Organisatorisk læring og dens pendant

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Organisatorisk læring og dens pendant"

Transkript

1 Ulrik Brandi & Bente Elkjær Organisatorisk læring i organisatorisk forandring Artiklen er en analyse af en organisatorisk forandringsproces i en virksomhed, hvor forandring anskues som anledning til organisatorisk læring. Inspirationen hentes i den pragmatiske filosofi og casen er en virksomhed inden for medicinalbranchen. Det forskningsmæssige bidrag er at vise, at læringsmuligheder opstår som sammenstød mellem forskellige fortællinger af virksomhedens indhold, formål, ledelse og organisering i både tid og rum. Vi viser, at organisatoriske læringsmuligheder opstår i spændingsfyldte fortællinger som et før, nu og efter og som samtidige brydningsmættede stemmer i en virksomhed. Det praktiske bidrag er at antyde konturerne af en model til at tænke i, hvis man som ledelse og medarbejdere vil arbejde med organisatorisk læring i organisatorisk forandring. Organisatorisk læring og dens pendant inden for uddannelsesforskningen, læring i arbejdslivet er et forskningsfelt, hvor det paradoksalt nok har været vanskeligt at få greb om læring, uden at det enten er individet, der skal lære (noget) eller virksomheden, der skal indrettes på individuel læring og udvikling (Argyris & Schön 1996; Gherardi et al. 1998). Derved etableres en analytisk adskillelse mellem individ og virksomhed, og virksomheden reduceres til en skal omkring en samling individuelle læringssubjekter. Denne forståelse af organisatorisk læring genfinder man med enkelte undtagelser i den danske forskning (Bottrup 2002; Dahl et al. 2001), hvor individet er omdrejningspunkt for læreprocessen, selv når virksomheden defineres som en gensidig proces mellem medarbejdere, arbejdsproces og arbejdsdeling (Jørgensen & Warring 2002). Fokuseringen på individet som det lærende subjekt viser sig ved, at formålet med læring i arbejdslivet er myndiggørelse ( empowerment ) af specielt medarbejdere (Clausen & Kamp 2001; Illeris & Samarbejdspartnere 2004) eller handler om medarbejderes muligheder for at udvikle utopisk og visionær bevidsthed (Nielsen & Nielsen 1999; Olsén & Clausen 2000) i et sammenhængende verdensbillede, hvor de kan se sig selv som en del af en større helhed (Jørgensen 1999) og derved udvikle de kollektive ressourcer i virksomheden (Nielsen 2004). I vores optik betyder dette dominerende blik på individet som fokus og mål med organisatorisk læring/læring i arbejdslivet, at det bliver vanskeligt at se, hvordan individ og virksomhed er viklet ind i hinandens praksis, handlinger og bestemmelser. Konsekvensen er, at arbejdet med fx at udvikle en Lærende Organisation bliver rettet mod individuel læring frem for mod indholdet i og formålet med arbejdet samt organiseringen og ledelsen heraf (Elkjær 1999). Udfordringen er derfor at udvikle et sprog til at se organisatorisk læring som Tidsskrift for ARBEJDSliv, 13 årg. nr

2 organisatorisk. Det kræver ord til at begribe virksomheder som organisationer og et begreb om læring, der favner det organisatoriske. Virksomheder omfatter individer, men også forhold, der overskrider det individuelle såsom kulturer og strukturer, vaner og værdier, viden og emotion, æstetik og etik samt organisering og ledelse af arbejde udført med et bestemt formål for øje. Alt dette og mere til finder vej ind i en virksomheds forskellige stemmer og forskellige måder at fortælle virksomheden på. Det er der alt sammen, og derfor er det for begrænset at definere organisatorisk læring som summen af individuel læring. Vi foreslår derfor med inspiration hentet i den pragmatiske filosofi at tage afsæt i et begreb om organisationer som sociale verdener for at favne virksomheder som kollektive organiseringer omkring arbejdets indhold og formål og et læringsbegreb, hvor læringsmuligheder opstår ud af forstyrrelser af vaner, som skaber spændinger og brydninger mellem og inden for en virksomheds forskellige sociale verdener (Brandi 2010; Elkjaer 2005). Udgangspunktet for artiklen er en undersøgelse, der fandt sted i en virksomhed inden for medicinalbranchen. Vi kontaktede oprindeligt virksomheden på grund af en interesse for at undersøge indslusning af nye medarbejdere som kilde til organisatorisk forandring og læring. Fokus for undersøgelsen blev dog hurtigt ændret til at se bredere på de organisatoriske omstruktureringer, der aktuelt fandt sted i virksomheden og på forandringerne som anledning til organisatorisk læring. Forandring af en virksomhed er et eksempel på forstyrrelse af de organisatoriske vaner og dermed anledninger til at genfortælle virksomheden med forskellige stemmer. Det er spændinger og brydninger i disse nye fortællinger og stemmer, vi konkretiserer i artiklen som organisatoriske læringsmuligheder. Artiklen består af fire dele. Først udfolder vi det pragmatiske filosofiske begreb om organisationer som sociale verdener som et organisationsbegreb, der forbinder individ og virksomhed og arbejdets indhold og formål. Herefter følger en redegørelse for tre centrale begreber, som tilsammen udgør grundlaget for organisatorisk læring funderet i pragmatisk filosofisk tænkning: erfaring, udforskning og vane. I anden del præsenterer vi de metodologiske overvejelser og en kort introduktion til den virksomhed i forandring, som vi lavede undersøgelsen i. Tredje del er en tolkning af forandringerne i virksomheden ud fra koblingen mellem det pragmatisk filosofiske organisations- og læringsbegreb. Vi har fortolket forskellige fortællinger og stemmer for at identificere læringsmuligheder i sammenstød mellem forskellige fortællinger af virksomhedens indhold, formål, ledelse og organisering i tid og rum. Herved viser vi, at man kan fortolke organisatoriske læringsmuligheder fra spændingsfyldte fortællinger om virksomheden som et før, nu og efter og som samtidige brydningsmættede stemmer i virksomheden. Vores argument er, at disse fortællinger og stemmer ikke forsvinder, fordi man lukker ørerne for dem, men i stedet konstruktivt kan aktiveres med organisatorisk læring for øje. I den afsluttende del opsummerer vi vores analyse af de organisatoriske læringsmuligheder og pointerer, at det praktiske bidrag er at antyde konturerne af en model at tænke i, hvis man som ledelse og medarbejdere vil understøtte organisatorisk læring i organisatorisk forandring. Et organisatorisk læringsbegreb inspireret af Deweys pragmatisme Sociologen Anselm Strauss begreb om organisationer som sociale verdener er inspireret af pragmatismen og den symbolske interaktionisme, hvori han havde sine rødder 74 Organisatorisk læring i organisatorisk forandring

