En kort beskrivelse af vores sommerferietur til Normandiet i Frankrig i 2010

Transkript

1 En kort beskrivelse af vores sommerferietur til Normandiet i Frankrig i 2010 Skrevet af: Søren Hylleberg Sørensen Vi har aftalt at Ulla og Arly, Ib, Søren A, Vivi og jeg vil tage en fælles sommerferietur til Normandiet for at opleve de historiske steder hvor de amerikanske, engelske og canadiske tropper gik i land i sommeren I løbet af det tidlige forår 2010 har vi (Søren A. og jeg) planlagt turen, således at Søren A. står for ruten, og jeg tager mig af overnatninger og den fælles økonomi, der er også kommet gode indput fra de øvrige deltagere omkring ønsker til hvad vi skal se og opleve på turen. Fredag d. 16. juli 2010 Turen starter fredag d. 16. juli, hvor vi sammen med Ulla og Arly, som er kommet til os fra Læsø aftenen forinden, kører hjemmefra midt på formiddagen i dejligt vejr. Vi skal mødes med Søren A. ved Knudstrup kl , og kører derfra i samlet flok med jævn fin fart og mod vores første bestemmelsessted i Tyskland. Under vejs holder vi en kort rast i Hylkedal og for at få brændstof ved grænsen. Denne første dag er blot en transport og mødes dag, og vi er ret tidligt fremme ved vores overs overnatningssted, som er Hotel Ruhekrug i Sclesvig, et hyggeligt lille sted ikke langt fra motorvejen. Vi er der så tidligt at hotellet ikke helt er åbent endnu, men en enkelt øl kan de dog hurtigt fremtrylle. Inden aftensmaden er Ib også ankommet, så er vi samlet og kan hygge os med den store wienersnitsel og en ekstra øl til aftensmaden. Lørdag d. 17. juli 2010 Næste morgen (lørdag d. 17. juli) starter vi tidligt ud, dagen skal blot bringe os mange kilometer længere frem imod vores feriemål, og vi har besluttet at næste overnatning skal ske i Holland. Søren A. har turen kodet ind på GPSén, og vi kører som vi plejer, med godt tempo ( ) og rast ca. hver km. Det første stykke kører vi på motorveje i Tyskland, og det er måske ikke det mest oplevelsesrige, men når man selv har fat i styret, så kan det alligevel have sin egen charme. Også i Holland tager vi motorvejen, og her går det også over den 30 kilometer lange (Afsluitdijk) dæmning fra Zurick til Den Oever. Den eneste dramatik vi oplever på køreturen er ved et kort stop på dæmningen i forbindelse med sluseanlægget, hvor en gammel bil med campingvogn får en hedeslag og sprutter og damper helt vildt. Midt på dæmningen holder vi ind på rastepladsen hvor der er en fantastisk havudsigt. Fremme tæt ved vores bestemmelsessted får GPSén lidt problemer, da adressen som er oplyst er lidt tvivlsom, og det viser sig at vore næste overnatningssted er nogle hytter på en campingpladsen Recreatiepark Wiringherlant ( Hytterne er top moderne og rigtig gode, så det er faktisk ret ideelt til MC rejsende. På campingpladsen er der en restaurant, som ved første øjekast mildt sagt ikke er indbydende for lidt trætte rejsende, med MEGET høj musik og en del halv og hel fulde lokale gæster, som dog alle var glade og

2 venlige. Inde i lokalet bag den lidt tvivlsomme indgang var der et hyggeligt spiselokale, hvor vi valgte at spise vores aftensmad. Vi fik god mad og meget venlig betjening, til en rimelig pris. Ud over restauranten bød området ikke på de store attraktioner, dog var det storslået at gå på den høje og brede dæmning som afkrandsede campingpladsen mod nordvest. Helt op til bagsiden af dæmningen lå Vesterhavet. Søndag d. 18. juli 2010 Da vi vågnede søndag morgen var det igen til godt vejr, hvilket jo ikke er uvigtigt når man har en lang dag på motorcykel foran sig. Hyttepriserne var inkl. morgenmad, som værtsparet tilberedte i et hyggeligt lille lokale i forbindelse med campingpladsens reception. Morgenmaden var på samme tid af rigtig god kvalitet og på en meget ligetil måde som underbyggede den afslappede stemning der var på stedet. Inden vi forlod pladsen nåede Arly også lige at få en lille snak med de fritgående høns som vandrede rundt på pladsen. Efter den gode morgenmad kunne vi begive os ud i den flotte og frodige hollandske natur. Holland er meget særpræget og med meget variation. Vejene som vi benyttede gik gennem store gartneriområder, og flere gange kørte vi kilometervis med drivhuse tæt op mod vejen på begge sider, for så kort tid efter at køre i den grønne natur. Oplevelsen af at der sejler en båd hen over vejen er da egentlig også speciel. Jeg oplever det lidt lige som når vi i Danmark har en bro hvor der kører et tog over vejen, på samme måde var der flere stede broer med vand, hvor bådende kunne sejle på tværs over vejen. Vi lærte også en ny måde