KOMMENTARER TIL DØR'S DISKUSSIONSOPLÆG, MAJ 2001

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KOMMENTARER TIL DØR'S DISKUSSIONSOPLÆG, MAJ 2001"

Transkript

1 30. maj 2001 Journal 30. maj 0203/0230/LN 2001 Journal 0203/0230 LN/TP/MH/JA/LA KOMMENTARER TIL DØR'S DISKUSSIONSOPLÆG, MAJ 2001 Nedenfor sammenfattes, kommenteres og vurderes synspunkter og analyser i Det Økonomiske Råd's diskussionsoplæg til mødet i Det Økonomiske Råd den 30. maj AE's centrale vurderinger er markeret med kursiv i papiret. Indhold I: Konjunkturvurderingen 2 side II: Udfordringer for skattesystemet 4 III: Boligmarkedet skævt og ineffektivt 11

2 2 Kapitel I. Konjunkturvurderingen Offentliggørelsen af DØR's rapport ligger tidsmæssigt meget tæt på offentliggørelsen af Økonomisk Oversigt, maj 2001 fra Økonomiministeriet. Vurderingerne af de danske og udenlandske konjunkturer minder derfor på mange punkter om hinanden. Men der er også forskelle. DØR er noget mere pessimistisk med hensyn til væksten i det private forbrug og boliginvesteringerne i 2001, men er til gengæld mere optimistisk med hensyn til udviklingen i erhvervsinvesteringerne og nettoeksporten. Både Økonomiministeriet og DØR forventer en moderat økonomisk vækst på he n- holdsvis 1,5 og 1,3 pct. i Begge rapporter udpeger væksten i det private forbrug og udlandsvæksten som risikofaktorer. Selvom DØR forventer en forbrugsvækst på kun 0,6 pct. i 2001, foretages en ekstra fremskrivning, som ikke viser det værst tænkelige udfald for dansk økonomi, men som må tillægges en vis sandsynlighed. I dette alternative forløb er der ingen real forbrugsvækst i 2001, og udlandsvæksten er nedsat fra 2,7 pct. til 2,0 pct. Arbejdsløsheden stiger i dette økonomiske forløb med godt ekstra til i På baggrund af afdæmpningen af aktiviteten i dansk økonomi i 2001, primært som følge af en fortsat lav forbrugsvækst, vurderer DØR, at den førte finanspolitik er passende. De fremhæver endvidere, at hvis der opstår en egentlig lavkonjunktur, kan der blive behov for at stimulere aktiviteten gennem en finanspolitisk lempelse. AE er enig i, at det er afgørende for vækst og beskæftigelse og for en videreførsel af den positive udvikling i økonomien fra perioden at der kommer vækst i det private forbrug. Det er imidlertid sandsynligt, at de meget kraftige stigninger i oliepriserne og usikkerheden om de internationale konjunkturer har gjort forbrugerne mere forsigtige og har udskudt forbrugsbeslutninger. Hvis der imidlertid ikke kommer vækst i forbruget og den indenlandske efterspørgsel, er AE enig i, at der kan være basis for en finanspolitisk lempelse. De seneste konjunkturindikatorer peger dog heldigvis ikke i retning af DØR's risikoforløb. De seneste oplysninger om konjunkturerne fra Danmarks Statistik, der er offentliggjort så sent, at de ikke indgår i hverken DØR's eller Økonomiministeriets prognoser, viser således en relativt kraftig stigning i den private sæsonkorrigerede beskæftigelse i første kvartal 2001, meget positive investeringsforventninger i industrien samt en stigning i forbrugertillidsind ikatoren.

3 3 Arbejdsmarkedspolitik DØR anbefaler, at arbejdsmarkedspolitikken ikke lempes, sådan at de lediges incitament til at søge job mindskes. Konkret nævnes, at rådighedsreglerne ikke må slækkes, og at større medbestemmelse til ledige i aktivering giver øget risiko for en lempelse, hvorfor det er vigtigt, at der kombineres med andre tiltag. DØR nævner, at den aftagende vækst i efterspørgselen efter arbejdskraft gør det sværere for personer med de dårligste kvalifikationer og den højeste ledighedsrisiko at blive sluset ind på arbejdsma rkedet. DØR nævner, at et muligt tiltag, som vil øge den enkeltes søgeaktivitet, er at dagpengeniveauet bliver gjort afhængig af ledighedsperiodens længde. DØR antyder hermed, at det er den enkeltes utilstrækkelige søgeaktivitet, der er begrundelsen for ledigheden. AE finder, at det er en fejlopfattelse, at de påtænkte ændringer i arbejdsmarkedspolitikken skulle svække mulighederne for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Meningen er omvendt at forbedre de lediges muligheder for at komme i job. De ledige, som har svært ved at komme i job trods 7 års højkonjunktur har brug for en mere offensiv og individuelt orienteret aktivering. Fremfor ensidigt at betone de lediges ansvar ville det i øvrigt efter AE's opfattelse - også være rigtigt og relevant at betone virksomhedernes medansvar for, og villighed til at sluse de mere svage grupper af ledige ind på arbejdsmarkedet. Specielt når man har dokumentation for, at privat jobtræning er mere succesfuld end andre typer af aktivering. Øget erhvervsdeltagelse DØR nævner, at der er behov for yderligere tiltag for at forøge erhvervsdeltagelsen. Et middel hertil er bedre integrationen på arbejdsmarkedet for flygtninge og indvandrere. AE er enig i, at det er vigtigt at øge indsatsen og succesraten på dette område. Ikke kun på grund af de samfundsøkonomiske gevinster, dette giver på kortere sigt, men også fordi en bedre integration af flygtninge og indvandrere vil kunne give et betydeligt bidrag til at løse vores længeresigtede forsørgerbyrdeproblem. I forbindelse med behovet for at øge erhvervsdeltagelsen peger DØR også på, at for mange træder for tidligt ud af arbejdsmarkedet på grund af dårligt arbejdsmiljø.

4 4 AE er enig i, at dette område må vies mere opmærksomhed. Den netop gennemførte arbejdsmiljøafgift er blandt andet et middel til at bedre arbejdsmiljøet. Men også DØR's påpegning af, at arbejdsmarkedets parter ved en mere aktiv indsats må sikre sig, at arbejdsmiljøet og arbejdsrutinerne ikke er sådan, at erhvervsaktive forlader arbejdsmarkedet for tidligt, er relevant. Kapitel II. Udfordringer for skattesystemet DØR analyserer i kapitel II udfordringerne for fremtidens skattesystem i lyset af de demografiske forskydninger og den stigende internationalisering. Hvor de demografiske forskydningerne (isoleret set) øger behovet for flere skatteindtægter, så medfører den stigende internationalisering et pres på skattebaserne fraset de immobile af slagsen. I det lys virker det hensigtsmæssigt, at DØR forsøger at vurdere omkostningerne ved de forskellige enkeltelementer i skattesystemet. Og herudfra vurdere hvilket områder, der må forventes at komme under størst pres og hvilke områder, hvor det omvendt vil være muligt at finde et merprovenu for fremtiden. Et sådant udgangspunkt for skattediskussionen er langt mere frugtbar end en diskussion af skattetrykkets størrelse. Skat på arbejde og arbejdsudbud I den seneste tids skattedebat har det ofte været fremført, at lettelse/fjernelse af mellem- og topskat er selvfinansierende pga. kraftige "dynamiske effekter". Argumentet er, at arbejdsudbuddet vil stige, fordi man får mere ud af at yde en "ekstra indsats". DØR konstaterer, at der er to modsatrettede effekter af at sænke marginalskatterne. På den ene side vil prisen på alternativet, fritid, øges, og man vil derfor udbyde mere arbejdskraft (en substitutionseffekt). På den anden side vil indkomsten efter skat stige, og man kan derfor arbejde mindre og stadig opnå samme indkomst. Det trækker i retning af, at man vil udbyde mindre arbejdskraft (en indkomsteffekt). Kort sagt, effekten af at sænke skatterne er teoretisk ubestemt. Det er således op til empiriske studier at afgøre fortegnet på og størrelsen af effekten på arbejdsudbuddet, og dermed eksistensen og størrelse af dynamiske effekter. DØR bruger et helt nyt empirisk studie, der finder udbudselasticiteter på 0,05 for mænd og 0,15 for kvinder. Disse elasticiteter medfører, at der vil være en vis grad af positive dynamiske effekter ved at sænke skatterne, men de er langt fra så kraftige, at marginalskattesænkninger er selvfinansierende.

