LOKALPLAN NR Stevns Fyr

Transkript

1 LOKALPLAN NR Stevns Fyr STEVNS KOMMUNE

2 LOKALPLAN NR. 73 Stevns Kommune 2006 Indholdsfortegnelse Redegørelse...3 Lokalplanens område og formål... 3 Tidligere anvendelse... 5 Lokalplanens indhold... 5 Adgangsforhold... 6 Bygningers udseende Bevoksning og beplantning... 6 Støjforhold... 7 Trampesti langs Stevns Klint... 7 Udstykning... 7 Fredet bebyggelse... 7 Kulturhistorie... 8 Tilladelser fra andre myndigheder... 8 Naturbeskyttelsesloven... 8 Kortlagt jordforurening... 8 Lov om sommerhuse og campering m.v Forhold til anden planlægning... 9 Regionplan... 9 Kommuneplan... 9 Spildevand... 9 Grundvandsbeskyttelse... 9 Vandforsyningsforhold... 9 Varmeplanlægning... 9 Landbrugspligt Miljøvurdering Levested for markfirben Lokalplanens retsvirkninger Lokalplanbestemmelser...12 Lokalplan nr Lokalplanens formål Område og zonestatus Områdets anvendelse Udstykninger Vej-, sti- og parkeringsforhold Tekniske anlæg mv Bebyggelsens omfang og placering Bebyggelsens ydre fremtræden Ubebyggede arealer Bevaringsværdig bebyggelse Forudsætning for ibrugtagning Lokalplanens retsvirkninger Vedtagelsespåtegning...16 Bilag: Kortbilag 1: Lokalplanens område/delområder samt vejforhold. Kortbilag 2: Anvendelse Byggefelter Beplantning Kortbilag 3: Byggefelter ny bebyggelse Kortbilag 4: Bebyggelsens ydre fremtræden. Kortbilag 5: Bygningsindretning Bilag 6: Plejeplan Lokalplanen er udarbejdet af Teknik- og Miljøafdelingen Stevns Kommune

3 LOKALPLAN NR. 73 Stevns Kommune 2006 Redegørelse Lokalplanens område og formål Lokalplanen omfatter matr. nr. 33 og matr. 12 c af Tommestrup by, Store-Heddinge, beliggende Fyrvej 1 og 2, 4660 Store Heddinge. Området udgør et areal på m 2 heraf vej m 2. Matr. nr. 33 har tidligere tilhørt Forsvarsministeriet og været anvendt til militære formål, og matr. nr. 12 C tilhører Farvandsvæsenet. Se kortbilag nr. 1 Grunden er bebygget med adskillige bygninger, der har været anvendt til militære formål, herunder bl.a. beredskabsbygning for militært personale. Terrænet er meget kuperet, hvilket skyldes en kraftig terrænregulering med ramper og bakketoppe udført af militæret. Klintearealet er overført til matr. nr. 36 og hører derfor ikke med til dette lokalplanområde. Midt i området ligger Farvandsvæsenets ejendom, matr. 12 C. På denne ejendom ligger de fredede bygninger: Stevns gamle Fyr bestående af kridtstensbygningen med den halvrunde fyrlanterne ( af P. Løvenørn) og den nyere tilbygning, kridtstensfyrtårnet ( ) samt kystudkigshytten, der stadig benyttes. Stevns gamle Fyr Fyrvej 2, Højerup Arkitekt P. de Løwenørn 4660 Store Heddinge Opført Oprindelig roterende spejlapparat Højde ca. 2,5 m. Fyret er en lille halvrund muret bygning på østgavlen af fyrmesterboligen. Selve fyret er placeret på en trappe af natursten. Fyret er opført med roterende spejlapparat, som et af de første i landet. Det var på opførelsestidspunktet den mest avancerede lampeteknik i Europa. Lampen er i dag anbragt på museum. Boligbygningen er udvidet midt i 1800-årene. Stevns Fyr Fyrvej 2, Højerup 4660 Store Heddinge Opført 1878 Roterende linsefyr Tårnhøjde 27 m Tårnet blev opført til at afløse det tidligere fyr, som er beliggende i gavlen på en ældre bygning umiddelbart syd for tårnet. Det runde tårn er opført af den lokale kridtsten, udskåret i blokke. Under lanternen og omgangen er en profileret gesims. Kobbertaget er kuppelformet med en oshætte. Selve tårnet er meget velbevaret med en del originalt inventar, mens den oprindelige maskinbygning og korridorbygning, som forbandt denne til tårnet, nu er fjernet. Lokalplanområdet er beliggende i landzone. 3

4 LOKALPLAN NR. 73 Stevns Kommune 2006 Lokalplanområdet opdeles i 5 delområder (Kortbilag 1): Område 1: Matr. nr. 33, ejes af Den Kristne Menighed, nordlige del, erhverves af Stevns Kommune. Område 2: Matr. nr. 33, ejes af Den Kristne Menighed, midterste del Område 3: Matr. nr. 33, ejes af Den Kristne Menighed, sydlige del Område 4: Matr. nr. 12 c, ejes af Farvandsvæsenet Område 5: Del af matr. nr.e. 12 c og 33, Stevns Klint Trampesti. Formålet med lokalplanen er at realisere kommuneplanens intentioner, efter at en del af området er overgået til ikke militær anvendelse. Baggrunden for udarbejdelse af en lokalplan for området er følgende: Efter at Den Kristne Menighed havde erhvervet en del af området, blev det aftalt, at der skulle indsendes en ansøgning om tilladelse til ændret anvendelse i form af et oplæg til en lokalplan for området. Ændret anvendelse af en ejendom i landzone kræver tilladelse i henhold til Planloven, i dette tilfælde i form af en lokalplan, som overholder rammerne i PLAN 21 06, Stevns Kommuneplan En lokalplan for et område, der skal forblive i landzone, kan indeholde bestemmelse om, at lokalplanen erstatter de tilladelser efter 35, stk. 1, som er nødvendige for lokalplanens virkeliggørelse (en såkaldt bonus- bestemmelse). 4

