DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING
|
|
- Flemming Bro
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Støttet af: DRÆGTIGE DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING MEDDELELSE NR Daglig foderstyrke på henholdsvis 2,3 FEso, 3,6 FEso eller 4,6 FEso i de første fire uger efter løbning påvirkede ikke faringsprocenten og den gennemsnitlige kuldstørrelse i næste kuld. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING GUNNER SØRENSEN JENS VINTER UDGIVET: 4. APRIL 2014 Dyregruppe: Fagområde: Søer Reproduktion Sammendrag Når gylte og søer blev fodret med tre forskellige foderstyrker (LAV, MEDIUM og HØJ) i de første fire uger efter løbning, blev der ikke fundet forskel på totalfødte grise pr. kuld (p=0,22) eller faringsprocent (p=0,26). I afprøvningen, hvor der indgik to besætninger, blev følgende foderstyrke pr. dyr i de første fire uger efter løbning anvendt: 1. LAV: 2,3 FEso pr. dag fordelt på to udfodringer. 2. MEDIUM: 3,6 FEso pr. dag fordelt på to udfodringer. 3. HØJ: Fodret efter tilnærmet ædelyst. Foderet tildeltes to gange dagligt og krybben skulle være tom 1,5 time efter udfodring. For søernes vedkommende betød det, at de i gennemsnit fik 4,6 FEso pr. dag, mens gyltene fik 4 FEso pr. dag. 1
2 I resten af drægtighedsperioden blev alle gylte og søer fodret efter huld, så de var ensartede ved faring. Specielt for gyltekuldene (cirka 200 kuld pr. gruppe) blev der fundet en numerisk lavere kuldstørrelse i HØJ gruppen på 0,6 gris pr. kuld. Faringsprocenten var samtidig numerisk højest i gruppen LAV (4 procentpoint) i forhold til gruppen MEDIUM. Dette blev ikke fundet for søerne. Det anbefales derfor at fodre gylte restriktivt i de første fire uger efter løbning med 2,2 2,4 FEso pr. dag. Det er sjældent, at gylte har behov for en højere foderstyrke, fordi poltene normalt er ensartet ved løbning. Ud fra denne afprøvning og tidligere undersøgelser tyder det således på, at der opnås de bedste reproduktionsresultater når: gyltene fodres med 2,3 FEso pr. dag i de første fire uger efter løbning. En højere foderstyrke vil øge risikoen for reduceret kuldstørrelse og faringsprocent. søerne fodres efter huld fra løbning med op til 4,6 FEso pr. dag to gange dagligt, svarende til tilnærmet ædelyst. Det er kun aktuelt at give så store daglige fodermængder til tynde søer med under 13 mm rygspæk i P2. Denne viden er meget relevant i staldsystemer med konkurrenceprægede fodringssystemer, fordi der ofte anvendes en høj foderstyrke efter indsættelse, da søerne herved bliver mere rolige. Denne foderstrategi vil ikke påvirke reproduktionsresultaterne negativt. Baggrund Denne afprøvning var et af fire projekter under Program Løbe-/kontrolstalde til løsgående søer. Formålet med hele programmet var at beskrive de adfærds- og velfærdsmæssige udfordringer, der er ved løsgående søer i løbe-/kontrolstalde. Endvidere var formålet at undersøge, om høj foderstyrke kunne løse problemerne med reduceret kuldstørrelse i implantationsperioden i konkurrencefyldte fodringsprincipper. Denne afprøvning blev gennemført med individuelt opstaldede søer, således at effekten af en høj foderstyrke på det enkelte dyrs reproduktion kunne afklares. Hovedparten af søerne er opstaldet i boks i perioden fra fravænning og til fire uger efter løbning. Dette giver god mulighed for individuel fodertildeling og dermed optimal huldstyring, gode arbejdsforhold ved brunstkontrol og løbning, og det letter overblikket ved drægtighedstesten cirka tre uger efter løbning. Efter drægtighedstesten returnerer omløberne til løbestalden, mens de resterende søer flyttes til løsdrift i drægtighedsstalden. Staldsystemer med løsdrift fra fravænning findes i dag i UK-produktionen og antallet af stalde vil stige, som følge af ny lovgivning der gælder for nye stalde fra 1. januar Lovgivningen omfatter gruppeopstaldning fra fravænning til faring. Den store udfordring i dette staldsystem er at fodre gylte 2
3 og søer, så alle dyr i stien optager tilstrækkeligt med foder, uden at det påvirker reproduktionen negativt. De fodersystemer, som giver mulighed for at sikre individuel fodertildeling, er elektronisk sofodring (ESF) og til dels æde-/hvilebokse, hvis der er en fodergang foran krybben, hvor ekstra foder kan tildeles manuelt. Fodringsprincipper som gulvfodring og vådfodring i langkrybbe er forholdsvis billige at etablere, men fodringssituationen er konkurrencefyldt, og der er ikke sikkerhed for den enkelte so s daglige foderoptagelse. Ældre forsøg har vist forringede produktionsresultater (0,4-0,6 færre totalfødte grise pr. kuld) i denne type stier [1],[2],[3]. I en tidligere afprøvning af foderstyrkens betydning i de første fire uger efter løbning [5] steg kuldstørrelsen statistisk sikkert ved at hæve foderstyrken fra 1,0 eller 2,4 FEso til 3,8 FEso pr. dag. Effekten var størst hos de søer, der var tynde ved løbning. Der var ikke en sikker effekt på omløberfrekvensen, men numerisk var der flest omløbere i gruppen med den højeste foderstyrke. Der indgik ikke gylte i denne afprøvning. Forsøg med forskellige foderstyrker og foderblandinger i implantationsperioden [4] viste, at gylte og søer reagerede forskelligt rent reproduktionsmæssigt. Gylte tabte således signifikant flere fostre, når de fik 3,6 FEso pr. dag i forhold til 1,8 FEso pr. dag, mens dette ikke var tilfældet for søer. I samme forsøg indgik også to forskellige foderblandinger, som indeholdt 0,9 henholdsvis 1,13 FEso