KOMMENTARER TIL DØR'S DISKUSSIONSOPLÆG, MAJ 2001
|
|
- Edith Kjeldsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 30. maj 2001 Journal 30. maj 0203/0230/LN 2001 Journal 0203/0230 LN/TP/MH/JA/LA KOMMENTARER TIL DØR'S DISKUSSIONSOPLÆG, MAJ 2001 Nedenfor sammenfattes, kommenteres og vurderes synspunkter og analyser i Det Økonomiske Råd's diskussionsoplæg til mødet i Det Økonomiske Råd den 30. maj AE's centrale vurderinger er markeret med kursiv i papiret. Indhold I: Konjunkturvurderingen 2 side II: Udfordringer for skattesystemet 4 III: Boligmarkedet skævt og ineffektivt 11
2 2 Kapitel I. Konjunkturvurderingen Offentliggørelsen af DØR's rapport ligger tidsmæssigt meget tæt på offentliggørelsen af Økonomisk Oversigt, maj 2001 fra Økonomiministeriet. Vurderingerne af de danske og udenlandske konjunkturer minder derfor på mange punkter om hinanden. Men der er også forskelle. DØR er noget mere pessimistisk med hensyn til væksten i det private forbrug og boliginvesteringerne i 2001, men er til gengæld mere optimistisk med hensyn til udviklingen i erhvervsinvesteringerne og nettoeksporten. Både Økonomiministeriet og DØR forventer en moderat økonomisk vækst på he n- holdsvis 1,5 og 1,3 pct. i Begge rapporter udpeger væksten i det private forbrug og udlandsvæksten som risikofaktorer. Selvom DØR forventer en forbrugsvækst på kun 0,6 pct. i 2001, foretages en ekstra fremskrivning, som ikke viser det værst tænkelige udfald for dansk økonomi, men som må tillægges en vis sandsynlighed. I dette alternative forløb er der ingen real forbrugsvækst i 2001, og udlandsvæksten er nedsat fra 2,7 pct. til 2,0 pct. Arbejdsløsheden stiger i dette økonomiske forløb med godt ekstra til i På baggrund af afdæmpningen af aktiviteten i dansk økonomi i 2001, primært som følge af en fortsat lav forbrugsvækst, vurderer DØR, at den førte finanspolitik er passende. De fremhæver endvidere, at hvis der opstår en egentlig lavkonjunktur, kan der blive behov for at stimulere aktiviteten gennem en finanspolitisk lempelse. AE er enig i, at det er afgørende for vækst og beskæftigelse og for en videreførsel af den positive udvikling i økonomien fra perioden at der kommer vækst i det private forbrug. Det er imidlertid sandsynligt, at de meget kraftige stigninger i oliepriserne og usikkerheden om de internationale konjunkturer har gjort forbrugerne mere forsigtige og har udskudt forbrugsbeslutninger. Hvis der imidlertid ikke kommer vækst i forbruget og den indenlandske efterspørgsel, er AE enig i, at der kan være basis for en finanspolitisk lempelse. De seneste konjunkturindikatorer peger dog heldigvis ikke i retning af DØR's risikoforløb. De seneste oplysninger om konjunkturerne fra Danmarks Statistik, der er offentliggjort så sent, at de ikke indgår i hverken DØR's eller Økonomiministeriets prognoser, viser således en relativt kraftig stigning i den private sæsonkorrigerede beskæftigelse i første kvartal 2001, meget positive investeringsforventninger i industrien samt en stigning i forbrugertillidsind ikatoren.
3 3 Arbejdsmarkedspolitik DØR anbefaler, at arbejdsmarkedspolitikken ikke lempes, sådan at de lediges incitament til at søge job mindskes. Konkret nævnes, at rådighedsreglerne ikke må slækkes, og at større medbestemmelse til ledige i aktivering giver øget risiko for en lempelse, hvorfor det er vigtigt, at der kombineres med andre tiltag. DØR nævner, at den aftagende vækst i efterspørgselen efter arbejdskraft gør det sværere for personer med de dårligste kvalifikationer og den højeste ledighedsrisiko at blive sluset ind på arbejdsma rkedet. DØR nævner, at et muligt tiltag, som vil øge den enkeltes søgeaktivitet, er at dagpengeniveauet bliver gjort afhængig af ledighedsperiodens længde. DØR antyder hermed, at det er den enkeltes utilstrækkelige søgeaktivitet, der er begrundelsen for ledigheden. AE finder, at det er en fejlopfattelse, at de påtænkte ændringer i arbejdsmarkedspolitikken skulle svække mulighederne for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Meningen er omvendt at forbedre de lediges muligheder for at komme i job. De ledige, som har svært ved at komme i job trods 7 års højkonjunktur har brug for en mere offensiv og individuelt orienteret aktivering. Fremfor ensidigt at betone de lediges ansvar ville det i øvrigt efter AE's opfattelse - også være rigtigt og relevant at betone virksomhedernes medansvar for, og villighed til at sluse de mere svage grupper af ledige ind på arbejdsmarkedet. Specielt når man har dokumentation for, at privat jobtræning er mere succesfuld end andre typer af aktivering. Øget erhvervsdeltagelse DØR nævner, at der er behov for yderligere tiltag for at forøge erhvervsdeltagelsen. Et middel hertil er bedre integrationen på arbejdsmarkedet for flygtninge og indvandrere. AE er enig i, at det er vigtigt at øge indsatsen og succesraten på dette område. Ikke kun på grund af de samfundsøkonomiske gevinster, dette giver på kortere sigt, men også fordi en bedre integration af flygtninge og indvandrere vil kunne give et betydeligt bidrag til at løse vores længeresigtede forsørgerbyrdeproblem. I forbindelse med behovet for at øge erhvervsdeltagelsen peger DØR også på, at for mange træder for tidligt ud af arbejdsmarkedet på grund af dårligt arbejdsmiljø.
4 4 AE er enig i, at dette område må vies mere opmærksomhed. Den netop gennemførte arbejdsmiljøafgift er blandt andet et middel til at bedre arbejdsmiljøet. Men også DØR's påpegning af, at arbejdsmarkedets parter ved en mere aktiv indsats må sikre sig, at arbejdsmiljøet og arbejdsrutinerne ikke er sådan, at erhvervsaktive forlader arbejdsmarkedet for tidligt, er relevant. Kapitel II. Udfordringer for skattesystemet DØR analyserer i kapitel II udfordringerne for fremtidens skattesystem i lyset af de demografiske forskydninger og den stigende internationalisering. Hvor de demografiske forskydningerne (isoleret set) øger behovet for flere skatteindtægter, så medfører den stigende internationalisering et pres på skattebaserne fraset de immobile af slagsen. I det lys virker det hensigtsmæssigt, at DØR forsøger at vurdere omkostningerne ved de forskellige enkeltelementer i skattesystemet. Og herudfra vurdere hvilket områder, der må forventes at komme under størst pres og hvilke områder, hvor det omvendt vil være muligt at finde et merprovenu for fremtiden. Et sådant udgangspunkt for skattediskussionen er langt mere frugtbar end en diskussion af skattetrykkets størrelse. Skat på arbejde og arbejdsudbud I den seneste tids skattedebat har det ofte været fremført, at lettelse/fjernelse af mellem- og topskat er selvfinansierende pga. kraftige "dynamiske effekter". Argumentet er, at arbejdsudbuddet vil stige, fordi man får mere ud af at yde en "ekstra indsats". DØR konstaterer, at der er to modsatrettede effekter af at sænke marginalskatterne. På den ene side vil prisen på alternativet, fritid, øges, og man vil derfor udbyde mere arbejdskraft (en substitutionseffekt). På den anden side vil indkomsten efter skat stige, og man kan derfor arbejde mindre og stadig opnå samme indkomst. Det trækker i retning af, at man vil udbyde mindre arbejdskraft (en indkomsteffekt). Kort sagt, effekten af at sænke skatterne er teoretisk ubestemt. Det er således op til empiriske studier at afgøre fortegnet på og størrelsen af effekten på arbejdsudbuddet, og dermed eksistensen og størrelse af dynamiske effekter. DØR bruger et helt nyt empirisk studie, der finder udbudselasticiteter på 0,05 for mænd og 0,15 for kvinder. Disse elasticiteter medfører, at der vil være en vis grad af positive dynamiske effekter ved at sænke skatterne, men de er langt fra så kraftige, at marginalskattesænkninger er selvfinansierende.
