Klubbens bestyrelse og kontaktpersoner:

Transkript

1

2 Klubbens bestyrelse og kontaktpersoner: Formand Stig Asmussen Gammeldam 11, Egedal 6200 Aabenraa Tlf Kasserer Edith Quvang Solvang Haderslev Tlf Næstformand Henning Sønnichsen Fredstedvej 2, Fredsted 6100 Haderslev Tlf / henning.s@privat.dk Revisor/redaktør Lars Pedersen Buskhusevej 5, Ustrup 6500 Vojens Tlf folkevuen@mail.tele.dk Best. medlem/ lagerforvalter Jens Bille Fasanvej Haderslev Tlf jensbille@yahoo.dk Best. medlem Helle Schulz Varnæsvej Aabenraa Tlf helle.schulz@yahoo.dk 1. suppl./garagemester Henry Quvang Solvang Haderslev Tlf Klubbens hjemmeside: Best. medlem/it-konsulent Stefan Kryger Mellemgade 8, O. Jerstal 6500 Vojens s.kryger@hotmail.com 2. suppl./ Anja Starke Mellemgade 8, O. Jerstal 6500 Vojens starke@hotmail.dk Klubbens lager: Hvis du ønsker at bruge klubbens lager, så kontakt en af klubbens to lagerforvaltere og lav en aftale.

3 Noget at glæde sig til. Selvom der stadigvæk er et stykke tid til, at Folkevognene har mulighed for at blive luftet i klubregi, så er der allerede nu et par punkter, man sagtens kan begynde at glæde sig til. Tove og Aage Jacobsen har lovet at arrangere en forårstur den 13. maj 2012 i området omkring Christiansfeld. Så sæt allerede nu kryds i kalenderen på en dato, hvor der vil være en rigtig god chance for at komme ud at køre i det allersmukkeste forårsvejr, og også i et område, hvor VW Klub Syd ikke før har bevæget sig så meget rundt. Klubben og for en stor del Edith og Henry Quvang ligger inde med mange timers film, der alle omhandler den kære, gamle luftkølede Folkevogn, og for ligesom også at give medlemmerne mulighed for at få et indblik i denne filmskat, er der planer om i marts måned at arrangere en filmeftermiddag eller -aften. Og så nåede Stefans beretning om familiens Folkevogn desværre ikke at komme med i dette blad, men glæd dig også til at læse om den i den kommende sæson. 26 Jens og Bente Christensen Stenmarksvej 6C, Hundslev 6440 Augustenborg

4 Deltag i næste års allerførste arrangement nytårsbowling på Bowl n Fun i Haderslev lørdag, den 14. januar Bowlingcenteret har siden sidste års nytårsbowl fået nye ejere og er i den forbindelse også blevet renoveret fra A-Z, så kom og oplev et helt nyt center, hvor den lækre buffet sikkert også vil bære præg af et par nye tiltag specielt kreeret for dine kræsne smagsløg. Vi mødes kl. 17, har lidt hyggeligt samvær indtil 18, hvorefter der indtil 19 bliver bowlet for at vinde retten til at have den eftertragtede bowlingpokal stående i sit hjem i et helt år. Derefter er der igen hyggeligt samvær inkl. en rigtig god middag. Prisen for at deltage er pr. person 150 kr. inkl. bowl og lejede sko, 100 kr., hvis du ikke ønsker at bowle og halv pris for børn under 12 år. Tilmelding til Edith Quvang på telefon senest den 1. januar 2012.

5 Nu er der som bekendt ingen, der er bedre til at planlægge ture i lokalområderne end de lokalkendte. Et godt eksempel blandt flere i det forgangne år er Helle og Finns picnictur, hvor vi virkelig kom rundt og så steder, som man sikkert aldrig på egen hånd, hverken ville opsøge eller finde. Derfor, hvis du har en god ide til en tur eller et arrangement, så er du meget velkommen til at henvende dig til klubbens bestyrelse med din ide. Og hvis du i den forbindelse har brug for støtte i form af enten praktisk eller økonomisk hjælp for at fuldføre ideen, så vil det selvfølgelig også indenfor rimelighedernes grænse være en mulighed. Det vigtigste er, at du ikke brænder inde med noget, som kunne være til gavn for os alle sammen, så vi glæder os til at høre fra dig.

