Arbejdsområder. Pattedyr i havet. Du har brug for naturen. Og den har brug for dig!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arbejdsområder. Pattedyr i havet. Du har brug for naturen. Og den har brug for dig!"

Transkript

1 Arbejdsområder Pattedyr i havet Du har brug for naturen. Og den har brug for dig!

2 Indhold Havpattedyr Indledning...2 Havpattedyr...3 Spættet sæl...6 Andre sæler...8 Almindelige sæler og hvaler Marsvinet...12 Hvaler i Nordsøen og nordlige Kattegat...16 Gæstearter i indre farvande...17 Andre hvaler...18 Tag ud og oplev...19 Til havpattedyrene regnes hvaler, sæler, søkøer samt havodderen og isbjørnen. De enkelte af havpattedyrgrupper nedstammer fra forskellige landpattedyr og er således ikke nærmere i familie med hinanden. Hvalerne er f.eks tæt beslægtet med de parrettåede hovdyr, måske tættest med flodhestene. Sælerne nedstammer derimod fra landlevende rovdyr. Havet som levested Havpattedyrene lever mange forskellige steder i havet. Nogle færdes i det kystnære hav, hvor tidevandets rytme præger deres liv, mens andre opholder sig i de åbne, dybe oceaner. Sæler og hvaler har i forskellig grad tilpasset sig til livet i vand. Sælerne går på land for at hvile, skifte pels og føde deres unger. De har derfor bevaret mange af landpattedyrenes træk. Sæler bruger f.eks. synsog følesansen meget, mens hvalerne derimod er perfekte havpattedyr, der er helt uafhængige af land og dør, når de er uden for vandet i længere tid. Hvalerne har mistet lugtesansen. Høresansen er hos dem blevet ho- Fire spændende hæfter om vores pattedyr Hvilke havpattedyr lever i Danmark? Hvor kan man se den spættede sæl? Hvornår får marsvinet unger? Hvor lang er en spækhugger? Der er masser af spørgsmål til naturens underfundigheder, når du tager på naturoplevelser ved havet. Danmarks Naturfredningsforening har i små overskuelige hæfter samlet nogle af svarene. Her kan du også læse mere om dyrenes liv og om, hvor du kan opleve dem. Udover hæftet om Pattedyr i havet findes Pattedyr i skoven, Pattedyr i byen og Pattedyr i det åbne land. Hæfterne kan ses og downloades på Vi ønsker dig en god og oplevelsesrig tur i naturen. Indledning Denne folder fortæller om de hvaler og sæler, der lever i havet omkring Danmark. Den mest almindelige hval i Danmark er marsvinet, den mest almindelige sæl er spættet sæl. Det er som oftest én af disse to arter, man ser ude i havet eller finder død på stranden. Man kan imidlertid også være heldig at se andre arter. Her præsenteres de forskellige hvalers og sælers kendetegn og adfærd, og hvor man har de største chancer for at opleve dem i den danske natur. Hensigten med denne folder er at inspirere til nogle spændende oplevelser med havets pattedyr. Spættede sæler kan hvile sig på sten. Pattedyr i havet Pattedyr i havet

3 Havpattedyr Havpattedyr Hvaler er perfekt tilpasset til livet i vandet. Her ses et marsvin. Kranium af kaskelot med mange ens tænder. Nogle forskelle mellem... Sæler og hvaler. Sæler har pels. Hvaler har ikke pels. Sæler har fire lemmer (luffer) og en lille hale. Hvaler har to luffer og en vandret halefinne. Sæler har forskellige slags tænder: store hjørnetænder, skarpe fortænder og oftest takkede kindtænder. Hvaler har ens tænder eller slet ingen tænder. Tandhvaler, f.eks. spækhuggere, har et enkelt næsebor, kaldet blåsthul. Nogle forskelle mellem... Tand- og bardehvaler: Sælerne har en snude med næseborene fortil i ansigtet. Hos hvalerne er næseborene flyttet op på toppen af hovedet (dog ikke hos kaskelotten). vedsansen. Ved hjælp af lyde kan de kommunikere, navigere og søge føde. Tandhvaler bruger ekkolokalisering. På toppen af fødekæden Sæler og hvaler ligger øverst i havets fødekæder - de æder altså andre dyr. Sæler og tandhvaler æder ofte fisk. Spækhuggeren æder herudover dog også sæler og delfiner, og den kan angribe store hvaler. Bardehvaler æder mest lyskrebs og små stimefisk. Alle tandhvaler har tænder, men hos nogle kan de ligge skjult i gummen. Bardehvaler har børsteagtige hornplader i overmunden, barderne. De har ingen tænder. Tandhvaler har et enkelt næsebor, kaldet et blåsthul. Bardehvaler har et to-delt blåsthul. Gråsæl. Kaskelot viser halen i vandoverfladen. Pattedyr i havet Pattedyr i havet

4 Spættet sæl Spættet sæl er den mest almindelige sæl i Danmark. Den blev fredet i og bestanden voksede støt indtil sælpesten i sommeren 1988, hvor halvdelen af bestanden døde. Heldigvis kom sælerne sig rimeligt hurtigt og nåede op på ca dyr, indtil en ny sælpest i 2002 dræbte 25-30% af bestanden. Men bestanden af spættede sæler er på vej op igen! Hvor kan du se den spættede sæl? Spættet sæl ses ofte fra land. Den holder til på holme, stenrev og sandrevler. Her kan man se enlige, strejfende dyr eller flokke hvile sig. Sælerne går kun i land på strækninger, hvor der er fred og ro. Der er derfor oprettet en række sælreservater, hvor publikum ikke har adgang. Reservaterne er p.t. (2006) under revision. I Danmark er de vigtigste levesteder for spættede sæler i Vadehavet og Limfjorden samt i Kattegat omkring Læsø, Anholt, Hesselø og Samsø samt Avnø og Rødsand. Føde: fisk. Det daglige fødebehov er på ca. 3-5 kg. fisk. Kropslængde: op til 180 cm. Vægt: op til 120 kg. Hannerne er lidt større end hunnerne. Ungerne fødes: maj-juni Kuld: 1 unge. Året rundt for spættet sæl Forår Drægtige hunner Vinter søger ind til ynglebankerne. Sælerne lever mest ude i havet og er mindre oppe på land. Efterår Hunnerne æder Sommer masser af fisk for Hunnerne føder ungerne i juni. at danne et nyt spæklag. Ungerne dier i 4 uger. Eftersommer De vokser hurtigt Sælerne skifter (op til 900 gram om pels og parrer sig. dagen). 13 sællokaliteter 1. Agger Tange. På sandbankerne i Limfjorden nær færgeoverfarten til Thyborøn. Ses bedst fra færgen. 2. Feggesund. På stenene i fjorden mellem Feggesund Færgehavn og Amtoft. 3. Nordlige Mors. Ejerslev Røn. Ses fra højdepunkt Hulhøj, nord for Ejerslev by. 4. Vilsund. Nær broen til Mors. 5. Hjarbæk Fjord. Nord og syd for Virksund-dæmningen. 6. Langli Sand vest for Esbjerg. Sælerne kan ses fra Fanø s nordspids. 7. Højsande ud for Fanøs sydvesthjørne. Ture arrangeres hyppigt af naturvejlederen på Fanø (man bør ikke selv bevæge sig ud på højsandet, da tidevandet er lunefuldt). 8. Anholt. Sælreservat på den østlige spids (Totten). Kan ses fra klitterne. 9. Samsø. På stenene i vandet nord for Langør. 10. Endelave. Møllegrund og Knøsen nær havnen (kan ses fra færgen). 11. Knudshoved Odde og Avnø Røn. 12. Guldborgsund. Småholmene ud for Lollands sydøstlige hjørne. 13. Nyord ved Møn. Småholmene i Bøgestrømmen. Kan ses fra højdedrag nær Nyord By. Pattedyr i havet Pattedyr i havet

