AE s indspil til produktivitetskommissionen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AE s indspil til produktivitetskommissionen"

Transkript

1 AE s indspil til produktivitetskommissionen 1. Investeringer formentlig også medvirkende til produktivitetsnedgearing Helt overordnet er der ikke enighed om udviklingen i de underliggende produktivitetsdrivere. I Vismændenes analyse fra efteråret 21, der tog udgangspunkt i internationale EU-KLEMS data, var det især TFP-udviklingen, der lå bag opbremsningen i den danske produktivitetsvækst, mens Vismændene ikke mente at kunne se en nogen større forklaring i udviklingen fra kapitalapparatet via investeringerne. Kigger man derimod på Danmarks Statistiks opgørelse, står det klart, at nedgearingen af produktivitetsvæksten følger af både lavere kapitalintensitet, lavere vækst i arbejdskraftens kvalitet og lavere TFP-vækst. Med setup et forklarer arbejdskraftens kvalitet en mindre del af nedgearingen, mens nedgearingen af bidraget fra kapitalintensitet og TFP forklarer nogenlunde lige meget. Det viser tabel 1. Tabel 1. Dekomponering af timeproduktivitetsvæksten i privat/markedsmæssig sektor DST EU-klems Forskel DST EU-klems Forskel Timeproduktivitet, heraf 3,3 3,2,1 1,1 1,4 -,3 - kapitalintensitet 1,5 1,7 -,2,5 1,2 -,7 - uddannelse/kvalitet,1,3 -,2,1,2 -,1 - TFP 1,6 1,1,5,5,,5 Anm: Der er for DST taget simple gennemsnit over perioderne. Kilde: AE på baggrund af DØR rapporten efteråret 21 og af Danmarks Statistik (tilgængelig tal på tidspunktet for udgivelsen af DØRs analyse). Kigger man på væksten i kapitalapparatet, har der siden slutningen af 9 erne været en nedadgående tendens og de senere år er væksten i kapitalapparatet gået i stå eller direkte faldet. Det er, som man kan se af figur 1.A, ikke set før i nyere tid. Udviklingen de senere år afspejler, at erhvervslivets investeringer er faldet markant i forbindelse med den økonomiske krise. Figur 1.A. Vækst i privatkapitalap. eks. bolig Nationalregnskabet/AE Anm.: Ekskl. Boliger. Kilde: AE pba. Danmarks Statistik og ADAM s databank. ADAM Figur 1.B. Kapitalintensitet i private erhverv Kapitalintensitet, vækst Kapitalintensitet, niveau (højre akse) kapital per arbejdstime Anm.: Ekskl. Boliger. Tallene før 1997 er beregnet simpelt ud fra Nationalregnskabet ved at fratrække det offentlige kapitalapparat, samt boliger fra det samlede kapitalapparat. Efter 1997 er tallene taget fra ADAMs databank. Kilde: AE pba. Danmarks Statistik og ADAM Kigger man på erhvervslivets kapitalintensitet (kapitalapparat i forhold til antallet af præsterede arbejdstimer i de private virksomheder) ser man også tydeligt en generel mindre vækst fra midten af 9 erne, ligesom man i perioden under seneste højkonjunktur så et direkte fald. Så selvom der var en tiltagende vækst i kapitalapparatet perioden fra 24 frem mod 28 voksede beskæftigelsen bare endnu mere. De senere år har vi så set stigende kapitalintensitet igen selvom kapitalapparatet ikke er vokset. Det afspejler, at antallet af præsterede arbejdstimer er faldet så kraftigt i 29 og 21, at det har løftet kapitalintensiteten ganske markant. Det fremgår af figur 1.B. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 På baggrund af Danmarks Statistiks tal, er der klare tegn på at investeringerne i dansk økonomi ikke har været store nok til at holde væksten i kapitalintensiteten, hvorfor manglende investeringer er en af hovedårsagerne til nedgearingen af produktivitetsvæksten. Ud over at en lavere vækst i kapitalapparatet i sig selv begrænser produktionsmulighederne på kort og mellemfristet sigt, kan en anden negativ bi-effekt være, at virksomhederne ikke får adgang til ny og mere produktiv teknologi, der igen kan afføde mindre innovation samt mindre effektiv produktion gennem omstillinger af arbejdsgange og processer. Det vil også påvirke produktivitetsudviklingen på mellemfristet sigt. AE anbefaler produktivitetskommissionen at kigge nærmere på investeringselementet herunder mulige årsager til opbremsningen i kapitalintensiteten. Opbremsningen er sket i en periode med generelt bedre rammebetingelser (fx lavere selskabsskat), pres på arbejdsmarkedet, udrulning af IT-teknologi mv. Modsat har den finansielle sektors fokus på det danske boligmarked muligvis fortrængt finansiering til erhvervslivets investeringer. 2. Meget mudret billede på sektorniveau har vi i Danmark et måleproblem? Kigger man på produktivitetsvæksten (per beskæftiget med nyeste tal) på lidt mere overordnet brancheniveau, står det klart, at der er tale om et meget mudret billede. Fra 9 erne til erne er der tale om en markant nedgearing indenfor landbrug, skovbrug og fiskeri, råstofudvinding, samt handel og transport mv. Bygge- og anlægssektoren samt ejendomshandel og udlejning er tilsyneladende inde i en kronisk negativ produktivitetsudvikling. Modsat fastholder industrien sin produktivitetsvækst, ligesom IKT samt Finansiering og forsikring ikke alene fastholder en høj produktivitetsvækst, men oven i købet har forøget den. Det viser tabel 2. Tabel 2. svæksten på brancher 7'erne 8'erne 9'erne 'erne I alt 3,6 2,3 2,,4 3,2 1,2 Landbrug, skovbrug og fiskeri 4,8 7,5 8,5 1,1-2,7-5,8 Råstofindvinding 11, 25,3 11,7-2,4-3,3-11,9 Industri 5,7 2,8 1,9 1,9 8,7 2,4 Forsyningsvirksomhed 3,9 3,7 1,1-2,9 6,9-5,6 Bygge og anlæg 1,3 5,2 -,9-1,4-3,2 1,9 Handel og transport mv. 3,3 1,9 3,1 -,7 8,8 4, Information og kommunikation (IKT) 4, 3,8 5,1 6,7 3,3 3,9 Finansiering og forsikring -,5 5,4 4, 6,3 3,3-3,5 Ejendomshandel og udlejning af erhvervsejendomme -1,1-2,8 -,5-7,3 -,9 3,4 Boliger 1,5-3,2 1,2 3,5 3,2-2,7 Erhvervsservice 2,8 2, -,5-1,7 5,1 5,1 Offentlig administration, undervisning og sundhed,9 -,2 1,3, -,6,4 Kultur, fritid og anden service 4,2,5 1,1-1,,8 1,3 Anm: Der ses på timeproduktiviteten i hver branche. en er beregnet som BVT i branchen divideret med antallet af arbejdstimer. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik. Et nærmere kig på de private hovederhverv viser, at opbremsningen i kapitalintensiteten siden midt 9 erne genfindes for de private serviceerhverv samt for bygge- og anlægssektoren, men ikke i nævneværdig grad for industrien eller de primære erhverv, jf. appendiks. Dykker man ned på et endnu mere detaljeret brancheniveau forstærkes det brogede billede yderligere. Samtidig står det klart, at der må være tale om betydelige måleproblemer. Det kan ikke være rigtigt at en arbejdstime inden for bygge- og anlægssektoren i dag er mindre effektiv end i midt 198 erne. Indenfor branchen hoteller og restauranter skulle en arbejdstime i dag være mindre effektiv end i midten af 196 erne! Hele rådgivningsområdet (arkitekter og rådgivende ingeniører, samt advokater, revisorer Pct.

