Arbejdsområder. Pattedyr i havet. Du har brug for naturen. Og den har brug for dig!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arbejdsområder. Pattedyr i havet. Du har brug for naturen. Og den har brug for dig!"

Transkript

1 Arbejdsområder Pattedyr i havet Du har brug for naturen. Og den har brug for dig!

2 Indhold Havpattedyr Indledning...2 Havpattedyr...3 Spættet sæl...6 Andre sæler...8 Almindelige sæler og hvaler Marsvinet...12 Hvaler i Nordsøen og nordlige Kattegat...16 Gæstearter i indre farvande...17 Andre hvaler...18 Tag ud og oplev...19 Til havpattedyrene regnes hvaler, sæler, søkøer samt havodderen og isbjørnen. De enkelte af havpattedyrgrupper nedstammer fra forskellige landpattedyr og er således ikke nærmere i familie med hinanden. Hvalerne er f.eks tæt beslægtet med de parrettåede hovdyr, måske tættest med flodhestene. Sælerne nedstammer derimod fra landlevende rovdyr. Havet som levested Havpattedyrene lever mange forskellige steder i havet. Nogle færdes i det kystnære hav, hvor tidevandets rytme præger deres liv, mens andre opholder sig i de åbne, dybe oceaner. Sæler og hvaler har i forskellig grad tilpasset sig til livet i vand. Sælerne går på land for at hvile, skifte pels og føde deres unger. De har derfor bevaret mange af landpattedyrenes træk. Sæler bruger f.eks. synsog følesansen meget, mens hvalerne derimod er perfekte havpattedyr, der er helt uafhængige af land og dør, når de er uden for vandet i længere tid. Hvalerne har mistet lugtesansen. Høresansen er hos dem blevet ho- Fire spændende hæfter om vores pattedyr Hvilke havpattedyr lever i Danmark? Hvor kan man se den spættede sæl? Hvornår får marsvinet unger? Hvor lang er en spækhugger? Der er masser af spørgsmål til naturens underfundigheder, når du tager på naturoplevelser ved havet. Danmarks Naturfredningsforening har i små overskuelige hæfter samlet nogle af svarene. Her kan du også læse mere om dyrenes liv og om, hvor du kan opleve dem. Udover hæftet om Pattedyr i havet findes Pattedyr i skoven, Pattedyr i byen og Pattedyr i det åbne land. Hæfterne kan ses og downloades på Vi ønsker dig en god og oplevelsesrig tur i naturen. Indledning Denne folder fortæller om de hvaler og sæler, der lever i havet omkring Danmark. Den mest almindelige hval i Danmark er marsvinet, den mest almindelige sæl er spættet sæl. Det er som oftest én af disse to arter, man ser ude i havet eller finder død på stranden. Man kan imidlertid også være heldig at se andre arter. Her præsenteres de forskellige hvalers og sælers kendetegn og adfærd, og hvor man har de største chancer for at opleve dem i den danske natur. Hensigten med denne folder er at inspirere til nogle spændende oplevelser med havets pattedyr. Spættede sæler kan hvile sig på sten. Pattedyr i havet Pattedyr i havet

3 Havpattedyr Havpattedyr Hvaler er perfekt tilpasset til livet i vandet. Her ses et marsvin. Kranium af kaskelot med mange ens tænder. Nogle forskelle mellem... Sæler og hvaler. Sæler har pels. Hvaler har ikke pels. Sæler har fire lemmer (luffer) og en lille hale. Hvaler har to luffer og en vandret halefinne. Sæler har forskellige slags tænder: store hjørnetænder, skarpe fortænder og oftest takkede kindtænder. Hvaler har ens tænder eller slet ingen tænder. Tandhvaler, f.eks. spækhuggere, har et enkelt næsebor, kaldet blåsthul. Nogle forskelle mellem... Tand- og bardehvaler: Sælerne har en snude med næseborene fortil i ansigtet. Hos hvalerne er næseborene flyttet op på toppen af hovedet (dog ikke hos kaskelotten). vedsansen. Ved hjælp af lyde kan de kommunikere, navigere og søge føde. Tandhvaler bruger ekkolokalisering. På toppen af fødekæden Sæler og hvaler ligger øverst i havets fødekæder - de æder altså andre dyr. Sæler og tandhvaler æder ofte fisk. Spækhuggeren æder herudover dog også sæler og delfiner, og den kan angribe store hvaler. Bardehvaler æder mest lyskrebs og små stimefisk. Alle tandhvaler har tænder, men hos nogle kan de ligge skjult i gummen. Bardehvaler har børsteagtige hornplader i overmunden, barderne. De har ingen tænder. Tandhvaler har et enkelt næsebor, kaldet et blåsthul. Bardehvaler har et to-delt blåsthul. Gråsæl. Kaskelot viser halen i vandoverfladen. Pattedyr i havet Pattedyr i havet

4 Spættet sæl Spættet sæl er den mest almindelige sæl i Danmark. Den blev fredet i og bestanden voksede støt indtil sælpesten i sommeren 1988, hvor halvdelen af bestanden døde. Heldigvis kom sælerne sig rimeligt hurtigt og nåede op på ca dyr, indtil en ny sælpest i 2002 dræbte 25-30% af bestanden. Men bestanden af spættede sæler er på vej op igen! Hvor kan du se den spættede sæl? Spættet sæl ses ofte fra land. Den holder til på holme, stenrev og sandrevler. Her kan man se enlige, strejfende dyr eller flokke hvile sig. Sælerne går kun i land på strækninger, hvor der er fred og ro. Der er derfor oprettet en række sælreservater, hvor publikum ikke har adgang. Reservaterne er p.t. (2006) under revision. I Danmark er de vigtigste levesteder for spættede sæler i Vadehavet og Limfjorden samt i Kattegat omkring Læsø, Anholt, Hesselø og Samsø samt Avnø og Rødsand. Føde: fisk. Det daglige fødebehov er på ca. 3-5 kg. fisk. Kropslængde: op til 180 cm. Vægt: op til 120 kg. Hannerne er lidt større end hunnerne. Ungerne fødes: maj-juni Kuld: 1 unge. Året rundt for spættet sæl Forår Drægtige hunner Vinter søger ind til ynglebankerne. Sælerne lever mest ude i havet og er mindre oppe på land. Efterår Hunnerne æder Sommer masser af fisk for Hunnerne føder ungerne i juni. at danne et nyt spæklag. Ungerne dier i 4 uger. Eftersommer De vokser hurtigt Sælerne skifter (op til 900 gram om pels og parrer sig. dagen). 13 sællokaliteter 1. Agger Tange. På sandbankerne i Limfjorden nær færgeoverfarten til Thyborøn. Ses bedst fra færgen. 2. Feggesund. På stenene i fjorden mellem Feggesund Færgehavn og Amtoft. 3. Nordlige Mors. Ejerslev Røn. Ses fra højdepunkt Hulhøj, nord for Ejerslev by. 4. Vilsund. Nær broen til Mors. 5. Hjarbæk Fjord. Nord og syd for Virksund-dæmningen. 6. Langli Sand vest for Esbjerg. Sælerne kan ses fra Fanø s nordspids. 7. Højsande ud for Fanøs sydvesthjørne. Ture arrangeres hyppigt af naturvejlederen på Fanø (man bør ikke selv bevæge sig ud på højsandet, da tidevandet er lunefuldt). 8. Anholt. Sælreservat på den østlige spids (Totten). Kan ses fra klitterne. 9. Samsø. På stenene i vandet nord for Langør. 10. Endelave. Møllegrund og Knøsen nær havnen (kan ses fra færgen). 11. Knudshoved Odde og Avnø Røn. 12. Guldborgsund. Småholmene ud for Lollands sydøstlige hjørne. 13. Nyord ved Møn. Småholmene i Bøgestrømmen. Kan ses fra højdedrag nær Nyord By. Pattedyr i havet Pattedyr i havet