5 5 Også i det nye empiriske studie, som DØR lægger til grund for beregningerne i kapitlet, må de fundne effekter dog siges at være behæftet med betydelig usikkerhed. Først og fremmest er resultaterne meget afhængige af den bagvedliggende estimationsteknik. Men specielt også det forhold, at data i stikprøven omkring folks arbejdsudbud er dannet ud fra, hvad personerne har svaret på en interviewundersøgelse, øger usikkerheden på resultaterne. Og en videreskalering af disse resultater til samfundsøkonomien generelt gør ikke problemerne mindre. Især er det et problem, når effekten af topskatten skal analyseres. Det er hovedsageligt funktionærer månedslønnede der betaler topskat. Skal de således øge deres (målte og betalte) arbejdsudbud, må det hovedsageligt ske ved ekstra deltidsjobs af relativt få timer. Større arbejdsudbudseffekter af topskattesænkninger vil således kræve meget store stigninger i antallet af deltidsjobs. AE mener, at DØR med fordel kunne have forsøgt at analysere lidt nærmere på den historiske udvikling siden For 1993 til 1998 er den gennemsnitlige marginalskat for erhvervsaktive faldet med ca. 4 procentpoint. Og for perioden 1999 til 2002, hvor pinsepakken er fuldt indfaset, falder den yderligere 1 procentpoint. Ved således at tage udgangspunkt i folks faktiske handlinger i perioden efter 1993 fremfor spørgeskemaundersøgelser med hypotetiske spørgsmål er det muligt at få et mere retvisende billede af effekten på arbejdsudbuddet af marginalskatteændringer. Med udgangspunkt i de nye empiriske studier finder DØR selvfinansieringsgraden ved forskellige indkomstskattenedsættelser. Resultaterne viser, at der er størst effekt på arbejdsudbuddet og dermed størst selvfinansieringsgrad af at hæve indkomstgrænsen for, hvornår top- og mellemskat betales. Ved en forhøjelse af topskattegrænsen er der beregnet en selvfinansieringsgrad på 58 procent, og ved en forhøjelse af mellemskattegrænsen er der beregnet en selvfinansieringsgrad på 39 procent. Endvidere viser DØR s beregninger, at en fjernelse af topskatten har en selvfinansieringsgrad på 21 procent altså milevidt fra at være selvfinansierende, som det ellers er blevet fremført i debatten. Og det selvom beregningerne af selvfinansieringsgraden kun vedrører erhvervsaktive. Det tabte skatteprovenu til de rige pensionister, der ville få glæde af en fjernelse af topskatten, men ikke kan øge arbejdsudbuddet, indgår altså ikke i beregninger. Det trækker i retning af, at DØR s selvfinansieringsgrad er et overkantsskøn. DØR går et skridt videre i beregningerne af selvfinansieringsgraden, idet de også præsenterer result a- ter, hvor der er inkluderet afledte effekter på forbruget.
6 6 AE mener, at man kan gå grueligt galt i byen, hvis man lægger usikre dynamiske effekter med afledte indkomsteffekter til grund for finansieringen af en skattereform. Ved udarbejdelsen af nye skattereformer bør man således ikke indregne de usikre dynamiske effekter som finansieringselement. DØR afslutter afsnittet omkring skat på arbejde og arbejdsudbud med at konstatere, at pinsepakken er et skridt i den rigtige retning i ønsket om at forbedre tilskyndelsen til at arbejde for personer i lavindkomstgrupperne. Det forhold samt faldet i lavindkomstgruppernes merledighed betyder alt i alt, at problemerne for lavindkomstgrupperne er blevet mindre i de senere år. Migration DØR undersøger, hvorvidt udvandring af højindkomstgrupper er en trussel mod fremtidige skatteindtægter. Mange danskere udvandrer hvert år. Man må dog konstatere, at langt hovedparten er unge under 30 år samt at stort set alle vender hurtigt tilbage igen. Tilbøjeligheden til at udvandre er ganske stor for personer med længerevarende uddannelse og personer med høj indkomst. Dette skal dog ikke tages som et udtryk for, at højindkomstgrupper flygter fra skattesystemet, men snarere, at disse grupper har gode muligheder for at få attraktive jobs i udlandet. Denne argumentation understøttes også af, at genindvandringen er ganske høj - selv for de grupper, man forventer udvandrer af skattemæssige årsager. Eksempelvis er genindvandringen for årige med lange videregående uddannelser og en indkomst over kr. på pct. efter 6 år. Desuden er der et positivt afkast af at have været i udlandet, som kommer Danmark tilgode. Herudover kommer, at indvandring fra OECD-lande mindsker den negative skatteeffekt. Nettoudvandringsunderskuddet er over en 6 årige periode på kun 500 personer. Konklusionen er efter AE's opfattelse helt klar. Migration er foreløbigt ikke et problem for skatteindtægterne. Og argumentet for lavere mellem- og topskat ud fra et migrationsproblem bør derfor heller ikke veje tungt. Grænsehandel DØR foreslår, at man nedsætter punktafgifter på spiritus og tobak i forbindelse med opgivelsen af 24- timers undtagelsesreglen i 2003.
