Strategibeskrivelse. Skolens vision Vi er det foretrukne læringscenter, med attraktive samarbejdspartnere
|
|
- Olivia Gerda Jeppesen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 22.juni 2015 Strategibeskrivelse Strategi 2020 På Social- og Sundhedsskolen Esbjerg har vi en vision, som vi de næste år vil arbejde målrettet for at nå. Strategi 2020 indeholder 5 temaområder, som hver for sig spiller en central rolle i skolens virksomhed og sammen viser vejen mod visionen og dermed skolens udvikling de kommende år. Skolens vision Vi er det foretrukne læringscenter, med attraktive samarbejdspartnere I et dynamisk læringsmiljø skaber vi helhed gennem faglighed, fornyelse og gode relationer faglig stolthed og lyst til at lære for livet Visionen er det lange lys det vi kontinuerligt arbejder hen imod, men også det, som giver os en fælles platform og forståelse for skolens virke. Strategi 2020 skal lede skolen på vej mod visionen. Udvalgte temaområder med dertil knyttede centrale emner og mål skal være det, som knytter konkrete udviklingstiltag sammen med visionen. Når skolen således igangsætter nye projekter, ændrer arbejdsgange eller processer skal disse understøtte, at vi når visionen. Temaområder Skolen har udvalgt følgende 5 temaområder Læring Læringsmiljø Udvikling og innovation Partnerskaber Profil/Image Temaområderne er blevet analyseret og har tydeliggjort hvilke udfordringer skolen står overfor de kommende år.
2 Læring Som det foretrukne læringscenter har vi fokus på kvalitet og faglighed Social- og Sundhedsskolen Esbjerg ser kvalitet og faglighed som væsentlige elementer for at der skabes de bedste betingelser for læring. Faglighed er lærernes evne til at bidrage til elevernes/kursisternes læring ved hjælp af både relationskompetencer og didaktiske kompetencer, og hvor læreren har stort kendskab til sit fag. Folketingets aftale om Bedre og mere attraktive uddannelser har sat en ny standard for erhvervsuddannelserne. Med erhvervsuddannelsesreformen ønskes et paradigmeskifte, hvor det igen bliver attraktivt at vælge en faglært uddannelse. Der skal gøres op med erhvervsuddannelsernes dårlige ry og sættes fokus på kvalitet i undervisningen. I aftalen indgår et særligt afsnit om øget kvalitet i erhvervsuddannelserne. Et af initiativerne er her udviklingen af et Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Social- og Sundhedsskolen Esbjerg har gennem de sidste to år arbejdet målrettet med udviklingen af et Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag, og anser arbejdet som et særdeles vigtigt initiativ for at styrke lærernes pædagogiske kompetencer. Skolen har udarbejdet 11 punkter, som angiver det pædagogiske og didaktiske grundlag og har endvidere udarbejdet en række redskaber, som skal støtte lærerne i at omsætte grundlaget i den pædagogiske virkelighed. Skolens udfordring de kommende år bliver at fastholde den igangsatte udvikling og systematisk få implementeret de udarbejdede redskaber. Dette indebærer også udfordringen om fortsat udvikling af en kultur, hvor lærerne inviterer kollegaer og ledelse til diskussion og refleksion over, hvordan undervisningen videreudvikles og hvordan elevernes læring kan styrkes. Som en væsentlig del af kvalitetsinitiativerne indgår også et ønske om at styrke differentieringen i undervisningen samt at skabe en stærkere kobling mellem skole og praktik. Med den nye erhvervsuddannelsesreform øges også kravene om at kunne tilbyde eleverne forskellige forløb. Bonusfag, støttefag, talentspor, EUV pakker, EUX m.m. er udtryk for at skolen fremover skal kunne differentiere og favne elever med mange forskellige forudsætninger. Men differentieringen skal også vise sig i selve undervisningen. Der er øget krav til, at læreren skal kunne udfordre alle elever i forhold til den enkeltes niveau. Skolen har altid haft et godt samarbejde med praktikken om uddannelserne. Denne styrke kan udnyttes positivt i forhold til kravet om at skabe en stærkere kobling mellem skole og praktik. Skolen oplever allerede i dag en stærk kobling og ser mere udfordringen i at udvikle en stærkere praksisnær undervisning. Skolens lærere har ikke den fagidentitet, som de uddanner eleverne til. Det betyder, at lærerne har en udfordring i forhold til den praksis eleverne skal ud i. Kravene til lærerne er, at de på den ene side skal besidde et stort kendskab til det fag de underviser i og sætte det ind i en elevrelevant praksisnær kontekst og på den anden side har gode relationskompetencer, kender elevernes niveau og kan udfordre differentieret. Skolens udfordring bliver kontinuerligt at have fokus på, at lærernes kompetencer matcher de krav der stilles, når kvaliteten i uddannelserne skal øges.