5 LOKALPLAN NR. 73 Stevns Kommune 2006 Lokalplanens formål er: at skabe et attraktivt, rekreativt område med et varieret udbud af fritidsaktiviteter med mulighed for indretning af fritidsboliger og helårsboliger, at sikre offentlighedens adgang til klinten, at fremme et godt miljø. Ingen anvendelse af lokalplanområdet må genere den fortsatte anvendelse af Stevns Fyr og kystudkig, lige- som ingen anvendelse af området må virke generende eller hindrende for skibsfartens observation og brug af Stevns Fyr. Tidligere anvendelse (kilde: Østsjællands Museums hjemmeside) Stevns Fyr og militæret Øresund har dannet rammen om drabelige søslag, og kysten langs Stevns Klint har måttet lægge jord til befæstningsanlæg. Det ældst kendte befæstningsanlæg er en kanonsti med kanonbatterier og skanser langs kysten ved Holtug og Storedal. Skansen var stadig i brug under englænderkrigene I 1901 blev der etableret en raketredningsstation med fast kystvagt ved Stevns Fyr og i 1928 fik fyret en radiopejlingsstation. I 1944 etablerede den tyske besættelsesmagt en station til flyledelse og pejling af de allie- rede flys radiosignaler. Under den kolde krig kom indsejlingen til Østersøen, og dermed Stevns, til at spille en central rolle i forsvaret mod den sovjetiske magtopbygning. I 1953 blev Stevnsfortet opført ved Rødvig. I 1962 blev Flyvestation Sigerslev Eskadrille 533 med NIKE-raketter etableret ved Flagbanken nær Mande- hoved, og i 1965 opstillede Flyvevåbnet amerikanske HAWK-raketter med radaranlæg ved Stevns Fyr (Eskadrille 543). Stevns Fyr i dag Den kolde krigs afslutning betød, at de militære anlæg på Stevns mistede deres strategiske betydning op gennem 1990'erne. I 2000 lukkede Stevnsfortet og i 2002 Eskadrille 543. Lokalplanens indhold Lokalplanen skal sikre ovennævnte formål gennem bestemmelser for områdets anvendelse, adgangs- og vejforhold, bebyggelsens placering og udformning samt for anvendelse af ubebyggede arealer i området. Anvendelse af områderne 1, 4 og 5 fastlægges til offentlige formål, adgangsvej, p-pladser, udsigtspunkt, museumsvirksomhed, trampesti o.lign. Lokalplanens områder 2 og 3, ønskes anvendt til ferie- og fritidsformål for en mindre, begrænset gruppe af mennesker med tilknytning til Den Kristne Menighed. Der er ikke offentlig adgang til disse arealer. Den Kristne Menighed har oplyst, at området vil blive anvendt ca dage med overnattende per- soner ad gangen. Følgende opstilling ligger til grund for lokalplanens bestemmelser om ferieboliger og sengepladser: Eksisterende mandskabsbygning: stueetage: 5 familier à 4 personer = 20 personer 1 enkeltrum à 1 person = 1 person 1. sal: 2 familier à 4 personer = 8 personer 4 enkeltrum à 1 person = 4 personer antal i alt = 33 personer Ny bygning (evt.): stueetage: 4 familier à 4 personer = 16 personer 1. sal: 2 familier à 4 personer = 8 personer 4 enkeltrum à 1 person = 4 personer a ntal i alt = 28 personer. I alt for begge bygninger: 61 sengepladser. 5

6 LOKALPLAN NR. 73 Stevns Kommune 2006 Arealet omkring fyret og fyrmesterboligens arkitektur danner udgangspunkt for renovering af den eksisteren- som det fremtræder i dag. de mandskabsbygning på arealet, mens de øvrige bygninger forbliver uændrede. Det sydlige areal, lokalplanens område 3, med det karakteristiske landskab omkring raketstillingerne og de asfalterede veje bevares Adgangsforhold. Adgang til lokalplanområdet, herunder offentlig adgang til delområderne 1, 4 og 5, sker via Fyrvej, der er en del af lokalplanområdet. Vejen er en sidevej til Hærvejen. Vejområdet har en bredde på 10 m. Kortbilag nr. 1. Langs vejen og inde på selve det tidligere militære område findes p-pladser, som besøgende til området kan benytte. Adgang for ejerne til arealet syd for Fyrvej etableres gennem en låge ind til arealet. Stevns Klint Trampesti langs klinten kan benyttes af offentligheden, men den giver ikke adgang til matr. nr. 33. Zoning og anvendelse af arealet. Området inddeles naturligt i 5 hovedområder. 1. Det nordlige område, hvor der i forvejen er parkeringsarealer bruges til samme formål. Det grønne areal mellem parkeringsområderne bruges til legeplads med legeredskaber. 2. I området i midten omkring adgangsvej og plads med flagstang ligger områdets bygninger af forskellig karakter. Det er tanken at anvende den eksisterende mandskabsbygning til ferieboligformål, ligesom en mindre supplerende bygning til fremtidige ferieboliger ønskes indpasset langs Fyrvej, så der dannes et opholds- og gårdrum til ferieboligerne. Bygningen medtages som en rummelighed i lokalplanen, så der i alt kan etableres ca. 50 og max. 60 sengepladser i det eks. og nye feriehus. Den nye feriebolig opføres, såfremt ejerne får behov for den, og efter at den eksisterende bygning er re- noveret. De øvrige bygninger på arealet står uændrede. 3. Det sydlige areal med det karakteristiske landskab omkring raketstillingerne og de asfalterede veje bevares som det fremtræder i dag. 4. Farvandsvæsenets ejendom. Områdets anvendelse fastlægges til offentlige formål, udsigtspunkt, museumsvirksomhed o.lign. 5. Område 5, del af område 1, 2, 3 og 4, udlægges til offentligt formål: Stevns Klint Trampesti. Bygningers udseende. Arkitektonisk er bygningerne fladtagede huse opført af gule maskinsten. Bygningerne er tidstypiske til mand- skab og raketbasefunktioner. M andskabsbygning: Det er tanken at ændre den eksisterende mandskabsbygning, så bygningen forsynes med rødt tegltag med udnyttelig tagetage og murene hvidpudses. Vinduer udføres som enkle sprossede vinduer. Ø vrige bygninger: Ændres ikke. E n mulig ny feriebygning: Kan placeres langs Fyrvej og er beregnet til fremtidige ferieformål som en rummelighed i lokalplanen, så der i alt kan etableres ca. 50 og max. 60 sengepladser i den eksisterende og nye feriebygning. Den nye feriebolig opføres, såfremt der er behov for den, og efter at den eksisterende bygning er renoveret. Samme udseende som den renoverede mandskabsbygning. På sigt kan der blive tale om et mindre svømmebassin og børnebad i område 2. Se byggefelt på kortbilag 2. Bevoksning og beplantning. For at sikre, at livsbetingelserne for arten markfirben (Lacerta agilis) ikke forringes som følge af lokalplan- lægningen af området, er der udarbejdet en PLEJEPLAN for området ved Stevns Fyr. Det er en betingelse for den ændrede anvendelse, som lokalplanen giver mulighed for, at plejeplanen følges. 6

