Undervisningsbeskrivelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Undervisningsbeskrivelse"

Transkript

1 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj/juni 2011 Campus Vejle HHX International Økonomi B Laurits Schytz HH2a-inno Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel 2 Titel 3 Titel 4 Danmarks økonomi set i relation til den globale økonomi. National økonomi; de økonomiske sektorer og grundlæggende makroøkonomiske begreber. Økonomiske politikker. Global økonomi Side 1 af 21

2 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Titel 1 Indhold Danmarks økonomi set i relation til den globale økonomi. Kernestof International Økonomi B. Kureer, 2.udgave 2010 Kapitel 1 2 Den globale økonomi og Danmarks økonomi i perioden fra Omfang Særlige fokuspunkter At kunne beskrive økonomiske sammenhænge over et længere tidsforløb ud fra tabeller og grafer. At kunne redegøre for sammenhænge mellem udviklingen i dansk og global økonomi. Væsentligste arbejdsformer Elevgennemgang af tabeller og grafer. Retur til forside Side 2 af 21

3 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Titel 2 Indhold Omfang Særlige fokuspunkter National økonomi; de økonomiske sektorer og grundlæggende makroøkonomiske begreber. Kernestof: International økonomi B, Kureer, 2.udgave 2010 Kapitel 3: Produktion og indkomst. Kapitel 4: Prisdannelsen Kapitel 5: Husholdninger og virksomheder. Kapitel 6: Arbejdsmarkedet. Kapitel 7: Den offentlige sektor. Kapitel 9: Betalingsbalance og kapitalbalance. Kapitel 10:Valuta Kapitel 11: Den finansielle sektor. Kapitel 16: Inflation Supplerende stof: Diverse kvartalsrapporter over dansk økonomi Forløb 1 Statsfinanserne Desuden er undervisningen løbende suppleret med avisartikler eller internet- opslag for at finde de nyeste tal på et konkret samfundsøkonomisk nøgletal. At kunne redegøre for de økonomiske sammenhænge mellem de 4 grundlæggende sektorer i økonomien; Udland, virksomheder, husholdninger og offentlig sektor. At kunne redegøre for såvel økonomiske som politiske sammenhænge mellem Danmark og EU. At kunne redegøre for den velfærdspolitiske debat ud fra et økonomisk perspektiv. Væsentligste arbejdsformer Lærerstyrede tavleoplæg, opgaveløsning såvel individuel som i grupper, gennemgang af opgaver som elevoplæg. Retur til forside Side 3 af 21

4 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Titel 3 Indhold Økonomiske politikker Kernestof: International økonomi B, Kureer, 2.udgave 2010 Kapitel 8: Finanspolitik Kapitel 12: Pengepolitik Kapitel 13: Konkurrenceevneforbedrende politik Kapitel 19: Konkurrenceevne Kapitel 14: Strukturpolitik Supplerende stof: Diverse artikler fra dagspressen Forløb 2 Forårspakken 2004 Kapitel 15: Miljøpolitik Omfang Særlige fokuspunkter At kunne anvende de makroøkonomiske begreber i analysen af konkrete finanspolitiske tiltag. At kunne redegøre for effekterne af pengepolitiske tiltag. At kunne redegøre for mere grundlæggende strukturelle ændringers effekt på de makroøkonomiske nøgletal. Væsentligste arbejdsformer Individuelt besvarede opgaver, tavleundervisning og klassebaserede diskussioner. Retur til forside Side 4 af 21

5 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Titel 4 Indhold Global økonomi Kernestof: International økonomi B, Kureer, 2. udgave 2010 Kapitel 17: Makroøkonomisk landeanalyse Kapitel 22: Teorier om handel. Supplerende stof: International økonomi B, Kureer, 2. udgave 2010 og tilhørende arbejdshæfte: Kapitel 18: Danmarks handel Kapitel 20: Verdenshandelens udvikling og fordeling Kapitel 21: Globaliseringen af verdensøkonomien Kapitel 23: Frihandel og protektionisme Kapitel 24.1: WTO Forløb 3 Rapport udarbejdet af eleverne i grupper om EU og dens udvidelse i 2004 og senere. Omfang Særlige fokuspunkter At kunne sammenligne lande ved hjælp af makroøkonomiske nøgletal. At kunne redegøre for handelsteorierne og relevansen af disse historisk set. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning og individuelt afleverede power pointshows, der er gennemlæst og kommenteret af underviseren. Retur til forside Side 5 af 21

6 Forløb 1 Elevopgave i Statsfinanser Gruppeinddelingen Har jeg bestemt og står på sidste side. Tidsplan Udleveres mandag den 25. oktober 2010 i uge 43. Timerne i uge anvendes til gruppearbejde. Bemærk hele mandag i uge 45 den 8. november 2010 fra er skoledag med forsømmelsesregistrering. Jeg er til stede og vil gå fra gruppe til gruppe for at høre om punkterne. Der må påregnes en del hjemmearbejde for at projektet bliver af en vis kvalitet. Det vil være umådelig dumt at opdele de 12 punkter i mellem jer, da I ikke ved, hvem der inden for gruppen skal gøre rede for hvad til fremlæggelsen. Og ved at deltage i alle punkter, sikrer man jo også, at kvaliteten hele tiden er i top. Alle ved jo godt, hvad vi kan, når der diskuteres karakterer Timerne startes med fraværsregistrering. Hvad skal afleveres og hvornår? Et power-point show med samtlige 12 punkter i et show på min mail senest fredag den 12. november 2010 kl En fra gruppen fremsender det hele. Power-point showet skal være detaljeret, da vi ikke kan nå alle punkter ved alle grupper i fremlæggelsen, så showet skal kunne stå alene, så jeg kan følge den røde tråd ved alle punkter, når jeg kigger den igennem uden for timerne. For sent afleverede besvarelser behandles ikke. Fremlæggelse Vi har modulerne i uge 46 og 47 til fremlæggelse liste senere. Jeg bestemmer, hvem der taler om hvilke punkter, så det er en god ide at vide noget om det hele. Gruppen møder med samtlige 12 punkter i en præsentation. Bedømmelse Side 6 af 21

