Strategibeskrivelse. Skolens vision Vi er det foretrukne læringscenter, med attraktive samarbejdspartnere

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Strategibeskrivelse. Skolens vision Vi er det foretrukne læringscenter, med attraktive samarbejdspartnere"

Transkript

1 22.juni 2015 Strategibeskrivelse Strategi 2020 På Social- og Sundhedsskolen Esbjerg har vi en vision, som vi de næste år vil arbejde målrettet for at nå. Strategi 2020 indeholder 5 temaområder, som hver for sig spiller en central rolle i skolens virksomhed og sammen viser vejen mod visionen og dermed skolens udvikling de kommende år. Skolens vision Vi er det foretrukne læringscenter, med attraktive samarbejdspartnere I et dynamisk læringsmiljø skaber vi helhed gennem faglighed, fornyelse og gode relationer faglig stolthed og lyst til at lære for livet Visionen er det lange lys det vi kontinuerligt arbejder hen imod, men også det, som giver os en fælles platform og forståelse for skolens virke. Strategi 2020 skal lede skolen på vej mod visionen. Udvalgte temaområder med dertil knyttede centrale emner og mål skal være det, som knytter konkrete udviklingstiltag sammen med visionen. Når skolen således igangsætter nye projekter, ændrer arbejdsgange eller processer skal disse understøtte, at vi når visionen. Temaområder Skolen har udvalgt følgende 5 temaområder Læring Læringsmiljø Udvikling og innovation Partnerskaber Profil/Image Temaområderne er blevet analyseret og har tydeliggjort hvilke udfordringer skolen står overfor de kommende år.

2 Læring Som det foretrukne læringscenter har vi fokus på kvalitet og faglighed Social- og Sundhedsskolen Esbjerg ser kvalitet og faglighed som væsentlige elementer for at der skabes de bedste betingelser for læring. Faglighed er lærernes evne til at bidrage til elevernes/kursisternes læring ved hjælp af både relationskompetencer og didaktiske kompetencer, og hvor læreren har stort kendskab til sit fag. Folketingets aftale om Bedre og mere attraktive uddannelser har sat en ny standard for erhvervsuddannelserne. Med erhvervsuddannelsesreformen ønskes et paradigmeskifte, hvor det igen bliver attraktivt at vælge en faglært uddannelse. Der skal gøres op med erhvervsuddannelsernes dårlige ry og sættes fokus på kvalitet i undervisningen. I aftalen indgår et særligt afsnit om øget kvalitet i erhvervsuddannelserne. Et af initiativerne er her udviklingen af et Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Social- og Sundhedsskolen Esbjerg har gennem de sidste to år arbejdet målrettet med udviklingen af et Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag, og anser arbejdet som et særdeles vigtigt initiativ for at styrke lærernes pædagogiske kompetencer. Skolen har udarbejdet 11 punkter, som angiver det pædagogiske og didaktiske grundlag og har endvidere udarbejdet en række redskaber, som skal støtte lærerne i at omsætte grundlaget i den pædagogiske virkelighed. Skolens udfordring de kommende år bliver at fastholde den igangsatte udvikling og systematisk få implementeret de udarbejdede redskaber. Dette indebærer også udfordringen om fortsat udvikling af en kultur, hvor lærerne inviterer kollegaer og ledelse til diskussion og refleksion over, hvordan undervisningen videreudvikles og hvordan elevernes læring kan styrkes. Som en væsentlig del af kvalitetsinitiativerne indgår også et ønske om at styrke differentieringen i undervisningen samt at skabe en stærkere kobling mellem skole og praktik. Med den nye erhvervsuddannelsesreform øges også kravene om at kunne tilbyde eleverne forskellige forløb. Bonusfag, støttefag, talentspor, EUV pakker, EUX m.m. er udtryk for at skolen fremover skal kunne differentiere og favne elever med mange forskellige forudsætninger. Men differentieringen skal også vise sig i selve undervisningen. Der er øget krav til, at læreren skal kunne udfordre alle elever i forhold til den enkeltes niveau. Skolen har altid haft et godt samarbejde med praktikken om uddannelserne. Denne styrke kan udnyttes positivt i forhold til kravet om at skabe en stærkere kobling mellem skole og praktik. Skolen oplever allerede i dag en stærk kobling og ser mere udfordringen i at udvikle en stærkere praksisnær undervisning. Skolens lærere har ikke den fagidentitet, som de uddanner eleverne til. Det betyder, at lærerne har en udfordring i forhold til den praksis eleverne skal ud i. Kravene til lærerne er, at de på den ene side skal besidde et stort kendskab til det fag de underviser i og sætte det ind i en elevrelevant praksisnær kontekst og på den anden side har gode relationskompetencer, kender elevernes niveau og kan udfordre differentieret. Skolens udfordring bliver kontinuerligt at have fokus på, at lærernes kompetencer matcher de krav der stilles, når kvaliteten i uddannelserne skal øges.