7 LOKALPLAN NR. 73 Stevns Kommune 2006 Plejeplanen varetager ud over hensynet til markfirbenet samtidig følgende hensyn: Æstetiske hensyn Hensyn til at de militære anlæg kan ses og fremtræder som et kulturmindesmærke Hensyn til ejernes ønske om at være nogenlunde ugenerte på grunden Hensyn til afskærmning ud mod omgivelserne og ind mod fyrområdet, f.eks. afskærmning mod drift af landbrugskemikalier, og støjafskærmning Hensyn til at undgå ulemper (f.eks. brændenælder) og risici Øvrige biologiske hensyn Pla nen består af Plantning af hegn langs områdets afgrænsning Éngangsindgreb i form af rydning Vedvarende pleje af træ- og buskvækst Pleje af lav vegetation Bestemmelser om kemikalieforbrug Færdsel Tilsyn i samråd med ejerne Støjforhold For at sikre et godt miljø fastlægges begrænsninger i anvendelsen af de ubebyggede arealer inden for lokalplanens område, og der fastsættes ligeledes bestemmelser om en vis støjdæmpende beplantning. I tilfælde af væsentlige støjulemper for omgivelserne kan Stevns Kommune som tilsynsmyndighed gribe ind med påbud eller forbud. I medfør af Miljøbeskyttelseslovens 42, stk. 3, kan tilsynsmyndigheden, Stevns Kommune, give påbud om, at der skal foretages afhjælpende foranstaltninger over for idrætsanlæg, fritidsklubber eller lignende fritidsak- tiviteter, som medfører væsentlige støjulemper for omgivelserne. Bestemmelsen, der kun omfatter støjulemper, tager sigte på aktiviteter, der er organiserede under faste former, f.eks. af det offentlige eller af private organisationer. Stevns Kommune kan ligeledes i henhold til Bek. nr. 366 af 10. maj 1992 om ikke-erhvervsmæssigt dyrehold, uhygiejniske forhold m.m., 16, stk. 1 for at forebygge støjgener meddele påbud eller fastsætte be- o.l. samt generende knallertkørsel eller lignende på privat grund uden for godkendte stemmelser, som begrænser ikke-erhvervsmæssig anvendelse af støjende, motordrevne redskaber, værktøj baner. Trampesti langs Stevns Klint For at sikre et sammenhængende stiforløb langs klinten udlægges et areal til offentligt formål langs klinten hen over matr. nr. 33 og matr. nr. 12c med tilslutning til den aftalte sti på nord- og sydsiden af lokalplanom- rådet. Stevns Klint Trampesti er medtaget både i Regionplanen og i PLAN 21. Når lokalplanen er endeligt vedtaget, vil stiforløbet således være sammenhængende hen over hele området. Et stiforløb langs klinten gennem Stevns Fyr-området kombineret med en adgang fra vejen for besøgende til fyret vil opfylde intentionerne i PLAN 21. Fastlæggelsen af stien i lokalplanen for området vil medvirke til at sikre den samlede trampesti. Udstykning Der må ikke ske yderligere udstykning i lokalplanområdet. Såfremt Stevns Fyr med omgivelser udvikles til offentlige formål, kan det nordlige område dog frastykkes matr. nr. 33, men kun til offentlige formål. Fredet bebyggelse I område 4 ligger de fredede bygninger: Stevns gamle Fyr bestående af kridtstensbygningen med den halvaf P. Løvenørn) og den nyere tilbygning samt kridtstensfyrtårnet runde fyrlanterne ( ( ). 7

8 LOKALPLAN NR. 73 Stevns Kommune 2006 Alle bygningsarbejder på de fredede bygninger ud over almindelig vedligeholdelse, kræver tilladelse fra Kulturministeriet, Kulturarvsstyrelsen. Det samme gælder opsætning af lysinstallationer m.v. på facader og tagflader. Kulturhistorie Kulturmiljørådet i Storstrøms Amt har besigtiget lokalplanområdet og har fremsendt følgende bemærkninger til Storstrøms Amt: Vurdering Kulturmiljørådet finder, at området indeholder en række kulturværdier og som helhed udgør et kulturmiljø. Dette forstærkes i samspillet med Stevns Fyr som består af to gamle fyr. Kulturmiljøværdier for området under lokalplanforslaget Det er karakteristisk at området indeholder fysiske kulturspor efter raketeskadrillens tilstedeværelse Kultursporene er navnlig: asfalterede områder mod syd brugt til affyringsramper og veje dertil samt tilhørende traverser beplantning af området til dække for raketaffyringsramperne som fremstår uplejede men under kontrol tidstypiske bygninger til mandskab og raketbasens funktioner Sårbarhed Området er sårbart over for ændringer som berører det fysiske udtryk fjernelse af asfalt og udjævning af kultursporene efter raketaffyringsramperne vil betyde at områdets form og funktion ikke længere kan aflæses af landskabet. Det vil betyde, at den historiske fortælleværdi for Stevns og Danmark under den kolde krig forsvinder. Ved manglende pleje af beplantningen vil denne hurtigt få et andet udtryk end det tilsigtede ved enten at blive for kraftig eller i modsat fald at fremstå som park Bygningerne er tidstypiske og deres arkitektoniske fremtoning er sårbare over for ændringer. Dette ses allerede på Beredskabsbygningen som er ved at fjerne sig fra det oprindelige udtryk ved at have fået indsat hvide plastdøre. Herved har bygningen mistet sin autencitet. Dette kan også frygtes at ske for de andre bygninger. Ved yderligere istandsættelse bør bygningernes oprindelige ydre bevares. Kulturmiljørådet finder, at områdets nuværende udseende bør plejes og bevares som det hidtil er blevet under Luftværnet. Tilladelser fra andre myndigheder Naturbeskyttelsesloven Ved Stevns Fyr er der 300 meter strandbeskyttelseslinie. Dvs. at ændringer i byggeri og anlæg samt nybyggeri og beplantning, generelt ikke tillades i denne zone. Ændringer kræver tilladelse fra Storstrøms Amt. Det præciseres, at udnyttelsen af arealerne og bygningerne skal ske inden for rammerne af gældende lovgivning, bl.a. naturbeskyttelsesloven og i overensstemmelse med regionplanens retningslinier. Såfremt der ønskes afholdt større stævner eller lignende arrangementer, som går ud over de forudsætninger, der ligger til grund for denne lokalplan (anvendelsen af området vil være ca dage med overnattende personer ad gangen), skal Storstrøms Amt i god tid ansøges om tilladelse hertil (efter er det Miljøministeriet). Der vil i vurderingen af evt. tilladelse hertil indgå faglige hensyn til markfirben og til naturen i øvrigt, herunder stedets særlige overdrevsflora. Kortlagt jordforurening Følgende ejendom er pt. kortlagt i henhold til jordforureningsloven: Matr. nr.: 33 Tommestrup by, Store Heddinge Markjorder. For kortlagte ejendomme gælder, at Storstrøms Amt skal ansøges om tilladelse før ændring af arealanvendelsen til bolig, institution, offentlig legeplads, rekreativt område, alment tilgængeligt område, kolonihaveområde eller sommerhusgrund. 8