7 Gruppen får en tilbagemelding. Bedømmelserne vil blive opdelt i ikke dækkende - dækkende - mere end dækkende. dels for showet dels for fremlæggelsen Følgende opgaver løses ud fra opgivne web-steder 1. Gør rede for hovedtrækkene i personskatningen i Danmark 2. Gør rede for indkomstskattestrukturen herunder hvilke giver størst provenu 3. Hvordan påvirker Forårspakke 2.0 beskatningen i Danmark? 4. Gør rede for fordelingsprofilen i indkomstskattesystemet 5. Hvor mange betaler hvilke skatter? Gør rede for begrebet skattetryk og hvordan har udviklingen været i Danmark? 7. Gør rede for Danmarks betalinger til EU 8. Gør rede for alternative skattetryksmål Side 7 af 21

8 9. Gør rede for det grønne skattetryk 10. Gør rede for skattestrukturen i Danmark 11. Foretag en international sammenligning af skat på indkomst 12. Gør rede for afgiftsstrukturen i Danmark Side 8 af 21

9 Gruppeinddeling Gruppe 1 Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 4 Gruppe 5 Gruppe 6 Amalie, Kristina, Frederik B, Frederik A, Line Jonas L, Kristoffer L, Jon, Rune Morten U, Nicolai H, Mathias, Rasmus, Patrick C Morten N, Jonas M, Camilla K, Tobias B Mie, Mette, Maria, Simone, Camilla N Malene, Marc, Louise, Jon, Leart Gruppe 7 Alexander, Casper, Felix, Patrick W, Side 9 af 21

10 Forløb 2 Forårspakken 2004 Følgende opgaver løses ud fra vedlagte notat om forårspakken 1. Gør rede for baggrunden for forårspakken 2. Gør grundigt rede for indholdet 3. Hvilken betydning får pakken for marginalskatten 4. Hvordan kan det tænkes at beskæftigelsen påvirkes 5. Hvordan kan det tænkes at betalingsbalancen påvirkes 6. Hvordan påvirkes statsfinanserne 1. Indledning Den 16. marts 2004 fremlagde regeringen Flere i beskæftigelse lavere ledighed også kaldet Forårspakken. Forårspakken indeholder en lang række initiativer med henblik på at styrke det spirende opsving og øge beskæftigelsen. Blandt initiativerne er en fremrykning af de i 2003 vedtagne skattenedsættelser i Lavere skat på arbejdsindkomst [1], så de får fuld virkning allerede fra og med indkomståret 2004, og en suspension af Særlig Pensionsopsparing - SP-bidraget - i 2004 og Fremrykningen indebærer, at grænsen for mellemskatten ikke blot opjusteres med de allerede gennemførte kr. [2], men med yderligere kr., hvorved i alt ca skatteydere slipper for at betale mellemskat allerede i Forhøjelsen af mellemskattegrænsen medfører som konsekvens, at der ligeledes sker en fremrykning af forhøjelsen af det maksimale beskæftigelsesfradrag fra kr. til kr. Samlet medfører fremrykningen en ekstra skattenedsættelse for husholdningerne på ca. 3,9 mia. kr. i Endvidere indebærer suspensionen af SP-bidraget i 2004 og 2005 en fremgang i rådighedsbeløbet på 1 pct. af indkomsten minus skat heraf svarende til en fremgang i husholdningernes rådighedsbeløb på 3,9 mia. kr. i begge år. Helt ekstraordinært foretages en ny forskudsregistrering midt i året, så lempelsen slår fuldt igennem i år. 2. Baggrunden for Forårspakken Der er tegn på, at væksten vil tage til i Danmark, og at ledigheden vil falde frem mod Regeringen vurderer, at den grundlæggende sunde økonomi giver handlemuligheder i den økonomiske politik, og at disse muligheder skal bruges til at fremrykke det spirende opsving. 1. Fremrykning af den tidligere besluttede nedsættelse af skatten på arbejde, så den får fuld virkning i Suspension af indbetalingen på 1 pct. af indkomsten til Særlig Pensionsopsparing (SP-bidraget) i 2004 og Det vil sige, at der ikke skal betales SP-bidrag i disse to år. Side 10 af 21

11 3. Fremrykning af udmøntningen af den resterende del af den tidligere afsatte social- og sundhedspulje til Herunder ældrechecken til folkepensionister uden indkomst ud over grundpensionen og tillægget. Den skulle indfases fra 2004 og frem til Også denne gennemføres fuldt ud i Der sker en fremrykning af boligbyggeri og offentlige investeringer på bl.a. trafik- og kulturområdet. 5. En samlet pakke af forslag om uddannelse og opkvalificering af ledige og beskæftigede for at sikre virksomhederne kvalificeret arbejdskraft og for at undgå, at ledigheden bider sig fast for dem, der har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. 3. Forårspakkens elementer med skatteindhold Forårspakken indeholder som nævnt flere elementer, der har betydning for husholdningernes indkomstskat og disponible rådighedsbeløb i 2004 og Det drejer sig om fremrykningen af den resterende del af den ekstraordinære forhøjelse af mellemskattegrænsen på fire gange kr. (2003-niveau) i årene 2004 til 2007, som blev vedtaget i maj Fremrykningen betyder, at allerede med virkning for 2004 udmøntes den ekstra forhøjelse af mellemskattegrænsen, som skulle have været udmøntet gradvis i 2005 til Mellemskattegrænsen stiger således fra til kr. eller i alt ekstra kr. Samtidig forhøjes det maksimale beskæftigelsesfradrag fra kr. til kr. i 2004, således at maksimumsbeløbet som planlagt opnås ved en indkomst svarende til mellemskattegrænsen. Mellemskattegrænsen gælder for indkomst efter, at der er fratrukket AM- og SP-bidrag. Det vil sige, at med den gældende mellemskattegrænse på kr. skal lønindkomsten før AM- og SP-bidrag overstige ca kr. eller ca kr. om måneden, før der skal betales mellemskat. Med den nye mellemskattegrænse på kr. skal der tjenes over ca kr. før AM-bidrag eller ca kr. om måneden, før der skal betales mellemskat. Endvidere drejer det sig om suspension af særlig pensionsopsparing i 2004 og For disse år fastsættes satsen for SP-bidraget til 0 pct. De i 2003 vedtagne skattenedsættelser fra 2004 til 2007 indebærer et provenutab på indkomstskatten i 2004 på 6 mia. kr. stigende til 9,9 mia. kr. i Med fremrykningen af skattenedsættelserne til fuld virkning fra 2004 øges husholdningernes rådighedsbeløb i forhold til de allerede gennemførte skattenedsættelser således med ca. 3,9 mia. kr. i 2004, ca. 2,5 mia. kr. i 2005 og ca. 1,1 mia. kr. i Suspensionen af SP-bidraget indebærer en mindre opsparing i ATP på ca. 7,8 mia. kr. i 2004 og 2005, hvoraf husholdningernes rådighedsbeløb øges med ca. 3,9 mia. kr. og indkomstskatteprovenuet med ca. 3,9 mia. kr. i begge år. Virkningerne af Forårspakken for personer på forskellige indkomsttrin fremgår af tabel 1, hvor ændringen er målt i forhold til uændrede regler for Tabel 1. Eksempler på virkningen af Forårspakken i Indkomst Fremrykket skattenedsættelse Suspension af SPbidraget Samlet fremgang i rådighedsbeløb i 2004 Kr. Kr. Kr. Kr. pct. 1) pct. 2) Deltidsbeskæftiget ,2 0,6 Butiksmedarbejder ,9 0,6 Ufaglært arbejder ,9 0,6 Faglært arbejder ,7 0,9 Faglært arbejder ,1 1,5 Faglært arbejder ,7 1,3 Funktionær ,6 1,0 Højere funktionær ,6 0,8 Direktør ,2 0,7 1. Her er angivet skattenedsættelsen i pct. af indkomstskat og AM-bidrag efter gældende regler. 2. Her er angivet skattenedsættelsen i pct. af indkomsten før AM- og SP-bidrag. Skattenedsættelsen ved den højere mellemskattegrænse udgør 6 pct. af forhøjelsesbeløbet. Fremrykningen af forhøjelsen på kr. medfører således en ekstra skattebesparelse i 2004 på kr. for alle personer, der har indkomst over den nye mellemskatte- Side 11 af 21