5 Andre sæler Andre sæler Klapmyds fundet i Vadehavet i december Den var 250 cm lang og vejede 228 kg. Gråsæler på stranden ved Helgoland. Grønlandssæl i Vadehavet. Hvalros på molen ved Trans Kirke i Nordjylland, 26. maj Føde: fisk. Kropslængde: hannen op til 220 cm, hunnen op til 180 cm. Vægt: hannen op til 300 kg, hunnen op til 150 kg. Ungerne fødes: om vinteren. Kuld: 1 unge. Gråsælen Gråsælen yngler nu atter i Danmark. På Anholt og i Rødsand Sælreservat ved Gedser har man nemlig fundet nyfødte unger i de senere år. I forhold til spættet sæl har gråsælen et mere aflangt hoved, og den er tungere. Andre sæler, der er blevet set i Danmark: Grønlandssælen er en arktisk art, der siden 1987 er blevet konstateret flere gange i Danmark. Klapmydsen er en stor arktisk sæl, der siden 1978 er konstateret tre gange i Danmark. Ringsælen er en lille sæl, der overfladisk kan minde om en spættet sæl. Den er ikke registreret i Danmark i adskillige årtier. Hvalrossen har flere gange gæstet Danmark, senest i Pattedyr i havet Pattedyr i havet

6 Almindelige sæler i Danmark Almindelige hvaler i Danmark Marsvin. Bliver op til 1.80 meter lang og vejer op til 90 kg. Almindelig i Nordsøen og indre farvande, Østersøen undtaget. Spættet sæl. Hanner og hunner bliver op til 1.80 meter lange. De vejer op til 100 kg. Hvidnæse. Bliver op til 3 meter lang og vejer op til 350 kg. Ses jævnligt i indre farvande. Gråsæl. Hannen bliver op til 2.20 meter lang og vejer op til 300 kg. Spækhugger. Hannen bliver op til 10 meter lang og vejer op til 8 tons. Hunnen bliver op til 8 meter lang og vejer op til 5 tons. Almindelig i Nordsøen, tilfældig i indre farvande. Hunnen bliver op til 1.80 meter lang og vejer op til 150 kg. Vågehval. Bliver op til 10 meter lang og vejer op til 10 tons. Almindelig i Nordsøen, tilfældig i indre farvande. 10 Pattedyr i havet Pattedyr i havet 11

7 Marsvinet Marsvinet Det er spændende at opdage et marsvin. Typisk ser man en mørk, trekantet rygfinne skyde op af vandet, og på nært hold hører man en nysende lyd. Når marsvinet kommer op til overfladen efter et dyk, ånder den kraftigt ud med en nysende lyd. Udåndingsluften eller blåsten indeholder luft, vanddamp, havvand og slim fra luftrøret og lungerne. På stranden kan man desuden finde døde opskyllede marsvin. Dødt marsvin, skyllet op på stranden. Marsvinet er den almindeligste hval i Danmark. Føde: fisk. Kropslængde: op til 2 m. Vægt: op til 100 kg. Hunnerne bliver størst. Drægtige: 11 mdr. Ungerne fødes: juni-juli Kuld: 1 unge. Status over bestanden Marsvinet blev indtil 1940 erne kommercielt udnyttet på flere fangststeder i Danmark, først og fremmest i det nordlige Lillebælt og Isefjorden. Dyret blev fredet i 1967, men i dag er der en stor utilsigtet bifangst i forbindelse med erhvervsfiskeri. Marsvine- 12 Pattedyr i havet Pattedyr i havet 13

8 Marsvinet bestanden i Skagerrak og farvandet syd om Skagen er blevet skønnet til dyr og i den centrale og nordlige Nordsø til dyr. Danmark er medunderskriver af Småhvalaftalen, der forpligter landet til at beskytte sine marsvinebestande. Hvor kan du se marsvinet? Der er på grund af vejrforholdene størst sandsynlighed for at se marsvinet fra april til september måned. Du kan se marsvinet fra de fleste danske færger, men også fra kyster med høje klinter. Der er gode marsvineområder i det nordlige Lillebælt mellem Middelfart og Fredericia og farvandet nord for Fyn, Sejrøbugten og farvandet omkring Læsø. De gode udkigspunkter ligger ved Fyns Hoved og Gjerrild Klint. Marsvinet er sjældent i det sydlige Øresund omkring Bornholm. Observationer af marsvin, 2002, Fokus på hvaler. Året rundt for marsvinet November-december: Nogle marsvin vandrer væk fra kysten. Andre dyr opholder sig fortsat i de indre farvande. Januar-februar: Marsvinet ses sjældnere ved kysterne. Marts-maj: Marsvinet kommer ind til kysten med stenbiderne og senere med vårsilden. Juni- juli: Ungerne bliver født fra midten af juni til midten af juli. Hunnerne svømmer sammen med de nyfødte unger. September-oktober: Marsvinet færdes overalt i de danske farvande (undtagen Bornholm). Juli-august: Hannerne opsøger de parringsvillige hunner. 14 Pattedyr i havet Pattedyr i havet 15

