LOKALPLAN NR Gl. Skovlunde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LOKALPLAN NR. 104. Gl. Skovlunde"

Transkript

1 LOKALPLAN NR. 104 Gl. Skovlunde Ballerup Kommunalbestyrelse marts 2007

2 Indhold Lokalplanens baggrund s. 1 Forholdet til anden planlægning s. 2 Sektorplanlægning s. 4 Lokalplanens indhold s. 4 Vejledning til bevaring s. 5 Bygningsstilarter s. 6 Lokalplanens bestemmelser s. 11 Retsvirkninger s. 22 Bilag A: Byggestile - Ældre Byggestile s. 25 Bilag B: Byggestile - Moderne Danske Byggestile s. 26 Bilag 1: Områdeafgrænsning, adgangsforhold m.v. kortbilag 1:2.000 Bilag 2: Bevaring m.v. kortbilag 1:2.000 HVAD ER EN LOKALPLAN? En lokalplan fastlægger detaljerede og bindende bestemmelser om den fremtidige anvendelse af det areal og de bygninger, som lokalplanen omfatter. Bestemmelserne kan dreje sig om bebyggelsens art, anvendelse, omfang og udformning, friarealernes anvendelse, fælles anlæg, beplantning, vej- og sti-forhold o.s.v. Lokalplaner skal være i overensstemmelse med rammerne i Kommuneplanen. Hvis dette ikke er tilfældet, skal der laves et tillæg til Kommuneplanen. Der skal altid udarbejdes en lokalplan, inden der gennemføres større byggerier, større anlægsarbejder eller større udstykninger, samt hvis der i øvrigt skal ske ændringer i det bestående miljø af betydning for borgerne. Der skal også udarbejdes en ny lokalplan i de tilfælde, hvor Kommunalbestyrelsen ønsker at tillade væsentlige afvigelser fra bestemmelser i en byplanvedtægt eller lokalplan. Kommunalbestyrelsen kan også beslutte, at der skal udarbejdes en lokalplan i tilfælde, hvor man ønsker at rydde op i den eksisterende planlægning, f.eks. for at samle eller revidere gamle bestemmelser fra gældende byplanvedtægter og servitutter. Lokalplanernes lovgivning er Planloven, lovbekendtgørelse nr. 883 af 18. august 2004.

3 1 Lokalplan nr. 104 for Gl. Skovlunde Lokalplanens baggrund Lokalplanområdets beliggenhed Lokalplanområdet afgrænses af Ballerup Boulevard, Fløjholmen, Gl. Skovlundevej, Kausbjerglund, Kildestrædet og Gl. Skovlundevej. Lokalplanens baggrund Gl. Skolvunde er et af Ballerup Kommunes værdifulde gamle kulturmiljøer, hvorfor der igennem en længere årrække har været ønsker om en lokalplan for landsbyen, der kan bidrage til at sikre landsbyens bevaringsværdier. Lokalplanforslaget er blevet til i et samarbejde mellem Skolvunde Lokalråd, Gl. Skovlunde Landsbylaug, museet Kroppedal og Kommunen. Et samarbejde, der forventes at fortsætte, når lokalplanen senere skal administreres. Lokalplanens formål Gl. Skovlunde omfatter mange århundreders tradition og historie. Der er tale om et vigtigt kulturmiljø i Ballerup Kommune, der ellers for størstedelen er præget af nyere bebyggelser uden den dybe historiske forankring. Gl. Skovlunde er et af de steder, hvor en del af kommunens ældre historie stadig er synlig. Det er derfor først og fremmest lokalplanens formål at sikre bevarelsen af Gl. Skovlundes særlige landsbykarakter. Ved Gl. Skovlundes særlige landsbykarakter forstås bl.a. følgende: - at grundstørrelserne varierer fra de helt små parceller til mange mellemstore parceller i en organisk struktur med irregulære grundformer og snørklede gadeforløb, - at bebyggelsen aldersmæssigt spænder over mere end 200 år med en del bebyggelser tilbage fra tallet, over flere bebyggelser fra begyndelsen af 1900tallet til enfamiliehuse fra 1950 til idag, - at bygningsformerne og byggestilen varierer meget; fra en 4-længet gård over forskellige former

4 2 for landsbyhuse til traditionelle parcelhuse, der mere eller mindre er tilpasset landsbystilen, - at bybilledet domineres af flere store og markante træer, samt nogle fyldige beplantnings-træk, der forstærker den rumlige bymæssige oplevelse. Dernæst er det formålet, at den eksisterende bebyggelsesstruktur bevares. Der udpeges bevaringsværdige bygninger, idet om- og tilbygninger af områdets bygninger skal ske i respekt for deres oprindelige stilart og kvalitet. Endelig skal området omkring gadekæret bevares. Ændringer ift. lokalplanforslaget Forslag til Lokalplan nr. 104 var fremlagt til offentlig høring i perioden fra den 12. september til den 18. december 2006, og der blev afholdt borgermøde i Skovlunde Medborgerhus den 5. december Ved indsigelsesfristens udløb var der indkommet 12 indsigelser, ændringsforslag og bemærkninger til forslaget. Efter Kommunalbestyrelsens behandling af de indkomne indsigelser mv. besluttede man at vedtage lokalplanforslaget endeligt med en række ændringer. Hastighedsdæmpende foranstaltninger ( 5) skal tilpasses landsbymiljøet. Desuden udgår forbud mod parkering af campingvogne. Tekniske anlæg ( 6) kan ikke placeres i bevaringsværdige beplantningsstrukturer og skal så vidt muligt afskærmes. Formuleringer om nedrivning af bebyggelse ( 7 og 8) er ændret til ændringer af bebyggelse. Byggelinien mod gadekæret lægges 2½ m fra skel. Farvevalget for bygninger uden stilart og for småbygninger er ændret til de farver, der er almindelige for den nordsjællandske byggestil. På havehuse mm. tillades røde tegl. Kommunalbestyrelsen kan fravige bestemmelserne for småhuse på A/B Skovlundegård. Endvidere tillades baldakiner og markiser på bygninger, der ikke er bevaringsværdige. På ubebyggede arealer ( 9) sættes max. højde til 1,8 m for alle hække. Grundet støjskærmen mod Ballerup Boulevarde vurderes en hæk på ejendommen Ved Kæret 5 mod Ballerup Boulevard ikke at være en bevaringsværdig struktur. Kommunalbestyrelsen kan fravige bestemmelsen for hegn på A/B Skovlundegård. Grænsen for, hvornår Kommunalbestyrelsen skal godkende terrænreguleringer, er ændret til 50 cm. Endvidere kan Kommunalbestyrelsen tillade andre naturmaterialer. Endelig aflyses Byplanvedtægt nr. 17 for så vidt angår de ejendomme, der er omfattet af lokalplanen. Forholdet til anden planlægning Regionplan HUR har den 25. oktober 2005 vedtaget Regionplan Lokalplanområdet er beliggende i det stationsnære område omkring Skovlunde Station, hvor boligrummeligheden skal søges øget. Da landsbykarakteren samtidig søges bevaret og styrket, gives der kun i begrænset omfang mulighed for at øge boligantallet. Da området har status som boligområde, må der ifølge regionplanen kun placeres dagligvarebutikker med et maksimalt bruttoetageareal på m 2. Lokalplanen tillader ikke detailhandelsbutikker. Skovlunde er beliggende i et område med drikkevandsinteresser, hvor særligt grundvandstruende virksomheder ikke kan etableres, og grundvandstruende virksomheder kun kan etableres på skærpede vilkår. Lokalplanforslagets anvendelsesbestemmelser forhindrer miljøbelastende virksomhed i lokalplanområdet. Kommuneplan Ballerup Kommunalbestyrelse vedtog den 27. september 1999 Kommuneplan Forslag til Lokalplan nr. 104 er omfattet af Kommuneplanens rammebestemmelser for følgende enkeltområde: 5.B6 - Blandet boligområde i Gl. Skovlunde 5.F3 - Fritidsområde i Gl. Skovlunde

5 3 Planforhold Kommuneplanens rammebestemmelser Gældende lokalplaner og byplanvedtægter

6 4 Lokalplanen er i overensstemmelse med Kommuneplanens rammer. Lokalplaner og deklarationer Området er i dag omfattet af Partiel Byplanvedtægt nr. 17, samt Lokalplan nr. 002 og 027. Ved den endelige vedtagelse af Lokalplan nr. 104 aflyses Partiel Byplanvedtægt nr. 17 og Lokalplan nr. 002 for ejendomme i lokalplanområdet, mens Lokalplan nr. 027 aflyses i sin helhed. Desuden aflyses deklaration af 18. september 1973 om anvendelse af matr. nr. 6a, Skovlunde. Sektorplanlægning Ifølge Kommunens varmeforsyningsplan er området udlagt til forsyning med naturgas. Trafik Lokalplanen fastholder den nuværende vejstruktur og skaber mulighed for, at vejprofiler og belægningstyper kan ændres, så områdets landsbypræg styrkes. Som en udløber af lokalplanens offentlighedsperiode har Kommunen igangsat arbejdet med en helhedsplan for parkering og trafik i Gl. Skovlunde. Stiforhold og skoleveje Stierne i parkområdet ved gadekæret og Gl. Skovlundevej er en del af kommunens stisystem. Der er forbindelse mod nord til cykelstierne på Ballerup Boulevard, mod vest til Ballerup Idrætsby og mod syd mod Harrestrup. Mod øst i Skovlunde Center Syd er der forbindelse mod nord under Ballerup Boulevard til Skovlunde Center Nord og Skovlunde Station og mod syd til regional sti nr. 28 og Rosenlundskolen. Lokalplanens indhold Lokalplanen fastlægger rammerne for Gl. Skovlunde mht. at fastholde og styrke bydelens landsbykarakter. Anvendelse Lokalplanens område kan anvedes til boligformål og offentlige formål. Der kan i tilknytnng til den enkelte bolig indpasses en sådan virksomhed, der almindeligvis udføres i beboelsesområder uden gene for de omkringboende og landsbymiljøet. Der kan endvidere indrettes lokaler til foreningsaktiviteter, kulturhus, udstillingsformål ol. Der kan ikke indpasses detailhandel eller etableres grundvandstruende virksomhed. Landsbyens overordnede struktur Den overordnede skel-, vej- og stistruktur fastholdes. Der kan dog udstykkes grunde på mindst 700 m 2. Ved tæt-lav bebyggelse på ejendomme på m 2 og derover kan boliger udstykkes med en mindstegrundstørrelse, der svarer til det bebyggede areal efter en samlet plan. Endelig kan der foretages mindre justeringer. Bebyggelse Lokalplanområdets bebyggelsesprocent er 25 for den enkelte ejendom. Bebyggelse kan opføres i 1-1½ etage. På A/B Skovlundegaards ejendom (den tidligere Skovlundegård og Lillevangsgård) er den dog 35 i op til 2 etager. Ved tæt-lav bebyggelse på ejendomme på m 2 kan der tillades en bebyggelsesprocent på 30 på den enkelte ejendom. I dag varierer bebyggelseprocenten fra 15 til 53. For at bevare bygninger kan det derfor være nødvendigt at tillade en større procent. Derfor kan Kommunalbestyrelsen, hvor der er bevaringshensyn, tillade en større bebyggelseprocent. Bevaring af bebyggelse I forbindelse med forarbejdet til lokalplanen er Gl. Skovlundes bevaringsværdier kortlagt og registreret. På baggrund af registreringen er de bevaringsværdige bygninger udpeget.