5 5 Også i det nye empiriske studie, som DØR lægger til grund for beregningerne i kapitlet, må de fundne effekter dog siges at være behæftet med betydelig usikkerhed. Først og fremmest er resultaterne meget afhængige af den bagvedliggende estimationsteknik. Men specielt også det forhold, at data i stikprøven omkring folks arbejdsudbud er dannet ud fra, hvad personerne har svaret på en interviewundersøgelse, øger usikkerheden på resultaterne. Og en videreskalering af disse resultater til samfundsøkonomien generelt gør ikke problemerne mindre. Især er det et problem, når effekten af topskatten skal analyseres. Det er hovedsageligt funktionærer månedslønnede der betaler topskat. Skal de således øge deres (målte og betalte) arbejdsudbud, må det hovedsageligt ske ved ekstra deltidsjobs af relativt få timer. Større arbejdsudbudseffekter af topskattesænkninger vil således kræve meget store stigninger i antallet af deltidsjobs. AE mener, at DØR med fordel kunne have forsøgt at analysere lidt nærmere på den historiske udvikling siden For 1993 til 1998 er den gennemsnitlige marginalskat for erhvervsaktive faldet med ca. 4 procentpoint. Og for perioden 1999 til 2002, hvor pinsepakken er fuldt indfaset, falder den yderligere 1 procentpoint. Ved således at tage udgangspunkt i folks faktiske handlinger i perioden efter 1993 fremfor spørgeskemaundersøgelser med hypotetiske spørgsmål er det muligt at få et mere retvisende billede af effekten på arbejdsudbuddet af marginalskatteændringer. Med udgangspunkt i de nye empiriske studier finder DØR selvfinansieringsgraden ved forskellige indkomstskattenedsættelser. Resultaterne viser, at der er størst effekt på arbejdsudbuddet og dermed størst selvfinansieringsgrad af at hæve indkomstgrænsen for, hvornår top- og mellemskat betales. Ved en forhøjelse af topskattegrænsen er der beregnet en selvfinansieringsgrad på 58 procent, og ved en forhøjelse af mellemskattegrænsen er der beregnet en selvfinansieringsgrad på 39 procent. Endvidere viser DØR s beregninger, at en fjernelse af topskatten har en selvfinansieringsgrad på 21 procent altså milevidt fra at være selvfinansierende, som det ellers er blevet fremført i debatten. Og det selvom beregningerne af selvfinansieringsgraden kun vedrører erhvervsaktive. Det tabte skatteprovenu til de rige pensionister, der ville få glæde af en fjernelse af topskatten, men ikke kan øge arbejdsudbuddet, indgår altså ikke i beregninger. Det trækker i retning af, at DØR s selvfinansieringsgrad er et overkantsskøn. DØR går et skridt videre i beregningerne af selvfinansieringsgraden, idet de også præsenterer result a- ter, hvor der er inkluderet afledte effekter på forbruget.

6 6 AE mener, at man kan gå grueligt galt i byen, hvis man lægger usikre dynamiske effekter med afledte indkomsteffekter til grund for finansieringen af en skattereform. Ved udarbejdelsen af nye skattereformer bør man således ikke indregne de usikre dynamiske effekter som finansieringselement. DØR afslutter afsnittet omkring skat på arbejde og arbejdsudbud med at konstatere, at pinsepakken er et skridt i den rigtige retning i ønsket om at forbedre tilskyndelsen til at arbejde for personer i lavindkomstgrupperne. Det forhold samt faldet i lavindkomstgruppernes merledighed betyder alt i alt, at problemerne for lavindkomstgrupperne er blevet mindre i de senere år. Migration DØR undersøger, hvorvidt udvandring af højindkomstgrupper er en trussel mod fremtidige skatteindtægter. Mange danskere udvandrer hvert år. Man må dog konstatere, at langt hovedparten er unge under 30 år samt at stort set alle vender hurtigt tilbage igen. Tilbøjeligheden til at udvandre er ganske stor for personer med længerevarende uddannelse og personer med høj indkomst. Dette skal dog ikke tages som et udtryk for, at højindkomstgrupper flygter fra skattesystemet, men snarere, at disse grupper har gode muligheder for at få attraktive jobs i udlandet. Denne argumentation understøttes også af, at genindvandringen er ganske høj - selv for de grupper, man forventer udvandrer af skattemæssige årsager. Eksempelvis er genindvandringen for årige med lange videregående uddannelser og en indkomst over kr. på pct. efter 6 år. Desuden er der et positivt afkast af at have været i udlandet, som kommer Danmark tilgode. Herudover kommer, at indvandring fra OECD-lande mindsker den negative skatteeffekt. Nettoudvandringsunderskuddet er over en 6 årige periode på kun 500 personer. Konklusionen er efter AE's opfattelse helt klar. Migration er foreløbigt ikke et problem for skatteindtægterne. Og argumentet for lavere mellem- og topskat ud fra et migrationsproblem bør derfor heller ikke veje tungt. Grænsehandel DØR foreslår, at man nedsætter punktafgifter på spiritus og tobak i forbindelse med opgivelsen af 24- timers undtagelsesreglen i 2003.

