Banenorm. 11. september 2000 BN Fast afmærkning af sporets tracé BN side 1(21)

Transkript

1 11. september 2000 BN Fast afmærkning af sporets tracé BN Banenorm side 1(21)

2 11. september 2000 BN Indholdsfortegnelse 1 FORORD REFERENCER BANENORMEN ERSTATTER GYLDIGHEDSOMFANG ORDFORKLARINGER INTRODUKTION KRAV TIL FIKSPUNKTSNET PLANFIKSPUNKTER HØJDEFIKSPUNKTER KRAV TIL FAST AFMÆRKNING GENERELLE KRAV KRAV FOR ELEKTRIFICEREDE STRÆKNINGER KRAV TIL TOLERANCER FOR SPORETS BELIGGENHED OVERVÅGNING AF SYSTEM FOR FAST AFMÆRKNING OVERVÅGNING AF SPORETS BELIGGENHED I FORHOLD TIL REFERENCEPUNKTER AFVIGELSER FRA NORMEN DISPENSATIONER BILAG BILAG 1, RETTELSER BILAG 2, AFMÆRKNING AF SPORETS TRACÉ MED TRACÉTAVLER...10 side 2(21)

3 11. september 2000 BN Forord Banenormen er udarbejdet på baggrund af beslutning foretaget af chefgruppen i Teknikafdelingen i Fast afmærkning af sporets tracé etableres af sporpolitiske årsager. Banenormen er udarbejdet af: Banestyrelsen Planlægningsdivisionen Sølvgade København K 2 Referencer Nogle steder henviser Banenormen til andre bestemmelser. Enten skrives [bestemmelsens navn] eller et nummer [nr.]. Betydningen af nummeret kan findes nedenfor. [1] Sporregler 1987, afsnit 2 Sporets tracé [2] Sporregler 1987, afsnit 6.08 Sporets justering og stabilisering [3] Fritrumsprofiler 2.1 Banenormen erstatter - Sporregler 1987, afsnit 2.11 Sporets afmærkning - Sporregler 1959, 32 afsnit (1) Fast afmærkning 3 Gyldighedsomfang Banenormen gælder for togvejsspor på Hoved-, Regional-, Lokal- og S-baner og skal anvendes i forbindelse med følgende projekter: Nyanlæg Elektrificering af banestrækninger Reinvestering af spor Ballastrensning Konkret besluttede strækninger Banenormen er desuden gældende for spor i drift, hvor fast afmærkning er etableret i henhold til ovennævnte. side 3(21)

4 11. september 2000 BN Ordforklaringer Fast afmærkning af sporets tracé Fikspunkt Referencepunkt System GI/GM System der kan anvendes til kontrol og justering af sporets tracé Punkt med kendte plankoordinater og/eller koter Punkt, hvortil der er knyttet en direkte reference til sporet Landsdækkende system for koter System 34/ Ref DK Landsdækkende koordinatsystem for plankoordinater Tracé Tracétavle Sporets beliggenhed i vandret og lodret retning Tavle langs sporet med oplysninger om sporets tracé 5 Introduktion Ved etablering af fast afmærkning af sporets tracé opnås følgende fordele: - den korrekte sporgeometri kan genskabes uden en ny opmåling og beregning - langbølgede fejl i sporgeometrien kan kontrolleres, hvilket er vigtigt af hensyn til passagerernes komfort - sporets beliggenhed i forhold til køreledningsanlægget kan kontrolleres - hyppigheden af kontrol af fritrumsprofil kan nedsættes - det er let at kontrollere, om de langsgående kræfter i kurver holdes indenfor givne tolerancer 6 Krav til fikspunktsnet 6.1 Planfikspunkter En opmålt polygon skal, forinden den omregnes til system 34/ Ref DK, beregnes i et frit net for at fange eventuelle målefejl. Middelfejlen på vægtenheden i et frit net må maksimalt være 1,0 beregnet med nedennævnte appriorifejl: - middelfejl retning : 5,0 cc - middelfejl centrering retning : 0,3 cm - middelfejl centrering afstand : 0,3 cm - middelfejl afstand : 2,0 ppm Den vægtede rettelse ( PxV ) på den enkelte måling, må i det frie net være maksimalt 1,8. Efter beregningen i det frie net, skal der foretages en beregning i system 34/ Ref DK. side 4(21)