at hilse på. Hvor vi i Danmark plejer at løfte venstre hånd fra styret, så strakte de hollandske motorcyklister det ene ben frem og ud fra motorcyklen som hilsen, meget smat, for så kan man også hilse på en man overhaler. Kort efter at vi havde krydset grænsen til Belgien var det tid til frokost, og vi gjorde holdt ved et ligge cafeteria i en lille by langs vejen. Menuskiltene var lidt af en udfordring, så det kunne godt være lidt tvivlsomt om man nu fik bestilt det man egentligt gerne ville spise, men igen oplevede vi en stor tålmodighed og hjælpsomhed fra personalet, og mætte blev vi. Vejen igennem Belgien bød på mange små veje, og flotte bygninger (ikke mindst kirker) langs vores vej. Selv om vi var tæt ude langs kysten og temperaturen derfor ikke var speciel høj, så var det tydeligt at avlen var længere fremme på markerne, og da vi kørte ind i Frankrig kunne vi se de første steder hvor majetærskerne var godt i gang med årets høst. Det sidste stykke frem imod vores næste hotel som ligger i Wimereux lidt nord for Boulogne kørte vi langs kysten, men temmelig højt oppe, så der var en meget flot panoramaudsigt over de gule kornmarker og med Nordsøen i baggrunden. Byen Wimereux er en meget værdsat ferie by, hvilket vi da også oplever da trafikken i byen er rent kaos af biler og cykler her sidst på eftermiddagen hvor mange lokale var taget en søndagstur til stranden, og alle P-

3 pladser var optaget, så vi måtte cirkle lidt omkring for at finde en terning stor nok til at vi kan parkere i nærheden af vores næste hotel - Hôtel Le Carnot Hotellet havde ikke åben for gæster før senere på dagen, og restauranten serverede ikke drikkevarer uden også at servere mad, så de anbefalede at vi lige begav på en lille gåtur et par gader væk, hvor der var en hyggelig smøge med et lille meget hyggelig udendørs cafe hvor man kunne få en kold øl. Efter at være indlogeret på hotellet spiste vi en god middag i hotellets restaurant, gik en lille tur ned til strandkanten som nu var som blæst for mennesker. Mandag d. 19. juli 2010 Igen mandag morgen var vi beriget med godt vejr, og mandagen skulle bringe os frem til vores bestemmelsessted Bayeaux. Men inden vi kom dertil skulle dagen byde på mange andre gode oplevelser. Vores første rast blev holdt på kanten af en lille flodsluse, hvor vi på en og samme tid havde oplevelsen af at stå midt i en by, men samme tid blot kunne gå 50 meter for så at være ude på landet. Ligeledes blev frokosten indtaget i det grønne, eller rettere på en mur der afkrandsede forhaven til en lille pigeskole som var beliggende ude på landet. Lidt der fra var en lille og meget lokal købmand, hvor vi gjorde vores indkøb. Den unge butiksejer kunne alene tale fransk, og det er der ingen af os der kan, men det betød mindre, ved at pege og vise et antal fingre nåede vi frem til hvad vi hver i sær skulle have. Han skrev beløbet på en lille blok, og så var den hjemme. Vi fik godt lokalt brød, ost og skinke og den gode købmand fik en velfortjent ekstra lille indtægt den dag. Normal tanker vi benzin ved hver anden rast, så er der jo kørt sådan omkring 250 kilometer, men her i denne del af Frankrig var der ikke lige en tankstation på vores vej, så da dråberne var ved at være få, valgte Søren A. at slå en afstikker for at nå frem til den nærmeste tank som GPSéren kunne pege ud. Det blev en tank ved et lille værksted lidt ude på landet, og hvor ejeren selv tankede for os ikke noget med selvbetjening der, han var en meget munter mand, og nød åbenlyst denne korte stunds opmærksomhed hvor han blev fotograferet medens han tankede motorcyklerne. Senere på dagen var det blevet varmt, og vi gjorde ophold ude ved stranden, hvor der var mage solbadende gæster (også lidt smuktfor øjet ) og hvor vi også lige kunne få et strejf af solen (i sorte motorcykel bukser). Selv om dagsrejsen ikke var så lang som de foregående dage, så var vi først fremme ved hotellet kl , fordi vi havde valgt at køre på de små veje en stor del af tiden, og her i denne del af Europa, der er små veje meget små, og går ind gennem alle byer på kryds og tværs, så man får virkelig set de lokale forhold. En enkelt dårlig oplevelse blev det desværre også til, da Suzuki en væltede da jeg skulle betale ved en broafgiftsautomat, og det kostede et blinklys, som måtte samles med gaffatape, men som så i øvrigt holdt hele resten af turen. Ved indkørslen til Bayeaux står en skilt hvoraf det fremgår at byen har fem venskabsbyer hvoraf en er Viborg, det synes vi var lidt sjovt, og denne gang gik det meget let med at finde hotellet - Hôtel De Brunville.

