ARBEJDS- MARKEDS- PENSIONS- REFORMENS NYE DAGS- ORDENER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ARBEJDS- MARKEDS- PENSIONS- REFORMENS NYE DAGS- ORDENER"

Transkript

1 88 ARBEJDS- MARKEDS- PENSIONS- REFORMENS NYE DAGS- ORDENER et barn af gamle værdier og strukturer ARBEJDERHISTORIE NR Baggrunden for at gennemføre arbejdsmarkedspensionerne har været, at de nuværende pensionsvilkår ikke er tilfredsstillende. OG jeg vil godt understrege, at det aldrig har været vores formål, at arbejdsmarkedspensionerne skulle dæmpe det offentlige bidrag til de ældre. Forudsætningen for arbejdsmarkedspensionerne har hele tiden været, at folkepensionen var et grundelement i alderdomsforsørgelsen. (LO s formand Hans Jensen i Politiken 20. januar 2000) Udvidelsen af arbejdsmarkedspensionerne er et syvmileskridt i retning af en privatisering af alderdomsforsørgelsen. Og det er helt naturligt alderdommen kan jo forudses og er ikke en social begivenhed, der fordrer offentlige sociale ydelser. (Docent Anders Grosen, den daværende SR-regerings repræsentant i Pensionsmarkedsrådet i Politiken 25. januar 2000) Af Bent Gravesen Indførelsen af arbejdsmarkedspensionsreformen fra 1989 blev muliggjort af et tilfældigt sammenfald af en række særlige omstændigheder. Men reformen fik i høj grad et indhold og en institutionel udformning, der var bestemt af den særlige danske velfærdsstatslige og arbejdsmarkedsmæssige model. Det har sin pris pludselig at indføre væsentlige velfærdsreformer som en tyv om natten. Det lærte Mogens Lykketoft og Poul Nyrup Rasmussen på den hårde måde, da Lykketoft i 1998 i al hemmelighed aftalte en større ændring af efterlønsordningen med Anders Fogh Rasmussen. 1 Den samme lektie havde Anders Fogh Rasmussen lært, da han som led i sin kontraktpolitik med vælgerne, lovede dem, at nye velfærdsreformer kun vil blive gennemført efter en grundig diskussion, forlig med Socialdemokratiet og først med virkning efter et nyt folketingsvalg. Ud fra denne lære skulle man tro, at det nærmest var udelukket, at der i Danmark med stor succes og uden voldsomme protester kan gennemføres omfattende velfærdsreformer ved noget, der mest af alt ligner et sæt af historiske tilfældigheder. Ikke desto mindre synes det at være tilfældet med arbejdsmarkedspensionsreformen, hvor der fra 1989 og frem til i dag blev der indført og opbygget arbejdsmarkedspensionsordninger for størstedelen af

2 ARBEJDSMARKEDSPENSIONSREFORMENS NYE DAGSORDENER 89 den del af arbejdsmarkedet, der ikke allerede inden 1989 havde sådanne ordninger. 2 I den hidtil mest omfattende undersøgelse af processen bag arbejdsmarkedspensionsreformen er tilblivelsen blevet beskrevet som et tilfældigt sammenfald af særlige omstændigheder. 3 Der var tilmed tale om en omfattende reform i både kvalitativ og kvantitativ forstand. Helt siden indførelsen af alderdomsunderstøttelsen i 1891 havde det danske pensionssystem været baseret på skattefinansiering af pension som en borgerret i modsætning til pensionssystemer baseret på enten arbejdsmarkedstilknytning eller privat opsparing. Arbejdsmarkedspensionsordningerne fra 1989 brød med denne linje. Dette brud er ganske omfattende. Det fremgår bl.a. af, at Det økonomiske Råd 4 har beregnet, at i 2045 vil hele 49 pct. af samtlige pensionisters indkomst udover privat pensionsopsparing stamme fra arbejdsmarkedspensionsopsparing. Kun 30 pct. vil stamme fra den skattefinansierede folkepension. Indregnes den private pensionsopsparing, vil den skattefinansierede del tilmed udgøre en endnu mindre andel. Allerede i 1998 var der indført en betydelig arbejdsmarkedspension for den meget store gruppe lønmodtagere på LO-området, som ikke tidligere havde haft pension. 5 Frem til i dag har op mod 1 million lønmodtagere fået en væsentlig forbedret pensionsopsparing. I dag er omkring 90 pct. af lønmodtagerne dækket af en arbejdsmarkedspension. 6 Den samlede pensionsformue steg med mere end 200 pct. fra 1986 til Det er således ikke uden grund, at arbejdsmarkedspensionsreformen på forskellig måde er blevet beskrevet som et meget markant skift i det danske velfærdssystem. Reformen er f.eks. blevet beskrevet som den mest vidtgående pensionsreform, der er set i Europa, 8 det hidtil største privatiseringsprojekt. 9 og en europæiske rollemodel, hvor næsten ingen europæiske lande har fremtidssikret velfærdsstaten over for pensionsbomben i samme grad som Danmark. 10 Man kan derfor spørge: Hvordan kan det være, at der i Danmark så politisk smertefrit har kunnet gennemføres en så omfattende pensionsreform ved et tilfældigt sammenfald af særlige omstændigheder? Denne artikels første del diskuterer dette spørgsmål. Historiske baner Umiddelbart synes en sådan tilfældig gennemførelse af et omfattende skift i pensionsmix at stride mod fremtrædende teoretiske tilgange i den aktuelle velfærdsforskning. En række forskellige forskningstraditioner (bl.a. den historiske velfærdsstatsforskning, komparativ velfærdsforskning og anden samfundsvidenskabelig forskning med et nyinstitutionalistisk perspektiv) har gennem de sidste mange år betonet, at bl.a. de europæiske velfærdsstater ikke blot er forskellige, men også udvikler sig forskelligt. 11 Bl.a. har den komparative forsknings opridsning af forskelligheder og den nyinstitutionalistiske forsknings fokus på institutionaliseringen af sådanne forskelligheder skabt en forøget interesse for historisk forskning i de forskellige velfærdsmodellers opståen og udvikling. Teorien er forenklet sagt at forskelligheden er blevet institutionaliseret på en måde, der har skabt det, nogen har kaldt en institutionel stiafhængighed. Forskellige velfærdsmodeller følger kvalitativt forskellige historiske baner, 12 hvor de forskellige velfærdsmodellers historisk bestemte folkelige legitimitet spiller en afgørende rolle. En sådan stiafhængighed kan umiddelbart lægge op til en høj grad af determinisme, som man så efter politisk smag og behag kan bifalde eller beklage. 13 Men i langt de fleste konkrete analyser med dette teoretiske udgangspunkt opfattes stiafhængigheden ikke som en egentlig determinisme. Tilgangen er snarere, at det historisk udviklede institutionelle design betinger et retningsbestemt udfaldsfelt for den sociale, økonomiske og politiske udvikling af de forskellige velfærdssystemer, når de på den ene side konfronteres med af nye økonomiske, sociale, ideologiske og/eller de-