12 grænse på kr. Skattebesparelsen vil udgøre mellem 0 og kr. for dem, der har indkomst mellem den gældende og den nye grænse og 0 kr. for skatteydere med indkomst under den gældende grænse. Skattenedsættelsen ved det højere maksimale beskæftigelsesfradrag udgør for alle med en lønindkomst over kr. ca. 333 kr. i en gennemsnitskommune i For lønindkomster mellem kr. og kr. er skattebesparelsen mellem 0 og 333 kr. og for indkomster herunder medfører fremrykningen ingen ekstra skattebesparelse i Skattebesparelsen ved fremrykningen af skattenedsættelsen kan således for en ugift skatteyder samlet set højst udgøre kr. i (Gennemsnitskommune). Suspensionen af SP-bidraget indebærer en fremgang i rådighedsbeløbet på 1 pct. af arbejdsindkomsten minus skat heraf, og fremgangen vil være stigende med indkomsten. Da SP-bidraget er indkomstafhængigt, er der principielt ikke et maksimumsbeløb for, hvor stor fremgangen i rådighedsbeløbet som følge af suspensionen kan blive. Samlet set vil Forårspakken resultere i en fremgang i rådighedsbeløbet for typiske LO-arbejdere på op til 4 pct. af den nuværende skat. For højere indkomster udgør fremgangen en faldende procentdel af skatten efter gældende regler, jf. tabel 1. I tabel 2 er de økonomiske konsekvenser af Forårspakken for samtlige familier fordelt efter størrelsen af fremgangen i rådighedsbeløbet og socioøkonomisk gruppe. Beregningerne er baseret på et repræsentativt grundlag opregnet til hele befolkningen. Tabel 2. Familier fordelt efter stigningen i rådighedsbeløb som følge af Forårspakken i Gns. fremgang i rådighedsbeløb Fremgang i rådig- Andre ude af erhverv Erhvervsaktive Pensionister hedsbeløb2004- I alt niveau. Antal familier Gns. nedsættelse Antal familier Gns. nedsættelse Antal familier Gns. nedsættelse Antal familier Gns. nedsættelse Kr. (1.000) Kr. (1.000) Kr. (1.000) Kr. (1.000) Kr Over I alt med stigning Uændret beløb I alt Stigning i alt 7,6 mia. kr. 0,16 mia. kr. 0,14 mia. kr. 7,9 mia. kr. Anm. Lovmodelberegninger på en stikprøve på ca. 1 pct. af befolkningen vedr. 2001, fremskrevet til 2004 med december 2003-forudsætninger. Familierne i beregningerne er A-familier, dvs. enlige og ægtepar inkl. hjemmeboende børn under 18 år. Godt 2,0 mio. erhvervsaktive familier, der er den primære målgruppe for skattenedsættelserne, skønnes at få en samlet fremgang i rådighedsbeløbet i 2004 på i alt ca. 7,6 mia. kr. Den gennemsnitlige fremgang pr. erhvervsaktiv familie er på godt kr. Side 12 af 21