7 7 AE har tidligere på foråret argumenteret for samme holdning.. Det er bemærkelsesværdigt så lidt debat, der har været om afgiftsnedsættelser til trods for, at den stigende internationalisering uundgåeligt vil føre til pres på de danske afgifter. Kapitalbeskatning DØR ønsker en gennemgribende reform af kapitalindkomstbeskatningen. Argumentet for en reform er, at på grund af forskellig beskatning af forskellige former for kapital er der en høj grad af forvridning. Samtidig skal kapitalindkomst generelt beskattes med en fast ensartet lav sats. DØR vurderer, at den samlede kapitalbeskatning bør være på pct. Et af de væsentlige argumenter for en lav og proportional kapitalindkomstbeskatning er, at høj beskatning rammer opsparere frem for folk, der forbruger her og nu. Isoleret er denne betragtning rigtig, men man må ikke glemme, at høj kapitalbeskatning også har et fordelingsaspekt. Det er generelt de velstillede, der i højere grad sparer op. Velstillede personer, der har passeret 50 år, har således betydelige kapitalindtægter, jf. AE's analyser af formuefordelingen. Hvis man ændrer kapitalindkomstbeskatningen, skal man efter AE's opfattelse samtidig sørge for, at finansieringen modsvarer den skævere fordelingsprofil, som en lavere og proportional kapitalbeskatning medfører. DØR foreslår følgende ændringer af kapitalbeskatningen: - Boligbeskatning/ejendomsbeskatning bør forøges - Særbehandling af pensionsbeskatning bør afskaffes - Arveafgiften bør sættes op - Kapitalgevinster bør beskattes i højere grad end i dag - Reform af virksomhedsbeskatningen Såvel ud fra ønsket om en mere effektiv kapitalbeskatning som ud fra ønsket om at øge beskatningen af ikke-mobile skatter er der efter AE's opfattelse fornuft i at øge ejendomsbeskatningen. Når det er sagt, skal man dog være varsom med doseringen af ændringer på boligmarkedet i lyset af de makroøkonomiske konsekvenser, dette kan have. Se nærmere herom i AE's kommentar til DØR's analyse af Boligmarkedet.
8 8 DØR mener ikke, der er argumenter for at have en lav beskatning af pensionsopsparing sammenlignet med anden kapitalindkomst. Argumentet er, at det ikke øger den nationale opsparing, fordi megen af opsparingen ville have fundet sted alligevel og det offentlige provenutab, som finder sted pga. pensionssubsidiering, kunne være brugt til f.eks. offentlig opsparing. Man skal dog her være opmærksom på, at pensionsopsparing har forskelligt udgangspunkt for forskellige grupper i samfundet. For mange lav- og mellemindkomstgrupper er pensionsopsparingen en del af aftalerne i overenskomsten og vil derfor i meget stor udstrækning blive modsvaret af lavere forbrug nu og her. For højindkomstgrupper er pensionsopsparing i større udstrækning et skattemæssigt billigt alternativ til anden opsparing. AE mener, at hvis man fra offentlig side ønsker, at befolkningen sparer op til deres egen alderdom, er det fornuftigt at fremme pensionsopsparing via gunstige beskatningsregler. Hvis man samtidig ønsker at undgå pensionsopsparing, der alene har karakter af skattearbitrage, kan man indføre en overgrænse for pensionsopsparing. Dermed vil den årlige pensionsopsparing under denne grænse bliver beskattet med en lav sats og al opsparing herudover bliver beskattet som anden kapitalindkomst. DØR sætter fokus på muligheden for højere arveafgift som modsvar til lavere kapitalbeskatning. AE er enig i, at højere arveafgift kan være et fornuftigt instrument til at beskatte kapitalindkomsten ud over, at der her er et effektiv fordelingspolitisk instrument. DØR taler for en ny form for virksomhedsbeskatning, hvor man skelner mellem normal og overnormal profit, hvor der vil være en ensartet lav beskatning af den normale profit, men en høj beskatning af den overnormale profit. Det vil være yderst vanskeligt at kontrollere en beskatning af virksomheder, hvor overskuddet skal splittes op på normal og overnormal profit. Vanskelighederne er på linje med de problemer, som DØR selv konstaterer ved multinationale selskaber, at man internt i virksomheden kan flytte rundt på kapitalstrømme og dermed undgå beskatning. AE mener, at ideen rent teoretisk er smuk, men i praksis er det vanskeligt at implementere. I lyset af større international mobilitet sætter DØR endvidere fokus på den potentielle udstrømning af kapitalindkomst til udlandet.
9 9 Om end det er vanskeligt, er der for AE ingen tvivl om, at det er ønskværdigt med internationale fælles regler for kapitalindkomstbeskatning i form af oplysningspligt, minimumsgrænser for afkastet af passive anbringelser og minimumsgrænser for selskabsskatter. Immobile skattekilder DØR foreslår, at man i beskatningen lægger større vægt på brugen af jord- og ejendomsskatter, og dermed giver mulighed for skattenedsættelser på områder, hvor de forvridende effekter er meget større. AE er helt enige i, at der er klare fordele ved at bruge immobile skatter. De er ikke truet af internationaliseringen og de fører ikke til forvridninger som følge af ændret adfærd. Derudover viser DØR's beregninger på DREAM, at de økonomiske konsekvenser er minimale til sammenligning med de positive effekter, man kan få ud af at reducere andre skatter på f.eks. arbejdskraft og kapitalindkomst. DØR lægger op til en stramning af beskatningen af indtægterne fra olie- og gasproduktionen i Nordsøen. AE støtter dette synspunkt. AE foreslår en stramning af beskatningen af olie- og gasproduktionen fra både nuværende og fremtidige felter i Nordsøen til et nivaeau, så at den overnormale profit (ressourcerenten) inddrages og kommer den danske befolkning til gode. Tidligere har DØR argumenteret for, at stramningen kun skulle omfatte fremtidige felter, fordi en stramning vedrørende de nuværende felter ville virke som lov med tilbagevirkende kraft og derfor skræmme olieselskaberne fra at foretage videre efterforskning og produktion i den danske del af Nordsøen. AE mener ikke, dette argument holder. Staten har tidligere lavet stramninger med såkaldt tilbagevirkende kraft uden, at det havde væsentlige negative følger, f.eks. de gentagne indskrænkninger i den oprindelige koncession til A. P. Møller, stramninger i beskatningen, afgifterpålæggelser mv. Andre lande har også løbende ændret de oprindelige koncessions- og beskatningsvilkår for at inddrage en større del af ressourcerenten til deres befolkninger uden, at det har medført væsentlige problemer.
10 10 Muligheden for at ændre den nuværende beskatning af olieudvindingen til en neutral kapitalindkoms t- skat kan være en løsning, men tvungen statsdeltagelse, som har samme effekt, vurderes dog at være væsentligt lettere at føre ud i livet. Særordninger i skattesystemet DØR's kapitel om skat slutter med et kort afsnit, hvor man påpeger, at de mange forskellige særordninger i skattesystemet bør undergå en kritisk gennemgang. Det samlede provenutab ved særordninger er vurderet til omkring 35 mia. kr. AE er enig i, at særordninger bør følges og belyses nærmere. Hvorvidt det er et skattefradrag eller et tilskud er mindre vigtigt, så længe man har mulighed for løbende at belyse og vurdere særordningen i forhold til statens andre udgifter. En af de særordninger, mange mener skal bortfalde, er fradrag for fagforeningskontingent. I denne sammenhæng skal man huske på, at arbejdsgiveren som udgangspunkt kan fradrage afholdte udgifter. En afskaffelse af fradragsretten for virksomhedernes bidrag til arbejdsgiverorganisationer og erhvervsorganisationer kan derfor blive ren vinduespynt, idet bidrag f.eks. kan omposteres til f.eks. konsulentudgifter eller betaling for rapporter og lign. leveret af arbejdsgiverorganisationer, hvortil der er fradragsret. Den samme mulighed har arbejdstagerne ikke. Arbejdstagere har nemlig modsat arbejdsgivere som udgangspunkt ikke fradragsret for afholdte udgifter. Derfor er det fornuftigt at ligestille arbejdsgiver og arbejdstager gennem fradragsret for udgifter til faglige organisationer. En afskaffelse af lønmodtagernes fradragsret for fagforeningskontingent vil derfor stille arbejdstagerne og deres organisationer væsentlig ringere i f.th. arbejdsgiverne og deres organisationer. Kapitel III. Boligmarkedet skævt og ineffektivt Den centrale analyse i boligkapitlet forsøger at fastlægge: - hvor stor en forvridning medfører det nuværende regulerede og subsidierede boligmarked i forhold til et fuldstændig liberaliseret boligmarked? - hvor skæv er fordelingen af gevinsterne fra regulering og subsidiering? Efter AE's opfattelse er der tale om en interessant analyse, der giver megen også ny indsigt i den "skjulte" støtte til boligsektoren. Forvridningstabet, eller liberaliseringsgevinsten om man vil, er de såkaldte reguleringsgevinster i lejeboliger og skattefordele i ejerboliger.