3 1. Implementering af det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag 2. Styrke differentieringen 3. Fokusering på praksisnær undervisning 4. Kompetenceudvikling af lærerne Læringsmiljø I et dynamisk læringsmiljø har vi fokus på trivsel og tryghed samt krav og udfordringer. Der er fokus på om uddannelsesinstitutionerne er i stand til at tilbyde eleverne nogle fagligt og socialt inspirerende miljøer. Fra ministeriets side italesættes de gode erfaringer, der er med fælles campusmiljøer. Hypotesen er, at campusmiljøer muliggør, at uddannelserne kan trække på fælles aktiviteter og etablere fælles faglige miljøer. Samtidig hævdes, at uddannelsernes appel til de unge øges. Social- og Sundhedsskolen Esbjerg vil i denne forbindelse blive udfordret på at kunne tilbyde: - et læringsmiljø med gode faciliteter, som appellerer til og fastholder de unge. - et læringsmiljø præget af gode relationer mellem elev-lærer og elev-elev. - et stærkt og bredt fagligt miljø for både elever og lærere. - gode muligheder for at hjælpe frafaldstruede elever, og tilbyde smidige procedurer, hvis eleverne skal skifte uddannelse - gode muligheder for at lette overgangen fra 10. klasse til uddannelsen. Et inspirerende læringsmiljø for unge er et vigtigt element for at gøre erhvervsuddannelserne attraktive. Et godt læringsmiljø har fokus på den pædagogiske og didaktiske undervisning og styrkes ved de aktiviteter, der foregår omkring undervisningen. Et godt læringsmiljø bygger på plads til fællesskab og almen dannelse. Et godt læringsmiljø for voksne handler om, at i tilrettelæggelsen af undervisningen og læreprocesserne skal der tages hensyn til de voksnes særlige forudsætninger og kompetencer. Pædagogikken og didaktikken i EUV skal desuden tilrettelægges, så der tages højde for, hvad der skaber motivation hos den voksne målgruppe. Social- og Sundhedsskolen Esbjerg skal i de kommende år have fokus på yderligere udvikling af særlige ungdoms og voksen læringsmiljøer. Skolen har gennemgået en omfattende renovering med både ny- og ombygninger og fremstår bygningsmæssigt i dag som en moderne uddannelsesinstitution. Det fremtidige arbejde vedr. vedligeholdelse og udvikling af et godt læringsmiljø skal centreres om elevernes trivsel og motivation for at gennemføre en uddannelse. 1. Gode relationer 2. Trivsel og motivation 3. Fastholdelse af eleverne i uddannelse

4 Udvikling og Innovation Vi har fokus på fornyelse og værdiskabende løsninger Som tidligere nævnt bliver der med erhvervsuddannelsesreformen sat yderligere fokus på skolernes evne til systematisk kvalitetssikring og udvikling af uddannelserne. Skolen har i 2015 udarbejdet en ny kvalitetsbeskrivelse, som danner rammen for arbejdet med udvikling og dokumentation af skolens pædagogiske virksomhed. Med den nye reform skal skolen favne bredt i forhold til differentiering (fra støttefag til EUX ), der skal være større praksisnærhed, mere IT, bedre individuel feed back og ikke mindst høj faglighed. Der er fokus på kvalitet fremfor kvantitet. I uddannelsernes brancheområde er optimering og effektivisering sat på dagsordenen. Dette udfordrer de kommende medarbejdere. Der er krav om høj faglighed, evne til omstilling, tværfagligt samarbejde, rehabilitering, håndtering af velfærdsteknologiske løsninger og ikke mindst evne til at se nye løsninger. Hvis skolen ikke kun skal matche disse forventninger, men også være på forkant, kræver det en proaktiv indsats. Der skal sættes fokus på IT i undervisningen, integrering af velfærdsteknologiske løsninger i alle uddannelser/kurser og udvikling af innovative kompetencer. Skolen må møde udfordringerne med nye projekter og eksperimenter relateret til både undervisningen og praksis. Gennem nytænkning og kreativitet skal skolen arbejde med projekter, som er afprøvende og hvor fokus er på fornyelse og værdiskabende løsninger. Også indadtil i forhold til drift, administration og økonomi er optimering, effektivisering og nytænkning væsentlige indsatsområder. I den kommende strategiperiode vil effektiviseringen i staten fortsætte. Det stiller skolen i den situation, at både de aktuelle men også kommende opgaver, skal løses med relativt færre ressourcer. Udvikling af organisationen skal også ske gennem systematisk videndeling på tværs af uddannelser, teams og medarbejdergrupper. I en undersøgelse 1 fra marts 2015 forventer 68 % af kommunernes ældrechefer, at behovet for efteruddannelse indenfor ældre- og sundhedsområdet vil være stigende de næste 5 år. I samme undersøgelse forventer 97 % af ældrecheferne at der er behov for nye kompetencer hos sosupersonalet for at kunne varetage fremtidens arbejdsopgaver. Skolen har i dag kursusaktivitet og samarbejdsrelationer til offentlige og private virksomheder, organisationer m.m. Når en fortsat kompetenceudvikling er højt prioriteret indenfor social- og sundhedsområdet vil det være overordentlig væsentlig, at kursus og efteruddannelsesindsatsen er mangfoldig og fortsat har en høj standard. 1 Kilde: Epinion Telefon interview blandt ældrechefer tabelrapport, 24 marts 2015

