Erhvervsdynamik og produktivitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Erhvervsdynamik og produktivitet"

Transkript

1 Den 9. januar 2013 Erhvervsdynamik og produktivitet Flere årsager bag sammenhængen Stor forskel på tværs af virksomhedsstørrelse Virksomhedsstørrelse varierer på tværs af brancher 1. Fra lille til stor virksomhed Virksomhedsstørrelse og produktivitet hænger i høj grad sammen. En analyse fra Det Økonomiske Råd (DØR) 1 viser, at virksomheder med over 100 ansatte i gennemsnit har knap fire gange så høj totalfaktorproduktivitet som gennemsnittet af virksomheder med ansatte og dobbelt så høj totalfaktorproduktivitet som virksomheder med ansatte. Ifølge Erhvervs- og Vækstministeriet (2012) er virksomhedernes størrelse (målt ved antal beskæftigede) den faktor, der isoleret set forklarer den største del af forskellen i totalfaktorproduktiviteten mellem virksomhederne. Dette kan skyldes, at store virksomheder har produktionsmæssige skalafordele, der bidrager til at øge produktiviteten. Desuden er store virksomheder muligvis bedre til at tiltrække kompetent arbejdskraft og til at fremme effektive arbejdsgange og strukturer. 2 Særligt inden for finanssektoren og industrien er det en stor del af beskæftigelsen, der kommer fra de store virksomheder. Omvendt er der inden for landbruget, hoteller og restauranter samt bygge og anlæg mange selvstændige og virksomheder med under 10 ansatte. 1 Det Økonomiske Råd, Dansk økonomi, efterår Erhvervs- og Vækstministeriet (2012): Vækst og produktivitet i danske virksomheder: blikationer-2012/ vaekpolitisk-tema-vaekst-ogproduktivitet-i-danske-virksomheder.ashx

2 Beskæftigelse fordelt på virksomhedsstørrelse (antal ansatte) Landbrug, skovbrug og fiskeri Hoteller og restauranter Bygge og anlæg Videnservice Handel Rejsebureauer, rengøring og operationel service Vandforsyning og renovation Information og kommunikation Transport Energiforsyning Råstofindvinding Industri Finansiering og forsikring Kilde: DanmarksStatistik Selvstændige Brancher med store virksomheder har relativt bedre produktivitetsudvikling De mange store virksomheder inden for finans, industri, råstofudvinding, forsyning og information tilsiger altså højere produktivitetsniveauer i disse brancher, hvilket også er tilfældet. Også når der ses på produktivitetsudviklingen, er det brancherne med en stor andel af virksomheder med mere end 100 ansatte, der har haft en højere produktivitetsudvikling. Store virksomheder og produktivitetsudvikling Gns. produktivtetsvækst , og gns. virksomhedsstørrelser Andel af beskæftigelse i virksomheder med mere end 100 ansatte Finansiering og forsikring Råstofudvinding Energiforsyning Transport Industri Vandforsyning og renovation Bygge og anlæg Rejsebureauer, rengøring mv. Handel Information og kommunikation 20 Vidensservice Hoteller og restauranter 10 Ejendomshandel og udlejning Landbrug, skovbrug og fiskeri Gns. produktivitetsvækst, Anm.: Boblernes størrelse afspejler beskæftigelsen Kilde: DanmarksStatistik og DI Effekt af dynamik Analysen fra DØR viser også, at en betydelig del af beskæftigelsen er ansat i relativt små og lavproduktive virksomheder. Ved hjælp af tre regneeksempler viser DØR, at der er betydelige effekter på den samlede totalfaktorproduktivitet ved en forøgelse af de bedste virksomheders totalfaktorproduktivitet. Enormt potentiale ved at de næstbedste løftes op, og ved at de 50 pct. ringeste "forsvinder" Men hovedindtrykket af regneeksemplerne er, at der er forholdsvis meget at hente på det gennemsnitlige produktivitetsniveau, ved at produktiviteten blandt de næstbedste virksom- 2

