Bidrag til en ny sundhedspolitik

Transkript

1 NYHEDSBREVET DANSKE REGIONER UDKOMMER HVER 14. DAG NR 3 6. MARTS 2013 SUNDHEDSVÆSEN Bidrag til en ny sundhedspolitik Der er brug for at gå helt nye veje i sundhedspolitikken. Danske Regioner lancerer sit bidrag til en ny sundhedspolitik Danske Regioner præsenterer et sundhedspolitisk indspil, der lægger op til en bred reformering af sundhedsvæsenet. Udgangspunktet skal være befolkningens sundhed - ikke sygdom. Konkret lægger regionerne op til et opgør med en række af de dogmer og styringsredskaber, der hidtil har præget sundhedsvæsenet. - Der er brug for at tænke fundamentalt anderledes, hvis vi skal kunne levere de ydelser, befolkningen efterspørger, inden for en snæver økonomisk ramme, siger Bent Hansen, formand for Danske Regioner. Bent Hansen peger på, at regionernes oplæg er et indspil til den nye sundhedspolitik, som sundhedsministeren forventer at præsentere i løbet af foråret. - Der er brug for en finansieringsreform, et kompetenceløft og nye samarbejdsmodeller - både med kommuner, de alment praktiserende læger og den enkelte borger og patient. I det hele taget er der brug for, at vi vender synet på sundhedspolitikken, så udgangspunktet i fremtiden bliver befolkningens sundhed og ikke dens sygdom. Det er en opgave, som vi er klar til at sætte os i spidsen for, siger Bent Hansen. Hvis Danmark for alvor skal rustes til at møde fremtidens udfordringer med flere ældre og flere dyre behandlingsformer men snævre rammer for udgiftsvækst, skal der i de kommende år tages store beslutninger om, hvordan sundhedsvæsenet skal se ud. - Det kræver en grundig og fordomsfri debat, som vi gerne vil bidrage til. Sygehusene er hvert år i kontakt med næsten halvdelen af alle danskere og mere end 90 procent af danskerne er i kontakt med den praktiserende læge. Det potentiale skal udnyttes, og Nyhedsbrevet Danske Regioner 6. marts Ansvarshavende: Kommunikationschef Jacob Winther Redaktør: Lars Herning

2 som den ansvarlige myndighed er det oplagt, at vi i regionerne anlægger et helhedssyn og påtager os et bredere ansvar for danskernes sundhed, siger Bent Hansen om indsatsen for at sikre bedre sammenhæng og samarbejde mellem kommuner, sygehuse og praksissektor. Hovedlinjerne i regionernes sundhedspolitiske udspil: Der er brug for et nyt syn på sundhedspolitikken. Forebyggelse skal i fokus, middellevetiden skal op, og vi skal gøre op med ulighed i sundhed. Det vil regionerne tage ansvar for, blandt andet ved mere målrettede og differentierede indsatser. Regionerne vil investere i nye samarbejdsformer med kommunerne og almen praksis med henblik på bedre forebyggelse af indlæggelser. Sygehusene skal åbnes op og have en mere udadvendt rolle med stærkere og mere forpligtende rådgivning af både kommuner og almen praksis. Der er brug for en finansieringsreform, rammefinansiering skal afløse den nuværende aktivitetsafhængige finansiering. Der skal være stærkt fokus på fortsatte kvalitetsforbedringer, patientsikkerhed og videndeling. KOMMUNALREFORM Evaluering af kommunalreformen Brug de gode erfaringer fra sundhedsområdet, lyder det fra Danske Regioner til evalueringen af kommunalreformen Evalueringen af kommunalreformen peger på en række fornuftige skridt i retning af at sikre mest mulig velfærd og vækst for borgernes skattekroner, lyder det fra Danske Regioner. Især vækker det glæde hos Danske Regioners formand Bent Hansen, at evalueringen af sundhedsområdet i vid udstrækning fokuserer på at styrke den sammenhængsstrategi, som også regionerne arbejder efter. - Det er netop den sammenhæng mellem sygehuse, almen praksis og kommunale sundhedstilbud, som vi på alle niveauer arbejder på at styrke, og vi er klar til at se på, hvordan nye initiativer kan bidrage til at styrke sammenhængen yderligere. Men hvis vi skal skabe mere sammenhæng, skal vi have ændret de økonomiske incitamenter, som i dag trækker i den forkerte retning. Det kunne jeg godt have ønsket mig, at evalueringen også havde omfattet, siger Bent Hansen. På socialområdet har eksperter og organisationer længe peget på behovet for at sikre en bedre udvikling af det højt specialiserede område. Udvalget har fremlagt flere modeller, hvoraf kun en vil bidrage til at løse problemet. Regionerne opfordrer til, at man i den fremadrettede evalueringsproces holder hovedet koldt. Kortsigtede Nyhedsbrevet Danske Regioner 6. marts