7 7 AE har tidligere på foråret argumenteret for samme holdning.. Det er bemærkelsesværdigt så lidt debat, der har været om afgiftsnedsættelser til trods for, at den stigende internationalisering uundgåeligt vil føre til pres på de danske afgifter. Kapitalbeskatning DØR ønsker en gennemgribende reform af kapitalindkomstbeskatningen. Argumentet for en reform er, at på grund af forskellig beskatning af forskellige former for kapital er der en høj grad af forvridning. Samtidig skal kapitalindkomst generelt beskattes med en fast ensartet lav sats. DØR vurderer, at den samlede kapitalbeskatning bør være på pct. Et af de væsentlige argumenter for en lav og proportional kapitalindkomstbeskatning er, at høj beskatning rammer opsparere frem for folk, der forbruger her og nu. Isoleret er denne betragtning rigtig, men man må ikke glemme, at høj kapitalbeskatning også har et fordelingsaspekt. Det er generelt de velstillede, der i højere grad sparer op. Velstillede personer, der har passeret 50 år, har således betydelige kapitalindtægter, jf. AE's analyser af formuefordelingen. Hvis man ændrer kapitalindkomstbeskatningen, skal man efter AE's opfattelse samtidig sørge for, at finansieringen modsvarer den skævere fordelingsprofil, som en lavere og proportional kapitalbeskatning medfører. DØR foreslår følgende ændringer af kapitalbeskatningen: - Boligbeskatning/ejendomsbeskatning bør forøges - Særbehandling af pensionsbeskatning bør afskaffes - Arveafgiften bør sættes op - Kapitalgevinster bør beskattes i højere grad end i dag - Reform af virksomhedsbeskatningen Såvel ud fra ønsket om en mere effektiv kapitalbeskatning som ud fra ønsket om at øge beskatningen af ikke-mobile skatter er der efter AE's opfattelse fornuft i at øge ejendomsbeskatningen. Når det er sagt, skal man dog være varsom med doseringen af ændringer på boligmarkedet i lyset af de makroøkonomiske konsekvenser, dette kan have. Se nærmere herom i AE's kommentar til DØR's analyse af Boligmarkedet.

8 8 DØR mener ikke, der er argumenter for at have en lav beskatning af pensionsopsparing sammenlignet med anden kapitalindkomst. Argumentet er, at det ikke øger den nationale opsparing, fordi megen af opsparingen ville have fundet sted alligevel og det offentlige provenutab, som finder sted pga. pensionssubsidiering, kunne være brugt til f.eks. offentlig opsparing. Man skal dog her være opmærksom på, at pensionsopsparing har forskelligt udgangspunkt for forskellige grupper i samfundet. For mange lav- og mellemindkomstgrupper er pensionsopsparingen en del af aftalerne i overenskomsten og vil derfor i meget stor udstrækning blive modsvaret af lavere forbrug nu og her. For højindkomstgrupper er pensionsopsparing i større udstrækning et skattemæssigt billigt alternativ til anden opsparing. AE mener, at hvis man fra offentlig side ønsker, at befolkningen sparer op til deres egen alderdom, er det fornuftigt at fremme pensionsopsparing via gunstige beskatningsregler. Hvis man samtidig ønsker at undgå pensionsopsparing, der alene har karakter af skattearbitrage, kan man indføre en overgrænse for pensionsopsparing. Dermed vil den årlige pensionsopsparing under denne grænse bliver beskattet med en lav sats og al opsparing herudover bliver beskattet som anden kapitalindkomst. DØR sætter fokus på muligheden for højere arveafgift som modsvar til lavere kapitalbeskatning. AE er enig i, at højere arveafgift kan være et fornuftigt instrument til at beskatte kapitalindkomsten ud over, at der her er et effektiv fordelingspolitisk instrument. DØR taler for en ny form for virksomhedsbeskatning, hvor man skelner mellem normal og overnormal profit, hvor der vil være en ensartet lav beskatning af den normale profit, men en høj beskatning af den overnormale profit. Det vil være yderst vanskeligt at kontrollere en beskatning af virksomheder, hvor overskuddet skal splittes op på normal og overnormal profit. Vanskelighederne er på linje med de problemer, som DØR selv konstaterer ved multinationale selskaber, at man internt i virksomheden kan flytte rundt på kapitalstrømme og dermed undgå beskatning. AE mener, at ideen rent teoretisk er smuk, men i praksis er det vanskeligt at implementere. I lyset af større international mobilitet sætter DØR endvidere fokus på den potentielle udstrømning af kapitalindkomst til udlandet.

9 9 Om end det er vanskeligt, er der for AE ingen tvivl om, at det er ønskværdigt med internationale fælles regler for kapitalindkomstbeskatning i form af oplysningspligt, minimumsgrænser for afkastet af passive anbringelser og minimumsgrænser for selskabsskatter. Immobile skattekilder DØR foreslår, at man i beskatningen lægger større vægt på brugen af jord- og ejendomsskatter, og dermed giver mulighed for skattenedsættelser på områder, hvor de forvridende effekter er meget større. AE er helt enige i, at der er klare fordele ved at bruge immobile skatter. De er ikke truet af internationaliseringen og de fører ikke til forvridninger som følge af ændret adfærd. Derudover viser DØR's beregninger på DREAM, at de økonomiske konsekvenser er minimale til sammenligning med de positive effekter, man kan få ud af at reducere andre skatter på f.eks. arbejdskraft og kapitalindkomst. DØR lægger op til en stramning af beskatningen af indtægterne fra olie- og gasproduktionen i Nordsøen. AE støtter dette synspunkt. AE foreslår en stramning af beskatningen af olie- og gasproduktionen fra både nuværende og fremtidige felter i Nordsøen til et nivaeau, så at den overnormale profit (ressourcerenten) inddrages og kommer den danske befolkning til gode. Tidligere har DØR argumenteret for, at stramningen kun skulle omfatte fremtidige felter, fordi en stramning vedrørende de nuværende felter ville virke som lov med tilbagevirkende kraft og derfor skræmme olieselskaberne fra at foretage videre efterforskning og produktion i den danske del af Nordsøen. AE mener ikke, dette argument holder. Staten har tidligere lavet stramninger med såkaldt tilbagevirkende kraft uden, at det havde væsentlige negative følger, f.eks. de gentagne indskrænkninger i den oprindelige koncession til A. P. Møller, stramninger i beskatningen, afgifterpålæggelser mv. Andre lande har også løbende ændret de oprindelige koncessions- og beskatningsvilkår for at inddrage en større del af ressourcerenten til deres befolkninger uden, at det har medført væsentlige problemer.

10 10 Muligheden for at ændre den nuværende beskatning af olieudvindingen til en neutral kapitalindkoms t- skat kan være en løsning, men tvungen statsdeltagelse, som har samme effekt, vurderes dog at være væsentligt lettere at føre ud i livet. Særordninger i skattesystemet DØR's kapitel om skat slutter med et kort afsnit, hvor man påpeger, at de mange forskellige særordninger i skattesystemet bør undergå en kritisk gennemgang. Det samlede provenutab ved særordninger er vurderet til omkring 35 mia. kr. AE er enig i, at særordninger bør følges og belyses nærmere. Hvorvidt det er et skattefradrag eller et tilskud er mindre vigtigt, så længe man har mulighed for løbende at belyse og vurdere særordningen i forhold til statens andre udgifter. En af de særordninger, mange mener skal bortfalde, er fradrag for fagforeningskontingent. I denne sammenhæng skal man huske på, at arbejdsgiveren som udgangspunkt kan fradrage afholdte udgifter. En afskaffelse af fradragsretten for virksomhedernes bidrag til arbejdsgiverorganisationer og erhvervsorganisationer kan derfor blive ren vinduespynt, idet bidrag f.eks. kan omposteres til f.eks. konsulentudgifter eller betaling for rapporter og lign. leveret af arbejdsgiverorganisationer, hvortil der er fradragsret. Den samme mulighed har arbejdstagerne ikke. Arbejdstagere har nemlig modsat arbejdsgivere som udgangspunkt ikke fradragsret for afholdte udgifter. Derfor er det fornuftigt at ligestille arbejdsgiver og arbejdstager gennem fradragsret for udgifter til faglige organisationer. En afskaffelse af lønmodtagernes fradragsret for fagforeningskontingent vil derfor stille arbejdstagerne og deres organisationer væsentlig ringere i f.th. arbejdsgiverne og deres organisationer. Kapitel III. Boligmarkedet skævt og ineffektivt Den centrale analyse i boligkapitlet forsøger at fastlægge: - hvor stor en forvridning medfører det nuværende regulerede og subsidierede boligmarked i forhold til et fuldstændig liberaliseret boligmarked? - hvor skæv er fordelingen af gevinsterne fra regulering og subsidiering? Efter AE's opfattelse er der tale om en interessant analyse, der giver megen også ny indsigt i den "skjulte" støtte til boligsektoren. Forvridningstabet, eller liberaliseringsgevinsten om man vil, er de såkaldte reguleringsgevinster i lejeboliger og skattefordele i ejerboliger.