3 heder bringes mere på niveau med de bedstes, og ved at ressourcer overføres fra de mindst produktive til de mere produktive virksomheder inden for hver branche. Analysen er dog statisk, og tager dermed ikke højde for, at små og lavproduktive virksomheder med tiden kan vokse sig større og mere produktive. Nye virksomheder løfter innovationen og derigennem produktiviteten Danmark har meget få nye store virksomheder Nye virksomheder fremmer produktiviteten En væsentlig kilde til Danmarks fremtidige vækst og velstand skal findes i underskoven af nyetablerede virksomheder. Det er derfor vigtigt, at vi har en stærk underskov af iværksættere, der hele tiden prøver nye idéer og muligheder af, men også at disse vokser sig større. Ifølge produktivitetskommissionen er kun tre af de 100 største danske virksomheder etableret inden for de seneste 30 år. I Californien er tallet 39. Iværksættere bidrager til nye arbejdspladser, innovation og øget produktivitet, ligesom de med deres virkelyst er med til at skabe øget innovation og produktivitet hos de allerede etablerede virksomheder. En sjettedel (17 pct.) af væksten i produktiviteten kan tilskrives opstart og lukning af virksomheder. Det viser en analyse fra Økonomi- og Erhvervsministeriet (Vækstredegørelse 2003) baseret på regnskabsdata fra 1997 til Det skyldes blandt andet, at nyetablerede virksomheder er hurtigere til at introducere nye produkter, processer og viden til markedet. Hurtigere ejerskifter kan være en del løsningen Erfaringer viser, at iværksættere ved at overtage en eksisterende virksomhed kan skyde genvej til vækst og succes. Danmark står overfor et betydeligt antal ejerskifter i de kommende år. Hvis vi alene ser på generationsskifte indenfor familieejede virksomheder 3, så står virksomheder overfor et ejerskifte i de kommende 10 år. En østrigsk analyse på baggrund af over generationsskiftede virksomheder viser, at disse virksomheder har større chance for at overleve end nystartede virksomheder: 4 pct. af de generationsskiftede virksomheder eksisterede ikke fem år efter generationsskiftet. 25 pct. af de nystartede virksomheder eksisterede ikke fem år efter etableringen inden for samme periode. 3 Familien ejer mindst 50 pct. af virksomheden, og et familiemedlem er direktør. 3

4 Den østrigske undersøgelse tyder på, at personer, der overtager en eksisterende virksomhed, har større chance for succes end iværksættere, som starter egen virksomhed. Store bevægelser der har styrket produktivitetsvæksten... men også bevægelser, der har svækket produktivitetsvæksten 2. Forskydninger i erhvervsstrukturen Der er gennem de seneste år sket relativt store bevægelser i beskæftigelsen væk fra industrien samt landbrug, skovbrug og fiskeri. En del af denne bevægelse har styrket produktiviteten. Dels er en stor del af arbejdskraften rykket over i højproduktive erhverv som information og kommunikation, og dels har den faldende beskæftigelse inden for landbrug, skovbrug og fiskeri i sig selv trukket produktiviteten op, da den ikke har været så høj i disse erhverv. Til gengæld har der også været en bevægelse hen imod erhvervsservice, bygge og anlæg samt handel og transport, som alle har lavere produktivitet end industrien. Denne bevægelse har medført et negativt bidrag til produktiviteten. Ændring i præsterede timer i private erhverv, Sorteret efter produktivitetsniveauet, gns. årlig vækstrate Råstofindvinding Forsyningsvirksomhed Finansiering og forsikring Information og kommunikation Industri Erhvervsservice Handel og transport mv. Bygge og anlæg Landbrug, skovbrug og fiskeri Private erhverv * Hele økonomien Pct. Anm.: Private erhverv er ekskl. boliger, ejendomshandel og udlejning af erhvervsejendomme samt kultur, fritid og anden service Kilde: Danmarks statistik Netto går bruttobevægelserne lige op Man kan skabe et overblik over den samlede produktivitetseffekt af reallokeringen af arbejdskraft ved at beregne, hvad produktiviteten ville have været i dag, hvis beskæftigelsen var som i En sådan beregning viser, at den gennemsnitlige årlige produktivitetsvækst fra 1995 til 2011 ville have været 0,03 procentpoint højere i de private erhverv. Tilsvarende findes i lande som i Finland, Tyskland og Sverige. Det er dog væsentligt, at den begrænsede samlede effekt dækker over nogle markante forskydninger underneden både hvad angår beskæftigelsen og produktivitetsudviklingen. 4

5 Produktivitet i private erhverv med erhvervsstrukturer som i priser, kædede værdier Tjekkiet Sverige Ungarn Finland Østrig Cypern Nederlandene Tyskland Frankrig Danmark Norge Italien Faktisk Alternativ Pct. Anm.: Private erhverv er ekskl. ejendomsaktiviteter samt kultur og fritid. Alternativ produktivitet er beregnet ud fra, hvad produktiviteten ville have været i 2011, hvis beskæftigelsen havde været fordelt som i Kilde: Eurostat Danmark har tilsyneladende en styrke i at kunne reallokere ressourcerne Det økonomiske råd (DØR) 4 finder, at bevægelserne af kapital og arbejdskraft mellem brancher samlet set har bidraget svagt positivt med i alt 0,1 procentpoint af den gennemsnitlige årlige TFP-vækstrate på 0,6 pct. i perioden fra 1980 til DØR finder, at fleksible danske faktormarkeder har bidraget mere positivt til den danske vækst i totalfaktorproduktiviteten relativt til udlandet. Danmark har altså gennem reallokering af ressourcer høstet større gevinster end udlandet ifølge DØR. Derfor kunne det være interessant at se nærmere på, hvordan udviklingen er forløbet i Danmark sammenlignet med udlandet. Har udviklingen her været den samme? Eller har den været en anden? Danmarks erhvervsstruktur afviger på nogle felter fra vores nabolandes Et statusbillede viser, at den danske erhvervsstruktur i hvert fald i dag på nogle ganske centrale felter afviger fra erhvervsstrukturen hos vores nærmeste samhandelspartnere i Europa. Beskæftigelsesfordeling ansatte Danmark Tyskland Finland Sverige Eurozonen Landbrug, skovbrug og fiskeri 2,6 1,6 4,9 2,1 3,5 Råstofudvinding 0,1 0,2 0,3 0,2 0,2 Industri 11,3 17,3 15,4 13,5 14,5 Forsyningsvirksomhed 0,9 1,2 1,0 1,2 1,1 Bygge og anlæg 5,8 5,9 7,5 6,7 7,0 Handel 16,2 14,1 12,0 12,2 14,8 Transport 5,5 4,8 6,3 5,5 4,8 Hoteller og restauranter 3,4 4,1 3,2 3,3 4,9 Information og kommunikation 3,7 3,0 3,8 3,7 2,7 Finansiering og forsikring 3,3 3,0 1,8 2,1 2,8 Ejendomshandel, boliger mv. 1,4 1,1 0,9 1,5 0,9 Videnservice 5,4 5,9 5,0 6,3 5,9 Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service 4,1 6,7 4,6 4,9 6,2 Offentlig sektor 31,5 23,5 28,2 31,4 23,5 Kultur, fritid og anden service 4,8 7,5 5,1 5,5 7,3 Kilde: Eurostat I forhold til Tyskland, Sverige, Finland og Eurozonen har Danmark flest ansatte, målt som andel af den samlede beskæf- 4 Det Økonomiske Råd, Dansk økonomi, efterår

6 tigelse, inden for handel, finansiering og forsikring samt i den offentlige sektor. Omvendt er den danske beskæftigelse forholdsvis lav inden for bygge og anlæg, videnservice samt fremstillingsindustrien. Industrien har tabt arbejdspladser hastigere end i udlandet Danmark er blandt de lande med færrest ansatte inden for fremstillingsindustrien, blot 11 pct. af de beskæftigede er ansat i fremstillingsindustrien. Det skyldes især, at vi siden 1995 har oplevet en større nedgang i beskæftigelsen inden for fremstilling end i Tyskland, Sverige og Finland. Alle landene har tabt arbejdspladser inden for fremstillingsindustrien, men med 30 pct. tabte arbejdspladser har Danmark tabt flest. 120 Beskæftigelse inden for fremstilling 1995 = Danmark Tyskland Sverige Finland Kilde: Eurostat Mange handelsansatte i Danmark Beskæftigelsen inden for handel er stor i Danmark (16,2 pct.), og har været stigende i perioden. I Tyskland fylder handelssektoren en aftagende andel af beskæftigelsen, men med blot 12 pct. af den samlede beskæftigelse fylder handelssektoren væsentlig mindre i både Sverige og Finland. 18 Beskæftigelse inden for handel Andel af samlet beskæftigelse, pct Danmark Tyskland Sverige Finland Kilde: Eurostat 6

7 Videnservice fylder mere og mere i den samlede beskæftigelse, hvilket er en tendens, der observeres i alle landene. Mange ansatte indenfor finansiering og kommunikation I Danmark fylder de højproduktive brancher information & kommunikation samt finansiering & forsikring mere som andel af den samlede beskæftigelse. 8 Beskæftigelse inden for information og kommunikation samt finansiering og forsikring Andel af samlet beskæftigelse, pct Danmark Tyskland Sverige Finland Kilde: Eurostat Samlet set kan det således konkluderes, at Danmark relativt til udlandet har haft mulighed for at vinde produktivitetsvækst gennem en forskydning af arbejdskraftsressourcerne over mod højproduktive virksomheder indenfor information og finansiering, men at denne udvikling samtidig er blevet modsvaret af faldende beskæftigelse inden for fremstillingsindustrien og stigende beskæftigelse inden for f.eks. handel, bygge og anlæg samt rengøring og anden operationel service. Den samlede udvikling trækkes ned af brancher med negativ udvikling 3. Hvis nulvækst var bundniveauet? I hele den markedsmæssige økonomi har bidraget fra totalfaktorproduktiviteten i gennemsnit kun været på 0,1 pct. årligt i perioden