6 Ivan, som sidste år var med, da klubben deltog i ringridningen i Røllum, har været så venlig at udlåne en lille del af hans enorme samling bøger og blade om veteranbiler og oldtimere til klubbladet. Derfor kan du nu glæde dig til i de kommende udgaver af klubbladet at læse en række artikler taget fra dette materiale, og som den allerførste en bilduel mellem Morris 1000 og Folkevognen fra marts-udgaven af Bilen og Båden fra Teksten er af Bent Elsnab, og billederne af Arne Magnussen. Ofte kan det være svært umiddelbart at bedømme, hvad man får mest ud af at læse. En tekst, skrevet i den samme tidsepoke som det emne, den vedrører, eller en tekst, skrevet mange år efter og også på baggrund af flere årtiers bedreviden og udvikling? Svaret er nok ikke entydigt, men helt sikkert er det i hvert fald, at det ville være svært at finde en nutidig tekst, som i lighed med det følgende sammenligner Morris 1000 og VW 1200 type 1, og også stiller dem direkte op imod hinanden. Og ikke mindst lige netop det, er også med til at gøre denne artikel til rigtig underholdende læsning, så god fornøjelse.

7 Denne BIL-DUEL kunne være skrevet for over 20 år siden, og med ganske få tilføjelser være benyttet i dag - uden at nogen ville opdage det. Den handler om bilverdenens veteraner : VW 1200 type 1 og Morris 1000 Super, som begge kom på gaden, før mange af 70 ernes bilkøbere kunne knappe deres egne bukser. De er ikke ændret væsentligt siden, hvilket tydeligt fremgår af præsentationsbilledet. Det er de gamle modeller i midten. Morris en til venstre har 16 år på bagen, men kører fint endnu tunet! Folkevognen har 22 år og havde kørt over km, før den blev skænket til Danmarks tekniske Museum i Helsingør. Hvordan - og hvorfor - kører de stadig? Holder de trit med tidens krav? Det får De svar på her. Der slås kraftigt på styrke og pålidelighed for VW 1200 og Morris 1000 Super. Og det er ikke nogen tilfældighed. Begge har været i produktion en lille menneskealder, så man kan med nogen ret slå sig til tåls med, at børnesygdomme er et overstået stadium. Og det er unægtelig et godt kort at have på hånden i en tid, da nye bilmodeller synes at slippe hurtigere og hurtigere gennem fabrikkernes kvalitetskontroller. Til denne BIL-DUEL med Morris 1000 Super valgte vi VW type 1 i 1200-udgaven, som pris- og udstyrsmæssigt svarer nogenlunde til den engelske klassiker. Selvom Folkevognen er ment som en skrabet version, er den cirka kr. dyrere end Morris en. Priserne på gaden er: VW kr., Morris 1000 Super kr. Blev aldrig nogen konkurrent Da Alec Issigonis i årene umiddelbart efter 2. verdenskrig lavede skitser til den bil, der i efteråret 1948 blev præsenteret som Morris Minor, var grundideen at skabe en engelsk folkevogn, som skulle være en pendant til den tyske, der blev skabt allerede i slutningen af 30 erne og gik i produktion i Det lykkedes nu aldrig. Selvom der til dato er produceret ca. 1,7 millioner af Morris en, udgør det kun en tiendedel af VW-produktionen i samme tidsrum. Danmark hører til Morris ens absolut bedste markeder,