pr. kg. Der var ingen effekt af foderblanding på gyltenes fostertab, mens fostertabet hos søerne var mindre, når de fik foderblandingen med den lave energikoncentration. I forsøget blev alle gylte og søer slagtet efter fire ugers drægtighed, så det var ikke muligt at vurdere, hvilken kuldstørrelse og faringsprocent dyrene reelt ville have opnået, hvis de havde faret [5]. Dette giver en hollandsk undersøgelse fra 2010 med 2. kuldssøer til gengæld svar på. Undersøgelsen viste, at en foderstyrke på 3,25 kg foder pr. dag i de første fire uger efter løbning betød statistisk sikkert flere totalfødte grise i det efterfølgende kuld i forhold til søer, der fik 2,5 kg foder pr. dag. Faringsprocenten var numerisk lavere, når søerne fik den høje foderstyrke [6]. Formålet med denne afprøvning var at afprøve tre forskellige individuelle foderstyrker til gylte og søer i perioden fra løbning til cirka fire uger efter løbning, så effekten på den efterfølgende kuldstørrelse og faringsprocent kunne kvantificeres i forhold til dyrenes alder, vægt og huld. Den laveste foderstyrke var 2,3 FEso pr. dag svarende til behovet til vedligeholdelse. De to andre foderstyrker var højere 3,6 FEso pr. dag og fodring efter tilnærmet ædelyst to gange dagligt. Materiale og metode Afprøvningen omfattede de første fire uger efter løbning og blev gennemført i to besætninger med tørfoder og individuelt opstaldede og fodrede gylte og søer. Besætningerne havde henholdsvis 630 og 3
4 850 årssøer. Søerne var opstaldet i bokse indtil fire uger efter løbning, hvor de blev overført til løsdrift og fodret individuelt via ESF-stationer. Gennemførelse Ved fravænning blev alle søerne vejet og fik målt rygspæktykkelse. Derefter blev de tilfældigt fordelt på tre grupper, der hver fik den planlagte foderstyrke i fire uger efter løbning. Før løbning fik søerne i alle grupper 4 FEso pr. dag. Søerne skulle være løbet første gang mellem 3-7 dage efter fravænning for at indgå i afprøvningen (normale søer). Poltenes rygspæktykkelse blev målt lige før løbning. Alle poltene fik 3,5 FEso pr. dag frem til løbning. Poltene blev også delt i tre grupper efter løbning. Grupper Følgende grupper indgik i afprøvningen: LAV gylte og søer tildeltes 2,3 FEso pr. dag fordelt på to udfodringer. MEDIUM gylte og søer tildeltes 3,6 FEso pr. dag fordelt på to udfodringer. HØJ gylte og søer blev fodret efter tilnærmet ædelyst. Foderet tildeltes to gange dagligt og krybben skulle være tom 1,5 time efter udfodring. For søernes vedkommende betød det, at de fik 4,6 FEso pr. dag, mens gyltene fik 4 FEso pr. dag. I grupperne blev der anvendt samme foderblanding, som indeholdt 1,03 FEso pr. kg og som overholdt normerne for næringsstoffer til drægtige søer. Fra fire uger efter løbning og frem til faring blev alle gylte og søer fodret individuelt efter huld i ESFstationer. Målet var, at alle gylte og søer var i ensartet huld ved faring. Halm blev anvendt som rode-/ beskæftigelsesmateriale. De primære måleparametre var: Faringsprocent og totalfødte grise pr. kuld. De sekundære måleparametre var: Ændring i vægt og rygspæktykkelse fra løbning til fire uger efter løbning. Vejning og ultralydsskanning Ved fravænning og ved overførsel til løsdrift blev alle gylte og søer vejet og rygspæktykkelsen blev målt i punktet P2 med Leanmeater rygspækmåler. Billede 1 angiver punktet P2. P2 er punktet på den lodrette linje fra bagerste del af bagerste ribben (røde prikker) og på denne linje syv cm ud fra rygsøjlen. De blå prikker angiver torntappene på rygsøjlen. 4
5 Billede 1. Viser skanningspunktet P2 Ved faring blev antal totalfødte grise pr. kuld registreret og faringsprocenten beregnet. Statistiske modeller Totalfødte grise pr. kuld er analyseret ved hjælp af variansanalyse (proc mixed). Der er korrigeret for tilfældig effekt af holdnr*besætningsnr. Faktorerne; gruppe, soens kuldnummer og besætning indgår som fixed effekt. Faringsprocent er analyseret ved hjælp af logistisk regression (proc glimmix), korrigeret for en tilfældig effekt af holdnr*besætningsnr. Faktorerne; gruppe, soens kuldnummer og besætning indgår som fixed effekt. Resultater og diskussion Der var signifikant forskel på søernes kuldstørrelser mellem de to besætninger, men der var ikke vekselvirkning i kuldstørrelse og faringsprocent mellem behandlinger og besætninger, så resultaterne fra de to besætninger er vist samlet i de efterfølgende tabeller. Tabel 1 viser de gennemsnitlige værdier for gylte og søers vægt ved fravænning, tilvækst frem til fire uger efter løbning og ændring i rygspæktykkelse fra før løbning og frem til fire uger efter løbning. Som forventet var der i gennemsnit en klar effekt af at øge fodertildelingen pr. dag både på tilvækst og ændring i rygspæktykkelse. I forsøgsperioden medførte den lave foderstyrke (LAV) et vægttab på 5 kg og en minimal ændring i rygspæktykkelsen på 0,1 mm. Det antages, at vægttabet primært skyldes tab af yver og væske i kroppen, mens huldet i gennemsnit har været stabilt hos søerne. Foderstyrken har således i gennemsnit været meget tæt på dyrenes behov for vedligeholdelse. 5