8 Produktivitetsvækst fordelt på årsager, Gns. årlig vækstrate, Værditilvæksten i branchen i 2010 er angivet ud fra hver søjle Information og kommunikation BVT i mia. kr. Finansiering og forsikring 95 mia. kr. Landbrug, skovbrug og fiskeri 22 mia. kr. Industri Handel og transport mv. 173 mia. kr. 300 mia. kr. Bygge og anlæg 66 mia. kr. Forsyningsvirksomhed 41 mia. kr. Erhvervsservice 117 mia. kr. Kilde: Danmarks statistik TFP Kapital og arbejdskraftkvalitet Pct. Manglen på vækst i totalfaktorproduktiviteten skyldes i høj grad, at en lang række brancher har haft direkte faldende totalfaktorproduktivitet. Brancher med faldende totalfaktorproduktivitet TFP-vækst Beskæftigelse Gns Vandforsyning og renovation -5, Rejsebureauer -5, Dyrlæger og anden videnservice -4, Post og kurertjeneste -4, Rengøring og anden operationel service -3, Advokater, revisorer og virksomhedskonsulenter -3, Landtransport -2, Arkitekter og rådgivende ingeniører -2, Hoteller og restauranter -2, Udlejning og leasing af materiel -2, Hjælpevirksomhed til transport -2, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri -0, Bygge og anlæg -0, Metalindustri -0, Reklame- og analysebureauer -0, Transportmiddelindustri -0, Bilhandel og -værksteder mv. -0, Energiforsyning -0, Brancher med faldende totalfaktorproduktivitet Øvrige private erhverv Anm.: Private erhverv er ekskl. boliger, ejendomshandel og udlejning af erhvervsejendomme samt kultur, fritid og anden service. Stadigt flere ansættes i brancher med faldende TFP Brancherne med faldende totalfaktorproduktivitet udgør en stor andel af den private sektor. Næsten halvdelen af den private beskæftigelse er ansat i brancher med faldende totalfaktorproduktivitet, og i perioden fra 1995 til 2008 har disse brancher øget beskæftigelsen med 20 pct. hvilket er dobbelt så meget som de øvrige private erhverv. Tilsammen står disse brancher for 40 pct. af den private sektors bruttoværditilvækst. Totalfaktorproduktiviteten påvirkes af uendeligt mange forhold som f.eks. konkurrence, forskning, infrastruktur, ledelse, 8

9 kompetencer og regulering. En længere periode med aftagende totalfaktorproduktivitet betyder dog en forringelse af forholdene. Kan den faldende totalfaktorproduktivitet skyldes ledelse? En svækkelse af konkurrencesituationen kan føre til manglende nytænkning, men kan det føre til direkte faldende produktivitet? Kan ændret regulering/lovgivning, et mindre fleksibelt arbejdsmarked eller forringelser af rammevilkårene være medforklarende? TFP er "synderen" Bygge- og anlægsbranchen har haft en faldende arbejds- og totalfaktorproduktivitet siden 1995, men hvis man kun betragter produktivitetsbidragene fra tilførslen af nye og bedre ressourcer (investeringer og uddannelsesniveau), da har branchen haft en væsentlig bedre produktivitetsudvikling, end hvis totalfaktorproduktiviteten inkluderes. Lignende tendenser gør sig gældende i de øvrige brancher, at det er totalfaktorproduktiviteten, der er synderen. 110 Produktivitetsudviklingen inden for bygge og anlæg 1995 = Arbejdsproduktivitet Totalfaktorproduktivitet Arbejdsproduktivitet - totalfaktorproduktivitet Kilde: Danmarks Statistik Udefrakommende årsager At hele brancher kan have faldende totalfaktorproduktivitet over 15 år virker mistænksomt. Negativ vækst i totalfaktorproduktiviteten betyder, at ressourcerne bliver anvendt mindre optimalt end tidligere, og at man inden for branchen som helhed er blevet systematisk dårligere til at udføre sit arbejde. En længere periode med faldende totalfaktorproduktivitet kan derfor tyde på nogle ændringer i f.eks. branchens regulering, overenskomster eller generelle rammevilkår. Hvis brancherne med negativ TFP-vækst over de seneste 15 år, blot havde kunnet fastholde samme niveau for totalfaktorproduktiviteten i 2008 som i 1995, da ville den samlede private sektors produktivitet være steget med 0,8 pct. mere om året i perioden. 9