11 11 For ejerboliger består skattefordelen i, at ejendomsværdiskatten er for lav sammenlignet med anden kapitalafkastbeskatning. Den samlede værdi af lejeværdisubsidiet til ejerboliger er beregnet til 21 mia. kroner før Pinsepakken og 15 mia. kroner efter. For lejeboliger er reguleringsgevinsten lig forskellen mellem den faktiske husleje/boligomkostning og en teoretisk korrekt markedsmæssig husleje på et fuldstændig liberaliseret marked. Der bliver beregnet en samlet reguleringsgevinst på 15,5 mia. kroner. Den samlede subsidiering af boligmarkedet i 1999 kan således opgøres til at være på ca. 36,5 mia. kroner eller lidt over 3 pct. af BNP. Derfor foreslår DØR en forhøjelse af ejendomsværdiskatten for at fjerne lejeværdisubsidiet til ejerboliger. Derudover foreslår DØR en total deregulering og liberalisering af lejesektoren for at fjerne reguleringsgevinster samt fjernelse af direkte støtte og skattesubsidier til lejesektoren. En deregulering af markedet for lejeboliger bliver i rapporten beregnet til at medføre huslejestigninger på i gennemsnit 96 pct. i Københavns Amt, 74 pct. i Roskilde Amt, 71 pct. i Frederiksborg Amt, 68 pct. i Københavns og Frederiksberg Kommune, 49 pct. i Århus Amt, 22 pct. i Fyns amt og 11 pct. i Ribe Amt. Resten af landet vil ikke opleve større huslejestigninger. Stigningerne i huslejerne på landsplan er beregnet til at være på 39 pct. for boliger opført før 1964 og 24 pct. for boliger opført efter Der er således tale om betydelige huslejestigninger med stor geografisk og aldersmæssig variation. Fordeling af reguleringsgevinst og lejeværdisubsidier DØR fremhæver som det vigtigste argument for deres politikanbefalinger, at det nuværende system medfører en skæv fordeling af boligstøtten. Således bliver der på side 292 skrevet: De 10 procent rigeste modtager næsten dobbelt så meget i støtte til boligforbruget som i nogen af de andre deciler. På denne baggrund er det vanskeligt at forsvare den samlede regulering og subsidiering af boligmarkedet med henvisning til fordelingsmæssige hensyn. Deres konklusioner tager udgangspunkt i nedenstående figur 1, der viser subsidieringen i pr. person fordelt på indkomstdeciler. Figuren viser, at skattesubsidierne pr. person for ejerne er meget skævt fordelt til fordel for de rigeste. Samme billede gør sig gældende for reguleringsgevinsten pr. person for lejerne - om end fordelingen er knap så skæv.

12 12 Figur 1: Lejeværdisubsidium og reguleringsgevinst i kroner per person kroner boligejer lejer 5 0 D1 D2 D3 D4 D5 D6 D7 D8 D9 D10 Decil - samlet befolkning Decilerne i figur 1 tager udgangspunkt i den overordnede indkomstfordeling i befolkningen. Man kan derfor ikke ud fra figuren se hvor mange ejere henholdsvis lejere, der er i de enkelte deciler. Dette forhold tages der højde for i figur 2, der viser, hvordan de samlede skattesubsidier til ejere og reguleringsgevinster til lejere er fordelt på deciler. Denne figur viser, at størstedelen af reguleringsgevinsten tilfalder de laveste indkomstgrupper. Reguleringsgevinsten er således faldende med stigende indkomst. Omvendt med ejerboligerne. Her er skattesubsidiet endnu mere skævt fordelt, når man tager højde for, hvordan ejerne fordeler sig på de overordnede deciler. Den store forskel mellem figur 1 og 2 skyldes, at der er relativt få rige lejere som godt nok får en stor reguleringsgevinst mens der er relativt mange rige ejere.

13 13 Figur 2: Fordeling af samlet støttebeløb mio. kroner 4000 Boligejere Lejere D1 D2 D3 D4 D5 D6 D7 D8 D9 D10 Deciler - samlet befolkning I rapporten er der for hver lejesektor angivet, hvordan reguleringsgevinsterne er fordelt på decilgrupper i sektorens indkomstfordeling. Ved at antage, at indkomsten mellem to maksimumgrænser for decilgrupper er lige fordelt, er det muligt at bestemme, hvor stor en andel af f.eks. den almene sektors beboere, der ligger i decilgruppe 1 for den samlede befolkning. Denne fremgangsmåde giver f.eks., at der er ca. 17 pct. af den almene sektors beboere i det første decil i den samlede indkomstfordeling. Ved først at udregne de samlede reguleringsgevinsters fordeling på decilgrupper i hver sektor kan man derefter omregne til de samlede gevinsters fordeling på decilgrupperne for den samlede befolkning. Resultatet af denne beregning er vist i tabel 1.

14 14 Tabel 1. Reguleringsgevinsternes fordeling på overordnede deciler Mio. kroner Privat udlejning Almen Andel D1 og D D D D D D D D9 og D I alt Anmærkning: Da den nederste indkomst i D1 og den øverste indkomst i D10 ikke er kendt, så er decilgrupperne D1, D2 henholdsvis D9,D10 slået sammen. For den almene sektor er topdecilet beliggende i D8. Det bevirker, at en lille del af gevinsten i dette decil retteligt hører til i D9 og D10 gruppen. Tal er i mio. kroner. Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Det ses, at 35 pct. af reguleringsgevinsten tilfalder decil 1 og 2 i den almene sektor, mens det er ca. 27 pct. i privat udlejning og andel. Det viser, at reguleringsgevinsternes fordeling på deciler er væsentlig mindre skæv i den almene sektor end i den privat udlejningssektor og for andelsboliger. Dette synes ikke at stå mål med, at DØR's politikforslag reelt afskaffer den almene sektor. Derfor virker det dramatisk, når anbefalingerne bliver at skrotte al regulering på baggrund af, at der f.eks. er relativt få rige, der har gevinst af reguleringen. Konsekvenserne af at skrotte al regulering bør i hvert fald analyseres grundigt, og en sådan konsekvensanalyse mangler i rapporten. AE er enig i, at DØR's analyser giver et klart belæg for at skattesubsidier og reguleringsgevinster til de højeste indkomster bør aftrappes. Imidlertid giver analyserne ikke belæg for så radikale anbefalinger som DØR foreslår. AE er desuden af den opfattelse, at DØR ser for ensidigt på reguleringsgevinsternes fordelingsmæssige profil. Overforbrug af bolig I den nuværende situation med overefterspørgsel efter lejeboliger bliver forskellige former for ventelister anvendt som rationeringsmekanisme. Effekten af ventelister på fordelingen af boliger analyserer DØR ved at sammenligne boligforbruget målt i kvadratmeter pr. person i en reguleret og i en ureguleret situation.