3 (Clarke 1991; Strauss 1978; 1993). Begrebet om organisationer som sociale verdener favner organisationer som både struktur og proces frem for enten-eller. Grundantagelsen for Strauss er, at stabilitet og forandring er to sider af samme sag, og at proces og struktur konstituerer hinanden i konkrete organisatoriske begivenheder og situationer. Definitionen af sociale verdener er: grupper med fælles engagement ( commitment ) i bestemte aktiviteter, der deles om forskellige former for ressourcer i bestræbelsen på at nå sine mål, og som samtidig producerer fælles ideologier om, hvordan arbejdet skal gøres (Clarke 1991, 131; citeret i Strauss 1993, 212, vores oversættelse). De sociale verdener er formet og formes af et fælles engagement om fx et arbejde ( aktiviteter ) i en social organisering ( deling af ressourcer ) (Strauss 1978, 122). De sociale verdener er ligeledes engageret i at opbygge fælles forståelser ( ideologier ) for arbejdets udførelse. Det er her vigtigt at understrege, at engagement skal læses i den dobbelte betydning, der er i det engelske ord commitment. Det betyder, at engagement ikke skal forstås som et udslag af en individualistisk forståelse, men som spændt ud mellem determinisme (en ansat medarbejder/leder befinder sig i en virksomhed pga. et arbejde og et formål med at udføre det) og voluntarisme (en konkret medarbejder/leder har en betydning i kraft af den pågældendes læggen energi i noget mere end i andet). Strauss begreb om organisationer som sociale verdener ligner på mange måder begrebet om organisationer som deltagelse i praksisfællesskaber (Gherardi et al. 1998; Lave & Wenger 1991). Men organisationer som sociale verdener åbner og kvalificerer forståelsen af organisationer ved at se deltagelse som noget potentielt konfliktfyldt og koble læringen hertil. Man kan med engagementsbegrebet med andre ord få øje på, at deltagelse kan være mere eller mindre engageret, og at den har et indhold samt en social organisering med forskellig adgang til en virksomheds ressourcer. Anvendelsen af begrebet om organisationer som sociale verdener betyder med andre ord, at opmærksomheden rettes mod forhandlinger om arbejde, aktiviteter, ideologier og ressourcer mellem de sociale verdener. Blikket rettes med andre ord mod de spændinger, der kan være mellem sociale verdener, og de brydninger, der er inden for de sociale verdeners bestanddele (Broendsted & Elkjaer 2001; Elkjaer 2005; Elkjaer & Huysman 2008). Derved åbner begrebet sig for et pragmatisk læringsbegreb med afsæt i udforskning af den usikre situation, der er en følge af forstyrrelser af vaner skabt fx ved forandring af en virksomhed. Strauss begreb om sociale verdener er den organisationsteoretiske oversættelse af Deweys pragmatisk filosofiske begreb om vaner, idet sociale verdener er udfoldelse af og brydninger i vaner. Vanerne er blevet til gennem kontinuerlige transaktioner i situationer, hvor erfaringer leves og udforskes, når situationen kræver det. Disse tre begreber erfaring, udforskning og vane udfoldes nedenfor (se også Elkjaer & Simpson 2011). Transaktioner er udtryk for vanemæssig handling og tænkning, og samtidig er de afsættet for den erfaring, der kan gøres ved forstyrrelser af vaner. Erfaring Dewey fremlagde allerede i 1896 sine ideer for sit senere mere modne erfaringsbegreb, hvor han kritiserede psykologien for at anvende begrebet om refleksbuen til at beskrive relationen mellem handling og viden (Bernstein 1966 [1967]; Dewey 1896 [1972]). Dewey afviste en forståelse af menneskelig adfærd som et lineært forløb bestående af påvirkning-tænkning-reaktion (stimulus- Tidsskrift for ARBEJDSliv, 13 årg. nr

4 respons), fordi tænkning herved adskilles fra handling. Han foreslog i stedet at se handling og viden som funktionelle elementer i en arbejdsdeling, der tilsammen udgør en helhed (Dewey 1896 [1972]). Dette indbyrdes afhængige forhold betegner Dewey transaktion. Transaktioner er udtryk for, at forholdet mellem subjekt og verden er uadskilleligt og forenet i de organisatoriske situationer og begivenheder. Det er situationer og begivenheder, der er afsæt for både at studere de organisatoriske læreprocesser og at initiere dem (Dewey & Bentley 1949 [1991]). Et eksempel på en organisatorisk begivenhed er en organisatorisk omstrukturering, men det er også muligt at definere organisatoriske begivenheder på mikroplanet som fx Strauss gør det i sit eksempel om mangel på gummihandsker på et hospital (Strauss 1993, 60-65). Strauss tager denne begivenhed igennem en spiralistisk tolkningsmetode, hvor han kæder den konkrete hændelse sammen med verdenshandlen med gummi. Dewey udfoldede senere sit særlige begreb om erfaring på grundlag af sin kritik af adskillelsen mellem handling og tænkning/viden på følgende måde (Dewey, 1925 [1981]). For det første er erfaring mere end blot viden, og hvis erfaring defineres som et rent epistemologisk begreb, så kan blikket for de sociale dimensioner af erfaring som levet hverdagsliv forsvinde. For det andet er erfaring ikke kun en subjektiv og privat sag, idet al erfaring rummer en objektiv dimension. Det at dele erfaringer er mere end en metafor, fordi fælles objektive situationer altid er sammenflettet med subjektive erfaringer. For det tredje har erfaring en projektiv og forudseende funktion ved at forbinde nuværende handlinger med fremtidige forventninger. Vi lever med andre ord forlæns ved at bruge tidligere erfaringer i forventningerne om fremtiden. Det er denne forbindelse mellem fortid, nutid og fremtid, der danner basis for både handling og viden. For det fjerde er erfaring både temporær og kontinuerlig, fordi erfaring udvikler sig gennem en kæde af situationer. For det femte og selvom erfaring ikke primært er et epistemologisk begreb så er det ikke muligt at forestille sig erfaring uden viden, fordi ideer og begreber altid er en del af erfaringen. Udforskning Erfaring gøres gennem udforskning, som rummes i den kontinuerlige (selv-)korrigerende proces, som Dewey kaldte den vanemæssige eksperimentelle sindstilstand (Dewey 1910, 55): Udforskning er den kontrollerede eller styrede omformning af en uvis situation til en situation, der er så sikker i sine konstituerende forskelle og relationer, at det er muligt at forvandle elementerne i den oprindelige situation til en samlet helhed (Dewey 1938A [1986], 108). Udforskning i hverdagslivet adskiller sig ikke grundlæggende fra videnskabelig udforskning, idet udforskning er en proces, der begynder med en fornemmelse af, at noget er galt, og at den normale aktivitetsstrøm ikke kan foregå uforstyrret. Denne fornemmelse inviterer til en overvejelsesfase, hvor man forsøger at forstå, hvad der kan gøres for at genskabe orden og hvilken modstand, der skal overkommes. Næste fase er en analyse- og diagnosticeringsfase, hvor problemet søges defineret efterfulgt af tankeeksperimenter, hvor mulige løsninger foreslås eksperimentelt (Dewey 1933 [1986]). Udforskningens endelige fase er at afprøve arbejdshypotesen, og resultatet heraf kan indgå i den næste udforskningscyklus (Dewey 1938B [1988]). Erfaring gøres uafladeligt gennem udforskning, men for at erfaring kan aktiveres i nye udforsknin- 76 Organisatorisk læring i organisatorisk forandring

5 ger af forstyrrelse af vaner, så skal de kunne kommunikeres med selv og andre. De skal med andre ord gøres kognitive ved hjælp af anvendelse af ideer, begreber og teorier, hvilket i sig selv er en udforskningsproces. Vane Deweys vanebegreb kan også spores til hans kritik af refleksbuebegrebet (Dewey 1896 [1972]), hvor hans begreb om organisk koordination kan læses som organisk vanemæssig handlemåde. Senere udfolder Dewey sit begreb om vane på følgende måde: ( ) vi har brug for et ord til at udtrykke den form for menneskelig aktivitet, der er påvirket af tidligere aktivitet og i den betydning tilegnet; som i sig selv rummer en bestemt orden eller systematisering af handlingens delelementer; som er fremadrettet, dynamisk, tydelig manifesteret; og som er operationel i en slags afdæmpet underordnet form, selv når den tydeligvis ikke dominerer aktiviteten (Dewey 1922 [1988], 31). Vane er med andre ord en parathed til at handle åbenlyst på en bestemt måde, når som helst lejligheden byder sig ( ). Vanens essens er tilegnede anlæg til måder eller former for reaktioner ( ) (Dewey 1922 [1988], 32, Deweys understregning). Vaner er med andre ord tilegnede anlæg til at reagere på bestemte måde under særlige omstændigheder, som vi oversætter til at være resultatet af den organisatoriske læringsproces. Vaner tillader os at forudse egne og andres handlinger i en given situation samt at forudse situationens forløb. Vaner er udtryk for sociale normer for adfærd, men samtidig er vaner under kontinuerlig udvikling og ændring over tid. Denne måde at forstå vaner står i kontrast til mere konventionelle måder at anskue vaner som fastlagte og ubøjelige. 1 Organisatorisk læring på pragmatisk grundlag en opsummering Afsættet for herværende artikel er en ændring af en virksomhed, som vi foreslår tolket som en mulighed for organisatorisk læring. Til støtte for analysen er vi inspireret af et pragmatisk organisations- og læringsbegreb, hvor virksomheden analyseres som en social arena bestående af sociale verdener skabt af engagement i arbejdet i en social organisering. Organisatorisk læring ses som en mulighed, der kan vokse ud af den forstyrrelse af vaner, forandringerne medfører. Vi definerer dermed spændinger mellem sociale verdener og brydninger mellem de sociale verdeners bestanddele (engagement, arbejde, social organisering) som organisatoriske læringsmuligheder. Dette analyseberedskab hviler på de pragmatiske begreber, vi ovenfor har introduceret, transaktion, erfaring, udforskning og vane, og som vi nedenfor har anvendt i udforskningen af vores case virksomhed. Medindu metodologiske overvejelser Data blev indsamlet i Medindu (fiktivt navn), som er en virksomhed inden for medicinalbranchen. Kontakten blev skabt via Medicon Valley Academy, Denmark 2 og HR netværket her. 3 Der er ca fuldtidsansatte i Medindu (december 2006), og omkring 400 af disse er lokaliseret i Medindu Danmark. I vores interviewundersøgelse har vi fokuseret på det danske site, produktionen og F&U afdelingerne samt HR afdelingen. I hele koncernen er 35 % ansatte i produktionen og 16 % i F&U, mens 40 % er ansatte i salgs- og marketing. Vores hovedinformant var HR konsulenten for det danske site, og vi fokuserede på to kon- Tidsskrift for ARBEJDSliv, 13 årg. nr