5 11. september 2000 BN Middelfejlen på vægtenheden i system 34/ Ref DK må maksimalt være 1,5 beregnet med samme appriorifejl som for det frie net. Den vægtede rettelse ( PxV ) på den enkelte måling, må i system 34/ Ref DK være maksimalt 2,0. Middelfejlen på koordinaterne på de enkelte fikspunkter må maksimalt være: 10 mm for strækningshastigheden V 120 km/h 7 mm for strækningshastigheden 120 < V 200 km/h 6.2 Højdefikspunkter Mellem de officielle højdefikspunkter må koterne maksimalt afvige 10 mm pr. km i system GI/GM. 7 Krav til fast afmærkning 7.1 Generelle krav Sporets tracé skal fastsættes entydigt og være koordinatbaseret. Sporets projekterede plangeometri og længdeprofil skal angives i koordinatsystemerne system 34/ Ref DK og kotesystemerne GI/GM. Den projekterede tracé skal dokumenteres, således at de nødvendige data kan registreres i Banestyrelsens kurveregister. For alle punkter i sporet, hvor der sker ændringer i sporets linieføring eller længdeprofil, skal der foreligge følgende oplysninger: Kilometerangivelse, koordinater og øvrige tracéoplysninger svarende til oplysningerne på de enkelte tracétavler i henhold til bilag 2. Koordinater skal endvidere oplyses for spormidte 200 meter før og efter de enkelte tracéafsnit. Øvrige krav til sporets tracé i henhold til [Sporregler 1987, afsnit 2 Sporets tracé ] skal ligeledes være overholdt. Sporets tracé skal afmærkes med tracétavler i henhold til bilag 2. Tracétavlerne skal placeres med en nøjagtighed i sporets længderetning på ± 0,3 meter i forhold til det projekterede. Ved overføringer skal endvidere etableres et referencepunkt ved hver brofacade. Ved perroner placeres endvidere referencepunkter pr. 30 meter. Der henvises til afsnit 7.2 for beskrivelse af kravene til disse referencepunkter. side 5(21)

6 11. september 2000 BN Krav for elektrificerede strækninger Den faste afmærkning skal overholde kravene i afsnit 7.1. Endvidere skal afmærkningen angive sporets projekterede tracé i forhold til køreledningsmasterne. Afstanden mellem de enkelte afmærkninger skal være i intervallet meter, og som udgangspunkt vælges nærmeste masterække for det enkelte spor. Afmærkningen på den enkelte køreledningsmast skal ske i forhold til et referencepunkt, som vist på figur mm 300 mm Figur 1. Referencepunkt på køreledningsmast. På køreledningsmaster af Cor-Ten stål skal, som referencepunkt, anvendes den beskrevne type på normaltegning, blad På øvrige mastetyper og andre konstruktioner anvendes referencepunkt i henhold til normaltegning, blad Referencepunktets koordinater og kote fastsættes for centrum af hullet med Ø 13. Referencepunktet skal som udgangspunkt placeres i højden 300 mm ± 50 mm over SO. Referencepunktet skal dog altid placeres mindst 150 mm og maksimum 500 mm over SO, samt mindst 200 mm over mastefoden. Endvidere skal referencepunktet være synligt, set ud fra et punkt beliggende 350 mm over den teoretiske spormidte. Referencepunktet skal indmåles fra 2 forskellige fikspunkter. Gennemsnittet af koordinaterne til referencepunktet fra de 2 forskellige målinger anvendes til fastsættelse af koordinaterne for referencepunktet. Forskellen mellem de 2 målinger må dog maksimalt være 10 mm for strækningshastigheden V 120 km/h og 7 mm for strækningshastigheden 120 < V 200 km/h. Ovennævnte værdier er gældende for både plankoordinater og koter. For sporets projekterede tracé skal foretages følgende registreringer i forhold til hvert referencepunkt: side 6(21)

