LOKALPLAN NR Stevns Fyr

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LOKALPLAN NR. 73 2006 Stevns Fyr"

Transkript

1 LOKALPLAN NR Stevns Fyr STEVNS KOMMUNE

2 LOKALPLAN NR. 73 Stevns Kommune 2006 Indholdsfortegnelse Redegørelse...3 Lokalplanens område og formål... 3 Tidligere anvendelse... 5 Lokalplanens indhold... 5 Adgangsforhold... 6 Bygningers udseende Bevoksning og beplantning... 6 Støjforhold... 7 Trampesti langs Stevns Klint... 7 Udstykning... 7 Fredet bebyggelse... 7 Kulturhistorie... 8 Tilladelser fra andre myndigheder... 8 Naturbeskyttelsesloven... 8 Kortlagt jordforurening... 8 Lov om sommerhuse og campering m.v Forhold til anden planlægning... 9 Regionplan... 9 Kommuneplan... 9 Spildevand... 9 Grundvandsbeskyttelse... 9 Vandforsyningsforhold... 9 Varmeplanlægning... 9 Landbrugspligt Miljøvurdering Levested for markfirben Lokalplanens retsvirkninger Lokalplanbestemmelser...12 Lokalplan nr Lokalplanens formål Område og zonestatus Områdets anvendelse Udstykninger Vej-, sti- og parkeringsforhold Tekniske anlæg mv Bebyggelsens omfang og placering Bebyggelsens ydre fremtræden Ubebyggede arealer Bevaringsværdig bebyggelse Forudsætning for ibrugtagning Lokalplanens retsvirkninger Vedtagelsespåtegning...16 Bilag: Kortbilag 1: Lokalplanens område/delområder samt vejforhold. Kortbilag 2: Anvendelse Byggefelter Beplantning Kortbilag 3: Byggefelter ny bebyggelse Kortbilag 4: Bebyggelsens ydre fremtræden. Kortbilag 5: Bygningsindretning Bilag 6: Plejeplan Lokalplanen er udarbejdet af Teknik- og Miljøafdelingen Stevns Kommune

3 LOKALPLAN NR. 73 Stevns Kommune 2006 Redegørelse Lokalplanens område og formål Lokalplanen omfatter matr. nr. 33 og matr. 12 c af Tommestrup by, Store-Heddinge, beliggende Fyrvej 1 og 2, 4660 Store Heddinge. Området udgør et areal på m 2 heraf vej m 2. Matr. nr. 33 har tidligere tilhørt Forsvarsministeriet og været anvendt til militære formål, og matr. nr. 12 C tilhører Farvandsvæsenet. Se kortbilag nr. 1 Grunden er bebygget med adskillige bygninger, der har været anvendt til militære formål, herunder bl.a. beredskabsbygning for militært personale. Terrænet er meget kuperet, hvilket skyldes en kraftig terrænregulering med ramper og bakketoppe udført af militæret. Klintearealet er overført til matr. nr. 36 og hører derfor ikke med til dette lokalplanområde. Midt i området ligger Farvandsvæsenets ejendom, matr. 12 C. På denne ejendom ligger de fredede bygninger: Stevns gamle Fyr bestående af kridtstensbygningen med den halvrunde fyrlanterne ( af P. Løvenørn) og den nyere tilbygning, kridtstensfyrtårnet ( ) samt kystudkigshytten, der stadig benyttes. Stevns gamle Fyr Fyrvej 2, Højerup Arkitekt P. de Løwenørn 4660 Store Heddinge Opført Oprindelig roterende spejlapparat Højde ca. 2,5 m. Fyret er en lille halvrund muret bygning på østgavlen af fyrmesterboligen. Selve fyret er placeret på en trappe af natursten. Fyret er opført med roterende spejlapparat, som et af de første i landet. Det var på opførelsestidspunktet den mest avancerede lampeteknik i Europa. Lampen er i dag anbragt på museum. Boligbygningen er udvidet midt i 1800-årene. Stevns Fyr Fyrvej 2, Højerup 4660 Store Heddinge Opført 1878 Roterende linsefyr Tårnhøjde 27 m Tårnet blev opført til at afløse det tidligere fyr, som er beliggende i gavlen på en ældre bygning umiddelbart syd for tårnet. Det runde tårn er opført af den lokale kridtsten, udskåret i blokke. Under lanternen og omgangen er en profileret gesims. Kobbertaget er kuppelformet med en oshætte. Selve tårnet er meget velbevaret med en del originalt inventar, mens den oprindelige maskinbygning og korridorbygning, som forbandt denne til tårnet, nu er fjernet. Lokalplanområdet er beliggende i landzone. 3

4 LOKALPLAN NR. 73 Stevns Kommune 2006 Lokalplanområdet opdeles i 5 delområder (Kortbilag 1): Område 1: Matr. nr. 33, ejes af Den Kristne Menighed, nordlige del, erhverves af Stevns Kommune. Område 2: Matr. nr. 33, ejes af Den Kristne Menighed, midterste del Område 3: Matr. nr. 33, ejes af Den Kristne Menighed, sydlige del Område 4: Matr. nr. 12 c, ejes af Farvandsvæsenet Område 5: Del af matr. nr.e. 12 c og 33, Stevns Klint Trampesti. Formålet med lokalplanen er at realisere kommuneplanens intentioner, efter at en del af området er overgået til ikke militær anvendelse. Baggrunden for udarbejdelse af en lokalplan for området er følgende: Efter at Den Kristne Menighed havde erhvervet en del af området, blev det aftalt, at der skulle indsendes en ansøgning om tilladelse til ændret anvendelse i form af et oplæg til en lokalplan for området. Ændret anvendelse af en ejendom i landzone kræver tilladelse i henhold til Planloven, i dette tilfælde i form af en lokalplan, som overholder rammerne i PLAN 21 06, Stevns Kommuneplan En lokalplan for et område, der skal forblive i landzone, kan indeholde bestemmelse om, at lokalplanen erstatter de tilladelser efter 35, stk. 1, som er nødvendige for lokalplanens virkeliggørelse (en såkaldt bonus- bestemmelse). 4

5 LOKALPLAN NR. 73 Stevns Kommune 2006 Lokalplanens formål er: at skabe et attraktivt, rekreativt område med et varieret udbud af fritidsaktiviteter med mulighed for indretning af fritidsboliger og helårsboliger, at sikre offentlighedens adgang til klinten, at fremme et godt miljø. Ingen anvendelse af lokalplanområdet må genere den fortsatte anvendelse af Stevns Fyr og kystudkig, lige- som ingen anvendelse af området må virke generende eller hindrende for skibsfartens observation og brug af Stevns Fyr. Tidligere anvendelse (kilde: Østsjællands Museums hjemmeside) Stevns Fyr og militæret Øresund har dannet rammen om drabelige søslag, og kysten langs Stevns Klint har måttet lægge jord til befæstningsanlæg. Det ældst kendte befæstningsanlæg er en kanonsti med kanonbatterier og skanser langs kysten ved Holtug og Storedal. Skansen var stadig i brug under englænderkrigene I 1901 blev der etableret en raketredningsstation med fast kystvagt ved Stevns Fyr og i 1928 fik fyret en radiopejlingsstation. I 1944 etablerede den tyske besættelsesmagt en station til flyledelse og pejling af de allie- rede flys radiosignaler. Under den kolde krig kom indsejlingen til Østersøen, og dermed Stevns, til at spille en central rolle i forsvaret mod den sovjetiske magtopbygning. I 1953 blev Stevnsfortet opført ved Rødvig. I 1962 blev Flyvestation Sigerslev Eskadrille 533 med NIKE-raketter etableret ved Flagbanken nær Mande- hoved, og i 1965 opstillede Flyvevåbnet amerikanske HAWK-raketter med radaranlæg ved Stevns Fyr (Eskadrille 543). Stevns Fyr i dag Den kolde krigs afslutning betød, at de militære anlæg på Stevns mistede deres strategiske betydning op gennem 1990'erne. I 2000 lukkede Stevnsfortet og i 2002 Eskadrille 543. Lokalplanens indhold Lokalplanen skal sikre ovennævnte formål gennem bestemmelser for områdets anvendelse, adgangs- og vejforhold, bebyggelsens placering og udformning samt for anvendelse af ubebyggede arealer i området. Anvendelse af områderne 1, 4 og 5 fastlægges til offentlige formål, adgangsvej, p-pladser, udsigtspunkt, museumsvirksomhed, trampesti o.lign. Lokalplanens områder 2 og 3, ønskes anvendt til ferie- og fritidsformål for en mindre, begrænset gruppe af mennesker med tilknytning til Den Kristne Menighed. Der er ikke offentlig adgang til disse arealer. Den Kristne Menighed har oplyst, at området vil blive anvendt ca dage med overnattende per- soner ad gangen. Følgende opstilling ligger til grund for lokalplanens bestemmelser om ferieboliger og sengepladser: Eksisterende mandskabsbygning: stueetage: 5 familier à 4 personer = 20 personer 1 enkeltrum à 1 person = 1 person 1. sal: 2 familier à 4 personer = 8 personer 4 enkeltrum à 1 person = 4 personer antal i alt = 33 personer Ny bygning (evt.): stueetage: 4 familier à 4 personer = 16 personer 1. sal: 2 familier à 4 personer = 8 personer 4 enkeltrum à 1 person = 4 personer a ntal i alt = 28 personer. I alt for begge bygninger: 61 sengepladser. 5

6 LOKALPLAN NR. 73 Stevns Kommune 2006 Arealet omkring fyret og fyrmesterboligens arkitektur danner udgangspunkt for renovering af den eksisteren- som det fremtræder i dag. de mandskabsbygning på arealet, mens de øvrige bygninger forbliver uændrede. Det sydlige areal, lokalplanens område 3, med det karakteristiske landskab omkring raketstillingerne og de asfalterede veje bevares Adgangsforhold. Adgang til lokalplanområdet, herunder offentlig adgang til delområderne 1, 4 og 5, sker via Fyrvej, der er en del af lokalplanområdet. Vejen er en sidevej til Hærvejen. Vejområdet har en bredde på 10 m. Kortbilag nr. 1. Langs vejen og inde på selve det tidligere militære område findes p-pladser, som besøgende til området kan benytte. Adgang for ejerne til arealet syd for Fyrvej etableres gennem en låge ind til arealet. Stevns Klint Trampesti langs klinten kan benyttes af offentligheden, men den giver ikke adgang til matr. nr. 33. Zoning og anvendelse af arealet. Området inddeles naturligt i 5 hovedområder. 1. Det nordlige område, hvor der i forvejen er parkeringsarealer bruges til samme formål. Det grønne areal mellem parkeringsområderne bruges til legeplads med legeredskaber. 2. I området i midten omkring adgangsvej og plads med flagstang ligger områdets bygninger af forskellig karakter. Det er tanken at anvende den eksisterende mandskabsbygning til ferieboligformål, ligesom en mindre supplerende bygning til fremtidige ferieboliger ønskes indpasset langs Fyrvej, så der dannes et opholds- og gårdrum til ferieboligerne. Bygningen medtages som en rummelighed i lokalplanen, så der i alt kan etableres ca. 50 og max. 60 sengepladser i det eks. og nye feriehus. Den nye feriebolig opføres, såfremt ejerne får behov for den, og efter at den eksisterende bygning er re- noveret. De øvrige bygninger på arealet står uændrede. 3. Det sydlige areal med det karakteristiske landskab omkring raketstillingerne og de asfalterede veje bevares som det fremtræder i dag. 4. Farvandsvæsenets ejendom. Områdets anvendelse fastlægges til offentlige formål, udsigtspunkt, museumsvirksomhed o.lign. 5. Område 5, del af område 1, 2, 3 og 4, udlægges til offentligt formål: Stevns Klint Trampesti. Bygningers udseende. Arkitektonisk er bygningerne fladtagede huse opført af gule maskinsten. Bygningerne er tidstypiske til mand- skab og raketbasefunktioner. M andskabsbygning: Det er tanken at ændre den eksisterende mandskabsbygning, så bygningen forsynes med rødt tegltag med udnyttelig tagetage og murene hvidpudses. Vinduer udføres som enkle sprossede vinduer. Ø vrige bygninger: Ændres ikke. E n mulig ny feriebygning: Kan placeres langs Fyrvej og er beregnet til fremtidige ferieformål som en rummelighed i lokalplanen, så der i alt kan etableres ca. 50 og max. 60 sengepladser i den eksisterende og nye feriebygning. Den nye feriebolig opføres, såfremt der er behov for den, og efter at den eksisterende bygning er renoveret. Samme udseende som den renoverede mandskabsbygning. På sigt kan der blive tale om et mindre svømmebassin og børnebad i område 2. Se byggefelt på kortbilag 2. Bevoksning og beplantning. For at sikre, at livsbetingelserne for arten markfirben (Lacerta agilis) ikke forringes som følge af lokalplan- lægningen af området, er der udarbejdet en PLEJEPLAN for området ved Stevns Fyr. Det er en betingelse for den ændrede anvendelse, som lokalplanen giver mulighed for, at plejeplanen følges. 6