6 krete vaner som omdrejningspunkt for indsamling af data: Indslusning og loyalitet i en organisatorisk forandringsproces. 4 Data blev til gennem observationer i form af et kortere feltarbejde og deltagelse i et introduktionsprogram for nyansatte. I perioden havde vi adgang til virksomhedens intranet og til at bevæge os rundt i virksomheden, hvor vi dog primært fulgte arbejdet i HR afdelingen. Foruden data fra møder med vores hovedinformant og lederen af det danske site samt observationer, indgik også dokumenter i dataindsamlingen. Det var virksomhedens Årsrapport (2005), Internettet, intranettet, avisudklip, eksemplarer af det nyligt lancerede firma nyhedsbrev og en bog om Medindus historie i to dele, fra og fra Derudover lavede vi interviews af to omgange. Først interviewede vi 14 personer, hvor vi fokuserede på indslusning af nye medarbejdere og ledere. Her blev det tydeligt, at den igangværende omstrukturering af virksomheden overskyggede alt andet som afgørende for engagementet i arbejdet og i virksomheden som helhed. Det præsenterede vi for vores hovedinformant og lederen af det danske site på et møde, og enedes på det grundlag om i næste interviewrunde at fokusere på loyalitet i den organisatoriske forandringsproces, fordi vi anså, at kernen i de organisatoriske spændinger var at finde i spørgsmålet om den ledelsesmæssige loyalitet over for forskellige prioriteringer i forandringsprocessen. Yderligere 14 personer blev interviewet, men denne gang kun personer med forskellige former for ledelsesbeføjelser fra teamledere til ledere på koncernniveau. Alle interviews varede fra 3/4-1 time og fulgte en fælles interview-guide, hvor vi var styret af ønsket om at få beskrevet den enkeltes engagement i virksomheden, hans/hendes arbejde og hans/hendes beskrivelse af virksomheden og dens udvikling. Vi var altid to personer til stede, når vi lavede interviews, hvilket gjorde det muligt for en person at skrive udførlige noter så vel som at optage dem som MP3 filer. Alt materiale er tolket som tekster, og vi har anvendt en fænomenologisk inspireret metode til at reducere tekstens omfang i form af meningskondensering og kategorisering ud fra spørgsmålet: hvad fortæller denne tekstsekvens noget om? (Giorgi 1975; 2002; Kvale 1996). Derefter har vi læst den reducerede tekstmængde på jagt efter spændinger mellem sociale verdener og brydninger inden for sociale verdener i form af forskellige beskrivelser af engagement, arbejde og den sociale organisering. Vi foretog dataindsamlingen på et tidspunkt, hvor mange af virksomhedens medarbejdere og ledelse stod med et ben i både fortid, nutid og (forestillinger om) en fremtid. Bølgerne gik højt med stor villighed til at fortælle om forandringerne i virksomheden. Den tidsmæssige orientering er baggrunden for at identificere spændinger mellem sociale verdener. Der er dog også samtidige brydninger inden for de sociale verdener, hvor forskelligheder i engagement, arbejde og den sociale organisering træder frem. Hvor spændinger er læringsmuligheder i tid, er brydninger samtidige læringsmuligheder i rum. Medindu før og nu Historien om Medindu begynder med en dansk læge (grundlæggeren af virksomheden: ), der i 1960 erne opfandt en metode til at diagnosticere cancer. Denne opfindelse var grundlaget for at opbygge virksomheden, og den er nedfældet i en bog forfattet af et familiemedlem. Før i tiden uddelte man bogen til alle nyansatte medarbejdere, men det var man holdt op med, fordi man ikke længere skal se tilbage, men fremad (fra møder med kontaktperson). Bogen fortæller om den driftige forsker, der grundlag- 78 Organisatorisk læring i organisatorisk forandring

7 de sin virksomhed sammen med en enkelt laborant som eneste ansatte i nogle små lejede lokaler, mens han stadig var tilknyttet universitetet. Virksomheden voksede langsomt, men i var staben oppe på 19 ansatte, heraf hovedparten kvinder. Medindu-ånden er et centralt begreb i Medindus historie, fordi Medindu tidligere så sig selv som en rummelig familie og en virksomhed, der ville andet end at tjene penge: Der er ingen virkelig glæde ved at køre en forretning, hvis man ikke samtidig kan skabe fremskridt på det menneskelige plan (bogen om Medindu, 38, vores oversættelse). Medindu hvilede både på et ønske om at skabe gode produkter og at være en rar virksomhed at arbejde i. De gode produkter handler om at udvikle stadigt mere præcis cancerdiagnostik til gavn for syge mennesker. Den gode arbejdsplads defineres i kraft af familietilhørsforholdet : Ved siden af ønsket om at skabe et godt produkt er målet at skabe en god sund og frugtbar stemning i Medindu-familien (bogen om Medindu, 103). Da vi møder Medindu ca. 13 år senere i vinteren og foråret 2006, træder vi ind i en virksomhed, der netop har ansat en ny administrerende direktør (August 2005), som har omstruktureret virksomheden (December 2005). I beskrivelserne af denne omstrukturering er virksomhedens fokus ændret til at være kunderne og markedet: Hen imod slutningen af året lancerede ledelsen en række initiativer for at skabe et klarere fokus for virksomheden, kortere beslutningsprocesser, klarere ansvarsfordelinger i virksomheden og ikke mindst et skarpere kunde- og markedsfokus (Årsrapport 2005, 10, vores oversættelse). Man ser her, hvordan der sker en ændring fra et indadrettet fokus på betydningen af produktet over for et udadrettet fokus på værdien af markedet. Medindu-ånden og familien er trådt i baggrunden samtidig med, at familieejerskabet af Medindu er veget til fordel for fondsstyret og professionel ledelse. Selve omstruktureringen betød, at virksomheden var blevet opdelt i sites, og at ansvars- og beslutningsprocesserne var blevet formaliserede i en grad, man hidtil ikke havde set i Medindu. Der havde også været udskiftninger af ledelsen, og fire ud af syv direktører var blevet udskiftet på mindre end et år, foruden at HR-direktøren på koncernniveau opsagde sin stilling, mens vi var der på grund af uenigheder med den nye administrerende direktør. I det følgende vil vi fortælle mere om ændringerne af Medindu ved at tolke dem først som spændinger mellem to sociale verdener, et tidligere og et nuværende Medindu, og dernæst som brydninger inden for disse to sociale verdener. Medindu spændinger mellem to sociale verdener Det er vigtigt at understrege, at der er tale om en glidende overgang mellem et før og et nu samt at begge spejler forestillinger om fremtiden. Men det er ligeså vigtigt at understrege, at selvom de fleste kan se en fornuft i at ændre virksomheden fra en mere indadvendt og forskningstung til en udadrettet og markedsorienteret virksomhed, så lever forestillingen om det gamle Medindu stadig så meget, at det er muligt at se organisatoriske spændinger mellem to identificerbare sociale verdener. Den ene sociale verden kan karakteriseres som et Medindu, hvori der er et engage- Tidsskrift for ARBEJDSliv, 13 årg. nr