9 Hvaler i Nordsøen og nordlige Kattegat Gæstearter i indre farvande Vågehval i Århus havn. til 3 m lang. Den har et kort næb, der ofte er hvidt eller lyst. Rygfinnen er høj og seglformet. Bagved rygfinnen er der et hvidt område, der ligner en saddel. Den danske hvalmangfoldighed er imponerende stor, taget landets beliggenhed i betragtning. Udover marsvinet er der registreret 19 hvalarter i Danmark. Det er arter, der naturligt forekommer i Nordsøen og Skagerrak foruden forvildede og strejfende dyr. De bedste chancer for at møde andre hvaler end marsvin er i Nordsøen og Skagerrak eller langs disse farvandes kyster. Dog har man i de seneste år ret hyppigt observeret finhvaler og almindelige delfiner i de indre danske farvande. Hvidnæse Hvidnæsen yngler i den danske del af Nordsøen og Skagerrak og i sommermånederne er der flere gange konstateret strandinger af nyfødte unger. Hvidnæsen indvandrer jævnligt til de indre danske farvande, og den er blevet set helt inde ved Bornholm. Hvidnæsen er en delfin, der er op Spækhugger Den nordlige Nordsø og Skagerrak er en del af spækhuggerens naturlige udbredelsesområde, men den yngler ikke i området. Spækhuggeren har gennem tiderne været en ret hyppig gæst i de indre danske farvande, der åbenbart ikke volder den navigationsproblemer. Spækhuggeren kan blive op til 10 m lang. Den har en hvid blis over øjet og et gråt kommafelt bag rygfinnen. Hannerne har mandshøje (1.8 m) rygfinner. Vågehval Vågehvalen er almindelig i den nordlige Nordsø og svømmer til tider i de indre danske farvande. Den kan klare sig i de kystnære havområder. Vågehvalen er en bardehval, der er op til 10 m lang. Rygfinnen sidder langt tilbage, og lufferne har et hvidt bånd. På friske, døde dyr kan man stadig se furerne under bugen og gullige barder, der hænger i mundhulen fra overkæben. Finhval ved Børup skov. Hvaler, der er set i danske farvande Almindelig delfin strandet i Vadehavet. Gæstearter Gæstearter er hvaler, der i perioder forekommer i vores farvande og tilsyneladende kan klare sig her. Til visse tider kan de være hyppigere end selv spækhugger og vågehval fra Nordsøen. Siden 2003 er finhvalen blevet observeret adskillige steder langs den jyske østkyst, især i de dybe render og fjorde. En anden gæsteart er almindelig delfin, der er konstateret i vores farvande siden Den er set i mindre flokke i stort set samtlige dele af de indre danske farvande, men også i Nordsøen. Hvidnæse hvidskæving alm. delfin stribet delfin øresvin rissos delfin grindehval spækhugger halvspækhugger hvidhval alm. næbhval døgling kaskelot vågehval brydeshval sejhval finhval blåhval pukkelhval. 16 Pattedyr i havet Pattedyr i havet 17

10 Andre hvaler Tag ud og oplev! Brydeshval ved Kyndby. Døde strandede kaskelothvaler ved Rømø. Der er stor interesse for både sæler og hvaler. De er ofte blevet symboliseret med den uforstyrrede natur. Som pjecen fortæller, er der mulighed for at se forskellige arter af havpattedyr i Danmark. Enten i levende live eller som strandede dyr. Pjecen er tænkt som en appetitvækker til en anderledes og mere dybtgående naturoplevelse. Næste gang turen går til de kystområder, hvor der er mulighed for at se sæler eller marsvin, så ha pjecen ved hånden rigtig god fornøjelse! Hvis du finder en sæl eller hval, så kontakt: Fiskeri- og Søfartmuseet Tarphagevej Esbjerg V Telefon: Vagttelefon Zoologisk Museum Universitetsparken København Ø Telefon: Skov- og Naturstyrelsen, Reservatsektionen, Ålholtvej Oksbøl Telefon: Vildfarne hvaler! De vildfarne hvaler kommer ind fra det dybe hav og dør i de allerfleste tilfælde på grund af navigations og orienterings-problemer. Det mest åbenlyse eksempel på denne gruppe er kaskelotten, der massestrandede i Danmark i 1996 og Strandinger Hvorfor strander storhvaler? Det kan man ikke besvare på en enkel måde. Desorienterede eller syge hvaler kan strande levende, men nogle dyr, der ligger på stranden er allerede døde på åbent hav. I dette tilfælde er døden indtruffet et helt andet sted og af en helt anden årsag. Mange af de strandede marsvin og mindre tandhvaler stammer højst sandsynlig fra den utilsigtede bifangst i fiskegarn. Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg og Zoologisk Museum i København har sammen med Skov- og Naturstyrelsen iværksat en beredskabsplan, der skal registrere alle strandinger af havpattedyr og vejlede ved en evt. stranding af levende havpattedyr. Herudover skal den sikre indsamlingen af oplysninger og prøver til videnskabelige formål. Det er vigtigt, at de får besked om så mange strandinger som muligt! Videre læsning Hjemmesider: Kinze, C.C Hvaler. Natur og Museum, hæfte 3, Kinze, C.C Nordatlantens havpattedyr, Gads forlag. Kinze, C.C Hvaler i Danmark. Kaskelot Nr. 132: Skov- og Naturstyrelsen Beredskabsplan vedrørende Havpattedyr og Havfugle. Jensen, Kinze og Skov. Finhvaler i indre danske farvande Sjæk len Jensen og Kinze. Almindelige delfiner i indre danske farvande. Sjæk len Pattedyr i havet Pattedyr i havet 19

11 Danmarks Naturfredningsforening arbejder for at beskytte vilde dyr, natur og landskaber, for at sikre naturoplevelser for alle og for at få mere natur i Danmark. Støt Danmarks Naturfredningsforening. Meld dig ind på tlf eller Udgivet af Danmarks Naturfredningsforening støttet med midler fra Friluftsrådet. Forfatter: Carl Kinze Illustrationer: Claus Rye Schierbeck Redaktion: Thyge Jensen, Fiskeri- og Søfartsmuseet, Bo Håkansson Foto: Scanpix/Biofoto, Thyge Jensen og Svend Tougaard Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade København Ø Tlf Du har brug for naturen. Og den har brug for dig!

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2012 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Agenda 1. Vildkendskab 2. Pattedyr a. Gnavere og støttetandede b. Hovdyr c. Rovdyr d. Hovdyr 3. Fugle a. Andefugle Pattedyr De større danske pattedyr

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

Dyr fra det lave saltvand 1

Dyr fra det lave saltvand 1 KOPIARK 68 (1) KYST OG HAV Dyr fra det lave saltvand 1 I skal indsamle dyr fra det lave saltvand. I kan bruge forskellige net, fx rejestrygere eller almindelige fiskenet. Det kan være en hjælp, hvis I

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: giraf elefant giraf 1. Giraffen er verdens højeste landlevende dyr. 2. En voksen hangiraf måler cirka 5 meter og vejer cirka 1.100 kg. 3. Giraffer er drøvtyggere og lever på den afrikanske savanne. 4.

