Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret"

Transkript

1 Læring af test Rapport for Skoleåret Aarhus Analyse

2 Introduktion Skoleledere har adgang til masser af data på deres elever. Udfordringen er derfor ikke at skaffe adgang til data men at analysere data for at finde ud af, hvor udfordringerne for skolen er størst, og hvor der kan være grund til at sætte ind med ekstra støtte. Formålet med denne rapport er at hjælpe skoleledere og deres lærere med netop det. Rapporten viserne resultaterne for skolens klasser som de ser ud i skoleåret 2016/2017. Figurerne bygger på data frem til de nationale tests i foråret Du kan gå direkte til resultaterne her: 1 Klasseoverblik 2 Elevernes progression 3 Læringshastighed Et internt arbejdsredskab Nogle skoler ligger overordnet set godt i de nationale test mens andre ligger dårligt. Det kan skyldes elevernes sociale baggrund og mange andre forhold. Men uanset hvordan skolen måtte ligge i forhold til andre skoler, er det en strategisk ledelsesopgave på enhver skole at analysere, om der er nogle klasser eller elever, der har særlig behov for en ekstra støtte. Rapporten hjælper præcis til denne analyse. Den siger ikke så meget om, hvordan skolen ligger i forhold til andre skoler, men hvilke klasser og elever på skolen, der skiller sig særligt ud. Stort set alle klasser og elever afviger fra gennemsnittet i større eller mindre grad. Det giver skolelederen den udfordring at det kan være svært at afgøre, hvornår en afvigelse fra gennemsnittet er så stor, at der er grund til at være særlig opmærksom. Det hjælper rapporten med ved at markere, når klasser eller elever ligger blandt de 10 % dårligste i kommunen. Muligheder og begrænsninger i de nationale test Debatten om de nationale test har vist, at de nationale test ikke er ufejlbarlige. Nogle gange kan tilfældigheder eller forhold omkring selve testsituationen påvirke den enkelte elevs resultat i en grad, så det bliver misvisende. Testene måler heller ikke alle aspekter af de pågældende fag. En meget grundig analyse af de nationale test har imidlertid også vist, at elever, der allerede i 6. klasse har et godt resultat i dansk eller matematik, også har en meget høj sandsynlighed for at opnå en god karakter ved afgangsprøven i 9. klasse i samme fag. Det viser, at selvom testene ikke måler alle aspekter af dansk eller matematik og selvom de ikke altid måler præcist, så kan elever, der er dygtige i den nationale test, ofte meget af det, som lærer og censor giver en høj vurdering ved afgangsprøven. For brugen af de nationale test betyder det, at hvis en elev eller klasse har meget et dårligt resultat, så er det meget sandsynligt, at det faglige niveau er tilsvarende lavt. Men det er ikke sikkert. Det kan skyldes at testresultat var misvisende. Rapporten kan derfor kun bruges som et første trin til at finde ud af, hvilke klasser eller elever, som der er grund til at være særlig opmærksom på. Næste trin bør være at inddrage anden viden om eleven eller klassen (lærernes iagttagelser, fraværsmønstre, resultater i andre fag, trivselsmåling, forældrenes input m.v.) mhp. at vurdere, om der er et reelt problem hos eleven eller i klassen, eller om det i dette tilfælde bare var testresultatet, der var misvisende. Rapportens opbygning Rapporten er opdelt i tre afsnit. Første afsnit giver skolelederen et overblik over alle skolens klasser i alle de obligatoriske nationale test. Overblikket fremhæver fag og klasser, som klarer sig særligt dårligt i forhold til resten af skolen, og som der derfor kan være grund til at være særlig opmærksom på. Figurerne bygger på de obligariske tests. Andet afsnit giver et overblik klasse for klasse, der fremhæver, hvilke elever, der har en særligt lav progression fra klassetrin til klassetrin i de obligatoriske test i dansk og matematik. Det giver lederen og læreren en mulighed for at drøfte, om der er enkelte elever, der har særligt behov for ekstra støtte. Overblikket giver også mulighed for at se, om det er bestemte grupper af elever i klassen, der har særlig lav eller høj progression. Figurerne i afsnit 2 bygger også på de obligatoriske tests. Tredje afsnit giver et overblik klasse for klasse, der udnytter resultater fra de frivillige nationale test til at finde de elever, der har haft en særlig langsom læringshastighed ved at beregne et mål for elevernes progression måned. Dette er gjort, fordi det på tværs af klasser kan være meget forskelligt hvor lang tid der er gået mellem eleverne har taget en frivillig og en obligatorisk test. Tabellerne bygger både på frivillige og obligatoriske tests. Hvert afsnit indledes med en kort forklaring på, hvordan figurerne og tabellerne skal læses. Afsnittene indeholder også en mere teknisk forklaring på, hvordan tallene i afsnittet er beregnet. I rapporten er eleverne anonymiserede og tildelt et tilfældigt ID-nummer. Rapporten ledsages af et fortroligt dokument som viser hvilke elever, der har hvilke ID-numre. Det gør det muligt på den ene side at anvende rapporterne uden at afsløre de enkelte elever, 2

3 og på den anden side at lærere og ledere kan arbejde specifikt med de enkelte elever, når der er grund til det. Teknik Rapportens analyser baseres på data fra de nationale test for elever som i øjeblikket går på skolen. Alle beregninger tager udgangspunkt i den såkaldte thetascore, som er de nationale test beregning af den enkelte elevs dygtighed målt på en logit skala. Dette er det mest præcise mål for eleven. Andre mål såsom elevens point score (på skala fra 0 100) og de kriteriebaserede resultater baserer sig på theta-scoren. Den samlede theta-score er beregnet som gennemsnittet af elevens theta-score på de tre profilområder. Theta-scorerne standardiseres testvis, således at gennemsnittet for alle elever i kommunen er 0 og en score på 1 svarer til én standardafvigelse fra kommunens gennemsnit. 3