8 ment i udvikling og produktion af produkter til gavn for menneskeheden i en familie, mens der i den anden sociale verden er et engagement i produktion af produkter med henblik på salg på et stadig mere konkurrencebetonet marked i en professionelt ledet virksomhed. Dette betegner vi som en spænding mellem to sociale verdener, en bagudrettet og en fremadrettet, som også er en spænding mellem et indadrettet fokus på sammenhold og fællesskab og et udadvendt fokus på marked og konkurrence. Forandringerne er båret frem af de nye organisations- og ledelsesformer og har kunnet realiseres ved, at familien stort set har trukket sig ud af virksomheden. Når situationen tolkes som en spænding mellem det gamle og det nye Medindu, så skyldes det, at både medarbejdere og ledere kan se fornuft i den nye udvikling, men samtidig er bekymrede for, om det er den rette udviklingsvej for Medindu. Spændingerne opstår også ved, at ændringerne medfører skred i de hidtidige magtforhold i virksomheden fra F&U til salg- og marketing. I den overordnede spænding mellem de to sociale verdener findes myriader af samtidige brydninger mellem engagement, arbejde og social organisering. Brydningerne fortæller, at ændringerne også har gjort det muligt at problematisere den tidligere så positivt fremhævede Medindu-ånd, der af nogle blev betegnet som et spøgelse fra fortiden, og at det er blevet muligt at frigøre sig fra familiemedlemskabet og bare at være engageret i Medindu som en arbejdsplads. Man kan således ikke bare tale om en tidligere god virksomhed, der ændres til en dårlig virksomhed, men om forskellige tolkninger, der rummer muligheder for udforskning af erfaringer og for nye transaktioner, der kan åbne for etablering af nye vaner gennem organisatorisk læring. Medarbejdere og ledere, der fremhæver Medindus forskningsorienterede grundlag sporer den tilbage til grundlæggerens betydning på trods af, at grundlæggeren og hans familie for længst har trukket sig ud af virksomhedens daglige virke. Det er frigørelsen fra familien og behovet for at etablere en mere konkurrencedygtig virksomhed, som rummes i argumentet for at bevæge virksomheden væk fra forskning og over i en mere konkurrencedygtig virksomhed: Tidligere var det en familiedrevet virksomhed, hvor fokus ikke så meget var på overskud, men på udvikling og produktion af gode produkter. Nu har dette ændret sig, og vi skal producere resultater. Den spirende nye sociale verden, der kan tolkes som en bevægelse af Medindu fra forskning og over i markedsstyring, finder sted med henvisning til nødvendigheden af at reducere den kompleksitet, som en forskningspræget virksomhed har skabt: Nogen fra en forskningsenhed vil ringe til os om et forskningsprojekt og spørge, om vi ikke kunne tænke os at være en del af det? Så er der måske en kunde, der ønsker nogle specielle produkter, og som spørger, om vi ikke lige kan producere dem med det samme? Vi kunne ikke fortsætte på den måde. Vi måtte på den ene eller den anden måde strømline virksomheden.. Håndtering af kompleksitet er naturligvis altid et grundlæggende organiserings- og ledelsesproblem i enhver virksomhed. I Medindu resulterede forsøget på at reducere kompleksiteten i et fokus på salg af færre produkter og som en følge heraf med en tilsidesættelse af forskningens og forskernes hidtidige beslutningskraft i virksomheden. Den nye administrerende direktørs markedsorientering tillægges stor betydning for ændringerne, men der er forståelse for, at de stadigt mere konkurrenceprægede 80 Organisatorisk læring i organisatorisk forandring

9 markedsforhold påvirker Medindu, og at Medindu følgelig ikke kan bevare sit indadrettede blik: Vi plejede at være nr. et på markedet, men nu er vi kun nr. to. Vi har ikke formået at vokse så meget, og konkurrencen er blevet hårdere, og nye spillere er kommet ind på markedet. Den fundamentale forståelse af at være et moderne Medindu er således at være konkurrencedygtig og at tilpasse sig omgivelsernes ændringer, hvilket står i modsætning til den sociale verden i gamle Medindu, som stort set var drevet af forskernes nysgerrighed og interesse. Det er transaktionerne mellem gamle og nye Medindu, som er med til at skabe hverdagens arbejdsbetingelser og mulige handlingsarenaer for medarbejdere og ledere, men i lige så høj grad er de med til at anslå spændinger med et organisatorisk læringspotentiale. Tidligere var der kun en social verden, familien og forskningsorienteringen. Den var for de fleste nem at orientere sig i, men så sker der ændringer, og så åbner der sig mulighed for at udskille en ny social verden. Det nye Medindu er i høj grad båret af en ny generation af unge ledere, men de kommer naturligvis ikke til magten uden modstand. Det er dette forhold, der giver spændinger i virksomheden og dermed potentielt muligheder for organisatorisk læring og dermed muligheder for nyorientering. Spændingen kan tolkes som en spænding mellem en forsknings- og markedsorienteret virksomhed, hvilket kan udtrykkes således: Når folk hører ordet fabrik, så virker det som en rød klud på en tyr. Det skræmmer både akademikere og laboranter. Der er stor frygt for standardisering. Dette udsagn kan ikke forstås med henvisning til forholdet mellem ledere og medarbejdere, fordi det er stemmer, der ikke følger denne klassifikation. For os at se er spændingerne vigtige at arbejde med, fordi de udgør nye mulige orienteringsrammer i Medindu og følgelig kan udforskes som sådanne. Den organisatoriske forandring har forstyrret forståelsen af, hvad man gør i Medindu, hvorfor man gør, som man gør, og hvordan denne (nye) gøren ledes og organiseres. Det er med andre ord en ny fortælling om indhold og formål samt organisering og ledelse i Medindu, der er i støbeskeen. Det er vigtigt at tænke i, at der ikke er vandtætte skotter mellem de to sociale verdener, fordi der er et vist overlap både personmæssigt og indholdsmæssigt. Der er bred forståelse for nødvendigheden af ændringerne og af, at det skaber nye muligheder for orientering. Der er også en befrielse i, at der er mere end et billede af Medindu og ikke kun en oplevelse af tab. I tabel 1 er de to sociale verdener illustreret. Vi kunne godt stoppe vores tolkninger her, men så ville de være alt for forenklede i forhold til at se de organisatoriske læringsmuligheder. Derfor vender vi os i det følgende til også at se på eksempler på Tabel 1. Spændinger mellem to sociale verdener Engagement i Det gamle Medindu Det nye Medindu HVAD Udvikling af gode produkter til patienter At sælge produkter til kunder HVORFOR At diagnosticere kræft At skabe sammenhængende kundeløsninger HVORDAN Som en familie Som en professionelt ledet virksomhed Tidsskrift for ARBEJDSliv, 13 årg. nr