3 1. Implementering af det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag 2. Styrke differentieringen 3. Fokusering på praksisnær undervisning 4. Kompetenceudvikling af lærerne Læringsmiljø I et dynamisk læringsmiljø har vi fokus på trivsel og tryghed samt krav og udfordringer. Der er fokus på om uddannelsesinstitutionerne er i stand til at tilbyde eleverne nogle fagligt og socialt inspirerende miljøer. Fra ministeriets side italesættes de gode erfaringer, der er med fælles campusmiljøer. Hypotesen er, at campusmiljøer muliggør, at uddannelserne kan trække på fælles aktiviteter og etablere fælles faglige miljøer. Samtidig hævdes, at uddannelsernes appel til de unge øges. Social- og Sundhedsskolen Esbjerg vil i denne forbindelse blive udfordret på at kunne tilbyde: - et læringsmiljø med gode faciliteter, som appellerer til og fastholder de unge. - et læringsmiljø præget af gode relationer mellem elev-lærer og elev-elev. - et stærkt og bredt fagligt miljø for både elever og lærere. - gode muligheder for at hjælpe frafaldstruede elever, og tilbyde smidige procedurer, hvis eleverne skal skifte uddannelse - gode muligheder for at lette overgangen fra 10. klasse til uddannelsen. Et inspirerende læringsmiljø for unge er et vigtigt element for at gøre erhvervsuddannelserne attraktive. Et godt læringsmiljø har fokus på den pædagogiske og didaktiske undervisning og styrkes ved de aktiviteter, der foregår omkring undervisningen. Et godt læringsmiljø bygger på plads til fællesskab og almen dannelse. Et godt læringsmiljø for voksne handler om, at i tilrettelæggelsen af undervisningen og læreprocesserne skal der tages hensyn til de voksnes særlige forudsætninger og kompetencer. Pædagogikken og didaktikken i EUV skal desuden tilrettelægges, så der tages højde for, hvad der skaber motivation hos den voksne målgruppe. Social- og Sundhedsskolen Esbjerg skal i de kommende år have fokus på yderligere udvikling af særlige ungdoms og voksen læringsmiljøer. Skolen har gennemgået en omfattende renovering med både ny- og ombygninger og fremstår bygningsmæssigt i dag som en moderne uddannelsesinstitution. Det fremtidige arbejde vedr. vedligeholdelse og udvikling af et godt læringsmiljø skal centreres om elevernes trivsel og motivation for at gennemføre en uddannelse. 1. Gode relationer 2. Trivsel og motivation 3. Fastholdelse af eleverne i uddannelse
4 Udvikling og Innovation Vi har fokus på fornyelse og værdiskabende løsninger Som tidligere nævnt bliver der med erhvervsuddannelsesreformen sat yderligere fokus på skolernes evne til systematisk kvalitetssikring og udvikling af uddannelserne. Skolen har i 2015 udarbejdet en ny kvalitetsbeskrivelse, som danner rammen for arbejdet med udvikling og dokumentation af skolens pædagogiske virksomhed. Med den nye reform skal skolen favne bredt i forhold til differentiering (fra støttefag til EUX ), der skal være større praksisnærhed, mere IT, bedre individuel feed back og ikke mindst høj faglighed. Der er fokus på kvalitet fremfor kvantitet. I uddannelsernes brancheområde er optimering og effektivisering sat på dagsordenen. Dette udfordrer de kommende medarbejdere. Der er krav om høj faglighed, evne til omstilling, tværfagligt samarbejde, rehabilitering, håndtering af velfærdsteknologiske løsninger og ikke mindst evne til at se nye løsninger. Hvis skolen ikke kun skal matche disse forventninger, men også være på forkant, kræver det en proaktiv indsats. Der skal sættes fokus på IT i undervisningen, integrering af velfærdsteknologiske løsninger i alle uddannelser/kurser og udvikling af innovative kompetencer. Skolen må møde udfordringerne med nye projekter og eksperimenter relateret til både undervisningen og praksis. Gennem nytænkning og kreativitet skal skolen arbejde med projekter, som er afprøvende og hvor fokus er på fornyelse og værdiskabende løsninger. Også indadtil i forhold til drift, administration og økonomi er optimering, effektivisering og nytænkning væsentlige indsatsområder. I den kommende strategiperiode vil effektiviseringen i staten fortsætte. Det stiller skolen i den situation, at både de aktuelle men også kommende opgaver, skal løses med relativt færre ressourcer. Udvikling af organisationen skal også ske gennem systematisk videndeling på tværs af uddannelser, teams og medarbejdergrupper. I en undersøgelse 1 fra marts 2015 forventer 68 % af kommunernes ældrechefer, at behovet for efteruddannelse indenfor ældre- og sundhedsområdet vil være stigende de næste 5 år. I samme undersøgelse forventer 97 % af ældrecheferne at der er behov for nye kompetencer hos sosupersonalet for at kunne varetage fremtidens arbejdsopgaver. Skolen har i dag kursusaktivitet og samarbejdsrelationer til offentlige og private virksomheder, organisationer m.m. Når en fortsat kompetenceudvikling er højt prioriteret indenfor social- og sundhedsområdet vil det være overordentlig væsentlig, at kursus og efteruddannelsesindsatsen er mangfoldig og fortsat har en høj standard. 1 Kilde: Epinion Telefon interview blandt ældrechefer tabelrapport, 24 marts 2015