3 budgethensyn må ikke dominere over samfundets langsigtede interesse i at få mennesker hurtigt tilbage til livet og til arbejdsmarkedet: - På en stor del af det specialiserede område har udviklingen siden reformen gået godt. Men for en lille gruppe med behov for en højt specialiseret indsats har reformen slået fejl. Kommunerne har hidtil har haft svært ved at løse de mest komplekse opgaver, og har i overvejende grad villet løse dem inden for egen kommunegrænse. Fuld kommunalisering er derfor ikke vejen frem og løser ikke hverken de økonomiske og faglige udfordringer, siger Bent Hansen og fortsætter: - Øvelse gør mester. Specialisering kræver fagligt og økonomisk bæredygtige enheder med et stort befolkningsgrundlag. Skal der være et entydigt politisk ansvar for drift og udvikling af tilbuddene til vores allersvageste borgre, er regionerne den eneste tænkelige løsning. Der er brug for et klart politisk ansvar og ejerskab til opgaven, og regionerne er klar til at påtage sig det ansvar, understreger Bent Hansen. Når det gælder evalueringen af området for regional udvikling noterer Bent Hansen sig udvalgets anerkendelse af den regionale udviklingsplan og de regionale vækstforas arbejde. - Evalueringen viser, at de regionale Vækstfora har været en god konstruktion, der har sikret en erhvervsudvikling i hele Danmark baseret på regionale styrkepositioner. Vi går gerne ind i en fortsat udvikling af området gennem Vækstpartnerskaberne, der sikrer overensstemmelse mellem nationale prioriteringer og regional udmøntning af vækstindsatsen, siger Bent Hansen. Det undrer Bent Hansen, at evalueringen ikke entydigt lægger op til at styrke de regionale udviklingsplaner: - Der er behov for, at den regionale udviklingsplan styrkes og videreudvikles. Håndtering af regionale udfordringer som omstilling til væksterhverv, adgang til kvalificeret arbejdskraft, jobskabelse i alle dele af landet, trafikal tilgængelighed m.v. kræver et dedikeret og klart placeret politisk ansvar i regionerne. Generelt er regionerne klar til at påtage sig et større ansvar for at løse fremtidens udfordringer: - Helt overordnet er vi i regionerne parate til at påtage os et større ansvar. Det gælder både på konkrete områder som råstofudvinding og grundvandsovervågning foruden en række andre områder, der dog ikke er omfattet af evalueringen, slutter Bent Hansen. Fakta om evalueringen Evalueringen af kommunalreformen har omfattet stort set alle regionernes nuværende opgaver herunder: Sundhedsområdet Socialområdet og de specialiserede undervisningstilbud Nyhedsbrevet Danske Regioner 6. marts