10 samtidige brydninger inden for de sociale verdener. Vi går altså tættere på fortællinger om engagement i arbejdets indhold, formål, organisering og ledelse. Brydninger om arbejdets indhold Indholdet i Medindus virksomhed har overordnet ikke ændret sig, fordi det stadig er muligt at brænde for det, man arbejder med kræftforskning, og det er fedt at være med til at gøre noget godt for syge mennesker. Det springende punkt, og hvor det er muligt at iagttage brydninger, er, om vægtningen af indholdet i Medindu først og fremmest er at udvikle nye produkter, eller om det er at få produkterne markedsført og solgt. Når vægtningen er på førstnævnte, så har de ansatte i F&U en høj stemme: I F&U har vi altid været kritiske overfor de andre funktioner i virksomheden, fordi vi kendte produkterne så godt. De andre blander sig derimod aldrig i, hvad vi laver. Men hvis virksomheden gør noget, vi ikke kan lide, så føler vi, at det skal siges. Ændringen af Medindu fra at være en forskningstung virksomhed til at være mere salgsorienteret møder i det hele taget modstand hos F&U folket og skaber det, vi betegner en brydning : Vores grundlægger var forsker, og Medindu har i mange år været meget forskningsorienteret. Mange ideer er naturligt kommet fra F&U, og vores salgsafdeling var relativ svag. Nu er vi ved at vende situationen, men salgsafdelingen kender endnu ikke vores område godt nok. Citatet fortæller ligeledes om en forskydning af et stærkt og et svagt engagement, der har vendt magtforholdet mellem de sociale verdener, og dermed det forhandlingsmandat medlemmer af de sociale verdener møder hinanden med. Hvor salget tidligere stod i en svag eller sekundær position, så er salget i nye Medindu kernen eller hjertet, mens engagementet rettet mod forskning og produktinnovation har indtaget den sekundære position. Denne fortolkning af differentieringen i engagementet i arbejdets indhold i nye Medindu fortæller noget centralt om organisatorisk forandring som en kontinuerlig proces. Det kan således i forbindelse med organisatorisk forandring og læring give mening at tale om organiseringer frem for en organisation. Vi ser i differentieringen og nuanceringen i engagementerne i Medindus to sociale verdner et tydeligt tegn på, at grundvilkårene for at handle og gøre erfaring er til forhandling. Begge former for engagement i Medindus arbejde indtager dog ikke samme position. Kernen i fortolkningen af brydningen om indhold er således, at hvor det i Medindu tidligere var legitimt at udvikle produkter, der havde svært ved at finde vej ud i produktionen, så er det nu et legitimt engagement i Medindu at arbejde for at blive mere effektive og forretningsorienterede: Vi er i en ændring, vi skal være mere effektive og forretningsorienterede. Vi er i en ret markant forandringsproces. Vi ønsker det, men vi er i dag en uhomogen størrelse. Nye spillere kommer på banen, stemmerne brydes og virksomheden sætter i bevægelse i en ny eller lettere drejet retning. Brydninger om arbejdets formål Det er svært at adskille indholdet i Medindus virksomhed fra formålet, fordi det er to sider af samme sag. Begge udspringer i høj grad af historien og en del tilfældighed. Formålet med etableringen af Medindu udsprang i sin tid af grundlæggerens opfindelse af en metode til at diagnosticere 82 Organisatorisk læring i organisatorisk forandring

11 cancer, og Medindu fandt i løbet af årene en plads på markedet som en nicheproduktion. Kunderne talte både forskere, der anvendte Medindus produkter til forskning, og hospitaler, der anvendte værktøjet i laboratorier til at diagnosticere cancer. Medindus primære forretningsområde er fortsat diagnosticering af cancer, men arbejdet på hospitaler bliver stadig mere automatiseret, hvilket har betydet, at behovet har bevæget sig i retning af systemløsninger snarere end blot at levere pålidelige diagnosticeringsværktøjer: I dag handler det generelt om at automatisere så mange som muligt af de manuelle processer i laboratoriet og om at gå endnu et skridt videre og skabe fuldt integrerede systemløsninger (fra firmaets nyhedsbrev, vores oversættelse). Dette ændrede fokus på klinisk anvendelse og leverancer af store systemer finder sted på bekostning af forskningen og støtten til forskere: Vi leverer ikke længere så meget til forskning, fordi der ikke er så mange penge i det. Grundlaget for formålet med Medindus produktion har derved ændret sig, hvorfor indholdet og formålet med arbejdet i Medindu har skullet tilpasse sig de nye arbejdsformer på hospitalerne, hvor pengene er. Brydningen udspringer således af tilpasning af nye erfaringer og vaner samt evner til at håndtere en omskiftelig verden. Ifølge vicedirektøren for salgsorganisationen var Medindus styrke tidligere diagnosticeringsværktøjernes kvalitet, hvorimod det i dag kun er ét af mange forskellige konkurrenceparametre. Der er i dag et behov for mere omfattende og fleksible produkter, som betyder, at det er de store og dyre kontrakter, som vi i dag skal forhandle om (fra firmaets nyhedsbrev). Der er enighed i salgsorganisationen om, at Medindu har for mange produkter, og at opgaven er at reducere mængden af produkter og finde ud af, hvor det er muligt at tjene penge, og hvad kunderne fokuserer på. Hvor det tidligere handlede om at levere dele til det diagnostiske arbejde, er vægten i dag på at levere systemløsninger, der kan matche hospitalers automatiserede arbejdsgange: Hospitalssystemet har ændret sig, og der er mangel på arbejdskraft, og den er blevet meget dyr. Det har skabt et behov for gode tekniske løsninger. Der er et ønske om at automatisere så meget som muligt og om at levere systemer, der kan håndtere dette snarere end blot at levere redskaber til manuel anvendelse. Et centralt tema i fortolkningen af brydninger om arbejdet finder man således i de to termer diagnose og systemløsning, som karakteriserer formålet for arbejdet i de sociale verdener, gamle og nye Medindu. Diagnose er et begreb, som handler om at finde årsagen til en sygdom eller sygdomsforløb, og skaber automatisk billeder af læger, sygeplejersker, sygdom, patient og hospital. Modsat refererer termen systemløsninger til løsningen af problemer af organisatorisk art, som skaber billeder af ingeniører, teknikere, konsulenter, ledere og kunder. Man kan således se en markant forandring i arbejdets retning inden for Medindu. Formålet med Medindus arbejde bliver at strømline forholdet mellem produkt og salg af systemløsninger frem for produktion af diagnose værktøjer, som kunderne ikke efterspørger i samme grad som tidligere. I gamle Medindu var spørgsmålet bag alle organisatoriske lærings- og innovationsprocesser: Hvordan vil dette redskab fungere som et cancer-opdagende værktøj?, mens spørgsmålet i nye Medindus sociale verden kan omformuleres til: Hvordan kan dette værktøj indgå som en del af Tidsskrift for ARBEJDSliv, 13 årg. nr

12 en systemløsningspakke?. Vi ser således grundlæggende divergenser i de to sociale verdeners forståelse af Medindus grundlæggende formål, og hvordan man kan se organisatoriske læringsmuligheder opstå. For gamle Medindu opstår de organisatoriske læringsmuligheder, når der skal udvikles nye værktøjer til cancer diagnostik, mens de i nye Medindu opstår i situationer, hvor systemløsninger ikke mere giver det ønskede output. Nye produkter finder vej som kerneydelse og nye måder at forholde sig til sig selv som medarbejder/leder i virksomheden opstår som mulighed. Brydninger om organisering og ledelse Brydningerne inden for den sociale organisering handler om ledelse og organisering, og et konkret udtryk herfor er, at en tidligere lav personaleomsætning og et lavt sygefravær på det seneste er steget. Det tyder på en vis utilfredshed med virksomheden, og vores kontaktperson fortæller, at Medinduånden og medarbejdernes engagement er fortid, og at flertallet i dag anser det, de laver i virksomheden, for et almindeligt arbejde i modsætning til tidligere, hvor Medindu var deres andet hjem (fra møder med vores kontaktperson). Kulturen i Medindu var tidligere en forskningskultur, hvor både forskere og laboranter var mere engagerede i at udvikle nye produkter frem for at få dem solgt: Tidligere kunne vi gøre som vi ville, og hvis nogen havde nogle sjove ideer, så kunne vi bare føre dem ud i livet. Vægten var på omsorgen for kunderne og produktion af produkter af høj kvalitet: Vi er kendt for vores kundefokus, og vi leverer produkter af høj kvalitet og yder en god service. ( ) Vi er ikke så hurtige, men kvaliteten er i top. Før i tiden havde man aldrig nogensinde fyret ansatte, men i 2002 var der hele to fyringsrunder. Dette bragte Medindu ind i en slags chok tilstand og rystede opfattelsen af virksomheden som en rummelig og omsorgsfuld familie. Vores kontaktperson udtrykte det således: Omsorgsfuld det siger vi aldrig i dag. Ændringerne i engagementet i Medindu hænger sammen med ledelsen af Medindu, der tilskrives den mere benhårde markedssituation, hvori produkterne skal sælges og ønsket om børsnotering og det deraf følgende behov for at strømline virksomhedens strategi og beslutningsprocesser. Tidligere solgte produkterne næsten sig selv (fra møder med vores kontaktperson). Vi hører både i vores uformelle kantinesnak og fra vores kontaktperson fortællinger om, at man før i tiden traf beslutninger i grundlæggerens dagligstue, og at disse historier ligger fjernt fra virkeligheden i dag, hvor ledelsen er international og meget professionel og fjern i forhold til medarbejderne (fra møder med vores kontaktperson). Der er i stedet blevet mere central styring og mindre anarki (fra møder med vores kontaktperson). Flere beretter om den tidligere diskussionskultur i Medindu: Da vi begyndte skulle alle være enige om alt, og det var ikke nok med 80 % enighed, der skulle være 100 % enighed. Det kunne tage to år at nå frem til den form for enighed, og så kunne projektet være blevet forældet. I dag er dette vendt, og nogle fortæller om, at der er for lidt information og diskussion i 84 Organisatorisk læring i organisatorisk forandring