7 5 De udpegede bygninger må ikke ændres med mindre Kommunalbestyrelsen giver særlig tilladelse hertil (jf. Planlovens 15, stk. 2, nr. 14). Ejeren kan derfor i særlige tilfælde, hvis tilladelse til nedrivning afslås, forlange ejendommen overtaget (jf. Planlovens 49). Der er desuden udpeget en række bevaringsværdige bygningsstrukturer. Det er hovedsagelig nuværende eller tidligere længer på Gl. Skolvundes gårde. Disse kan opbygges, men kun på en måde så selve bygningsstrukturen og arkitekturen bevares. Bygningsmæssige ændringer I lokalplanen fastlægges der retningslinier for al nybygning, tilbygning og ombygning af den eksisterende bebyggelse. I erkendelse af den meget blandede bygningsmasse i Gl. Skovlunde er hovedtanken med lokalplanbestemmelserne, at bygningsmæssige ændringer og tilføjelser skal udføres på en måde, der er i overensstemmelse med den enkelte bygnings byggestil. Der er i Gl. Skovlunde bygninger i 6 af de grundlæggende danske byggestile: - traditionel landsbybygning i nordsjællandsk byggestil, - historicistisme, - bedre byggeskik, - statslånshuset, - typehuset, samt - modernismen. Der er endvidere udpeget 4 bevaringsværdige gårdanlæg. Større terrænreguleringer kan kun udføres med Kommunalbestyrelsens tilladelse, og der er medtaget bestemmelser for hegning. Gadekæret Gadekæret friholdes for bebyggelse. Der kan tages tiltag, der sikrer vandmængden, vandkvaliteten samt dyre- og plantelivet i gadekæret. Allerede i dag ledes vand fra de omkringliggende ejendomme til kæret. Vejledning til bevaring Gl. Skovlunde Landsbylaug, Skovlunde Lokalråd, Kroppedal og Kommunen arbejder med en vejledning til bevaring i Gl. Skolvunde. Vejledningen vil dels være en vejledning i, hvordan Kommunen vil administrere lokalplanen og dels give eksempler og viden, som man kan anvende til at bevare Gl. Skovlunde. Desuden findes der ældre og nyere huse, der ikke falder ind under disse stilarter. Der er også medtaget bestemmelser, der regulerer udhuse, skure og andre småbygninger ud mod gaderummet samt om skiltning, der er med til at styre og begrænse skiltningen. Ubebyggede arealer og beplantning Lokalplanen sikrer bevaring af Gl. Skolvundes grønne struktur. Der er udpeget bevaringsværdige træer og beplantningsstrukturer på baggrund af en registrering. Bevaringsværdige træer er, ud over de udpegede, desuden træer med en stammediameter på mere end 25 cm. Dette er for at sikre, at ændringer i træer og beplantingen kan ske under hensyn til landsbykarakteren.

8 6 Bygningsstilarter De følgende sider indeholder beskrivelser af de 6 stilarter, der grundlæggende findes i Gl. Skovlunde. Gl. Skovlundes bygninger er blevet klassificeret efter stilarter. Nogle huse kan imidlertid ikke indpasses i denne gruppering. Alligevel kan de være så særegne, at de er blevet udpeget som bevaringsværdige. Rækkefølgen i stilarterne er dannet efter, hvornår stilarterne havde deres storhedsperiode: 1. Traditionel landsbybygning i nordsjællandsk byggestil 2. Den historicistiske bygning 3. Bedre Byggeskik 4. Statslånshuset 5. Typehuset 6. Den modernistiske bygning Den traditionelle landsbybygning i nordsjællandsk byggestil De traditionelle landbybygninger frem til midten af 1800-tallet er bondekulturens bygninger. Der findes gårde med op til fire længer og små enkeltstående huse. Det har en enkel byggestil med traditionelle og enkle elementer i en etage. Bygningerne er maksimalt 8 m brede, og længden er mindst 1½ gange bredden. De er opført i bindingsværk eller i røde tegl med en fast rytme, ofte med træbeklædte helgavle. De kan også være pudset eller sækkeskuret. I så fald fremstår ydervæggene i een af følgende farver: Hvid, sort eller jordfarverne okker, terre de Siena, umbra, engelsk rød og dodenkop eller disse sidstnævnte jordfarvers blanding med hvidt eller sort. Sokler fremstår sorte eller grå. Vinduer, døre og andre elementer er placeret centralt mellem bindingsværksstokkene og er tit ganske enkle i deres udformning. Vinduerne er småsprossede i hvidmalet træ. Den typiske gadedør er en enkelt eller dobbelt fyldningsdør, under tiden indrammet af en indfatning i træ. Andre døre er udført som revledøre. Karakteristisk er også sadeltaget med en hældning Foto: Ballerup Stadsarkiv Smedien ca Skovlundes ældste hus - Ejbyvej 14 fra 1777 Foto: Ballerup Stadsarkiv Kausbjerggård ca. 1910

9 7 på ca. 45 o i enten strå eller røde håndstrøgne tegl, ofte med vindskede og uden tagrende. I nordsjællandsk byggestil anvendes der ikke valm, og ved stråtag samledes rygningen typisk med kragetær. Den slanke skorsten sidder i kippen på tagrygningen. Er der flere skorstene, er de placeret symmetrisk på rygningen. Mange huse har opskalkede tage, så de fik et let og elegant svaj forneden og førtes ud over husets gesims. Mindre halvcirkelformede tagkviste kan være placeret i respekt for husets rytme langs tagskæget. Det er sparsomt med udsmykninger. Man kan finde gårdsnavnet, årstal eller bygherrens navn skåret i bindingsværket, og der kunne være forskellige former og udsmykning på skorstenen. Den historicistiske bygning Historicismen strækker sig fra ca til begyndelsen af 1900-tallet. Bygninger er bygget i en af eller en blanding af de klassiske stilarter som renæssance, gotik, barok og romantik. En type er det italienske landhus med en 2-etagers bygning med flad taghældning, et lille tårn med pyramidetag med samme taghældning og en 1-etages bygning med 45 0 sadeltag organiseret i en knopskydning. En anden er den enkle, murede 1½-etages villa med sadeltag tilført historiske referencer. Profilerede indramninger af vinduer og døre, gesimsbånd, udskåret træværk, facadeornamentik, karnapper, murværk med mønster og meget andet. Det historicistiske hus har et individuelt udtryk, hvor detaljer blev prioriteret frem for historisk korrekthed og mådehold. Facadeudsmykningen er vigtig. Den kan være i natursten, marmor og granit eller i billigere materialer som glaserede teglsten, facadestuk og betonafstøbninger. Husets ydre er ofte utraditionelt ift. forbilledet, mens konstruktioner og håndværk er det traditionelle. Facaden kan stå pudset, kalket eller behandlet med indfarvet mørtel, eller i blank murværk med glatte maskinsten med skrabefuge, tilbagetrukne fuger eller specielt formede fuger. Huset kan genoplives ved skånsomt at afrense teglstenene og genetablering af fugerne, mens vandskuring eller tyndpusning af facaden ikke kan anbefales. Traditionel landsbybygning - Kildebuen 1 Vinduerne er i træ og sprosseopdelt de kan have større rudefelter. Farverne er afstemt med facaden. Taget er beklædt med tegl eller naturskifer. Det giver et udtryk, der ikke kan opnås med andre tagmaterialer. Historicisme - Ejbyvej 3

10 8 Bedre Byggeskik Rødstensvillaen fra i 1½ etage med rødt tegltag, halvvalmede gavle og symmetriske vinduer er det kendeste bedre byggeskikshus. Proportionerne mellem facaden og taget, vinduernes placering og størrelse ift. facaden oma. samt detaljer som skorstene, kviste, gesimser og sålbænke, er vigtige. Materialerne er enkle og homogene. Facader og udsmykning i blank mur med røde teglsten eller glatpudset og kalket udsmykning er alene på taggesimser og hjørnekvadrer. Taget er udført med teglsten eller naturskifer. Det er væsentligt for husets udseende. Eternit, stål, strå, farvede cementsten, blanke eller halvblanke sten er fremmede for bedre byggeskik. Statslånshuset Statslånshuset fra 1938 til 1958 er et typisk etplans længehus på højst 110 m 2 i gule sten, med delvis træbeklædning, lav facadehøjde samt et 25 0 bølgeeternittag (evt. eternitskifer). Der er ofte kælder under hele huset. Detaljer som tagrender, sålbænke mv. har et enkelt og diskret udtryk. Farver kan være anvendt for at skabe kontrast mellem bygningsdelene. Der kan være mange udtryk med lån fra de andre stilarter. Vinduerne har store ruder eller er todelte, rammer i malet træ. Kun enkelte er oplukkelige, nogle har trækrude. Huset har tagrem, og døre og vinduer er udført som snedkerpartier. Døre er tit pladedøre med lakeret naturtræ. Tagdækningen er oftest eternitskifer eller bølgeplader, men kan også være tagpap. Bedre Byggeskik - Ved Kæret 2B Statslånshus - Gl. Skovlundevej 15

11 9 Typehuset Typehuset i 1-1½ etage fra begyndelsen af 1960erne er bygget med præfabrikerede elementer såsom indervægge af letbeton, fabrikslavede tagspær samt seriefremstillede vindues- og dørpartier. Huset har lav skalmuret facade, der over dørhøjde afsluttes af en bærende rem, hvorpå tagkonstruktionen hviler som et fast element, et sadeltag med hældning mellem 15 o og 45 o samt stort udhæng. Tagets lodrette gavle er beklædt med træ eller plade. Den rektangulære plan sikrer en enkel tagkonstruktion. I facaden er vinduerne til mindre rum ofte sat i bånd bestående af skiftevis vinduer og lette træpartier. Den lave horisontale facade og den hvilende tagkonstruktion giver typehuset et ensartet udtryk. Materiale- og farvemæssigt er der store variationer. Typehuset kan have specielle elementer som f.eks. valmet tag, indhak i bygningskroppen, vinkelstuer, pejseskorsten i facaden og skydedøre mod haven. Den modernistiske bygning Den modernistiske bygning fra efter 1945 fremstår som en klar, forenklet, moderne konstruktion med et system af søjler og dragere, der bærer det flade tag, åbne facader med glas og lukkede med vægskiver af tegl, træ, beton eller natursten. Huset kan fremstå som en kasse eller en samling af kasser, der forskyder sig ind i hinanden som dele i en kubistisk helhed, eller bygningen kan være en konstruktion af skiver f.eks. taget en vandret skive og vægge i glas og tegl lodrette skiver. Enkelthed og konstruktiv elegance er nøgleord. Bygningens regulære modulinddeling giver proportionerne rytmisk ro, detaljerne understreger helheden og overfladernes stoflighed levendegør udtrykket. Huset har en konstruktiv klarhed, og facadens elementer underordner sig helheden. Det flade tag med et stort udhæng fremstår som en præcis flade, de bærende dragere og søjler er synlige, de modulinddelte vinduesfacader er bundet til modulet, og dørene har plane overflader og fremtræder diskret. Husets farvesætning fremhæver undertiden konstruktionen, f.eks. sorte vinduesrammer mod hvide murflader. Modernistisk hus - Gl. Skovlundevej 60 Typehus - Gl. Skovlundevej 19 Modernisme - Gl. Skovlundevej 60

12 10

13 11 LOKALPLANENS BESTEMMELSER LOKALPLAN NR. 104 I henhold til Planloven (Lov nr. 883 af 18. august 2004) fastsættes følgende bestemmelser for det i 2 nævnte boligområde, Gl. Skovlunde, i Skovlunde Bydel. 1. LOKALPLANENS FORMÅL 1.1 Det er lokalplanens formål at fastholde og styrke Gl. Skovlundes landsbykarakter, således at den eksisterende bebyggelsesstruktur bevares, at bevaringsværdige bygninger udpeges, at områdets bygninger om- og tilbygges i respekt for husets oprindelige stilart og kvaliteter, at området foruden boliger også kan indeholde bebyggelse til offentlige formål og kollektive anlæg samt erhverv, der kan indpasses uden gener for omgivelserne, at den eksisterende beplantningsstruktur udvikles i overensstemmelse med områdets karakter af landsbymiljø, samt at gadekæret bevares. 2. OMRÅDE- OG ZONESTATUS 2.1. Lokalplanen afgrænses, som vist på kortbilag 1, og omfatter følgende matr.nr.e: aø, bb, 1 c, 2 a, 2 c, 2 d, 2 i, 2 aq, 2 bo, 2 bm, 2 bn, 3 g, 3 bæ, 3 cy, 6 a, 7 ex, 7 ez, 7 ey, 10 d, 10 fk, 10 fl, 10 ig, 11 a, 12 a, 12 d, 12 e, 12 f, 12 ee, 12 ef, 15 b, 20 b, 21 a, 22 a, 22 c, 22 f, 23 a, 24 a, 24 c, 25 a, 26 b, 27 a, 28 b, 28 e, 29 a, 29 b, 29 g, 29 q, 30 a, 30 b, 31 a, 31 b, 32 a, 32 b, 32 c, 32 d, 33, 34 a, 35, 37, 38, 39, 40 a, 40 b, 41 b, 42 a, 42 b, 43, 44 a, 45, 51, 61, samt del af r, alle Skovlunde by og sogn, samt alle parceller og ejerlejligheder, der efter den 1. april 2006 udstykkes fra nævnte ejendomme.