Læs mere

Finhvaler i indre danske farvande 2003

Finhvaler i indre danske farvande 2003 Side 1 af 20 Artikel fra SJÆK'LEN - 2003, Årbog for Fiskeri- og Søfartsmuseet, Saltvandssakvariet i Esbjerg. Udkommer marts 2004 Finhvaler i indre danske farvande 2003 Af Thyge Jensen, Carl C. Kinze &

Læs mere

Beredskabsplan for Havpattedyr. UDKAST Offentlig høring juli 2011

Beredskabsplan for Havpattedyr. UDKAST Offentlig høring juli 2011 Beredskabsplan for Havpattedyr UDKAST Offentlig høring juli 2011 Naturstyrelsen, xxx 2011 Beredskabsplan for havpattedyr 2011 Miljøministeriet, Naturstyrelsen J.nr. NST-369-00002 Redaktør: Henrik Lykke

Læs mere

Billednøgle til FISK I SØEN. Foto: Marcus Krag

Billednøgle til FISK I SØEN. Foto: Marcus Krag Billednøgle til FISK I SØEN Foto: Marcus Krag s tat e n s n at u r h i s to r i s k e m u s e u m kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t FISK I SØEN er en lettilgængelig billednøgle til de fiskearter,

Læs mere

Oversigt over forsvarets skydepladser

Oversigt over forsvarets skydepladser Oversigt over forsvarets skydepladser Efterretninger for Søfarende 16. marts 2012 Bilag til EfS 1 2012 Hver skydeplads har en benævnelse, f.eks. EK D 371. Benævnelsen er anført i søkort i skydepladsens

Læs mere

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne.

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Denne folder indeholder fem forslag til vandreture på Venø, hvoraf den ene også kan gennemføres

Læs mere

Parasitter og sygdomme i fisk

Parasitter og sygdomme i fisk Kapitel 11 side 93 Parasitter og sygdomme i fisk En stor del af vores fiskebestande huser en række forskellige parasitter, som ofte er uskadelige for fisken selv. Fisk kan også leve med forskellige sygdomme.

Læs mere

frv.dk Revision af afmærkning i farvandet syd for Fyn Mandag den 10. maj 2010 ved Afdelingschef Michael Skov

frv.dk Revision af afmærkning i farvandet syd for Fyn Mandag den 10. maj 2010 ved Afdelingschef Michael Skov Revision af afmærkning i farvandet syd for Fyn Mandag den 10. maj 2010 ved Afdelingschef Michael Skov Agenda Lovgrundlag Farvandsinddeling Afmærkningsprincipper Afmærkningsinspektion Afmærkningsrevision

Læs mere

Projektbeskrivelse. Undervandsstier i Lillebælt

Projektbeskrivelse. Undervandsstier i Lillebælt Projektbeskrivelse Undervandsstier i Lillebælt Undervandsstier en del af et større kystformidlingsprojekt i forbindelse med dels Naturpark Lillebælt og dels med etablering af Danmarks største stenrev omkring

Læs mere

Bestemmelser om flyvning over særligt støjfølsomme naturområder i Danmark

Bestemmelser om flyvning over særligt støjfølsomme naturområder i Danmark Bestemmelser for Civil Luftfart BL 7-15 Bestemmelser om flyvning over særligt støjfølsomme naturområder i Danmark Udgave 1, 24. september 2012 I medfør af luftfartslovens 82, jf. lovbekendtgørelse nr.

Læs mere

Data for svaler og mursejler

Data for svaler og mursejler Svaler I Danmark yngler tre svalearter, bysvale (Delichon urbicum), digesvale (Riparia riparia) og landsvale (Hirundo rustica). Desuden ses årligt rødrygget svale (Ceropis dauruca) (Sydeuropa) og meget

Læs mere

Vadehavet. Af: Naturvejleder/biolog Tomas Jensen, Vadehavscentret.

Vadehavet. Af: Naturvejleder/biolog Tomas Jensen, Vadehavscentret. Vadehavet Vadehavet er et unikt naturområde, enestående i Danmark, og med global betydning. Det hører til blandt ét af verdens 10 vigtigste vådområder og har i Danmark status som vildtog naturreservat.

Læs mere

HVALER VED GRØNLAND. - med særlig vægt på pukkelhvalen. Departementet for uddannelse Gymnasieafdelingen

HVALER VED GRØNLAND. - med særlig vægt på pukkelhvalen. Departementet for uddannelse Gymnasieafdelingen HVALER VED GRØNLAND - med særlig vægt på pukkelhvalen Undervisningsmateriale til biologi samt tværfagligt samarbejde mellem biologi og kulturfaget Departementet for uddannelse Gymnasieafdelingen Departementet

Læs mere

Qivi. Nyhedsbrev fra Det Grønlandske Hus i Aarhus

Qivi. Nyhedsbrev fra Det Grønlandske Hus i Aarhus Qivi Nyhedsbrev fra Det Grønlandske Hus i Aarhus Nr. 2, marts 2011 13. årgang Det Grønlandske Hus Dalgas Avenue 52 8000 Aarhus C 86 11 02 88 www.groenlandskehus.dk aarhus@glhus.dk Udstillinger og arrangementer

Læs mere

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER Kennel Friis E. Friis Mikkelsen, El-vej 13, Seest DK 6000 Kolding (45)61668303 ejfriism@gmail.com 1 Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El - vej 13, Seest, DK 6000 Kolding

Læs mere

16 kaskelot-hvaler på Rømø

16 kaskelot-hvaler på Rømø Side 1 af 13 16 kaskelot-hvaler på Rømø Af Thyge Jensen og Svend Tougaard. Den 27. marts blev 16 døde kaskelothvaler fundet strandede på Rømø, Koresand og omliggende sandflak. Det er den største stranding

Læs mere

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,

Læs mere

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Polar Bear Et undervisningmateriale til forestillingen Polar Bear for 0. 2. klasse Du skal bruge: Til læreren tuscher saks Isbjørnen er i

Læs mere

Vedr. forundersøgelser for en havmøllepark i Vesterhavet på op til 200 MW (Vesterhav Syd)

Vedr. forundersøgelser for en havmøllepark i Vesterhavet på op til 200 MW (Vesterhav Syd) Bilag 1 Vedr. forundersøgelser for en havmøllepark i Vesterhavet på op til 200 MW (Vesterhav Syd) Energinet.dk skal foretage forundersøgelser på søterritoriet for at byggemodne et område til en havmøllepark

Læs mere

Skarver. Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama

Skarver. Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama Skarver Langt de fleste mennesker betragter sandsynligvis skarven som en fugl, der bør udryddes. Og da skarverne historisk set har været i konflikt med fiskerne,

Læs mere

Desuden kan Tjørnuvik og Saksun anbefales med flot natur,vandfald og fugle.