9 LOKALPLAN NR. 73 Stevns Kommune 2006 Lov om sommerhuse og campering m.v. Skov- og Naturstyrelsen skal give tilladelse både til udlejning og udlån af ferieboliger. Der må ikke opstilles campingvogne, telte o.l. på lokalplanområdet. Forhold til anden planlægning Regionplan Storstrøms Amts Regionplan 2005, vedtaget i december 2005, danner rammerne for kommuneplanlægningen i Stevns Kommune. Stevns Kommuneplan/Lokalplanen er i overensstemmelse med regionplanen. Kommuneplan I PLAN 21 06, Stevns Kommuneplan , er der i Hovedstrukturen formuleret følgende for de tidligere militære områder: Ved Stevns Fyr er der 300 meter strandbeskyttelseslinie. Dvs. at ændringer i byggeri og anlæg samt nybyggeri og beplantning, generelt ikke tillades i denne zone. Herudover er der registreret følgende: Ved Stevns Fyr: 1 kortlagt grund samt vandboringer. Det præciseres, at udnyttelsen af arealerne og bygningerne skal ske inden for rammerne af gældende lovgivning, bl.a. naturbeskyttelsesloven og i overensstemmelse med regionplanens retningslinier. Da det generelt er vanskeligt at komme ud til kysten langs Stevns Klint, er offentlighedens adgang til klinten gennem området ved Stevns Fyr sikret i rammerne. Der er endvidere åbnet mulighed for anvendelse af bygninger i området til helårs- og/eller fritidsboliger. For område 4 D3 (Område ved Stevns Fyr) gælder følgende rammer: a. Områdets anvendelse fastlægges til rekreative formål såsom udsigtspunkt, rasteplads, museumsvirksomhed samt helårs- eller fritidsboliger. b. Området forbliver i landzone. c. Bebyggelsesprocenten for området under ét må ikke overstige 25. d. Ny bebyggelse må ikke opføres med mere end 1½ etage, og bygningshøjden må ikke overstige 8,5 m. e. Offentlighedens adgang til klinten skal sikres. Lokalplanen er i overensstemmelse med Kommuneplanen. Spildevand For nærværende er der ikke offentlig kloak. I Spildevandsplan er Stevns Fyr-området beliggende i et opland, der ikke er udpeget med en renseklasse. Området vil blive tilsluttet ny spildevandstrykledning fra Højerup over Tommestrup til Store Heddinge Renseanlæg. Grundvandsbeskyttelse Området ligger ikke inden for et område med grundvandsindvinding. Vandforsyningsforhold Vandforsyning sker fra Tommestrup Vandværk. Varmeplanlægning Lokalplanområdet indgår ikke i Stevns Kommunes varmeplan. 9

10 LOKALPLAN NR. 73 Stevns Kommune 2006 Landbrugspligt Der er ikke landbrugspligt for området. Miljøvurdering Der er ikke foretaget en decideret miljøvurdering af planforslaget i henhold til Lov nr. 316 af 5. maj 2004 om miljøvurdering af planer og programmer, da lokalplanarbejdet blev igangsat i 2003, inden loven trådte i kraft. Levested for markfirben Den 16. januar 2006 bragte Dagbladet nyheden om, at Danmarks Naturfredningsforening, Stevns Lokalkomité, i efteråret 2005 havde registreret en større bestand af det fredede markfirben, Lacerta agilis. Markfirbenet er beskyttet ifølge EF-habitatdirektivet og er optaget på direktivets Bilag IV ( ikke kun sjældne arter som odder, klokkefrø og snæbel, men også mere udbredte arter som stor vandsalamander, spidssnudet frø og markfirben er optaget på bilaget). Det betyder, at markfirbenet ikke må fanges, slås ihjel eller forstyrres med vilje, og dets levesteder må ikke beskadiges eller ødelægges, d.v.s. der må ikke gives tilladelser til aktiviteter, der kan beskadige eller ødelægge markfirbenets yngle- og rasteområder. Ifølge Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside findes markfirbenet over hele landet, mest almindeligt ved kysterne. Det lever i åbne områder med løs, gerne sandet jord, hvor det ofte kan træffes i små kolonier. Markfirbenet er i tilbagegang men betragtes ikke som truet i Danmark. Markfirbenet kan forsvinde, hvis dets levesteder gror til. Andre trusler er f.eks., når hede brændes af ved hedepleje, når markhegn og stengærder ryddes, når der bygges sommerhuse, og når vej- og jernbaneskrænter slås, medens firbenet er aktivt. I samme udgave af Dagbladet berettes om, at der i det gamle Holtug Kridtbrud, længere mod nord langs Stevns Klint, er en bestand af markfirben på ca. 500 individer. I Nordens padder og krybdyr, Fog, Schmedes og Rosenørn de Lasson, findes følgende beskrivelser om markfirben: Markfirbenet afviger fra almindeligt firben ved at lægge æg, som det graver ned i jorden. Det findes derfor kun på steder, hvor der er mulighed for at grave æg ned og lade dem udruge af solvarmen, især hvor der er sydvendte skråninger med bart jord eller sand, som varmes godt op af solen. Lige som almindeligt firben undgår markfirbenet steder med ensartet vegetation. I Danmark er markfirbenet mindre kræsent i valg af levested. Her findes det f.eks. næsten lige hyppigt på ler- og sandbund, og på mange forskellige levesteder: i klitter, i bakket hedeterræn med spredte buske, på græsklædte bakker og overdrev, langs solbeskinnede skovveje, i grusgrave, på jernbaneskråninger og på lerskrænter ud mod havet. I lokalplanens bestemmelser findes reguleringer af brugen af det tidligere militære område på baggrund af krav om beskyttelse af kysten (strandbeskyttelseslinjen) og for at tilgodese og bevare dele af det opståede kulturhistoriske miljø (militært område fra koldkrigstiden og fyrområdet). F.eks. skal det sydlige område bevares uberørt, og der gives kun mulighed for tilladelse til evt. at opføre én ny bygning midt i området ved Fyrvej. Lokalplanen indeholder også bestemmelser om et stiforløb gennem området (Stevns Klint Trampesti) som er en ikke-befæstet sti. Disse bestemmelser har efter Stevns Kommunes vurdering en gunstig indflydelse på beskyttelsen af markfirbenets levesteder ved Stevns Klint i almindelighed og ved Stevns Fyr-området i særdeleshed. Der er udarbejdet en PLEJEPLAN for området ved Stevns Fyr primært for at sikre, at markfirbenet fortsat kan leve i lokalplanområdet. 10

