DANSKEREN. Fakta om indvandringen. Udgivet af DEN DANSKE FORENING SÆRNUMMER OKTOBER 1993 ANTAL. FREMTIDEN s. 5

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANSKEREN. Fakta om indvandringen. Udgivet af DEN DANSKE FORENING SÆRNUMMER OKTOBER 1993 ANTAL. FREMTIDEN s. 5"

Transkript

1 DANSKEREN Udgivet af DEN DANSKE FORENING SÆRNUMMER OKTOBER 1993 ANTAL - Hvor mange fremmede er her? S. 2 - Hvor mange fremmede har fået dansk statsborgerskab? S. 3 - Antallet flygtninge S. 3 - Antallet af muslimer i Danmark S. 3 - Hvorfor kom de? S. 4 - Har vi indvandringsstop? S. 4 FREMTIDEN s. 5 FLYGTNINGE - Hvem flygter? S. 9 - Humanismen S. 9 - Vore internationale forpligtelser S Afvises fupflygtninge? S Forlader afviste asylsøgere Danmark? S Bliver flygtningene her, selv om forholdene hjemme er bedret? S Løsning over U-landshjælpen? S. 12 INTEGRATION - Vil de fremmede tilpasse sig? S Bliver det en»kulturberigelse«? S. 13 FAMILIE SAMMENFØRING S. 13 FUPÆGTESKABER s. 15 KRIMINALITET s. 15 PRISEN - Generelt S Sociale ydelser og boligforhold S Arbejdsløsheden S Eksport af penge? S. 19 RACISME s. 19 ER VI ALLE INDVANDRERE? s. 20 HOLDNINGERNE - Hvem lyver? S Meningsmålinger S. 21 E N R E A L IS T IS K U D E N R IG S P O L IT IK s. 22 Fakta om indvandringen Den Danske forening blev stiftet for at få indvandrings- og flygtningeproblematikken sat på den politiske dagsorden og dermed opnå en ændring af udlændingelovgivningen, så at den kommer til at modsvare de udfordringer, Danmark står over for på dette felt. Et afgørende led i arbejdet er bestræbelsen på at få kendsgerningerne på bordet, så at det er muligt at se, hvad der foregår. For når realiteterne først står klart for vælgerne, vil politikerne jo selvsagt have svært ved at afvise dem. Foreningen har derfor koncentreret sig om at fremskaffe og videreformidle information. Den råder i dag over et omfattende netværk af kilder samt over et stort informationsarkiv. Som modvægt til de talløse bøger, pjecer og tidsskrifter, der for skatteborgernes penge fremlægger»kendsgerningerne«sådan, som indvandringsindustrien helst ser dem beskrevet, har Den Danske Forening i dette særnummer samlet den side af sagen, det er nødvendigt at kende, hvis man vil deltage i debatten på et kvalificeret grundlag. For god ordens skyld er der tillige givet kildehenvisninger, således at læserne selv kan efterkontrollere oplysningerne. Det er foreningens håb, at faktahæftet kan blive et vigtigt redskab for alle dem, der arbejder på at opnå et politisk kursskifte. Som det vil fremgå, er der imidlertid mange områder, hvor relevante informationer savnes. Det skyldes ikke sjældent, at forholdene bevidst tilsløres. Dette gælder f.eks. på udgiftsområdet, hvor regnskabsføringen er indrettet således, at fremmedpolitikkens omkostninger slet ikke opgøres særskilt. Foreningen modtager derfor gerne bidrag til supplering af skriftet, hvis der skulle være læsere, som ligger inde med materiale, der fortjener at komme frem. Ligeledes modtager vi naturligvis meget gerne forslag til rettelser, som måtte kunne forbedre en kommende, revideret udgave af faktahæftet.

2 Antal Hvor mange fremmede er her?» / Danmark bor mennesker. H eraf er udenlandske statsborgere, A f dem er fra Norden, EF eller USA. Cirka er fra Schweiz, Østrig, Polen, Ungarn, Tjekkoslovakiet og andre kulturer beslægtede med Danmark. Og er fra mere fremmede kulturer som Tyrkiet, Pakistan, Mellemøsten, Asien, Afrika og Sydamerika.«(Rune Bech,»Kan det virkelig passe - håndbog i myter og fakta om flygtninge og indvandrere i Danmark«1991).»Afgrænsningen a f indvandrerbefolkningen har indtil fo r nylig været a f juridisk art, således at denne omfattede alle her i landet bosiddende personer med udenlandsk statsborgerskab. Til en række form ål er denne afgrænsning imidlertidforsnæver. Fordetførste vil adskillige a f de indvandrere, som skifter fra udenlandsk til dansk statsborgerskab, ikke være integreret i det danske samfund. For det andet vil deres børn heller ikke komme til at indgå som en del a f indvandrerbefolkningen. Da flere og flere a f de indvandrere, som er kommet ind i landet siden slutningen a f 1960 erne, erhverver dansk statsborgerskab, vil et voksende antal med tiden glide ud a f statistikken over udenlandske statsborgere. Da endvidere nogle nationaliteter i højere grad ladersig neutralisere end andre, vil antallet og fordelingen a f udenlandske statsborgere give et misvisende billede a f det talmæssige forhold mellem nationaliteterne... Indvandrere er personer fø d t i udlandet, hvis forældre begge er udenlandske statsborgere eller født i udlandet. Efterkommere er personer fø d t i Danmark a f forældre, som begge er indvandrere. Efter denne definition udgjorde indvandrerbefolkningen fra de mindre udviklede lande i personer...«(p.c. Matthiesen, professor i demografi, B.T. 9/5 1992). Opgørelsen bør for at være retvisende for problemstillingen rumme flere grupper: 1) Udlændinge, 2) indvandrere der har fået dansk statsborgerskab og 3) illegale immigranter. 1) Udlændinge (herværende personer med fremmed statsborgerskab): Antal herboende personer fra Tyrkiet, Syd- og Mellemamerika, Afrika, Asien samt statsløse og uoplyste (hovedsagelig palæstinensere) ifølge udlændingestatistikken: pr. 1. januar Hertil kommer et antal f.eks. pakistanere m.fl. på britiske og andre EF-pas, således at de er registreret som vesteuropærere. Det er derfor, antallet af»englændere«er vokset dramatisk i udlændingestatistikken gennem de sidste år. 2) Naturaliserede (indvandrere, der har opnået dansk statsborgerskab). Vi ved ikke ganske nøjagtigt, hvor mange dette drejer sig om, idet der ikke er ført statistik herover før efter Det er ikke uden interesse at vide hvor mange naturaliserede indvandrere, der alligevel er»fremmede«, fordi de ikke er indpasset i det danske samfund. Dette er imidlertid ingen let sag at gøre op, eftersom det jo nemlig ikke blot er et spørgsmål om tal. Nogle grupper af indvandrere har således let ladet sig indpasse, fordi deres kulturbaggrund ligger nær vor. Dette gælder f.eks. de danske jøder og gamle østeuropæiske flygtninge. Andre indvandrere har meget fremmede kulturtræk og lader sig kun yderst vanskeligt eller slet ikke indpasse. Muslimerne har f.eks. spiseregler, som ikke kan indpasses i f.eks. en dansk skoles hverdag, et afvigende kvindesyn, en afvigende opfattelse af, hvad religionens rolle i samfundslivet skal være o.s.v. o.s.v. Erfaringerne fra de store europæiske lande med betydelige indvandrergrupper viser, at indvandrere, der kommer i stort tal og med stærkt afvigende kulturbaggrund, ikke indpasses i værtslandene, men tværtimod skaber deres egne miljøer og forbliver»fremmede«. I f.eks. Frankrig er man nu oppe på 4. generationsindvandrere fra Mellemøsten, som hverken er integrerede (tilpasset det omgivende samfund men med bevarelse af egne kulturtræk) eller assimilerede (indsmeltet i det omgivende samfund uden bevarelse af egne kulturtræk). Pr. 1/11991 opgjorde Danmarks Statistik antallet af indvandrere (personer født i udlandet, hvis forældre begge er udenlandske statsborgere eller født i udlandet) og efterkommere af disse i første generation fra de mindre udviklede lande (Asien undtagen Japan, Afrika, Oceanien undtagen Australien og New Zealand, Sydog Mellemamerika samt Tyrkiet) til (Statistiske Undersøgelser nr. 43:»Indvandrere og deres efterkommere i Danmark). 3) Illegale immigranter: Det vil kunne vise sig at blive overordentlig besværligt at få hjemsendt personer, der har haft held til at opholde sig i Danmark i en længere periode, selv om dette måtte have været illegalt. Også denne gruppes størrelse har derfor interesse. Vi ved imidlertid i sagens natur ikke, hvor mange illegale indvandrere, her er. Der blev f.eks. i 1989 opsamlet ca ulovlige grænseoverløbere. Men politiet fangede kun en brøkdeldel af dem, der kom på denne måde. Med den lempede grænsekontrol efter 1/ opsamles der selvsagt endnu færre. Desuden kommer en del ind på»lovlig«vis, typisk som turister - hvorefter de blot bliver her. Totalopgørelse: Det er uhyre svært at rekonstruere, hvor mange»fremmede«, her er i alle tre grupper. Ved udgangen af 1992 kan tallet imidlertid meget vel nærme sig Af de registrerede udlændinge er pr. 1/ f.eks.: iranere (svarende til befolkningstallet i Vordingborg). Hertil kommer optalte naturaliserede i perioden (samt disses efterkommere) pakistanere på pakistansk pas. Hertil kommer optalte naturaliserede i perioden (samt disses efterkommere) og et ukendt antal på f.eks. britiske pas). Der er således mindst lige så mange pakistanere som indbyggere i Ikast tyrkere. Hertil kommer optalte naturaliserede i perioden (samt disses efterkommere). Til sammenligning er indbyggertallet i den københavnske forstadskommune Rødovre på ca Det er vanskeligt at opgøre, hvor mange»fremmede«her er. Men det er langt flere, end befolkningen får at vide. 2 DANSKEREN - SÆRNUMMER - OKTOBER 1993