8 og det siges at være danskernes og en enkelt anden nations skyld, at den endnu er i produktion. Her i landet er VW 1200 en beskeden succes. Den tegner sig for 25 procent af VWs type 1-salg. Mest solgt er 1300-modellen. Indretning og udstyr Betegnelsen udstyrsgallerier passer ikke ligefrem på disse veteraner, men trods den tilsigtede skrabethed må vi betegne VW 1200 som bedst udstyret. Mest savnes en benzinmåler, selvparkerende viskere og et tidssvarende varmesystem. Ligeledes kollisionssikrede forsæder, solskærm i højre side, lyskontakter i dørene, motorhjelmslås samt 100-meterskalibrering af kilometertælleren. Et plus i VWs udstyr er indstillingsmuligheder på forsædernes ryglæn. Det kan man ikke i Morris 1000, ligesom man savner kollisionssikringen af forsæderne, som burde være et simpelt krav i dag. Længderetningsindstillingen i Morris en krævede bjørnekræfter, og vi savnede stærkt en effektiv defroster i venstre side. Ligeledes kunne vi ønske en kontakt på ratstammen for op- og nedblænding samt overhalingsblink. Man savner muligheden for indbygning af ratlås, armlæn, solskærm i højre side samt kølevandstermometer. Pladsforhold Selvom Morris 1000 er Issigonis første masseproducerede konstruktion, fornægter den ikke sin skaber. Trods sin konventionelle påbygning er den rummeligere end Ferdinand Porsches VW, skønt dens totallængde er 31 cm mindre. Ikke dårligt set i Føreren har en ganske behagelig armstilling i Morris 1000, men der er lovlig kneben plads til langbenede ved pedalerne. Forsæderne er udmærkede, der er glimrende loftshøjde og overraskende fin plads til bagsædepassagerernes ben. I bredden er der kun plads til to voksne, og adgangen til bagsædet er ubekvem. VW 1200 har lovlig kort afstand til rattet, men til gengæld passende langt til pedaler og fodbræt. Forsæderne er udmærkede, lofthøjden god

9 foran, men udpræget dårlig ben- og hovedplads til de tre mennesker, der efter bredden kan være bagi. Bagagepladsen er ringe i begge biler. Et lille rum med upraktisk facon bag i Morris og et lige så lille af endnu mindre anvendelig facon foran i VW Et ekstra minus til VW, at bagagerummet åbnes indefra, så man ikke kan låse af under værkstedsbesøg. Passagererne i VW råder over et fortræffeligt rum bag bagsædet, der let rummer en kuffert, foruden et handskerum samt pakkehylde foran. Morris 1000 har to handskerum samt pakkehylde, men hylden bag bagsædet kan ikke anbefales, da den er utilstrækkeligt forsænket. Udsynet er ikke tilfredsstillende i nogen af bilerne. Kørelyset er bedst på Morris, men til gengæld er vinduesviskerne bedst i VW. Bortset fra motorstøjen, der sandelig også er slem nok, forekommer der ikke meget anden støj i Folkevognen. Morris har en påfaldende vindstøj omkring hjørnestolperne og trækruden og mekanisk støj fra gearkasse og bagtøj, specielt ved påløb. Tekniske specifikationer VW 1200 Morris 1000 Pris kr kr. Motorplacering... Bagi Foran Transmissionsform... Baghjulstræk Baghjulstræk Motor Cylindre... 4 boksermotor 4 i række Kølesystem... Luft med blæser Vand, ikke lukket system Boring mm 64,6 mm Slaglængde mm 83,7 mm Slagvolumen cm cm3 Kompressionsforhold... 7,0:1 8,5:1 Ventilsystem... Stødstangsaktive- Stødstandsaktiverede, hængende rede, hængende

10 Kaburator... Enkelt faldstrøms Enkelt halvfaldtype Solex 28 strømstype SU Pict. HS2 Benzinpumpe... Mekanisk Elektrisk Antal hovedlejer Maksimaleffekt... 41,5 SAE-hk ved 51 SAE-hk ved o/m o/m 34 DIN-hk ved 44 DIN-hk ved o/m o/m Maksimalt drejningsmoment 9,0 SAE-kgm ved 8,3 SAE-kgm ved o/m o/m Ydelse pr. liter slagsvolumen... 34,8 SAE-hk 46,4 SAE-hk VW 1200 Morris 1000 Bremser Foran... Tromlebremser Tromlebremser Bagi... Tromlebremser Tromlebremser System... Hydraulisk fod- Hydraulisk fodbremse, ingen bremse, ingen trykregulering, trykregulering, enkelt kryds enkelt kryds Mål Længde cm Bredde cm Højde, ubelastet cm Akselsafstand cm Sporvidde for cm Sporvidde bag cm Mindste frihøjde, belastet... 15,0 cm 376 cm 152 cm 151 cm 218 cm 128 cm 128 cm 17,0 cm