3 90 ARBEJDERHISTORIE NR mografiske udfordringer og på den anden side udsættes for forskellige sociale, politiske og institutionelle aktørers bestræbelser for at skabe og forme fremtiden. 14 Men trods dette betoner de nyinstitutionalistiske teorier om forskellige velfærdssystemers stiafhængighed ofte den institutionelle inerti og begrænsning i mødet med nye udfordringer og ændrede politiske ambitioner. Arbejdsmarkedspensionsreformen fra 1989/ 91 fremstår derfor umiddelbart som et forløb, der passer dårligt ind i en sådan teoretisk tilgang. Som et empirisk eksempel, der sætter spørgsmålstegn ved dette teorikompleks: Et voldsomt sporskifte gennemført uden de store sociale sværdslag og med et resultat, der i dag beskrives som en slags rollemodel for de europæiske velfærdsstaters svar på fremtidens demografiske udfordringer til velfærdspolitikken på pensionsområdet. Men spørgsmålet er, om dette reelt er tilfældet. Tesen i denne artikel er, at forløbet omkring de danske arbejdsmarkedspensioner snarere end at afkræfte nyinstitutionelle teorier om velfærdsmodellers forskellige stiafhængigheder, giver anledning til en præcisering og nuancering af en sådan teoretisk tilgang. Artiklens tese er Indførelsen af arbejdsmarkedspensionsreformen efter 1989/91 blev ganske vist konkret muliggjort af et tilfældigt sammenfald af en række særlige omstændigheder. 15 Men den fik i høj grad et indhold og en institutionel udformning, der var bestemt af den særlige danske velfærdsstatslige og arbejdsmarkedsmæssige regimemodel. Den gradvise, radikale reformering af vort pensionssystem blev gennemført uden et åbent opbrud eller skift i den institutionaliserede diskursive kontrakt mellem borgerne og politikerne og mellem generationerne om de bærende værdier i det danske pensionssystem; Kombinationen af et på sigt radikalt ændret pensionsmix og den ubrudte diskursive kontrakt efterfølgende har skabt og skaber fortsat nye diskursive dagsordener. Dagsordener, som potentielt kan medføre, at feltet af mulige for fremtidige velfærdsreformer på pensionsområdet er skiftet og drejet væsentligt. Set i relation til teorier om stiafhængig velfærdsudvikling, er det således denne artikels påstand, at det giver mening at se de danske arbejdsmarkedspensionsreformer siden 1989/ 91 som en sådan stiafhængig udvikling, men hvor selve denne udvikling og dens konkrete omstændigheder samtidig forskyder og ændrer det sandsynlige, potentielle udfaldsfelt for den fremtidige udvikling på området. En lighedsdiskurs Op gennem 1960 erne og 1970 erne var større danske pensionsreformer på forskellig vis blev forhindret eller amputeret. 16 Ganske vist var ATP blevet indført i Men den havde ikke fået den volumen, som kunne gøre den til en tilstrækkelig overbygning på folkepensionen. Arbejderbevægelsens forskellige ideer om en indtægtsbestemt tillægspension (ITP) var aldrig blevet til noget. Det skyldes bl.a., at udviklingen på markedet efterhånden gjorde denne løsning politisk urealistik, efterhånden som flere og flere selv havde etableret forskellige former for supplerende pensionsopsparing. 17 De offentligt ansatte havde i løbet af 1960 erne og 1970 erne fået opbygget kollektive arbejdsmarkedspensionsordninger, og specielt op gennem 1980 erne tegnede mange bedrestillede på det private arbejdsmarked forskellige pensionsopsparingsordninger. Ikke mindst takket være de daværende meget gunstige beskatningsregler for pensionsopsparing var der derfor udsigt til en betydelig social ulighed hos fremtidens pensionister. Som i andre lande blev det eksisterende pensionssystem udfordret af en lydløs overgang til mere privatiserede og forudfinansierede pensionssystemer. 18 De bedst stillede, der ikke syntes, at folkepensionen gav dem den økonomi i alderdommen, de ønskede, var i stigende grad begyndt at stemme med fødderne. Dette var sket på et tidspunkt, hvor beskatningen af opsparingsafkastet var begrænset,

4 ARBEJDSMARKEDSPENSIONSREFORMENS NYE DAGSORDENER 91 Vil der mon være folkepension til Benjamin om godt og vel 66 år? og hvor de velstilledes opsparing derfor ynglede med ganske stor fart. Dette skabte udsigt til voldsomme skævheder i alderdommen. Kampen for den sociale lighed i arbejderbevægelsen og ikke mindst i fagbevægelsen havde fået en ny, stadigt tydeligere udfordring: So ein Ding måtte arbejderne også have. Både arbejderbevægelsens begrundelse og selve gennemførelsen af arbejdsmarkedspensionsreformen skal forstås i dette lys. Som en reaktion på den markedsskabte ulighed. Da arbejdsmarkedspensionen blev gennemført, var begrundelsen fra fagbevægelsens top over for medlemmerne i høj grad uligheden i alderdommen. Det var det problem, der først og fremmest skulle afhjælpes med arbejdsmarkedsreformen. Dernæst blev arbejdsmarkedspensionen begrundet med, at den var nødvendig for at fremtidssikre folkepensionen. I de

5 92 ARBEJDERHISTORIE NR oprindelige forslag fra LO var arbejdsmarkedspensionen knyttet tæt til både en forbedret, mere indkomstafhængig folkepension og en forbedret ATP-ordning. I anden omgang indgik der for nogle en forestilling om, at pensionsfondene kunne blive en afløser for de ØD-fonde, der havde fået en krank skæbne op gennem 1970 erne. Arbejdsmarkedspensionsreformens legitimitet Det er rimeligt veldokumenteret, at arbejdsmarkedspensionsreformens ganske radikale ændringer i vort pensionsmix langt hen ad vejen blev gennemført oppefra af politikerne, topembedsmænd og toplederne i fagbevægelse og arbejdsgiverorganisationer. Da fagbevægelsens ledere tog fat på at gennemføre arbejdsmarkedspensionsreformen, var de ikke båret frem af opbakning hos medlemmerne, endsige presset af krav fra medlemmerne. 19 Som en af frontfigurerne, den daværende formand for KAD, Lillian Knudsen senere har udtrykt det: Jamen jeg tror ikke, at vi overbeviste medlemmerne om, at pensioner var det rigtige dengang. Det var ikke dem, der stillede kravene. Det var ledelserne i fagbevægelsen helt op i LO der sagde: Nu har vi bedt om at få udbygget ATP-ordningen i så mange år. Danmark er snart det eneste land i Norden, der ikke har en pensionsordning. Det må vi ændre på. 20 Opbakningen var dog heller ikke ganske fraværende. Selv om arbejdsmarkedspensionsordninger ikke stod øverst hos medlemmerne, når de skulle give deres bud på krav til de nye overenskomster, blev de overenskomster, der indførte arbejdsmarkedspensionsordninger som en af de væsentligste fornyelser, vedtaget af medlemmerne, når de blev lagt ud til urafstemning. En omfattende analyse af holdninger hos LO-forbundenes medlemmer fra foråret 1992, viser da også, at forbedrede pensionsordninger blev prioriteret næsten ligeså højt som sikring af størst mulig løn. 21 Uden en tradition for at fagbevægelsens medlemmer accepterer, at deres faglige ledere har et pænt spillerum for at indpasse overenskomstkravenes omfang og indhold efter bestemte politiske hensyn og eventuelle aftaler på politisk niveau, er det svært at forestille sig, hvorledes det så gnidningsfrit er lykkedes overenskomst efter overenskomst at prioritere pensionsudbygningen inden for trepartsaftalernes snævre omkostningsramme. Også her har de institutionelle forudsætninger haft afgørende betydning for reformens nærmest gnidningsfrie implementering. I den forstand var arbejdsmarkedspensionerne tænkt i den gamle sociale optik, hvor de sociale retfærdighedskrav var den drivende kraft. Selv blandt de borgerlige partier var der enighed om at gøre udsigterne til betydelige uligheder blandt fremtidens pensionister til et betydeligt problem. Som bl.a. den daværende konservative arbejdsminister Henning Dyremose udtrykte det: vi er enige i, at der er et stort behov for en arbejdsmarkedspensionsordning.vi må ellers forudse endog meget store uligheder mellem de grupper, der allerede har sikret sig via private pensionsordninger, og dem der kun har folkepension eventuelt suppleret ved ATP. 22 Arbejdsmarkedspensionsreformen byggede således videre på en lighedsdiskurs og den moralske kontrakt mellem generationerne og mellem politikerne og befolkningen som gennem årtier havde ligget bag den danske velfærdsstats pensionssystem. 23 Fortidens politiske pensionsdiskurs er i høj grad med til at sætte både dagsordenen og retningen for en række af de centrale aktører bag reformen. Tilsvarende har sociologerne Jesper Due/ Jørgen Steen Madsen 24 dokumenteret, hvorledes det ikke var nogen tilfældighed, at det var den velkendte og institutionaliserede trepartsforhandlingsmodel, der banede vej for reformen. Det var de historisk udviklede arbejdsmarkedsinstitutioner, der betingede, at pensionsreformen blev så entydigt bundet op på det eksisterende overenskomst- og aftalesystem frem for f.eks. mere lovbaserede modeller. 25 Politologen Christoffer Green-Pedersen 26

