DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING"

Transkript

1 Støttet af: DRÆGTIGE DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING MEDDELELSE NR Daglig foderstyrke på henholdsvis 2,3 FEso, 3,6 FEso eller 4,6 FEso i de første fire uger efter løbning påvirkede ikke faringsprocenten og den gennemsnitlige kuldstørrelse i næste kuld. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING GUNNER SØRENSEN JENS VINTER UDGIVET: 4. APRIL 2014 Dyregruppe: Fagområde: Søer Reproduktion Sammendrag Når gylte og søer blev fodret med tre forskellige foderstyrker (LAV, MEDIUM og HØJ) i de første fire uger efter løbning, blev der ikke fundet forskel på totalfødte grise pr. kuld (p=0,22) eller faringsprocent (p=0,26). I afprøvningen, hvor der indgik to besætninger, blev følgende foderstyrke pr. dyr i de første fire uger efter løbning anvendt: 1. LAV: 2,3 FEso pr. dag fordelt på to udfodringer. 2. MEDIUM: 3,6 FEso pr. dag fordelt på to udfodringer. 3. HØJ: Fodret efter tilnærmet ædelyst. Foderet tildeltes to gange dagligt og krybben skulle være tom 1,5 time efter udfodring. For søernes vedkommende betød det, at de i gennemsnit fik 4,6 FEso pr. dag, mens gyltene fik 4 FEso pr. dag. 1

2 I resten af drægtighedsperioden blev alle gylte og søer fodret efter huld, så de var ensartede ved faring. Specielt for gyltekuldene (cirka 200 kuld pr. gruppe) blev der fundet en numerisk lavere kuldstørrelse i HØJ gruppen på 0,6 gris pr. kuld. Faringsprocenten var samtidig numerisk højest i gruppen LAV (4 procentpoint) i forhold til gruppen MEDIUM. Dette blev ikke fundet for søerne. Det anbefales derfor at fodre gylte restriktivt i de første fire uger efter løbning med 2,2 2,4 FEso pr. dag. Det er sjældent, at gylte har behov for en højere foderstyrke, fordi poltene normalt er ensartet ved løbning. Ud fra denne afprøvning og tidligere undersøgelser tyder det således på, at der opnås de bedste reproduktionsresultater når: gyltene fodres med 2,3 FEso pr. dag i de første fire uger efter løbning. En højere foderstyrke vil øge risikoen for reduceret kuldstørrelse og faringsprocent. søerne fodres efter huld fra løbning med op til 4,6 FEso pr. dag to gange dagligt, svarende til tilnærmet ædelyst. Det er kun aktuelt at give så store daglige fodermængder til tynde søer med under 13 mm rygspæk i P2. Denne viden er meget relevant i staldsystemer med konkurrenceprægede fodringssystemer, fordi der ofte anvendes en høj foderstyrke efter indsættelse, da søerne herved bliver mere rolige. Denne foderstrategi vil ikke påvirke reproduktionsresultaterne negativt. Baggrund Denne afprøvning var et af fire projekter under Program Løbe-/kontrolstalde til løsgående søer. Formålet med hele programmet var at beskrive de adfærds- og velfærdsmæssige udfordringer, der er ved løsgående søer i løbe-/kontrolstalde. Endvidere var formålet at undersøge, om høj foderstyrke kunne løse problemerne med reduceret kuldstørrelse i implantationsperioden i konkurrencefyldte fodringsprincipper. Denne afprøvning blev gennemført med individuelt opstaldede søer, således at effekten af en høj foderstyrke på det enkelte dyrs reproduktion kunne afklares. Hovedparten af søerne er opstaldet i boks i perioden fra fravænning og til fire uger efter løbning. Dette giver god mulighed for individuel fodertildeling og dermed optimal huldstyring, gode arbejdsforhold ved brunstkontrol og løbning, og det letter overblikket ved drægtighedstesten cirka tre uger efter løbning. Efter drægtighedstesten returnerer omløberne til løbestalden, mens de resterende søer flyttes til løsdrift i drægtighedsstalden. Staldsystemer med løsdrift fra fravænning findes i dag i UK-produktionen og antallet af stalde vil stige, som følge af ny lovgivning der gælder for nye stalde fra 1. januar Lovgivningen omfatter gruppeopstaldning fra fravænning til faring. Den store udfordring i dette staldsystem er at fodre gylte 2

3 og søer, så alle dyr i stien optager tilstrækkeligt med foder, uden at det påvirker reproduktionen negativt. De fodersystemer, som giver mulighed for at sikre individuel fodertildeling, er elektronisk sofodring (ESF) og til dels æde-/hvilebokse, hvis der er en fodergang foran krybben, hvor ekstra foder kan tildeles manuelt. Fodringsprincipper som gulvfodring og vådfodring i langkrybbe er forholdsvis billige at etablere, men fodringssituationen er konkurrencefyldt, og der er ikke sikkerhed for den enkelte so s daglige foderoptagelse. Ældre forsøg har vist forringede produktionsresultater (0,4-0,6 færre totalfødte grise pr. kuld) i denne type stier [1],[2],[3]. I en tidligere afprøvning af foderstyrkens betydning i de første fire uger efter løbning [5] steg kuldstørrelsen statistisk sikkert ved at hæve foderstyrken fra 1,0 eller 2,4 FEso til 3,8 FEso pr. dag. Effekten var størst hos de søer, der var tynde ved løbning. Der var ikke en sikker effekt på omløberfrekvensen, men numerisk var der flest omløbere i gruppen med den højeste foderstyrke. Der indgik ikke gylte i denne afprøvning. Forsøg med forskellige foderstyrker og foderblandinger i implantationsperioden [4] viste, at gylte og søer reagerede forskelligt rent reproduktionsmæssigt. Gylte tabte således signifikant flere fostre, når de fik 3,6 FEso pr. dag i forhold til 1,8 FEso pr. dag, mens dette ikke var tilfældet for søer. I samme forsøg indgik også to forskellige foderblandinger, som indeholdt 0,9 henholdsvis 1,13 FEso pr. kg. Der var ingen effekt af foderblanding på gyltenes fostertab, mens fostertabet hos søerne var mindre, når de fik foderblandingen med den lave energikoncentration. I forsøget blev alle gylte og søer slagtet efter fire ugers drægtighed, så det var ikke muligt at vurdere, hvilken kuldstørrelse og faringsprocent dyrene reelt ville have opnået, hvis de havde faret [5]. Dette giver en hollandsk undersøgelse fra 2010 med 2. kuldssøer til gengæld svar på. Undersøgelsen viste, at en foderstyrke på 3,25 kg foder pr. dag i de første fire uger efter løbning betød statistisk sikkert flere totalfødte grise i det efterfølgende kuld i forhold til søer, der fik 2,5 kg foder pr. dag. Faringsprocenten var numerisk lavere, når søerne fik den høje foderstyrke [6]. Formålet med denne afprøvning var at afprøve tre forskellige individuelle foderstyrker til gylte og søer i perioden fra løbning til cirka fire uger efter løbning, så effekten på den efterfølgende kuldstørrelse og faringsprocent kunne kvantificeres i forhold til dyrenes alder, vægt og huld. Den laveste foderstyrke var 2,3 FEso pr. dag svarende til behovet til vedligeholdelse. De to andre foderstyrker var højere 3,6 FEso pr. dag og fodring efter tilnærmet ædelyst to gange dagligt. Materiale og metode Afprøvningen omfattede de første fire uger efter løbning og blev gennemført i to besætninger med tørfoder og individuelt opstaldede og fodrede gylte og søer. Besætningerne havde henholdsvis 630 og 3