11 11 For ejerboliger består skattefordelen i, at ejendomsværdiskatten er for lav sammenlignet med anden kapitalafkastbeskatning. Den samlede værdi af lejeværdisubsidiet til ejerboliger er beregnet til 21 mia. kroner før Pinsepakken og 15 mia. kroner efter. For lejeboliger er reguleringsgevinsten lig forskellen mellem den faktiske husleje/boligomkostning og en teoretisk korrekt markedsmæssig husleje på et fuldstændig liberaliseret marked. Der bliver beregnet en samlet reguleringsgevinst på 15,5 mia. kroner. Den samlede subsidiering af boligmarkedet i 1999 kan således opgøres til at være på ca. 36,5 mia. kroner eller lidt over 3 pct. af BNP. Derfor foreslår DØR en forhøjelse af ejendomsværdiskatten for at fjerne lejeværdisubsidiet til ejerboliger. Derudover foreslår DØR en total deregulering og liberalisering af lejesektoren for at fjerne reguleringsgevinster samt fjernelse af direkte støtte og skattesubsidier til lejesektoren. En deregulering af markedet for lejeboliger bliver i rapporten beregnet til at medføre huslejestigninger på i gennemsnit 96 pct. i Københavns Amt, 74 pct. i Roskilde Amt, 71 pct. i Frederiksborg Amt, 68 pct. i Københavns og Frederiksberg Kommune, 49 pct. i Århus Amt, 22 pct. i Fyns amt og 11 pct. i Ribe Amt. Resten af landet vil ikke opleve større huslejestigninger. Stigningerne i huslejerne på landsplan er beregnet til at være på 39 pct. for boliger opført før 1964 og 24 pct. for boliger opført efter Der er således tale om betydelige huslejestigninger med stor geografisk og aldersmæssig variation. Fordeling af reguleringsgevinst og lejeværdisubsidier DØR fremhæver som det vigtigste argument for deres politikanbefalinger, at det nuværende system medfører en skæv fordeling af boligstøtten. Således bliver der på side 292 skrevet: De 10 procent rigeste modtager næsten dobbelt så meget i støtte til boligforbruget som i nogen af de andre deciler. På denne baggrund er det vanskeligt at forsvare den samlede regulering og subsidiering af boligmarkedet med henvisning til fordelingsmæssige hensyn. Deres konklusioner tager udgangspunkt i nedenstående figur 1, der viser subsidieringen i pr. person fordelt på indkomstdeciler. Figuren viser, at skattesubsidierne pr. person for ejerne er meget skævt fordelt til fordel for de rigeste. Samme billede gør sig gældende for reguleringsgevinsten pr. person for lejerne - om end fordelingen er knap så skæv.
12 12 Figur 1: Lejeværdisubsidium og reguleringsgevinst i kroner per person kroner boligejer lejer 5 0 D1 D2 D3 D4 D5 D6 D7 D8 D9 D10 Decil - samlet befolkning Decilerne i figur 1 tager udgangspunkt i den overordnede indkomstfordeling i befolkningen. Man kan derfor ikke ud fra figuren se hvor mange ejere henholdsvis lejere, der er i de enkelte deciler. Dette forhold tages der højde for i figur 2, der viser, hvordan de samlede skattesubsidier til ejere og reguleringsgevinster til lejere er fordelt på deciler. Denne figur viser, at størstedelen af reguleringsgevinsten tilfalder de laveste indkomstgrupper. Reguleringsgevinsten er således faldende med stigende indkomst. Omvendt med ejerboligerne. Her er skattesubsidiet endnu mere skævt fordelt, når man tager højde for, hvordan ejerne fordeler sig på de overordnede deciler. Den store forskel mellem figur 1 og 2 skyldes, at der er relativt få rige lejere som godt nok får en stor reguleringsgevinst mens der er relativt mange rige ejere.
13 13 Figur 2: Fordeling af samlet støttebeløb mio. kroner 4000 Boligejere Lejere D1 D2 D3 D4 D5 D6 D7 D8 D9 D10 Deciler - samlet befolkning I rapporten er der for hver lejesektor angivet, hvordan reguleringsgevinsterne er fordelt på decilgrupper i sektorens indkomstfordeling. Ved at antage, at indkomsten mellem to maksimumgrænser for decilgrupper er lige fordelt, er det muligt at bestemme, hvor stor en andel af f.eks. den almene sektors beboere, der ligger i decilgruppe 1 for den samlede befolkning. Denne fremgangsmåde giver f.eks., at der er ca. 17 pct. af den almene sektors beboere i det første decil i den samlede indkomstfordeling. Ved først at udregne de samlede reguleringsgevinsters fordeling på decilgrupper i hver sektor kan man derefter omregne til de samlede gevinsters fordeling på decilgrupperne for den samlede befolkning. Resultatet af denne beregning er vist i tabel 1.
14 14 Tabel 1. Reguleringsgevinsternes fordeling på overordnede deciler Mio. kroner Privat udlejning Almen Andel D1 og D D D D D D D D9 og D I alt Anmærkning: Da den nederste indkomst i D1 og den øverste indkomst i D10 ikke er kendt, så er decilgrupperne D1, D2 henholdsvis D9,D10 slået sammen. For den almene sektor er topdecilet beliggende i D8. Det bevirker, at en lille del af gevinsten i dette decil retteligt hører til i D9 og D10 gruppen. Tal er i mio. kroner. Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Det ses, at 35 pct. af reguleringsgevinsten tilfalder decil 1 og 2 i den almene sektor, mens det er ca. 27 pct. i privat udlejning og andel. Det viser, at reguleringsgevinsternes fordeling på deciler er væsentlig mindre skæv i den almene sektor end i den privat udlejningssektor og for andelsboliger. Dette synes ikke at stå mål med, at DØR's politikforslag reelt afskaffer den almene sektor. Derfor virker det dramatisk, når anbefalingerne bliver at skrotte al regulering på baggrund af, at der f.eks. er relativt få rige, der har gevinst af reguleringen. Konsekvenserne af at skrotte al regulering bør i hvert fald analyseres grundigt, og en sådan konsekvensanalyse mangler i rapporten. AE er enig i, at DØR's analyser giver et klart belæg for at skattesubsidier og reguleringsgevinster til de højeste indkomster bør aftrappes. Imidlertid giver analyserne ikke belæg for så radikale anbefalinger som DØR foreslår. AE er desuden af den opfattelse, at DØR ser for ensidigt på reguleringsgevinsternes fordelingsmæssige profil. Overforbrug af bolig I den nuværende situation med overefterspørgsel efter lejeboliger bliver forskellige former for ventelister anvendt som rationeringsmekanisme. Effekten af ventelister på fordelingen af boliger analyserer DØR ved at sammenligne boligforbruget målt i kvadratmeter pr. person i en reguleret og i en ureguleret situation.