3 og virksomhedskonsulenter) har tilsyneladende også oplevet et nærmest vedvarende dyk i produktiviteten siden starten af 9 erne. Det er også bemærkelsesværdigt, at handelserhvervene, på trods af den teknologiske udvikling med udbredelsen af IT, ikke har haft nogen nævneværdig produktivitetsfremgang siden midten af 9 erne. Det viser figur 2.A-2.D. Figur 2.A. inden for B&A 25=1 25= Bygge og anlæg Figur 2.B. inden for hoteller og restauranter 25= Hoteller og restauranter 25 25= Figur 2.C. inden for rådgivningsområdet 25= Arkitekter og rådgivende ingeniører 25 25= Advokater, revisorer og virksomhedskonsulenter Figur 2.B. inden for handel 25=1 25= Engroshandel 47 Detailhandel Anm.: Der er tale om erhvervsmæssig produktivitet. Kilde: AE pba. Danmarks Statistik (www.statistikbanken.dk/natp23) Umiddelbart skulle man ikke forvente, at vi i Danmark har større måleproblemer end i andre lande. Men også gennem vores bytteforholdsudvikling (og eksportmarkedsandel i løbende priser) får man indtryk af, at der kan være måleproblemer med vores priser 1. Det er bemærkelsesværdigt, at vores bytteforhold er steget markant siden begyndelsen af 198 erne og at vi de sidste 1-15 år har haft en accelererende bytteforholdsforbedring nogenlunde sammenfaldende med nedgearingen af produktivitetsvæksten. Figur 3 viser den gennemsnitlige årlige vækst i bytteforholdet for varer fra 2 til 211 for Danmark samt tre nabolande. Danmark har ifølge OECD siden år 2 haft en i bytteforholdet på i gennemsnit ca. 1,2, Tyskland har ikke haft nogen bytteforholdsforbedring, mens både Sverige og Finland har haft markante bytteforholdsforværringer. Udviklingen betyder, at det danske bytteforhold for varer i perioden er øget 13,4, mens Sveriges bytteforhold er faldet 5½ og Finlands hele 13,8 1 Se endvidere:

4 Figur 3. Udvikling i bytteforhold for varer gennemsnitlig i procent ,5 1, 1,2 1,5 1,,5,,,5, -,5-1, -,5 -,5-1, -1,5-1,3-1,5 Danmark Tyskland Sverige Finland Anm.: Den bemærkelsesvædige danske udvikling kan ikke tilskrives vores olieeksport. Eksporten af Nordsøolie opvejes nemlig af danske fly og skibes udgifter til påfyldning af brændstof i fremmede havne (såkaldt bunkring). I 3 af de seneste 41 år (siden 197) har Danmark således været nettoimportør af brændstof, når bunkring tages med. En rensning af det danske bytteforhold viser således, at brændstof de seneste ti år faktisk har trukket marginalt ned i den danske bytteforholdsudvikling. Kilde: AE pba. OECD National Accounts. Når vores eksportpriser vokser hastigere end vores importpriser (stigende bytteforhold), kan vi importere en større mængde varer og tjenester for samme mængde eksport, sammenlignet med situationen, hvor bytteforholdet ikke var blevet forøget. Den danske bytteforholdsbedring betyder altså, at vi har kunnet importere en større mængde varer og tjenester for en given mængde eksport. Vores reale købekraft er således udvidet helt tilsvarende, hvad vi kunne have opnået ved en produktivitetsstigning. Måles produktiviteten ud fra bytteforholdskorrigeret BNP 2 per præsteret arbejdstime så vi i 9 erne en årlig mervækst til normal BNP per arbejdstime på ca.,5 enheder om året. I erne voksede forskellen til,4 enheder om året, mens vi de seneste 1 år har haft en forskel på godt,35 enheder om året. Bytteforholdsforbedringen har altså i nogen grad modsvaret nedgearingen af produktivitetsvæksten. AE anbefaler produktivitetskommissionen at kigge nærmere på måleproblemer i det danske nationalregnskab med afledte effekter for produktivitetsopgørelserne. Det er simpelthen svært at tro på produktivitetsudviklingen i flere af de ovenstående brancher et forhold der især må afspejle opgørelsen af værditilvæksten i faste priser altså problemer med at adskille pris og mængde herunder kvalitet. I det hele taget bør det undersøges, om vi i Danmark har et særligt problem med at måle priserne. Ligeledes bør det undersøges, om opgørelsen af de præsterede arbejdstimer har haft indflydelse på udviklingen. Det virker påfaldende, at produktiviteten skifter gear midt i 199 erne, samtidig med at man overgår til at bruge det såkaldte Arbejdstidsregnskab(ATR) til opgørelse af arbejdstimerne i produktionen. 3. Uddannelse og produktivitet Befolkningens og de beskæftigedes uddannelsesniveau er som tendens bremset markant op set over tid. Det viser både vores egen indikator for uddannelsesniveauet og ikke mindst Danmarks Statistiks mål for arbejdskraftens kvalitet, der indgår i produktivitetsregnskaberne. Som det fremgår af figur 4.A er væksten i befolkningens uddannelsesniveau gradvis bremset op siden slut 9 erne, mens nedgearingen for de beskæftigede som tendens startede lidt før. Der er samtidig en tydelig konjunktureffekt for de beskæftigedes uddannelsesniveau, der stort set gik i stå i årene 26-28, hvor der var pres på arbejdsmarkedet og mere udsatte grupper fik beskæftigelse. I takt med nedturen på arbejdsmarkedet i 29 og 21, der har ramt de ufaglærte og kortere uddannede hårdest, er indikatoren for de be- 2 Tal fra Danmarks Statistik.