11 LOKALPLAN NR. 73 Stevns Kommune 2006 Lokalplanens retsvirkninger Når lokalplanen er endeligt vedtaget og offentliggjort efter reglerne i planloven, må der ikke, jfr. planlovens 18, retsligt eller faktisk etableres forhold i strid med bestemmelserne i lokalplanen. Lokalplanen medfører ikke i sig selv en handlepligt til at ændre eksisterende, lovlige forhold, der således kan fortsætte som hidtil. Byggeri, udstykning eller ændret anvendelse mv., der etableres efter, at lokalplanens retsvirkninger er trådt i kraft, skal være i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser. Kommunalbestyrelsen kan meddele dispensation til mindre væsentlige ændringer af lokalplanens bestemmelser under forudsætning af, at det ikke er i strid med planens principper eller formål. Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan. Såfremt forhold ikke er reguleret i lokalplanen, gælder de almindelige bebyggelsesregulerende bestemmelser i byggeloven og lov om planlægning, I lokalplanområdet udlægges nogle delområder til offentlige formål. Det betyder, at ejeren efter planlovens 48 under visse forudsætninger kan kræve ejendommen overtaget af kommunen mod erstatning. I henhold til 47 i planloven kan der foretages ekspropriation af privates ejendomme eller rettigheder over ejendomme, når ekspropriation vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelse af lokalplanen. Lokalplanen indeholder i 10.1 bestemmelser om bevaringsværdig bebyggelse, som ikke må nedrives uden kulturministerens særlige tilladelse. Hvis en sådan tilladelse nægtes, kan ejeren efter lov om bygningsfredning, 12, under visse forudsætninger forlange, at ejendommen overtages af staten mod erstatning. Private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af planen. 11

12 LOKALPLAN NR. 73 Stevns Kommune 2006 Lokalplanbestemmelser Lokalplan nr. 73 Stevns Fyr I henhold til Planloven fastsættes herved følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område: 1 Lokalplanens formål 1.1 Formål Lokalplanens formål er : at skabe et attraktivt, rekreativt område med et varieret udbud af fritidsaktiviteter med mulighed for indretning af fritidsboliger og helårsboliger, at sikre offentlighedens adgang til klinten, at fremme et godt miljø. 2 Område og zonestatus 2.1 Afgrænsning Lokalplanens område afgrænses som vist på kortbilag 1 og omfatter følgende matrikelnumre: 33 og 12 c begge Tommestrup by, Store Heddinge samt alle parceller, der efter den 9. februar 2006 udstykkes fra ovennævnte område. 2.2 Delområder Lokalplanområdet inddeles naturligt i 5 hovedområder. 1. Det nordlige område, hvor der i forvejen er parkeringsarealer bruges til samme formål. Det grønne areal mellem parkeringsområderne bruges til legeplads med legeredskaber. 2. I området i midten omkring adgangsvej og plads med flagstang ligger områdets bygninger af forskellig karakter. Det er tanken at anvende den eksisterende mandskabsbygning til ferieboligformål, ligesom en mindre supplerende bygning til fremtidige ferieboliger ønskes indpasset langs Fyrvej, så der dannes et opholds- og gårdrum til ferieboligerne. Bygningen medtages som en rummelighed i lokalplanen, så der i alt kan etableres ca. 50 og max. 60 sengepladser i det eks. og nye feriehus. Den nye feriebolig opføres, såfremt områdets ejer får behov for den, og efter at den eksisterende bygning er renoveret. De øvrige bygninger på arealet står uændrede. 3. Det sydlige areal med det karakteristiske landskab omkring raketstillingerne og de asfalterede veje bevares som det fremtræder i dag. 4. Farvandsvæsenets ejendom. Områdets anvendelse fastlægges til offentlige formål, udsigtspunkt, museumsvirksomhed o.lign. 5. Område 5, del af område 1, 2, 3 og 4, udlægges til offentligt formål: Stevns Klint Trampesti. 2.3 Zonestatus Lokalplanområdet er beliggende i landzone. 2.4 Bonusbestemmelse Ændret anvendelse efter bestemmelser i lokalplanen kræver ikke tilladelse efter planlovens 35, stk. 1. Med lokalplanens endelige vedtagelse meddeles landzonetilladelse til ændret anvendelse af lokalplanområdet som beskrevet i 3.1. og til ombygning af eksisterende mandskabsbygning og nybyggeri som udførligt angivet i 7 og 8. Det bemærkes, at der i henhold til bestemmelserne i Naturbeskyttelsesloven kræves tilladelse fra Storstrøms Amt til ændringer i byggeri og anlæg samt nybyggeri og beplantning. 3 Områdets anvendelse 3.1 Generelt Ingen anvendelse af lokalplanområdet må genere den fortsatte anvendelse af Stevns Fyr og kystudkig, ligesom ingen anvendelse af området må virke generende eller hindrende for skibsfartens observation og brug af Stevns Fyr. 12

