Må ikke offentliggøres før fredag d. 7. juni kl

Transkript

1 Må ikke offentliggøres før fredag d. 7. juni kl Åbningstale ved den officielle åbning af Roskilde Dyrskue den 7. juni 2013 kl i Ring 1 ved skuets formand, gårdejer Povl Fritzner På vegne af Roskilde Dyrskue er det mig en glæde at byde velkommen til alle her på Roskilde Dyrskue Igen i år skaber vi her i Roskilde; Danmarks og Nordeuropas største dyrskue. Sammenlignet med Danmarks størrelse og befolkningstal så er det reelt verdens største dyrskue! Velkommen til vores store skare af udstillere, publikum, frivillige hjælpere, landbrugsorganisationer og øvrige samarbejdspartnere og tak for, at I bidrager til det. En særlig velkomst skal lyde til fødevareminister Mette Gjerskov og Roskilde Kommunes borgmester Joy Mogensen, som begge skal tale her ved åbningen af Roskilde Dyrskue Jeg giver først ordet til Mette Gjerskov - velkommen!. Tak til fødevareministeren for talen. Talerstolen her på Roskilde Dyrskue er stedet, hvor meninger brydes og demokratiet virker (for nogle). Alle føler en glæde ved at mødes for socialt samvær, nogle derudover

2 2 for høj faglig konkurrence. Og den smukke plads er stedet, hvor land og by mødes i rigtig godt humør. Dyrskueledelsen vil også i år benytte lejligheden til at fremføre nogle politiske holdninger og i år måske mere i helikopterperspektiv. Den kan jo som bekendt stå stille i luften, overskue at alt går ordentligt til, at pligter og rettigheder udføres i regelsæt der gør, at det land vi lever i og elsker også i fremtiden er et velfærdssamfund som andre lande vil misunde os. Vi lever i hver vores virkelighed som danskere. En virkelighed, der er skabt af vores egne tanker og dem holder det enkelte menneske fast i. Fællesskabsfølelsen og ansvaret for at trække i samme retning er i underskud i dagens demokratiske samfund. Vi snakker os væk fra hinanden og ikke til hinanden. Et ocean af love og bekendtgørelser gør, at hverken embedsværket eller politikerne kan overskue konsekvenserne. Resultatet; masser af fejl og misforståelser er kendetegnende for de opgaver, der skal løses. Personligt væmmes jeg ved politisk magtfuldkommenhed og afvisning af faglige realiteter. Dette budskab gælder hele Folketinget. Jeg mener desværre, at der er en omfattende mistillid til demokratiet som styreform. For landbruget og for samfundsøkonomien er det en katastrofe, at både tidligere og nuværende regerings ministre i påtaget afmagt fjerner sig fra den virkelige verden ude i plovfuren. For eksempel afspejler vandplanerne desværre dette! Vi elsker vores erhverv og vi står ikke på trappen og råber: Tre ugers øv-dage, som udtalt af en leder i København. Det er vigtigt, at vi i fælles forståelse passer på bønderne. Dem der står tidligt op hver morgen og er flittige. Dem der skaffer masser af arbejdspladser og bidrager økonomisk med et stort handelsoverskud til vores samfund hvert år. Vækstpotentialet i vores erhverv er stort. Den økonomiske krise plus dræn af kapital ved afgifter og generationsskifte har gjort landbruget sårbart. Derfor ønsker vi i

3 3 landbruget (L&F) at se og afprøve nye ejerformer. Pensionskasser og landbruget bør finde hinanden i et tæt og konstruktivt samarbejde. Blandt andet for at sikre, at Fru Jensens pensionsopsparing også kan arbejde på danske arbejdspladser. Vi skal være opmærksomme på, at danskerne har ændret adfærd i nyere tid og det betyder blandt andet, at der simpelthen er jobs som danskerne ikke længere vil tage. Derfor er vi i landbruget tvunget til at hente udenlandsk arbejdskraft, selvom der er mange arbejdsløse i Danmark. Den nuværende regering er opmærksom på dette. Stor ros til statsministeren for hendes kamp for at få danskerne til at forstå, at alt arbejde er der en mening med. Det er ikke en populær politik i et samfund som Danmark, hvor næsten hver anden lever af overførselsindkomst. Er vi i Danmark blevet en nation af mennesker, hvor vi ikke er i samme båd? Realiteten er, at vestens magt er på retur, nye lande buldrer derudaf. I EU har vi en kæmpe ungdomsarbejdsløshed på %. Det er et faremoment ingen kan overskue. Ingen skal dog være i tvivl om, at jeg tror på og er sikker på, at demokratiet med dets indbyggede svagheder på langt sigt er det eneste system, der har den fleksibilitet og legitimitet, der kræves for at klare sig i den moderne verden. En kæmpe udfordring for landbruget er aktuelt de statslige vandplaner. Tænk; de er rent faktisk er baseret på, hvordan mennesker for 10 år siden vurderede vandmiljøet (insekter, vanddyr) og de vurderinger får nu enorme konsekvenser for det danske samfund, herunder især landbruget. Det er min fornemmelse, at der på det nærmeste er hellig krig mod kvælstof. Jeg har bare endnu til gode at se data, der viser, at kvælstof for eksempel er til fare for vores sundhed. De kommende vandplaner er en markant svækkelse af dansk landbrug. Miljøministeriet fik mulighed for at starte forfra med vandplanerne, da de første blev underkendt i Natur- og Miljøklagenævnet. I landbruget håbede vi, at det ville føre til markante ændringer og