6 ARBEJDSMARKEDSPENSIONSREFORMENS NYE DAGSORDENER 93 har på samme måde argumenteret for, at det sporskifte i dansk pensionspolitik, som arbejdsmarkedspensionerne vitterligt repræsenterer, ikke så meget var udtryk for en borgerlig regering, der gennemførte et ønsket liberalt-konservativt sporskifte, men snarere lå inden for feltet af mulige solidariske løsninger på de givne markedsvilkår. Modsat var det mere end svært for Socialdemokratiet at få opbakning til en pay-as-yougo-finansieret 27 tillægspension i stil med de andre nordiske lande i 1980 erne, når der allerede var sket en massiv udbredelse af økonomisk attraktive arbejdsmarkedspensioner og private pensionsordninger og firmapensioner. Samtidig var det politisk og økonomisk umuligt at få gennemført en skattefinansieret pensionsreform, så længe det danske samfund var presset af økonomisk stagnation, betalingsbalanceproblemer og en borgerlig regering. Rammerne og de potentielle muligheder for en pensionsreform i slutningen af 1980 erne var således godt og grundigt kredset ind af både den gældende holdningsmæssige velfærdsdiskurs og det institutionelle velfærds-setup. Men reformforløbet viser samtidig, at disse muligheder kunne være forblevet ubenyttede, hvis ikke der havde eksisteret et sammenfald af en række udløsende faktorer. Disse faktorer var ikke primært institutionelle. De var derimod aktuelle, konkrete og kortsigtede. Blandt de faktorer, der udløste og muliggjorde arbejdsmarkedspensionsreformen har forskningen bl.a. peget på politikernes mangel på penge til en statslig pensionsreform, den daværende krise i arbejdsmarkedets aftalesystem, den borgerlige regerings ønske om samarbejde med fagbevægelsen og statsadministrationens og regeringens ønske om at sikre en øget opsparing for dermed at afhjælpe aktuelle betalingsbalanceproblemer i slutningen af 1980 erne. Reformerne som grundlag for nye dagsordener Hvis man således kan argumentere for, at arbejdsmarkedsreformernes ganske radikale ændringer af det danske velfærdssystem var betinget af et historisk specifikt institutionelt udfaldsfelt, rejser det uundgåeligt et nyt spørgsmål: Vil en sådan radikal ændring ikke ændre og dreje det potentielle udfaldsfelt for fremtidige reformer på området? Jo. Det er tesen er denne artikel. De store ændringer i det danske pensionssystem baner vej for nye indre modsætninger og skaber nye forudsætninger for at tage imod fremtidens udfordringer og krav. Den institutionaliserede diskursive bane åbner for nye dagsordener. I det følgende søges denne tese begrundet. Det sker gennem et forsøg på at fremanalysere nogle af de ændrede indre modsætninger og nye forudsætninger for at møde nye økonomiske og sociale udfordringer og krav. En ændret og aktualiseret lighedsdiskurs Arbejdsmarkedspensionsreformen kom på forskellig vis til at ændre og nyformulere den oprindelige lighedsdiskurs. Mange af de, der er kommet med i en arbejdsmarkedspension, har efter alt at dømme oplevet, at de både er blevet bedre sikret til pensionen, og at de er blevet mere ligestillet med de grupper, der i forvejen havde arbejdsmarkedspension eller private pensionsordninger. Økonomiske analyser tyder da også på, at de har og får ret heri. Medmindre der sker afgørende politiske ændringer i vores pensionssystem i de kommende år, tyder de økonomiske analyser og beregninger på, at arbejdsmarkedspensionerne specielt for mellemgrupperne vil bidrage til en højere samlet pension i fremtiden sammenlignet med i dag. Samtidig vil arbejdsmarkedspensionerne efter alt at dømme bidrage til en begrænsning af uligheden blandt fremtidens pensionister. Der vil langtfra blive tale om en eliminering af fremtidens ulighed i alderdommen. Men ligheden vil vokse for en betydelig gruppe lønmodtagere, hvis der sammenlignes med en udvikling, hvor folkepension og ATP kun blev suppleret af individuel markedsreguleret pensionsopsparing. 28 Uden reformen ville

7 94 ARBEJDERHISTORIE NR Hans Jensen uden for Christiansborg ved en demonstration 4. oktober (ABA)

8 ARBEJDSMARKEDSPENSIONSREFORMENS NYE DAGSORDENER 95 de store LO-grupper, der opbyggede arbejdsmarkedspension fra 1998 og frem, have haltet endnu længere bagefter de typisk mere vellønnede grupper, der allerede havde etableret arbejdsmarkedspensionsordninger (FTF- og ACgrupperne på det offentlige arbejdsmarked) eller sparede op via kapitalpensionsordninger og andre private opsparingsordninger. Til gengæld har arbejdsmarkedspensionernes udbredelse sat yderligere fokus på de grupper, som trods politiske løfter i 1980 erne ikke har fået nogen arbejdsmarkedspensionsordning. For dem er der udsigt til en øget ulighed og et voksende efterslæb sammenlignet med andre. Det har gennem årene fået både fagbevægelsen, partierne på venstrefløjen og Dansk Folkeparti til at kræve forbedringer for denne gruppe, der ikke har andet end folkepensionen og en mindre ATP-opsparing. Om arbejdsmarkedspensionernes udbredelse direkte har været afgørende for, at Dansk Folkeparti over en årrække med held har krævet forbedringer for de af nutidens pensionister, der ikke har andet end folkepensionen og ATP, skal være usagt. Også en anden lighedsdagsorden kom til at præge 1990 erne. Det var uligheden i pensionsmuligheder for kvinder sammenlignet med mænd. Når en væsentlig del af pensionen kommer fra arbejdsmarkedspensionen, bliver det vigtigere end tidligere, at kvinder er mere væk fra arbejdsmarkedet i forbindelse med barselsorlov, at de er gennemsnitlig mere arbejdsløse, og at de tjener gennemsnitligt mindre. Disse uligheder programmerer nu også en ulighed i alderdommen. Hertil kommer, at selve pensionsreglerne er med til at øge de i forvejen betydelige uligheder. I arbejdsmarkedspensionsordningerne skal kvinderne modsat folkepension og ATP ud fra rent pensionsmæssige aktuarberegninger fordele deres gennemsnitligt mindre opsparing over flere år, fordi det gennemsnitlig lever længere end mænd. Dermed bliver pensionen det enkelte år mindre for kvinder end mænd ved den samme opsparing. Op gennem 1990 erne og frem til i dag har dette været genstand for både politisk debat og større analysearbejder.