5 skæftigedes uddannelsesniveau steget ret markant igen. At Danmarks Statistik ikke har denne sammensætningseffekt i deres indikator for arbejdskraftens kvalitet er overraskende 3, jf. figur 4.B. Figur 4.A. AEs indkator uddannelsesniveau 1, 1,,9,8,8,7,6,6,5,4,4,3,2,2,1,, befolkning år beskæftigede år Figur 4.A. Arbejdskraftkval. i vækstregnskab,8,7,6,5,4,3,2,1, -, Kvalitet arbejdskraft HP-filtreret,8,7,6,5,4,3,2,1, -,1 Anm. Serien er konstrueret ved at sammenveje de enkelte personer i beskæftigelsen med deres normerede uddannelseslængde. Kilde: AE pba. Danmarks Statistik. Kilde: AE pba. Danmarks Statistik (produktivitetsregnskab) Som det fremgår af figur 5 er nedgearingen af produktivitetsvæksten nogenlunde sammenfaldende med den tendens, der har været til nedgearing af arbejdskraftens kvalitet. Det kan være tegn på, at uddannelse spiller en langt større rolle for produktivitetsudviklingen end hvad der umiddelbart fremgår af Danmarks Statistiks og KLEMs vækstregnskaber. Figur 5. Arbejdsproduktivitet og arbejdskraftens kvalitet (bemærk forskellig akse-enheder) 8, 7, 6, 5, 4, 3, 2, 1,, -1, -2, -3, ,8,7,6,5,4,3,2,1, -,1 -,2 -,3 Arbejdsproduktivitet Kvalitet arbejdskraft, trend Kilde: AE pba. Danmarks Statistik. At der kan være markant større uddannelseseffekter end de direkte effekter, der optræder i vækstregnskaberne, får man indtryk af i Vismændenes produktivitetsanalyse fra efteråret 21. Det skyldes, at det langt fra er givet, at lønningerne fuldt ud afspejler, hvad den enkelte bidrager med til den samlede produktivitet. Der kan således ligge et indirekte bidrag på TFP, men også investeringerne i kapitalapparatet. Vismændene finder i en mikroøkonomisk analyse, således en entydigt positiv sammenhæng mellemvirksomhedernes TFP og de ansattes uddannelsessammensætning, hvor en større andel af uddannet arbejdskraft (både faglærte og videregående uddannede) således er forbundet med et højere TFPniveau. En dynamisk model viser samtidig, at effekten af uddannet arbejdskraft slår endnu kraftigere igennem efter flere år. Der er tale om ret markante effekter, jf. Vismændenes regneeksempler. 3 Det kan afspejle at de ikke har indregnet de nyeste registerbaserede oplysninger.

6 Vismændene stiller dog spørgsmål ved kausalsammenhængene - er det uddannelse, der skaber høj produktivitet eller er det højproduktive virksomheder, der efterspørger højt uddannet arbejdskraft, fordi teknologien kræver det? For det første er usikkerheden om den kausale sammenhæng ikke et argument for, at det ikke er et centralt aspekt. Simultane sammenhænge er således lige så centrale og vigtige som kausale sammenhænge. For det andet må uddannelse anses som værende den overordnede begrænsende ressource. Det er samtidig næppe mindre problematisk for vækst og velstand, hvis virksomhederne undlader investeringerne i ny teknologi, der kan øge produktiviteten, fordi de ikke kan få den uddannede arbejdskraft, der er en forudsætning for investeringer i ny teknologi. En anden analyse, der indikerer, at de traditionelle vækstregnskaber undervurderer effekten af uddannelse er EU kommissionens analyse The knowledge drivers of total factor productivity fra december 211. Heri forsøger man at adressere betydningen af arbejdsstyrkens uddannelsessammensætning for TFP med fokus på Euro-området, Tyskland og USA. Resultaterne for Danmark er desværre ikke gengivet i rapporten, men undersøgelsens resultater for Danmark blev præsenteret ved Nationalbankens produktivitetskonference d. 22. september 211. Europakommissionens undersøgelse konkluderede, at ca. 4 af den nedgearing, som har været observeret i TFP-vækstraten herhjemme kan forklares af et faldende bidrag fra arbejdsstyrkens kvalitet. Frem til midthalvfemserne bidrog væksten i arbejdsstyrkens kvalitet med ca.,4-,6 enheder til TFP-væksten, men herefter er bidraget aftaget til omtrent nul. I selve rapporten ses et lignende fænomen for Tyskland. Kommissionen har også set på, hvor meget investeringer i forskning og udvikling har bidraget til TFPvæksten. På trods af store investeringer herhjemme i forskning og udvikling har kommissionen estimeret forholdsvis lave afkastgrader af investeringerne. Afkastet er omkring 2/3 af afkastet i Tyskland og 1/3 af afkastet i Finland. Samtidig peger analysen på, at der er forholdsvis begrænsede spillovereffekter herhjemme af udenlandske investeringer i forskning og udvikling måske fordi vi herhjemme ikke er så gode til at tage ny udenlandsk teknologi til os. AE anbefaler kommissionen at analysere dybere i sammenhængen mellem det danske uddannelsesniveau og vores produktivitetsudvikling. Ikke kun i smal forstand (uddannelse versus TFP) men også i bredere forstand (uddannelse direkte effekt og indirekte effekt via investeringer og TFP.) En yderligere interessant dimension ville være at kigge på betydningen af kvaliteten i uddannelserne. 4. Øget konkurrence At prisniveauet i Danmark ligger højt, også når der korrigeres for skatter mv., tolkes som et tegn på, at konkurrenceforholdene i Danmark kan være bedre. Øget konkurrence i dansk erhvervsliv nævnes derfor ofte som et af midlerne til at få løftet produktiviteten (se fx Det Økonomiske Råd efteråret 21, Nationalbanken Kvartalsoversigt, 1. kvartal 212). Det er vigtigt med en effektiv konkurrence i økonomien. Konkurrence er blandt de forhold, der oftest nævnes som afgørende for produktivitetsudviklingen. Manglende eller svag konkurrence betyder lavere produktivitetsvækst og dermed lavere velstand, fordi der er et mindre pres på den enkelte virksomhed for at udvikle sig, men også fordi der kommer en mindre optimal allokering af de knappe ressourcer fra de mindst til de mest effektive virksomheder. Hertil kommer, at en effektiv konkurrence lægger pres på priserne til glæde for reallønnen, alternativt at samme reallønsudvikling kan opnås med lavere stigning i den nominelle løn. AE er enige i, at manglende konkurrence kan være med til at forhindre kreativ destruktion med bedre allokering af ressourcerne til følge. Der er derfor stadig behov for at analysere konkurrencehæmmende forhold i dansk økonomi. Vi anbefaler at kommissionen også tager dette aspekt med i analyserne, så vi kan få nogle forslag til hvordan konkurrencesituationen forbedres i dansk økonomi.