11 Vægtforhold Typegodkendt egenvægt ( tør ) kg Tilladt totalvægt kg Bagagekapacitet, køreklar og med 4 personer á 70 kg kg Vægteffekt tør... 17,5 kg/sae-hk 750 kg kg 20 kg 14,7 kg/sae-hk Producent... Volkswagen-werk, British Leyland Wolfsburg, Motor Corparation Vesttyskland Oxford, England Importør... Skandinavisk DOMI A/S Motor CO., A/S Sdr. Ringvej 35 Østerbrogade Glostrup 2100 Kbhvn. Ø Motor og gearskifte Motoren i VW er den mest omgængelige. Letstartet, meget hurtigt varm, meget effektiv automatchoker, god smidighed og villig til acceleration. Men motorstøjen er generende høj, specielt over 100 km/t. Morris er ligeledes letstartet, men urimeligt længe om at blive så varm, at det kan mærkes på varmesystemet. Den er meget følsom overfor chokerdosering, men i varm tilstand særdeles smidig. At den alligevel ikke virker særlig accelerationsvillig ved lav fart, skyldes formentlig et lavt 2. gear, så ilægning af 3. sker ved et ret lavt omdrejningstal. Støjniveauet er ligeledes højt, men virker ikke så generende som i VW. Accelerationsværdier og benzinforbrug er nævnt andetsteds, men det må her tilføjes, at bykørsel med mange starter og accelerationer påvirker VW stærkt, mens det ikke berører Morris. VW 1200-gearskiftet er efter vor mening et af de bedste på markedet. Letgående, præcist og med korte bevægelser. Udvekslingsforholdene er ideelle, og der er glimrende sikring af bakgearet. Også Morris har et udmærket gearskift med letgående, præcise, men lange skiftebevægelser, der grænser til det akavede. Et alvorligt minus er det u-

12 synkroniserede førstegear, som virker ekstra påfaldende i dag, da næppe en kørekortsaspirant forlader sin kørelærer med øvelse i at koble dobbelt ud. Andet gear forekommer for lavt konsekvensen af den manglende 1. gearssynkronisering. Køreegenskaber Affjedringskomforten er afgjort bedst i VW, hvis pendulaksler - de har andre fejl! - sikrer behagelig kontakt med vejoverfladen. Den stive bagaksel i Morris 1000, i forening med en affjedring så fast, at nyrebælter burde følge med i prisen, gør det til en blandet fornøjelse at køre uden for gode amtsog hovedveje. Bagakseltramp forekommer hyppigt i Morris, og de steppende baghjul kan i ujævne sving påvirke styringen til overstyring. Morris har ellers god retningsstabilitet, et præcist, letgående og direkte virkende tandstangsstyretøj, beskeden krængning i sving og under normale omstændigheder en entydig understyringstendens. Sidevindsstabiliteten er udmærket, og køreegenskaberne må som helhed betegnes som primitive, men tilstrækkeligt sikre. Vendediameter på kun 10 meter bliver man glad for i bytrafik. VW 1200 har stadig det primitive, enkeltleddede pendulaksel-baghjulsophæng, som tiden og ikke mindst hastighederne er løbet fra. Baghjulene ændrer sporvidde med affjedringsbevægelserne og bliver derved medstyrende. Foretages en tilstrækkeligt brav kurvebevægelse, forekommer det såkaldte pendulakselhop, og en væltning er nærliggende. Man kan lukke øjnene for denne skavank sammen med lovgivere og myndigheder. Men det er rimeligt at forlange, at man i Wolfsburg indførte det udmærkede dobbeltleddede bagtøj, som er standardudstyr i de større personvognsmodeller og varevogne. Retningsstabiliteten går an i vindstille. Styrekarakteristikken er let overstyrende, men der er ikke nogen tilfredsstillende margen, før sideføringskræfterne er brugt op for bagvognen. Så indtræder en kraftig overstyring, som fordrer hurtig reaktion på rat og speeder, hvis man skal undgå en bagvognsudskridning. Vendediameter på 11,2 meter betyder, at en VW-kører ikke finder mange steder, hvor vognen kan vendes i én manøvre.