5 Andre sæler Andre sæler Klapmyds fundet i Vadehavet i december Den var 250 cm lang og vejede 228 kg. Gråsæler på stranden ved Helgoland. Grønlandssæl i Vadehavet. Hvalros på molen ved Trans Kirke i Nordjylland, 26. maj Føde: fisk. Kropslængde: hannen op til 220 cm, hunnen op til 180 cm. Vægt: hannen op til 300 kg, hunnen op til 150 kg. Ungerne fødes: om vinteren. Kuld: 1 unge. Gråsælen Gråsælen yngler nu atter i Danmark. På Anholt og i Rødsand Sælreservat ved Gedser har man nemlig fundet nyfødte unger i de senere år. I forhold til spættet sæl har gråsælen et mere aflangt hoved, og den er tungere. Andre sæler, der er blevet set i Danmark: Grønlandssælen er en arktisk art, der siden 1987 er blevet konstateret flere gange i Danmark. Klapmydsen er en stor arktisk sæl, der siden 1978 er konstateret tre gange i Danmark. Ringsælen er en lille sæl, der overfladisk kan minde om en spættet sæl. Den er ikke registreret i Danmark i adskillige årtier. Hvalrossen har flere gange gæstet Danmark, senest i Pattedyr i havet Pattedyr i havet

6 Almindelige sæler i Danmark Almindelige hvaler i Danmark Marsvin. Bliver op til 1.80 meter lang og vejer op til 90 kg. Almindelig i Nordsøen og indre farvande, Østersøen undtaget. Spættet sæl. Hanner og hunner bliver op til 1.80 meter lange. De vejer op til 100 kg. Hvidnæse. Bliver op til 3 meter lang og vejer op til 350 kg. Ses jævnligt i indre farvande. Gråsæl. Hannen bliver op til 2.20 meter lang og vejer op til 300 kg. Spækhugger. Hannen bliver op til 10 meter lang og vejer op til 8 tons. Hunnen bliver op til 8 meter lang og vejer op til 5 tons. Almindelig i Nordsøen, tilfældig i indre farvande. Hunnen bliver op til 1.80 meter lang og vejer op til 150 kg. Vågehval. Bliver op til 10 meter lang og vejer op til 10 tons. Almindelig i Nordsøen, tilfældig i indre farvande. 10 Pattedyr i havet Pattedyr i havet 11

7 Marsvinet Marsvinet Det er spændende at opdage et marsvin. Typisk ser man en mørk, trekantet rygfinne skyde op af vandet, og på nært hold hører man en nysende lyd. Når marsvinet kommer op til overfladen efter et dyk, ånder den kraftigt ud med en nysende lyd. Udåndingsluften eller blåsten indeholder luft, vanddamp, havvand og slim fra luftrøret og lungerne. På stranden kan man desuden finde døde opskyllede marsvin. Dødt marsvin, skyllet op på stranden. Marsvinet er den almindeligste hval i Danmark. Føde: fisk. Kropslængde: op til 2 m. Vægt: op til 100 kg. Hunnerne bliver størst. Drægtige: 11 mdr. Ungerne fødes: juni-juli Kuld: 1 unge. Status over bestanden Marsvinet blev indtil 1940 erne kommercielt udnyttet på flere fangststeder i Danmark, først og fremmest i det nordlige Lillebælt og Isefjorden. Dyret blev fredet i 1967, men i dag er der en stor utilsigtet bifangst i forbindelse med erhvervsfiskeri. Marsvine- 12 Pattedyr i havet Pattedyr i havet 13

8 Marsvinet bestanden i Skagerrak og farvandet syd om Skagen er blevet skønnet til dyr og i den centrale og nordlige Nordsø til dyr. Danmark er medunderskriver af Småhvalaftalen, der forpligter landet til at beskytte sine marsvinebestande. Hvor kan du se marsvinet? Der er på grund af vejrforholdene størst sandsynlighed for at se marsvinet fra april til september måned. Du kan se marsvinet fra de fleste danske færger, men også fra kyster med høje klinter. Der er gode marsvineområder i det nordlige Lillebælt mellem Middelfart og Fredericia og farvandet nord for Fyn, Sejrøbugten og farvandet omkring Læsø. De gode udkigspunkter ligger ved Fyns Hoved og Gjerrild Klint. Marsvinet er sjældent i det sydlige Øresund omkring Bornholm. Observationer af marsvin, 2002, Fokus på hvaler. Året rundt for marsvinet November-december: Nogle marsvin vandrer væk fra kysten. Andre dyr opholder sig fortsat i de indre farvande. Januar-februar: Marsvinet ses sjældnere ved kysterne. Marts-maj: Marsvinet kommer ind til kysten med stenbiderne og senere med vårsilden. Juni- juli: Ungerne bliver født fra midten af juni til midten af juli. Hunnerne svømmer sammen med de nyfødte unger. September-oktober: Marsvinet færdes overalt i de danske farvande (undtagen Bornholm). Juli-august: Hannerne opsøger de parringsvillige hunner. 14 Pattedyr i havet Pattedyr i havet 15