4 Ved hotellet var der også en lukket P-plads hvor vi kunne parkere (kostede 9 euro for tre døgn), og der var en lille hyggelig gårdhave hvor vi i ro kunne nyde en øl efter dagens strabadser. Aftensmaden bestilte vi i hotellets restaurant, og det blev lidt af en oplevelse. Der var kun et fransk menukort, og de ellers søde piger der serverede kunne også kun tale meget lidt andet end, så det kneb lidt med at finde frem til hvad vi skulle spise. De fem af os bestilte tatar i sikker forvisning om at det var hakkebøf og kun Vivi bestilte noget andet (noget med fisk). Det viste sig at Vivis fiskeanretning var meget speciel, og hun nød den virkeligt. Vores tatar var en rigtig stor klump skært oksefars som kokken miksede med kapers, æg og meget andet ved et anretterbord for enden af vores bord. Det smagte godt, men jeg tror ikke at de danske fødevaremyndigheder ville godkende en sådan menu. Aftenen brugte vi på en hyggelig gåtur rundt i Bayeaux. Tirsdag d. 20. juli 2010 Denne dag havde vi besluttet at vi skulle rundt for at se de historiske steder langs Normandiets kyst, og det vil kunne blive en lang fortælling alene det at forsøge at gengive stemningen man oplever når man besøger dette område. Vi startede tidligt ud fra hotellet. Vejret var fint, således at motorcykelbukserne var skiftet ud med cowboy bukser. Morgentemperaturen var ca. 20 grader. Vores første stop var ved den Tyske Kirkegård. Her er plader nedlagt i jorden, med to navne i hver, og ellers er kirkegården indrettet med et stort mindemonument i midten og mindre opsætninger rundt på kirkegården. En meget stemningsfuld kirkegård, og den største af alle med gravsteder. Efter besøget på den Tyske Kirkegård fortsatte vi til Point du Hoc, hvor de britiske soldater med meget primitive klatreredskaber og lette våben forcerede den 100 meter høje klippe for at bekæmpe tyskernes 155 mm kanon på toppen. En præstation som virker uvirkelig, og hvor den enkelte soldat må have gjort af noget helt særligt stof for overhovedet at kunne gennemføre det. Blot det at forcere klippen i fredstid vil kræve utroligt meget styrke. Vores næste stop foretog vi på den Amerikanske Kirkegård, som også er en meget stemningsfyldt oplevelse med de mange kors og stjernet (jøder begravet der) som står systematisk opsatte og derfor giver et indtryk af orden og overskud. Vi fortsatte derfra til Pegasus Broen som spillede en afgørende rolle i forbindelse med den amerikansk, britisk, canadiske invasion af Frankrig, da det var en af de få broer der gav adgang fra Normandiet og videre ind i Frankrig. På vej mod Pegasus broen kørte vi (tilfældigt) forbi en kirkegård for faldne Canadiske soldater. Denn kirkegård var ikke tilnærmelsesvis så stor som den tyske og amerikanske, men den gjorde et mindst lige så stor indtryk, ikke mindst fordi der på hvert gravstem var indskrevet et individuelt mindeord fra de pårørende.