15 15 For de tre lejesektorer er boligforbruget i kvadratmeter pr. person beregnet for de lejligheder, hvor reguleringsgevinsten udgør mere end 30 pct. af den beregnede markedsleje. Boligforbruget i lejligheder med stor reguleringsgevinst sammenlignes med boligforbruget generelt i den pågældende sektor. Hermed får man et tal for overforbruget i forhold til det gennemsnitlige boligforbrug i sektoren. Et overforbrug indikerer, at der foregår en ineffektiv fordeling af lejligheder i sektoren. Beregningerne viser, at det gennemsnitlige overforbrug i de mest regulerede lejligheder er 9 pct. for privat udlejning, ca. 6 pct. for andelsboliger, mens der for almene boliger er et negativt overforbrug på 2 pct. I forhold til DØR's generelle konklusion om, at der på grund af subsidier og regulering er et overforbrug af bolig, så ses dette kun at gælde for privat udlejning og andelsboliger. Effekterne af reguleringen i den almene sektor passer altså ikke med DØR's generelle konklusion. Konjunkturtilbageslag Anbefalingernes effekter i form af stigende boligomkostninger samt faldende boligformue vil ligge en kraftig dæmper på den indenlandske efterspørgsel. Dels vil de stigende boligomkostninger reducere boligefterspørgslen, og dermed nybyggeriet. Og dels vil den faldende boligformue reducere privatfo r- bruget. I den aktuelle situation, hvor DØR for perioden 2001 til 2003 forventer en forholdsvis moderat vækst på ca. 1½ procent om året, vil det betyde faldende produktion og beskæftigelse altså et kraftigt tilbageslag i konjunkturerne. Reformer på boligområdet sker mest hensigtsmæssigt i løbet af en højkonjunktur. Forskellen i valg, dosering og timing af instrumenterne i Kartoffelkuren og Pinsepakken viser med al tydelighed, hvor stor forskel der kan være på de negative effekter af en reform på boligområdet. DØR skriver godt nok, at dereguleringen af lejesektoren og fordoblingen af ejendomsværdiskatten ikke bare kan ske fra den ene dag til den anden det er nødvendigt med overgangsordninger. Det er dog tvivlsomt, om overgangsordninger i forbindelse med så markante ændringer, som DØR foreslår, vil afbøde de negative makroøkonomiske virkninger væsentligt. Selvom politiske planer om en total afregulering af boligmarkedet vil strække sig over flere år, vil det straks, fra troværdige planer bliver kendt, føre til afmatning i ejendomspriserne og fald i byggeriet.

16 16 AE mener, at det i den nuværende økonomiske situation med en forholdsvis moderat vækst er alt for risikabelt at søsætte så radikale reformer på boligområder, som DØR foreslår. Små skridt Problemet med DØR's anbefalinger er, at analyserne leder DØR frem til et meget radikalt forslag om en total deregulering af lejesektoren samt en fordobling af ejendomsværdiskatten. En sådan løsning kan måske give en ligevægt på boligmarkedet om 10 til 20 år. Problemet er imidlertid hvorledes man mindst omkostningsfuldt kommer til denne langsigtsligevægt. Her er DØR stort set tavs. DØR's tavshed om de formålstjenlige skridt på kortere sigt, gør desværre efter AE's mening - at anbefalingerne let kommer til at virke som et slag i luften uden jordforbindelse. Efter AE's opfattelse går vejen til et bedre fungerende og mere retfærdigt boligmarked via små skridt, som må afstemmes med konjunkturudviklingen. Disse skridt kan bygge på den gradvise forhøjelse af bolig- og ejendomsbeskatning, der også er anført i kapitel II som middel til at sænke skatten på indkomst. Dette kunne kombineres med en beskatning af dyre og velbeliggende lejligheder. Hermed sikres det også, at de kapitalgevinster, som opstår ved en gradvis tilpasning af lejen til markedsniveau, kommer samfundet til gode. Disse forslag sikrer også, at beskatningsreglerne kan indrettes således, at man kan gå mere målrettet mod de relativt få rige i lejesektoren, der oppebærer et stort reguleringssubsidie. Konsekvenserne af DØR's anbefalinger Nedenfor gives der nogle eksempler på konsekvenserne af den totale liberalisering af boligmarkedet, som anbefales af DØR. Boligen bliver dyrere Afreguleringen af boligmarkedet gør det dyrere at bo. Set på en lidt længere sigt, når en turbulent overgangsperiode er overstået, vil omkostningerne ved at bo afhænge af byggeomkostningerne og den offentlige subsidiering og beskatning.

17 17 Herunder i tabel 2 er det beregnet, hvad boligomkostningen i hhv. en nyopført ejerbolig og almen bolig er nu sammenlignet med en situation, hvor boligmarkedet er afreguleret. I begge tilfælde antages boligen af koste 1 mill.kr., og i tabellen er alene angivet kapitalomkostningerne, idet driftsomkostningerne antages at være de samme i de to boligtyper. Tabel 2. Boligomkostningerne før og efter en afregulering Ejerbolig Almen bolig Nu, kr. pr. år Afreguleret, kr. pr. år Stigning i procent Anm.: Boligomkostningen i ejerboligen er beregnet som kr. gange en efterskat rente på 4 pct. plus ejendomsværdiskat på 1 pct. Boligomkostningen i den almene bolig er beregnet som kr. gange 3,4 pct. plus efterskat renten af det nominelt fastholdte beboerindskud på 2 pct. Ved en total afregulering skal boligomkostningen svare til den nominelle rente, her 6 pct. Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Afreguleringen vil således føre til, at kapitalomkostningerne vil stige med 20 pct. i ejerboliger og med ca. 72 pct. pct. i almene boliger. Med de sædvanlige antagelser om, at driftsomkostningerne udgør ca. 300 kr. pr. kvadratmeter, vil afreguleringen betyde, at huslejen i ejerboliger stige med ca. 14 pct., mens den i almene boliger vil stige med ca. 43 pct. 1 På den baggrund forekommer det indlysende, at dereguleringen vil få byggeriet af almene boliger til at gå helt i stå. I realiteten vil DØR's forslag føre til et helt frit boligmarked med to sektorer, nemlig ejerboliger og private udlejningsboliger samt måske nogle andelsboligforeninger. Derimod vil der ske en reel afskaffelse af de almene boliger. De ældre De ældre i ejerbolig vil ifølge DØR - miste deres nedslag i ejendomsværdiskatten, men det skal i følge DØR være muligt at indefryse skatten. Opgørelser af formuerne for de ældre i ejerboliger viser, 1 Det er antaget, at boligerne er på 80 kvadratmeter, dvs. de koster kr. pr. kvadratmeter at opføre.