13 Ca pensionistfamilier får glæde af Forårspakken i kraft af, at de har supplerende erhvervsindkomst, der udløser højere beskæftigelsesfradrag og/eller private pensionsudbetalinger, der bringer deres indkomst op over den gældende mellemskattegrænse. Gruppen omfatter også førtidspensionister og efterlønsmodtagere, der, i det omfang de har erhvervsindkomst ved siden af overførselsindkomsten, påvirkes af SP-suspensionen. Den samlede fremgang i rådighedsbeløb for pensionistgruppen som følge af de to forslag skønnes at udgøre ca. 160 mio. kr. i Ca andre rubriceret som familier/personer ude af erhverv, men med supplerende erhvervsindkomst f.eks. studerende skønnes at få en gennemsnitlig fremgang i rådighedsbeløbet på ca. 525 kr. eller i alt ca. 140 mio. kr. 4. Skattetekniske virkninger af forslagene I det følgende suppleres disse informationer med en belysning af en række mere skattetekniske konsekvenser af forslagene. Det belyses bl.a., at SP-suspensionen indebærer, at SP-opspareren får sine egne penge tilbage, men samtidig skal tilbagebetale den udskudte skat. Endvidere belyses ved et par eksempler, hvorfor fremgangen i rådighedsbeløbet for nogle skatteydere ikke udgør det samme beløb før og efter fremrykningen af forhøjelsen af mellemskattegrænsen. Reglerne om adgangen til overførsel af uudnyttet mellemskattebundfradrag mellem ægtefæller indebærer, at antallet af skatteydere, der betaler topskat, men ikke mellemskat, stiger markant som følge af den fremrykkede forhøjelse af mellemskattegrænsen. Ved hjælp af beregninger på lovmodellen er der skønnet over antallet af denne kreds af gifte skatteydere og konsekvenserne for deres marginalskat. Parallelt med fremrykningen af forhøjelsen af mellemskattegrænsen hæves også beløbsgrænsen for det maksimale beskæftigelsesfradrag. Sammenhængen mellem de to beløbsgrænser belyses nærmere. Endelig belyses Forårspakkens konsekvenser for marginalskatterne. I et appendiks efter afsnittet er vist en detaljeret oversigt over marginalskatten på de forskellige indkomsttrin, og der er angivet formler for marginalskattens beregning. Særlig pensionsopsparing SP-bidrag SP-bidraget indførtes i 1998 som en midlertidig pensionsopsparing - DMP. Fra og med 1999 blev bidraget gjort permanent og omdøbt til den særlige pensionsopsparing - SP. Den særlige pensionsopsparing udgør 1 pct. af arbejdsindkomsten og opkræves sammen med arbejdsmarkedsbidraget. SP-bidraget indbetales til ATP, hvor det konteres den enkelte skatteyders opsparingskonto. Bidraget er ikke en indkomstskat i nationalregnskabsmæssig forstand, men betragtes som en privat pensionsopsparing, selv om den er obligatorisk. Teknisk er bidraget dog en integreret del af skatteberegningen og har en række ligheder med arbejdsmarkedsbidraget. For indkomstårene 1999, 2000 og 2001 var den særlige pensionsopsparing i nationalregnskabsmæssig sammenhæng defineret som en skat, idet beløbene for alle tre år er opkrævet med omfordeling i ATP for øje. Vedrørende 2001 er der dog efterfølgende foretaget en transferering til de individuelle konti i ATP, således at tilskrivningen på kontiene fuldt ud svarer til det opkrævede beløb hos den enkelte skatteyder. I tre år medregnes SP-bidraget i skattetrykket og indgår også i marginalskatterne. Den midlertidige pensionsopsparing for 1998 og den særlige pensionsopsparing, der er opkrævet fra og med 2002, defineres ikke i nationalregnskabsmæssig sammenhæng som en skat eller et socialt bidrag og medregnes ikke i skattetrykket, idet der er tale om en opsparing, som kan knyttes direkte beløbsmæssigt til den enkelte person. DMP og SP behandles således i skattesammenhæng som en arbejdsmarkedspensionsordning og indgår derfor ikke i marginalskatterne i de angivne år. SP-bidraget beregnes for lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende på samme grundlag som arbejdsmarkedsbidraget. Personer, der modtager arbejdsløsheds-, syge- eller barselsdagpenge samt arbejdsindkomsterstattende kontanthjælp, indbetaler også et bidrag på 1 pct. af overførselsindkomsten. Unge under 17 år og personer over 66 år betaler ikke særlig pensionsopsparing. Der opkræves således særlig pensionsopsparing af løn første gang for det indkomstår, hvor en person fylder 17 år og sidste gang for det år, hvor en person fylder 66 år. Fra og med den 1. juli 2004, hvor folkepensionsalderen nedsættes fra 67 til 65 år, ændres også aldersgrænsen for betaling af SP-bidrag. Personer, der fylder 65 år den 1. juli 2004 eller senere, betaler således SP-bidrag sidste gang i det indkomstår, hvor de fylder 64 år. Side 13 af 21

14 Ved beregningen af SP-bidraget gives der intet bundfradrag. Bidraget har fuld skattemæssig fradragsværdi, hvilket betyder, at det beregnede bidrag fradrages ligesom anden pensionsopsparing ved opgørelsen af alle indkomstgrundlagene, hvoraf der beregnes almindelige indkomstskatter til stat, amter og kommuner. Ligesom med anden pensionsopsparing er formålet med den særlige pensionsopsparing at spare op til alderdommen ved at udjævne indkomsten over livsforløbet. Når der gives fradrag og spares skat ved opsparing til pension, er der imidlertid ikke tale om en skattefritagelse, men alene om en skatteudskydelse, idet pensionsopsparingen beskattes som almindelig indkomst på udbetalingstidspunktet. Ved den foreslåede suspension af SP-bidraget sker der en tilbagebetaling af opsparet SP, men der sker samtidig en fremrykning af skattebetalingen, således at det nettobeløb, der gives retur, alene udgør et beløb svarende til den indkomst efter skat, som opspareren ville have haft til rådighed, hvis beløbet ikke var blevet opsparet med fradragsret. I tabel 3 er vist eksempler på konsekvenserne ved SP-suspensionen for skatteydere på forskellige indkomsttrin. Tabel 3. Eksempler på virkningen af suspension af SP-bidraget i Beregningsgrundlag for SP-bidrag Beregnet SPbidrag Fradragsværdi (marginalskat) Udskudt skat ved fradrag Fremgang i rådighedsbeløb ved suspension Kr. Kr. Pct. Kr. Kr , , ,8 1) ,8 2) , , , Anm.: Ugift skatteyder i en gennemsnitskommune med en samlet skatteprocent 33,3 pct. 1. Fradragsværdi efter fremrykning af mellemskatteforhøjelse. 2. Fradragsværdi efter gældende regler. Specielt to ting i tabellen kan fremhæves. Det fremgår bl.a., at skatteudskydelsen er størst for de højere indkomster, idet skatteudskydelsen svarer til marginalskatten af opsparingen. Det betyder samtidig, at for en mellemskatteyder med en indkomst på kr. bliver der tale om en større fremgang i rådighedsbeløbet end for en topskatteyder med en indkomst på kr. Det fremgår også, at når fremgangen i rådighedsbeløbet af suspensionen beregnes, er det ikke uden betydning, om beregningen foretages før eller efter den fremrykkede forhøjelse af mellemskattegrænsen, hvis indkomsten befinder sig i det indkomstinterval, hvor mellemskattegrænsen forhøjes. For en indkomst på kr. er der således 150 kr. s forskel i fremgangen ved beregning før og efter, jf. tabel 3. Det er imidlertid således, at den samlede virkning af forhøjelsen af mellemskattegrænsen og suspensionen af SP i de to tilfælde bliver ens. Fænomenet er alene et spørgsmål om beregningsrækkefølge. Hvis virkningen af SP-suspensionen beregnes først, sker det med høj fradragsværdi (mellemskatteyder) og dermed en mindre fremgang i rådighedsbeløbet. Til gengæld beregnes mellemskattelettelsen herefter på et indkomstgrundlag, der er kr. højere, og 6 pct. af kr. er lig med 150 kr. svarende til forskellen i fremgang i rådighedsbeløbet. Mellemskattelettelsen bliver i alt på 875 kr. Den omvendte beregningsrækkefølge medfører beregning af mellemskattelettelsen på det gældende indkomstgrundlag (725 kr.), mens den efterfølgende beregnede virkning af SP-suspension foretages med lav skatteværdi og en tilhørende større fremgang i rådighedsbeløbet. Mellemskattegrænsen Mellemskatten er på 6 pct. Beskatningsgrundlaget for mellemskatten består af den personlige indkomst med tillæg af eventuel positiv nettokapitalindkomst, og mellemskatten beregnes efter gældende regler i 2004 af den del af grundlaget, der overstiger mellemskattegrænsen på kr. Uden den allerede gennemførte ekstraordinære forhøjelse af grænsen på kr. ville mellemskattegrænsen i 2004 have udgjort kr. Og med den foreslåede fremrykning af forhøjelsen kommer den til at udgøre kr. Ved beregning af mellemskat for gifte personer gælder, at hvis den ene ægtefælles mellemskattegrundlag er mindre end bundfradraget (mellemskattegrænsen), kan den resterende del af bundfradraget overføres til den anden ægtefælle og modregnes i grundla- Side 14 af 21