5 Skolen har i dag ikke AMU udbudsgodkendelser på det pædagogiske område. Hvis skolen fremover skal være en central medspiller på det pædagogiske områder, er det væsentligt at skolens udbud ikke alene begrænser sig til den ordinære uddannelse (PA), men også kan tilbyde attraktive efteruddannelsesmuligheder for de færdiguddannede. Der vil fremover i endnu højere grad end i dag skulle tages afsæt i den enkelte virksomheds behov for kompetenceudvikling. Skolen vil fremover blive udfordret i forhold til at kunne tilbyde skræddersyede rekvirerede kompetenceudviklingsforløb til de enkelte virksomheder. Praksisnær kompetenceudvikling relateret til de enkelte virksomheders aktuelle behov er vigtigere end nogensinde. Dette fordrer dialog og tæt samarbejde med virksomhederne. Skolen vil blive udfordret på fortsat professionalisering af samarbejdsrelationer, udvikling af kursustilbud og udvikling af uddannelsesmiljøet for de voksne kursister. Internationalisering er en væsentlig dimension for en moderne og attraktiv uddannelsesinstitution. For at skabe udvikling og fornyelse handler det som skole også om at være åben for input og nye relationer lokalt, nationalt og internationalt. Det gælder på både institutionsniveau og i uddannelserne. Det internationale aspekt vil udfordre opfattelser og handlinger og udvikle medarbejdernes og elevernes kompetencer. Et ønske om en skole med et globalt udsyn, hvor den internationale dimension er synlig udfordrer skolen i forhold til etablering, vedligeholdelse og udvikling af internationale kontakter og netværk og konkrete internationale mobilitetsophold. 1. Øget digitalisering af og i uddannelserne 2. Integrering af velfærdsteknologi i uddannelserne / efteruddannelser 3. Udvikling af eleverne / kursisternes innovative kompetencer 4. Organisationsudvikling 5. Udvikling af efteruddannelsesområdet. 6. Internationalisering Partnerskab Vi har fokus på at være en proaktiv samarbejdspartner I de senere år er der sket store ændringer i uddannelsesbilledet. Krav og forventninger om øget kvalitet og effektivitet har fået flere uddannelsesinstitutioner til at organisere sig i nye samarbejdskonstellationer. Mange uddannelsesinstitutioner har indgået forpligtende samarbejde eller gennem en fusion blevet en del af en større og stærkere enhed for derved at stå bedre rustet til at honorere de nye krav. Der er krav om samarbejde mellem ungdomsinstitutionerne, og krav om samarbejde om unge (folkeskoler). Flere unge skal vælge erhvervsuddannelserne. Det arbejdsmarked skolen uddanner til er under forandring. Det gælder på både regional og kommunalt niveau. Nye organisationsformer, større krav om effektivitet, ændring af behandlingsog plejetilbud, højere krav om kvalitet og fleksibilitet og fokus på nye velfærdsteknologiske

6 løsninger stiller naturligt større krav til fagpersonalet. Samtidigt sker der ændringer i opgavevaretagelse mellem kommune og region. Disse forandringer berører også Social- og Sundhedsskolen Esbjerg og stiller bl.a. krav til kvalitet og fleksibilitet i uddannelsestilbud / efteruddannelsestilbud og til uddannelseskapacitet. Private virksomheder på social- og sundhedsområdet breder sig. Jf Danmarks Statistik (2013) er der blandt de borgere, der er omfattet af fritvalgsordningen 35 %, der får leveret hjælp af private leverandører. Næsten halvdelen vælger en privat leverandør til praktisk bistand, og ca. 7 % til personlig pleje. Ændringer i institutionsstrukturen og ændringer i de regionale og kommunale organisationer samt nye aktører på området kalder på nye samarbejdsformer og nye samarbejdspartnere. Udfordringen bliver at placere Social- og Sundhedsskolen Esbjerg som en markant lærings- og videnscenter indenfor velfærdsuddannelserne og en fokuseret proaktiv samarbejdspartner med aktørerne på velfærdsområdet i skolens optageområde. Mulige samarbejdskonstellationer og forskellige scenarier for fremtidens social- og sundhedsskole skal undersøges. Præmissen er, at være en stærk monofaglig uddannelsesinstitution og samtidig være en åben samarbejdsorienteret uddannelsesinstitution med stærk samhørighed til øvrige uddannelsesinstitutioner 1. Styrke institutionssamarbejdet 2. Indgå partnerskaber med private og offentlige aktører 3. Undersøge nye samarbejdskonstellationer Profil / Image Vi har fokus på at være synlige og skabe stolthed om uddannelserne Med udgangen af 2015 bortfalder også den politisk fastsatte dimensionering. Med mindre der kommer en ny central aftale, overlades det til skolerne og de lokale virksomheder (kommuner/region) at aftale antallet af uddannelsespladser på de enkelte uddannelser. Skolens optageområde er primært Billund, Esbjerg, Fanø, Varde og Vejen kommuner. I disse kommuner vil antallet af unge i de kommende år være faldende. Jf. Danmarks Statistik vil antallet af unge på 18 år i de nævnte kommuner falde med ca. 10 % frem mod Udviklingen af ældre ( årige) vil i samme periode i de nævnte kommuner stige fra til , hvilket svarer til 19,3 %. Velfærdsteknologiske løsninger og en generel bedre sundhedstilstand blandt de ældre kan sandsynligvis ikke opveje et øget behov for medarbejdere i ældreplejen. Da ældreområdet udgør en væsentlig del af sosu-uddannelsernes brancheområder, vil behovet for arbejdskraft derfor sandsynligvis være stigende.

