Kystturismebranchers indtjening og vækst ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE, DEL 1

Transkript

1 Kystturismebranchers indtjening og vækst ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE, DEL 1

2 KYSTTURISMEBRANCHERS INDTJENING OG VÆKST - Erhvervsøkonomisk analyse, del 1 Undersøgelsen er del af projekt Oplevelsesbaseret Kystturisme ERDFK Forsidefoto: Henning Stein og Ole Akhøj, VisitDenmark Mediacenter samt VisitNæstved Videncenter for Kystturisme Bredgade 5 DK-6960 Hvide Sande August 2014

3 FORORD Til brug for arbejdet i projekt Oplevelsesbaseret Kystturisme har Videncenter for Kystturisme bedt NIRAS i samarbejde med KvistgaardConsulting og Hird&Ko om at udarbejde en erhvervsøkonomisk analyse af dansk kystturisme. Kystturismebranchers indtjening og vækst udgør delrapport 1 af den samlede erhvervsøkonomiske analyse. Delrapporten giver et indblik i den generelle økonomiske tilstand blandt danske virksomheder i kystturismeerhvervene. Herefter går delrapport 2, Best practices i kystturismen, i dybden med succesfulde virksomheders strategier og udvikling. Rapporten er udarbejdet af Videncenter for Kystturisme i samarbejde med NIRAS, KvistgaardConsulting og Hird&Ko som led i projekt Oplevelsesbaseret Kystturisme ERDFK Al dataindsamling, interview og analyse er forestået af NIRAS, KvistgaardConsulting og Hird&Ko. Vi vil gerne takke de mange virksomheder og organisationer, der har deltaget i spørgeskemaundersøgelse, metodediskussioner, bidraget til udarbejdelsen af cases og givet interview, råd og sparring. En særlig tak til følgende personer: Direktør Jan Haapanen, Novasol Professor Anne-Mette Hjalager, Center for Turisme, Innovation og Kultur, Syddansk Universitet Bestyrelsesformand Albrecht Kurbjuhn, German Riviera e. V., Ostseebad Kühlungsborn Direktør Helge Søgaard, direktør, VisitAalborg Analysechef Ole Kjær Mansfeldt, Wonderful Copenhagen Direktør Morten Strange, Top Attraktioner Direktør John Heeley, Best Destination Marketing Albrecht Kurbjurn, Deutsche Reviere Turistchef Hans Jørgen Olsen, Odsherred Turistchef Colin Seymour, VisitWestDenmark Bestyrelsesmedlem Bjarne Bøgh Jensen, Dayz Resort Fagleder Sune K. Jensen, DI s Turismeindsats, DI Chefkonsulent Susanne Nordenbæk, Oplevelse & velfærd, Dansk Erhverv Direktør Carlos Villaros Lassen, Feriehusudlejernes brancheforening Direktør Poul Fejer Christiansen, Campingrådet Økonomisk politisk konsulent Kenneth L. Hjorth-Hansen, Campingrådet Økonom Mads Zahle Østergaard, VisitDenmark Økonom Paul Lubson, VisitDenmark 3

4 INDHOLD Sammenfatning Indledning Fokus på virksomheden Formål Vigtige forbehold Læsevejledning Metode Afgrænsning af kystturisme Registerudtræk Erhvervsøkonomiske nøgletal i kystturismebrancherne Et overblik Soliditet og afkastningsgrad Overskudsgrad Vækstrate Andel vækstvirksomheder i kystturismen Erhvervsøkonomiske nøgletal pr region Et overblik Afkastningsgrad pr region Soliditetsgrad pr region Overskudsgrad pr region Vækstrate pr region og kommune Særanalyse af brancher i detailhandlen Afkast, indtjening og vækst i detailbrancher Nøgletal pr delbranche i detailhandlen Lokale udsving i vækstrate Bilag A. Antal kystturismevirksomheder i analysen Bilag B. Antal detailvirksomheder i analysen

5 SAMMENFATNING Flest virksomheder har negative bundlinjer - og trenden synes nedadgående Virksomhederne inden for kystturisme har, set som en gennemsnitsbetragtning, negativ afkastningsgrad, overskudsgrad og vækstrate. Alene i 2012 var 25 pct. af virksomhederne teknisk insolvente, dog har størstedelen af virksomhederne tilfredsstillende soliditet. Det er hovedresultatet af analysen baseret på erhvervsøkonomiske nøgletal og regnskaber fra erhvervsdatabasen NN Markedsdata, dækkende perioden Restaurationsvirksomhed er den delbranche, der præsterer dårligst på alle nøgletal. Da delbranchen udgør en stor andel af den undersøgte population, påvirker restauranterne det generelle billede af kystturismen tegnet i denne rapport. Overnatningsfaciliteter synes at præstere bedre på evnen til at skabe overskud, mens delbrancherne kultur, forlystelser og sport samt lystbåde, færger, sø- og kysttransport er kendetegnet ved meget stor polarisering mellem virksomhederne i de opnåede resultater. Rapporten tegner et billede af stor spredning i erhvervet, når det gælder de økonomiske resultater, en spredning, der bl.a. hænger sammen med forskelle i virksomhedsstørrelse. Kun de store virksomheder indenfor kystturismen formår at holde trit med virksomhederne i andre byerhverv på alle parametre. Større omsætning, men lavere indtjening Nærmere analyser af registerudtrækket viser, at mange virksomheder kæmper med at få større omsætning, men at dette sker på bekostning af indtjeningen. Virksomhederne synes i de undersøgte tre år at have haft svært ved at få styr på omkostningerne et billede, som især kendetegner restauranter, grillbarer mm. Her synes omsætningen flere steder generelt at gå i den rigtige retning, mens bundlinjen er blevet dårligere. Inden for et snævrere geografisk kystområde er der dog tegn på, at en større andel af virksomhederne er bedre til at styre omkostninger og præstere positivt overskud. Især væksten er lav Kystvirksomhederne præsterer især dårligt på nøgletal for vækst i den undersøgte periode, som jo også har været kendetegnet ved generel afmatning i økonomien som følge af finanskrisen. I gennemsnit har virksomhederne oplevet negative, årlige vækstrater på 8 pct., og den negative vækst har præget virksomheder i hele landet, med undtagelse af ganske få kommuner. Generelt er der således langt mellem virksomheder, som har oplevet stabil vækst i de 3 år, som undersøgelsen belyser. Selv om ca. en fjerdedel af virksomhederne har haft en gennemsnitlig, årlig vækst på over 5 pct., definerer rapporten andelen af vækstvirksomheder i kystturismen til at udgøre ca. 3 pct. af virksomhederne. Det er virksomheder, 5