9 96 ARBEJDERHISTORIE NR Fra topstyring til opbakning og fremtidsfrygt Noget tyder på, at den topstyrede måde, arbejdsmarkedspensionerne blev gennemført på, har haft indflydelse på den senere opbakning bag pensionsopbygningen. Arbejdsmarkedspensionerne fik først og fremmest deres folkelige legitimitet som et redskab til at ligestille store LO-grupper på det private arbejdsmarked med andre. Derimod var begrundelsen ikke, at arbejdsmarkedspensionen samfundsøkonomisk kunne give et voldsomt bidrag til at mindske udgifterne til folkepension, boligydelse, varmehjælp, mv. flere årtier senere. Det var ikke den nye nødvendighedens politik, men på mange måder gamle, rodfæstede værdier (lighed i alderdommen, den sociale retfærdighed og arbejdernes ligestilling med andre), der legitimerede arbejdsmarkedspensionerne, og det var den gamle optik (kampen for de sociale klassers krav), der bar dem igennem. I første omgang var fagbevægelsens medlemmer tøvende over for at bruge overenskomstforhandlingerne til at opbygge pensionsopsparing. Men i dag har dette billede ændret sig. Overenskomstforhandlingerne i foråret 2003 på det private arbejdsmarked var de første, hvor fagbevægelsen for alvor kunne berette om et bredt medlemskrav om bedre pensionsordninger. 29 Den stigende opbakning bag arbejdsmarkedspensionen har givetvis flere årsager. Men udover en effekt af agitation fra fagbevægelsens side synes opbakningen til arbejdsmarkedspensionen også at være tæt knyttet til en faldende tro på at kunne klare sig med folkepensionen, ATP og en meget beskeden pensionsordning. Troen herpå synes efterhånden at være blevet så lav, at mange prioriterer bedre arbejdsmarkedspensioner. 30 I 2000 viste en opinionsundersøgelse, at kun 17 pct. af befolkningen stolede på de ellers på daværende tidspunkt ofte gentagne politiske løfter om, at der ikke ville blive pillet ved folkepensionen. Hele 76 pct. mente, at folkepensionen enten ville blive beskåret, eller at selve retten til at få folkepension for velstillede ville helt forsvinde. 31 En undersøgelse fra Ældresagen har vist, at 23 pct. af befolkningen er helt sikre på, at folkepensionen i fremtiden ikke bliver som i dag. Modsat er kun 2 pct. helt sikre på, at fremtidens folkepension forbliver som i dag. 3 ud af 4 svarer nej på spørgsmålet, om folkepensionen vil forblive som i dag, når de selv skal pensioneres. 32 I en EU-undersøgelse tilkendegiver mere end 50 pct. af danskerne, at de forventer at få vanskeligt ved at klare sig med folkepensionen. 33 Hvor kommer den faldende tillid til fremtidens pensioner fra? Intet tyder på, at den skyldes principiel modstand mod folkepensionen eller det danske pensionssystem som sådan. Der er endog meget bred opbakning i befolkningen til, at vi over skatten skal sikre ældre en økonomisk tryg alderdom. De gamle og de syge har gennem flere generationer netop været nogle af de områder, der står øverst på borgernes liste over velfærdsprioriteringer, som de gerne betaler til. Dog er prioriteringen af folkepensionen gået lidt tilbage i de seneste år. 34 Der synes således at være tale om faldende tillid inden for rammerne af en generel velfærdsstøtte og solidaritet. En svigtende tillid, som ikke mindst er knyttet til tvivl om, hvorvidt der i fremtiden vil være råd til at fortsætte det nuværende pensionssystem. Denne markante skepsis over for levedygtigheden af folkepensionen er selvsagt blevet næret af de mange økonomer og politikere, der op gennem 1990 erne med tiltagende styrke har argumenteret for nødvendigheden af at gøre noget ved det, der så smagfuldt blev døbt ældrebyrden. Men det har formodentlig også været medvirkende, at arbejdsmarkedspensionerne ikke blev solgt til fagbevægelsens medlemmer som et bidrag til at gøre det muligt at finansiere udgifterne til en voksende ældrebefolkning uden større skattelettelser. 35 Det synes at være skæbnens ironi, at måden hvorpå man har legitimeret den reform, der mere end noget bidrager til finansieringen af fremtidens velfærd og folkepension, samtidig

10 ARBEJDSMARKEDSPENSIONSREFORMENS NYE DAGSORDENER 97 holdningsmæssig har været medvirkende til at mindske tilliden til, at velfærden og folkepensionen vil holde i fremtiden. Ældrebyrdediskursen synes at have hentet næring fra den måde, hvorpå arbejdsmarkedsreformerne blev gennemført. Generationsforæring Når flere og flere får betydelige arbejdsmarkedspensioner, mindsker det samfundets udgifter til de ældre. Der skal udbetales mindre til både den indkomstafhængige del af folkepensionen (pensionstillæg) og til de indkomstafhængige offentlige støtteordninger for pensionister (f.eks. varmehjælp og boligydelse). Samtidig betyder skattereglerne omkring pensionsopsparing og pensionsudbetalinger, at arbejdsmarkedspensionsreformen flytter skatteindtægter ud i den fremtid, hvor der er brug for pengene til velfærd for en voksende ældrebefolkning. Når indtægter indbetales på en arbejdsmarkedspension, beskattes de ikke. Det gør de først senere, når pensionen udbetales. Dermed har arbejdsmarkedspensionsordningerne alt andet lige bidraget til at indskrænke skattegrundlaget i en lang periode fra 1989 og frem. Til gengæld øger det skatteindtægterne senere, hvor opsparingen (med fortjeneste) udbetales. Dermed er arbejdsmarkedspensionernes skatteeffekt i en slags modfase til skatteeffekten af den demografiske udvikling, 36 fordi skatter mindskes i en periode, hvor antallet af borgere i den arbejdsdygtige alder er relativt højt i forhold til antallet af borgere uden for den arbejdsdygtige alder. Til gengæld øges skatteindtægterne på det tidspunkt, hvor der kommer relativt flere pensionister. Beregninger fra 2000 viser, at allerede i 2010 forventes de samlede indbetalinger til arbejdsmarkedspensionerne at være nået op på ca. 40 mia. kr. årligt. Det vil svare til en forværring af den offentlige saldo på op mod 20 mia. kr. 37 Den umiddelbare økonomiske effekt heraf er, at det økonomiske råderum for offentlige velfærdsudgifter mindskes her og nu. 38 Både under SR-regeringen stramme 2010-rammer for vækst i de offentlige udgifter og endnu mere efter indførelsen af skattestoppet indebærer det et mærkbart pres på bl.a. den kommunale velfærd. Denne effekt kan beskrives som en slags generationsforæring. Det bidrager til at sætte spørgsmålstegn ved den moralske kontrakt mellem generationerne, som ellers ligger bag folkepensionen og store dele af den øvrige danske velfærd: Pensionsopsparerne låner altså penge af de ældre, der er storforbrugere af offentlige ydelser, men som får dårligere og dårligere hjælp. Reelt siger de yngre kræfter i dag, at den nuværende folkepension er god nok til vores forældre, men ikke god nok til os. Modargumentet til mig vil være, at der jo betales skat af pensionsudbetalingerne. Sagen er, at til den tid er de nuværende gamle, som de har lånt pengene af, døde. I stedet er pensionsopsparerne selv blevet gamle og storforbrugere af det offentlige. Så betaler de billedligtalt pengene tilbage til sig selv. Den politik, der føres i dag, er i strid modsætning til det, der var de fælles holdninger, da jeg var ung, som den tidligere socialdemokratiske socialminister Bent Rold Andersen har udtrykt det, da han af selv samme grund forlod Socialdemokratiet. 39 Dermed synes selve arbejdsmarkedsreformernes umiddelbare økonomiske effekter også at have givet næring til udbredelsen af en (resignerende) ældrebyrdediskurs. Arbejdsmarkedspensionerne et bidrag til privatisering? Baggrunden for at gennemføre arbejdsmarkedspensionerne har været, at de nuværende pensionsvilkår ikke er tilfredsstillende. Og jeg vil godt understrege, at det aldrig har været vores formål, at arbejdsmarkedspensionerne skulle dæmpe det offentlige bidrag til de ældre. Forudsætningen for arbejdsmarkedspensionerne har hele tiden været, at folkepensionen var et grundelement i alderdomsforsørgelsen. Sådan skrev LO s formand Hans Jensen i Po-