13 VW 1200 type 1, 1970 VW 1200 type 1, 1948 Morris 1000 Super, 1970 Morris Minor, 1954

14 Årene er gået næsten sporløst hen over VW type 1. Lygter, bagrude og motorrumsklappen er ændret. Interiørmæssigt er der nærmest kun sket en rendyrkning. Man kan blot undres over, hvor handskerummet i førersiden fra 48-modellen er blevet af i mellemtiden. Der skal også ses meget godt efter for at finde ændringer på Morris 1000 udover rudernes størrelse. Indvendigt er intet direkte ændret. Varmeapparat forbedret, klap foran højre handskerum samt andre knapper og rat. To instrumenter i 54-modellen er ekstra-udstyr Dårlige bremser Bremserne er et svagt punkt på begge biler. Fælles er en rimelig effekt ved lavt pedaltryk, men ingen af dem kan præstere en sikker, kort nedbremsning. Begge blokerer alt for tidligt på baghjulene. I en kritisk situation kan det medføre, at vognen snurrer rundt. Det er de færreste, der i dag vil beskrive disse veteraner som direkte geniale. Alligevel må man indrømme, at både Morris 1000 Super og VW 1200 er vogne med personality. De fleste nykonstruktioner i pris- og størrelsesklassen slår de to gamle stort, hvad angår køreegenskaber, komfort og sikkerhed. Men styrke og holdbarhed kommer man ikke udenom. Man gad nok se, hvor mange af 70 ernes bilmodeller, der vil få en levetid, ikke på en bilalder, men en menneskealder. Præstationer Med nogenlunde samme vægt og 10 hk s forskel i Morris 1000 s favør, overrasker det ikke, at Folkevognen er lidt af en sinke i sammenligning med Morris en.

15 Acceleration VW 1200 Morris km/t 6,6 sek. 6,1 sek km/t 17,9 sek. 15,8 sek km/t 37,2 sek. 28,3 sek m 23,7 sek. 23,3 sek m 45,7 sek. 44,4 sek. Tophastighed i 4. gear 107 km/t 117 km/t Tophastighed i 3. gear 102 km/t 111 km/t Benzinforbrug VW 1200 Morris 1000 Oktanbehov Hård motorv. kørsel 9,7 km/l 10,1 km/l Bykørsel 7,66 km/l 9,96 km/l Alm. Landevej gennemsnit 75 km/t 13,63 km/l 14,61 km/l Omregnet i penge 10,56 km/kr. 11,03 km/kr. Man skulle måske have købt lidt før: Et par annoncer fra Bilen og Båden, marts 1970

16 Klubben har modtaget reservedele fra firmaet Carl Knudsen i Tønder, og der er virkelig mange fine dele imellem. Bl.a. dele til Type 3. Så hvis du er i gang med et Type 3 projekt, eller også står og mangler dele til enten Type 1, 2 og/eller 4, så kontakt Jens Bille på tlf eller jensbille@yahoo.dk og hør, om det da ikke er noget, vi kan hjælpe dig med. Til en yderst fordelagtig medlemspris.

17 Hvad en VW også kan bruges til Igen er der hentet lidt fra Bilen og Båden, denne gang fra decemberudgaven fra Vi er altså godt og vel 40 år tilbage i tiden, og den allerførste Buggy er blevet indregistreret i Danmark. Tekst: John E. Bech Foto: Jørgen Jørgensen Folkevognen er på vej til at opleve sin anden ungdom på en måde, som manden bag dette vidunder, Ferdinand Porsche aldrig ville have drømt om. Fra USA har Buggy-feberen bredt sig til det europæiske kontinent, og nu er det første eksemplar af dette besynderlige køretøj dukket op på danske nummerplader. Buggy-moden er blevet skabt af unge amerikaneres trang til at eje et sporty køretøj, der ubesværet kan fortsætte, hvor dollargrinet må give op. Buggyen er derfor nærmest en mellemting mellem en jeep og en sportsvogn og nøjagtig som en sådan bliver den brugt.