7 LOKALPLAN NR. 73 Stevns Kommune 2006 Plejeplanen varetager ud over hensynet til markfirbenet samtidig følgende hensyn: Æstetiske hensyn Hensyn til at de militære anlæg kan ses og fremtræder som et kulturmindesmærke Hensyn til ejernes ønske om at være nogenlunde ugenerte på grunden Hensyn til afskærmning ud mod omgivelserne og ind mod fyrområdet, f.eks. afskærmning mod drift af landbrugskemikalier, og støjafskærmning Hensyn til at undgå ulemper (f.eks. brændenælder) og risici Øvrige biologiske hensyn Pla nen består af Plantning af hegn langs områdets afgrænsning Éngangsindgreb i form af rydning Vedvarende pleje af træ- og buskvækst Pleje af lav vegetation Bestemmelser om kemikalieforbrug Færdsel Tilsyn i samråd med ejerne Støjforhold For at sikre et godt miljø fastlægges begrænsninger i anvendelsen af de ubebyggede arealer inden for lokalplanens område, og der fastsættes ligeledes bestemmelser om en vis støjdæmpende beplantning. I tilfælde af væsentlige støjulemper for omgivelserne kan Stevns Kommune som tilsynsmyndighed gribe ind med påbud eller forbud. I medfør af Miljøbeskyttelseslovens 42, stk. 3, kan tilsynsmyndigheden, Stevns Kommune, give påbud om, at der skal foretages afhjælpende foranstaltninger over for idrætsanlæg, fritidsklubber eller lignende fritidsak- tiviteter, som medfører væsentlige støjulemper for omgivelserne. Bestemmelsen, der kun omfatter støjulemper, tager sigte på aktiviteter, der er organiserede under faste former, f.eks. af det offentlige eller af private organisationer. Stevns Kommune kan ligeledes i henhold til Bek. nr. 366 af 10. maj 1992 om ikke-erhvervsmæssigt dyrehold, uhygiejniske forhold m.m., 16, stk. 1 for at forebygge støjgener meddele påbud eller fastsætte be- o.l. samt generende knallertkørsel eller lignende på privat grund uden for godkendte stemmelser, som begrænser ikke-erhvervsmæssig anvendelse af støjende, motordrevne redskaber, værktøj baner. Trampesti langs Stevns Klint For at sikre et sammenhængende stiforløb langs klinten udlægges et areal til offentligt formål langs klinten hen over matr. nr. 33 og matr. nr. 12c med tilslutning til den aftalte sti på nord- og sydsiden af lokalplanom- rådet. Stevns Klint Trampesti er medtaget både i Regionplanen og i PLAN 21. Når lokalplanen er endeligt vedtaget, vil stiforløbet således være sammenhængende hen over hele området. Et stiforløb langs klinten gennem Stevns Fyr-området kombineret med en adgang fra vejen for besøgende til fyret vil opfylde intentionerne i PLAN 21. Fastlæggelsen af stien i lokalplanen for området vil medvirke til at sikre den samlede trampesti. Udstykning Der må ikke ske yderligere udstykning i lokalplanområdet. Såfremt Stevns Fyr med omgivelser udvikles til offentlige formål, kan det nordlige område dog frastykkes matr. nr. 33, men kun til offentlige formål. Fredet bebyggelse I område 4 ligger de fredede bygninger: Stevns gamle Fyr bestående af kridtstensbygningen med den halvaf P. Løvenørn) og den nyere tilbygning samt kridtstensfyrtårnet runde fyrlanterne ( ( ). 7

8 LOKALPLAN NR. 73 Stevns Kommune 2006 Alle bygningsarbejder på de fredede bygninger ud over almindelig vedligeholdelse, kræver tilladelse fra Kulturministeriet, Kulturarvsstyrelsen. Det samme gælder opsætning af lysinstallationer m.v. på facader og tagflader. Kulturhistorie Kulturmiljørådet i Storstrøms Amt har besigtiget lokalplanområdet og har fremsendt følgende bemærkninger til Storstrøms Amt: Vurdering Kulturmiljørådet finder, at området indeholder en række kulturværdier og som helhed udgør et kulturmiljø. Dette forstærkes i samspillet med Stevns Fyr som består af to gamle fyr. Kulturmiljøværdier for området under lokalplanforslaget Det er karakteristisk at området indeholder fysiske kulturspor efter raketeskadrillens tilstedeværelse Kultursporene er navnlig: asfalterede områder mod syd brugt til affyringsramper og veje dertil samt tilhørende traverser beplantning af området til dække for raketaffyringsramperne som fremstår uplejede men under kontrol tidstypiske bygninger til mandskab og raketbasens funktioner Sårbarhed Området er sårbart over for ændringer som berører det fysiske udtryk fjernelse af asfalt og udjævning af kultursporene efter raketaffyringsramperne vil betyde at områdets form og funktion ikke længere kan aflæses af landskabet. Det vil betyde, at den historiske fortælleværdi for Stevns og Danmark under den kolde krig forsvinder. Ved manglende pleje af beplantningen vil denne hurtigt få et andet udtryk end det tilsigtede ved enten at blive for kraftig eller i modsat fald at fremstå som park Bygningerne er tidstypiske og deres arkitektoniske fremtoning er sårbare over for ændringer. Dette ses allerede på Beredskabsbygningen som er ved at fjerne sig fra det oprindelige udtryk ved at have fået indsat hvide plastdøre. Herved har bygningen mistet sin autencitet. Dette kan også frygtes at ske for de andre bygninger. Ved yderligere istandsættelse bør bygningernes oprindelige ydre bevares. Kulturmiljørådet finder, at områdets nuværende udseende bør plejes og bevares som det hidtil er blevet under Luftværnet. Tilladelser fra andre myndigheder Naturbeskyttelsesloven Ved Stevns Fyr er der 300 meter strandbeskyttelseslinie. Dvs. at ændringer i byggeri og anlæg samt nybyggeri og beplantning, generelt ikke tillades i denne zone. Ændringer kræver tilladelse fra Storstrøms Amt. Det præciseres, at udnyttelsen af arealerne og bygningerne skal ske inden for rammerne af gældende lovgivning, bl.a. naturbeskyttelsesloven og i overensstemmelse med regionplanens retningslinier. Såfremt der ønskes afholdt større stævner eller lignende arrangementer, som går ud over de forudsætninger, der ligger til grund for denne lokalplan (anvendelsen af området vil være ca dage med overnattende personer ad gangen), skal Storstrøms Amt i god tid ansøges om tilladelse hertil (efter er det Miljøministeriet). Der vil i vurderingen af evt. tilladelse hertil indgå faglige hensyn til markfirben og til naturen i øvrigt, herunder stedets særlige overdrevsflora. Kortlagt jordforurening Følgende ejendom er pt. kortlagt i henhold til jordforureningsloven: Matr. nr.: 33 Tommestrup by, Store Heddinge Markjorder. For kortlagte ejendomme gælder, at Storstrøms Amt skal ansøges om tilladelse før ændring af arealanvendelsen til bolig, institution, offentlig legeplads, rekreativt område, alment tilgængeligt område, kolonihaveområde eller sommerhusgrund. 8

9 LOKALPLAN NR. 73 Stevns Kommune 2006 Lov om sommerhuse og campering m.v. Skov- og Naturstyrelsen skal give tilladelse både til udlejning og udlån af ferieboliger. Der må ikke opstilles campingvogne, telte o.l. på lokalplanområdet. Forhold til anden planlægning Regionplan Storstrøms Amts Regionplan 2005, vedtaget i december 2005, danner rammerne for kommuneplanlægningen i Stevns Kommune. Stevns Kommuneplan/Lokalplanen er i overensstemmelse med regionplanen. Kommuneplan I PLAN 21 06, Stevns Kommuneplan , er der i Hovedstrukturen formuleret følgende for de tidligere militære områder: Ved Stevns Fyr er der 300 meter strandbeskyttelseslinie. Dvs. at ændringer i byggeri og anlæg samt nybyggeri og beplantning, generelt ikke tillades i denne zone. Herudover er der registreret følgende: Ved Stevns Fyr: 1 kortlagt grund samt vandboringer. Det præciseres, at udnyttelsen af arealerne og bygningerne skal ske inden for rammerne af gældende lovgivning, bl.a. naturbeskyttelsesloven og i overensstemmelse med regionplanens retningslinier. Da det generelt er vanskeligt at komme ud til kysten langs Stevns Klint, er offentlighedens adgang til klinten gennem området ved Stevns Fyr sikret i rammerne. Der er endvidere åbnet mulighed for anvendelse af bygninger i området til helårs- og/eller fritidsboliger. For område 4 D3 (Område ved Stevns Fyr) gælder følgende rammer: a. Områdets anvendelse fastlægges til rekreative formål såsom udsigtspunkt, rasteplads, museumsvirksomhed samt helårs- eller fritidsboliger. b. Området forbliver i landzone. c. Bebyggelsesprocenten for området under ét må ikke overstige 25. d. Ny bebyggelse må ikke opføres med mere end 1½ etage, og bygningshøjden må ikke overstige 8,5 m. e. Offentlighedens adgang til klinten skal sikres. Lokalplanen er i overensstemmelse med Kommuneplanen. Spildevand For nærværende er der ikke offentlig kloak. I Spildevandsplan er Stevns Fyr-området beliggende i et opland, der ikke er udpeget med en renseklasse. Området vil blive tilsluttet ny spildevandstrykledning fra Højerup over Tommestrup til Store Heddinge Renseanlæg. Grundvandsbeskyttelse Området ligger ikke inden for et område med grundvandsindvinding. Vandforsyningsforhold Vandforsyning sker fra Tommestrup Vandværk. Varmeplanlægning Lokalplanområdet indgår ikke i Stevns Kommunes varmeplan. 9

10 LOKALPLAN NR. 73 Stevns Kommune 2006 Landbrugspligt Der er ikke landbrugspligt for området. Miljøvurdering Der er ikke foretaget en decideret miljøvurdering af planforslaget i henhold til Lov nr. 316 af 5. maj 2004 om miljøvurdering af planer og programmer, da lokalplanarbejdet blev igangsat i 2003, inden loven trådte i kraft. Levested for markfirben Den 16. januar 2006 bragte Dagbladet nyheden om, at Danmarks Naturfredningsforening, Stevns Lokalkomité, i efteråret 2005 havde registreret en større bestand af det fredede markfirben, Lacerta agilis. Markfirbenet er beskyttet ifølge EF-habitatdirektivet og er optaget på direktivets Bilag IV ( ikke kun sjældne arter som odder, klokkefrø og snæbel, men også mere udbredte arter som stor vandsalamander, spidssnudet frø og markfirben er optaget på bilaget). Det betyder, at markfirbenet ikke må fanges, slås ihjel eller forstyrres med vilje, og dets levesteder må ikke beskadiges eller ødelægges, d.v.s. der må ikke gives tilladelser til aktiviteter, der kan beskadige eller ødelægge markfirbenets yngle- og rasteområder. Ifølge Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside findes markfirbenet over hele landet, mest almindeligt ved kysterne. Det lever i åbne områder med løs, gerne sandet jord, hvor det ofte kan træffes i små kolonier. Markfirbenet er i tilbagegang men betragtes ikke som truet i Danmark. Markfirbenet kan forsvinde, hvis dets levesteder gror til. Andre trusler er f.eks., når hede brændes af ved hedepleje, når markhegn og stengærder ryddes, når der bygges sommerhuse, og når vej- og jernbaneskrænter slås, medens firbenet er aktivt. I samme udgave af Dagbladet berettes om, at der i det gamle Holtug Kridtbrud, længere mod nord langs Stevns Klint, er en bestand af markfirben på ca. 500 individer. I Nordens padder og krybdyr, Fog, Schmedes og Rosenørn de Lasson, findes følgende beskrivelser om markfirben: Markfirbenet afviger fra almindeligt firben ved at lægge æg, som det graver ned i jorden. Det findes derfor kun på steder, hvor der er mulighed for at grave æg ned og lade dem udruge af solvarmen, især hvor der er sydvendte skråninger med bart jord eller sand, som varmes godt op af solen. Lige som almindeligt firben undgår markfirbenet steder med ensartet vegetation. I Danmark er markfirbenet mindre kræsent i valg af levested. Her findes det f.eks. næsten lige hyppigt på ler- og sandbund, og på mange forskellige levesteder: i klitter, i bakket hedeterræn med spredte buske, på græsklædte bakker og overdrev, langs solbeskinnede skovveje, i grusgrave, på jernbaneskråninger og på lerskrænter ud mod havet. I lokalplanens bestemmelser findes reguleringer af brugen af det tidligere militære område på baggrund af krav om beskyttelse af kysten (strandbeskyttelseslinjen) og for at tilgodese og bevare dele af det opståede kulturhistoriske miljø (militært område fra koldkrigstiden og fyrområdet). F.eks. skal det sydlige område bevares uberørt, og der gives kun mulighed for tilladelse til evt. at opføre én ny bygning midt i området ved Fyrvej. Lokalplanen indeholder også bestemmelser om et stiforløb gennem området (Stevns Klint Trampesti) som er en ikke-befæstet sti. Disse bestemmelser har efter Stevns Kommunes vurdering en gunstig indflydelse på beskyttelsen af markfirbenets levesteder ved Stevns Klint i almindelighed og ved Stevns Fyr-området i særdeleshed. Der er udarbejdet en PLEJEPLAN for området ved Stevns Fyr primært for at sikre, at markfirbenet fortsat kan leve i lokalplanområdet. 10