14 Lokalplanen opdeles i 3 planområder, A - C, som det fremgår af kort bilag Lokalplanens område har byzonestatus. 3. OMRÅDETS ANVENDELSE 3.1. Lokalplanens område må med nedennævnte undtagelser ( ) kun anvendes til boligformål og offentlige formål Planområde C fastholdes som gadekær Det er tilladt, at der i forbindelse med den enkelte bolig drives en sådan virksomhed, som almindeligvis udføres i beboelsesområder under forudsætning af: at ejeren af virksomheden bor på ejendommen, at virksomheden kan indpasses i landsbymiljøet uden at være i strid med bevaringsbestræbelserne, at virksomheden ikke ved støv, røg, lugt, støj, rystelser eller på anden måde er til gene for omgivelserne, at virksomheden ikke medfører behov for parkering, der ikke er plads til på pågældende ejendom, og at virksomheden ikke medfører udendørs oplagring. Herudover må ejendommene ikke benyttes til nogen form for erhvervsvirksomhed Kommunalbestyrelsen kan tillade, at der opføres eller indrettes bebyggelse til tekniske anlæg til betjening af lokalplanområdet Der kan opføres og indrettes lokaler til foreningsaktiviter, udstillingsformål, kultur- og medborgerhus samt cafe i forbindelse med de foranstående aktiviteter. Det er ikke tilladt at indrette lokaler til andre former for kultur- og forlystelsesaktiviteter, herunder internetcafeer og spillehaller Der må ikke opføres eller indrettes bebyggelse til detailhandel Der må ikke foregå grundvandstruende virksomhed.

15 Til den enkelte ejendom skal der reserveres tilstrækkeligt areal til en hensigtsmæssig placering af den for ejendommens aktiviteter fornødne affaldshåndtering, således at kildesortering muliggøres. 4. UDSTYKNING 4.1. Der kan udstykkes grunde med et areal på mindst 700 m 2. Ved etage- og tæt-lav bebyggelse af ejendomme med et grundareal på mindst m 2, som bebygges efter en samlet plan, jf. 7.1 og 7.8, kan der udstykkes til boliger i princippet med en mindstegrundstørrelse, der svarer til det bebyggede areal. Ejendomme må ikke sammenlægges. Herudover må der fortages mindre arealoverførsler i forbindelse med skelreguleringer. Note: Ved tæt-lav boliger forstås ifølge Kommuneplanen beboelsesbygninger i 1-2 etager, hver indeholdende en havebolig til helårsbeboelse, som er helt eller delvist sammenbygget med flere bygninger af tilsvarende art. En havebolig er en lav boligbebyggelse, hvor den enkelte bolig som hovedregel har adgang til have. 5. VEJE, STIER OG PARKERING 5.1. Langs Ballerup Boulevard gælder de til enhver tid af vejmyndigheden fastsatte byggelinier Udover eksisterende, lovlige adgange må der ikke etableres adgang til Ballerup Boulevard fra de tilstødende ejendomme Eksisterende veje og stier, jf. kortbilag 1, skal bevares med deres nuværende forløb, profil og belægningstype. Dog kan profil og belægningstype ændres, hvis landbypræget herved styrkes. Note: F.eks. kan der anvendes sten- eller grusbelægning i stedet for asfalt Der kan etableres hastighedsdæmpende foranstaltninger. Foranstaltningerne skal ved udformning, beplantning og materialevalg harmonere med omgivelserne og tilpasses landsbykarakteren.

16 Til supplering af parkeringsbehovet i lokalplanområdets nordlige del udlægges den på kortbilag 1 angivne plads mellem Gl. Skovlundevej og Ballerup Boulevard, hvor der skal sikres mulighed for etablering af parkeringsplads til handicappede Til supplering af parkeringsbehovet i den sydlige del af lokaplanområdet udlægges den på kortbilag 1 angivne plads ved Ejbyvej Til supplering af parkeringsbehovet kan der etableres længdeparkering på Ejbyvej Der skal udlægges, dvs. reserveres, areal til 1 parkeringsplads pr. bolig. Parkeringspladser kan indrettes på den enkelte ejendom eller som fælles parkeringsareal. Dog kan Kommunalbestyrelsen tillade at udlægget tilgodeses på parkeringspladser udenfor ejendommen, jf Kommunalbestyrelsen kan til enhver tid forlange udlagte parkeringsarealer anlagt Langtidsparkering af lastbiler og større varebiler med en egenvægt over kg samt lystbåde må ikke finde sted inden for lokalplanens område Vej- og stibelysningen skal følge en af Kommunalbestyrelsen godkendt lysplan under hensyntagen til landsbymiljøet. 6. TEKNISKE ANLÆG 6.1. Tekniske anlæg skal placeres og udformes efter Kommunalbestyrelsens nærmere godkendelse. Der kan opføres, indrettes eller placeres de transformerstationer, teknikskabe og lignende tekniske anlæg, som er nødvendige for at sikre kvarterets forsyning. Anlæg kan ikke placeres i bevaringsværdige beplantningsstrukturer, jf. 9.3, skal tilpasses og placeres under hensyntagen til landsbykarakteren.

17 15 Ledninger og antenner: 6.2. Ledninger til el- og teleforsyning, herunder til vejbelysning, telefon, fællesantenne mv. må ikke fremføres som luftledninger, men må alene udføres som jordkabler. 6.3 Der må ikke opstilles fritstående antennemaster og opsættes større antenneanlæg på bygninger udover almindelige radio- og fjernsynsantenner Parabolantenner skal placeres under hensyntagen til landsbykarakteren. På bevaringsværdige bygninger, jf. 8.2, kan parabolantenne ikke placeres på bygningen, men skal stilles på jord eller på et udhus eller lignende. Vedvarende Energi: 6.5. Solfangere og solcelleanlæg skal placeres ude af syne fra sti, vej og offentlige arealer. På bevaringsværdige bygninger, jf. 8.2, kan der ikke placeres solfangere eller solceller Der må ikke placeres vindmøller. Affaldsanlæg: 6.7. Affaldsanlæg skal så vidt muligt afskærmes, så det ikke er synligt fra sti, vej eller fællesarealer 7. BEBYGGELSENS OMFANG OG PLACERING 7.1. Bebyggelsesprocenten for de enkelte ejendomme må ikke overstige 25 i planområde A. Dog kan Kommunalbestyrelsen på ejendomme med et grundareal på mindst m 2, som bebygges efter en samlet plan, tillade en bebyggelsesprocent på 30 for det pågældende område under et, jf. 4.1 og 7.8. I forbindelse med genopførelse af en bygning kan Kommunalbestyrelsen fastholde en bebyggelsesprocent svarende til den oprindelige. Endelig kan Kommunalbestyrelsen tillade en større bebyggelsesprocent med henblik på at bevare eksisterende bygningsvolumen ved en bevaringsværdig bygning, jf. 8.2, eller ved genopførelse af en bevaringsværdig bygningsstruktur, jf. 8.3.

18 Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 35 i planområde B Der må ikke opføres bebyggelse i planområde C Bebyggelse må ikke opføres med mere end een etage med udnyttet kælder- og tagetage. Som etage medregnes kælder, hvor loftet er mere end 1,25 m over det omliggende terræn, samt tagetage med større trempelhøjde (skæring mellem ydermurs yderside og tagets overside) end 1 m regnet fra overside af gulv De bygninger i planområde B, der på kortbilag 1 er udpeget som bevaringsværdige bygningsstrukturer, jf. 8.7, må uanset 7.4 opføres i op til to etager uden udnyttelse af tagetagen Ved ændring af bevaringsværdige bygninger, jf. 8.2, bevaringsværdige bygningsstrukturer, jf. 8.3 eller dele heraf skal der opføres ny bebyggelse af lignende dimensioner som bebyggelsen før ændringen Ny bebyggelse skal opføres som længehuse i traditionel nordsjællandsk byggestil, hvis bredde ikke overstiger 8 m, og hvis længde er mindst 1½ gange husdybden. Bygningshøjden må højst være 8 m. Tagene skal have en hældning på 40 o - 50 o. Der kan tillades opført en vinkelbygning til ovennævnte længehus, når denne vender væk fra vej Ved etage- eller tæt-lav bebyggelse af ejendomme med et grundareal på mindst m 2 skal ny bebyggelse eller ombygning efter Kommunalbestyrelsens tilladelse ske efter en samlet plan for hver ejendom, jf. 4.1 og 7.1. Planen skal redegøre for bebyggelsens omfang og placering, adgangs- og parkeringsforhold, terrænregulering, beplantning, belægning og belysning, eventuelle småbygninger samt bebyggelsens arkitektur og skiltning, jf. 5.7, 8.6, og Udhuse, skure, carporte, drivhuse ol. skal placeres under hensyntagen til landsbymiljøet Der må ikke bebygges nærmere gadekæret end 2,5 m fra skel. Undtaget herfra er dog genopbygning af en bevaringsværdig bygningsstruktur, jf. 8.3.

19 I planområde B kan der, efter en af Kommunalbestyrelsen godkendt samlet plan, opføres udhuse eller skure i begrænset omfang samt afskærmning og overdækning af terrasser. 8. BEBYGGELSENS YDRE FREMTRÆDEN Bygningers stilart: 8.1. Om- og tilbygninger skal ske i respekt for bygningens byggestil. Note: På kortbilag A og B er bygninger klassificeret i følgende byggestile: Traditionel nordsjællandsk byggestil, historicistiske hus, bedre byggeskik, andre ældre huse, statslånshus, typehus og modernisme. Jf. endvidere lokalplanens redegørelse, hvor stilarternes karakteristika er beskrevet på s Retningslinier for bygningernes fremtræden vil findes i i den kommende vejledningen Bevaring i Gl. Skovlunde. Bevaringsværdig bebyggelse: 8.2. Bygninger, der på kortbilag 2 er udpeget som bevaringsværdige, må ikke uden Kommunalbestyrelsens forudgående tilladelse ændres for så vidt angår: - Etablering af nye af vinduer. - Udskiftning af vinduer, tage og døre. - Ændring af farver på vinduer, døre eller facade. - Etablering, ændring eller udskiftning af kviste eller ovenlysvinduer i bygninger. - Udvendig isolering af gavle. - Skiltning og opsætning af markiser. - Etablering af en sekundær bygning, der er fysisk sammenhængende med den bevaringsværdige bygning, eller - Anden ændring af facade og tag. Ved ændring skal bevaringsværdige bygninger erstattes af bebyggelse, der opføres i samme dimensioner og byggestil, som den bebyggelse, de erstatter. Bevaringsværdige bygningsstrukturer: 8.3. Bygninger, der på kortbilag 2 er udpeget som bevaringsværdige bygningsstrukturer, kan ændres, således at der fremstår en bygning med samme dimensioner og samme byggestil, som den oprindelige bygning. Ved bygninger, hvor der er angivet en byggestil på kortbilag 1 eller 2, skal denne følges. Note: De bevaringsværdige strukturer består dels af de gamle gårdes længer eller bygninger, der erstatter disse, og dels af huse, der ikke er oprindelige.