6 der over en årrække lever op til kravet om både høj vækst og tilfredsstillende afkast. Andelen af vækstvirksomheder ligger på niveau med andelen i andre brancher. Mindst ringe resultater i Nordjylland Den geografiske analyse af kystturismesektorens virksomheder afslører, at virksomhederne i Nordjylland klarer sig bedst på alle fire nøgletal. Især synes Nordjyllands kystturismevirksomheder at have været gode til at præstere overskud. Dog præger historien om negativt afkast og vækst virksomhederne inden for alle regioner, også Nordjylland. Virksomhederne i Sjælland præsterer sammen med virksomhederne i Hovedstaden ringest på flere nøgletal. Detailsektoren klarer sig bedre end de øvrige udvalgte kystbrancher Analysen indeholder en særskilt analyse af brancher i detailhandlen, som kan siges at udgøre en del af turismesektoren. De erhvervsøkonomiske nøgletal for detailsektoren er set over en bred kam bedre end nøgletallene for virksomhederne i kystturismebrancherne. Såvel afkastningsgraden, soliditetsgraden samt overskudsgraden og vækstraten er bedre i detailbranchen, og detailbrancherne formår i modsætning til kystbrancherne at præstere positive resultater på afkastnings- og overskudsgrader. Kun den årlige vækstrate er tilnærmelsesvis ens for de to forskellige brancheområder med henholdsvis -8,3 pct. for den gennemsnitlige virksomhed inden for kystturismebrancherne og -6 pct. for den gennemsnitlige detailvirksomhed. Virksomhederne inden for detailbranchen formår herved tilsyneladende at opretholde positive bundlinjetal i modgangsperioder. Samtidig synes de i mindre grad at være villige til at sænke deres bruttoavance, hvilket kan være med til at forklare den negative vækstrate. Specialforretningerne klarer sig særligt godt i destinationskommunerne Der er udarbejdet en særlig analyse for detailsektoren i de 17 udvalgte destinationskommuner, som Videncenter for Kystturisme arbejder med. Her synes detailsektoren at klare sig bedre på alle nøgletal bortset fra overskudsgraden. Det er særligt specialforretningerne i kystturismedestinationsområderne, som skiller sig positivt ud. 6

7 1 INDLEDNING 1.1 Fokus på virksomheden Dansk turisme har siden 1996 gennemført en række analyser af turisternes direkte og indirekte forbrug og herigennem belyst turismens økonomi og struktur i Danmark. Disse analyser går nu under betegnelsen turismesatellitregnskaber. Der bruges mange ressourcer på at kortlægge turismens økonomiske betydning i Danmark. Til sammenligning bruges der ikke mange ressourcer på at kortlægge danske turismevirksomheders adfærd, økonomiske resultater, indtjening, strategier, forretningsmodeller mv. Årsagen hertil er enkel: Turisme er en aktivitet, og turismesektoren defineres og beskrives derfor mest korrekt med udgangspunkt i turisten selv. Metodemæssigt er det meget vanskeligt at belyse turismen ud fra virksomhedernes perspektiv, fordi turismevirksomheden eller branchen ikke findes slet ikke i gængs erhvervsstatistik. I stedet er virksomhederne registreret under en lang række (andre) brancher, og virksomhederne betjener turister i større eller mindre omfang. Skal man give en komplet redegørelse for turismen, er turismesatellitmetoden derfor den mest korrekte, da der her tages højde for de forskellige andele af turismen, som findes inden for forskellige brancher. En negativ sideeffekt af det gængse fokus på at beskrive turismen, og herunder kystturismen, ud fra en forståelse af turismen som en aktivitet, er, at der generelt hersker begrænset indsigt i turismevirksomheders økonomi, værdiskabelse, forretningsmodeller og strategier. En viden, der imidlertid er yderst relevant for innovation og udvikling af turismen. Derfor igangsatte Videncenter for Kystturisme i efteråret 2013 en erhvervsøkonomisk analyse af dansk kystturisme. 1.2 Formål Analysen har til formål at give indsigt i kystturismevirksomhedens og branchers økonomi og styrke, herunder deres evne til at skabe indtjening og vækst. Som særligt formål skal analysen afklare, om i hvilket omfang der findes vækstvirksomheder i kystturismen og hvilke modeller og strategier, der kendetegner vækstvirksomhederne. Mens nærværende rapport belyser branchens erhvervsøkonomiske formåen, vurderet ud fra økonomiske nøgletal, dykker delrapport 2 ned i virksomhedernes maskinrum for at skabe indsigt i forretningsmodeller og strategier, der kendetegner især succesfulde kystturismevirksomheder. Den samlede erhvervsøkonomiske analyse er udformet på grundlag af følgende kilder: Erhvervsøkonomisk registerudtræk fra primært NN Markedsdata Interview med branchen i ind- og udland 7

8 Litteratur og rapporter 1.3 Vigtige forbehold At belyse den erhvervsøkonomiske situation blandt kystturismevirksomheder er en meget stor opgave, vanskeliggjort af kendte metodiske udfordringer med at indkredse relevante virksomheder og yderligere begrænset af mangel på aktuelle og præcise data. Analysen bygger derfor på en række valg og fravalg, som har været nødvendige at foretage af tidsmæssige eller metodiske årsager: Analysen omhandler udelukkende afgrænsede erhvervsgrupper: Attraktioner & forlystelser, overnatning, restauration og transport inden for en bred geografisk definition af kystturismen. Derudover belyser rapporten særskilt dele af detailhandelsbranchen. Konsekvensen er, at der i rapporten indgår en lang række virksomheder, som ikke lever af turisme, ligesom væsentlige turismevirksomheder ikke er medtaget. Rapporten fokuserer på fire, udvalgte regnskabsmæssige nøgletal, og resultaterne fremlægges som en gennemsnitsbetragtning uden forsøg på at aggregere resultaterne til eksempelvis et alternativt kystturismeregnskab. Rapporten forholder sig udelukkende til danske forhold. Rapporten skal derfor ses som en begyndelse, som giver et første indtryk af tendenser inden for økonomiske forhold, vækst og værdiskabelse blandt kystturismevirksomhederne, men kan ikke ses som en komplet erhvervsøkonomisk analyse. Rapporten bør følges op af mere omfattende undersøgelser, herunder af de enkelte delbrancher og virksomheder, før der drages endegyldige konklusioner om tilstanden blandt virksomhederne. 1.4 Læsevejledning Rapporten redegør i det følgende kapitel for kilder og metode i undersøgelsen (kapitel 2). Herefter præsenteres resultaterne af undersøgelsen i tre kapitler. Det første kapitel gennemgår de erhvervsøkonomiske nøgletal for de fire brancher, som er defineret som primære kystturismebrancher. Herefter redegør rapporten for regionale udsving (kapitel 4). Til sidst præsenteres analysen af detailsektorens nøgletal (kapitel 5), da denne sektors økonomiske resultater er nært forbundet med den økonomiske præstation hos de traditionelle kystturismevirksomheder. 8

9 2 METODE 2.1 Afgrænsning af kystturisme Rapporten tager udgangspunkt en bred definition af kystturisme som al turismeaktivitet i hele Danmark uden for de fire store byer. Inden for denne definition dykker rapporten ned i fire udvalgte brancher, som vurderes at være mest turismerelaterede. Disse omfatter overnatningsfaciliteter, attraktion og forlystelser, restauranter og caféer samt transport, og den erhvervsøkonomiske analyse af nøgletal dækker således udelukkende de fire brancher. Derudover belyser rapporten særskilt dele af detailbranchen (se senere). De fire overordnede branchegrupperinger består af i alt 15 delbrancher, jf. tabel 1. Bilag A giver et samlet overblik over de 15 underbrancher i analysen og herunder af, hvor stort et antal virksomheder, der ligger bag hvert enkelt nøgletal. Tabel 1. Fire kystturismebrancher i fokus Branche Underbranche Antal virksomheder Lystbåde, færger, sø- og kysttransport Sø- og kysttransport af passagerer Transport af passagerer af indre vandveje Lystbådehavne 138 Overnatningsfaciliteter Hoteller Konferencecentre og kursusejendomme Ferieboliger o.a. indlogeringsfaciliteter til kortvarige ophold Campingpladser Andre overnatningsfaciliteter 38 Restaurationsvirksomhed Restauranter og levering af mad ud af huset Pizzeriaer, grillbarer, isbarer mv Kultur, forlystelser og sport Museer Historiske monumenter og bygninger o.l. attraktioner Botaniske og zoologiske haver samt naturreservater Forlystelsesparker o.l Andre forlystelser og fritidsaktiviteter 411 I alt Kilde: Danmarks Statistik Valget af de fire brancher som udtryk for kystturismen indebærer metodiske problemer, som kan skævvride resultaterne, og som derfor er vigtige at holde sig for øje i fortolkningen af tallene: For det første ligger et relativt lavt antal virksomheder bag udvalgte nøgletal, hvilket betyder, at der er en vis usikkerhed knyttet til opgørelserne. For det andet udgør restaurationsvirksomhederne en meget stor andel af hele populationen, hele 67 pct., hvilket påvirker resultatet af analyser på tværs af brancher. 9

10 For det tredje opfanger analysen ikke nogle for kystturismen vigtige kystturismevirksomheder. Det gælder eksempelvis større virksomheder inden for feriehusudlejning, som i statistikken er registreret under andre brancher og andet geografisk område. Det gælder også detailhandelsbutikker, som jf. VisitDenmarks turismeregnskab udgør en stor del af turismeomsætningen nogen steder i landet. Detailbutikker udgør så mange i antal, at det ville skævvride resultaterne yderligere, hvis de var indarbejdet i hovedundersøgelsen. Derfor har vi valgt at gennemføre en helt egen analyse af udvalgte brancher inden for detailsektoren. Geografisk afgrænsning Analysen beskæftiger sig systematisk med to geografiske områder. Det ene område, omtalt som det samlede kystturismeområde, omfatter de udvalgte brancher i alle kommuner uden for de 4 storbyer (kommunerne Aalborg, Odense og Aarhus samt Storkøbenhavn 1 ). Et så bredt geografisk område rummer en stor del virksomheder, som selv inden for de udvalgte brancher kun har meget lidt at gøre med kystturister. Derfor fremlægger analysen systematisk resultater for virksomhederne inden for et mindre område, kaldet de 17 destinationskommuner. Dette område består af 17 kommuner, der har stor kritisk masse af kystturisme. 2 Kommunerne er hjemsted for de 20 særlige feriesteder inkluderet i projektet Oplevelsesbaseret Kystturisme, og blev i 2012 udvalgt af centret ud fra kriterier om at rumme stærk kritisk masse af kystturisme. Tabel 2. Særanalyse af 17 destinationskommuner Særanalyse af kommuner for de 20 særlige feriesteder 813 Frederikshavn 540 Sønderborg 849 Jammerbugt 706 Syddjurs Kommune 760 Ringkøbing-Skjern 479 Svendborg 573 Varde 306 Odsherred 530 Billund 270 Gribskov 400 Bornholm 390 Vordingborg 787 Thisted 376 Guldborgsund 563 Fanø 860 Hjørring 550 Tønder Særanalyse af detailbrancher For at belyse den erhvervsøkonomiske situation i den del af kystturismen, som finder sted i detailhandlen, indeholder rapporten som nævnt en supplerende analyse af dele af detailhandelsbranchen inden for samme to geografiske områder. 1 defineret som gruppe DK012 i DST/Eurostats NUTS. Følgende kommuner indgår således ikke i analysen: København, Frederiksberg, Dragør, Tårnby, Albertslund, Ballerup, Brøndby, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Vallensbæk, Århus, Odense, Aalborg. 2 Jf. Udvælgelse af 20 særlige feriesteder til projekt Oplevelsesbaseret Kystturisme, CKT

11 l denne analyse indgår i alt 21 udvalgte delbrancher, som efterfølgende er blevet kategoriseret i 6 større branchegrupper. Delbrancherne er udvalgt efter skøn over mulig relevans i forhold til turisme. De 6 hovedbrancher og antallet af virksomheder i hver af disse fremgår af tabel 3. Bilag B viser datagrundlaget i form af antal virksomheder pr nøgletal for alle 21 brancher. Tabel 3. Detailhandelsanalyse: Virksomheders fordeling i seks hovedbrancher Hovedbrancher Antal Procent Detailhandel fra ikke-specialiserede forretninger % Detailhandel med føde-, drikke- og tobaksvarer i specialforretninger % Servicestationer % Detailhandel med husholdningsudstyr i specialforretninger % Detailhandel med varer til kulturelle formål og til fritid % Detailhandel med andre varer i specialforretninger % i alt % Kilde: NN Markedsdata Definition af små, mellemstore og store virksomheder Analysen forholder sig endelig systematisk til forskelle i resultaterne mellem store og små virksomheder. Der findes ikke nogen universel inddeling af virksomheder efter størrelse, hvorfor der til denne analyse er foretaget en inddeling, der er fundet hensigtsmæssig i forhold til formålet med analysen. EU inddeler virksomheder i fire størrelser: Mikro, små, mellemstore og store virksomheder 3. Denne inddeling baseres på såvel antal ansatte som årlig omsætning og balance. Anvendelse af pågældende inddeling ville imidlertid for indeværende analyse betyde, at langt størstedelen af de danske virksomheder klassificeres som enten mikrovirksomheder eller små virksomheder. Vi har derfor i denne rapport valgt at inddele virksomhederne størrelsesmæssigt som angivet i nedenstående tabel: Tabel 4. Inddeling af virksomheder ift. virksomhedsstørrelse Antal ansatte Årlig omsætning Årlig balance Mikrovirksomheder Under 5 Under 7,5 mio. Under 7,5 mio. Små virksomheder Mellem 5 og 19 Mellemstore virksomheder Mellem 20 og 99 Mellem 7,5 mio. og under 30 mio. Mellem 30 mio. og under 150 mio. Mellem 7,5 mio. og under 30 mio. Mellem 30 mio. og under 150 mio. Store virksomheder 100 eller flere Over 150 mio. Over 150 mio. Ud fra denne definition er datamaterialet fortsat meget domineret af mikrovirksomheder. De analyserede kystturismevirksomheder fordeler sig som følger: Mikrovirksomheder (78 pct.), små virksomheder (17 pct.), mellemstore virksomheder (4 pct.) og store 3 EU-kommissionen fremlagde i 2003 deres definition i henstilling 2003/361/EF. 11

12 virksomheder (0,3 pct.). Af de virksomheder, som er analyseret i detailhandlen, kan 77 pct. klassificeres som mikrovirksomheder, mens yderligere 19 pct. falder under kategorien små virksomheder. De mellemstore virksomheder udgør 3,5 pct. af den samlede gruppe, mens de store virksomheder udgør de resterende 0,5 pct. 2.2 Registerudtræk Analysens hovedkilde er regnskabsdata og nøgletal fra NN Markedsdata, suppleret af udtræk fra Danmarks Statistiks firmastatistik. NN Markedsdata er en erhvervsdatabase, som indeholder opdaterede data fra kilder som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og CVRregistret. Valget af en erhvervsdatabase (NN Markedsdata) som primær kilde er dels begrundet med, at data er nyere, og dels at de er tilgængelige på virksomhedsniveau. Derudover indeholder databasen oplysninger på de centrale nøgletal, fordelt på alle delbranchegrupper. Som en svaghed skal dog nævnes, at NN Markedsdata dog kun har nøgletal for mellem en tredjedel til halvdelen af virksomhederne. Derfor skal analyseresultaterne ses som udtryk for tendenser blandt et udpluk af virksomhederne og ikke som et resultat af en totalanalyse. Ifølge oplysninger fra Danmarks Statistik er registreret i alt virksomheder under de udvalgte brancher. Analysen har imidlertid ikke haft adgang til regnskabsoplysninger fra alle virksomhederne under hver branche. NN Markedsdata har givet oplysninger for udvalgte nøgletal fra virksomheder inden for kystturismeafgrænsningen, dog har der ikke været adgang til alle nøgletal for alle virksomhederne. Dataudtrækket fra NN Markedsdata består derudover af oplysninger fra virksomheder inden for de 17 destinationskommuner og af virksomheder inden for de udvalgte detailhandelsbrancher. Udtræk fra Danmarks Statistik har den begrænsning, at data først frigives efter to år, dvs. dataudtræk omhandler Fordelen er til gengæld, at der for nogle branchegrupper eksisterer flere regnskabsdata end fra NN Markedsdata. Analysen har forsøgt at kombinere de to kilder, hvor det har været muligt. Analysen er gennemført blandt alle relevante virksomheder med status som private virksomheder, hvad enten de er aktieselskaber, andelsselskaber, enkeltmandsvirksomheder, anparter, interessenter, erhvervsdrivende fonde eller kommanditselskaber. Der er taget udgangspunkt i data fra de enkelte arbejdssteder, hvor disse var tilgængelige. For virksomheder, hvor der kun eksisterer data på CVR-nummer niveau (hvor der kan være flere arbejdssteder spredt over flere kommuner), er disse oplysninger benyttet. Simple gennemsnit Analysen er foretaget på virksomhedsniveau, hvorfor de beregnede nøgletal er almindelige gennemsnit fremfor vægtede gennemsnit. Da hver virksomhed således tæller lige meget i analysen uanset størrelse og omsætning indebærer dette, at beregninger af gennemsnit på tværs af branchegrupper fx er påvirket af de mange, ofte meget små, 12

13 restaurationsvirksomheder, som tilmed i flere tilfælde kun i mindre omfang betjener turister. Tiden er et gennemsnit af Med mindre andet er angivet, er nøgletallene beregnet som et årligt gennemsnit af perioden Det har været nødvendigt at lægge oplysninger for denne periode sammen som følge af huller i datamaterialet. Samtidig bidrager sammenlægningen til at udjævne markante, årlige fluktuationer. Tiden er kendetegnet ved at være en periode, hvor mange virksomheder (stadig) er påvirket af finanskrisen og den efterfølgende afmatning i økonomien, hvilket er vigtigt at holde for øje i forbindelse med fortolkningen af resultaterne. Det må formodes, at de erhvervsøkonomiske nøgletal frembragt i denne rapport, er påvirket af afmatningen i økonomien i negativ retning. Definition af nøgletal Analysen benytter 4 centrale nøgletal for virksomhedernes præstation: Afkastningsgrad, soliditetsgrad, overskudsgrad og vækstrate (vækst i bruttoavance). Valget af de fire nøgletal giver mulighed for at anskue brancherne fra forskellige vinkler: Forrentes den indskudte kapital (afkastningsgrad)? Er man god til at holde omkostningerne nede (overskudsgrad)? Kan man bære et tab (soliditetsgrad)? Og hvordan er udviklingen (vækstrate)? Nøgletallene er defineret i tabel 5. 13

14 Tabel 5. Definition af nøgletal Beskrivelse Formel Afkastningsgrad Afkastningsgraden er et nøgletal for udviklingen i en virksomhed. Det viser, hvor meget virksomheden er i stand til at forrente den samlede kapital i firmaet. Almindeligvis vurderes det, at et afkast på over 10 pct. er af tilfredsstillende karakter, og alt under er betragtet som lavt. ( ) Soliditetsgrad Soliditetsgraden er et nøgletal til at vurdere værdien i en virksomhed. Soliditetsgrad viser, hvor stor evnen er til at bære et større tab. Hvis soliditetsgraden er høj, kan virksomheden bedre klare større tab uden at gå konkurs. Hvis en virksomhed har belånt stort set alle sine værdier er soliditetsgraden lav. Almindeligvis vurderes det at en soliditetsgrad på over 15 pct. er af tilfredsstillende karakter. Overskudsgrad/ EBIT-margin Overskudsgraden viser, hvor meget virksomheden tjener per krone og herunder, hvor god virksomheden er til at holde omkostningerne nede. Hvis overskudsgraden eksempelvis er 12 pct. betyder det, at virksomheden tjener 0,12 DKK hver gang de omsætter for 1 DKK. ( 4 ) Vækstrate Vækstraten beskriver stigning i bruttofortjeneste i forhold til året før, dvs. evnen til at generere udvikling i virksomhedens fortjeneste. Bruttofortjeneste svarer til omsætningen ekskl. moms, fratrukket udgifter til varer. Når vækstraten skal belyses, er det mere retvisende at vise udviklingen i bruttofortjeneste i stedet for omsætningen, da bruttofortjenesten tager højde for evt. tilsvarende vækst i udgifter til varen. 4 EBIT kan oversættes til indtjening før renteudgifter og skatter 14

15 3 ERHVERVSØKONOMISKE NØGLETAL I KYSTTURISMEBRANCHERNE Dette kapitel belyser den overordnede erhvervsøkonomiske situation i kystturismebrancherne inden for de to geografiske områder hhv. det samlede kystturismeområde og det mindre område bestående af 17 kommuner. Kapitlet giver indledningsvis et overblik over branchens samlede resultat på tværs af brancheskel og set i forhold til de fire valgte nøgletal. Herefter går analysen i dybden med resultater for delbrancher, og uddyber resultaterne pr nøgletal. 3.1 Et overblik Brancherne inden for kystturisme har samlet set markant dårligere nøgletal sammenlignet med byerhverv generelt, viser tabel 6. På tværs af de udvalgte brancher viser analysen, at kystturismen i den undersøgte periode generelt set har en negativ afkastningsgrad (-7,8 pct.), overskudsgrad (-2,1 pct.) og vækstrate (-8,3 pct.). Soliditeten, dvs. evnen til at bære et tab, ligger på et lavt, men tilfredsstillende niveau. Anskues virksomhederne inden for de 17 udvalgte kommuner, hvor kystturismen er meget fremherskende, er billedet lidt bedre, dog fortsat kendetegnet ved en del røde tal: Virksomhedernes evne til at forrente den indskudte kapital (afkastningsgrad) samt vækstraten er fortsat negativ på næsten samme niveau. Dog præsterer virksomhederne i området en bedre evne til at holde omkostningerne nede og tjene penge, idet de har en positiv overskudsgrad på +1,0 pct., og derudover har de bedre soliditet. Tabel 6. Gennemsnitlige, årlige nøgletal for perioden Samlet Kystturismeområde 17 Destinationskommuner Byerhverv generelt Afkastningsgrad (%) -7,8-7,7 6,0 Soliditetsgrad (%) 16,2 19,1 42,2 Overskudsgrad (%) -2,1 1,0 5,9 Vækstrate (%) -8,3-7,9 3,0 Anm.: Nøgletallene er indekseret til 2013-tal for at udligne prisforskelle. Kilde: NN Markedsdata, DST samt egne beregninger. Byerhverv generelt er udtryk for Markedsmæssige byerhverv ekskl. boliger og udlejning af erhvervsejendomme og tallet vedrører Næsten alle de interviewede eksperter bekræfter billedet af dårlige økonomiske resultater for mange kystturismevirksomheder i Danmark. Eksperterne peger på stigende omkostninger som årsag det kan omfatte generelt stigende inputpriser, lønninger, stigende udgifter til markedsføring samt udgifter til at drive forretningen i lav- og skuldersæsonen. Som medvirkende årsag fremhæver eksperterne endvidere de særlige rammevilkår, som påvirker mulighederne for vækst i kystturisme, herunder skattetryk, højt betalt arbejdskraft, høje afgifter på fødevarer, dyre byggematerialer og stram regulering i forhold til fx planlovgivning sammenlignet med andre lande. 15

16 Tabel 7. Store virksomheder klarer sig godt Forskellen mellem kystturismevirksomhederne og virksomhederne i byerhverv generelt kan i vid udstrækning forklares ved forskelle i virksomhedernes størrelse, som det ses af tabel 7. Gennemsnitlige, årlige nøgletal for perioden , fordelt på virksomhedsstørrelse Vækstrate (%) -11,4-4,2-1,5 6,2 Kilde: NN Markedsdata, DST samt egne beregninger. Kategoriseringen i størrelser udelader virksomheder, hvor der manglede data på deres beskæftigelses størrelse. Opdeles virksomhederne i størrelser ses det, at mikrovirksomheder og de små virksomheder generelt præsterer dårligst dog med den afvigelse, at de mellemstore virksomheder har oplevet endnu større negative afkastningsgrader end de små virksomheder. En nærmere gennemgang af virksomhedsdata afslører, at der blandt de mellemstore virksomheder er flere nystartede virksomheder særligt indenfor kategorien overnatningsfaciliteter, hvilket påvirker resultatet. Disse nystartede virksomheder har ofte negative afkastningsgrader i de første drifts år. Overordnet set klarer de store virksomheder sig bedst på alle fire nøgletal og befinder sig på et niveau, der overgår gennemsnittet for byerhverv generelt. Særligt afkastningsgraden for de store virksomheder skiller sig markant ud, hvilket muligvis kan forklares med en mere professionel ledelse i disse virksomheder, som i højere grad formår at generere et afkast af virksomhedens aktiver. Restauranter trækker ned Tabel 8 viser de samme nøgletal fordelt på branchegrupperinger under kystturisme. Nøgletallene er igen udregnet for både det samlede kystturismeområde og for virksomhederne i de 17 destinationskommuner. Tabellen viser, at alle branchegrupperinger er påvirket af de negative fortegn i perioden. Især er vækstraten og afkastningsgraden negativ næsten over hele linjen. En generel tendens er, at branchegruppen Restaurationsvirksomhed på alle parametre har lavere nøgletal end gennemsnittet for kystturismebrancherne. Det er altså i høj grad de mange restauranter, som står bag billedet af en kystturismesektor med lav afkastning, negativt overskud og vækst. En sandsynlig forklaring kunne være, at denne branche består af mange små, relativt unge virksomheder, hvor de lave barrierer for at starte virksomhed op medfører, at mange ikke i tilstrækkelig grad er baseret på en økonomisk levedygtig forretningsplan. Mikro Små Mellemstore Store Afkastningsgrad (%) -10,1-1,3-5,6 7,4 Soliditetsgrad (%) 13,1 22,4 26,9 42,2 Overskudsgrad (%) -1,8-3,2-2,9 5,5 Der er dog enkelte undtagelser fra det negative billede: Overnatningsområdet er den eneste af de fire brancher, som i perioden fra 2009 til 2012 formår at producere en 16

17 overskudsgrad, som gennemsnitligt er positiv for virksomhederne i det samlede kystturismeområde. En forklaring herpå er, som en ekspert også fremhæver, at virksomheder inden for overnatningsbranchen, særligt campingpladser, har vist sig bedre til at trimme forretningen. Effektivisering er fx fremhævet som årsag til dette, herunder automatisering og indførsel af selvbetjeningssystemer. Der er dog uenighed på området. To eksperter vurderer, at hele overnatningsbranchen synes at være i stagnation og angiver som årsag, at mange campingpladser og hoteller er for små til at kunne skaleres til den nødvendige tiltrækning af turisme. Tabel 8. Gennemsnitlige, årlige nøgletal perioden , fordelt på delbrancher Samlet kystturismeområde cherne overordnet set tilfredsstillende. Figur 1 uddyber, hvordan virksomhederne for- Afkastningsgrad (%) Soliditets grad (%) Overskudsgrad (%) Vækstrate (%) Antal virksomheder i alt Lystbåde, færger, sø- og kysttransport -3,2 36,8-2,5-17,0 236 Overnatningsfaciliteter -6,7 22,2 3,2-5, Restaurationsvirksomhed -9,2 10,5-4,6-8, Kultur, forlystelser og sport -3,4 29,3-5,0-12,3 340 I ALT -7,8 16,2-2,1-8, Destinationskommuner Lystbåde, færger, sø- og kysttransport -7,4 33,1 7,9-21,8 94 Overnatningsfaciliteter -6,8 23,8-4,4-2,0 684 Restaurationsvirksomhed -10,1 10,9 1,4-10, Kultur, forlystelser og sport 2,3 41,8 8,4-10,1 276 I ALT -7,7 19,1 1,0-7, Kilde: NN Markedsdata, DST samt egne beregninger Note: nøgletal baseret på mindre end 5 observationer er ikke medtaget For kystturismevirksomhederne i destinationskommunerne er historien en anden inden for dele af branchen. Her formår flere af brancherne at kontrollere omkostningerne og fremstår med positiv overskudsgrad. Her bør særligt fremhæves virksomheder i kultur, forlystelser og sport, som har positiv afkastnings- og overskudsgrad samt højere soliditet. Det generelle billede er dog fortsat også inden for hver delbranche at der er meget lave eller ligefrem negative afkastningsgrader og negativ vækst. I det følgende gås i dybden med hvert af de fire nøgletal. Denne del af analysen omhandler udelukkende det brede kystturismeområde. 3.2 Soliditet og afkastningsgrad Soliditetsgraden er et af de mest benyttede nøgletal til at vurdere en virksomheds modstandsdygtighed i forhold til uforudsete tab. Den måles i procent og beregnes som egenkapitalen divideret med de samlede aktiver. Jo mere en virksomhed har belånt sine værdier, des lavere vil soliditetsgraden være. Afkastningsgraden er et udtryk for en virksomheds evne til at generere overskud af de indsatte ressourcer. Som det fremgik tidligere er en gennemsnitlig soliditet på 16,2 pct. for kystturismebran- 17

18 deler sig i forhold til soliditetsgraden. Her fremgår det, at 27 pct. af virksomhederne er teknisk insolvente, en mindre andel sårbare, og at over halvdelen har en tilfredsstillende soliditet. Figuren bekræfter også sammenhængen mellem soliditet og virksomhedsstørrelse, og viser, at hele 31 pct. af de mange mikrovirksomheder i analysen men ingen store virksomheder - fremstår som teknisk insolvente. Figur 1. Fordeling af virksomheder i kystturismeområdet i forhold til gennemsnitlig, årlig soliditetsgrad for perioden 2009 til 2012 set i forhold til virksomhedsstørrelse Kilde: NN Markedsdata, beregnede data Figur 2 illustrerer, hvordan virksomhederne fordeler sig i forhold til afkastningsgraden. Her ses det, at der er en relativt stor spredning mellem kystturismevirksomhederne, når det gælder afkastning. Knap halvdelen af virksomhederne har en negativ afkastningsgrad, men den resterende halvdel giver positivt afkast. Mellem pct. af virksomhederne har en flot afkastningsgrad på over 10 pct., og det er uanset om der er tale om en stor eller lille virksomhed. Igen ses dog, at andelen af virksomheder med negativ afkastningsgrad er størst blandt mikrovirksomhederne. Figur 2. Fordeling af virksomheder i kystturismeområdet i forhold til gennemsnitlig, årlig afkastningsgrad for perioden 2009 til 2012 set i forhold til virksomhedsstørrelse Kilde: NN Markedsdata, beregnede data 18

19 Soliditetetsgrad De to nøgletal hænger tæt sammen, idet et tilfredsstillende afkast på sigt forbedrer soliditeten, mens et negativt afkast forværrer den. Derfor har det værdi at se, hvordan virksomhederne er placeret i forhold til begge. Figur 3 indplacerer virksomhederne i forhold til de to nøgletal. Figur 3. Fordeling af virksomheder i forhold til gennemsnitlig, årlig soliditetsgrad og afkastningsgrad for perioden 2009 til 2012 Afkastningsgrad Antal Lavere en 0 % Mellem 0 og 10 % Højere end 10 % Højere end 15 % 16% 17% 13% 45% Mellem 0 og 15 % 3% 23% 1% 28% Lavere end 0 % Kilde: NN Markedsdata, egne beregninger 19% 6% 3% 27% 37% 46% 17% 100% Matricen viser, at kun 13 pct. har opnået både meget tilfredsstillende afkast og soliditet i perioden 2009 til 2012, mens yderligere 18 pct. har positive nøgletal. De øvrige virksomheder har i perioden haft et gennemsnitligt niveau på de to nøgletal, der gør dem mere eller mindre skrøbelige. 28 pct. af branchens virksomheder er i en situation med alvorlige faresignaler. Det er dog værd at bemærke, at der er forskelle i situationens alvor, afhængig af i hvilket af de orange felter, man er placeret. Er man placeret i den nederste højre kvadrant, er situationen fortrøstningsfuld. På trods af at man er teknisk insolvent, præsterer man positive afkast, som på sigt kan forbedre ens soliditetsposition. Hvis man omvendt befinder sig i den øverste venstre kvadrant, vil man opleve en fortsat forværring af ens soliditet, såfremt man ikke formår at vende den negative afkastningsgrad. Et eksempel på en virksomhed, som netop har formået at vende en situation med teknisk insolvens ved hjælp af en vedvarende positiv afkastningsgrad, beskrives i delrapport 2 i casen om Hotel Faaborg. 3.3 Overskudsgrad Virksomhedens indtjeningsevne måles ved hjælp af overskudsgraden, som angiver, hvor meget af virksomhedernes omsætning, der reelt bliver til overskud. Overskudsgraden kaldes også EBIT-marginen (hvor EBIT er "Earnings before interest and tax"). I gennemsnit for perioden var overskudsgraden for hele kystturismeområdet jf. ovenfor -2,1 pct., dog + 1 pct. for virksomhederne i de 17 kystturismekommuner. 19

20 Som det fremgår af figur 4 er der imidlertid også stor spredning mellem virksomhederne, når det gælder overskudsgraden. En stor andel af virksomhederne 27 pct. skaber et højt overskud på over 10 pct. årligt, mens næsten samme andel 25 pct. af virksomhederne har en markant negativ overskudsgrad lavere end -10 pct. Igen har en større andel (58 pct.) af de største virksomheder positive overskudsgrader, dog er der ikke her en entydig sammenhæng mellem virksomhedsstørrelse og overskudsgrad. Den generelle tendens er, at der er flere ekstremer og større spredning i virksomhedernes resultat mht. overskudsgrad, jo mindre virksomhederne er. Figur 4. Fordeling af virksomheder i kystturismeområdet i forhold til årlig, gennemsnitlig overskudsgrad for perioden 2009 til 2012, fordelt på virksomhedsstørrelse Kilde: NN Markedsdata, beregnede data Af Figur 5 ses, at den store spredning blandt virksomhederne i forhold til indtjening i høj grad hænger sammen med, hvilken delbranche, man tilhører. Overnatningsbranchen synes at have færrest meget underskudsgivende virksomheder, men til gengæld stor spredning mellem virksomheder i begge ender. Restaurantbranchen har en stor mellemgruppe på 40 pct. af virksomhederne med lav, dog ikke negativ overskudsgrad. Lystbåde/færgebranchen og kultur/forlystelsesbranchen har en stor andel virksomheder med negativ indtjening. 20

21 Figur 5. Fordeling af virksomheder i kystturismeområdet i forhold til gennemsnitlig, årlig overskudsgrad for perioden 2009 til 2012, fordelt på branche Kilde: NN Markedsdata, beregnede data 3.4 Vækstrate Vækstraten er et udtryk for virksomhedernes årlige vækst i bruttofortjenesten. En positiv vækstrate kan enten frembringes gennem et øget salg ved en tilsvarende avance eller ved en større avance på den eksisterende omsætning. Kystturismevirksomhederne har i den undersøgte periode haft en i gennemsnit negativ vækstrate på ca. -8 pct. Analysen når frem til, at kystturismebrancherne synes at være fragmenteret nærmest polariseret når det gælder vækstrate, hvilket er illustreret i figur 6 og 7. Her fremgår det, at knap en tredjedel af virksomhederne har oplevet positiv vækstrate på over 5 pct. årligt, mens 45 pct. har meget negative vækstrater. Analysen bekræfter, at virksomhedsstørrelse er afgørende for vækst. Mens 52 pct. af mikrovirksomhederne oplever en negativ vækst på mere end -5 %, er det tilsvarende kun tilfældet for 20 pct. af de store virksomheder. Omvendt har kun 29 pct. af mikrovirksomhederne oplevet vækst på mere end 5 pct., mens det tilsvarende er tilfældet for 60 % af de store virksomheder. Også inden for hver delbranche spreder virksomhederne i forhold til vækstraten, jf. figur 7. Heraf bekræftes det, at billedet af et fragmenteret erhverv i forhold til økonomiske nøgletal også gør sig gældende inden for hver branche, i særlig grad inden for branchen Kultur, forlystelser og sport. 21

22 Figur 6. Fordeling af virksomheder på gennemsnitlig, årlig vækstrate for perioden 2010 til 2012 i kystturismeområdet set i forhold til virksomhedsstørrelse Kilde: NN Markedsdata, beregnede data Figur 7. Fordeling af virksomheder i forhold til gennemsnitlig, årlig vækstrate for perioden 2010 til 2012 set i forhold til på delbrancher Kilde: NN Markedsdata, beregnede data 3.5 Andel vækstvirksomheder i kystturismen Et formål med undersøgelsen har været at identificere vækstvirksomheder i kystturismen og pege på, hvorvidt kystturisme har en større eller mindre andel vækstvirksomheder end andre erhverv. 22

23 Vækstrate I denne analyse har vi derfor valgt at fortolke begrebet vækstvirksomheder bredt med udgangspunkt i følgende definition: 5 Virksomheden har haft vækst bruttofortjenesten i 2012 og mindst tre års vækst i bruttofortjenesten på i gennemsnit 5 pct. årligt. Virksomheden skal have en gennemsnitlig afkastningsgrad, der er større end 10 pct. årligt i den undersøgte årrække. Alle selskabskonstruktioner samt virksomheder på fem ansatte eller derover. Ud fra denne definition kan 3 pct. af kystturismevirksomhederne kategoriseres som vækstvirksomheder, jf. det grønne felt i figur 8. Det svarer til 54 virksomheder ud af den undersøgte population. Blandt de identificerede vækstvirksomhed synes at være en overvægt af antal restauranter (som modsvarer det store antal i totalpopulationen), dog ikke fra underbranchen pizzeriaer, grillbarer og isbarer. Til sammenligning blev 2,5 pct. af alle danske virksomheder med over 10 ansatte kategoriseret som vækstvirksomheder ud fra Erhvervs- og Vækstministeriets lidt mere snævre definition af vækstvirksomhed. Andelen af vækstvirksomheder i kystturismen svarer således med udgangspunkt i disse til kystturismen tilpassede definitioner nogenlunde til andelen i andre brancher. Figur 8. Fordeling af virksomheder i kystturismeområdet i forhold til gennemsnitlig, årlig vækstrate og afkastningsgrad for perioden 2010 til 2012 Afkastningsgrad Lavere en 0 % Mellem 0 og 10 % Højere end 10 % Mindst 5 % 3% 6% 3% 12% Mellem -5 og 5 % Lavere end -5 % 4% 53% 18% 75% 6% 5% 2% 13% 13% 64% 23% 100% Kilde: NN Markedsdata, egne beregninger 5 Der eksisterer ikke en entydig definition på vækstvirksomheder: Se fx og: 02.html. De gængse definitioner vedrører typisk aktie- eller anpartsvirksomheder og knyttes til vækst i omsætning eller antal medarbejdere, og benyttes oftest til at beskrive sektorer, der har et forholdsvis stort antal mellemstore og store virksomheder som fx den industrielle eller finansielle sektor. 23

24 4 ERHVERVSØKONOMISKE NØGLETAL PR REGION Dette kapitel beskriver, hvordan brancherne inden for hver region klarer sig i forhold til de fire nøgletal. Kapitlet indleder med et overblik over nøgletallene pr region, hvorefter der gås i dybden inden for delbrancher pr region for hvert enkelt nøgletal. 4.1 Et overblik Overordnet set er forskellene mellem de regionale nøgletal for kystturismebrancherne små. Dog er der tendens til bedre resultater på alle parametre i Nordjylland. Virksomhederne i kystområderne i Hovedstaden har i gennemsnit en noget lavere overskudsgrad og vækstrate end gennemsnittet for hele landet. Det samme gør sig gældende for kystvirksomhederne i Sjælland. Til gengæld er soliditeten især i Hovedstadsområdet relativt høj, hvilket tyder på en vis modstandsdygtighed i forhold til fortsat tab. Virksomhederne i Midtjylland synes at klare sig som landsgennemsnittet med negativ afkastningsgrad, overskudsgrad og vækstrate. I såvel Nordjylland og Syddanmark er de gennemsnitlige overskudsgrader derimod positive hhv. 10,6 pct. og 2,4 pct. Den stærkt positive overskudsgrad i Nordjylland smitter af på virksomhedernes afkastningsgrad, som ligeledes er den bedste i landet med et beskedent negativt gennemsnitligt resultat på -5,6 %. Til gengæld har virksomhederne i Syddanmark oplevet langt lavere vækstrater end landsgennemsnittet. Tabel 9. Gennemsnitlige, årlige nøgletal pr virksomhed for perioden , fordelt på regioner Alle Kommuner Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark 17 destinationskommuner Afkastningsgrad (%) -7,8-8,0-8,2-5,6-8,9-7,5-7,7 Soliditetsgrad (%) 16,2 18,7 16,8 19,9 15,0 14,0 19,1 Overskudsgrad (%) -2,1-8,1-2,4 10,6-6,5 2,4 1,0 Vækstrate (%) -8,3-9,3-6,3-6,4-8,6-9,8-7,9 Kilde: NN Markedsdata, egne beregninger 4.2 Afkastningsgrad pr region Tabel 10 viser forskellene i afkastningsgraden fordelt på henholdsvis de forskellige underbrancher inden for kystturismesektoren og de 5 danske regioner samt de 17 destinationskommuner. Herved belyses kilder til hver regions evt. dårligere eller bedre resultat. Den gennemsnitlige afkastningsgrad svinger fra + 1,5 pct. i kultur, forlystelser og sportsbranchen i Nordjylland og helt ned til -12 pct. for lystbåde, færger, sø og kysttransport i Syddanmark samt omkring -10 pct. i restaurationsbranchen i 24