4 Natur- og miljøområdet Den regionale udvikling De statslige og kommunale opgaveområder har kun i begrænset omfang været evalueret. Dermed har udvalget kun haft et smalt manøvrerum, og har ikke haft mulighed for at indtænke regionerne som løsningen på andre områder, hvor der er behov for en større faglig og økonomisk bæredygtighed i opgaveløsningen. MINI-ANALYSE Offentlige danske anlægsinvesteringer på et lavt niveau En analyse af offentlige investeringer viser, at det danske niveau udgør mindre end 2/3 af investeringerne i det øvrige OECD og i lande, vi normalt sammenligner os med - selv når man indregner investeringen i nye og moderne sygehuse, som er støttet af den statslige kvalitetsfond. Også i forhold til investeringerne i det private erhvervsliv halter de offentlige anlægsinvesteringer efter For at kunne drive et sundhedsvæsen, hvor behandlingen og kvaliteten er i top, er gode fysiske rammer, nyt udstyr og apparatur en nødvendighed. Det er således ikke nok blot at tilføje nye driftsmidler, der skal også investeres i nye og moderne sygehuse. Udover at sikre en høj kvalitet i behandlingen, sikrer investeringer i bygninger og apparatur også en mere effektiv drift og dermed mest mulig sundhed for pengene. I en international sammenhæng har de offentlige investeringer i Danmark hidtil ligget lavere end i sammenlignelige lande. For perioden har de offentlige investeringer i gennemsnit udgjort 2 procent af BNP i Danmark, mens OECgennemsnittet er 3,1 procent. Vendes blikket mod Norge og Sverige, er tallene henholdsvis 3,2 og 3,3 procent af BNP. Altså over en halv gang mere end i Danmark. Det viser tal fra OECD. I det nuværende danske niveau indgår blandt andet investeringer i nye og moderne sygehuse støttet med kvalitetsfondsmidler fra staten. Nyhedsbrevet Danske Regioner 6. marts

5 Figur 1 - Gennemsnitlige offentlige investeringer som procent af BNP Kilde: OECD going for growth, 2013 Investeringerne sammenholdt med forbruget Sammenholdes investeringsniveauet med driftsudgifterne, ses det, at investeringerne på sygehusområdet indtil videre relativt set har ligget under f.eks. folkeskoleområdet og de seneste år også under dagtilbud til børn og unge, jf. figur 2. Figur 2 - Anlægsudgifter ift. driftsudgifter , mio. kr. og løbende priser Kilde: Danmarks Statistik. Note: Tallene er holdt i løbende priser, da der er tale om procenttal på baggrund af udgifter indenfor samme år. Det er imidlertid vigtigt, at der i de kommende år skabes plads i prioriteringen af de offentlige investeringer til de nye sygehusbyggerier, som regionerne er i gang med. Kvalitetsfondsbyggerierne vil efter planen komme op på cirka 6 milliarder kroner i de år, hvor byggerierne har toppunkt. Dertil kommer regionernes udgifter til almindelig vedligehold, apparaturindkøb samt nogle af de byggerier, der er forudsat for at kunne tage nye kvalitetsfondsbyggerier i brug, men som ikke er finansieret af kvalitetsfonden. Den private sektor Også når man sammenligner med den private sektor, er de offentlige investeringer, set i forhold til driftsudgifterne, lave. En analyse fra AE-rådet fra april 2012 viser, at erhvervslivets investeringskvote (det vil sige investeringer i forhold til egenproduktion) i 2011 var cirka 16 procent - det laveste Nyhedsbrevet Danske Regioner 6. marts