4 1 Klasseoverblik

5 Hvad viser figurerne i dette afsnit? Figurerne viser testresultater for hver årgang, sådan at man let kan sammenligne klasserne. Der er en figur for hver obligatorisk test på hver årgang. Figurerne kan bruges til at finde styrker og svagheder hos de enkelte klasser. Samtidig fremhæver figurerne de klasser, hvor der er grund til at være ekstra opmærksom. Læsevejledning Se på eksemplet til nedenfor. Figuren viser resultaterne for Læsning i 6. klasse. De blå søjler viser det samlede resultat for skolens tre klasser. Ligger man på 0, svarer resultaterne til kommunens gennemsnit på testen. Man kan bl.a. se, at C-klassen har klaret sig bedre end gennemsnittet og at B-klassen har klaret sig dårligere. Skolens gennemsnit er vist med den orange stiplede linje. De grønne, gule og grå søjler til højre i figurerne viser resultaterne fordelt på de tre profilområder. Her kan man f.eks. se, at B-klassen har et problem med sprogforståelse. De røde søjler De klasser, der ligger markant under skolens sædvanlige resultater er markeret med rødt. Det kan være udtryk for, at klassen har et særligt problem i faget. Det kan også være udtryk for, at testen blev taget på en dårlig dag og der er også tilfældig variation i testresultater. En rød markering betyder derfor ikke nødvendigvis, at klassen har et problem. Men de markant lavere testresultater kan være en anledning til at fokusere ekstra på klassen Teknik De nationale tests giver god mulighed for at sammenholde den enkelte klasse med landsgennemsnittet og for at danne sig et indtryk af den enkelte elevs resultat. Til gengæld er det vanskeligt at danne sig et overblik over skolens styrker og svagheder. Ved at sammenholde resultaterne på klasseniveau i de forskellige fag med det samlede billede i hele kommunen er det muligt at skabe et sådant overblik. Afsnittets formål er at skabe overblik over skolens styrker og svagheder ved at opgøre sammenlignelige resultater for skolens klasser for obligatoriske tests. Datagrundlaget er obligatoriske tests for alle klasser i samtlige fag. Metode: Alle klassers testresultater opgøres som deres samlede theta-score (beregnet som gennemsnittet af de tre profilområder) samt de tre profilområder i den senest afholdte obligatoriske test i hvert fag. De seneste obligatoriske tests anvendes, også for evt. omgængere. Theta-scorerne standardiseres testvis, således at gennemsnittet for alle elever er 0 og en score på 1 svarer til en standardafvigelse fra kommunens gennemsnit. De enkelte resultater sammenholdes med tilsvarende resultater for samtlige elever i hele kommunen. Skolens gennemsnitlige afvigelse fra kommunegennemsnittet beregnes. Herefter beregnes det om enkelte klasser på enkelte profilområder adskiller sig markant fra skolens samlede afvigelse fra kommunegennemsnittet, hvorved særligt gode og særlige svage resultater ift. til skolens forventede resultater kan identificeres. Gennemsnittene sammenholdes med skolens forventede resultat (beregnet pba. samtlige elever i kommunen). Afvigende resultater beregnes som markante afvigelser fra skolens gennemsnitligt afvigelse og markeres grafisk med rødt. 5

6 3. klasse Læsning (dansk) Samlet resultat Profilområder A B C Klasse Klassernes gennemsnit: Orange stiplet linje A B C Klasse Sprogforståelse: Grøn Afkodning: Gul Tekstforståelse: Grå 4. klasse Læsning (dansk) Samlet resultat Profilområder -1 -,5 0, ,5 0,5 1 A B C Klasse Klassernes gennemsnit: Orange stiplet linje A B C Klasse Sprogforståelse: Grøn Afkodning: Gul Tekstforståelse: Grå 6

7 4. klasse Matematik Samlet resultat Profilområder -1 -,5 0, ,5 0,5 1 A B C Klasse Klassernes gennemsnit: Orange stiplet linje A B C Klasse Tal og algebra: Grøn Geometri: Gul Matematik i anvendelse: Grå Tilsvarende figurer vises for samtlige klasser og samtlige nationale test 7

8 2 Elevernes progression

9 Hvad viser figurerne i dette afsnit? Figurerne viser for hver klasse de enkelte elevers progression i dansk og matematik. Figurerne udnytter, at eleverne har flere obligatoriske tests i både læsning og dansk. Det giver mulighed for at se, hvilke fremskridt den enkelte elev har haft. Samtidig giver det mulighed for at se, om der er grupper af elever, det er værd at have særlig opmærksomhed på. Læsevejledning Se på eksemplet i figuren. Figurens venstre side viser resultaterne for Læsning for 8. B. På den vandrette akse ses elevernes resultater i klassens nationale test i 6. klasse. Man kan f.eks. se, at den bedste læser i 2. klasse var eleven med ID-nummer 30. Du kan finde elevens navne i den fortrolige navneliste, som udleveres sammen med rapporten. På den lodrette akse kan man se elevernes progression fra testen i 6. klasse til testen i 8. klasse. En progression på 0 (dem, der som elev 1105 ligger på den røde linje) betyder, at man har haft en progression i læsning, der svarer til gennemsnittet i kommunen. Man kan se, at den dygtige læser i 2. klasse har haft en meget lav progression. Bemærk at i hele kommunen vil cirka halvdelen af eleverne ligge under den gennemsnitlige progression. At ligge under 0 betyder altså ikke, at man ikke har haft progression men at den er mindre end gennemsnittet. Det er umuligt at beregne et tal for ingen progression, da der er tale om obligatoriske test på forskellige klassetrin. De elever, der har markant lavere progression end andre elever i kommunen er markeret med rødt (blandt de laveste 10 %). Det kan være udtryk for, at eleven har et særligt problem i faget. Det kan også være udtryk for, at testen blev taget på en dårlig dag og der er også tilfældig variation i test-resultater. En rød markering betyder derfor ikke nødvendigvis, at eleven har et problem. Men de markant lavere testresultater indikerer, at der er grund til at forholde sig særligt til den elev. De blå søjler De blå søjler i figurens højre side fokuserer på elevernes progression. Eleverne er rangordnet fra mindste progression til største progression. Husk at en progression på 0 svarer til, at eleven har haft en fremgang svarende til gennemsnittet i kommunen. Et negativt tal betyder ikke, at eleven er blevet dårligere til faget, blot at elevens progression er lavere end den gennemsnitlige progression Fortolkning af figurerne Figuren til højre viser figurernes fire felter. Det grønne felt viser elever, som allerede lå højt i den foregående obligatoriske test, og som ovenikøbet har haft en høj progression efterfølgende. Omvendt er elever i det røde felt nogen, der lå lavt i klassen i forvejen, og som har haft en lav progression. Hvis de fleste elever i klassen ligger i enten det grønne eller det røde felt, kan det tyde på, at undervisningen har fokuseret på de dygtigste, men tabt de svageste. Hvis de fleste elever ligger i enten det blå eller det gule felt, kunne det tyde på, at undervisningen har fokuseret på at løfte de svageste, men på bekostning af ikke at udfordre de dygtigste nok. Dette er dog kun mulige fortolkninger og på samme måde som for den enkelte elevs resultat kan det kun bruges som første trin i en nærmere snak om klassen og dens resultater. Tilfældigheder i testen vil give en tendens i retning af at eleverne ligger mere i det blå og gule felt. De røde prikker 9

10 Teknik De nationale tests i dansk og matematik afholdes som obligatoriske tests flere gange i skoletiden. Det giver mulighed for at belyse eleverne progression i disse to fag. Formålet er at belyse elevers progression og at sætte denne i forhold til eleverne faglige niveau. Herved kan eleverne opdeles i forskellige meningsfulde grupper. Formålet er endvidere at identificere elever, som har så lav progression, at det ikke er særlig sandsynligt at det er en tilfældighed, og som der således kan være særlig grund til at fokusere på. Datagrundlaget er obligatoriske tests i dansk (2., 4., 6. og 8. klasse) og matematik (3. og 6. klasse). Metode: Elevernes faglige progression beregnes som differencen mellem resultatet (theta-score) i de seneste to obligatoriske test i hhv. dansk og matematik. Eleverne faglige standpunkt måles som elevens theta-score i foregående test. På kommuneniveau identificeres de 10 % af eleverne der har den laveste progression i testen. Eleverne markeres med et ID-nummer, som kan kobles til navn på en fortrolig liste. Det understreges, at elevernes testresultater er forbundet med usikkerhed. Samtidig vil billedet blive påvirket, hvis klasserne har en særlig sammensætning (f.eks. specialklasser og idrætsklasser). Derfor er resultaterne kun egnede til at rette opmærksomheden mod potentielle problemer. Det kræver en professionel vurdering at afklare, om det er relevant at reagere på bestemte testresultater. 10

11 5A Læsning Ekstra progression i matematik Niveau og progression i klassen Niveau i 3. klasse Matematik Lodret linje er klassens gennemsnitlige niveau i testen Orange linje er klassens gennemsnitlige progression Rød prik markerer 10% med lavest progression Elevernes progression Ekstra progression, Matematik, samlet 5B Læsning Ekstra progression i matematik Niveau og progression i klassen Niveau i 3. klasse Matematik Lodret linje er klassens gennemsnitlige niveau i testen Orange linje er klassens gennemsnitlige progression Rød prik markerer 10% med lavest progression Elevernes progression Ekstra progression, Matematik, samlet 11

12 7A Matematik Ekstra progression i matematik Niveau og progression i klassen Niveau i 3. klasse Matematik Lodret linje er klassens gennemsnitlige niveau i testen Orange linje er klassens gennemsnitlige progression Rød prik markerer 10% med lavest progression Elevernes progression Ekstra progression, Matematik, samlet Tilsvarende figurer vises for samtlige klasser og samtlige nationale test 12

13 3 Læringshastighed

14 Hvad viser tallene i dette afsnit? Tabellen i dette afsnit bygger på en sammenligning af resultatet af en frivillig test med den tilsvarende obligatoriske test. Da de to tests er ens, er der mulighed for at få et indblik i elevens læringshastighed. Læsevejledning Se på eksemplet. Tabellen viser oplysninger om hver elevs læringshastighed og de tests, målingen bygger på. Den første kolonne angiver elevens klasse. Den anden kolonne er eleven ID-nummer. Du kan finde elevens navne i den fortrolige navneliste, som udleveres sammen med rapporten. Tredje kolonne er datoen for den nyeste test test. Fjerde kolonne datoen for den foregående test, som er sammenligningsgrundlaget. Den 5. kolonne viser læringshastigheden. 6. kolonne angiver med et 1, hvis eleven skiller sig særligt ud Dansk Klasse Elev-ID Dato for test 2 Dato for test 1 Læringshastighed Markant resultat 7A 75 14/04/ /11/2014 0,25 1 7A /04/ /11/2014 0,21 1 7A /04/ /11/2014 0,14 0 7A /04/ /11/2014 0,08 0 7A /04/ /12/2013 0,02 0 7A /04/ /11/2014 0,04 0 7A /04/ /11/2014 0,05 0 7A /04/ /11/2014 0,08 0 7A /04/ /11/2014 0,12 0 7A /04/ /11/2014 0,13 0 7A /04/ /11/2014 0,15 0 7A /04/ /11/2014 0,16 0 7A /04/ /11/2014 0,17 0 7A /04/ /11/2014 0,24 0 7A /04/ /11/2014 0,29 0 7A /04/ /11/2014 0,30 0 7B /04/ /11/2014 0,18 1 7B /04/ /11/2014 0,05 0 Den sjette kolonne De elever, der ligger markant under skolens sædvanlige resultater er markeret med et 1-tal. Det kan være udtryk for, at eleven har et særligt problem i faget. Det kan også være udtryk for, at testen blev taget på en dårlig dag og der er også tilfældig variation i testresultater. En markering betyder derfor ikke nødvendigvis, at eleven har et problem. Men de markant lavere testresultater kan være en anledning til at fokusere ekstra på eleven Teknik Afholdelse af frivillige nationale tests giver skolen en fleksibel mulighed for at foretage tests efter klassers og elevers individuelle behov. De frivillige tests er mindre velegnede til at opgøre elevernes faglige progression på en standardiseret og sammenlignelig måde. Særligt for de frivillige tests er, at de altid kan sammenlignes med en obligatorisk test. Tager en elev i 3. klasse en frivillig test i dansk, vil der være muligt at lade eleven tage den nationale test for 2. klasse eller for 4. klasse. Uanset testvalg er det muligt at opgøre elevens læringshastighed ved at sammenholde resultatet af den frivillige test med resultatet af den tilsvarende obligatoriske test. Formålet er at elevernes individuelle læringshastighed og at identificere elever, som adskiller sig markant fra den typiske elev. Datagrundlaget er de seneste frivillige tests i hvert fag sammenholdt med tilsvarende obligatoriske test. Metode: For hvert fag og for hver elev identificeres den seneste tagne frivillige test. Resultatet heraf sammenholdes med den tilsvarende obligatoriske test. Læringshastigheden opgøres som forskellen mellem de to resultater, divideret med antallet af skoledage mellem de to tests. 14

15 Dansk Klasse Elev-ID Dato for test 2 Dato for test 1 Læringshastighed Markant resultat 9A // /10/2014 0, A // /10/2014 0, A // /10/2014 0, A // /10/2014 0, A // /10/2014 0, A // /10/2014 0, A // /10/2014 0, A // /10/2014 0, A // /10/2014 0, A // /10/2014 0, A // /10/2014 0, A // /10/2014 0, A // /10/2014 0, A // /10/2014 0, A // /10/2014 0, A // /10/2014 0, A // /10/2014 0, A // /10/2014 0, Dansk Klasse Elev-ID Dato for test 2 Dato for test 1 Læringshastighed Markant resultat 9B /04/ /10/2014 0, B /04/ /10/2014 0, B /04/ /10/2014 0, B /04/ /10/2014 0, B /04/ /10/2014 0, B /04/ /10/2014 0, B /04/ /10/2014 0, B /04/ /10/2014 0, B /04/ /10/2014 0, B /04/ /10/2014 0, B /04/ /10/2014 0, B /04/ /10/2014 0,

16 Dansk Klasse Elev-ID Dato for test 2 Dato for test 1 Læringshastighed Markant resultat 9C /04/ /11/2014 0, C /04/ /11/2014 0, C /04/ /11/2014 0, C /04/ /12/2014 0, C /04/ /11/2014 0, C /04/ /11/2014 0, C /04/ /11/2014 0, C /04/ /11/2014 0, C /04/ /11/2014 0, C /04/ /11/2014 0, C /04/ /11/2014 0, C /04/ /11/2014 0, C /04/ /11/2014 0, C /04/ /11/2014 0, C /04/ /12/2014 0, C /04/ /11/2014 0, C /04/ /11/2014 0, C /04/ /11/2014 0, C /04/ /11/2014 0, C /04/ /11/2014 0, C /04/ /11/2014 0, C /04/ /11/2014 0,

Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning

Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet Sammenfatning I efteråret 2014 blev der i alt gennemført ca. 485.000 frivillige nationale tests. 296.000 deltog i de frivillige test, heraf deltog

Læs mere

De nationale test foråret National præstationsprofil

De nationale test foråret National præstationsprofil De nationale test foråret 2016 National præstationsprofil De nationale test foråret 2016 National præstationsprofil Styrelsen for It og Læring Styrelsen for It og Læring, oktober 2016 Indhold Sammenfatning...

Læs mere

Bilagsnotat til: De nationale tests måleegenskaber

Bilagsnotat til: De nationale tests måleegenskaber Bilagsnotat til: De nationale tests måleegenskaber Baggrund Der er ti obligatoriske test á 45 minutters varighed i løbet af elevernes skoletid. Disse er fordelt på seks forskellige fag og seks forskellige

Læs mere

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1 Forside Nationale test information til forældre Januar 2017 Titel 1 Nationale test information til forældre Tekst: Fokus Kommunikation og Undervisningsministeriet Produktion: Fokus Kommunikation Grafisk

Læs mere

Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Testresultater

Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Testresultater Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Testresultater Version 1-1-1-1-1 (januar 2015) Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning

Læs mere

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79.

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79. Olof Palmes Allé 38 8200 Aarhus N Tlf.nr.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet 26.02.2016 Sammenfatning I efteråret 2014 blev

Læs mere

De nationale tests måleegenskaber

De nationale tests måleegenskaber De nationale tests måleegenskaber September 2016 De nationale tests måleegenskaber BAGGRUND De nationale test blev indført i 2010 for at forbedre evalueringskulturen i folkeskolen. Hensigten var bl.a.

Læs mere

National præstationsprofil dansk, læsning

National præstationsprofil dansk, læsning National præstationsprofil dansk, læsning sammenklip af National præstationsprofil 2012/13 fra Undervisningsministeriets hjemmeside Den nationale præstationsprofil viser, hvordan alle elever i folkeskolen

Læs mere

Vejledning til nye resultatvisninger i de nationale test

Vejledning til nye resultatvisninger i de nationale test Vejledning til nye resultatvisninger i de nationale test til lærere i alle fag August 2017 Forord Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har i august 2017 indført nye, forbedrede visninger af elevernes

Læs mere

Beregneren Skole-Hjem-udgaven - Tillæg til vejledning til brug af Beregneren med kriteriescorer

Beregneren Skole-Hjem-udgaven - Tillæg til vejledning til brug af Beregneren med kriteriescorer Beregneren Skole-Hjem-udgaven - Tillæg til vejledning til brug af Beregneren med kriteriescorer Introduktion Denne vejledning skal ses som et tillæg til i Vejledningen til Beregneren i standardudgaven.

Læs mere

Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Redaktion: Anne Ebdrup Foto: Ulrik Jantzen/

Læs mere

Appendiks 3 Beregneren - progression i de nationale matematiktest - Vejledning til brug af beregner af progression i matematik

Appendiks 3 Beregneren - progression i de nationale matematiktest - Vejledning til brug af beregner af progression i matematik Appendiks 3: Analyse af en elevs testforløb i 3. og 6. klasse I de nationale test er resultaterne baseret på et forholdsvist begrænset antal opgaver. Et vigtigt hensyn ved designet af testene har været,

Læs mere

Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Indhold Om vejledningen... 4 Kort om testene... 5 Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

Læs mere

Vejledning for anvendelse af Beregneren til Matematik. Måling af progression i de nationale til i matematik

Vejledning for anvendelse af Beregneren til Matematik. Måling af progression i de nationale til i matematik Vejledning for anvendelse af Beregneren til Matematik Læsevejledning og praktiske spørgsmål Vejledningen indeholder 3 dele: 1. En indledning, som overordnet beskriver baggrunden for projektet Øget pædagogisk

Læs mere

Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for kommuner

Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for kommuner Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for kommuner Indledning Teststatus Testresultater Årsresultater version 1 (januar 2015) Test og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning

Læs mere

Forslag fra arbejdsgruppe 7:

Forslag fra arbejdsgruppe 7: Forslag fra arbejdsgruppe 7: - En målstyret skole Marts 2015 Billeder: Colourbox.dk Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på www.norddjurs.dk/folkeskolereformen 2 Forord Der er 3 nationale

Læs mere

- Vejledning til brug af beregner af læseudvikling

- Vejledning til brug af beregner af læseudvikling Beregneren - progression i de nationale læsetest - Vejledning til brug af beregner af læseudvikling Læsevejledning og praktiske spørgsmål Vejledning indeholder 3 dele: 1. En indledning, som overordnet

Læs mere

Resultatet af den kommunale test i matematik

Resultatet af den kommunale test i matematik Resultatet af den kommunale test i matematik Egedal Kommune 2012 Udarbejdet af Merete Hersløv Brodersen Pædagogisk medarbejder i matematik Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Resultaterne for hele Egedal

Læs mere

Notat. Til: Kompetencedækning i det fælles skolevæsen 2015/2016. Indhold

Notat. Til: Kompetencedækning i det fælles skolevæsen 2015/2016. Indhold Notat Til: Fra: Notat til sagen: Anne Gaarde Fisker Kompetencedækning i det fælles skolevæsen 2015/2016 Ledelse & Udvikling Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 www.odder.dk Indhold 1.0 Baggrund... 1

Læs mere

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Forældretilfredshedsundersøgelse Undersøgelse af forældrenes tilfredshed med skolerne i Hillerød Kommune Sophienborgskolen Antal beelser: 338 Svarprocent: 66,02% Hillerød

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHED 2015 Svarprocent: 70,7%

FORÆLDRETILFREDSHED 2015 Svarprocent: 70,7% Gilbjergskolen beelser: 65 FORÆLDRETILFREDSHED 2015 Svarprocent: 70,7% OM RAPPORTEN 01 har i perioden januar februar 2015 gennemført en tilfredshedsundersøgelse blandt samtlige forældre til børn i dagtilbud,

Læs mere

Notat. Den adaptive algoritme i De Nationale Test. Opbygning af test og testforløb. januar 2015

Notat. Den adaptive algoritme i De Nationale Test. Opbygning af test og testforløb. januar 2015 Notat Vedrørende: Den adaptive algoritme i De Nationale Test Olof Palmes Allé 38 8200 Aarhus N Tlf.nr.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 Den adaptive algoritme i De Nationale

Læs mere

SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT

SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Rapport Dato August 2014 SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT NATIONALE TEST RAPPORT INDHOLD 1. Indledning og

Læs mere

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Haderslev Kommune Antal beelser: 321 Svarprocent: 67,58% Haderslev 2013 Side 1 ud af 16 sider Introduktion Haderslev kommune har i 2013 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse

Læs mere

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014 SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Til: Solrød Folkeskoler i tal Orientering Dato: 17. november 2014 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Indhold Karaktergennemsnit... 2 Folkeskolens afgangsprøver

Læs mere

Nationale test. v. Marie Teglhus Møller. Slides er desværre uden eksempelopgaver, da disse ikke må udleveres. marie@eystein.dk

Nationale test. v. Marie Teglhus Møller. Slides er desværre uden eksempelopgaver, da disse ikke må udleveres. marie@eystein.dk Nationale test v. Marie Teglhus Møller Slides er desværre uden eksempelopgaver, da disse ikke må udleveres. marie@eystein.dk Oplæg for dagen Hvad er en pædagogisk test? Hvilke krav stilles der til opgaverne

Læs mere

Systematisk evaluering af Dansk, Matematik og Elevtrivsel i Struer Kommune.

Systematisk evaluering af Dansk, Matematik og Elevtrivsel i Struer Kommune. Systematisk evaluering af Dansk, Matematik og Elevtrivsel i Struer Kommune. Styregruppen består af: Pia Weedfald Hansen (deltager i første møde) Bente Larsson, viceskoleleder Østre Skole René Stefansen,

Læs mere

Brug testresultaterne. - inspiration til brug af de nye kriteriebaserede testresultater i matematik. Titel 1

Brug testresultaterne. - inspiration til brug af de nye kriteriebaserede testresultater i matematik. Titel 1 Brug testresultaterne - inspiration til brug af de nye kriteriebaserede testresultater i matematik Titel 1 Brug testresultaterne - inspiration til brug af de nye kriteriebaserede testresultater Matematik

Læs mere

Forside. Vejledning om de nationale test. til kommuner. Januar Titel 1

Forside. Vejledning om de nationale test. til kommuner. Januar Titel 1 Forside Vejledning om de nationale test til kommuner Januar 2017 Titel 1 Indhold Læsevejledning 5 Bag om de nationale test 6 De nationale test er et supplement 6 Fag og klassetrin for obligatoriske test

Læs mere

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Lyngby-Taarbæk Kommune Forældre til børn i SFO Antal besvarelser: 1.930 Svarprocent: 80,18% Lyngby-Taarbæk 2012 Side 1 ud af 13 sider Introduktion Lyngby-Taarbæk kommune

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse

Brugertilfredshedsundersøgelse sundersøgelse Hjemmepleje Fredericia Kommune Fredericia 2012 beelser: 1.229 Svarprocent: 80,01% Side 1 ud af 18 sider Introduktion Fredericia kommune har i 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse

Læs mere

Appendiks 1: Om baggrund og teori bag valg af skala

Appendiks 1: Om baggrund og teori bag valg af skala Appendiks 1: Om baggrund og teori bag valg af skala De nationale test gav i 2010 for første gang danske lærere mulighed for at foretage en egentlig måling på en skala af deres elevers præstationer på grundlag

Læs mere

Introduktion til Beregneren og arbejde med progression i DNT Vejen kommune, Brørup, 24.-25.marts 2015. Jakob Wandall, NordicMetrics ApS

Introduktion til Beregneren og arbejde med progression i DNT Vejen kommune, Brørup, 24.-25.marts 2015. Jakob Wandall, NordicMetrics ApS Introduktion til Beregneren og arbejde med progression i DNT Vejen kommune, Brørup, 24.-25.marts 2015 Jakob Wandall, NordicMetrics ApS Baggrund Samfundsvidenskab (Cand. Polit) 1984-1994 Forskning, statistik

Læs mere

Dagtilbud og Skole. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015. Skolerapport Askov-Malt

Dagtilbud og Skole. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015. Skolerapport Askov-Malt Dagtilbud og Skole Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Skolerapport Askov-Malt Side 1 ud af 14 sider BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Forældre til elever i skoler Vejen 2015 Askov-Malt Skole Antal beelser:

Læs mere

Version til offentliggørelse

Version til offentliggørelse Version til offentliggørelse 1 Indhold 1. Indledning...3 2. Mål og resultatmål...4 2.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål...4 2.2. Kommunalt fastsatte mål og resultatmål...6 3. Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

ELEVTILFREDSHED 2015 Svarprocent: 78,6%

ELEVTILFREDSHED 2015 Svarprocent: 78,6% Gribskov Kommune Antal besvarelser: 220 ELEVTILFREDSHED 2015 Svarprocent: 78,6% OM RAPPORTEN 01 Gribskov Kommune har i januar februar 2015 gennemført en tilfredshedsundersøgelse blandt 7.-10. klasses elever

Læs mere

Dagtilbud og Skole. Brugertilfredshedsundersøgelse Skolerapport Grønvangskolen

Dagtilbud og Skole. Brugertilfredshedsundersøgelse Skolerapport Grønvangskolen Dagtilbud og Skole Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Skolerapport Grønvangskolen Side 1 ud af 14 sider BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Forældre til elever i skoler Vejen 2015 Grønvangskolen Antal beelser:

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHED 2015 Svarprocent: 73,4%

FORÆLDRETILFREDSHED 2015 Svarprocent: 73,4% Gribskov Kommune Antal besvarelser: 257 FORÆLDRETILFREDSHED 2015 Svarprocent: 73,4% OM RAPPORTEN 01 Gribskov Kommune har i perioden januar februar 2015 gennemført en tilfredshedsundersøgelse blandt samtlige

Læs mere

ELEVTILFREDSHED 2015 Svarprocent: 91,2%

ELEVTILFREDSHED 2015 Svarprocent: 91,2% Gribskov Kommune Antal besvarelser: 135 ELEVTILFREDSHED 2015 Svarprocent: 91,2% OM RAPPORTEN 01 Gribskov Kommune har i januar februar 2015 gennemført en tilfredshedsundersøgelse blandt 7.-10. klasses elever

Læs mere

Dagtilbud og Skole. Brugertilfredshedsundersøgelse Skolerapport Jels

Dagtilbud og Skole. Brugertilfredshedsundersøgelse Skolerapport Jels Dagtilbud og Skole Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Skolerapport Jels Side 1 ud af 14 sider BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Forældre til elever i skoler Vejen 2015 Jels Skole Antal beelser: 173 Svarprocent:

Læs mere

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe Kommune Udviklingssekretariatet Januar 2007 Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe, januar 2007 Indholdsfortegnelse: Rapportens opbygning:... 2 1. Sammenfatning...

Læs mere

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat Pisa 2003 +2006 Læseundersøgelser & debat 1. Den danske regering indvilgede i at lade OECD gennemføre et review af grundskolen folkeskolen efter hvad regeringen betragtede som skuffende resultater, der

Læs mere

TRIVSELSRAPPORT 2016 Fredericia Gymnasium

TRIVSELSRAPPORT 2016 Fredericia Gymnasium TRIVSELSRAPPORT 2016 Fredericia Gymnasium Nøgletalsanalyse af elevernes vurderinger på de gymnasiale uddannelser Indhold To læsetips...3 Fortolkning af målgruppeanalyserne...4 Skolens overordnede resultat

Læs mere

ELEVTILFREDSHED 2015 Svarprocent: 89,8%

ELEVTILFREDSHED 2015 Svarprocent: 89,8% Gribskov Kommune Antal besvarelser: 88 ELEVTILFREDSHED 2015 Svarprocent: 89,8% OM RAPPORTEN 01 Gribskov Kommune har i januar februar 2015 gennemført en tilfredshedsundersøgelse blandt 7.-10. klasses elever

Læs mere

TRIVSELSRAPPORT 2012

TRIVSELSRAPPORT 2012 TRIVSELSRAPPORT 2012 Nøgletalsanalyse af elevernes vurderinger Vestfyns Handelsskole og Handelsgymnasium Rapport for hele skolen Indhold: Overordnet resultat overfor landsgennemsnittet... 3 To læsetips...

Læs mere

Karakterrapport 2011. Afgangsprøverne maj juni 2011. Ishøj Kommune

Karakterrapport 2011. Afgangsprøverne maj juni 2011. Ishøj Kommune Karakterrapport Afgangsprøverne maj juni Ishøj Kommune Indhold Forord... Skoleledernes refleksion over karakterrapport... Rapportens forudsætninger... Det fælleskommunale gennemsnit ved Folkeskolens afgangsprøve

Læs mere

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede

Læs mere

Forside. Vejledning om de nationale test. til skoleledere. Januar Titel 1

Forside. Vejledning om de nationale test. til skoleledere. Januar Titel 1 Forside Vejledning om de nationale test til skoleledere Januar 2017 Titel 1 Indhold Læsevejledning 5 Bag om de nationale test 6 Formålet med de nationale test 6 Disse områder tester de nationale test 6

Læs mere

DE NATIONALE TEST OG KOMMUNEN. brug af testresultater i kommunens kvalitetsarbejde

DE NATIONALE TEST OG KOMMUNEN. brug af testresultater i kommunens kvalitetsarbejde DE NATIONALE TEST OG KOMMUNEN brug af testresultater i kommunens kvalitetsarbejde Indhold 3 Om denne publikation 4 Om de nationale test 5 Det tester de nationale test 5 Sådan kommer du i gang 6 Adgang

Læs mere

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen 2015/2016 Skole- og Dagtilbudsafdelingen 12. januar 2016 Dokument nr. 480-2016-316328 Sags nr. 480-2016-34770 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

Overblik over elevfravær i folkeskoler og specialskoler for børn, 2014/15

Overblik over elevfravær i folkeskoler og specialskoler for børn, 2014/15 Overblik over elevfravær i folkeskoler og specialskoler for børn, 2014/15 Det samlede fravær i skoleåret 2014/15 for folkeskoleelever er på 5,4 procent, svarende til knap 11 skoledage for en helårselev

Læs mere

Test og prøvesystemet De nationale test

Test og prøvesystemet De nationale test Test og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for kommuner Version 1 (marts 2016) Styrelsen for It og Læring, 14.03.2016 Test og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for DNT Kommunevejledning

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014 Bilag til Kvalitetsrapport 2013-2014 Udarbejdet marts 2015 Ifølge Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen skal der fremover udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. I skoleåret 2014/2015

Læs mere

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes

Læs mere

BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER

BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Bilag til Evaluering af de nationale test i folkeskolen Dato September 2013 BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER

Læs mere

LUP læsevejledning til regionsrapporter

LUP læsevejledning til regionsrapporter Indhold Overblik... 2 Sammenligninger... 2 Hvad viser figuren?... 3 Hvad viser tabellerne?... 5 Eksempler på typiske spørgsmål til tabellerne... 6 Øvrigt materiale Baggrund og metode for LUP Fødende: Analysemetoderne,

Læs mere

Introduktion til kompetenceudvikling: Beregneren og Lærings- progression i DNT Aalborg, Gigantium, 4.-5.marts 2015

Introduktion til kompetenceudvikling: Beregneren og Lærings- progression i DNT Aalborg, Gigantium, 4.-5.marts 2015 Introduktion til kompetenceudvikling: Beregneren og Lærings- progression i DNT Aalborg, Gigantium, 4.-5.marts 2015 Jakob Wandall & Søren Munkedal, NordicMetrics ApS Vores baggrund Samfundsvidenskab Arbejdet

Læs mere

Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017

Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017 Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017 Resumé Dette notat viser resultater fra den nationale trivselsmåling fra foråret 2017 for eleverne i 4.-9. klasse i folkeskolen. Elevernes trivsel præsenteres i

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

Læsevejledning til resultater på regions- og sygehusplan

Læsevejledning til resultater på regions- og sygehusplan Læsevejledning til resultater på regions- og sygehusplan Indhold 1. Overblik...2 2. Sammenligninger...2 3. Hvad viser figuren?...3 4. Hvad viser tabellerne?...6 6. Eksempler på typiske spørgsmål til tabellerne...9

Læs mere

TRIVSELSRAPPORT 2014. Århus Købmandsskole. Nøgletalsanalyse af elevernes vurderinger på de gymnasiale ungdomsuddannelser

TRIVSELSRAPPORT 2014. Århus Købmandsskole. Nøgletalsanalyse af elevernes vurderinger på de gymnasiale ungdomsuddannelser TRIVSELSRAPPORT 2014 Århus Købmandsskole Nøgletalsanalyse af elevernes vurderinger på de gymnasiale ungdomsuddannelser Indhold: Overordnet resultat overfor landsgennemsnittet...3 To læsetips...4 Udvikling

Læs mere

KONJUNKTURBAROMETER FJERDE KVARTAL 2016 LOLLAND OG GULDBORGSUND KOMMUNER

KONJUNKTURBAROMETER FJERDE KVARTAL 2016 LOLLAND OG GULDBORGSUND KOMMUNER KONJUNKTURBAROMETER FJERDE KVARTAL 2016 LOLLAND OG GULDBORGSUND KOMMUNER KONJUNKTURBAROMETER KONJUNKTURBAROMETER 2016 Konjunkturbarometeret 2016 er en løbende overvågning af erhvervsrelevante konjunkturer

Læs mere

Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater

Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Notat Vedrørende: Notat vedr. nationale tests og afgangsprøvekarakterer 2015/2016 Sagsnavn: Resultater af nationale tests og afgangsprøvekarakterer 2015/2016 Sagsnummer: 17.01.10-P05-1-16 Skrevet af: Louise

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune FOTOGRAF: JENS PETER ENGEDAL KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader

Læs mere

I dette bilag fremgår rammer for de lokale handlingsplaner for de tre skoler, der i år skal på faglig handlingsplan.

I dette bilag fremgår rammer for de lokale handlingsplaner for de tre skoler, der i år skal på faglig handlingsplan. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 04-02-2016 Sagsnr. 2015-0190016 Bilag 3. Rammer for lokale handlingsplaner I dette bilag fremgår rammer for de lokale handlingsplaner

Læs mere

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Ærø 2016 Modtagere af hjemmepleje Antal beelser: 160 Svarprocent: 70,48% Ærø 2016 Side 1 ud af 21 sider Introduktion Ærø Kommune har i 2016 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse

Læs mere

Notat Vedrørende: Sagsnavn: Sagsnummer: Skrevet af: Forvaltning: Dato: Sendes til: Børn og Skoleudvalget 1. Indledning

Notat Vedrørende: Sagsnavn: Sagsnummer: Skrevet af:   Forvaltning: Dato: Sendes til: Børn og Skoleudvalget 1. Indledning Notat Vedrørende: Supplerende notat til kvalitetsrapporten 2014 Oversigt over resultaterne af de nationale tests for Randers kommune og fraværstal Sagsnavn: Kvalitetsrapport 2014 Sagsnummer: 17.01.10-P05-2-15

Læs mere

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Lejre 2016 Modtagere af hjemmepleje Antal beelser: 451 Svarprocent: 82,30% Lejre 2016 Side 1 ud af 20 sider LÆSEVEJLEDNING I rapporten vises fordelingen på de enkelte kategorier,

Læs mere

Lokal rapport Lykkesgårdskolen - Forældre til elever i klasse (inkl. specialklasser) Side 1 ud af 16 sider

Lokal rapport Lykkesgårdskolen - Forældre til elever i klasse (inkl. specialklasser) Side 1 ud af 16 sider Side 1 ud af 16 sider INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 3 RAPPORTENS OPBYGNING... 4 DEN SAMLEDE TILFREDSHED... 5 DE FEM HØJESTE OG DE FEM LAVESTE VURDERINGER... 6 STØRSTE FORSKELLE FRA KOMMUNENS GENNEMSNIT...

Læs mere

Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr Notat om faglige resultater ved folkeskolens prøver og i de nationale test 2015/2016

Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr Notat om faglige resultater ved folkeskolens prøver og i de nationale test 2015/2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Notat om faglige resultater ved folkeskolens prøver og i de nationale test 2015/2016 BUU orienteres

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

- Vejledning til brug af beregner af læseudvikling

- Vejledning til brug af beregner af læseudvikling Beregneren - progression i de nationale læsetest Læsevejledning og praktiske spørgsmål Vejledning indeholder 3 dele: 1. En indledning, som overordnet giver baggrunden for projektet Øget pædagogisk anvendelighed

Læs mere

Notat BØRN OG UNGE. Besvarelse af spørgsmål til indstillingen Flere computere til skolerne. Børn og Unge-udvalget. Til Kopi til

Notat BØRN OG UNGE. Besvarelse af spørgsmål til indstillingen Flere computere til skolerne. Børn og Unge-udvalget. Til Kopi til Notat Side 1 af 10 Til Til Kopi til Børn og Unge-udvalget Besvarelse af spørgsmål til indstillingen Flere computere til skolerne I forbindelse med udvalgsbehandlingen af indstillingen Flere computere til

Læs mere

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Aabenraa Kommune har i foråret 2015 besluttet strategi til implementering af folkeskolereformen med overskriften Alle børn skal blive så dygtige, de kan.

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15

KVALITETSRAPPORT 2014/15 KVALITETSRAPPORT Svendborg Kommunale Skolevæsen Indholdsfortegnelse 1 FORORD... 2 2 LÆSEVEJLEDNING... 3 2.1 Formål med kvalitetsrapporten... 3 2.2 Rapportens opbygning... 3 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET...

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse

Brugertilfredshedsundersøgelse Brugertilfredshedsundersøgelse Alle 2012 Skole Baselinemåling beelser: 1.710 Svarprocent: 47,50% Side 1 ud af 14 sider Introduktion Alle kommune har i 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse

Læs mere

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Institutionsrapport Sammenligning over tid Modtagere af hjemmepleje En Institution beelser: 108 Svarprocent: 48,65% Assens og Sammenligning af institution over tid - Assens

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHED 2015 Svarprocent: 70%

FORÆLDRETILFREDSHED 2015 Svarprocent: 70% Ishøj Kommune beelser: 1.425 FORÆLDRETILFREDSHED 2015 Svarprocent: 70% LÆSEVEJLEDNING 01 I rapporten vises fordelingen på de enkelte kategorier, som går fra Meget tilfreds til Meget utilfreds. Beelser

Læs mere

BRUGERTILFREDSHED MED DAGTILBUD I RINGSTED KOMMUNE NOVEMBER 2012 ANTAL SVAR: 856 SVARPROCENT: 44%

BRUGERTILFREDSHED MED DAGTILBUD I RINGSTED KOMMUNE NOVEMBER 2012 ANTAL SVAR: 856 SVARPROCENT: 44% BRUGERTILFREDSHED MED DAGTILBUD I RINGSTED KOMMUNE ANTAL SVAR: 856 SVARPROCENT: 44% 1 BAGGRUND OG SVARPROCENTER Ringsted Kommune har i samarbejde med Rambøll Management Consulting gennemført en undersøgelse

Læs mere

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Side 1 af 11 I dette baggrundsnotat præsenteres et uddrag af analyser og fakta for 10. klasse i Aarhus Kommune: Udviklingen i søgningen

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? RAPPORT MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING OKTOBER 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD 1. Indledning og resumé 2. Indskolingen 3. Mellemtrinnet 4. Udskolingen

Læs mere

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi INDHOLD Formålet har været at undersøge, hvor dygtige de enkelte gymnasier er til at løfte elevernes faglige niveau. Dette kan man ikke undersøge blot ved

Læs mere

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN Undervisningseffekten viser, hvordan eleverne på en given skole klarer sig sammenlignet med, hvordan man skulle forvente, at de ville klare sig ud fra forældrenes baggrund.

Læs mere

Kilde: UNI-C s databank. Tabel (EGS) Bestand og GRS Klassetype og Institutioner og Tid Skoleår.

Kilde: UNI-C s databank. Tabel (EGS) Bestand og GRS Klassetype og Institutioner og Tid Skoleår. N OTAT Inklusion/segregering og tilvalg af folkeskolen Debatten på folkeskoleområdet berører ofte udfordringerne med inklusion. Herunder fremføres den øgede inklusion som grund til at forældre i stigende

Læs mere

Ledelsesevaluering. - Navn på leder

Ledelsesevaluering. - Navn på leder Ledelsesevaluering - Navn på leder Ledelsesevaluering - Navn på leder 5. maj 214 TULE-sekretariatet: Generelt Trine Holck Dahl, Adm. medarbejder Koncern HR, OLP Tlf. 7841 812 E-mail: Trine.Dahl@stab.rm.dk

Læs mere

SKOLEUDVIKLINGSPLAN 2015/ /2017

SKOLEUDVIKLINGSPLAN 2015/ /2017 2015/2016 2016/2017 ØREBROSKOLEN 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Indledning 1 Sammenfattende helhedsvurdering 3 Skoleudviklingsplanen i perspektivet af Kvalitetsrapporten version 2.0 6 Indsatsområder

Læs mere

FAVRSKOV KOMMUNE 2016 FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE PÅ DAGPLEJE- OG DAGINSTITUTIONSOMRÅDET

FAVRSKOV KOMMUNE 2016 FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE PÅ DAGPLEJE- OG DAGINSTITUTIONSOMRÅDET FAVRSKOV KOMMUNE 2016 FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE PÅ DAGPLEJE- OG DAGINSTITUTIONSOMRÅDET 1 INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Sammenfatning og svarprocent Side 05 Afsnit 03 Dagplejen

Læs mere

Lokal rapport Starup Skole - Forældre til elever i klasse Side 1 ud af 16 sider

Lokal rapport Starup Skole - Forældre til elever i klasse Side 1 ud af 16 sider Side 1 ud af 16 sider INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 3 RAPPORTENS OPBYGNING... 4 DEN SAMLEDE TILFREDSHED... 5 DE FEM HØJESTE OG DE FEM LAVESTE VURDERINGER... 6 STØRSTE FORSKELLE FRA KOMMUNENS GENNEMSNIT...

Læs mere

Fraværet beregnes som antal fraværsdage pr. elev da dette muliggør sammenligning skolerne imellem. Dette findes ved følgende:.

Fraværet beregnes som antal fraværsdage pr. elev da dette muliggør sammenligning skolerne imellem. Dette findes ved følgende:. Notat vedrørende status på fravær, august 2014 Der anvendes data fra KMD elev for skoleåret 2012/13 samt de første 3 kvartaler af skoleåret 2013/14. Skoleårene består af følgende kvartaler: Skoleåret 2012/13-3.

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 Svarprocent: 67%

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 Svarprocent: 67% e Antal besvarelser: 550 BRUGERUNDERSØGELSE 2014 Svarprocent: 67% Om rapporten OM RAPPORTEN Rapportens opbygning 01 e har i perioden september oktober 2014 gennemført en tilfredshedsundersøgelse blandt

Læs mere

Faggruppernes troværdighed 2015

Faggruppernes troværdighed 2015 Faggruppernes troværdighed 2015 Radius Kommunikation November 2015 Troværdighedsanalysen 2015 Radius Kommunikation har undersøgt den danske befolknings holdning til forskellige faggruppers troværdighed.

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

Den socioøkonomiske reference. for resultaterne AF de nationale test. en vejledning til skoleledere og kommuner

Den socioøkonomiske reference. for resultaterne AF de nationale test. en vejledning til skoleledere og kommuner Den socioøkonomiske reference for resultaterne AF de nationale test en vejledning til skoleledere og kommuner Den socioøkonomiske reference for resultaterne af de nationale test Alle elever i folkeskolen

Læs mere

LUP Fødende læsevejledning til afdelingsrapporter

LUP Fødende læsevejledning til afdelingsrapporter Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Uddybende forklaring af elementer i figurer og tabeller...

Læs mere

læsevanskeligheder i tide!

læsevanskeligheder i tide! SÅDAN opdager du læsevanskeligheder i tide! Af Lis Pøhler, pædagogisk konsulent, Nationalt Videncenter for Læsning, professionshøjskolerne Ja, tænk hvis det var så enkelt! Et lille tjekskema måske koblet

Læs mere

I skoleåret 2016/2017 gennemføres de nationale test i fire perioder:

I skoleåret 2016/2017 gennemføres de nationale test i fire perioder: Nationale test i skoleåret 2016/2017 Som et led i indsatsen for at opnå resultatmålene, er det i Horsens kommune besluttet, at de frivillige nationale test i læsning og matematik bliver obligatoriske at

Læs mere