15 get ved beregning af dennes mellemskat. Ægtepar skal således først betale mellemskat, hvis deres samlede mellemskattegrundlag overstiger det dobbelte bundfradrag, dvs. henholdsvis kr. efter gamle regler (Pinsepakkeregler), kr. efter gældende regler i 2004 og kr. efter fremrykningen af forhøjelsen af mellemskattegrænsen. Til sammenligning udgør beløbsgrænsen for, hvornår der skal betales topskat, kr. i Uudnyttet bundfradrag ved topskatten kan ikke overføres mellem ægtefæller. For mange ægtepar med stærkt skævdelte indkomster (den ene ægtefælle har en lav eller ingen indkomst og den anden ægtefælle har en høj indkomst) betyder overførselsretten af uudnyttet bundfradrag, at ægtefællen med den høje indkomst betaler topskat, men ikke mellemskat. Dette er tilfældet allerede efter gældende regler, men forstærkes med den nu foreslåede højere mellemskattegrænse. Problemstillingens hidtidige og forøgede omfang er på baggrund af lovmodelberegninger belyst antalsmæssigt i tabel 4 og 5. I alt er der i 2004 ca. 4,5 mio. skattepligtige personer. I tabel 4 er disse fordelt efter, hvor mange der betaler bund-, mellem- og topskat. Tabel 4. Bund-, mellem- og topskatteydere i Gældende regler Fremrykningaf skattenedsættelssion afsp-bidrag Fremrykning ogsuspen- Antal skatteydere (1.000) Bundskatteydere Mellemskatteydere Topskatteydere Anm.: Lovmodelberegninger på basis af en stikprøve på ca. 1 pct. af befolkningen i 2001, fremskrevet til 2004 med december 2003-forudsætninger. Efter gældende regler skønnes der i 2004 at være ca mellemskatteydere. Ved fremrykningen af forhøjelsen af grænsen skønnes dette antal at blive reduceret med ca personer til Ved SP-suspensionen stiger indkomsterne med 1 pct., hvilket indebærer, at antallet af mellemskatteydere efter Forårspakken samlet set i 2004 skønnes at blive på ca. 1,1 million skatteydere. Figur 1. Mellemskatteydere før og efter Forårspakken i Som følge af SP-suspensionen og den heraf følgende højere personlige indkomst skønnes antallet af topskatteydere at stige med ca personer. I tabel 5 er personerne, der betaler progressive skatter, fordelt på de typer af skatter de betaler, og der er vist de tilhørende marginalskatter af lønindkomst. Side 15 af 21

16 Tabel 5. Skatteydere med progressive skatter og deres marginalskatteprocent i Gældende regler Fremrykning af skattenedsættelse af SP-bidrag Fremrykning og suspension Antal personesonener Antal per- Antal perso- Marginalskat Marginalskat Marginalskat (1.000) Pct. (1.000) Pct. (1.000) Pct. Kun mellemskat , , ,2 Topskat - ikke mellemskat 55 57, , ,4 Både mellem- og topskat , , ,9 Anm.: Lovmodelberegninger på basis af en stikprøve på ca. 1 pct. af befolkningen i 2001, fremskrevet til 2004 med december 2003-forudsætninger. Marginalskatterne er beregnet i en gennemsnitskommune med en skatteprocent på 33,3. Det fremgår bl.a., at antallet af gifte personer omfattet af problemstillingen belyst ovenfor dem der betaler topskat men ikke mellemskat på grund af overført mellemskattefradrag fra ægtefællen - stiger fra ca efter gældende regler til ca personer efter Forårspakken. Det fremgår også, at indsnævringen af indkomstintervallet mellem mellemskattegrænsen og topskattegrænsen indebærer, at antallet af personer, der kun betaler mellemskat, falder fra ca til ca eller med ca skatteydere. Med hensyn til marginalskatten er skatteyderne, der betaler topskat og ikke mellemskat, ikke belastet med den højeste marginalskat på ca. 63 pct., men med ca. 57 pct. Selv om denne gruppe af skatteydere ikke beskattes med skatteskalaens højeste marginalprocent, får den andel af gruppen, der bor i kommuner med så høje skatteprocenter, at de er omfattet af det skrå skatteloft[6], skatteloftsnedslag. Det skyldes, at nedslaget generelt gives ved en reduktion af topskatteprocenten. Det skønnes at dreje sig om ud af de ca gifte personer. Beskæftigelsesfradraget Beskæftigelsesfradraget udgør 2,5 pct. af arbejdsindkomsten, og efter gældende regler dog højst kr. i Fradraget er således stigende med stigende indkomst og maksimumsbeløbet på kr. nås ved en indkomst ca. svarende til mellemskattegrænsen. Det maksimale beskæftigelsesfradrag skulle i de kommende år være hævet i takt med den gradvise forhøjelse af mellemskattegrænsen. Denne forhøjelse af fradraget foreslås derfor også fremrykket til indeværende år, hvor det maksimale beskæftigelsesfradrag bliver forhøjet til kr. Beskæftigelsesfradraget beregnes af arbejdsindkomsten, hvor der ved "arbejdsindkomst" forstås arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget fratrukket eventuelle pensionsindbetalinger, der omfatter indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger, herunder ATP, samt bidrag til privattegnede pensionsordninger. Beskæftigelsesfradraget er indført som et ligningsmæssigt fradrag, og det fratrækkes i den skattepligtige indkomst. Skatteværdien af fradraget (skattebesparelsen) udgør således procenten for de kommunale skatter, der i 2004 i gennemsnit ligger på 33,3 pct. Beløbsgrænsen for det maksimale beskæftigelsesfradrag reguleres hvert år i takt med lønudviklingen ligesom de øvrige beløbsgrænser i indkomstskattesystemet. Teknisk sker det efter reglerne i personskattelovens 20. Efter regulering oprundes beløbsgrænserne i henhold til reglerne til nærmeste hele hundrede kroner. Dette indebærer for beskæftigelsesfradraget, at det maksimale beskæftigelsesfradrag opnås ved en lidt højere indkomst end mellemskattegrænsen. Et præcist match med mellemskattegrænsen ville have medført et maksimalt beskæftigelsesfradrag på kr. ved gældende mellemskattegrænse (før AM og SP) og kr. ved den nye forhøjede mellemskattegrænse, men som bekendt udgør maksimumsfradragene henholdsvis kr. efter gældende regler og kr. efter Forårspakken. Denne lille diskrepans kan observeres som et hak i marginalskattekurven i figur 2, hvor kurven markerer niveauet for mellemskatteydere. Side 16 af 21