10 Produktiviteten svækkes kraftigt af negativ TFP-vækst Gns. årlig vækst i arbejdsproduktivitet, , pct. 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Faktisk udvikling Udvikling uden negativ TFP-vækst Anm.: I udviklingen uden negativ TFP-vækst er TFP-væksten i brancher med en gennemsnitlig negativ TFP-vækst i perioden fra 1995 til 2008, sat til nul, således at ingen brancher har negativ TFP-vækst i gennemsnit over perioden. Anm.: Private erhverv er ekskl. boliger, ejendomshandel og udlejning af erhvervsejendomme samt kultur, fritid og anden service. Kilde: Danmarks Statistik og DI-beregninger Kæmpe potentiale De private erhvervs samlede værdiskabelse ville i så fald i dag være mere end 100 mia. kr. højere, hvis vi kunne have undgået, at brancher over så lang en periode ( ) havde haft negativ vækst i totalfaktorproduktiviteten. Når manglende produktivitetsvækst kan kompenseres gennem højere priser Mange brancher har siden 1995 haft en negativ udvikling i produktiviteten (opgjort i faste priser), men måles produktivitetsudviklingen i løbende priser er det faktisk kun Reklameog analysebureauer, der har haft et samlet fald i produktiviteten over de seneste 16 år. Produktivitetsudvikling i hhv. løbende og faste priser Gns. årlig vækst, , pct. Faste priser (kædede 2005-priser) Løbende 0 priser Anm.: Privateerhverv ekskl. råstofudvinding, rejsebureauer, boliger, ejendomshandel, ejendomsudlejning, kultur, fritid og anden service. Kilde: Danmarks Statistik og DI-beregninger Forskellene udjævnes, når der ses på løbende priser Brancher med store produktivitetsfremgange oplever ofte faldende priser som følge af intens konkurrence, og derfor oplever de også en mere afdæmpet produktivitetsudvikling, når denne måles i løbende priser. 10

11 Omvendt har brancher med meget svage produktivitetsstigninger oftest stigende priser, hvilket giver dem en mere gunstig produktivitetsudvikling i løbende priser. Regningen fra manglende produktivitetsvækst sendes videre Danske virksomheder og brancher agerer på et stort fælles arbejdsmarked, og derfor mødes virksomhederne med nogenlunde parallelle lønkrav. Brancher, der ikke har en produktivitetsudvikling, der kan imødekomme lønudviklingen på arbejdsmarkedet, er derfor nødt til, at hæve priserne for at kunne honorere lønkravene. Parallel lønudvikling Udvikling i fortjeneste ekskl. genetillæg 1. kvt = Bygge og anlæg Fremstillingsindustri Detailhandel Engroshandel Kilde: DA's lønstatistik En parallel lønudvikling på trods af meget forskellige produktivitetsstigninger, medfører forskydninger i de relative priser. Brancher med meget store produktivitetsforbedringer (f.eks. inden for produktion af medicin, elektronik og telekommunikation) har været i stand til at sætte priserne ned på trods af stigende lønninger, mens brancher med en negativ produktivitetsudvikling (f.eks. bygge og anlæg, vandforsyning, restauranter og post) omvendt har hævet priserne. Problemstillingen gælder også for den offentlige sektor Derfor er det også afgørende, at den offentlige sektor hele tiden har fokus på produktivitetsforbedringer, da de også agerer på det samme arbejdsmarked som de private virksomheder. Den offentlige lønudvikling skal følge udviklingen på det private arbejdsmarked, men hvis den offentlige sektor ikke kan præstere produktivitetsstigninger der matcher lønudviklingen, da bliver de også nødt til, at hæve priserne, dvs. øge skatter og afgifter eller skære i den offentlige service. 11

Erhvervslivets produktivitetsudvikling

Erhvervslivets produktivitetsudvikling Den 9. januar Erhvervslivets produktivitetsudvikling Stor forskel på tværs af brancher Den gennemsnitlige årlige produktivitetsvækst i perioden 995- var samlet set,77 pct. i den private sektor mens den

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Januar 0 Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Produktiviteten i Danmark er stagneret i midten af 990 erne. Når man ser nærmere på de enkelte brancher - og inden for brancherne - er der

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 21 Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Af Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Særlige danske branchestrukturer kan ikke forklare den svage

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Bilag til Erhvervsstrukturen i Syddanmark

Bilag til Erhvervsstrukturen i Syddanmark Bilag til Erhvervsstrukturen i Syddanmark Bilagsdelen: Udviklingen i antallet af arbejdspladser på brancher og sektorer i Syddanmark, Fyn Sydjylland og de syddanske kommuner fra 2001-2011 Fremskrivning

Læs mere

HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER

HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER Til Ingeniørforeningen i Danmark Dokumenttype Rapport Dato Februar, 2012 INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks

Læs mere

Produktivitet og velstand i Danmark. Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen

Produktivitet og velstand i Danmark. Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen Produktivitet og velstand i Danmark Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen VELSTAND: BNP pr. indbygger købekraftskorrigeret, 2008 Velstand og produktivitet Et lands velstand