9 Hvaler i Nordsøen og nordlige Kattegat Gæstearter i indre farvande Vågehval i Århus havn. til 3 m lang. Den har et kort næb, der ofte er hvidt eller lyst. Rygfinnen er høj og seglformet. Bagved rygfinnen er der et hvidt område, der ligner en saddel. Den danske hvalmangfoldighed er imponerende stor, taget landets beliggenhed i betragtning. Udover marsvinet er der registreret 19 hvalarter i Danmark. Det er arter, der naturligt forekommer i Nordsøen og Skagerrak foruden forvildede og strejfende dyr. De bedste chancer for at møde andre hvaler end marsvin er i Nordsøen og Skagerrak eller langs disse farvandes kyster. Dog har man i de seneste år ret hyppigt observeret finhvaler og almindelige delfiner i de indre danske farvande. Hvidnæse Hvidnæsen yngler i den danske del af Nordsøen og Skagerrak og i sommermånederne er der flere gange konstateret strandinger af nyfødte unger. Hvidnæsen indvandrer jævnligt til de indre danske farvande, og den er blevet set helt inde ved Bornholm. Hvidnæsen er en delfin, der er op Spækhugger Den nordlige Nordsø og Skagerrak er en del af spækhuggerens naturlige udbredelsesområde, men den yngler ikke i området. Spækhuggeren har gennem tiderne været en ret hyppig gæst i de indre danske farvande, der åbenbart ikke volder den navigationsproblemer. Spækhuggeren kan blive op til 10 m lang. Den har en hvid blis over øjet og et gråt kommafelt bag rygfinnen. Hannerne har mandshøje (1.8 m) rygfinner. Vågehval Vågehvalen er almindelig i den nordlige Nordsø og svømmer til tider i de indre danske farvande. Den kan klare sig i de kystnære havområder. Vågehvalen er en bardehval, der er op til 10 m lang. Rygfinnen sidder langt tilbage, og lufferne har et hvidt bånd. På friske, døde dyr kan man stadig se furerne under bugen og gullige barder, der hænger i mundhulen fra overkæben. Finhval ved Børup skov. Hvaler, der er set i danske farvande Almindelig delfin strandet i Vadehavet. Gæstearter Gæstearter er hvaler, der i perioder forekommer i vores farvande og tilsyneladende kan klare sig her. Til visse tider kan de være hyppigere end selv spækhugger og vågehval fra Nordsøen. Siden 2003 er finhvalen blevet observeret adskillige steder langs den jyske østkyst, især i de dybe render og fjorde. En anden gæsteart er almindelig delfin, der er konstateret i vores farvande siden Den er set i mindre flokke i stort set samtlige dele af de indre danske farvande, men også i Nordsøen. Hvidnæse hvidskæving alm. delfin stribet delfin øresvin rissos delfin grindehval spækhugger halvspækhugger hvidhval alm. næbhval døgling kaskelot vågehval brydeshval sejhval finhval blåhval pukkelhval. 16 Pattedyr i havet Pattedyr i havet 17

10 Andre hvaler Tag ud og oplev! Brydeshval ved Kyndby. Døde strandede kaskelothvaler ved Rømø. Der er stor interesse for både sæler og hvaler. De er ofte blevet symboliseret med den uforstyrrede natur. Som pjecen fortæller, er der mulighed for at se forskellige arter af havpattedyr i Danmark. Enten i levende live eller som strandede dyr. Pjecen er tænkt som en appetitvækker til en anderledes og mere dybtgående naturoplevelse. Næste gang turen går til de kystområder, hvor der er mulighed for at se sæler eller marsvin, så ha pjecen ved hånden rigtig god fornøjelse! Hvis du finder en sæl eller hval, så kontakt: Fiskeri- og Søfartmuseet Tarphagevej Esbjerg V Telefon: Vagttelefon Zoologisk Museum Universitetsparken København Ø Telefon: Skov- og Naturstyrelsen, Reservatsektionen, Ålholtvej Oksbøl Telefon: Vildfarne hvaler! De vildfarne hvaler kommer ind fra det dybe hav og dør i de allerfleste tilfælde på grund af navigations og orienterings-problemer. Det mest åbenlyse eksempel på denne gruppe er kaskelotten, der massestrandede i Danmark i 1996 og Strandinger Hvorfor strander storhvaler? Det kan man ikke besvare på en enkel måde. Desorienterede eller syge hvaler kan strande levende, men nogle dyr, der ligger på stranden er allerede døde på åbent hav. I dette tilfælde er døden indtruffet et helt andet sted og af en helt anden årsag. Mange af de strandede marsvin og mindre tandhvaler stammer højst sandsynlig fra den utilsigtede bifangst i fiskegarn. Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg og Zoologisk Museum i København har sammen med Skov- og Naturstyrelsen iværksat en beredskabsplan, der skal registrere alle strandinger af havpattedyr og vejlede ved en evt. stranding af levende havpattedyr. Herudover skal den sikre indsamlingen af oplysninger og prøver til videnskabelige formål. Det er vigtigt, at de får besked om så mange strandinger som muligt! Videre læsning Hjemmesider: Kinze, C.C Hvaler. Natur og Museum, hæfte 3, Kinze, C.C Nordatlantens havpattedyr, Gads forlag. Kinze, C.C Hvaler i Danmark. Kaskelot Nr. 132: Skov- og Naturstyrelsen Beredskabsplan vedrørende Havpattedyr og Havfugle. Jensen, Kinze og Skov. Finhvaler i indre danske farvande Sjæk len Jensen og Kinze. Almindelige delfiner i indre danske farvande. Sjæk len Pattedyr i havet Pattedyr i havet 19

11 Danmarks Naturfredningsforening arbejder for at beskytte vilde dyr, natur og landskaber, for at sikre naturoplevelser for alle og for at få mere natur i Danmark. Støt Danmarks Naturfredningsforening. Meld dig ind på tlf eller Udgivet af Danmarks Naturfredningsforening støttet med midler fra Friluftsrådet. Forfatter: Carl Kinze Illustrationer: Claus Rye Schierbeck Redaktion: Thyge Jensen, Fiskeri- og Søfartsmuseet, Bo Håkansson Foto: Scanpix/Biofoto, Thyge Jensen og Svend Tougaard Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade København Ø Tlf Du har brug for naturen. Og den har brug for dig!

havpattedyr ved kyst og hav - se på havpattedyr

havpattedyr ved kyst og hav - se på havpattedyr o te t havpattedyr ved kyst og hav - se på havpattedyr Almindelig delfin Finhval Grindehval Gråsæl Hvidnæse Marsvin Spækhugger Spættet sæl Vågehval Øresvin Copyright, udgivet af StoneCom ApS Forfatter:

Læs mere

Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men

Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men Almindelig delfin Latinsk navn: Delphinus delphis Engelsk navn: Common dolphin Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men nogle strejfende delfiner eller småflokke følger

Læs mere

Hvaler på Det gule Rev

Hvaler på Det gule Rev Hvaler på Det gule Rev Spækhuggerflokken, der blev set af Team Thyfsisker på Det gule Rev, er ikke den eneste hvalart, der ofte ses på denne position. Udover marsvin er der også i de seneste år set hvidnæse,

Læs mere

naturhistorisk museum - århus

naturhistorisk museum - århus EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Havets dyreliv - hvaler Middel (4. - 6. klasse) Danmarkshallens afsnit om Havet og 1. sal Bent Vestergård og Henrik Sell, Naturhistorisk

Læs mere

Indberettede ilanddrevne havpattedyr 2003

Indberettede ilanddrevne havpattedyr 2003 Indberettede ilanddrevne havpattedyr 23 Fiskeri- og Søfartsmuseet Zoologisk Museum Skov- og Esbjerg København Naturstyrelsen 24 Indberettede ilanddrevne havpattedyr 23 I henhold til Beredskabsplanen vedrørende

Læs mere

- Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Den spættede sæl

- Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Den spættede sæl - Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Den spættede sæl Indhold Den spættede sæl 3 Hvordan ser den spættede sæl ud 4 Hvordan kan sælerne holde varmen?