13 LOKALPLAN NR. 73 Stevns Kommune 2006 Områderne 1, 4 og 5 Anvendelse af områderne 1, 4 og 5 fastlægges til offentlige formål, adgangsvej, p-pladser, udsigtspunkt, museumsvirksomhed, trampesti o.lign. Områderne 2 og 3 Områdets anvendelse fastlægges til rekreative formål, kulturelle tiltag inden for sport, musik og teater samt fritids- og helårsbeboelse Område 1. Det nordlige område, hvor der i forvejen er parkeringsarealer bruges til samme formål. Det grønne areal mellem parkeringsområderne bruges til legeplads med legeredskaber. Område 2. Den eksisterende mandskabsbygning kan anvendes til helårs- og ferieboligformål, ligesom en enkelt supplerende ny bygning til fremtidige ferieboliger kan indpasses her. Der må maksimalt indrettes 2 helårsboligenheder i alt. Der kan etableres et mindre svømmebassin og børnebad i området. Placering ses på Kortbilag 2. Område 3. Det sydlige areal med det karakteristiske landskab omkring raketstillingerne og de asfalterede veje bevares, som det fremtræder i dag og kan som hidtil benyttes til forskellige fritidsformål. Område 4. Områdets anvendelse fastlægges til offentlige formål, udsigtspunkt, museumsvirksomhed o.lign. Område 5. Trampesti langs klinten 3.2 Boliger Der må indrettes nye fritids- og helårsboliger i eksisterende mandskabsbygning samt nye ferieboliger i ny bygning som vist på Kortbilag 2, 3 og Erhverv Områderne 1, 2, 3 og 5: Der må ikke drives nogen form for erhvervs- eller udlejningsvirksomhed fra områderne. Område 4: Der må kun drives erhverv i område 4 i form af museumsvirksomhed eller tilsvarende aktivitet i forbindelse med Stevns Fyr-området. 3.4 Opholdsarealer. Opholdsarealerne i delområderne 2 og 3 kan anvendes til ferie- og fritidsformål, dage om året med overnatning af ca. 60 personer. 3.5 Begrænsning af støj. Anvendelse af lydforstærkning udendørs er ikke tilladt. Dog kan Kommunalbestyrelsen undtagelsesvis meddele tilladelse til anvendelse af højtalere og lignende i forbindelse med afholdelse af udendørs arrangementer. 3.6 Brug af maskiner. Bortset fra til brug for almindelig vedligeholdelse af grønne områder, bygninger, anlæg m.v. er anvendelse af køretøjer, redskaber m.v. med eksplosionsmotor ikke tilladt i område 3 (Kortbilag 1). 4 Udstykninger 4.1 Udstykninger Der må ikke ske yderligere udstykning i området. Såfremt Stevns Fyr med omgivelser udvikles til offentlige formål, kan det nordlige område dog frastykkes, ligeledes til offentlige formål. Det bemærkes, at Storstrøms Amt skal meddele tilladelse i henhold til Naturbeskyttelseslovens bestemmelser. 13

14 LOKALPLAN NR. 73 Stevns Kommune Vej-, sti- og parkeringsforhold 5.1 Adgangsvej Fyrvej, der dels er offentlig vej og dels privat fællesvej, tjener som adgangsvej til hele lokalplanområdet. Offentlig adgang. Offentlig adgang til lokalplanområdet sker via Fyrvej, der er en del af lokalplanområdet. Vejen er en sidevej til Hærvejen. Vejområdet har en bredde på 10 m. Kortbilag nr. 1. Langs vejen og inde på selve det tidligere militære område findes p-pladser, som besøgende til området kan benytte. Adgang for ejerne til arealet syd for Fyrvej etableres gennem en låge ind til arealet. Stevns Klint Trampesti langs klinten kan benyttes af offentligheden, men den giver ikke adgang til matr. nr Stevns Klint Trampesti For at sikre et sammenhængende stiforløb langs klinten udlægges et areal til offentligt formål, delområde 5, hen over matr. nr. 33, over Stevns Kommunes areal og over matr. nr. 12c med tilslutning til den aftalte trampesti på nord- og sydsiden af lokalplanområdet. 5.3 Parkering Parkering kan ske dels inde på området og dels på den eksisterende p-plads på Fyrvej. 6 Tekniske anlæg mv. 6.1 Forsyningsledninger Alle lokalplanområdets forsyningsledninger skal udføres som jordkabler. 6.2 Belysning Belysning må ikke på nogen måde genere fortsat anvendelse af fyr eller kystudkig. Ny belysning i lokalplanområdet må kun placeres og udføres ved lavtsiddende, nedadrettede armaturer omkring bebyggelsen efter en samlet plan, der er godkendt af Kommunalbestyrelsen. 6.3 Antenner/paraboler m.v. Fritstående antennemaster må ikke etableres. Opsætning af udvendige antenner, paraboler m.v. kan ske, såfremt vigtige bygningsdele ikke skjules helt eller delvis. Opsætning af antenner, paraboler m.v. skal godkendes af Kommunalbestyrelsen. 7 Bebyggelsens omfang og placering 7.1 Bebyggelse Der må ikke etableres ny bebyggelse ud over den nye bygning til ferieboliger, der er nævnt i 2.2, 2.4, 3.1, 3.2 og 8.2. og vist på Kortbilag 2 og 4. Ny bebyggelse skal placeres inden for det viste byggefelt. Ny bebyggelse skal være i 1½ etage med udnyttelig tagetage og med en max. højde på 8,5 m 7.2 Sydsjællands Museum Forinden evt. grave- eller andet anlægsarbejde i lokalplanområdet igangsættes, skal Sydsjællands Museum kontaktes med henblik på eventuel udgravning i arkæologiske interesseområder. 8 Bebyggelsens ydre fremtræden 8.1 Generelt Ombygninger inden for de enkelte bygningskroppe kan ske på normal vis og i henhold til gældende Bygningsreglement. 8.2 Udformning 14

15 LOKALPLAN NR. 73 Stevns Kommune Ved renovering og istandsættelse af eksisterende mandskabsbygning og ved ny bebyggelse skal tage dækkes med røde teglsten. Taghældningen fastlægges til o. Ovenlys i tagflader skal udføres som kviste. Vinduer i kviste skal udføres i begrænset størrelse og aldrig med større bredde og højde end stueetagens vinduer og med tagform med symmetriske tagflader uden eller med minimalt udhæng. Kvistsiderne/flunkerne skal udføres med beklædning af zink eller vandfast plade til maling. Kvisttage skal dækkes af samme tegl som hovedhuset eller af zink Ydermure skal fremstå i blank mur eller som pudset, vandskuret eller berappet mur behandlet med hvid kalkfarve eller silikatmaling Vinduer skal fremstå som huller i facademurværk og skal udføres som enkle sprossede vinduer. Store sammenhængende glasflader tillades ikke Døre, vinduer og lignende mindre bygningsdele skal males med dækkende maling eller dækkende træimprægneringsvæske. 8.3 Skiltning Der må kun opsættes henvisningsskilte til fyret samt evt. museum el.lign. i forbindelse hermed samt til Trampestien. Skiltning skal fremtræde enkel, informativ og underordnes områdets arkitektoniske udtryk. Der kan opstilles et henvisningsskilt ved Fyrvejs udmunding i Hærvejen. Skiltning skal i hvert enkelt tilfælde godkendes af Kommunalbestyrelsen og Storstrøms Amt. 9 Ubebyggede arealer 9.1 Opholdsarealer. Anvendelse af de ubebyggede arealer kan ske som nævnt i 3. Der må ikke foregå aktiviteter, som slider stærkt på vegetationen, eller som udgør en direkte fare for markfirben. Dette indebærer f.eks., at der ikke må ske kørsel på områdets skrænter, se bilag Parkeringsarealer, gårdrum, beplantning, plejeplan mv. Ubebyggede arealer skal gives et ordentligt udseende. Der skal foretages plantning, rydning, pleje og tilsyn i henhold til PLEJEPLAN for området ved Stevns Fyr, udarbejdet af Kåre Fog, maj se bilag Oplagring. Udendørs oplag er ikke tilladt. Der må i lokalplanområdet ikke opstilles campingvogne, telte o.l. 10 Bevaringsværdig bebyggelse 10.1 Fyrområdet I område 4 ligger de fredede bygninger, Stevns gamle Fyr bestående af kridtstensbygningen med den halvrunde fyrlanterne ( af P. Løvenørn) og den nyere tilbygning samt kridtstensfyrtårnet ( ). Tilladelser til bygningsarbejder og evt. nedrivning meddeles af Kulturministeren, v/kulturarvsstyrelsen. 15