20 18 Tilbageføring til oprindeligt udtryk: 8.4. Uanset andre bestemmelser kan bygninger føres tilbage til deres oprindelige udseende på opførelsestidspunktet. Note: Bygherrer skal dokumentere, hvordan bygningen oprindeligt har set ud. Dokumentation anses for at være originale bygningstegninger, eller fotos, der er taget omkring bygningens opførelsestidspunkt. Bestemmelsen betyder, at et hus kan føres tilbage til sin oprindelige form uden at overholde alle bestemmelser til den pågældende stilart. Det giver mulighed for at tilbageføre bygninger, der oprindeligt ikke har været helt stilrene i forhold til den stilart, huset er klassificeret i, jf. kortbilag A og B. Hvis der ikke kan fremskaffes fuld dokumentation for bygningens udseende, træder stilartens bestemmelse i kraft for at udfylde de huller, dokumentationen efterlader. Idet bestemmelsen supplerer , er der ikke tale om en dispensation fra lokalplanen. Bygninger uden stilart: 8.5. For bygninger, der ikke er klassificeret med en bestemt stilart, jf. kortbilag A og B, gælder følgende: - Facader skal fremstå som blank mur, pudset eller vandskuret med bemaling i jordfarver. - Delpartier (mindre end 1/3 af facaden) kan udføres i andre materialer. Udhuse, skure, carporte, drivhuse, udestuer og andre småbygninger: 8.6. For havehuse, garager, lysthuse, udhuse og skure, der kan ses fra vej, sti eller offentlige arealer, gælder følgende: - De opføres murede eller i høvlede stolper, der fremstår ubehandlede eller malede i sort eller jordfarverne okker, terre di Siena, umbra, engelsk rød og dodenkop eller disse sidstnævnte jordfarvers blanding med hvid eller sort. Der må alene være glas i vinduer. - Tage må opføres med en hældning på op til 50 o. For tage med hældning må der alene anvendes røde tegl eller tagpap. - De må højst være 3,8 m høje. For carporte gælder følgende: - De opføres i høvlede stolper, der fremstår ubehandlede eller malede i sort eller jordfarverne okker, terre di Siena, umbra, engelsk rød og dodenkop eller disse sidstnævnte jordfarvers blanding med hvid eller sort. - Tage må opføres med en hældning på op til 30 o. For tage med hældning må der alene anvendes tagpap. - De må højst være 3,0 m høje. - De må højst være lukkede på to sider. For drivhuse gælder følgende: - De kan opføres i metal, træ og glas. - Tage må opføres med en hældning på op til 50 o. - De må højst være 3,8 m høje.

21 19 Materialer: Udhuse, skure, garager, carporte, drivhuse, udestuer og lignende, der sammenbygges med hovedbygninger, kan dog ved materialevalg, arkitektur og stilart tilpasses hovedbygningen, jf. kortblag A og B. Dog skal ovenstående højdekrav overholdes. Uanset ovenstående må der ikke sammenbygges udestuer og drivhuse med bevaringsværdige bygninger, jf Kommunalbestyrelsen kan dog i planområde B ved en godkendt samlet plan, jf. 7.10, fravige ovenstående Tage skal være belagte med materialer, der ikke må være glaserede, engoberede eller have anden blank overflade. Ved bygninger, der er klassificeret i en stilart, jf. 8.1, skal der anvendes materialer, der passer til stilarten. Skilte: 8.8. Skiltning og reklamering må kun finde sted efter Kommunalbestyrelsens nærmere godkendelse og efter følgende retningslinier: - Skiltning må kun finde sted i tilknytning til boligen, virksomheden eller institutionen. Kommerciel reklamering må ikke finde sted. - Skilte skal tilpasses bygningens arkitektur, farver og øvrige skiltning. De må ikke skjule gesimser eller andre karakteristiske bygningsdele eller udsmykninger. Vinduesflader skal friholdes fra skiltning. - Skilte må ikke være belyste, og der må ikke etableres lysskilte. - Facadeskiltning må ikke placeres over stueetagens højde og skal underordne sig bygningens fagdeling og facadeopdeling. Facadeskilte må højst være 50 cm høje. Navne- og bolignummerskilte kan opsættes ved hovedindgangen. - Udhængskiltes (vinkelrette facadeskilte) højde og bredde må maksimalt være 50 cm x 50 cm, og må maksimalt være 80 cm fra facaden incl. ophæng. - Fritstående skilte, bortset fra vejskilte, må ikke opsættes. Vejskilte må kun opsættes af vejmyndigheden. - Henvisningsskilte må ikke opsættes. - Bannere må ikke opsættes. - Alle andre former for bannere, skiltning, reklamering og lignende end de ovenfor tilladte, må ikke opsættes. Note: Kommunen vil gerne i dialog med grundejerne, inden skilte udformes. Kommunen opfordrer til, at man kontakter Plan & Byg, Byg, hvis man har ønsker om opsætning af firmaskilte.

22 20 Baldakiner og markiser: 8.9. Baldakiner og markiser skal afpasses bygningens arkitektur. Baldakiner og markiser må ikke opsættes på bevaringsværdige bygninger, jf UBEBYGGEDE AREALER 9.1. Ubebyggede arealer skal ved beplantning, befæstelse eller lignende gives et ordentligt udseende. Udendørs oplagring må ikke finde sted. Dog kan nedenstående oplag finde stede, når oplaget ikke er til ulempe eller virker skæmmende: - Lovlig kompostering af eget have- og husholdningsaffald, - Stabling af brænde til eget forbrug, samt - Henstilling af materialer og redskaber til almindelig drift og vedligeholdelse af den enkelte ejendom. Bevaringsværdige træer og beplantning: 9.2. Træer og beplantning, der på kortbilag 2 er udpeget som bevaringsværdige, må ikke fældes uden Kommunalbestyrelsens tilladelse. Træer, der har en stammediameter på mere end 25 cm målt 1 m over terræn, er bevaringsværdige, uanset at de ikke er optaget på kortbilag 4. Træerne må ikke fældes uden Kommunalbestyrelsens tilladelse. Note: Syge eller døde træer kan normalt fjernes, mod at der plantes et nyt træ (f.eks. lind, eg og ask, jf. 9.3), der på sigt bliver et markant træ, som kan erstatte det fjernede træ. Der skal foretages en konkret vurdering på grundlag af en ansøgning om dispensation fra 9.2, inden der tages stilling til, om et værdifuldt træ kan fjernes. Bevaringsværdige beplantningsstrukturer: 9.3. Beplantninger, der på kortbilag 2 er udpeget som bevaringsværdige beplantningsstrukturer, kan ændres, således at der med tiden kan fremstå en beplantning med samme dimension og udstrækning som før ændringen. Note: De bevaringsværdige beplantningsstrukturer består bl.a. af randbeplantninger og skelbeplantninger. På kortbilag 2 er der desuden markeret de eksisterende frugthaver. Ny beplantning: 9.4. Ny beplantning, herunder retablering af bevaringsværdige beplantningsstrukturer, jf. 9.3, inden for lokalplanens område skal sammensættes af de for egnen og området karakteristiske træer og buske og tilpasses den bevaringsværdige beplantning, som angivet på kortbilag 2.

23 21 Hegn: 9.5. Nye hegn mod vej, sti og fællesarealer må kun etableres som levende hegn i form af fritvoksende eller klippet hæk eller som traditionelle åbne tremmestakitter. Mod vej, sti og offentlige arealer skal levende hegn og hæk placeres 30 cm bag skel. Tæt hegning i form af plankeværker må ikke finde sted. Hække må højst være 1,8 m. Der må placeres trådhegn i en maksimal højde på 1,0 m skjult bag levende hegn. Tremmestakitter må have en højde på maksimalt 1,2 m. Kommunalbestyrelsen kan dog i planområde B ved en godkendt samlet plan, jf. 7.10, fravige ovenstående krav. Note: Levende hegn bør være af stedtypiske arter som avnbøg, navr, mirabel og tjørn. Terrænreguleriger: 9.6. Terrænreguleringer større end +/- 50 cm må kun ske efter Kommunalbestyrelsens godkendelse. Hvis det er nødvendigt at etablere støttemur, skal der anvendes natursten. Kommunalbestyrelsen kan dog tillade andre naturmaterialer. Gårdspladser: 9.7. De på kortbilag 2 udpegede bevaringsværdige gårdspladser skal bevares Indretning og beplantning af parkeringsarealet mellem Gl. Skovlundevej og Ballerup Boulevard skal ske med henblik på afskærmning af arealet i forhold til nabobebyggelserne og mod Ballerup Boulevard og under hensyntagen til stiforbindelsen til Ballerup Boulevard Kommunalbestyrelsen kan etablere foranstaltninger, der sikrer vandmængden, vandkvaliteten samt dyre- og plantelivet i gadekæret. 10. FORUDSÆTNINGER FOR IBRUGTAGEN AF NY BEBYGGELSE Før Kommunalbestyrelsen kan give tilladelse til ombygning eller nedrivning af bevaringsværdige bygninger eller bygningsstrukturer, jf. 8.2 og 8.3, skal der foreligge en samlet plan. Planen skal redegøre for den kommende bebyggelses udformning, placering, bygningsvolumen, arkitektur og byggestil, ejendommens be-

24 22 byggelsesprocent efter genopførelsen, adgangs- og parkeringsforhold, terrænregulering, beplantning, belægning og belysning, eventuelle småbygninger samt skiltning, jf. 5.7, 7.1, 7.6, 8.6, 8.8 og Ny bebyggelse skal i henhold til Ballerup Kommunes varmeplan tilsluttes naturgasnettet Uanset bestemmelsen i 10.2 kan Kommunalbestyrelsen, efter ansøgning herom, meddele tilladelse til anvendelse af alternative energiformer til supplering eller dækning af energiforbruget, jf. 6.5 og OPHÆVELSE AF LOKALPLANER OG DEKLARATION Byplanvedtægt nr. 17 for et område i Skovlunde mellem Harrestrupvej og Ejbyvej vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 10. december 1962, aflyses for så vidt angår de matr.nr.e, som er omfattet af nærværende lokalplan Lokalplan nr. 002 for et område mellem Ejbyvej og Bybjergvej vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 8. maj 1978, aflyses for så vidt angår de matr.nr.e, som er omfattet af nærværende lokalplan Lokalplan nr. 027 for et område mellem Ejbyvej og Gl. Hanevadsvej i Gl. Skovlunde vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 27. juni 1983, aflyses i sin helhed Deklaration af 18. september 1973 om forhold på matr. nr. 6 a, Skovlunde by og sogn aflyses i sin helhed. 12. RETSVIRKNINGER Når lokalplanen er endeligt vedtaget og offentliggjort, må ejendomme, der er omfattet af planen, ifølge Planlovens 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Planen medfører heller ikke i sig selv pligt til at udføre de anlæg, der er indeholdt i planen.