11 98 ARBEJDERHISTORIE NR litiken 20. januar 2000 i anledning af, at en række pensionseksperter havde brugt det netop indgåede overenskomstforlig om yderligere udbygning af arbejdsmarkedspensionerne til at foreslå folkepensionens grundbeløb aftrappet for alle andre end de allersvageste. Selv om Hans Jensen havde åbenlyst ret, hvad angik fagbevægelsens motiver til at opbygge arbejdsmarkedspensionerne, var det ikke første gang, at han og den øvrige fagbevægelse blev konfronteret med det argument, at arbejdsmarkedspensionerne kunne og burde bruges til en privatisering af pensionsudgifterne og et skift fra en universel pay-as-you-go pensionsordning til en bidragsfinansieret pensionsordning suppleret med en skattefinansieret, trangsbestemt folkepension for de allersvageste grupper. 40 Selv om finansminister Mogens Lykketoft bakkede Hans Jensen op, kunne Hans Jensen og andre læse i Politiken, at SR-regeringens egen repræsentant i Pensionsmarkedsrådet Anders Grosen åbent anbefalede, at arbejdsmarkedspensionerne skulle bruges til en privatisering af alderdomsforsørgelsen: Udvidelsen af arbejdsmarkedspensionerne er et syvmileskridt i retning af en privatisering af alderdomsforsørgelsen. Og det er helt naturligt alderdommen kan jo forudses og er ikke en social begivenhed, der fordrer offentlige sociale ydelser. Denne nye dagsorden er siden kommet til at præge den politiske debat mere og mere: Kan, vil og bør arbejdsmarkedspensionerne medføre en privatisering og et kvalitativt skifte i det danske pensionssystem? Denne dagsorden næres yderligere af, at selve arbejdsmarkedspensionernes øgede bidrag til den enkeltes økonomi som ældre kan sætte nye spørgsmålstegn ved, hvorvidt de gamle er en økonomisk dårligt stillet gruppe, som retfærdigvis bør ydes bedre vilkår over skatterne. Hvis fremtidens årige ved, at de ikke selv er voldsomt afhængige af en folkepension, der måske er gjort endnu mere indkomstgradueret, vil det være en mere altruistisk solidaritet uddelt i passende subjektivt afstemte doser der skal bære viljen til at betale til folkepensionen. Eller i en lidt anden ideologisk aftapning en mere traditionel konservativ vilje til at støtte værdigt trængende (men til gengæld også kun dem). Langt hen ad vejen kan man derfor sige, at arbejdsmarkedspensionerne ikke blot har forandret det universelle pensionssystem grundlæggende, men også har bidraget til at sætte nye endnu mere grundlæggende forandringer på den politiske og faglige dagsorden. Selve den måde arbejdsmarkedspensionerne blev gennemført på, har yderligere åbnet for denne dagsorden. I og med at arbejdsmarkedspensionerne og det nuværende pensionsmix hverken blev valgt ud fra klare mål for fremtidens samlede pensionssystem eller som et redskab til at mindske behovet for fremtidige skattestigninger eller andre såkaldte velfærdsreformer, kommer vi så at sige på efterkant til at beslutte os for, hvilke værdier og mål det nuværende pensionsmix skal indfri. Måden arbejdsmarkedsreformen blev solgt på, har bidraget til at politikere og faglige ledere har banet vej for en langt mere åben og usikker debat om, hvilke værdier, mål og midler, der bør præge fremtidens danske pensionssystem. Den folkepension, som arbejdsmarkedspensionen skulle værne om, er dermed blevet sat mere i skudlinjen. Selv om arbejdsmarkedspensionernes udbredelse over tid netop har givet samfundet meget bedre råd til at bevare folkepensionen. Noter 1. Jf. Jesper Ræbild og Holger Spangsberg Kristiansen: Efterlønsreformen bag facaden et sandt politisk drama. København Ved arbejdsmarkedspensionsordning forstås der her tværgående pensionskasser, forsikringsselskaber og administrative fællesskaber, der udelukkende eller altovervejende dækker overenskomstaftalte kollektive og obligatoriske pensionsordninger. 3. Jesper Due og Jørgen Steen Madsen: Fra magtkamp til konsensus. Arbejdsmarkedspensionsrefor-

12 ARBEJDSMARKEDSPENSIONSREFORMENS NYE DAGSORDENER 99 Pensionspolitikken blev et vigtigt politisk emne i 1990erne og det følgende årti. Socialdemokratisk valgplakat (ABA)

13 100 ARBEJDERHISTORIE NR merne og den danske model, København Betegnelsen indgår som titel på deres artikel Jesper Due og Jørgen Steen Madsen: Et tilfældigt sammenfald af særlige omstændigheder. Arbejdsmarkedspensionernes indførelse i 1980 erne, i Jørgen Henrik Petersen og Klaus Petersen (red): 13 reformer af den danske velfærdsstat. Odense 2005, s Se også Christoffer Green-Pedersen: Det danske pensionssystems endelige udformning. Kampen om pensionssystemet under Schlüter-regeringerne, i Historisk Tidsskrift og Fritz von Nordenheim Nielsen: Danish Occupational Pensions in the 1980 s. From Social Security to Political Economy, i Michael Shalev (ed): The Privatization of Social Policy: Occupational Welfare and the Welfare State in America, Scandinavia and Japan, London 1996, s Det økonomiske Råd: Dansk økonomi forår 1998, København Ifølge Pensionsmarkedsrådet: Rapport fra Pensionsmarkedsrådet 2000/2001, København 2001, s. 29 var ca. 82 pct. af alle lønmodtagere i 1998 dækket af en arbejdsmarkedspension. 6. Se oversigten i bilaget s. 422ff. i Jesper Due og Jørgen Steen Madsen (2003) op. cit. 7. Regeringen: Et bæredygtigt pensionssystem, København 2000, s Goul Andersen, J. og Greve, B.: Afmontering af pensionsbomben, kronik i Jyllands-Posten 30. juni Jesper Due og Jørgen Steen Madsen (2003), op. cit., s. 409ff. 10. Jørgen Goul Andersen: Pensionsbomber & pensionsreformer. Danmark som rollemodel, i Social Kritik 94/2004, s Se bl.a. Evans, P. et al: Bringing the State Back In, Cambridge 1985, Esping-Andersen, G.: Three Worlds of Welfare Capitalism, Cambridge 1990; Esping-Andersen (ed):welfare States in Transition, London Esping-Andersen, G.: Three Worlds of Welfare Capitalism, London 1990, s For eksempler på beklagelser se Esping-Andersen, G: Welfare States in Transition, London 1996, hvor han taler om et frosset velfærdslandskab (s. 23)i specielt det kontinentale Europa, som synes så fastfrosset i fortidens orden, at det synes ude af stand til at svare adækvat på nye risici og behov. 14. Se for eksempel Lewis, J. (ed): Women and Social Policies in Europe, Gower Jf. Jesper Due og Jørgen Steen Madsen (2003) op. cit. 16. Jf. Klaus Petersen: Fordelingspolitik, samfundsøkonomi og organisationsinteresser. Den danske arbejderbevægelse og spørgsmålet om tillægspension , i Historisk Tidsskrift 2002, s Omvendt kan man spørge om ikke en gennemførelse af den indtægtsbestemte pension tidligere ville have blokeret for en reform som arbejdsmarkedspensionsreformen 1989/91 og dermed have medført, at Danmark i dag ville stå med de samme vanskeligheder på pensionsområdet som andre lande. Jf. Palle Simonsen, Knud Heinesen og Jørgen Søndergaard i kronik i Politiken 31. marts Jf. Pedersen, A.W.: The privatization of retirement income? Variations and trends in the income packages of old age pensioners, Journal of European Social Policy, Vol. 14,1, 2004,s Jesper Due og Jørgen Steen Madsen (2003), op. cit. s. 365: At dømme ud fra de meningsmålinger og Gallupundersøgelser, der blev foretaget i perioden omkring 1990, var projektet aldrig blevet gennemført i 1989/1991, hvis medlemmerne havde kunnet få lov at bestemme. 20. Berlingske Tidende 17. januar Henning Jørgensen, m.fl.: Medlemmer og meninger, Aalborg 1992, tabel 7.24, s I Berlingske Tidende 30. december 1993 skriver specialarbejder Henrik Carmel et indlæg, der synes symptomatisk for mange medlemmers reaktion: Mange grupper på arbejdsmarkedet har i årevis haft gode pensionsordninger. Nu er de timelønnede også kommet med. Hvis dette ikke var sket, ville ulighederne mellem de forskellige pensionistgrupper føre til, at de offentlige udgifter måtte øges udover den øgning, som stigningen i antallet af ældre betinger. Alt i alt er arbejdsmarkedspensionerne en god ordning for både arbejdsgivere, ansatte og samfund. 22. Folketingstidende , Folketingets forhandlinger 2163 ff., her citeret efter Christian Albrekt Larsen: Magt, politik og beslutning i dansk pensionspolitik, afhandling Aalborg Universitet, 2003, s Jf. Stefan Svallfors: Välfärsstatens moraliska ekonomi: välfärsopinionen i 90-tallets Sverige, Boréa 1996; Stefan Svallfors: Mellan risk och mistro: Opnionsstödet for kollektiv välfärdspolitik, Umeå Jesper Due og Jørgen Steen Madsen (2003), op. cit. 25. Schlüters model med trepartsforhandlinger med først og fremmest LO om samfundsreformer finansieret af arbejdsmarkedets parter og aftalt inden for det gældende overenskomst- og aftalesystem har tilmed eksplicit dannet forbillede for Anders Fogh Rasmussen, der i 2005 indledte trepartsforhandlinger om bl.a. finansiering af voksen- og efteruddannelse i en tid, hvor VK-regeringen ligeså lidt som Schlúter-regeringen i midten af 1980 erne ønsker at bruge skattekroner. 26. Christoffer Green-Pedersen op. cit. 27. Pay-as-you-go betyder, at pensionerne finansieres via den løbende skatteopkrævning (og ikke via opsparing i en fond).