18 Det er den danske VW-importør, Skandinavisk Motor Co., der har bygget og fået indregistreret den første Buggy i Danmark. Det drejer sig om den tyske Karmann GF, skabt af det kendte karrosserifirma af samme navn som en bestilt omgave fra det store vesttyske VW-blad Gute Fahrt. SMC valgte at benytte en helt fabriksny VW 1500 som udgangspunkt for sit Buggyprojekt. Folkevognens platformramme er grundlaget for en Buggy, men den skal skæres igennem, afkortes og svejses sammen igen. Til den proces har man fremstillet en jig (skabelon), og for at være på den sikre side ved syn, lod man svejsningen foretage på Teknologisk Institut. Selve monteringen af Karmann-sættet og de nødvendige VW-dele blev udført af firmaets mekanikere. Man havde hos SMC i starten planer om en mindre fabrikation af Buggyer, men det har en meget høj omsætningsafgift sandsynligvis kvalt. Den fremstillede jig vil derfor kunne udlånes til forhandlere og andre. Da SMC havde den første Buggy på danske plader, stod det festlige køretøj firmaet i ca kr. eller rettere, det er prisen for Karmann GF, når den skal sælges. I omsætningsafgift betalte SMC mellem og kr., heri ligger forklaringen på den høje slutpris. Udsalgsprisen for Karmann-byggesættet er nemlig kun kr. Benytter man en brugt VW som udgangspunkt, bliver prisen naturligvis noget lavere, men man slipper ikke for en høj afgift, og det er derfor klogt at regne med, at en Buggy på danske plader mindst vil stå sin bygherre i kr. Danmark er stadig landet, det straffer initiativ med hensyn til bilbyggeri. Nogle dages prøvekørsel med Karmann GF overbeviste os hurtigt om, at en Buggy kun er sagen herhjemme, når sommeren er på sit højeste. Kalechen giver ikke meget læ, for den er uden sidestykker. Selv en sommeraften føles hurtigt kold og kedelig på den måde. Men på en snoet skovvej eller på åben mark er Karmann GF et festligt bekendtskab. SMC s Buggy er dog ikke den kønneste, vi har set. Dertil er forpartiets design for skarpt og kantet, men det er uden tvivl et køretøj, som vækker opsigt overalt. Og i rette omgivelser er det tillige et køretøj med spændende og festlige muligheder.

19 I den forlængede weekend den 26., 27. og 28. august 2011 blev der i VW Club Fyn regi og på Carlsberg Camping på Tåsinge afholdt Folkevogns-træf. Ved tidligere lejligheder har det mange gange været sådan, at fredagen var dagen inden selve træffet, hvor folk på den ene side godt kunne møde op, men hvor der på den anden side ikke var de store forventninger til, at der var planlagt nogle ting, man kunne deltage i, eller at dagen egentlig var en del af det officielle træfprogram. Det var der så ligesom på Tåsinge gjort lidt op med i år, hvilket sikkert også har fået flere til at møde op allerede om fredagen, hvor man så også om aftenen kunne vælge at deltage i en køretur på øen. Men for de medlemmer af VW Klub Syd, som havde valgt at køre til Tåsinge om lørdagen, og hvor lige netop det mødested rent kørselsmæssigt ikke indebar en stor omvej, startede det hele med, at vi som så ofte før mødtes ude foran Autohusets lokaler i Haderslev, denne gang dog allerede ved 8-tiden om morgenen. De fremmødte var Karin og Stig, Jens og Mogens, Henry og Edith og sidst, og vel næsten også mindst, mig selv, sagde hunden.