18 18 at denne gruppe er den mest velhavende i Danmark. Derfor er der næppe de voldsomme økonomiske problemer i at fjerne nedslaget i ejendomsværdiskatten. De ældre i lejebolig har derimod markant mindre formue. Som eksempel kan nævnes, at i 1997 havde ældre parfamilier mellem 67 og 79 år i gennemsnit en formue på 1,2 mill.kr., når de boede i ejerbolig, mens formuen var på under kr. for de tilsvarende familier i almene boliger. Forslaget om at deregulere lejemarkedet vil ramme mange ældre hårdt, og ydermere foreslår DØR, at boligydelsen skal fjernes, så de ældre alene kan modtage boligsikring. For at illustrere konsekvensen af DØR's forslag er det herunder i tabel 3 beregnet, hvad boligudgiften og boligstøtte vil være for en ældre i en nyopført almen bolig på 65 kvadratmeter (ældrebolig) hhv. før og efter indførelsen af DØR's forslag. Tabel 3. Boligudgiften for en enlig pensionist i nyopført ældrebolig Nu Efter DØR's forslag Boligudgift Boligstøtte Boligudgift Husleje pr. måned Pension efter skat pr. måned Rådighedsbeløb efter bolig Anm.: Boligudgiften er beregnet efter samme retningslinier som i tabel 1, idet der forudsættes en bolig på 65 kvadratmeter til en pris på kr. pr. kvadratmeter. Desuden er forudsat en folkepension inkl. tillæg på kr. og skatteregler som i Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. DØR's forslag fører til en firedobling af huslejen pr. måned i nyopførte ældreboliger, og pensionistens rådighedsbeløb efter bolig reduceres fra kr. til kr. Det er en helt urealistisk udvikling. De Unge Som en af de væsentlige positive effekter ved en afregulering af boligmarkedet nævner DØR, at unge får en lettere adgang til boligmarkedet, fordi køer og ventelister afskaffes. En afvikling af subsidierne til boligsektoren må nødvendigvis øge omkostningerne for den enkelte medmindre priserne falder, og det er der ikke belæg for at sige ud fra DØR's analyser. Prisen for at afskaffe køer og ventelister er således at boligomkostningerne stiger.

19 19 Det vil derfor blive sværere for de unge at komme ind på boligmarkedet, og ikke lettere som DØR hævder. Godt nok slipper de unge for at stå på en venteliste, men det er fordi, de ikke har råd til at efterspørge en bolig.

Ud fra analyserne kommer Vismændene med en række anbefalinger og konklusioner.

Ud fra analyserne kommer Vismændene med en række anbefalinger og konklusioner. \\1651-fs-0\vol2\brugere\gs\doer-11-00\kap-1-ln.doc Af Lise Nielsen 14. december 2000 Foreløbige vurderinger af DØR's rapport, kapitel I: Konjunkturvurdering Det følgende er AE s foreløbige kommentarer

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Analyse 6. februar 2012

Analyse 6. februar 2012 6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker

Læs mere

Skattereform og analyser i Skatteministeriet. Otto Brøns-Petersen

Skattereform og analyser i Skatteministeriet. Otto Brøns-Petersen Skattereform og analyser i Skatteministeriet Otto Brøns-Petersen Skattereform Provenuvurderinger og analysers formål og krav generelt Central del af det politiske beslutningsgrundlag Bidrager til at indkredse,

Læs mere

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres Formandskabet PRESSEMEDDELELSE Forårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning af dansk økonomi til 2025 samt kommentarer til forskellige

Læs mere

Information 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering

Information 76/12. Regeringens skattereform: Danmark i arbejde - orientering Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Ændring i disponibel indkomst for lønmodtagere som følge af pinsepakken

Ændring i disponibel indkomst for lønmodtagere som følge af pinsepakken i:\juni-2000\vel-a-06-mh.doc Af Martin Hornstrup 19.juni 2000 RESUMÈ MIDTVEJSSTATUS FOR PINSEPAKKEN Set fra samfundsøkonomisk side er der ingen tvivl om, at pinsepakken var et yderst fornuftigt finanspolitiks

Læs mere

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Analyse 19. november 2015 Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Regeringens målsætning er, at flere skal i arbejde og at færre skal være på offentlig forsørgelse.

Læs mere

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier i:\jan-feb-2001\skat-d-02-01.doc Af Martin Hornstrup 5. februar 2001 RESUMÈ DE KONSERVATIVES SKATTEOPLÆG De konservative ønsker at fjerne mellemskatten og reducere ejendomsværdiskatten. Finansieringen

Læs mere

Progressiv arveafgift kan give 2 mia. kr. til lavere skat på arbejde

Progressiv arveafgift kan give 2 mia. kr. til lavere skat på arbejde Progressiv arveafgift kan give En markant sænkning af skatten på arbejde i en skattereform kræver finansieringselementer. En mulig finansieringskilde til at lette skatten på arbejde er at indføre en progressiv

Læs mere

KONSEKVENSERNE AF AT SÆNKE EJENDOMSVÆRDISKATTEN

KONSEKVENSERNE AF AT SÆNKE EJENDOMSVÆRDISKATTEN 14. Oktober juni 2006 2001 Journal 0203 Af Thomas V. Pedersen ad pkt. Resumé: KONSEKVENSERNE AF AT SÆNKE EJENDOMSVÆRDISKATTEN De konservative forslag om at nedsætte ejendomsværdiskatten må betegnes som

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0111050 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 28. januar 2016

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Lejerne taber til boligejerne

Lejerne taber til boligejerne Politik// Af Jesper Larsen, cheføkonom, Lejernes LO Lejerne taber til boligejerne Ejendomsskatten står igen højt på den politiske dagsorden. Men få - også politikere - kan gennemskue, hvem der er vindere

Læs mere

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 7. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Resumé: Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 Mænd får i gennemsnit knap 2.000 kr. mere i gevinst

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013 Notat 28. maj 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013 De Økonomiske Råds vurdering af konjunkturudsigterne er stort set på linje med ministeriernes. Både ministerierne og DØR forventer, at væksten

Læs mere

De konservative og personskatten

De konservative og personskatten i:\oplæg-skat-mh-bm.doc Af Bent Madsen 25.maj 2000 og Martin Hornstrup De konservative og personskatten RESUMÉ De konservative vil fjerne mellemskatten og reducere topskatten, så ingen skal betale mere

Læs mere

Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste

Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser, som følge af de skattepakker regeringen har gennemført i perioden fra

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

Notat om besparelser på boligydelsen, integrationsydelsen og (gen)indførslen af et kontanthjælpsloft

Notat om besparelser på boligydelsen, integrationsydelsen og (gen)indførslen af et kontanthjælpsloft Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk Bestyrelsesmøde 17. november 2015 November 2015 Ad pkt. 2 a Notat om besparelser på boligydelsen, integrationsydelsen

Læs mere

Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik

Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik Liberal Alliances forslag om en maksimal marginalskat på 40 pct. koster omkring 33 mia. kr. og har en meget skæv fordelingsprofil. De ti pct. rigeste

Læs mere

Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark

Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark Med vedtagelsen af Forårspakke 2.0 vil der i 2010 blive givet store skattelettelser til de rigeste og højest uddannede i Danmark. Ser man skattelettelsen

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

Skatteudspil: 300 kr. til de fattigste og til de rigeste

Skatteudspil: 300 kr. til de fattigste og til de rigeste Skatteudspil: 3 kr. til de fattigste og 1. til de rigeste Regeringens skatteudspil Jobreformen fase II giver den største gevinst til de rigeste. De ti pct. med lavest indkomster får i gennemsnit omkring