14 ARBETARRÖRELSEN OCH VÄLFÄRDSSTATEN I NORDEN Det økonomisk Råd, op.cit. beregnede i 1998 ulighederne for pensionister i Heraf fremgår det, at specielt mellemgrupperne vil opnå en relativ forbedring af den samlede pension. Undersøgelsen viser endvidere, at der i 2045 fortsat vil eksistere betydelig ulighed blandt pensionister. Men i den gruppe, der til den tid vil have en arbejdsmarkedspension af betydning, vil arbejdsmarkedspensionen bidrage væsentlig til både en bedre pension og en økonomisk udligning. At dømme efter denne fremskrivning løftes den nye gruppe af LO-lønmodtagere til bedre og trods alt mere lige pensionsvilkår sammenlignet med de mere vellønnede grupper. Derimod etableres der en ny, øget ulighed for den del af restgruppen, der ikke får ret til arbejdsmarkedspension, som ikke sparer op via privat opsparing og formue. Se også Regeringen (2000), op. cit. s. 83ff. 29. Men også tidligere kravindsamlinger i fagbevægelsen og opinionsundersøgelser har vist en voksende opbakning. 30. Fagbevægelsens egen agitation for pension spiller selvfølgelig en rolle. Men en anden væsentlig faktor er, at der er opstået en usikkerhed, om folkepensionen bliver opretholdt på samme niveau i fremtiden. Tvivlen gør, at folk bliver parat til selv at spare op. Lektor i statskundskab Tage Bild i Berlingske Tidende 17. januar Sonar-måling marts 2000, bl.a. omtalt i Jyllands- Posten 31. marts Ældresagens undersøgelse: Danskernes viden om og holdning til pension, København Eurobarometer 56.1 Autumn Jf. Jørgen Goul Andersen: Danskernes ansvar og solidaritet anno 1999, i Socialministeriet: Fællesskab og ansvar i det moderne samfund, København 1999, s Stedet er ikke her til at gå ind i den efterhånden ganske omfattende debat mellem bl.a. Velfærdskommissionen, Den Alternative Velfærdskommission, Det økonomiske Råd, AE-Rådet, mv. om størrelsesordnen af det fremtidige finansieringsbehov efter indførelsen af arbejdsmarkedspensionerne. For min egen position i denne debat, se bl.a. Myra Lewinter og Bent Gravesen: Pleje og omsorg i fremtidens velfærdssamfund, København 2004; Bent Gravesen: Holdbar velfærd et essay om at gøre dansk velfærd mere bæredygtig 36. Den daværende SR-regering beregnede i 2000 (Regeringen (2000): op. cit., tabel 8.3.3), at den udskudte skat ville udgøre 5 pct. af BNP i 2010 og 37 pct. i Regeringen (2000) op. cit., s Regeringen (2000), op. cit. s Bent Rold Andersen i Jyllands-Posten 29. januar F.eks. var den tidligere DSU-formand Henrik Sass Larsen i 1996 med til at udgive en debatbog, Jan Juul Christiansen, m.fl.: Tilbage til friheden, København 1996, hvor han slog til lyd for at målrette folkepensionen til de svageste grupper. Det er fuldstændigt horribelt at udstede garantier for folkepensionen 40 år frem, når privat opsparing og arbejdsmarkedspension vokser så voldsomt, udtalte han til Aktuelt, 13. august Abstract Bent Gravesen: New Agendas of the Labour Market Pension Reform a child of old values and structures. Arbejderhistorie 4/2005, pp The introduction of the labour market pension reform in 1989 was made possible because of arbitrary circumstances. Yet, the reform will be of great importance for the future generations. In the article Bent Graversen discuss the possible consequences of the reform.

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj.

Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj. Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj. Overskriften rammer, at den politiske dagsorden gælder

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Det danske pensionssystems endelige udformning

Det danske pensionssystems endelige udformning Det danske pensionssystems endelige udformning KAMPEN OM PENSIONSSYSTEMET UNDER SCHLÜTER-REGERINGERNE AF CHRISTOFFER GREEN-PEDERSEN I modsætning til f.eks. Norge og Sverige blev det danske pensionssystem

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større

Læs mere

Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde

Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde Fælles om fremtiden Jeg synes, det er en god og rammende overskrift, vi har givet denne 1. maj. Overskriften rammer, at den politiske dagsorden gælder

Læs mere

L 213 Forslag til lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love.

L 213 Forslag til lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love. Page 1 of 5 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 213 Forslag til lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love. (Midlertidig

Læs mere

07.10.2010 Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 10-0823 1061 København K LIPE

07.10.2010 Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 10-0823 1061 København K LIPE 07.10.2010 Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 10-0823 1061 København K LIPE Høringssvar til Europa-Kommissionens GRØNBOG - Sikre, tilstrækkelige og bæredygtige pensionssystemer i Europa FTF har modtaget

Læs mere

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Agenda 1. Restgruppen blandt pensionister 2. Restgruppen blandt 25-59-årige 3. Er der et problem? 4. Hvilke løsninger er der

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

PENSIONSSYSTEMET I HOVEDTRÆK

PENSIONSSYSTEMET I HOVEDTRÆK DANMARK 1 PENSIONSSYSTEMET I HOVEDTRÆK Folkepensionen er en bopælsbaseret, ikke-bidragspligtig og lovfæstet alderspension, der ydes til alle og finansieres over de almindelige skatter. Fuld folkepension

Læs mere

Din overenskomst dit valg

Din overenskomst dit valg Debatoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Din overenskomst dit valg Hvordan skal fremtidens overenskomster se ud? Hvordan får den enkelte mere at sige? Hvad mener du er vigtigst? Hvad passer bedst til din

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Verdens bedste pensionssystem - men kan det eksporteres?

Verdens bedste pensionssystem - men kan det eksporteres? Verdens bedste pensionssystem - men kan det eksporteres? Vicedirektør Carsten Andersen Forsikring & Pension 2 26 February 2013 De tre søjler i pensionssystemet Søjle I Søjle II Søjle III Folkepension ATP

Læs mere

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html Nr. 2 / December 211 En ny analyse fra PensionDanmark dokumenterer, at livrenten er den bedste form for pensionsopsparing. Over 8 pct. af pensionisterne vil leve længere end de ti år, som en typisk ratepension

Læs mere

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen 1 1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen Danmark er blevet gjort mere og mere skævt i de ti år, vi har haft den borgerlige

Læs mere

Fagbevægelsen. dino eller dynamo?