25 Ifølge Planlovens 19 kan Kommunalbestyrelsen meddele dispensation fra lokalplanens bestemmelser, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Videregående afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved en ny lokalplan Såfremt forhold ikke er reguleret i lokalplanen, gælder de almindelige bebyggelsesregulerende bestemmelser i Byggeloven. I henhold til 27 i Planloven vedtages foranstående lokalplan endeligt. Ballerup Kommunalbestyrelse, den 26. marts sign. Ove E. Dalsgaard / sign. Lone Schock

26 24

27 25 Kortbilag A: Byggestile - Ældre Byggestile Traditionel Nordsjællandsk Byggestil: Ejbyvej nr. 2, 4, 6, 10, 12A, 12B, 14, 26 Fløjholmen nr. 2 Gl. Skovlundevej nr. 5, 8 (hovedhus), 9, 13, Kausbjerglund nr. 20 Kildebuen nr. 1, 11 Historicistikse Huse: Ejbyvej nr. 3, 13, 24 Gl. Skovlundevej nr. 10 (hovedhus), 11B, 13, 17, 30 Ved Kæret nr. 2B, 10 Bedre Byggeskik: Ved Kæret nr. 2B, 3 Andre Ældre Huse Ejbyvej nr. 2 (Smedie), 5, 15, 16, 24 Gl. Skovlundevej nr. 8 (længer), 9, 11A(Mejeri), 11B, 23, 23A, 54 Kildebuen nr. 3, 13 Skolevej nr. 4 Ved Kæret nr. 6, 10

28 26 Kortbilag B: Byggestile - Moderne Danske Byggestile Statslånshuse: Gl. Skovlundevej nr. 15 Kildebuen nr. 5 Typehuse Gl. Skovlundevej nr. 19, 21 25, 27, 32 Tangevej nr. 1 Ved Kæret nr. 2A, 12 Modernistiske Huse Ejbyvej nr. 18 Gl. Skovlundevej nr. 58, 60, 64

29

30

31

32 Lokalplan nr. 104 blev endeligt vedtaget af Ballerup Kommunalbestyrelse den 26. marts Vedtagelsen blev offentligt bekendtgjort den xx. april Planen kan købes på Rådhuset i Plan & Byg, for kr. 25,-.

FORSLAG TIL LOKALPLAN NR. 104

FORSLAG TIL LOKALPLAN NR. 104 Forslag til lokalplan nr. 104 blev vedtaget til offentliggørelse af Ballerup Kommunalbestyrelse den 28. august 2006. Vedtagelsen blev offentligt bekendtgjort i Ballerup Bladet den 12. september 2006. Planforslaget

Læs mere

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby VALLØ KOMMUNE Lokalplan nr. 4-11 for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 9. september 2004. INDHOLD Redegørelse 3 Indledning 3 Lokalplanområdet

Læs mere

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem Stevns kommune Lokalplan nr, 46, I I J Magleby Alderdomshjem STEVNS KOMMUNE LOKALPLAN NFt. 46. Lokalplan for ejendommen Magleby Alderdomshjem. INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens baggrund Lokalplanens område

Læs mere

LOKALPLAN NR. 051 for et boligområde ved Skovvej og Skotteparken i Ballerup (vedtaget april 1989)

LOKALPLAN NR. 051 for et boligområde ved Skovvej og Skotteparken i Ballerup (vedtaget april 1989) LOKALPLAN NR. 051 for et boligområde ved Skovvej og Skotteparken i Ballerup (vedtaget april 1989) FORORD BAGGRUND FOR LOKALPLANEN På baggrund af ønsker fra grundejerforeningen "Klanparken" om mulighed

Læs mere

1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. '

1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. ' LOKALPLAN 1.35 1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. ' Lokalplanens baggrund og formål. Gundsø byråd har vedtaget denne lokalplan for ejendommen Sværdagergård i det gamle Jyllinge for at give

Læs mere

Lokalplan 10-86 Boliger på Holbækvej 119

Lokalplan 10-86 Boliger på Holbækvej 119 Lokalplan 10-86 Boliger på Holbækvej 119 TORNVED KOMMUNE Maj 2006 Hvad er en lokalplan? En lokalplan er et dokument, der for et geografisk afgrænset område fastlægger, hvordan der må bygges eller anlægges.

Læs mere

LOKALPLAN NR. 182. For et område ved Petersborgvej. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning

LOKALPLAN NR. 182. For et område ved Petersborgvej. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning LOKALPLAN NR. 182 For et område ved Petersborgvej Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning GRUNDLAGET FOR LOKALPLANEN Hillerød kommune har i henhold til kommuneplanlovens bestemmelser ladet udarbejde lokalplan

Læs mere

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING 2 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Forandringer skal følge planen Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommene i følge Planlovens 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt

Læs mere

Gundsø byråd har d. 11.06.1997 vedtaget Lokalplan 1.38 endeligt.

Gundsø byråd har d. 11.06.1997 vedtaget Lokalplan 1.38 endeligt. LOKALPLAN NR. 1.38 l B2 Hotel Søfryd i Jyllinge. Gundsø byråd har d. 11.06.1997 vedtaget Lokalplan 1.38 endeligt. Lokalplanens baggrund og formål Baggrunden for at udarbejde denne lokalplan for området

Læs mere

LOKALPLAN NR. 225. For et område ved Rylevænget i Alsønderup. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning

LOKALPLAN NR. 225. For et område ved Rylevænget i Alsønderup. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning LOKALPLAN NR. 225 For et område ved Rylevænget i Alsønderup Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning Grundlaget for lokalplanen Indledning Hillerød Byråd har i henhold til planlægningslovens bestemmelser

Læs mere

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter LOKALPLAN 108 Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1997 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

Lokalplan nr. 129 for et areal i Stenhusstræde, Østerhøj

Lokalplan nr. 129 for et areal i Stenhusstræde, Østerhøj Lokalplan nr. 129 for et areal i Stenhusstræde, Østerhøj I henhold til Planloven (Lovbekendtgørelse nr. 937 af 24. september 2009) fastsættes følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område i Stenhusstræde,

Læs mere

Lokalplan nr. 1.42.B. Boligområde ved Føllegårdsvej i Skævinge

Lokalplan nr. 1.42.B. Boligområde ved Føllegårdsvej i Skævinge Lokalplan nr. 1.42.B Boligområde ved Føllegårdsvej i Skævinge 28.11.2001 Lokalplan - Skævinge side 1 Skævinge Kommune lokalplan nr. 1.42.B Boligområde Føllegardsvej matr.nr. 16-+ 16 Skævinge By, Skævinge

Læs mere

I N D HOLD SF0 R TEGN ELSE

I N D HOLD SF0 R TEGN ELSE I N D HOLD SF0 R TEGN ELSE Side REDEGØRELSE Lokalpianens område Lokalpianens formål Lokalpianens indhold Forholdet til Øvrig planlægning m.m Lokalpianforslagets retsvirkninger Lokalpianens retsvirkninger

Læs mere

LOKAL PLAN 09-013 AUGUST 1988

LOKAL PLAN 09-013 AUGUST 1988 I LOKAL PLAN 09-013 AUGUST 1988 I REDEGØRELSE Lokalplanens baggrund og område Baggrund Nærværende lokalplan er udarbejdet på baggrund af Boligselskabet Limfjorden s aktuelle planer om at opføre ca. 50

Læs mere

I:\tf\Informatik\Jette\pdf-filer\net-3-9901.doc

I:\tf\Informatik\Jette\pdf-filer\net-3-9901.doc SØNDERBORG KOMMUNE SØNDERBORG KOMMUNE Forslag til LOKALPLAN NR. 3-9901 Boligområde ved Sønderskoven mellem Borgmester Andersens Vej og Hiort Lorenzens Vej BESKRIVELSE AF FORSLAGET I forbindelse med udarbejdelsen

Læs mere

Lokalplan nr. 106. for et område mellem Virginiavej, Andebakkesti og Frederiksberg Have

Lokalplan nr. 106. for et område mellem Virginiavej, Andebakkesti og Frederiksberg Have Lokalplan nr. 106 for et område mellem Virginiavej, Andebakkesti og Frederiksberg Have November 1999 INDLEDNING 1. Lokalplanens indhold Lokalplanen udlægger området mellem Virginiavej, Andebakkesti og

Læs mere

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter LOKALPLAN 81 Pileparken ll Mørkhøj kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1992 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der gennemføres

Læs mere

Lokalplan 167. Lokalplan for udnyttelse af et område ved Hulvej skole

Lokalplan 167. Lokalplan for udnyttelse af et område ved Hulvej skole Lokalplan 167 Lokalplan for udnyttelse af et område ved Hulvej skole TEKNISK FORVALTNING SEPTEMBER 2000 INDHOLDSFORTEGNELSE Beskrivelsen -Baggrund for udarbejdelse af lokalplan... 2 -Beliggenhed, afgrænsning

Læs mere

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter LOKALPLAN 82 P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1993 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

LOKALPLAN NR. Boligområdet Bellisvænget i Vindinge. 9;~7 NYBORG KOMMUNE Teknisk forvaltning 1992

LOKALPLAN NR. Boligområdet Bellisvænget i Vindinge. 9;~7 NYBORG KOMMUNE Teknisk forvaltning 1992 LOKALPLAN NR. 77 Boligområdet Bellisvænget i Vindinge 9;~7 NYBORG KOMMUNE Teknisk forvaltning 1992 INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalpianens redegørelse Lokalpianens indhold Forholdet til anden planlægning Lokalpianens

Læs mere

Lokaiplan nr. 2.14. Humbie. Område/n.ddef ing. Lokalplaner

Lokaiplan nr. 2.14. Humbie. Område/n.ddef ing. Lokalplaner Sj Lokaiplan nr. 2.14 Humbie.... ~ Område/n.ddef ing Lokalplaner . Forslag til lokalpian nr. 2.14 Beskrivelse af lokaiplanens indhold. Formålet med lokaiplanen er, at tilvejebringe det planmæssige grundlag

Læs mere

Hadsten Kommune Lokalplan nr.

Hadsten Kommune Lokalplan nr. Hadsten Kommune Lokalplan nr. 135 For areal til åben- og tæt lav boligbebyggelse ved Solgårdsvænget i Voldum. December 2001 Hadsten Kommune Vesselbjergvej 18 8370 Hadsten Tlf.: 8761 4000 Fax: 8761 4040

Læs mere

LOKALPLAN NR. 52 NYT BOLIGOMRÅDE REGSTRUPVEJ AVNSLEV VED

LOKALPLAN NR. 52 NYT BOLIGOMRÅDE REGSTRUPVEJ AVNSLEV VED LOKALPLAN NR. 52 NYT BOLIGOMRÅDE REGSTRUPVEJ I AVNSLEV VED NYBORG KOMMUNE Teknisk forvaltning 1987 I NDHOLDS FORTEGNELSE Indledning Lokaiplanens indhold 2 Forholdet til anden planlægning 3 Lokalplanens

Læs mere

Lokalplan nr. 99. for et område ved Jacobys Allé, Frydendalsvej, Asgårdsvej og Kochsvej

Lokalplan nr. 99. for et område ved Jacobys Allé, Frydendalsvej, Asgårdsvej og Kochsvej Lokalplan nr. 99 for et område ved Jacobys Allé, Frydendalsvej, Asgårdsvej og Kochsvej Marts 1999 INDLEDNING 1. Lokalplanens indhold Lokalplanen udlægger området til boligformål i form af villabebyggelse.

Læs mere

For et kunstmuseum ved Sønderho LOKALPLAN NR. 40. Fanø Kommune

For et kunstmuseum ved Sønderho LOKALPLAN NR. 40. Fanø Kommune For et kunstmuseum ved Sønderho LOKALPLAN NR. 40 Fanø Kommune Oktober 1989 2 Lokalplan 40 Fanø Kommune FANØ KOMMUNE - LOKALPLAN NR. 40 FOR ET OMRÅDE TIL KUNSTMUSEUM VED SØNDERHO INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD

Læs mere

LOKALPLAN NR. 188. For et område ved P.Mogensenvej. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning

LOKALPLAN NR. 188. For et område ved P.Mogensenvej. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning LOKALPLAN NR. 188 For et område ved P.Mogensenvej Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning GRUNDLAGET FOR LOKALPLANEN Indledning Hillerød byråd har i henhold til kommuneplanlovens bestemmelser udarbejdet

Læs mere

LOKALPLAN 25 HERLEV KOMMUNE.