7 Den demografiske udvikling viser, at Social- og sundhedsskolen Esbjerg står overfor en betydelig rekrutteringsudfordring, hvis det aktuelle aktivitetsniveau skal fastholdes / evt. forøges. Erhvervsuddannelserne har gennem de senere år udviklet sig til et uddannelsesområde, som især skulle løfte svage unge og særlig udsatte grupper ind i uddannelse. En erhvervsuddannelse skulle være vejen ud af kontanthjælpen og ind på arbejdsmarkedet. Dette har også været tilfældet på Social- og Sundhedsskolen Esbjerg. Der er gennem de senere år blevet fokuseret meget på tilbud til de svageste elever og brugt mange ressourcer på fastholdelse og særlige tilbud. Skolen har påtaget sig en række opgaver af mere socialpædagogisk karakter og bidraget positivt til, at mange udsatte unge har gennemgået forløb og uddannelse og er blevet integreret på arbejdsmarkedet. Når fokuseringen bliver, at løfte de udsatte grupper, fremstår uddannelserne mindre attraktive for de ressourcestærke. Det bliver til uddannelserne som enhver kan tage, en uddannelse for restgruppen. Social- og sundhedsskolen Esbjerg skal uddanne dygtige faglærte til sundheds- og velfærdsområdet. Det skal ske med afsæt i skolens unikke viden om og erfaring med velfærdsområdet, samt gennem en progressiv tilgang til pædagogik og læring, som inkluderer en varieret gruppe af elever i uddannelserne. Disse styrker skal synliggøres for at vise skolens faglige kompetencer, så skolen kan tiltrække de bedste elever og blive områdets foretrukne udbydere af erhvervsuddannelser, samt efter- og videreuddannelse på velfærdsområdet. Social- og Sundhedsskolen Esbjerg skal i de kommende år arbejde målrettet på at sikre et rekrutteringsgrundlag, der kan matche den efterspørgsel brancheområdet efterspørger. Der skal fokuseres på høj faglighed og skabes synlighed om uddannelsernes potentialer. Fremtidens velfærdsarbejdere uddannes og efteruddannes på Social- og Sundhedsskolen Esbjerg med faglig stolthed og omverdenens respekt om uddannelserne. 1. Aftaler om dimensionering 2. Styrke rekrutteringsgrundlaget 3. Respekt om uddannelserne

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025). STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige

Læs mere

STRATEGI Udfordringerne i perioden

STRATEGI Udfordringerne i perioden For Randers Social- og Sundhedsskole Udfordringerne i perioden 2016-2018 Uddannelser I den kommende strategiperiode vil der være fokus på, at skolen i EUD-uddannelserne arbejder for at opfylde de fire

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

International Business Academy. iba ERHVERVSAKADEMI KOLDING STRATEGI 2020

International Business Academy. iba ERHVERVSAKADEMI KOLDING STRATEGI 2020 International Business Academy TæNDT AF AT LÆRE iba ERHVERVSAKADEMI KOLDING STRATEGI 2020 uddannelsesstrategi 2020 Uddannelsesstrategi 2020 IBA Erhvervsakademi Koldings fokusområder angiver de strategiske

Læs mere

Strategi 2013 2016. Århus Social- og Sundhedsskole

Strategi 2013 2016. Århus Social- og Sundhedsskole Strategi 2013 2016 Århus Social- og Sundhedsskole Strategi for Århus Social- og Sundhedsskole 2013-2016 Strategi & handling SOSU-skolens strategi danner grundlaget for vores handlinger i de kommende år.

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

VISION, MISSION, VÆRDIER OG STRATEGI 2014-2016 SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS

VISION, MISSION, VÆRDIER OG STRATEGI 2014-2016 SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS VISION, MISSION, VÆRDIER OG STRATEGI 2014-2016 SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS 1 Vision, mission, værdier og strategi for Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens 2014-2016

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Pædagogisk ledelse. Team. Kvalitet. Undervisning

Pædagogisk ledelse. Team. Kvalitet. Undervisning Pædagogisk ledelse Målsætning 1 Team Målsætning 2 Kvalitet Elev Undervisning Differentiering Målsætning 3 Undervisningsmiljø Målsætning 4 De 4 målsætninger: I aftalen om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi og administrative retningslinjer 2014-15 1 Godkend på MIO-møde den 22. januar 2014 Godkendt på bestyrelsesmøde den 27.