Læs mere

Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype

Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype Ved fremlæggelsen af VLAK-regeringens skatteforslag blev der præsenteret en familietypeberegning af en lavtlønnet HK er. Af den specifikke fremsatte

Læs mere

Stigning i det maksimale jobfradrag går til de højestlønnede

Stigning i det maksimale jobfradrag går til de højestlønnede Stigning i det maksimale jobfradrag går til de højestlønnede En stigning i beskæftigelsesfradraget har været nævnt flere gange som et muligt element i det kommende skatteudspil. Indføres dette ved at den

Læs mere

l. Hvad er problemstillingen (kort)

l. Hvad er problemstillingen (kort) Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Finansudvalget PØU alm. del - Bilag 54 Offentligt l. Hvad er problemstillingen (kort) I fremtidens samfund bliver der flere ældre. Fremtidens ældre vil desuden have en stigende

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). J.nr. 2010-318-0233 Dato: 4. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). (Alm. del). Troels

Læs mere

Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ. 11. december 2000

Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ. 11. december 2000 i:\december-2000\vel-b-12-00.doc Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ 11. december 2000 FORMUERNE I DANMARK Formålet med dette notat er at give et billede af fordelingen af formuerne i Danmark. Analyserne

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste

Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste Liberal Alliances lader i deres skatteforslag alle skattelettelser gå til de rigeste i samfundet. En direktørfamilie, der her en årlig husstandsindkomst

Læs mere

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Hvis man ønsker at lette topskatten, kan det enten ske ved at hæve grænsen for, hvornår der skal betales topskat eller ved at sænke topskattesatsen.

Læs mere

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE 9. august 2001 Af Martin Hornstrup Resumé: INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE Gennemsnitsskatten er steget for de fuldt beskæftigede til trods for et markant fald i marginalskatten siden 1993. Denne

Læs mere

Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de 1000 rigeste

Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de 1000 rigeste Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de rigeste Både Liberal Alliance og De Konservative er kommet med forslag til skattelettelser, der giver en kæmpegevinst til de rigeste. Gennemføres Liberal

Læs mere

STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001

STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 17. april 2002 Af Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 DA s lønstatistik for 2001 viser en gennemsnitlige stigning på 4,4 procent i timefortjenesterne

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 282 og 283 af 4. april /Birgitte Christensen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 282 og 283 af 4. april /Birgitte Christensen Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 283 Offentligt J.nr. 2006-318-0509 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 282 og 283 af 4. april 2006. (Alm. del). Kristian

Læs mere

Mod et retfærdigt og effektivt boligmarked

Mod et retfærdigt og effektivt boligmarked Mod et retfærdigt og effektivt boligmarked Anne Kristine Høj, specialkonsulent, og Jakob Roland Munch, specialkonsulent, Det Økonomiske Råds Sekretariat 1 Beregninger i artiklen dokumenterer, at de økonomisk

Læs mere

Boliger subsidier og tilskud. Torben M Andersen Økonomisk Råd Marts 2014

Boliger subsidier og tilskud. Torben M Andersen Økonomisk Råd Marts 2014 Boliger subsidier og tilskud Torben M Andersen Økonomisk Råd Marts 2014 Boligpolitik er vanskelig! Grundlæggende krav til en rimelig bolig for alle Varigt forbrugsgode: Stor up-front investering løbende

Læs mere

privat boligudlejning under lup

privat boligudlejning under lup privat boligudlejning under lup 82 En meget blandet sektor. Sådan lyder karakteristikken fra civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen, når han skal beskrive den private udlejningssektor i Danmark.

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt 8. juni 2016 J.nr. 16-0633906 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 453 af 11. maj 2016 (alm. del).

Læs mere

Anm.: Ovenstående tabel bygger på beregninger med en grænse på 100.000 kr. En grænse på 125.000 kr. vil gøre fordelingen endnu mere skæv.

Anm.: Ovenstående tabel bygger på beregninger med en grænse på 100.000 kr. En grænse på 125.000 kr. vil gøre fordelingen endnu mere skæv. Sagsnr. 08-185 Ref. Skatteteknisk arbejdsgruppe Den 7. november 2008 %LODJ'HHQNHOWHILQDQVLHULQJVIRUVODJ 8GVNULYQLQJVJUXQGODJHW IRU EHWDOLQJ DI PHOOHPVNDW KDUPRQLVHUHV WLO UHJOHUQHIRUEHWDOLQJDIWRSVNDW Under

Læs mere

Folketingets Lovsekretariat. Dato: 8. maj 2007

Folketingets Lovsekretariat. Dato: 8. maj 2007 Folketingets Lovsekretariat Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 8. maj 2007 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk AVR/ J.nr. 2007-348 Under henvisning til Folketingets brev af

Læs mere

RESUME. Dansk Økonomi forår Dansk og international konjunkturvurdering. Resumeet er inddelt i følgende afsnit:

RESUME. Dansk Økonomi forår Dansk og international konjunkturvurdering. Resumeet er inddelt i følgende afsnit: Dansk Økonomi forår 2001 RESUME Resumeet er inddelt i følgende afsnit: - Dansk og international konjunkturvurdering - Aktuel økonomisk politik - Udfordringer for skattesystemet - Boligmarkedet skævt og

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00 Efterårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

Mens vi venter på Skattekommissionen. Bo Sandberg, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv

Mens vi venter på Skattekommissionen. Bo Sandberg, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv JANUAR 2009 BAG OM NYHEDERNE Mens vi venter på Skattekommissionen Bo Sandberg, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv Den skattepolitiske debat har været ganske fastlåst i snart et årti. Men efterhånden som

Læs mere

Ældres indkomst og pensionsformue

Ældres indkomst og pensionsformue Ældres indkomst og pensionsformue Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 16 Formålet med dette analysenotat er at se på, hvordan den samlede indkomst samt den samlede pensionsformue

Læs mere

De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010

De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010 De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010 I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser som følge af de skattepakker, regeringen har gennemført i perioden fra 2001-2010.

Læs mere

Modtagere af boligydelse

Modtagere af boligydelse 23. APRIL 215 Modtagere af boligydelse AF ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN OG TOBIAS WENZEL ANDERSEN Sammenfatning Der er i 211 253. folkepensionister, der bor i en husstand, som modtager boligstøtte. Det svarer

Læs mere

Skattereformen og økonomiske incitamenter til beskæftigelse

Skattereformen og økonomiske incitamenter til beskæftigelse Økonomisk Analyse Skattereformen og økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Den nye skattereform skønnes at øge beskæftigelsen med 15.8 personer. Arbejdsudbuddet øges, fordi skatten på den

Læs mere

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde). Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,

Læs mere

Metodenotat. Rentefradrag 1980-2012

Metodenotat. Rentefradrag 1980-2012 JAQ / August 2014 vs. 1.0 Metodenotat om Rentefradrag 1980-2012 August 2014 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø Forord I Danmark kan afholdte renteudgifter delvist fradrages i den indkomst

Læs mere

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT 14. maj 2003 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 og Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT Salg af almene boliger betyder, at der bliver

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat

Læs mere

Forældrekøb giv dit barn en god studiestart

Forældrekøb giv dit barn en god studiestart 22. juli 2008 Forældrekøb giv dit barn en god studiestart Snart kommer det længe ventede brev ind af postsprækken hos de mange unge, der har søgt ind på en videregående uddannelse, og dermed skydes højsæsonen

Læs mere

Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt

Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt 1. april 2014 J.nr. 13-0230142 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 608af 12. juli 2013 (alm.