6 Tabel 1. Tre forskellige foderstyrkers betydning for ændring i vægt og rygspæktykkelse i de første fire uger efter løbning. Foderstyrke LAV MEDIUM HØJ Vægt ved løbning, kg 228±43 235±42 233±42 Tilvækst i de efterfølgende 4 uger, kg -5,0±14 1,7±14 13,3±12 Rygspæktykkelse i P2 ved løbning, mm 13,0±3,1 13,3±3,3 13,1±3,1 Stigning i rygspæktykkelsen i de efterfølgende 4 uger, mm 0,1±1,5 0,6±1,5 1,4±1,5 Tabel 2 viser resultaterne af den øgede fodertildeling på antallet af totalfødte grise og faringsprocent ved de tre foderstyrker. Der var ingen statistisk sikre forskelle i hverken totalfødte grise pr. kuld (P=0,22) eller faringsprocent (P=0,26) hverken for gylte eller søer, så det havde ikke sikker betydning for kuldstørrelse eller faringsprocent, hvilken af de tre foderstyrker gyltene og søerne fik i de første fire uger efter løbning. Tabel 2. Effekt på kuldstørrelse og faringsprocent hos gylte og søer af tre forskellige foderstyrker de første fire uger efter løbning. Foderstyrke LAV MEDIUM HØJ kuld Gennemsnitligt kuldnummer 3,6 3,8 3,6 Totalfødte grise pr. kuld, stk. 17,3±3,8 17,2±3,9 17,3±4,0 Faringsprocent 85,5 87,0 87,5 totalfødte grise pr. kuld og faringsprocent inddelt for hvert kuldnummer fremgår af Appendiks 1. Afprøvningen var ikke dimensioneret til at vise forskelle på kuldnummerniveau, så derfor er tallene i tabellerne ikke behandlet statistisk og eventuelle forskelle mellem grupperne skal tolkes forsigtigt. Resultaterne for gylte viste en numerisk lavere kuldstørrelse (0,6 grise pr. kuld) i gruppen HØJ, hvor gyltene dagligt blev fodret efter tilnærmet ædelyst to gange dagligt i forhold til grupperne LAV og MEDIUM. Faringsprocenten for gylte var numerisk højest i gruppen LAV (4 procent) i forhold til gruppen MEDIUM. Et forsøg med 80 gylte gennemført af Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet [5] i 2006 viste, at gyltene tabte signifikant flere fostre, når de fik 3,6 FEso pr. dag i forhold til 1,8 FEso pr. dag [5], hvilket stemmer med de numeriske forskelle for gylte i denne afprøvning. Tabel 3 viser fordelingen af kuld afhængig af antallet af totalfødte grise pr. kuld inden for de tre forskellige foderstyrker. Opgørelsen er på rå gennemsnit og der er ikke foretaget statistisk analyse af tallene. Numerisk var der ikke forskel på fordelingen af kuld efter kuldstørrelse, så forskellige foderstyrker i de første fire uger efter løbning påvirkede således ikke fordelingen af små eller store kuld. 6
7 Tabel 3. Tre forskellige foderstyrker de første fire uger efter løbning procentvis fordeling af kuld efter størrelse. Foderstyrke LAV MEDIUM HØJ Procent Procent Procent gylte/søer gylte/søer gylte/ søer 0 12 totalfødte grise pr. kuld, pct totalfødte grise pr. kuld, pct totalfødte grise pr. kuld, pct totalfødte grise pr. kuld, pct Tabel 4 viser antallet af totalfødte grise pr. kuld afhængig af de forskellige foderstyrker inddelt efter rygspæk-niveauet ved løbning. Opgørelsen er på rå gennemsnit og der er ikke foretaget statistisk analyse af tallene. Tabel 4. Effekt af søernes rygspæktykkelse i P2 ved fravænning på den efterfølgende kuldstørrelse, når gylte og søerne tildeles tre forskellige foderstyrker de første fire uger efter løbning. Foderstyrke i FEso pr. dag LAV MEDIUM HØJ gylte/søer Totalfødte grise pr. kuld Gylte/ søer Totalfødte grise pr. kuld Gylte/søer Totalfødte grise pr. kuld < 13 mm rygspæk på løbetidspunktet , , , mm rygspæk på løbetidspunktet , , ,8 >16 mm rygspæk på løbetidspunktet , , ,6 De gylte og søer, som var tynde ved fravænning, havde den numeriske laveste kuldstørrelse i det følgende kuld. Dette kan både forklares med foderoptagelsen i dieperioden, og med at der var flest unge søer i denne gruppe. Resultaterne i tabel 4 viser endvidere, at de tynde gylte og søer med under 13 mm rygspæk ved fravænning havde den højeste kuldstørrelse, når de fodres efter tilnærmet ædelyst to gange dagligt (HØJ) i de første fire uger efter løbning. Dette understøtter tidligere danske og hollandske resultater. Der var til gengæld ingen effekt af stigende foderstyrke på kuldstørrelsen for søer, som havde mm rygspæk ved fravænning. Omkring 15 procent af de løbne søer havde over 16 mm rygspæk på løbetidspunktet og her sås også den højeste numeriske kuldstørrelse hos søer fodret efter tilnærmet ædelyst to gange dagligt (HØJ) i de første fire uger efter løbning. 7
8 Dette betyder, at gylte og søerne kan fodres efter huld fra løbning med op til 4,6 FEso pr. dag svarende til tilnærmet ædelyst to gange dagligt - uden at det har negative konsekvenser for reproduktionsresultaterne. Konklusion Ud fra denne afprøvning og tidligere undersøgelser tyder det således på, at der opnås de bedste reproduktionsresultater når: gyltene fodres med 2,3 FEso pr. dag i de første fire uger efter løbning. En højere foderstyrke vil øge risikoen for reduceret kuldstørrelse og faringsprocent. søerne fodres efter huld fra løbning med op til 4,6 FEso pr. dag to gange dagligt, svarende til tilnærmet ædelyst. Det er kun aktuelt at give store daglige fodermængder til tynde søer med under 13 mm rygspæk i P2. Denne viden er meget relevant i staldsystemer med konkurrenceprægede fodringssystemer, hvor der ofte anvendes en høj foderstyrke efter indsættelse, da søerne herved bliver mere rolige. Denne foderstrategi vil ikke påvirker reproduktionsresultaterne negativt. Referencer [1] Fisker, B, (1995): Indsættelsesstrategi for gruppefodrede drægtige søer. Meddelelse nr Landsudvalget for Svin. [2] Hansen, L.U, (1997): Indsættelsesstrategi for søer i små stabile grupper. Meddelelse nr Landsudvalget for Svin. [3] Nielsen, N.P, (1999): Grupperingstidspunkt for søer i dynamiske grupper. Meddelelse nr Landsudvalget for Svin. [4] Sørensen, G, (2003): Energitildeling i implantationsperioden. Meddelelse nr Landsudvalget for Svin. [5] Danielsen, V, (2006): Optimal fodring af søer. DJF Rapport nr. 75. AU-DJF. [6] Hoving, L.L. et al (2010): Feeding during early gestation. Livestock Research, Wageningen. Rapport nr. 378, 2010 Deltagere: Teknikere: Linda Sandberg Pedersen og Erik Bach, Videncenter for Svineproduktion Afprøvningsnr.: 1167 Aktivitetsnr.: Journalnr.: U //NJK// 8