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020 1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,

Læs mere

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 14. januar 2013 Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Sammenlignet med andre EU15-lande er beskæftigelsen

Læs mere

Bilag 2: Produktivitetsforskelle på tværs af brancher

Bilag 2: Produktivitetsforskelle på tværs af brancher Den 9.januar 2013 Dagsordenens pkt. 2 Bilag 2: Produktivitetsforskelle på tværs af brancher Fokus på branchernes kendetegn giver anledning til en række hypoteser som i første omgang skal diskuteres i panelet

Læs mere

Tema. Vækstpolitisk. Vækst og produktivitet i danske virksomheder

Tema. Vækstpolitisk. Vækst og produktivitet i danske virksomheder Vækst og produktivitet i danske virksomheder Beskrivelse af værdiskabelse og vækst i private byerhverv Store højproduktive virksomheder bidrager væsentligt til værdiskabelsen i de private byerhverv, og

Læs mere

AE s indspil til produktivitetskommissionen

AE s indspil til produktivitetskommissionen AE s indspil til produktivitetskommissionen 1. Investeringer formentlig også medvirkende til produktivitetsnedgearing Helt overordnet er der ikke enighed om udviklingen i de underliggende produktivitetsdrivere.

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv. N O T A T Kapital Nyt Baggrund Virksomhedernes optagelse af banklån sker, når opsvinget er vedvarende men er forskelligt fra branche til branche Konklusioner 2. februar 21 Bankernes udlån er ikke udpræget

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2013 Pr. 1. januar 2013 var der 176.109 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden. AMK-Øst 10. september 2015

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden. AMK-Øst 10. september 2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden AMK-Øst 10. september 2015 September 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Beskæftigelsen i Hovedstaden målt

Læs mere

Konkursanalyse 2012. 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet

Konkursanalyse 2012. 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet 2012 ligner 2011, når man ser på antallet af konkurser. I modsætning til 2011 er der tabt 12 procent færre job i de konkursramte virksomheder og dermed

Læs mere

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Den procent af virksomhederne i Danmark, som har mest nytilkommet arbejdskraft fra EU10- lande og ikke-vestlige lande, har omkring

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

3. Det nye arbejdsmarked

3. Det nye arbejdsmarked 3. Det nye arbejdsmarked 3.1 Sammenfatning 87 3.2. Store brancheforskydninger de seneste 2 år 88 3.3 Stadig mange ufaglærte job i 93 3.1 Sammenfatning Gennem de seneste årtier er der sket markante forandringer

Læs mere

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer Januar 214 Vanskelige finansieringsvilkår dæmper MMV ernes investeringer Af konsulent Nikolaj Pilgaard, nipi@di.dk og konsulent Mathias Secher, mase@di.dk Mere end hver femte virksomhed med op til 1 ansatte

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Indeks 2010=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - ultimo november 2014 Ultimo november 2014 var der 183.928 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus

Læs mere

Kvartalsnyt fra estatistik Oktober 2015

Kvartalsnyt fra estatistik Oktober 2015 16 kommuner har lagt finanskrisen bag sig I 16 ud af landets 98 kommuner er der i dag flere fuldtidsjob end i 2008. Det viser specialkørsler fra Danmarks Statistiks beskæftigelsesstatistikker, som estatistik

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor

Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor Peter Birch Sørensen Professor, Københavns Universitet Indlæg på seminar organiseret af Produktivitetskommisjonen i Oslo den 19. maj 2014 Pct. 5,0 De

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune Tal og trends 2011 Indhold Indledning....................................................... 3 Befolkning....................................................... 5 Befolkningsudvikling 2006-2010......................................

Læs mere

Konkursanalyse 2014. Jobtabet i konkurser styrtdykker i finanssektoren og industrien

Konkursanalyse 2014. Jobtabet i konkurser styrtdykker i finanssektoren og industrien Jobtabet i konkurser styrtdykker i finanssektoren og industrien Antallet af konkurser var 4.049 i 2014. Dermed faldt konkurstallet for fjerde år i træk og ligger 2.412 under konkurstallet i 2010. De traditionelle

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

TAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011

TAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011 TAL OM: Brønderslev Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på sin hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner og Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give

Læs mere

UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE

UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE Indledning og datagrundlag Hvordan har beskæftigelsen udviklet sig i Aalborg Kommune i perioden januar 28 august 21?, er der i Aalborg Kommune

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Lønudviklingen 3. kvartal 2008

Lønudviklingen 3. kvartal 2008 08-0998 - Poul 28.11.2008 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønudviklingen 3. kvartal 2008 Der er nu oplysninger om lønudviklingen for 3. kvartal 2008. I den private sektor steg lønnen

Læs mere

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik university of copenhagen Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Forlagets