Desuden kan Tjørnuvik og Saksun anbefales med flot natur,vandfald og fugle. Færøerne: 13-20 juli 2001 Turen til Færøerne var ikke en fugletur, men der blev alligevel tid til mange gode natur og fugleobs. Vi var en gruppe, og klassiske smukke natursteder skulle beses. Vi boede

Læs mere

Den er 2,9 m lang - 0,8 m høj og har en 0,4 m høj rygfinne. Åndehullet sidder ca 40 cm fra enden af snuden og den har en hvid bug

Den er 2,9 m lang - 0,8 m høj og har en 0,4 m høj rygfinne. Åndehullet sidder ca 40 cm fra enden af snuden og den har en hvid bug Nyheder 2013 Nyeste observationer øverst Søndag d. 30. dec.2013 Flere hvidnæser i Jammerbugten (1) Vi har modtaget Hej Da jeg luftede min 4x4 på stranden i Jammerbugten den anden dag, fandt min kæreste

Læs mere

Teambuilding - på en øde Ø

Teambuilding - på en øde Ø Teambuilding - på en øde Ø Teambuilding på en øde Ø Lær dig selv og dine kolleger at kende på en helt ny måde. Bliv lidt klogere på havet, dyrene, nature n og dig selv. Hvad kan man dog lave på en øde

Læs mere

Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard.

Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Kolofon Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Billeder: også Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Denne bog er skrevet i 2014. Forlag

Læs mere

Projektoversigt (opdateret april 2014)

Projektoversigt (opdateret april 2014) Bilag 4 Projektoversigt (opdateret april 2014) Igangværende initiativer Titel: Udvikling af moniteringsmetoder til at vurdere omfanget af utilsigtet bifangst af marsvin i indre danske farvande Projektejer:

Læs mere

Figur 1. Kort over vurderingsområdet I Sydgrønland, med angivelse af eksisterende licensområder, havdybder, byer og andre stednavne.

Figur 1. Kort over vurderingsområdet I Sydgrønland, med angivelse af eksisterende licensområder, havdybder, byer og andre stednavne. Dansk resumé Dette dokument er en Strategisk Miljøvurdering (SMV) af aktiviteter forbundet med efterforskning, udvikling og produktion af olie og gas i den grønlandske sektor af Labradorhavet og den sydøstlige

Læs mere

TC307 Sporing af hvaler i Afrika

TC307 Sporing af hvaler i Afrika Har du nogensinde drejet din teodolit mod havet og tænkt, det må ku bruges til noget? På verdensplan er der flere havbiologier der gør det dagligt, og som del af sit PhD-studie i Sydafrika anvender Katja

Læs mere

Blå Flag på havnen og stranden

Blå Flag på havnen og stranden Blå Flag på havnen og stranden Blå Flag Aktivitetshæfte for børn Indhold Side Mød Valdemar 2 Hvad er Blå Flag? 3 Sæt X på Danmarkskortet 4 Sikkerhed på stranden og i havnen 5 Hvad er et hestehul? 6 Blå

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 16.7.2009 KOM(2009) 368 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Utilsigtet fangst af hvaler ved fiskeri:

Læs mere

Love for Danmarks Fiskeriforening. april 2010

Love for Danmarks Fiskeriforening. april 2010 Love for Danmarks Fiskeriforening april 2010 DA N M A R K S F I S K E R I F O R E N I N G indhold AFSNIT 1 FORENINGENS NAVN, FORMÅL OG HJEMSTED ( 1-2) 3 AFSNIT 2 FORENINGENS MEDLEMMER, RETTIGHEDER, PLIGTER

Læs mere

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved.

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved. Stor Skallesluger i DOF-Storstrøm. Projektet blev startet op i samarbejde med Landskabskontoret i Storstrøms amt, som i efteråret 1993 tog initiativ til opsætning af kasser i vores kystnære skove. Selve

Læs mere

Aflivning af strandede hvaler

Aflivning af strandede hvaler Aflivning af strandede hvaler Af Thyge Jensen At skulle aflive en strandet hval eller et andet havpattedyr - er heldigvis en begivenhed, de absolut færreste personer kommer ud for, men det sker. Normalt

Læs mere

Arbejdsområder. Pattedyr i byen. Du har brug for naturen. Og den har brug for dig!

Arbejdsområder. Pattedyr i byen. Du har brug for naturen. Og den har brug for dig! Arbejdsområder Pattedyr i byen Du har brug for naturen. Og den har brug for dig! Indhold Pindsvinet Oplev byens pattedyr...2 Pindsvinet...3 Egernet...7 Flagermusene...10 Ræven...14 Husmåren...17 En dyrevenlig

Læs mere

Greenpeace kommentar til høring

Greenpeace kommentar til høring Udarbejdet af Greenpeace med bidrag fra konsulent og biolog Birgith Sloth Greenpeace kommentar til høring TGS-NOPEC Geophysical Company ASA (TGS) 2D seismisk undersøgelse i havet ud for Sydøstgrønland

Læs mere

www.vet.bayer.dk Har min kat orm?

www.vet.bayer.dk Har min kat orm? www.vet.bayer.dk? Orm er hyppige parasitter hos katte! Næsten alle katte kommer på et tidspunkt i kontakt med orm. Katte, der lever ude, får ofte orm, og på et givet tidspunkt vil mere end halvdelen af

Læs mere

13 kaskelothvaler på Rømø

13 kaskelothvaler på Rømø Side 1 af 12 13 kaskelothvaler på Rømø Af Thyge Jensen og Svend Tougaard. Hyppigheden af kaskelotstrandinger i Nordsøen har været stor de seneste år. I marts 1996 strandede 16 og i december 1997 13 kaskelothvaler

Læs mere

Fiskeridirektoratet. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fiskeridirektoratet

Fiskeridirektoratet. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fiskeridirektoratet Fiskeridirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Hovedformål Som en del af Fødevareministeriet er Fiskeridirektoratets hovedformål at være med til at sikre: friske,

Læs mere

Om tilpasning hos fisk

Om tilpasning hos fisk Om tilpasning hos fisk Opgaver til akvarierne. For en fisk i havet handler det om at æde og at undgå at blive ædt. Dette kan den opnå på to måder: 1. Fisken kan være god til at svømme: Den kan jage og