9 Tlf.: Fax: en del af Ophavsretten tilhører Videncenter for Svineproduktion. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. Videncenter for Svineproduktion er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. 9
10 Appendiks 1 Betydning af tre forskellige foderstyrker de første fire uger efter løbning fordelt på kuldnummerniveau betydning for kuldstørrelse og faringsprocent i to besætninger. Kuld 1. Foderstyrke LAV MEDIUM HØJ kuld Gennemsnitligt kuldnummer Totalfødte grise pr. kuld, stk., kg 15,4±3,5 15,4±3.6 14,8±4,0 Faringsprocent Kuld 2. Foderstyrke LAV MEDIUM HØJ kuld Gennemsnitligt kuldnummer Totalfødte grise pr. kuld, stk., kg 17,3±4,0 16,9±3,8 17,1±3,7 Faringsprocent Kuld 3. Foderstyrke LAV MEDIUM HØJ kuld Gennemsnitligt kuldnummer Totalfødte grise pr. kuld, stk., kg 17,7±3,5 17,5±3,8 18,2±4,1 Faringsprocent Kuld 4. Foderstyrke LAV MEDIUM HØJ kuld Gennemsnitligt kuldnummer Totalfødte grise pr. kuld, stk., kg 18,1±3,5 17,6±4,0 18,6±4,1 Faringsprocent
11 Kuld 5. Foderstyrke LAV MEDIUM HØJ kuld Gennemsnitligt kuldnummer Totalfødte grise pr. kuld, stk., kg 17,7±4,1 17,9±4,0 17,9±3,5 Faringsprocent Kuld 6. Foderstyrke LAV MEDIUM HØJ kuld Gennemsnitligt kuldnummer Totalfødte grise pr. kuld, stk., kg 17,9±3,8 17,9±3,9 17,0±4,1 Faringsprocent Kuld 7. Foderstyrke LAV MEDIUM HØJ kuld Gennemsnitligt kuldnummer 7,6 7,7 7,6 Totalfødte grise pr. kuld, stk., kg 17,3±3,8 17,2±4,3 17,7±3,5 Faringsprocent
GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET
Støttet af: GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET MEDDELELSE NR. 1066 Foderets indhold af FEso pr. 100 kg havde ingen effekt på søernes produktionsresultater i stalde med gulvfodring, når søerne
Læs mereEKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development. EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING MEDDELELSE NR. 956 Tildeling af 3,5 eller 4,5 FEso pr. dag til søer i de sidste fire
Læs mereFodring af drægtige søer Skal proteinniveauet særligt i sidste trimester af drægtigheden øges for at få en højere pattegrisefødselsvægt?
Fodring af drægtige søer Skal proteinniveauet særligt i sidste trimester af drægtigheden øges for at få en højere pattegrisefødselsvægt? Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Fodringsseminar 10. april 2019
Læs mereFokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord
Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord Hvorfor er huldet vigtigt? Normal huld giver Flere totalfødte i efterfølgende
Læs mereViden, værdi og samspil
Viden, værdi og samspil Huld og rygspækmål Oktober 2014 Svinerådgiver Lars Winther Tlf. 51 52 85 72 law@landbonord.dk Præsenteret af stand-in: Thomas Sønderby Bruun, VSP Dagens emner Hvorfor huldstyring
Læs mereErdedanskesøerblevetforstore?
Erdedanskesøerblevetforstore? VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK SDSR s årsmøde SI-centret, Øbeningvej -, Nr. Hostrup, Rødekro Den. februar Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Ja deterdenok!! menverdenerikkesåsimpel.
Læs mere35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?
35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? Projektchef Gunner Sørensen, Dansk Svineproduktion og seniorforsker Peter Theil, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet
Læs mereIDÉKATALOG TIL BRUG VED RENOVERING FRA BOKSE TIL LØSGÅENDE, DRÆGTIGE SØER
IDÉKATALOG TIL BRUG VED RENOVERING FRA BOKSE TIL LØSGÅENDE, DRÆGTIGE SØER ERFARING NR. 1111 Skitseforslag viser relevante løsninger i forbindelse med renovering fra bokse til løsgående, drægtige søer INSTITUTION:
Læs mereETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER
ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1412 Løsgående diegivende søer kan anvendes som to-trins ammesøer. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING
Læs mereBaggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store
Løbning af poltene i anden brunst øgede kuldstørrelsen med cirka én gris i to af tre besætninger uafhængig af poltens alder. Brunstnummer ved første løbning påvirkede ikke poltens moderegenskaber eller
Læs mereBRUG AF TRIXcell+ SÆDFORTYNDER GIVER SAMME FRUGTBARHED SOM EDTA FORTYNDER
BRUG AF SÆDFORTYNDER GIVER SAMME FRUGTBARHED SOM FORTYNDER ERFARING NR. 156 Der var ikke numerisk forskel i kuldstørrelse eller faringsprocent efter løbning med ornesæd fortyndet med sammenlignet med sæd
Læs mereDET HANDLER OM MÆLKEYDELSE
DET HANDLER OM MÆLKEYDELSE Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Svinekongres 2017 Onsdag den 25. oktober KENDER DU KULDTILVÆKSTEN I DIN BESÆTNING? Simpel metode: Læg dine søer ud med 14-15 grise og vej grisene.
Læs mereSENESTE NYT OM SOFODRING
SENESTE NYT OM SOFODRING Gunner Sørensen Team Fodereffektivitet, Innovation Foredrag 5, Kongres 2015 Den 20. - 21. oktober, Herning UDFORDRINGERNE Foderforbrug pr. årsso 1.300 FEso Konsekvent huldvurdering
Læs mereBLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE
BLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE MEDDELELSE NR. 969 Når sæddosen indeholder sæd fra flere orner, er kuldstørrelsen 0,3 gris højere, end hvis sæddosen indeholder sæd fra én orne.