5 Skolen har i dag ikke AMU udbudsgodkendelser på det pædagogiske område. Hvis skolen fremover skal være en central medspiller på det pædagogiske områder, er det væsentligt at skolens udbud ikke alene begrænser sig til den ordinære uddannelse (PA), men også kan tilbyde attraktive efteruddannelsesmuligheder for de færdiguddannede. Der vil fremover i endnu højere grad end i dag skulle tages afsæt i den enkelte virksomheds behov for kompetenceudvikling. Skolen vil fremover blive udfordret i forhold til at kunne tilbyde skræddersyede rekvirerede kompetenceudviklingsforløb til de enkelte virksomheder. Praksisnær kompetenceudvikling relateret til de enkelte virksomheders aktuelle behov er vigtigere end nogensinde. Dette fordrer dialog og tæt samarbejde med virksomhederne. Skolen vil blive udfordret på fortsat professionalisering af samarbejdsrelationer, udvikling af kursustilbud og udvikling af uddannelsesmiljøet for de voksne kursister. Internationalisering er en væsentlig dimension for en moderne og attraktiv uddannelsesinstitution. For at skabe udvikling og fornyelse handler det som skole også om at være åben for input og nye relationer lokalt, nationalt og internationalt. Det gælder på både institutionsniveau og i uddannelserne. Det internationale aspekt vil udfordre opfattelser og handlinger og udvikle medarbejdernes og elevernes kompetencer. Et ønske om en skole med et globalt udsyn, hvor den internationale dimension er synlig udfordrer skolen i forhold til etablering, vedligeholdelse og udvikling af internationale kontakter og netværk og konkrete internationale mobilitetsophold. 1. Øget digitalisering af og i uddannelserne 2. Integrering af velfærdsteknologi i uddannelserne / efteruddannelser 3. Udvikling af eleverne / kursisternes innovative kompetencer 4. Organisationsudvikling 5. Udvikling af efteruddannelsesområdet. 6. Internationalisering Partnerskab Vi har fokus på at være en proaktiv samarbejdspartner I de senere år er der sket store ændringer i uddannelsesbilledet. Krav og forventninger om øget kvalitet og effektivitet har fået flere uddannelsesinstitutioner til at organisere sig i nye samarbejdskonstellationer. Mange uddannelsesinstitutioner har indgået forpligtende samarbejde eller gennem en fusion blevet en del af en større og stærkere enhed for derved at stå bedre rustet til at honorere de nye krav. Der er krav om samarbejde mellem ungdomsinstitutionerne, og krav om samarbejde om unge (folkeskoler). Flere unge skal vælge erhvervsuddannelserne. Det arbejdsmarked skolen uddanner til er under forandring. Det gælder på både regional og kommunalt niveau. Nye organisationsformer, større krav om effektivitet, ændring af behandlingsog plejetilbud, højere krav om kvalitet og fleksibilitet og fokus på nye velfærdsteknologiske
6 løsninger stiller naturligt større krav til fagpersonalet. Samtidigt sker der ændringer i opgavevaretagelse mellem kommune og region. Disse forandringer berører også Social- og Sundhedsskolen Esbjerg og stiller bl.a. krav til kvalitet og fleksibilitet i uddannelsestilbud / efteruddannelsestilbud og til uddannelseskapacitet. Private virksomheder på social- og sundhedsområdet breder sig. Jf Danmarks Statistik (2013) er der blandt de borgere, der er omfattet af fritvalgsordningen 35 %, der får leveret hjælp af private leverandører. Næsten halvdelen vælger en privat leverandør til praktisk bistand, og ca. 7 % til personlig pleje. Ændringer i institutionsstrukturen og ændringer i de regionale og kommunale organisationer samt nye aktører på området kalder på nye samarbejdsformer og nye samarbejdspartnere. Udfordringen bliver at placere Social- og Sundhedsskolen Esbjerg som en markant lærings- og videnscenter indenfor velfærdsuddannelserne og en fokuseret proaktiv samarbejdspartner med aktørerne på velfærdsområdet i skolens optageområde. Mulige samarbejdskonstellationer og forskellige scenarier for fremtidens social- og sundhedsskole skal undersøges. Præmissen er, at være en stærk monofaglig uddannelsesinstitution og samtidig være en åben samarbejdsorienteret uddannelsesinstitution med stærk samhørighed til øvrige uddannelsesinstitutioner 1. Styrke institutionssamarbejdet 2. Indgå partnerskaber med private og offentlige aktører 3. Undersøge nye samarbejdskonstellationer Profil / Image Vi har fokus på at være synlige og skabe stolthed om uddannelserne Med udgangen af 2015 bortfalder også den politisk fastsatte dimensionering. Med mindre der kommer en ny central aftale, overlades det til skolerne og de lokale virksomheder (kommuner/region) at aftale antallet af uddannelsespladser på de enkelte uddannelser. Skolens optageområde er primært Billund, Esbjerg, Fanø, Varde og Vejen kommuner. I disse kommuner vil antallet af unge i de kommende år være faldende. Jf. Danmarks Statistik vil antallet af unge på 18 år i de nævnte kommuner falde med ca. 10 % frem mod Udviklingen af ældre ( årige) vil i samme periode i de nævnte kommuner stige fra til , hvilket svarer til 19,3 %. Velfærdsteknologiske løsninger og en generel bedre sundhedstilstand blandt de ældre kan sandsynligvis ikke opveje et øget behov for medarbejdere i ældreplejen. Da ældreområdet udgør en væsentlig del af sosu-uddannelsernes brancheområder, vil behovet for arbejdskraft derfor sandsynligvis være stigende.