11 LOKALPLAN NR. 73 Stevns Kommune 2006 Lokalplanens retsvirkninger Når lokalplanen er endeligt vedtaget og offentliggjort efter reglerne i planloven, må der ikke, jfr. planlovens 18, retsligt eller faktisk etableres forhold i strid med bestemmelserne i lokalplanen. Lokalplanen medfører ikke i sig selv en handlepligt til at ændre eksisterende, lovlige forhold, der således kan fortsætte som hidtil. Byggeri, udstykning eller ændret anvendelse mv., der etableres efter, at lokalplanens retsvirkninger er trådt i kraft, skal være i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser. Kommunalbestyrelsen kan meddele dispensation til mindre væsentlige ændringer af lokalplanens bestemmelser under forudsætning af, at det ikke er i strid med planens principper eller formål. Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan. Såfremt forhold ikke er reguleret i lokalplanen, gælder de almindelige bebyggelsesregulerende bestemmelser i byggeloven og lov om planlægning, I lokalplanområdet udlægges nogle delområder til offentlige formål. Det betyder, at ejeren efter planlovens 48 under visse forudsætninger kan kræve ejendommen overtaget af kommunen mod erstatning. I henhold til 47 i planloven kan der foretages ekspropriation af privates ejendomme eller rettigheder over ejendomme, når ekspropriation vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelse af lokalplanen. Lokalplanen indeholder i 10.1 bestemmelser om bevaringsværdig bebyggelse, som ikke må nedrives uden kulturministerens særlige tilladelse. Hvis en sådan tilladelse nægtes, kan ejeren efter lov om bygningsfredning, 12, under visse forudsætninger forlange, at ejendommen overtages af staten mod erstatning. Private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af planen. 11

12 LOKALPLAN NR. 73 Stevns Kommune 2006 Lokalplanbestemmelser Lokalplan nr. 73 Stevns Fyr I henhold til Planloven fastsættes herved følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område: 1 Lokalplanens formål 1.1 Formål Lokalplanens formål er : at skabe et attraktivt, rekreativt område med et varieret udbud af fritidsaktiviteter med mulighed for indretning af fritidsboliger og helårsboliger, at sikre offentlighedens adgang til klinten, at fremme et godt miljø. 2 Område og zonestatus 2.1 Afgrænsning Lokalplanens område afgrænses som vist på kortbilag 1 og omfatter følgende matrikelnumre: 33 og 12 c begge Tommestrup by, Store Heddinge samt alle parceller, der efter den 9. februar 2006 udstykkes fra ovennævnte område. 2.2 Delområder Lokalplanområdet inddeles naturligt i 5 hovedområder. 1. Det nordlige område, hvor der i forvejen er parkeringsarealer bruges til samme formål. Det grønne areal mellem parkeringsområderne bruges til legeplads med legeredskaber. 2. I området i midten omkring adgangsvej og plads med flagstang ligger områdets bygninger af forskellig karakter. Det er tanken at anvende den eksisterende mandskabsbygning til ferieboligformål, ligesom en mindre supplerende bygning til fremtidige ferieboliger ønskes indpasset langs Fyrvej, så der dannes et opholds- og gårdrum til ferieboligerne. Bygningen medtages som en rummelighed i lokalplanen, så der i alt kan etableres ca. 50 og max. 60 sengepladser i det eks. og nye feriehus. Den nye feriebolig opføres, såfremt områdets ejer får behov for den, og efter at den eksisterende bygning er renoveret. De øvrige bygninger på arealet står uændrede. 3. Det sydlige areal med det karakteristiske landskab omkring raketstillingerne og de asfalterede veje bevares som det fremtræder i dag. 4. Farvandsvæsenets ejendom. Områdets anvendelse fastlægges til offentlige formål, udsigtspunkt, museumsvirksomhed o.lign. 5. Område 5, del af område 1, 2, 3 og 4, udlægges til offentligt formål: Stevns Klint Trampesti. 2.3 Zonestatus Lokalplanområdet er beliggende i landzone. 2.4 Bonusbestemmelse Ændret anvendelse efter bestemmelser i lokalplanen kræver ikke tilladelse efter planlovens 35, stk. 1. Med lokalplanens endelige vedtagelse meddeles landzonetilladelse til ændret anvendelse af lokalplanområdet som beskrevet i 3.1. og til ombygning af eksisterende mandskabsbygning og nybyggeri som udførligt angivet i 7 og 8. Det bemærkes, at der i henhold til bestemmelserne i Naturbeskyttelsesloven kræves tilladelse fra Storstrøms Amt til ændringer i byggeri og anlæg samt nybyggeri og beplantning. 3 Områdets anvendelse 3.1 Generelt Ingen anvendelse af lokalplanområdet må genere den fortsatte anvendelse af Stevns Fyr og kystudkig, ligesom ingen anvendelse af området må virke generende eller hindrende for skibsfartens observation og brug af Stevns Fyr. 12

13 LOKALPLAN NR. 73 Stevns Kommune 2006 Områderne 1, 4 og 5 Anvendelse af områderne 1, 4 og 5 fastlægges til offentlige formål, adgangsvej, p-pladser, udsigtspunkt, museumsvirksomhed, trampesti o.lign. Områderne 2 og 3 Områdets anvendelse fastlægges til rekreative formål, kulturelle tiltag inden for sport, musik og teater samt fritids- og helårsbeboelse Område 1. Det nordlige område, hvor der i forvejen er parkeringsarealer bruges til samme formål. Det grønne areal mellem parkeringsområderne bruges til legeplads med legeredskaber. Område 2. Den eksisterende mandskabsbygning kan anvendes til helårs- og ferieboligformål, ligesom en enkelt supplerende ny bygning til fremtidige ferieboliger kan indpasses her. Der må maksimalt indrettes 2 helårsboligenheder i alt. Der kan etableres et mindre svømmebassin og børnebad i området. Placering ses på Kortbilag 2. Område 3. Det sydlige areal med det karakteristiske landskab omkring raketstillingerne og de asfalterede veje bevares, som det fremtræder i dag og kan som hidtil benyttes til forskellige fritidsformål. Område 4. Områdets anvendelse fastlægges til offentlige formål, udsigtspunkt, museumsvirksomhed o.lign. Område 5. Trampesti langs klinten 3.2 Boliger Der må indrettes nye fritids- og helårsboliger i eksisterende mandskabsbygning samt nye ferieboliger i ny bygning som vist på Kortbilag 2, 3 og Erhverv Områderne 1, 2, 3 og 5: Der må ikke drives nogen form for erhvervs- eller udlejningsvirksomhed fra områderne. Område 4: Der må kun drives erhverv i område 4 i form af museumsvirksomhed eller tilsvarende aktivitet i forbindelse med Stevns Fyr-området. 3.4 Opholdsarealer. Opholdsarealerne i delområderne 2 og 3 kan anvendes til ferie- og fritidsformål, dage om året med overnatning af ca. 60 personer. 3.5 Begrænsning af støj. Anvendelse af lydforstærkning udendørs er ikke tilladt. Dog kan Kommunalbestyrelsen undtagelsesvis meddele tilladelse til anvendelse af højtalere og lignende i forbindelse med afholdelse af udendørs arrangementer. 3.6 Brug af maskiner. Bortset fra til brug for almindelig vedligeholdelse af grønne områder, bygninger, anlæg m.v. er anvendelse af køretøjer, redskaber m.v. med eksplosionsmotor ikke tilladt i område 3 (Kortbilag 1). 4 Udstykninger 4.1 Udstykninger Der må ikke ske yderligere udstykning i området. Såfremt Stevns Fyr med omgivelser udvikles til offentlige formål, kan det nordlige område dog frastykkes, ligeledes til offentlige formål. Det bemærkes, at Storstrøms Amt skal meddele tilladelse i henhold til Naturbeskyttelseslovens bestemmelser. 13

14 LOKALPLAN NR. 73 Stevns Kommune Vej-, sti- og parkeringsforhold 5.1 Adgangsvej Fyrvej, der dels er offentlig vej og dels privat fællesvej, tjener som adgangsvej til hele lokalplanområdet. Offentlig adgang. Offentlig adgang til lokalplanområdet sker via Fyrvej, der er en del af lokalplanområdet. Vejen er en sidevej til Hærvejen. Vejområdet har en bredde på 10 m. Kortbilag nr. 1. Langs vejen og inde på selve det tidligere militære område findes p-pladser, som besøgende til området kan benytte. Adgang for ejerne til arealet syd for Fyrvej etableres gennem en låge ind til arealet. Stevns Klint Trampesti langs klinten kan benyttes af offentligheden, men den giver ikke adgang til matr. nr Stevns Klint Trampesti For at sikre et sammenhængende stiforløb langs klinten udlægges et areal til offentligt formål, delområde 5, hen over matr. nr. 33, over Stevns Kommunes areal og over matr. nr. 12c med tilslutning til den aftalte trampesti på nord- og sydsiden af lokalplanområdet. 5.3 Parkering Parkering kan ske dels inde på området og dels på den eksisterende p-plads på Fyrvej. 6 Tekniske anlæg mv. 6.1 Forsyningsledninger Alle lokalplanområdets forsyningsledninger skal udføres som jordkabler. 6.2 Belysning Belysning må ikke på nogen måde genere fortsat anvendelse af fyr eller kystudkig. Ny belysning i lokalplanområdet må kun placeres og udføres ved lavtsiddende, nedadrettede armaturer omkring bebyggelsen efter en samlet plan, der er godkendt af Kommunalbestyrelsen. 6.3 Antenner/paraboler m.v. Fritstående antennemaster må ikke etableres. Opsætning af udvendige antenner, paraboler m.v. kan ske, såfremt vigtige bygningsdele ikke skjules helt eller delvis. Opsætning af antenner, paraboler m.v. skal godkendes af Kommunalbestyrelsen. 7 Bebyggelsens omfang og placering 7.1 Bebyggelse Der må ikke etableres ny bebyggelse ud over den nye bygning til ferieboliger, der er nævnt i 2.2, 2.4, 3.1, 3.2 og 8.2. og vist på Kortbilag 2 og 4. Ny bebyggelse skal placeres inden for det viste byggefelt. Ny bebyggelse skal være i 1½ etage med udnyttelig tagetage og med en max. højde på 8,5 m 7.2 Sydsjællands Museum Forinden evt. grave- eller andet anlægsarbejde i lokalplanområdet igangsættes, skal Sydsjællands Museum kontaktes med henblik på eventuel udgravning i arkæologiske interesseområder. 8 Bebyggelsens ydre fremtræden 8.1 Generelt Ombygninger inden for de enkelte bygningskroppe kan ske på normal vis og i henhold til gældende Bygningsreglement. 8.2 Udformning 14