7 Appendiks Figur A. Primære erhverv (landbrug, råstof mv.) Figur B. Privat service 25-kr./time 6 25-kr./tume kr./time 3 25-kr./time Anm.: Kun endelige nationalregnskabstal er medtaget. Primære erhverv defineres som de kæde-aggregerede sum af DB7-grupperne A og B. Privat service defineres som den kæde-aggregerede sum DB7-grupperne G_I, J, K, LA, M_N, O_Q og R_S. Den svækkede produktivitet inden for de primære erhverv må i stort omfang ses som udtryk for, at udvindingen af råstoffer i Nordsøen siden 25 er reduceret kraftigt. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik. Figur C. Industrien Figur D. Bygge og anlæg 25-kr./time 25-kr./time 25-kr./time 25-kr./time 35 65, , , , , Anm.: Kun endelige nationalregnskabstal er medtaget. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik.

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Dansk eksport har klaret sig relativt godt

Dansk eksport har klaret sig relativt godt Dansk eksport har klaret sig relativt godt Tal fra OECD viser, at Danmarks eksport af varer sidste år steg med 16½ pct. Det var lidt mindre end i Sverige, men lidt mere end i både Tyskland og Finland.

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer

Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer Erhvervslivets investeringer er faldet voldsomt i forbindelse med den økonomiske krise. De nye nationalregnskabstal peger på, at erhvervsinvesteringerne

Læs mere

Pres på dansk eksport afspejler ikke problemer med konkurrenceevnen

Pres på dansk eksport afspejler ikke problemer med konkurrenceevnen Pres på eksport fortsat gigantiske betalingsbalanceoverskud Pres på dansk eksport afspejler ikke problemer med konkurrenceevnen Dansk eksport har været under pres de seneste kvartaler. En sammenligning

Læs mere

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste

Læs mere

Danmark slår Sverige på industrieksport

Danmark slår Sverige på industrieksport Danmark slår Sverige på Hverken eller industriproduktionen tyder på, at dansk industri har klaret sig specielt dårligt gennem krisen. Industrieksporten har klaret sig på linje med udviklingen i Tyskland

Læs mere

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks

Læs mere

Produktivitet og velstand i Danmark. Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen

Produktivitet og velstand i Danmark. Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen Produktivitet og velstand i Danmark Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen VELSTAND: BNP pr. indbygger købekraftskorrigeret, 2008 Velstand og produktivitet Et lands velstand

Læs mere

Erhvervslivets produktivitetsudvikling

Erhvervslivets produktivitetsudvikling Den 9. januar Erhvervslivets produktivitetsudvikling Stor forskel på tværs af brancher Den gennemsnitlige årlige produktivitetsvækst i perioden 995- var samlet set,77 pct. i den private sektor mens den

Læs mere

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Udviklingen på arbejdsmarkedet sættes traditionelt i forhold til udviklingen i vækst målt ved egenproduktionen (BVT). Ny analyse fra AE viser imidlertid,

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Fortsat store forskelle i a- kassernes arbejdsløshed

Fortsat store forskelle i a- kassernes arbejdsløshed Fortsat store forskelle i a- kassernes arbejdsløshed Den registrerede arbejdsløshed har de seneste to ligget relativt stabilt omkring 16. fuldtidspersoner. Udviklingen dækker imidlertid over en svagt faldende

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Erhvervsdynamik og produktivitet

Erhvervsdynamik og produktivitet Den 9. januar 2013 Erhvervsdynamik og produktivitet Flere årsager bag sammenhængen Stor forskel på tværs af virksomhedsstørrelse Virksomhedsstørrelse varierer på tværs af brancher 1. Fra lille til stor

Læs mere

BNP undervurderer væksten i dansk velstand

BNP undervurderer væksten i dansk velstand BNP undervurderer væksten i dansk velstand I forhold til udviklingen i vores velstand er der typisk fokus på væksten i priskorrigeret/realt BNP. Bruttonationalindkomsten (BNI) er imidlertid et mere retvisende

Læs mere

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet De seneste tal for beskæftigelsen viser fremgang i langt de fleste hovedbrancher. Det vidner om, at opsvinget for alvor er ved at bide