Læs mereIndretning og brug af løbestalde. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, Stalde & Miljø, VSP, L&F
Indretning og brug af løbestalde Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, Stalde & Miljø, VSP, L&F Dette skal vi nå i dag: Lovgivning Løsdrift i løbestalden Indretning Bokse Ornekontakt Stier til løsdrift Polte
Læs mereHvad vil du med dit sohold? Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring
Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring Focusmøde med Porcus, torsdag den 29. november 212, Dalum Landbrugsskole Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring
Læs mereValg af stald til drægtige søer
Valg af stald til drægtige søer Cand. Agro. Dorthe Poulsgård, og Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, Videncenter for Svineproduktion Fremad i soholdet hvordan? Hvilke muligheder giver miljølovgivningen
Læs mereDRÆGTIGE SØER EFTER 2013?
DRÆGTIGE SØER EFTER 2013? WWW.DANSKSVINEPRODUKTIO N.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Direktør Bjarne K. Pedersen, A/S Seniorprojektleder Lisbeth Ulrich Hansen, Videncenter for Svineproduktion Indhold Status og
Læs mereDIMENSIONER PÅ 202 DANSKE PATTEGRISE MÅLT I EN BESÆTNING
DIMENSIONER PÅ 202 DANSKE PATTEGRISE MÅLT I EN BESÆTNING NOTAT NR. 1727 Pattegrises længde, højde, bredde og dybde (ryg-bug) blev målt på 202 pattegrise fra 15 kuld i en dansk besætning. Målingerne supplerede
Læs mereEKSTRA FODER, FIBRE OG PROTEIN ØGER IKKE FØDSELSVÆGTEN ELLER PATTEGRISEOVERLEVELSEN
Støttet af: EKSTRA FODER, FIBRE OG PROTEIN ØGER IKKE FØDSELSVÆGTEN ELLER PATTEGRISEOVERLEVELSEN MEDDELELSE NR. 1158 Tildeling af drægtighedsfoder med 103 gram fordøjeligt protein og 5,8 gram fordøjeligt
Læs mereREFERENCEVÆRDIER FOR REPRODUKTIONEN HOS SØER DER FAREDE I 2012
REFERENCEVÆRDIER FOR REPRODUKTIONEN HOS SØER DER FAREDE I 2012 NOTAT NR. 1404 Effektivitetskontroldata fra 10 veldrevne sobesætninger blev analyseret for at beskrive referenceværdier til brug ved reproduktionsanalysen.
Læs mereVURDERING AF HØ-HÆKKE TIL TILDELING AF WRAPHØ I FARESTALDEN
Støttet af: VURDERING AF HØ-HÆKKE TIL TILDELING AF WRAPHØ I FARESTALDEN NOTAT NR. 1916 Tre fabrikater af høhække blev vurderet. Der var kun lidt spild på gulvet. Tremmeafstanden bør være cirka 4 cm, og
Læs mereVIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE
Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR. 1414 DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden 2006-2013. Analysen omfatter effekten af
Læs mereReducer foderforbruget i soholdet med 10 procent
Reducer foderforbruget i soholdet med 10 procent Kongres Herning 24. oktober 2012 Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring & Reproduktion og driftsleder Michael Elneff, Skovhave I/S Kilde: DB Tjek 2006 2011.
Læs mereFODERFORBRUGET I SOHOLDET KAN REDUCERES
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development FODERFORBRUGET I SOHOLDET KAN REDUCERES ERFARING NR. 1315 Handlingsplaner og opfølgning reducerede det gennemsnitlige sofoderforbrug med 65
Læs mereTEST AF 3 RYGSPÆKMÅLERE TIL SØER
Støttet af: TEST AF 3 RYGSPÆKMÅLERE TIL SØER MEDDELELSE NR. 991 Rygspækmåling med Lean-Meater, Sonograder og Anyscan giver værdier, som er mellem 1 og 2,1 mm højere og har en større variation end måling
Læs mereDANSKE SØER HAR SAMME HØJDE, LÆNGDE, BREDDE OG DYBDE SOM I 2003
DANSKE SØER HAR SAMME HØJDE, LÆNGDE, BREDDE OG DYBDE SOM I 2003 MEDDELELSE NR. 1113 SEGES Svineproduktion har målt dimensioner på 405 danske krydsningssøer, og 95 pct. af de målte søer var under 198 cm
Læs mereFlushing af polte. Thomas Sønderby Bruun, Team Fodereffektivitet. Fagligt Nyt Fredericia 19. september 2018
Flushing af polte Thomas Sønderby Bruun, Team Fodereffektivitet Fagligt Nyt Fredericia 19. september 2018 Baggrund Hvorfor beskæftige sig med flushing (++energi) Flushing af polte før løbning øger udskillelsen
Læs mereIMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER
IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart DEN STORE UDFORDRING A. I drægtighedsperioden har soen et begrænset
Læs mereKODESÅR HOS SØER HELES EFTER FRAVÆNNING
KODESÅR HOS SØER HELES EFTER FRAVÆNNING MEDDELELSE NR. 1016 Kodesår var hyppigst, når søerne gik ud af farestalden i fire undersøgte sohold. Sårene afhelede som oftest i drægtighedsperioden. Soens huld
Læs mereFORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG
Støttet af: FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG MEDDELELSE NR. 1004 Anlæg fra ACO Funki havde større usikkerhed end anlæg fra Big Dutchman og SKIOLD ved udfodring af
Læs mereSPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE
Støttet af: SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 988 & European Agricultural Fund for Rural Development Splitmalkning for råmælk er afprøvet i to besætninger. Grise født om natten blev splitmalket
Læs mereFODRING AF POLTE OG DIEGIVENDE SØER MED SUCCES
FODRING AF POLTE OG DIEGIVENDE SØER MED SUCCES Camilla Kaae Højgaard, erhvervs PhD Stud., HusdyrInnovation Thomas Sønderby Bruun, specialkonsulent, HusdyrInnovation Svinekongres 23. oktober 2018 Det skal
Læs mereEFFEKT AF PRE-GRUPPERING AF SØER PÅ FOREKOMST AF BENPROBLEMER
Støttet af: EFFEKT AF PRE-GRUPPERING AF SØER PÅ FOREKOMST AF BENPROBLEMER MEDDELELSE NR. 1060 Frekvensen af søer, der blev udtaget af stien eller der blev medicinsk behandlet på grund af benproblemer reduceres
Læs mereMAJSENSILAGE TIL DRÆGTIGE SØER
Støttet af: MAJSENSILAGE TIL DRÆGTIGE SØER MEDDELELSE NR. 1074 Drægtige søer kan æde 3 kg majsensilage om dagen og det har en gavnlig effekt på antallet af søer, der tomgangstygger. Der var ingen effekt
Læs mereKan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014
Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014 Kender du kuldtilvæksten i farestalden? Simpel metode:
Læs mereOPSTALDNING AF GYLTE I STABILE ELLER DYNAMISKE GRUPPER
Støttet af: OPSTALDNING AF GYLTE I STABILE ELLER DYNAMISKE GRUPPER MEDDELELSE NR. 1011 Der var ikke forskel i antal gylte, der nåede frem til løbning til 2. kuld afhængig af grupperingsstrategi i første
Læs mereTemagruppen/Ernæring. Centrovice Den 15. januar 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion
Temagruppen/Ernæring Centrovice Den 15. januar 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion Mikromineraler til søer Start 1. maj 2007 2 besætninger hjemmeblandet vådfoder/indkøbt tørfoder 2 grupper Ens foderblandinger
Læs mereToptunet diegivningsfoder sikrer høj mælkeproduktion
Toptunet diegivningsfoder sikrer høj mælkeproduktion Thomas Sønderby Bruun, specialkonsulent, Team Fodereffektivitet Svinekongres 2019, MCH Herning Kongrescenter 22. oktober 2019 Hvad præsterer de bedste
Læs mereSofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden
Sofoder forbrug Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning Baseret på DB-tjek fra 2006 til 2011 1488 FEso i gennemsnit pr. årsso (uden poltefoder) Hvad har indflydelse?