13 Medindu i dag, og at dette skaber usikkerhed. Organisering og ledelse af Medindu skaber stemmer om brydninger om medarbejderes og lederes forhold til arbejdspladsen og nye professionelle beslutningsprocesser vinder fodfæste over en tidligere mere for nogen egalitær diskussionskultur. Hvor tolkningen af ændringerne i tid får fat i spændinger mellem før, nu og efter, så uddyber fokus på de samtidige stemmer brydningerne inden for de sociale verdener. Her kan følgende eksempler bruges som illustration: brænde for kræftforskning gøre godt for andre mennesker forskningsmiljø over for arbejde som alt andet arbejde klare sig i konkurrencen fabrik. En anden kunne være: familiemedlem fremskridt for mennesker hjem over for ærekære medarbejdere rutinearbejde virksomhed som alle andre. Endelig kunne en tredje tegnes som følger: medindflydelse behandle kunder ens demokratisk virksomhed over for kun nødvendig information nødvendig differentiering af produkter og kunder diskussionsklub. Pointen er, at læringsmuligheder kan begribes både i form af en virksomheds ændring over tid og som samtidige fortællinger om virksomhedens arbejde, formål, organisering og ledelse. En ændring rummer således ikke blot et før, nu og efter, men også samtidige myriader af sammenhængende fortællinger om virksomheden. Opmærksomhed på denne både-og tolkning ved organisatoriske ændringer giver et blik for at se læringsmuligheder ikke bare i for eller imod fx gammel/ny organisation, men også i de samtidige forskellige stemmer om, hvad vi gør, hvorfor og hvordan i en virksomhed. De samtidige brydninger kan illustreres i tabel 2. Konklusion og diskussion Vi indledte artiklen med at problematiserede, at organisatorisk læring og læring i arbejdslivet ofte har individet som omdrejningspunkt og påpegede udfordringen som værende at udvikle et sprog til at se organisatorisk læring som organisatorisk. Det fordrer et begreb om organisation/organisering, der forbinder individ og virksomhed, og et begreb om læring, der favner denne forståelse. Vi argumenterer for, at det er i spændinger og brydninger skabt af ændringer af vaner som fx illustreret i artiklen Tabel 2. Brydninger inden for sociale verdener Engagement Indhold Formål Organisering og ledelse Eksempel 1 Brænde for kræftforskning Gøre godt for andre mennesker Forskningsmiljø Arbejde som alt andet arbejde Klare sig i konkurrencen Fabrik Eksempel 2 Familiemedlem Fremskridt for mennesker Hjem Ærekære medarbejdere Rutinearbejde Virksomhed som alle andre Eksempel 3 Medindflydelse Behandle kunder ens Demokratisk virksomhed Kun nødvendig information Nødvendig differentiering af produkter og kunder Diskussionsklub Tidsskrift for ARBEJDSliv, 13 årg. nr

14 gennem en organisatorisk forandring er en anledning til. Vi påpegede, at en filosofisk pragmatisk forståelse af organisationer og organisatorisk læring stiller skarpt på organisering i sociale verdener og læringsmuligheder i spændinger og brydninger. Fokus på forandring åbnede et vindue til at se læringsmuligheder i både tidsforløbets spændinger og i de samtidige brydninger i rum. Vi viste, at organisatorisk læring ikke kun er evolutionær (udvikling over tid), men opstår som samtidige anledninger til at tilføre spændinger og brydninger betydning flere steder i en virksomhed (rum) (se også Czarniawska 1998). Denne måde at arbejde med organisatorisk læring gennem forandring trækker læringen ud af individet og ind i virksomheden ind i de organisatoriske processer som forløb og betingelser (se også Berends & Lammers 2010). I analysen af den organisatoriske læring i Medindu identificerede vi en overordnet spænding mellem to fortællinger om forskellige sociale verdener, gamle Medindu og nye Medindu. Helt generelt viste vi i vores tolkning, at Medindu havde bevæget sig fra at være en virksomhed, som fokuserede på forskning og at gøre godt for mennesker og personale, til en virksomhed med primært fokus på at tilpasse sig ydre markedsforhold og sikre konkurrenceevnen. Dette beskrives som et indadrettet og udadrettet fokus for Medindus aktiviteter og værdier. Derefter vendte vi os mod at tolke stemmernes brydninger i Medindu i forhold til arbejdets indhold, formål, organisering og ledelse. Brydningerne i arbejdets indhold bliver tydelige ved gamle Medindus orientering mod kræftforskning og udviklingen af produkter til diagnose af cancer over for nye Medindus interesse i salg af produkter på et konkurrencepræget marked for systemløsninger i behandlingen af kræftpatienter. Brydningerne handler om kampen mellem forskning og produktinnovation kontra salg, hvilket danner afsættet for dannelsen af nye erfaringer i Medindu i forhold til, hvad der er legitimt at beskæftige sig med. Den anden brydning fokuserer på formålet med arbejdet i Medindu og er naturligt relateret til arbejdets indhold. Brydningerne og dermed afsættet for organisatorisk læring er her forhandlingen mellem de ansatte, som arbejder med et fokus på kræftdiagnose og de, som arbejder med henblik på at designe og planlægge systemløsninger til hospitalerne. Analysen viser her at for at forstå potentialet for organisatorisk læring, er det nødvendigt at se på forskelle i, hvad man går på arbejde for at udrette. I denne forbindelse er spørgsmålet om, man går på arbejde for at udvikle diagnoseværktøjer og produkter eller systemløsningsprodukter? Alt arbejde med organisatorisk læring må nødvendigvis medtænke denne fundering i formålet for arbejdet som afsæt for at igangsætte organisatorisk læring. Den tredje brydning tager afsæt i organisering og ledelse, som er distinkt forskellig mellem gamle og nye Medindu. Hvor den sociale organisering i gamle Medindu var forholdsvis flad i forholdet mellem ledere og medarbejdere med stor magt til F&U qua deres viden, er det nye Medindu kendetegnet ved en mere klassisk organisering med ledere på forskellige niveauer som formelle beslutningstagere qua tildelingen af forskellig beslutningsmyndighed. Dette underbygges af gamle Medindu som præget af en diskussionskultur omkring beslutninger, hvilket i nye Medindu er forbeholdt de forskellige ledelseslag. Den tredje brydning retter sig i høj grad mod organiseringen af beslutningsprocesser. I denne anes en central brydning i nutidens arbejdsliv som spændt ud mellem magtkampe og konsensus ledelse. Gamle Medindu kobler sig som social verden til en søgen efter konsensus i forhold til at tage beslutninger. Analysen viser, at det 86 Organisatorisk læring i organisatorisk forandring