Læs mere

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Januar 0 Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Produktiviteten i Danmark er stagneret i midten af 990 erne. Når man ser nærmere på de enkelte brancher - og inden for brancherne - er der

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Flere fyringer og rekordlavt antal ledige stillinger

Flere fyringer og rekordlavt antal ledige stillinger Nye tal for varslede fyringer og ledige stillinger Flere fyringer og rekordlavt antal ledige stillinger Der var i oktober måned en stor stigning i antallet af varslede fyringer. Stigningen ser ikke ud

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2014

Status på udvalgte nøgletal maj 2014 Status på udvalgte nøgletal maj 214 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Der har været stor fokus på produktivitetsudviklingen i dansk erhvervsliv de seneste

Læs mere

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation ved Metal- og Maskinindustriens Nytårskur på A-V-N Maskin AS, Odense, d. 17. januar

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Overraskende fald i arbejdsløsheden

Overraskende fald i arbejdsløsheden Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Nye tal viser stærkeste danske konkurrenceevne i mere end 10 år

Nye tal viser stærkeste danske konkurrenceevne i mere end 10 år Nye tal viser stærkeste danske konkurrenceevne i mere end 1 år Danmarks Statistik har lavet en større data- og metoderevision af det danske nationalregnskab. Sammenholdt med det gamle nationalregnskab

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse er faldet med hele 18.500 fuldtidspersoner fra 1. til 2. kvartal 2009. I den private sektor er beskæftigelsen

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18. juni 2014 Norge

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18. juni 2014 Norge Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18. juni 214 Norge Nøgletal for Danmark Juni 214 Forventet BNP-udvikling i 214 1,6 % Forventet Inflation i 214 1,2 % Forventet Ledighed 214 5,5 % Nationalbankens

Læs mere

Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger

Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger Beskæftigelsen er faldet med 122.000 fuldtidspersoner siden toppunktet i 1. kvartal 2008. Faldet er mere end over dobbelt så stort som

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Danmark har vundet markedsandele

Danmark har vundet markedsandele Analysepapir 15. april 2013 Analysens hovedpointer Udviklingen i danske markedsandele peger i retningen af, at Danmark klarer sig godt i den internationale konkurrence. Mens markedsandelen i løbende priser

Læs mere

Nybyggeriet fortsat i krise

Nybyggeriet fortsat i krise Det påbegyndte nybyggeri faldt igen i 3. kvartal 1 og ligger dermed fortsat på et niveau, der ikke er set lavere siden 199. De øvrige indikatorer for bygge- og anlægssektoren peger generelt på en fortsat

Læs mere

AEs kommentarer til DØRs efterårsrapport

AEs kommentarer til DØRs efterårsrapport Det Økonomiske Råds rapport - oktober 2010 AEs kommentarer til DØRs efterårsrapport Indhold 1 Kontakt 1 Konjunkturvurdering og økonomisk politik 6 Produktivitet Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsg

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

Situationen på arbejdsmarkedet virker fastlåst

Situationen på arbejdsmarkedet virker fastlåst Situationen på arbejdsmarkedet virker fastlåst Nye indikatorer for arbejdsmarkedet, der dækker hele 3. kvartal 21, peger ikke på, at arbejdsmarkedet har fået det bedre. Mens der vækstmæssigt er fremgang

Læs mere

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 21 Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Af Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Særlige danske branchestrukturer kan ikke forklare den svage

Læs mere

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen. Præsentation på Kommunernes Landsforenings

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen. Præsentation på Kommunernes Landsforenings Det danske produktivitetsproblem Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation på Kommunernes Landsforenings Erhvervskonference i Bella Centret d. 8. februar 2013 Dagsorden Produktiviteten

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Stærkeste lønkonkurrenceevne siden 1995

Stærkeste lønkonkurrenceevne siden 1995 Stærkeste lønkonkurrenceevne siden 1995 Dansk industri har den stærkeste lønkonkurrenceevne siden 1995. Forbedringen af dansk industris lønkonkurrenceevne synes at være drevet af skift fra brancher med

Læs mere

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer Januar 214 Vanskelige finansieringsvilkår dæmper MMV ernes investeringer Af konsulent Nikolaj Pilgaard, nipi@di.dk og konsulent Mathias Secher, mase@di.dk Mere end hver femte virksomhed med op til 1 ansatte

Læs mere

Fremgang i dansk økonomi 30.000 flere i job i 2015

Fremgang i dansk økonomi 30.000 flere i job i 2015 Nationalregnskabet i 4. kvartal Den 29. februar 2016 Fremgang i dansk økonomi 30.000 flere i job i BNP steg med 0,2 pct. fra 3. kvartal til 4. kvartal, når der korrigeres for sæsonudsving og prisudvikling.