Læs mereERFARING NR. 0912. 19. NOVEMBER 2009 AF: Gunner Sørensen SIDE 1 VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION 2009 TEKSTEN MÅ MED KILDEANGIVELSE FRIT ANVENDES
Det er muligt at hæve faringsprocenten i produktionsbesætninger, når medarbejderne er motiveret for at bruge eksisterende viden. De autoriserede svineinseminører er gode til at motivere og implementere
Læs mereENERGI OG VARME TIL SVAGE NYFØDTE GRISE
ENERGI OG VARME TIL SVAGE NYFØDTE GRISE MEDDELELSE NR. 1133 To besætninger afprøvede tildeling af glukose og varme til små nyfødte pattegrise. Der var tegn på højest dødelighed efter behandling i den første
Læs mere09-03-2015. Sofodring - en del af løsningen. Program. Soens behov gennem cyklus. Soens behov gennem den reproduktive cyklus - drægtighed
Sofodring - en del af løsningen Reproduktionsseminar Anja Varmløse Strathe, PhD-studerende, Københavns Universitet Mail: avha@sund.ku.dk Anja Varmløse Strathe, PhD-studerende Christian Fink Hansen, Lektor,
Læs mereFLOKSTØRRELSENS BETYDNING FOR LØSGÅENDE DRÆGTIGE SØERS BRUG AF ÆDE-/HVILEBOKSE I STIER MED EN ÆDE-/HVILEBOKS PR. SO OG BEGRÆNSET STRØELSE
FLOKSTØRRELSENS BETYDNING FOR LØSGÅENDE DRÆGTIGE SØERS BRUG AF ÆDE-/HVILEBOKSE I STIER MED EN ÆDE-/HVILEBOKS PR. SO OG BEGRÆNSET STRØELSE MEDDELELSE NR. 608 INSTITUTION: LANDSUDVALGET FOR SVIN, DEN RULLENDE
Læs mereKan vi fodre søerne til en toppræstation
Kan vi fodre søerne til en toppræstation VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Fokus 35 PORCUS Ryslinge forsamlingshus Den 2. juni 2010 Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Sådan opnår du topresultaterne
Læs mereValinnorm til diegivende søer
Valinnorm til diegivende søer Fagligt Nyt Comwell Kellers Park Børkop 9. september Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion J. nr. -U--9 Baggrund Forholdet mellem valin og lysin er usikkert bestemt
Læs mereEFFEKT AF FODERSTYRKE OG KULDSTØRRELSE PÅ KULDTILVÆKST OG SØERNES VÆGTTAB
EFFEKT AF FODERSTYRKE OG KULDSTØRRELSE PÅ KULDTILVÆKST OG SØERNES VÆGTTAB MEDDELELSE NR. 1118 En højere foderstyrke i diegivningsperioden begrænsede søernes vægttab yderst effektivt, mens effekten på den
Læs mereNYE NÆRINGSSTOFNORMER TIL POLTE OG SØER I LØBEAFDELING
Støttet af: NYE NÆRINGSSTOFNORMER TIL POLTE OG SØER I LØBEAFDELING NOTAT NR. 1413 Der er vedtaget nye normer og fodringsanbefalinger til polte og til dyr i løbe- /kontrolafdelingen. Målet er en fodring,
Læs mereFoderforbrug hos søer/resultater fra Team SoLiv Din besætning er indkaldt til syn
Foderforbrug hos søer/resultater fra Team SoLiv Din besætning er indkaldt til syn VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK LandboNord Aktuelt NYT - sohold Den 1. maj 1 Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Er
Læs mereROEPILLER SOM SUPPLEMENT TIL FODER TIL DRÆGTIGE SØER
Støttet af: ROEPILLER SOM SUPPLEMENT TIL FODER TIL DRÆGTIGE SØER MEDDELELSE NR. 1076 Fri adgang til roepiller til gylte og drægtige søer i stier med ESF betød, at dyrene i gennemsnit åd 450 gram roepiller
Læs mereOPFØLGNING PÅ DE NYE DIEGIVNINGSNORMER STATUS PÅ IMPLEMENTERING I PRAKSIS
OPFØLGNING PÅ DE NYE DIEGIVNINGSNORMER STATUS PÅ IMPLEMENTERING I PRAKSIS Den 8. juni 2016 Gunner Sørensen, Innovation Temagruppemøde Vissenbjerg INDHOLD Protein og aminosyrenormer baggrund og igangværende
Læs mereStil skarpt på poltene
Stil skarpt på poltene Fodermøde SvinerådgivningDanmark Herning 10. juni 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Baggrund for nye normer til polte Gennemgang af litteratur
Læs mereReproduktionsrådgivning i svinebesætninger KU-Life Mål. Om at skabe overblik. Og lidt andet om soens reproduktion. Flemming Thorup DW:
Reproduktionsrådgivning i svinebesætninger KU-Life 2011 VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Og lidt andet om soens reproduktion Mål Fortælle om normale forventninger til soen Give jer et indtryk af de hyppigste årsager
Læs mereSOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra
SOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra Uffe Krogh Larsen, postdoc, Aarhus Universitet Kongres for Svineproducenter Efterår 2017 Vivi Aarestrup Moustsen, chefforsker, SEGES Svineproduktion DAGLIG
Læs mereTILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING
TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING MEDDELELSE NR. 1099 Når de små pattegrise blev hos egen mor ved kuldudjævning, faldt tilvæksten statistisk sikkert i forhold
Læs mereMERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE
MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE Gunner Sørensen, Innovation Foredrag nr. 11, Herning 25. oktober 2016 Daglig mælkeydelse (kg mælk pr. dag) SOENS DAGLIGE MÆLKEYDELSE 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Top: 14,6