Læs mere

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark Fordeling af indkomster og formuer i Danmark 6. august 214 Præsentation er udviklet som baggrund for diskussion om indkomstfordeling i Danmark ved Folkemødet på Bornholm 214. Diskussionen var arrangeret

Læs mere

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2016

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2016 Bilag 7 Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2016 Forudsætninger for budget 2016 KL og Finansministeriet aftalte ult. juni 2015 et fremadrettet garantiskøn for udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007

Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti 3. september 2007 1 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

December Scenarier for velstandseffekten af udviklingen i Nordsøen. Udarbejdet af DAMVAD Analytics

December Scenarier for velstandseffekten af udviklingen i Nordsøen. Udarbejdet af DAMVAD Analytics December 2016 Scenarier for velstandseffekten af udviklingen i Nordsøen Udarbejdet af DAMVAD Analytics For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and

Læs mere

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER 15. november 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722/30291107 EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER Skatteministeriet vurderer i sit seneste skøn, at medarbejderobligationer i alt giver et

Læs mere

Singlerne vinder mest på skatteudspillet!

Singlerne vinder mest på skatteudspillet! 21. februar 2009 Singlerne vinder mest på skatteudspillet! Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Finans Redaktion Elisabeth Toftmann Asmussen elas@rd.dk Lise Nytoft Bergman libe@rd.dk

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 21. september 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 487 (Alm. del) af 2. september

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 204 af 22. marts 2007.

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 204 af 22. marts 2007. Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 204 Offentligt J.nr. 2007-318-0593 Dato: 17. april 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 204 af 22. marts 2007. (Alm.

Læs mere

Fordeling af boligformuer Af Otto Brøns-Petersen ( ) og Carl-Christian Heiberg ( )

Fordeling af boligformuer Af Otto Brøns-Petersen ( ) og Carl-Christian Heiberg ( ) Notat: 17-03-2017 Af Otto Brøns-Petersen (20 92 84 40) og Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) Mange boligejere med dyre ejendomme har lave indkomster Det indgår i boligskatteforhandlingerne, om der fortsat

Læs mere

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge

Læs mere

By- og Boligudvalget 2014-15 B 112 Bilag 2 Offentligt

By- og Boligudvalget 2014-15 B 112 Bilag 2 Offentligt By- og Boligudvalget 2014-15 B 112 Bilag 2 Offentligt NOTAT Dato: 15. april 2015 Kontor: Boligøkonomi Sagsnr.: 2015-345 Skøn over konsekvenserne ved ophævelse af maksimalprisbestemmelsen ud fra DREAM (2012)

Læs mere

Regeringens udspil om skatteændringer 2007

Regeringens udspil om skatteændringer 2007 22.8.27 Notat 1614 LIBA/kiak Regeringens udspil om skatteændringer 27 Regeringen har i forbindelse med offentliggørelsen af deres forslag til kvalitetsreform og 215-plan offentliggjort et udspil der skal

Læs mere

Spar 27 % på boligudgiften med forældrekøb

Spar 27 % på boligudgiften med forældrekøb 5. august 2008 Spar 27 % på boligudgiften med forældrekøb Mandag den 30. juli dumpede det længe ventede brev ind af brevsprækken hos de mange unge, der har søgt ind på en videregående uddannelse, og dermed

Læs mere

VLAK-skattelettelser giver over kr. til de allerrigeste

VLAK-skattelettelser giver over kr. til de allerrigeste VLAK-skattelettelser giver over 200.000 kr. til de allerrigeste Regeringens skatteudspil Jobreformen fase II giver den største gevinst til lønmodtagere med de højeste lønninger. Den rigeste procent får

Læs mere

Arbejdsudbud og indkomstskat

Arbejdsudbud og indkomstskat Arbejdsudbud og indkomstskat Bo Sandemann Rasmussen Professor, PhD Institut for Økonomi Aarhus Universitet Outline Baggrund Arbejdsudbud og indkomstskat Deltagelsesbeslutningen Timebeslutningen Provenueffekter

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE

FORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE . august af Jonas Schytz Juul direkte tlf. Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE Regeringens skatteforslag giver skattelettelser til de rigeste på næsten. kr., mens de fattigste ti procent får

Læs mere

Økonomiske beregninger

Økonomiske beregninger Økonomiske beregninger Betydningen for politiske beslutninger Finanspolitisk netværk den 28. november 2016 Kontorchef Morten Holm De Økonomiske Råds sekretariat Dagsorden 1. Hvorfor regner vi ikke dynamiske

Læs mere

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK i:\marts-2001\venstre-03-01.doc Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK Venstres skattepolitik bygger på et skattestop og nedbringelse af skatterne i takt med, at

Læs mere

Velkommen til verdens højeste beskatning

Velkommen til verdens højeste beskatning N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger

Læs mere

Arveafgiften hæmmer opsparing og investeringer

Arveafgiften hæmmer opsparing og investeringer Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 21. marts 2014 Arveafgiften er en ekstra kapitalskat, der kommer oven på den eksisterende aktie- og kapitalindkomstbeskatning, når værdier går

Læs mere

Analyse. Udviklingen i gevinsten ved at arbejde. 14. september Isabelle Mairey

Analyse. Udviklingen i gevinsten ved at arbejde. 14. september Isabelle Mairey Analyse 14. september 2016 Udviklingen i gevinsten ved at arbejde Isabelle Mairey Dette notat belyser udviklingen i den sammensatte marginalskat i bund og top i perioden 1994-2014. Gevinsten ved at arbejde

Læs mere

Regeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 12 mia. kr.

Regeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 12 mia. kr. Regningen for krisen er dyr for danskerne Regeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 1 mia. kr. En samlet beregning af regeringens økonomiske krisestyring i form af Forårspakke. og Genopretningspakken

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget J.nr. 2008-318-0044 Dato: 8. maj 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 217-221 og 223 af 23. april 2008. Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).

Læs mere

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet.

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. Aktører i velfærdssamfundet Familie Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Marked Frivillig sektor Offentlig sektor Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. De tre velfærdsmodeller UNIVERSEL

Læs mere

FINANSLOVEN OG ERHVERVSLIVET

FINANSLOVEN OG ERHVERVSLIVET i:\oktober-2000\7-c-okt-00.doc 17. oktober 2000 Af Lars Andersen - direkte telefon: 3355 7717 RESUMÈ FINANSLOVEN OG ERHVERVSLIVET Der er stor uenighed om, hvordan regeringens fianslovforslag påvirker erhvervslivet.

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi

Læs mere

Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug

Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug Der er plads til en real offentlig forbrugsvækst på 0,7 pct. årligt fra 2014 til 2020 uden nye reformer og til samtidig at sikre balance på den

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K Notat: jobfradrag og pensionsbonus har lav jobeffekt og løser ikke pensionsudfordringen 29-09-2016 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52), Jørgen Sloth Bjerre Hansen og Carl-Christian Heiberg Dette notat

Læs mere