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2012 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Agenda 1. Vildkendskab 2. Pattedyr a. Gnavere og støttetandede b. Hovdyr c. Rovdyr d. Hovdyr 3. Fugle a. Andefugle Pattedyr De større danske pattedyr

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Agenda 1. Vildkendskab 2. Pattedyr a. Gnavere og støttetandede b. Hovdyr c. Rovdyr d. Hovdyr 3. Fugle a. Andefugle Pattedyr De større danske pattedyr

Læs mere

Indberetninger 2003. http://www.vlok.net/nieuws/news_item.asp?newsid=316

Indberetninger 2003. http://www.vlok.net/nieuws/news_item.asp?newsid=316 Side 1 af 26 Indberetninger 2003 Lørdag d. 20. dec. 2003 En ung pukkelhval er denne dag fundet død på stranden ved Katwijk lidt nord for Scheveningen i Holland. Hvalen var ca. 8 meter lang, men den nøjagtige

Læs mere

Sri Lanka best for blue

Sri Lanka best for blue Sri Lanka best for blue Af Uffe Gjøl Sørensen Under en tre ugers Sri Lanka rundtur i januar blev en indlagt hvalsafari et af turens absolutte højdepunkter. Vælges rette tid og sted er den hyppigste sete

Læs mere

Indberetninger 2002. Der er et fortilfælde fra 1995. Næsten på samme tid mellem den 10. og 18. december blev en

Indberetninger 2002. Der er et fortilfælde fra 1995. Næsten på samme tid mellem den 10. og 18. december blev en Side 1 af 19 Indberetninger 2002 Juledelfin ved Frederikssund Den 20.12. blev en levende almindelig delfin fundet strandet ved Frederikssund og en snarrådig redningsaktion iværksat. Desværre blev dyret

Læs mere

Råstofproduktion i Danmark. Havområdet

Råstofproduktion i Danmark. Havområdet Råstofproduktion i Danmark Havområdet 2012 Titel: Råstofproduktion i Danmark Havområdet 2012 Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk Redaktion: Poul Erik Nielsen, Ellen Hjort

Læs mere

DE SMÅ FAGBØGER. Peter Bering og Birgitte Bering GYLDENDAL UDDANNELSE

DE SMÅ FAGBØGER. Peter Bering og Birgitte Bering GYLDENDAL UDDANNELSE DE SMÅ FAGBØGER Peter Bering og Birgitte Bering GYLDENDAL UDDANNELSE De små fagbøger - Hvaler af Peter og Birgitte Bering 2001 by Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, Copenhagen 1. udgave, 1. oplag

Læs mere

Marsvin kender ingen grænser

Marsvin kender ingen grænser Jonas Teilmann Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Arktisk Miljø Grete Teilmann Finn Larsen Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Havfiskeri Geneviève Desportes Fjord- & Bæltcentret Rune Dietz

Læs mere

Nyheder, sep. - dec., 2004

Nyheder, sep. - dec., 2004 Side 1 af 30 Nyheder, sep. - dec., 2004 Fredag d. 31. december, 2004 Hval i Aabenraa Fjord Vi har modtaget følgende mail: "Hej. Vi har den 31.dec. kl. ca. 14.00 set en hval i Aabenraa Fjord ud for Hostrupskov.

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 604 Offentligt. J.nr. NST-301-00121. Den

Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 604 Offentligt. J.nr. NST-301-00121. Den Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 604 Offentligt J.nr. NST-301-00121 Den Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. CV og CW stillet af Folketingets Miljøog Planlægningsudvalg

Læs mere

IS-BJØRN. 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten. 4. Hvordan holder is-bjørnen sig varm i 40 graders kulde?

IS-BJØRN. 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten. 4. Hvordan holder is-bjørnen sig varm i 40 graders kulde? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Dyr i Grønland 1 Decimal-nummer : Navn: Klasse: Dato: Indhold IS-BJØRN 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvad kan en stor han veje? 3. Hvad

Læs mere

Danske hvalfund (strandinger) i perioden 1998-2007

Danske hvalfund (strandinger) i perioden 1998-2007 Danske hvalfund (strandinger) i perioden 1998-2007 Carl Chr. Kinze 1, Thyge Jensen 2, Svend Tougaard 3, Hans J. Baagøe 4 Records of cetacean strandings on the Danish coastline during 1998-2007 The paper

Læs mere

RÅSTOFPRODUKTION I DANMARK Havområdet

RÅSTOFPRODUKTION I DANMARK Havområdet RÅSTOFPRODUKTION I DANMARK Havområdet 2009 Miljøministeriet By- og Landskabsstyrelsen 2010 Råstofproduktion i 2009 Havområdet Produktionsmængde fra samtlige optagningslokaliteter samt udlosningssteder

Læs mere

Fiskeoplevelser. Året rundt i Vestjylland. Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk

Fiskeoplevelser. Året rundt i Vestjylland. Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk Fiskeoplevelser Året rundt i Vestjylland Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk SILD Sildefiskeriet starter i fjordmundingerne ca. midt i april og holder på til ca. midt i maj-juni hvor hornfiskene

Læs mere

Hvaler i danske farvande 2005

Hvaler i danske farvande 2005 Hvaler i danske farvande 2005 Af Thyge Jensen Efter finhval-begivenhederne i 2003 og delfinopvisningerne i 2004 blev 2005 et stille år på hvalfronten. Alligevel blev der ud over vores hjemlige marsvin

Læs mere

Strandede havpattedyr i Danmark 2006-2007. Beredskabet vedrørende Havpattedyr og Havfugle

Strandede havpattedyr i Danmark 2006-2007. Beredskabet vedrørende Havpattedyr og Havfugle Strandede havpattedyr i Danmark 2006-2007 Beredskabet vedrørende Havpattedyr og Havfugle Strandede havpattedyr i Danmark 2006-2007 Beredskabet vedrørende Havpattedyr og Havfugle Strandede havpattedyr i

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: giraf elefant giraf 1. Giraffen er verdens højeste landlevende dyr. 2. En voksen hangiraf måler cirka 5 meter og vejer cirka 1.100 kg. 3. Giraffer er drøvtyggere og lever på den afrikanske savanne. 4.

