Kystturismebranchers indtjening og vækst ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE, DEL 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kystturismebranchers indtjening og vækst ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE, DEL 1"

Transkript

1 Kystturismebranchers indtjening og vækst ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE, DEL 1

2 KYSTTURISMEBRANCHERS INDTJENING OG VÆKST - Erhvervsøkonomisk analyse, del 1 Undersøgelsen er del af projekt Oplevelsesbaseret Kystturisme ERDFK Forsidefoto: Henning Stein og Ole Akhøj, VisitDenmark Mediacenter samt VisitNæstved Videncenter for Kystturisme Bredgade 5 DK-6960 Hvide Sande August 2014

3 FORORD Til brug for arbejdet i projekt Oplevelsesbaseret Kystturisme har Videncenter for Kystturisme bedt NIRAS i samarbejde med KvistgaardConsulting og Hird&Ko om at udarbejde en erhvervsøkonomisk analyse af dansk kystturisme. Kystturismebranchers indtjening og vækst udgør delrapport 1 af den samlede erhvervsøkonomiske analyse. Delrapporten giver et indblik i den generelle økonomiske tilstand blandt danske virksomheder i kystturismeerhvervene. Herefter går delrapport 2, Best practices i kystturismen, i dybden med succesfulde virksomheders strategier og udvikling. Rapporten er udarbejdet af Videncenter for Kystturisme i samarbejde med NIRAS, KvistgaardConsulting og Hird&Ko som led i projekt Oplevelsesbaseret Kystturisme ERDFK Al dataindsamling, interview og analyse er forestået af NIRAS, KvistgaardConsulting og Hird&Ko. Vi vil gerne takke de mange virksomheder og organisationer, der har deltaget i spørgeskemaundersøgelse, metodediskussioner, bidraget til udarbejdelsen af cases og givet interview, råd og sparring. En særlig tak til følgende personer: Direktør Jan Haapanen, Novasol Professor Anne-Mette Hjalager, Center for Turisme, Innovation og Kultur, Syddansk Universitet Bestyrelsesformand Albrecht Kurbjuhn, German Riviera e. V., Ostseebad Kühlungsborn Direktør Helge Søgaard, direktør, VisitAalborg Analysechef Ole Kjær Mansfeldt, Wonderful Copenhagen Direktør Morten Strange, Top Attraktioner Direktør John Heeley, Best Destination Marketing Albrecht Kurbjurn, Deutsche Reviere Turistchef Hans Jørgen Olsen, Odsherred Turistchef Colin Seymour, VisitWestDenmark Bestyrelsesmedlem Bjarne Bøgh Jensen, Dayz Resort Fagleder Sune K. Jensen, DI s Turismeindsats, DI Chefkonsulent Susanne Nordenbæk, Oplevelse & velfærd, Dansk Erhverv Direktør Carlos Villaros Lassen, Feriehusudlejernes brancheforening Direktør Poul Fejer Christiansen, Campingrådet Økonomisk politisk konsulent Kenneth L. Hjorth-Hansen, Campingrådet Økonom Mads Zahle Østergaard, VisitDenmark Økonom Paul Lubson, VisitDenmark 3

4 INDHOLD Sammenfatning Indledning Fokus på virksomheden Formål Vigtige forbehold Læsevejledning Metode Afgrænsning af kystturisme Registerudtræk Erhvervsøkonomiske nøgletal i kystturismebrancherne Et overblik Soliditet og afkastningsgrad Overskudsgrad Vækstrate Andel vækstvirksomheder i kystturismen Erhvervsøkonomiske nøgletal pr region Et overblik Afkastningsgrad pr region Soliditetsgrad pr region Overskudsgrad pr region Vækstrate pr region og kommune Særanalyse af brancher i detailhandlen Afkast, indtjening og vækst i detailbrancher Nøgletal pr delbranche i detailhandlen Lokale udsving i vækstrate Bilag A. Antal kystturismevirksomheder i analysen Bilag B. Antal detailvirksomheder i analysen

5 SAMMENFATNING Flest virksomheder har negative bundlinjer - og trenden synes nedadgående Virksomhederne inden for kystturisme har, set som en gennemsnitsbetragtning, negativ afkastningsgrad, overskudsgrad og vækstrate. Alene i 2012 var 25 pct. af virksomhederne teknisk insolvente, dog har størstedelen af virksomhederne tilfredsstillende soliditet. Det er hovedresultatet af analysen baseret på erhvervsøkonomiske nøgletal og regnskaber fra erhvervsdatabasen NN Markedsdata, dækkende perioden Restaurationsvirksomhed er den delbranche, der præsterer dårligst på alle nøgletal. Da delbranchen udgør en stor andel af den undersøgte population, påvirker restauranterne det generelle billede af kystturismen tegnet i denne rapport. Overnatningsfaciliteter synes at præstere bedre på evnen til at skabe overskud, mens delbrancherne kultur, forlystelser og sport samt lystbåde, færger, sø- og kysttransport er kendetegnet ved meget stor polarisering mellem virksomhederne i de opnåede resultater. Rapporten tegner et billede af stor spredning i erhvervet, når det gælder de økonomiske resultater, en spredning, der bl.a. hænger sammen med forskelle i virksomhedsstørrelse. Kun de store virksomheder indenfor kystturismen formår at holde trit med virksomhederne i andre byerhverv på alle parametre. Større omsætning, men lavere indtjening Nærmere analyser af registerudtrækket viser, at mange virksomheder kæmper med at få større omsætning, men at dette sker på bekostning af indtjeningen. Virksomhederne synes i de undersøgte tre år at have haft svært ved at få styr på omkostningerne et billede, som især kendetegner restauranter, grillbarer mm. Her synes omsætningen flere steder generelt at gå i den rigtige retning, mens bundlinjen er blevet dårligere. Inden for et snævrere geografisk kystområde er der dog tegn på, at en større andel af virksomhederne er bedre til at styre omkostninger og præstere positivt overskud. Især væksten er lav Kystvirksomhederne præsterer især dårligt på nøgletal for vækst i den undersøgte periode, som jo også har været kendetegnet ved generel afmatning i økonomien som følge af finanskrisen. I gennemsnit har virksomhederne oplevet negative, årlige vækstrater på 8 pct., og den negative vækst har præget virksomheder i hele landet, med undtagelse af ganske få kommuner. Generelt er der således langt mellem virksomheder, som har oplevet stabil vækst i de 3 år, som undersøgelsen belyser. Selv om ca. en fjerdedel af virksomhederne har haft en gennemsnitlig, årlig vækst på over 5 pct., definerer rapporten andelen af vækstvirksomheder i kystturismen til at udgøre ca. 3 pct. af virksomhederne. Det er virksomheder, 5

6 der over en årrække lever op til kravet om både høj vækst og tilfredsstillende afkast. Andelen af vækstvirksomheder ligger på niveau med andelen i andre brancher. Mindst ringe resultater i Nordjylland Den geografiske analyse af kystturismesektorens virksomheder afslører, at virksomhederne i Nordjylland klarer sig bedst på alle fire nøgletal. Især synes Nordjyllands kystturismevirksomheder at have været gode til at præstere overskud. Dog præger historien om negativt afkast og vækst virksomhederne inden for alle regioner, også Nordjylland. Virksomhederne i Sjælland præsterer sammen med virksomhederne i Hovedstaden ringest på flere nøgletal. Detailsektoren klarer sig bedre end de øvrige udvalgte kystbrancher Analysen indeholder en særskilt analyse af brancher i detailhandlen, som kan siges at udgøre en del af turismesektoren. De erhvervsøkonomiske nøgletal for detailsektoren er set over en bred kam bedre end nøgletallene for virksomhederne i kystturismebrancherne. Såvel afkastningsgraden, soliditetsgraden samt overskudsgraden og vækstraten er bedre i detailbranchen, og detailbrancherne formår i modsætning til kystbrancherne at præstere positive resultater på afkastnings- og overskudsgrader. Kun den årlige vækstrate er tilnærmelsesvis ens for de to forskellige brancheområder med henholdsvis -8,3 pct. for den gennemsnitlige virksomhed inden for kystturismebrancherne og -6 pct. for den gennemsnitlige detailvirksomhed. Virksomhederne inden for detailbranchen formår herved tilsyneladende at opretholde positive bundlinjetal i modgangsperioder. Samtidig synes de i mindre grad at være villige til at sænke deres bruttoavance, hvilket kan være med til at forklare den negative vækstrate. Specialforretningerne klarer sig særligt godt i destinationskommunerne Der er udarbejdet en særlig analyse for detailsektoren i de 17 udvalgte destinationskommuner, som Videncenter for Kystturisme arbejder med. Her synes detailsektoren at klare sig bedre på alle nøgletal bortset fra overskudsgraden. Det er særligt specialforretningerne i kystturismedestinationsområderne, som skiller sig positivt ud. 6

7 1 INDLEDNING 1.1 Fokus på virksomheden Dansk turisme har siden 1996 gennemført en række analyser af turisternes direkte og indirekte forbrug og herigennem belyst turismens økonomi og struktur i Danmark. Disse analyser går nu under betegnelsen turismesatellitregnskaber. Der bruges mange ressourcer på at kortlægge turismens økonomiske betydning i Danmark. Til sammenligning bruges der ikke mange ressourcer på at kortlægge danske turismevirksomheders adfærd, økonomiske resultater, indtjening, strategier, forretningsmodeller mv. Årsagen hertil er enkel: Turisme er en aktivitet, og turismesektoren defineres og beskrives derfor mest korrekt med udgangspunkt i turisten selv. Metodemæssigt er det meget vanskeligt at belyse turismen ud fra virksomhedernes perspektiv, fordi turismevirksomheden eller branchen ikke findes slet ikke i gængs erhvervsstatistik. I stedet er virksomhederne registreret under en lang række (andre) brancher, og virksomhederne betjener turister i større eller mindre omfang. Skal man give en komplet redegørelse for turismen, er turismesatellitmetoden derfor den mest korrekte, da der her tages højde for de forskellige andele af turismen, som findes inden for forskellige brancher. En negativ sideeffekt af det gængse fokus på at beskrive turismen, og herunder kystturismen, ud fra en forståelse af turismen som en aktivitet, er, at der generelt hersker begrænset indsigt i turismevirksomheders økonomi, værdiskabelse, forretningsmodeller og strategier. En viden, der imidlertid er yderst relevant for innovation og udvikling af turismen. Derfor igangsatte Videncenter for Kystturisme i efteråret 2013 en erhvervsøkonomisk analyse af dansk kystturisme. 1.2 Formål Analysen har til formål at give indsigt i kystturismevirksomhedens og branchers økonomi og styrke, herunder deres evne til at skabe indtjening og vækst. Som særligt formål skal analysen afklare, om i hvilket omfang der findes vækstvirksomheder i kystturismen og hvilke modeller og strategier, der kendetegner vækstvirksomhederne. Mens nærværende rapport belyser branchens erhvervsøkonomiske formåen, vurderet ud fra økonomiske nøgletal, dykker delrapport 2 ned i virksomhedernes maskinrum for at skabe indsigt i forretningsmodeller og strategier, der kendetegner især succesfulde kystturismevirksomheder. Den samlede erhvervsøkonomiske analyse er udformet på grundlag af følgende kilder: Erhvervsøkonomisk registerudtræk fra primært NN Markedsdata Interview med branchen i ind- og udland 7

8 Litteratur og rapporter 1.3 Vigtige forbehold At belyse den erhvervsøkonomiske situation blandt kystturismevirksomheder er en meget stor opgave, vanskeliggjort af kendte metodiske udfordringer med at indkredse relevante virksomheder og yderligere begrænset af mangel på aktuelle og præcise data. Analysen bygger derfor på en række valg og fravalg, som har været nødvendige at foretage af tidsmæssige eller metodiske årsager: Analysen omhandler udelukkende afgrænsede erhvervsgrupper: Attraktioner & forlystelser, overnatning, restauration og transport inden for en bred geografisk definition af kystturismen. Derudover belyser rapporten særskilt dele af detailhandelsbranchen. Konsekvensen er, at der i rapporten indgår en lang række virksomheder, som ikke lever af turisme, ligesom væsentlige turismevirksomheder ikke er medtaget. Rapporten fokuserer på fire, udvalgte regnskabsmæssige nøgletal, og resultaterne fremlægges som en gennemsnitsbetragtning uden forsøg på at aggregere resultaterne til eksempelvis et alternativt kystturismeregnskab. Rapporten forholder sig udelukkende til danske forhold. Rapporten skal derfor ses som en begyndelse, som giver et første indtryk af tendenser inden for økonomiske forhold, vækst og værdiskabelse blandt kystturismevirksomhederne, men kan ikke ses som en komplet erhvervsøkonomisk analyse. Rapporten bør følges op af mere omfattende undersøgelser, herunder af de enkelte delbrancher og virksomheder, før der drages endegyldige konklusioner om tilstanden blandt virksomhederne. 1.4 Læsevejledning Rapporten redegør i det følgende kapitel for kilder og metode i undersøgelsen (kapitel 2). Herefter præsenteres resultaterne af undersøgelsen i tre kapitler. Det første kapitel gennemgår de erhvervsøkonomiske nøgletal for de fire brancher, som er defineret som primære kystturismebrancher. Herefter redegør rapporten for regionale udsving (kapitel 4). Til sidst præsenteres analysen af detailsektorens nøgletal (kapitel 5), da denne sektors økonomiske resultater er nært forbundet med den økonomiske præstation hos de traditionelle kystturismevirksomheder. 8

9 2 METODE 2.1 Afgrænsning af kystturisme Rapporten tager udgangspunkt en bred definition af kystturisme som al turismeaktivitet i hele Danmark uden for de fire store byer. Inden for denne definition dykker rapporten ned i fire udvalgte brancher, som vurderes at være mest turismerelaterede. Disse omfatter overnatningsfaciliteter, attraktion og forlystelser, restauranter og caféer samt transport, og den erhvervsøkonomiske analyse af nøgletal dækker således udelukkende de fire brancher. Derudover belyser rapporten særskilt dele af detailbranchen (se senere). De fire overordnede branchegrupperinger består af i alt 15 delbrancher, jf. tabel 1. Bilag A giver et samlet overblik over de 15 underbrancher i analysen og herunder af, hvor stort et antal virksomheder, der ligger bag hvert enkelt nøgletal. Tabel 1. Fire kystturismebrancher i fokus Branche Underbranche Antal virksomheder Lystbåde, færger, sø- og kysttransport Sø- og kysttransport af passagerer Transport af passagerer af indre vandveje Lystbådehavne 138 Overnatningsfaciliteter Hoteller Konferencecentre og kursusejendomme Ferieboliger o.a. indlogeringsfaciliteter til kortvarige ophold Campingpladser Andre overnatningsfaciliteter 38 Restaurationsvirksomhed Restauranter og levering af mad ud af huset Pizzeriaer, grillbarer, isbarer mv Kultur, forlystelser og sport Museer Historiske monumenter og bygninger o.l. attraktioner Botaniske og zoologiske haver samt naturreservater Forlystelsesparker o.l Andre forlystelser og fritidsaktiviteter 411 I alt Kilde: Danmarks Statistik Valget af de fire brancher som udtryk for kystturismen indebærer metodiske problemer, som kan skævvride resultaterne, og som derfor er vigtige at holde sig for øje i fortolkningen af tallene: For det første ligger et relativt lavt antal virksomheder bag udvalgte nøgletal, hvilket betyder, at der er en vis usikkerhed knyttet til opgørelserne. For det andet udgør restaurationsvirksomhederne en meget stor andel af hele populationen, hele 67 pct., hvilket påvirker resultatet af analyser på tværs af brancher. 9

10 For det tredje opfanger analysen ikke nogle for kystturismen vigtige kystturismevirksomheder. Det gælder eksempelvis større virksomheder inden for feriehusudlejning, som i statistikken er registreret under andre brancher og andet geografisk område. Det gælder også detailhandelsbutikker, som jf. VisitDenmarks turismeregnskab udgør en stor del af turismeomsætningen nogen steder i landet. Detailbutikker udgør så mange i antal, at det ville skævvride resultaterne yderligere, hvis de var indarbejdet i hovedundersøgelsen. Derfor har vi valgt at gennemføre en helt egen analyse af udvalgte brancher inden for detailsektoren. Geografisk afgrænsning Analysen beskæftiger sig systematisk med to geografiske områder. Det ene område, omtalt som det samlede kystturismeområde, omfatter de udvalgte brancher i alle kommuner uden for de 4 storbyer (kommunerne Aalborg, Odense og Aarhus samt Storkøbenhavn 1 ). Et så bredt geografisk område rummer en stor del virksomheder, som selv inden for de udvalgte brancher kun har meget lidt at gøre med kystturister. Derfor fremlægger analysen systematisk resultater for virksomhederne inden for et mindre område, kaldet de 17 destinationskommuner. Dette område består af 17 kommuner, der har stor kritisk masse af kystturisme. 2 Kommunerne er hjemsted for de 20 særlige feriesteder inkluderet i projektet Oplevelsesbaseret Kystturisme, og blev i 2012 udvalgt af centret ud fra kriterier om at rumme stærk kritisk masse af kystturisme. Tabel 2. Særanalyse af 17 destinationskommuner Særanalyse af kommuner for de 20 særlige feriesteder 813 Frederikshavn 540 Sønderborg 849 Jammerbugt 706 Syddjurs Kommune 760 Ringkøbing-Skjern 479 Svendborg 573 Varde 306 Odsherred 530 Billund 270 Gribskov 400 Bornholm 390 Vordingborg 787 Thisted 376 Guldborgsund 563 Fanø 860 Hjørring 550 Tønder Særanalyse af detailbrancher For at belyse den erhvervsøkonomiske situation i den del af kystturismen, som finder sted i detailhandlen, indeholder rapporten som nævnt en supplerende analyse af dele af detailhandelsbranchen inden for samme to geografiske områder. 1 defineret som gruppe DK012 i DST/Eurostats NUTS. Følgende kommuner indgår således ikke i analysen: København, Frederiksberg, Dragør, Tårnby, Albertslund, Ballerup, Brøndby, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Vallensbæk, Århus, Odense, Aalborg. 2 Jf. Udvælgelse af 20 særlige feriesteder til projekt Oplevelsesbaseret Kystturisme, CKT

11 l denne analyse indgår i alt 21 udvalgte delbrancher, som efterfølgende er blevet kategoriseret i 6 større branchegrupper. Delbrancherne er udvalgt efter skøn over mulig relevans i forhold til turisme. De 6 hovedbrancher og antallet af virksomheder i hver af disse fremgår af tabel 3. Bilag B viser datagrundlaget i form af antal virksomheder pr nøgletal for alle 21 brancher. Tabel 3. Detailhandelsanalyse: Virksomheders fordeling i seks hovedbrancher Hovedbrancher Antal Procent Detailhandel fra ikke-specialiserede forretninger % Detailhandel med føde-, drikke- og tobaksvarer i specialforretninger % Servicestationer % Detailhandel med husholdningsudstyr i specialforretninger % Detailhandel med varer til kulturelle formål og til fritid % Detailhandel med andre varer i specialforretninger % i alt % Kilde: NN Markedsdata Definition af små, mellemstore og store virksomheder Analysen forholder sig endelig systematisk til forskelle i resultaterne mellem store og små virksomheder. Der findes ikke nogen universel inddeling af virksomheder efter størrelse, hvorfor der til denne analyse er foretaget en inddeling, der er fundet hensigtsmæssig i forhold til formålet med analysen. EU inddeler virksomheder i fire størrelser: Mikro, små, mellemstore og store virksomheder 3. Denne inddeling baseres på såvel antal ansatte som årlig omsætning og balance. Anvendelse af pågældende inddeling ville imidlertid for indeværende analyse betyde, at langt størstedelen af de danske virksomheder klassificeres som enten mikrovirksomheder eller små virksomheder. Vi har derfor i denne rapport valgt at inddele virksomhederne størrelsesmæssigt som angivet i nedenstående tabel: Tabel 4. Inddeling af virksomheder ift. virksomhedsstørrelse Antal ansatte Årlig omsætning Årlig balance Mikrovirksomheder Under 5 Under 7,5 mio. Under 7,5 mio. Små virksomheder Mellem 5 og 19 Mellemstore virksomheder Mellem 20 og 99 Mellem 7,5 mio. og under 30 mio. Mellem 30 mio. og under 150 mio. Mellem 7,5 mio. og under 30 mio. Mellem 30 mio. og under 150 mio. Store virksomheder 100 eller flere Over 150 mio. Over 150 mio. Ud fra denne definition er datamaterialet fortsat meget domineret af mikrovirksomheder. De analyserede kystturismevirksomheder fordeler sig som følger: Mikrovirksomheder (78 pct.), små virksomheder (17 pct.), mellemstore virksomheder (4 pct.) og store 3 EU-kommissionen fremlagde i 2003 deres definition i henstilling 2003/361/EF. 11

12 virksomheder (0,3 pct.). Af de virksomheder, som er analyseret i detailhandlen, kan 77 pct. klassificeres som mikrovirksomheder, mens yderligere 19 pct. falder under kategorien små virksomheder. De mellemstore virksomheder udgør 3,5 pct. af den samlede gruppe, mens de store virksomheder udgør de resterende 0,5 pct. 2.2 Registerudtræk Analysens hovedkilde er regnskabsdata og nøgletal fra NN Markedsdata, suppleret af udtræk fra Danmarks Statistiks firmastatistik. NN Markedsdata er en erhvervsdatabase, som indeholder opdaterede data fra kilder som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og CVRregistret. Valget af en erhvervsdatabase (NN Markedsdata) som primær kilde er dels begrundet med, at data er nyere, og dels at de er tilgængelige på virksomhedsniveau. Derudover indeholder databasen oplysninger på de centrale nøgletal, fordelt på alle delbranchegrupper. Som en svaghed skal dog nævnes, at NN Markedsdata dog kun har nøgletal for mellem en tredjedel til halvdelen af virksomhederne. Derfor skal analyseresultaterne ses som udtryk for tendenser blandt et udpluk af virksomhederne og ikke som et resultat af en totalanalyse. Ifølge oplysninger fra Danmarks Statistik er registreret i alt virksomheder under de udvalgte brancher. Analysen har imidlertid ikke haft adgang til regnskabsoplysninger fra alle virksomhederne under hver branche. NN Markedsdata har givet oplysninger for udvalgte nøgletal fra virksomheder inden for kystturismeafgrænsningen, dog har der ikke været adgang til alle nøgletal for alle virksomhederne. Dataudtrækket fra NN Markedsdata består derudover af oplysninger fra virksomheder inden for de 17 destinationskommuner og af virksomheder inden for de udvalgte detailhandelsbrancher. Udtræk fra Danmarks Statistik har den begrænsning, at data først frigives efter to år, dvs. dataudtræk omhandler Fordelen er til gengæld, at der for nogle branchegrupper eksisterer flere regnskabsdata end fra NN Markedsdata. Analysen har forsøgt at kombinere de to kilder, hvor det har været muligt. Analysen er gennemført blandt alle relevante virksomheder med status som private virksomheder, hvad enten de er aktieselskaber, andelsselskaber, enkeltmandsvirksomheder, anparter, interessenter, erhvervsdrivende fonde eller kommanditselskaber. Der er taget udgangspunkt i data fra de enkelte arbejdssteder, hvor disse var tilgængelige. For virksomheder, hvor der kun eksisterer data på CVR-nummer niveau (hvor der kan være flere arbejdssteder spredt over flere kommuner), er disse oplysninger benyttet. Simple gennemsnit Analysen er foretaget på virksomhedsniveau, hvorfor de beregnede nøgletal er almindelige gennemsnit fremfor vægtede gennemsnit. Da hver virksomhed således tæller lige meget i analysen uanset størrelse og omsætning indebærer dette, at beregninger af gennemsnit på tværs af branchegrupper fx er påvirket af de mange, ofte meget små, 12

13 restaurationsvirksomheder, som tilmed i flere tilfælde kun i mindre omfang betjener turister. Tiden er et gennemsnit af Med mindre andet er angivet, er nøgletallene beregnet som et årligt gennemsnit af perioden Det har været nødvendigt at lægge oplysninger for denne periode sammen som følge af huller i datamaterialet. Samtidig bidrager sammenlægningen til at udjævne markante, årlige fluktuationer. Tiden er kendetegnet ved at være en periode, hvor mange virksomheder (stadig) er påvirket af finanskrisen og den efterfølgende afmatning i økonomien, hvilket er vigtigt at holde for øje i forbindelse med fortolkningen af resultaterne. Det må formodes, at de erhvervsøkonomiske nøgletal frembragt i denne rapport, er påvirket af afmatningen i økonomien i negativ retning. Definition af nøgletal Analysen benytter 4 centrale nøgletal for virksomhedernes præstation: Afkastningsgrad, soliditetsgrad, overskudsgrad og vækstrate (vækst i bruttoavance). Valget af de fire nøgletal giver mulighed for at anskue brancherne fra forskellige vinkler: Forrentes den indskudte kapital (afkastningsgrad)? Er man god til at holde omkostningerne nede (overskudsgrad)? Kan man bære et tab (soliditetsgrad)? Og hvordan er udviklingen (vækstrate)? Nøgletallene er defineret i tabel 5. 13

14 Tabel 5. Definition af nøgletal Beskrivelse Formel Afkastningsgrad Afkastningsgraden er et nøgletal for udviklingen i en virksomhed. Det viser, hvor meget virksomheden er i stand til at forrente den samlede kapital i firmaet. Almindeligvis vurderes det, at et afkast på over 10 pct. er af tilfredsstillende karakter, og alt under er betragtet som lavt. ( ) Soliditetsgrad Soliditetsgraden er et nøgletal til at vurdere værdien i en virksomhed. Soliditetsgrad viser, hvor stor evnen er til at bære et større tab. Hvis soliditetsgraden er høj, kan virksomheden bedre klare større tab uden at gå konkurs. Hvis en virksomhed har belånt stort set alle sine værdier er soliditetsgraden lav. Almindeligvis vurderes det at en soliditetsgrad på over 15 pct. er af tilfredsstillende karakter. Overskudsgrad/ EBIT-margin Overskudsgraden viser, hvor meget virksomheden tjener per krone og herunder, hvor god virksomheden er til at holde omkostningerne nede. Hvis overskudsgraden eksempelvis er 12 pct. betyder det, at virksomheden tjener 0,12 DKK hver gang de omsætter for 1 DKK. ( 4 ) Vækstrate Vækstraten beskriver stigning i bruttofortjeneste i forhold til året før, dvs. evnen til at generere udvikling i virksomhedens fortjeneste. Bruttofortjeneste svarer til omsætningen ekskl. moms, fratrukket udgifter til varer. Når vækstraten skal belyses, er det mere retvisende at vise udviklingen i bruttofortjeneste i stedet for omsætningen, da bruttofortjenesten tager højde for evt. tilsvarende vækst i udgifter til varen. 4 EBIT kan oversættes til indtjening før renteudgifter og skatter 14

15 3 ERHVERVSØKONOMISKE NØGLETAL I KYSTTURISMEBRANCHERNE Dette kapitel belyser den overordnede erhvervsøkonomiske situation i kystturismebrancherne inden for de to geografiske områder hhv. det samlede kystturismeområde og det mindre område bestående af 17 kommuner. Kapitlet giver indledningsvis et overblik over branchens samlede resultat på tværs af brancheskel og set i forhold til de fire valgte nøgletal. Herefter går analysen i dybden med resultater for delbrancher, og uddyber resultaterne pr nøgletal. 3.1 Et overblik Brancherne inden for kystturisme har samlet set markant dårligere nøgletal sammenlignet med byerhverv generelt, viser tabel 6. På tværs af de udvalgte brancher viser analysen, at kystturismen i den undersøgte periode generelt set har en negativ afkastningsgrad (-7,8 pct.), overskudsgrad (-2,1 pct.) og vækstrate (-8,3 pct.). Soliditeten, dvs. evnen til at bære et tab, ligger på et lavt, men tilfredsstillende niveau. Anskues virksomhederne inden for de 17 udvalgte kommuner, hvor kystturismen er meget fremherskende, er billedet lidt bedre, dog fortsat kendetegnet ved en del røde tal: Virksomhedernes evne til at forrente den indskudte kapital (afkastningsgrad) samt vækstraten er fortsat negativ på næsten samme niveau. Dog præsterer virksomhederne i området en bedre evne til at holde omkostningerne nede og tjene penge, idet de har en positiv overskudsgrad på +1,0 pct., og derudover har de bedre soliditet. Tabel 6. Gennemsnitlige, årlige nøgletal for perioden Samlet Kystturismeområde 17 Destinationskommuner Byerhverv generelt Afkastningsgrad (%) -7,8-7,7 6,0 Soliditetsgrad (%) 16,2 19,1 42,2 Overskudsgrad (%) -2,1 1,0 5,9 Vækstrate (%) -8,3-7,9 3,0 Anm.: Nøgletallene er indekseret til 2013-tal for at udligne prisforskelle. Kilde: NN Markedsdata, DST samt egne beregninger. Byerhverv generelt er udtryk for Markedsmæssige byerhverv ekskl. boliger og udlejning af erhvervsejendomme og tallet vedrører Næsten alle de interviewede eksperter bekræfter billedet af dårlige økonomiske resultater for mange kystturismevirksomheder i Danmark. Eksperterne peger på stigende omkostninger som årsag det kan omfatte generelt stigende inputpriser, lønninger, stigende udgifter til markedsføring samt udgifter til at drive forretningen i lav- og skuldersæsonen. Som medvirkende årsag fremhæver eksperterne endvidere de særlige rammevilkår, som påvirker mulighederne for vækst i kystturisme, herunder skattetryk, højt betalt arbejdskraft, høje afgifter på fødevarer, dyre byggematerialer og stram regulering i forhold til fx planlovgivning sammenlignet med andre lande. 15

16 Tabel 7. Store virksomheder klarer sig godt Forskellen mellem kystturismevirksomhederne og virksomhederne i byerhverv generelt kan i vid udstrækning forklares ved forskelle i virksomhedernes størrelse, som det ses af tabel 7. Gennemsnitlige, årlige nøgletal for perioden , fordelt på virksomhedsstørrelse Vækstrate (%) -11,4-4,2-1,5 6,2 Kilde: NN Markedsdata, DST samt egne beregninger. Kategoriseringen i størrelser udelader virksomheder, hvor der manglede data på deres beskæftigelses størrelse. Opdeles virksomhederne i størrelser ses det, at mikrovirksomheder og de små virksomheder generelt præsterer dårligst dog med den afvigelse, at de mellemstore virksomheder har oplevet endnu større negative afkastningsgrader end de små virksomheder. En nærmere gennemgang af virksomhedsdata afslører, at der blandt de mellemstore virksomheder er flere nystartede virksomheder særligt indenfor kategorien overnatningsfaciliteter, hvilket påvirker resultatet. Disse nystartede virksomheder har ofte negative afkastningsgrader i de første drifts år. Overordnet set klarer de store virksomheder sig bedst på alle fire nøgletal og befinder sig på et niveau, der overgår gennemsnittet for byerhverv generelt. Særligt afkastningsgraden for de store virksomheder skiller sig markant ud, hvilket muligvis kan forklares med en mere professionel ledelse i disse virksomheder, som i højere grad formår at generere et afkast af virksomhedens aktiver. Restauranter trækker ned Tabel 8 viser de samme nøgletal fordelt på branchegrupperinger under kystturisme. Nøgletallene er igen udregnet for både det samlede kystturismeområde og for virksomhederne i de 17 destinationskommuner. Tabellen viser, at alle branchegrupperinger er påvirket af de negative fortegn i perioden. Især er vækstraten og afkastningsgraden negativ næsten over hele linjen. En generel tendens er, at branchegruppen Restaurationsvirksomhed på alle parametre har lavere nøgletal end gennemsnittet for kystturismebrancherne. Det er altså i høj grad de mange restauranter, som står bag billedet af en kystturismesektor med lav afkastning, negativt overskud og vækst. En sandsynlig forklaring kunne være, at denne branche består af mange små, relativt unge virksomheder, hvor de lave barrierer for at starte virksomhed op medfører, at mange ikke i tilstrækkelig grad er baseret på en økonomisk levedygtig forretningsplan. Mikro Små Mellemstore Store Afkastningsgrad (%) -10,1-1,3-5,6 7,4 Soliditetsgrad (%) 13,1 22,4 26,9 42,2 Overskudsgrad (%) -1,8-3,2-2,9 5,5 Der er dog enkelte undtagelser fra det negative billede: Overnatningsområdet er den eneste af de fire brancher, som i perioden fra 2009 til 2012 formår at producere en 16

17 overskudsgrad, som gennemsnitligt er positiv for virksomhederne i det samlede kystturismeområde. En forklaring herpå er, som en ekspert også fremhæver, at virksomheder inden for overnatningsbranchen, særligt campingpladser, har vist sig bedre til at trimme forretningen. Effektivisering er fx fremhævet som årsag til dette, herunder automatisering og indførsel af selvbetjeningssystemer. Der er dog uenighed på området. To eksperter vurderer, at hele overnatningsbranchen synes at være i stagnation og angiver som årsag, at mange campingpladser og hoteller er for små til at kunne skaleres til den nødvendige tiltrækning af turisme. Tabel 8. Gennemsnitlige, årlige nøgletal perioden , fordelt på delbrancher Samlet kystturismeområde cherne overordnet set tilfredsstillende. Figur 1 uddyber, hvordan virksomhederne for- Afkastningsgrad (%) Soliditets grad (%) Overskudsgrad (%) Vækstrate (%) Antal virksomheder i alt Lystbåde, færger, sø- og kysttransport -3,2 36,8-2,5-17,0 236 Overnatningsfaciliteter -6,7 22,2 3,2-5, Restaurationsvirksomhed -9,2 10,5-4,6-8, Kultur, forlystelser og sport -3,4 29,3-5,0-12,3 340 I ALT -7,8 16,2-2,1-8, Destinationskommuner Lystbåde, færger, sø- og kysttransport -7,4 33,1 7,9-21,8 94 Overnatningsfaciliteter -6,8 23,8-4,4-2,0 684 Restaurationsvirksomhed -10,1 10,9 1,4-10, Kultur, forlystelser og sport 2,3 41,8 8,4-10,1 276 I ALT -7,7 19,1 1,0-7, Kilde: NN Markedsdata, DST samt egne beregninger Note: nøgletal baseret på mindre end 5 observationer er ikke medtaget For kystturismevirksomhederne i destinationskommunerne er historien en anden inden for dele af branchen. Her formår flere af brancherne at kontrollere omkostningerne og fremstår med positiv overskudsgrad. Her bør særligt fremhæves virksomheder i kultur, forlystelser og sport, som har positiv afkastnings- og overskudsgrad samt højere soliditet. Det generelle billede er dog fortsat også inden for hver delbranche at der er meget lave eller ligefrem negative afkastningsgrader og negativ vækst. I det følgende gås i dybden med hvert af de fire nøgletal. Denne del af analysen omhandler udelukkende det brede kystturismeområde. 3.2 Soliditet og afkastningsgrad Soliditetsgraden er et af de mest benyttede nøgletal til at vurdere en virksomheds modstandsdygtighed i forhold til uforudsete tab. Den måles i procent og beregnes som egenkapitalen divideret med de samlede aktiver. Jo mere en virksomhed har belånt sine værdier, des lavere vil soliditetsgraden være. Afkastningsgraden er et udtryk for en virksomheds evne til at generere overskud af de indsatte ressourcer. Som det fremgik tidligere er en gennemsnitlig soliditet på 16,2 pct. for kystturismebran- 17

18 deler sig i forhold til soliditetsgraden. Her fremgår det, at 27 pct. af virksomhederne er teknisk insolvente, en mindre andel sårbare, og at over halvdelen har en tilfredsstillende soliditet. Figuren bekræfter også sammenhængen mellem soliditet og virksomhedsstørrelse, og viser, at hele 31 pct. af de mange mikrovirksomheder i analysen men ingen store virksomheder - fremstår som teknisk insolvente. Figur 1. Fordeling af virksomheder i kystturismeområdet i forhold til gennemsnitlig, årlig soliditetsgrad for perioden 2009 til 2012 set i forhold til virksomhedsstørrelse Kilde: NN Markedsdata, beregnede data Figur 2 illustrerer, hvordan virksomhederne fordeler sig i forhold til afkastningsgraden. Her ses det, at der er en relativt stor spredning mellem kystturismevirksomhederne, når det gælder afkastning. Knap halvdelen af virksomhederne har en negativ afkastningsgrad, men den resterende halvdel giver positivt afkast. Mellem pct. af virksomhederne har en flot afkastningsgrad på over 10 pct., og det er uanset om der er tale om en stor eller lille virksomhed. Igen ses dog, at andelen af virksomheder med negativ afkastningsgrad er størst blandt mikrovirksomhederne. Figur 2. Fordeling af virksomheder i kystturismeområdet i forhold til gennemsnitlig, årlig afkastningsgrad for perioden 2009 til 2012 set i forhold til virksomhedsstørrelse Kilde: NN Markedsdata, beregnede data 18

19 Soliditetetsgrad De to nøgletal hænger tæt sammen, idet et tilfredsstillende afkast på sigt forbedrer soliditeten, mens et negativt afkast forværrer den. Derfor har det værdi at se, hvordan virksomhederne er placeret i forhold til begge. Figur 3 indplacerer virksomhederne i forhold til de to nøgletal. Figur 3. Fordeling af virksomheder i forhold til gennemsnitlig, årlig soliditetsgrad og afkastningsgrad for perioden 2009 til 2012 Afkastningsgrad Antal Lavere en 0 % Mellem 0 og 10 % Højere end 10 % Højere end 15 % 16% 17% 13% 45% Mellem 0 og 15 % 3% 23% 1% 28% Lavere end 0 % Kilde: NN Markedsdata, egne beregninger 19% 6% 3% 27% 37% 46% 17% 100% Matricen viser, at kun 13 pct. har opnået både meget tilfredsstillende afkast og soliditet i perioden 2009 til 2012, mens yderligere 18 pct. har positive nøgletal. De øvrige virksomheder har i perioden haft et gennemsnitligt niveau på de to nøgletal, der gør dem mere eller mindre skrøbelige. 28 pct. af branchens virksomheder er i en situation med alvorlige faresignaler. Det er dog værd at bemærke, at der er forskelle i situationens alvor, afhængig af i hvilket af de orange felter, man er placeret. Er man placeret i den nederste højre kvadrant, er situationen fortrøstningsfuld. På trods af at man er teknisk insolvent, præsterer man positive afkast, som på sigt kan forbedre ens soliditetsposition. Hvis man omvendt befinder sig i den øverste venstre kvadrant, vil man opleve en fortsat forværring af ens soliditet, såfremt man ikke formår at vende den negative afkastningsgrad. Et eksempel på en virksomhed, som netop har formået at vende en situation med teknisk insolvens ved hjælp af en vedvarende positiv afkastningsgrad, beskrives i delrapport 2 i casen om Hotel Faaborg. 3.3 Overskudsgrad Virksomhedens indtjeningsevne måles ved hjælp af overskudsgraden, som angiver, hvor meget af virksomhedernes omsætning, der reelt bliver til overskud. Overskudsgraden kaldes også EBIT-marginen (hvor EBIT er "Earnings before interest and tax"). I gennemsnit for perioden var overskudsgraden for hele kystturismeområdet jf. ovenfor -2,1 pct., dog + 1 pct. for virksomhederne i de 17 kystturismekommuner. 19

20 Som det fremgår af figur 4 er der imidlertid også stor spredning mellem virksomhederne, når det gælder overskudsgraden. En stor andel af virksomhederne 27 pct. skaber et højt overskud på over 10 pct. årligt, mens næsten samme andel 25 pct. af virksomhederne har en markant negativ overskudsgrad lavere end -10 pct. Igen har en større andel (58 pct.) af de største virksomheder positive overskudsgrader, dog er der ikke her en entydig sammenhæng mellem virksomhedsstørrelse og overskudsgrad. Den generelle tendens er, at der er flere ekstremer og større spredning i virksomhedernes resultat mht. overskudsgrad, jo mindre virksomhederne er. Figur 4. Fordeling af virksomheder i kystturismeområdet i forhold til årlig, gennemsnitlig overskudsgrad for perioden 2009 til 2012, fordelt på virksomhedsstørrelse Kilde: NN Markedsdata, beregnede data Af Figur 5 ses, at den store spredning blandt virksomhederne i forhold til indtjening i høj grad hænger sammen med, hvilken delbranche, man tilhører. Overnatningsbranchen synes at have færrest meget underskudsgivende virksomheder, men til gengæld stor spredning mellem virksomheder i begge ender. Restaurantbranchen har en stor mellemgruppe på 40 pct. af virksomhederne med lav, dog ikke negativ overskudsgrad. Lystbåde/færgebranchen og kultur/forlystelsesbranchen har en stor andel virksomheder med negativ indtjening. 20

21 Figur 5. Fordeling af virksomheder i kystturismeområdet i forhold til gennemsnitlig, årlig overskudsgrad for perioden 2009 til 2012, fordelt på branche Kilde: NN Markedsdata, beregnede data 3.4 Vækstrate Vækstraten er et udtryk for virksomhedernes årlige vækst i bruttofortjenesten. En positiv vækstrate kan enten frembringes gennem et øget salg ved en tilsvarende avance eller ved en større avance på den eksisterende omsætning. Kystturismevirksomhederne har i den undersøgte periode haft en i gennemsnit negativ vækstrate på ca. -8 pct. Analysen når frem til, at kystturismebrancherne synes at være fragmenteret nærmest polariseret når det gælder vækstrate, hvilket er illustreret i figur 6 og 7. Her fremgår det, at knap en tredjedel af virksomhederne har oplevet positiv vækstrate på over 5 pct. årligt, mens 45 pct. har meget negative vækstrater. Analysen bekræfter, at virksomhedsstørrelse er afgørende for vækst. Mens 52 pct. af mikrovirksomhederne oplever en negativ vækst på mere end -5 %, er det tilsvarende kun tilfældet for 20 pct. af de store virksomheder. Omvendt har kun 29 pct. af mikrovirksomhederne oplevet vækst på mere end 5 pct., mens det tilsvarende er tilfældet for 60 % af de store virksomheder. Også inden for hver delbranche spreder virksomhederne i forhold til vækstraten, jf. figur 7. Heraf bekræftes det, at billedet af et fragmenteret erhverv i forhold til økonomiske nøgletal også gør sig gældende inden for hver branche, i særlig grad inden for branchen Kultur, forlystelser og sport. 21

22 Figur 6. Fordeling af virksomheder på gennemsnitlig, årlig vækstrate for perioden 2010 til 2012 i kystturismeområdet set i forhold til virksomhedsstørrelse Kilde: NN Markedsdata, beregnede data Figur 7. Fordeling af virksomheder i forhold til gennemsnitlig, årlig vækstrate for perioden 2010 til 2012 set i forhold til på delbrancher Kilde: NN Markedsdata, beregnede data 3.5 Andel vækstvirksomheder i kystturismen Et formål med undersøgelsen har været at identificere vækstvirksomheder i kystturismen og pege på, hvorvidt kystturisme har en større eller mindre andel vækstvirksomheder end andre erhverv. 22

23 Vækstrate I denne analyse har vi derfor valgt at fortolke begrebet vækstvirksomheder bredt med udgangspunkt i følgende definition: 5 Virksomheden har haft vækst bruttofortjenesten i 2012 og mindst tre års vækst i bruttofortjenesten på i gennemsnit 5 pct. årligt. Virksomheden skal have en gennemsnitlig afkastningsgrad, der er større end 10 pct. årligt i den undersøgte årrække. Alle selskabskonstruktioner samt virksomheder på fem ansatte eller derover. Ud fra denne definition kan 3 pct. af kystturismevirksomhederne kategoriseres som vækstvirksomheder, jf. det grønne felt i figur 8. Det svarer til 54 virksomheder ud af den undersøgte population. Blandt de identificerede vækstvirksomhed synes at være en overvægt af antal restauranter (som modsvarer det store antal i totalpopulationen), dog ikke fra underbranchen pizzeriaer, grillbarer og isbarer. Til sammenligning blev 2,5 pct. af alle danske virksomheder med over 10 ansatte kategoriseret som vækstvirksomheder ud fra Erhvervs- og Vækstministeriets lidt mere snævre definition af vækstvirksomhed. Andelen af vækstvirksomheder i kystturismen svarer således med udgangspunkt i disse til kystturismen tilpassede definitioner nogenlunde til andelen i andre brancher. Figur 8. Fordeling af virksomheder i kystturismeområdet i forhold til gennemsnitlig, årlig vækstrate og afkastningsgrad for perioden 2010 til 2012 Afkastningsgrad Lavere en 0 % Mellem 0 og 10 % Højere end 10 % Mindst 5 % 3% 6% 3% 12% Mellem -5 og 5 % Lavere end -5 % 4% 53% 18% 75% 6% 5% 2% 13% 13% 64% 23% 100% Kilde: NN Markedsdata, egne beregninger 5 Der eksisterer ikke en entydig definition på vækstvirksomheder: Se fx og:http://www.evm.dk/resources/oem/publications/f10c134d b41bcdaf2d5698b8/ker_2010/kap 02.html. De gængse definitioner vedrører typisk aktie- eller anpartsvirksomheder og knyttes til vækst i omsætning eller antal medarbejdere, og benyttes oftest til at beskrive sektorer, der har et forholdsvis stort antal mellemstore og store virksomheder som fx den industrielle eller finansielle sektor. 23

24 4 ERHVERVSØKONOMISKE NØGLETAL PR REGION Dette kapitel beskriver, hvordan brancherne inden for hver region klarer sig i forhold til de fire nøgletal. Kapitlet indleder med et overblik over nøgletallene pr region, hvorefter der gås i dybden inden for delbrancher pr region for hvert enkelt nøgletal. 4.1 Et overblik Overordnet set er forskellene mellem de regionale nøgletal for kystturismebrancherne små. Dog er der tendens til bedre resultater på alle parametre i Nordjylland. Virksomhederne i kystområderne i Hovedstaden har i gennemsnit en noget lavere overskudsgrad og vækstrate end gennemsnittet for hele landet. Det samme gør sig gældende for kystvirksomhederne i Sjælland. Til gengæld er soliditeten især i Hovedstadsområdet relativt høj, hvilket tyder på en vis modstandsdygtighed i forhold til fortsat tab. Virksomhederne i Midtjylland synes at klare sig som landsgennemsnittet med negativ afkastningsgrad, overskudsgrad og vækstrate. I såvel Nordjylland og Syddanmark er de gennemsnitlige overskudsgrader derimod positive hhv. 10,6 pct. og 2,4 pct. Den stærkt positive overskudsgrad i Nordjylland smitter af på virksomhedernes afkastningsgrad, som ligeledes er den bedste i landet med et beskedent negativt gennemsnitligt resultat på -5,6 %. Til gengæld har virksomhederne i Syddanmark oplevet langt lavere vækstrater end landsgennemsnittet. Tabel 9. Gennemsnitlige, årlige nøgletal pr virksomhed for perioden , fordelt på regioner Alle Kommuner Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark 17 destinationskommuner Afkastningsgrad (%) -7,8-8,0-8,2-5,6-8,9-7,5-7,7 Soliditetsgrad (%) 16,2 18,7 16,8 19,9 15,0 14,0 19,1 Overskudsgrad (%) -2,1-8,1-2,4 10,6-6,5 2,4 1,0 Vækstrate (%) -8,3-9,3-6,3-6,4-8,6-9,8-7,9 Kilde: NN Markedsdata, egne beregninger 4.2 Afkastningsgrad pr region Tabel 10 viser forskellene i afkastningsgraden fordelt på henholdsvis de forskellige underbrancher inden for kystturismesektoren og de 5 danske regioner samt de 17 destinationskommuner. Herved belyses kilder til hver regions evt. dårligere eller bedre resultat. Den gennemsnitlige afkastningsgrad svinger fra + 1,5 pct. i kultur, forlystelser og sportsbranchen i Nordjylland og helt ned til -12 pct. for lystbåde, færger, sø og kysttransport i Syddanmark samt omkring -10 pct. i restaurationsbranchen i 24

25 Nordjylland og Sjælland. Variationen i afkastningsgrad er større mellem de enkelte brancher end mellem regioner. Grundet det store antal restaurationsvirksomheder i populationen er hver regions resultat meget påvirket af resultatet for denne delbranche. Således hænger de lavere afkastningsgrader i Hovedstaden, Midtjylland og Sjælland sammen med netop mere negative afkastningsgrader for restaurationsvirksomheder. Til gengæld har restaurationsbranchen mindre negative resultater i Nordjylland og Syddanmark, hvilket er en medvirkende årsag til bedre gennemsnitlig afkastningsgrad i de to regioner. Tabel 10. Gennemsnitlig, årlig afkastningsgrad pr virksomhed for perioden , fordelt på brancher og regioner Afkastningsgrad (%) Alle Kommuner Hovedstaden Kilde: NN Markedsdata, egne beregninger Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark 17 destinationskommuner Lystbåde, færger, sø- og kysttransport -3,2-2,4-1,3 4,7 3,1-12,0-7,4 Overnatningsfaciliteter -6,7-6,9-5,7-7,6-9,5-5,5-6,8 Restaurationsvirksomhed -9,2-9,4-9,8-6,8-9,7-8,8-10,1 Kultur, forlystelser og sport -3,4-1,7-6,9 1,5-4,7-1,9 2,3 I ALT -7,8-8,0-8,2-5,6-8,9-7,5-7,7 4.3 Soliditetsgrad pr region Det billede, som virksomhedernes afkastningsgrad tegnede ovenfor, bekræftes af resultater for virksomhedernes soliditet pr branche pr region i Tabel 11. Soliditeten varierer fra ca. 9 pct. for restaurationsbranchen i Syddanmark til pct. for lystbåde, færger, sø- og kysttransport i Sjælland og Midtjylland. Igen er forskellene i større omfang knyttet til branche- end regionsgrænser, og den enkelte regions opnåede gennemsnitlige soliditetsgrad er stærkt påvirket af den store restaurationssektor, som har lav soliditet i alle regioner. Værd at fremhæve er dog, at overnatningsfaciliteter og virksomheder inden for kultur, forlystelser og sport synes at have højere soliditet i Hovedstaden. Virksomhederne i Sjælland har lavere soliditet inden for alle branchegrupper, undtagen færgedrift. Tabel 11. Gennemsnitlig, årlig soliditetsgrad pr virksomhed for perioden , fordelt på brancher og regioner Soliditetsgrad (%) Alle Kommuner Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark 17 destinationskommuner Lystbåde, færger, sø- og kysttransport 36,8 41,8 50,4 39,2 48,5 20,2 33,1 Overnatningsfaciliteter 22,2 28,6 23,6 22,5 22,1 19,1 23,8 Restaurationsvirksomhed 10,5 11,1 11,4 13,2 10,0 8,9 10,9 Kultur, forlystelser og sport 29,3 42,8 22,4 30,7 25,3 31,2 41,8 I ALT 16,2 18,7 16,8 19,9 15,0 14,0 19,1 Kilde: NN Markedsdata, egne beregninger 4.4 Overskudsgrad pr region Overskudsgraden er det nøgletal med mest markante forskelle mellem de geografiske områder. 25

26 Særligt inden for kategorierne Overnatningsfaciliteter og Kultur, forlystelser og sport er der store forskelle i virksomhedernes overskudsgrad afhængig af deres geografiske placering. Fx har den gennemsnitlige virksomhed indenfor kategorien Overnatningsfaciliteter i Sjælland en overskudsgrad på -15,1 pct., mens den tilsvarende værdi for Nordjylland er 18,8 pct. Også for kategorien Restaurationsvirksomhed, som indeholder omtrent 70 pct. af kystturismesektorens virksomheder, er der stor forskel på overskudsgraden imellem de forskellige områder. Specielt Nordjylland skiller sig ud ved at have en overskudsgrad på hele 8,7 pct., mens restaurationsvirksomhederne i alle øvrige regioner gennemsnitligt har en negativ overskudsgrad. Tabel 12. Gennemsnitlig, årlig overskudsgrad pr virksomhed for perioden , fordelt på brancher og regioner Overskudsgrad (%) Alle Kommuner Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark 17 destinationskommuner Lystbåde, færger, sø- og kysttransport -2,5-13,6 2,7-0,6 7,4-3,5 7,9 Overnatningsfaciliteter 3,2 5,7 6,4 18,8-15,1 8,9-4,4 Restaurationsvirksomhed -4,6-8,1-9,6 8,7-4,6-1,3 1,4 Kultur, forlystelser og sport -5,0-29,8-6,7 11,3-4,4 11,7 8,4 I ALT -2,1-8,1-2,4 10,6-6,5 2,4 1,0 Kilde: NN Markedsdata, egne beregninger 4.5 Vækstrate pr region og kommune Billedet for virksomhedernes gennemsnitlige, årlige vækstrater for perioden 2010 til 2012 er mere dystert, i følge tabel 13. For samtlige geografiske områder er den overordnede gennemsnitlige vækstrate negativ, og særligt Hovedstaden, Sjælland og Syddanmark har stærkt negative gennemsnitlige vækstrater på mellem -9 pct. og -10 pct. I Midtjylland og Nordjylland er den årlige, gennemsnitlige, negative vækst mere moderat med henholdsvis -6,3 pct. og -6,4 pct. Imellem de specifikke brancher er det især kategorien Lystbåde, færger, sø- og kysttransport, som trækker gennemsnittet ned. I denne kategori klarer særligt virksomhederne fra Sjælland sig dårligt, mens den negative vækst er væsentlig mere moderat for Nordjylland. Kategorien Overnatningsfaciliteter er den eneste kategori, hvor et af de 6 geografiske områder kan fremvise positiv vækst, hvilket er tilfældet for Nordjylland, om end der er tale om en meget beskeden vækstrate. For kategorien Overnatningsfaciliteter er det særligt virksomhederne i Sjælland og Syddanmark, som trækker gennemsnittet ned. 26

Erhvervsøkonomiske nøgletal i dansk kystturisme

Erhvervsøkonomiske nøgletal i dansk kystturisme Erhvervsøkonomiske nøgletal i dansk kystturisme ERHVERVSØKONOMISKE NØGLETAL I DANSK KYSTTURISME Undersøgelsen er del af projekt Oplevelsesbaseret Kystturisme ERDFK-12-0030. Forsidefoto: Henning Stein,

Læs mere

Beskæftigelsen i turisterhvervet

Beskæftigelsen i turisterhvervet DI ANALYSE Marts 2015 Beskæftigelsen i turisterhvervet Turisterhvervet har en dobbelt så høj andel af ufaglærte og indvandrere end det øvrige erhvervsliv. Turisterhvervet er derved med til at fastholde

Læs mere

Analyse fra Bisnode Credit

Analyse fra Bisnode Credit Oktober 2013 Analyse af hoteller og overnatningsfaciliteter i Danmark Analyse fra Bisnode Credit BISNODE CREDIT A/S Adresse: Tobaksvejen 21, 2860 Søborg Telefon: 3673 8184, E-mail: business.support@bisnode.dk,

Læs mere

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK September 2013 Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Identifikation af socialøkonomiske virksomheder 3 Forskellige typer af socialøkonomiske

Læs mere

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse 2 2 Kystturisme findes i hele Danmark Forord 3 Kære Læser De fleste danskere har holdt ferie ved

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Campingturismen 2012 turismeforbrug og samfundsøkonomisk betydning

Campingturismen 2012 turismeforbrug og samfundsøkonomisk betydning 17. september 2014 Campingturismen 2012 turismeforbrug og samfundsøkonomisk betydning Indledning Denne analyse indeholder et overblik over, hvor stor en andel af det samlede turismeforbrug i Danmark der

Læs mere

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Regional Udviklingsplan EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Virksomheder Beskæftigelse Omsætning Udvikling SYDDANSKE EKSPORTVIRKSOMHEDER VIDEN TIL VÆKST EKSPORTEN I TAL er et initiativ

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Fakta om advokatbranchen

Fakta om advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.700 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Campingturismen 2013 turismeforbrug og samfundsøkonomisk betydning

Campingturismen 2013 turismeforbrug og samfundsøkonomisk betydning 7. juli 2015 Campingturismen 2013 turismeforbrug og samfundsøkonomisk betydning Indledning Denne analyse indeholder et overblik over, hvor stor en andel af det samlede turismeforbrug i Danmark der kan

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Segregeringsgraden for hele landet er 5,2 procent i skoleåret 2012/13. Segregeringsgraden varierer betydeligt mellem kommunerne.

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Regnskabsstatistikken d.3. juni 2015

Regnskabsstatistikken d.3. juni 2015 Regnskabsstatistikken d.3. juni 2015 Regnskabsstatistikken for selskaber 2013 Sammenfatning Hermed offentliggøres Regnskabsstatistikken for selskaber 2013. Oversigter og tabeller som er benyttet i talfremstillingen

Læs mere

Ressourceområdet Møbler og beklædning Februar 2013 Analyse og effektmåling

Ressourceområdet Møbler og beklædning Februar 2013 Analyse og effektmåling Resume Den faldende beskæftigelse på landsplan inden for Møbler og beklædning i perioden 2000-2010 har især ramt de små og mellemstore virksomheder, der i perioden har tabt mere end 33 procent af alle

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Mikrovirksomheder indenfor turismeerhverv i nordjyske landdistrikter

Mikrovirksomheder indenfor turismeerhverv i nordjyske landdistrikter Mikrovirksomheder indenfor turismeerhverv i nordjyske landdistrikter Ifølge ÅRL 22 a, stk. 1 defineres mikrovirksomheder, som følgende: - Et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret

Læs mere

Experian RKI analyse 1. halvår 2013

Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

Iværksætternes folkeskole

Iværksætternes folkeskole Iværksætternes folkeskole Metode og afgrænsning Populationen af iværksætterne fra Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase matches med personer i det såkaldte Elevregister. Hermed fås oplysningen om, hvilken

Læs mere

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri DI Den 8. juni 2009 jual Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri i 2009 1. Sammenfatning Følgende analyse belyser forskellene i byggesagsgebyrerne kommunerne imellem. Dette gøres ved, at opstille

Læs mere

Regionale nøgletal for dansk turisme, 2004-2006

Regionale nøgletal for dansk turisme, 2004-2006 N O T A T Regionale nøgletal for dansk turisme, 2004-2006 Kort før nytår offentliggjorde VisitDenmark rapporten Tre forretningsområder i dansk turisme Kystferie, Storbyferie og Mødeturisme, der for første

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Stort set alle landets kommuner har haft et fald i antallet af arbejdspladser fra 2009 til 2012. Det gælder dog ikke Vallensbæk, Herlev, Billund,

Læs mere

Regional udvikling i beskæftigelsen

Regional udvikling i beskæftigelsen Regional udvikling i beskæftigelsen af Forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

25,0 20,0 15,0 10,0 5,0. Antal gæster Omsætning 0,0

25,0 20,0 15,0 10,0 5,0. Antal gæster Omsætning 0,0 Medlemsanalyse Af Jonas Kjær & Benedikte Rosenbrinck TEMA: Branchens forventninger til 2009 og 2010 HORESTA har valgt gennem i alt fire analyser at sætte fokus på den aktuelle økonomiske afmatning og konsekvenserne

Læs mere

Analyse 23. september 2013

Analyse 23. september 2013 23. september 2013 Børns muligheder for at bryde negativ social arv varierer på tværs kommuner Af Esben Anton Schultz Denne analyse ser nærmere på, om mulighederne for at bryde den økonomiske arv blandt

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

Faktaark: Kvinder i bestyrelser

Faktaark: Kvinder i bestyrelser Marts 2015 Faktaark: Kvinder i bestyrelser DeFacto har analyseret udviklingen af kvinder i bestyrelser. Analysen er foretaget på baggrund af data fra Danmarks Statistiks database over bestyrelser samt

Læs mere

Omfanget af den almene boligsektor i kommunerne

Omfanget af den almene boligsektor i kommunerne TEMASTATISTIK 2015:3 Omfanget af den almene boligsektor i kommunerne Brøndby og den københavnske vestegn har den relativt største almene boligsektor set i forhold til kommunernes samlede boligmasse, viser

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

Analyse fra Bisnode Credit

Analyse fra Bisnode Credit December 2013 Analyse af restaurationsbranchen Analyse fra Bisnode Credit BISNODE CREDIT A/S Adresse: Tobaksvejen 21, 2860 Søborg Telefon: 3673 8184, E-mail: business.support@bisnode.dk, Website: www.bisnode.com

Læs mere

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg. 21. november 2014

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg. 21. november 2014 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 21. november 2014 ULIGHEDENS DANMARKSKORT GENTOFTE HAR DEN HØJESTE ULIGHED I DANMARK I dette notat har CEPOS på baggrund

Læs mere

Konkursanalyse 2012. 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet

Konkursanalyse 2012. 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet 2012 ligner 2011, når man ser på antallet af konkurser. I modsætning til 2011 er der tabt 12 procent færre job i de konkursramte virksomheder og dermed

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP

SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP 28. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP Skattestoppet på ejerboliger koster over ti mia. kr. i 2008. Heraf har Hovedstadsregionen fået over fire mia.

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Mange unge i provinsen er parkeret på sidelinjen

Mange unge i provinsen er parkeret på sidelinjen Hvor i landet bor de unge, som ikke er i job eller under uddannelse? Mange unge i provinsen er parkeret på sidelinjen I kommunerne Lolland, Odsherred og Langeland er det omkring 19-20 pct. af de unge,

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Voksende fattigdom deler Danmark

Voksende fattigdom deler Danmark Voksende fattigdom deler Danmark yderkanter og hovedstaden hårdest ramt Flere og flere mennesker lever et liv i fattigdom i Danmark. Fattigdommens danmarkskort viser, at der er markante forskelle i andelen

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

TURISMEN I DANMARK. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark

TURISMEN I DANMARK. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark TURISMEN I DANMARK - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark Det er ikke kun os danskere, der er glade for at holde ferie herhjemme. Danmark er det mest populære rejsemål i Norden blandt udenlandske

Læs mere

Tøjbranchen i Danmark En verden af muligheder. Deloitte, Juni 2014

Tøjbranchen i Danmark En verden af muligheder. Deloitte, Juni 2014 Tøjbranchen i Danmark En verden af muligheder Deloitte, Juni 2014 Beklædningsbranchen Indledning Deloitte præsenterer hermed endnu en midtvejsanalyse af den økonomiske situation, trends og udvikling i

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Fattigdommen vokser især på Sjælland

Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdom i Danmark Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdommen i de danske kommuner er ikke jævnt fordelt. Specielt udkantskommuner, de tre storbyer og vestegnskommunerne er hårdt ramt af fattigdom.

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund

Læs mere

Fattigdommens Danmarkskort

Fattigdommens Danmarkskort 16. april 2009 af Sigrid Dahl, Jarl Quitzau og senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 Fattigdommens Danmarkskort Antallet af fattige i Danmark stiger, og stadigt flere hænger fast i

Læs mere

BILAG 1 FIGURER OG TABELLER

BILAG 1 FIGURER OG TABELLER BILAG 1 FIGURER OG TABELLER Projekt Undersøgelse af årsager til lav kompetencedækning i historiefaget Kunde Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling Bilag nr. 1 Dato August 215 1. Introduktion

Læs mere

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Formålet med dette katalog er at samle de offentlige investeringer i turismen og dermed skabe en oversigt over, hvad der investeres i turismen fra offentlig

Læs mere

Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark

Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark I løbet af de næste 25 år forventes befolkningen i de arbejdsdygtige aldre at falde i fire ud af fem kommuner i Danmark. Udfordringen

Læs mere

BENCHMARK ANALYSE RIVAL

BENCHMARK ANALYSE RIVAL BENCHMARK ANALYSE RIVAL 0-- Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Introduktion... Det samlede resultat... De største virksomheder... Markedsandel... Nettoomsætning...7 Dækningsbidraget/bruttofortjenesten...

Læs mere

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer.

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer. 4. Asylkontor Kommunernes Landsforening og Kommunekontaktrådene Dato: 29. september 2014 Sagsnummer: 14/027760 Sagsbehandler: drkj Center for Asyl og Økonomi Kommunekvoter for 2015 Ved brev af 30. marts

Læs mere

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Klynge I mere end 20 pct. over median Obs antal Præd antal Rang 360 Lolland 104,2 93,5 1 482 Langeland 92,4 89,3 2 400 Bornholm 82,6 83,7

Læs mere

Hver kommunes andel af landskirkeskatten fremgår af vedlagte bilag 1.

Hver kommunes andel af landskirkeskatten fremgår af vedlagte bilag 1. Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2016 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2016. Udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Fattigdommen vokser fortsat i hver 4. kommune

Fattigdommen vokser fortsat i hver 4. kommune Fattigdom i Danmark Fattigdommen vokser fortsat i hver 4. kommune I perioden 2011 til 2012 er antallet af økonomisk fattige faldet fra 45.400 til 44.100. Det er det første fald i en periode på over 10

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Analyse fra Bisnode Credit

Analyse fra Bisnode Credit September 2013 Analyse af bygge- og anlægsbranchen i Danmark Analyse fra Bisnode Credit BISNODE CREDIT A/S Adresse: Tobaksvejen 21, 2860 Søborg Telefon: 3673 8184, E-mail: business.support@bisnode.dk,

Læs mere

Experian: Flere selskaber vendte underskud til overskud i 2011

Experian: Flere selskaber vendte underskud til overskud i 2011 Experian: Flere selskaber vendte underskud til overskud i 2011 December 2011 Experian har taget temperaturen på den finansielle styrke i dansk erhvervsliv ved at sammenholde selskabernes årsresultater

Læs mere

Sygeplejerskers sygefravær i 2010 og 2011

Sygeplejerskers sygefravær i 2010 og 2011 Bettina Carlsen September 2012 Sygeplejerskers sygefravær i 2010 og 2011 Det Fælleskommunale Løndatakontor (FLD) opgør årligt sygefraværet i kommunerne og regionerne for sygeplejersker ansat i basis-,

Læs mere

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud 1 Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkohol 2014 2 Baggrund for undersøgelse af kommunale websider til borgere med alkoholproblemer Ved kommunalreformen i 2007 fik kommunerne

Læs mere

Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner

Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner Indkomsterne i Danmark er skævt fordelt. De kommuner, der ligger i toppen af den geografiske indkomstfordeling er primært at finde omkring hovedstaden,

Læs mere

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 11.08.2015 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Muligheder og

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2013. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2013 Senest opdateret d. 4. marts 2013

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2013. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2013 Senest opdateret d. 4. marts 2013 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2013 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2013 Senest opdateret d. 4. marts 2013 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Risiko for konkurs rammer øst for Storebælt

Risiko for konkurs rammer øst for Storebælt 25. maj 2009 FAKTAARK Risiko for konkurs rammer øst for Storebælt 1. Resumé fra pressemeddelelse Mens jyske virksomheder i det seneste års tid har været spændt hårdest for konkursvognen, er det nu særligt

Læs mere

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Midtjylland April 2007 1. Demografi og velstand Demografisk er Midtjylland en uens

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Marielyst

Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Marielyst Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Marielyst September 2014 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 1 Om rapporten... 1 Turismens økonomiske betydning i Marielyst... 2 Turismeforbrug... 2

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder

De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder Den rigeste procent er en eksklusiv gruppe på 33.600 personer. Samlet har den rigeste procent en indkomst før skat på knap 2,4 mio. kr. Det er

Læs mere

Destinationsmonitor Januar maj 2014

Destinationsmonitor Januar maj 2014 Destinationsmonitor Januar maj 2014 VisitDenmark, juli 2014 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: juli 2014 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m. : maj 2014.

Læs mere

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Folketingets Boligudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 15. juni 2009 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail vfm@vfm.dk

Læs mere

file://d:\migrationserver\work\20140212t130301.808\20140212t130302.823\6425de30-5cd4-49...

file://d:\migrationserver\work\20140212t130301.808\20140212t130302.823\6425de30-5cd4-49... Page 1 of 2 From: Vivian Grønvall Petersen Sent: 12-02-2014 13:01:11 To: Vivian Grønvall Petersen Subject: VS: Om kommuners borgmesterkørsel. Attachments: kommuner borgmesterkørsel.xls Fra: KBS@frederiksberg.dk

Læs mere

Statistik og analyse af dansk turisme. Statistik och analys af turism

Statistik og analyse af dansk turisme. Statistik och analys af turism Statistik og analyse af dansk turisme Statistik och analys af turism Mittuniversitetet, Östersund, 10 11, november 2014 Indhold 1. Omfang af turismen (mest overnatningsstatistik) 2. Økonomiske effekter

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Børn, der lever med store sociale og økonomiske udfordringer i deres tidlige år, oplever ofte, at problemerne følger dem ind i ungdoms-

Læs mere

Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser

Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser 1 Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser Familiernes formuer er på landsplan tilbage på samme niveau, som før finanskrisen; men uligheden er øget. I årene fra

Læs mere

Kontakt Frank Skov, analysechef T. 41 77 45 78 E. fs@cevea.dk. Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 12-04-2015

Kontakt Frank Skov, analysechef T. 41 77 45 78 E. fs@cevea.dk. Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 12-04-2015 Stor ulighed i skolebørns trivsel på Sjælland De danske skolebørn trives heldigvis generelt godt. Der er dog forskel på trivslen fra kommune til kommune. Blandt andet er der i nogle kommuner cirka 9 ud

Læs mere

ANALYSE. Udvikling i omfanget af revisionsanmærkninger september 2012. København, september 2012. www.fsr.dk

ANALYSE. Udvikling i omfanget af revisionsanmærkninger september 2012. København, september 2012. www.fsr.dk København, september 2012 Udvikling i omfanget af revisionsanmærkninger september 2012 ANALYSE www.fsr.dk 1 FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Notat - Forsørgertrykket.

Notat - Forsørgertrykket. SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE Notat - Forsørgertrykket. Indledning. BSK Sekretariat Rådhuset, Torvet 7400 Tlf.: 9628 2828 bskps@herning.dk www.herning.dk Kontaktperson: Peter Sønderby Dato: 10. februar

Læs mere

Destinationsmonitor Januar juli 2014

Destinationsmonitor Januar juli 2014 Destinationsmonitor Januar juli 2014 VisitDenmark, september 2014 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: september 2014 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.

Læs mere

Kommunernes udgifter til idræt

Kommunernes udgifter til idræt Kommunernes udgifter til idræt Februar 2013 Introduktion Det lokale foreningsliv udgør livsnerven i dansk idræt, og foreningerne er helt afhængige af kommunernes velvilje til at støtte foreningerne økonomisk

Læs mere

TURISME SYDDANSKE TURISMEERHVERV GASTRONOMI OG NATTELIV OVERNATNING OG TURISTBUREAUER FORLYSTELSESPARKER, BESØGSMÅL OG EVENTS.

TURISME SYDDANSKE TURISMEERHVERV GASTRONOMI OG NATTELIV OVERNATNING OG TURISTBUREAUER FORLYSTELSESPARKER, BESØGSMÅL OG EVENTS. OPLEVELSESERHVERV TURISME Beskæftigelse Produktivitet Uddannelse Attraktioner Overnatning SYDDANSKE TURISMEERHVERV GASTRONOMI OG NATTELIV OVERNATNING OG TURISTBUREAUER FORLYSTELSESPARKER, BESØGSMÅL OG

Læs mere

9.3 millioner danske overnatninger. 2008 blev dermed endnu et rekordår for danske campingovernatninger

9.3 millioner danske overnatninger. 2008 blev dermed endnu et rekordår for danske campingovernatninger 1. Hovedlinjerne 2008 2. Tal for overnatninger 3. Forbrug og omsætning 4. Beskæftigelse 5. Campingpladser regionalt / lokalt 1. Hovedlinjerne 2008 På trods af den finansielle og økonomiske krise, der for

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Kvartalsnyt fra estatistik Oktober 2015

Kvartalsnyt fra estatistik Oktober 2015 16 kommuner har lagt finanskrisen bag sig I 16 ud af landets 98 kommuner er der i dag flere fuldtidsjob end i 2008. Det viser specialkørsler fra Danmarks Statistiks beskæftigelsesstatistikker, som estatistik

Læs mere

Stor variation i de kommunale affaldsordninger

Stor variation i de kommunale affaldsordninger En ny organisering af affaldssektoren betyder, at der etableres en tilmeldeordning i kommunerne, hvor virksomhederne kan tilmelde sig, hvis de ønsker at bruge den kommunale genbrugsplads. Selvom kommunerne

Læs mere

Overblik over det delte boligmarked

Overblik over det delte boligmarked NR. 4 APRIL 2015 Overblik over det delte boligmarked Boligmarkedet i Danmark ser stadig mere opdelt ud. Den lidt mere positive økonomiske udvikling og den meget lave rente, ses nu meget tydeligt på boligmarkedet

Læs mere

Destinationsmonitor Januar september 2014

Destinationsmonitor Januar september 2014 Destinationsmonitor Januar september 2014 VisitDenmark, november 2014 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: november 2014 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Faktaark: Iværksættere og jobvækst

Faktaark: Iværksættere og jobvækst December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er

Læs mere

Destinationsmonitor Status 2014. VisitDenmark, maj 2015 Viden & Analyse

Destinationsmonitor Status 2014. VisitDenmark, maj 2015 Viden & Analyse Destinationsmonitor VisitDenmark, maj 2015 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Maj 2015 Adresse Islands Brygge, 43, 3 2300 København S Tlf. +45 32 88 99 00 Kontakt: Viden & Analyse analyse@visitdenmark.com

Læs mere

Destinationsmonitor Januar august 2014

Destinationsmonitor Januar august 2014 Destinationsmonitor Januar august 2014 VisitDenmark, oktober 2014 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: oktober 2014 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m. :

Læs mere