3 Hvor mange fremmede har fået dansk statsborgerskab?»siden 1976 har i alt udlændinge fra lande uden fo r EF, de nordiske lande og Nordamerika fået dansk statsborgerskab...«. (Journalist Ralf Andersson, Dansk Flygtningehjælp, Ekstra Bladet 15/9 1989).»Statistikken viser, at Danmark i alt i de sidste 13 år - altså siden kun har bevilget dansk statsborgerskab til udlændingen. (Rune Bech,»Kan det virkelig passe?«, 1990, s. 33). Der blev ikke ført selvstændig statistik over antallet naturalisationer før Naturalisationerne alene i perioden alene af asiater var på (jf. Nyt fra Danmarks Statistik nr. 10,1989). Ifølge Danmarks Statistik er der fra 1/ til 31/ givet statsborgerskab til indvandrere fra Tyrkiet, Afrika, Syd- og Mellemamerika og Asien samt til statsløse. Hertil kommer disses børn, børnebørn osv. Der blev i 80-erne foretaget omkring naturalisationer (tildeling af dansk statsborgerskab) årligt. Heraf var f.eks. i af borgerne fra Tyrkiet, Asien Afrika, Syd- og Mellemamerika samt statsløse (børn af de naturaliserede medregnet) begyndte antallet af naturalisationer i disse grupper at vokse kraftigt. Således nåede man op på ialt dette år, heraf nye naturaliserede fra de lige nævnte geografiske områder. I 1992 nåedes naturalisationer, heraf fra de nævnte områder. Der bliver år for år flere og flere fremmede, som får dansk statsborgerskab. Antallet flygtninge»en opinionsundersøgelse har afsløret, at befolkningens forestilling om, hvor mange flygtninge, der opholder sig her i landet, er vildt overdreven - tallet er blot «. (Afdelingsleder Poul Brandrup, Dansk Flygtningehjælp, JyllandsPosten 3/9 1990).»Ifølge Dansk Flygtningehjælps egen statistik er vi oppe på Og tallet stiger med rundt 15 pct., hvis vi medregner de personer, der er kommet til landet i kraft a f familiesammenføringer med herboende flygtninge. Desuden er der ikke medtaget flygtede personer, der har fået opholdstilladelse a f humanitære grunde. Alene fo r de fire sidste år drejer det sig om 942. Og dertil kommer så de flygtningebørn, der er født her i landet, og de flygtninge, der er kommet til i år. Det vil derfor ikke slå meget fejl, at flygtningefamilierne repræsenterer mennesker og ikke de , Kirsten Lee holder sig til«. (Redaktør Bjørn Svensson, JyllandsPosten 10/8 1990).» / årene fra 1956 og fremefter (er der) givet asyl til ialt ca udlændinge. En væsentlig del a f dem opholder sig utvivlsomt fortsat i Danmark, mens andre er rejst hjem, har bosat sig i andre lande eller er døde. A f dem, der fortsat bor i Danmark, har en række opnået dansk statsborgerskab og er derfor ikke længere at betragte som udlændinge. - Når antallet a f udenlandske statsborgere, der har opholdstilladelse som flygtninge i Danmark, ikke statistisk kan opgøres eksakt, har det sin baggrund i, at det ikke hverken i folkeregistrene eller i det centrale personregister er noteret, på hvilket grundlag en udenlandsk statsborger opholder sig i landet Da Direktoratet fo r Udlændinge ikke råder over tekniske muligheder fo r at beregne tallet mere præcist, må man begrænse sig til at give et - kvalificeret - bud. Ved udgangen a f 1992 anslår Direktoratet fo r Udlændinge således, at ca e r her i landet som flygtninge.«(udlændingedirektoratets Årsberetning 1992, s. 37). Der opgives varierende tal for antallet af herværende flygtninge. For at få et realistisk billede, må man opgøre; 1) Det antal, som har fået asyl, 2) disses familie, som er kommet her til landet, 3) deres børn, 4) antallet af herværende asylsøgere, d.v.s. personer, der endnu ikke har fået bevilget asyl, og 5) fradrage døde og bortrejste. Ingen véd med fuldstændig sikkerhed, hvor mange flygtninge her er. Antallet af muslimer i Danmark»Vi ved autoritativt bekræftet a f justitsministeren, at der er ca muslimer i Danmark«. (Arne Melchior i Jyllands Posten 7/8 1991). Der føres ikke statistik over religiøst tilhørsforhold. Oplysning herom kan kun skaffes gennem skøn fra de pågældende menigheder. De muslimske menigheder er ikke nødvendigvis interesserede i at oplyse deres faktiske størrelse. Det nøjagtige antal muslimer i Danmark kendes ikke. DANSKEREN - SÆRNUMMER - OKTOBER

4 Hvorfor kom de?»vi har nogle indvandrere i Danmark, som vi har bedt om at komme herop helt frem til 1971«. (Borgmester Peter Brixtofte, Radio Falcon 28/8 1991).»Men ganske klart er det da, at de mennesker, der i en periode har gjort meget godt fo r det danske samfund - og er blevet bedt om det a f det danske samfund - har vi naturligvis også en menneskelig fo r pligtelser over fo r bagefter«. (Peter Duetoft i Folketinget 3/ , Folketingstidende spalte 3180).»De er kommet på et tidspunkt, da vi havde brug fo r deres arbejdskraft«. (Karin-Lis Svarre, informationschef i Dansk Flygtningehjælp, B.T. 15/1 1992).»Størstedelen a f vore gæstearbejdere er rekrutteret i porten. Har man en vis udenlandsk arbejdsstyrke i forvejen, kommer andre til og søger arbejde«. (Erhvervsleders udtalelse til bladet»arbejdsgiveren«nr. 11, 1970, s. 23). I perioden fra 1973 (hvor»indvandringsstoppet«kom) og til 1992 er antallet af Har vi indvandringsstop? f.eks. tyrkere her i landet ifølge Danmarks Statistiks opgørelser vokset fra og til de, der har fået dansk statsborgerskab. Blev de alle inviteret?»holbæks ca. 40»gæstearbejdere«fra tæller foreløbig ca. 525 tyrkiske statsborgere og ca. 15 med dobbelt statsborgerskab. De fordeler sig på tregenerationer. Den årlige tilvækst er p.t. ca nye ægtefæller, nyfødte og tre-fire årige unge fra Tyrkiet«. (Skolekonsulent Eva Eilstrup, JyllandsPosten 17/5 1990).»Politiske forhold, der ligger til grund fo r flygtningestrømme, er ofte tæt fo r bundet med de enorme økonomiske og sociale udfordringer, som disse regioner (som de senere års flygtninge kommer fra, red.) står overfor, og som slører den alt fo r fo r nemme skelnen mellem flygtninge og udvandrere. I dag er flygtninge mere end nogen sinde en del a f komplekse folkebevægelser... Samtidig har massekommunikation og let adgang til internationale rejser gjort verden mindre, ikke blot fo r turister, men også fo r flygtninge, asylsøgere og udvandrere. (Sadako Ogata, FN s flygtningehøjkommissær, Politiken 17/11993).»Ægteskab er helt klart en måde at omgå indvandrerstoppet på. Og der er ingen tvivl om, at det sker, og at der også er nogle, der tjener penge på det... Der kommer jævnligt asylansøgere og siger, at de godt kan se, at det ikke går med asylansøgningen. Men nu er de altså blevet gift, og så kan vi ikke smide dem ud. Og det har de fuldstændig ret i... Vi har eksempler på, at danske kvinder har giftet sig med fire-fem udlændige a f samme nationalitet i træk. Og i hvert tilfælde har de været gift med dem lidt længere end de to år, der er nødvendigt for, at de kan få lov at blive i landet«. (Udlændingedirektoratets direktør Frederik Schydt, B.T. 9/7 1990). Kun et fåtal blev inviterede, mange kom af egen drift som gæstearbejdere, sidenhen er flere kommet til som familiesammenførte, efter ægteskab med danskere eller som»flygtninge«. Hertil kommer de fremmedes børn, børnebørn o.s.v.»der har jo været indvandringsstop i Danmark siden 1973«. (Bettina Heltberg, Politiken, august 1989).»Vi har indvandrerstop«. (Borgmester Peter Brixtofte i Radio Falcon 28/81991).»Vi er et land med arbejdsløse, og vi har siden 1973 haft et indvandringsstop... Så må man udforme reglerne på en måde, der ikke undergraver det. Det synes jeg - hvis man skal sige det meget generelt - at man er tilbøjelig til«. (Erik Ninn-Hansen, forhenværende justitsminister, JyllandsPosten 10/4 1983).»Undersøgelsen har taget sit udgangspunkt i 145 gæstearbejdere fra Tyrkiet, som i 1969/70 bosatte sig i Danmark. Familiesammenføringsregler, giftemål og fødsler har resulteret i, at de 145 gæstearbejdere efter 20 år nu udgør en befolkning på personer«. (Fra pressemeddelelse vedrørende undersøgelsen»familiesammenføringen i Ishøj - i går, i dag, i overmorgen«udført af kultursociolog Eyvind Vesselbo for Ishøj kommune).»i Europa, hvor de fleste muligheder fo r indvandring er lukket, med undtagelse a f familiesammenføring, har håbefulde indvandrere i mange tilfælde brugt asylprocedurerne fo r at omgå indvandrerstop, og derved bragt disse procedurer på randen a f sammenbrud«. (Sadako Ogata, FN s flygtningehøjkommissær, Politiken 17/1 1993).»Ægteskab er helt klart en måde at omgå indvandrerstoppet på.«(udlændingedirektoratets direktør Frederik Schydt, B.T. 9/7 1990). Fig Antal udenlandske statsborgere fra hhv. det øvrige Norden, det øvrige EF og Nordamerika samt 3. lande: (Illustration fra prof. P. C. Matthiessens bog»befolkningsudviklingen«1988, side 40, viser, at antallet af indvandrere vokser alligevel). Indvandringsstoppet er gennemhullet. 4 DANSKEREN - SÆRNUMMER - OKTOBER 1993

