SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN. Studieplan

Transkript

1 SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE Studieplan SOA10 MODUL 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere Sygepleje, farmakologi, sygdomslære og organisation, administration og ledelse University College Lillebaelt 1

2 Studieplan Modul 10 Akut kritisk syge patienter/borgere Indhold Beskrivelse af modulet... 4 Beskrivelse af modulets opbygning... 4 Introduktion... 5 Orientering til modul 10 prøven... 5 Sygepleje... 6 Patientfortælling... 6 Case 1: Mennesker der er kritisk syge, patientologi/curologi - palliation... 7 Patientsikkerhed/utilsigtede hændelser... 9 Case 2: Mennesker der bliver akut, livstruende syge, patientologi/curologi - traume Menneskers oplevelser af at være akut, livstruende syge Basal stimulation Det akutte forløb Case 3: Mennesker der bliver akut, livstruende syge, patientologi/curologi - apopleksia cerebri Menneskers oplevelse af skadet krop Case 4: Mennesker der bliver akut, livstruende syge, patientologi/curologi - KOL Farmakologi Medicinregning Hjerte- og kredsløbsmedicin Præparater til blodet Analgetika Antibiotika Respirationspræparater Transfusionsmedicin Organisering, administration og ledelse Ledelse i sygepleje Organisation og ledelse af patientforløb Klassiske og nyere ledelsesteorier Kvalitetsudvikling og kvalitetssikring Seminar Sygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock University College Lillebaelt 2

3 Studieplan Modul 10 Akut kritisk syge patienter/borgere Shock Traumer i bevægeapparatet Traumer i hjerne og ryg Traumer i de indre organer Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) herunder exacerbationer Apopleksia cerebri Apopleksia cerebri/bobath Opsamling på faget Bilag Fastlagt studieaktivitet på Modul 10 med inddragelse af præsentationsportfolio: University College Lillebaelt 3

4 Studieplan Modul 10 Akut kritisk syge patienter/borgere Beskrivelse af modulet Modul 10 har fokus på det overordnede tema: Sygepleje, akut og kritisk syge patienter/borgere, organisering og samarbejde. Modulet retter sig mod patienters/borgeres oplevelser, reaktioner, vilkår og handlinger i forbindelse med akut kritisk sygdom, lidelse og forestående død. Modulet retter sig ligeledes mod organisering og samarbejde, herunder at lede sygepleje. Modulplanen for sygeplejerskeuddannelsen, Odense og Svendborg danner udgangspunkt for efterfølgende studieplan. Modulplanen findes på følgende link: Beskrivelse af modulets opbygning Modulet er struktureret omkring fire sygeplejefaglige cases: Case 1 Case 2 Case 3 Case 4 (ca. 2 uger) (ca. 2 uger) (ca. 2 uge) (ca. 2 uger) Mennesker der er kritisk syge (patientologi/curologi) herunder kvalitetsudvikling i sygeplejen Mennesker der bliver akut, livstruende syge (patientologi/curologi) herunder kvalitetsudvikling i sygeplejen Mennesker der bliver akut, livstruende syge (patientologi/curologi) herunder kvalitetsudvikling i sygeplejen Mennesker der bliver akut, livstruende syge (patientologi/curologi) herunder kvalitetsudvikling i sygeplejen Palliation Traume Apopleksia cerebri KOL I tæt sammenhæng med sygeplejefaget indgår de øvrige fagområder: Farmakologi, sygdomslære, samt organisering, administration og ledelse. Hovedparten af undervisningen i sygeplejefaget foregår i den enkelte basisgruppe. Der arbejdes problembaseret med fire cases, hvor der indgår en række ressourceoplæg af interne og eksterne underviser I de fire cases arbejdes der med både patientologiske og curologiske perspektiver med dertil hørende kliniske øvelser. Gennem hele forløbet foregår der udarbejdelse af portfoliomaterialer, som danner baggrund for den enkelte studerendes fordybelse i modulets temaer og fag. Modulet afsluttes med en mundtlig individuel prøve med udgangspunkt i den studerendes dokumentationsportfolio. Den fastlagte studieaktivitet er placeret i forbindelse med case 2 og retter sig mod medicinhåndtering, klinisk vurdering og intervention ved livstruende tilstande. University College Lillebaelt 4

5 Studieplan Modul 10 Akut kritisk syge patienter/borgere Introduktion (1 lektion) Før: Forbered dig via modulplan for modul 10 og studieplan for modul 10. Under: Hele holdet introduceres til modul 10, herunder modulets opbygning, pædagogiske metoder, læringsaktiviteter og modullitteratur. Orientering til modul 10 prøven (1 lektion) Før: Orientér dig i prøvekriterierne for ekstern prøve modul 10. Under: Studievejleder introducerer hele holdet til modul 10 prøven, inklusiv betydningen af den planlagte studieaktivitet University College Lillebaelt 5

6 Studieplan Modul 10 Sygepleje Sygepleje Patientfortælling Lektionerne knytter sig til de centrale elementer: Mennesker der er kritisk syge, patientologi. der knytter sig til de centrale elementer eller emne/indhold er: Færdigheder Reflektere over prioritering og samarbejde mellem fagpersoner og patient/pårørende i forhold til komplekse sygeplejeinterventioner ved akut kritisk sygdom, lidelse og forestående død Reflektere over koordinering og delegering indenfor sygeplejerskens virksomhed Reflektere over samarbejde med den kritisk syge patient og pårørende Reflektere over betydningen af samarbejdet med andre fagpersoner i relation til modulets fokus (1 time) Gæsteforelæsning med efterfølgende dialog. Der skal bidrages aktivt til modullitteraturen ud fra systematisk litteratursøgning efter praksis-, udviklingsog forskningsbaseret litteratur. University College Lillebaelt 6