Læs mere

Hvaler og delfiner fra Thy og Vester Hanherred

Hvaler og delfiner fra Thy og Vester Hanherred CARL CHRISTIAN KINZE Hvaler og delfiner fra Thy og Vester Hanherred Hvalstrandinger langs den jyske Skagerrakkyst er ikke noget særsyn. De allerfleste fund er af marsvin, men gennem tiden er der her, ud

Læs mere

NATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 009/10 Foto: Jaakunnguaq Skade Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Energi Opgave 1.1 For at holde varmen på lange

Læs mere

Da alle spørgsmål vedrører biologi, er svarene indhentet fra Grønlands Naturinstitut (GN), der har bidraget med følgende:

Da alle spørgsmål vedrører biologi, er svarene indhentet fra Grønlands Naturinstitut (GN), der har bidraget med følgende: Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Fiskeri, Fangst og Landbrug Medlem af Inatsisartut Anthon Frederiksen, Partii Naleraq HER Svar på spørgsmål nr.

Læs mere

Dyr fra det lave saltvand 1

Dyr fra det lave saltvand 1 KOPIARK 68 (1) KYST OG HAV Dyr fra det lave saltvand 1 I skal indsamle dyr fra det lave saltvand. I kan bruge forskellige net, fx rejestrygere eller almindelige fiskenet. Det kan være en hjælp, hvis I

Læs mere

Billednøgle til FISK I SØEN. Foto: Marcus Krag

Billednøgle til FISK I SØEN. Foto: Marcus Krag Billednøgle til FISK I SØEN Foto: Marcus Krag s tat e n s n at u r h i s to r i s k e m u s e u m kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t FISK I SØEN er en lettilgængelig billednøgle til de fiskearter,

Læs mere

Dyr og deres føde. Udsendelser/2008/10/ htm. Lavet af Maria Holm Hansen Og Emil Hegnbo Hansen

Dyr og deres føde.  Udsendelser/2008/10/ htm. Lavet af Maria Holm Hansen Og Emil Hegnbo Hansen Dyr og deres føde http://www.dr.dk/arkivp1/natursyn/ Udsendelser/2008/10/18100502.htm Lavet af Maria Holm Hansen Og Emil Hegnbo Hansen Dyr og deres føde Titel: Dyr og deres føde Andre titler om Grønland:

Læs mere

Hvem skal have fisken? Effekten af prædationen NIELS JEPSEN, SENIOR RESEARCHER, DTU AQUA

Hvem skal have fisken? Effekten af prædationen NIELS JEPSEN, SENIOR RESEARCHER, DTU AQUA Hvem skal have fisken? Effekten af prædationen NIELS JEPSEN, SENIOR RESEARCHER, DTU AQUA Seminar Fregatten, 2016 Overblik og historik Danmark Prædation på fisk pattedyr (däggdjur) Fugle - skarv Forvaltning

Læs mere

Tilbud til skoler 2012-7. til 10. klasse

Tilbud til skoler 2012-7. til 10. klasse Skoletjenesten Tilbud til skoler 2012-7. til 10. klasse Generelt om skoletjenesten Skoletjenesten på Fjord&Bælt benytter en moderne og anderledes undervisningsform, hvor underviserne, med udgangspunkt

Læs mere

Quiz og byt Spættet Sæl

Quiz og byt Spættet Sæl Quiz og byt Spættet Sæl Formål: En aktivitet som er god til at træne elevernes ordforråd, viden og færdigheder. Metoden er her eksemplificeret med Spættet Sæl, men kan bruges med alle andre arter. Antal

Læs mere

Strandede havpattedyr i Danmark 2009. Beredskabet vedrørende Havpattedyr og Havfugle

Strandede havpattedyr i Danmark 2009. Beredskabet vedrørende Havpattedyr og Havfugle Strandede havpattedyr i Danmark 2009 Beredskabet vedrørende Havpattedyr og Havfugle Strandede havpattedyr i Danmark 2009 Beredskabet vedrørende Havpattedyr og Havfugle Udarbejdet af: Fiskeri- og Søfartsmuseet,

Læs mere

Finhvaler i indre danske farvande 2003

Finhvaler i indre danske farvande 2003 Side 1 af 20 Artikel fra SJÆK'LEN - 2003, Årbog for Fiskeri- og Søfartsmuseet, Saltvandssakvariet i Esbjerg. Udkommer marts 2004 Finhvaler i indre danske farvande 2003 Af Thyge Jensen, Carl C. Kinze &

Læs mere

Beredskabsplan for Havpattedyr. UDKAST Offentlig høring juli 2011

Beredskabsplan for Havpattedyr. UDKAST Offentlig høring juli 2011 Beredskabsplan for Havpattedyr UDKAST Offentlig høring juli 2011 Naturstyrelsen, xxx 2011 Beredskabsplan for havpattedyr 2011 Miljøministeriet, Naturstyrelsen J.nr. NST-369-00002 Redaktør: Henrik Lykke

Læs mere

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne.

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Denne folder indeholder fem forslag til vandreture på Venø, hvoraf den ene også kan gennemføres

Læs mere

Biodiversitet og arter J.nr. NST Ref. hls/migre Den 26. marts 2014

Biodiversitet og arter J.nr. NST Ref. hls/migre Den 26. marts 2014 Notat Biodiversitet og arter J.nr. NST-303-00130 Ref. hls/migre Den 26. marts 2014 Forslag om midlertidig ordning til regulering af gråsæl Forvaltningsplanen for spættet sæl og gråsæl i Danmark fra 2005

Læs mere

Parasitter og sygdomme i fisk

Parasitter og sygdomme i fisk Kapitel 11 side 93 Parasitter og sygdomme i fisk En stor del af vores fiskebestande huser en række forskellige parasitter, som ofte er uskadelige for fisken selv. Fisk kan også leve med forskellige sygdomme.