17 Marginalskatterne Forårspakkens konsekvenser for marginalskatten af lønindkomst er illustreret i figur 2. Figuren viser marginalskatten for en ugift skatteyder i en gennemsnitskommune efter gældende regler, efter de tidligere regler (Pinsepakken i 2004-niveau) og efter fremrykningen af forhøjelsen af mellemskattegrænsen og beskæftigelsesfradraget. Figur 2. Marginalskat for lønindkomst i Anm.: Ugift skatteyder i gennemsnitskommune. Med omlægningen af SP-bidraget til individuel opsparing fra og med 2002 og med indførelsen af beskæftigelsesfradraget fra 2004 er den laveste marginalskat nedsat med 1,4 pct. point i forhold til Pinsepakkens regler. I figuren er det svarende til den lodrette forskydning mellem den brune og den sorte kurve. Den ekstraordinære forhøjelse af mellemskattegrænsen med kr., der allerede er gennemført for 2004, forlængede det såkaldte proportionalskattestræk og har medført en nedsættelse af marginalskatten med ca. 6,3 pct. point[7] for ca skatteydere, der er sluppet for mellemskat i I figuren er det svarende til den vandrette forskydning mellem den brune og den sorte kurve på mellemskatteniveauet. Fremrykningen af forhøjelsen af mellemskattegrænsen vil forlænge proportionalskattestrækket yderligere og bevirke, at endnu ca skatteydere slipper for mellemskat fra og med 2004 og får nedsat marginalskatten med 6,3 pct. point. I figuren er det svarende til den vandrette forskydning mellem den sorte og den gule kurve på mellemskatteniveauet. De centrale marginalskattesatser bag kurverne fremgår af tabel 6, og i appendikset sidst i afsnittet er vist de præcise marginalskattesatser på alle indkomstniveauer. Tabel 6. Effektive marginalskatter for lønindkomst i Gamle regler (Pinsepakken Foreslåede regler 1) ) Gældende regler (Forårspakken) Pct. Pct. Pct. Indkomst under gammel mellemskattegrænse 42,9 42,9 44,3 Indkomst fra gammel til gældende mellemskattegrænse Indkomst fra gældende til foreslået 49,8 49,2 mellemskattegrænse Indkomst fra foreslået mellemskattegrænse til topskattegrænse 49,2 Indkomst over topskattegrænse 63,3 62,9 62,9 Anm.: Der er indregnet den gennemsnitlige kommunale udskrivningsprocent på 33,3. 1.Inkl. SP-bidrag, der som følge af omfordeling i ATP, var en skat under Pinsepakkereglerne. Side 17 af 21

18 Forløb 3 EU herunder udvidelsen mod øst i 2004 Med udgangspunkt i bogen og supplerende litteratur som f.eks. avis- og netstof besvares følgende spørgsmål 1. Hvordan arbejder EU kommission, parlament, ministerråd og domstol? 2. Hvad er en toldunion, og hvad er et frihandelsområde? 3. Gør rede for Det Indre Marked i EU 4. Gør rede for Den fælles Landbrugspolitik i EU 5. Gør rede for valutasamarbejdet i EU herunder en grundig gennemgang af ØMU ens 3 faser Hvem har Euro, hvem vil gerne have Euro, og hvem vil ikke have Euro? Hvad er ERM-samarbejdet og hvem er med i ERM? 6. Gør rede for vækst- og stabilitetspagten (konvergenskravene), Hvordan overholder de enkelte medlemslande pagten? 7. Lav en landeprofil for EU-15 landene hver for sig Areal, befolkning, BNP pr. indbygger, vigtigste erhverv, valuta, arbejdsløshedsprocent, bblp osv betalingsbalance, vækst, inflation, religion, sprog, økonomisk situation lige nu, og hvad gruppen finder væsentlig ud over de nævnte 8. Gør rede for væsentlige aftaler og traktater i EU historien Rom-traktaten Den fælles akt Maastricht traktaten Edinburgh aftalen Amsterdam traktaten osv 9. Omkring udvidelsen af EU i 2004 og 2007 besvares følgende a. Profil på de 10 nye lande, der blev optaget i 2004 og de to nye lande, der blev optaget i 2007 Areal, befolkning, BNP pr. indbygger, vigtigste erhverv, valuta, arbejdsløshedsprocent, betalingsbalance, vækst, inflation, religion, sprog, økonomisk situation lige nu, og hvad gruppen finder væsentlig ud over de nævnte Side 18 af 21

19 b. Hvordan påvirkes dansk landbrug på kort og lang sigt af udvidelsen c. Hvordan påvirkes landbruget i ansøgerlandene ved medlemskabet på kort og lang sigt d. Hvordan påvirkes arbejdsmarkedet i Danmark af udvidelsen på kort og lang sigt e. Hvordan påvirkes dansk industri af udvidelsen på kort og lang sigt f. For og i mod udvidelsen 10. Er der flere lande, der gerne vil være medlem af EU? Er der lande, der har søgt om optagelse? I hvilken rækkefølge vil de blive optaget? Hvor er grænsen for antal lande? 11. Gør rede for ECB banken og dens rolle i EU 12. Find indlæg og argumenter for og i mod euroens mulighed for at overleve som valuta. Hver gruppe afleverer på min mail fredag i uge 8. a. en rapport på mindst 30 sider b. en power point præsentation, der skal anvendes ved fremlæggelsen Præsentationen fremlægges på klassen som gruppefremlæggelse. Tidsplan Modulerne i uge anvendes til projektet. Modulerne i uge 9 og 10 anvendes til fremlæggelse. Plan for fremlæggelse kommer på studienet. Rapport og præsentation vil være et væsentligt bidrag til årskarakteren God fornøjelse Side 19 af 21