15 LOKALPLAN NR. 73 Stevns Kommune Ved renovering og istandsættelse af eksisterende mandskabsbygning og ved ny bebyggelse skal tage dækkes med røde teglsten. Taghældningen fastlægges til o. Ovenlys i tagflader skal udføres som kviste. Vinduer i kviste skal udføres i begrænset størrelse og aldrig med større bredde og højde end stueetagens vinduer og med tagform med symmetriske tagflader uden eller med minimalt udhæng. Kvistsiderne/flunkerne skal udføres med beklædning af zink eller vandfast plade til maling. Kvisttage skal dækkes af samme tegl som hovedhuset eller af zink Ydermure skal fremstå i blank mur eller som pudset, vandskuret eller berappet mur behandlet med hvid kalkfarve eller silikatmaling Vinduer skal fremstå som huller i facademurværk og skal udføres som enkle sprossede vinduer. Store sammenhængende glasflader tillades ikke Døre, vinduer og lignende mindre bygningsdele skal males med dækkende maling eller dækkende træimprægneringsvæske. 8.3 Skiltning Der må kun opsættes henvisningsskilte til fyret samt evt. museum el.lign. i forbindelse hermed samt til Trampestien. Skiltning skal fremtræde enkel, informativ og underordnes områdets arkitektoniske udtryk. Der kan opstilles et henvisningsskilt ved Fyrvejs udmunding i Hærvejen. Skiltning skal i hvert enkelt tilfælde godkendes af Kommunalbestyrelsen og Storstrøms Amt. 9 Ubebyggede arealer 9.1 Opholdsarealer. Anvendelse af de ubebyggede arealer kan ske som nævnt i 3. Der må ikke foregå aktiviteter, som slider stærkt på vegetationen, eller som udgør en direkte fare for markfirben. Dette indebærer f.eks., at der ikke må ske kørsel på områdets skrænter, se bilag Parkeringsarealer, gårdrum, beplantning, plejeplan mv. Ubebyggede arealer skal gives et ordentligt udseende. Der skal foretages plantning, rydning, pleje og tilsyn i henhold til PLEJEPLAN for området ved Stevns Fyr, udarbejdet af Kåre Fog, maj se bilag Oplagring. Udendørs oplag er ikke tilladt. Der må i lokalplanområdet ikke opstilles campingvogne, telte o.l. 10 Bevaringsværdig bebyggelse 10.1 Fyrområdet I område 4 ligger de fredede bygninger, Stevns gamle Fyr bestående af kridtstensbygningen med den halvrunde fyrlanterne ( af P. Løvenørn) og den nyere tilbygning samt kridtstensfyrtårnet ( ). Tilladelser til bygningsarbejder og evt. nedrivning meddeles af Kulturministeren, v/kulturarvsstyrelsen. 15

16 LOKALPLAN NR. 73 Stevns Kommune Forudsætning for ibrugtagning 11.1 Forudsætninger for ibrugtagning Arealerne og bygninger kan tages i brug til anden anvendelse, og der kan ske ombygning og nybygning på betingelse af, at Skov- og Naturstyrelsen har givet tilladelse både til udlejning og udlån af ferieboliger Storstrøms Amt (Stevns Kommune efter ) har meddelt tilladelse til ændret arealanvendelse af den kortlagte ejendom Storstrøms Amt (Miljøministeriet efter ) har meddelt nødvendige tilladelser i henhold til Naturbeskyttelsesloven, strandbeskyttelseslinjen vejadgang og stiforløb er etableret i overensstemmelse med 5.1 og 5.2 Sydsjællands Museum inden ændringer foretages er kontaktet med henblik på eventuel udgravning i arkæologiske interesseområder der er etableret spildevandskloakering til renseanlæg og etableret vandforsyning, inden en evt. ny bygning tages i brug PLEJEPLAN for området ved Stevns Fyr, maj 2006, følges. 12 Lokalplanens retsvirkninger 12.1 BLIVENDE RETSVIRKNINGER Når lokalplanen er endeligt vedtaget og offentliggjort efter reglerne i planloven, må der ikke, jfr. planlovens 18, retsligt eller faktisk etableres forhold i strid med bestemmelserne i lokalplanen. Lokalplanen medfører ikke i sig selv en handlepligt til at ændre eksisterende, lovlige forhold, der således kan fortsætte som hidtil. Byggeri, udstykning eller ændret anvendelse mv., der etableres efter, at lokalplanens retsvirkninger er trådt i kraft, skal være i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser. Kommunalbestyrelsen kan meddele dispensation til mindre væsentlige ændringer af lokalplanens bestemmelser under forudsætning af, at det ikke er i strid med planens principper eller formål. Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan. Såfremt forhold ikke er reguleret i lokalplanen, gælder de almindelige bebyggelsesregulerende bestemmelser i byggeloven og lov om planlægning, I lokalplanområdet udlægges nogle delområder til offentlige formål. Det betyder, at ejeren efter planlovens 48 under visse forudsætninger kan kræve ejendommen overtaget af kommunen mod erstatning. I henhold til 47 i planloven kan der foretages ekspropriation af privates ejendomme eller rettigheder over ejendomme, når ekspropriation vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelse af lokalplanen. Lokalplanen indeholder i 10.1 bestemmelser om bevaringsværdig bebyggelse, som ikke må nedrives uden kulturministerens særlige tilladelse. Hvis en sådan tilladelse nægtes, kan ejeren efter lov om bygningsfredning, 12, under visse forudsætninger forlange, at ejendommen overtages af staten mod erstatning. Private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af planen. Vedtagelsespåtegning Lokalplan nr. 73, 2006, blev endeligt vedtaget af Stevns Kommunalbestyrelse den 15. juni På Kommunalbestyrelsens vegne 16

17

18 Lokalplan nr. 73 Kortbilag 2 Anvendelse, Byggefelter Beplantning

19 Lokalplan nr. 73 Kortbilag 3 Byggefelt Ny bebyggelse

20 Lokalplan nr. 73 Kortbilag 4 Bebyggelsens ydre fremtræden

21 Lokalplan nr. 73 Kortbilag 5 Bygningsindretning

22

23 PLEJEPLAN FOR OMRÅDET VED STEVNS FYR Lokalplan nr. 73 Stevns Kommune Lokalplan nr. 73 Bilag 6 Plejeplan Udarbejdet af biolog Kåre Fog, Amphi-Consult, d. 30./ BAGGRUND Området ved Stevns Fyr har ligget næsten urørt siden militæret forlod det. Dette har givet en kraftig tilgroning med buske og træer. Samtidig er området levested for arten markfirben (Lacerta agilis), som er omfattet af Habitatdirektivets bilag IV. Direktivet pålægger de danske myndigheder en pligt til at sørge for at bestanden i området fortsat kan trives. Hvis dette skal opnås, er det nødvendigt at tilgroningen med busk- og krat-vækst stoppes, og trænges tilbage. Derudover virker det negativt for markfirbenet, at bevoksningen er for frodig, dvs. næringsbelastet. Dette gælder specielt på voldene omkring batterierne i områdets sydlige del (delområde 3). Her er der for kraftig vækst af brændenælder, hundegræs med mere. For at modvirke dette, er der behov for at bevoksningen slås jævnligt, og at det afslagne plantemateriale fjernes fra stedet, sådan at vegetationen gradvis udpines. ØVRIGE HENSYN En plejeplan der specielt er rettet mod at bestanden af markfirben skal trives, vil ikke kunne realiseres, hvis ikke der samtidig skæves til andre hensyn i området. Ved udarbejdelsen af plejeplanen er der derfor også taget højde for at følgende hensyn samtidig kan varetages: - Æstetiske hensyn - Hensyn til at de militære anlæg kan ses og fremtræder som et kulturmindesmærke - Hensyn til ejernes ønske om at kunne være nogenlunde ugenerte på grunden. - Hensyn til afskærmning ud mod omgivelserne og ind mod fyr-området, f.eks. afskærmning mod drift af landbrugskemikalier, og støjafskærmning. - Hensyn til at undgå ulemper (f.eks. brændenælder) og risici. - Øvrige biologiske hensyn Hvad angår øvrige biologiske hensyn, så kan markfirbenet opfattes som en indikator-art for den flora og fauna, der trives på sydvendte skråninger og soleksponerede overdrev. Ved at optimere forholdene for markfirben, vil man samtidig optimere den pågældende flora og fauna i det hele taget. I den forbindelse er der taget stilling til, hvor i området der gror plantearter som er karakteristiske for overdrev, og som gerne skulle kunne brede sig når plejeplanen gennemføres. Derudover er der fuglelivet at tage hensyn til. De fleste af områdets nuværende fuglearter vil ikke trives specielt godt med at området forbedres med hensyn til markfirbenet. Det gælder bl.a. nattergalen, som det kan have en publikum-interesse at bevare, og karmindompappen, som kan ønskes bevaret på grund af sin sjældenhed. Begge disse arter kræver en del træ- eller buskvækst. Det er derfor ikke ønskeligt at området ryddes helt.

24 PLANTNING AF HEGN LANGS OMRÅDETS KANT Der plantes et hegn langs områdets syd- og vestside. Langs sydsiden plantes i en bredde af op til 3 m fra trådhegnet, hvilket formentlig vil indebære, at udhængende grene strækker sig top til ca. 5 m fra trådhegnet. Langs vestsiden plantes kun en enkelt række af buske. Plantningen foretages hovedsagelig med tjørn. Denne art er i forvejen karakteristisk for området. Derudover kan for variationens skyld indplantes arter som hyld, kornel, navr, hassel og fuglekirsebær. Fælles for de nævnte arter er, at de er tætte, løvfældende, og ikke bliver meget høje eller brede. Begrundelse: Plantningen tjener som afskærmning udadtil og indadtil. Der kan ikke plantes bredere eller højere end angivet, da det i så fald vil kvæle vegetationen med overdrevs-planter, som især er til stede langs områdets sydrand. Tilplantning med arter af skovtræer ville stærkt reducere områdets egnethed for markfirben. ENGANGS-INDGREB: RYDNING Rydning af trævækst: Overalt i området er der meget opvækst af unge ahorn og ask. Disse træer ryddes overalt hvor de skyder op, undtagen i de områder der på kortbilag er markeret med at trævækst bevares fuldt ud. Et enkelt sted i østkanten af den tidligere P-plads ved områdets nordvest-hjørne er der opvækst af bævreasp. Både voksne træer og opvækst ryddes 100 %, for at arten ikke skal brede sig i området. Som hovedregel ryddes også pilebuske. Nogle få steder er der træer eller opvækst af eg og elm. Disse træer skånes på udvalgte steder. Birk bevares en del steder, hvor den vokser, men visse individer fældes. Rydning af buskvækst: Mange partier i området gror til med tjørn, og visse steder med slåen. Disse arter bevares i området, men skæres meget tilbage (skønsvis 80 %), sådan at der bliver tale om mindre buskgrupper, og hist og her enkeltstående buske. Rydning af kratvækst Store partier gror til med brombær, og mindre partier med korbær, roser m.m. Disse arter fjernes ikke helt fra området, men skæres meget tilbage, sådan at bevoksningerne bliver mindre i udstrækning (roser), eller bliver meget tyndere (brombær, korbær). Bortfjernelse Al ryddet træ-, busk- og kratvækst fjernes fra området. Det kan samles på et sted og brændes af. VEDVARENDE PLEJE AF TRÆ- OG BUSKVÆKST Efter det indledende engangs-indgreb holdes den opnåede tilstand ved lige, ved at træ- og buskvækst med passende mellemrum skæres tilbage. Der bevares grupper af buske, og hist og her enkeltstående tjørne, dvs. ved slåning/klipning kører man uden om disse. PLEJE AF LAV VEGETATION Brændenælder På kortbilag er vist steder hvor brændenælder bekæmpes. Bekæmpelsen sker ved at de slås, det første år adskillige gange, de følgende år ca. 2 gange årligt. Efter hver slåning rives det afslagne plantemateriale sammen og køres bort. Denne bortfjernelse er afgørende; den sikrer at vegetationen gradvis udpines, hvorved de næringskrævende brændenælder efterhånden afløses af mere gunstig vegetation. Særligt vigtig for markfirbenet er bekæmpelse af nældebevoksningerne på skrænterne af batterierne i områdets sydlige del. Græsvegetation Store dele af området er dækket af vegetation der har karakter af græs, men som ved nærmere betragtning er en varieret vegetation med græslignende planter som f.eks. markfrytle, og blomstrende planter som er karakteristiske for overdrevsvegetation. Andre områder er mere banal græsvegetation, med et vist præg af

25 næringspåvirkning. Dette gælder specielt vegetationen af hundegræs m.m. på skrænterne af batterierne i områdets sydlige del. Denne vegetation holdes fortsat åben ved at den slås regelmæssigt. Antallet af slåninger afhænger af bevoksningens karakter. Jo mere frodig den er, jo oftere slås den. I det første år kan påregnes slåning ca. hver tredje uge af de mest frodige partier, og kun 1-2 gange i løbet af året i de partier som er mindst frodige. Overalt rives det afslagne plantemateriale sammen, og fjernes fra området. Herved sker der en gradvis udpining af vegetationen, sådan at den gradvis bliver lavere, mindre frodig, og mere varieret (artsrig). Dette er den tilstand som tilstræbes. Slåning af vegetationen fortsættes på samme måde i de følgende år, men med gradvis større tidsintervaller, i takt med at vegetationen bliver mindre frodig. Kratvegetation Kratvegetation behandles i princippet på samme måde som græsvegetation, dvs. vegetationen slås af, og fjernes fra stedet. Herved vil der ske en gradvis udpining, og vegetationen vil blive mere præget af græs. Hyppigheden af afslåning vil være tre gange det første år, og 1-2 gange per år i tiden derefter. Plæner med mere Områder som har karakter af græsplæner nær bygninger, af boldbane, eller af triviel græsvegetation som det er tilfældet langs områdets nordkant, holdes ved lige ved almindelig græsslåning, efter behov, uden krav om fjernelse af det afslåede materiale. Græsbevoksningen langs områdets nordkant slås ca. 2 gange årligt. KEMIKALIER Der må ikke i området anvendes gødning eller sprøjtemidler. Hvis der opstår ganske særlige behov på specifikke steder i området, kan der dispenseres fra dette efter ansøgning til kommunen. Det skal i så fald sikres, at der ikke ved denne dispensation sker ændringer som er til skade for markfirbenet eller andre væsentlige naturinteresser på området. FÆRDSEL Der må ikke i området foregå aktiviteter som slider stærkt på vegetationen, eller som udgør en direkte fare for markfirben. Det indebærer f.eks. at der ikke må ske terrænkørsel på skrænterne. TILSYN Med passende mellemrum foretages tilsyn for at sikre, at plejeplanen virker efter hensigten. Tilsynet organiseres af kommunen, og sker i samråd med ejerne. Der kan indkaldes biologisk ekspertise. Tilsynet sker dels det første år, under engangs-indgrebet, og derefter med mellemrum, der typisk kan være på ca. 2 år.