5 Ved Pegasus broen besøgte vi også Pegasus Museet, hvor der er udstillet mange af de køretøjer og det udstyr som soldaterne benyttede. Ligeledes var der gode beskrivelser af hvorledes betydelige troppeantal og en del lettere køretøjer blev bragt frem til Pegasus Broen via store svævefly, som var konstrueret meget spinkelt og således at de blot skulle efterlades efter landing. Dagens ture foregik af de små og krogede veje ind gennem små byer og forbi mange steder hvor krigen fortsat sætter sine spor. Så selv om det kun blev til 345 kilometer denne dag, så var dagen alligevel fyldt op, og ikke mindst af de store følelser som besøgende på de historiske steder medførte. Aftenen var varm og det gav mulighed for at sidde ude i det fri og spise en luksus pizza på en meget lokal restaurante. Onsdag d. 21. juli 2010 Vores udflugtsmål i dag er klosteret Le Mont Saint-Michel, som ligger i den sydlige del af Normandiet. På vej dertil besluttede vi at besøge et kobbersmedemuseum som skulle ligge på vejen. Vi fandt museet let og enkelt, men havde ikke været opmærksomme på at det først åbnede kl , så vi kørte videre med uforrettet sag. Det skulle dog vise sig at være godt, for da vi nåede frem til Le Mont Saint-Michel var klokken præcis og dørene blev åbnet, samtidig med at der ikke var endnu ikke kommet særligt mange gæster. To en halv time senere da forlod stedet igen var det nærmest umuligt at komme frem eller tilbage for mennesker. Le Mont Saint-Michel er verdens tredje mest hellige sted for kristne(næst efter Jerusalem, og Vatikanstaten i Rom) og du kan læse meget mere på ( For os var det en meget stor oplevelse, at se de mange kirkerum og fornemme den fantastiske stemning der var på stedet. Vi fik os også sneget med på en engelsk rundvisning som gav megen god information. Det er også meget fascinerende at forestille sig hvor meget de op til 14 meter tidevand kan betyde for området. Hvis man er på de kanter, så kan et besøg på Le Mont Saint-Michel bestemt anbefales. Fra morgenen havde vejret været tvivlsomt med lidt regn og ikke særligt godt motorcykelvejr, men da vi kørte fra Le Mont Saint-Michel kl var det i strålende solskin. Efter en kort køretur kom vi forbi en cafe-vogn, hvor vi besluttede at indtage vores frokost, og det skulle vise sig at være en god beslutning, da maden var god og vi var lidt benovede over den professionalisme og effektivitet som det voksne ægtepar i vogne udviste. Her kunne pølsemanden i Danmark lære noget. Klokken var vi igen tilbage ved kobbersmedemuseet som viste sig at være et lille spændende museum, specielt for den del af os der har lidt metalhåndværkerblod i årene. Sammen med kobbermuseet var der også et kniplingsbroderi hvor der blev vist hvordan man udføre de meget fine kniplingsbroderier og det må siges at være mere i den feminine del af turen. Som så ofte før, så besluttede Vivi at hun skulle have et souvenir med hjem, og upåagtet at vi har begrænset plads, så skulle det naturligvis være en håndlavet kobberpande, og som Vivi siger hvis det bare bliver pakket ordentligt, så er der plads til meget mere end man tror og panden er da også kommet med hele vejen tilbage til Nøddevej.