15 15 For de tre lejesektorer er boligforbruget i kvadratmeter pr. person beregnet for de lejligheder, hvor reguleringsgevinsten udgør mere end 30 pct. af den beregnede markedsleje. Boligforbruget i lejligheder med stor reguleringsgevinst sammenlignes med boligforbruget generelt i den pågældende sektor. Hermed får man et tal for overforbruget i forhold til det gennemsnitlige boligforbrug i sektoren. Et overforbrug indikerer, at der foregår en ineffektiv fordeling af lejligheder i sektoren. Beregningerne viser, at det gennemsnitlige overforbrug i de mest regulerede lejligheder er 9 pct. for privat udlejning, ca. 6 pct. for andelsboliger, mens der for almene boliger er et negativt overforbrug på 2 pct. I forhold til DØR's generelle konklusion om, at der på grund af subsidier og regulering er et overforbrug af bolig, så ses dette kun at gælde for privat udlejning og andelsboliger. Effekterne af reguleringen i den almene sektor passer altså ikke med DØR's generelle konklusion. Konjunkturtilbageslag Anbefalingernes effekter i form af stigende boligomkostninger samt faldende boligformue vil ligge en kraftig dæmper på den indenlandske efterspørgsel. Dels vil de stigende boligomkostninger reducere boligefterspørgslen, og dermed nybyggeriet. Og dels vil den faldende boligformue reducere privatfo r- bruget. I den aktuelle situation, hvor DØR for perioden 2001 til 2003 forventer en forholdsvis moderat vækst på ca. 1½ procent om året, vil det betyde faldende produktion og beskæftigelse altså et kraftigt tilbageslag i konjunkturerne. Reformer på boligområdet sker mest hensigtsmæssigt i løbet af en højkonjunktur. Forskellen i valg, dosering og timing af instrumenterne i Kartoffelkuren og Pinsepakken viser med al tydelighed, hvor stor forskel der kan være på de negative effekter af en reform på boligområdet. DØR skriver godt nok, at dereguleringen af lejesektoren og fordoblingen af ejendomsværdiskatten ikke bare kan ske fra den ene dag til den anden det er nødvendigt med overgangsordninger. Det er dog tvivlsomt, om overgangsordninger i forbindelse med så markante ændringer, som DØR foreslår, vil afbøde de negative makroøkonomiske virkninger væsentligt. Selvom politiske planer om en total afregulering af boligmarkedet vil strække sig over flere år, vil det straks, fra troværdige planer bliver kendt, føre til afmatning i ejendomspriserne og fald i byggeriet.
16 16 AE mener, at det i den nuværende økonomiske situation med en forholdsvis moderat vækst er alt for risikabelt at søsætte så radikale reformer på boligområder, som DØR foreslår. Små skridt Problemet med DØR's anbefalinger er, at analyserne leder DØR frem til et meget radikalt forslag om en total deregulering af lejesektoren samt en fordobling af ejendomsværdiskatten. En sådan løsning kan måske give en ligevægt på boligmarkedet om 10 til 20 år. Problemet er imidlertid hvorledes man mindst omkostningsfuldt kommer til denne langsigtsligevægt. Her er DØR stort set tavs. DØR's tavshed om de formålstjenlige skridt på kortere sigt, gør desværre efter AE's mening - at anbefalingerne let kommer til at virke som et slag i luften uden jordforbindelse. Efter AE's opfattelse går vejen til et bedre fungerende og mere retfærdigt boligmarked via små skridt, som må afstemmes med konjunkturudviklingen. Disse skridt kan bygge på den gradvise forhøjelse af bolig- og ejendomsbeskatning, der også er anført i kapitel II som middel til at sænke skatten på indkomst. Dette kunne kombineres med en beskatning af dyre og velbeliggende lejligheder. Hermed sikres det også, at de kapitalgevinster, som opstår ved en gradvis tilpasning af lejen til markedsniveau, kommer samfundet til gode. Disse forslag sikrer også, at beskatningsreglerne kan indrettes således, at man kan gå mere målrettet mod de relativt få rige i lejesektoren, der oppebærer et stort reguleringssubsidie. Konsekvenserne af DØR's anbefalinger Nedenfor gives der nogle eksempler på konsekvenserne af den totale liberalisering af boligmarkedet, som anbefales af DØR. Boligen bliver dyrere Afreguleringen af boligmarkedet gør det dyrere at bo. Set på en lidt længere sigt, når en turbulent overgangsperiode er overstået, vil omkostningerne ved at bo afhænge af byggeomkostningerne og den offentlige subsidiering og beskatning.
17 17 Herunder i tabel 2 er det beregnet, hvad boligomkostningen i hhv. en nyopført ejerbolig og almen bolig er nu sammenlignet med en situation, hvor boligmarkedet er afreguleret. I begge tilfælde antages boligen af koste 1 mill.kr., og i tabellen er alene angivet kapitalomkostningerne, idet driftsomkostningerne antages at være de samme i de to boligtyper. Tabel 2. Boligomkostningerne før og efter en afregulering Ejerbolig Almen bolig Nu, kr. pr. år Afreguleret, kr. pr. år Stigning i procent Anm.: Boligomkostningen i ejerboligen er beregnet som kr. gange en efterskat rente på 4 pct. plus ejendomsværdiskat på 1 pct. Boligomkostningen i den almene bolig er beregnet som kr. gange 3,4 pct. plus efterskat renten af det nominelt fastholdte beboerindskud på 2 pct. Ved en total afregulering skal boligomkostningen svare til den nominelle rente, her 6 pct. Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Afreguleringen vil således føre til, at kapitalomkostningerne vil stige med 20 pct. i ejerboliger og med ca. 72 pct. pct. i almene boliger. Med de sædvanlige antagelser om, at driftsomkostningerne udgør ca. 300 kr. pr. kvadratmeter, vil afreguleringen betyde, at huslejen i ejerboliger stige med ca. 14 pct., mens den i almene boliger vil stige med ca. 43 pct. 1 På den baggrund forekommer det indlysende, at dereguleringen vil få byggeriet af almene boliger til at gå helt i stå. I realiteten vil DØR's forslag føre til et helt frit boligmarked med to sektorer, nemlig ejerboliger og private udlejningsboliger samt måske nogle andelsboligforeninger. Derimod vil der ske en reel afskaffelse af de almene boliger. De ældre De ældre i ejerbolig vil ifølge DØR - miste deres nedslag i ejendomsværdiskatten, men det skal i følge DØR være muligt at indefryse skatten. Opgørelser af formuerne for de ældre i ejerboliger viser, 1 Det er antaget, at boligerne er på 80 kvadratmeter, dvs. de koster kr. pr. kvadratmeter at opføre.