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Opfølgningsplan Pædagogisk assistentuddannelse UCC 2016

Opfølgningsplan Pædagogisk assistentuddannelse UCC 2016 Opfølgningsplan Pædagogisk assistentuddannelse UCC 2016 Alle indsatsområder afrapporteres i forhold til fastsatte mål og/eller succeskriterier. Indsatsområde: Gennemførsel og frafald Som erhvervsuddannelse

Læs mere

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Introduktion Social- og Sundhedsskolen Esbjergs Pædagogiske IT-strategi er gældende for perioden 2014 til 2018. Strategien indeholder: Introduktion

Læs mere

STRATEGI CAMPUS KØGE

STRATEGI CAMPUS KØGE STRATEGI CAMPUS KØGE 2016 2018 Udarbejdet af CAMPUS Køges Projektgruppe - til fordel for CAMPUS Køges elever, studerende, kursister, medarbejdere, partnere og det samfund, vi er en del af. INDIVIDET SKABES

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

At elever og kursister oplever forskellige måder at lære på herunder, at der tages individuelle udgangspunkter for læring.

At elever og kursister oplever forskellige måder at lære på herunder, at der tages individuelle udgangspunkter for læring. Pædagogik og pædagogisk udvikling inkl. talentspor og innovation: At elever og kursister oplever forskellige måder at lære på herunder, at der tages individuelle udgangspunkter for læring. At underviserne

Læs mere

Strategi

Strategi Strategi 2012-2014 1 2 Vores fælles vej fremad Den folder, du sidder med i hånden, indeholder det strategiske grundlag for Tech College Aalborg. Ud over den nye Strategi 2012-2014 består folderen af skolens

Læs mere

Virksomhedsplan 2014 Virksomhedsplanen giver et overblik over, hvilke områder skolen vil være særlig opmærksom på i 2014.

Virksomhedsplan 2014 Virksomhedsplanen giver et overblik over, hvilke områder skolen vil være særlig opmærksom på i 2014. Virksomhedsplan 2014 2 Virksomhedsplan 2014 Virksomhedsplanen giver et overblik over, hvilke områder skolen vil være særlig opmærksom på i 2014. Virksomhedsplanens formål er at være et internt styringsredskab,

Læs mere

Kompetenceudviklingsstrategi

Kompetenceudviklingsstrategi Kompetenceudviklingsstrategi For at vi på ZBC kan leve op til kravene i den kommende EUD reform er det nødvendigt, at vi fortsat sikrer udvikling af medarbejdernes kompetencer. Udgangspunktet for kompetenceudviklingen

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

Strategi Århus Social- og Sundhedsskole

Strategi Århus Social- og Sundhedsskole Strategi 2013 2016 Århus Social- og Sundhedsskole - En spændende skole og udfordrende ide at vælge som elev og vej i livet, at være medarbejder og leder på, at være bestyrelse for og at være samarbejdspartner

Læs mere

Indsatskontrakt Skive Tekniske Skole 2016

Indsatskontrakt Skive Tekniske Skole 2016 Indsatskontrakt Skive Tekniske Skole 2016 EUD-reform EUD reform trådte i kraft 1/8 2015 med målsætningen om flere og bedre faglærte gennem bl.a. etablering af unge- og voksenspor. I reformen indgår også

Læs mere

Procesplan Ny Nordisk i Tranbjerg

Procesplan Ny Nordisk i Tranbjerg Procesplan Ny Nordisk i Tranbjerg Nyt læringstilbud i Tranbjerg I Tranbjerg er der et veludbygget samarbejde mellem lokalområdets forældre, institutioner og foreninger. Samarbejdet er særligt udpræget

Læs mere

Aalborg Handelsskole den stærke merkantile skole i regionen.

Aalborg Handelsskole den stærke merkantile skole i regionen. Aalborg Handelsskole Mål og strategier 2012-2017 Indhold 4 Vision og værdier 6 Fokusområde 1 - erhvervslivets skole 7 Fokusområde 2 - den internationalt orienterede skole 8 Fokusområde 3 - den digitale

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Strategi faglighed, fornyelse og fællesskab

Strategi faglighed, fornyelse og fællesskab Strategi 2016-2020 faglighed, fornyelse og fællesskab Strategi 2016-2020 strategi Strategigruppens arbejde med de indkomne forslag fra strategidagen Vores vision er, at vi vil sende ansvarlige, nysgerrige

Læs mere

Strategi 2015 2016 STRATEGI 2015-16 PEJLEMÆRKER OG MÅL. Indholdsfortegnelse

Strategi 2015 2016 STRATEGI 2015-16 PEJLEMÆRKER OG MÅL. Indholdsfortegnelse STRATEGI 2015-16 Strategi 2015 2016 PEJLEMÆRKER OG MÅL Indholdsfortegnelse Forord 2 1.0 Strategiske pejlemærker 3 2.0 Strategiske mål 7 3.0 Proces for ZBC Strategi 11 Forord Det handler om stolthed, begejstring,

Læs mere

Kompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Kompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Kompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Med denne beskrivelse af skolens kompetencestrategi vil vi skabe et fælles grundlag for kompetenceudviklingen af skolens medarbejdere. Vi vil bruge

