Notat // 11/12/05 KARAKTERGENNEMSNIT: HVAD VISER TALLENE I 2005

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Notat // 11/12/05 KARAKTERGENNEMSNIT: HVAD VISER TALLENE I 2005"

Transkript

1 KARAKTERGENNEMSNIT: HVAD VISER TALLENE I 2005 Der er en relativt lille bevægelse mellem elevernes karaktergennemsnit på landets skoler. Skoler, hvor eleverne har opnået høje karakterer i 2000, har typisk ligeledes høje karakterer i 2005, mens skoler hvor eleverne opnåede lave karakterer i 2000, oftest også har lave karakterer i Tallene viser endvidere, at karaktergennemsnittet på landsplan har været faldende siden 2000 fra 8,12 til 7,99 i år. I forhold til sidste år er der sket et fald på 0,04 - fra 8,03 til 7,99. Derudover er der i år større forskel på skolernes karaktergennemsnit end tidligere. På trods af Folketingets vedtagelse om, at der gældende fra 1. august skal være frit skolevalg indenfor og over kommunegrænser, har ingen offentlig myndighed udarbejdet let tilgængelige og sammenlignelige beregninger af gennemsnitskarakterer pr. skole. Derfor valgte CEPOS i august 2005, at udarbejde en beregning for karakterer afgivet ved 9. klasses afgangsprøve i CEPOS har i november-december 2005 udarbejde en opdateret beregning for karakterer afgivet ved 9. klasses afgangsprøve i De opdaterede karaktergennemsnit er tilgængelig på hjemmesiden Karakterer ved folkeskolens afgangsprøve er ved lov blevet indberettet til Undervisningsministeriet siden Folketinget i 1977 vedtog, at der fra folkeskoleåret 1978 skulle indberettes resultater fra folkeskolens afgangsprøve 3. CEPOS har systematiseret karaktererne ved at beregne karaktergennemsnittet pr. skole ved 9. klasses afgangsprøve 4. Herefter har CEPOS listet skolerne i rækkefølge opdelt på landsplan og kommuner baseret på data for årene CEPOS har ligeledes beregnet det samlede gennemsnit for de seneste fem år 6. Skolernes bevægelse Tabel 1 inddeler skolerne i kvartiler på basis af karaktererne i henholdsvis 2004 og Kvartil 1 er den bedste fjerdedel, kvartil 2 den næstbedste osv. Tabellen læses vandret. Procenterne angiver, hvor stor en andel af skolerne i en given kvartil i 2004, som befinder sig i hhv. 1,2,3 og 4. kvartil i Lov nr. 335 af 18. maj 2005 (Mere frit skolevalg inden for og over kommunegrænser) 2 For yderligere informationer om bevæggrunde m.v. for udarbejdelsen af se notat - Frit valg og gennemsigtighed af 13. august Bekendtgørelse nr. 88 af 8. marts 1977: Bekendtgørelse om folkeskolens afsluttende prøver m.v. 4 Gennemsnittet for den enkelte skole og kommune er beregnet som et vægtet gennemsnit af de af Undervisningsministeriet beregnede gennemsnit per fag, hvor der er vægtet med det antal elever, der har været til prøve i det enkelte fag. Det vil sige, at hvis der på en skole er dobbelt så mange elever, som har modtaget karakterer i mundtligt dansk som i fransk, så tæller det af Undervisningsministeriet angivne gennemsnit for den pågældende skole i faget dansk dobbelt så meget i forhold til skolens gennemsnit som det angivne gennemsnit i faget fransk. Gennemsnittet for kommunerne og for hele landet er beregnet på samme måde, hvor der igen er vægtet med antallet af elever, der har været til prøve i det enkelte fag. 5 De beregnede gennemsnit er udelukkende baseret på karakterer opnået ved mundtlige og skriftlige eksaminer ved 9. klasses afgangsprøve. Flere 10. klasse centre, efterskoler og ungdomsskoler er med i undersøgelsen, men kun i den udstrækning de også udbyder 9. klasses prøver, og kun disse 9. klasses prøveresultater er medtaget i beregningerne af gennemsnit. Årskarakterer er ikke inkluderet i de angivne gennemsnit. Dette skyldes hensynet til sammenligneligheden på tværs af klasser, skoler og kommuner. Årskarakteren bliver givet af den enkelte lærer og er derfor ikke lige så sammenlignelige som prøvekarakterer, hvor en ekstern censor medvirker til at vurdere den enkelte elevs præstationer. 6 Femårsgennemsnit er dog kun angivet, hvis der har været data for mindst 3 år. Se databeskrivelse på 1

2 Som det fremgår, fastholder 60 pct. af de skoler, som lå i 1. kvartil i 2004, denne placering i På samme måde ligger 59 pct. af de skoler, som i 2004 var placeret i 4. kvartil, også i 4. kvartil i For skoler, der ligger i 2. og 3. kvartil i 2004, flytter 88 pct. af skolerne sig maksimalt 1 kvartil. Tabel 1. Skolernes bevægelse, kvartil 2. kvartil 3. kvartil 4. kvartil 1. kvartil 6 25% 1 5% kvartil 24% 35% 3 12% 3. kvartil 12% 28% 38% 22% 4. kvartil 4% 11% 26% 59% Anm.: Antal skoler = 1551 Billedet er det samme, når man ser på skolernes bevægelse fra 2000 til 2005, som fremgår af tabel 2: Skoler med høje karakterer i 2000 har typisk også høje karakterer i 2005, mens skoler med lave karakterer i 2000 også har lave karakterer i For skoler, der ligger i 2. og 3. kvartil i 2000, flytter langt de fleste skoler sig maksimalt 1 kvartil. For skoler der lå i 2. kvartil i 2000 er der tale om 85 pct., der maksimalt flytter sig 1 kvartil, mens der for skoler, som i 2000 lå i 3. kvartil er tale om 84 pct. Det skal dog bemærkes, at tabellen kun viser skolernes placering i 2000 og 2005, og dermed ikke viser bevægelser i de mellemliggende år. Dermed kan skolerne have flyttet sig mere i de mellemliggende år, end det fremgår af tabellen. Tabel 2. Skolernes bevægelse, kvartil 2. kvartil 3. kvartil 4. kvartil 1. kvartil 54% 27% 13% 6% kvartil 25% 32% 29% 15% 3. kvartil 16% 29% 34% 2 4. kvartil 7% 11% 22% 59% Anm.: Antal skoler = 1412 Figur 1 viser ændringen i karaktergennemsnittet fra 2004 til Hver søjle angiver, hvor stor en andel af skolerne der befinder sig i det pågældende interval. Således har ca. 14 pct. af skolerne oplevet en ændring i karaktergennemsnittet på mellem -0,1 og 0 fra 2004 til Som det fremgår af figuren, varierer de fleste skoler indenfor et interval på plus/minus 0,4 karakterpoint. 2

3 Figur 1. Ændring i skolernes karaktergennemsnit, fordelt på intervaller, Andel af skoler i pct. 16% 14% 12% 1 8% 6% 4% 2% Antal skoler = Når man ser på udviklingen over hele perioden, , så er der større udsving i karaktererne, som det fremgår af figur 2. Igen skal det bemærkes, at figuren kun viser skolernes ændringer fra 2000 til 2005, og dermed ikke viser ændringer i de mellemliggende år. Dermed kan skolerne have ændret sig mere i de mellemliggende år, end det fremgår af figuren. Figur 2. Ændring i skolernes karaktergennemsnit, fordelt på intervaller, Andel af skoler i pct. 16% 14% 12% 1 8% 6% 4% 2% Antal skoler = Akkumulerede ændringer i karaktergennemsnit Hvis man akkumulerer figur 1 får man et overblik over, hvor stor en andel af skolerne, der har haft en ændring i karaktergennemsnittet på hvor meget. Således fremgår det af figur 3, at ca. 22 pct. af skolerne har oplevet et fald i karaktergennemsnittet på 0,3 eller derover i forhold til sidste år. 13 pct. af skolerne har oplevet et fald i karaktergennemsnittet på 0,4 eller derover i forhold til sidste år. 3

4 Figur 3. Akkumulerede ændringer, Andel af skolerne i pct Antal skoler = Ser man på ændringerne over hele perioden, dvs. fra , fremgår det af figur 4, at 32 pct. af skolerne har oplevet et fald i karaktergennemsnittet på 0,3 eller derover i forhold til pct. af skolerne har oplevet et fald i karaktergennemsnittet på 0,4 eller derover i forhold til Samtidig viser figuren, at 67 pct. af skolerne i dag har et lavere gennemsnit end i Også her skal det bemærkes, at figuren kun viser skolernes ændringer fra 2000 til 2005, og dermed ikke viser ændringer i de mellemliggende år. Dermed kan skolerne have ændret sig mere i de mellemliggende år, end det fremgår af figuren. Figur 4. Akkumulerede ændringer, Andel af skoler i pct Antal skoler =

5 Lavere gennemsnit Karaktergennemsnittet 7 på landsplan har været faldende siden Som det fremgår af figur 5, er der over hele perioden sket et fald i karaktergennemsnittet fra 8,12 til 7,99. I forhold til sidste år er der sket et fald på 0,04 fra 8,03 til 7,99. Årsagerne til denne ændring kan være ringere præstationer, en strengere vurdering af præstationerne eller en kombination af disse. Figur 5. Udviklingen i karaktergennemsnittet på landsplan, ,15 8,12 Karaktergennemsnit 8,10 8,05 8,00 7,95 8,07 8,04 8,03 8,03 7,99 7, Større spredning i karaktererne Siden 2004 er spredningen mellem skolerne steget. Det vil sige, at der er større forskel på skolerne end tidligere. Udviklingen i standardafvigelsen fremgår af figur 6 på næste side. Standardafvigelsen er et udtryk for den gennemsnitlige afvigelse fra gennemsnittet og er dermed et mål for spredningen i karaktergennemsnittet. Som det fremgår, er standardafvigelsen stort set konstant fra 2000 til 2004, mens der sker et spring fra 2004 til Man kan ikke udlede en tendens på basis af dette ene år. 7 Vægtet efter antal elever 5

6 Figur 6. Udviklingen i standardafvigelsen, ,49 Standardafvigelse 0,45 0,35 0,43 0,46 0,45 0,46 0, Hvad viser tallene ikke? Karaktererne ved 9. klasses afgangsprøve er det nærmeste vi kommer en objektiv vurdering af landets afgangselever. På grund af brugen af censorer og i mange af fagene ensartede prøver over hele landet, har de opnåede karaktergennemsnit en høj grad af sammenlignelighed på tværs af skoler og kommuner. Som CEPOS tidligere har gjort opmærksom på, forklarer gennemsnittet imidlertid ikke, hvorfor en given skole klarer sig godt eller dårligt i sammenligning med andre skoler. Man kan således forestille sig mange forskellige årsager til de observerede forskelle. Tallene beskriver udelukkende en udvikling eller tilstand, men de forklarer den ikke. Det eneste tallene fortæller, er, om eleverne på en given skole i gennemsnit klarer sig bedre eller dårligere end eleverne på andre skoler samt udviklingen på den pågældende skole over tid. Det mener CEPOS imidlertid er en væsentlig oplysning, som bør give anledning til spørgsmål og overvejelser for alle involverede parter. 6

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Katja Behrens I dette notat præsenteres udvalgte resultater for folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for prøveterminen

Læs mere

Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik

Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik 85 procent af eleverne i 9. klasse opnår mindst 2 i dansk og matematik Fra august 2015 blev der indført adgangskrav på blandt andet mindst 2 i både dansk

Læs mere

Grundskolekarakterer Prøvetermin maj/juni 2010

Grundskolekarakterer Prøvetermin maj/juni 2010 Grundskolekarakterer Prøvetermin maj/juni 2010 UNI C Statistik & Analyse, 7. februar 2011 Side 1 af 45 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Sammenfatning... 4 9. klasse... 4 Fag med bundne prøver...

Læs mere

Sådan har karaktererne i grundskolens 9. klasse udviklet sig de seneste fem år, 2012/ /17

Sådan har karaktererne i grundskolens 9. klasse udviklet sig de seneste fem år, 2012/ /17 Sådan har karaktererne i grundskolens 9. klasse udviklet sig de seneste fem år, 2012/13-2016/17 Hvert år aflægger grundskolens 9. klasses elever otte bundne prøver som en del af Folkeskolens Prøve (FP9).

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

Karakterrapport 2011. Afgangsprøverne maj juni 2011. Ishøj Kommune

Karakterrapport 2011. Afgangsprøverne maj juni 2011. Ishøj Kommune Karakterrapport Afgangsprøverne maj juni Ishøj Kommune Indhold Forord... Skoleledernes refleksion over karakterrapport... Rapportens forudsætninger... Det fælleskommunale gennemsnit ved Folkeskolens afgangsprøve

Læs mere

Elevtal for grundskolen 2009/2010

Elevtal for grundskolen 2009/2010 Elevtal for grundskolen 29/21 Af Alexander Uldall Kølving Elevtallet har været faldende i perioden 26/7 til 29/1. For skoleåret 29/1 var der sammenlagt 715.833 elever i den danske grundskole, og sammenlagt

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Udvikling i elevtal i grundskolen, 2012/2013

Udvikling i elevtal i grundskolen, 2012/2013 Udvikling i elevtal i grundskolen, 2012/2013 Det samlede elevtal fra børnehaveklasse til 9. klasse i grundskolen er faldet med ca. 12.000 over de sidste fem år. Omkring 82 procent af eleverne går i en

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2011/ /2016

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2011/ /2016 Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2011/2012-2015/2016 Karaktergennemsnittene har ikke ændret sig drastisk på tværs af de bundne prøvefag. Eleverne får fortsat de højeste karakterer i mundtlig

Læs mere

Socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2013.

Socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2013. Prøvefag og udtræksfag e referencer for grundskolekarakterer 2013. Sammenfatning: Dette notat er en sammenfatning af de socioøkonomiske referencer for grundskole karaktererne ved afgangsprøverne i 9. klasse

Læs mere

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN Undervisningseffekten viser, hvordan eleverne på en given skole klarer sig sammenlignet med, hvordan man skulle forvente, at de ville klare sig ud fra forældrenes baggrund.

Læs mere

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2011

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2011 Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2011 UNI C Statistik & Analyse, 17. februar 2012 Side 1 af 18 Indhold Indledning... 3 Generelt om bevægelser i karakterer... 4 Overblik: Antal elever

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund

Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund NOTAT Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund 26. april 2016 Den Sociale Kapitalfond Analyse Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016 De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016 1 Indhold Sammenfatning.. 4 Elevgrundlag... 8 Skoleåret 2015/2016... 8 3-års perioden 2013/2014-2015/2016... 10 Skoletype... 11 December 2016

Læs mere

FORÆLDRENES SKOLEVALG

FORÆLDRENES SKOLEVALG 24. november 2005 FORÆLDRENES SKOLEVALG Af Niels Glavind Resumé: Det er en udbredt antagelse, at de bedste skoler er dem, hvor eleverne opnår den højeste gennemsnitskarakter. Som en service over for forældre,

Læs mere

Overblik over elevfravær i folkeskoler og specialskoler for børn, 2014/15

Overblik over elevfravær i folkeskoler og specialskoler for børn, 2014/15 Overblik over elevfravær i folkeskoler og specialskoler for børn, 2014/15 Det samlede fravær i skoleåret 2014/15 for folkeskoleelever er på 5,4 procent, svarende til knap 11 skoledage for en helårselev

Læs mere

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2010/2011-2014/2015

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2010/2011-2014/2015 Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2010/2011-2014/2015 Karaktergennemsnittene er især steget i delprøven i dansk retskrivning og i de to delprøver i den skriftlige prøve i matematik. Eleverne

Læs mere

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014 Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014 Eleverne opnår især høje karakterer i mundtlig dansk og engelsk Karakterniveauet er stort set uændret over tid i de fleste fagdiscipliner i

Læs mere

Elevtal for grundskolen 2010/2011

Elevtal for grundskolen 2010/2011 Elevtal for grundskolen 2010/2011 Af Mathilde Ledet Molsgaard I 2010/11 er der ca. 713.000 elever i grundskolen. Andelen af elever i frie grundskoler og efterskoler har været stigende i perioden siden

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt. De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt. De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014 1 Indhold Sammenfatning... 4 Indledning... 6 Resultater... 8 Elever...

Læs mere

HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET?

HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? NOTAT 53 12.08.2016 HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? Sammenfatning I denne uge starter landets grundskoler op efter sommerferien. For de ældste elever er det måske

Læs mere

Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser

Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er fokus på valg af

Læs mere

Elevfravær i folkeskolen og karaktergennemsnit, 2012/13

Elevfravær i folkeskolen og karaktergennemsnit, 2012/13 Elevfravær i folkeskolen og karaktergennemsnit, Elever med højt samlet fravær får gennemsnitligt set lavere karakterer end elever med lavt fravær. Selv når der tages højde for elevernes sociale baggrund,

Læs mere

Elever i grundskolen, 2015/16

Elever i grundskolen, 2015/16 Elever i grundskolen, Dette notat giver overblik over antallet af elever i grundskolen. Opgørelsen viser, at antallet af elever i folkeskolen er faldet siden 2011/12, mens antallet af elever i frie grundskoler

Læs mere

Bilag 2. Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt

Bilag 2. Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Bilag 2. Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Side 1 af 10 I dette baggrundsnotat præsenteres et uddrag af analyser og fakta for 10. klasse i Aarhus Kommune: Udviklingen

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater 2016

De gymnasiale eksamensresultater 2016 De gymnasiale eksamensresultater 2016 Resumé: I 2016 dimitterede i alt 49.000 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på eux, hf, hf-e, hhx, htx og stx. Andelen af studenter fra stx udgør, ligesom

Læs mere

UPV i 8. Klasse. Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse

UPV i 8. Klasse. Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse UPV i 8. Klasse Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse UPV i 8. klasse Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse 2015 UPV i 8. klasse 2015 Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Folkeskolernes planlagte undervisningstimetal, 2010-2012

Folkeskolernes planlagte undervisningstimetal, 2010-2012 Folkeskolernes planlagte undervisningstimetal, 2010-2012 Af Mathilde Molsgaard & Line Steinmejer Nikolajsen Sammenfatning Flere skoler planlægger i den tre-årige periode 2010-2012 med et timetal, der overholder

Læs mere

Afgangsprøver %-vis fordeling af afgivne karakterer

Afgangsprøver %-vis fordeling af afgivne karakterer I procent Afgangsprøver 2010 Dette notat giver en fremstilling af resultaterne ved dette års afgangsprøver i 9. og 10. klasse. Den udarbejdes som led i arbejdet med udformning af skolernes kvalitetsrapport

Læs mere

En stor del af indvandreres og efterkommeres lavere karakterer i forhold til danskere kan forklares

En stor del af indvandreres og efterkommeres lavere karakterer i forhold til danskere kan forklares 30. november 2017 2017:18 19. december 2017: Der var desværre fejl i et tal i boks 2. Rettelsen er markeret med rødt. Desuden er der tilføjet en boks 4 sidst i analysen. En stor del af indvandreres og

Læs mere

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Side 1 af 11 I dette baggrundsnotat præsenteres et uddrag af analyser og fakta for 10. klasse i Aarhus Kommune: Udviklingen i søgningen

Læs mere

Specialundervisning og inklusion, 2014/15

Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 3 Offentligt Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Efter aftalen om kommunernes økonomi for 2013 er målet, at andelen af elever inkluderet

Læs mere

De sociale klasser i folkeskolen i 2012

De sociale klasser i folkeskolen i 2012 De sociale klasser i folkeskolen i 12 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen er der fokus på den sociale klasse for folkeskoleelever og deres klassekammerater.

Læs mere

Elev/lærer ratio i grundskolen 2009/2010

Elev/lærer ratio i grundskolen 2009/2010 Elev/lærer ratio i grundskolen 2009/2010 Af Anne Mette Byg Hornbek Elev/lærer ratioen er større i frie grundskoler (12,6) end i folkeskoler (11,2) for skoleåret 2009/2010. I folkeskolen har ratioen stort

Læs mere

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag Kan folkeskolen favne drengene godt nok? Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag I fire ud af fem fag ved afgangsprøverne i 9. klasse klarer pigerne sig bedre end drengene. En gennemgang

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 40 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 40 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 40 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København

Læs mere

Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler

Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler Af Det pædagogiske personale i folkeskoler 1 og frie grundskoler talte godt 69.000 medarbejdere 2 i skoleåret 2009/10. Lærerne udgør langt den største

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

Karakterinflation på gymnasier med mange svage elever

Karakterinflation på gymnasier med mange svage elever Karakterinflation på gymnasier med mange svage elever AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL., ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT, UDDANNELSES OG FORSKNINGSPOLITISK CHEF

Læs mere

- hvor går de hen? Vejlefjordskolen Stx

- hvor går de hen? Vejlefjordskolen Stx Vejlefjordskolen Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi INDHOLD Formålet har været at undersøge, hvor dygtige de enkelte gymnasier er til at løfte elevernes faglige niveau. Dette kan man ikke undersøge blot ved

Læs mere

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx Viborg Katedralskole Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Voksende karaktergab mellem drenge og piger i grundskolen

Den Sociale Kapitalfond Analyse Voksende karaktergab mellem drenge og piger i grundskolen Den Sociale Kapitalfond Analyse Voksende karaktergab mellem drenge og piger i grundskolen April 27 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

NOTAT. Folkeskolen afsluttende evaluering INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING. Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014

NOTAT. Folkeskolen afsluttende evaluering INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING. Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014 INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING NOTAT Ulloq/dato : 14. oktober 2014 Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014 Folkeskolen afsluttende evaluering Dette notat giver en status

Læs mere

Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen Marts 2015 Side 1 af 61 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 1.1. Forandringsteori for implementering af læringsreformen i Hillerød Kommune... 5 1.2. Om data...

Læs mere

Analyse 8. september 2014

Analyse 8. september 2014 8. september 2014 Børn med ikke-vestlig baggrund har klaret sig markant dårligere i den danske grundskole gennem de seneste ti år Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Personer med ikke-vestlig

Læs mere

Notat: Faglig skolekvalitet ifølge KREVI og Undervisningsministeriet. Forskellige metoder, forskellige resultater

Notat: Faglig skolekvalitet ifølge KREVI og Undervisningsministeriet. Forskellige metoder, forskellige resultater Notat: Faglig skolekvalitet ifølge KREVI og Undervisningsministeriet Forskellige metoder, forskellige resultater August 2011 1 Baggrund KREVI offentliggjorde i maj 2011 en analyse af folkeskolernes faglige

Læs mere

Trivsel og social baggrund

Trivsel og social baggrund Trivsel og social baggrund Den nationale trivselsmåling i grundskolen, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i fire indikatorer - social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden. Eleverne

Læs mere

Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik

Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik AE har set på resultaterne fra folkeskolens afgangsprøve for alle 9. klasseelever sidste sommer. Godt 16 procent eller mere end hver sjette

Læs mere

gymnasiale uddannelser STX, HTX, HHX og HF.

gymnasiale uddannelser STX, HTX, HHX og HF. Socioøkonomiske referencer - pr. institution Rapporterne præsenterer statistik om karakterer og socioøkonomiske referencer. Den socioøkonomiske reference er et statistisk udtryk for, hvordan elever på

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Socioøkonomiske referencer - pr. institution

Socioøkonomiske referencer - pr. institution Socioøkonomiske referencer - pr. institution Rapporterne præsenterer statistik om karakterer og socioøkonomiske referencer. Den socioøkonomiske reference er et statistisk udtryk for, hvordan elever på

Læs mere

Social arv i de sociale klasser i 2012

Social arv i de sociale klasser i 2012 Social arv i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen undersøges social arv i form af sammenhængen mellem social klasse som barn

Læs mere

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN, BA.POLIT. Formål Formålet har været

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning

Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet Sammenfatning I efteråret 2014 blev der i alt gennemført ca. 485.000 frivillige nationale tests. 296.000 deltog i de frivillige test, heraf deltog

Læs mere

Analyse 20. januar 2015

Analyse 20. januar 2015 20. januar 2015 Stigende karakterforskelle mellem drenge og piger ved grundskolens 9. kl. afgangsprøver Af Kristian Thor Jakobsen Generelt klarer kvinder sig bedre end mænd i det danske uddannelsessystem.

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

Velfærdens Danmarkskort - Ældrepleje

Velfærdens Danmarkskort - Ældrepleje 1 Velfærdens Danmarkskort - Ældrepleje Velfærdens Danmarkskort kortlægger udviklingen på nogle af de mest centrale velfærdsområder i Danmark. Dette notat fokuserer på udviklingen i ældreplejen gennem de

Læs mere

Nedenstående udgør Dagtilbud & Skoles opsummering af Vejen Kommunes nøgletal på skoleområdet 2016.

Nedenstående udgør Dagtilbud & Skoles opsummering af Vejen Kommunes nøgletal på skoleområdet 2016. Nedenstående udgør Dagtilbud & Skoles opsummering af Vejen Kommunes nøgletal på skoleområdet 2016. Karaktergennemsnit i grundskolen (bundne prøver) 2015/16 Det samlede karaktergennemsnit for de bundne

Læs mere

Specialundervisning og segregering, 2012/2013

Specialundervisning og segregering, 2012/2013 Specialundervisning og segregering, 2012/2013 Skolerne nærmer sig målet om, at andelen af elever i den almindelige folkeskole skal øges til 96 procent af eleverne. I 2012/2013 var 5,2 procent af eleverne

Læs mere

Bilagsnotat til: De nationale tests måleegenskaber

Bilagsnotat til: De nationale tests måleegenskaber Bilagsnotat til: De nationale tests måleegenskaber Baggrund Der er ti obligatoriske test á 45 minutters varighed i løbet af elevernes skoletid. Disse er fordelt på seks forskellige fag og seks forskellige

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Sigurd 2012-09-27 Notat vedr. Møllevangsskolens placering på Undervisningsministeriets rangliste. Baggrund: Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen har afsluttet kvalitetstilsynet med folkeskolen

Læs mere

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere

Læs mere

Metode bag opgørelse af skolernes planlagte undervisningstimetal

Metode bag opgørelse af skolernes planlagte undervisningstimetal Uddannelsesudvalget 2010-11 UDU alm. del Bilag 335 Offentligt 15. august 2011 Metode bag opgørelse af skolernes planlagte undervisningstimetal Af Katja Behrens Indledning Opgørelsen af de planlagte undervisningstimetal

Læs mere

Planlagte undervisningstimetal i specialklasser, specialskoler og dagbehandlingstilbud 2011/12

Planlagte undervisningstimetal i specialklasser, specialskoler og dagbehandlingstilbud 2011/12 Planlagte undervisningstimetal i specialklasser, specialskoler og dagbehandlingstilbud 2011/12 Af Mathilde Molsgaard Stort set alle elever i specialklasser, på specialskoler og dagbehandlingstilbud modtager

Læs mere

Karaktergennemsnit - HHX

Karaktergennemsnit - HHX Karaktergennemsnit HHX 2012 20 2014 2015 Tradium Tradium Tradium Tradium Fag Evalueringsform Karaktertype hhx hhx hhx hhx Afsætning A Mundtlig Eksamenskarakter 6, 318 6,2 (6,4) 270 5 6, 6 Årskarakter 6,5

Læs mere

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gør vi

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gør vi Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gør vi FORMÅL Formålet har været at undersøge, hvor dygtige de enkelte gymnasier er til at løfte elevernes faglige niveau. Dette kan man ikke undersøge blot ved at

Læs mere

NYKØBING KATEDRALSKOLE. Katedralskolen i Tal. Lars Erik Petersen 01-07-2015

NYKØBING KATEDRALSKOLE. Katedralskolen i Tal. Lars Erik Petersen 01-07-2015 NYKØBING KATEDRALSKOLE Katedralskolen i Tal 2015 Lars Erik Petersen 01-07-2015 0 Indhold Antal elever der er startet på Katedralskolen... 2 Rekrutteringsgrundlag for STX... 3 Folkeskolens afgangselever

Læs mere

Studenters karakterer

Studenters karakterer Studenters karakterer Rapporterne præsenterer statistik over de karakterer som fremgår på studenternes eksamensbeviser på de gymnasiale uddannelser. Bemærk, at denne rapport opgør data på baggrund af bevisår

Læs mere

Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes

Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 21 Kort om: Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Hovedkonklusioner Almen praksis er hyppigt i kontakt med patienter

Læs mere

Notat om elevstøtte og prisudvikling på efterskoler 2015/16

Notat om elevstøtte og prisudvikling på efterskoler 2015/16 Notat om elevstøtte og prisudvikling på efterskoler 2015/16 FORFATTER Konsulent Mette Hjort Madsen Efterskoleforeningen indsamler årligt oplysninger om skoleøkonomi og elevstøtte fra skolerne. Indberetningen

Læs mere

VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE?

VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE? 15. maj 2006 af Niels Glavind Resumé: VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE? 10. klassernes fremtid er et af de mange elementer, som er i spil i forbindelse med diskussionerne om velfærdsreformer.

Læs mere

Opgaverne dækkede et bredt udsnit af de faglige mål og centralt kernestof i sociologi, økonomi, politik og international politik.

Opgaverne dækkede et bredt udsnit af de faglige mål og centralt kernestof i sociologi, økonomi, politik og international politik. 02.10.2014 NYT FRA FAGKONSULENTEN I SAMFUNDSFAG, NYHEDSBREV NR. 24 SKRIFTLIG PRØVE I SAMFUNDSFAG 2014 1. Karakteristik af eksamenssæt Der blev stillet fire sæt til skriftlig prøve i samfundsfag 2014: 26.

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre ÆLDRE I TAL 2016 Hjemmehjælp til ældre Ældre Sagen Juli 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer Metodenotat

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer Metodenotat De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2017 Metodenotat Indhold Sammenfatning... 5 Baggrund... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable...

Læs mere

Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2016/2017

Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2016/2017 Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2016/2017 Elevtallene for børnehaveklasse i grundskolen for skoleåret 2016/17 viser, at: I skoleåret 2016/2017 startede ca. 66.300 elever i børnehaveklasse i grundskolen.

Læs mere

Analyse 10. oktober 2014

Analyse 10. oktober 2014 10. oktober 2014 Unge, der primært er dygtige til matematik, søger oftest mod de tekniske videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Karakterer fra grundskolens afgangsprøver

Læs mere

Notat Elever i grundskolen, 2014/15

Notat Elever i grundskolen, 2014/15 Notat Elever i grundskolen, 2014/15 Af Rasmus Schulte Pallesen De samlede elevtal fra børnehaveklasse til 9. klasse i grundskolen er faldet med ca. 6.200 børn over de sidste fem år. Ca. 81 procent af eleverne

Læs mere

KVALITETSRAPPORT

KVALITETSRAPPORT KVALITETSRAPPORT 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Hovedkonklusioner 3. Sammenfattende helhedsvurdering 4. Mål og resultatmål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund

Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund NOTAT Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund 26. april 216 Den Sociale Kapitalfond Analyse Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune FOTOGRAF: JENS PETER ENGEDAL KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader

Læs mere

Optagelse på videregående uddannelser sker ud fra eksamensgennemsnittet fra ansøgernes adgangsgivende eksamener udtrykt ved 7-trinsskalaen.

Optagelse på videregående uddannelser sker ud fra eksamensgennemsnittet fra ansøgernes adgangsgivende eksamener udtrykt ved 7-trinsskalaen. Notat Modtager(e): Kopi: Fra 13 skalaen til en 20. februar 2014 Med Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse indførtes i 2005 7- trinsskalaen. Som konsekvens heraf foregik optagelse til de videregående

Læs mere

Folkeskolens kvalitetsrapport 2014/2015

Folkeskolens kvalitetsrapport 2014/2015 Sagsnr.: 17.00.00-A00-12-16 Folkeskolens kvalitetsrapport 2014/2015 Bilag 1 Data fordelt på enkelte skoler Skoleafdelingen 1 Indhold 1. Indledning...3 2. Karaktergivning ved folkeskolens 9.-klasseprøver...4

Læs mere

Frafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb

Frafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb Frafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb Et af hovedmålene med erhvervsuddannelsesreformen er,

Læs mere

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne

Læs mere

De nationale tests måleegenskaber

De nationale tests måleegenskaber De nationale tests måleegenskaber September 2016 De nationale tests måleegenskaber BAGGRUND De nationale test blev indført i 2010 for at forbedre evalueringskulturen i folkeskolen. Hensigten var bl.a.

Læs mere

Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse

Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse NOTAT 45 oktober 15 Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse Beregninger fra DEA viser, at ud af de elever, som begyndte på en gymnasial uddannelse i 9, gennemførte pct. af de elever,

Læs mere

Socioøkonomiske referencer - pr. institution

Socioøkonomiske referencer - pr. institution Socioøkonomiske referencer - pr. institution Rapporterne præsenterer statistik om karakterer og socioøkonomiske referencer. Den socioøkonomiske reference er et statistisk udtryk for, hvordan elever på

Læs mere

Progression i danskundervisningen før og efter den nye danskundervisningslov - Foreløbig dokumentation Notat 2008(1)

Progression i danskundervisningen før og efter den nye danskundervisningslov - Foreløbig dokumentation Notat 2008(1) Leif Husted Progression i danskundervisningen før og efter den nye danskundervisningslov - Foreløbig dokumentation Notat 2008(1) Anvendt KommunalForskning Danish Institute of Governmental Research Nyropsgade

Læs mere

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014 SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Til: Solrød Folkeskoler i tal Orientering Dato: 17. november 2014 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Indhold Karaktergennemsnit... 2 Folkeskolens afgangsprøver

Læs mere

Notat 5.1.: Elevers karaktergennemsnit og fordeling på almene efterskoler

Notat 5.1.: Elevers karaktergennemsnit og fordeling på almene efterskoler Notat 5..: Elevers karaktergennemsnit og fordeling på almene efterskoler Af Konsulent Mette Hjort-Madsen og Konsulent Ole Bjerring, Efterskoleforeningen Udarbejdet for Arbejdsgruppe om tilskudsrevision,

Læs mere