18 18 at denne gruppe er den mest velhavende i Danmark. Derfor er der næppe de voldsomme økonomiske problemer i at fjerne nedslaget i ejendomsværdiskatten. De ældre i lejebolig har derimod markant mindre formue. Som eksempel kan nævnes, at i 1997 havde ældre parfamilier mellem 67 og 79 år i gennemsnit en formue på 1,2 mill.kr., når de boede i ejerbolig, mens formuen var på under kr. for de tilsvarende familier i almene boliger. Forslaget om at deregulere lejemarkedet vil ramme mange ældre hårdt, og ydermere foreslår DØR, at boligydelsen skal fjernes, så de ældre alene kan modtage boligsikring. For at illustrere konsekvensen af DØR's forslag er det herunder i tabel 3 beregnet, hvad boligudgiften og boligstøtte vil være for en ældre i en nyopført almen bolig på 65 kvadratmeter (ældrebolig) hhv. før og efter indførelsen af DØR's forslag. Tabel 3. Boligudgiften for en enlig pensionist i nyopført ældrebolig Nu Efter DØR's forslag Boligudgift Boligstøtte Boligudgift Husleje pr. måned Pension efter skat pr. måned Rådighedsbeløb efter bolig Anm.: Boligudgiften er beregnet efter samme retningslinier som i tabel 1, idet der forudsættes en bolig på 65 kvadratmeter til en pris på kr. pr. kvadratmeter. Desuden er forudsat en folkepension inkl. tillæg på kr. og skatteregler som i Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. DØR's forslag fører til en firedobling af huslejen pr. måned i nyopførte ældreboliger, og pensionistens rådighedsbeløb efter bolig reduceres fra kr. til kr. Det er en helt urealistisk udvikling. De Unge Som en af de væsentlige positive effekter ved en afregulering af boligmarkedet nævner DØR, at unge får en lettere adgang til boligmarkedet, fordi køer og ventelister afskaffes. En afvikling af subsidierne til boligsektoren må nødvendigvis øge omkostningerne for den enkelte medmindre priserne falder, og det er der ikke belæg for at sige ud fra DØR's analyser. Prisen for at afskaffe køer og ventelister er således at boligomkostningerne stiger.
19 19 Det vil derfor blive sværere for de unge at komme ind på boligmarkedet, og ikke lettere som DØR hævder. Godt nok slipper de unge for at stå på en venteliste, men det er fordi, de ikke har råd til at efterspørge en bolig.
Ud fra analyserne kommer Vismændene med en række anbefalinger og konklusioner.
\\1651-fs-0\vol2\brugere\gs\doer-11-00\kap-1-ln.doc Af Lise Nielsen 14. december 2000 Foreløbige vurderinger af DØR's rapport, kapitel I: Konjunkturvurdering Det følgende er AE s foreløbige kommentarer
Læs mereSKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN
i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er
Læs mereAnalyse 6. februar 2012
6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er
Læs mereFinansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren
Læs mereHvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)
Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker
Læs mereInformation 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering
Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret
Læs mereSkattereform og analyser i Skatteministeriet. Otto Brøns-Petersen
Skattereform og analyser i Skatteministeriet Otto Brøns-Petersen Skattereform Provenuvurderinger og analysers formål og krav generelt Central del af det politiske beslutningsgrundlag Bidrager til at indkredse,
Læs mereFlygtninge sætter de offentlige finanser under pres
Formandskabet PRESSEMEDDELELSE Forårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning af dansk økonomi til 2025 samt kommentarer til forskellige
Læs mereProgressiv arveafgift kan give 2 mia. kr. til lavere skat på arbejde
Progressiv arveafgift kan give En markant sænkning af skatten på arbejde i en skattereform kræver finansieringselementer. En mulig finansieringskilde til at lette skatten på arbejde er at indføre en progressiv
Læs mereKonservatives skatteforslag koster halvdelen af efterlønnen
Konservatives skatteforslag koster halvdelen af efterlønnen De Konservative foreslår i forlængelse af regeringens udspil om at afskaffe efterlønnen at sætte topskatten ned, så den højeste marginalskat
Læs mereKarsten Lauritzen / Peter Bach-Mortensen
Skatteudvalget 2018-19 SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 63 Offentligt 28. november 2018 J.nr. 2018-7789. Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes revideret svar på spørgsmål nr. 63 af 29. oktober
Læs mereSkattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier
i:\jan-feb-2001\skat-d-02-01.doc Af Martin Hornstrup 5. februar 2001 RESUMÈ DE KONSERVATIVES SKATTEOPLÆG De konservative ønsker at fjerne mellemskatten og reducere ejendomsværdiskatten. Finansieringen
Læs mereKONSEKVENSERNE AF AT SÆNKE EJENDOMSVÆRDISKATTEN
14. Oktober juni 2006 2001 Journal 0203 Af Thomas V. Pedersen ad pkt. Resumé: KONSEKVENSERNE AF AT SÆNKE EJENDOMSVÆRDISKATTEN De konservative forslag om at nedsætte ejendomsværdiskatten må betegnes som
Læs mereEt målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde
Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del) af 20. november 2012 stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA)
Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 57 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 24. december 2013 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del)
Læs merePressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning
Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0111050 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 28. januar 2016
Læs mereAnalyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch
Analyse 19. november 2015 Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Regeringens målsætning er, at flere skal i arbejde og at færre skal være på offentlig forsørgelse.
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 13. oktober 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 600 (Alm. del) af 20. september
Læs mereHermed sendes svar på spørgsmål nr. 503 af 7. august 2018 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Skatteudvalget 201718 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 503 Offentligt 4. september 2018 J.nr. 20185105 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 503 af 7. august 2018 (alm.
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 4. april 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 10 (Alm. del) af 7. oktober 2016
Læs mereFOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION
1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud
Læs mereHVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen
HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den
Læs mereDe konservative og personskatten
i:\oplæg-skat-mh-bm.doc Af Bent Madsen 25.maj 2000 og Martin Hornstrup De konservative og personskatten RESUMÉ De konservative vil fjerne mellemskatten og reducere topskatten, så ingen skal betale mere
Læs mereLejerne taber til boligejerne
Politik// Af Jesper Larsen, cheføkonom, Lejernes LO Lejerne taber til boligejerne Ejendomsskatten står igen højt på den politiske dagsorden. Men få - også politikere - kan gennemskue, hvem der er vindere
Læs mereÆndring i disponibel indkomst for lønmodtagere som følge af pinsepakken
i:\juni-2000\vel-a-06-mh.doc Af Martin Hornstrup 19.juni 2000 RESUMÈ MIDTVEJSSTATUS FOR PINSEPAKKEN Set fra samfundsøkonomisk side er der ingen tvivl om, at pinsepakken var et yderst fornuftigt finanspolitiks
Læs mereStørst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0
7. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Resumé: Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 Mænd får i gennemsnit knap 2.000 kr. mere i gevinst
Læs mereRegeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste
Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser, som følge af de skattepakker regeringen har gennemført i perioden fra
Læs mereFinansudvalget L 201 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt
Finansudvalget 2013-14 L 201 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Folketingets Finansudvalg Finansministeren Christiansborg 4. november 2014 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 38 (L 201) af 25.
Læs mereET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.