7 Den demografiske udvikling viser, at Social- og sundhedsskolen Esbjerg står overfor en betydelig rekrutteringsudfordring, hvis det aktuelle aktivitetsniveau skal fastholdes / evt. forøges. Erhvervsuddannelserne har gennem de senere år udviklet sig til et uddannelsesområde, som især skulle løfte svage unge og særlig udsatte grupper ind i uddannelse. En erhvervsuddannelse skulle være vejen ud af kontanthjælpen og ind på arbejdsmarkedet. Dette har også været tilfældet på Social- og Sundhedsskolen Esbjerg. Der er gennem de senere år blevet fokuseret meget på tilbud til de svageste elever og brugt mange ressourcer på fastholdelse og særlige tilbud. Skolen har påtaget sig en række opgaver af mere socialpædagogisk karakter og bidraget positivt til, at mange udsatte unge har gennemgået forløb og uddannelse og er blevet integreret på arbejdsmarkedet. Når fokuseringen bliver, at løfte de udsatte grupper, fremstår uddannelserne mindre attraktive for de ressourcestærke. Det bliver til uddannelserne som enhver kan tage, en uddannelse for restgruppen. Social- og sundhedsskolen Esbjerg skal uddanne dygtige faglærte til sundheds- og velfærdsområdet. Det skal ske med afsæt i skolens unikke viden om og erfaring med velfærdsområdet, samt gennem en progressiv tilgang til pædagogik og læring, som inkluderer en varieret gruppe af elever i uddannelserne. Disse styrker skal synliggøres for at vise skolens faglige kompetencer, så skolen kan tiltrække de bedste elever og blive områdets foretrukne udbydere af erhvervsuddannelser, samt efter- og videreuddannelse på velfærdsområdet. Social- og Sundhedsskolen Esbjerg skal i de kommende år arbejde målrettet på at sikre et rekrutteringsgrundlag, der kan matche den efterspørgsel brancheområdet efterspørger. Der skal fokuseres på høj faglighed og skabes synlighed om uddannelsernes potentialer. Fremtidens velfærdsarbejdere uddannes og efteruddannes på Social- og Sundhedsskolen Esbjerg med faglig stolthed og omverdenens respekt om uddannelserne. 1. Aftaler om dimensionering 2. Styrke rekrutteringsgrundlaget 3. Respekt om uddannelserne
Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013
Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes
Læs mereSTATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).
STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige
Læs mereSTRATEGI Udfordringerne i perioden
For Randers Social- og Sundhedsskole Udfordringerne i perioden 2016-2018 Uddannelser I den kommende strategiperiode vil der være fokus på, at skolen i EUD-uddannelserne arbejder for at opfylde de fire
Læs mereStrategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"
Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020
Læs mereInternational Business Academy. iba ERHVERVSAKADEMI KOLDING STRATEGI 2020
International Business Academy TæNDT AF AT LÆRE iba ERHVERVSAKADEMI KOLDING STRATEGI 2020 uddannelsesstrategi 2020 Uddannelsesstrategi 2020 IBA Erhvervsakademi Koldings fokusområder angiver de strategiske
Læs mereNOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020
NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i
Læs mereStrategi 2013 2016. Århus Social- og Sundhedsskole
Strategi 2013 2016 Århus Social- og Sundhedsskole Strategi for Århus Social- og Sundhedsskole 2013-2016 Strategi & handling SOSU-skolens strategi danner grundlaget for vores handlinger i de kommende år.
Læs mereKursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.
Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"
Læs mereVærdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer
Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker
Læs mereVISION, MISSION, VÆRDIER OG STRATEGI 2014-2016 SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS
VISION, MISSION, VÆRDIER OG STRATEGI 2014-2016 SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS 1 Vision, mission, værdier og strategi for Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens 2014-2016
Læs mereIntroduktion. Randers HF & VUC har som kerneopgave at skabe læring og værdi for kursister og elever ved at uddanne inden for følgende områder:
Strategi 2019-2024 Introduktion Randers HF & VUC er en skole, der sigter efter at løfte kursister og elever til bedre muligheder og til at blive aktive samfundsborgere. Vi møder vores kursister og elever,
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereUdbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne
Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning
Læs mereOpfølgningsplan Pædagogisk assistentuddannelse UCC 2016
Opfølgningsplan Pædagogisk assistentuddannelse UCC 2016 Alle indsatsområder afrapporteres i forhold til fastsatte mål og/eller succeskriterier. Indsatsområde: Gennemførsel og frafald Som erhvervsuddannelse
Læs merePædagogisk ledelse. Team. Kvalitet. Undervisning
Pædagogisk ledelse Målsætning 1 Team Målsætning 2 Kvalitet Elev Undervisning Differentiering Målsætning 3 Undervisningsmiljø Målsætning 4 De 4 målsætninger: I aftalen om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser
Læs merePædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg
Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Introduktion Social- og Sundhedsskolen Esbjergs Pædagogiske IT-strategi er gældende for perioden 2014 til 2018. Strategien indeholder: Introduktion
Læs mereKompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015
Kompetencestrategi inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi og administrative retningslinjer 2014-15 1 Godkend på MIO-møde den 22. januar 2014 Godkendt på bestyrelsesmøde den 27.
Læs mereFPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
FPDG Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag 2019-2020 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Faglige kompetencer og dannelse... 4 3. Pædagogiske og didaktiske principper... 6 4. God undervisning på
Læs mereKompetenceudviklingsstrategi
Kompetenceudviklingsstrategi For at vi på ZBC kan leve op til kravene i den kommende EUD reform er det nødvendigt, at vi fortsat sikrer udvikling af medarbejdernes kompetencer. Udgangspunktet for kompetenceudviklingen
Læs mereOplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring
Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?
Læs mereAt elever og kursister oplever forskellige måder at lære på herunder, at der tages individuelle udgangspunkter for læring.
Pædagogik og pædagogisk udvikling inkl. talentspor og innovation: At elever og kursister oplever forskellige måder at lære på herunder, at der tages individuelle udgangspunkter for læring. At underviserne
Læs mereUddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling
Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon
Læs mereStrategi Århus Social- og Sundhedsskole
Strategi 2013 2016 Århus Social- og Sundhedsskole - En spændende skole og udfordrende ide at vælge som elev og vej i livet, at være medarbejder og leder på, at være bestyrelse for og at være samarbejdspartner
Læs mereVirksomhedsplan 2014 Virksomhedsplanen giver et overblik over, hvilke områder skolen vil være særlig opmærksom på i 2014.
Virksomhedsplan 2014 2 Virksomhedsplan 2014 Virksomhedsplanen giver et overblik over, hvilke områder skolen vil være særlig opmærksom på i 2014. Virksomhedsplanens formål er at være et internt styringsredskab,
Læs mereAALBORG HANDELSSKOLE STRATEGI
AALBORG HANDELSSKOLE Strategi 2019-2024 fastlægger retningen for de kommende fem år. Udviklingen går imidlertid stærkt, og meget kan ske i løbet af en femårsperiode. Skolens bestyrelse vil derfor i samarbejde
Læs mereStrategi
Strategi 2012-2014 1 2 Vores fælles vej fremad Den folder, du sidder med i hånden, indeholder det strategiske grundlag for Tech College Aalborg. Ud over den nye Strategi 2012-2014 består folderen af skolens
Læs mereRegion Syddanmark KKR Syddanmark Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Region Syddanmark KKR Syddanmark Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Den 7. oktober 2016 Forslag til initiativer, der skal bidrage til øget voksen- og efteruddannelse Diskussionsoplæg til politisk
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mereIndsatskontrakt Skive Tekniske Skole 2016
Indsatskontrakt Skive Tekniske Skole 2016 EUD-reform EUD reform trådte i kraft 1/8 2015 med målsætningen om flere og bedre faglærte gennem bl.a. etablering af unge- og voksenspor. I reformen indgår også
Læs mere2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Læs merePÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200
PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej
Læs mereMobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)
VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II
Læs mereStrategi 2015 2016 STRATEGI 2015-16 PEJLEMÆRKER OG MÅL. Indholdsfortegnelse
STRATEGI 2015-16 Strategi 2015 2016 PEJLEMÆRKER OG MÅL Indholdsfortegnelse Forord 2 1.0 Strategiske pejlemærker 3 2.0 Strategiske mål 7 3.0 Proces for ZBC Strategi 11 Forord Det handler om stolthed, begejstring,
Læs mereSTRATEGI CAMPUS KØGE
STRATEGI CAMPUS KØGE 2016 2018 Udarbejdet af CAMPUS Køges Projektgruppe - til fordel for CAMPUS Køges elever, studerende, kursister, medarbejdere, partnere og det samfund, vi er en del af. INDIVIDET SKABES
Læs mereStrategi for VUC Storstrøm
Bispegade 1 4800 Nykøbing F. Tlf: 5488 1700 Strategi for VUC Storstrøm 2019-2021 msi@vucstor.dk www.vucstor.dk CVR: 29541868 Indledning VUC Storstrøm står over for en række forandringer i 2019 og frem.