5 Fremtiden»Hverken Danmarks Statistik eller professionelle demografer vil påtage sig at udarbejde en prognose fo r antallet a f udlændinge på længere sigt«. (Journalist Arne Notkin i Weekendavisen 17/ ).»Efter min mening er flygtningene hverken nogen samfundsøkonomisk eller kulturel trussel«. (Kirsten Lee, B.T. 18/6 1990).»Det er overvurderet, hvor attraktivt Danmark er fo r flygtninge. Vores sprog og klima afholder mange fra at søge hertil«. (Kirsten Lee, Jyllands-Posten 13/6 1990). I 1961 var der udenlandske statsborgere i Danmark. I 1970 var der var der I 1991 var der I 1993 er her samt alle dem, der havde fået dansk statsborgerskab, og de illegale. Hvor mange vil der være i år , hvis denne udvikling fortsætter? Hvad skulle stoppe udviklingen, hvis ikke loven strammes?»... den manglende balance mellem vækstraterne i den erhvervsaktive befolkning i nord og syd vil medføre en stigning i vandringerne fra udviklingslandene til de rige lande og en mere eller mindre ukontrollabel vandring a f arbejdskraften, m o tiveret a f udsigterne til arbejde og højere levestandard«. (Beretning fra ILO s - Den Internationale Arbejdsorganisations - konference i Geneve, 1987, side 10).»De muhammedanske lande omkring Middelhavet... får et problem med at finde beskæftigelse til den ekspanderende befolkning. Derfor vil der finde en udvandring sted mod Europa... Der er næppe tvivl om, at Europa vil opleve et massivt indvandringspres«. (Professor i demografi, konsulent for Danmarks Statistik, dr. polit. P. C. Matthiessen, Børsen 30/1 1990).»Der er ikke noget mystisk eller forargeligt i det. De fattige i de muhammedanske lande ved Middelhavet vil strømme herop, ligesom fattige danskere i sin tid søgte mod byerne - eller USA«. (Professor P. C. Matthiessen, Søndagsavisen 3, 20/5 1990).»En tidsindstillet bombe, der har tikket under befolkningerne i Vesteuropa siden 1960 erne, er nu ved at eksplodere. Selv om eksplosionen måske ikke kommer som nogen overraskelse, er omfanget af dens virkninger - og de problemer den rejser - uventede fo r de fleste eksperter og embedsmænd i regeringskontorerne. Det drejer sig om en ny socialgruppe, der hastigt er ved at gøre sig gældende. Den består a f anden-generations indvandrere«. (ILO- information, april 1990).» / dag bor der 186 millioner mennesker i disse lande (de muslimske lande omkring Middelhavet, red.). Det svarer til 57pct. a f den samlede befolkning i de 12 EFlande, som idag udgør 325 millioner. lå r dvs. om blot 35 år-er den muslimske befolkning omkring Middelhavet vokset til 341 millioner, medens folketallet i EF-landene er næsten uændret. Til den tid bor der altså flere mennesker i landene ved de sydlige og østlige bredder a f Middelhavet end i de nuværende EFlande. - En stærk befolkningstilvækst medfører også mange mennesker i de aldersklasser, hvor man søger arbejde. På grund a f deres svage økonomiske udvikling og voksende udlandsgæld vil disse lande ikke være i stand til at ekspandere deres økonomier tilstrækkeligt hurtigt til at opsuge den stærke tilgang til arbejdsstyrken. Resultatet bliver voksende arbejdsløshed og kummerlige levevilkår, som mange vil forsøge at slippe ud a f ved f.eks. at udvandre til Europa. - Takket være TV og radio samt slægtninge, som allerede bor i Italien, Spanien og Frankrig, er indbyggerne i f.eks. Algeriet, Tunis og Marokko velorienteret om de langt bedre leveforhold i Vesteuropa. Hvad f.eks. angår Tyrkiet, modtager mange a f dets indbyggere sådanne oplysninger fra slægtninge og bekendte, som allerede har opnået opholdstilladelse i blandt andet Tyskland, Danmark og Sverige. Udvandringen lettes og fremmes også på grund a f de effektive transportmidler og den korte afstand mellem Nordafrika og Sydeuropa. Endelig vil udvandrerlandene opmuntre til udvandring, dels fo r at lette det hjemlige arbejdsløshedsproblem og dels fordi udvandrerne sender hård valuta hjem, som disse lande har så stærkt brug for. - Da Vesteuropa stort set har lukket sine grænser fo r indvandring, vil indvandringspresset fra øst og syd markere sig gennem et øget antal asylansøgere og en voksende illegal indvandring«. (P. C. Matthiessen, professor i demografi, Spot 1/1 1992).»Presset vil især komme fra de lande i Mellemøsten og Nordafrika, der allerede har vist stor interesse fo r at udvandre til Europa. I ni lande i dette område vil befolkningen fordobles fra 1985 til år 2025, mens Europas befolkning vil være stagnerende. De ni lande, deri dag tilsammen har 170 millioner indbyggere, er: Algeriet, Ægypten, Libyen, Marokko, Tunesien, Libanon, Syrien, Israel og Tyrkiet. I år 2025 vil de have 350 millioner indbyggere, hvilket er stort set samme antal, som der vil bo i Europa. Forskellen er blot, at Europa vil have en meget stor andel ældre, mens de ni lande vil have en meget ung befolkning. - Tager man hele det afrikanske kontinent med, er udviklingen endnu mere alarmerende. Ifølge F N s forsigtige skøn vil der om 20 år bo millioner mennesker i Afrika, mens Europa vil huse 515 millioner mennesker. For bare ti år siden boede der flere i Europa end i hele Afrika. Så der er tale om en forrygende udvikling inden fo r blot en enkelt generation. - Og ser man på aldersgrupperne, vil der også være en markant forskel vil Afrika være befolket a f dynamiske unge, mens Europa slås med et stadig større antal pensionister. - Allerede om 10 år vil der være fire gange så mange unge under 15 år i Afrika som i Europa. Samtidig vil der være dobbelt så mange over 60 år i Europa.«(EFavisen nr. 2, 1992).»Næsten hver fjerde elev i de københavnske kommuneskoler er fremmedsproget«(jyllandsposten 27/2 1993, jfr. opgørelse fra Københavns Skolevæsens kontor for fremmedsprogede elever, 1993).»Fortsætter udviklingen som hidtil, vil der år 2000 formentlig være procent fremmedsprogede i de københavnske folkeskoler«. (Kultursociolog Eivind Vesselbo, Ekstra Bladet 20/5 1991).»Befolknings- og flygtningeeksperter advarer nu politikerne kraftigt imod ud DANSKEREN - SÆRNUMMER - OKTOBER

6 viklingen i flygtingeproblemet. Det sker i en analyse, Ugebrevet Mandag Morgen har udarbejdet om tilstrømningen a f flygtninge til Danmark. Den konkluderer, at problemet risikerer at blive Danmarks største i de kommende år, og overgå ledigheden som den opgave, der er størst behov fo r at finde en hurtig løsning på. Eksperterne finder således, at flygtningeproblemet er stærkt undervurderet. Vi står først ved begyndelsen a f problemet, som uundgåeligt vil ændre danskenes hverdag markant de kommende år. Det vi udvikle sig med en selvforstærkende kraft, vurderer professor P. C. Matthiessen, Københavns Universitet... Han henviser til, at vi nu befinder os i en situation, som befolkningseksperterne længe har advaret imod...«(ugebrevet Mandag Morgen, nr )»Idag er Europa igen skueplads fo r voldsomme folkevandringer«. (Sadako Ogata, FN s flygtningehøjkommissær, Politiken 17/1 1993).»Hvis indvandringen til Danmark fra de mindre udviklede områder fremover fo r bliver på samme niveau som i anden halvdel a f1980 erne, og fødselsniveauet i denne gruppe falder fra det aktuelle på 3,15 børn pr. kvinde til 2,1 i løbet a f 30 år, vil deres antal (blandt efterkommere er kun medregnet andengenerations indvandrere) øges til godt i løbet a f de næste 30 år. Den tyrkiske befolkningsgruppe vil under samme type a f forudsætninger udgøre i år 2020«. (P. C. Matthiessen, professor i demografi, B.T. 9/5 1992). Tyrkernes antal er vokset meget stærkt: var her 6.173, pr. 1/ pr. 1/ samt de naturaliserede med efterkommere. Danmarks Statistik har beregnet (Statistiske Efterretninger 1991:16, s. 21 ff), at vi kan risikere at stå med mellem og første- og andengenerations indvandrere fra Tyrkiet i år Hertil kommer senere generationer af tyrkere født her i landet. Gruppen af fremmede (udenlandske statsborgere og naturaliserede indvandrere) vokser hastigt på grund af indvandringsoverskud og fødselsoverskud, medens gruppen af danske formindskes på grund af udvandring og et lavt fødselstal. Udviklingen på et år: Til belysning af væksttakten ville det være hensigtsmæssigt, om der kunne oplyses et samlet tal for væksten i fremmedtallet. Ved f.eks. at sætte dette tal i relation til en dansk fødselsårgangs størrelse, ville man jo nemlig kunne opnå et billede af, hvad der sker, og af udviklingstakten. En sådan opgørelse måtte have udgangspunkt i antallet asyltilladelser + familiesammenføringstilladelser (der udnyttes) + fødsler, men genudvandring og dødsfald blandt fremmede må trækkes fra. De enkelte deltal lader sig imidlertid efter de for hånden værende statistikker ikke opgøre - og slet ikke up to date. Ydermere kendes antallet af ulovlige immigranter ikke. Om de enkelte led i en sådan opgørelse kan nævnes følgende: a) Fødselstallet: Det samlede fødselstal herhjemme har gennem de senere år været (mod helt op mod i fyrrernes»store årgange«. I det opgivne fødselstal er fødsler blandt udlændinge ydermere medregnet. Hvor mange af fødslerne, der vedrører naturaliserede indvandrere, vides heller ikke. I realiieten nærmer man sig altså en halvering af antallet af»danske«fødsler i forhold til fyrrerne. Under Københavns skolevæsen var der i ,7% fremmedsprogede elever, men 5 år senere 19,9% og i ,8 %. Procentdelen er markant størst på de yngste klassetrin, og den vil øges fremover. Danske kvinder får i gennemsnit godt 1,5 børn, hvorfor hver ny generation bliver ca. 25% mindre end den foregående (der skal 2,18 barn til pr. kvinde for at opretholde befolkningstallet på uændret niveau). F.eks. tyrkiske kvinder her i landet føder derimod i gennemsnit 2,5 gange flere børn end danske (altså ca. 4 børn), pakistanske ca. 3 gange flere (altså 4,5 børn). Der gennemføres ca aborter årligt - altovervejende af danske kvinder. b) Antallet nytilkomne flygtninge: Der ventes i 1993 helt op til nye asylansøgere. Ifølge Udlændingedirektoratet er det et meget lille antal asylansøgere, der tvangsmæssigt udsendes af landet igen efter endeligt afslag på asylansøgningen. Typisk opnår de afviste opholdstilladelse efter ægteskab med en dansker eller herboende udlænding. Det er usikkert, i hvilken udstræning det vil lykkes at få jugoslaviske flygtninge sendt hjem. Hidtil er kun ca. 100 flygtninge rejst hjem igen hvert år. Til sammenligning kan nævnes, at det samlede antal danskere, som flygtede til Sverige under krigen, var på ca (Tillæg til Berlingske Tidende 8/4 1990). c) Antallet familiesammenføringer: Der er gennem de senere år blevet givet op imod tilladelser til»familiesammenføring«årligt (i ). Heri er familiesammenføringer med naturaliserede indvandrere imidlertid ikke medregnet og heller ikke fremmedes ægteskaber med danskere (herunder»fup«ægteskaber). Det er omvendt ikke alle familiesammenføringstilladelser, der udnyttes. d) Udvandringen: Der har i de senere år fundet en mærkbar udvandring sted af danskere - i hovedsagen højtuddannede og skatteflygtninge. Prognose: Det er umuligt at lave en nøjagtig prognose for, hvorledes fremmedtallet herhjemme vil udvikle sig i fremtiden. For det første er udlændingelovgivningen i dag indrettet således, at indvandrere, der vil ind, også kan komme ind - på den ene eller den anden måde. For det andet råder dansk befolkningsvidenskab (demograferne) ikke over tilfredsstillende materiale til bedømmelse af f.eks. indvandrernes fødsels- og dødelighedsforhold. Generelt kan imidlertid siges, at det voldsomme befolkningstryk fra den 3. verden forventes at føre til et meget alvorligt tryk på Danmarks grænser i de kommende år. Dette - og det generelt øgede internationale samkvem - vil endvidere føre til en udhuling af det danske befolkningsgrundlag. Danskerne - ikke mindst danske kvinder - vil jo nemlig blive efterspurgte på ægteskabsmarkedet. Og i den udstrækning, der indgås ægteskab med fremmede, vil grundlaget for en normal videreførelse af danske familier gå helt eller delvis i stykker med den følge, at det danske fødselstal også ad den vej reduceres. I efteråret 1991 udsendte Danmarks Statistik en revideret opgørelse over, hvor mange fremmede her er (Danmarks Statistik, undersøgelse nr. 43), og denne blev fulgt op med et bud på befolkningsudviklingen i de næste 30 år (Statistiske Efterretninger, Befolkning og Valg, 1991:16, jfr. Nyt fra Danmarks Statistik nr ). Heri opereres med tal for indvandrere og anden generations samme fra de såkaldt mindre udviklede lande (Asien bortset fra Japan, Afrika, Oceanien bortset fra Australien og new Zealand, Syd- og Mellemamerika og Tyrkiet). Som prognose for, hvordan antallet af disse vil udvikle sig, opstilles der forskellige alternativer, alt efter hvad den årlige nettoind 6 DANSKEREN - SÆRNUMMER - OKTOBER 1993