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

MSK Strategi

MSK Strategi Indhold Mission... 2 Vision... 2 Styrkepositioner... 3 Indsatsområder i strategien... 4 Vision for uddannelse... 5 Vision for forskning og udvikling... 6 Vision for relations- og videnssamarbejde... 7

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del Bilag 29 Offentligt. Københavns Tekniske Skole

Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del Bilag 29 Offentligt. Københavns Tekniske Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del Bilag 29 Offentligt Velkommen til Københavns Tekniske Skole Dagens program 9.20: KTS og strategien i lyset af regeringens EUD-reform 10.20: Eux Praktikcenteret

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

Uddannelsesråd Lolland-Falster

Uddannelsesråd Lolland-Falster STRATEGI Uddannelsesråd Lolland-Falster UDDANNELSESRÅD LOLLAND-FALSTER 2016 INDLEDNING Uddannelse og uddannelsesinstitutioner har afgørende betydning for landsdelen; De understøtter erhvervslivets adgang

Læs mere

Uddannelse i Region Midtjylland

Uddannelse i Region Midtjylland Uddannelse i Region Midtjylland - uddannelsespolitik som led i vækst og udvikling Pia Fabrin, 12. august 2015 www.regionmidtjylland.dk Uddannelse i Region Midtjylland Uddannelsessystemet i Region Midtjylland

Læs mere

FORANDRING FORANKRING GENNEM STRATEGIPLAN 2016

FORANDRING FORANKRING GENNEM STRATEGIPLAN 2016 FORANDRING GENNEM FORANKRING STRATEGIPLAN 2016 INDHOLD INDLEDNING 5 I VÆRDIGRUNDLAG I PRIORITERET RÆKKEFØLGE 6 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II MISSION 7 Mobilitet baseret på en

Læs mere

STRATEGIPLAN 2016: FORANDRING GENNEM FORANKRING

STRATEGIPLAN 2016: FORANDRING GENNEM FORANKRING VUC Århus Bestyrelsen BS 25 24.1 2012 STRATEGIPLAN 2016: FORANDRING GENNEM FORANKRING I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II Mission side

Læs mere

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING CAMPUS NAKSKOV CAMPUS NAKSKOV BAGGRUND Lolland Kommune og uddannelsesinstitutionerne i Nakskov Uddannelsescenter står overfor tre store fælles udfordringer på uddannelsesområdet: 1. Befolkningens uddannelsesniveau

Læs mere

Løsninger til fremtidens landbrug

Løsninger til fremtidens landbrug STRATEGI SEGES Løsninger til fremtidens landbrug SEGES SEGES er en del af. Derfor er strategien for også det øverste niveau i SEGES strategi. For at understøtte den fælles strategi er der udarbejdet en

Læs mere

Strategi Greve Gymnasium

Strategi Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium uddanner mennesker, der er rustet til videre studier, karriere og livet i mere bred forstand. Vi sætter læring i centrum og tror på,

Læs mere

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder.

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder. UDKAST Handlingsplan 2012-2013 - Videregående uddannelser Indledning Kompetenceparat 2020 er en langsigtet satsning med det formål at hæve kompetenceniveauet markant i regionen frem mod 2020, gennem en

Læs mere

Viborg Kommune i bevægelse

Viborg Kommune i bevægelse Viborg Kommune i bevægelse politik for idræt og motion UDKAST Indhold Indledning....................................................3 Politikkens opbygning....................................... 4 Politikkens

Læs mere

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET 2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.

Læs mere

Mobilitet baseret på faglig, differentieret, fleksibel og effektiv undervisning. Videre med VUC - almen uddannelse med bredt perspektiv

Mobilitet baseret på faglig, differentieret, fleksibel og effektiv undervisning. Videre med VUC - almen uddannelse med bredt perspektiv VUC Århus Bestyrelsen Strategiplan 2016 Resumé PC/20/08/10 I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II Mission Mobilitet baseret på faglig, differentieret,

Læs mere

OVERORDNEDE STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER

OVERORDNEDE STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER OVERORDNEDE STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER 2016-2020 Overordnede strategiske indsatsområder Professionelt samarbejde og videndeling Faglighed, læring og læringsfællesskaber IT Fysiske rammer PR og ekstern

Læs mere

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER Pædagogik SOSU Sjælland har en pædagogik der udfordrer, udvikler og uddanner Faglighed SOSU Sjælland har høj faglighed i undervisningen Undervisningsmiljø SOSU

Læs mere

Succes-plan Social & SundhedsSkolen, Herning 1. SAMARBEJDE OM ELEVERNES LÆRING

Succes-plan Social & SundhedsSkolen, Herning 1. SAMARBEJDE OM ELEVERNES LÆRING Succes-plan 2015-16 Social & SundhedsSkolen, Herning 1. SAMARBEJDE OM ELEVERNES LÆRING BEHOVSAFKLARING OG DATAANALYSE Hvad kan vi konkludere på den baggrund? Elevernes faglige resultater: Gode karakterer