Læs mereUDDANNELSERNES BY NÆSTVED VÆKST OG UDDANNELSE UDKAST. Veje til ny viden. - En del af Næstved Kommunes vision Mærk Næstved
UDDANNELSERNES BY NÆSTVED VÆKST OG UDDANNELSE UDKAST Veje til ny viden - En del af Næstved Kommunes vision Mærk Næstved VÆKST OG UDVIKLING Sammen om fremtiden I Næstved Kommune skal uddannelse være for
Læs mereSkolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Læs mereMobilitet baseret på faglig, differentieret, fleksibel og effektiv undervisning. Videre med VUC - almen uddannelse med bredt perspektiv
VUC Århus Bestyrelsen Strategiplan 2016 Resumé PC/20/08/10 I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II Mission Mobilitet baseret på faglig, differentieret,
Læs mereUddannelsesråd Lolland-Falster
STRATEGI Uddannelsesråd Lolland-Falster UDDANNELSESRÅD LOLLAND-FALSTER 2016 INDLEDNING Uddannelse og uddannelsesinstitutioner har afgørende betydning for landsdelen; De understøtter erhvervslivets adgang
Læs mereMålbillede for socialområdet
Målbillede for socialområdet En ramme for en flerårig planlægning af det regionale socialområde Et socialområde med borgeren som aktiv medborger Faglig indsats af høj kvalitet, målrettet den enkelte borger
Læs mereAalborg Handelsskole den stærke merkantile skole i regionen.
Aalborg Handelsskole Mål og strategier 2012-2017 Indhold 4 Vision og værdier 6 Fokusområde 1 - erhvervslivets skole 7 Fokusområde 2 - den internationalt orienterede skole 8 Fokusområde 3 - den digitale
Læs mereVIDEN TO GO. Øget konkurrenceevne og mobilitet gennem målrettet voksen- og efteruddannelse
X Øget konkurrenceevne og mobilitet gennem målrettet voksen- og efteruddannelse Øget konkurrenceevne og mobilitet gennem målrettet voksen- og efteruddannelse Arbejdsmarkedet er i konstant forandring, og
Læs mereStrategi for Vestegnen HF & VUC
1 Strategi for Vestegnen HF & VUC 2015-2018 Strategien er vedtaget i bestyrelsen den 17. juni 2015. Strategien er resultatet af en grundig dialog mellem medarbejdere, kursistråd og bestyrelse. Tegningen
Læs mereKompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg
Kompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Med denne beskrivelse af skolens kompetencestrategi vil vi skabe et fælles grundlag for kompetenceudviklingen af skolens medarbejdere. Vi vil bruge
Læs mereSTRATEGIPLAN 2016: FORANDRING GENNEM FORANKRING
VUC Århus Bestyrelsen BS 25 24.1 2012 STRATEGIPLAN 2016: FORANDRING GENNEM FORANKRING I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II Mission side
Læs mereRoskilde Handelsskole Større og stærkere Strategi 2020
Roskilde Handelsskole Større og stærkere Strategi 2020 I de seneste år er der sket meget inden for uddannelsessektoren med implementeringen af store reformer, planlægningen af nye og med bortfald af aktiviteter,
Læs mereHolbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan
Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab
Læs mereProcesplan Ny Nordisk i Tranbjerg
Procesplan Ny Nordisk i Tranbjerg Nyt læringstilbud i Tranbjerg I Tranbjerg er der et veludbygget samarbejde mellem lokalområdets forældre, institutioner og foreninger. Samarbejdet er særligt udpræget
Læs mereTUP I teksten anvendes både begreberne RKV og IKV. RKV anvendes generelt som en paraplybegreb, der i denne tekst referer
TUP 2012 Det er AMU s formål at medvirke til at styrke arbejdsstyrkens kompetenceudvikling på både kort og langt sigt. Godt 1 mio. danskere mellem 20 og 64 år har ikke gennemført en erhvervskompetencegivende
Læs mereUddannelse i Region Midtjylland
Uddannelse i Region Midtjylland - uddannelsespolitik som led i vækst og udvikling Pia Fabrin, 12. august 2015 www.regionmidtjylland.dk Uddannelse i Region Midtjylland Uddannelsessystemet i Region Midtjylland
Læs mereStrategi for Erhvervsskolen Nordsjælland Fra genopretning til udvikling
Strategi for Erhvervsskolen Nordsjælland 2015-2020 Fra genopretning til udvikling Esnords strategi er revideret på bestyrelsesseminar september 2017 og godkendt i revideret form på bestyrelsesmødet d.
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del Bilag 29 Offentligt. Københavns Tekniske Skole
Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del Bilag 29 Offentligt Velkommen til Københavns Tekniske Skole Dagens program 9.20: KTS og strategien i lyset af regeringens EUD-reform 10.20: Eux Praktikcenteret
Læs mereDEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER
DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER Pædagogik SOSU Sjælland har en pædagogik der udfordrer, udvikler og uddanner Faglighed SOSU Sjælland har høj faglighed i undervisningen Undervisningsmiljø SOSU
Læs mereHåndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver
Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådet har i 2013 fået svar fra mere end 3.000 små og mellemstore virksomheder på spørgsmål om
Læs mereKvalitetsløft gennem nye arbejdstidsregler
Kvalitetsløft gennem nye arbejdstidsregler Jørgen Balling Rasmussen og Elsebeth Pedersen Undervisningsministeriet Side 1 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne, UVM, dec. 2012 Mål Regeringens overordnede
Læs mereSkolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.
Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen
Læs mereFORANDRING FORANKRING GENNEM STRATEGIPLAN 2016
FORANDRING GENNEM FORANKRING STRATEGIPLAN 2016 INDHOLD INDLEDNING 5 I VÆRDIGRUNDLAG I PRIORITERET RÆKKEFØLGE 6 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II MISSION 7 Mobilitet baseret på en
Læs mereStrategi Greve Gymnasium
Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium uddanner mennesker, der er rustet til videre studier, karriere og livet i mere bred forstand. Vi sætter læring i centrum og tror på,
Læs mereSTRATEGI Version
STRATEGI 2018-2022 1 Forord til strategi 2018-2022 Neden for følger strategi 2018-2022 for EUC Nordvestsjælland. Strategien bygger på følgende fem principper: 1. Vores arbejde understøtter altid den overordnede
Læs mereBAGGRUND VISION MÅLSÆTNING
CAMPUS NAKSKOV CAMPUS NAKSKOV BAGGRUND Lolland Kommune og uddannelsesinstitutionerne i Nakskov Uddannelsescenter står overfor tre store fælles udfordringer på uddannelsesområdet: 1. Befolkningens uddannelsesniveau
Læs mereStrategi faglighed, fornyelse og fællesskab
Strategi 2016-2020 faglighed, fornyelse og fællesskab Strategi 2016-2020 strategi Strategigruppens arbejde med de indkomne forslag fra strategidagen Vores vision er, at vi vil sende ansvarlige, nysgerrige
Læs mereKompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg
Kompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Med denne beskrivelse af skolens kompetencestrategi vil vi skabe et fælles grundlag for kompetenceudviklingen af skolens medarbejdere. Vi vil bruge
Læs mereMSK Strategi
Indhold Mission... 2 Vision... 2 Styrkepositioner... 3 Indsatsområder i strategien... 4 Vision for uddannelse... 5 Vision for forskning og udvikling... 6 Vision for relations- og videnssamarbejde... 7
Læs mereBØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET
2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.
Læs merePÆDAGOGISK STRATEGI. Ellebækskolen
PÆDAGOGISK STRATEGI Ellebækskolen Med den Pædagogiske Strategi beskriver Ellebækskolen den overordnede pædagogiske målsætning frem mod 2022. Den pædagogiske målsætning tager udgangspunkt i skolens værdigrundlag
Læs mereVi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser
Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk synsvinkel om, hvorfor Verninge skole har
Læs mereHOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)
HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...
Læs mereBioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen
Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og
Læs mereFLERE UNGE FAGLÆRTE I FREDERICIA
Byrådets Erhvervsuddannelsesstrategi 2019-2022: FLERE UNGE FAGLÆRTE I FREDERICIA Baggrund Fredericia har en god og stærk tradition for erhvervsuddannelser og er tæt på at opfylde flere af de nationale
Læs mereLøsninger til fremtidens landbrug
STRATEGI SEGES Løsninger til fremtidens landbrug SEGES SEGES er en del af. Derfor er strategien for også det øverste niveau i SEGES strategi. For at understøtte den fælles strategi er der udarbejdet en
Læs mereVIDEN TO GO VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSESSTRATEGI FOR VUC-SEKTOREN. Danske HF & VUC og VUC Bestyrelsesforeningen
VIDEN TO GO VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSESSTRATEGI FOR VUC-SEKTOREN Danske HF & VUC og VUC Bestyrelsesforeningen INDHOLD 04 VIDEN TO GO 08 VIGTIGSTE PRIORITERINGER 05 MARKEDER OG PRODUKTER 07 SUCCESKRITERIER
Læs mereEUD-reformens pædagogisk-didaktiske indhold
Øget differentiering og specialisering i Erhvervsuddannelserne EUD-reformens pædagogisk-didaktiske indhold Uddannelsesforbundets TR-kursus Odense 10. Marts 2016 To greb til at styrke kvaliteten i EUD 1)
Læs mereT VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆR GANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANG
ÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAG DAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGO ÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT
Læs mereUdviklingsplan for Frederikssund Ungdomsskole. Udviklingsplan
Udviklingsplan for Frederikssund Ungdomsskole Udviklingsplan 2014-2017 Ungdomsskolens formålsparagraf: Ungdomsskolen skal give unge mulighed for at uddybe deres kundskaber, give dem forståelse af og dygtiggøre
Læs mereVIA Sundheds strategiske initiativer og indsatsområder er blevet til på baggrund af VIAs koncernstrategi med de fire udfordringer:
Gør tanke til handling VIA University College Dato: 30.04.2015 U0200-7-02-1-14 Aftryk på verden Sådan arbejder vi med strategien VIA Sundheds strategiske initiativer og indsatsområder er blevet til på
Læs mereViborg Kommune i bevægelse
Viborg Kommune i bevægelse politik for idræt og motion UDKAST Indhold Indledning....................................................3 Politikkens opbygning....................................... 4 Politikkens
Læs mereSamarbejde om og koordinering af VEU indsatsen på social- og sundhedsområdet. RAR Sydjylland
Samarbejde om og koordinering af VEU indsatsen på social- og sundhedsområdet 3 social- og sundhedsskoler i RAR Sydjyllands dækningsområde: Social- og Sundhedsskolen Fredericia/Vejle/Horsens Social- og
Læs mereEUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD
EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, 2013 Kompetenceudviklingen skal medvirke til at gøre undervisningen bedre og give
Læs mereIndsatsområder og handlingsplaner for Merkantil afdeling i Taastrup, 2014 2015.