Fagbevægelsen. dino eller dynamo? Fagbevægelsen dino eller dynamo? Henning Jørgensen Professor, Aalborg Universitet, CARMA henningj@dps.aau.dk, Center for Studier i Arbejdsliv, København 26.03.2015 3 konstateringer Fagbevægelsens relative

Læs mere

Velfærd og velstand går hånd i hånd

Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærdssamfundet har gjort os mere lige og øget danskernes tillid til hinanden. Og velfærden er blevet opbygget i en periode, hvor væksten i har været højere end i

Læs mere

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK i:\marts-2001\venstre-03-01.doc Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK Venstres skattepolitik bygger på et skattestop og nedbringelse af skatterne i takt med, at

Læs mere

Information 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering

Information 76/12. Regeringens skattereform: Danmark i arbejde - orientering Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

Danske Regioners pensionspolitik 27. januar 2012

Danske Regioners pensionspolitik 27. januar 2012 N O T A T Danske Regioners pensionspolitik 27. januar 2012 Fokus på pension Danske Regioner ønsker at sætte fokus på temaet pension ved at formulere en pensionspolitik. Pensionsområdet er i stigende grad

Læs mere

Supplerende pensionsopsparing

Supplerende pensionsopsparing Supplerende pensionsopsparing Anbefalinger og gode råd til, hvordan du sammensætter din supplerende pensionsopsparing Udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af Penge- og Pensionspanelet og bestående af:

Læs mere

Nye standpunkter og 2020-forlig

Nye standpunkter og 2020-forlig En kommentar fra Kritisk Debat Nye standpunkter og 2020-forlig Skrevet af: Bent Gravesen Offentliggjort: 15. april 2011 Man kan ikke tage patent på bevingede ord. Det gælder også politikere. Derfor behøver

Læs mere

HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION

HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION Denne analyse, lavet i dec. 2006, viser, at ca. 30 % af de organiserede små og mellemstore virksomheder har for lille eller ingen pension eller formue, selvom

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Har fagbevægelsen glemt sin rolle?

Har fagbevægelsen glemt sin rolle? Har fagbevægelsen glemt sin rolle? LO s beskæftigelseskonference maj 2005 Per Schultz Jørgensen Tak for indbydelsen! Anledningen: et interview med mig i Weekendavisen der er tale om et værdiskred..der

Læs mere

Den danske model. Workshop ved TR-Forum 2011

Den danske model. Workshop ved TR-Forum 2011 Den danske model Workshop ved TR-Forum 2011 Hovedpunkter PensionDanmark en del af den danske model ved Torben Möger Pedersen Den danske model Hvad kendetegner den danske model, og hvilke udfordringer står

Læs mere

XII. Socialpolitikkens historie med. alderspensioneringen som eksempel.

XII. Socialpolitikkens historie med. alderspensioneringen som eksempel. XII. Socialpolitikkens historie med alderspensioneringen som eksempel. XII.1 Alderdomsforsørgelsens udvikling Rejection of earnings-related pensions Partial pension scheme, 1986 The Act on Old Age Assistance

Læs mere

Skatteudvalget 2010-11 L 122 Bilag 1 Offentligt

Skatteudvalget 2010-11 L 122 Bilag 1 Offentligt Skatteudvalget 2010-11 L 122 Bilag 1 Offentligt Klaus Vilner telefon nummer : +33 5 65 99 38 21 Pallies le Bourg telefax nummer : +33 5 65 99 38 21 F-12540 Le Clapier e-mail: Klaus.Vilner@wanadoo.fr France

Læs mere

l. Hvad er problemstillingen (kort)

l. Hvad er problemstillingen (kort) Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Finansudvalget PØU alm. del - Bilag 54 Offentligt l. Hvad er problemstillingen (kort) I fremtidens samfund bliver der flere ældre. Fremtidens ældre vil desuden have en stigende

Læs mere

Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder?

Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? 1 Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? Her er formændene for 6 af de største danske partier. Hvem er hvem? 1. Bendt Bendtsen 2. Mogens Lykketoft 3. Pia Kjærsgaard 4.

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998 Konflikter og på LO/DA-området 1933-1998 1933 Indgreb Forbud mod arbejdsstandsninger og 1-årig forlængelse af alle overenskomster ved lov. Arbejdsgiverne imod (Kanslergadeforliget). 1936 Konflikt/ 5 ugers

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING

Læs mere

Stærke værdier sund økonomi

Stærke værdier sund økonomi Stærke værdier sund økonomi Kun med en sund økonomi kan vi bevare og udvikle vores værdier og et stærkt fællesskab. Der er to veje Du står inden længe overfor et skæbnevalg. Valget vil afgøre hvilke partier,

Læs mere

FTF ernes pensionsopsparing

FTF ernes pensionsopsparing 8. MAJ 2014 FTF ernes pensionsopsparing AF MARIE-LOUISE SØGAARD OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Sammenfatning I notatet belyses FTF ernes pensionsopsparing sammenlignet med andre beskæftigede og øvrige uden

Læs mere

REFORMER RAMMER VIRKELIGHEDEN. Center for Arbejdsliv & Læring LO-Skolen 16. juni 2015

REFORMER RAMMER VIRKELIGHEDEN. Center for Arbejdsliv & Læring LO-Skolen 16. juni 2015 REFORMER RAMMER VIRKELIGHEDEN Center for Arbejdsliv & Læring LO-Skolen 16. juni 2015 Velfærd handler grundlæggende om fordelingspolitik 3 redskaber til velfærd Lige adgang Eks. til sundhed Lige muligheder

Læs mere

Indvandringens betydning for den offentlige økonomi

Indvandringens betydning for den offentlige økonomi Indvandringens betydning for den offentlige økonomi Lars Haagen Pedersen Danish Rational Economic Agents Model, DREAM I en interessant artikel i Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, juni 2003 analyserer

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

I de sidste år er uligheden vokset i Danmark.

I de sidste år er uligheden vokset i Danmark. 1. maj tale 2006 - eftermiddag v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger I de sidste år er uligheden vokset i Danmark. Ikke mindst på grund af at regeringen og Dansk Folkeparti lystigt har svunget pisken

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete

Læs mere

Den danske pensionsmodel i historisk og internationalt perspektiv

Den danske pensionsmodel i historisk og internationalt perspektiv Den danske pensionsmodel i historisk og internationalt perspektiv Indlæg på Finansanalytikerforeningens konference Garanti eller markedsrente - hvem skal bære risikoen i fremtiden? 23. marts 2011 Adm.direktør

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

(Det talte ord gælder)

(Det talte ord gælder) +HOOH7KRUQLQJ6FKPLGWVWDOHWLO/2 6NRQJUHVGHQRNWREHU (Det talte ord gælder) Kære kongres Tak fordi jeg måtte lægge vejen forbi jer i dag. Det er en af de aftaler, jeg virkelig har glædet mig til. Både før

Læs mere

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag Helle Sjelle Fordi det er dit valg om din hverdag Læs om... Et valg om din hverdag Politik handler om din hverdag... side 2 Dine børn skal lære at læse, skrive og regne ordenligt Vi skal have fagligheden

Læs mere

Analyse 24. juni 2012

Analyse 24. juni 2012 Analyse 24. juni 2012 Det danske pensionssystem forøger forskellen mellem danskere og ikke-vestlige indvandrere Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, at langt de fleste indvandrere fra ikke-vestlige

Læs mere

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 18. december 2013 SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Dette notat sammenligner effekten på den strukturelle beskæftigelse

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN OM AT FÅ FLERE OFFENTLIGE MIDLER IND I DEN ØKONOMISKE PAKKE.

SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN OM AT FÅ FLERE OFFENTLIGE MIDLER IND I DEN ØKONOMISKE PAKKE. 1 KRITISKE DISKUSSIONER Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand. scient. adm. ikke partitilknyttet www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Kommentar: SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

Skatteudvalget L 25 - Bilag 3 Offentligt. Pensionsbeskatning L 24 og L 25

Skatteudvalget L 25 - Bilag 3 Offentligt. Pensionsbeskatning L 24 og L 25 Skatteudvalget L 25 - Bilag 3 Offentligt Pensionsbeskatning L 24 og L 25 Beskatningen af de danske pensioner Det danske pensionssystem består af tre søjler: 1. Folkepensionen finansieret via skatteindtægter

Læs mere

FORBRUGERPANELET APRIL 2011. Forbrugerpanelet om pensionsopsparing

FORBRUGERPANELET APRIL 2011. Forbrugerpanelet om pensionsopsparing Forbrugerpanelet om pensionsopsparing Næsten fire ud af fem pensionsopsparere (79%) ved ikke, hvad de betaler i lige omkostninger, mens knap hver tiende (9%) slet ikke mener, at de ikke betaler noget for

Læs mere

2008/1 BTL 168 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016. Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 6. maj 2009. Betænkning.