26

27

28

29

30

LOKALPLAN NR. 75 Gydevej 2

LOKALPLAN NR. 75 Gydevej 2 LOKALPLAN NR. 75 Gydevej 2 STEVNS KOMMUNE Indholdsfortegnelse Redegørelse...3 Lokalplanens område og formål... 3 Lokalplanens indhold... 3 Naturbeskyttelsesloven... 4 Forhold til anden planlægning... 4

Læs mere

Lokalplanen indeholder, som vist på kortbilaget, mulighed for opførelse af yderligere 5 pavillionbygninger, hvis dette bliver nødvendigt.

Lokalplanen indeholder, som vist på kortbilaget, mulighed for opførelse af yderligere 5 pavillionbygninger, hvis dette bliver nødvendigt. Formålet med denne lokalplan er, at sikre det planmæssige grundlag for en udvidelse af Dansk Rød Kors asylcenter på Sanholmlejren, til brug for rigspolitiets sagsbehandling i forbindelse med modtagelse

Læs mere

Ærø Kommune. Lokalplan 9-23. Område til ferieboliger i Ærøskøbing, Ærø Marina

Ærø Kommune. Lokalplan 9-23. Område til ferieboliger i Ærøskøbing, Ærø Marina Ærø Kommune Lokalplan 9-23 Område til ferieboliger i Ærøskøbing, Ærø Marina Hvad er en lokalplan En lokalplan er en detaljeret plan for et område i en kommune. Den fastlægger en række retningslinier for,

Læs mere

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING 2 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Forandringer skal følge planen Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommene i følge Planlovens 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt

Læs mere

LOKALPLAN NR. 60. r,t UDVIDELSE AF LEIKKEGARDEN TROMMESLAGERVEJ STORE-HEDDDINGE --- I I I I I I // I. I Lokal planom rådd I I I. 1 Oa STEVNS KOMMUNE

LOKALPLAN NR. 60. r,t UDVIDELSE AF LEIKKEGARDEN TROMMESLAGERVEJ STORE-HEDDDINGE --- I I I I I I // I. I Lokal planom rådd I I I. 1 Oa STEVNS KOMMUNE g r,t nr- i: LOKALPLAN NR. 60 - UDVDELSE AF LEKKEGARDEN TROMMESLAGERVEJ STORE-HEDDDNGE - l // --- Lokal planom rådd N \ 1 Oa STEVNS KOMMUNE LOKALPLAN NR. 60 Lokalplan for udbygning af Lærkegården, Trommeslagervej,

Læs mere

Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999. Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole.

Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999. Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole. Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999 Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole. Videbæk Kommune Tillæg nr. 4 til Videbæk Kommuneplan 1997 Lokalplan nr. 51.tillæg nr. 1

Læs mere

Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4

Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4 Lokalplan for et område ved Hovedgaden, Hårlev BRANDSKILDEGÅRDEN Indholdsfortegnelse Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4 Lokalplanens tekst Side

Læs mere

LOKALPLAN NR. 42 for Slangerup Foderstofforening ved Slagslundevej

LOKALPLAN NR. 42 for Slangerup Foderstofforening ved Slagslundevej Slangerup kommune LOKALPLAN NR. 42 for Slangerup Foderstofforening ved Slagslundevej Redegørelse for lokalplanens baggrund og indhold Redegørelse for lokalplanens forhold til anden planlægning Lokalplanens

Læs mere

Lokalplan nr. 94. for et område ved Sallingsundvej i Roslev. Indhold: REDEGØRELSE * Lokalplanens forhold til øvrig planlægning for området *

Lokalplan nr. 94. for et område ved Sallingsundvej i Roslev. Indhold: REDEGØRELSE * Lokalplanens forhold til øvrig planlægning for området * Lokalplan nr. 94 for et område ved Sallingsundvej i Roslev. Indhold: REDEGØRELSE * Lokalplanens forhold til øvrig planlægning for området * Formålet med lokalplanen * Lokalplanens indhold * Lokalplanens

Læs mere

Lokalplan 40. For lokal plastvirksomhed ved Vester Velling

Lokalplan 40. For lokal plastvirksomhed ved Vester Velling Lokalplan 40 For lokal plastvirksomhed ved Vester Velling November 1998 Lokalplanens retsvirkninger Midlertidige retsvirkninger efter planloven Endegyldige retsvirkninger Når et forslag til lokalplan er

Læs mere

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby VALLØ KOMMUNE Lokalplan nr. 4-11 for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 9. september 2004. INDHOLD Redegørelse 3 Indledning 3 Lokalplanområdet

Læs mere

LOKAL PLAN 09-013 AUGUST 1988

LOKAL PLAN 09-013 AUGUST 1988 I LOKAL PLAN 09-013 AUGUST 1988 I REDEGØRELSE Lokalplanens baggrund og område Baggrund Nærværende lokalplan er udarbejdet på baggrund af Boligselskabet Limfjorden s aktuelle planer om at opføre ca. 50

Læs mere

LOKALPLAN NR. 182. For et område ved Petersborgvej. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning

LOKALPLAN NR. 182. For et område ved Petersborgvej. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning LOKALPLAN NR. 182 For et område ved Petersborgvej Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning GRUNDLAGET FOR LOKALPLANEN Hillerød kommune har i henhold til kommuneplanlovens bestemmelser ladet udarbejde lokalplan

Læs mere

Lokalplan 167. Lokalplan for udnyttelse af et område ved Hulvej skole

Lokalplan 167. Lokalplan for udnyttelse af et område ved Hulvej skole Lokalplan 167 Lokalplan for udnyttelse af et område ved Hulvej skole TEKNISK FORVALTNING SEPTEMBER 2000 INDHOLDSFORTEGNELSE Beskrivelsen -Baggrund for udarbejdelse af lokalplan... 2 -Beliggenhed, afgrænsning

Læs mere

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem Stevns kommune Lokalplan nr, 46, I I J Magleby Alderdomshjem STEVNS KOMMUNE LOKALPLAN NFt. 46. Lokalplan for ejendommen Magleby Alderdomshjem. INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens baggrund Lokalplanens område

Læs mere

Silkeborg Kommune. Område ved Lysbrogade LOKALPLAN 112.08

Silkeborg Kommune. Område ved Lysbrogade LOKALPLAN 112.08 Silkeborg Kommune Område ved Lysbrogade LOKALPLAN 112.08 LOKALPLAN NR. 112.08 FOR ET OMRADE VED LYSBROGADE INDHOLDSFORTEGNELSE Side LOKALPLANENS FORMÅL OG INDHOLD... 3 LOKALPLANENS FORHOLD TIL DEN ØVRIGE

Læs mere

VAMDRUP KOMMUNE LOKALPLAN 53 FOR ET OMRÅDE TIL OMBYGNING OG UDVIDELSE AF PLEJEHJEMMET ELIM

VAMDRUP KOMMUNE LOKALPLAN 53 FOR ET OMRÅDE TIL OMBYGNING OG UDVIDELSE AF PLEJEHJEMMET ELIM VAMDRUP KOMMUNE LOKALPLAN 53 FOR ET OMRÅDE TIL OMBYGNING OG UDVIDELSE AF PLEJEHJEMMET ELIM Lokalplan 53 For et område til ombygning og udvidelse af plejehjemmet Elim Udarbejdet af Vamdrup kommune og Arkitekt

Læs mere

Wilhelminelyst GRENAA KOMMUNE FOR ET OMRÅDE TIL CAMPINGPLADS PÅ ANHOLT

Wilhelminelyst GRENAA KOMMUNE FOR ET OMRÅDE TIL CAMPINGPLADS PÅ ANHOLT Wilhelminelyst GRENAA KOMMUNE LOKALPLAN NR.72 FOR ET OMRÅDE TIL CAMPINGPLADS PÅ ANHOLT o GRENAA KOMMUNE LOKALPLAN NR. 72 Lokalplan for et område til campingplads på Anholt. l jss J E2 *S ' ' : ' -"^ 2J

Læs mere

Lokalplan nr. 1.42.B. Boligområde ved Føllegårdsvej i Skævinge

Lokalplan nr. 1.42.B. Boligområde ved Føllegårdsvej i Skævinge Lokalplan nr. 1.42.B Boligområde ved Føllegårdsvej i Skævinge 28.11.2001 Lokalplan - Skævinge side 1 Skævinge Kommune lokalplan nr. 1.42.B Boligområde Føllegardsvej matr.nr. 16-+ 16 Skævinge By, Skævinge

Læs mere

Gundsø byråd har d. 11.06.1997 vedtaget Lokalplan 1.38 endeligt.

Gundsø byråd har d. 11.06.1997 vedtaget Lokalplan 1.38 endeligt. LOKALPLAN NR. 1.38 l B2 Hotel Søfryd i Jyllinge. Gundsø byråd har d. 11.06.1997 vedtaget Lokalplan 1.38 endeligt. Lokalplanens baggrund og formål Baggrunden for at udarbejde denne lokalplan for området

Læs mere

Lokalplan nr. B 05.08.01 Børneinstitution i Neder Vindinge, Kastrup

Lokalplan nr. B 05.08.01 Børneinstitution i Neder Vindinge, Kastrup Lokalplan nr. B 05.08.01 Børneinstitution i Neder Vindinge, Kastrup Januar 2013 1 Om kommune- og lokalplaner Kommuneplanen er den overordnede plan, som indeholder overordnede målsætninger for kommunens

Læs mere

LOKALPLAN 134. For Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium, Hummeltoftevej 145 i Sorgenfri bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN 134. For Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium, Hummeltoftevej 145 i Sorgenfri bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune LOKALPLAN 134 For Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium, Hummeltoftevej 145 i Sorgenfri bydel Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse Baggrunden for lokalplanen................... 1 Lokalplanens indhold........................