Indsatsområder og handlingsplaner for Merkantil afdeling i Taastrup, 2014 2015. CPH WEST har besluttet en længerevarende satsning som Ny Nordisk Skole. Der er defineret 3 konkrete mål for CPH WEST: 1.
Læs mereSucces-plan Social & SundhedsSkolen, Herning 1. SAMARBEJDE OM ELEVERNES LÆRING
Succes-plan 2015-16 Social & SundhedsSkolen, Herning 1. SAMARBEJDE OM ELEVERNES LÆRING BEHOVSAFKLARING OG DATAANALYSE Hvad kan vi konkludere på den baggrund? Elevernes faglige resultater: Gode karakterer
Læs mereDer skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder.
UDKAST Handlingsplan 2012-2013 - Videregående uddannelser Indledning Kompetenceparat 2020 er en langsigtet satsning med det formål at hæve kompetenceniveauet markant i regionen frem mod 2020, gennem en
Læs mereHvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?
Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,
Læs merePerspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige
Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik
Læs mereBilag 2 5 FORSKELLIGE SCENARIER
5 FORSKELLIGE SCENARIER 1 INNOVATØREN TENDENS 1: EN KOMPLEKS VERDEN I HASTIG FORANDRING 2 INNOVATØREN VORES FORTÆLLING Københavns Professionshøjskole udvikler nye og radikale måder at løse aftagernes udfordringer
Læs merePræsentation af. FastholdelsesTaskforce
Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i
Læs mereOVERORDNEDE STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER
OVERORDNEDE STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER 2016-2020 Overordnede strategiske indsatsområder Professionelt samarbejde og videndeling Faglighed, læring og læringsfællesskaber IT Fysiske rammer PR og ekstern
Læs mereKonference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014
Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Flere unge skal have en erhvervsuddannelse hvordan bidrager erhvervsskolereformen til dette. Oplæg ved Vicedirektør Hanne Muchitsch, Aalborg
Læs merePædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
Pædagogisk Strategi Mercantec 2016 Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Vores pædagogiske mål er at udvikle unge og voksne mennesker fagligt, personligt og socialt,
Læs mereHornbæk Skole Randers Kommune
Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat
Læs mereHandlingsplan for øget gennemførelse [Skolens navn]
Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 [Skolens navn] 1 Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 Skolens navn: Institutionsnummer: Dato: Bestyrelsesformandens underskrift: 2 Indledning Handlingsplanen
Læs mereUdmøntningen af dogmerne i forhold til rammer for elever over og under 25 samt talentspor beskrives nedenfor.
Den pædagogiske erhvervsuddannelsesreform SOPU har valgt at fokusere på fire særlige indsatsområder i forbindelse med EUD reformen. Dogmerne har sit udgangspunkt i skolens fælles pædagogiske og didaktiske
Læs mereVirksomhedsplan 2011
Virksomhedsplan 2011 Virksomhedsplanen giver et overblik over, hvilke områder skolen vil være særlig opmærksom på i 2011. Virksomhedsplanens formål er, at være et internt styringsredskab, hvor særlige
Læs mereUddannelses- strategi
Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges
Læs mereMobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)
VUC Aarhus Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II Mission side 2 Mobilitet baseret
Læs mereKvalitetsinitiativer (FL 2013)
Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser
Læs mereSTRATEGI FRA VIDEN TIL PRODUKT
STRATEGI 2015-2020 FRA VIDEN TIL PRODUKT STRATEGI INTRO HVEM KEA udbyder videregående uddannelser målrettet erhvervslivet i Danmark og i udlandet. KEA bygger bro mellem håndværk og ny viden, og de studerende
Læs mereStrategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020
3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen
Læs mereDet gode skoleliv. Glostrup Kommune
Det gode skoleliv Glostrup Kommune Forord Børne- og Skoleudvalget har fokus på børn og unges trivsel, læring og uddannelse. Vi ønsker, at børn og unge i Glostrup Kommune udvikler sig og uddanner sig til
Læs mereMinisteriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne
Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.
Læs mereLUU-AMU møde den
LUU-AMU møde den 21.11.18 Interne råd og udvalg Temadrøftelse 1: Sikring af skolens position som AMU udbyder Forandringer i sundhedsvæsenet der afstedkommer øget behov for VEU Regionalt sundhedsvæsen med
Læs mere