Læs mere

Kvalitetsløft gennem nye arbejdstidsregler

Kvalitetsløft gennem nye arbejdstidsregler Kvalitetsløft gennem nye arbejdstidsregler Jørgen Balling Rasmussen og Elsebeth Pedersen Undervisningsministeriet Side 1 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne, UVM, dec. 2012 Mål Regeringens overordnede

Læs mere

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Pædagogisk Strategi Mercantec 2016 Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Vores pædagogiske mål er at udvikle unge og voksne mennesker fagligt, personligt og socialt,

Læs mere

EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD

EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, 2013 Kompetenceudviklingen skal medvirke til at gøre undervisningen bedre og give

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådet har i 2013 fået svar fra mere end 3.000 små og mellemstore virksomheder på spørgsmål om

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Uddannelses- strategi

Uddannelses- strategi Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges

Læs mere

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Ungdomsskole. Udviklingsplan

Udviklingsplan for Frederikssund Ungdomsskole. Udviklingsplan Udviklingsplan for Frederikssund Ungdomsskole Udviklingsplan 2014-2017 Ungdomsskolens formålsparagraf: Ungdomsskolen skal give unge mulighed for at uddybe deres kundskaber, give dem forståelse af og dygtiggøre

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning -

Læs mere

EUD-reformens pædagogisk-didaktiske indhold

EUD-reformens pædagogisk-didaktiske indhold Øget differentiering og specialisering i Erhvervsuddannelserne EUD-reformens pædagogisk-didaktiske indhold Uddannelsesforbundets TR-kursus Odense 10. Marts 2016 To greb til at styrke kvaliteten i EUD 1)

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Virksomhedsplan 2011

Virksomhedsplan 2011 Virksomhedsplan 2011 Virksomhedsplanen giver et overblik over, hvilke områder skolen vil være særlig opmærksom på i 2011. Virksomhedsplanens formål er, at være et internt styringsredskab, hvor særlige

Læs mere

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Odsherred Kommune Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Godkendt i Byrådet 30. oktober 2012 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 4 3 VISION 5 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 7 4.1

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse [Skolens navn]

Handlingsplan for øget gennemførelse [Skolens navn] Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 [Skolens navn] 1 Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 Skolens navn: Institutionsnummer: Dato: Bestyrelsesformandens underskrift: 2 Indledning Handlingsplanen

Læs mere

Indsatsområder og handlingsplaner for Merkantil afdeling i Taastrup, 2014 2015.

Indsatsområder og handlingsplaner for Merkantil afdeling i Taastrup, 2014 2015. Indsatsområder og handlingsplaner for Merkantil afdeling i Taastrup, 2014 2015. CPH WEST har besluttet en længerevarende satsning som Ny Nordisk Skole. Der er defineret 3 konkrete mål for CPH WEST: 1.

Læs mere

T VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆR GANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANG

T VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆR GANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANG ÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAG DAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGO ÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i

Læs mere

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Flere unge skal have en erhvervsuddannelse hvordan bidrager erhvervsskolereformen til dette. Oplæg ved Vicedirektør Hanne Muchitsch, Aalborg

Læs mere

STRATEGISKE SIGTELINJER

STRATEGISKE SIGTELINJER STRATEGISKE SIGTELINJER For uddannelsesområdet 2017-2019 Hospitalsenhed Midt FORORD I det daglige arbejde påvirker vi, hver især og i samværet med andre, mulighederne for læring. Læringsmiljøet er afgørende

Læs mere

Strategi for udvikling af fag og uddannelse

Strategi for udvikling af fag og uddannelse Vedtaget version november 2013 Strategi for udvikling af fag og uddannelse Uddannelse skal sikre, at HK eren får jobbet. Kompetenceudvikling skal sikre, at HK eren er attraktiv og udvikles i jobbet. Faget

Læs mere

Høring om SOSU Sjællands fremtidige udbudsstruktur

Høring om SOSU Sjællands fremtidige udbudsstruktur Høring om SOSU Sjællands fremtidige udbudsstruktur SOSU Sjællands forventninger til placering af hovedudbudssteder i år 215 SOSU Sjælland 1 blev etableret som en ny selvejende erhvervsskole 1. januar 21.

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

MIO-møde tirsdag

MIO-møde tirsdag MIO-møde tirsdag 19.1.2016 Kvalitet / Tilsyn Projekter Internationalisering 18-02-2016 Finn Arvid Olsson Stabschef 1 Kvalitetstilsyn og Ministeriet Hjemmel i Love og bekendtgørelser Hjemmel i regeringsgrundlaget

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

Science. strategi. for Esbjerg Kommune

Science. strategi. for Esbjerg Kommune Science strategi for Esbjerg Kommune ENERGI MILJØ INNOVATION NATURVIDENSKAB Forord Med sciencestrategien vil Esbjerg Kommune skabe de bedste rammer for læring gennem hele livet. Vi ønsker især at have

Læs mere

Leder af leder. sammenhængskraft. Serviceorienteret ledelse

Leder af leder. sammenhængskraft. Serviceorienteret ledelse SAMMENHÆNGSKRAFT FORORD Ledelse i den offentlige sektor er et utroligt spændende og krævende felt at være i. Borgerne har stadig større forventninger til den offentlige service. Samtidig møder vi løbende

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

Udmøntningen af dogmerne i forhold til rammer for elever over og under 25 samt talentspor beskrives nedenfor.