Læs mere

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis Lille vandsalamander Som for alle andre padder i Danmark er bestanden af lille vandsalamander gået meget tilbage de sidste 50 år. Dog er den lille vandsalamander blandt de almindeligste af Danmarks nuværende

Læs mere

Skoletjenesten. Tilbud til skoler 2012-3. til 6. klasse. Generelt om skoletjenesten

Skoletjenesten. Tilbud til skoler 2012-3. til 6. klasse. Generelt om skoletjenesten Skoletjenesten Tilbud til skoler 2012-3. til 6. klasse Generelt om skoletjenesten Skoletjenesten på Fjord&Bælt benytter en moderne og anderledes undervisningsform, hvor underviserne, med udgangspunkt i

Læs mere

Den Arktiske Ring - Housewarming hos isbjørnene i Zoo København

Den Arktiske Ring - Housewarming hos isbjørnene i Zoo København Den Arktiske Ring - Housewarming hos isbjørnene i Zoo København Byens Netværk 19.02.13 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Den 5. februar 2013 åbnede København Zoos nye og helt unikke anlæg til isbjørne,

Læs mere

naturhistorisk museum - århus

naturhistorisk museum - århus EMNE Vandets dyreliv - fisk H310 SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Middel (4. - 6. klasse) 1. sal og Danmarkshallens afsnit om Havet Margit Sørensen og Henrik Sell, Naturhistorisk

Læs mere

Råstofproduktion i Danmark. Havområdet

Råstofproduktion i Danmark. Havområdet Råstofproduktion i Danmark Havområdet 2011 Titel Råstofproduktion i Danmark Havområdet 2011 Redaktion: Poul Erik Nielsen Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk ISBN nr. 978-87-7279-381-8

Læs mere

Strandede havpattedyr i Danmark 2008. Beredskabet vedrørende Havpattedyr og Havfugle

Strandede havpattedyr i Danmark 2008. Beredskabet vedrørende Havpattedyr og Havfugle Strandede havpattedyr i Danmark 28 Beredskabet vedrørende Havpattedyr og Havfugle Strandede havpattedyr i Danmark 28 Beredskabet vedrørende Havpattedyr og Havfugle Udarbejdet af: Fiskeri- og Søfartsmuseet,

Læs mere

Oversigt over forsvarets skydepladser

Oversigt over forsvarets skydepladser Oversigt over forsvarets skydepladser Efterretninger for Søfarende 16. marts 2012 Bilag til EfS 1 2012 Hver skydeplads har en benævnelse, f.eks. EK D 371. Benævnelsen er anført i søkort i skydepladsens

Læs mere

Nyheder, juli - august, 2004

Nyheder, juli - august, 2004 Side 1 af 42 Nyheder, juli - august, 2004 Tirsdag d. 31. august, 2004 Vi har modtaget: Torsdag den 26/8-2004 blev der kl. 16.00-16.10 observeret en voksen marsvin med to unger af undertegnede. Observationerne

Læs mere

Bekendtgørelse om mindstemål for fisk og krebsdyr i saltvand 1)

Bekendtgørelse om mindstemål for fisk og krebsdyr i saltvand 1) BEK nr 788 af 25/06/2010 (Historisk) Udskriftsdato: 28. december 2016 Ministerium: Miljø og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fiskeridirektoratet, j.nr. 200819339 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

GRAN CANARIA. Glenn Christian. Hvalernes hævn. Rolf Nowotny. med tegninger af

GRAN CANARIA. Glenn Christian. Hvalernes hævn. Rolf Nowotny. med tegninger af GRAN CANARIA DEL II Hvalernes hævn med tegninger af Rolf Nowotny Glenn Christian Fiskeri forbudt står der på skiltet ved det kurvede ocean, men jeg har netop fanget en hval uden at blive slugt Pia Tafdrup

Læs mere

Stormrådet. Stormflods skadestatistik - maj 2009

Stormrådet. Stormflods skadestatistik - maj 2009 Stormrådet Stormflods skadestatistik - maj 2009 1 Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Generel statistik 4 Antal skader 4 Ramte kyststrækninger 4 Antal skader pr. kommune 5 Erstatning pr. kommune 6 Sager

Læs mere

havpattedyr ved kyst og hav - skriv om havpattedyr

havpattedyr ved kyst og hav - skriv om havpattedyr o te t havpattedyr ved kyst og hav - skriv om havpattedyr Almindelig delfin Finhval Grindehval Gråsæl Hvidnæse Marsvin Spækhugger Spættet sæl Vågehval Øresvin Copyright, udgivet af StoneCom ApS Forfatter:

Læs mere

Fordelingen af 1. pulje til lokale aktionsgrupper i fiskeriområder (Fiskeriudviklingsprogrammet, Den Europæiske Fiskerifond)

Fordelingen af 1. pulje til lokale aktionsgrupper i fiskeriområder (Fiskeriudviklingsprogrammet, Den Europæiske Fiskerifond) Fordelingen af 1. pulje til lokale aktionsgrupper i fiskeriområder (Fiskeriudviklingsprogrammet, Den Europæiske Fiskerifond) Lokal aktionsgruppe Kroner Bornholm 1.570.000 Djurs 850.000 Fyn 1.890.000 Haderslev

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold

Læs mere

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,

Læs mere

Skoletjenesten. Tilbud til gymnasier 2012. Generelt om skoletjenesten

Skoletjenesten. Tilbud til gymnasier 2012. Generelt om skoletjenesten Skoletjenesten Tilbud til gymnasier 2012 Generelt om skoletjenesten Fjord&Bælt har stor erfaring i undervisning rettet mod de gymnasiale uddannelser. Undervisningen har er ofte tilrettelagt i samarbejde

Læs mere

Oversigt over forsvarets skydepladser

Oversigt over forsvarets skydepladser Oversigt over forsvarets skydepladser Bilag til Efterretninger for Søfarende 2. januar 2015 Bilag til EfS 1 2015 Hver skydeplads har en benævnelse, f.eks. EK D 371. Benævnelsen er anført i søkortene i

Læs mere

Almindelige Delfiner (Delphinus delphis) i indre danske farvande

Almindelige Delfiner (Delphinus delphis) i indre danske farvande Særtryk fra Sjæk len 2004, Årbog for Fiskeri- og Søfartsmuseet/ Saltvandsakvariet i Esbjerg Engelsk summery sidst i artiklen Almindelige Delfiner (Delphinus delphis) i indre danske farvande Af Thyge Jensen

Læs mere

frv.dk Revision af afmærkning i farvandet syd for Fyn Mandag den 10. maj 2010 ved Afdelingschef Michael Skov

frv.dk Revision af afmærkning i farvandet syd for Fyn Mandag den 10. maj 2010 ved Afdelingschef Michael Skov Revision af afmærkning i farvandet syd for Fyn Mandag den 10. maj 2010 ved Afdelingschef Michael Skov Agenda Lovgrundlag Farvandsinddeling Afmærkningsprincipper Afmærkningsinspektion Afmærkningsrevision

Læs mere

Kronvildt Dåvildt Sikavildt Råvildt Mufflon Vildsvin

Kronvildt Dåvildt Sikavildt Råvildt Mufflon Vildsvin Kronvildt Dåvildt Sikavildt Råvildt Mufflon Vildsvin Største hjorteart DK Findes i hele Jylland, det meste af Sjælland og enkelte steder på Fyn Polygam. Brunst i september-oktober. Der sættes en kalv i

Læs mere

Afsluttende rapport fra projektet. Fokus på hvaler i Danmark 2000-2002. af Carl Chr. Kinze, Thyge Jensen og Ragnhild Skov

Afsluttende rapport fra projektet. Fokus på hvaler i Danmark 2000-2002. af Carl Chr. Kinze, Thyge Jensen og Ragnhild Skov Afsluttende rapport fra projektet Fokus på hvaler i Danmark 2000-2002 af Carl Chr. Kinze, Thyge Jensen og Ragnhild Skov 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Sammenfatning.......................................................................