Læs mere

KOMMUNE NR. 3014 ODDER LOKALPLAN FOR ET OMRADE TIL OFFENTLIGE FORMAL VED KYSTVEJEN I RUDE

KOMMUNE NR. 3014 ODDER LOKALPLAN FOR ET OMRADE TIL OFFENTLIGE FORMAL VED KYSTVEJEN I RUDE ODDER LOKALPLAN KOMMUNE NR. 3014 FOR ET OMRADE TIL OFFENTLIGE FORMAL VED KYSTVEJEN I RUDE Odder Kommune Lokalplan nr. 3014 Lokalplan for et område til offentlige formål ved Kystvejen i Rude. Udarbejdet

Læs mere

LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Regionkommuneplantillæg nr. 022

LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Regionkommuneplantillæg nr. 022 LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Regionkommuneplantillæg nr. 022 110 a 110 d 112 Restaurant-, hotel- og udstillingsformål oktober 2010 Lokalplanforslag 045 og forslag til regionkommuneplantillæg

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Beskrivelse af lokalplanområdet

Indholdsfortegnelse. Beskrivelse af lokalplanområdet Indholdsfortegnelse INDLEDNING Offentlig fremlæggelse og vedtagelse REDEGØRELSE Beskrivelse af lokalplanområdet HIDTIDIG PLANLÆGNING Regionplanlægningen Kommuneplanlægningen Byplanvedtægter og lokalplaner

Læs mere

LOKALPLAN 285 ALLERØD KOMMUNE BOLIGER VEST FOR TUNET OG HAVEBOVEJ. Indeholder forslag til tillæg til kommuneplanen

LOKALPLAN 285 ALLERØD KOMMUNE BOLIGER VEST FOR TUNET OG HAVEBOVEJ. Indeholder forslag til tillæg til kommuneplanen LOKALPLAN 285 BOLIGER VEST FOR TUNET OG HAVEBOVEJ Indeholder forslag til tillæg til kommuneplanen ALLERØD KOMMUNE FORVALTNINGEN 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD...2 Hvad er en lokalplan?...2 Hvorfor udarbejdes

Læs mere

I:\tf\Informatik\Jette\pdf-filer\net-3-9901.doc

I:\tf\Informatik\Jette\pdf-filer\net-3-9901.doc SØNDERBORG KOMMUNE SØNDERBORG KOMMUNE Forslag til LOKALPLAN NR. 3-9901 Boligområde ved Sønderskoven mellem Borgmester Andersens Vej og Hiort Lorenzens Vej BESKRIVELSE AF FORSLAGET I forbindelse med udarbejdelsen

Læs mere

LOKALPLAN NR. 91. For Dådyrvej nr. 12-70 SKIBBY KOMMUNE

LOKALPLAN NR. 91. For Dådyrvej nr. 12-70 SKIBBY KOMMUNE LOKALPLAN NR. 91 For Dådyrvej nr. 12-70 SKIBBY KOMMUNE Indholdsfortegnelse Redegørelse Lokalplanens indhold... 3 Lokalplanens forhold til den øvrige planlægning for området... 5 Bestemmelser 1 Lokalplanens

Læs mere

HOLSTEBRO KOMMUNE LOKALPLAN NR. 365 FOR EN UDVIDELSE AF HOLSTEBRO GOLFKLUBS BANER, RÅSTED INDHOLDSFORTEGNELSE

HOLSTEBRO KOMMUNE LOKALPLAN NR. 365 FOR EN UDVIDELSE AF HOLSTEBRO GOLFKLUBS BANER, RÅSTED INDHOLDSFORTEGNELSE HOLSTEBRO KOMMUNE LOKALPLAN NR. 365 FOR EN UDVIDELSE AF HOLSTEBRO GOLFKLUBS BANER, RÅSTED INDHOLDSFORTEGNELSE side Beskrivelse af hæftets indhold 2 Hvad er en lokalplan 2 Lokalplanens indhold 3 Lokalplanens

Læs mere

Lokalplan nr. 104 SUNDSØRE KOMMUNE. - Furcentret. December 2003

Lokalplan nr. 104 SUNDSØRE KOMMUNE. - Furcentret. December 2003 Lokalplan nr. 104 - Furcentret December 2003 SUNDSØRE KOMMUNE Lokalplan nr. 104 - Furcentret. Indhold Lokalplanens baggrund...side 3 Lokalplanområdet...side 3 Lokalplanens indhold...side 4 Lokalplanens

Læs mere

Lokalplan nr. 70 og kommuneplantillæg nr. 4. for en campingplads og ferielejligheder i Gedser

Lokalplan nr. 70 og kommuneplantillæg nr. 4. for en campingplads og ferielejligheder i Gedser Lokalplan nr. 70 og kommuneplantillæg nr. 4 for en campingplads og ferielejligheder i Gedser 1 Gedser Indledning... 3 Beskrivelse af lokalplanområdet... 3 Baggrunden for lokalplanens tilvejebringelse...

Læs mere

Lokalplan 01-58. for et område til offentlige formål - Idræts- og Naturefterskole

Lokalplan 01-58. for et område til offentlige formål - Idræts- og Naturefterskole Lokalplan 01-58 for et område til offentlige formål - Idræts- og Nurefterskole 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: REDEGØRELSE... 3 LOKALPLANOMRÅDETS BELIGGENHED... 3 FORMÅL MED LOKALPLANEN... 3 EKSISTERENDE FORHOLD...

Læs mere

LOKALPLAN NR. 10-0201 BOLIGBEBYGGELSE PÅ DYBBØL LANGBRO SØNDERBORG KOMMUNE

LOKALPLAN NR. 10-0201 BOLIGBEBYGGELSE PÅ DYBBØL LANGBRO SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR. 10-0201 BOLIGBEBYGGELSE PÅ DYBBØL LANGBRO SØNDERBORG KOMMUNE Plan- og Teknikforvaltningen Rådhuset 6400 Sønderborg Tlf. 74 12 64 00 Fax 74 12 64 02 E-mail raadhus@sonderborg.dk 1 SØNDERBORG

Læs mere

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter LOKALPLAN 108 Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1997 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

LOKALPLAN SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR. 1-0303 FOR PASSAGEN RÅDHUSTORVET - BJERGGADE

LOKALPLAN SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR. 1-0303 FOR PASSAGEN RÅDHUSTORVET - BJERGGADE LOKALPLAN SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR. 1-0303 FOR PASSAGEN RÅDHUSTORVET - BJERGGADE PLAN OG TEKNIK RÅDHUSET 6400 SØNDERBORG TLF 74126430 FAX 74126432 E-MAIL raadhus@sonderborg.dk I NDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

LOKALPLAN 3-41 Hotel Niels Juel

LOKALPLAN 3-41 Hotel Niels Juel LOKALPLAN 3-41 Hotel Niels Juel KØGE KOMMUNE 2002 KØGE KOMMUNE, LOKALPLAN 3-41, Hotel Niels Juel INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE REDEGØRELSE Lokalplanens baggrund, formål og indhold........... 3 Lokalplanens

Læs mere

Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 1993-2004

Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 1993-2004 Indhold Lokalplan nr. 1. 4-3 for et boligområde ved Bredekildevej Indledning Lokalplanens forhold til anden planlægning Lokalplanens retsvirkninger Lokalplanens bestemmelser 1 Lokalplanens formål 2 Lokalplanens

Læs mere

LOKALPLAN NR. 103 FOR ET ERHVERVS- OMRÅDE VED LADELUNDVEJ

LOKALPLAN NR. 103 FOR ET ERHVERVS- OMRÅDE VED LADELUNDVEJ LOKALPLAN NR. 103 FOR ET ERHVERVS- OMRÅDE VED LADELUNDVEJ Redegørelse Lokalplanen og den overordnede planlægning Lokalplanområdet er beliggende i landzone. Området er i kommuneplanen udlagt som en del

Læs mere

LOKALPLAN 07-015 BOLIGOMRÅDE, TH. SAUERS VEJ AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING

LOKALPLAN 07-015 BOLIGOMRÅDE, TH. SAUERS VEJ AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING LOKALPLAN 07-015 BOLIGOMRÅDE, TH. SAUERS VEJ AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS AFDELING NOV 1985 INDHOLDSFORTEGNELSE ------------------------------ Redegørelse Lokalplanens Lokalplanens baggrund og område indhold

Læs mere

TØLLØSE KOMMUNE LOKALPLAN 1.34. Område øst for Søndermarken. August 2002. κ κ. κ κ. κ κ. κ κ

TØLLØSE KOMMUNE LOKALPLAN 1.34. Område øst for Søndermarken. August 2002. κ κ. κ κ. κ κ. κ κ TØLLØSE KOMMUNE LOKALPLAN 1.34 Område øst for Søndermarken August 2002 Lokal D lån. 1.34 For et boligområde øst for S ø rider marken.i Tølløse LOKALPLAN 1.34 FOR ET BOLIGOMRÅDE OST FOR SONDERMARKEN l TOLLOSE

Læs mere

LOKALPLAN NR. BE 51.13.01

LOKALPLAN NR. BE 51.13.01 LOKALPLAN NR. BE 51.13.01 BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE VED ØRBÆK TRÆLAST, NYBORGVEJ, ØRBÆK ØRBÆK KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING 2003 1 Lokalplan nr. BE.51.13.01 Ændring af anvendelse af en del af matr.

Læs mere

FAABORG KOMMUNE Lokalplan 2.95

FAABORG KOMMUNE Lokalplan 2.95 FAABORG KOMMUNE Lokalplan 2.95 Erhvervsområde i Kaleko oktober 2002 Indholdsfortegnelse Offentlighedsperiode 1 Lokalplanens baggrund 2 Bestemmelser 3 Lokalplan 2.95 3 1 Lokalplanens formål 3 2 Område og

Læs mere

HILLERØD KOMMUNE. LOKALPLAN NR. 11a ET OMRÅDE VED GODTHÅBSVEJ

HILLERØD KOMMUNE. LOKALPLAN NR. 11a ET OMRÅDE VED GODTHÅBSVEJ HILLERØD KOMMUNE LOKALPLAN NR. 11a ET OMRÅDE VED GODTHÅBSVEJ I henhold til kommuneplanloven (lov nr. 287 af 26. juni 1975) fastsættes herved følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område. 1. Lokalplanens

Læs mere

Lokalplan nr. 85. for et landsstævnestadion. Torneværksvej. Porcelænsvej. 42t. 24a

Lokalplan nr. 85. for et landsstævnestadion. Torneværksvej. Porcelænsvej. 42t. 24a Porcelænsvej Lokalplan nr. 85 for et landsstævnestadion Torneværksvej 42t 24a Rønne Kommune juli 1999 1 INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE Lokalplanens baggrund...2 Lokalplanens indhold...2 Lokalplanens

Læs mere

LOKALPLAN 112. For Jægersborgvej 11-15 i Lyngby bydel (tidligere Lungehospital) Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN 112. For Jægersborgvej 11-15 i Lyngby bydel (tidligere Lungehospital) Lyngby-Taarbæk Kommune LOKALPLAN 112 For Jægersborgvej 11-15 i Lyngby bydel (tidligere Lungehospital) Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse Baggrunden for lokalplanen................... 1 Lokalplanens indhold.......................

Læs mere

LOKALPLAN NR. 4.09 LANDBRUGSEJENDOMMEN BIRKUMGÅRD, GJØL

LOKALPLAN NR. 4.09 LANDBRUGSEJENDOMMEN BIRKUMGÅRD, GJØL LOKALPLAN NR. 4.09 LANDBRUGSEJENDOMMEN BIRKUMGÅRD, AABYBRO KOMMUNE 1 INDHOLDSFORTEGNELSE LOKALPLANREDEGØRELSE... 3 INDLEDNING / BESKRIVELSE... 3 BAGGRUND OG FORMÅL... 4 TILLADELSER I ØVRIGT... 5 SAMMENHÆNG

Læs mere

LOKALPLAN RIR 25. FOR ET SOFlMERHUSQMRADE VED LENDRUP STRAND

LOKALPLAN RIR 25. FOR ET SOFlMERHUSQMRADE VED LENDRUP STRAND LOKALPLAN RIR 25 FOR ET SOFlMERHUSQMRADE VED LENDRUP STRAND LOKALPLAN NR. 25 for et sommerhusområde ved Lendrup strand. I henhold til kommuneplanloven (lov nr. 287 af 26. juni 1975) fastsættes herved følgende

Læs mere

Lokalplan nr. 34. for feriecentret / den alternative ferieboligbebyggelse "Digeparken"

Lokalplan nr. 34. for feriecentret / den alternative ferieboligbebyggelse Digeparken Lokalplan nr. 34 for feriecentret / den alternative ferieboligbebyggelse "Digeparken" Indledning...3 Lokalplan nr. 34....3 Baggrunden for udarbejdelse af lokalplanen...3 Lokalplanens indhold...3 Anvendelse...3

Læs mere

I N D HOLD SF0 R TEGN ELSE

I N D HOLD SF0 R TEGN ELSE I N D HOLD SF0 R TEGN ELSE Side REDEGØRELSE Lokalpianens område Lokalpianens formål Lokalpianens indhold Forholdet til Øvrig planlægning m.m Lokalpianforslagets retsvirkninger Lokalpianens retsvirkninger

Læs mere

LOKALPLAN 124. For Gyvelholm, Furesøvej 61 i Virum bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN 124. For Gyvelholm, Furesøvej 61 i Virum bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune LOKALPLAN 124 For Gyvelholm, Furesøvej 61 i Virum bydel Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse Baggrunden for lokalplanen.................... 1 Lokalplanens indhold........................ 2 Lokalplanens

Læs mere

Hadsten Kommune Lokalplan nr.