7 11. september 2000 BN Spornummer - Kilometer angivelse - Højdeforskel til nærmeste skinnes overkant. - Længde ( vandret ) til nærmeste skinnes yderkant ( hvor skinnehovedet er bredest ). - X-,Y- og Z-koordinater til referencepunktet - Sporets overhøjde - Mastenummer for køreledningsmaster 8 Krav til tolerancer for sporets beliggenhed Krav til tolerancer for sporets absolutte beliggenhed, i forhold til sporets projekterede tracé, fremgår af figur 3. Tolerancerne er gældende dels ved etablering af fast afmærkning, dels for spor i drift. Endvidere skal de i [Fritrumsprofiler] angivne mål med tilhørende tabeller og bemærkninger altid være overholdt for spor i drift. Hastighed V 120 km/h 120 < V 200 km/h Højderetning Side- Overhøjde Højde- Side- Overhøjde Fejlklasse 1,2) retning retning 1,2) retning Fejl som skal planlægges udbedret ± 100 ± 50 3) ± 15 ± 100 ± 50 3) ± 15 Største afvigelse efter justering ) - 20 ± 15 5) ± ) - 20 ± 10 5) ± 3 Figur 3. Tolerancer for sporets beliggenhed i mm i forhold til sporets projekterede tracé. 1. Såfremt der måles fra referencepunkt til spor, er fortegnet for tolerancerne omvendt! 2. Ved overføringer skal tolerancerne dog begrænses til maksimalt + 50 mm. 3. I kurver med radius < 500 meter begrænses tilladelig afvigelse i sideretningen til ± R/10. ( R indsættes i meter og resultatet fremkommer i mm ). 4. Sporets højdebeliggenhed kan i løbet af tiden øges, som følge af akkumulation af efterfølgende højdejusteringer, hvorfor tolerancen primært skal betragtes som en anlægstolerance. 5. Variationen af sidebeliggenheden, målt over 60 meter, må højest være 10 mm. De lodrette tolerancer skal betragtes som en reference til sporets projekterede højde. Sporets højdebeliggenhed kan i løbet af tiden øges, som følge af akkumulation af efterfølgende højdejusteringer. Sporets relative beliggenhed målt med måledræsine skal endvidere overholde kravene i henhold til [Sporregler 1987, afsnit 6.08 Sporets justering og stabilisering ]. I tilslutning til øvrige faste punkter såsom sporskifter, overkørsler mv. kan det derfor være nødvendigt med mindre afvigelser. side 7(21)

8 11. september 2000 BN Overvågning af system for fast afmærkning Den driftsansvarlige instans er ansvarlig for opretholdelsen af systemet for fast afmærkning. De registrerede data for fast afmærkning skal kontrolleres regelmæssigt. Intervallet er afhængigt af referencepunkternes fundamentering, men må ikke overstige 10 år. Hvis der er mistanke om, at et eller flere referencepunkter har ændret beliggenhed, skal foretages en kontrol af disse. Mistanke kan f.eks. opstå, hvis afstanden mellem et referencepunkt og sporet har ændret sig specielt meget. 10 Overvågning af sporets beliggenhed i forhold til referencepunkter På delstrækninger, hvor der er referencepunkter, skal sporets absolutte beliggenhed kontrolleres i forhold til disse i forbindelse med udførelsen af enhver sporjustering. 11 Afvigelser fra normen Den driftsansvarlige instans kan give tilladelse til afvigelser fra normen på følgende punkter: Afsnit 6: For lokal-, gods- og restbaner kan gives tilladelse til, at der ikke sker en omregning til henholdsvis system 34/ Ref DK og system GI/GM. Afsnit 7.1: For lokal-, gods- og restbaner kan gives tilladelse til, at sporets tracé ikke projekteres i henholdsvis system 34/ Ref DK og system GI/GM. Dette skal ses i sammenhæng med afvigelsen anført under afsnit Dispensationer Dispensationer fra gældende Banenormer kan i særlige tilfælde gives af Banestyrelsen, Planlægningsdivisionen efter godkendelse af Jernbanetilsynet. side 8(21)

9 11. september 2000 BN Bilag 1 13 Bilag 13.1 Bilag 1, Rettelser Banestyrelsen Planlægningsdivisionen Sølvgade København K Hvis skemaet foldes på midten, passer det i en konvolut, størrelse A5, med rude.... Forslag til ændring/oprettelse af Banenorm... Hvilken Banenorm foreslås ændret: Hvad er årsagen til forslaget: Hvad foreslås?: Skriv evt. på bagsiden. Notér bilag: Insender: -Navn -Adresse -Telefonnr. (evt. organisation) Modtaget i Planlægningsdivisionen den Initial side 9(21)

10 13.2 Bilag 2, Afmærkning af sporets tracé med tracétavler Indledning Tracétavler er en fællesbetegnelse for tavler, der indeholder oplysninger om ændringer i sporets linieføring ( overgangskurver, cirkelbuer ), overhøjde og længdeprofil i det punkt, hvor tavlen er anbragt. På figur 1 er skitseret en tracétavle med felter, der udfyldes ved hjælp af prægestempler. Ved hjælp af symboler præget i symbolfeltet fastlægges den enkelte tavles betydning. Tavlen udføres i en aluminiumslegering. Rad Okl (Symbol) Figur 1. Tracétavle Benyttelse Rad: Radius : Kurvelængde : Overhøjde Okl: Overgangskurve : Rampelængde Tracétavler placeres, hvor der sker ændringer i sporets linieføring eller længdeprofil. I tavlens symbolfelt markeres med et af nedennævnte symboler hvilket tracéforhold, den enkelte tavle beskriver. Ved udfyldelse af tracétavler kan følgende symboler benyttes: 0, K, R, /\ og \/ efter nedenstående retningslinier: 0: Dette symbol betyder NUL-TAVLE, og tavlen benyttes til markering af den horisontale overgangskurves begyndelses-/endepunkt med nul overhøjde. Ud over symbolfeltet udfyldes altid felterne; Rad,, Okl. I særlige tilfælde, når overgangskurven og overhøjderampen ikke er sammenfaldende, udfyldes også. -feltet udfyldes altid med til og fra side 10(21)