6 siden starten af 1980 erne. Investeringskvoten i det private er væsentlig højere end i den offentlige sektor, selv når man medregner de kvalitetsfondsstøttede investeringer. Selvom investeringsniveauet i den offentlige sektor ikke nødvendigvis skal være på niveau med den private, må det dog formodes, at yderligere investeringer i den offentlige sektor vil kunne bidrage til en endnu bedre udnyttelse af ressourcerne og en højere effektivitet. OVERENSKOMST Overlæger skal tilse patienter om aftenen Overenskomstparterne Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Foreningen af Speciallæger har indgået forlig om overenskomst for overlæger. Forliget imødekommer regionernes ønske om at udvide normalarbejdstiden - Det har været et svært og langt forløb, men vi er lykkedes med et rigtig fint resultat. Forhandlingerne har været præget af gensidig respekt, og vi er meget glade for, at Foreningen af Speciallæger (FAS) har vist stor vilje til at tage ansvar for at finde en fælles løsning, siger Jens Stenbæk, formand for Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN). Han fortsætter: - Vi har fået opfyldt vores allervigtigste krav om, at overlægerne skal kunne være på arbejde til kl. 23 for at tage imod de akutte patienter. Det betyder, at vi nu har forbedret mulighederne for at tilgodese patienternes behov. Vi har også fået mulighed for at bruge vores dyre apparatur i flere timer i døgnet, så vi kan få mere sundhed for pengene. Det vigtigste mål med forhandlingerne har været at skabe bedre sammenhæng mellem overenskomsten og de arbejdsmåder, som er kendetegnende for det moderne sygehusvæsen, som understøtter regionernes kvalitetsdagsorden. Der har især været fokus på at forbedre mulighederne for at kunne have overlæger til stede i akutmodtagelserne om aftenen og i weekenden. - Vi er også meget tilfredse med, at det denne gang er lykkedes for os at slippe af med det såkaldte udetjenestehonorar. Fremover kan overlægernes arbejdstid fordeles mellem flere sygehuse, uden at de skal have et særligt honorar for det. Det betyder, at overlægerne nu kan arbejde mere fleksibelt, og at vi kan bruge overlægernes kompetencer mere effektivt, siger Jens Stenbæk. Nyhedsbrevet Danske Regioner 6. marts

7 OVERENSKOMST OK-13: Fornuftigt forlig Der er indgået forlig om de generelle ansættelsesvilkår for omkring medarbejdere i regionerne. Resultatet indeholder en fornuftig økonomi og en række gode ændringer og tiltag Ved overenskomstforhandlingerne for læger, sygeplejersker og andre ansatte i regionerne er der indgået forlig mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) og KTO, Sundhedskartellet, AC og FOA om de generelle vilkår for de næste to år. RLTN's chefforhandler, Jens Stenbæk, tager imod Dennis Kristensen, FOA, Anders Bondo Christensen, KTO, og Grethe Christensen, Sundhedskartellet, ved forhandlingerne i Regionernes Hus Forliget indebærer generelle lønstigninger på 1,10 procent i 2013 og 0,87 procent i Hertil kommer 0,25 procent til øvrige forbedringer. Dette giver en samlet ramme på 2,22 procent. - Vi har indgået et fornuftigt forlig, som selvfølgelig er præget af den økonomiske situation. Jeg synes, der er gode elementer i forliget. På en række områder skal vi i fællesskab forsøge at videreudvikle samarbejdet om arbejdspladserne i regionerne - både til gavn for patienterne og medarbejderne, udtaler Jens Stenbæk, formand for RLTN. - Vi er glade for, at der nu endeligt er kommet en selvstændig regional reguleringsordning. Ændringen betyder, at den mekanisme, som sikrer en sammenhæng til lønnen på det private arbejdsmarked, nu tager udgangspunkt i lønudviklingen i regionerne og dermed i højere grad understøtter den lokale løndannelse. - Jeg er tilfreds med, at vi har fået en præcisering, der begrænser valg af ledere som tillidsrepræsentanter. Derudover håber jeg, at det fokus, vi har fået sat på spørgsmålet, også vil give sig udslag i, at man lokalt tager en drøftelse af forventninger til lederrollen, supplerer Anders Kühnau, næstformand for RLTN. Nyhedsbrevet Danske Regioner 6. marts