4 4 planer udarbejdet i samarbejde med de vigtige interessenter. Det skete blot ikke og problemerne er dermed uændrede. Vi er af den klare opfattelse, at vandplanerne fortsat er stærkt fejlbehæftede, og at Danmark går meget længere, end der er fagligt og juridisk belæg for også i forhold til EU-Kommissionens vejledning. Rigtig mange landmænd føler, at de to ministre, miljø- og fødevareministeren, betragter landmandens ejendomsret som en forpagtningskontrakt, nemlig således, at alt arbejde alle pligterne og ikke mindst alt ansvar ja det tilfalder helt naturligt landmanden. Medens udkommet og de dispositionsretten selvfølgelig tilkommer Christiansborg og endda helt ned til, hvornår vi må harve, pløje og hvad vi må så f.eks. forårs og vinterafgrøder. Det er det jeg vil kalde kraftigt misbrug af demokratiet og situationen er faktisk kaotisk med underkendte vandplaner, retssager mod staten fra landbruget og manglende samarbejde mellem parterne. Ydermere har Folketinget nu vedtaget Offentlighedsloven. Det vil sige, at landbruget som så mange andre, nu får meget svært ved at kigge jer over skulderen i Folketinget. Det er faktisk meget utrygt, at vi ikke kan få indsigt i, hvad der sker mellem departementer og styrelser. Der skal findes løsninger på og veje ud af den kaotiske tilstand i et tæt samarbejde og vi er klar til det i landbruget. Jeg har iagttaget, at den blå blok har ændret holdning, er blevet klogere og har lært af sine fejl i Grøn Vækst-aftale. Det anerkender vi i landbruget! - Vi har trods alt brug for nogle venner. Vi vil i landbruget rose Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger og vi er klar til at samarbejde om løsninger med udgangspunkt i både vækst og miljø. Jeg har iagttaget at miljø- og fødevareministrene har udtalt, at nye miljøplaner ikke må koste på landmandens bundlinje. Tak for det!

5 5 Men jeg må også udtrykke en frygt for, at omsætteligheden af de gode anbefalinger fra Natur- og Landbrugskommissionen ikke er høj, når den politiske verden skal tage fat. Min opfordring skal være, at der tages et politisk ansvar for gennemførelse af anbefalingerne, så det ikke ender i politisk fnidder på Borgen. Danmark er i front, når det gælder anvendelse af biomasse både i form af restprodukter som gylle og halm og i form af direkte produktion til bioenergi. Det gavner miljøet og klimaet og det gavner beskæftigelsen. Københavns Universitet har beregnet, at der kan etableres nye arbejdspladser, hvis Danmark udnytter det forspring og den viden vi har på udnyttelse af biomasse. Så skal vi ikke se at komme i gang?! Men grønne politikere er ikke altid grønne. Syv kommuner heriblandt Roskilde, Køge, Kalundborg og Lejre har investeret 1,3 mia i et varmeværk med hovedvægten på affald fra Irland uden at tænke lokalt på halm som råvare. Her i Østdanmark har vi fantastisk god landbrugsjord, men politikerne har bestemt, at vi ikke må udnytte dyrkningspotentialet fuldt ud. Vi forlanger ikke mere jord under plov. Det handler alene om, at udbyttet på vores jorde kunne være langt højere, hvis vi kunne give planterne den næring de har brug for. Og det er ikke til skade for miljøet! Det danske landbrug producerer blandt andet sunde og sikre fødevarer, frø til verdens bedste fodboldgræs, foder og biomasse til bioenergi med et miljøaftryk, der er blandt verdens laveste. Det er moderne og effektiv landbrugsproduktion og det viser vi frem i dag. Af dyrskuets mange oplevelser og tiltag vil jeg især fremhæve: Vores overordnede tema: Smagen af Dansk Landbrug betyder, at der i alle vores restauranter anvendes danske råvarer. I Oplevelseshallen har vi en udstilling, der fortæller om 6 om dagen og hvorfor det er så vigtigt for vores sundhed at spise frugt og grønt. Fødevareudstillingen er den største nogensinde. Her er 36 forskellige lokale og regionale virksomheder klar med et væld af spændende fødevarer.

6 6 I Energiudstillingen kan du få svar på næsten alle spørgsmål om energi. Fokus er i år særligt på energibesparelser. Peter Sivertsen har en ejendom med 130 økologiske rødbrogede malkekøer i Osted. I Hal 2 kan I opleve Peter Sivertsens køer blive malket i en malkerobot. Og som en fast tradition har vi børnescenen, hvor børnene kan komme helt tæt på og lære om de udstillede dyr. Her har jeg kun nævnt et minimum, af alt det der sker på pladsen. Tag fat i dyrskuets program, gå ud på pladsen og oplev hele Roskilde Dyrskue anno (Tak til borgmesteren for talen) Det moderne danske landbrug er til skue her og vi ønsker at indbyde alle til at opleve, hvad vi kan præstere. Gå hele pladsen rundt. Se, hør, smag og lugt, her er noget for alle sanser, og få dialog og debat med vores udstillere. Det er vejen til et udbytterigt dyrskue for alle deltagere de næste tre dage. God fornøjelse blandt dyr, maskiner, fødevarer og masser af mennesker i godt humør. Jeg erklærer hermed Roskilde Dyrskue 2013 for åbent.