Læs mere

Vadehavet er fuldt af mirakler! Kom med! På opdagelsesrejse I VADEHAVET

Vadehavet er fuldt af mirakler! Kom med! På opdagelsesrejse I VADEHAVET Vadehavet er fuldt af mirakler! Kom med! På opdagelsesrejse I VADEHAVET Enestående i verden! Vadehavet er en del af den hollandske, tyske og danske Nordsøkyst, hvor 4.500 km 2 havbund blottes to gange

Læs mere

Grønlandske dyr og deres skind

Grønlandske dyr og deres skind Grønlandske dyr og deres skind Grønlandske dyr, fugle og fisk er det eneste naturlige grundlag for menneskers liv i Grønland. De vilde dyr og fisk udnyttes mere intensivt i Grønland end i Europa alt kan

Læs mere

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved.

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved. Stor Skallesluger i DOF-Storstrøm. Projektet blev startet op i samarbejde med Landskabskontoret i Storstrøms amt, som i efteråret 1993 tog initiativ til opsætning af kasser i vores kystnære skove. Selve

Læs mere

Grønlands dyreverden

Grønlands dyreverden Grønlands dyreverden David Boertmann Århus Universitet, Inst. Bioscience, sektion for arktisk miljø & DCE Forsker: fugle, havpattedyr, moskusokser, svampe Rådgiver: de grønlandske myndigheder; olieefterforskning

Læs mere

Syddanskuniversitet.dk

Syddanskuniversitet.dk Syddanskuniversitet.dk Indhold Indhold... 2 Gale Thea fortæller... 3 Hvad er lyd?... 4 Dyr høre forskelligt... 6 Lyd kan gå gennem vand... 8 Lyd er vigtigt for dyrene i havet... 10 Havet er forurenet med

Læs mere

Iltsvind og landbruget

Iltsvind og landbruget Nr. 178 september 2002 Iltsvind og landbruget Striden om kvælstof i havet frikender ikke landbruget, pointerer begge parter Landbruget er stadig i søgelyset > Strid om, hvordan kvælstoftransporter i havet

Læs mere

Små havne og overnatningspladser i det nordlige Lillebælt. Lars Oudrup Kærmosevej 20 7000 Fredericia

Små havne og overnatningspladser i det nordlige Lillebælt. Lars Oudrup Kærmosevej 20 7000 Fredericia Små havne og overnatningspladser i det nordlige Lillebælt. Lars Oudrup Kærmosevej 20 7000 Fredericia 6. maj 2009 Selv om jeg nu har haft catamaran i Midelfart Sejlklub og i Middelfart Marina i snart 30

Læs mere

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Polar Bear Et undervisningmateriale til forestillingen Polar Bear for 0. 2. klasse Du skal bruge: Til læreren tuscher saks Isbjørnen er i

Læs mere

Kig efter det gule på de kinesiske skarver

Kig efter det gule på de kinesiske skarver Kig efter det gule på de kinesiske skarver Af Ole Friis Larsen Vi kan se to underarter af Storskarven i Danmark. Det er ikke let at se forskel på dem, for de er næsten ens, men det kan lade sig gøre at

Læs mere

Gul/blå ara. Beskrivelse:

Gul/blå ara. Beskrivelse: Gul/blå ara Den gul/blå ara er en af de største papegøjearter udover hyacint araen, panden er grøn, brystet er gult, og resten af fuglen er blå. Ansigtet er hvidt, med streger omkring øjnene, iris er grålig.

Læs mere

Data for svaler og mursejler

Data for svaler og mursejler Svaler I Danmark yngler tre svalearter, bysvale (Delichon urbicum), digesvale (Riparia riparia) og landsvale (Hirundo rustica). Desuden ses årligt rødrygget svale (Ceropis dauruca) (Sydeuropa) og meget

Læs mere

Bestemmelser om flyvning over særligt støjfølsomme naturområder i Danmark (BL 7-15) Udgave 1, 24. september 2012

Bestemmelser om flyvning over særligt støjfølsomme naturområder i Danmark (BL 7-15) Udgave 1, 24. september 2012 BEK nr 9524 af 24/09/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 18. januar 2017 Ministerium: Journalnummer: TS30302-00001 Transport- og Bygningsministeriet Senere ændringer til forskriften Ingen Bestemmelser om flyvning

Læs mere

Nyheder, jan. 2004 - april 2004

Nyheder, jan. 2004 - april 2004 Side 1 af 34 Nyheder, jan. 2004 - april 2004 Fredag d. 30. april, 2004 kl. 12.30: Stadig delfin ved Børup Sande Lørdag d. 24. april Ung hvidnæse fundet i Kalundborg Fjord Side 2 af 34 Foto: Ole Steen Larsen

Læs mere

Oversigt over forsvarets skydepladser

Oversigt over forsvarets skydepladser Oversigt over forsvarets skydepladser Bilag til Efterretninger for Søfarende 8. april 2016 Bilag til EfS 14 2016 Hver skydeplads har en benævnelse, f.eks. EK D 371. Benævnelsen er anført i søkortene i

Læs mere

Bestemmelser om flyvning over særligt støjfølsomme naturområder i Danmark

Bestemmelser om flyvning over særligt støjfølsomme naturområder i Danmark Bestemmelser for Civil Luftfart BL 7-15 Bestemmelser om flyvning over særligt støjfølsomme naturområder i Danmark Udgave 1, 24. september 2012 I medfør af luftfartslovens 82, jf. lovbekendtgørelse nr.