16 LOKALPLAN NR. 73 Stevns Kommune Forudsætning for ibrugtagning 11.1 Forudsætninger for ibrugtagning Arealerne og bygninger kan tages i brug til anden anvendelse, og der kan ske ombygning og nybygning på betingelse af, at Skov- og Naturstyrelsen har givet tilladelse både til udlejning og udlån af ferieboliger Storstrøms Amt (Stevns Kommune efter ) har meddelt tilladelse til ændret arealanvendelse af den kortlagte ejendom Storstrøms Amt (Miljøministeriet efter ) har meddelt nødvendige tilladelser i henhold til Naturbeskyttelsesloven, strandbeskyttelseslinjen vejadgang og stiforløb er etableret i overensstemmelse med 5.1 og 5.2 Sydsjællands Museum inden ændringer foretages er kontaktet med henblik på eventuel udgravning i arkæologiske interesseområder der er etableret spildevandskloakering til renseanlæg og etableret vandforsyning, inden en evt. ny bygning tages i brug PLEJEPLAN for området ved Stevns Fyr, maj 2006, følges. 12 Lokalplanens retsvirkninger 12.1 BLIVENDE RETSVIRKNINGER Når lokalplanen er endeligt vedtaget og offentliggjort efter reglerne i planloven, må der ikke, jfr. planlovens 18, retsligt eller faktisk etableres forhold i strid med bestemmelserne i lokalplanen. Lokalplanen medfører ikke i sig selv en handlepligt til at ændre eksisterende, lovlige forhold, der således kan fortsætte som hidtil. Byggeri, udstykning eller ændret anvendelse mv., der etableres efter, at lokalplanens retsvirkninger er trådt i kraft, skal være i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser. Kommunalbestyrelsen kan meddele dispensation til mindre væsentlige ændringer af lokalplanens bestemmelser under forudsætning af, at det ikke er i strid med planens principper eller formål. Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan. Såfremt forhold ikke er reguleret i lokalplanen, gælder de almindelige bebyggelsesregulerende bestemmelser i byggeloven og lov om planlægning, I lokalplanområdet udlægges nogle delområder til offentlige formål. Det betyder, at ejeren efter planlovens 48 under visse forudsætninger kan kræve ejendommen overtaget af kommunen mod erstatning. I henhold til 47 i planloven kan der foretages ekspropriation af privates ejendomme eller rettigheder over ejendomme, når ekspropriation vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelse af lokalplanen. Lokalplanen indeholder i 10.1 bestemmelser om bevaringsværdig bebyggelse, som ikke må nedrives uden kulturministerens særlige tilladelse. Hvis en sådan tilladelse nægtes, kan ejeren efter lov om bygningsfredning, 12, under visse forudsætninger forlange, at ejendommen overtages af staten mod erstatning. Private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af planen. Vedtagelsespåtegning Lokalplan nr. 73, 2006, blev endeligt vedtaget af Stevns Kommunalbestyrelse den 15. juni På Kommunalbestyrelsens vegne 16

17

18 Lokalplan nr. 73 Kortbilag 2 Anvendelse, Byggefelter Beplantning

19 Lokalplan nr. 73 Kortbilag 3 Byggefelt Ny bebyggelse

20 Lokalplan nr. 73 Kortbilag 4 Bebyggelsens ydre fremtræden

21 Lokalplan nr. 73 Kortbilag 5 Bygningsindretning

22

23 PLEJEPLAN FOR OMRÅDET VED STEVNS FYR Lokalplan nr. 73 Stevns Kommune Lokalplan nr. 73 Bilag 6 Plejeplan Udarbejdet af biolog Kåre Fog, Amphi-Consult, d. 30./ BAGGRUND Området ved Stevns Fyr har ligget næsten urørt siden militæret forlod det. Dette har givet en kraftig tilgroning med buske og træer. Samtidig er området levested for arten markfirben (Lacerta agilis), som er omfattet af Habitatdirektivets bilag IV. Direktivet pålægger de danske myndigheder en pligt til at sørge for at bestanden i området fortsat kan trives. Hvis dette skal opnås, er det nødvendigt at tilgroningen med busk- og krat-vækst stoppes, og trænges tilbage. Derudover virker det negativt for markfirbenet, at bevoksningen er for frodig, dvs. næringsbelastet. Dette gælder specielt på voldene omkring batterierne i områdets sydlige del (delområde 3). Her er der for kraftig vækst af brændenælder, hundegræs med mere. For at modvirke dette, er der behov for at bevoksningen slås jævnligt, og at det afslagne plantemateriale fjernes fra stedet, sådan at vegetationen gradvis udpines. ØVRIGE HENSYN En plejeplan der specielt er rettet mod at bestanden af markfirben skal trives, vil ikke kunne realiseres, hvis ikke der samtidig skæves til andre hensyn i området. Ved udarbejdelsen af plejeplanen er der derfor også taget højde for at følgende hensyn samtidig kan varetages: - Æstetiske hensyn - Hensyn til at de militære anlæg kan ses og fremtræder som et kulturmindesmærke - Hensyn til ejernes ønske om at kunne være nogenlunde ugenerte på grunden. - Hensyn til afskærmning ud mod omgivelserne og ind mod fyr-området, f.eks. afskærmning mod drift af landbrugskemikalier, og støjafskærmning. - Hensyn til at undgå ulemper (f.eks. brændenælder) og risici. - Øvrige biologiske hensyn Hvad angår øvrige biologiske hensyn, så kan markfirbenet opfattes som en indikator-art for den flora og fauna, der trives på sydvendte skråninger og soleksponerede overdrev. Ved at optimere forholdene for markfirben, vil man samtidig optimere den pågældende flora og fauna i det hele taget. I den forbindelse er der taget stilling til, hvor i området der gror plantearter som er karakteristiske for overdrev, og som gerne skulle kunne brede sig når plejeplanen gennemføres. Derudover er der fuglelivet at tage hensyn til. De fleste af områdets nuværende fuglearter vil ikke trives specielt godt med at området forbedres med hensyn til markfirbenet. Det gælder bl.a. nattergalen, som det kan have en publikum-interesse at bevare, og karmindompappen, som kan ønskes bevaret på grund af sin sjældenhed. Begge disse arter kræver en del træ- eller buskvækst. Det er derfor ikke ønskeligt at området ryddes helt.