2008/1 BTL 168 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016. Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 6. maj 2009. Betænkning. 2008/1 BTL 168 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 6. maj 2009 Betænkning over Forslag til lov om ændring af

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Helle Thorning-Schmidt Grundlovstale 2011

Helle Thorning-Schmidt Grundlovstale 2011 Helle Thorning-Schmidt Grundlovstale 2011 Det talte ord gælder I dag fejrer vi vores Grundlov. Grundloven er de regler, vi har for vores politiske kampe. Grundloven giver den enkelte borger rettigheder.

Læs mere

L 21 Forslag til lov om ændring af lov om beskatning af indkomst i forbindelse med kulbrinteindvinding i Danmark.

L 21 Forslag til lov om ændring af lov om beskatning af indkomst i forbindelse med kulbrinteindvinding i Danmark. Page 1 of 11 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 21 Forslag til lov om ændring af lov om beskatning af indkomst i forbindelse med kulbrinteindvinding

Læs mere

EU-OPSTILLING FORMUER I DANMARK

EU-OPSTILLING FORMUER I DANMARK EU-OPSTILLING FORMUER I DANMARK NOTAT 2014 Formuer i Danmark Notat 2014 Udarbejdet for: Udarbejdet af: Analyse og Tal I/S Købmagergade 52, 2. sal 1150 København K Web: http://www.ogtal.dk/ For mere information

Læs mere

Forudsætninger bag Danica PensionsTjek

Forudsætninger bag Danica PensionsTjek Forudsætninger bag Danica PensionsTjek INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger... 2 Spørgsmålene...

Læs mere

Pensionsfradrag i efterlønnen i fremtiden

Pensionsfradrag i efterlønnen i fremtiden 3.4.2006 Notat 12985 JEFR/MELA Pensionsfradrag i efterlønnen i fremtiden Skærpede modregningsregler for pension som en del af ændringer i efterlønnen Det er en udbredt opfattelse, at der vil blive gjort

Læs mere

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)

Læs mere

Fremtidens velfærd. Principper for fremtidens velfærdssamfund. Debatoplæg

Fremtidens velfærd. Principper for fremtidens velfærdssamfund. Debatoplæg Fremtidens velfærd Principper for fremtidens velfærdssamfund Debatoplæg Udgave: 09. juni 2014 1 Indhold Indledning...3 Principper for fremtidens velfærdssamfund...4 1. Overførselssystemet skal sikre den

Læs mere

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads Eksempel på brug af Molins model Forårets 2011 blev et af de mest hektiske og dramatiske i dansk politik i adskillige år. Regeringens havde indkaldt til vigtige forhandlinger om den kriseramte danske økonomi

Læs mere

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning Generalforsamling DKBL den 25. august 2009 Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning PFA Pension og Jens Nordentoft Stiftet i 1917 Etableret i samarbejde mellem

Læs mere

Guide: Sådan sikrer du din pension ved skilsmisse

Guide: Sådan sikrer du din pension ved skilsmisse Guide: Sådan sikrer du din pension ved skilsmisse Pensioner deles kun ved skilsmisse, hvis man opretter en ægtepagt og det gør stadig færre, viser nye tal. Du kan derfor risikere at miste din pension,

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

*************************************************************

************************************************************* Sagsnr. Ref. Den 23. oktober 2003 +DQV-HQVHQVnEQLQJVWDOH YHG /2 VRUGLQ UHNRQJHVGHQRNWREHU ************************************************************* 'HWWDOWHRUGJ OGHU Velkommen til LO s kongres. Velkommen

Læs mere

Resumé Formandskabet har den 15. oktober 2012 udsendt KOM(2007)603 af 9. oktober 2007 med henblik på genoptagelse af forhandlingerne om direktivet.

Resumé Formandskabet har den 15. oktober 2012 udsendt KOM(2007)603 af 9. oktober 2007 med henblik på genoptagelse af forhandlingerne om direktivet. Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0603 Bilag 1 Offentligt N O T A T Grund- og nærhedsnotat om genoptagelse af ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om mindstekrav til fremme af arbejdskraftens

Læs mere

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp Page 1 of 5 søg redaktion nyt job annoncer tema skriv til os print artikler leder noter opslagstavlen debat årgange 23/2008 Børn snydt for to milliarder I 2005 bevilgede regeringen to milliarder kroner

Læs mere

Notat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf.

Notat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf. Juli 2015 / side 1 af 5 På vej mod ny hovedorganisation Følgende notat baseret på informationer, kommentarer og spørgsmål til Bente Sorgenfrey, formand for FTF, og Kent Petersen, næstformand for FTF og

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 213 Svar på Spørgsmål 20 Offentligt J.nr. 2009-311-0333 Dato: 25. maj 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 213 - Forslag til Lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven

Læs mere

Vi holder åbent til kl. 21.00

Vi holder åbent til kl. 21.00 FOKUS Vi holder åbent til kl. 21.00 Sampension har udvidet sine åbningstider. Det betyder, at du kan ringe til os og få rådgivning om din pensionsordning helt frem til kl. 21.00 mandag til torsdag Hos

Læs mere

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Diskussionsoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Mine krav Dine krav? Diskussionsoplæg ved forbundsformand

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform,

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Notat 1. marts 2011 Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Vi kan jo ikke låne os til velfærd Til det udspil til en tilbagetrækningsreform, der blev præsenteret

Læs mere

Capital in the 21st Century

Capital in the 21st Century Capital in the 21st Century Af Thomas Piketty Seminar om ulighed, Netværk for politisk økonomi Christian Gormsen, Økonom, Cevea Indkomster og den vestlige verdens historie siden 1900 30 25 20 15 Databrud

Læs mere

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem danskere og indvandrere er stor eller meget mener 73 % af danskerne og 72 % ser kløften som et problem. 68 % ser stor ulighed ml. højt

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat 8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,

Læs mere

Magt, politik og beslutning i dansk pensionspolitik. Christian Albrekt Larsen

Magt, politik og beslutning i dansk pensionspolitik. Christian Albrekt Larsen Magt, politik og beslutning i dansk pensionspolitik Christian Albrekt Larsen Indledning Økonomisk sikring af ældre borgere har været et centralt anliggende for offentlig politik langt tilbage i historien,

Læs mere

Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010

Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010 Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen December 2010 1 Metode 2 Metode Dataindsamling: Undersøgelsen er gennemført via internettet i perioden

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 (Det talte ord gælder talen er klausuleret indtil den påbegyndes) Kære alle sammen. Danmark er et særligt land. Vi har hinandens ryg. Solidaritet

Læs mere

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens. /Birgitte Christensen

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens. /Birgitte Christensen Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 67 Offentligt J.nr. 2005-309-0131 Dato: Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens 15 A. Kristian Jensen

Læs mere

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket.

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket. KLAUSUL: DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Tale til stormøde om efterløn den 2. februar 2011 i Odense Indledning Harald Børsting Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere.

Læs mere

TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00

TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00 TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00 Del: En stor del af Arbejdstilsynets aktiviteter har været baseret på midlertidige

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG 31. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG De to overordnede pejlemærker for fastlæggelsen af finanspolitikken er finanseffekten dvs. aktivitetsvirkningen

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? 2 Efterløn er det noget for dig 5 Efterløn o Forsvinder efterlønsordningen eller bliver den ændret 5 Hvem, hvad, hvornår om efterløn o Efterløn hvad er det egentlig o Hvornår

Læs mere

Fald i organisationsgraden igen

Fald i organisationsgraden igen Fald i organisationsgraden igen Samlet set er organisationsgraden for lønmodtagere per 1. januar 2014 faldet med 0,4 procentpoint på et år på trods af en mindre arbejdsstyrke. Medlemstabet findes hovedsagligt

Læs mere

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Faktaark Dato: 9. januar 15 Sekretariatet Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Den 9. januar 15 offentliggjorde Pensionskommissionen publikationen Det

Læs mere