6 Da vi nåede tilbage til Bayeaux var det vores mening at besøge museet med de berømte Bayeaux tapeter, men der var en kø på mindst to timers ventetid ved indgangen (der blev kun lukket små hold ind af gangen) og man kunne ikke købe billet for så senere at vende tilbage. Da vi så samtidig hørte fra nogle der kom ud fra museet at det havde været en skuffende oplevelse med en 20 minutters rundvisning uden oplevelse stort set ud over hvad der kan ses på billeder, så besluttede vi at den oplevelse må vi havde til gode til en anden gang. Vi valgte i stede at sætte os på en bar for at drikke et par Guines, medens pigerne gik på indkøb i byens butikker. Torsdag d. 22. juli 2010 Så begynder vores hjemtur, og vi har besluttet at vi denne dag under vejs vil besøge Monets Have og Compiégne. Turen var godt fordelt mellem motorveje, hovedveje, landeveje og små biveje, så selve køreturen var også en udbytterig oplevelse. En af de mere specielle oplevelser som vi selv husker klart, og griner en del af, foregik da vi holdte pause ved en kirke ude på landet. Ulla skulle strække ben så hun gik en rask tur rundt ved kirkegården. Vivi skulle tisse, så hun søgte et sted hvor hun kunne sidde uforstyrret. Vi andre hyggede os ved motorcyklerne. Hele forestillingen må have skabt mistanke hos et hold gendarmer (politibetjente) som tilfældigt kom forbi, for de satte farten ned, og da de så Vivi i krattet valgte de at stoppe op for at se hende tisse i busken, men ikke nok med det, så valgte den ene at skælde hende huden fuld (man må åbenbart ikke tisse i det fri i Frankrig) alt imedens hun sad med bukserne nede omkring knæene. For os det oplevede det på nært hold har det givet anledning til meget grin over det lille optrin, og Vivi vil fremover gemme sig endnu bedre hvis hun skal tisse i det fri. Efter dette optrin kom vi kort tid efter til Monets Have, og selv om ikke alle er interesseret i haver og kunst, så er netop denne have og disse kunstværker (specielt haven) en så stor og flot oplevelse at man ikke behøver at have forstand på, eller for den sag skyld interesse i, haver for at synes at det er flot og spændende, også denne oplevelse kan varmt anbefales hvis man gæster nord Frankrig. Fra Monets Have fortsatte vi til Compiégne Skoven og besøgte stedet hvor de allierede og Tyskland d. 11. november 1918 indgik den fredsaftale der sluttede første verdenskrig og hvor Hitler (det selv samme sted) d. 22. juni 1940 tvang den franske regering til at afgive det halve af Frankrig til det tyske rige, endnu et historisk og stemningsfuldt sted. Eftermiddagens køretur bød på en enkelt lille regnbyge sidst på dagen, men ikke nok til at ødelægge oplevelsen af en rigtig god dag. Fremme ved vores hotel kunne vi notere os at kun en af personalet kunne tale engelsk på det lille discount hotel jeg havde fundet, hvilket ikke i sig selv er et problem, men da aftensmaden skulle bestilles gav det lidt panderynker, idet tjeneren ikke talte andet end fransk og menukortet også kun var fransk.

7 Dagens menu havde to muligheder så vi bestilte tre af den ene og tre af den anden. Dog ville Søren A. gerne have forklaret hvad det var, og efter en lang forklaring, med div. Dyrelyde og lidt gæt og grimasser fandt vi ud af at det var hhv. kanin og and, hvorefter de fleste fandt a la carte kortet frem og bestilte Entrecote eller Osso buco. Kun Vivi fik Kanin og jeg fik And (i 30 graders varme). Fredag d. 23. juli 2010 Morgenmaden indtog vi i hotellets restaurant, desværre samtidig med en busfuld Rumænere som var ankommet sidst på dagen i går, og man skulle ikke tro at de havde fået mad i flere dage når man så den ildhu hvormed de indtog morgenbordet. Deres korpus afslørede dog at de havde fået så rigeligt med mad også frem til denne dag, men nå. med lidt tålmodighed og frækhed, så fik vi jo også vores andel af morgenbuffeten. Denne dag skulle være en decideret transportdag, hvor vi dog havde besluttet os for at slutte dagen med et besøg i Colmar. Også denne dag bød på mange gode naturoplevelser på vores køretur. Det hotel vi nåede frem til vil vi huske i lang tid fremover, og med sikkerhed besøge igen næste gang vi kører forbi Colmar. Hotellet hedder Hotel Au Tilleul og man kan se mere på Værten var en ældre dame som synligt havde arbejdet hårdt et helt liv, men med en gejst og venlighed som gjorde stedet til noget helt specielt. De taler kun fransk, men vi forstod hinanden alligevel. Da jeg mødte op i den lille reception kiggede hun på mit motorcykeltøj, og sagde noget som jeg ikke forstod. Jeg blev lidt nervøs for om der var problemer i luften, men nej, efter et par minutter trak hun mig ud på p-pladsen og pegede på nabohusets garage for at fortælle at vi (uden beregning) kunne stille vores motorcykler ind i naboens aflåste garage. Værelserne var karakterfulde og der var et gratis spabad og sauna i kælderen. Vores eftermiddagstur til Colmar var hyggelig, men det regnede i store mængder og det blev derfor til en kort vandring rundt i byen. Aftensmaden på Hotel Au Tilleul bestod af en på forhånd fastlagt menu, som blev serveret til alle i restauranten, men det var godt og varieret. Vi kan varmt anbefale dette sted. Lørdag d. 24. juli 2010 Endnu en transportdag stod foran os, og vi startede med et tidligt morgenbord. Det var en fin morgen og vi havde besluttet os for at lægge vejen forbi Haut Koenigsburg fra morgenen, idet Vivi og jeg tidligere har besøgt dette sted med den gode udsigt. Desværre hang skyerne så lavt her tidligt på morgenen, så borgen var indhyllet i skyer og udsigten begrænsede sig til få meter, så vi valgte at køre straks videre hjemad mod vores næste bestemmelsessted som var en landevejskro ved Göttingen. Selve turen er der ikke meget at berette om, dog gav det lidt ekstra panderynker, at jeg fandt nøglen til naboens garage fra Hotel Au Tilleul i min lomme da vi holdt rest efter 150 km. Men med gode (fransktalende)venners hjælp fik vi en aftale om at vi blot kunne sende nøglen når vi nåede Danmark.