Hadsten Kommune Lokalplan nr. Hadsten Kommune Lokalplan nr. 134 For et område til erhvervsformål ved Højvangsvej i Hadbjerg August 2001 Hadsten Kommune Vesselbjergvej 18 8370 Hadsten Tlf.: 8761 4000 Fax: 8761 4040 E-mail: hadstenkommune@hadsten.dk

Læs mere

Ørhage. Lokalplan 2.17 Klitmøller/ Nordsø Camping HANSTHOLM KOMMUNE, BÅDSGÅRDSVEJ 2, 7730 HANSTHOLM

Ørhage. Lokalplan 2.17 Klitmøller/ Nordsø Camping HANSTHOLM KOMMUNE, BÅDSGÅRDSVEJ 2, 7730 HANSTHOLM Ørhage Lokalplan 2.17 Klitmøller/ Nordsø Camping HANSTHOLM KOMMUNE, BÅDSGÅRDSVEJ 2, 7730 HANSTHOLM Indhold Redegørelse for lokalplanen Baggrund for lokalplanen Lx)kalplanområdet Lokalplanens indhold Lokalplanens

Læs mere

Stevns kommune. Lokalplan nr. 36. Ple jeboliger. Klippinge

Stevns kommune. Lokalplan nr. 36. Ple jeboliger. Klippinge Stevns kommune Lokalplan nr. 36 O 1- a 3- Ple jeboliger i Klippinge STEVNS KOMMUNE LOKALPLANNR. 36 Lokalplan for en bebyggelse af plejeboliger i Klippinge. INDHOLDSFORTEGNELSE. Lokalplanens område og formbl

Læs mere

LOKALPLAN NR. 52 NYT BOLIGOMRÅDE REGSTRUPVEJ AVNSLEV VED

LOKALPLAN NR. 52 NYT BOLIGOMRÅDE REGSTRUPVEJ AVNSLEV VED LOKALPLAN NR. 52 NYT BOLIGOMRÅDE REGSTRUPVEJ I AVNSLEV VED NYBORG KOMMUNE Teknisk forvaltning 1987 I NDHOLDS FORTEGNELSE Indledning Lokaiplanens indhold 2 Forholdet til anden planlægning 3 Lokalplanens

Læs mere

INDLEDNING Lokalplanen omfatter et blandet landbrugs- og boligområde i kommunens sydøstlige del, beliggende umiddelbart op til Sønderskov.

INDLEDNING Lokalplanen omfatter et blandet landbrugs- og boligområde i kommunens sydøstlige del, beliggende umiddelbart op til Sønderskov. INDLEDNING Lokalplanen omfatter et blandet landbrugs- og boligområde i kommunens sydøstlige del, beliggende umiddelbart op til Sønderskov. Det naturskønne område som bl. a. indeholder flere mindre søer,

Læs mere

o o o og, Q ~ Q.. ~.~ l:j.;r T ruelsdal " ~ "' Ugertøse Lokalplan 4.3 for et område i Ugerløse

o o o og, Q ~ Q.. ~.~ l:j.;r T ruelsdal  ~ ' Ugertøse Lokalplan 4.3 for et område i Ugerløse HVIDEBÆK KOMMUNE o o o og, Q ~,,, /, V' km ~ Q.. ~.~ l:j.;r T ruelsdal " ~ "' \" Ugertøse " Lokalplan 4.3 for et område i Ugerløse Indholdsfortegnelse Redegørelse Planens forhold til anden planlægning:

Læs mere

I:\tf\Informatik\Jette\pdf-filer\net-10-9705.doc

I:\tf\Informatik\Jette\pdf-filer\net-10-9705.doc SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR. 10-9705 for et boligområde ved Dybbølsten BESKRIVELSE AF FORSLAGET En privat andelsboligforening har søgt om opførelse af andelsboliger på en grund ved Dybbølsten på hjørnet

Læs mere

Planen omfatter en fremtidig udbygning med 80 boliger opført som tæt/lav bebyggelse opdelt i mindst 8 enklaver med adgang til de fælles friarealer.

Planen omfatter en fremtidig udbygning med 80 boliger opført som tæt/lav bebyggelse opdelt i mindst 8 enklaver med adgang til de fælles friarealer. Lokalplan nr. 14.2. For et boligområde i Uvelse (Lystrupgård) REDEGØRELSE Lokalplanens formål: Det er lokalplanens formål i overensstemmelse med kommuneplanen at fastlægge retningslinier for en bebyggelsesog

Læs mere

LOKALPLAN NR. B 51.30.01

LOKALPLAN NR. B 51.30.01 LOKALPLAN NR. B 51.30.01 FOR DØGNINSTITUTION PÅ FRØRUPVEJ 34A ØRBÆK KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING 2002 2 Indholdsfortegnelse Lokalplan nr. B 51.30.01 Lokalplanens redegørelse. Side Lokalplanens baggrund

Læs mere

Lokalplan 029-707. Forslag. Plejeboliger på Violskrænten i Grenaa. med Kommuneplantillæg 31 (til Kommuneplan 1998-2010 for Grenaa Kommune)

Lokalplan 029-707. Forslag. Plejeboliger på Violskrænten i Grenaa. med Kommuneplantillæg 31 (til Kommuneplan 1998-2010 for Grenaa Kommune) TEKNIK OG MILJØ Forslag Lokalplan 029-707 Plejeboliger på Violskrænten i Grenaa med Kommuneplantillæg 31 (til Kommuneplan 1998-2010 for Grenaa Kommune) Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 87 59

Læs mere

LOKALPLAN NR. 256 A FOR ET BOLIGOM- RÅDE VED GL. AMTSVEJ. INDLEDNING

LOKALPLAN NR. 256 A FOR ET BOLIGOM- RÅDE VED GL. AMTSVEJ. INDLEDNING INDLEDNING Gl. Amtsvej er et ældre, blandet område, som med sine mange forskelligartede huse, fremstår som en karakterfyldt villavej. Indenfor området ligger to ubebyggede grunde, matr. nre. 1 dg og 1dh,

Læs mere

LOKALPLAN NR. 225. For et område ved Rylevænget i Alsønderup. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning

LOKALPLAN NR. 225. For et område ved Rylevænget i Alsønderup. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning LOKALPLAN NR. 225 For et område ved Rylevænget i Alsønderup Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning Grundlaget for lokalplanen Indledning Hillerød Byråd har i henhold til planlægningslovens bestemmelser

Læs mere

OTTERUP KOMMUNE. LOKALPLAN S2b 02. Sommerhusområde ved Hasmark Strand

OTTERUP KOMMUNE. LOKALPLAN S2b 02. Sommerhusområde ved Hasmark Strand OTTERUP KOMMUNE LOKALPLAN S2b 02 Sommerhusområde ved Hasmark Strand Januar 2005 INDHOLDSFORTEGNELSE LOKALPLANENS BAGGRUND... 2 HVORFOR LOKALPLAN?... 2 HVAD ER EN LOKALPLAN?... 2 FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING...

Læs mere

Om kommune- og lokalplaner

Om kommune- og lokalplaner Om kommune- og lokalplaner Kommuneplanen er den overordnede plan, som omfatter hele kommunen. Den fastlægger i grove træk, hvor der skal være boliger, erhverv, butikscentre, grønne områder osv. Kommuneplan

Læs mere

LOKALPLAN NR. 138 STØVRING KOMMUNE GRANGÅRDSVEJ I I OFFENTLIGT OMRÅDE - STØVRING HOBROVEJ 88, 9530 STØVRING, TLF. 99 86 86 86 STEMPELMÆRKE.

LOKALPLAN NR. 138 STØVRING KOMMUNE GRANGÅRDSVEJ I I OFFENTLIGT OMRÅDE - STØVRING HOBROVEJ 88, 9530 STØVRING, TLF. 99 86 86 86 STEMPELMÆRKE. LOKALPLAN NR. 138 OFFENTLIGT OMRÅDE - STØVRING GRANGÅRDSVEJ I I STEMPELMÆRKE Anmelder : STØVRING KOMMUNE HOBROVEJ 88, 9530 STØVRING, TLF. 99 86 86 86 INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse: Indledning Forhold

Læs mere

plan, byg og miljø Lokalplan nr. 75 For et område til offentlige formål i Høng by (Skole, Kollegiebyggeri m. v.)

plan, byg og miljø Lokalplan nr. 75 For et område til offentlige formål i Høng by (Skole, Kollegiebyggeri m. v.) plan, byg og miljø Lokalplan nr. 75 For et område til offentlige formål i Høng by (Skole, Kollegiebyggeri m. v.) HVAD ER EN LOKALPLAN? I en lokalplan kan kommunalbestyrelsen fastlægge bindende bestemmelser

Læs mere

LOKALPLAN 1.36. Torsbo - plejehjem og ældreboliger

LOKALPLAN 1.36. Torsbo - plejehjem og ældreboliger LOKALPLAN 1.36 Torsbo - plejehjem og ældreboliger Ishøj Kommune 2001 BAGGRUND FOR LOKALPLAN 1.36 Torsbo Plejehjem blev opført i 1957-58 som et af de første større, offentlige byggerier i Ishøj Kommune.

Læs mere

AABYBRO KOMMUNE LOKALPLAN N R. 5.03 WT/.AV

AABYBRO KOMMUNE LOKALPLAN N R. 5.03 WT/.AV AABYBRO KOMMUNE LOKALPLAN N R. 5.03 WT/.AV Aabybro kommune Lokalplan nr. 5.03 Område til tæt-lav boligbebyggelse ved Kj6bmandstoften i Birkelse by. Indledning... side 3 Lokalplanens sammenhæng med anden

Læs mere

Kort nr. 1 Lokalplanområdets afgrænsning (matrikelkort)... side 9 Kort nr. 2 Arealanvendelsesplan... side 11

Kort nr. 1 Lokalplanområdets afgrænsning (matrikelkort)... side 9 Kort nr. 2 Arealanvendelsesplan... side 11 SKJERN KOMMUNE LOKALPLAN NR.88 55Lokalplan nr. 88 for området til behandling af tegl, beton og asfalt ved ejendommen Mejlbyvej 5, Stauning. Udarbejdet i januar 2000 af Skjern Kommune, Teknisk Forvaltning.

Læs mere

DRAGØR KOMMUNE LOKALPLAN 51. for et område ved Wiedergarden.

DRAGØR KOMMUNE LOKALPLAN 51. for et område ved Wiedergarden. DRAGØR KOMMUNE LOKALPLAN 51 for et område ved Wiedergarden. INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning side 3 Lokalplanens redegørelse side 4 Lokalplanområdet Lokalplanens indhold Forholdet til anden planlægning Lokalplanens

Læs mere

Lokalplan 68. Ved Ahornvej

Lokalplan 68. Ved Ahornvej Lokalplan 68 Ved Ahornvej INDLEDNING Lokalplan nr. b$ omfatter et areal på ca. 4000 m2 på nordsiden af Ahornvej. Det afgrænses mod syd af Ahornvej, mod vest af en parcelhusgrund (matr.nr. 1ax), mod nord

Læs mere

LOKALPLAN' NR. 034 FOR ET OMRÅDE TIL OFFENTLIGT FORMÅL (KIRKE OG KIRKEGÅRD) I HØJVANGEN LOKALPLANOMRÅDE

LOKALPLAN' NR. 034 FOR ET OMRÅDE TIL OFFENTLIGT FORMÅL (KIRKE OG KIRKEGÅRD) I HØJVANGEN LOKALPLANOMRÅDE LOKALPLAN' NR. 034 FOR ET OMRÅDE TL OFFENTLGT FORMÅL (KRKE OG KRKEGÅRD) HØJVANGEN LOKALPLANOMRÅDE SKANDERBORG KOMMUNE 1985 NDHOLDSFORTEGNELSE SDE REDEGØRELSE Beskrivelse af lokalplanens indhold Lokalplanens

Læs mere

1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. '

1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. ' LOKALPLAN 1.35 1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. ' Lokalplanens baggrund og formål. Gundsø byråd har vedtaget denne lokalplan for ejendommen Sværdagergård i det gamle Jyllinge for at give

Læs mere

LOKALPLAN NR. Boligområdet Bellisvænget i Vindinge. 9;~7 NYBORG KOMMUNE Teknisk forvaltning 1992

LOKALPLAN NR. Boligområdet Bellisvænget i Vindinge. 9;~7 NYBORG KOMMUNE Teknisk forvaltning 1992 LOKALPLAN NR. 77 Boligområdet Bellisvænget i Vindinge 9;~7 NYBORG KOMMUNE Teknisk forvaltning 1992 INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalpianens redegørelse Lokalpianens indhold Forholdet til anden planlægning Lokalpianens

Læs mere

Udarbejdet af Teknik og Udvikling Dato: August 2000 Kontaktperson: Hanne Majgaard Nielsen Tlf. 87 58 59 19 Fax. nr. 87 58 59 88