4 850 årssøer. Søerne var opstaldet i bokse indtil fire uger efter løbning, hvor de blev overført til løsdrift og fodret individuelt via ESF-stationer. Gennemførelse Ved fravænning blev alle søerne vejet og fik målt rygspæktykkelse. Derefter blev de tilfældigt fordelt på tre grupper, der hver fik den planlagte foderstyrke i fire uger efter løbning. Før løbning fik søerne i alle grupper 4 FEso pr. dag. Søerne skulle være løbet første gang mellem 3-7 dage efter fravænning for at indgå i afprøvningen (normale søer). Poltenes rygspæktykkelse blev målt lige før løbning. Alle poltene fik 3,5 FEso pr. dag frem til løbning. Poltene blev også delt i tre grupper efter løbning. Grupper Følgende grupper indgik i afprøvningen: LAV gylte og søer tildeltes 2,3 FEso pr. dag fordelt på to udfodringer. MEDIUM gylte og søer tildeltes 3,6 FEso pr. dag fordelt på to udfodringer. HØJ gylte og søer blev fodret efter tilnærmet ædelyst. Foderet tildeltes to gange dagligt og krybben skulle være tom 1,5 time efter udfodring. For søernes vedkommende betød det, at de fik 4,6 FEso pr. dag, mens gyltene fik 4 FEso pr. dag. I grupperne blev der anvendt samme foderblanding, som indeholdt 1,03 FEso pr. kg og som overholdt normerne for næringsstoffer til drægtige søer. Fra fire uger efter løbning og frem til faring blev alle gylte og søer fodret individuelt efter huld i ESFstationer. Målet var, at alle gylte og søer var i ensartet huld ved faring. Halm blev anvendt som rode-/ beskæftigelsesmateriale. De primære måleparametre var: Faringsprocent og totalfødte grise pr. kuld. De sekundære måleparametre var: Ændring i vægt og rygspæktykkelse fra løbning til fire uger efter løbning. Vejning og ultralydsskanning Ved fravænning og ved overførsel til løsdrift blev alle gylte og søer vejet og rygspæktykkelsen blev målt i punktet P2 med Leanmeater rygspækmåler. Billede 1 angiver punktet P2. P2 er punktet på den lodrette linje fra bagerste del af bagerste ribben (røde prikker) og på denne linje syv cm ud fra rygsøjlen. De blå prikker angiver torntappene på rygsøjlen. 4

5 Billede 1. Viser skanningspunktet P2 Ved faring blev antal totalfødte grise pr. kuld registreret og faringsprocenten beregnet. Statistiske modeller Totalfødte grise pr. kuld er analyseret ved hjælp af variansanalyse (proc mixed). Der er korrigeret for tilfældig effekt af holdnr*besætningsnr. Faktorerne; gruppe, soens kuldnummer og besætning indgår som fixed effekt. Faringsprocent er analyseret ved hjælp af logistisk regression (proc glimmix), korrigeret for en tilfældig effekt af holdnr*besætningsnr. Faktorerne; gruppe, soens kuldnummer og besætning indgår som fixed effekt. Resultater og diskussion Der var signifikant forskel på søernes kuldstørrelser mellem de to besætninger, men der var ikke vekselvirkning i kuldstørrelse og faringsprocent mellem behandlinger og besætninger, så resultaterne fra de to besætninger er vist samlet i de efterfølgende tabeller. Tabel 1 viser de gennemsnitlige værdier for gylte og søers vægt ved fravænning, tilvækst frem til fire uger efter løbning og ændring i rygspæktykkelse fra før løbning og frem til fire uger efter løbning. Som forventet var der i gennemsnit en klar effekt af at øge fodertildelingen pr. dag både på tilvækst og ændring i rygspæktykkelse. I forsøgsperioden medførte den lave foderstyrke (LAV) et vægttab på 5 kg og en minimal ændring i rygspæktykkelsen på 0,1 mm. Det antages, at vægttabet primært skyldes tab af yver og væske i kroppen, mens huldet i gennemsnit har været stabilt hos søerne. Foderstyrken har således i gennemsnit været meget tæt på dyrenes behov for vedligeholdelse. 5

6 Tabel 1. Tre forskellige foderstyrkers betydning for ændring i vægt og rygspæktykkelse i de første fire uger efter løbning. Foderstyrke LAV MEDIUM HØJ Vægt ved løbning, kg 228±43 235±42 233±42 Tilvækst i de efterfølgende 4 uger, kg -5,0±14 1,7±14 13,3±12 Rygspæktykkelse i P2 ved løbning, mm 13,0±3,1 13,3±3,3 13,1±3,1 Stigning i rygspæktykkelsen i de efterfølgende 4 uger, mm 0,1±1,5 0,6±1,5 1,4±1,5 Tabel 2 viser resultaterne af den øgede fodertildeling på antallet af totalfødte grise og faringsprocent ved de tre foderstyrker. Der var ingen statistisk sikre forskelle i hverken totalfødte grise pr. kuld (P=0,22) eller faringsprocent (P=0,26) hverken for gylte eller søer, så det havde ikke sikker betydning for kuldstørrelse eller faringsprocent, hvilken af de tre foderstyrker gyltene og søerne fik i de første fire uger efter løbning. Tabel 2. Effekt på kuldstørrelse og faringsprocent hos gylte og søer af tre forskellige foderstyrker de første fire uger efter løbning. Foderstyrke LAV MEDIUM HØJ kuld Gennemsnitligt kuldnummer 3,6 3,8 3,6 Totalfødte grise pr. kuld, stk. 17,3±3,8 17,2±3,9 17,3±4,0 Faringsprocent 85,5 87,0 87,5 totalfødte grise pr. kuld og faringsprocent inddelt for hvert kuldnummer fremgår af Appendiks 1. Afprøvningen var ikke dimensioneret til at vise forskelle på kuldnummerniveau, så derfor er tallene i tabellerne ikke behandlet statistisk og eventuelle forskelle mellem grupperne skal tolkes forsigtigt. Resultaterne for gylte viste en numerisk lavere kuldstørrelse (0,6 grise pr. kuld) i gruppen HØJ, hvor gyltene dagligt blev fodret efter tilnærmet ædelyst to gange dagligt i forhold til grupperne LAV og MEDIUM. Faringsprocenten for gylte var numerisk højest i gruppen LAV (4 procent) i forhold til gruppen MEDIUM. Et forsøg med 80 gylte gennemført af Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet [5] i 2006 viste, at gyltene tabte signifikant flere fostre, når de fik 3,6 FEso pr. dag i forhold til 1,8 FEso pr. dag [5], hvilket stemmer med de numeriske forskelle for gylte i denne afprøvning. Tabel 3 viser fordelingen af kuld afhængig af antallet af totalfødte grise pr. kuld inden for de tre forskellige foderstyrker. Opgørelsen er på rå gennemsnit og der er ikke foretaget statistisk analyse af tallene. Numerisk var der ikke forskel på fordelingen af kuld efter kuldstørrelse, så forskellige foderstyrker i de første fire uger efter løbning påvirkede således ikke fordelingen af små eller store kuld. 6