24 PLANTNING AF HEGN LANGS OMRÅDETS KANT Der plantes et hegn langs områdets syd- og vestside. Langs sydsiden plantes i en bredde af op til 3 m fra trådhegnet, hvilket formentlig vil indebære, at udhængende grene strækker sig top til ca. 5 m fra trådhegnet. Langs vestsiden plantes kun en enkelt række af buske. Plantningen foretages hovedsagelig med tjørn. Denne art er i forvejen karakteristisk for området. Derudover kan for variationens skyld indplantes arter som hyld, kornel, navr, hassel og fuglekirsebær. Fælles for de nævnte arter er, at de er tætte, løvfældende, og ikke bliver meget høje eller brede. Begrundelse: Plantningen tjener som afskærmning udadtil og indadtil. Der kan ikke plantes bredere eller højere end angivet, da det i så fald vil kvæle vegetationen med overdrevs-planter, som især er til stede langs områdets sydrand. Tilplantning med arter af skovtræer ville stærkt reducere områdets egnethed for markfirben. ENGANGS-INDGREB: RYDNING Rydning af trævækst: Overalt i området er der meget opvækst af unge ahorn og ask. Disse træer ryddes overalt hvor de skyder op, undtagen i de områder der på kortbilag er markeret med at trævækst bevares fuldt ud. Et enkelt sted i østkanten af den tidligere P-plads ved områdets nordvest-hjørne er der opvækst af bævreasp. Både voksne træer og opvækst ryddes 100 %, for at arten ikke skal brede sig i området. Som hovedregel ryddes også pilebuske. Nogle få steder er der træer eller opvækst af eg og elm. Disse træer skånes på udvalgte steder. Birk bevares en del steder, hvor den vokser, men visse individer fældes. Rydning af buskvækst: Mange partier i området gror til med tjørn, og visse steder med slåen. Disse arter bevares i området, men skæres meget tilbage (skønsvis 80 %), sådan at der bliver tale om mindre buskgrupper, og hist og her enkeltstående buske. Rydning af kratvækst Store partier gror til med brombær, og mindre partier med korbær, roser m.m. Disse arter fjernes ikke helt fra området, men skæres meget tilbage, sådan at bevoksningerne bliver mindre i udstrækning (roser), eller bliver meget tyndere (brombær, korbær). Bortfjernelse Al ryddet træ-, busk- og kratvækst fjernes fra området. Det kan samles på et sted og brændes af. VEDVARENDE PLEJE AF TRÆ- OG BUSKVÆKST Efter det indledende engangs-indgreb holdes den opnåede tilstand ved lige, ved at træ- og buskvækst med passende mellemrum skæres tilbage. Der bevares grupper af buske, og hist og her enkeltstående tjørne, dvs. ved slåning/klipning kører man uden om disse. PLEJE AF LAV VEGETATION Brændenælder På kortbilag er vist steder hvor brændenælder bekæmpes. Bekæmpelsen sker ved at de slås, det første år adskillige gange, de følgende år ca. 2 gange årligt. Efter hver slåning rives det afslagne plantemateriale sammen og køres bort. Denne bortfjernelse er afgørende; den sikrer at vegetationen gradvis udpines, hvorved de næringskrævende brændenælder efterhånden afløses af mere gunstig vegetation. Særligt vigtig for markfirbenet er bekæmpelse af nældebevoksningerne på skrænterne af batterierne i områdets sydlige del. Græsvegetation Store dele af området er dækket af vegetation der har karakter af græs, men som ved nærmere betragtning er en varieret vegetation med græslignende planter som f.eks. markfrytle, og blomstrende planter som er karakteristiske for overdrevsvegetation. Andre områder er mere banal græsvegetation, med et vist præg af

25 næringspåvirkning. Dette gælder specielt vegetationen af hundegræs m.m. på skrænterne af batterierne i områdets sydlige del. Denne vegetation holdes fortsat åben ved at den slås regelmæssigt. Antallet af slåninger afhænger af bevoksningens karakter. Jo mere frodig den er, jo oftere slås den. I det første år kan påregnes slåning ca. hver tredje uge af de mest frodige partier, og kun 1-2 gange i løbet af året i de partier som er mindst frodige. Overalt rives det afslagne plantemateriale sammen, og fjernes fra området. Herved sker der en gradvis udpining af vegetationen, sådan at den gradvis bliver lavere, mindre frodig, og mere varieret (artsrig). Dette er den tilstand som tilstræbes. Slåning af vegetationen fortsættes på samme måde i de følgende år, men med gradvis større tidsintervaller, i takt med at vegetationen bliver mindre frodig. Kratvegetation Kratvegetation behandles i princippet på samme måde som græsvegetation, dvs. vegetationen slås af, og fjernes fra stedet. Herved vil der ske en gradvis udpining, og vegetationen vil blive mere præget af græs. Hyppigheden af afslåning vil være tre gange det første år, og 1-2 gange per år i tiden derefter. Plæner med mere Områder som har karakter af græsplæner nær bygninger, af boldbane, eller af triviel græsvegetation som det er tilfældet langs områdets nordkant, holdes ved lige ved almindelig græsslåning, efter behov, uden krav om fjernelse af det afslåede materiale. Græsbevoksningen langs områdets nordkant slås ca. 2 gange årligt. KEMIKALIER Der må ikke i området anvendes gødning eller sprøjtemidler. Hvis der opstår ganske særlige behov på specifikke steder i området, kan der dispenseres fra dette efter ansøgning til kommunen. Det skal i så fald sikres, at der ikke ved denne dispensation sker ændringer som er til skade for markfirbenet eller andre væsentlige naturinteresser på området. FÆRDSEL Der må ikke i området foregå aktiviteter som slider stærkt på vegetationen, eller som udgør en direkte fare for markfirben. Det indebærer f.eks. at der ikke må ske terrænkørsel på skrænterne. TILSYN Med passende mellemrum foretages tilsyn for at sikre, at plejeplanen virker efter hensigten. Tilsynet organiseres af kommunen, og sker i samråd med ejerne. Der kan indkaldes biologisk ekspertise. Tilsynet sker dels det første år, under engangs-indgrebet, og derefter med mellemrum, der typisk kan være på ca. 2 år.

26

27

28

29

30