksempel svindel og korruption i EU, viser, at der er tale om en løsreven kolos, hvor ingen drages til ansvar, påpeger Scruton og fortsætter: Blindhed -Ser man på andre transnationale institutioner, finder man, at der hersker samme art korruption. FN, UNESCO, WHO og ILO. Ingen er bemyndiget til at vogte over disse vogtere, eftersom den ansvarlighedens kæde, der giver almindelige mennesker ret til at fjerne dem fra deres embede, er blevet grundigt overskåret. Scruton nævner EUforfatningen som et eksempel på, hvad han kalder forbryderisk blindhed over for den menneskelige natur, en afvisning af, at mennesker er skabninger af kød og blod, hvis primære loyalitet formes af familie, religion og hjemland. Et samfunds ansvarlighed er således et naturligt biprodukt af national suverænitet. Den ansvarlighed går imidlertid til grunde med overnationalt styre og menneskerettigheder. Resultatet af FNcharteret og Den Europæiske Konvention er, at nationalstater er tvunget til at tildele rettigheder til alle ankomne uden borgerskab, men uden at der følger pligter med. Indvandrere, der kommer illegalt ind i Storbritannien, kan rejse krav om asylret og kan endog lægge sag an mod kommuner, som ikke fremskaffer dem velfærdsgoder og bolig. Scrutons budskab er, at vi står på randen af afgørelser, som kan blive katastrofale for Europa og verden. Det haster, hvis vi skal gøre os håb om at genoptage vor nationale arv. Det kan kun ske, hvis nationalstaten vikler sig ud af Menneskerettighedskonvention og EU s overstatslige fangearme og genopretter den nationale suverænitet. Roger Scruton: Nationernes Nødvendighed. Oversat til dansk af Lis Pihl, udgivet af Dansk Samling. Pris: kr. 35,00 plus forsendelse. 17

18 ude i danmark DF-Hovedbestyrelse Dahl, Kristian Thulesen, Ebbesen, CC org. nfmd, Eilersen, Susanne, Frifelt, Heidi, Hansen, Chr. H, Kjærsgaard, Pia, fmd Kristensen, Kenneth, Nødgaard, Poul, Poulsen, Ib, Skaarup, Peter, pol. nfmd Thomsen, Steen, Partisekretær: Nielsen, Poul Lindholm, DF-Amterne Bornholm: Katy Rømer, Frederiksberg: Mogens Bækgaard Frederiksborg: Philip Heimbürger (konstitueret) Fyn: Birger Reslow, Hovedstaden: Arvin Storgaard, København: Bente Pedersen, Nordjylland: A.C. Winther Hansen, Ribe: Freddy Hyldgård, Ringkjøbing: Flemming Iversen, Roskilde: Hanne Kellberg, Storstrøm: Steen Petersen, Sønderjylland: Brian Jensen, Vejle: Dora Rossen, Vestsjælland: Jan Byrdal, Viborg: Vita Jensen, Århus: Inger K. Andersen, Kommunalkampagne: Tæt på vælgerne Der blev kæmpet for et godt valgresultat til kommunalvalget på Danmarks gader og stræder i efteråret. Dansk Folkeparti havde udråbt den 29. oktober til en fælles kampagnedag, hvor partiet protesterede mod, at EU havde startet optagelsesforhandlinger med Tyrkiet. 71 lokalforeningerne deltog og delte over 200 kg tyrkisk peber ud. På billedet ses MF Kristian Thulesen Dahl til Tyrkietaktionsdag i Vejle. Thulesen Dahl fik et meget flot personligt valg med 5393 personlige stemmer og en 2. viceborgmesterpost i Ny Vejle Kommune. Også partiformand Pia Kjærsgaard var på gadekampagne. Hun indledte sin kampagneturné den 21. oktober i Frederiksværk og sluttede den 14. november i Gentofte. Hun var blandt andet på Kongens Nytorv i København sammen med sin mand Henrik Thorup, som også fik et flot personligt valg til den nye Region Hovedstaden med personlige stemmer. Han bliver næstformand i regionen. bebe DF-folketingsmedlemmer Brix, Colette, dfcolb@ft.dk Bøgsted, Bent, dfbenb@ft.dk Christiansen, Kim, dfkich@ft.dk Christophersen, Walter, dfwach@ft.dk Dahl, Kristian Th., dfsokj@ft.dk Dencker, Mikkel, dfmikd@ft.dk Dohrmann, Jørn, dfjdoh@ft.dk Espersen, Søren, dfsesp@ft.dk Falkenberg, Mia, dfmifa@ft.dk Frevert, Louise, dflofr@ft.dk Hansen, Chr. H., dfchhh@ft.dk Henriksen, Martin, dfmarh@ft.dk Kjærsgaard, Pia, dfkala@ft.dk Knakkergaard, Anita, dfanka@ft.dk Krarup, Søren, dfskra@ft.dk Kristensen, Pia, dfpikr@ft.dk Langballe, Jesper, dfjela@ft.dk Messerschmidt, Morten, dfmome@ft.dk Nødgaard, Karin, dfkarn@ft.dk Nødgaard, Poul, dfpoun@ft.dk Petersen, Tina, dftipe@ft.dk Skibby, Hans Kristian, dfhaks@ft.dk Skaarup, Birthe, dfbisk@ft.dk Skaarup, Peter, dfpesk@ft.dk Dansk Folkeparti Christiansborg København K Fax: df@ft.dk DF-Europa-Parlamentet Mogens Camre, MEP Bruxelles, (+32) Strasbourg, (+33) Dansk Folkepartis Ungdom Postbox København K - tel: eller DANSK FOLKEBLAD Tidsskrift, udgivet af Dansk Folkeparti. 9. årgang, nr. 6 / december ISSN: Ansv. redaktør: Søren Søndergaard I redaktionen: Bettina Berg, Karsten Holt og Kenneth Kristensen Artikler og indlæg udtrykker ikke nødvendigvis Dansk Folkepartis synspunkter. Adresse: Dansk Folkeparti, Christiansborg, 1240 København K. Tlf: Fax: // df@ft.dk Næste nr. udkommer februar 2006 Deadline for kalender o.l. er den 8. februar, 2006 Layout: Cre8 Tryk: Nyhavns Tryk & Kopi Center. Forsiden: Scanpix 18 Dansk Folkeparti har fået ny og frisk hjemmeside Af Bettina Berg Ipolitik skal man forny sig også når det gælder hjemmesider. Derfor har Dansk Folkeparti fået nyt design på nettet, og indholdet er blevet opdateret. Det nye design betyder blandt andet, at al materialet på siden nu er samlet under fire hovedpunkter, og at siden dermed er blevet mere overskuelig. Hjemmesiden blev lanceret i forbindelse med kommunalvalgkampen, og mange mennesker benyttede sig af at finde oplysninger om valget via siden. I de sidste dage inden, og lige efter den 15. november, havde siden i gennemsnit besøgende om dagen. I resten af november lå gennemsnittet flot omkring de For at sikre vores lokalforeninger den bedste service i forbindelse med vedligeholdelse af de lokale sider er der fra nytår ansat en person til kun at tage sig af lokalforeningerne. Denne person vil ligeledes lave en oprydning og opdatering af de eksisterende lokalsider. Hjemmesiden finder du stadig på Offentlige arrangementer og medlemsmøder 20/ Viborg. Generalforsamling, Bentas Cafeteria, Højslev Arrangementer til kalenderen bedes, så snart de er programsat, sendes til Bettina Berg via dfbebe@ft.dk. Pr. brev sendes til: Dansk Folkeparti, att. Bettina Berg, Christiansborg, 1240 Kbh. K.