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Husby Klit, Vedersø. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Husby Klit, Vedersø. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Husby Klit, Vedersø Ansvarlig myndighed: Ringkøbing-Skjern Kommune Ved Fjorden 6 6950 Ringkøbing www.rksk.dk Email: post@rksk.dk Tlf.: 99 74 24 24 Hvis der observeres

Læs mere

Kongeørnen i Århus amt

Kongeørnen i Århus amt Kongeørnen i Århus amt Jørgen Terp Laursen INDLEDNING. Dansk Ornitologisk Forenings lokalafdeling i Århus amt har i en snes år foretaget årlige indsamlinger af fugleiagttagelser fra amtet. Materialet,

Læs mere

Fuld fart frem. besøg på egen hånd klassetrin 3.-6. klasse varighed: 1 t 30 min

Fuld fart frem. besøg på egen hånd klassetrin 3.-6. klasse varighed: 1 t 30 min Fuld fart frem besøg på egen hånd Her har du undervisning du selv udfører med dine elever i vores udstilling på Den Blå Planet, hvor fokus er på bestemte morfologiske træk. Du får eleverne til at observere

Læs mere

209 KR KLUBBOGEN VEJL. PRIS 300 KR. WEILBACHS BOGKLUB. MEDLEMSBLAD Nr. 48 april 2015

209 KR KLUBBOGEN VEJL. PRIS 300 KR. WEILBACHS BOGKLUB. MEDLEMSBLAD Nr. 48 april 2015 MEDLEMSBLAD Nr. 48 april 2015 WEILBACHS BOGKLUB KLUBBOGEN 288 SIDER, INDBUNDET BOG, SPÆKKET MED 360 SMUKKE FOTOGRAFIER OG MED FINE BESKRIVELSER TOLDBODGADE 35 1253 KØBENHAVN K. Tlf. 4023 8620 KUNDESERVICE@SEJLERKLUBBEN.DK

Læs mere

Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb.

Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb. Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb. BJØRN Min snude er helt fantastisk, men til hvad? Svar til Læreren: at lugte med. Hunde har som bekendt en fantastisk god lugtesans, og

Læs mere

UDENLANDSKE BØRNEFAMILIER PÅ DANSK KYSTFERIE - OPLEVELSER OG TILFREDSHED HOS FØRSTEGANGSBESØGENDE

UDENLANDSKE BØRNEFAMILIER PÅ DANSK KYSTFERIE - OPLEVELSER OG TILFREDSHED HOS FØRSTEGANGSBESØGENDE UDENLANDSKE BØRNEFAMILIER PÅ DANSK KYSTFERIE - OPLEVELSER OG TILFREDSHED HOS FØRSTEGANGSBESØGENDE INDLEDNING Videncenter for Kystturisme (CKT) har i 2013 gennemført en analyse omkring turisternes oplevelse

Læs mere

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med

Læs mere

40 års forskning ved Fiskeri- og Søfartsmuseet Af Søren Byskov, Mette Guldberg, Morten Hahn-Pedersen, Thyge Jensen og Svend Tougaard.

40 års forskning ved Fiskeri- og Søfartsmuseet Af Søren Byskov, Mette Guldberg, Morten Hahn-Pedersen, Thyge Jensen og Svend Tougaard. Sjæk len 2007. Årbog for Fiskeri- og Søfartsmuseet, Saltvandsakvariet i Esbjerg, Esbjerg 2008, s. 35-57 40 års forskning ved Fiskeri- og Søfartsmuseet Af Søren Byskov, Mette Guldberg, Morten Hahn-Pedersen,

Læs mere

Arbejdsområder. Pattedyr i skoven. Du har brug for naturen. Og den har brug for dig!

Arbejdsområder. Pattedyr i skoven. Du har brug for naturen. Og den har brug for dig! Arbejdsområder Pattedyr i skoven Du har brug for naturen. Og den har brug for dig! Indhold Ræven Indledning... 2 Ræven... 3 Grævlingen... 4 Rævegrav eller grævlingegrav?... 5 Hjortene... 7 Egernet... 12

Læs mere

Projektleder: Anni Berndsen - anni.berndsen@middelfart.dk tlf.: 8888 4923 Et bælt i balance

Projektleder: Anni Berndsen - anni.berndsen@middelfart.dk tlf.: 8888 4923 Et bælt i balance Projekttitel Kort beskrivelse af projektet Resumé Navn på partnerskabet Projektbeskrivelse Naturpark Lillebælt Naturpark Lillebælt er en marin naturpark. Det er et samarbejdsprojekt mellem Kolding, Fredericia

Læs mere

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK Mennesker har i årtusinder udnyttet vinden som energikilde. Udviklingen bevæger sig i dag fra mindre grupper af vindmøller på land til større vindmølleparker på havet. Vindkraft

Læs mere

Oplev Østfalster! Ture med naturvejledere i sommerlandet

Oplev Østfalster! Ture med naturvejledere i sommerlandet Oplev Østfalster! Ture med naturvejledere i sommerlandet Mødesteder Hesnæs Havn Bønnetvej, kør til havneområdet og parker på arealet ved den sorte toiletbygning. Ulslev Strand Østersøvej, kør til P-pladsen

Læs mere

Grønlands Naturinstituts handlingsplan for 2009-2012

Grønlands Naturinstituts handlingsplan for 2009-2012 Grønlands Naturinstituts handlingsplan for 2009-2012 Handlingsplanen angiver udviklingslinjer og indsatsområder for strategiperioden 2009-2012 for Naturinstituttets basisaktiviteter. Herunder præsenteres

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

25 års jubilæum for Det store Bedrag

25 års jubilæum for Det store Bedrag 25 års jubilæum for Det store Bedrag Vagn Lundsteen, direktør, BL Hvad sagde Rehling i 1986? De kommunale rensningsanlæg, der ikke virker, må bringes i orden inden for seks måneder. Alle kommunale rensningsanlæg

Læs mere

SJOV MED MÆLKEKARTONER En male/klippe/klistrebog for hele familien

SJOV MED MÆLKEKARTONER En male/klippe/klistrebog for hele familien Agnes Ingersen SJOV MED MÆLKEKARTONER En male/klippe/klistrebog for hele familien Gratis prøveversion Foto Claus Eliasen Forlaget Ingersen Sjov Med Mælkekartoner Copyright: 2006 Agnes Ingersen 1. udgave,

Læs mere

landets infrastruktur og nyhedsstrøm nået et nutidigt niveau, og allerede i 1885 tages det første spæde skridt til en moderne systematisk

landets infrastruktur og nyhedsstrøm nået et nutidigt niveau, og allerede i 1885 tages det første spæde skridt til en moderne systematisk To nye hvalarter for de danske farvande DVÆRGSPÆKHUGGER (FERESA ATTENUATA GRAY, 1874) fra Kolding Havn 1944 og NARHVAL (MONODON MONOCEROS LINNÆUS, 1758) fra Isefjord 1960. Carl Chr. Kinze Hvalfund (strandinger)

Læs mere

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland.

Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland. Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland. Sammenfatning Nyere fremskrivninger viser, at havisen i Arktis vil blive stadigt mindre

Læs mere

Nyheder siden 1. januar, 2006 Senest opdateret 28. december, 2006. Hvidnæse drevet i land ved Sneum

Nyheder siden 1. januar, 2006 Senest opdateret 28. december, 2006. Hvidnæse drevet i land ved Sneum Side 1 af 112 Nyheder siden 1. januar, 2006 Senest opdateret 28. december, 2006 Har du oplysninger til denne side, så mail dem til tj@fimus.dk For at øge værdien af de mange indberetninger vil Sæler og

Læs mere

Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Vejle den. 14. juni 2015

Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Vejle den. 14. juni 2015 Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Vejle den. 14. juni 2015 Vedr.: VVM for Vesterhav Nord Havmøllepark, j.nr. NST 131 00168. Undertegnede 3 sommerhus grundejerforeninger Vejlby Stand Grundejerforening,

Læs mere

OPSAMLING TILFREDSHEDSANALYSER 2013

OPSAMLING TILFREDSHEDSANALYSER 2013 OPSAMLING TILFREDSHEDSANALYSER 2013 Styregruppemøde for Kystdestination Møns Klint, 18. december 2013 Fasthold god placering men få flere til at komme Turistanalyse: Østmøn ligger på en 9. plads over 28

Læs mere

Når WWF Verdensnaturfonden modtager en arv - er det en gave til Dyerne

Når WWF Verdensnaturfonden modtager en arv - er det en gave til Dyerne Når WWF Verdensnaturfonden modtager en arv - er det en gave til Dyerne Her kan du se nogle af dem vi hjælper: Koala Elefanter Pandaerne Den røde panda Rød panda Rød Panda Rød Panda (Ailurus fulgens) er

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Lysets land Strandvandring Rubjerg Knude - Hirtshals - Skagen

Lysets land Strandvandring Rubjerg Knude - Hirtshals - Skagen Lysets land Strandvandring Rubjerg Knude - Hirtshals - Skagen Mandag den 17. til fredag den 21. august 2015 Bliv blæst igennem fra de høje skrænter ved Hirtshals fyr Tag dig en dukkert i det friske Vesterhav

Læs mere

Flytællinger af spættede sæler i Vadehavet 1981 2007

Flytællinger af spættede sæler i Vadehavet 1981 2007 Flytællinger af spættede sæler i Vadehavet 1981 2007 Thyge Jensen, Svend Tougaard Fiskeri- og Søfartsmuseet, Esbjerg Side 1 af 155 Flytællinger af spættede sæler i Vadehavet 1981-2007 Indhold Resumé Om

Læs mere

Magiske blæksprutter

Magiske blæksprutter Magiske blæksprutter del 1 VELKOMMEN Nogle har øjne så store som fodbolde og er lige så lange som lastbiler. Andre bliver på få sekunder usynlige, lyser i mørket eller forklæder sig som et giftigt dyr.

Læs mere

Noter Danmark Rundt i kajak

Noter Danmark Rundt i kajak Generelt Nærværende dokument indeholder en række noter fra min planlægning af Danmark Rundt i kajak 2011. Noterne indeholder et par anbefalinger samt en liste med ca. 130 relevante GPS positioner, i forhold

Læs mere

ØSTERSØEN Feriehuse. Feriehusudlejning 2013 - Ferie efter min smag

ØSTERSØEN Feriehuse. Feriehusudlejning 2013 - Ferie efter min smag ØSTERSØEN Feriehuse Feriehusudlejning 2013 - Ferie efter min smag Strandweg 31 D-24369 Kleinwaabs Tlf. +49 (0)4352 2530 www.ostseeurlaub-waabs.de Hjertelig velkommen til vores feriepark Kleinwaabs, ved

Læs mere

Planlægning. Plan og Erhvervsudvikling December 2013. November 2011. Tillæg nr. 4

Planlægning. Plan og Erhvervsudvikling December 2013. November 2011. Tillæg nr. 4 Plan og Erhvervsudvikling December 2013 Planlægning November 2011 Tillæg nr. 4 Til Kommuneplan 2013 Oplevelsesstier i det åbne land Dette afsnit indeholder de vigtigste eksisterende stier i kommunen af

Læs mere

Nye erhvervsområder i Fredericia Fredericia

Nye erhvervsområder i Fredericia Fredericia Nye erhvervsområder i Fredericia Fredericia Vækst : Viden : Vilje Fredericia Trekantområdets mindst firkantede by E5 CE1 E4 CE1 E3 E3 De nye erhvervsområder E2 E2 E1 E1: Vidensbaserede kontorerhverv E2:

Læs mere

Forældreinformation. Regionshospitalet Randers/Grenaa Børneafdelingen Neonatalafsnittet

Forældreinformation. Regionshospitalet Randers/Grenaa Børneafdelingen Neonatalafsnittet Forældreinformation - om hvad du kan gøre for dit lille barn, når det er født for tidligt. Regionshospitalet Randers/Grenaa Børneafdelingen Neonatalafsnittet Den vigtigste person i dit barns liv er dig

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Missjø skærgården 2008 et eldorado for havkajakroeren.