LOKALPLAN 25 HERLEV KOMMUNE. LOKALPLAN 25 I HERLEV KOMMUNE. Lokalplanens indhold. Lokalplan nr. 25 vedrører en ubebygget grund ved J.E. Pitznersvej nord for "Marielyst'' og fastlægger den bebyggelsesplan, bebyggelsen skal opføres

Læs mere

Lokalplanen indeholder, som vist på kortbilaget, mulighed for opførelse af yderligere 5 pavillionbygninger, hvis dette bliver nødvendigt.

Lokalplanen indeholder, som vist på kortbilaget, mulighed for opførelse af yderligere 5 pavillionbygninger, hvis dette bliver nødvendigt. Formålet med denne lokalplan er, at sikre det planmæssige grundlag for en udvidelse af Dansk Rød Kors asylcenter på Sanholmlejren, til brug for rigspolitiets sagsbehandling i forbindelse med modtagelse

Læs mere

Lokalplan nr. 94. for et område ved Sallingsundvej i Roslev. Indhold: REDEGØRELSE * Lokalplanens forhold til øvrig planlægning for området *

Lokalplan nr. 94. for et område ved Sallingsundvej i Roslev. Indhold: REDEGØRELSE * Lokalplanens forhold til øvrig planlægning for området * Lokalplan nr. 94 for et område ved Sallingsundvej i Roslev. Indhold: REDEGØRELSE * Lokalplanens forhold til øvrig planlægning for området * Formålet med lokalplanen * Lokalplanens indhold * Lokalplanens

Læs mere

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER 2 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Forandringer skal følge planen Hidtil lovlig anvendelse kan fortsætte Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommene i følge Planlovens

Læs mere

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Baggrunden for arbejdet med lokalplanen er at vi ønsker at kunne fastholde kvarterets helhedsindtryk. Dette fremgår også af vores servitut, men grundet de beslutninger

Læs mere

SAMSØ KOMMUNE LOKALPLAN NR.

SAMSØ KOMMUNE LOKALPLAN NR. SAMSØ KOMMUNE LOKALPLAN NR. 35 SOMMERHUSOMRÅDE VED MÅRUP ØSTERSTRAND 1 REDEGØRELSE Nærværende lokalplan nr. 35 skal danne grundlag for udstykning af et ca. 4.500 kvm område af matr. nr. 1 ac, Nordby Hede,

Læs mere

for et område omkring kirken i Vindinge,

for et område omkring kirken i Vindinge, 1-2.. )..Q Lokalplan nr, 249 for et område omkring kirken i Vindinge, Redegørelse, Indledning: Vindinge 1782. Vindinge landsby bestod oprindelig af både tre- og firlængede gårde og enkelte småhuse, der

Læs mere

PARTI EL BYPLANVEDTÆGT NR.3

PARTI EL BYPLANVEDTÆGT NR.3 PARTI EL BYPLANVEDTÆGT NR.3 FOR FRØRUP BY ØRBÆK KOMMUNE APRIL. 1977 PARTJE[ BYPLANVEDTÆGT NR. 3 I ØRBÆK KOMMUNE, FRØRUP BY 1. PARTIEL BYPLANVEDT/EGT NR. 3 I ØRBÆK KOMMUNE, FRØRUP BY I medfør af byplanloven

Læs mere

Ærø Kommune. Lokalplan 9-23. Område til ferieboliger i Ærøskøbing, Ærø Marina

Ærø Kommune. Lokalplan 9-23. Område til ferieboliger i Ærøskøbing, Ærø Marina Ærø Kommune Lokalplan 9-23 Område til ferieboliger i Ærøskøbing, Ærø Marina Hvad er en lokalplan En lokalplan er en detaljeret plan for et område i en kommune. Den fastlægger en række retningslinier for,

Læs mere

Nyborg Kommune Teknisk Forvaltning, august 2000. ~li. Ny udstykning til boligformål ved Gudrunvej

Nyborg Kommune Teknisk Forvaltning, august 2000. ~li. Ny udstykning til boligformål ved Gudrunvej Nyborg Kommune Teknisk Forvaltning, august 2000 ~li 0 Ny udstykning til boligformål ved Gudrunvej Indhoidsfortegnelse Lokalpianens redegørelse Lokalpianens baggrund 4 Forhold til anden planlægning 4 Forsyningsforhold

Læs mere

at anvise mulighed for parkering af affaldscontainer samt af vare-, lastbiler og lignende på en afskærmet plads

at anvise mulighed for parkering af affaldscontainer samt af vare-, lastbiler og lignende på en afskærmet plads GUNDSØ KOMMUNE LOKALPLAN NR. 6.03 Boligområde med fritliggende enfamilieshuse nord for St. Valby, mellem St. Valby Vej og Maglemose å. I henhold til kommuneplanloven (lovbekendtgørelse nr. 734 af 2 december

Læs mere

Deklaration. 2. Området udgør en del af Borupgårds jorder matr. nr. l a Borupgård samt alle parceller, der udstykkes fra det.

Deklaration. 2. Området udgør en del af Borupgårds jorder matr. nr. l a Borupgård samt alle parceller, der udstykkes fra det. Matr. nr.: la Borupgård Egebæksvang sogn Anmelder: Tikøb Sogneråd Espergærde Deklaration Tikøb kommune pålægger herved de kommunen tilhørende parceller nr. 2-243 af matr. nr. la Borupgård følgende servitutter,

Læs mere

for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej

for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej Lokalplan GL 55 for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej Indholdsfortegnelse: PLANREDEGØRELSE Lokalplanens baggrund side 3 Lokalplanens område side 3 Lokalplanens formål side 4 Lokalplanens

Læs mere

Lokalplan 28. Vest for Rungsted Havn. Ewaldshave

Lokalplan 28. Vest for Rungsted Havn. Ewaldshave Lokalplan 28 Vest for Rungsted Havn Ewaldshave I henhold til kommuneplanloven (lov nr. 287 af 26. juni 1975 fastsættes herved følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område. FORMAL : 1. Hensigten med

Læs mere

I:\tf\Informatik\Jette\pdf-filer\net-10-9705.doc

I:\tf\Informatik\Jette\pdf-filer\net-10-9705.doc SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR. 10-9705 for et boligområde ved Dybbølsten BESKRIVELSE AF FORSLAGET En privat andelsboligforening har søgt om opførelse af andelsboliger på en grund ved Dybbølsten på hjørnet

Læs mere

LEJRE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 7 FOR ET BOLIGOMRADE I ALLERSLEV. VEDTAGET marts 1979 i

LEJRE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 7 FOR ET BOLIGOMRADE I ALLERSLEV. VEDTAGET marts 1979 i LEJRE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 7 FOR ET BOLIGOMRADE I ALLERSLEV VEDTAGET marts 1979 i Lokalplanens retsvirkninger Efter kommunalbestyrelsens endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendomme,

Læs mere

Lokalplan nr. 80. for et område mellem Nitivej og Mariendalsvej

Lokalplan nr. 80. for et område mellem Nitivej og Mariendalsvej Lokalplan nr. 80 for et område mellem Nitivej og Mariendalsvej September 1993 INDLEDNING 1. Lokalplanens indhold Lokalplanen går ud på at ændre den gældende lokalplan nr. 67, som udlægger hele området

Læs mere

LOKALPLAN NR. 30. Fanø Kommune. Centerområde ved Fanø bad

LOKALPLAN NR. 30. Fanø Kommune. Centerområde ved Fanø bad LOKALPLAN NR. 30 Fanø Kommune Centerområde ved Fanø bad Oktober 1987 2 Lokalplan 30 Fanø Kommune LOKALPLAN FOR ET CENTEROMRÅDE VED FANØ BAD l. udkast udarbejdet i januar 1987. Indholdsfortegnelse. LOKALPLANENS

Læs mere

TØLLØSE KOMMUNE LOKALPLAN 1.34. Område øst for Søndermarken. August 2002. κ κ. κ κ. κ κ. κ κ

TØLLØSE KOMMUNE LOKALPLAN 1.34. Område øst for Søndermarken. August 2002. κ κ. κ κ. κ κ. κ κ TØLLØSE KOMMUNE LOKALPLAN 1.34 Område øst for Søndermarken August 2002 Lokal D lån. 1.34 For et boligområde øst for S ø rider marken.i Tølløse LOKALPLAN 1.34 FOR ET BOLIGOMRÅDE OST FOR SONDERMARKEN l TOLLOSE

Læs mere

Lokalplan 320. for et område i Skovshoved By

Lokalplan 320. for et område i Skovshoved By Lokalplan 320 for et område i Skovshoved By ! INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE FOR LOKALPLAN 320 LOKALPLANENS BAGGRUND EKSISTERENDE FORHOLD LOKALPLANENS FORMÅL OG INDHOLD LOKALPLANENS FORHOLD TIL ANDEN

Læs mere

ASSENS KOMMUNE LANGBYGÅRDSVEJ KAJ NIELSENS VEJ. Lokalplan nr. O.75. For et boligområde ved Teglværksvej i Glamsbjerg.

ASSENS KOMMUNE LANGBYGÅRDSVEJ KAJ NIELSENS VEJ. Lokalplan nr. O.75. For et boligområde ved Teglværksvej i Glamsbjerg. ASSENS KOMMUNE FREDENSVEJ GRØNNEVEJ VANDVÆRKSVEJ LANGBYGÅRDSVEJ KAJ NIELSENS VEJ Lokalplan nr. O.75 For et boligområde ved Teglværksvej i Glamsbjerg. 1 Lokalplan nr. 0.75 For et boligområde ved teglværksvej,

Læs mere

Det er lokalplanens formål at revidere dele af de nugældende lokalplaner nr. 011 og 033 således,

Det er lokalplanens formål at revidere dele af de nugældende lokalplaner nr. 011 og 033 således, LOKALPLAN NR. 077 Ballerup Erhvervspark ved Baltorpbakken (vedtaget sep. 1993, delvist erstattet af lokalplan nr. 101 for så vidt angår delområde A). LOKALPLANENS BESTEMMELSER I henhold til Planloven (lov

Læs mere

Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter.

Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Videbæk i november 2002 D.nr. 24971 Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Videbæk Kommune Lokalplan nr. 93 for et offentligt

Læs mere

LOKALPLAN NR. 170. For et område ved Gadeledsvej. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning

LOKALPLAN NR. 170. For et område ved Gadeledsvej. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning LOKALPLAN NR. 170 For et område ved Gadeledsvej Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning GRUNDLAGET FOR LOKALPLANEN Indledning Hillerød byråd har i henhold til kommuneplanlovens bestemmelser ladet udarbejde

Læs mere

LOKALPLAN 2-19 Tagboliger på Nylandsvej

LOKALPLAN 2-19 Tagboliger på Nylandsvej LOKALPLAN 2-19 Tagboliger på Nylandsvej KØGE KOMMUNE 1987 LOKALPLAN 2-19 TAGBOLIGER VED NYLANDSVEJ INDHOLD side Redegørelsen... 3 Forhold til anden planlægning 5 Retsvirkninger... 8 Lokalplanen... 11 Lokalplan

Læs mere

INDLEDNING Lokalplanen omfatter et blandet landbrugs- og boligområde i kommunens sydøstlige del, beliggende umiddelbart op til Sønderskov.