20 Gruppeinddeling Gruppe 1 Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 4 Gruppe 5 Gruppe 6 Gruppe 7 Amalie, Kristina, Frederik B, Frederik A, Line Jonas L, Kristoffer L, Jon, Søren Morten U, Nicolai H, Rasmus, Felix Morten N, Jonas M, Casper, Tobias B, Mathias Mie, Mette, Maria, Simone, Camilla N Malene, Marc, Louise, Leart Alexander, Patrick C, Patrick W, Rune Side 20 af 21

21 Side 21 af 21

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj/juni 2012 Campus

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj/juni 2011 Vejle

Læs mere

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde). Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 204 af 22. marts 2007.

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 204 af 22. marts 2007. Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 204 Offentligt J.nr. 2007-318-0593 Dato: 17. april 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 204 af 22. marts 2007. (Alm.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2013, skoleåret 2012-2013. Institution Vejen Handelsskole og Handelsgymnasium Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 (skoleåret 2014-15) Institution Campus Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX International

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af personskatteloven

Forslag. Lov om ændring af personskatteloven Lovforslag nr. L 74 Folketinget 2009-10 Fremsat den 18. november 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af personskatteloven (Kompensation for kommunale skatteforhøjelser)

Læs mere

1/6. Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3. Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat

1/6. Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3. Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3 Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat Skatteprocenter 2006-2009 2007 2008 2009 2010 Pct. Pct. Pct. Pct. Gennemsnitlig kommuneskatteprocent 24,6 24,8 24,8

Læs mere

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr.

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr. Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 154 Offentligt Departementet J.nr. 2005-318-0398 De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2015 Institution Campus Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX International økonomi B Ole

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2013 IBC

Læs mere

Information 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering

Information 76/12. Regeringens skattereform: Danmark i arbejde - orientering Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution Tradium handelsgymnasium, Rådmands Boulevard, Randers Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2011 Institution Vejle Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX International økonomi

Læs mere

Indkomstskattens beregning:

Indkomstskattens beregning: Indkomstskattens beregning: Reglerne om skatteberegningsgrundlagene og indkomstopdeling fremgår af personskatteloven (PSL). Hvor der efterfølgende i notatet ikke er anført en anden lovhenvisning, er -

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2010 Institution Uddannelsescenter Herning Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHx International

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Institution Termin Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Roskilde Handelsskole Termin hvori undervisningen afsluttes:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2015, skoleåret 2014-2015. Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Vejen Handelsskole og Handelsgymnasium HHX International

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde). Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). J.nr. 2010-318-0233 Dato: 4. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). (Alm. del). Troels

Læs mere

Lavere skat på arbejdsindkomst

Lavere skat på arbejdsindkomst Lavere skat på arbejdsindkomst Februar 2003 Lavere skat på arbejdsindkomst, februar 2003 Publikationen kan bestilles hos: Schultz Information Herstedvang 12, 2620 Albertslund Telefon 43 63 23 00 Fax: 43

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2013 Institution Handelsgymnasiet Tradium, Rådmands Boulevard Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2010 Institution Holstebro Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx International økonomi

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2011 Institution Uddannelsescenter Herning Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Herning International

Læs mere

Pensionsopsparing i 2002

Pensionsopsparing i 2002 Pensionsopsparing i 2002 - en fordelingsanalyse af danskernes på pensions Departementet April 2005 Indhold: Side 1. De samlede pensions i 2002... 3 2. Hovedtræk af analysen... 3 3. Pensionsdene fordelt

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Aug 2013 maj 2014

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold IBC Kolding Hhx International økonomi B

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2012 Institution Handelsskolen Minerva, Rådmands Boulevard Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Herningsholm Gymnasium HHx International Økonomi

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution Campus Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX International Økonomi B Per

Læs mere

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 7. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Resumé: Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 Mænd får i gennemsnit knap 2.000 kr. mere i gevinst

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 10 Holstebro

Læs mere

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 2015 Juni 2016 Institution Vejen Business College.

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 2015 Juni 2016 Institution Vejen Business College. Studieplan Stamoplysninger Periode August 2015 Juni 2016 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx International Økonomi B Heidi Høyer STU-InternationaløknBhh1114-F16-MAR

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

Skatteudvalget L 195 - Bilag 14 Offentligt

Skatteudvalget L 195 - Bilag 14 Offentligt Skatteudvalget L 195 - Bilag 14 Offentligt J.nr. 2009-311-0027 Dato: 13. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 195 - Forslag til lov om ændring af personskatteloven og forskellige andre love. (Forårspakke

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold IBC Kolding Hhx International økonomi B

Læs mere

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning Generalforsamling DKBL den 25. august 2009 Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning PFA Pension og Jens Nordentoft Stiftet i 1917 Etableret i samarbejde mellem

Læs mere

Indkomstskat i Danmark

Indkomstskat i Danmark - 1 - Indkomstskat i Danmark Introduktion Materialet her er muligt at anvende som supplerende materiale til bogens del 2: Procent og rente (s. 41-66). Materialet kan anvendes som et forløb, eller det kan

Læs mere

Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark

Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark Med vedtagelsen af Forårspakke 2.0 vil der i 2010 blive givet store skattelettelser til de rigeste og højest uddannede i Danmark. Ser man skattelettelsen

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL

FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL 27. februar 2009 Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL I det følgende er fordelingseffekterne af regeringens skatteudspil beregnet. Udover den finansiering, der direkte påhviler husholdningerne,

Læs mere

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING 12. november 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver / Skat Skattereform 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver - Skat Hovedelementer Nedsættelse af skatten på arbejde og dermed også virksomhedsindkomst

Læs mere

De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010

De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010 De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010 I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser som følge af de skattepakker, regeringen har gennemført i perioden fra 2001-2010.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love Lovforslag nr. L 220 Folketinget 2006-07 Fremsat den 6. september 2007 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Juni 2014 Handelsgymnasium Grenaa HHX International økonomi

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Juni 2010 Grenaa Handelsskole HHX International økonomi