Læs mere

AMK-Øst 19. januar 2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden

AMK-Øst 19. januar 2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden AMK-Øst 19. januar 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) 1.kv.2008 til 3. kvartal

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

It er hovednøgle til øget dansk produktivitet

It er hovednøgle til øget dansk produktivitet It er hovednøgle til øget dansk produktivitet AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Produktivitet handler om at skabe mere værdi med færre ressourcer. Øget produktivitet er afgørende for

Læs mere

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Resumé Dato 18.03.2013 Arbejdsstyrken for 16-64 årige i Aalborg Kommune var pr. 1. januar 2012 på 96.194 personer. I løbet af 2011 har det været

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet De seneste tal for beskæftigelsen viser fremgang i langt de fleste hovedbrancher. Det vidner om, at opsvinget for alvor er ved at bide

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i efteråret 2010: Forgæves rekrutteringer

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

INDHOLD. Befolkning 5. Pendling 7. Indkomst 9. Beskæftigelse 11. Erhverv 13. Uddannelse 17

INDHOLD. Befolkning 5. Pendling 7. Indkomst 9. Beskæftigelse 11. Erhverv 13. Uddannelse 17 & tal trends 2013 INDHOLD Befolkning 5 Pendling 7 Indkomst 9 Beskæftigelse 11 Erhverv 13 Uddannelse 17 Stigende indbyggertal og salg af byggegrunde Holstebro Kommune er i positiv udvikling på mange områder.

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

KVINDELIGE IVÆRKSÆTTERE

KVINDELIGE IVÆRKSÆTTERE KVINDELIGE IVÆRKSÆTTERE - en statistik om udviklingen 2001-2008 Juli 2011 Fakta om statistikken Statistikken 2001-2008 viser udviklingen inden for en række områder relateret til kvindelige og mandlige

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Vækstpotentiale i cleantech

Vækstpotentiale i cleantech Vækstpotentiale i cleantech Maj 2012 2 Vækstpotentiale i cleantech Resume De senere års relativt beskedne økonomiske vækst har skabt fornyet interesse for virksomheders, branchers og nationers produktivitet.

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Danmarks produktivitet: Hvor er problemerne? Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen

Danmarks produktivitet: Hvor er problemerne? Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Danmarks produktivitet: Hvor er problemerne? Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Oplæg på DI Services årsdag den 24. maj 2013 Dagsorden Danmarks produktivitetsproblem Hvor ligger

Læs mere

Dansk industri i front med brug af robotter

Dansk industri i front med brug af robotter Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Stadigt flere privatansatte som følge af offentlig produktion

Stadigt flere privatansatte som følge af offentlig produktion DI Analysepapir, november 2013 Stadigt flere privatansatte som følge af offentlig produktion Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk og cheføkonom Klaus Rasmussen, kr@di.dk Gennem de sidste

Læs mere

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK April 2014 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle erhvervs-

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

Anerkendelse får seniorer til at hænge ved

Anerkendelse får seniorer til at hænge ved Anerkendelse får seniorer til at hænge ved 43 procent af de ansatte i vandforsyningen er over 60 år gamle. Dermed ligger branchen langt over landsgennemsnittet på syv procent seniorer. Landets yngste branche

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

konklusioner erhvervsliv

konklusioner erhvervsliv Dette afsnit beskriver erhvervslivet og dets udvikling i kommunen. Erhververne påvirker i høj grad bosætningen og beskæftigelsen i kommunen, da 55% af borgerne bor i samme kommune, som de arbejder i. Erhvervsbrancherne

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Bornholms vækstbarometer

Bornholms vækstbarometer Bornholms vækstbarometer Udviklingen - + Finanskrisescenarium 2016 baseret på data fra SAMK / LINE modellen Bornholms Vækstforum Marts 2009 Indhold Indledning... 3 Forbehold... 3 Beskæftigelsen... 4 Ledighedstal...

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Dansk industri i front med brug af robotter

Dansk industri i front med brug af robotter Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2015 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk

Læs mere

Danmark skal lære af vores nabolande

Danmark skal lære af vores nabolande Analysepapir, januar 2013 Danmark skal lære af vores nabolande Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk DI s 2020-plan løfter den underliggende årlige vækstrate til 2½ pct. og skaber mindst

Læs mere

Væksten i Thy - det regionale perspektiv. Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland

Væksten i Thy - det regionale perspektiv. Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland Væksten i Thy - det regionale perspektiv Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland Disposition Generelle og globale tendenser Væksten i Region Nordjylland Væksten i Thy Vækstforums tilbud Eksempler

Læs mere

Kommunenotat. Randers Kommune

Kommunenotat. Randers Kommune Kommunenotat Randers Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Randers Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