Læs mere

Natura Thomas Kirk Sørensen Kursus maj 2014

Natura Thomas Kirk Sørensen Kursus maj 2014 Natura 2000 Thomas Kirk Sørensen tks@aqua.dtu.dk Kursus maj 2014 EU Fuglebeskyttelses- og Habitatdirektiv Natura 2000 Kaldes også "internationale naturbeskyttelsesområder". Fuglebeskyttelsesdirektivet

Læs mere

Projektbeskrivelse. Undervandsstier i Lillebælt

Projektbeskrivelse. Undervandsstier i Lillebælt Projektbeskrivelse Undervandsstier i Lillebælt Undervandsstier en del af et større kystformidlingsprojekt i forbindelse med dels Naturpark Lillebælt og dels med etablering af Danmarks største stenrev omkring

Læs mere

Hvidskævingen fra Husby Klit (fortsat)

Hvidskævingen fra Husby Klit (fortsat) Side 1 af 33 Nyheder 1. sep. - 22. dec. 2005 Torsdag d. 22. december, 2005 Hvidskævingen fra Husby Klit (fortsat) Hvidskævingen fra Husby Klit blev her til morgen afhentet af Fiskeri- og Søfartsmuseet

Læs mere

En sikker vej til gode naturoplevelser. hvad du kan og må i naturen

En sikker vej til gode naturoplevelser. hvad du kan og må i naturen En sikker vej til gode naturoplevelser hvad du kan og må i naturen Gode råd om færdsel Naturen skal opleves! Og det er der heldigvis rigtig gode muligheder for i Danmark. Både fordi vi har en masse spændende

Læs mere

Oversigt over forsvarets skydepladser

Oversigt over forsvarets skydepladser Oversigt over forsvarets skydepladser Efterretninger for Søfarende 7. januar 2011 Bilag til EfS 1 2011 Hver skydeplads har en benævnelse, f.eks. EK D 371. Benævnelsen er anført i søkort i skydepladsens

Læs mere

Strandede havpattedyr i Danmark 2012 Beredskabet vedrørende Havpattedyr

Strandede havpattedyr i Danmark 2012 Beredskabet vedrørende Havpattedyr Strandede havpattedyr i Danmark 212 Beredskabet vedrørende Havpattedyr Strandede havpattedyr i Danmark 212 Beredskabet vedrørende Havpattedyr Udarbejdet af: Fiskeri- og Søfartsmuseet Tarphagevej 2 671

Læs mere

Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp

Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp Det er altid godt at blive klogere, at lære og opleve noget nyt. Det skete for mig, da jeg havde skrevet den første artikel om de gamle hulveje

Læs mere

Bidrag til spørgsmål til Miljøudvalget og Samråd AC i FLF om sæler og fiskeri

Bidrag til spørgsmål til Miljøudvalget og Samråd AC i FLF om sæler og fiskeri Bidrag til spørgsmål 361-365 til Miljøudvalget og Samråd AC i FLF om sæler og fiskeri Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 19. maj 2014 Jonas Teilmann & Anders Galatius Institut for

Læs mere

Vinterens fugle. Lav mad til vinterens fugle

Vinterens fugle. Lav mad til vinterens fugle Når frosten sætter ind, søger mange fugle fra skoven ind til byerne. De søger føde i byerne og flyver tilbage til skoven hver aften. Solsortene samles ofte i flokke i grantræer, hvor de finder sig et skjul

Læs mere

Thomas Larsen (tla) Fra: Thomas Larsen (tla) Sendt: 22. juni 2015 11:34 Til: 'Leif Nielsen' Emne: Anmodning om supplerende oplysninger - turbøjer 15/00515 Hej Leif Som opfølgning på telefonsamtalen skriver

Læs mere

Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder

Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 16. april 2013 Thomas Eske Holm Karsten Dahl Jonas Teilmann

Læs mere

Strandede havpattedyr i Danmark

Strandede havpattedyr i Danmark Strandede havpattedyr i Danmark 2006-2007 Beredskabet vedrørende havpattedyr og havfugle af Ragnhild Skov, Lasse Fast Jensen og Hans Baagøe Beredskabsrapport Indberettede ilanddrevne havpattedyr 2006-2007

Læs mere

naturhistorisk museum - århus

naturhistorisk museum - århus EMNE Knopsvanen H314 SVÆRHEDSRAD Middel (4. - 6. klasse) HVOR LØSES OPAVEN? På 1. sal, montre 93, 95 og 97 PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Bent Vestergård og Henrik Sell, Naturhistorisk Museum Trine regers

Læs mere

Bornholm - lejrskolebogen. Troels Gollander. Møllen Multimedie

Bornholm - lejrskolebogen. Troels Gollander. Møllen Multimedie Bornholm - lejrskolebogen Troels Gollander Møllen Multimedie INDHOLD Østersøens Perle 4 Klipperne 6 De første bornholmere 8 Krig og frihedskamp 10 Erhverv 12 Hammershus 14 Rundkirkerne 16 Bornholms byer

Læs mere

Vadehavet. Af: Naturvejleder/biolog Tomas Jensen, Vadehavscentret.

Vadehavet. Af: Naturvejleder/biolog Tomas Jensen, Vadehavscentret. Vadehavet Vadehavet er et unikt naturområde, enestående i Danmark, og med global betydning. Det hører til blandt ét af verdens 10 vigtigste vådområder og har i Danmark status som vildtog naturreservat.

Læs mere

SJOV MED MÆLKEKARTONER 2

SJOV MED MÆLKEKARTONER 2 Agnes Ingersen SJOV MED MÆLKEKARTONER 2 Gratis prøveversion En male/klippe/klistrebog for hele familien Foto Claus Eliasen Forlaget Ingersen Sjov Med Mælkekartoner 2 Copyright: 2006 Agnes Ingersen 1. udgave,

Læs mere

Mødereferat. Baggrund. Sted og tid: Snekkersten Havn d. 5.2.2014

Mødereferat. Baggrund. Sted og tid: Snekkersten Havn d. 5.2.2014 Mødereferat Sted og tid: Snekkersten Havn d. 5.2.2014 Anledning til mødet: Deltagere: Referent: Erling Skipper Hansen havde indkaldt til mødet for at få klarlagt årsagerne til tangansamlingerne samt for

Læs mere

Breakdown of pilotage areas in Danish waters

Breakdown of pilotage areas in Danish waters reakdown of pilotage areas in Danish waters Vestkysten Nord Kattegat Øst Pilotage areas in Danish waters are denoted by solid red lines The pilotage areas are demarcated from ports, fjords and other countries

Læs mere

6. Livsbetingelser i Arktis

6. Livsbetingelser i Arktis 6. Livsbetingelser i Arktis Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Arktis er den del af den nordlige halvkugle, hvor gennemsnitstemperaturen i den varmeste måned (juli) er under 10 12 C. På figur

Læs mere

Finn Have billedliste

Finn Have billedliste 1. Kysten, Ørndrup Mark, Mors Akryl 65 x 120 cm PRIVATEJE 2. Svaner over Dråby Vig Akryl 90 x 70 cm 16.000 kr. 3. Ejerslev Røn Akryl 90 x 70 cm 16.000 kr. 4. Ørding Kær, Sillerslev Akryl 90 x 70 cm 16.000

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Agenda 1. Vildkendskab 2. Andefugle a. Svaner b. Gæs c. Gravænder d. Svømmeænder e. Dykænder f. Skalleslugere Øvrige fugle 1. Lommer 2. Lappedykkere

Læs mere

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og

Læs mere

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER Kennel Friis E. Friis Mikkelsen, El-vej 13, Seest DK 6000 Kolding (45)61668303 ejfriism@gmail.com 1 Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El - vej 13, Seest, DK 6000 Kolding

Læs mere

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte

Læs mere