Missjø skærgården 2008 et eldorado for havkajakroeren. Missjø skærgården 2008 et eldorado for havkajakroeren. I sommerferien 2008 tog Inger Marie og jeg færgen fra Frederikshavn til Gøteborg. Krydsede (med bil ) østover og ramte den sydsvenske skærgård med

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: NaturErhvervstyrelsen Sagsnr./ 2011-03048 Dato: 21. oktober 2011 Referat af 4. møde i Dialogforum afholdt den 10. oktober 2011 kl. 10 i NaturErhvervstyrelsen,

Læs mere

Tur 3. Kør ud ad Gravsholtvej forbi kartoffelmelsfabrikken til Lyng drup. Drej til venstre, og kør op over motorvejsbroen til cykelstien

Tur 3. Kør ud ad Gravsholtvej forbi kartoffelmelsfabrikken til Lyng drup. Drej til venstre, og kør op over motorvejsbroen til cykelstien 800 m. drejer du til højre mod Langholt. Turen er i alt på ca. 12 km. Den kan forlænges ved at køre ad Elsamvej til Elværket. Her følger du første vej, Nefovej, til højre mod Stae. Når du kommer til Stae

Læs mere

O V E R L E V E L S E N S A B C

O V E R L E V E L S E N S A B C Lærervejledning Charles Darwins evolutionsteori om artsdannelse bygger på begreberne variation og selektion og er et fundamentalt emne, da den er teorigrundlaget for hele videnskabsfaget biologi. Det er

Læs mere

- I og udenfor højsæsonen. Analysemøde 7. april 2008

- I og udenfor højsæsonen. Analysemøde 7. april 2008 Danskeres ferie- Titelog fritidsrejser - I og udenfor højsæsonen Analysemøde 7. april 2008 1. Er rejser i lavsæsonen noget særligt? 2. Kan vi tjene penge på privatbesøg? 3. Har destinationerne en unik

Læs mere

Modelleret iltsvind i indre danske farvande

Modelleret iltsvind i indre danske farvande Modelleret iltsvind i indre danske farvande Lars Jonasson 12, Niels K. Højerslev 2, Zhenwen Wan 1 and Jun She 1 1. Danmarks Meteorologiske Institut 2. Københavns universitet, Niels Bohr Institut Oktober

Læs mere

Vejledning i rapportering af lodsning til Lodstilsynet

Vejledning i rapportering af lodsning til Lodstilsynet Vejledning i rapportering af lodsning til Lodstilsynet Rapportering af lodsning foretages i henhold til Lodstilsynets bekendtgørelse nr. 1201 om udstedelse af lodscertifikat og lodsfritagelsesbevis, bilag

Læs mere

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående.

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Caspershus Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Ud over informationen i denne folder, står vi naturligvis altid til rådighed med støtte, råd og vejledning. Det er meget individuelt,

Læs mere

Vinter på HUNDESTED HAVN

Vinter på HUNDESTED HAVN Vinter på HUNDESTED HAVN En billedkunstners dagbog Fredag d. 26. november 2010 kl. 13.25 Vinter Vinteren er kommet tidligt og uden varsel midt i november. Det er minusgrader og Hundested Havn har

Læs mere

Dykning. Danmarks sjoveste

Dykning. Danmarks sjoveste Dykning Danmarks sjoveste Lyst til at opleve verden under overfladen? Så kom til Camp Hverringe og dyk med børnene, med din partner eller de andre i klubben. Her er noget for alle, der elsker vand... Danmarks

Læs mere

HOTEL FIRESTJERNET FORKÆLELSE SERVICE I TOPKLASSE. citat TripAdvisor

HOTEL FIRESTJERNET FORKÆLELSE SERVICE I TOPKLASSE. citat TripAdvisor SERVICE I TOPKLASSE citat TripAdvisor HOTEL FIRESTJERNET FORKÆLELSE Lige der, hvor den gamle Lillebæltsbro rammer Jylland. Lige der, hvor Lillebælt smyger sig gennem noget af det smukkeste natur i Danmark.

Læs mere

Svalbard 18. - 26. juni 2015

Svalbard 18. - 26. juni 2015 Svalbard 18. - 26. juni 2015 Politiken Plus med John Frikke www.scanbird.com Kære tur-interesserede Det er med stor fornøjelse, at Politiken Plus og Scanbird kan tilbyde denne drømmerejse til isbjørnens

Læs mere

Tilsyn med fortidsminder

Tilsyn med fortidsminder Tilsyn med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen overtager tilsynet med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen har det nationale ansvar for vores ca. 30.000 fortidsminder. nordjyllands historiske museet for thy

Læs mere

Plakaten - introduktion

Plakaten - introduktion Plakaten - introduktion På plakaten kan du se den store havøgle Mosasaurus. Den var et krybdyr, der kunne blive helt op til 15 meter langt. Nogle kalder den for havets Tyrannosaurus. Det var fordi den

Læs mere

Skandinavien rundt i kajak

Skandinavien rundt i kajak Storyteller Er foredrag med unikke historier, billeder og musik, der inspirere ved sin helhed. Jeg fortæller om emner, som de færreste har prøvet, en mulighed for at, blive oplyst, ført væk, opleve en

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

til DF FU og... bestmøde bilag Budge... hovedbestyrel...

til DF FU og... bestmøde bilag Budge... hovedbestyrel... 22. november 2010 10:00-00:00 DF Hovedbestyrelsesmøde (SEA, KKH, JJL, AB, JH, JF, KSM, GØ, CJH, TT, CHP, AF) -- Rold StorKro Deltagere: SEA, KKH, JJL, AB, JH, JF, KSM, GØ, CJH, TT, CHP, AF, (NW, IKJ, LH,

Læs mere

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 14 16 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov1 Flyv, smukke svaler, flyv! Europa-Kommissionen BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov2 Denne publikation udgives

Læs mere

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00 Reintro af bæver i Danmark Udsætning af bævere i Danmark Bæverne på Klosterheden 1999 blev 18 bævere sat ud på Klosterheden i Vestjylland Bestanden tæller i dag ca. 185 dyr I Nordsjælland er der i alt

Læs mere

NP Vadehavet. Betydning for turisme-og erhvervsudvikling

NP Vadehavet. Betydning for turisme-og erhvervsudvikling NP Vadehavet Betydning for turisme-og erhvervsudvikling Nationalpark som begreb Kendt fra hele verden Yellowstone -verdens første nationalpark i 1872 Grønlands nationalpark fra 1974 -verdens største med

Læs mere

Kajaktur i Bohuslan skærgården på Sveriges vestkyst.

Kajaktur i Bohuslan skærgården på Sveriges vestkyst. Kajaktur i Bohuslan skærgården på Sveriges vestkyst. Under optimale vejrforhold gik vi efter Fjällbacka skærgården, Väderöarna uden for, og Kosterøerne i nord ud for Strømstad. Start og slut: Heestrand,

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN FELTET

VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN FELTET MAJ 2014 WINTERSHALL NOORDZEE B.V. VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN FELTET ENDELIG RAPPORT MAJ 2014 WINTERSHALL NOORDZEE B.V. VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN FELTET ENDELIG RAPPORT Dette dokument

Læs mere

Naturinstituttets strategi og handlingsplan 2003-07 Grønlands Naturinstitut 1 Naturinstituttets strategi og handlingsplan for 2003-07 Udgivet af Grønlands Naturinstitut Postboks 570 3900 Nuuk Grønland

Læs mere