Læs mereØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013
ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget
Læs mereFodring af søer, gylte og polte
Fodring af søer, gylte og polte Gefion - Viden i arbejde Menstrup Kro 9. december 2014 Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring & Reproduktion J. nr. 32101-U-13-00239 Hvad skal I høre om Fodring af polte
Læs mereBEST PRACTICE I FARESTALDEN
Work Smarter, Not Harder BEST PRACTICE I FARESTALDEN Reproduktionsseminar 213 Tirsdag den 19. marts 213 Ved dyrlæge Flemming Thorup, VSP, LF Smarter: Kan kræve en ekstra indsats Not harder: Men så skal
Læs mereAntal blandinger til fremtidens sohold
Antal blandinger til fremtidens sohold VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Den 15. april 2010 Fodringsseminar Herning Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Krav til foder i fremtidens sohold Foderets kvalitet
Læs mereKONSEKVENSER AF EN ØGET KULDSTØRRELSE I FARESTIER MED MÆLKEKOPPER
KONSEKVENSER AF EN ØGET KULDSTØRRELSE I FARESTIER MED MÆLKEKOPPER MEDDELELSE NR. 1116 Mælkekopper i farestierne giver mulighed for at øge antallet af grise hos soen ved kuldudjævning og øge antallet af
Læs mereOPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.
Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget
Læs mereKULDUDJÆVNING TIL EGNE GRISE ELLER GRISE MED ENSARTET STØRRELSE
KULDUDJÆVNING TIL EGNE GRISE ELLER GRISE MED ENSARTET STØRRELSE MEDDELELSE NR 11 Nyfødte pattegrise, som enten blev hos egen mor eller som blev sorteret efter størrelse, havde samme overlevelse og vægt
Læs mereKorrekt fodring af polte
Korrekt fodring af polte Kongres for Svineproducenter Herning Kongrescenter 22. oktober 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Målet - kræver fokus på midlet Målet En langtidsholdbar so
Læs mereReproduktion Fagdyrlægekursus 15. Marts 2012 Flemming Thorup
VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Reproduktion Fagdyrlægekursus. Marts 2 Flemming Thorup Undersøgelserne har modtaget støtte fra EU og Fødevareministreriets Landdistriktsprogram projekt nr. 3663-U-11-13 Indhold
Læs mereEkspertgruppemøde i maj. Lisbeth Ulrich Hansen
Ekspertgruppemøde i maj Lisbeth Ulrich Hansen Dagens emner Klokken Emne Ansvarlig 09.30-09.45 Kaffe og brød 09.45-09.50 Velkomst og dagens emner Lisbeth 09.50-10.10 Nyt fra VSP og budget 2015 Lisbeth og
Læs mereINTENSIV RÅDGIVNING ØGEDE PRODUKTIVITETEN I FIRE SOBESÆTNINGER
INTENSIV RÅDGIVNING ØGEDE PRODUKTIVITETEN I FIRE SOBESÆTNINGER ERFARING NR. 1209 I et demonstrationsprojekt blev der i fire besætninger sat fokus på rådgivning og implementering af tilgængelig viden, hvilket
Læs mereSucces grundlægges i drægtighedsstalden
Succes grundlægges i drægtighedsstalden Gunner Sørensen, Team Fodereffektivitet & Peter Kappel Theil, Aarhus Universitet Indlæg 39 - Svinekongres 23. oktober 2019 DET SKAL I HØRE OM Fibre til drægtige
Læs mere3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE
3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods
Læs merePATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO
PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Flemming Thorup, Anlæg & Miljø Svinekongres i Herning 25. oktober 2017 LAV PATTEGRISEDØDELIG KRÆVER AT DER ER STYR PÅ. 1. Indkøring
Læs mere- så den kan passe 15 grise
Den rigtige fodring af den diegivende so - så den kan passe 15 grise HEDEGAARD agro Erik Dam Jensen 06.02.2014 Headlines Perspektivering produktivitet frem til 2015 Værdi af somælk Højdrægtige og nydiende
Læs mereVURDERING AF FORSKELLIGE GULVTYPER I FARESTIER MED LØSGÅENDE SØER OG PATTEGRISE
Støttet af: VURDERING AF FORSKELLIGE GULVTYPER I FARESTIER MED LØSGÅENDE SØER OG PATTEGRISE NOTAT NR. 1905 En vurdering af gulve i farestier til løsgående søer viste, at der er behov for forbedring af
Læs mereFodringsstrategier for diegivende søer
Husdyrbrug nr. 33 Maj 2003 Fodringsstrategier for diegivende søer Viggo Danielsen, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 Husdyrbrug nr. 33
Læs mereSVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012
SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 131 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
Læs mereDB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013
Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden
Læs mereDANSK KONTRA HOLLANDSK FODRING AF SØER
DANSK KONTRA HOLLANDSK FODRING AF SØER MEDDELELSE NR. 1036 Rygspækmåling er et velegnet supplement ved huldvurderingen af søer, således at de placeres på den rigtige foderkurve i både drægtigheds- og diegivningsperioden.