Udmøntningen af dogmerne i forhold til rammer for elever over og under 25 samt talentspor beskrives nedenfor. Den pædagogiske erhvervsuddannelsesreform SOPU har valgt at fokusere på fire særlige indsatsområder i forbindelse med EUD reformen. Dogmerne har sit udgangspunkt i skolens fælles pædagogiske og didaktiske

Læs mere

Synlig læring i 4 kommuner

Synlig læring i 4 kommuner Synlig læring i 4 kommuner Alle elever skal lære (at lære) mere i Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal af skolecheferne Hans Andresen, Michael Mariendal, Erik Pedersen & Martin Tinning FIRE

Læs mere

Resultatkontrakt for direktør Ann K. Østergaard

Resultatkontrakt for direktør Ann K. Østergaard Resultatkontrakt for direktør Ann K. Østergaard I henhold til bemyndigelse fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling ved brev af 27. juni 2013 sagsnr. 065.46N.961 indgås resultatkontrakt for

Læs mere

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres

Læs mere

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014.

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. CPH WEST har besluttet en længerevarende satsning som Ny Nordisk Skole. Der er defineret 3 konkrete mål for CPH WEST: 1. De faglige

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Aarhus Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II Mission side 2 Mobilitet baseret

Læs mere

Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017

Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017 Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017 Indledning Børne- og Ungestrategien er den overordnede strategiske ramme, der er retningsgivende for, hvordan alle medarbejdere

Læs mere

Jobanalyse og jobbeskrivelse for ny direktør

Jobanalyse og jobbeskrivelse for ny direktør 26. oktober 2012 Jobanalyse og jobbeskrivelse for ny direktør 1. Indledning Skolen arbejder indenfor politikområderne arbejdsmarked, erhverv og uddannelse. Skolen er en selvejende institution under Ministeriet

Læs mere

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune Det gode skoleliv Glostrup Kommune Forord Børne- og Skoleudvalget har fokus på børn og unges trivsel, læring og uddannelse. Vi ønsker, at børn og unge i Glostrup Kommune udvikler sig og uddanner sig til

Læs mere

Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser. Kvalitet og kvalitetsudvikling efter reformen De nye grundforløb

Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser. Kvalitet og kvalitetsudvikling efter reformen De nye grundforløb Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Kvalitet og kvalitetsudvikling efter reformen De nye grundforløb Implementering Forår 2014 Information Lovarbejde, høring, vedtagelse Efterår 2014 Fokuseret

Læs mere

ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE

ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE ERHVERVSPOLITIK Marts 2017 Udarbejdet af Opgaveudvalget Erhvervspolitik for Gentofte Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen i 2017 Layout: Rosendahls a/s Downloades på:

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Erhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

Erhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Erhvervs- og vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Vision 2029: Ballerup - en førende erhvervsby Ballerup er en førende erhvervsby. Ballerup Kommune er en integreret del

Læs mere

CASEBESKRIVELSE UDVIKLING MED UDSIGT

CASEBESKRIVELSE UDVIKLING MED UDSIGT 30. september 2010 CASEBESKRIVELSE UDVIKLING MED UDSIGT Emne: Case Udvikling med udsigt. Bilag: 1. Præsentation (PowerPoint) af projektet Udvikling med udsigt. 2. Præsentationsfilm Udvikling med udsigt

Læs mere

Resultatkontrakt for direktør Ann K. Østergaard

Resultatkontrakt for direktør Ann K. Østergaard Resultatkontrakt for direktør Ann K. Østergaard I henhold til bemyndigelse fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling ved brev af 27. juni 2013 sagsnr. 065.46N.961 indgås resultatkontrakt i

Læs mere

SYDDANSK ERHVERVSSKOLE PÆDAGOGISK-DIDAKTISK GRUNDLAG

SYDDANSK ERHVERVSSKOLE PÆDAGOGISK-DIDAKTISK GRUNDLAG SYDDANSK ERHVERVSSKOLE PÆDAGOGISK-DIDAKTISK GRUNDLAG Pædagogisk-didaktisk grundlag øget anvendelse af IKT og medier eleven i centrum social ansvarlighed et attraktivt læringsmiljø styrket differentiering

Læs mere

Tænketanks vision ud fra et uddannelsesperspektiv. Ole Eliasen, Projektleder & Partnerskabskonsulent, VIA University College, Videncenter Komsos

Tænketanks vision ud fra et uddannelsesperspektiv. Ole Eliasen, Projektleder & Partnerskabskonsulent, VIA University College, Videncenter Komsos Tænketanks vision ud fra et uddannelsesperspektiv. Ole Eliasen, Projektleder & Partnerskabskonsulent, VIA University College, Videncenter Komsos SFO Tænketank Danmark Vi mener, at alle der arbejder i og

Læs mere