INDLEDNING Lokalplanen omfatter et blandet landbrugs- og boligområde i kommunens sydøstlige del, beliggende umiddelbart op til Sønderskov. INDLEDNING Lokalplanen omfatter et blandet landbrugs- og boligområde i kommunens sydøstlige del, beliggende umiddelbart op til Sønderskov. Det naturskønne område som bl. a. indeholder flere mindre søer,

Læs mere

LOKALPLAN NR. 1.1.23 STENLØSE FOR OMRÅDE VED H.P. HANSENSVEJ TIL FORENINGS- OG BOLIGFORMÅL

LOKALPLAN NR. 1.1.23 STENLØSE FOR OMRÅDE VED H.P. HANSENSVEJ TIL FORENINGS- OG BOLIGFORMÅL STENLØSE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 1.1.23 STENLØSE FOR OMRÅDE VED H.P. HANSENSVEJ TIL FORENINGS- OG BOLIGFORMÅL KOMMUNEPLANTILLÆG NR 5 TIL KOMMUNEPLAN 2002-2012 Vedtaget endeligt af Byrådet den 25. august

Læs mere

LOKALPLAN 116. For et byfornyelsesområde ved Gl. Bagsværdvej og Rønne Allé i Ulrikkenborg bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN 116. For et byfornyelsesområde ved Gl. Bagsværdvej og Rønne Allé i Ulrikkenborg bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune LOKALPLAN 116 For et byfornyelsesområde ved Gl. Bagsværdvej og Rønne Allé i Ulrikkenborg bydel Lyngby-Taarbæk Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Baggrunden for lokalplanen 1 Lokalplanens indhold 2 Lokalplanens

Læs mere

Lokalplan nr. 3.16 Boliger ved Idrætsvej i Espergærde

Lokalplan nr. 3.16 Boliger ved Idrætsvej i Espergærde Lokalplan nr. 3.16 Boliger ved Idrætsvej i Espergærde Kommuneplantillæg nr. 8 INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse...3 Lokalplanens formål...3 Lokalplanens indhold...3 Lokalplanens forhold til anden planlægning...5

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE

INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE Lokalplanområdet side 3 Lokalplanens formål side 3 Lokalplanens baggrund side 3 Lokalplanens indhold.. side 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning. side 4 LOKALPLANEN

Læs mere

Ny gade- og fortovsbelægning skal følge principperne for belægning vist på Bilag B og udføres enten i brosten, chaussésten, betonfliser, bordursten, teglklinker, pigsten eller asfalt. Eksisterende brostensbelægning

Læs mere

LOKALPLAN 6-02.4 Andelsboliger på Gartnerjorden i Lellinge

LOKALPLAN 6-02.4 Andelsboliger på Gartnerjorden i Lellinge LOKALPLAN 6-02.4 Andelsboliger på Gartnerjorden i Lellinge KØGE KOMMUNE 1988 LOKALPLAN 6-02.4 ANDELSBOLIGER PÅ GARTNERJORDEN I LELLINGE INDHOLDSFORTEGNELSE: side Lokalplanens formål og indhold 5 Lokalplanens

Læs mere

ØRB 4 K KOMMUNE LOKALPLAN NR. 8.5 FRØRUP

ØRB 4 K KOMMUNE LOKALPLAN NR. 8.5 FRØRUP ØRB 4 K KOMMUNE LOKALPLAN NR. 8.5 FRØRUP INDHOLDET AF LOKALPLANFORSLAGET Kommunalbestyrelsen ønsker gennem nærværende lokalpian at fastlægge retningslinier for udvidelse af eksisterende håndværkerområde

Læs mere

Hadsten Kommune Lokalplan nr.

Hadsten Kommune Lokalplan nr. Hadsten Kommune Lokalplan nr. 134 For et område til erhvervsformål ved Højvangsvej i Hadbjerg August 2001 Hadsten Kommune Vesselbjergvej 18 8370 Hadsten Tlf.: 8761 4000 Fax: 8761 4040 E-mail: hadstenkommune@hadsten.dk

Læs mere

Lokalplan nr. 55.3 for et boligområde ved Nygade i Videbæk.

Lokalplan nr. 55.3 for et boligområde ved Nygade i Videbæk. Videbæk i januar 2003 D.nr. 28673 Rev. den 30. april 2003 Lokalplan nr. 55.3 for et boligområde ved Nygade i Videbæk. Videbæk Kommune Lokalplan nr. 55.3 med tilhørende tillæg nr. 13 til Videbæk Kommuneplan

Læs mere

Lokalplan nr. 1.4.2-1

Lokalplan nr. 1.4.2-1 Lokalplan nr. 1.4.2-1 Boligområde, Grundtvigsvej, Ikast Ikast Kommune LOKALPLAN NR. 1.4.2/1.1.1-01 IKAST BY BOLIGOMRÅDE VED GRUNDTVIGSVEJ SAMT ET OMRÅDE TIL CENTER- OG BOLIG- FORMÅL IKAST KOMMUNE OKTOBER

Læs mere

LOKALPLAN 07-015 BOLIGOMRÅDE, TH. SAUERS VEJ AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING

LOKALPLAN 07-015 BOLIGOMRÅDE, TH. SAUERS VEJ AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING LOKALPLAN 07-015 BOLIGOMRÅDE, TH. SAUERS VEJ AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS AFDELING NOV 1985 INDHOLDSFORTEGNELSE ------------------------------ Redegørelse Lokalplanens Lokalplanens baggrund og område indhold

Læs mere

Om kommune- og lokalplaner

Om kommune- og lokalplaner Om kommune- og lokalplaner Kommuneplanen er den overordnede plan, som omfatter hele kommunen. Den fastlægger i grove træk, hvor der skal være boliger, erhverv, butikscentre, grønne områder osv. Kommuneplan

Læs mere

Lokalplan nr. 65. For boligområde ved Ydunsvej i Væggerløse

Lokalplan nr. 65. For boligområde ved Ydunsvej i Væggerløse Lokalplan nr. 65 For boligområde ved Ydunsvej i Væggerløse 1 VÆGGERLØSE B Stamvej A1 A2 C 1. Indledning:... 2 2. Lokalplanens indhold... 3 3. Forholdet til den øvrige planlægning... 3 Forholdet til regionplanen:...

Læs mere

LOKALPLAN NR. 017 FOR ET OMRÅDE TIL TÆT-LAV BOLIG- BEBYGGELSE VED GRANHØJEN I VROLD

LOKALPLAN NR. 017 FOR ET OMRÅDE TIL TÆT-LAV BOLIG- BEBYGGELSE VED GRANHØJEN I VROLD LOKALPLAN NR. 017 FOR ET OMRÅDE TIL TÆT-LAV BOLIG- BEBYGGELSE VED GRANHØJEN I VROLD SKANDERBORG KOMMUNE 1980 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE REDEGØRELSE Beskrivelse af lokalplanens indhold Lokalplanens forhold

Læs mere

Planen omfatter en fremtidig udbygning med 80 boliger opført som tæt/lav bebyggelse opdelt i mindst 8 enklaver med adgang til de fælles friarealer.

Planen omfatter en fremtidig udbygning med 80 boliger opført som tæt/lav bebyggelse opdelt i mindst 8 enklaver med adgang til de fælles friarealer. Lokalplan nr. 14.2. For et boligområde i Uvelse (Lystrupgård) REDEGØRELSE Lokalplanens formål: Det er lokalplanens formål i overensstemmelse med kommuneplanen at fastlægge retningslinier for en bebyggelsesog

Læs mere

LOKALPLAN NR. 91. For Dådyrvej nr. 12-70 SKIBBY KOMMUNE

LOKALPLAN NR. 91. For Dådyrvej nr. 12-70 SKIBBY KOMMUNE LOKALPLAN NR. 91 For Dådyrvej nr. 12-70 SKIBBY KOMMUNE Indholdsfortegnelse Redegørelse Lokalplanens indhold... 3 Lokalplanens forhold til den øvrige planlægning for området... 5 Bestemmelser 1 Lokalplanens

Læs mere

LOKALPLAN NR. 32 HERLEV KOMMUNE

LOKALPLAN NR. 32 HERLEV KOMMUNE LOKALPLAN NR. 32 I HERLEV KOMMUNE Lokalplanens indhold. Lokalplan nr. 32 vedrører et ubebygget område mellem Klausdalsbrovej og Sennepshaven vest for vandtårnet og fastlægger den bebyggelsesplan, bebyggelsen

Læs mere

DUDME KOMMUNE LO KALPLAN. nrml9 BO LIG OM R Å&DE GARTNERVÆNGET HESSELAGER.

DUDME KOMMUNE LO KALPLAN. nrml9 BO LIG OM R Å&DE GARTNERVÆNGET HESSELAGER. DUDME KOMMUNE LO KALPLAN nrml9 BO LIG OM R Å&DE VED GARTNERVÆNGET I HESSELAGER. INDHOLD Indholdet af Lokalplanens Lokaiplanens Lokalplan nr lokalpianen forhold retsvirkninger 19 1. Lokaiplanens formål

Læs mere

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Lokalplan nr. 284 12. november 1999 2 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Ændringer skal følge planen Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommen ifølge Planlovens 18 kun

Læs mere

LOKALPLAN 3-41 Hotel Niels Juel

LOKALPLAN 3-41 Hotel Niels Juel LOKALPLAN 3-41 Hotel Niels Juel KØGE KOMMUNE 2002 KØGE KOMMUNE, LOKALPLAN 3-41, Hotel Niels Juel INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE REDEGØRELSE Lokalplanens baggrund, formål og indhold........... 3 Lokalplanens

Læs mere

LOKALPLAN. nr.37 RINGE KOMMUNE. område til BOLI GFORMAL ve.d SVINGET RINGE

LOKALPLAN. nr.37 RINGE KOMMUNE. område til BOLI GFORMAL ve.d SVINGET RINGE LOKALPLAN nr.37 område til BOLI GFORMAL ve.d SVINGET RINGE RINGE KOMMUNE RINGE KOMMUNE.. LOKALPLAN NR. 37 INDHOLDSFORTEGNELSE Lokaiplanens redegørel ser Beskrivelse af lokalpianens indhold Bilag A Lokalpianens

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 212

ROSKILDE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 212 ROSKILDE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 212 ROSKILDE KOMMUNE Lokalplan nr, 212 Boligbebyggelse ved Ringstedvej 70-74, REDEGØRELSE FOR LOKALPLANEN: Lokalplanens baggrund: Lokalplanen er udarbejdet på baggrund af

Læs mere

LOKALPLAN 124. For Gyvelholm, Furesøvej 61 i Virum bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN 124. For Gyvelholm, Furesøvej 61 i Virum bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune LOKALPLAN 124 For Gyvelholm, Furesøvej 61 i Virum bydel Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse Baggrunden for lokalplanen.................... 1 Lokalplanens indhold........................ 2 Lokalplanens

Læs mere

HILLERØD KOMMUNE. LOKALPLAN NR. 11a ET OMRÅDE VED GODTHÅBSVEJ

HILLERØD KOMMUNE. LOKALPLAN NR. 11a ET OMRÅDE VED GODTHÅBSVEJ HILLERØD KOMMUNE LOKALPLAN NR. 11a ET OMRÅDE VED GODTHÅBSVEJ I henhold til kommuneplanloven (lov nr. 287 af 26. juni 1975) fastsættes herved følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område. 1. Lokalplanens

Læs mere

for området mellem Trykkergang, Store Rådhusgade, Brogade og Bjerggade

for området mellem Trykkergang, Store Rådhusgade, Brogade og Bjerggade SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR. 1-9407 for området mellem Trykkergang, Store Rådhusgade, Brogade og Bjerggade BESKRIVELSE AF FORSLAGET Lokalplanforslaget omfatter et ældre centerområde med gode muligheder

Læs mere

LOKALPLAN NR. 1.27_345. Tølløse Avlsgård

LOKALPLAN NR. 1.27_345. Tølløse Avlsgård LOKALPLAN NR. 1.27_345 Tølløse Avlsgård Ændring af lokalplan nummer. I forbindelse med Kommunesammenlægningen i 2007 har denne lokalplan sammenfaldende lokalplannummer med andre lokalplaner indenfor Holbæk

Læs mere

LOKALPLAN 116 LOKALPLAN FOR ET OMRÅDE OMKRING LINDEGÅRDSVEJ, ORDRUPVEJ, EJGÅRDSVEJ OG EJGÅRDS TVÆRVEJ I GENTOFTE KOMMUNE 1994

LOKALPLAN 116 LOKALPLAN FOR ET OMRÅDE OMKRING LINDEGÅRDSVEJ, ORDRUPVEJ, EJGÅRDSVEJ OG EJGÅRDS TVÆRVEJ I GENTOFTE KOMMUNE 1994 LOKALPLAN 116 LOKALPLAN FOR ET OMRÅDE OMKRING LINDEGÅRDSVEJ, ORDRUPVEJ, EJGÅRDSVEJ OG EJGÅRDS TVÆRVEJ I GENTOFTE KOMMUNE 1994 LOKALPLAN NR.116 FOR ET OMRÅDE OMKRING LINDEGÅRDSVEJ, ORDRUPVEJ, EJGÅRDSVEJ

Læs mere

KOMMUNE ULLERSLEV LOKALPLAN NR.20 FOR ET BOLIGOMRÅDE I BÖNDEMOSÉN ULLERSLEV BY. RETTEN~I i~1ye?org. 17~.1h89~O9:42: OOOO5OO-~.OO. 103914 Sti -.