8 Vi sendte naturligvis straks nøglen da vi kom hjem, sammen med en 10 Euro seddel som kompensation. Efter en måneds tid kom 10 Euro sedlen tilbage med et tak for besøget. På landevejskroen havde de desværre ikke noteret vores reservation, men var klar over at fejlen var deres (vi havde kvitteringen fra booking.com), og de fandt hurtigt tre lidt bedre værelser frem til os, og det var i det hele taget igen en god oplevelse at gæste dette sted. Tidligere (for år tilbage) kunne man opleve lidt distance eller modvilje når man kom på motorcykel, men da vi spurgte værtinden her om de havde et sted hvor vi kunne parkere vores motorcykler ugenert, bakkede hun straks deres private bil ud af garagen og gav os vederlagsfrit lov til at holde der med motorcyklerne. Som en rigtig tysk middag bestilte vi Jägerschnitzler med øl til og fik nogle rigtigt store og velsmagende nogle af slagsen. Søndag d. 25. juli 2010 Vores sidste dag på turen. Morgenmaden på den tyske landevejskro ser man sjældent magen til, det var utroligt flot. Ulla og Arly valgte at sige farvel straks fra morgenen af. De skal gerne nå en færge til Læsø sent på eftermiddagen, og vil derfor give den ekstra gas op gennem Tyskland. Vi andre fulgtes til Hylkedal Rasteplads ved Kolding hvor vi også tog afsked med hinanden, og den sidste del af hjemturen er der ellers ikke meget at berette om, vejret var fint, bort set fra lidt regn nogle minutter midt på dagen og lidt regn de sidste ti kilometer. Fem minutter efter at vi er kommet hjem bryder dog et voldsomt regnvejr løs, og vi kan glæde os over at stå hjemme i carporten med tag over hovedet. Endnu en god motorcykelferie er nået til sin afslutning. Vi kørte: fredag d. 16. juli km, lørdag d. 17. juli km, søndag d. 18. juli km, mandag d. 19. juli km, tirsdag d. 20. juli km, onsdag d. 21. juli km, torsdag d. 22. juli km, fredag d. 23. juli km, lørdag d. 24. juli -559 km, søndag d. 25. juli km Hoteloversigt: Fredag d. 16/7 Lørdag d. 17/ (33 Euro) Hotel Ruhekrug Ruhekrug

9 Lørdag d. 17/7 Søndag d. 18/ (24 Euro) Recreatiepark Wiringherlant Noordstroeerweg 5, 1777 NG Hippolytushoef (NL) Søndag d. 18/7 Mandag d. 19/ (38 Euro) Hôtel Le Carnot 12,Rue Carnot, Wimereux, (F) Mandag d. 19/7 - Torsdag d. 22/ (49 Euro) Best Westwrn Hôtel De Brunville Et Restaurante Le 7ême Art, 9 Rue Genas-Duhomme, Bayeux, (F) Torsdag d. 22/7 Fredag d. 23/ (32 Euro) Cottage Hotel Reims, 12 Rue Jacques Maritain - Val De Murigny, Reims (F) Fredag d. 23/7 Lørdag d. 24/ (39 Euro) Hôtel Restaurant Au Tilleul, La Place 385, 6891 Labaroche (F) Lørdag d. 24/7 Søndag d. 25/ (27 Euro) Hotel Niedersachsenhof, Am Schützenplatz 1, Gieboldehausen, (D)