Udarbejdet af Teknik og Udvikling Dato: August 2000 Kontaktperson: Hanne Majgaard Nielsen Tlf. 87 58 59 19 Fax. nr. 87 58 59 88 Udarbejdet af Teknik og Udvikling Dato: August 2000 Kontaktperson: Hanne Majgaard Nielsen Tlf. 87 58 59 19 Fax. nr. 87 58 59 88 GRENAA KOMMUNE LOKALPLANNR. 147 Læsevejledning Lokalplanen er opdelt i en

Læs mere

LOKALPLAN NR. 41. Fanø Kommune. Lokalplan for et område til yderlig stormflodssikring af Sønderho by

LOKALPLAN NR. 41. Fanø Kommune. Lokalplan for et område til yderlig stormflodssikring af Sønderho by LOKALPLAN NR. 41 Fanø Kommune Lokalplan for et område til yderlig stormflodssikring af Sønderho by Oktober 1989 2 Lokalplan 41 Fanø Kommune LOKALPLAN FOR ET OMRÅDE TIL YDERLIG STORMFLODSSIKRING AF SØNDERHO

Læs mere

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Baggrunden for arbejdet med lokalplanen er at vi ønsker at kunne fastholde kvarterets helhedsindtryk. Dette fremgår også af vores servitut, men grundet de beslutninger

Læs mere

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter LOKALPLAN 82 P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1993 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

Lokalplan nr. 3.07. Område til boligformål ved. Kløvermarken i Klovborg

Lokalplan nr. 3.07. Område til boligformål ved. Kløvermarken i Klovborg Lokalplan nr. 3.07 Område til boligformål ved Kløvermarken i Klovborg Nørre-Snede Kommune Lokalplan nr. 3.07 for et område til boligformål i Klovborg Indholdsfortegnelse Side Lokalplanområdets beliggenhed...4

Læs mere

L0KKEN - VRÅ KOMMUNE FORSLAG TIL LOKALPLAN NR. 3.1.1.1. FOR ET OMRÅDE TIL TÆT-LAV BOLIGBEBYGGELSE I HUNDELEV

L0KKEN - VRÅ KOMMUNE FORSLAG TIL LOKALPLAN NR. 3.1.1.1. FOR ET OMRÅDE TIL TÆT-LAV BOLIGBEBYGGELSE I HUNDELEV L0KKEN - VRÅ KOMMUNE FORSLAG TIL LOKALPLAN NR. 3.1.1.1. FOR ET OMRÅDE TIL TÆT-LAV BOLIGBEBYGGELSE I HUNDELEV 1 LOKKEN-VRÅ KOMMUNE LOKALPLAN NR. 3.1.1.1. Forslag til lokalplan for et område til tæt-lav

Læs mere

" J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård. Vinderup Kommune. Lokalplan nr. 53. Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej

 J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård. Vinderup Kommune. Lokalplan nr. 53. Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej / " J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård Vinderup Kommune Lokalplan nr. 53 Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej BESKRIVELSE LOKALPLANENS BAGGRUND Denne lokalplan gælder for området mellem Grønningen

Læs mere

ØRB 4 K KOMMUNE LOKALPLAN NR. 8.5 FRØRUP

ØRB 4 K KOMMUNE LOKALPLAN NR. 8.5 FRØRUP ØRB 4 K KOMMUNE LOKALPLAN NR. 8.5 FRØRUP INDHOLDET AF LOKALPLANFORSLAGET Kommunalbestyrelsen ønsker gennem nærværende lokalpian at fastlægge retningslinier for udvidelse af eksisterende håndværkerområde

Læs mere

LOKALPLAN 136. For idrætsanlægget ved Kaplevej i Sorgenfri bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN 136. For idrætsanlægget ved Kaplevej i Sorgenfri bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune LOKALPLAN 136 For idrætsanlægget ved Kaplevej i Sorgenfri bydel Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse Baggrunden for lokalplanen.................... 1 Lokalplanens indhold........................

Læs mere

Stevns kommune. Lokalplan nr. 37. RØdvig. Ple jeboliger

Stevns kommune. Lokalplan nr. 37. RØdvig. Ple jeboliger Stevns kommune Lokalplan nr. 37 Ple jeboliger i RØdvig 1 STEVNS KOMMUNE LOKALPLAN NR. 37 # Lokalplan for en bebyggelse af pleje- og andre boliger i RØdvig. INDHOLDSFORTEGNELSE. Lokalplanens område og formål

Læs mere

ASSENS KOMMUNE LANGBYGÅRDSVEJ KAJ NIELSENS VEJ. Lokalplan nr. O.75. For et boligområde ved Teglværksvej i Glamsbjerg.

ASSENS KOMMUNE LANGBYGÅRDSVEJ KAJ NIELSENS VEJ. Lokalplan nr. O.75. For et boligområde ved Teglværksvej i Glamsbjerg. ASSENS KOMMUNE FREDENSVEJ GRØNNEVEJ VANDVÆRKSVEJ LANGBYGÅRDSVEJ KAJ NIELSENS VEJ Lokalplan nr. O.75 For et boligområde ved Teglværksvej i Glamsbjerg. 1 Lokalplan nr. 0.75 For et boligområde ved teglværksvej,

Læs mere

Lokalplan 10-86 Boliger på Holbækvej 119

Lokalplan 10-86 Boliger på Holbækvej 119 Lokalplan 10-86 Boliger på Holbækvej 119 TORNVED KOMMUNE Maj 2006 Hvad er en lokalplan? En lokalplan er et dokument, der for et geografisk afgrænset område fastlægger, hvordan der må bygges eller anlægges.

Læs mere

Lokalplan nr. 7.25 Område til sommerhuse v. Skovsgårdsvej/ Sydvestvej

Lokalplan nr. 7.25 Område til sommerhuse v. Skovsgårdsvej/ Sydvestvej Lokalplan nr. 7.25 Område til sommerhuse v. Skovsgårdsvej/ Sydvestvej SKOVSGÅRSVEJ BRENELSIG Fremlagt fra den 10.11.2004 til den 05.01.2005 Endelig vedtaget den 02.02.2005 Hals Kommune :: 7.25 http://www.halskom.dk/dk/planer_visioner/find_planen/lokalplaner/725.htm?mode=...

Læs mere

VORDINGBORG KOMMUNE. Plejecenter Solvang, Ore LOKALPLAN NR. B - 15.2. Pris kr. 20,-

VORDINGBORG KOMMUNE. Plejecenter Solvang, Ore LOKALPLAN NR. B - 15.2. Pris kr. 20,- VORDINGBORG KOMMUNE BOR N CHS VEJ E T OLE G O N R Æ E V V E S U N D V E J N Y V E J T JØ R N E J LOKALPLAN NR. B - 15.2 Plejecenter Solvang, Ore Vordingborg april 2002 Pris kr. 20,- Om kommune- og lokalplaner

Læs mere

EBELTOFT KOMMUNE Lokalplan nr. 248

EBELTOFT KOMMUNE Lokalplan nr. 248 03.09.2003 EBELTOFT KOMMUNE Lokalplan nr. 248 Bøgebjerg - et område til boligbebyggelse i Ebeltoft 1 Hvad er en lokalplan? En lokalplan har hjemmel i Lov om Planlægning. Loven skal sikre, at en sammenfattende

Læs mere

NR. 052 FOR ET OMRÅDE TIL BOLIGFORMÅL M.V. VED BANEGARDSVEJ - RYVEJ

NR. 052 FOR ET OMRÅDE TIL BOLIGFORMÅL M.V. VED BANEGARDSVEJ - RYVEJ NR. 052 FOR ET OMRÅDE TIL BOLIGFORMÅL M.V. VED BANEGARDSVEJ - RYVEJ SKANDERBORG KOMMUNE 1987 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE REDEGØRELSE Lokalplanområdet Lokalplanens baggrund l l Beskrivelse af lokalplanens

Læs mere

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter LOKALPLAN 81 Pileparken ll Mørkhøj kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1992 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der gennemføres

Læs mere

SAMSØ KOMMUNE LOKALPLAN NR. 31 FOR ET OMRÅDE VED NYLANDSVEJ I BALLEN

SAMSØ KOMMUNE LOKALPLAN NR. 31 FOR ET OMRÅDE VED NYLANDSVEJ I BALLEN SAMSØ KOMMUNE LOKALPLAN NR. 31 FOR ET OMRÅDE VED NYLANDSVEJ I BALLEN REDEGØRELSE Redegørelse Lokalplanens forhold til anden planlægning Lokalplanens retsvirkning LOKALPLANTEKSTEN 1. Lokalplanens formål

Læs mere

LOKALPLAN NR. 069. for den eksisterende sommerhusbebyggelse ved Mossø - Mossøbrå

LOKALPLAN NR. 069. for den eksisterende sommerhusbebyggelse ved Mossø - Mossøbrå LOKALPLAN NR. 069 for den eksisterende sommerhusbebyggelse ved Mossø - Mossøbrå Skanderborg Kommune 2000 INDHOLDSFORTEGNELSE LOKALPLAN NR. 069 REDEGØRELSE Lokalplanområdet... l Lokalplanens baggrund og

Læs mere

LOKALPLAN 3-05 Omsorgscenter Møllebo

LOKALPLAN 3-05 Omsorgscenter Møllebo LOKALPLAN 3-05 Omsorgscenter Møllebo KØGE KOMMUNE 1978 KØGE KOMMUNE, LOKALPLAN 3-05 OMSORGSCENTER MØLLEBO REDEGØRELSE LOKALPLANENS FORHOLD TIL ØVRIG PLANLÆGNING FOR OMRÅDET Områdets be liggenhed Dispositionsplanen

Læs mere

HVALSØ KOMMUNE LOKALPLAN NR. 77

HVALSØ KOMMUNE LOKALPLAN NR. 77 HVALSØ KOMMUNE LOKALPLAN NR. 77 MAJ 2001 BOLIGOMRÅDE PÅ TOLSKOVVEJ, KR. HVALSØ INDHOLDSFORTEGNELSE: Redegørelse for lokalplanen side Baggrund for lokalplanforslaget 2 Hvad er en lokalplan? 2 Lokalplanens

Læs mere

LOKALPLAN NR. 62 FOR ET SOMMERHUSOMRÅDE I HOUVIG HOLMSLAND KOMMUNE

LOKALPLAN NR. 62 FOR ET SOMMERHUSOMRÅDE I HOUVIG HOLMSLAND KOMMUNE LOKALPLAN NR. 62 FOR ET SOMMERHUSOMRÅDE I HOUVIG HOLMSLAND KOMMUNE Hvad er en lokalplan En lokalplan er en plan for et mindre område i kommunen. Meningen med at udarbejde en lokalplan er: 1. at sikre kvalitet

Læs mere

Lokalplan nr. 77. for et sommerhusområde ved Brøndalstien. Hundested Kommmune

Lokalplan nr. 77. for et sommerhusområde ved Brøndalstien. Hundested Kommmune Lokalplan nr. 77 for et sommerhusområde ved Brøndalstien Hundested Kommmune Redegørelse, side 4 Indledning Lokalplanlægning Området for lokalplanen Forhold til anden planlægning Regionplanlægning Servitutter

Læs mere

LOKALPLAN NR. 062 Tillæg 006 til kommuneplan 2009

LOKALPLAN NR. 062 Tillæg 006 til kommuneplan 2009 LOKALPLAN NR. 062 Tillæg 006 til kommuneplan 2009 For et område på den sydlige del af Hasle Havn April 2012 Lokalplanforslag 062 og kommuneplantillæg 006 blev endelig vedtaget af kommunalbestyrelsen den

Læs mere

LOKALPLAN. nr.37 RINGE KOMMUNE. område til BOLI GFORMAL ve.d SVINGET RINGE

LOKALPLAN. nr.37 RINGE KOMMUNE. område til BOLI GFORMAL ve.d SVINGET RINGE LOKALPLAN nr.37 område til BOLI GFORMAL ve.d SVINGET RINGE RINGE KOMMUNE RINGE KOMMUNE.. LOKALPLAN NR. 37 INDHOLDSFORTEGNELSE Lokaiplanens redegørel ser Beskrivelse af lokalpianens indhold Bilag A Lokalpianens

Læs mere

VORDINGBORG KOMMUNE. Ungdomsboliger ved Kildemarksvej LOKALPLAN NR. B-22.1. 20,00 kr.

VORDINGBORG KOMMUNE. Ungdomsboliger ved Kildemarksvej LOKALPLAN NR. B-22.1. 20,00 kr. VORDINGBORG KOMMUNE N LOKALPLAN NR. B-22.1 Ungdomsboliger ved Kildemarksvej November 2004 20,00 kr. Om kommune- og lokalplaner Kommuneplanen er den overordnede plan, som omfatter hele kommunen. Den fastlægger

Læs mere