Læs mereDyrevelfærd generelt Punkt 12 og 13. Fagligt Nyt Scandic i Kolding Den 22. september 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion
Dyrevelfærd generelt Punkt 12 og 13 Fagligt Nyt Scandic i Kolding Den 22. september 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion Skuldersår Indhold. Alle projekterne er gennemført med tilskud fra EU og Fødevareministeriets
Læs mereTILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER
Støttet af: TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER ERFARING NR. 1402 Antibiotika tildelt til foder skal opblandes, så alle grise i en sti får den tiltænkte dosis. Der er testet forskellige metoder
Læs mereDB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014
DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.
Læs merePROTEIN OG AMINOSYRER TIL DIEGIVENDE SØER 2.0
PROTEIN OG AMINOSYRER TIL DIEGIVENDE SØER 2.0 Camilla Kaae Højgaard, ErhvervsPhD-studerende, HusdyrInnovation Thomas Sønderby Bruun, Specialkonsulent, HusdyrInnovation Svinekongres Herning Kongrescenter
Læs mereMælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst
Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst VSP Fodringsseminar, Hotel Legoland den 19. april 2012 Svinefaglig Projektleder Thomas Bruun, Videncenter for Svineproduktion Lysinbehov til mælkeydelse
Læs mereSØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER
SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER NOTAT NR. 1708 Ammesøer og mellemsøer har samme niveau af kortisol, puls og mælkenedlægningsfrekvens som normale søer, der fravænner egne grise. INSTITUTION:
Læs mereBRUG AF EN TO-TRINS AMMESO TIL SMÅ NYFØDTE PATTEGRISE
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development BRUG AF EN TO-TRINS AMMESO TIL SMÅ NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 968 Sammenligning af en mindsteamme og en to-trins ammeso til grise med
Læs mereBAGGRUND FOR NÆRINGSSTOFNORMER TIL POLTE FRA 30 TIL 140 KG
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development BAGGRUND FOR NÆRINGSSTOFNORMER TIL POLTE FRA 30 TIL 140 KG NOTAT NR. 1418 Der er på baggrund af litteraturgennemgang og modelberegninger udarbejdet
Læs mereSAMMENLIGNING AF PRODUKTIVITET I TO FORSKELLIGE FAREHYTTER
SAMMENLIGNING AF PRODUKTIVITET I TO FORSKELLIGE FAREHYTTER MEDDELELSE NR. 973 Der var signifikant flere pattegrise i kuldet på dag 10 efter faring i Vissing-hytten på friland sammenlignet med i de traditionelle
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016 NOTAT NR. 1716 Landsgennemsnittet for produktivitet 2016 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Både smågrise og slagtesvin viser
Læs mereRygspækscanning af søer. Årsmøde Svinevet 2013 Fagdyrlæge Kristian T. Havn
Rygspækscanning af søer Betydningen af kropsfedtet Isolering Frugtbarhed Vitamindepot (Vit. K, A, D og E) Energireserve Holdbarhed Beskyttelse af underliggende væv Klassisk huld vurdering Mager Huld 1
Læs mereMÆLKEKOPPER HOS DE MINDSTE PATTEGRISE
MÆLKEKOPPER HOS DE MINDSTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 1125 Mælkeerstatning forbedrer ikke de mindste pattegrises evne til at overleve eller vokse. INSTITUTION: FORFATTER: UDGIVET: SEGES SVINEPRODUKTION,
Læs mereReproduktion få et godt resultat. Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet
Reproduktion få et godt resultat Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet 2 årsager til manglende faring Fejl ved etablering af drægtighed Fejl ved opretholdelse af drægtighed Et samspil af mange faktorer
Læs mereFoderkurver til diegivende søer
Foderkurver til diegivende søer Thomas Sønderby Bruun, specialkonsulent, Team Fodereffektivitet Fagligt Nyt, Scandic Bygholm Park 17. september 2019 Introduktion Foderstyrken de første 14 dage af diegivningsperioden
Læs mereFÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK?
FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK? Thomas Sønderby Bruun, seniorprojektleder, Team Fodereffektivitet Anja Varmløse Strathe, Ph.D.-studerende, Københavns Universitet Kongres for svineproducenter
Læs mereTEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER
TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER ERFARING NR. 1109 Underlag i sygestier skal bestå af drænet halmmåtte eller bløde gummimåtter. Bløde gummimåtter skal være eftergivende overfor tryk med enten hånd
Læs mereTabel 1. Produktionsoplysninger for tre udendørs og tre indendørs gårde med svineproduktion
Løsgående drægtige søer - Beskrivelse af dyr og system af Anne Grete Kongsted 1), Troels Kristensen 1), Vivi Aarestrup Larsen 1) & Lone Carstensen 2) 1) Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer
Læs mereDB-TJEK SOHOLD, 30 KG
Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG & European Agricultural Fund for Rural Development NOTAT NR. 1332 DB-tjek opgørelserne er analyseret for væsentlige faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden
Læs mereRygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det?
Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det? Vet-Team Årsmøde UCH 11. november 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Agenda 1300 FEso pr. årsso som mål
Læs mereEKSTRA FODER OMKRING FARING OG I FØRSTE DIEGIVNINGSUGE
EKSTRA FODER OMKRING FARING OG I FØRSTE DIEGIVNINGSUGE ERFARING NR. 1715 Mere energi, protein og lysin i perioden fra to dage før faring til otte dage efter faring påvirker ikke entydigt faringsforløb,
Læs mereHvad kan vi lære af hollænderne om fodring af søer?
Hvad kan vi lære af hollænderne om fodring af søer? Produktchef Torben Skov Ancker Produktionsresultater i udvalgte lande Danmark Holland Tyskland USA Levendefødte/kuld 14,80 13,80 11,50 10,40 Fravænnet/årsso
Læs mereDu passer soen og soen passer grisene
Næringsstoffernes vej til mælken Kongres for Svineproducenter, Herning Onsdag den 26. oktober 2011 Ved Projektchef Gunner Sørensen, VSP Du passer soen og soen passer grisene Skifte fra drægtig til diegivende
Læs mereFODRINGSSTRATEGIER OMKRING FARING
FODRINGSSTRATEGIER OMKRING FARING Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Fagligt Nyt - den 27. september 2017 Hotel Munkebjerg i Vejle HVAD SKAL I HØRE? Skal soen have mere energi før faring eller skal foderet
Læs mere