7 Tabel 3. Tre forskellige foderstyrker de første fire uger efter løbning procentvis fordeling af kuld efter størrelse. Foderstyrke LAV MEDIUM HØJ Procent Procent Procent gylte/søer gylte/søer gylte/ søer 0 12 totalfødte grise pr. kuld, pct totalfødte grise pr. kuld, pct totalfødte grise pr. kuld, pct totalfødte grise pr. kuld, pct Tabel 4 viser antallet af totalfødte grise pr. kuld afhængig af de forskellige foderstyrker inddelt efter rygspæk-niveauet ved løbning. Opgørelsen er på rå gennemsnit og der er ikke foretaget statistisk analyse af tallene. Tabel 4. Effekt af søernes rygspæktykkelse i P2 ved fravænning på den efterfølgende kuldstørrelse, når gylte og søerne tildeles tre forskellige foderstyrker de første fire uger efter løbning. Foderstyrke i FEso pr. dag LAV MEDIUM HØJ gylte/søer Totalfødte grise pr. kuld Gylte/ søer Totalfødte grise pr. kuld Gylte/søer Totalfødte grise pr. kuld < 13 mm rygspæk på løbetidspunktet , , , mm rygspæk på løbetidspunktet , , ,8 >16 mm rygspæk på løbetidspunktet , , ,6 De gylte og søer, som var tynde ved fravænning, havde den numeriske laveste kuldstørrelse i det følgende kuld. Dette kan både forklares med foderoptagelsen i dieperioden, og med at der var flest unge søer i denne gruppe. Resultaterne i tabel 4 viser endvidere, at de tynde gylte og søer med under 13 mm rygspæk ved fravænning havde den højeste kuldstørrelse, når de fodres efter tilnærmet ædelyst to gange dagligt (HØJ) i de første fire uger efter løbning. Dette understøtter tidligere danske og hollandske resultater. Der var til gengæld ingen effekt af stigende foderstyrke på kuldstørrelsen for søer, som havde mm rygspæk ved fravænning. Omkring 15 procent af de løbne søer havde over 16 mm rygspæk på løbetidspunktet og her sås også den højeste numeriske kuldstørrelse hos søer fodret efter tilnærmet ædelyst to gange dagligt (HØJ) i de første fire uger efter løbning. 7

8 Dette betyder, at gylte og søerne kan fodres efter huld fra løbning med op til 4,6 FEso pr. dag svarende til tilnærmet ædelyst to gange dagligt - uden at det har negative konsekvenser for reproduktionsresultaterne. Konklusion Ud fra denne afprøvning og tidligere undersøgelser tyder det således på, at der opnås de bedste reproduktionsresultater når: gyltene fodres med 2,3 FEso pr. dag i de første fire uger efter løbning. En højere foderstyrke vil øge risikoen for reduceret kuldstørrelse og faringsprocent. søerne fodres efter huld fra løbning med op til 4,6 FEso pr. dag to gange dagligt, svarende til tilnærmet ædelyst. Det er kun aktuelt at give store daglige fodermængder til tynde søer med under 13 mm rygspæk i P2. Denne viden er meget relevant i staldsystemer med konkurrenceprægede fodringssystemer, hvor der ofte anvendes en høj foderstyrke efter indsættelse, da søerne herved bliver mere rolige. Denne foderstrategi vil ikke påvirker reproduktionsresultaterne negativt. Referencer [1] Fisker, B, (1995): Indsættelsesstrategi for gruppefodrede drægtige søer. Meddelelse nr Landsudvalget for Svin. [2] Hansen, L.U, (1997): Indsættelsesstrategi for søer i små stabile grupper. Meddelelse nr Landsudvalget for Svin. [3] Nielsen, N.P, (1999): Grupperingstidspunkt for søer i dynamiske grupper. Meddelelse nr Landsudvalget for Svin. [4] Sørensen, G, (2003): Energitildeling i implantationsperioden. Meddelelse nr Landsudvalget for Svin. [5] Danielsen, V, (2006): Optimal fodring af søer. DJF Rapport nr. 75. AU-DJF. [6] Hoving, L.L. et al (2010): Feeding during early gestation. Livestock Research, Wageningen. Rapport nr. 378, 2010 Deltagere: Teknikere: Linda Sandberg Pedersen og Erik Bach, Videncenter for Svineproduktion Afprøvningsnr.: 1167 Aktivitetsnr.: Journalnr.: U //NJK// 8

9 Tlf.: Fax: en del af Ophavsretten tilhører Videncenter for Svineproduktion. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. Videncenter for Svineproduktion er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. 9

10 Appendiks 1 Betydning af tre forskellige foderstyrker de første fire uger efter løbning fordelt på kuldnummerniveau betydning for kuldstørrelse og faringsprocent i to besætninger. Kuld 1. Foderstyrke LAV MEDIUM HØJ kuld Gennemsnitligt kuldnummer Totalfødte grise pr. kuld, stk., kg 15,4±3,5 15,4±3.6 14,8±4,0 Faringsprocent Kuld 2. Foderstyrke LAV MEDIUM HØJ kuld Gennemsnitligt kuldnummer Totalfødte grise pr. kuld, stk., kg 17,3±4,0 16,9±3,8 17,1±3,7 Faringsprocent Kuld 3. Foderstyrke LAV MEDIUM HØJ kuld Gennemsnitligt kuldnummer Totalfødte grise pr. kuld, stk., kg 17,7±3,5 17,5±3,8 18,2±4,1 Faringsprocent Kuld 4. Foderstyrke LAV MEDIUM HØJ kuld Gennemsnitligt kuldnummer Totalfødte grise pr. kuld, stk., kg 18,1±3,5 17,6±4,0 18,6±4,1 Faringsprocent