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

Antallet af private job er vokset i alle landsdele

Antallet af private job er vokset i alle landsdele Antallet af private job er vokset i alle landsdele Det seneste er lønmodtagerbeskæftigelsen i den private sektor vokset med godt 33.000 personer. Samtidig er det nu ikke kun hovedstadsområdet, der trækker

Læs mere

Dansk industrieksport på højde med den tyske gennem krisen

Dansk industrieksport på højde med den tyske gennem krisen Dansk industrieksport på højde med den tyske gennem krisen Det høres ofte i den offentlige debat, at dansk industri fortsat har et stort konkurrenceevneproblem. Sammenligner man imidlertid udviklingen

Læs mere

Lidt færre arbejdsløse giver håb om, at bunden er nået

Lidt færre arbejdsløse giver håb om, at bunden er nået Nye arbejdsløshedstal november 21 Lidt færre arbejdsløse giver håb om, at bunden er nået Bruttoledigheden faldt med 9 fuldtidspersoner fra oktober til november 21. Udviklingen giver håb om, at bunden på

Læs mere

Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning

Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Bygge- og anlægssektor befinder sig i en meget dyb krise. Byggeriets beskæftigelse er det seneste år faldet med hele 25. fuldtidspersoner, svarende

Læs mere

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Den procent af virksomhederne i Danmark, som har mest nytilkommet arbejdskraft fra EU10- lande og ikke-vestlige lande, har omkring

Læs mere

Behovet for ufaglærte falder med 190.000 de næste 10 år

Behovet for ufaglærte falder med 190.000 de næste 10 år Behovet for ufaglærte falder med 190.000 de næste 10 år Der bliver massiv mangel på faglærte og personer med en videregående uddannelse på fremtidens arbejdsmarked, mens der bliver et stort overskud af

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Fyns udvikling. - hvor skal vi hen?

Fyns udvikling. - hvor skal vi hen? Fyns udvikling - hvor skal vi hen? INTRODUKTION I kølvandet på den økonomiske krise der har ramt Danmark og andre dele af verden, er regioner, landsdele og kommuner såvel som nationer optaget af spørgsmålet

Læs mere

It er hovednøgle til øget dansk produktivitet

It er hovednøgle til øget dansk produktivitet It er hovednøgle til øget dansk produktivitet AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Produktivitet handler om at skabe mere værdi med færre ressourcer. Øget produktivitet er afgørende for

Læs mere

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret

Læs mere

Produktivitetsudviklingen i danske brancher. Peter Birch Sørensen, formand for Produktivitetskommissionen CEPOS vækstkonference, 14.

Produktivitetsudviklingen i danske brancher. Peter Birch Sørensen, formand for Produktivitetskommissionen CEPOS vækstkonference, 14. Produktivitetsudviklingen i danske brancher Peter Birch Sørensen, formand for Produktivitetskommissionen CEPOS vækstkonference, 14. december 2012 Nyt arbejdstidsregnskab fra Danmarks Statistik Danmarks

Læs mere

Stigende bruttoledighed i 9 ud af 10 a-kasser

Stigende bruttoledighed i 9 ud af 10 a-kasser Stigende bruttoledighed i 9 ud af 1 a-kasser ud af 8 af landets a-kasser har siden årsskiftet oplevet et fald i den registrerede arbejdsløshed. Ser man på bruttoledigheden, hvor der også tages højde for

Læs mere

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020 1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,

Læs mere

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Kopi: KONJ 23.5.2013 Dorte Grinderslev Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Dokumentationsnotat til Dansk Økonomi, forår 2013 kapitel I Til konjunkturvurderingen i Dansk Økonomi, forår 2013

Læs mere

Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning

Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Arbejdsmarkedet fortsætter de flotte takter vi har været vidner til siden foråret 213. I august måned voksede beskæftigelsen med 3.9 personer og siden

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

Lidt færre rekrutteringsproblemer

Lidt færre rekrutteringsproblemer Lidt færre rekrutteringsproblemer i dansk økonomi Der har den senere tid været fokus på tiltagende flaskehalsproblemer i dansk økonomi. Rekrutteringsundersøgelsen fra 1. halvår 2014 fra Styrelsen for Arbejdsmarked

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 214 Finland Nøgletal for Danmark Juni 214 Forventet BNP-udvikling i 214 1,6 % Forventet Inflation i 214 1,2 % Forventet Ledighed 214 5,5 % Nationalbankens

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor

Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor Peter Birch Sørensen Professor, Københavns Universitet Indlæg på seminar organiseret af Produktivitetskommisjonen i Oslo den 19. maj 2014 Pct. 5,0 De

Læs mere

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 14. januar 2013 Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Sammenlignet med andre EU15-lande er beskæftigelsen

Læs mere

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

Danmark i den globale økonomi Sekretariatet for ministerudvalget. 17. maj 2005

Danmark i den globale økonomi Sekretariatet for ministerudvalget. 17. maj 2005 Danmark i den globale økonomi Sekretariatet for ministerudvalget 17. maj 5 Velstand, vækst og produktivitet 1 Høj produktivitetsvækst er afgørende, hvis Danmark fortsat skal være blandt de rigeste lande