Læs mere

8 pct. af FTF erne betaler topskat med regeringens skatteforslag

8 pct. af FTF erne betaler topskat med regeringens skatteforslag 11-1109 - Mela 29.05.2012 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 8 pct. af FTF erne betaler topskat med regeringens skatteforslag Regeringen har fremlagt sit forslag til en skattereform,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2012 ZBC-

Læs mere

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat

Læs mere

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Papiret gennemgår fordelingseffekter af skattereformen fra regeringen og VK på a-kasser. af Chefanalytiker Jonas Schytz Juul 25. juni 2012 Kontakt Chefanalytiker

Læs mere

Foreløbig undervisningsbeskrivelse

Foreløbig undervisningsbeskrivelse Foreløbig undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2015 - juni 2016 Institution Vid Gymnasier Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Kernekilde

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 11/12 Roskilde

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2013 Institution Frederikshavn Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hhx International

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2010 Institution Herningsholm Gymnasium, HHX Herning Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hhx International

Læs mere

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Hvis man ønsker at lette topskatten, kan det enten ske ved at hæve grænsen for, hvornår der skal betales topskat eller ved at sænke topskattesatsen.

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG

FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG 20. februar 2009 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG Resumé: INKL. ERHVERVSSKATTER I det følgende er fordelingseffekterne af Skattekommissionens

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Frederikshavn Handelsgymnasium hhx International

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2012 Campus Vejle HHX Virksomhedsøkonomi

Læs mere

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART Orientering om Endelig Afregning af kompensation 2012 DIS SKAT KOMPENSATION Amaliegade 33, opg. B, 1256 København K. Internet: www.udligningskontoret.dk E-mail: postmester@udligningskontoret.dk

Læs mere

International økonomi HH3C Torben Jensen Undervisningsbeskrivelse

International økonomi HH3C Torben Jensen Undervisningsbeskrivelse International økonomi HH3C Torben Jensen Undervisningsbeskrivelse Termin 09/12 Institution ZBC-Vordingborg Uddannelse HHX Fag og niveau International økonomi, A Lærere Torben Jensen Hold International

Læs mere

Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste

Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste Liberal Alliances lader i deres skatteforslag alle skattelettelser gå til de rigeste i samfundet. En direktørfamilie, der her en årlig husstandsindkomst

Læs mere

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Agenda 1. Restgruppen blandt pensionister 2. Restgruppen blandt 25-59-årige 3. Er der et problem? 4. Hvilke løsninger er der

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 13/14 Institution Handelsskolen Silkeborg Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx International

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2012 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX International økonomi

Læs mere

International økonomi HH2A&C Undervisningsbeskrivelse

International økonomi HH2A&C Undervisningsbeskrivelse International økonomi HH2A&C Undervisningsbeskrivelse Termin Sommer 2012 Institution ZBC-Vordingborg Uddannelse HHX Fag og niveau International økonomi, B Lærer Torben Jensen Hold International økonomi

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007

Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 217 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007 Forslag til Lov om ændring af lov om indskud på etableringskonto (Forbedrede afskrivnings-

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Skattenedslag til 64 årige i arbejde

Skattenedslag til 64 årige i arbejde Skattenedslag til 64 årige i arbejde Hvilke aldersgrupper kan få skattenedslag? Overordnede betingelser for skattenedslag Hvor meget må man tjene som 57, 58 og 59 årig? Fuldtidsbeskæftiget, hvor mange

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold International Business College - Aabenraa HHX

Læs mere

Analyse 25. juni 2014

Analyse 25. juni 2014 25. juni 2014 Gensidig forsørgerpligt mindsker gevinsten ved arbejde for ugifte par Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev indført den 1. januar 2014, har betydet

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommeren 2010 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Uddannelsescenter Holstebro HHX International

Læs mere

Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de 1000 rigeste

Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de 1000 rigeste Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de rigeste Både Liberal Alliance og De Konservative er kommet med forslag til skattelettelser, der giver en kæmpegevinst til de rigeste. Gennemføres Liberal

Læs mere

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension)

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension) Skatteministeriet 20. juli 2012 Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension) Med forslaget sker der en fremrykning af skattebetalingen

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART. Orientering om Endelig Afregning af kompensation. Indkomstår 2013. Indkomståret 2013 SKAT

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART. Orientering om Endelig Afregning af kompensation. Indkomstår 2013. Indkomståret 2013 SKAT UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART Orientering om Endelig Afregning af kompensation Indkomstår 2013 Indkomståret 2013 DIS SKAT KOMPENSATION Amaliegade 33, opg. B, 1256 København K. Internet: www.udligningskontoret.dk

Læs mere

VK S SAMLEDE SKATTELETTELSER GIVER 15 GANGE MERE TIL

VK S SAMLEDE SKATTELETTELSER GIVER 15 GANGE MERE TIL 18. februar 28 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: VK S SAMLEDE SKATTELETTELSER GIVER 15 GANGE MERE TIL DE RIGESTE END DE FATTIGSTE VK regeringen har i alt gennemført skattelettelser, der

Læs mere

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER 15. november 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722/30291107 EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER Skatteministeriet vurderer i sit seneste skøn, at medarbejderobligationer i alt giver et

Læs mere

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Faktaark Dato: 9. januar 15 Sekretariatet Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Den 9. januar 15 offentliggjorde Pensionskommissionen publikationen Det

Læs mere

Skattereformen udhuler dagpengedækningen markant

Skattereformen udhuler dagpengedækningen markant Skattereformen udhuler dagpengedækningen markant Skattereformen 2012 medfører, at dagpengenes værdi i forhold til lønningerne fremover bliver forringet markant. Dato: 12. oktober 2015 Int.: VSK, MK Det

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj-Juni 2011 Institution Vejle Handelsgymnasium

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj-Juni 2011 Institution Vejle Handelsgymnasium Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-Juni 2011 Institution Vejle Handelsgymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag C

Læs mere

Bilag 1. Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger. 10. september 2010

Bilag 1. Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger. 10. september 2010 Bilag 1 10. september 2010 Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger 1. Indledning Med Forårspakke 2.0 blev der indført et loft over ratepensionsindbetalinger på 100.000 kr. om året. Loftet betyder,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Vejle Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX International økonomi

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2010-2013 Institution ZBC Ringsted Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX International Økonomi A Allan

Læs mere

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens. /Birgitte Christensen

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens. /Birgitte Christensen Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 67 Offentligt J.nr. 2005-309-0131 Dato: Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens 15 A. Kristian Jensen

Læs mere