11 Tavlens parametre overhøjde, skrevet i den rækkefølge de har i sporet, når man står med front imod tavlen. I de tilfælde, hvor overgangskurven er en 4. grads parabel med tilhørende S-formet overhøjderampe, skrives et S efter cifrene for overgangskurvelængde. K: Dette symbol betyder KURVE-TAVLE, og tavlen benyttes til markering af overgangspunktet mellem overgangskurve og cirkelkurve i det horisontale kurveforløb. Hvis der ikke er overgangskurve, markerer tavlen overgangen mellem cirkelkurve og ret spor eller mellem to forskellige cirkelkurver. ( To K- tavler opsættes tæt sammen med oplysninger om hver sin kurve ). Udover symbolfeltet udfyldes felterne : Rad,,, Okl. Når overgangskurve og overhøjderampe ikke er sammenfaldende, udfyldes -feltet ikke. Hvor en overhøjderampes endepunkt falder i et kurvetavlepunkt, udfyldes K-tavlen også med og. R: Dette symbol betyder RAMPE-TAVLE, og tavlen markerer det punkt, hvor der er fuld overhøjde tilstede, når og kun da overgangskurve og overhøjderampe ikke er sammenfaldende. Udover symbolfeltet udfyldes kun: og. -feltet udfyldes altid med til og fra overhøjde. /\ og \/: Disse symboler betyder LÆNGDEPROFIL-TAVLE, og tavlerne markerer de punkter, hvor der i forbindelse med ændringer i længdeprofilet er overgang fra konstant hældning til afrundingskurve eller omvendt. Symbolet /\ eller \/ benyttes alt efter, om der er tale om et opadrettet eller nedadrettet knæk i længdeprofilet. Udover symbolfeltet udfyldes kun felterne: Rad og. For nultavler, kurvetavler og rampetavler betyder: Rad: radius i den horisontale cirkelkurve ( m ) : overhøjde i den horisontale cirkelkurve ( mm ) : længde af den horisontale cirkelkurve ( m ) Okl; længde af den horisontale overgangskurve ( m ) : længde af en eventuel overhøjderampe ( m ) side 11(21)

12 Placering generelt For længdeprofiltavler betyder: Rad: afrundingsradius i den vertikale afrundingskurve ( m ) : længde af den vertikale afrundingskurve ( m ) Tracétavlerne er udformet, så de kan placeres både på stativer udenfor planumsbanket eller i skinnekroppen. Tavlerne fastgøres med en selvlåsende rustfri 6 mm umbracoskrue. På stationsområder fastgøres tracétavlerne i skinnekroppen. På fri bane placeres tracétavlerne enten på stativ eller i skinnekroppen. For hver TIB-strækning benyttes på fri bane kun en af placeringsmåderne. Tracétavlerne opsættes ved fremtidige sporombygninger, større kurvereguleringer, nyanlæg og gennemgående strækningsvise kurvetavlerevisioner. Tavlerne placeres med 0,3 meter nøjagtighed. Placering i skinnekrop Tracétavlerne monteres i skinnekroppen som vist på figur 2. Tavlerne passer til såvel DSB45, DSB60 og UIC60 skinner. Stationer m.v. I spor med perron placeres tracétavlerne indvendig i skinnekroppen i samme skinne som på de tilstødende frie strækninger. I øvrige spor placeres tracétavlerne på ydersiden af sporkurvens indvendige skinnestreng. Længdeprofilændringer på de her nævnte steder, der falder på i øvrigt rette sporstykker, markeres i den skinne hvori den nærmeste kurvetavle sidder. I sporskifters krydsningsparti fastgøres eventuelle tracétavler på tvangsskinnen. Fri bane Tracétavlerne placeres ud mod banketten. På enkeltsporede strækninger i ydersiden af den højre skinne set i km-retningen. side 12(21)