19 GLÆDELIG JUL OG GODT NYTÅR 2005 bød på store og gode begivenheder. Jeg vil gerne varmt takke alle medlemmer, lokalformænd og amtsformænd som sled for Dansk Folkeparti under valgene og festede med os i Odense til vores jubilæumsårsmøde.

20 Christian H. Hansen er blevet gift Dyrenes bedste ven på Borgen, Christian H. Hansen, er ikke kun glad for dyr, men også for Annika, som han blev gift med i Kongenshus Mindepark i Karup lørdag den 22. oktober. Efterfølgende fejrede gommen dagen ved at byde hele DF-gruppen på rundstykker. Christian H. Hansen rev samtidig teltpælene op fra Karup og flyttede sammen med Annika til Hvalsø mellem Roskilde og Holbæk. kekr Ernst Kissow in Memoriam Just som alt tegner lyst, så slukkes lyset brat! Forhenværende fængselsoverbetjent, Ernst Kissow, Nyborg, er ikke mere. Netop valgt til Nyborg Storkommunes bestyrelse glædede han sig til fremtidens store udfordringer i det kommunalpolitiske arbejde for og i den by, hans hjerte bankede så varmt for. Ernst Kissow sad som medlem i sin anden periode i det gamle byråd, valgt for Dansk Folkeparti, og var kendt for sit store engagement i det politiske arbejde. Hans imødekommenhed overfor mennesker, han kom i berøring med, var et af mange positive kendetegn, og han skelede aldrig til, hvilket parti de tilhørte, men vurderede dem ud fra deres personlige egenskaber. Dette var med til at give ham en stor vennekreds og skabte respekt omkring hans person. I Dansk Folkeparti har vi ikke blot mistet et medlem, men et medmenneske for hvem det at sætte sig selv i anden række for at kunne yde noget for andre betød alt. Partiet betød meget for ham både i det politiske- og i det organisatoriske arbejde, ja, han var Dansk Folkeparti Nyborg/ Østfyn. Vi, der blev tilbage, har så meget at takke ham for, og han vil altid forblive i vor erindring. I denne svære stund går vore tanker til hans efterladte, ikke mindst hans hustru gennem 44 år, Birte Kissow. Vi deltager alle i hendes store sorg. På vegne af Dansk Folkeparti udtaler vi et æret være Ernst Kissows minde. Karina Sørensen Lokalformand Dansk Folkeparti Østfyn 20