KOMMUNE ULLERSLEV LOKALPLAN NR.20 FOR ET BOLIGOMRÅDE I BÖNDEMOSÉN ULLERSLEV BY. RETTEN~I i~1ye?org. 17~.1h89~O9:42: OOOO5OO-~.OO. 103914 Sti -. ULLERSLEV LOKALPLAN KOMMUNE NR.20 RETTEN~I i~1ye?org -~ kun:gvid~3tmed MSTEMPLINGJA~ DOMMERKONmREJ-~KASSEKONTRo~ppARAT E 133284~~ 17~.1h89~O9:42: OOOO5OO-~.OO. 103914 Sti -., FOR ET BOLIGOMRÅDE I BÖNDEMOSÉN

Læs mere

LOKALPLAN NR. FOR BOLIGOMRÅDE DEL AF LYØVEJ I BÅRING NØRRE AABY KOMMUNE

LOKALPLAN NR. FOR BOLIGOMRÅDE DEL AF LYØVEJ I BÅRING NØRRE AABY KOMMUNE LOKALPLAN NR. FOR BOLIGOMRÅDE DEL AF LYØVEJ I BÅRING NØRRE AABY KOMMUNE NØRRE AABY KOMMUNE Teknisk forvaltning Matr.nr. l5q og l8ao Båring By, Asperup l.2.5:p16 HK/ak Lokalpian nr. 48 (1995 338) T~7 -

Læs mere

LOKALPLAN NR. 62 FOR ET SOMMERHUSOMRÅDE I HOUVIG HOLMSLAND KOMMUNE

LOKALPLAN NR. 62 FOR ET SOMMERHUSOMRÅDE I HOUVIG HOLMSLAND KOMMUNE LOKALPLAN NR. 62 FOR ET SOMMERHUSOMRÅDE I HOUVIG HOLMSLAND KOMMUNE Hvad er en lokalplan En lokalplan er en plan for et mindre område i kommunen. Meningen med at udarbejde en lokalplan er: 1. at sikre kvalitet

Læs mere

Lokalplan nr. 121. for et område ved Asgårdsvej 3

Lokalplan nr. 121. for et område ved Asgårdsvej 3 Lokalplan nr. 121 for et område ved Asgårdsvej 3 Oktober 2001 INDLEDNING Lokalplanen gør det muligt for Betty Nansen Teatret at opføre en ny bygning med plads til tidssvarende værkstedsfunktioner og øverum.

Læs mere

DRAGØR KOMMUNE LOKALPLAN 51. for et område ved Wiedergarden.

DRAGØR KOMMUNE LOKALPLAN 51. for et område ved Wiedergarden. DRAGØR KOMMUNE LOKALPLAN 51 for et område ved Wiedergarden. INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning side 3 Lokalplanens redegørelse side 4 Lokalplanområdet Lokalplanens indhold Forholdet til anden planlægning Lokalplanens

Læs mere

LOKALPLAN 3-27 Lovparken og ny bebyggelse nord for Sct. Gertrudsstræde

LOKALPLAN 3-27 Lovparken og ny bebyggelse nord for Sct. Gertrudsstræde LOKALPLAN 3-27 Lovparken og ny bebyggelse nord for Sct. Gertrudsstræde KØGE KOMMUNE 1990 LOKALPLAN 3-27 BOLIGER LANGS SKT. GERTRUDSSTRÆDE OG LOVPARKEN INDHOLDSFORTEGNELSE: Redegørelse side Lokalplanens

Læs mere

Lokalplan nr. 5.28 Område til boligformål, Hals HALS

Lokalplan nr. 5.28 Område til boligformål, Hals HALS Lokalplan nr. 5.28 Område til boligformål, Hals HALS Lokalplanområdets beliggenhed i Hals HALS KOMMUNE JUNI 2000 INDHOLD HVAD ER EN LOKALPLAN?...II LÆSEVEJLEDNING...II REDEGØRELSE... 3 LOKALPLANENS BAGGRUND...

Læs mere

LOKALPLAN NR. 265. for et erhvervsområde ved Milnersvej. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning

LOKALPLAN NR. 265. for et erhvervsområde ved Milnersvej. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning LOKALPLAN NR. 265 for et erhvervsområde ved Milnersvej Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning Grundlaget for lokalplanen Indledning Hillerød Byråd har i henhold til planlægningslovens bestemmelser udarbejdet

Læs mere

Wilhelminelyst GRENAA KOMMUNE FOR ET OMRÅDE TIL CAMPINGPLADS PÅ ANHOLT

Wilhelminelyst GRENAA KOMMUNE FOR ET OMRÅDE TIL CAMPINGPLADS PÅ ANHOLT Wilhelminelyst GRENAA KOMMUNE LOKALPLAN NR.72 FOR ET OMRÅDE TIL CAMPINGPLADS PÅ ANHOLT o GRENAA KOMMUNE LOKALPLAN NR. 72 Lokalplan for et område til campingplads på Anholt. l jss J E2 *S ' ' : ' -"^ 2J

Læs mere

Lokalplan 1.15. Et boligområde på Højvangen. Bjergsted Kommune. Offentlig bekendtgørelse: 13.09.2001 3011501L11500

Lokalplan 1.15. Et boligområde på Højvangen. Bjergsted Kommune. Offentlig bekendtgørelse: 13.09.2001 3011501L11500 Lokalplan 1.15 Et boligområde på Højvangen Bjergsted Kommune Offentlig bekendtgørelse: 13.09.2001 3011501L11500 LOKALPLAN 1.15 - ET BOLIGOMRÅDE PÅ HØJVANGEN HAVEFACADE INDGANGSFACADE BJERGSTED KOMMUNE

Læs mere

Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999. Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole.

Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999. Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole. Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999 Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole. Videbæk Kommune Tillæg nr. 4 til Videbæk Kommuneplan 1997 Lokalplan nr. 51.tillæg nr. 1

Læs mere

VAMDRUP KOMMUNE LOKALPLAN 53 FOR ET OMRÅDE TIL OMBYGNING OG UDVIDELSE AF PLEJEHJEMMET ELIM

VAMDRUP KOMMUNE LOKALPLAN 53 FOR ET OMRÅDE TIL OMBYGNING OG UDVIDELSE AF PLEJEHJEMMET ELIM VAMDRUP KOMMUNE LOKALPLAN 53 FOR ET OMRÅDE TIL OMBYGNING OG UDVIDELSE AF PLEJEHJEMMET ELIM Lokalplan 53 For et område til ombygning og udvidelse af plejehjemmet Elim Udarbejdet af Vamdrup kommune og Arkitekt

Læs mere

Partiel byplanvedtægt nr. 7 (tidligere Holmsland Kommune)

Partiel byplanvedtægt nr. 7 (tidligere Holmsland Kommune) Partiel byplanvedtægt nr. 7 (tidligere Holmsland Kommune) er d. 15.11.2011 blevet delvis aflyst. Det aflyste område er i stedet omfattet af: Lokalplan nr. 316 For et område til boligformål ved Minervavej,

Læs mere

LOKALPLAN RIR 25. FOR ET SOFlMERHUSQMRADE VED LENDRUP STRAND

LOKALPLAN RIR 25. FOR ET SOFlMERHUSQMRADE VED LENDRUP STRAND LOKALPLAN RIR 25 FOR ET SOFlMERHUSQMRADE VED LENDRUP STRAND LOKALPLAN NR. 25 for et sommerhusområde ved Lendrup strand. I henhold til kommuneplanloven (lov nr. 287 af 26. juni 1975) fastsættes herved følgende

Læs mere

AABYBRO KOMMUNE LOKALPLAN N R. 5.03 WT/.AV

AABYBRO KOMMUNE LOKALPLAN N R. 5.03 WT/.AV AABYBRO KOMMUNE LOKALPLAN N R. 5.03 WT/.AV Aabybro kommune Lokalplan nr. 5.03 Område til tæt-lav boligbebyggelse ved Kj6bmandstoften i Birkelse by. Indledning... side 3 Lokalplanens sammenhæng med anden

Læs mere

Lokalplan 01-58. for et område til offentlige formål - Idræts- og Naturefterskole

Lokalplan 01-58. for et område til offentlige formål - Idræts- og Naturefterskole Lokalplan 01-58 for et område til offentlige formål - Idræts- og Nurefterskole 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: REDEGØRELSE... 3 LOKALPLANOMRÅDETS BELIGGENHED... 3 FORMÅL MED LOKALPLANEN... 3 EKSISTERENDE FORHOLD...

Læs mere

LOKALPLAN 136. For idrætsanlægget ved Kaplevej i Sorgenfri bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN 136. For idrætsanlægget ved Kaplevej i Sorgenfri bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune LOKALPLAN 136 For idrætsanlægget ved Kaplevej i Sorgenfri bydel Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse Baggrunden for lokalplanen.................... 1 Lokalplanens indhold........................

Læs mere

LOKALPLAN NR. 42 for Slangerup Foderstofforening ved Slagslundevej

LOKALPLAN NR. 42 for Slangerup Foderstofforening ved Slagslundevej Slangerup kommune LOKALPLAN NR. 42 for Slangerup Foderstofforening ved Slagslundevej Redegørelse for lokalplanens baggrund og indhold Redegørelse for lokalplanens forhold til anden planlægning Lokalplanens

Læs mere

LOKALPLAN 285 ALLERØD KOMMUNE BOLIGER VEST FOR TUNET OG HAVEBOVEJ. Indeholder forslag til tillæg til kommuneplanen

LOKALPLAN 285 ALLERØD KOMMUNE BOLIGER VEST FOR TUNET OG HAVEBOVEJ. Indeholder forslag til tillæg til kommuneplanen LOKALPLAN 285 BOLIGER VEST FOR TUNET OG HAVEBOVEJ Indeholder forslag til tillæg til kommuneplanen ALLERØD KOMMUNE FORVALTNINGEN 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD...2 Hvad er en lokalplan?...2 Hvorfor udarbejdes

Læs mere

LOKALPLAN 12.07 for Greve Strandby Øst Greve kommune

LOKALPLAN 12.07 for Greve Strandby Øst Greve kommune LOKALPLAN 12.07 for Greve Strandby Øst Greve kommune Skole. fritidsinstitution. socialt servicecenter. tandklinik m. m Dokumentet har gennemgået en bearbejdning, for at komme på anvendelig digital form.

Læs mere