Læs mereSkattereformen øger rådighedsbeløbet
en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til
Læs mereINDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD-
8. maj 2004 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf. 33557721 INDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD- VIKLEDE LANDE Resumé: I perioden 1991 til 2001 er de disponible indkomster steget væsentligt
Læs mereStigning i det maksimale jobfradrag går til de højestlønnede
Stigning i det maksimale jobfradrag går til de højestlønnede En stigning i beskæftigelsesfradraget har været nævnt flere gange som et muligt element i det kommende skatteudspil. Indføres dette ved at den
Læs mereSkæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik
Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik Liberal Alliances forslag om en maksimal marginalskat på 40 pct. koster omkring 33 mia. kr. og har en meget skæv fordelingsprofil. De ti pct. rigeste
Læs mereMange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel
ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament
Læs mereNotat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013
Notat 28. maj 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013 De Økonomiske Råds vurdering af konjunkturudsigterne er stort set på linje med ministeriernes. Både ministerierne og DØR forventer, at væksten
Læs mereMange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.
Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set
Læs mereSkattelettelser går til de rigeste uanset familietype
Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype Ved fremlæggelsen af VLAK-regeringens skatteforslag blev der præsenteret en familietypeberegning af en lavtlønnet HK er. Af den specifikke fremsatte
Læs mereSkatteudspil: 300 kr. til de fattigste og til de rigeste
Skatteudspil: 3 kr. til de fattigste og 1. til de rigeste Regeringens skatteudspil Jobreformen fase II giver den største gevinst til de rigeste. De ti pct. med lavest indkomster får i gennemsnit omkring
Læs mereFigur 1. Top 1 pct. s andel af de samlede skatte- og afgiftsbetalinger, pct.
Notat: TOP 1 PCT. S ANDEL AF DE SAMLEDE SKATTEBETALINGER ER STEGET FRA 6,5 PCT. i 1991 TIL 9,7 PCT. DET HØJESTE I 27-07-2017 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Carl-Christian Heiberg De mest velhavende
Læs mereNotat om besparelser på boligydelsen, integrationsydelsen og (gen)indførslen af et kontanthjælpsloft
Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk Bestyrelsesmøde 17. november 2015 November 2015 Ad pkt. 2 a Notat om besparelser på boligydelsen, integrationsydelsen
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 16. november 2017 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 562 (Alm. del) af 30. august
Læs mereKun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats
Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Hvis man ønsker at lette topskatten, kan det enten ske ved at hæve grænsen for, hvornår der skal betales topskat eller ved at sænke topskattesatsen.
Læs mereLiberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste
Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste Liberal Alliances lader i deres skatteforslag alle skattelettelser gå til de rigeste i samfundet. En direktørfamilie, der her en årlig husstandsindkomst
Læs mereLavere aktieskat går til de rigeste
Lavere aktieskat går til de rigeste Forslaget om at hæve progressionsgrænsen for aktieindkomstskatten vil udelukkende give en skattelettelse i toppen. Mens den ene procent af befolkningen med de højeste
Læs mereAf Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ. 11. december 2000
i:\december-2000\vel-b-12-00.doc Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ 11. december 2000 FORMUERNE I DANMARK Formålet med dette notat er at give et billede af fordelingen af formuerne i Danmark. Analyserne
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).
J.nr. 2010-318-0233 Dato: 4. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). (Alm. del). Troels
Læs mereSkatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden
Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler
Læs mereLiberal Alliance & Konservative vil forgylde de 1000 rigeste
Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de rigeste Både Liberal Alliance og De Konservative er kommet med forslag til skattelettelser, der giver en kæmpegevinst til de rigeste. Gennemføres Liberal
Læs mereSTIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001
17. april 2002 Af Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 DA s lønstatistik for 2001 viser en gennemsnitlige stigning på 4,4 procent i timefortjenesterne
Læs merel. Hvad er problemstillingen (kort)
Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Finansudvalget PØU alm. del - Bilag 54 Offentligt l. Hvad er problemstillingen (kort) I fremtidens samfund bliver der flere ældre. Fremtidens ældre vil desuden have en stigende
Læs mereINDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE
9. august 2001 Af Martin Hornstrup Resumé: INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE Gennemsnitsskatten er steget for de fuldt beskæftigede til trods for et markant fald i marginalskatten siden 1993. Denne
Læs mereHermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).
Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar
Læs mereNedenfor er angivet to scenarier for velfærdsservice og konsekvenserne for den finanspolitiske holdbarhed 1 :
Notat // /07/07 VÆKST I VELFÆRDSSERVICE SOM I PERIODEN 2002-06 INDEBÆRER SKATTESTIGNING PÅ 115 MIA. KR. DREAM-gruppen har for CEPOS regnet på forskellige scenarier for væksten i den offentlige velfærdsservice
Læs mereRekordstor stigning i uligheden siden 2001
30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis
Læs mereRegeringens skattelettelser skævvrider Danmark
Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark Med vedtagelsen af Forårspakke 2.0 vil der i 2010 blive givet store skattelettelser til de rigeste og højest uddannede i Danmark. Ser man skattelettelsen
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt 8. juni 2016 J.nr. 16-0633906 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 453 af 11. maj 2016 (alm. del).
Læs mereDANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001
DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere
Læs mereHermed sendes svar på spørgsmål nr. 2 af 22. maj Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S).
Skatteudvalget 2017-18 L 238 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt 21. maj 2018 J.nr. 2018-3316 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 238 - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og personskatteloven
Læs mereBortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag
Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden
Læs mereLavere aktieskat forgylder de rigeste
Lavere aktieskat forgylder de rigeste Sænkes den øverste aktieskat fra pct. til 7 pct. vil det give en skattelettelse på,6 mia. kr. Heraf vil de,8 mia. kr. gå til den rigeste procent. Den rigeste procent
Læs mereModtagere af boligydelse
23. APRIL 215 Modtagere af boligydelse AF ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN OG TOBIAS WENZEL ANDERSEN Sammenfatning Der er i 211 253. folkepensionister, der bor i en husstand, som modtager boligstøtte. Det svarer
Læs mereNyt studie: Lavere arveafgift kan sænke arbejdsudbuddet
Nyt studie: Lavere arveafgift kan sænke arbejdsudbuddet Et nyt studie fra Norges svar på Danmarks Statistik, Statistisk Sentralbyrå, viser, at arvinger i Norge, der modtager en arv, der er større end gennemsnitsarven,
Læs mereFolketingets Lovsekretariat. Dato: 8. maj 2007
Folketingets Lovsekretariat Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 8. maj 2007 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk AVR/ J.nr. 2007-348 Under henvisning til Folketingets brev af
Læs mereAlmene boliger i Danmark
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del Bilag 144 Offentligt Velfærdspolitisk Analyse Almene boliger i Danmark Almene boliger er udbredte i hele landet, og på landsplan bor 17 pct.