Udfordringer og muligheder for træ- og møbelindustrien

Udfordringer og muligheder for træ- og møbelindustrien Udfordringer og muligheder for træ- og møbelindustrien Branchedirektør Flemming Larsen Træets Arbejdsgivere Møbelindustrien - udfordringer og muligheder Udfordringer Meget svagt hjemmemarked hæmmer afsætningsmuligheder

Læs mere

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse er faldet med hele 18.500 fuldtidspersoner fra 1. til 2. kvartal 2009. I den private sektor er beskæftigelsen

Læs mere

Konkursanalyse 2015. Flere tabte jobs ved konkurser i 2015

Konkursanalyse 2015. Flere tabte jobs ved konkurser i 2015 Flere tabte jobs ved konkurser i 2015 Resumé: Samlet gik 4.029 virksomheder konkurs i 2015. Dermed er konkurstallet stort set identisk med 2014, hvor 4.049 virksomheder gik konkurs. Det viser udtræk fra

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Fyn. Bilag til pkt. 9.1

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Fyn. Bilag til pkt. 9.1 Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Fyn Bilag til pkt. 9.1 Juni 2015 1 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) på Fyn Fig. 2. Udvikling i beskæftigelsen

Læs mere

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste

Læs mere

Kommunenotat. Herning Kommune

Kommunenotat. Herning Kommune Kommunenotat Herning Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Herning Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

STYRK INDUSTRIEN 10 politiske forslag som skaber vækst og arbejdspladser i danske industrivirksomheder

STYRK INDUSTRIEN 10 politiske forslag som skaber vækst og arbejdspladser i danske industrivirksomheder STYRK INDUSTRIEN 10 politiske forslag som skaber vækst og arbejdspladser i danske industrivirksomheder STYRK INDUSTRIEN DANSK METAL 1 INDHOLD 3 Forord 4 Eksportpiloter til mindre industrivirksomheder 4

Læs mere

Københavns Universitet. Dansk landbrugs produktivitet og konkurrenceevne Zobbe, Henrik. Publication date: 2014

Københavns Universitet. Dansk landbrugs produktivitet og konkurrenceevne Zobbe, Henrik. Publication date: 2014 university of copenhagen Københavns Universitet Dansk landbrugs produktivitet og konkurrenceevne Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version

Læs mere

Midtjyske virksomheder mindre optimistiske

Midtjyske virksomheder mindre optimistiske 1. september Midtjyske virksomheder mindre optimistiske Erhvervskonjunkturer. Små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland er mindre optimistiske i år end sidste år. Der er fortsat mere end tre

Læs mere

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen. Præsentation på Kommunernes Landsforenings

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen. Præsentation på Kommunernes Landsforenings Det danske produktivitetsproblem Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation på Kommunernes Landsforenings Erhvervskonference i Bella Centret d. 8. februar 2013 Dagsorden Produktiviteten

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Vækstpotentiale i Velfærdsteknologi og service (VTS)

Vækstpotentiale i Velfærdsteknologi og service (VTS) Vækstpotentiale i Velfærdsteknologi og service (VTS) September 2012 2 Vækstpotentiale i Velfærdsteknologi og -service Resume De senere års relativt beskedne økonomiske vækst har skabt fornyet interesse

Læs mere

Temperaturmåling blandt virksomhederne i. Virksomhedspanelsundersøgelse februar 2014

Temperaturmåling blandt virksomhederne i. Virksomhedspanelsundersøgelse februar 2014 Temperaturmåling blandt virksomhederne i Ringkøbing-Skjern Kommune Virksomhedspanelsundersøgelse februar 2014 Stabil udvikling i de fleste virksomheder i kommunen 58 % af virksomhederne har angivet, at

Læs mere

DI ANALYSE BRANCHE ANALYSE 2015. Rådgiverbranchen en branche i vækst og udvikling

DI ANALYSE BRANCHE ANALYSE 2015. Rådgiverbranchen en branche i vækst og udvikling DI ANALYSE BRANCHE ANALYSE 2015 Rådgiverbranchen en branche i vækst og udvikling Udgivet af DI Redaktion: Pernille Langgaard-Lauridsen Tryk: Kailow Graphic ISBN 978-87-7144-055-3 200.08.15 SIDE 1 DI VIDENRÅDGIVERNES

Læs mere

midt- og vestjylland Udfordringen er vækst

midt- og vestjylland Udfordringen er vækst midt- og vestjylland i Udvikling Udfordringen er vækst 2 veje til vækst 5 vækst i Midt-Vestjylland og i danmark 10 Danmark som udviklingsland 14 Velstand og udvikling 16 midt-vestjylland i udvikling SIDE

Læs mere

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.06 baggrund og analyse Fokus på ufaglærte Hidtil har det været nemt at få arbejde som ufaglært men det

Læs mere