Læs mere

Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher

Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher Prognose for arbejdsmarkedet juni 29 Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher Danmark oplever i øjeblikket den værste arbejdsmarkedskrise i 4 år. Beskæftigelsen falder markant mere end under oliekriserne,

Læs mere

Ideer til produktivitetskommissionen

Ideer til produktivitetskommissionen Sagsnr. 12-2519 Vores ref. mhl/sjoe Den 20. september 2012 Ideer til produktivitetskommissionen Uddannelse Uddannelse er et af de vigtigste bidrag til vækst i produktivitet. Danmark har gennem de seneste

Læs mere

Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes

Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes De seneste arbejdsløshedstal viser, at der var 13.300 bruttoarbejdsløse i Danmark, svarende til, procent af arbejdsstyrken. Prognoserne for det danske arbejdsmarked

Læs mere

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor?

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet () 1 / 20 Planen 1 Hvad er produktivitetsvækst?

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

Konkursanalyse 2012. 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet

Konkursanalyse 2012. 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet 2012 ligner 2011, når man ser på antallet af konkurser. I modsætning til 2011 er der tabt 12 procent færre job i de konkursramte virksomheder og dermed

Læs mere

Er der problemer med dansk konkurrencekraft?

Er der problemer med dansk konkurrencekraft? Er der problemer med dansk konkurrencekraft? Jan Rose Skaksen Centre for Economic and Business Research, CBS 8. September 2009 Er der problemer med dansk konkurrencekraft? Det kommer an på, hvad man mener

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Økonomisk kommentar: Foreløbigt Nationalregnskab 3. kvt. 2014 Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi De foreløbige Nationalregnskabstal for 3. kvartal

Læs mere

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal december 2014

Status på udvalgte nøgletal december 2014 Status på udvalgte nøgletal december 214 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Dansk økonomi voksede ifølge foreløbige nationalregnskabstal med,5 pct. fra

Læs mere

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Økonomiske kriser har store konsekvenser for ufaglærte. Ikke nok med at rigtig mange mister deres arbejde, men som denne analyse viser, er det vanskeligt

Læs mere

Stigende arbejdsløshed

Stigende arbejdsløshed Nye arbejdsløshedstal oktober 21 Stigende arbejdsløshed tredobling i langtidsledigheden Bruttoledigheden steg med 1.2 fuldtidspersoner fra september til oktober 21. Dermed udgør bruttoledigheden nu samlet

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. oktober 2013 Danmark blandt mest konkurrencestærke

Læs mere

Stigning i Østeuropæisk arbejdskraft i Danmark

Stigning i Østeuropæisk arbejdskraft i Danmark Stigning i Østeuropæisk arbejdskraft i Danmark Mens udenlandsk arbejdskraft fra de nordiske lande og Vesteuropa er faldet de seneste fire år så stiger antallet af lønmodtagere i Danmark fra Østeuropa.

Læs mere

Den offentlige beskæftigelse er tilbage på Nyrup-niveau

Den offentlige beskæftigelse er tilbage på Nyrup-niveau Den offentlige beskæftigelse er tilbage på Nyrup-niveau Den offentlige beskæftigelse er faldet så markant efter gennemførelsen af VKO s såkaldte Genopretningspakke, at den nu ligger på niveau med, hvad

Læs mere

Arbejdsmarkedskrisen koster ufaglærte job for altid

Arbejdsmarkedskrisen koster ufaglærte job for altid Arbejdsmarkedskrisen koster ufaglærte job for altid Den økonomiske krise har været hård ved det danske arbejdsmarked, og stort set hele den fremgang, der var under højkonjunkturen, risikerer at blive tabt

Læs mere

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens September 2012 DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens arbejde Vigtigt initiativ Erhvervslivets produktivitetspanel Løbende indspil fra erhvervslivet DI mener, at nedsættelsen af Produktivitetskommissionen

Læs mere

21.000 flere private job frem mod 2015

21.000 flere private job frem mod 2015 Arbejdsmarkedsprognose for de tre private hovederhverv, september 213 21. flere private job frem mod 215 De seneste måneders nøgletal tyder på bedre tider i dansk økonomi. AE s arbejdsmarkedsprognose peger

Læs mere

Statistisk overblik: Omsætning, eksport og beskæftigelse

Statistisk overblik: Omsætning, eksport og beskæftigelse Konjunkturnyt februar 013 Statistisk overblik: Omsætning, eksport og beskæftigelse Omsætningen når nyt toppunkt 1. Omsætning af energiteknologi Figur 1 viser de danske virksomheders samlede omsætning af

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2010

Status på udvalgte nøgletal november 2010 Status på udvalgte nøgletal november 21 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Stigning i bruttoledigheden I september var 168.3 registrerede bruttoledige og bruttoledigheden er dermed

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

Hvor foregår jobvæksten?

Hvor foregår jobvæksten? 2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere