ledelse og evnen til at skabe fælles retning, samstemthed og forpligtelse i hele organisationen.
|
|
- Elisabeth Sommer
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fra snitflade til samarbejdsrum Hvis de nye tværfaglige ledergrupper skal lykkes, kræver det, at faggrænser og snitflader, der tidligere var skyld i effektivitetstab, manglende koordinering og ressourcespild, transformeres til samarbejdsrum for styrkelse af den fælles kerneopgave. At lykkes med at få skabt tværgående samarbejde, koordinering og sammenhængskraft kræver, at de tværfaglige ledergrupper udvikler fælles Direction, Alignment og Commitment (DAC). DAC er en ledelsestænkning, der opfatter essensen i ledelse som det at producere Dianalyse EFFEKTIVE TVÆRFAGLIGE LEDERGRUPPER KAN SKABE ET LEDELSESRUM, DER TRANSFORMERER SNITFLADER OG FAGGRÆNSER TIL NYE PRODUKTIVE SAMARBEJDSRUM OMKRING STYRKELSE AF FOLKESKOLENS KERNEOPGAVE: UDVIKLINGEN AF BØRN OG UNGES LÆRING OG TRIVSEL. Af Rasmus Thy Grøn og Claus Elmholdt Grafik: Datagraf FIG. 1. FRA INDIVIDUALITET TIL KOLLEKTIVITET. Individuel leadership Beliefs Leadership practices Collective leadership Beliefs Leadership Culture Direction, Alignment, Commitment Skolereformen har medført et markant behov for styrkelse af den tværgående ledelse mellem lærere, pædagoger og andre faggrupper på landets skoler. Men mens der er et øget fokus på de tværfaglige ledergrupper, så kan der stadig være tvivl om, hvordan man får de nye tværfaglige ledergrupper til at fungere og skabe gode resultater. Hvis folkeskolens tværfaglige samarbejde skal lykkes, kræver det effektive ledergrupper med blik for grænsekrydsende ledelse og evnen til at skabe fælles retning, samstemthed og forpligtelse i hele organisationen. Nøgle til styrkelse af kerneopgaven De tværfaglige ledergrupper besidder et enormt potentiale for at styrke folkeskolens kerneopgave udvikling af børn og unges læring og trivsel. Derfor må de tværfaglige ledergrupper gå forrest i at få det nye og endnu tættere tværfaglige samarbejde til at fungere i praksis. Det Context Longer-term Collective Outcomes arbejde starter oplagt med etableringen af effektive ledergrupper, der udøver ledelse, som understøtter udviklende og sammenhængende læringsbaner for børn i den nye integrerede heldagsskole. Men hvordan leder man effektivt mellemrummene mellem faggrupper, afdelinger og ledelsesniveauer, så snitflader og faggrænser udvikles til samarbejdsrum omkring den fælles kerneopgave? Og hvordan binder man organisationen sammen på kryds og tværs, så tidligere barrierer bliver til broer for koordinering af samarbejde om fælles mål og opgaver? 58 plenum okt 2016
2 rection en fælles retning, Alignment at ressourcer og aktiviteter er koordinerede og sammenstemte, Commitment at alle føler sig forpligtede på den fælles retning (Drath et al, 2008), jf. fig 1. Udfordringen for de nye tværfaglige ledergrupper er at skabe fælles DAC, hvor der tidligere ofte var den omvendte situation mangel på fælles retning, sammenstemhed og forpligtelse. En måde at åbne det tværfaglige samarbejde på er at bruge ledelsesredskaber fra forskningen i boundary spanning leadership, der handler om kunsten at lede på tværs af grænser vertikale, horisontale, demografiske og geografiske (Ernst & Chabot-Mason, 2011). For det første må lederen af ledergruppen fungere som en buffer, der etablerer tryghed og tillid internt i den nye ledergruppe og samtidigt skærmer gruppen fra udefrakommende fare og trusler. For det andet må lederen forsøge at bygge bro mellem de tidligere adskilte faggrupper og afdelinger, eksempelvis ved at etablere tværfaglige mødestrukturer og mødepraksisser. Sidst men ikke mindst må lederen mobilisere fælles mening og identitet i den tværfaglige ledergruppe ved at skabe meningsfulde fælles mål og værdier, der kan samle ledergruppen (Ibid.), jf. fig. 2. Gennem arbejdet med at skabe fælles DAC og nedbryde tidligere barrierer, kan de nye tværfaglige ledergrupper transformere forhenværende snitfladebaserede samarbejder til produktive samarbejdsrum præget af gensidig tillid, rettidig kommunikation, større udveksling af viden og fælles mål (Elmholdt & Fogsgaard, 2014), jf. fig. 3. Ledergrupper som en forudsætning En af ledergruppens vigtigste opgaver er at binde organisationen sammen på tværs af vertikale og horisontale grænser og derved sikre implementering, koordinering og samarbejde mellem ledelsesniveauer, afdelinger, fagområder og faggrupper. Derfor er effektive ledergrupper også oplagt en af nøglerne til at lykkes med det øgede tværfaglige samarbejde, som den nye skolereform har sat øverst på dagsordenen. Men effektive ledergrupper udvikler sig ikke af sig selv. En af de hyppigste årsager FIG. 2. LEDELSESREDSKABER ÅBNER DET TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDE. Vær buffer og opbyg tillid og tryghed. Byg broer mellem adskilte faggrupper og afdelinger. Mobiliser fælles mening og identitet. FIG. 3. FRA DELE TIL HELHEDER. Snitflade Tillid Lav Høj Samarbejde Kommunikation Sjælden Rettidig Viden Adskilt Overlappende Mål Adskilte Fælles til, at tværfaglige ledergruppers samarbejde falder fra hinanden, allerede inden det overhovedet er kommet i gang, er manglende fælles forståelse af, hvad ledergruppens formål er hvad den er sat i verden for at producere. Ledergrupper uden et Klart formål, mangler det grundlæggende fundament, der skal sikre fælles retning, engagement og fodslag. Skal de nye tværfaglige ledergrupper lykkes, skal de udvikle sig til effektive ledergrupper, og den første nøgle er udviklingen af et klart defineret fælles formål. Netop spørgsmålet om, hvordan man udvikler effektive ledergrupper, har vi i vores firma LEAD undersøgt sammen med to norske ledelseseksperter gennem et treårigt forskningsprojekt, hvor 76 ledergrupper fra både private og offentlige organisationer deltog, jf. fig. 4. Denne viden om, hvad der karakteriserer effektive ledergrupper, er sammenfattet i effect-modellen, der bygger på de seneste 30 års internationale forskning i ledergrupper. Effect-modellen er opbygget som en klassisk input-proces-output model med tre kategorier af faktorer: 1) Forudsætninger, 2) Processer og 3) Resultater. Modellen består af en række faktorer, der forskningsmæssigt har vist sig at FIG. 4. MERE OM FORSKNINGS- PROJEKTET. På baggrund af 30 års forskningsbaseret viden om emnet har to norske eksperter Henning Bang og Thomas Midelfart sammen med Thorkil Molly-Søholm og Claus Elmholdt forsket i, hvad der skaber effektive ledergrupper. De har testet og udviklet en velfunderet og anvendelsesorienteret model, Effect-modellen, for udvikling af effektive ledergrupper i et forskningsprojekt med deltagelse af 76 danske ledergrupper fra 17 offentlige og private organisationer. Fokus har været at udforske, hvad der skaber effektive ledergrupper generelt samt på tre organisatoriske niveauer: topledergrupper, mellemledergrupper og frontledergrupper. Resultaterne er publiceret i bogen, jf. litteraturlisten. plenum okt
3 analyse FIG. 5. EFFECT-MODEL FOR EFFEKTIVE LEDERGRUPPER. Forudsætninger Klart formål Rigtige opgaver Balanceret sammensætning Organisatorisk understøttelse Processer Kontinuerlig gruppelæring Klare bestillinger Fokuseret kommunikation Resultater Merværdi for organisationen Merværdi for ledergruppen Merværdi for den enkelte Aktiv relation til omgivelserne Udnyttelse af forskellighed Gode beslutningsprocesser Figur fra bogen - for bedre udvikling, implementering og tværgående sammenhæng (Bang et al., 2015). Ledergrupper er ofte i stand til at udvikle sig langt hurtigere, end de havde drømt om. Det eneste det kræver er klarhed om, hvilke områder de skal styrke. Rasmus Thy Grøn, Erhvervspsykolog ved LEAD være afgørende for ledergruppers effektivitet, jf. fig. 5. Kategorien forudsætninger, beskriver nogle grundlæggende forhold, der må være på plads, hvis ledergrupper skal kunne fungere effektivt. To helt centrale faktorer, som ledergrupper ofte er udfordrede på, er Klart formål, der handler om, hvorvidt ledergruppen har en tydelig fælles opfattelse af, hvad ledergruppen er sat i verden for at skabe, og Rigtige opgaver, der handler om leder gruppen arbejder med opgaver, der er i overensstemmelse med deres formål, kræver en fælles indsats og ikke kan løses ligeså godt andre steder i organisationen. Kategorien processer dækker over en række proces- og samarbejdskompetencer og indfanger måden, ledergruppen arbejder sammen på omkring sin opga - veløsning samt det relationelle samspil i gruppen. Nogle af de områder som ledergrupper typisk har svært ved at mestre er Fokuseret kommunikation, der handler om evnen til at holde sig til sagens kerne og undgå afsporinger under ledermøderne, og Kontinuerlig gruppelæring, der omhandler ledergruppens evne til løbende at lære af både sine fejl og successer og jævnligt evaluere ledergruppens funktionsevne og resultatskabelse. Resultat-kategorien består af en række faktorer inddelt i 3 resultatdimensioner, der gensidigt påvirker hinanden: Merværdi for organisationen, Merværdi for ledergruppen og Merværdi for den enkelte (Bang et al, 2015; Molly-Søholm, Elmholdt, Sørensen & Grøn, 2015; Molly- Søholm, Elmholdt, Engelbrecht & Grøn, 2015). En typisk udfordring i ledergrupper er fx at konvertere høj Gruppepsykologisk tryghed og Holdånd, to faktorer under merværdi for ledergruppen, til en øget merværdi for organisationen. Mange ledere opfatter med rette Merværdi for organisationen som den vigtigste resultatdimension. Dog er en vigtig pointe, at de tre resultatdimensioner er tæt forbundne og påvirker hinanden. Evnen til at skabe merværdi for organisationen er således tæt forbundet med evnen til at skabe merværdi for ledergruppen og den enkelte. Uden det ene ikke det andet, jf. fig plenum okt 2016
4 LITTERATUR FIG. 6. FORBUNDNE DIMENSIONER. Merværdi for ledergruppen Merværdi for den enkelte Ledergrupper har potentiale Vores erfaring er, at stort set alle former for ineffektivitet og effektivitetstab i ledergrupper kan elimineres, hvis der arbejdes fokuseret med afsæt i effectmodellen. Ledergrupper har altid et udviklingspotentiale, men at realisere det er straks sværere. Det kræver nem - lig både, at man har det rette udviklingsfokus dvs. arbejder fokuseret med de udviklingsområder, der skaber størst værdi, og at det gøres på en systematisk og vedholdende måde. En oplagt måde at komme i gang med udviklingsarbejdet på er at bruge effect-modellen som bagtæppe for refleksion og udvikling af egen praksis. Fra sorte huller til ledestjerner De nye tværfaglige ledergrupper i folkeskolen rummer både et produktivt og destruktivt potentiale. De kan udvikle sig til organisatoriske ledestjerner, der viser vejen for medarbejdernes nye og tættere tværgående samarbejde omkring den fælles kerneopgave at styrke børn og unges læring og Merværdi for organisationen trivsel. Men der er også en risiko for, at tidligere historikker af mistillid, territorialkampe og varetagelse af fagspecifikke egeninteresser, kan gøre de tværfaglige ledergrupper til sorte huller, som dræner ledergruppen og resten af organisationen for energi, effektivitet og trivsel. Vores erfaring viser, at de tværfaglige ledergrupper kan blive funklende organisatoriske ledestjerner, og vi håber, at vores præsentation af den forskningsbaserede effect-model og en mere detaljeret beskrivelse (se fig. 7, følgende side) kan inspirere de nyetablerede tværfaglige ledergrupper og hjælpe dem på rejsen mod at blive effektive tværfaglige ledergrupper. Det kræver en systematisk og vedholdende indsats, men lykkes det, så kan ledergruppen blive det kraftcenter, hvor resten af organisa tionen finder inspiration, motivation og retning. Rasmus Thy Grøn er erhvervspsykolog ved LEAD / Enter next level (rtg@lead.eu) og Claus Elmholdt (ce@lead. eu) er partner i LEAD / Enter next level og lektor i ledelsespsykologi ved Aalborg Universitet, Bang, H., Midelfart, T., Molly-Søholm, T. og Elmholdt, C. (2015). for bedre udvikling, implementering og tværgående sammenhæng Dansk Psykologisk Forlag. Carmeli, A., & Schaubroeck, J. (2006). Top management team behavioral integration, decision quality, and organizational decline The Leadership Quarterly, 17(5), Drath W.H., McCauley, C., Palus, C., Van Velsor, E., O Connor, P. & McGuire, J. (2008). Direction, alignment, commitment: Toward a more integrative ontology of leadership The Leadership Quarterly, 19, Elmholdt, C.W. & Molly- Søholm, T. (2015). eller sorte huller fra top til front I: Ledelse i Dag, Vol. 10, , s Elmholdt, C.W. & Fogsgaard, M. (2014) Behovet for at binde sammen frem for at adskille: nye metaforer for ledelse af tværgående samarbejde Erhvervspsykologi, vol. 12, nr. 2, juni Ernst, C. & Chabot-Mason, D (2011) Flat World, hard boundaries how to lead across them. MITSloan Management Review, spring 2011 Hambrick, D.C. (1995). Fragmentation and the other problems CEO s have with their top management teams. California Management Review, 37(3), Molly-Søholm, T., Elmholdt, C., Engelbrecht, R. & Grøn, R.T. (2015b), ja tak men hvordan? Offentlig ledelse Molly-Søholm, T., Elmholdt, C., Sørensen, N.H., & Grøn, R.T. (2015) Disciplinen at sætte, drive og udvikle effektive ledergrupper. Børsen. plenum okt
5 analyse FIG. 7. SÅDAN SKABER MAN EFFEKTIVE TVÆRFAGLIGE LEDERGRUPPER De tværfaglige ledergrupper, der har set dagens lys i forbindelse med skolereformen er både fordelagtigt stillede og særligt udfordrede. De er fordelagtigt stillede, fordi det altid er lettere at forme det rette fundament for en effektiv ledergruppe tidligt i dens tilblivelsesproces, men også særligt udfordrede, fordi de skal lykkes med helt nye samarbejder og øget tværgående koordinering i halen af en kaotisk reformproces. Derfor har de nye tværfaglige ledergrupper en unik mulighed for at forme deres egen skæbne samtidig med, at der er risiko for, at de bliver opslugt af det udefrakommende pres, de er udsat for. Det eneste, som er helt sikkert er, at de nye tværfaglige ledergrupper har muligheden for at udvikle sig til effektive ledergrupper. Men det kræver en fælles arbejdsindsats. På baggrund af den virkelighed som de nye tværfaglige ledergrupper må navigere i, ser vi 6 nøgler, der kan være med til at åbne det tværfaglige samarbejde og sikre, at de nyetablerede tværfaglige ledergrupper også bliver effektive ledergrupper: 1. Skab en ledelseskultur, der producer DAC Det er altafgørende at ledergrupper og ledere har fælles retning, samstemthed og forpligtigelse (DAC), når de skal vise vejen og gå forrest i organisationens udvikling. Opbyg derfor en kultur, hvor det ikke kan undgås at ledere og ledergrupper producerer DAC både for sig selv, men mindst ligeså vigtigt også i resten af organisationen. Hvis ikke fælles DAC spreder sig fra lederne og ledergrupperne til resten af organisationen og dens medarbejdere, så hjælper det ingenting. Praksis: Gør det til en vane at drøfte, hvordan det går med at skabe retning, samstemthed og forpligtigelse (DAC) i ledergruppen og i hele organisationen. Oplever resten af organisationen og dens medarbejdere fælles DAC i ledergruppen, og hvordan kan vi styrke den? 2. Byg samarbejdsrum oven på snitflader Brug de tre ledelsesredskaber fra forskningen i boundary spanning leadership til at transformere tidligere snitflader og fagbarrierer til produktive tværfaglige samarbejdsrum omkring den fælles kerneopgave at styrke børn og unges læring og trivsel. Ager buffer, byg broer og mobiliser fælles mening, så det nye tværfaglige samarbejde kommer til at være præget af gensidige tillid, rettidig kommunikation, større udveksling af viden og fælles mål. Praksis: Etabler tværfaglige mødestrukturer og fora, hvor de forskellige faggrupper kan opbygge tillid, udveksle viden og opleve en følelse af at have fælles mål. 3. Skab et: Klart formål Selv om det lyder selvindlysende, så viser vores erfaring og forskning, at mange ledergruppers effektivitetstab, irritationer, interne spændinger og manglende resultatskabelse skyldes, at de ikke har en klar fælles opfattelse af, hvad deres ledergruppe skal producere sammen. Uden en fælles retning, som er forankret i kerneopgaven, er det svært at komme samlet i mål! Særligt nye ledergrupper har ofte brug for at skabe en fælles forståelse af, hvad deres formål er, hvilket er et godt sted at starte etableringen af et nyt lederteam. At ledergruppen er af ældre dato, er dog bestemt ikke en garanti for, at man har et klart fælles formål. Tværtimod medfører det nogle gange, at formålet bliver så indforstået, at man ikke opdager, hvor uenige man er, før det er for sent. Praksis: Bed alle ledere i ledergruppe om at spidsformulere én sætning, der indfanger essensen i det, ledergruppen skal producere sammen. Vores erfaringer viser, at du sandsynligvis bliver overrasket over, hvor mange forskellige bud, der er. 4. Arbejd med de: Rigtige opgaver Arbejder I med de rigtige opgaver i ledergruppen? Det kan virke som et malplaceret spørgsmål, men både forskning og vores praktiske erfaringer viser, at en hel del ledergrupper bruger meget af deres tid på opgaver, der reelt ikke hører hjemme i ledergruppen. Det drejer sig typisk om opgaver, der ikke er i forlængelse af ledergruppens formål, ikke kræver en fælles indsats eller kan løses bedre andre steder i organisationen. Praksis: Drøft i ledergruppen, hvilke opgaver, der bør høre hjemme i ledergruppen og hvilke, der kan og bør løses andre steder. Typisk resulterer en sådan refleksion i følgende erkendelser: A) at en stor del af de opgaver man bruger tid på at løse i ledergruppen, slet ikke hører hjemme her, men er arvestykker fra tidligere organiseringer, ledere eller lignende, B) at man bruger en del af sin tid på at løse opgaver, der kan og bør uddelegeres til andre personer og fora. 5. Afstem ledergruppens ledelsesrum og ansvar opad, udad, nedad og til siden For at kunne udvikle en effektiv ledergruppe er det nødvendigt at have afklaret sit ledelsesrum og ansvarsområde. Det virker måske banalt, men hvad nytter det at tonse afsted og skabe resultater, hvis det ikke er de resultater som ledelsesniveauet over én (chefgruppen i forvaltningen), udad (skolebestyrelsen), nedad (medarbejderne), og til siden (sideordnede skoleledelsesteams), mener man skal skabe? Ikke ret meget! Det er derfor altafgørende at få forventningsafstemt med ledelsesniveauet over og interessenter omkring ledergruppens rolle, ansvar og opgaver. Praksis: Inviter ledelsesniveauet over ind til en forventningsafstemning omkring ledergruppens rolle, ansvar og opgaver og spørg også skolebestyrelsen og medarbejderne, hvad de forventer af ledergruppen. Forbered i ledergruppen jeres eget bud på formål, opgaver og forventninger og bed ledelsesniveauet over, samt eventuelt interessenter gøre det samme. Brug dette som afsæt for dialog og forventningsafstemning og husk at forventningsafstemme begge veje. Både hvad ledelsesniveauet over forventer af jer som ledergruppe, og hvad I som ledergruppe har brug for fra det overordnede ledelsesniveau for at kunne lykkes med denne opgave. 6. Skab en ledergruppe med teamkvaliteter At skabe ledergrupper med teamkvaliteter starter med erkendelsen af, at ledergruppers medlemmer er udspændt mellem tre forskellige typer opgaver: Ledergruppeopgaver opgaver hvor ledergruppen har et fælles mål og er fuldstændig afhængig af alles kompetencer og indsats for at lykkes. Opgaver med gensidig afhængighed opgaver, hvor en eller flere af ledergruppens medlemmer er afhængige af hinanden for at opnå delte eller egne mål. Individuelle opgaver opgaver hvor den enkelte leder ikke er afhængig af andre, og selv har det fulde ansvar for at lykkes. Med denne indsigt følger naturligt erkendelsen af, at ledergrupper ikke er teams i alle henseende, men at det man bør stræbe efter er at udvikle ledergrupper med teamkvaliteter. Ledergrupper skal både kunne operere som gruppe og som team, og at lade som om man er team i alle henseender, har negative konsekvenser, hvis ikke det har hold i virkeligheden, og det har det sjældent. Praksis: Bed lederne i ledergruppen fortælle hinanden om: 1) Hvad deres vigtigste individuelle opgaver er, 2) Hvad deres vigtigste opgaver er, hvor de er afhængige af en eller flere af deres lederkolleger for at lykkes, 3) Hvad de mener, er de vigtigste opgaver, som ledergruppen skal lykkes med i løbet af det næste år. 62 plenum okt 2016
Effektive ledergrupper
Effektive ledergrupper Kort præsentation af Claus Claus har gennem 15 år arbejdet med forskning og udvikling indenfor ledelses- og organisationspsykologi, dels som lektor og professor ansat på Aalborg
Læs mereLedelse af ledergrupper en særlig ledelsesdisciplin
Ledelse af ledergrupper en særlig ledelsesdisciplin De seneste år har mange organisationer fået øjnene op for vigtigheden af at have velfungerende ledergrupper fra top til bund. Samtidig oplever vi ofte,
Læs mereThorkil Molly-Søholm, Claus Elmboldt, Niels-Henrik Sørensen og Rasmus Thy Grøn (maj 2015):
Personlig lederskab Thorkil Molly-Søholm, Claus Elmboldt, Niels-Henrik Sørensen og Rasmus Thy Grøn (maj 201): Effektive ledergrupper Disciplinen at sætte, drive og udvikle effektive ledergrupper Denne
Læs mereeffektive ledermøder
Tre nøgler til effektive ledermøder Mange ledere oplever ledermøder som uproduktive og som en kilde til frustration, der dræner dem for energi og motivation, selvom det burde være lige omvendt. Når hverdagen
Læs mereKristian Dahl Ledelsesforsker Ålborg Universitet & Thorkil Molly-Søholm Studielektor i ledelse, Ålborg Universitet &
Kristian Dahl Ledelsesforsker Ålborg Universitet & Medstifter LEAD enter next level A/S. Cand.psych Thorkil Molly-Søholm Studielektor i ledelse, Ålborg Universitet & Medstifter LEAD enter next level A/S.
Læs mereSamskabelse starter med effektive ledergrupper
Samskabelse starter med effektive ledergrupper Årsmøde, foreningen af Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer, OPUS Horsens, kl. 11.00 11.45 Claus Elmholdt, Ph.d., lektor, Institut for Kommunikation,
Læs mereFRA SILO TIL SYNERGI I LEDELSE. skab stærke resultater på tværs af organisationen
FRA SILO TIL SYNERGI I LEDELSE skab stærke resultater på tværs af organisationen V H R N tværgående O DA leder vi, så vi skaber kvalitet, effektivitet og? trivsel, når komplekse opgaver skal løses i samarbejder
Læs mereTværprofessionelt samarbejde mellem dagtilbud, skole og fritidstilbud i Aalborg Kommune
Tværprofessionelt samarbejde mellem dagtilbud, skole og fritidstilbud i Aalborg Kommune Rådmand Mai-Britt Iversen Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Centerleder Denise Bakholm Center for Tværfaglig
Læs mereSådan bliver din ledergruppe effektiv
www.lederne.dk Ledelseidag.dk nr. 4, april 2015 Indholdsfortegnelse Sådan bliver din ledergruppe effektiv Ledergrupper ender alt for ofte som blindgyder og stopklodser for organisationers udvikling, og
Læs mereBørn & Unges leadership pipeline. Direktør
Forvaltningschef Leder af ledere - skoleleder, DT-leder, FU-leder Børn & Unges leadership pipeline Direktør Leder af ledere - områdechef, FU-chef Leder af medarbejder Medarbejder Niveau 1: Direktør Arbejde
Læs mereEffektive ledergrupper eller sorte huller fra top til front
Effektive ledergrupper eller sorte huller fra top til front Claus Elmholdt og Thorkil Molly- Søholm Der er i disse år en øget erkendelse af ledergruppers betydning for organisationen. Tidligere var det
Læs mereTværgående ledelsessamarbejde i praksis - Hvad skal der til for at lykkes?
Tværgående ledelsessamarbejde i praksis - Hvad skal der til for at lykkes? Tre skift i forståelsen af, hvad kerneopgaven er - med store konsekvenser for chefens arbejde med det tværgående Kerneopgaven
Læs mereLedelsesgrundlag Skive - det er RENT LIV
Ledelsesgrundlag Illustrationer: www.loneboenielsen.dk Layout og produktion: ArcoRounborg God ledelse i Skive Kommune God ledelse er afgørende I Skive Kommune har vi fokus på god ledelse. Det har vi i
Læs mereBørn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer
Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer Niveau 1: Direktør - Det vi skal kunne Arbejde proaktivt og konstruktivt i et politisk system og samtidig være direktør for Børn og Unge, og sikre
Læs mereLedelsesprofiler for direktion, områdeledelser og center-/sekretariatsledelser
2016 Ledelsesprofiler for direktion, områdeledelser og center-/sekretariatsledelser Københavns Kommune Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy Organisation og Ledelse INDLEDNING TIL LEDELSESPROFILER
Læs mereHar du modet til agil ledelse? v/ Claus Elmholdt, lektor, Aalborg Universitet, Faglig direktør, LEAD,
Har du modet til agil ledelse? v/ Claus Elmholdt, lektor, Aalborg Universitet, Faglig direktør, LEAD, ce@lead.eu Styrk modet til agil ledelse Hvad er galt? For mange ledere lukker sig om deres ledelsesrum,
Læs mereStressforebyggende flere retninger
REDSKAB Stressforebyggende ledelse i flere retninger - Lederteamet Målgruppe: Lederteamet Ledergruppen er et særligt vigtigt knudepunkt, når det handler om at forebygge stress hos lederne selv og i organisationen
Læs mereGrænsekrydsende ledelse i gymnasiet
Grænsekrydsende ledelse i gymnasiet V/ Claus Elmholdt, Ph.d., Lektor i ledelsespsykologi, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet, Partner, LEAD enter next level A/S, mail: elmholdt@id.aau.dk Agenda
Læs mereVersatil ledelse er der ubalance i din ledelse?
5 min. 2,781 9/7/2018 Versatil ledelse er der ubalance i din ledelse? Er du for strategisk, for styrende eller for støttende i din ledelse? Versatil ledelse handler om at kunne skifte mellem forskellige
Læs mereSBH, d. 4. okt v/janne Seemann, Aalborg Universitet
SBH, d. 4. okt. 2018 v/janne Seemann, Aalborg Universitet Der findes ikke én sektor eller én Afdeling for Menneskebehandling. Vores velfærdsorganisationer er præget af specialisering og arbejdsdeling,
Læs mereLearning Pipeline sammen om læring og ledelse
MEDARBEJDER Skaber et ambitiøst læringsmiljø, hvor alle elever trives og ser, at de bliver bedre fagligt og socialt Learning Pipeline sammen om læring og ledelse + Fremmer børn og unges læring, trivsel
Læs mereLedelsesgrundlag FOKUS
sgrundlag FOKUS udøves i relationer I Gladsaxe Kommune har vi høje ambitioner Borgere og virksomheder skal opleve mødet med os som top professionelt. De skal opleve, at vores indsats er båret af energi
Læs mereLedelses- og medarbejdergrundlag
Kommunikere tydeligt Være rollemodel Være fagligt stærk Resultatansvar Sikre samskabelse Arbejde strategisk Være innovativ Samarbejde på tværs Ledelses- og medarbejdergrundlag Nyt Ledelses- og medarbejdergrundlag
Læs mereBØRN OG unge på vej mod stærkere fællesskaber
BØRN OG unge på vej mod stærkere fællesskaber 1 forord Stærkere fællesskaber gør os dygtigere sammen Kære læsere, Da jeg sidste vinter sammen med resten af byrådet præsenterede Aarhus Kommunes nye børne-
Læs mereLedelse af implementering. LEADERSHIP PIPELINE som perspektiv på ledelsesroller i implementeringsprocesser v/ Jannie Højer, CSU
Ledelse af implementering LEADERSHIP PIPELINE som perspektiv på ledelsesroller i implementeringsprocesser v/ Jannie Højer, CSU Ledelse af implementering - oplæggets indhold Hvem er jeg Leadership pipeline
Læs mereDIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune
DIAmanten God ledelse i Solrød Kommune Indhold 1. Indledning 3 2. Ledelsesopgaven 4 3. Ledelse i flere retninger 5 4. Strategisk ledelse 7 5. Styring 8 6. Faglig ledelse 9 7. Personaleledelse 10 8. Personligt
Læs mereLEDELSESKULTUR, LEDERROLLER OG SAMMENHÆNGSKRAFT. V/ Morten Fogsgaard, erhvervspsykolog Udviklingskonsulenterne A/S, mail:
LEDELSESKULTUR, LEDERROLLER OG SAMMENHÆNGSKRAFT V/ Morten Fogsgaard, erhvervspsykolog Udviklingskonsulenterne A/S, mail: mf@u-k.dk FOKUS OG MÅLSÆTNINGEN At styrke sammenhængskraften og udvikle det fælles
Læs mereOPGAVE 1: Den gode arbejdsdag
OPGAVE 1: Den gode arbejdsdag INSTRUKTION Aftal interviews med makker inden for de næste 2 dage. Hvert interview varer 10 min. Hold tiden! I behøver ikke nå helt til bunds. Makkerne interviewer hinanden
Læs mereInvitation til konference. Ledelse af fremtidens
Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG. Ledelse i Greve Kommune at skabe effekt gennem andre.
LEDELSESGRUNDLAG Ledelse i Greve Kommune at skabe effekt gennem andre. Du sidder nu med Greve Kommunes ledelsesgrundlag. Ledelsesgrundlaget er en del af ledelseskonceptet, som sætter retning for Greve
Læs mereForslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune
Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i
Læs mereFormulerer sammen med ledere af medarbejdere delmål for afdelingens arbejde
Leder af ledere Understøtter at egen enheds faglige bidrager til helhedstænkning Fremmer samarbejde og videndeling på tværs af faggrupper, afdelinger, forvaltninger og centre for at sikre kvalitet, fleksibilitet
Læs mereLedelses- og medarbejdergrundlag
Ledelses- og medarbejdergrundlag Redigeret den 27. november 2015 1 of 9 Grundlæggende resultatansvar Kommunikere tydeligt 7 nøglekompetencer: Være rollemodel Være faglig stærk Kommunikere tydeligt Være
Læs mereLedelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009
Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil
Læs mereledelse der inviterer og insisterer
Find vejen frem VIA University College VIAs ledelsesgrundlag Aftryk VIA ledelse der inviterer og insisterer Introduktion VIA University College FORORD Ledelsesgrundlag 2 Aftryk VIA ledelse der inviterer
Læs mereEffektive ledergrupper: Sorte huller eller ledestjerner?
Effektive ledergrupper: Sorte huller eller ledestjerner? Det kræver kun én person at køre ledergrupper til helvede, og det er ledergruppens leder. Omvendt kræver det alle ledergruppens medlemmer at skabe
Læs mereledelse der inviterer og insisterer
Find vejen frem VIA University College VIAs ledelsesgrundlag ledelse der inviterer og insisterer integrerende ledelse Ledere og medarbejdere ved noget forskelligt og er gensidigt afhængige for at lykkes
Læs mereINDSIGTER OM EFFEKTIV LEDELSE
12 INDSIGTER OM EFFEKTIV LEDELSE FAKTA De opgaver, du skal løse som leder, har ændret sig kolossalt de seneste år. Vi ser tydeligt, hvordan organisationer har formået at tilpasse sig og hele tiden tillærer
Læs mereUdvikling af effek.ve ledergrupper
Udvikling af effek.ve ledergrupper Thorkil Molly- Søholm Studielektor i ledelse, Ålborg Universitet & S.Ber LEAD enter next level A/S. Cand.psych & cand. Mag Tidligere: Direktør i LEAD og i ATTRACTOR Ins.tut
Læs mereOm sammenhængen mellem skoleledelse og elevresultater
Om sammenhængen mellem skoleledelse og elevresultater Læringscentreret skoleledelse Odder torsdag d. 5. februar 2015 Som sagt Skolereformen lægger op til øget fokus på læring fra skoleledelsen - Omsat
Læs mereLeder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune
Leder- og medarbejderroller i Udviklingen og byrådets vision Fortællingen om Aarhus kræver noget nyt af os. Med afsæt i Fortællingen om Aarhus har i beskrevet en fælles, overordnet ramme for leder og medarbejderroller
Læs mereINSPIRATION 10 GUIDELINES TIL LEDELSE. Til Ledelse på Sikker Grund & i Ukendte Landskaber
INSPIRATION Til Ledelse på Sikker Grund & i Ukendte Landskaber 10 GUIDELINES TIL LEDELSE Med spørgsmål til inspiration - og citater fra chefer og direktører landet over Materialet er udarbejdet på baggrund
Læs mereIntro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune
Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center
Læs mereBØRN OG unge på vej mod stærkere fællesskaber
BØRN OG unge på vej mod stærkere fællesskaber 1 forord Kære læsere, Da jeg ved udgangen af 2015 sammen med resten af byrådet præsenterede Aarhus Kommunes nye børneog ungepolitik, var jeg stolt. Stolt,
Læs mereEN NY START FOR LEDELSES- TEAMET. 9 trin til succesfulde ledelsesteam
EN NY START FOR LEDELSES- TEAMET 9 trin til succesfulde ledelsesteam INTRO EN NY START FOR LEDELSESTEAMET Hvordan lægger vi en ledelsesmæssig kurs, som sikrer at vi indfrier virksomhedens potentiale? Hvordan
Læs mereOpsamling på Temadag 17. december 2014
Opsamling på Temadag 17. december 2014 Indledning Dette dokument er et forsøg på at indfange essensen af de emner, som de mange post-its beskriver under hvert af de fem temaer fra handlingsplanen. Dokumentet
Læs mereSTIFINDER PROGRAMMET AUTHENTIC LEADERSHIP PROGRAMMES
STIFINDER PROGRAMMET WORTH FOLLOWING AUTHENTIC LEADERSHIP PROGRAMMES STIFINDERPROGRAMMET ET EFFEKTIVT OG UNIKT UDVIKLINGSFORLØB SIDEN 1994 LÆRINGSPRINCIPPER OG INSPIRATION E N UNIK KOMBINATION AF METODER
Læs mereDet nordfynske ledelsesgrundlag
Det nordfynske ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,
Læs mereDET MØGBESKIDTE LEDELSESTEAM. Anders Ramian Trillingsgaard, cand.psych. ErhvervsPhD Forskningsleder i Udviklingskonsulenterne A/S at@u-k.
DET MØGBESKIDTE LEDELSESTEAM Anders Ramian Trillingsgaard, cand.psych. ErhvervsPhD Forskningsleder i Udviklingskonsulenterne A/S at@u-k.dk KATZENBACH & SMITH HVILKEN SLAGS LEDERGRUPPE SKAL I VÆRE? Tydelige
Læs mereLeder af leder. sammenhængskraft. Serviceorienteret ledelse
SAMMENHÆNGSKRAFT FORORD Ledelse i den offentlige sektor er et utroligt spændende og krævende felt at være i. Borgerne har stadig større forventninger til den offentlige service. Samtidig møder vi løbende
Læs mereDe ledelseskompetencer der kommer til udtryk i rapporten er i det efterfølgende dels i tre overordnede kompetencer
Projekt hvad gør det bedste bedre har ved interview og feltstudier afdækket hvordan bedrifter med succes og i den øverste top arbejder. Dette er beskrevet i rapporten. Lær af de bedste som blev udarbejdet
Læs mereLEDELSES- GRUNDLAG FOR AALBORG UNIVERSITET
LEDELSES- GRUNDLAG FOR AALBORG UNIVERSITET Forord en hjælp til at navigere For AAU er god ledelse afgørende. Vi skal indfri vores ambitioner i en foranderlig verden og vil skabe sammenhæng mellem den overordnede
Læs mereKodeks for god forskningsledelse
Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor
Læs mereLeder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune
Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune Udviklingen og byrådets vision Fortællingen om Aarhus kræver noget nyt af os. Med afsæt i Fortællingen om Aarhus har Fælles MED Udvalget i Aarhus Kommune beskrevet
Læs mereDET LÆRINGSORIENTEREDE TEAMMØDE. Hvad forskning siger om effektive team
DET LÆRINGSORIENTEREDE TEAMMØDE Oversigt Hvad forskning siger om effektive team Synlig læring i lærerteamet Mødedagsorden som værktøj Organisering i lærerteam er almindeligt i folkeskolen forskellige typer
Læs mereOffentlige ledere skal lære at bruge både højre og venstre hånd
Offentlige ledere skal lære at bruge både højre og venstre hånd Claus Elmholdt Lektor i ledelses- og organisationspsykologi, Aalborg Universitet ce@lead.eu Med de udfordringer, der er i den offentlige
Læs mereSamarbejde om arbejdsmiljøindsatser
Samarbejde om arbejdsmiljøindsatser Perspektiver på den lokale indsats på arbejdspladsen Seniorforsker Thomas Clausen (tcl@nfa.dk) Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Dagsorden 1. Baggrund
Læs merefor fællesskabet Personalepolitik
for fællesskabet Personalepolitik Indledning I Aalborg Kommune vil vi have gode arbejdspladser, god opgaveløsning og sammen skabe gode resultater til gavn for borgere, virksomheder, foreninger m.fl. Aalborg
Læs mereLEDELSE AF RELATIONEL KOORDINERING. En strategisk udviklingsproces, der sikrer samarbejdet omkring den komplekse kerneopgave.
LEDELSE AF RELATIONEL KOORDINERING En strategisk udviklingsproces, der sikrer samarbejdet omkring den komplekse kerneopgave. Vi skal væk fra at tænke i og producere velfærdsydelser som færdige produkter.
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG. Sorø Kommune 2016
LEDELSESGRUNDLAG Sorø Kommune 2016 LEDELSE I SORØ KOMMUNE Ledelsesgrundlaget beskriver, hvordan ledelse udøves på en god måde i Sorø Kommune, og hvilke rammer ledelsen agerer indenfor. Ledelsesgrundlaget
Læs mereTEAMET/GRUPPEN SOM MOTOR I
TEAMET/GRUPPEN SOM MOTOR I UDVIKLING AF ORGANISATIONEN -hvad skal der til for at få teamet/gruppen til at fungere? LEDELSE ER OFTE DEN ØMME TÅ I TEAMET/GRUPPEN Et team/en gruppe kan ikke arbejde uden ledelse
Læs mereSOSU Nord. Fælles ledelsesgrundlag. Januar 2018
SOSU Nord Fælles ledelsesgrundlag Januar 2018 1 God ledelse på SOSU Nord Introduktion / forord Ledelsesgrundlaget beskriver ledergruppens fælles forståelse af, hvad der er god ledelse på SOSU Nord. Ledelsesgrundlaget
Læs mereSOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER
OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne
Læs mereKLYNGELEDELSESPROFIL KØBENHAVNS KOMMUNE
KLYNGELEDELSE I KØBENHAVN Alle børn og unge i København skal have lige adgang til at trives, udvikle sig og lære, sådan at de har de bedste muligheder nu og fremover i livet. Dag- og fritidstilbud har
Læs mereLedelse sådan! helhedsorienterede blik på, hvad der er bedst for borgeren, barnet eller den opgave, der står i centrum.
Ledelse - sådan! Ledelse sådan! Ledelsesgrundlaget i Rebild Kommune skal være med til at sikre, at vi har den rigtige ledelse til den bedst mulige løsning af kerneopgaven og den rigtige ledelse i forhold
Læs mereVær fornyende. Ta ledelse. Kerneopgaven. Skab følgeskab. Ledelse - sådan! Ha styr på driften
Vær fornyende Ta ledelse Kerneopgaven Skab følgeskab Ha styr på driften Ledelse - sådan! Vær fornyende Ledelse sådan! Ta ledelse Kerneopgaven Ha styr på driften Skab følgeskab Ledelsesgrundlaget i Rebild
Læs mereLedelsesroller i Byens TMF
Ledelsesroller i Byens TMF Med Byens TMF sætter vi yderligere fokus på at imødekomme Byens Behov og fremtidssikre TMF. Vi gør det ud fra følgende fire pejlemærker: Byens behov, Tværgående samarbejde, Mere
Læs mereNotat om Viden og Lokal sammenhængskraft. Hillerød Kommune Dagtilbud Børn, Skoler og Familier og Sundhed
Hillerød Kommune Dagtilbud Børn, Skoler og Familier og Sundhed Notat om Viden og Lokal sammenhængskraft Uddybende notat om fokusområder i år 2 af udviklingsforløb og forskningsprojekt på Hillerød Kommunes
Læs mereLæringssamtaler kilden til øget læring og trivsel
Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med
Læs mereBørns læring. Et fælles grundlag for børns læring
Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2
LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad
Læs mereMellem individualisme og kollektivisme social kapital, psykisk arbejdsmiljø og forandringer på universiteter
Mellem individualisme og kollektivisme social kapital, psykisk arbejdsmiljø og forandringer på universiteter Arbejdsmiljøkonference AAU 2015 D. 18. maj 2015 Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet
Læs mereKalundborg Kommunes. Ledelses- og styringsgrundlag
Kalundborg Kommunes Ledelses- og styringsgrundlag Velkommen til Kalundborg Kommunes nye ledelsesog styringsgrundlag Det beskriver, hvordan vi skaber fælles retning og samarbejde for bedre resultater. Vi
Læs mere2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Læs mereStrategier i Børn og Unge
Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere
Læs mere* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC
* en del af sgrundlaget Om i UCC Om i UCC For UCC er det ambitionen, at udøves professionelt og med et fælles afsæt. UCC skal fungere som én samlet organisation. Om i UCC er en del af UCC s sgrundlag og
Læs mere* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC
* en del af sgrundlaget Om i UCC Ledelse i UCC tager udgangspunkt i UCC s kerneopgave Kerneopgave UCC samarbejder om at udvikle viden, uddannelse og kompetente til velfærdssamfundet. Med de studerende
Læs mereBrobyggerne. Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd. Maj 2014
Brobyggerne Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd Maj 2014 De ti projekter 1. Ledelse i akutmodtagelser: Seks hospitaler i fire regioner 2. Klyngeledelse med øre til fremtiden: Dagtilbud
Læs mereMiddelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag
Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag Effektivitet Udvikling Kommunikation Strategi Middelfart Kommune 2015 Oplag: 4.000 stk. Layout og produktion: vielendank.dk MIDDELFART KOMMUNE 2-3 Indhold
Læs mereStrategiplan
Indledning Direktionens Strategiplan 2017-2020 sætter en tydelig retning for, hvordan vi i den kommende treårige periode ønsker at udvikle organisationen, så vi kan skabe endnu bedre løsninger for borgerne.
Læs merefor ledere SOMMERUNIVERSITET Indledning Program oversigt Strategisk Kommunikation i et mundtligt perspektiv
2018 for ledere Indledning Kære leder Vi har sat barren højt og inviteret en række af landets kvikkeste forskere og eksperter til at give dig nye perspektiver, ny viden og inspiration. Sommeruniversitet
Læs mereMuligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven
Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet
Læs mereNår evalueringen skal skabe værdi med mere end blot evalueringsresultatet - Dansk Evalueringsselskabs Årskonference 2017
Når evalueringen skal skabe værdi med mere end blot evalueringsresultatet - Dansk Evalueringsselskabs Årskonference 2017 Kort præsentation af Stephanie Bäckström, S. (2017). Øg din svarprocent i næste
Læs mereGo Morgenmøde Ledelse af frivillige
Go Morgenmøde Ledelse af frivillige MacMann Bergs bidrag og fokus Vi ønsker at bidrage til et bedre samfund og arbejdsliv gennem bedre ledelse. Fra PROFESSION til PROFESSIONEL LEDELSE af VELFÆRD i forandring
Læs mereLEADING. Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd.
LEADING Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd. HAR DU TALENT FOR AT UDVIKLE TALENT? DU SKAL SE DET, DER
Læs mereFrederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi
1 Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi Frederiksbjerg Dagtilbud er en del af Børn og Unge i Aarhus Kommune, og dagtilbuddets kerneopgave, vision og strategi er i harmoni med magistratens
Læs mereHVIDOVREVEJEN. Ledelses- og medarbejdergrundlag for Hvidovre Kommune
HVIDOVREVEJEN Ledelses- og medarbejdergrundlag for Hvidovre Kommune 1 LEDELSES- OG MEDARBEJDERGRUNDLAG for Hvidovre Kommune Hvidovre Kommune er en veldrevet organi sation, der bygger på en anerkendende
Læs mereSESSION 2: SAMMENHÆNG I LEDELSESKÆDEN
LOKALE 1 LEDERTRÆF 2018 SESSION 2: SAMMENHÆNG I LEDELSESKÆDEN Claus Elmholdt Stefan Birkebjerg Andersen Sammenhæng i ledelseskæden v/ Claus Elmholdt, lektor, Aalborg Universitet, Faglig direktør, LEAD,
Læs mereJob- og kravprofil. HR- og kommunikationschef Børn og Unge, Aarhus Kommune
Job- og kravprofil HR- og kommunikationschef Børn og Unge, Aarhus Kommune Børn og Unge søger en forvaltningschef til at stå i spidsen for det strategiske arbejde med mennesker, kultur og samarbejde i hele
Læs mereSOCIAL KAPITAL I SKOLEN
SOCIAL KAPITAL I SKOLEN HELDAGSSKOLE, INKLUSION, UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING, AKTIVITETSTIMER, MERE TRIVSEL, MERE FÆLLESSKAB, MERE FYSISK AKTIVITET, MERE UNDERVISNING, NYE KOMMUNIKATIONS- OG SAMARBEJDSSTRUKTURER,
Læs mereHotel- og Restaurantskolens fælles ledelseskodeks
Hotel- og Restaurantskolens fælles ledelseskodeks Idégrundlag vi er her for elevernes skyld Hotel- og Restaurantskolens idegrundlag er, at vi er her for elevernes skyld. Vi skal være en skole i vækst med
Læs mereStrategisk relationel ledelse om at skabe forandringskapacitet
Strategisk relationel ledelse om at skabe forandringskapacitet Overskrifter Forskningsprojektet interesser og baggrund Inspirationen fra Relationel Koordination Next step Følg med på vores nye Blog Følg
Læs mereGOD LEDELSE. TILLID, DIALOG OG ARBEJDSGLÆDE skal være de bærende elementer
GOD LEDELSE LEADERSHIP PIPELINE I SUNDHEDS-, ÆLDRE- OG HANDICAPFORVALTNINGEN SAMT BORGERSERVICE TILLID, DIALOG OG ARBEJDSGLÆDE skal være de bærende elementer for samarbejdet i Hjørring Kommune Dette er
Læs mereLEDERTRÆF Sådan kommer nye ledere godt ombord
LEDERTRÆF 28.10.19 Sådan kommer nye ledere godt ombord Chefkonsulent Christina Nüssler, COK Nye ledere har en svær begyndelse Vi står potentielt over for en giftig cocktail af et stort ledelsesspænd, manglende
Læs mereLedelse og koordinering omkring komplekse udfordringer Carsten Hornstrup
Ledelse og koordinering omkring komplekse udfordringer Carsten Hornstrup carsten@joint-action.dk Overblik - Fra sammenhængsreform til kommunal virkelighed - Sammenhængende indsatser erfaringer fra forskning
Læs mereMiniplenum Styrk samarbejdet i TRIO/MED
Miniplenum Styrk samarbejdet i TRIO/MED 1. Velkomst og præsentation af program 2. Status på arbejdsmiljøarbejdet i TRIO/MED 3. Tre opgavetyper 4. Inddragelse og handling 5. Afslutning Foto: Aalborghus
Læs mereSTÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL
STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL Cima Development udvikler ledere, medarbejdere og teams. Vi er specialiseret i at hjælpe: Nyetablerede teams og deres ledere, som skal godt og hurtigt fra start. Teams
Læs mereLedelseskvaliteten kan den måles
9. Virksomheds 5. Processer 1. Lederskab Ledelseskvaliteten kan den måles Af Jan Wittrup, Adm. Direktør og Executive Advisor Fokus på balancerede indsatser for at skabe balancerede er et eksempel på Excellent
Læs mereSelvevaluering. dine erfaringer med ledelse
Selvevaluering dine erfaringer med ledelse Velkommen Velkommen til din selvevaluering, som skal understøtte dine overvejelser omkring lederrollen. Selvevalueringen har to formål: Dels at give dig en introduktion
Læs mereGrænsekrydsende ledelse og innovationsfællesskaber
Grænsekrydsende ledelse og innovationsfællesskaber Af Karen Ingerslev og Claus Elmholdt Grænsekrydsning som vigtig ledelseskompetence At skabe forståelse og mening Innovationsprocesser på tværs af organisatoriske
Læs mere