13 Montering i skinnekrop Tracétavle, aluminiumslegering Selvlåsende 6 mm Umbracoskrue med Nyloc låsemøtrik i 7 mm hul, boret midt i skinnekrop. Hulkant affases. Figur 2. Montering af tracétavle i skinnekrop. Placering på stativ På fri bane kan tracétavlerne placeres på stativer umiddelbart uden for planumsbanket. Udfyldelse, linieføring og overhøjderampe Linieføringen består af rette linier, cirkelkurver og overgangskurver. Når der kun er en cirkelkurve imellem to rette liniestykker, taler man om et enkelt kurvesystem. Når der er to eller flere cirkelkurver imellem to rette liniestykker, taler man om et sammensat kurvesystem. Normalt er der imellem ret spor og en cirkelkurve i et enkelt kurvesystem eller imellem to cirkelkurver i et sammensat system en overgangskurve, hvori der sker en jævn ændring af radius. Ved alle punkter, hvor der sker ændringer i linieføringen, placeres tracétavler udfra forannævnte retningslinier. De relevante tracétavler udfyldes og placeres som vist i eksemplerne 1 6. Selvom der i eksemplerne er benyttet konkrete side 13(21)

14 tal, er eksemplerne principielle og beskriver de almindeligst forekommende tilfælde. Udfyldelse, længdeprofil Længdeprofilet består af fald- og stigningsstrækninger med konstant hældning. Hvor der sker ændringer i hældningsforholdene, er der en afrundingsradius, der sikrer en jævn overgang imellem de forskellige hældninger. Ved alle ændringspunkter i længdeprofilet samt ved det teoretiske skæringspunkt placeres tracétavlerne udfra de forannævnte retningslinier. De relevante tracétavler placeres og udfyldes som vist i eksemplerne 7 9. side 14(21)

15 Eksempler vedr. linieføring Eksempel 1: ret spor overgangskurve radius overgangskurve ret spor = 200 Okl = 65 Rad =1200 pilhøjde Okl = 70 = 65 overhøjde Ret Ret Rad 1200 Okl 65 Rad 1200 Okl O 65-0 O Rad 1200 Okl 65 Rad 1200 Okl K K 65-0 Eksempel 2: ret spor overgangskurve/rampe radius = 200 pilhøjde Okl = 40 Rad = 1200 = 65 overhøjde Ret = 65 Rad Okl R Rad 1200 Okl 40 O Rad 1200 Okl K side 15(21)

16 Eksempel 3: radius overgangskurve radius (ensvendt) = 100 Rad = 1200 Okl = 25 = 300 pilhøjde = 80 Rad = 1800 overhøjde = 55 Rad 1200 Okl 25 Rad 1800 Okl K K side 16(21)

17 Eksempel 4: radius overgangskurve/rampe radius (ensvendt) a) Rampen går ind i begge kurver = 200 Rad = 1200 Okl = 20 = 85 = 300 pilhøjde Rad Okl R = 35 Rad = 1800 = 50 overhøjde Rad 1200 Okl 20 Rad 1800 Okl 20 Rad Okl 200 K 300 K R b) Rampen går ind i den ene kurve = 200 Rad = 1200 Okl = 20 = 85 = 300 pilhøjde Rad Okl = 30 Rad = 1800 overhøjde R = 55 Rad 1200 Okl 20 Rad 1800 Okl K 300 K side 17(21)

18 Eksempel 5: radius overgangskurve overgangskurve radius (modvendt) = 100 Rad =1500 Okl = 70 = 55 Okl = 100 = 80 = 50 Rad = 1000 overhøjde pilhøjde Rad 1500 Okl K 55-0 Rad 1000 Okl K 0-80 Rad 1500 Okl 70 Rad 1000 Okl O 0-80 O Eksempel 6: radius rampe radius = 100 Rad = 1200 = 200 pilhøjde = 80 Rad = 1800 overhøjde = 30 = 55 Rad Okl Rad Okl R R Rad 1200 Okl K Rad 1800 Okl K side 18(21)

19 Eksempler vedr. længdeprofil Eksempel 7: nedadrettet knæk a) Rad = = 30 Rad = b) = 30 c) Rad = = 30 Rad Okl 30 \/ Rad Okl \/ Rad Okl 30 \/ side 19(21)

20 Eksempel 8: opadrettet knæk = 30 a) Rad = = 30 Rad = b) = 30 c) Rad = Rad Okl 30 /\ Rad Okl /\ Rad Okl 30 /\ side 20(21)

21 Eksempel 9: opadrettet - nedadrettet knæk Uden et stykke med konstant hældning imellem = 25 Rad = Rad = = 30 Rad Okl 25 /\ Rad Okl 30 \/ Rad Okl /\ Rad Okl \/ Rad Okl 25 /\ Rad Okl 30 \/ side 21(21)