7 vandring vil være, og hvordan deres fødselstal vil udvikle sig. Ud fra en anslået årlig nettoindvandring på og en stabil fertilitet (fødselstal) på 3,15 (barn pr. kvinde) regner man med, at der i år 2020 vil være ialt i disse grupper (hvortil kommer personer fra mere udviklede lande). Beregningen skyder formentlig i underkanten. F.eks. vil nettoindvandringen jo nok vokse forholdsmæssigt i takt med væksten i fremmedtallet her, hvorfor tallet på skal forøges med tiden. Økonomen Ebbe Vig udførte i Danskeren 1992 nr. 1. en beregning, som tager udgangspunkt i Danmarks Statistiks prognose, men som kompenserer for manglerne i denne. Han når frem til følgende resultat: År Danskere Fremmede , Forudsætninger: I udgangspunktet for Ebbe Vigs beregning er ikke medtaget personer, der er uidentificerede i Danmarks Statistiks befolkningsopgørelse. De kan i perioden meget vel blive til mellem og , mener han. Der er heller ikke medregnet et stort antal illegale indvandrere. Beregningen bygger iøvrigt på anerkendt international opgørelsesmetode (Lexis skema). De fremmede folkegrupper, Vig har interesseret sig for, er østeuropæere, tyrkere, afrikanere, asiater, syd- og mellemamerikanere, folk fra Oceanien samt statsløse (der i hovedsagen er palæstinensere). Han anvender samme dødelighedstavle som Danmarks Statistik, men bruger de antagelser med hensyn til fødselshyppigheden i de forskellige grupper, som kan udledes af FN s publikationer World Population Prospects 84 og Fertility Behavior Development 87. Danmarks Statistiks angivelser vedrørende danskernes fødselstal er ikke brugt; i stedet er brugt FN s opgørelser desangående. Danmarks Statistik medregner nemlig børn af udlændinge og fremmede i de danske fødselstal. De aldersbetingede vandringer er beregnet (forholdsmæssigt) ud fra Danmarks Statistiks udgivelse»befolkningens bevægelser«(1988 og 1989). I øvrigt forudsætter Ebbe Vig, at nettotilvandringen fra de omtalte områder vil være på personer årligt - voksende til personer fra år 2007 i konsekvens af den velkendte»snebold«effekt. Ebbe Vig anerkender heller ikke som Danmarks Statistik, at efterkommere af indvandrere ud over første generation skal regnes som danskere og dermed udgå af tallene. Det ligger klart, at der vil blive tale om en drastisk forøgelse i antallet af fremmede i de kommende år - medmindre der gribes ind over for den fortsatte tilvandring. Tilbagegangen i den danske befolkningsdel er i sig selv ingen ulykke i betragtning af vort overbelastede miljø. Og for bare 100 år siden havde Danmark kun 2 millioner indbyggere. Men det bliver en nationalt omvæltende udvikling, når der samtidig er en stærk vækst i antallet af fremmede. Befolkningseksplosionen: Baggrunden for presset på Danmarks grænser er som sagt især befolkningseksplosionen ude i verden: Danmarks befolkning udgør 1,6 % af det samlede befolkningstal i EF. Og vi udgør kun en tusindedel af klodens samlede befolkning. Samtidig vokser verdensbefolkningen på godt 5 milliarder med næsten 100 millioner årligt. Det svarer til hen ved 20 gange Danmarks folketal. Der bliver altså ca. 3 mennesker mere på jorden hvert sekund. Ifølge FN s beregninger vil verdensbefolkningen i år 2025 udgøre milliarder. Allerede omkring år 2000 vil ca. 20% af verdensbefolkningen befinde sig i Kina, 60% i de øvrige udviklingslande og kun 20% i de udviklede lande (industrilandene). Afrikas befolkning alene, som i 1950 var på 220 millioner - svarende til Vesteuropas - er i dag dobbelt så stor og ventes i år 2025 at være 6 gange så stor, nemlig på ca. 1,5 milliarder. Mexico City antages at ville have over 30 millioner indbyggere, Sao Paulo i Brasilien 26 millioner o.s.v. o.s.v. I år 2025 må man f.eks. regne med, at USA s befolkningstal vil være mindre end Nigerias, at der vil være lige så mange iranere som japanere, og at Etiopien vil have en befolkning, der er dobbelt så stor som Frankrigs. Befolkningsudviklingen er ganske særlig stærk i Nordafrika og Mellemøsten. I Nordafrika alene fødes nu årligt godt 1,5 million flere børn end i alle EF-landene tilsammen. I f.eks. Algeriet fødes flere børn end i Frankrig. Ved den franske okkupation i 1830 havde Algeriet under 2 millioner indbyggere og ved frigørelsen fra Frankrig i millioner. I dag har landet 24 millioner indbyggere. Ved århundredskiftet forventes der at være 33 millioner og i år 2025 ca. 50 millioner (svarende til antallet af indbyggere i England under 2. verdenskrig). Hvis Danmark havde haft samme udvikling, ville vi have 10,6 millioner indbyggere i dag - det dobbelte af, hvad vi faktisk har. Vi ville være flere end 15 millioner ved århundredskiftet og 23 millioner i Udviklingen er den samme i andre lande i Nordafrika og Mellemøsten: FN skønner f.eks., at Tyrkiet i 2025 vil have 72 millioner indbyggere (10 millioner mere end Tyskland under 2. verdenskrig). Iran vil have 158 millioner - nogenlunde svarende til det samlede Europas befolkning i midten af 1700-tallet. Pakistan vil have 279 millioner - mere end USA i dag. Kvinderne i regionen får i gennemsnit hver 6 børn. Det skønnes, at mellem 18 og 20 millioner muhamedanere allerede har slået sig ned i Vesteuropa. Der kommer mellem og 1 million nye muhamedanske indvandrere hvert år. Antallet af mennesker vokser eksplosivt ude i verden. Det er helt urealistisk at forestille sig, at alle disse mange mennesker kan forsørge sig hjemme. Demografiske mekanismer: Den videnskab, som beskæftiger sig med befolkningens størrelse, alder, fordeling og udvikling, kaldes demografi. For at forstå det, der sker i disse år, er man nødt til at forstå nogle af mekanismerne, som bestemmer en befolknngs udvikling: Om en befolkning vokser eller går tilbage, afhænger - når man ser bort fra ind- og udvandring - af, hvor mange der fødes, og hvor mange der dør. I udviklingslandene fødes der som regel årligt ca børn pr indbyggere. Man siger derfor, at fødselsraten (»fertiliteten«) er promille. Årligt dør der mennesker pr indbyggere. Dødsraten er altså promille. Forskellen mellem disse to tal er på mellem 20 og 35 promille. Der er altså en befolkningstilvækst på 1,0-3,5% om året. En befolkning med en tilvækst på 1% fordobles på 70 år. Er tilvæksten på 2%, er fordoblingstiden 35 år, ved 3,5% 20 år osv. Man regner med, at hvis kvinderne i DANSKEREN - SÆRNUMMER - OKTOBER