7 Studieplan Modul 10 Sygepleje Sygepleje Case 1: Mennesker der er kritisk syge, patientologi/curologi - palliation der knytter sig til de centrale elementer eller emne/indhold er: Færdigheder Søge, sortere og anvende eksempler på praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden rettet mod akut kritisk sygdom, lidelse og forestående død Søge, sortere og vurdere eksempler på viden om kvalitetsudvikling indenfor sygeplejerskens virksomhed Analysere og diskutere patientperspektiver ved akut kritisk sygdom, lidelse og forestående død med anvendelse af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden Analysere og vurdere udvalgte komplekse sygeplejefaglige fænomener ved akut kritisk sygdom, lidelse og forestående død og begrunde udvalgte sygeplejeinterventioner Analysere og vurdere eksempler på sygeplejeinterventioner ved akut kritisk sygdom, lidelse og forestående død Reflektere over prioritering og samarbejde mellem fagpersoner og patient/ pårørende i forhold til komplekse sygeplejeinterventioner ved akut kritisk sygdom, lidelse og forestående død Reflektere over koordinering og delegering indenfor sygeplejerskens virksomhed Reflektere over betydningen af samarbejde med den kritisk syge patient og pårørende Reflektere over betydningen af samarbejdet med andre fagpersoner i relation til modulets fokus Basisgruppen arbejder under case 1 med komplekse fænomener i relation til kritisk syge i et palliativt forløb. Casearbejde: 1 lektion til åbning af case 1/patientologisk del 2 lektioner til videndeling/ patientologisk del 1 lektion til åbning case 1/curologisk del 2 lektioner til videndeling/curologisk del 3 lektioner til kliniske øvelser (program lægges på Fronter) Portfolio: Indgår som aktivt læringsredskab, og en del af portfolioen, herunder selvvalgt modullitteratur, forventes videndelt via Studerendes mappe på Fronter. University College Lillebaelt 7

8 Studieplan Modul 10 Sygepleje Der skal bidrages aktivt til modullitteraturen ud fra systematisk litteratursøgning efter praksis-, udviklingsog forskningsbaseret litteratur. SST (2011): Anbefalinger for den palliative indsats (marts 2012) SST (2012): Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft (marts 2012) SST (2002). Vejledning i medikamentel palliation i terminalfasen. (marts 2012) Honoré, K. (2010). At være pårørende. I: Graubæk AM (red.). Patientologi. At være syg. Gads forlag. Kap. 8. Supplerende litteratur Jønsson, S. (2008). Kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. I: Nielsen, B.K. (red.). Sygeplejebogen 2, 1. del. 2. udg. Gads Forlag. Kap. 9. Madsen, I. (2008). Dokumentation i sygeplejen. I: Nielsen, B.K. (red.). Sygeplejebogen 2, 1. del. 2. udg. Gads Forlag. Kap. 10. SST (2005). Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser. (marts 2012) Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren (2003). Sundhedsvæsenets kvalitetsbegreber og definitioner. (marts 2012) University College Lillebaelt 8

9 Studieplan Modul 10 Sygepleje Sygepleje Patientsikkerhed/utilsigtede hændelser Lektionerne knytter sig til det centrale element: Kvalitetsudvikling i sygeplejen. der knytter sig til de centrale elementer eller emne/indhold er: Viden Beskrive og forklare centrale metoder og modeller til kvalitetsudvikling i sygeplejen indenfor sygeplejerskens virksomhed (2 lektioner) Dialogbaseret undervisning med oplæg fra underviseren, hvor der er fokus på utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet Brugen af kliniske retningslinjer i forbindelse med dokumentation og kvalitetsudvikling drøftes. Praksiserfaringer inddrages. Nedenstående kliniske retningslinje (modullitteratur) forventes læst. Sundhedsloven. Kapitel 61. Patientsikkerhed. (marts 2012) Sundhedsstyrelsen (2007). Vejledning om rapportering af utilsigtede hændelser i Sygehusvæsenet. Vejledning nr. 30 af 21. maj en.pdf (marts 2012) Sundhedsstyrelsen (2010). Dansk Patientsikkerhedsdatabase. (marts 2012) Center for kliniske retningslinjer. Klinisk retningslinje til identifikation af behov for mundpleje og udførelse af tandbørstning hos voksne hospitalsindlagte patienter. (marts 2012) University College Lillebaelt 9

10 Studieplan Modul 10 Sygepleje Sygepleje Case 2: Mennesker der bliver akut, livstruende syge, patientologi/curologi - traume der knytter sig til de centrale elementer eller emne/indhold er: Færdigheder Søge, sortere og anvende eksempler på praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden rettet mod akut kritisk sygdom, lidelse og forestående død Søge, sortere og vurdere eksempler på viden om kvalitetsudvikling indenfor sygeplejerskens virksomhed Analysere og diskutere patientperspektiver ved akut kritisk sygdom, lidelse og forestående død med anvendelse af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden Analysere og vurdere udvalgte komplekse sygeplejefaglige fænomener ved akut kritisk sygdom, lidelse og forestående død og begrunde udvalgte sygeplejeinterventioner Analysere og vurdere eksempler på sygeplejeinterventioner ved akut kritisk sygdom, lidelse og forestående død Reflektere over prioritering og samarbejde mellem fagpersoner og patient/ pårørende i forhold til komplekse sygeplejeinterventioner ved akut kritisk sygdom, lidelse og forestående død Reflektere over koordinering og delegering indenfor sygeplejerskens virksomhed Reflektere over betydningen af samarbejde med den kritisk syge patient og pårørende Reflektere over betydningen af samarbejdet med andre fagpersoner i relation til modulets fokus Basisgruppen arbejder under case 2 med en patient med traume. Der er fokus på analyse og diskussion af patientologiske og curologiske perspektiver ved akut, livstruende sygdom og af at være indlagt. Casearbejde: 1 lektion til åbning af case 1/patientologisk del 2 lektioner til videndeling/patientologisk del 1 lektion til åbning case 1/curologisk del 2 lektioner til videndeling/curologisk del 3 lektioner til kliniske øvelser (program lægges på Fronter) University College Lillebaelt 10

11 Studieplan Modul 10 Sygepleje Portfolio: Indgår som aktivt læringsredskab, og en del af portfolioen, herunder selvvalgt modullitteratur, forventes videndelt via Studerendes mappe på Fronter. Der skal bidrages aktivt til modullitteraturen ud fra systematisk litteratursøgning efter praksis-, udviklingsog forskningsbaseret litteratur. Wichmann, L., Dich, B. (2008). Sygepleje til den akut syge patient. I: Nielsen, B.K. (red.). Sygeplejebogen 2,2. del. 2. udg. Gads Forlag. Kap. 5 Honoré, K. (2010). At være pårørende. I: Graubæk AM (red.). Patientologi. At være syg. Gads forlag. Kap. 8. Center for kliniske retningslinjer (2010): Tidlig opsporing af kritisk sygdom hos voksne patienter indlagt på sengeafsnit (marts 2012) Supplerende litteratur Jønsson, S. (2008). Kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. I: Nielsen, B.K. (red.). Sygeplejebogen 2, 1. del. 2. udg. Gads Forlag. Kap. 9. Madsen, I. (2008). Dokumentation i sygeplejen. I: Nielsen, B.K. (red.). Sygeplejebogen 2, 1. del. 2. udg. Gads Forlag. Kap. 10. SST (2005). Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser. (marts 2012) Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren (2003). Sundhedsvæsenets kvalitetsbegreber og definitioner. (marts 2012) University College Lillebaelt 11