15 kendetegnende for denne form for konsensusfunderede beslutningsprocesser er, at informationer og viden relateret til beslutninger kommunikeres mellem alle relevante medlemmer. En proces, som nogle af de interviewede selv betegner som en træg og langsommelig proces. Omvendt skaber den nuværende top-down styrede beslutningsproces i nye Medindu usikkerhed hos medarbejderne. Uden at negligere, at magten også kan være til stede i den konsensussøgende tilgang, spørger vi, om organisationer enten bliver træge ved for megen konsensus og bottom-up ledelse, eller skaber for meget usikkerhed og utilfredshed ved rene top-down initierede organisatoriske forandringer? Eller er der en måde, hvorpå det er muligt både at være innovative og konsensussøgende? Vi foreslår, at et fokus på organisatorisk læring på grundlag af en tolkning af læring som udforskning af de konkrete spændingsfyldte fortællinger og brydningsmættede stemmer i en virksomhed kan være en mulig vej at gå. Noter 1 Man genfinder begrebet vane med lidt andre betegnelser, men med nogenlunde samme betydning hos andre forskere, fx som rutiner hos Feldman og Pentland (2003), som habitus hos Bourdieu (1990) eller som praksis hos Gherardi (2009). 2 Medicon Valley Academy (MVA) er et medlemsfinansieret netværk inden for biotek og life science: us2/about_medicon_valley. 3 Vi vil gerne takke en tidligere kollega fra CBS, professor Jesper Norus, der hjalp os i begyndelsen af projektet, og som desværre helt uventet døde i en alt for ung alder. 4 Det gjorde vi, fordi projektet var en del af et større internationalt komparativt forskningsprojekt om, hvordan praksis udvikler sig i virksomheder under ledelse af professor Elena Antonacopoulou, og vores del af projektet fokuserede på relationen mellem forandring og læring. Bevillingsnummeret var RES Referencer Argyris, Chris & Donald A. Schön (1996): Organizational Learning II. Theory, Method, and Practice, Reading, Addison-Wesley Publishing Company. Berends, Hans & Irene Lammers (2010): Explaining Discontinuity in Organizational Learning: A process Analysis, i Organization Studies, 31, 8, Bernstein, Richard J. (1966 [1967]): John Dewey, New York, Washington Square Press, Inc. Bottrup, Pernille (2002): At skabe rum for læring i arbejdslivet, i Knud Illeris (red.): Udspil om læring i arbejdslivet, Frederiksberg, Learning Lab Denmark og Roskilde Universitetsforlag, Bourdieu, P. (1990): The Logic of Practice, Cambridge, Polity Press. Brandi, Ulrik (2010): Bringing Back Inquiry Organizational Learning The Deweyan Way, i Silvia Jordan & Hermann Mitterhoffer (red.): Beyond Knowledge Management Sociomaterial and Sociocultural Perspectives within Management Research, Innsbruck, Innsbruck University Press, Broendsted, Jens & Bente Elkjaer (2001): Learning with ICT in Communities of Practice, i Trends in Communication. Special issue on Communities of Practice, 8, Clarke, Adele E. (1991): Social Worlds/Arenas Theory as Organizational Theory, i David R. Tidsskrift for ARBEJDSliv, 13 årg. nr

Bente Elkjær Institut for Læring, DPU, AU. Deweys 150 års dag Dewey Konference 20.10. 2009

Bente Elkjær Institut for Læring, DPU, AU. Deweys 150 års dag Dewey Konference 20.10. 2009 Læring mellem viden og handling Institut for Læring, DPU, AU Deweys 150 års dag Dewey Konference 20.10. 2009 2 1 3 4 2 5 6 3 7 Interesse og spørgsmål Læring knyttet til det levede (arbejds & hverdags)liv

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

9 grundantagelser for anerkendende ledelse

9 grundantagelser for anerkendende ledelse 9 grundantagelser for anerkendende ledelse 17.02.12 Anerkendelse og udforskning er centrale begreber i den anerkendende ledelsesstil men de er ikke alt. Anerkendende ledelse tager afsæt i nogle antagelser;

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring?

Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring? Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring? Programoversigt 15:00 Velkomst Baggrund og ambitioner Fire markante ledelsesmæssige og organisatoriske udfordringer To kritiske stemmer på traditionel

Læs mere

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel Denne omformulering af det kendte Søren Kierkegaard citat Livet må forstås baglæns, men må leves forlæns sætter fokus på læring som et livsvilkår eller en del af det at være menneske. (Bateson 2000). Man

Læs mere

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en børnehavepædagog?

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en børnehavepædagog? I en kort artikel på næste side beretter vi om Iben, der er pædagog i børnehaven Den blå planet i Odense Kommune. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvordan medarbejderrollen som børnehavepædagog

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Mentorordning for nyuddannede sygeplejersker

Mentorordning for nyuddannede sygeplejersker Mentorordning for nyuddannede sygeplejersker Få en flyvende start som ny sygeplejerske Fremtidens arbejdsplads for fremtidens sygeplejersker SYGEHUS THY-MORS Mentoring Redskab til faglig og personlig udvikling.

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Frivillige ledere...

Frivillige ledere... Køb bøgerne i dag Frivillige ledere... V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

Forskningsprojekt om hygiejnekommunikation. Forskningsprojekt om hygiejnekommunikation. Hvad er udfordringen? 11-03-2014

Forskningsprojekt om hygiejnekommunikation. Forskningsprojekt om hygiejnekommunikation. Hvad er udfordringen? 11-03-2014 Kommunikation der forandrer Implementering af kliniske retningslinjer Kommunikationsforsker og rådgiver Helle Petersen post@hellepetersen.dk Min baggrund Ph.d. og erhvervsforsker i forandringskommunikation,

Læs mere

rationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling

rationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling Pædagogisk forandringskompetence - perspektiver på meningsfuld kompetenceudvikling i moderne daginstitutioner Louise Eltved Krogsgård Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse,

Læs mere

Mentor eller certificeret coaching

Mentor eller certificeret coaching Mentor eller certificeret coaching Præsentationens indhold: Indledning Hvad er coaching? Fordele? Udbytte? Hvem kan have glæde af coaching? Hvordan kommer vi i gang? Uddrag af reference 1 2 3 4 5 6 7 8

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

Hærens Officersskole uddanner og udvikler professionelle officerer, der kan og vil lede, føre og løse militære opgaver succesfuldt.

Hærens Officersskole uddanner og udvikler professionelle officerer, der kan og vil lede, føre og løse militære opgaver succesfuldt. Version 1.1 April 2012 2 3 Hærens Officersskoles Mission, Vision & Strategier samt Værdier Formålet med formuleringen af Hærens Officersskoles Mission, Vision & Strategier samt Værdier er at skabe et fælles

Læs mere

ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER

ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER SIDE 1 INDHOLD ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER 3 Kort om baggrunden for Rådets arbejde 4 Fokus på adhd, depression og funktionelle lidelser 4 Diagnosen

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Er du en sensitiv leder?

Er du en sensitiv leder? Er du en sensitiv leder? 15-20 procent af alle mennesker er sensitive, og rigtig mange ender i en lederstilling, fordi man som sensitivt menneske er rigtig god til at mærke stemninger i grupper og tune

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

BUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS

BUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS s. 12 _ MAGASIN BENSPÆND _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ budget BUDGET i byggeriet INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS Der er en tendens til, at man

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012 Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 1 GRUNDLAGET FOR KONSEKVENSPÆDAGOGIKKENS UDVIKLING DE TEORETISKE BEGRUNDELSER: At få undersøgt og afklaret om det var muligt at få udviklet en pædagogik,

Læs mere

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet At lede samspillet mellem fagprofessionelle og frivillige i velfærdsinstitutionerne

Læs mere

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

KONFLIKTER. i byggeriet

KONFLIKTER. i byggeriet konflikter _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 31 KONFLIKTER i byggeriet INTERVIEW med professor Kristian Kreiner, Center for ledelse i byggeriet / CBS I en virkelighed,

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Kultur og lederopgaven

Kultur og lederopgaven Kultur og lederopgaven Jeg har hørt De kender ikke til termostater radiator på 5 og åbne vinduer Hvis man ikke passer på stiger overarbejde stille og roligt De har ikke overblik og tager ikke ansvar De

Læs mere

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN PERSPEKTIVER PÅ UNDERSØGELSE AF FAGLIG KVALITET I SO CIALE INDSATSER Å R S M Ø D E, S O C I A L T I L S Y N, S O C I A L S T Y R E L S E N, 2 1. M A J

Læs mere

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen KURSETS FORMÅL er at styrke dig i at bruge dig selv bedst muligt, når du kommunikerer på din arbejdsplads. Med nærvær og effektivitet. Du arbejder med din

Læs mere

Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger?

Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger? Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger? Anne Mette Jørgensen, institutchef, sygeplejeuddannelsen, PH Metropol Anette Enemark Larsen lektor, ergoterapeutuddannelsen,

Læs mere

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014 TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN Januar 2014 Oktober 2014 Et tværsektorielt udviklingsprogram målrettet topledere The Alchemist Experience er

Læs mere

Mangfoldighed giver millioner på bundlinjen i ISS

Mangfoldighed giver millioner på bundlinjen i ISS Mangfoldighed giver millioner på bundlinjen i ISS 1 indhold 3 Forord 4 Hovedkonklusioner 5 Baggrund for undersøgelsen 6 7 Sygefravær og medarbejdertilfredshed 8 Tre væsentlige faktorer 9 Den gode mangfoldighedsleder

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Mellem arbejdsliv og andet liv

Mellem arbejdsliv og andet liv Mellem arbejdsliv og andet liv Udvikling af et selvtestværktøj for Dansk Magisterforening Ind i landskabet han bukker og takker og henry går ud igen Ind i landskabet han bukker og takker og går ud henry

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Klinisk beslutningstagen. Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016

Klinisk beslutningstagen. Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016 Klinisk beslutningstagen Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016 Klinisk beslutningstagen Nyt begreb? eller hvad? Hvorfor taler vi om klinisk beslutningstagen?

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth Få mere ud af din lederuddannelse KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth 1 2 Poula Helth: Ledelseskonsulent Coacher ledere Underviser i lederskab Skriver

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den

Læs mere

Frivillige og et godt arbejdsmiljø

Frivillige og et godt arbejdsmiljø Køb bøgerne i dag Frivillige og et godt arbejdsmiljø V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af RETRO og Yogafaith Danmark giver dig redskaber og inspiration

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Niels Warring Christian Helms Jørgensen (red.) Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering Institut for

Læs mere

Kursus & uddannelse Se oversigt side 7

Kursus & uddannelse Se oversigt side 7 Kursus & uddannelse Se oversigt side 7 Indhold: - Enneagram Kommunikation -og udviklingsværktøj - Stress Symptomer og forebyggelse - Virksomhedskurser Se kursus -og uddannelses oversigt på side 7 Enneagram:

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

Projektets karakteristika

Projektets karakteristika Projektets karakteristika Gruppeopgave Projektledelse DTU 1999 Projektets karakteristika Formål At give en karakteristik af projektets stærke og svage sider, som kan lægge til grund for den senere mere

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.

PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm NEGATIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.25 pt POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.12 pt PERSONALE- POLITIK Om denne pjece Denne pjece

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Dialogbaseret APV Hvad, hvorfor og hvordan? Fra anonyme målinger til fælles dialog og meningsskabelse

Dialogbaseret APV Hvad, hvorfor og hvordan? Fra anonyme målinger til fælles dialog og meningsskabelse Dialogbaseret APV Hvad, hvorfor og hvordan? Fra anonyme målinger til fælles dialog og meningsskabelse Af Chefkonsulent Peter Hansen-Skovmoes, Synergi HRM og chefkonsulent Gert Rosenkvist, Rosenkvist Consult

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Undersøgelsesdesign - Det Gode Liv

Undersøgelsesdesign - Det Gode Liv 12. juli 2012 Undersøgelsesdesign - Det Gode Liv Det Gode Liv blandt borgerne i Ballerup, ønsker at undersøge menneskers forestillinger og praksis relateret til hhv. det gode liv og velfærd. De to begreber

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en bibliotekar?

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en bibliotekar? I en kort artikel på næste side beretter vi om Henriette, der er bibliotekar i biblioteket og medborgercenteret Hedemarken i Albertslund Kommune. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvordan medarbejderrollen

Læs mere

Krise som brændende platform

Krise som brændende platform Krise som brændende platform Med udgangspunkt i en innovations og ledelses undersøgelse: Konklusion på undersøgelse blandt danske virksomheder Innovation som vækst motor Ledelses stilens indflydelse på

Læs mere

Program d.19.4.2013. 11.20 Stemningsrapport fra Frivillighedsrådet v. Christina og Charlotte

Program d.19.4.2013. 11.20 Stemningsrapport fra Frivillighedsrådet v. Christina og Charlotte Program d.19.4.2013 Kl. 10 Manchester tur- retur Velkommen og rammesætningen af dagen Inspirationer fra turen og hvad betyder det hjemme i de respektive kommuner Nye former for velfærdsledelse 11.20 Stemningsrapport

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Anne-Dorte Wæver UDVIKLINGSCOACHING & SPARRING

Anne-Dorte Wæver UDVIKLINGSCOACHING & SPARRING COACHING SOM DEL AF DET MODERNE LEDERSKAB Netværk 1 INDLEDNING HVEM ER JEG? Life- og business coaching Overgade i Odense + ude på virksomheder HVAD JEG VIL PRÆSENTERE 1: Kort om life- og business-coaching

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Ledelse af frivillige

Ledelse af frivillige Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven

Læs mere

Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler

Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler Den tværsektorielle organisering og de ledelsesmæssige rammer er centrale for driften af den koordinerende sagsbehandlerfunktion. Rammevilkår,

Læs mere

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Systematisk samarbejde om kvalitet

Systematisk samarbejde om kvalitet Sammenfatning af ny rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Systematisk samarbejde om kvalitet Samspil mellem personalepolitik og arbejdet med udvikling af kvalitet og tværfaglighed på sygehusene Jens Albæk,

Læs mere

Ledelse af læring og udvikling Morgenmøde Aarhus + København

Ledelse af læring og udvikling Morgenmøde Aarhus + København Ledelse af læring og udvikling Morgenmøde Aarhus + København Hvorfor morgenmøder? Vores vision er at udvikle ledelseskapacitet, der fremmer mere ansvarlige og værdiskabende samfund, organisationer og virksomheder

Læs mere

Holbæk Kommunes. turismepolitik. Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov

Holbæk Kommunes. turismepolitik. Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov Holbæk Kommunes erhvervs- ældrepolitik og turismepolitik Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov Indhold side 4 side 6 side 8 Forord Fremtidens muligheder og udfordringer på ældreområdet Ældrepolitikken

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

FORANDRINGSPROCESSER - Menneskelige reaktioner på forandringer

FORANDRINGSPROCESSER - Menneskelige reaktioner på forandringer FORANDRINGSPROCESSER - Menneskelige reaktioner på forandringer Den 26. november 2014 Ved chefkonsulent og partner: Birgitte Kurup bk@u-k.dk tlf. nr. 29437572 Silkeborgvej 781, 8220 Brabrand De to niveauer

Læs mere

Hvorfor jeg interesserer mig for og forsker i hospitaler

Hvorfor jeg interesserer mig for og forsker i hospitaler Samarbejde og bureaukrati på hospitaler: kan bureaukratisering styrke samarbejdet på tværs? Te m a d a g o m a k u t s y g e h u s e n e 1 2. m a j 2 0 1 5 THIM PRÆTORIUS Ph.d., Postdoc Institut for økonomi

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

Nye krav til den kollektive vejledning

Nye krav til den kollektive vejledning AUGUST 2014 Nye krav til den kollektive vejledning Af lektor Marianne Tolstrup, UCL og Konstitueret Leder af UUO, Jens Peder Andersen Nye krav til den kollektive vejledning Kollektiv vejledning vil fremover

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Artikel til Personalechefen: Af Dorte Cohr Lützen, konsulent Lützen Management og Birgitte Lønborg, erhvervspsykolog, Crescendo HRM. Vi ser ikke stress som en objektiv tilstand eller sygdom hos mennesker,

Læs mere

Ledelse starter med dig!

Ledelse starter med dig! Ledelse starter med dig! Ledelse starter med dig! af Christian Dinesen, cd@danskcoachinginstitut.dk, Dansk Coaching Institut, Center for Inner Leadership Denne artikel fokuserer på hvordan vi i større

Læs mere

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og

Læs mere

Strategisk ledelse. Professionshøjskolen Metropol. Lederkonference Ledelse former fremtidens fællesskaber

Strategisk ledelse. Professionshøjskolen Metropol. Lederkonference Ledelse former fremtidens fællesskaber Professionshøjskolen Metropol. Lederkonference Ledelse former fremtidens fællesskaber Strategisk ledelse Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab,

Læs mere