20 Eller det gjorde den faktisk ikke, for hunden, den blev i stedet hjemme og blev passet af Bente og Mogens hustru i skøn forening, og derfor havde Jens kammerat, Mogens også i dagens anledning fået lov til at gøre Jens selskab i den gule cabriolet med campingvogn. Så med lidt andre ord ville det sige, at fire Folkevogne og to campingvogne satte kursen, i første omgang mod den gamle Lillebæltsbro, Middelfart, og derefter med en lille afstikker ind på en tankstation, fordi Henry havde fundet ud af, at Folkevognen pludselig havde fået fartpilot. Ikke dårligt for en over 50 år gammel bil, men problemet var lidt, at der ikke rigtig var nogle muligheder for variation i hastigheden, og bilen derfor buldrede derud af med en konstant fart af 80 km i timen, hvis der da ikke blev ændret på det ved hjælp af koplingen eller bremsen. Kort sagt, Henry kunne ikke slippe gassen, men det lille problem blev så løst på tankstationen efter et kort kig ned under motorhjelmen. Og derefter var det så igen afsted ud over Fyns land, i første omgang til Assens, hvor morgenkaffen og rundstykkerne blev nydt med udsigt ud til lystbådehavnen, og derefter videre på den trods alt ikke helt korte køretur ad små og seværdige veje til Svendborg og derefter til Tåsinge, hvor vi på Carlsberg Camping kunne tjekke ind og få anvist vore forskellige logier for natten, ligefra medbragte campingvogne til stationære, lejede campingvogne og så over til nærmest luksuriøse hytter med eget bad, toilet, køkken og noget, der tangerede kongelig udsigt ud over hele pladsen. Det sidste booket, afprøvet og godkendt af VW Klub Syds mand fra Røllum, Finn.

21 Folkevognene fik også anvist deres pladser nede på udstillingspladsen i selskab med over hundrede andre Folkevogne, så igen kunne VW Club Fyn præsentere både et imponerende antal deltagere og biler. Siden vi sidst for to år siden var til træf på Tåsinge, var der også på campingplads en blevet opført et stort fælleshus, som sikkert på sådan et sted kan anvendes til en hel masse forskellige formål, men som også samtidig nærmest er perfekt, når det som her drejer sig om at afvikle et Folkevogns-træf. Det eneste lille minus ved huset var måske bare, at der ikke inde i selve bygningen eller for den sags skyld i nærheden af bygningen var et toilet, og at man derfor var henvist til campingpladsens faciliteter, hvis man havde behov i den retning. Selvfølgelig er man også ved opførelsen af sådan et hus tvunget til at se på udgifter, og sikkert også at holde dem nede på et fornuftigt niveau, og måske ville kloakering i den forbindelse lige have været den udgift, der havde bevirket, at fælleshuset slet ikke blev til noget. Men når alt det er sagt, så ville et toilet nu have været et meget stort plus. Ikke mindst, når man som her ved træffet solgte fadøl til 15 kr. pr. halvliter, og når man også tager i betragtning, at folk måske på et tidspunkt begynder at benytte sig af alternativer til det toilet, der befinder sig nogle hundrede meter i en eller anden retning ude i en mørk nat. Men mere end nok om det. Efter en eftermiddag, hvor der var rig lejlighed til at gå og betragte de udstillede biler, blev der rettet an til den store fællesbuffet med et impone-

22 rende udbud af bl.a. forskelligt kød, salater og flødekartofler. Rigtig lækkert. Det hele kryddert med underholdning i form af amerikansk lotteri med et stort antal af præmier og derudover offentliggørelse af de biler og ejere, der havde vundet i de forskellige kategorier, som bilerne i løbet af eftermiddagen var blevet bedømt i. Og i samme åndedrag skal det selvfølgelig også nævnes, at VW Klub Syds formand, Stig sammen med sin cabriolet vandt i en kategori for special- biler. Så endnu en gang, tillykke til Stig. Selvfølgelig var der også noget for børnene. Og i den forbindel-se skal man faktisk ikke engang være alt for ivrig med at bruge ordet selvfølgelig, for i en voksenverden, hvor man sag-tens kan få time efter time til at gå med at kigge på og snakke om biler, så kan det akkurat samme sikkert også være spæn-dende nok for børn, men det spændende varer måske bare ikke helt så længe, og derfor er det også al mulig ros værd, når man har husket at tænke på, at der også er børn til stede. Og altså ikke kun barnlige sjæle, der bare aldrig helt er holdt op med at lege med biler. Hvilket man helt sikkert havde husket på Tåsinge, og endda også sørget for, at der var præmier til alle børnene. Måske også helt forkert set ud fra en pædagogisk synsvinkel, men på den anden side, nok rigtig på så mange andre måder. Og måske alligevel ikke så forkert, for hvis børn igennem en hel barndom får at vide, at de er fantastiske og gode, så er verden jo i dag så praktisk