Læs mereÆldres indkomst og pensionsformue
Ældres indkomst og pensionsformue Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 16 Formålet med dette analysenotat er at se på, hvordan den samlede indkomst samt den samlede pensionsformue
Læs mereVelkommen til verdens højeste beskatning
N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger
Læs mereRESUME. Dansk Økonomi forår Dansk og international konjunkturvurdering. Resumeet er inddelt i følgende afsnit:
Dansk Økonomi forår 2001 RESUME Resumeet er inddelt i følgende afsnit: - Dansk og international konjunkturvurdering - Aktuel økonomisk politik - Udfordringer for skattesystemet - Boligmarkedet skævt og
Læs mereHermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 557 af 30. august 2017 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 610 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 557 Offentligt 3. oktober 2017 J.nr. 2017-5448 Til Folketinget
Læs mereprivat boligudlejning under lup
privat boligudlejning under lup 82 En meget blandet sektor. Sådan lyder karakteristikken fra civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen, når han skal beskrive den private udlejningssektor i Danmark.
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 282 og 283 af 4. april /Birgitte Christensen
Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 283 Offentligt J.nr. 2006-318-0509 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 282 og 283 af 4. april 2006. (Alm. del). Kristian
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 222 Offentligt
Skatteudvalget 2017-18 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 222 Offentligt 6. april 2018 J.nr. 2018-903 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 222 af 1. februar 2018
Læs mereFORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE
. august af Jonas Schytz Juul direkte tlf. Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE Regeringens skatteforslag giver skattelettelser til de rigeste på næsten. kr., mens de fattigste ti procent får
Læs mereSALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT
14. maj 2003 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 og Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT Salg af almene boliger betyder, at der bliver
Læs mere1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER
i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man
Læs mereMod et retfærdigt og effektivt boligmarked
Mod et retfærdigt og effektivt boligmarked Anne Kristine Høj, specialkonsulent, og Jakob Roland Munch, specialkonsulent, Det Økonomiske Råds Sekretariat 1 Beregninger i artiklen dokumenterer, at de økonomisk
Læs mereEKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER
15. november 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722/30291107 EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER Skatteministeriet vurderer i sit seneste skøn, at medarbejderobligationer i alt giver et
Læs mereSkattereformen og økonomiske incitamenter til beskæftigelse
Økonomisk Analyse Skattereformen og økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Den nye skattereform skønnes at øge beskæftigelsen med 15.8 personer. Arbejdsudbuddet øges, fordi skatten på den
Læs mereBoliger subsidier og tilskud. Torben M Andersen Økonomisk Råd Marts 2014
Boliger subsidier og tilskud Torben M Andersen Økonomisk Råd Marts 2014 Boligpolitik er vanskelig! Grundlæggende krav til en rimelig bolig for alle Varigt forbrugsgode: Stor up-front investering løbende
Læs mereAnalyse 15. januar 2012
15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal
Læs mereArveafgiften hæmmer opsparing og investeringer
Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 21. marts 2014 Arveafgiften er en ekstra kapitalskat, der kommer oven på den eksisterende aktie- og kapitalindkomstbeskatning, når værdier går
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 72 af 17. november /Birgitte Christensen
Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 72 Offentligt J.nr. 2006-318-0571 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 72 af 17. november 2006. (Alm. del). Kristian
Læs mereDe rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010
De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010 I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser som følge af de skattepakker, regeringen har gennemført i perioden fra 2001-2010.
Læs mereHerudover er der en række forudsætninger vedrørende eventuel partnerens indkomst og antallet af børn:
Økonomisk Råd Teknisk baggrundsnotat 218-1 Sammensatte marginalskatter Oktober 218 Indledning Det sociale sikkerhedsnet består af en række offentlige ordninger i form af offentlig hjælp, boligsikring,
Læs merePejlemærker for dansk økonomi, juni 2017
Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017 - De gode tendenser fortsætter, opsvinget tager til Den 15. juni 2017 Sagsnr. S-2011-319 Dok.nr. D-2017-9705 bv/mab Det tegner til, at opsvinget i verdensøkonomien
Læs mereSkatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt
Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt 1. april 2014 J.nr. 13-0230142 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 608af 12. juli 2013 (alm.
Læs mereFormandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00
Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00 Efterårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning
Læs mereL 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).
Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,
Læs mereMetodenotat. Rentefradrag 1980-2012
JAQ / August 2014 vs. 1.0 Metodenotat om Rentefradrag 1980-2012 August 2014 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø Forord I Danmark kan afholdte renteudgifter delvist fradrages i den indkomst
Læs mereKun ca. 10 pct. af de skattepligtige betaler topskat nu mod ca pct. i starten af 1990 erne
Den historiske udvikling i marginalskatter betyder mindre samspilsproblem for nuværende pensionister i samme omfang som det ekstra pensionsfradrag gør for kommende Samspilsproblemet opstår som følge af
Læs mereHistorisk skæv fordelingsprofil af VK s genopretningspakke
Historisk skæv fordelingsprofil af VK s genopretningspakke Regeringens Genopretningspakke giver i 2013 et tab for de ti pct. fattigste på 3,3 pct., mens de ti pct. rigeste får et tab på 0,1 pct. Det relative
Læs mereFå kvinder betaler topskat
Antallet af kvinder, der betaler topskat, er rekordlavt. Ifølge de nyeste tal er der omkring 137. kvinder, der betaler topskat, og godt 34. mænd. Det er det laveste antal, siden topskatten blev indført.
Læs mereCEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge
Læs mereSinglerne vinder mest på skatteudspillet!
21. februar 2009 Singlerne vinder mest på skatteudspillet! Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Finans Redaktion Elisabeth Toftmann Asmussen elas@rd.dk Lise Nytoft Bergman libe@rd.dk
Læs mereFordeling af indkomster og formuer i Danmark
Fordeling af indkomster og formuer i Danmark 6. august 214 Præsentation er udviklet som baggrund for diskussion om indkomstfordeling i Danmark ved Folkemødet på Bornholm 214. Diskussionen var arrangeret
Læs mereForældrekøb giv dit barn en god studiestart
22. juli 2008 Forældrekøb giv dit barn en god studiestart Snart kommer det længe ventede brev ind af postsprækken hos de mange unge, der har søgt ind på en videregående uddannelse, og dermed skydes højsæsonen
Læs mereVLAK-skattelettelser giver over kr. til de allerrigeste
VLAK-skattelettelser giver over 200.000 kr. til de allerrigeste Regeringens skatteudspil Jobreformen fase II giver den største gevinst til lønmodtagere med de højeste lønninger. Den rigeste procent får
Læs mereBy- og Boligudvalget 2014-15 B 112 Bilag 2 Offentligt
By- og Boligudvalget 2014-15 B 112 Bilag 2 Offentligt NOTAT Dato: 15. april 2015 Kontor: Boligøkonomi Sagsnr.: 2015-345 Skøn over konsekvenserne ved ophævelse af maksimalprisbestemmelsen ud fra DREAM (2012)
Læs mereREAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat
Læs mereAnm.: Ovenstående tabel bygger på beregninger med en grænse på 100.000 kr. En grænse på 125.000 kr. vil gøre fordelingen endnu mere skæv.
Sagsnr. 08-185 Ref. Skatteteknisk arbejdsgruppe Den 7. november 2008 %LODJ'HHQNHOWHILQDQVLHULQJVIRUVODJ 8GVNULYQLQJVJUXQGODJHW IRU EHWDOLQJ DI PHOOHPVNDW KDUPRQLVHUHV WLO UHJOHUQHIRUEHWDOLQJDIWRSVNDW Under
Læs mere