25 Nordjylland og Sjælland. Variationen i afkastningsgrad er større mellem de enkelte brancher end mellem regioner. Grundet det store antal restaurationsvirksomheder i populationen er hver regions resultat meget påvirket af resultatet for denne delbranche. Således hænger de lavere afkastningsgrader i Hovedstaden, Midtjylland og Sjælland sammen med netop mere negative afkastningsgrader for restaurationsvirksomheder. Til gengæld har restaurationsbranchen mindre negative resultater i Nordjylland og Syddanmark, hvilket er en medvirkende årsag til bedre gennemsnitlig afkastningsgrad i de to regioner. Tabel 10. Gennemsnitlig, årlig afkastningsgrad pr virksomhed for perioden , fordelt på brancher og regioner Afkastningsgrad (%) Alle Kommuner Hovedstaden Kilde: NN Markedsdata, egne beregninger Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark 17 destinationskommuner Lystbåde, færger, sø- og kysttransport -3,2-2,4-1,3 4,7 3,1-12,0-7,4 Overnatningsfaciliteter -6,7-6,9-5,7-7,6-9,5-5,5-6,8 Restaurationsvirksomhed -9,2-9,4-9,8-6,8-9,7-8,8-10,1 Kultur, forlystelser og sport -3,4-1,7-6,9 1,5-4,7-1,9 2,3 I ALT -7,8-8,0-8,2-5,6-8,9-7,5-7,7 4.3 Soliditetsgrad pr region Det billede, som virksomhedernes afkastningsgrad tegnede ovenfor, bekræftes af resultater for virksomhedernes soliditet pr branche pr region i Tabel 11. Soliditeten varierer fra ca. 9 pct. for restaurationsbranchen i Syddanmark til pct. for lystbåde, færger, sø- og kysttransport i Sjælland og Midtjylland. Igen er forskellene i større omfang knyttet til branche- end regionsgrænser, og den enkelte regions opnåede gennemsnitlige soliditetsgrad er stærkt påvirket af den store restaurationssektor, som har lav soliditet i alle regioner. Værd at fremhæve er dog, at overnatningsfaciliteter og virksomheder inden for kultur, forlystelser og sport synes at have højere soliditet i Hovedstaden. Virksomhederne i Sjælland har lavere soliditet inden for alle branchegrupper, undtagen færgedrift. Tabel 11. Gennemsnitlig, årlig soliditetsgrad pr virksomhed for perioden , fordelt på brancher og regioner Soliditetsgrad (%) Alle Kommuner Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark 17 destinationskommuner Lystbåde, færger, sø- og kysttransport 36,8 41,8 50,4 39,2 48,5 20,2 33,1 Overnatningsfaciliteter 22,2 28,6 23,6 22,5 22,1 19,1 23,8 Restaurationsvirksomhed 10,5 11,1 11,4 13,2 10,0 8,9 10,9 Kultur, forlystelser og sport 29,3 42,8 22,4 30,7 25,3 31,2 41,8 I ALT 16,2 18,7 16,8 19,9 15,0 14,0 19,1 Kilde: NN Markedsdata, egne beregninger 4.4 Overskudsgrad pr region Overskudsgraden er det nøgletal med mest markante forskelle mellem de geografiske områder. 25

26 Særligt inden for kategorierne Overnatningsfaciliteter og Kultur, forlystelser og sport er der store forskelle i virksomhedernes overskudsgrad afhængig af deres geografiske placering. Fx har den gennemsnitlige virksomhed indenfor kategorien Overnatningsfaciliteter i Sjælland en overskudsgrad på -15,1 pct., mens den tilsvarende værdi for Nordjylland er 18,8 pct. Også for kategorien Restaurationsvirksomhed, som indeholder omtrent 70 pct. af kystturismesektorens virksomheder, er der stor forskel på overskudsgraden imellem de forskellige områder. Specielt Nordjylland skiller sig ud ved at have en overskudsgrad på hele 8,7 pct., mens restaurationsvirksomhederne i alle øvrige regioner gennemsnitligt har en negativ overskudsgrad. Tabel 12. Gennemsnitlig, årlig overskudsgrad pr virksomhed for perioden , fordelt på brancher og regioner Overskudsgrad (%) Alle Kommuner Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark 17 destinationskommuner Lystbåde, færger, sø- og kysttransport -2,5-13,6 2,7-0,6 7,4-3,5 7,9 Overnatningsfaciliteter 3,2 5,7 6,4 18,8-15,1 8,9-4,4 Restaurationsvirksomhed -4,6-8,1-9,6 8,7-4,6-1,3 1,4 Kultur, forlystelser og sport -5,0-29,8-6,7 11,3-4,4 11,7 8,4 I ALT -2,1-8,1-2,4 10,6-6,5 2,4 1,0 Kilde: NN Markedsdata, egne beregninger 4.5 Vækstrate pr region og kommune Billedet for virksomhedernes gennemsnitlige, årlige vækstrater for perioden 2010 til 2012 er mere dystert, i følge tabel 13. For samtlige geografiske områder er den overordnede gennemsnitlige vækstrate negativ, og særligt Hovedstaden, Sjælland og Syddanmark har stærkt negative gennemsnitlige vækstrater på mellem -9 pct. og -10 pct. I Midtjylland og Nordjylland er den årlige, gennemsnitlige, negative vækst mere moderat med henholdsvis -6,3 pct. og -6,4 pct. Imellem de specifikke brancher er det især kategorien Lystbåde, færger, sø- og kysttransport, som trækker gennemsnittet ned. I denne kategori klarer særligt virksomhederne fra Sjælland sig dårligt, mens den negative vækst er væsentlig mere moderat for Nordjylland. Kategorien Overnatningsfaciliteter er den eneste kategori, hvor et af de 6 geografiske områder kan fremvise positiv vækst, hvilket er tilfældet for Nordjylland, om end der er tale om en meget beskeden vækstrate. For kategorien Overnatningsfaciliteter er det særligt virksomhederne i Sjælland og Syddanmark, som trækker gennemsnittet ned. 26