12 Studieplan Modul 10 Sygepleje Sygepleje Menneskers oplevelser af at være akut, livstruende syge Lektionerne knytter sig til de centrale elementer: Mennesker der bliver akut, livstruende syge, patientologi. der knytter sig til det centrale element eller emne/indhold er: Færdigheder Analysere og diskutere patientperspektiver ved kritisk sygdom, lidelse eller forestående død med anvendelse af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden Analysere og diskutere eksempler på sygeplejeinterventioner ved akut, kritisk sygdom, lidelse og død Reflektere over prioritering og samarbejde mellem fagpersoner og patient/pårørende i forhold til komplekse sygeplejeinterventioner ved akut kritisk sygdom, lidelse og forestående død Reflektere over betydningen af samarbejde med den kritisk syge patient og pårørende (2 lektioner) I en forelæsning for hele holdet præsenteres, analyseres og diskuteres sygepleje til den intensive og intuberede patient. Patientens oplevelse af det at være akut livstruende syg og intensivt indlagt er i fokus. Samtidig fremdrages og diskuteres forskellige former for kommunikation med den intensive intuberede patient og dennes pårørende. : Christensen, A.K. (2008). Krise- og katastrofepsykologi. I: Larsen C.F., Roed, J., Larsen, J.F. Traumatologi. Munksgaard Danmark. Kap. 32 University College Lillebaelt 12

13 Studieplan Modul 10 Sygepleje Sygepleje Basal stimulation Lektionerne knytter sig til det centrale element: Sygeplejeinterventioner ved akutte, livstruende tilstande. der knytter sig til de centrale elementer eller emne/indhold er: Færdigheder Analysere og vurdere eksempler på sygeplejeinterventioner ved akut kritisk sygdom, lidelse og forestående død Reflektere over betydningen af samarbejde med den kritisk syge patient og pårørende (2 lektioner) Oplæg ved ekstern underviser Fröhlich, A. & Nydahl, P. (2004) Basal stimulation i plejen. Klinisk sygepleje 18. årgang, nr. 2 (sept. 2011) Supplerende modullitteratur Nydahl, Peter & Bartoszek, Gabriele (2005) Basal stimulation Nye veje i sygepleje til alvorligt syge patienter. Munksgaard Danmark. University College Lillebaelt 13

14 Studieplan Modul 10 Sygepleje Sygepleje Det akutte forløb Lektionerne knytter sig til det centrale element: Sygeplejeinterventioner ved akutte, livstruende tilstande. der knytter sig til de centrale elementer eller emne/indhold er: Færdigheder: Analysere og vurdere udvalgte komplekse sygeplejefaglige fænomener ved akut kritisk sygdom, lidelse og forestående død og begrunde udvalgte sygeplejeinterventioner Analysere og vurdere eksempler på sygeplejeinterventioner ved akut kritisk sygdom, lidelse og forestående død Reflektere over prioritering og samarbejde mellem fagpersoner og patient/pårørende i forhold til komplekse sygeplejeinterventioner ved akut kritisk sygdom, lidelse og forestående død Reflektere over koordinering og delegering indenfor sygeplejerskens virksomhed : (3 lektioner) I en oversigtsforelæsning for hele holdet præsenteres, diskuteres og analyseres den akutte sygepleje ved den traumatiserede patient. Der sættes specielt fokus på komplekse interventioner, beslutningskompetence og intervention ved akutte og livstruende tilstande samt på samarbejde med andre fagpersoner, pårørende og på koordinering og delegering af sygeplejen. Omsorgsstrategier samt kommunikation i relation til såvel patient, pårørende som til personalet indbyrdes vil blive gennemgået. Samtidig bearbejdes begreberne debriefing, defusion og audit ud fra udvalgte sygeplejeeksempler. Med henblik på at styrke den enkelte sygeplejerskestuderendes vurderings-, beslutnings og handlekompetencer i relation til den akut dårlige patient præsenteres og diskuteres forskellige kommunikations- og vurderingsmetoder (ABCDE princippet og ISBAR kommunikation). Christensen, A.K. (2008). Krise- og katastrofepsykologi. I: Larsen, C.F., Roed, J. og Larsen J.F. (red.) Traumatologi. Munksgaard. Kap. 32 Larsen C.F., Roed J., Larsen, J.F. (2008). Modtagelse og akut behandling. I: Traumatologi. Munksgaard Danmark. Kap. 6. University College Lillebaelt 14

15 Studieplan Modul 10 Sygepleje Melhedegaard, R., Søhus, B. (2008). Sygepleje til den svært tilskadekomne patient. I: Larsen C.F., Roed J., Larsen, J.F. Traumatologi. Munksgaard Danmark. Kap. 31. Dansk Selskab for Patientsikkerhed (2007) Håndbog i sikker mundtlig kommunikation (marts 2012) University College Lillebaelt 15

16 Studieplan Modul 10 Sygepleje Sygepleje Case 3: Mennesker der bliver akut, livstruende syge, patientologi/curologi - apopleksia cerebri der knytter sig til de centrale elementer eller emne/indhold er: Færdigheder Søge, sortere og anvende eksempler på praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden rettet mod akut kritisk sygdom, lidelse og forestående død Søge, sortere og vurdere eksempler på viden om kvalitetsudvikling indenfor sygeplejerskens virksomhed Analysere og diskutere patientperspektiver ved akut kritisk sygdom, lidelse og forestående død med anvendelse af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden Analysere og vurdere udvalgte komplekse sygeplejefaglige fænomener ved akut kritisk sygdom, lidelse og forestående død og begrunde udvalgte sygeplejeinterventioner Analysere og vurdere eksempler på sygeplejeinterventioner ved akut kritisk sygdom, lidelse og forestående død Reflektere over prioritering og samarbejde mellem fagpersoner og patient/ pårørende i forhold til komplekse sygeplejeinterventioner ved akut kritisk sygdom, lidelse og forestående død Reflektere over koordinering og delegering indenfor sygeplejerskens virksomhed Reflektere over betydningen af samarbejde med den kritisk syge patient og pårørende Reflektere over betydningen af samarbejdet med andre fagpersoner i relation til modulets fokus Basisgruppen arbejder under case 3 med en patient med apopleksia cerebri. Der er fokus på analyse og diskussion af patientologiske og curologiske perspektiver ved akut, livstruende sygdom og af at være indlagt. Casearbejde: 1 lektion til åbning af case 1/patientologisk del 2 lektioner til videndeling/patientologisk del 1 lektion til åbning case 1/curologisk del 2 lektioner til videndeling/curologisk del 3 lektioner til kliniske øvelser (program lægges på Fronter) University College Lillebaelt 16

17 Studieplan Modul 10 Sygepleje Portfolio: Indgår som aktivt læringsredskab, og en del af portfolioen, herunder selvvalgt modullitteratur, forventes videndelt via Studerendes mappe på Fronter. Der skal bidrages aktivt til modullitteraturen ud fra systematisk litteratursøgning efter praksis-, udviklingsog forskningsartikler. Dansk Selskab for Apopleksi, (2009). Referenceprogram for behandling af patienter med apopleksi. Kan findes på (marts 2012) Glad, A. m.fl. (2008). Sygepleje til patienter med lidelser i centralnervesystemet. I: Nielsen, B.K. (red.). Sygeplejebogen 2, 2.del. 2. udg. Gads Forlag. S Honoré, K. (2010). At være pårørende. I: Graubæk AM (red.). Patientologi. At være syg. Gads forlag. Kap. 8. Det Nationale Indikatorprojekt: (marts 2012) Center for kliniske retningslinjer (2010): Tidlig opsporing af kritisk sygdom hos voksne patienter indlagt på sengeafsnit (marts 2012) Supplerende litteratur Jønsson, S. (2008). Kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. I: Nielsen, B.K. (red.). Sygeplejebogen 2, 1. del. 2. udg. Gads Forlag. Kap. 9. Madsen, I. (2008). Dokumentation i sygeplejen. I: Nielsen, B.K. (red.). Sygeplejebogen 2, 1. del. 2. udg. Gads Forlag. Kap. 10. SST (2005). Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser. (marts 2012) Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren (2003). Sundhedsvæsenets kvalitetsbegreber og definitioner. (marts 2012) University College Lillebaelt 17

18 Studieplan Modul 10 Sygepleje Sygepleje Menneskers oplevelse af skadet krop Lektionerne knytter sig til de centrale elementer: Mennesker der bliver akut, livstruende syge, patientologi. der knytter sig til det centrale element eller emne/indhold er: Færdigheder: Analysere og diskutere patientperspektiver ved akut kritisk sygdom, lidelse og forestående død med anvendelse af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden Analysere og vurdere eksempler på sygeplejeinterventioner ved akut kritisk sygdom, lidelse og forestående død Reflektere over betydningen af samarbejde med den kritisk syge patient og pårørende (2 lektioner) I en forelæsning for hele holdet præsenteres, analyseres og diskuteres patientens oplevelse af det at have en skadet krop. Der tages udgangspunkt i patienten med gennemgribende traume på columna med efterfølgende para- eller tetraplegi til følge. Såvel pårørendes som fagpersoners oplevelser og reaktioner vil blive inddraget i relation til konkrete sygeplejehistorier og problemstillinger. Angel, S. (2010). Kampen for at komme videre i livet. I: Graubæk, AM (red.). Patientologi. At være patient. Gads Forlag. Kap. 5. Larsen C.F., Roed J., Larsen, J.F. (2008). Modtagelse og akut behandling. I: Traumatologi. Munksgaard Danmark. Kap. 6. Christensen, A. K. (2008). Krise- og katastrofepsykologi. I: Larsen C.F., Roed, J., Larsen, J.F. Traumatologi. Munksgaard Danmark. Kap. 32 University College Lillebaelt 18

19 Studieplan Modul 10 Sygepleje Sygepleje Case 4: Mennesker der bliver akut, livstruende syge, patientologi/curologi - KOL der knytter sig til de centrale elementer eller emne/indhold er: Færdigheder Søge, sortere og anvende eksempler på praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden rettet mod akut kritisk sygdom, lidelse og forestående død Søge, sortere og vurdere eksempler på viden om kvalitetsudvikling indenfor sygeplejerskens virksomhed Analysere og diskutere patientperspektiver ved akut kritisk sygdom, lidelse og forestående død med anvendelse af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden Analysere og vurdere udvalgte komplekse sygeplejefaglige fænomener ved akut kritisk sygdom, lidelse og forestående død og begrunde udvalgte sygeplejeinterventioner Analysere og vurdere eksempler på sygeplejeinterventioner ved akut kritisk sygdom, lidelse og forestående død Reflektere over prioritering og samarbejde mellem fagpersoner og patient/ pårørende i forhold til komplekse sygeplejeinterventioner ved akut kritisk sygdom, lidelse og forestående død Reflektere over koordinering og delegering indenfor sygeplejerskens virksomhed Reflektere over betydningen af samarbejde med den kritisk syge patient og pårørende Reflektere over betydningen af samarbejdet med andre fagpersoner i relation til modulets fokus Basisgruppen arbejder under case 4 med en patient med kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL). Der er fokus på analyse og diskussion af patientologiske og curologiske perspektiver ved akut, livstruende sygdom og af at være indlagt. Casearbejde: 1 lektion til åbning af case 1/patientologisk del 2 lektioner til videndeling/ patientologisk del 1 lektion til åbning case 1/curologisk del 2 lektioner til videndeling/curologisk del 4 lektioner til kliniske øvelser (program lægges på Fronter) University College Lillebaelt 19

20 Studieplan Modul 10 Sygepleje Portfolio: Indgår som aktivt læringsredskab, og en del af portfolioen, herunder selvvalgt modullitteratur, forventes videndelt via Studerendes mappe på Fronter. Der skal bidrages aktivt til modullitteraturen ud fra systematisk litteratursøgning efter praksis-, udviklingsog forskningsartikler. SST (2007). Anbefalinger for KOL kronisk obstruktiv lungelidelse. (marts 2012) Dansk Råd for Genoplivning (2010). Guidelines (marts 2012) Honoré, K. (2010). At være pårørende. I: Graubæk AM (red.). Patientologi. At være syg. Gads forlag. Kap. 8. Det Nationale Indikatorprojekt: (marts 2012) Center for kliniske retningslinjer (2010): Tidlig opsporing af kritisk sygdom hos voksne patienter indlagt på sengeafsnit (marts 2012) Supplerende litteratur Jønsson, S. (2008). Kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. I: Nielsen, B.K. (red.). Sygeplejebogen 2, 1. del. 2. udg. Gads Forlag. Kap. 9. Madsen, I. (2008). Dokumentation i sygeplejen. I: Nielsen, B.K. (red.). Sygeplejebogen 2, 1. del. 2. udg. Gads Forlag. Kap. 10. SST (2005). Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser. (marts 2012) Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren (2003). Sundhedsvæsenets kvalitetsbegreber og definitioner. (marts 2012) University College Lillebaelt 20

21 Studieplan Modul 10 Farmakologi Farmakologi Medicinregning Lektionerne knytter sig til det centrale element: almen farmakologi. der knytter sig til de centrale elementer eller emne/indhold er: Færdigheder Beherske lægemiddelregning herunder talforståelse (5 lektioner) Den første lektion foregår dialogbaseret med to basisgrupper. Efterfølgende er der to medicinregningsøvelser, hvor 2 basisgrupper er samlet med to undervisere. Nedenfor er skitseret, hvad der forventes af dig inden lektionerne, og hvad der skal foregå i lektionerne. Medicinregning (1 lektion) Forberedelse før lektionen. Have regnet og forstået opgaver brugt på modul 7 (ligger i modulaktiviteter for modul 7) Lovring, I, Rasmussen VB, Reuther LØ, Jürgens G og Rasmussen H (2009) Farmakologi, medicingivning og sygepleje. Dansk Sygeplejeråd - Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck ISBN: s Reinertsen H, Notevarp JO (2006) Lægemiddelregning. Gads Forlag 2 udg. ISBN: s Medicinregningsøvelser (2 x 2 lektioner) I lektionerne. Du arbejder med medicinregning ud fra de opgaver, der er i de to bøger. Lovring, I, Rasmussen VB, Reuther LØ, Jürgens G og Rasmussen H (2009) Farmakologi, medicingivning og sygepleje. Dansk Sygeplejeråd - Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck ISBN: Reinertsen H, Notevarp JO (2006) Lægemiddelregning. Gads Forlag 2 udg. ISBN: University College Lillebaelt 21

22 Studieplan Modul 10 Farmakologi Farmakologi Hjerte- og kredsløbsmedicin Lektionerne knytter sig til det centrale element: speciel farmakologi. der knytter sig til dette centrale element eller emne/indhold er: Viden Redegøre for udvalgte dele af farmakokinetik, -dynamik, lægemiddelbivirkninger, - interaktioner, dispenseringsformer og administrationsmåder i forhold til modulets specielle farmakologi. (2 + 2 lektioner) 2 lektioner er forelæsning og 2 lektioner er dialogbaserede. Der er skitseret, hvad der forventes af dig inden lektionerne, og hvad der skal foregå i lektionerne. Hjertemedicin (forelæsning) I de 2 lektioner præsenteres hjerteaktive lægemidler, midler mod hypertension samt lipidsænkende lægemidler. Forberedelse inden lektionerne. Lovring, I, Rasmussen VB, Reuther LØ, Jürgens G og Rasmussen H (2009) Farmakologi, medicingivning og sygepleje. Dansk Sygeplejeråd - Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck ISBN: s , , Arbejdsspørgsmål til dig inden lektionerne: 1. Beskriv virkningsmekanismen/ virkningen for de forskellige grupper af hjerteaktive lægemidler og angiv, hvad du vil observere hos en patient, som sættes i behandling med disse lægemidler (sammenlign dine observationer før og efter medicinens virkning indtræder). 2. Beskriv, hvad der er sigtet for de lægemidler, som bruges til behandling af hypertension og angiv grupper af lægemidler, som bruges til behandling af hypertension. 3. Lav samme øvelse for lipidsænkende lægemidler. University College Lillebaelt 22

23 Hjertemedicin (2 dialogbaserede lektioner) Studieplan Modul 10 Farmakologi I de 2 lektioner præsenteres forskellige aspekter af lægemidler til pt. med hjertesvigt og angina pektoris. Derudover drøftes den farmakologiske behandling med diuretika. Forberedelse inden lektionerne. Lovring, I, Rasmussen VB, Reuther LØ, Jürgens G og Rasmussen H (2009) Farmakologi, medicingivning og sygepleje. Dansk Sygeplejeråd - Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck ISBN: s , s Arbejdsspørgsmål til dig inden lektionerne: Midler til behandling af hjertesvigt 1. Beskriv, hvad der er sigtet for de lægemidler, som bruges til behandling af hjertesvigt og angiv observationer i forbindelse med indtræden af medicinens virkning. 2. Angiv navnene på de grupper af lægemidler, som gives til pt. med hjertesvigt og angiv lægemidlernes virkningsmekanisme og virkning. 3. Lav tilsvarende øvelse for lægemidler mod angina pektoris Lovring, I, Rasmussen VB, Reuther LØ, Jürgens G og Rasmussen H (2009) Farmakologi, medicingivning og sygepleje. Dansk Sygeplejeråd - Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck ISBN: Supplerende litteratur Springborg, Anni; Nielsen, Oluf (2007). Biokemi. 4. udg. Kbh., Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck ISBN: Links til relevante hjemmesidder. Lægemiddelkataloget: (marts 2012) Interaktionsdatabasen: (marts 2012) Database til brug for at undersøge en evt. interaktion mellem forskellige farmaka og/ eller naturlægemidler: (marts 2012) Link til Sundhedsstyrelsens Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler: ING_LAEGEMIDLER.PDF (marts 2012) Link til akkrediteringsstandarder for sygehuse vedrørende medicinering: (og skroll ned til medicinering) (marts 2012) University College Lillebaelt 23

24 Studieplan Modul 10 Farmakologi Link til akkrediteringsstandarder for kommunen vedrørende medicinering: (og skroll ned til medicinering) (marts 2012) Link til nye retningslinjer for sygeplejestuderende ift. medicinhåndtering: (marts 2012) University College Lillebaelt 24

25 Studieplan Modul 10 Farmakologi Farmakologi Præparater til blodet Lektionerne knytter sig til det centrale element: speciel farmakologi. der knytter sig til dette centrale element eller emne/indhold er: Viden Redegøre for udvalgte dele af farmakokinetik, -dynamik, lægemiddelbivirkninger, - interaktioner, dispenseringsformer og administrationsmåder i forhold til modulets specielle farmakologi. (2 lektioner) I lektionerne præsenteres dele af teorien vedrørende præparater til blodet. Forberedelse inden lektionerne. Repeter hæmostasen, herunder koagulationskaskadens formål og virkningsmekanisme. Lovring, I, Rasmussen VB, Reuther LØ, Jürgens G og Rasmussen H (2009) Farmakologi, medicingivning og sygepleje. Dansk Sygeplejeråd - Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck ISBN: s Arbejdsspørgsmål til dig inden lektionerne: 1. Forklar forskellen på antikoagulantia og trombocytfunktionshæmmende lægemidler og beskriv hvad du vil observere hos patienter, som er i behandling med disse lægemidler. Lovring, I, Rasmussen VB, Reuther LØ, Jürgens G og Rasmussen H (2009) Farmakologi, medicingivning og sygepleje. Dansk Sygeplejeråd - Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck ISBN: Supplerende litteratur Springborg, Anni; Nielsen, Oluf (2007). Biokemi. 4. udg. Kbh., Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck ISBN: (Se endvidere under Hjerte- og kredsløbsmedicin for links til relevante hjemmesider) University College Lillebaelt 25

26 Studieplan Modul 10 Farmakologi Farmakologi Analgetika Lektionen knytter sig til det centrale element: speciel farmakologi. der knytter sig til dette centrale element eller emne/indhold er: Viden Redegøre for udvalgte dele af farmakokinetik, -dynamik, lægemiddelbivirkninger, - interaktioner, dispenseringsformer og administrationsmåder i forhold til modulets specielle farmakologi. (1 lektion) I forelæsningen præsenteres dele af teorien vedrørende analgetika. Forberedelse inden lektionen. Lovring, I, Rasmussen VB, Reuther LØ, Jürgens G og Rasmussen H (2009) Farmakologi, medicingivning og sygepleje. Dansk Sygeplejeråd - Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck ISBN: s , s Arbejdsspørgsmål til dig inden lektionen: 1. Tænk på situationer i klinikken, hvor patienter skulle smertedækkes. Hvilke præparater fik patienterne og hvilke observationer gjorde du hhv. før og efter patienten fik analgetika? Lovring, I, Rasmussen VB, Reuther LØ, Jürgens G og Rasmussen H (2009) Farmakologi, medicingivning og sygepleje. Dansk Sygeplejeråd - Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck ISBN: Supplerende litteratur Springborg, Anni; Nielsen, Oluf (2007). Biokemi. 4. udg. Kbh., Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck ISBN: (Se endvidere under Hjerte- og kredsløbsmedicin for links til relevante hjemmesider) University College Lillebaelt 26

27 Studieplan Modul 10 Farmakologi Farmakologi Antibiotika Lektionen knytter sig til det centrale element: speciel farmakologi. der knytter sig til dette centrale element eller emne/indhold er: Viden Redegøre for udvalgte dele af farmakokinetik, -dynamik, lægemiddelbivirkninger, - interaktioner, dispenseringsformer og administrationsmåder i forhold til modulets specielle farmakologi. (1 lektion) I forelæsningen præsenteres dele af teorien vedrørende antibiotika. Forberedelse inden lektionen. Lovring, I, Rasmussen VB, Reuther LØ, Jürgens G og Rasmussen H (2009) Farmakologi, medicingivning og sygepleje. Dansk Sygeplejeråd - Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck ISBN: s Arbejdsspørgsmål til dig inden lektionen: 1. Brug dine erfaringer, tænk f.eks. på en situation, hvor en patient fik antibiotika. Find præparatet i og beskriv dette præparat samt de observationer, som du gjorde i forbindelse med at patienten fik antibiotika. Lovring, I, Rasmussen VB, Reuther LØ, Jürgens G og Rasmussen H (2009) Farmakologi, medicingivning og sygepleje. Dansk Sygeplejeråd - Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck ISBN: Supplerende litteratur Springborg, Anni; Nielsen, Oluf (2007). Biokemi. 4. udg. Kbh., Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck ISBN: (Se endvidere under Hjerte- og kredsløbsmedicin for links til relevante hjemmesider) University College Lillebaelt 27

28 Studieplan Modul 10 Farmakologi Farmakologi Respirationspræparater Lektionerne knytter sig til det centrale element: speciel farmakologi. der knytter sig til dette centrale element eller emne/indhold er: Viden Redegøre for udvalgte dele af farmakokinetik, -dynamik, lægemiddelbivirkninger, - interaktioner, dispenseringsformer og administrationsmåder i forhold til modulets specielle farmakologi. (2 lektioner) I lektionerne præsenteres dele af teorien vedrørende præparater til lidelser i luftvejene. Forberedelse inden lektionerne. Lovring, I, Rasmussen VB, Reuther LØ, Jürgens G og Rasmussen H (2009) Farmakologi, medicingivning og sygepleje. Dansk Sygeplejeråd - Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck ISBN: s Arbejdsspørgsmål til dig inden lektionerne: 1. Repeter luftvejenes normalfysiologi hvordan styres f.eks. bronkiernes diameter? 2. Beskriv forskelle mellem de to sygdomme astma og KOL 3. Brug dine erfaringer og beskriv dine observationer i forhold til f.eks. en patient, som har KOL - før patienten tager sin medicin og efterfølgende. Prøv at forklare dine observationer. Lovring, I, Rasmussen VB, Reuther LØ, Jürgens G og Rasmussen H (2009) Farmakologi, medicingivning og sygepleje. Dansk Sygeplejeråd - Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck ISBN: Supplerende litteratur Springborg, Anni; Nielsen, Oluf (2007). Biokemi. 4. udg. Kbh., Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck ISBN: (Se endvidere under Hjerte- og kredsløbsmedicin for links til relevante hjemmesider) University College Lillebaelt 28

29 Studieplan Modul 10 Farmakologi Farmakologi Transfusionsmedicin Lektionerne knytter sig til det centrale element: speciel farmakologi. der knytter sig til dette centrale element eller emne/indhold er: Viden Redegøre for udvalgte dele af farmakokinetik, -dynamik, lægemiddelbivirkninger, - interaktioner, dispenseringsformer og administrationsmåder i forhold til modulets specielle farmakologi. (3 lektioner) Forelæsning Taaning, E., Nørgaard, A. & Glaas, G. (2010). Immunologi og transfusionsmedicin. 3. udg. Nyt Nordisk Forlag, København. Kap. 1, 10, 12, 13, 15,16, 17, 18 University College Lillebaelt 29

30 Studieplan Modul 10 Organisation, administration og ledelse Organisering, administration og ledelse Ledelse i sygepleje der knytter sig til dette centrale element / indhold er: Viden Redegøre for organisationsformer og ledelsesformer i sygeplejen (1 lektion) Lektionen indeholder en kort præsentation af fagets teoretiske indhold og centrale elementer. Der vil være en kort introduktion af fagets pædagogiske metoder med efterfølgende drøftelse af den ledelsesmæssige dimension i sygeplejen. Forberedelse før lektionerne Som studerende overvejer du inden lektionerne, hvor du har set eller læst om den ledelsesmæssige dimension i sygeplejen? Hver studerende udvælger og medbringer en tekst som belyser den ledelsesmæssige dimension i sygeplejen. Med dette påbegyndes en fælles referenceliste. Selvvalgt (se ovenfor) University College Lillebaelt 30

31 Studieplan Modul 10 Organisation, administration og ledelse Organisering, administration og ledelse Organisation og ledelse af patientforløb der knytter sig til dette centrale element / indhold er: Viden Redegøre for og reflektere over begreberne organisationskultur og organisationsudvikling Redegøre for klassiske og nyere organisations- og ledelsesteorier Redegøre for organisationsformer og ledelsesformer i sygeplejen Færdigheder/kompetencer Anvende viden om egen og andre faggruppers ansvars- og kompetenceområder i forbindelse med prioritering, koordinering, og delegering i sygeplejen - tværfagligt og tværsektorielt Anvende udvalgte analysemetoder som led i organisationsændring / udvikling og fremkomme med relevante handlingsforslag på baggrund af analysen (2 lektioner) Oplæg og drøftelse vedrørende organisationer, patientforløb og plejeformer. Efterfølgende skal der arbejdes i mindre grupper med en autentisk praksisbeskrivelse. Praksisbeskrivelsen lægges på Fronter til hele holdet. I forbindelse med gruppearbejdet er der afsat 1 lektion til vejledning pr. klasse. Der kan arbejdes med praksisbeskrivelsen ud fra følgende analysespørgsmål: 1. Ses patientforløb i praksisbeskrivelsen? Diskuter hvordan patienforløb kan indgå i denne praksis. 2. Udarbejd en organisationsanalyse ud fra Leavitt-Ry modellen. Reflekter over hvilken betydning en ændring af plejeformen vil have for organisationen. Konkretiser konsekvenserne af ændringen. 3. Hvordan organiseres sygeplejen? Og hvad kendetegner denne måde at organisere sygeplejen på? 4. Reflektér over organiseringsformen i sygeplejen i forhold til: a) Lederens perspektiv b) Medarbejderens perspektiv c) Patientens perspektiv 5. Udled andre problemstillinger, der kan arbejdes med. Gruppen udarbejder et skriftligt materiale (arbejdsportfolie svarende til 4800 anslag og en tilhørende referenceliste). Arbejdsportfolien placeres i gruppens mappe på Fronter. University College Lillebaelt 31

32 Studieplan Modul 10 Organisation, administration og ledelse Danielsen, Marie (2009). Organisering og organiseringsformer i sundhedsvæsnet. I: Danielsen, Marie (red.) Sundhedsvæsenet på tværs opgaver, organisation og regulering. Academica, Århus 1.udg., 1.oplag Kap.7 s Rohde, Peter, Krøll Vibeke (2011). Patientforløb som sundhedsvæsnets udfordring. I: Kjærgaard, Johan m.fl. Kvalitetsudvikling i praksis. 1. udg. Munksgaard Danmark. Kap.6 s (kompendium) Supplerende litteratur Steenfeldt, Vibeke Østergaard (2003). Plejeformer organisering af sygeplejen. I: Bydam, Jens et al. (red.). Organisering og ledelse af sygeplejen. København, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. kap.3. s Akkrediteringsstandarder for sygehuse. - organisatoriskeakkrediteringsstandarder (marts 2012) Akkrediteringsstandarder for kommunerne: (marts 2012) University College Lillebaelt 32

33 Studieplan Modul 10 Organisation, administration og ledelse Organisering, administration og ledelse Klassiske og nyere ledelsesteorier der knytter sig til dette centrale element / indhold er: Viden Redegøre for klassiske og nyere organisations- og ledelsesteorier Redegøre for organisationsformer og ledelsesformer i sygeplejen Kendskab til arbejdsmiljølovgivning Færdigheder/kompetencer Anvende viden om egen og andre faggruppers ansvars- og kompetenceområder i forbindelse med prioritering, koordinering og delegering i sygeplejen tværfagligt og tværsektorielt Anvende udvalgte analysemetoder som led i organisationsændring /- udvikling og fremkomme med relevante handlingsforslag på baggrund af analysen (2 lektioner) Der vises en film om ledelse af sygeplejen og centrale ledelsesmæssige begreber drøftes. Kort oplæg om klassiske og nyere ledelsesteorier i sygepleje. Efterfølgende vil vi ud fra en MTV omhandlende stuegang sætte fokus på MTV ens resultater og reflektere over, hvilken betydning resultaterne kan have for ledelse af den kliniske sygepleje, herunder begrebet delegering. Der introduceres til studenteroplæg i lektionerne om Kvalitetsudvikling og kvalitetssikring Efterfølgende skal der i mindre grupper arbejdes videre med den autentiske praksisbeskrivelse, som i har arbejdet med i de foregående lektioner. Der er afsat en lektions vejledning pr. klasse. Der kan arbejdes med praksisbeskrivelsen ud fra følgende analysespørgsmål: 1. Reflektér over ledelsen af den kliniske sygepleje. Hvilken betydning kan denne ledelsesform have for individet i organisationen? 2. Reflektér over mulige problemstillinger i forhold til delegering. Redegør for hvilke overvejelser sygeplejersken skal gøre sig forud for delegering af opgaver til en anden, og når hun selv modtager delegerede opgaver. 3. Reflektér over stuegangsformen ud fra følgende perspektiver: patientens, sygeplejerskens og lægens. University College Lillebaelt 33

34 Studieplan Modul 10 Organisation, administration og ledelse 4. Reflektér over potentielle konflikter i denne organisation, herunder konflikthåndtering. 5. Redegør for Arbejdsmiljølovens betydning for denne afdeling. 6. Udled andre problemstillinger som du/i vil arbejde med. Gruppen udarbejder et skriftligt materiale (arbejdssportfolie svarende til 4800 anslag og en tilhørende referenceliste). Arbejdsportfolien placeres i gruppens mappe på Fronter. Jensen, Rosenkilde A. og Uhrenfeldt, L. (2009): Organisering og ledelse af praksis. I: Danielsen Marie (red.) Sundhedsvæsenet på tværs opgaver, organisation og regulering. Academica, Århus 1.udg., 1.oplag. Kap 8. s Sundhedsstyrelsen (2009). Vejledning om autoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp (delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed). (marts 2012) Sundhedsstyrelsen (2006). MTV Stuegang. Sammenfatning. (marts 2012) Supplerende litteratur Uddannelsesordning for den social- og sundhedsuddannelsen af 30. juni (marts 2012) Beskæftigelsesministeriet (2010). Bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø. (marts 2012) Center for konfliktløsning. (marts 2012) University College Lillebaelt 34

35 Studieplan Modul 10 Organisation, administration og ledelse Organisering, administration og ledelse Kvalitetsudvikling og kvalitetssikring der knytter sig til dette centrale element / indhold er: Viden Redegøre for centrale metoder og modeller relateret til kvalitetsudvikling i organisationer Færdigheder/kompetencer Anvende viden om egen og andre faggruppers ansvars- og kompetenceområder i forbindelse med prioritering, koordinering og delegering i sygeplejen tværfagligt og tværsektorielt Anvende udvalgte analysemetoder, som led i organisationsændring / udvikling og fremkomme med relevante handlingsforslag på baggrund af analysen (2 lektioner) Kort oplæg om audit med efterfølgende diskussion om praksiserfaringer med audit. Studenteroplæg / drøftelse af de områder der er udvalgt fra den supplerende litteratur. Efter lektionerne arbejdes i mindre grupper med den autentiske praksisbeskrivelse, som er anvendt ved de tidligere centrale elementer. Der tilbydes ikke vejledning. Der kan arbejdes med praksisbeskrivelsen ud fra følgende analysespørgsmål: 1. Reflekter over anvendte kvalitetssikrings- /kvalitetsudviklingsmetoder. 2. Reflekter over områder i casen, hvor kvalitetssikring /kvalitetsudvikling kunne være relevant, og argumentér for hvilke initiativer, der kunne øge kvaliteten? Gruppen udarbejder et skriftligt materiale (arbejdsportfolie svarende til 4800 anslag og en referenceliste). Arbejdsportfolien placeres i gruppens mappe på Fronter. Hjortbak, E.R. og Hjortbak, B.R. (2009). Sammenhængende og koordinerende patientforløb. I: Danielsen, Marie (red.) Sundhedsvæsenet på tværs opgaver, organisation og regulering. Academica, Århus 1.udg., 1.oplag. Kap 10.s Rohde, Peter, Krøll Vibeke (2001). Audit. I: Kjærgaard, Johan m.fl. Kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. 1. udg. Munksgaard Danmark. Kap.7, s (kompendium) University College Lillebaelt 35

36 Supplerende litteratur Studieplan Modul 10 Organisation, administration og ledelse Friis, J. (2009) Sundhedsstyrelsens rolle. I: Danielsen, Marie (red) Sundhedsvæsenet på tværs opgaver, organisation og regulering Academica, Århus 1.udg., 1.oplag. Kap. 6. Den danske Kvalitetsmodel: (marts 2012) Center for kliniske retningslinjer: (marts 2012) Sundhedsstyrelsen (2008). Forløbsprogrammer for kronisk sygdom. (marts 2012) Sundhedsstyrelsen (2008). Introduktion til Mini MTV. MTV_kommuner2008.pdf (marts 2012) Dansk sundhedsinstitut, Center for Kvalitet og Danske Regioner 2010: Kliniske mikrosystemer. 20kliniske%20mikrosystemer%202_udg.ashx (marts 2012) University College Lillebaelt 36

37 Studieplan Modul 10 Organisation, administration og ledelse Organisering, administration og ledelse Seminar Lektionerne knytter sig til de centrale elementer: klassiske og nyere ledelsesteorier, organisering og ledelse af patientforløb samt kvalitetsudvikling og kvalitetssikring. der knytter sig til dette centrale element / indhold er: Viden Redegøre for klassiske og nyere organisations- og ledelsesteorier Redegøre for organisationsformer og ledelsesformer i sygeplejen Redegøre for centrale metoder og modeller relateret til kvalitetsudvikling i organisationer Kendskab til arbejdsmiljølovgivning Færdigheder/kompetencer Anvende viden om egen og andre faggruppers ansvars- og kompetenceområder i forbindelse med prioritering, koordinering og delegering i sygeplejen tværfagligt og tværsektorielt Anvende udvalgte analysemetoder som led i organisationsændring / udvikling og fremkomme med relevante handlingsforslag på baggrund af analysen (3 lektioner) Inden lektionerne: Dato aftales nærmere. Der trækkes lod om, hvilket centralt element den enkelte basisgruppe skal præsentere. Materiale, omhandlende det område der skal præsenteres, sendes til underviseren, som videresender materialet til den eksterne underviser, der deltager i Seminaret. Underviseren lægger ligeledes materialet i mappen Seminar under Semesteraktiviteter på Fronter. Det er afgørende for kvaliteten af seminaret, at arbejdsgruppen selv gennemfører en videndeling inden seminaret med henblik på at planlægge, hvilke udvalgte dele af analysen og beskrivelsen af organisatoriske og ledelsesmæssige problemstillinger, der skal præsenteres. Vælg det ud, som I synes er mest interessant. Seminar: Hver basisgruppe præsenterer udvalgte dele af analysen af de organisatoriske og ledelsesmæssige problemstillinger - ca. 20 minutter. Det er opponentgruppens opgave at stille uddybende spørgsmål, som skal være anerkendende og kritiske, men ikke evaluerende. Spørgsmålene skal have en karakter, så de stimulerer til refleksion. Nysgerrighed og undren skal være dominerende - ca. 15 minutter. Der afsluttes med spørgsmål, diskussion og feedback fra undervisere fra klinik og teori ca. 10 minutter. University College Lillebaelt 37