8 OVERENSKOMST Overenskomst skal skabe større mobilitet og jobmuligheder for nyuddannede Regionernes Lønnings- og Takstnævn og AC har indgået overenskomst for akademikere ansat i regionerne. Forliget har fokus på at fremme nyuddannede akademikeres beskæftigelsesmuligheder og på at skabe mobilitet - Det glæder mig, at vi er nået frem til et resultat som er fremadsynet og som blandt andet fokuserer på at fremme mulighederne for mobilitet mellem regionerne og den private sektor, siger Jens Stenbæk, formand for Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN). De regionale arbejdsgivere og medarbejderrepræsentanterne har aftalt at skabe bedre muligheder for, at de nuværende akademiske medarbejdere kan tage job i den private sektor. Tanken er, at nyudannede akademikere kan overtage de ledige stillinger og derved få fodfæste på arbejdsmarkedet. - Jeg synes, at det er positivt, at parterne er enige om at se på mulighederne for at understøtte mobilitet på tværs af sektorerne, da dette kan være med til at styrke den regionale erhvervsudvikling. Derudover vil jeg gerne fremhæve, at der også i forliget er fokus på initiativer, som kan fremme nyuddannede akademikeres beskæftigelsesmuligheder. Tiden er ikke til store lønstigninger, men jeg synes, at vi er nået frem til et fornuftigt resultat, som begge parter kan være tilfredse med, understreger Jens Stenbæk. SUNDHEDS-IT Ny it-strategi skal styrke mødet mellem borgere og sundhedspersoner Ny strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet udstikker fælles kurs for regionernes samarbejde på sundheds-it-området frem til 2019 Regionerne har netop vedtaget en fælles strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet. Strategien udstikker en fælles og forpligtende kurs for regionernes samarbejde på sundheds-it området i perioden Strategien indeholder seks strategiske målsætninger for det digitale sundhedsvæsen. Gennem fælles pejlemærker vil regionerne opfylde målsætningen inden for hver af de seks områder. Strategien kommer dermed til at danne grundlag for en efterfølgende prioritering og udvælgelse af de konkrete pejlemærker. Nyhedsbrevet Danske Regioner 6. marts

9 De seks strategiske målsætninger: Vi gør det nemt for borgerne at have en aktiv og ligeværdig rolle i patientforløbet Vi gør det nemt for sundhedspersoner at passe deres kerneopgaver Vi udvikler it-infrastrukturen for at skabe sikker og stabil drift Vi samarbejder om at få mest muligt ud af sundhedsvæsenets ressourcer Vi tager teten på at skabe sammenhængende patientforløb Vi skaber klare aftaler for det digitale samarbejde i partnerskab med stat, kommuner og praktiserende læger FORSKNING Engelsk topforsker: Dansk CancerBiobank er unik Engelsk professor kalder Dansk CancerBiobank unik og forudser, at den kan bane vej for mere individualiseret behandling. Dansk Cancerbiobank har trommet topforskere sammen til konference om mulighederne med biobanken den 19. marts 2013 Dansk CancerBiobank blev sat i verden af regionerne i 2009 for at styrke det nationale samarbejde mellem danske sygehusafdelinger, der håndterer blod- og vævsprøver fra kræftpatienter. Mere end 30 projekter er allerede sat i gang med udgangspunkt i biobanken, og arbejdet nyder stor bevågenhed fra udlandet. Ifølge leder af Dansk CancerBiobank, Estrid Høgdall, er der stor international efterspørgsel på mere viden om, hvordan man har taget hul på arbejdet med cancerbiobanken i Danmark. - Det særlige ved Dansk CancerBiobank er fokus på ét nationalt registreringsmodul, som er skræddersyet til samlet registrering af blod- og vævsmateriale for hele Danmark. Dette i forbindelse med standardiseret indsamling med fokus på forskning sammen med oplysningerne i de kliniske databaser giver optimale muligheder for translationel forskning. En af de internationale forskere der har fået øjnene op for potentialet i Dansk CancerBiobank er Martin Widschwendter, Professor in Women s Cancer at the University College, London. Han er blandt oplægsholderne, når Dansk CancerBiobank samler toppen af forskningsverden til konference på Rigshospitalet den 19. marts På forhånd slår han fast, at Dansk CancerBiobank er noget helt særligt: - The Danish CancerBiobank is quite unique as it collects both blood and tissue samples from patients and its sample collection is standardized throughout Denmark. The combination of the resultant clinical and biological sample information increases the possibility of high level translational research which may lead to personalized treatment. Nyhedsbrevet Danske Regioner 6. marts

10 Ved konferencen den 19. marts holder Martin Widschwendter oplæg under over skriften Systems Biology in Women s Cancer - a Biobanking Challenge. Baggrund Murstensløst nationalt samarbejde mellem danske sygehusafdelinger, der håndterer blod- og vævsprøver fra kræftpatienter bundet sammen af et landsdækkende webmodul Sekretariatet for Dansk CancerBiobank har til huse på Herlev Hospital Dansk CancerBiobank er finansieret af regionerne fra 2009 med 13 mio. kr. i 2013 Styringsansvaret er placeret i landsdækkende styregruppe, med deltagelse af regioner, universiteter og DMCG. Derudover er etableret faglig følgegruppe, som samarbejder om anbefalinger etc. ARRANGEMENT Perspektiver for Dansk CancerBiobank 19. marts 2013, København Danske Regioner og Dansk CancerBiobank afholder internationalt seminar om perspektiver for Dansk CancerBiobank. På dagen vil du kunne høre om Dansk CancerBiobank og om andre landes cancerbiobanker. Derudover vil der igennem oplæg fra danske og udenlandske oplægsholdere blive lagt op til diskussion om, hvordan en biobank bedst udnyttes til gavn for forskningen og patienterne. Tid og sted: Tirsdag den 19. marts 2013 kl , Rigshospitalet, København ARRANGEMENT Danske Regioners Generalforsamling april 2013, Herning Se foreløbigt program og praktisk information på regioner.dk/gf. Tid og sted: Torsdag den 18. april 2013, Herning Kongrescenter. Nyhedsbrevet Danske Regioner 6. marts

11 ARRANGEMENT Seminar om nyt sygehusbyggeri 20. juni 2013, København Danske Regioner og DI inviterer til seminar om byggeri af nye sygehuse i Danmark. På seminaret fortæller både regioner og virksomheder om deres samarbejde. På seminaret kan du få indsigt i udvikling og innovation til de nye sygehuse med særligt fokus på, hvordan et samarbejde kommer i stand. Tid og sted: Torsdag den 20. juni 2013 kl , Industriens Hus, København LEDIGE STILLINGER Kommunikationsstudent til Danske Regioners hjemmeside Vi søger studentermedhjælper 15 timer om ugen, som skal være med til at udvikle, producere, kvalitetssikre og vedligeholde Danske Regioners hjemmeside, i tæt samarbejde med vores webredaktør og webmaster. Du vil organisatorisk være placeret i en kommunikationsafdeling, hvor der er ansat 12 personer, som blandt andet tager sig af presserådgivning, kommunikationsopgaver, hjemmeside, intranet og layout. Ansøgningsfrist 7. marts 2013 kl Se mere på LEDIGE STILLINGER Leder af regionernes Videncenter for Jordforurening Danske Regioner søger leder til Videncenter for Jordforurening, der kan stå i spidsen for samarbejdet med de fem regioner om udvikling af regionernes opgavevaretagelse på jord- og grundvandsområdet. Videncenter for Jordforurening understøtter regionernes opgaveløsning ved at afholde kurser og temadage, facilitere samarbejde, udarbejde dokumentation og analyser, medvirke i udviklings-projekter i samarbejde med relevante eksterne parter, samt ved at varetage regionernes interesser i forhold til blandt andre staten. Ansøgningsfrist 15. marts kl Se mere på Nyhedsbrevet Danske Regioner 6. marts