11 Kuld 5. Foderstyrke LAV MEDIUM HØJ kuld Gennemsnitligt kuldnummer Totalfødte grise pr. kuld, stk., kg 17,7±4,1 17,9±4,0 17,9±3,5 Faringsprocent Kuld 6. Foderstyrke LAV MEDIUM HØJ kuld Gennemsnitligt kuldnummer Totalfødte grise pr. kuld, stk., kg 17,9±3,8 17,9±3,9 17,0±4,1 Faringsprocent Kuld 7. Foderstyrke LAV MEDIUM HØJ kuld Gennemsnitligt kuldnummer 7,6 7,7 7,6 Totalfødte grise pr. kuld, stk., kg 17,3±3,8 17,2±4,3 17,7±3,5 Faringsprocent

GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET

GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET Støttet af: GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET MEDDELELSE NR. 1066 Foderets indhold af FEso pr. 100 kg havde ingen effekt på søernes produktionsresultater i stalde med gulvfodring, når søerne

Læs mere

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development. EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING MEDDELELSE NR. 956 Tildeling af 3,5 eller 4,5 FEso pr. dag til søer i de sidste fire

Læs mere

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord Hvorfor er huldet vigtigt? Normal huld giver Flere totalfødte i efterfølgende

Læs mere

Viden, værdi og samspil

Viden, værdi og samspil Viden, værdi og samspil Huld og rygspækmål Oktober 2014 Svinerådgiver Lars Winther Tlf. 51 52 85 72 law@landbonord.dk Præsenteret af stand-in: Thomas Sønderby Bruun, VSP Dagens emner Hvorfor huldstyring

Læs mere

Erdedanskesøerblevetforstore?

Erdedanskesøerblevetforstore? Erdedanskesøerblevetforstore? VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK SDSR s årsmøde SI-centret, Øbeningvej -, Nr. Hostrup, Rødekro Den. februar Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Ja deterdenok!! menverdenerikkesåsimpel.

Læs mere

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? 35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? Projektchef Gunner Sørensen, Dansk Svineproduktion og seniorforsker Peter Theil, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Læs mere

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store Løbning af poltene i anden brunst øgede kuldstørrelsen med cirka én gris i to af tre besætninger uafhængig af poltens alder. Brunstnummer ved første løbning påvirkede ikke poltens moderegenskaber eller

Læs mere

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1412 Løsgående diegivende søer kan anvendes som to-trins ammesøer. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING

Læs mere

SENESTE NYT OM SOFODRING

SENESTE NYT OM SOFODRING SENESTE NYT OM SOFODRING Gunner Sørensen Team Fodereffektivitet, Innovation Foredrag 5, Kongres 2015 Den 20. - 21. oktober, Herning UDFORDRINGERNE Foderforbrug pr. årsso 1.300 FEso Konsekvent huldvurdering

Læs mere

DRÆGTIGE SØER EFTER 2013?

DRÆGTIGE SØER EFTER 2013? DRÆGTIGE SØER EFTER 2013? WWW.DANSKSVINEPRODUKTIO N.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Direktør Bjarne K. Pedersen, A/S Seniorprojektleder Lisbeth Ulrich Hansen, Videncenter for Svineproduktion Indhold Status og

Læs mere

Valg af stald til drægtige søer

Valg af stald til drægtige søer Valg af stald til drægtige søer Cand. Agro. Dorthe Poulsgård, og Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, Videncenter for Svineproduktion Fremad i soholdet hvordan? Hvilke muligheder giver miljølovgivningen

Læs mere

Indretning og brug af løbestalde. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, Stalde & Miljø, VSP, L&F

Indretning og brug af løbestalde. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, Stalde & Miljø, VSP, L&F Indretning og brug af løbestalde Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, Stalde & Miljø, VSP, L&F Dette skal vi nå i dag: Lovgivning Løsdrift i løbestalden Indretning Bokse Ornekontakt Stier til løsdrift Polte

Læs mere

Hvad vil du med dit sohold? Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring

Hvad vil du med dit sohold? Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring Focusmøde med Porcus, torsdag den 29. november 212, Dalum Landbrugsskole Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring

Læs mere

BLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE

BLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE BLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE MEDDELELSE NR. 969 Når sæddosen indeholder sæd fra flere orner, er kuldstørrelsen 0,3 gris højere, end hvis sæddosen indeholder sæd fra én orne.

Læs mere

Reducer foderforbruget i soholdet med 10 procent

Reducer foderforbruget i soholdet med 10 procent Reducer foderforbruget i soholdet med 10 procent Kongres Herning 24. oktober 2012 Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring & Reproduktion og driftsleder Michael Elneff, Skovhave I/S Kilde: DB Tjek 2006 2011.

Læs mere

FODERFORBRUGET I SOHOLDET KAN REDUCERES

FODERFORBRUGET I SOHOLDET KAN REDUCERES Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development FODERFORBRUGET I SOHOLDET KAN REDUCERES ERFARING NR. 1315 Handlingsplaner og opfølgning reducerede det gennemsnitlige sofoderforbrug med 65

Læs mere

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE Støttet af: SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 988 & European Agricultural Fund for Rural Development Splitmalkning for råmælk er afprøvet i to besætninger. Grise født om natten blev splitmalket

Læs mere

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG Støttet af: FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG MEDDELELSE NR. 1004 Anlæg fra ACO Funki havde større usikkerhed end anlæg fra Big Dutchman og SKIOLD ved udfodring af

Læs mere

OPSTALDNING AF GYLTE I STABILE ELLER DYNAMISKE GRUPPER

OPSTALDNING AF GYLTE I STABILE ELLER DYNAMISKE GRUPPER Støttet af: OPSTALDNING AF GYLTE I STABILE ELLER DYNAMISKE GRUPPER MEDDELELSE NR. 1011 Der var ikke forskel i antal gylte, der nåede frem til løbning til 2. kuld afhængig af grupperingsstrategi i første

Læs mere

IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER

IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart DEN STORE UDFORDRING A. I drægtighedsperioden har soen et begrænset

Læs mere

TEST AF 3 RYGSPÆKMÅLERE TIL SØER

TEST AF 3 RYGSPÆKMÅLERE TIL SØER Støttet af: TEST AF 3 RYGSPÆKMÅLERE TIL SØER MEDDELELSE NR. 991 Rygspækmåling med Lean-Meater, Sonograder og Anyscan giver værdier, som er mellem 1 og 2,1 mm højere og har en større variation end måling

Læs mere

DANSKE SØER HAR SAMME HØJDE, LÆNGDE, BREDDE OG DYBDE SOM I 2003

DANSKE SØER HAR SAMME HØJDE, LÆNGDE, BREDDE OG DYBDE SOM I 2003 DANSKE SØER HAR SAMME HØJDE, LÆNGDE, BREDDE OG DYBDE SOM I 2003 MEDDELELSE NR. 1113 SEGES Svineproduktion har målt dimensioner på 405 danske krydsningssøer, og 95 pct. af de målte søer var under 198 cm

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR. 1414 DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden 2006-2013. Analysen omfatter effekten af

Læs mere

Temagruppen/Ernæring. Centrovice Den 15. januar 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion

Temagruppen/Ernæring. Centrovice Den 15. januar 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion Temagruppen/Ernæring Centrovice Den 15. januar 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion Mikromineraler til søer Start 1. maj 2007 2 besætninger hjemmeblandet vådfoder/indkøbt tørfoder 2 grupper Ens foderblandinger

Læs mere

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014 Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014 Kender du kuldtilvæksten i farestalden? Simpel metode:

Læs mere

ERFARING NR. 0912. 19. NOVEMBER 2009 AF: Gunner Sørensen SIDE 1 VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION 2009 TEKSTEN MÅ MED KILDEANGIVELSE FRIT ANVENDES

ERFARING NR. 0912. 19. NOVEMBER 2009 AF: Gunner Sørensen SIDE 1 VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION 2009 TEKSTEN MÅ MED KILDEANGIVELSE FRIT ANVENDES Det er muligt at hæve faringsprocenten i produktionsbesætninger, når medarbejderne er motiveret for at bruge eksisterende viden. De autoriserede svineinseminører er gode til at motivere og implementere

Læs mere

Sofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden

Sofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden Sofoder forbrug Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning Baseret på DB-tjek fra 2006 til 2011 1488 FEso i gennemsnit pr. årsso (uden poltefoder) Hvad har indflydelse?

Læs mere

09-03-2015. Sofodring - en del af løsningen. Program. Soens behov gennem cyklus. Soens behov gennem den reproduktive cyklus - drægtighed

09-03-2015. Sofodring - en del af løsningen. Program. Soens behov gennem cyklus. Soens behov gennem den reproduktive cyklus - drægtighed Sofodring - en del af løsningen Reproduktionsseminar Anja Varmløse Strathe, PhD-studerende, Københavns Universitet Mail: avha@sund.ku.dk Anja Varmløse Strathe, PhD-studerende Christian Fink Hansen, Lektor,

Læs mere

FLOKSTØRRELSENS BETYDNING FOR LØSGÅENDE DRÆGTIGE SØERS BRUG AF ÆDE-/HVILEBOKSE I STIER MED EN ÆDE-/HVILEBOKS PR. SO OG BEGRÆNSET STRØELSE

FLOKSTØRRELSENS BETYDNING FOR LØSGÅENDE DRÆGTIGE SØERS BRUG AF ÆDE-/HVILEBOKSE I STIER MED EN ÆDE-/HVILEBOKS PR. SO OG BEGRÆNSET STRØELSE FLOKSTØRRELSENS BETYDNING FOR LØSGÅENDE DRÆGTIGE SØERS BRUG AF ÆDE-/HVILEBOKSE I STIER MED EN ÆDE-/HVILEBOKS PR. SO OG BEGRÆNSET STRØELSE MEDDELELSE NR. 608 INSTITUTION: LANDSUDVALGET FOR SVIN, DEN RULLENDE

Læs mere

Kan vi fodre søerne til en toppræstation

Kan vi fodre søerne til en toppræstation Kan vi fodre søerne til en toppræstation VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Fokus 35 PORCUS Ryslinge forsamlingshus Den 2. juni 2010 Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Sådan opnår du topresultaterne

Læs mere

Stil skarpt på poltene

Stil skarpt på poltene Stil skarpt på poltene Fodermøde SvinerådgivningDanmark Herning 10. juni 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Baggrund for nye normer til polte Gennemgang af litteratur

Læs mere

Foderforbrug hos søer/resultater fra Team SoLiv Din besætning er indkaldt til syn

Foderforbrug hos søer/resultater fra Team SoLiv Din besætning er indkaldt til syn Foderforbrug hos søer/resultater fra Team SoLiv Din besætning er indkaldt til syn VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK LandboNord Aktuelt NYT - sohold Den 1. maj 1 Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Er

Læs mere

Reproduktionsrådgivning i svinebesætninger KU-Life Mål. Om at skabe overblik. Og lidt andet om soens reproduktion. Flemming Thorup DW:

Reproduktionsrådgivning i svinebesætninger KU-Life Mål. Om at skabe overblik. Og lidt andet om soens reproduktion. Flemming Thorup DW: Reproduktionsrådgivning i svinebesætninger KU-Life 2011 VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Og lidt andet om soens reproduktion Mål Fortælle om normale forventninger til soen Give jer et indtryk af de hyppigste årsager

Læs mere

ROEPILLER SOM SUPPLEMENT TIL FODER TIL DRÆGTIGE SØER

ROEPILLER SOM SUPPLEMENT TIL FODER TIL DRÆGTIGE SØER Støttet af: ROEPILLER SOM SUPPLEMENT TIL FODER TIL DRÆGTIGE SØER MEDDELELSE NR. 1076 Fri adgang til roepiller til gylte og drægtige søer i stier med ESF betød, at dyrene i gennemsnit åd 450 gram roepiller

Læs mere

OPFØLGNING PÅ DE NYE DIEGIVNINGSNORMER STATUS PÅ IMPLEMENTERING I PRAKSIS

OPFØLGNING PÅ DE NYE DIEGIVNINGSNORMER STATUS PÅ IMPLEMENTERING I PRAKSIS OPFØLGNING PÅ DE NYE DIEGIVNINGSNORMER STATUS PÅ IMPLEMENTERING I PRAKSIS Den 8. juni 2016 Gunner Sørensen, Innovation Temagruppemøde Vissenbjerg INDHOLD Protein og aminosyrenormer baggrund og igangværende

Læs mere

MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE

MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE Gunner Sørensen, Innovation Foredrag nr. 11, Herning 25. oktober 2016 Daglig mælkeydelse (kg mælk pr. dag) SOENS DAGLIGE MÆLKEYDELSE 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Top: 14,6

Læs mere

TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING

TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING MEDDELELSE NR. 1099 Når de små pattegrise blev hos egen mor ved kuldudjævning, faldt tilvæksten statistisk sikkert i forhold

Læs mere

NYE NÆRINGSSTOFNORMER TIL POLTE OG SØER I LØBEAFDELING

NYE NÆRINGSSTOFNORMER TIL POLTE OG SØER I LØBEAFDELING Støttet af: NYE NÆRINGSSTOFNORMER TIL POLTE OG SØER I LØBEAFDELING NOTAT NR. 1413 Der er vedtaget nye normer og fodringsanbefalinger til polte og til dyr i løbe- /kontrolafdelingen. Målet er en fodring,

Læs mere

Antal blandinger til fremtidens sohold

Antal blandinger til fremtidens sohold Antal blandinger til fremtidens sohold VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Den 15. april 2010 Fodringsseminar Herning Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Krav til foder i fremtidens sohold Foderets kvalitet

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget

Læs mere

Fodring af søer, gylte og polte

Fodring af søer, gylte og polte Fodring af søer, gylte og polte Gefion - Viden i arbejde Menstrup Kro 9. december 2014 Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring & Reproduktion J. nr. 32101-U-13-00239 Hvad skal I høre om Fodring af polte

Læs mere

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

BEST PRACTICE I FARESTALDEN Work Smarter, Not Harder BEST PRACTICE I FARESTALDEN Reproduktionsseminar 213 Tirsdag den 19. marts 213 Ved dyrlæge Flemming Thorup, VSP, LF Smarter: Kan kræve en ekstra indsats Not harder: Men så skal

Læs mere

KONSEKVENSER AF EN ØGET KULDSTØRRELSE I FARESTIER MED MÆLKEKOPPER

KONSEKVENSER AF EN ØGET KULDSTØRRELSE I FARESTIER MED MÆLKEKOPPER KONSEKVENSER AF EN ØGET KULDSTØRRELSE I FARESTIER MED MÆLKEKOPPER MEDDELELSE NR. 1116 Mælkekopper i farestierne giver mulighed for at øge antallet af grise hos soen ved kuldudjævning og øge antallet af

Læs mere

Ekspertgruppemøde i maj. Lisbeth Ulrich Hansen

Ekspertgruppemøde i maj. Lisbeth Ulrich Hansen Ekspertgruppemøde i maj Lisbeth Ulrich Hansen Dagens emner Klokken Emne Ansvarlig 09.30-09.45 Kaffe og brød 09.45-09.50 Velkomst og dagens emner Lisbeth 09.50-10.10 Nyt fra VSP og budget 2015 Lisbeth og

Læs mere

INTENSIV RÅDGIVNING ØGEDE PRODUKTIVITETEN I FIRE SOBESÆTNINGER

INTENSIV RÅDGIVNING ØGEDE PRODUKTIVITETEN I FIRE SOBESÆTNINGER INTENSIV RÅDGIVNING ØGEDE PRODUKTIVITETEN I FIRE SOBESÆTNINGER ERFARING NR. 1209 I et demonstrationsprojekt blev der i fire besætninger sat fokus på rådgivning og implementering af tilgængelig viden, hvilket

Læs mere

Reproduktion Fagdyrlægekursus 15. Marts 2012 Flemming Thorup

Reproduktion Fagdyrlægekursus 15. Marts 2012 Flemming Thorup VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Reproduktion Fagdyrlægekursus. Marts 2 Flemming Thorup Undersøgelserne har modtaget støtte fra EU og Fødevareministreriets Landdistriktsprogram projekt nr. 3663-U-11-13 Indhold

Læs mere

Korrekt fodring af polte

Korrekt fodring af polte Korrekt fodring af polte Kongres for Svineproducenter Herning Kongrescenter 22. oktober 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Målet - kræver fokus på midlet Målet En langtidsholdbar so

Læs mere

Fodringsstrategier for diegivende søer

Fodringsstrategier for diegivende søer Husdyrbrug nr. 33 Maj 2003 Fodringsstrategier for diegivende søer Viggo Danielsen, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 Husdyrbrug nr. 33

Læs mere

PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO

PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Flemming Thorup, Anlæg & Miljø Svinekongres i Herning 25. oktober 2017 LAV PATTEGRISEDØDELIG KRÆVER AT DER ER STYR PÅ. 1. Indkøring

Læs mere

- så den kan passe 15 grise

- så den kan passe 15 grise Den rigtige fodring af den diegivende so - så den kan passe 15 grise HEDEGAARD agro Erik Dam Jensen 06.02.2014 Headlines Perspektivering produktivitet frem til 2015 Værdi af somælk Højdrægtige og nydiende

Læs mere

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget

Læs mere

DANSK KONTRA HOLLANDSK FODRING AF SØER

DANSK KONTRA HOLLANDSK FODRING AF SØER DANSK KONTRA HOLLANDSK FODRING AF SØER MEDDELELSE NR. 1036 Rygspækmåling er et velegnet supplement ved huldvurderingen af søer, således at de placeres på den rigtige foderkurve i både drægtigheds- og diegivningsperioden.

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

PROTEIN OG AMINOSYRER TIL DIEGIVENDE SØER 2.0

PROTEIN OG AMINOSYRER TIL DIEGIVENDE SØER 2.0 PROTEIN OG AMINOSYRER TIL DIEGIVENDE SØER 2.0 Camilla Kaae Højgaard, ErhvervsPhD-studerende, HusdyrInnovation Thomas Sønderby Bruun, Specialkonsulent, HusdyrInnovation Svinekongres Herning Kongrescenter

Læs mere

Dyrevelfærd generelt Punkt 12 og 13. Fagligt Nyt Scandic i Kolding Den 22. september 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion

Dyrevelfærd generelt Punkt 12 og 13. Fagligt Nyt Scandic i Kolding Den 22. september 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion Dyrevelfærd generelt Punkt 12 og 13 Fagligt Nyt Scandic i Kolding Den 22. september 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion Skuldersår Indhold. Alle projekterne er gennemført med tilskud fra EU og Fødevareministeriets

Læs mere

TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER

TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER Støttet af: TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER ERFARING NR. 1402 Antibiotika tildelt til foder skal opblandes, så alle grise i en sti får den tiltænkte dosis. Der er testet forskellige metoder

Læs mere

Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst

Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst VSP Fodringsseminar, Hotel Legoland den 19. april 2012 Svinefaglig Projektleder Thomas Bruun, Videncenter for Svineproduktion Lysinbehov til mælkeydelse

Læs mere

BRUG AF EN TO-TRINS AMMESO TIL SMÅ NYFØDTE PATTEGRISE

BRUG AF EN TO-TRINS AMMESO TIL SMÅ NYFØDTE PATTEGRISE Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development BRUG AF EN TO-TRINS AMMESO TIL SMÅ NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 968 Sammenligning af en mindsteamme og en to-trins ammeso til grise med

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016 NOTAT NR. 1716 Landsgennemsnittet for produktivitet 2016 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Både smågrise og slagtesvin viser

Læs mere

Rygspækscanning af søer. Årsmøde Svinevet 2013 Fagdyrlæge Kristian T. Havn

Rygspækscanning af søer. Årsmøde Svinevet 2013 Fagdyrlæge Kristian T. Havn Rygspækscanning af søer Betydningen af kropsfedtet Isolering Frugtbarhed Vitamindepot (Vit. K, A, D og E) Energireserve Holdbarhed Beskyttelse af underliggende væv Klassisk huld vurdering Mager Huld 1

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.

Læs mere

Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det?

Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det? Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det? Vet-Team Årsmøde UCH 11. november 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Agenda 1300 FEso pr. årsso som mål

Læs mere

FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK?

FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK? FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK? Thomas Sønderby Bruun, seniorprojektleder, Team Fodereffektivitet Anja Varmløse Strathe, Ph.D.-studerende, Københavns Universitet Kongres for svineproducenter

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden

Læs mere

Du passer soen og soen passer grisene

Du passer soen og soen passer grisene Næringsstoffernes vej til mælken Kongres for Svineproducenter, Herning Onsdag den 26. oktober 2011 Ved Projektchef Gunner Sørensen, VSP Du passer soen og soen passer grisene Skifte fra drægtig til diegivende

Læs mere

BAGGRUND FOR NÆRINGSSTOFNORMER TIL POLTE FRA 30 TIL 140 KG

BAGGRUND FOR NÆRINGSSTOFNORMER TIL POLTE FRA 30 TIL 140 KG Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development BAGGRUND FOR NÆRINGSSTOFNORMER TIL POLTE FRA 30 TIL 140 KG NOTAT NR. 1418 Der er på baggrund af litteraturgennemgang og modelberegninger udarbejdet

Læs mere

MAVESUNDHED HOS POLTE

MAVESUNDHED HOS POLTE Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development MAVESUNDHED HOS POLTE MEDDELELSE NR. 1015 Mavesundheden er statistisk sikkert bedst på løbetidspunktet, når poltene har fået mellemgroft formalet

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013 NOTAT NR. 1422 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2013 viser, at der er en fremgang på ca. 0,4 fravænnet gris pr. årsso.

Læs mere

Hvad kan vi lære af hollænderne om fodring af søer?

Hvad kan vi lære af hollænderne om fodring af søer? Hvad kan vi lære af hollænderne om fodring af søer? Produktchef Torben Skov Ancker Produktionsresultater i udvalgte lande Danmark Holland Tyskland USA Levendefødte/kuld 14,80 13,80 11,50 10,40 Fravænnet/årsso

Læs mere

Tabel 1. Produktionsoplysninger for tre udendørs og tre indendørs gårde med svineproduktion

Tabel 1. Produktionsoplysninger for tre udendørs og tre indendørs gårde med svineproduktion Løsgående drægtige søer - Beskrivelse af dyr og system af Anne Grete Kongsted 1), Troels Kristensen 1), Vivi Aarestrup Larsen 1) & Lone Carstensen 2) 1) Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer

Læs mere

SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER

SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER NOTAT NR. 1708 Ammesøer og mellemsøer har samme niveau af kortisol, puls og mælkenedlægningsfrekvens som normale søer, der fravænner egne grise. INSTITUTION:

Læs mere

Gør dine polte klar til livet som produktiv so. Hanne Midtgaard Rasmussen, Videncenter for Svineproduktion Kirsten Kyndesen, Svinerådgivning Bornholm

Gør dine polte klar til livet som produktiv so. Hanne Midtgaard Rasmussen, Videncenter for Svineproduktion Kirsten Kyndesen, Svinerådgivning Bornholm Gør dine polte klar til livet som produktiv so Hanne Midtgaard Rasmussen, Videncenter for Svineproduktion Kirsten Kyndesen, Svinerådgivning Bornholm Bevar forspringet Dannelse af rangorden Ved sammenblanding

Læs mere

TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER

TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER ERFARING NR. 1109 Underlag i sygestier skal bestå af drænet halmmåtte eller bløde gummimåtter. Bløde gummimåtter skal være eftergivende overfor tryk med enten hånd

Læs mere

Reproduktionsseminar Billund marts ,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5

Reproduktionsseminar Billund marts ,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 BUDSKABER I INDLÆGGET STIL SKARPT PÅ BESÆTNINGENS REPRODUKTION Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion Reproduktionsseminar Billund 12. marts 215 UDFORDRINGER MED KULDSTØRRELSEN?

Læs mere

IMPLEMENTERING AF PROTEIN - OG AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER

IMPLEMENTERING AF PROTEIN - OG AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER IMPLEMENTERING AF PROTEIN - OG AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER Midtjysk Svinerådgivning, Fodermøde Gunner Sørensen, Innovation Tirsdag d. 31. maj 2016 Morsø Landbrugsskole INDHOLD Fodring i farestalden

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG & European Agricultural Fund for Rural Development NOTAT NR. 1332 DB-tjek opgørelserne er analyseret for væsentlige faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden

Læs mere

Når målet er 1300 FEso pr. årsso

Når målet er 1300 FEso pr. årsso Når målet er 1300 FEso pr. årsso Kongres for svineproducenter 23. oktober 2013 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Ingen sammenhæng - produktivitet og foderforbrug Foderforbrug pr. årsso

Læs mere

Reproduktion få et godt resultat. Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet

Reproduktion få et godt resultat. Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet Reproduktion få et godt resultat Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet 2 årsager til manglende faring Fejl ved etablering af drægtighed Fejl ved opretholdelse af drægtighed Et samspil af mange faktorer

Læs mere

FODRING AF SØER. Fodringsseminar Billund 29. April 2015

FODRING AF SØER. Fodringsseminar Billund 29. April 2015 FODRING AF SØER Anja Varmløse Strathe, PhD-studerende, Institut for Produktionsdyr og Heste, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Thomas Sønderby Bruun, Seniorprojektleder, Videncenter

Læs mere

SOENS HOLDBARHED DER ER PENGE AT HENTE

SOENS HOLDBARHED DER ER PENGE AT HENTE SOENS HOLDBARHED DER ER PENGE AT HENTE SVINEKONGRESSEN 2015 KRISTIAN JUUL VOLSHØJ TLF. 2031 5768 KJV@SRAAD.DK PERSONLIG PRÆSENTATION Kristian Juul Volshøj Cand.agro. 2009 Ansat i SvineRådgivningen siden

Læs mere

Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald

Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald Svineproducent Leif Vestergaard, Vestergaard og Larsen I/S Og Agronom Sønke Møller, Om bedriften Vestergaard & Larsen I/S opstartet september

Læs mere

OVERBRUSNINGSSTRATEGI I DRÆGTIGHEDSSTALDE

OVERBRUSNINGSSTRATEGI I DRÆGTIGHEDSSTALDE OVERBRUSNINGSSTRATEGI I DRÆGTIGHEDSSTALDE ERFARING NR. 1706 I drægtighedsstier med små redekasser og elektronisk sofodring anbefales det at overbruse spaltegulvet 1,5 minutter 2 gange i timen i sommerperioden

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og

Læs mere

GROVFODER TIL RESTRIKTIVT FODREDE LØSGÅENDE DRÆGTIGE SØER

GROVFODER TIL RESTRIKTIVT FODREDE LØSGÅENDE DRÆGTIGE SØER Støttet af: GROVFODER TIL RESTRIKTIVT FODREDE LØSGÅENDE DRÆGTIGE SØER ERFARING NR. 5 Der var stor forskel på andelen af søer, der åd grovfoder som supplement til restriktiv fodring afhængig af grovfodertype

Læs mere

STORE VARIATIONER I SØERS VÆGTTAB OG DAGLIG KULDTILVÆKST

STORE VARIATIONER I SØERS VÆGTTAB OG DAGLIG KULDTILVÆKST Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development STORE VARIATIONER I SØERS VÆGTTAB OG DAGLIG KULDTILVÆKST ERFARING NR. 1316 En deskriptiv dataanalyse af 871 kuld fra 8 besætninger viste store

Læs mere

Fagligt Nyt, 21. september Camilla Kaae Højgaard, Innovation, Fodereffektivitet PROTEIN- OG AMINOSYREFORSYNING TIL DEN HØJTYDENDE DIEGIVENDE SO

Fagligt Nyt, 21. september Camilla Kaae Højgaard, Innovation, Fodereffektivitet PROTEIN- OG AMINOSYREFORSYNING TIL DEN HØJTYDENDE DIEGIVENDE SO Fagligt Nyt, 21. september 2016 Camilla Kaae Højgaard, Innovation, Fodereffektivitet PROTEIN- OG AMINOSYREFORSYNING TIL DEN HØJTYDENDE DIEGIVENDE SO BAGGRUND Væsentlig stigning i normen for protein og

Læs mere

SAMMENHÆNG MELLEM CALCIUMNIVEAU I BLODET FØR FARING OG ANTALLET AF DØDFØDTE GRISE

SAMMENHÆNG MELLEM CALCIUMNIVEAU I BLODET FØR FARING OG ANTALLET AF DØDFØDTE GRISE SAMMENHÆNG MELLEM CALCIUMNIVEAU I BLODET FØR FARING OG ANTALLET AF DØDFØDTE GRISE MEDDELELSE NR. 928 Måling af totalt calcium i soens blod før faring giver reproducerbare resultater, men niveauet af calcium

Læs mere

Faringsovervågning. Faringsovervågning og min deltagelse. Definition af en dødfødt. Hvordan defineres en dødfødt?

Faringsovervågning. Faringsovervågning og min deltagelse. Definition af en dødfødt. Hvordan defineres en dødfødt? Faringsovervågning og min deltagelse Faringsovervågning Sådan reducerer du antallet af dødfødte grise! Projektleder Sønke Møller, Afd. Ernæring og Reproduktion, VSP Sønke Møller - Ansat ved Svinerådgivning

Læs mere

Styr på poltene gi r styr på soholdet!

Styr på poltene gi r styr på soholdet! Styr på poltene gi r styr på soholdet! LVK Klientmøde Agerskov Kro, Tirsdag den. oktober Ved Projektchef Gunner Sørensen, VSP Mål Pulje af løbeklare polte i den rette alder Optimering af udsætterstrategi

Læs mere

SKIOLD A/S Kjeldgaardsvej 3 DK-9300 Sæby Tel: (+45) Fax: (+45) Kap. 4 Foderkurver

SKIOLD A/S Kjeldgaardsvej 3 DK-9300 Sæby Tel: (+45) Fax: (+45) Kap. 4 Foderkurver Kap. 4 Foderkurver 1 FODERKURVER... 2 1.1 VIRKEMÅDE.... 2 1.2 ÅBEN OVERSIGT FODERKURVE.... 3 1.3 ÅBEN FODERKURVE.... 3 1.4 ÅBEN GRAFISK FODERKURVE.... 4 1.5 ÅBEN ANVENDT FODERPLAN... 5 2 OPRET/RET FODERKURVE....

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015 NOTAT NR. 1611 Landsgennemsnittet for produktivitet 2015 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en forbedring i foderudnyttelse

Læs mere

Handlingsplan. Prioritet Indsatsområde Beskrivelse af tiltag Faglig begrundelse

Handlingsplan. Prioritet Indsatsområde Beskrivelse af tiltag Faglig begrundelse Handlingsplan Prioritet Indsatsområde Beskrivelse af tiltag Faglig begrundelse Huldstyring Der skal gennemføres konsekvent huldstyring, og huldet skal ensrettes mere inden søerne sættes i løsdrift. Dårligt

Læs mere

Udnyt dine data og boost soholdet

Udnyt dine data og boost soholdet Udnyt dine data og boost soholdet Kongres for svineproducenter 22. oktober 2013 Dyrlæge Jens Strathe, Hyovet & Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Flaskehalse og kapacitet

Læs mere

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE MEDDELELSE NR. 963 I det gennemførte projekt havde DLY-galtene bedre produktionsresultater end LYgaltene, og dermed en bedre produktionsøkonomi.

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som

Læs mere

Velfungerende drægtighedsstalde til løse søer

Velfungerende drægtighedsstalde til løse søer Velfungerende drægtighedsstalde til løse søer Konsulent Preben Høj, Sv. Aa. Christiansen Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, VSP Svineproducent Torsten Troelsen, Herning Seniorprojektleder Thomas L. Jensen,

Læs mere

RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL

RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL ERFARING NR. 1322 En ringanalyse med 6 laboratorier har vist god analysesikkerhed for fedtsyreprofiler og jodtal i foder og rygspæk. Den analysemæssige

Læs mere

Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise

Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise F A G L I G P U B L I K A T I O N Meddelelse nr. 554 Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise Institution: Forfatter: Landsudvalget for Svin, Den rullende Afprøvning Hanne Maribo Dato: 3.05.00

Læs mere

FAKTORER SOM PÅVIRKER TILVÆKSTEN FRA FØDSEL TIL SLAGTNING

FAKTORER SOM PÅVIRKER TILVÆKSTEN FRA FØDSEL TIL SLAGTNING Støttet af: FAKTORER SOM PÅVIRKER TILVÆKSTEN FRA FØDSEL TIL SLAGTNING MEDDELELSE NR. 1053 Lav fødselsvægt øger risikoen for lav tilvækst for den enkelte gris, men påvirker kun i mindre grad hele besætningens

Læs mere

Farestier til løse søer

Farestier til løse søer TEMA Fremad - hvordan? Farestier til løse søer Svineproducent Søren Larsen, Aagaard Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, Ph.D., M.Sc., VAM@LF.DK, Stalde & Miljø 1 Farestier til løsgående søer Hvad kan

Læs mere