8 en befolkning i gennemsnit får 2,1 barn, vil befolkningstallet være stabilt. I Mellemøsten og Nordafrika får kvinderne som allerede nævnt i gennemsnit 6 børn. En befolknings udvikling afhænger i meget betydelig grad ikke blot af dens absolutte antal på et bestemt tidspunkt, men også af dens aldersfordeling, der igen hænger sammen med fødselshyppigheden. Dette ses af følgende eksempel: Antag, at årige mænd og lige så mange kvinder bosætter sig på en øde ø, og at de lever, til de er 75 år gamle. Hvis man nu i denne befolkning af bekvemmelighedsgrunde beslutter, at hver kvinde kun skal have ét barn (når hun er 25 år gammel), vil 2. generationen kun omfatte 100 personer. Men da 1.generationen fortsat lever, vil befolkningstallet stige til 300 ved 2. generations fødsel. Hvis kvinderne i 2.generation til sin tid også kun får ét barn hver, vil 3.generation blive på kun 50. Men da begge de foregående generationer lever, vil indbyggertallet ved 3.generations fødsel stige til 350 personer i alt. Indbyggerne vil altså i en periode opleve et samfund i frodighed og vækst. Men dette billede er falsk. Når 1.generation dør, vil der på grundlag af 2., 3. og 4. generation pludselig kun være 175 indbyggere på øen. Og ved 2.generations død vil der kun være 88, hvis det lave fødselstal opretholdes også i 4. generation. Det samfund, som indbyggerne oplevede som værende i fuld blomstring, var allerede i denne blomstring bestemt til undergang. Af eksemplet ses, hvor stor betydning selv beskedne udsving i fødselstallet kan have på længere sigt. Dette kan illustreres ved en udbygning af eksemplet. Hvis vi forestiller os, at 1.generation af øens indbyggere lader 10 mænd og 10 kvinder fra en helt anden kultur slå sig ned sammen med dem for at bruge deres arbejdskraft - eller af godgørenhed - vil ingen af de oprindelige indbyggere umiddelbart opleve noget problem i det, hvis ellers de fremmede opfører sig ordentligt. Men hvis disse nytilkomne kvinder får 3 børn hver, vil der (under samme forudsætninger med hensyn til fødselstidspunktet som ovenfor nævnt) ske følgende: 2.generation af de fremmede vil være på 30 personer (og fremmedbefolkningen på dette tidspunkt altså på i alt 50). 3.generationen vil være på 45 personer (og den totale fremmedbefolkning på 95). Når 1.generation af begge grupper dør, vil der være 175 af de oprindelige bosættere og 142 af de fremmede (incl. disses 4.generation). Og ved 2.generations død vil der være 88 oprindelige indbyggere og 213 fremmede (incl. disses 5.generation). De fremmedes 4.generation omfatter nemlig 67 personer, de oprindelige bosætteres derimod kun 25. Og de fremmedes 5.generation vil udgøre 101 mod de oprindelige indbyggeres kun 13! Allerede de oprindelige indbyggeres 3.generation vil altså komme til at opleve, at deres befolkningsgruppe udkonkurreres totalt af den i starten ubetydelige, men mere frugtbare fremmedgruppes talrige efterkommere. Disse mekanismer virker selvsagt også under vore himmelstrøg. Fem generationer er som spændet fra dine bedsteforældre til dine børnebørn. Fødselstallet blandt danske kvinder er for øjeblikket ikke 1, men 1,5. Blandt kvinderne i dominerende indvandrergrupper er tallet til gengæld ikke 3, men 3,5-4 (jf. teksten). Hvis man vil foregribe uønskede konsekvenser i en befolknings udvikling, skal man være tidligt ude. Virkningen af det, der sker i dag, viser sig først på længere sigt. Opbremsningstiden er lang, hvis man ønsker at gribe ind. En befolkning, der oplever fremgang og vækst, kan meget vel stå over for en dramatisk nedtur. Litteratur: Danmarks Statistik, Undersøgelse nr. 43. Europarådet:»World Demographic Trends and their Consequences fo r Europe«, Population Studies no Faaland, Just (ed.):»population and the World Economy in the 21. Century«, Blackwell, Oxford Hofsten, Erland:»Befolkningsperspektiven - fixr Europa och Varlden«, Utrikespolitiska Institutet, Matthiassen, P.C.: Berlingske Ildende 12/5 1989:»For få børn«. Matthiassen, P. C.:»Befolkningsudviklingen«, Nyt fra Danmaraks Statistik nr. 348, Ø-EKSEMPLET Stambefolkning (ét barn pr. kvinde)»gæstearbejdere«(tre børn pr. kvinde) 1. generation Befolkning i alt generation Befolkning i alt generation Befolkning i alt generation Befolkning i alt generation Befolkning i alt Rasmusssen, Hans Kornø og Red Barnet:»Den tidsindstillede Bombe«, 1993 Ugebrev Mandag Morgen nr Statistiske Efterretninger, Befolkning og Valg 1991:16, jfr.»verdens Tilstand 1993«, Worldwatch Institute/Mellemfolkeligt Samvirke Wårneryd, Olof:»Modernafolkvandringar - et geografisk perspektiv«, Lantbrukskonferencen 1992, Sveriges Lantbruksuniversitet, Uppsala Weeks, John R.:»The Demography o f Islamic Nations«, i Population Bulletin vol. 43 no Desuden udgiver FN løbende oversigter over befolkningsforhold med fremskrivninger (»UN World Population Chart«). 8 DANSKEREN - SÆRNUMMER - OKTOBER 1993

9 Flygtninge Hvem»flygter«?»At forlade familie, hjem og kultur fo r at begive sig ud i det uvisse er et yderst alvorligt skridt, som de allerfleste mennesker kun foretager sig, når deres liv og frihed er truet«. (Bent Østergaard, mangeårig deltager i Flygtningehjælpens repræsentantskab og i Flygtningenævnet i»det passer ikke«1988).»...de er kom m et...fordi de er flygtet fra overgreb og krænkelser a f menneskerettighederne«. (Karin-Lis Svarre, informationschef i Dansk Flygtningehjælp, B.T. 15/1 1992).»De forringede arbejdsmuligheder i Mellemøsten er en a f forklaringerne på, hvorfor et stigende antal unge fra Mellemøsten rejser til Vesteuropa som asylsøgere«. (FN s flygtningehøjkommissariat, refereret efter Jyllands-Fosten 13/21990).»Det er det forøgede befolkningstryk, der forøger trykket på grænserne«. (FN s flygtningehøjkommissær T. Stoltenberg i Svenska Dagbladet 18/3 1990).»Ved udgangen a f1989 var der , der ventede på at få svar på deres ansøgning om asyl i et vesteuropæisk land. lå r regner F N s flygtningehøjkommissariat med, antallet vil stige til over en halv million, men a f dem vil de 95% søge til Vesteuropa a f økonomiske grunde. Kun omkring 5% vil kunne anerkendes som politiske flygtninge. Det store antal arbejdssøgende udlændinge truer med at slå bunden ud a f FN s flygtningepolitik, siger svenskeren Jonas Widgren som flygtningehøjkommissariatets koordinator fo r de rige vestlige lande. - Widgren forlanger, at disse lande skal opstille en officiel, målrettet og kontrolleret indvandringspolitik og tilkendegive, hvor mange arbejdssøgende fra den øvrige verden de vil optage hvert år. Så længe de ikke gør det, sker der misbrug a f økonomiske midler, som FN har hårdt brug fo r til hjælp fo r de mennesker, derflygter afpolitiskegrunde«. (DR, PIII, 17/41990 kl kilden kontrolleret af DDF).»Flygtningeproblemet er også hos os i altovervejende grad en følge a f overbefolkningen. Da jeg gik rundt og havde stærke nerver i Berlin efter krigen, udgjorde de frie, vestlige demokratier ca. 25% a f verdens samlede befolkningstal... I dag er dette tal på grund a f befolkningseksplosionen i den 3. verden sunket til nær ved 10%... Nu kommer de, og det vil de blive ved med, indtil det ender ligesom sidst. Medmindre vi foretager os noget«. (Thorkild Hansen, forfatter, Politiken 5/ ).»Hovedproblemet... er den enorme vækst i antallet a f asylsøgere, som ikke har noget berettiget krav på asyl«. (FN s flygtningekoordinator for Vesteuropa, Jonas Widgren, Movements of Refugees and Asylum-seekers: Recent- Trends in a Comparative Perspective«1991, s. 5). Asylsystemet er ved at sande til, fordi det misbruges til almindelig indvandring i Vesteuropa. Humanismen»Socialdemokratiets politik i forhold til indvandrere og flygtninge hviler på et menneskeligt grundlag. Danmark er rummeligt. Vi har plads til mennesker, der er flygtet, fordi de er truet i deres hjemland«. (Socialdemokratiets arbejdsprogram, jfr. JyllandsPosten 1/3 1989).»Flygtningearbejdet (er) naturligt i et land, hvor kristendommen og humanismen er fundamentale dele a f kulturgrundlaget«. (Dansk Flygtningehjælps brochure»25 spørgsmål og svar«, s. 4).»Uanset hvad vor flygtningepolitik koster, så skal retsprincipperne fastholdes«. (Kirsten Lee B.T. 11/7 1990).»Politiske flygtninge sammenblandes mere og mere med immigranter, der søger væ k fra fattigdom og dårlige fo r hold... Folkevandringer, hvor mennesker flygter fra fattigdom fo r at opnå bedre økonomiske forhold, kan let føre til, at vi bliver ude afstand til at tage imod politiske flygtninge... Venlighed er godt, men bekvemmelighed er risikabelt. Vi må tage os i agt, så at hjælpen til økonomiske flygtninge ikke kommer til at belaste nye politiske flygtninge«. (FN s flygtningehøjkommissær T. Stoltenberg i Svenska Dagbladet 18/3 1990).»Hvis Norden og Vesteuropa fortsætter sin nuværende asylpolitik, vil det gå ud over de politiske flygtninge«. (T. Stoltenberg, FN s flygtningehøjkommissær i JyllandsPosten 17/6 1990).»For øjeblikket bruger de rige OECDlande 5 milliarder dollars om året i socialhjælp til mennesker, der er rejst ind under foregiven a f at være flygtninge. Det er 10 gange mere, end FN har til rådighed til at hjælpe allede millioner i Afrika, der er fordrevet fra deres hjem på grund a f krige og borgerkrige«. (Repræsentant for FN s Flygtningehøjkommissariat, refereret efter DR P3, 17/4 1990, kl Oplysningen kontrolleret af DDF).»Hvis den humanitære tradition fortsat skal være bærende, er det nødvendigt, at problemerne om flygtninge og asylsøgere skilles ud fra det komplekse system a f økonomiske immigranter«. (FN s Flygtningehøj kommissariats repræsentant i DANSKEREN - SÆRNUMMER - OKTOBER

10 Skandinavien, Gordon Lennox, Politiken 4/4 1991).»Flygtningesituationen i syd og nord adskiller sig fra hinanden. Hovedproblemet i nord er nu den enorme vækst i antallet a f asylsøgere, som ikke har noget berettiget krav på asyl, og som er i fæ rd med at opbruge betydelige offentlige midler, der havde været bedre anvendt på hjælp til de nødlidende flygtninge i syd og på at afhjælpe årsagerne til, at fo lk overhovedet flygter og emigrerer... Der er virkelig en klar tendens til, at asylsystemerne i de højindustrialiserede lande i Europa og Nordamerika bryder sammen... Hvis denne tendens (til forbliven i Nordeuropa trods asylkravets manglende berettigelse, red.) fortsætter, er der en åbenlys risiko for, at det veletablerede system til beskyttelse a f flygtninge i disse lande udvikler sig til at blive en kostbar, uhensigtsmæssig og immigrationsfremmende maskine«. (FN s flygtningekoordinator for Vesteuropa, Jonas Widgren,»Movements of Refugees an Asylum-Seekers: Recent Trends in a Comparative Perspective«, 1991, s. 5, 9 og 11).»Stadig flereforsøger at komme uden om indvandringsbegrænsningerne i blandt andet de vesteuropæiske lande ved at fo r søge at indvandre gennem asylproceduren, hvilket giver anledning til store problemer og lange sagsbehandlingstider i modtagerlandene, hvilket også går ud over dem, der vitterligt er flygtninge.«(direktoratet for Udlændinges årsberetning 1992, s. 29). Danmark betaler hvert år et lige så stort beløb til de mennesker, der har fået asyl her i landet - hvoraf en stor del altså ikke er rigtige flygtninge - som FN har til rådighed for millioner flygtninge ude i verden.»han oplyser, at Lejren i Kutina koster kr. at oprette per flygtning. I Danmark er prisen fo r en sengeplads i et asylcenter mere end 3 gange så høj.«(berlingske Tidende 21/5 1993, referat af udtalelser fra Røde Kors projektleder Jørgen Kristensen om dansk finansieret flygtningeby i Jugoslavien).»Danmark bruger færre penge på den samlede bilaterale ulandshjælp til verdens fattigste lande, end vi bruger til flygtninge, der opholder sig i Danmark... - Man kan konstatere, at Danmark har valgt at prioritere hjælpen til den lille gruppe politiske flygtninge, som har ressourcer til at flygte til vort land, til fordel fo r de mange millioner fattige og sultne, som lever i den 3. verden. Men det er svært at forstå, hvad det er, der gør, aten politisk flygtning har mere ret til hjælp end et fattigt og sultent menneske i A f rika, som bare ligger og dør, fordi han eller hun ikke har mulighed fo r at flygte til Danmark. - Det virker ikke særlig logisk, ej heller særligt humanistisk, at vi her i Danmark har valgt at forgylde en lille gruppe politiske flygtninge, medens vi i højere og højere grad svigter de svageste rundt om i verden. - A lt humanistisk hjælpearbejde må som målsætning have at hjælpe dem, der har mest brug fo r det, og helst så mange som muligt inden fo r de økonomiske ressourcer, der er til rådighed. - Den målsætning lever Folketinget ikke op til med den nuværende prioritering.«(kultursociolog Eyvind Vesselbo, B.T. 27/5 1993). Den nuværende flygtningepolitik indebærer et voldsomt misbrug af midler til fordel for dem, der har haft held til at anbringe sig som»flygtninge«hos os - i realiteten på bekostning af nødlidende ude i verden. Vore internationale forpligtelser»vi skal...heller ikke glemme vore internationale forpligtelser og vores tilslutning til Menneskerettighedserklæringen. Den kan selv Fremskridtspartiet ikke sætte sig udover«. (Per Stig Møller, konservativt folketingsmedlem i Berlingske Tidende 18/ ).»Spørgsmålet er, om vi vil leve op til de internationale aftaler, vi har indgået«. (Bernhard Baunsgaard, Det radikale Venstre, på møde i Østerbro Medborgerhus 19/ ). Faktum»Stk. 1. Efter ansøgning gives der opholdstilladelse til en udlænding, hvis udlændingen er omfattet a f flygtningekonventionen a f 28. juli (FN-Konventionen). - Stk. 2. Efter ansøgning gives der endvidere opholdstilladelse til en udlænding, som ikke er omfattet a f flygtningekonventionen a f 28. juli 1951, men hvor det a f lignende grunde som anført i konventionen eller a f andre tungtvejende grunde ikke bør kræves, at udlændingen vender tilbage til sit hjemland«. (Udlændingeloven 7). Ifølge den Kommenterede Udgave af Udlændingeloven (v. Herman Langlouis og Claus W. Tornøe), side 61, gives der opholdstilladelse efter 7, stk. 2, bl.a. i tilfælde, hvor FN-konventionens betingelser for at opnå opholdstilladelse ikke kan anses for opfyldt - end ikke selv om man lader en bevistvivl desangående komme asylsøgeren til gode. I øvrigt sigter FN- konventionen kun på politiske flygtninge.»den (FN s Flygtningekonvention af 1951) pålægger ikke staterne nogen fo l keretlig forpligtelse til at meddele asyl til personer, der opfylder konventionens betingelser.«(flygtningenævnets formand skabs beretning , s. 17).»Alle fo lk har selvbestemmelsesret. I kraft a f denne kan de frit bestemme deres politiske stilling og frit varetage deres egen økonomiske, sociale og kulturelle udvikling... Alle fo lk kan til deres egne form ål disponere frit over deres naturgivne rigdomskilder og ressourcer... Et fo lk må aldrig berøves sine eksistensmuligheder.«(den internationale Konvention om borgerlige og politiske Rettigheder og Den internationale Konvention om sociale og kulturelle Rettigheder, Artikel 1). Den danske lovgivning går videre, end FN kræver - og også danskerne har menneskerettigheder, nemlig ret til at andre ikke bare tiltager sig danskernes ressourcer. 10 DANSKEREN - SÆRNUMMER - OKTOBER 1993

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93

Læs mere

Hvem kommer hertil? - migrationsstrømme til EU/DK

Hvem kommer hertil? - migrationsstrømme til EU/DK Hvem kommer hertil? - migrationsstrømme til EU/DK 25. ausgust 2015 Professor, mag. scient. soc. Lisbeth B. Knudsen Institut for Sociologi og socialt Arbejde Aalborg Universitet, Kroghstræde 5, 9220 Aalborg

Læs mere

STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JULI 1998

STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JULI 1998 Nr. 1.10 Sept. 1998 STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JULI 1998. x Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis udenlandsk statsborgerskab og udenlandsk

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning i København 1. januar 2005

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning i København 1. januar 2005 Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Befolkning i København 1. januar 2005 Nr. 4. 29. april 2005 Befolkning 1. januar 2005 Lis Søgaard Hansen Tlf.: 33 66 28 19 1. Indhold Datagrundlag og

Læs mere

STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JAN. 1997

STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JAN. 1997 Nr. 1.03 April 1997 STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JAN. 1997 x Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis udenlandsk statsborgerskab og udenlandsk

Læs mere

2. Børn i befolkningen

2. Børn i befolkningen 23 2. Børn i befolkningen 2.1 Børnene i relation til resten af befolkningen En femtedel af befolkningen er under 18 år Tabel 2.1 Lidt mere end en femtedel af Danmarks befolkning er børn under 18 år. Helt

Læs mere

Befolkning i København 1. januar 2011

Befolkning i København 1. januar 2011 31. marts 2011 Befolkning i København 1. januar 2011 Den 1. januar 2011 boede der 539.542 personer i København. I løbet af 2010 steg folketallet med 11.334 personer. I 2010 steg antallet af indvandrere

Læs mere

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37 Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning

Læs mere

Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne

Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne Temahæfte 2012, nr. 1 Udgivet: 27-02-2012 Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne Af Bent Dahl Jensen Religiøs fordeling blandt indvandrere, flygtninge

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Statistik- og sundhedskontoret Februar 2012

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Statistik- og sundhedskontoret Februar 2012 Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Statistik- og sundhedskontoret Februar 2012 Opgørelse af indsatte og tilsynsklienters etniske baggrund pr. 29. november 2011. Den nyeste opgørelse

Læs mere

Socialforskningsinstituttet, Notat til Integrationsministeriets tænketank.

Socialforskningsinstituttet, Notat til Integrationsministeriets tænketank. Socialforskningsinstituttet, 1.12.03. Notat til Integrationsministeriets tænketank. Notatet er disponeret på følgende måde: 1. Befolkningssammensætning på fødeland og statsborgerskab for Sverige, Tyskland,

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Levendefødte børn efter statsborgerskab i København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Levendefødte børn efter statsborgerskab i København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Levendefødte børn efter i København 1992-1998 Nr. 27. 1. september 2 Levendefødte efter Levendefødte børn opgjort efter moderens nationalitet. København

Læs mere

Opgørelsen vedrørende statsborgerskab er baseret på de indsatte, der opholdt sig i fængsler og arresthuse den 10. december Se tabel 6.

Opgørelsen vedrørende statsborgerskab er baseret på de indsatte, der opholdt sig i fængsler og arresthuse den 10. december Se tabel 6. Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor April 2014 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to væsensforskellige opgørelser, én om etnisk oprindelse og én om statsborgerskab.

Læs mere

Nøgletal. Integration

Nøgletal. Integration Nøgletal Integration Nøgletal INTEGRATION 2010 2011 2012 2013 2014 Orientering 1. Andelen af indvandrere og efterkommere med ikkevestlig oprindelse i befolkningen 6,5 % 6,7 % 6,8 % 7,0 % 7,2 % Per 1. januar

Læs mere

Vedlagte opgørelse viser, at 19 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund.

Vedlagte opgørelse viser, at 19 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund. Vedlagte opgørelse viser, at 19 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund. En opgørelse foretaget den 7. november 2006 af indsatte og klienter i Kriminalforsorgen, viser at 19 % har udenlandsk

Læs mere

Indhold Indledning... 2

Indhold Indledning... 2 Befolkningsprognose 216 228 Lolland Kommune Indhold Indledning... 2 Prognosens hovedresultater og forudsætninger... 2 Prognosen kontra faktisk udvikling i 215... 5 Fordeling på aldersgrupper... 6 Forventet

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 156 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 156 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 156 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 17. november 2014 Dok.: 1349685 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 19. august 2014 Dok.: 1273016 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April Etnicitet og statsborgerskab

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April Etnicitet og statsborgerskab Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik April 2016 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to forskellige opgørelser, én om etnisk

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt Til Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik Folketingets Økonomiske

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:

Læs mere

Befolkning. Prognose for Nuup kommunea 2003-2013. Rekvireret opgave

Befolkning. Prognose for Nuup kommunea 2003-2013. Rekvireret opgave Befolkning Rekvireret opgave Prognose for Nuup kommunea 2003-2013 Hermed offentliggøres en række hovedresultater fra Grønlands Statistiks prognose for Nuup kommunea 2003 2013. Prognosen offentliggøres

Læs mere

Befolkningen i København, Region Hovedstaden og hele landet, 1. januar 2015

Befolkningen i København, Region Hovedstaden og hele landet, 1. januar 2015 20. august 2015 Befolkningen i København, Region Hovedstaden og hele landet, 1. januar 2015 Den 1. januar 2015 boede der 580.184 personer i København. I løbet af 2014 steg folketallet med 10.627 personer

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 April 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, april 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk

Læs mere

Befolkning. Befolkningsfremskrivning Faldende folketal de næste 25 år, med aldrende befolkning

Befolkning. Befolkningsfremskrivning Faldende folketal de næste 25 år, med aldrende befolkning Befolkning Befolkningsfremskrivning 2015-2040 Faldende folketal de næste 25 år, med aldrende befolkning Det samlede folketal kan i de kommende 25 år forventes at falde fra de nuværende 55.984 personer

Læs mere

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. Grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi arbejder

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Maj 2011

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Maj 2011 Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Maj 2011 Opgørelse af indsatte og klienters etniske baggrund pr. 2. november 2010. Den nyeste opgørelse af indsatte og klienters

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor Juli 2013

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor Juli 2013 Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor Juli 2013 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to væsensforskellige opgørelser, én om etnisk oprindelse og én om statsborgerskab.

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 September 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge- og Integrationsministeriet, september 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk

Læs mere

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU.

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU. Danmark er et monarki, hvor der bor ca. 5,4 millioner mennesker. Mere end en million er under 17 år. Ligeledes er mere end en million over 60 år. Med andre ord er der ca. 3 millioner mennesker i den erhvervsaktive

Læs mere

den danske befolkningsudvikling siden 1953

den danske befolkningsudvikling siden 1953 Redegørelse den danske befolkningsudvikling siden 1953 c. Af: Otto Andersen, cand. polit. Uddrag fra: Demokrati for fremtiden Valgretskommissionens betænkning om unges demokratiske engagement Valgretskommissionen

Læs mere

Status på befolkningen i Stevns Kommune pr. 1. januar 2017

Status på befolkningen i Stevns Kommune pr. 1. januar 2017 Status på befolkningen i Stevns Kommune pr. 1. januar 2017 Indhold Baggrund... 2 Befolkningsudviklingen 2010-2016... 2 Befolkningsudvikling i 2016... 3 Befolkningens bevægelser... 4 Til- og fraflytning...

Læs mere

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere?

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Integrationsanalyse 10. december 2015 Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 7,5 pct. af den danske befolkning.

Læs mere

3. TABELLER OG DIAGRAMMER

3. TABELLER OG DIAGRAMMER 3. TABELLER OG DIAGRAMMER Dette afsnit indeholder en række tabeller og tilhørende diagrammer, der viser antallet af stemmeberettigede og valgdeltagelsen ved kommunalvalget den 18. november 1997 i Århus

Læs mere

STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE,

STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE, Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.11 August 2000 STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE, 1991-2000 x 6,7 % af befolkningen i Århus Kommune er udenlandske statsborgere. Antallet

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. januar 2015 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis udenlandsk statsborgerskab

Læs mere

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU.

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU. Danmark er et monarki, hvor der bor ca. 5,4 millioner mennesker. Mere end en million er under 17 år. Ligeledes er mere end en million over 60 år. Med andre ord er der ca. 3 millioner mennesker i den erhvervsaktive

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016

Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016 Bilag 3: Notat om metode for indregning af flygtninge i landsfremskrivningen og i den kommunale fremskrivning 26. april 2016 Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016 De seneste

Læs mere

DE ILLEGALE INDVANDRERE I DANMARK JOHANNE K. CLAUSEN OG JAN ROSE SKAKSEN

DE ILLEGALE INDVANDRERE I DANMARK JOHANNE K. CLAUSEN OG JAN ROSE SKAKSEN DE ILLEGALE INDVANDRERE I DANMARK JOHANNE K. CLAUSEN OG JAN ROSE SKAKSEN ARBEJDSPAPIR 115 IMMIGRATION OG INTEGRATION AUGUST 2016 De illegale indvandrere i Danmark Arbejdspapir 115 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Folketallet har været stigende fra 1990 til 2000, på nær i 1999, hvor befolkningstallet faldt.

Folketallet har været stigende fra 1990 til 2000, på nær i 1999, hvor befolkningstallet faldt. Befolkning Folketallet har været stigende fra 1990 til, på nær i 1999, hvor befolkningstallet faldt. Den 1. januar boede der 183.912 personer i Odense Kommune, svarende til 3,5 procent af hele danmarks

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Antal personer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. januar 2017 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis

Læs mere

Befolkningsprognose

Befolkningsprognose Befolkningsprognose 2016-2026 Økonomiafdelingen Budget og Analyse foråret 2015 Forord En befolkningsprognose er et kvalificeret gæt på den fremtidige befolkningsudvikling i kommunen. I prognosen kan man

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Antal personer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. juli 2016 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Antal personer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. januar 2016 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis

Læs mere

Analyse 12. september 2014

Analyse 12. september 2014 12. september 214 Omkring 25 svenske statsborgere med ikke-vestlig baggrund flyttede fra Sverige til Danmark i 212 godt 6 danske statsborgere med samme baggrund tog den anden vej Af Kristian Thor Jakobsen

Læs mere

Anne Lise Lykke Andersen m.fl : Naturgeografi jorden og mennesket s. 293 318

Anne Lise Lykke Andersen m.fl : Naturgeografi jorden og mennesket s. 293 318 Opgaver til teksten: Geografi Befolkningsgeografi / Demografi Anne Lise Lykke Andersen m.fl : Naturgeografi jorden og mennesket s. 293 318 teksten mv kan ses på http://frberg hf.dk/intranet/geo/demografi/opgaver/demografi

Læs mere

Indvandrere og efterkommere

Indvandrere og efterkommere Indvandrere og efterkommere - Få styr på definitionerne - Hvordan er sammensætningen i befolkningen lige nu Dorthe Larsen Indvandrere og efterkommere Indvandrere er født i udlandet. Ingen af forældrene

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om dobbelt statsborgerskab

Forslag til folketingsbeslutning om dobbelt statsborgerskab 2008/1 BSF 55 (Gældende) Udskriftsdato: 27. december 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 28. november 2008 af Jørgen Poulsen (RV), Margrethe Vestager (RV) og Morten Østergaard (RV)

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

International Migration Outlook: SOPEMI 2010

International Migration Outlook: SOPEMI 2010 International Migration Outlook: SOPEMI 2010 Summary in Danish International Migration Outlook: SOPEMI 2010 Sammendrag på dansk International migration står til trods for en lavere efterspørgsel efter

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING Fokus på ikke-vestlige lande

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING Fokus på ikke-vestlige lande INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2017 - Fokus på ikke-vestlige lande Maj 2017 1 Indhold OPBYGNING 4 1. BEFOLKNING 6 1.1 Sammenfatning vedr. befolkningstal 6 1.2 Indvandrere og efterkommere i Danmark 7

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2009

Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2009 Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2009 Befolkningen i Esbjerg Kommune var ved udgangen af året 115.114 personer, en stigning på 519 personer i 2009. I 2009 blev der født 1.239 børn, mens antallet

Læs mere

Indvandring en nødvendighed på arbejdsmarkedet

Indvandring en nødvendighed på arbejdsmarkedet Indvandring en nødvendighed på arbejdsmarkedet Indvandring har været et centralt politisk tema i Danmark i årevis, og diskussionerne centrerer sig ofte om, hvordan indvandringen særligt fra østeuropæiske

Læs mere

Analyse. Hvem indvandrer til Danmark? 19. maj 2016. Af Alexander Karlsson og Edith Madsen

Analyse. Hvem indvandrer til Danmark? 19. maj 2016. Af Alexander Karlsson og Edith Madsen Analyse 19. maj 216 Hvem indvandrer til Danmark? Af Alexander Karlsson og Edith Madsen Indvandringen til Danmark har de sidste år været på et højt niveau. Denne analyse ser på statsborgerskab og opholdsgrundlag

Læs mere

Tal og fakta. befolkningsstatistik om udlændinge. August 2008

Tal og fakta. befolkningsstatistik om udlændinge. August 2008 Tal og fakta befolkningsstatistik om udlændinge August 2008 Tal og fakta - befolkningsstatistik om udlændinge Juni 2008 Tal og fakta befolkningsstatistik om udlændinge, 2008 Udgiver: Ministeriet for Flygtninge,

Læs mere

Maria Schougaard Berntsen Konsulent, cand.oecon. Tlf Mobil

Maria Schougaard Berntsen Konsulent, cand.oecon. Tlf Mobil Resume af Krakas notat Hvor skal flygtninge bo? 1 17. august 2016 J-nr.: 211808 / 2315050 Flygtninge skaber behov for 1,5 mio. m 2 alment byggeri Regeringen forventer, at flygtningestrømmen fortsætter

Læs mere

Arbejdsindvandringen udgør derimod kun en mindre del af stigningen i perioden.

Arbejdsindvandringen udgør derimod kun en mindre del af stigningen i perioden. Indvandring. Sveriges befolkning runder 9,5 millioner. Det er kun otte år siden, tallet nåede 9 millioner. En stor del af stigningen skyldes familiesammenføringer til flygtninge, der har opnået asyl. Befolkningstallet

Læs mere

Demografi - Spørgsmål til teksten

Demografi - Spørgsmål til teksten Demografi - Spørgsmål til teksten Teksten kan hentes her http://www.frberg-hf.dk/otto/geografi/demografi/demografi-2016-side-1-18.pdf Befolkningsproblemet 1. Hvornår var der 1 mia. mennesker hvornår 2.

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik august 2006 Statsborgerskab og herkomst i Århus Kommune, 1. juli 2006 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis udenlandsk

Læs mere

Fig. 1 Internationale ankomster, hele verden, 2000-2007 (mio.)

Fig. 1 Internationale ankomster, hele verden, 2000-2007 (mio.) Bilag A - Turismen statistisk set Turismen i de europæiske lande har de seneste mange år har leveret særdeles flotte resultater. Udviklingen kan bl.a. aflæses på udviklingen i de udenlandske overnatninger

Læs mere

Notat. Befolkningsudvikling Økonomi og Løn Resumé

Notat. Befolkningsudvikling Økonomi og Løn Resumé Notat Befolkningsudvikling 2015-2016 Økonomi og Løn 20-04-2016 Resumé Økonomi og Løn har udarbejdet et notat om udviklingen i befolkningstallet fra primo 2015 til primo 2016. Gennemgangen viser, at befolkningstallet

Læs mere

Regeringen bør sætte forbruget i bero

Regeringen bør sætte forbruget i bero Anders Goul Møller, økonomisk konsulent angm@di.dk, 3377 3401 DECEMBER 2016 Regeringen bør sætte forbruget i bero I det netop fremlagte regeringsgrundlag er der udsigt til en offentlig forbrugsvækst, som

Læs mere

Befolkning. Prognose for Nuup kommunea Rekvireret opgave

Befolkning. Prognose for Nuup kommunea Rekvireret opgave Befolkning Rekvireret opgave Prognose for Nuup kommunea 2005-2015 Hermed offentliggøres en række hovedresultater fra Grønlands Statistiks prognose for Nuup kommunea 2005 2015. Prognosen offentliggøres

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April 2015. Etnicitet og statsborgerskab

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April 2015. Etnicitet og statsborgerskab Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik April 2015 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to forskellige opgørelser, én om etnisk

Læs mere

Østeuropa vil mangle arbejdskraft

Østeuropa vil mangle arbejdskraft 4. april 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting & Morten Bjørn Hansen Østeuropa vil mangle arbejdskraft Østeuropa står over for et markant fald på 22 pct. af befolkningen i alderen 15-69 år frem mod 2050.

Læs mere

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig?

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? 6. december 2016 2016:25 Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? Af Jens Bjerre, Laust Hvas Mortensen og Michael Drescher 1 I Danmark, Norge

Læs mere

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man

Læs mere

Immigranterne og deres efterkommere i Danmark - 93 års udvikling og perspektiv

Immigranterne og deres efterkommere i Danmark - 93 års udvikling og perspektiv Immigranterne og deres efterkommere i Danmark - 93 års udvikling og perspektiv - befolkningsstatistisk redegørelse Pandoras æske 30. marts 2011 21. juli 2013 Regnearkstypen bag denne analyse i 2010-udgaven,

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Antal personer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. juli 2012 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis

Læs mere

Udlændingenævnet har i sit høringssvar også efterlyst en mere detaljeret beskrivelse af undtagelserne.

Udlændingenævnet har i sit høringssvar også efterlyst en mere detaljeret beskrivelse af undtagelserne. TALEPAPIR 2. D E C E M BER 2 0 1 4 FORETRÆDE FOR UUI VEDR. L 72/2014 DEN 2.12.2014 J. NR. FORETRÆDE FOR UUI, MIDLERTIDIG BESKYTTELSESSTATUS Regeringen har på flere punkter ændret lovforslaget i lyset af

Læs mere

Befolkning. Prognose for Ilulissat kommune Rekvireret opgave

Befolkning. Prognose for Ilulissat kommune Rekvireret opgave Befolkning Rekvireret opgave Prognose for Ilulissat kommune 2003-2013 Hermed offentliggøres en række hovedresultater fra Grønlands Statistiks prognose for Ilulissat kommunea 2003-2013. Prognosen offentliggøres

Læs mere

Ind- og udvandringer 2000-2010

Ind- og udvandringer 2000-2010 Ind- og udvandringer 2000-2010 2 Forord Denne analyse af ind- og udvandringer 2000-2010 er udarbejdet for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Den skal indgå i Ministeriets udredning

Læs mere

Flygtningekrisen og det etiske grundlag for flygtningepolitik

Flygtningekrisen og det etiske grundlag for flygtningepolitik Flygtningekrisen og det etiske grundlag for flygtningepolitik Nils Holtug Centre for Advanced Migration Studies Afdeling for filosofi Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Dias 1 Hvilke etiske

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Antal personer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. januar 2014 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis

Læs mere

Befolkningsprognose 2016-2028. 1. Indledning

Befolkningsprognose 2016-2028. 1. Indledning Befolkningsprognose -2028 1. Indledning Økonomiafdelingen har udarbejdet en prognose for befolkningsudviklingen i Randers Kommune fordelt på alder og forskelligt definerede delområder frem til 1. januar

Læs mere

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU.

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU. Danmark er et monarki, hvor der bor ca. 5,3 millioner mennesker. Over en million er under 17 år. Ligeledes er mere end en million over 60 år. Med andre ord er der ca. 3 millioner mennesker i den erhvervsaktive

Læs mere

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Legalt provokerede aborter i Danmark i perioden

Legalt provokerede aborter i Danmark i perioden Legalt provokerede aborter i Danmark i perioden 2006-2015 MED ANALYSER AF ABORTHYPPIGHEDER BLANDT INDVANDRERE, EFTERKOMMERE OG KVINDER MED DANSK OPRINDELSE 2017 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET

Læs mere

Tal og fakta. www.nyidanmark.dk. befolkningsstatistik om indvandrere og efterkommere. Juli 2009

Tal og fakta. www.nyidanmark.dk. befolkningsstatistik om indvandrere og efterkommere. Juli 2009 www.nyidanmark.dk Tal og fakta befolkningsstatistik om indvandrere og efterkommere Juli 2009 Tal og fakta - befolkningsstatistik om indvandrere og efterkommere 2009 Juli 2009 Tal og fakta befolkningsstatistik

Læs mere

Teknisk note nr. 5. Teknisk notat om kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere med særligt henblik på straffelovsovertrædelser blandt unge mænd

Teknisk note nr. 5. Teknisk notat om kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere med særligt henblik på straffelovsovertrædelser blandt unge mænd Teknisk note nr. 5 Teknisk notat om kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere med særligt henblik på straffelovsovertrædelser blandt unge mænd Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Antal personer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. januar 2013 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis

Læs mere

Orientering. Befolkning i København 1. januar 2006. Statistisk Kontor. Netpublikation: 7. april 2006

Orientering. Befolkning i København 1. januar 2006. Statistisk Kontor. Netpublikation: 7. april 2006 2006 Orientering Statistisk Kontor Netpublikation: 7. april 2006 Befolkning i København 1. januar 2006 Den 1. januar 2006 boede der 501.158 personer i København. I løbet af 2005 faldt folketallet med 1.204

Læs mere

Befolkningsudviklingen i Randers Kommune

Befolkningsudviklingen i Randers Kommune Befolkningsudviklingen i Randers Kommune Befolkningsprognose for -2030 Budgetkontoret, maj Randers Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 2. Opfølgning på...3 3. Udvikling i befolkningstallet...4

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Antal personer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. juli 2013 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis

Læs mere

Notat om praksis for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens 9 c, stk. 1, (ganske særlige grunde).

Notat om praksis for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens 9 c, stk. 1, (ganske særlige grunde). NOTAT Dato: 23. juni 2008 Kontor: Erhvervs- og Familiesammenføringskontoret J.nr.: 2007/4150-152 Sagsbeh.: RSK/NHL Notat om praksis for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens 9 c, stk.

Læs mere

Befolkning i København 1. januar 2010

Befolkning i København 1. januar 2010 23. juni 2010 Befolkning i København 1. januar 2010 Den 1. januar 2010 boede der 528.208 personer i København. I løbet af 2009 steg folketallet med 9.634 personer. I 2009 steg antallet af indvandrere med

Læs mere

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik BEFOLKNING. Antal levendefødte og antal døde Kilde: Danmarks Statistik og Grønlands Statistik.

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik BEFOLKNING. Antal levendefødte og antal døde Kilde: Danmarks Statistik og Grønlands Statistik. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1999:3 BEFOLKNING Fertilitetsudviklingen i Grønland 1971-1998 Indledning Grønland har i de sidste 50 år gennemlevet store

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

Vedlagte opgørelse viser, at 18 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund.

Vedlagte opgørelse viser, at 18 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund. Vedlagte opgørelse viser, at 18 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund. En opgørelse foretaget den 4. november 2005 af indsatte og klienter i Kriminalforsorgen, viser at 18 % har udenlandsk

Læs mere

GYMNASIEELEVER ØNSKER FÆLLES LØSNINGER PÅ FLYGTNINGEKRISEN

GYMNASIEELEVER ØNSKER FÆLLES LØSNINGER PÅ FLYGTNINGEKRISEN GYMNASIEELEVER ØNSKER FÆLLES LØSNINGER PÅ FLYGTNINGEKRISEN Kontakt: Analytiker, Sarah Vormsby +4 21 81 6 sav@thinkeuropa.dk RESUME Danske gymnasieelever ønsker fælles, europæiske løsninger på flygtningesituationen,

Læs mere

Befolkning i København 1. januar 2012

Befolkning i København 1. januar 2012 30. marts 2012 Befolkning i København 1. januar 2012 Den 1. januar 2012 boede der 549.050 personer i København. I løbet af 2011 steg folketallet med 9.508 personer. I 2012 steg antallet af indvandrere

Læs mere

Notat om mulighederne for at give irakiske asylansøgere opholdstilladelse

Notat om mulighederne for at give irakiske asylansøgere opholdstilladelse Notat om mulighederne for at give irakiske asylansøgere opholdstilladelse Udarbejdet oktober 2007, Asylafdelingen Baggrund I en årrække har det været umuligt at tilbagesende afviste asylansøgere fra Irak.

Læs mere

Bilag 1. Forudsætninger

Bilag 1. Forudsætninger 4. Bilagsdel 50 Bilag 1 Forudsætninger 51 Forudsætninger for resultatet af befolkningsprognosen Næstved Kommunes befolkningsprognose er bygget på den model, man kalder den boligforsyningsafhængige model.

Læs mere