23 anlagt, at de altid, inden voksenverdenen for alvor tager over, i den allerbedste sendetid, af en skaldet, selvglad mand med nogle enorme armbevægelser, kan få vurderet og forklaret, hvor langt det fantastiske og gode, det i virkeligheden rækker. Og så er skaden jo aldrig så stor. Måske er det, når alt kommer til alt, i mange tilfælde langt værre for dem, som den skaldede, selvglade bedømmer som lige netop fantastiske og gode, men lad nu også det ligge. På Tåsinge blev løjerne og aftenen i hvertfald styret af venligheden i sig selv og endda til lejligheden over hele hovedet ikke skaldede mand, VW Club Fyns formand, Lars Clausen, som til aftenen havde klædt sig ud med paryk og meget mere, så han faktisk, for nu at forklare det meget politisk ukorrekt, og det må man jo i grunden slet ikke sige, lignede en hvid neger, taget direkte ud fra en film, hvor der egentlig slet ikke findes nogle hvide negere, nemlig en af de oprindelige Shaft-film fra 70 erne. Men såden så han altså ud. Jo, han gjorde! Efter maden skulle der så danses, men stemnin-gen for dans i forsam-lingen var måske ikke større end som så, og for enkelte var det måske også, set i lyset af, at træffet på en måde allerede havde været i gang i et par dage, begyndt at dukke en smu-le træthed med ind i billedet. Men med eller uden dans, så var det en hyggelig aften og begyndende nat, inden der så til sidst blev kigget på bl.a. dyner i både campingvogne, telte og hytter. Dagen efter om søndagen var det så op til det store morgenbord, og da det var indtaget, begyndte der langsomt at komme sådan lidt opbrudsstemning med ind i billedet. Arrangørerne begyndte at rydde op i fælleshuset, og vi

24 andre begyndte at pakke vores biler, og efterhånden var det så hen imod middagstid tiden til at tage afsked og vende næserne og Folkevognene hjemad igen. Turen foregik lidt eller meget i regnvejr, men da vi nåede Middelfart, kunne vi i så godt som tørvejr sætte os ud ved en bænk og et bord i nærheden af det så velkendte ishus og nyde vores medbragte mad. Og så bagefter køre det sidste stykke hjem. Det havde været to dage, hvor vejret ikke helt spillede med, men hvor der trods alt alligevel blev plads til en god del hyggeligt samvær. Og også et par dage, hvor arrangørerne fra VW Club Fyn, og ikke mindst deres formand, Lars Clausen havde gjort en stor og aktiv indsats for, at det skulle blive en succes, så en tilsvarende stor kompliment for det. Men hvis man alligevel skulle nævne en enkelt lille ting, som måske manglede, og hvis fravær også blev lidt mere synlig og mærkbar, fordi det ikke lige var vejret til i timevis at gå rundt og kigge Folkevogne, så var det en eller anden form for køretur i lokalområdet i løbet af weekenden. Både fordi det ville have været lidt en adspredelse, men også fordi det altid er sjovt og spændende at se lokalområdet, når man er et stykke hjemmefra, og måske endda også, når man ikke er så langt hjemmefra. For ofte skal man i virkeligheden ikke køre så langt, før navne på små byer og steder virker ukendte og spændende. Næste år er det så VW Klub Syds tur til at afholde træf i Haderslev, og allerede nu er der planer om nogle enkelte nye tiltag. Meget kan nå at ændre sig inden da, men alligevel er der al mulig grund til så hurtigt som muligt at sætte et kryds i kalenderen ud for den sidste weekend i august 2012.