Tilsynsberetning Folkehøjskoler 2000

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tilsynsberetning Folkehøjskoler 2000"

Transkript

1

2 Tilsynsberetning Folkehøjskoler 2000 Undervisningsministeriet 2001

3 Tilsynsberetning - Folkehøjskoler 2000 Forside: Controllerkontoret 1. udgave, 1. oplag, maj 2001, 750 stk. ISBN ISBN (WWW) Udgivet af Undervisningsministeriet Bestilles (UVM 4-102) hos Undervisningsministeriets Forlag Strandgade 100D 1401 København K Fax Tlf Publikationen kan hentes på Undervisningsministeriets web-server: Trykt på svanemærket papir med vegetabilske farver. Trykt af J.H.Schultz Grafisk A/S, som har licens til brug af svanemærket, er ISO miljøcertificeret og ISO 9002 kvalitetscertificeret. Trykt på Svanemærket papir med vegetabilske farver. Tryk: J.H. Schultz Grafisk A/S Printed in Denmark 2001

4 Indholdsfortegnelse Forord 5 1 Sammenfatning af tilsynets resultater Skolernes regeloverholdelse Skolernes årsregnskabsaflæggelse og økonomiske situation Revisors arbejde Bestyrelsernes arbejde 11 2 Beskrivelse af sektoren Skoleformens udvikling Faktuelle forhold Regelændringer 24 3 Tilsynets særlige karakter på folkehøjskoleområdet Højskolerne som selvejende institutioner Begrebet frie skoler Tilskudsbetingelserne set som et regelhierarki Aktører i tilsynet 29 4 Det gennemførte tilsyn Gennemgang af skolernes årsregnskaber Aktivitetsindberetninger Tilsynsbesøg Løn- og ansættelseskontrol Skærpet tilsyn Klagesager Skoleoprettelser og lukninger Rigsrevisionssager Kurser og konferencer i Sektororienterede analyser 46 Bilag 1 Oversigt over folkehøjskoler, Bilag 2 Opgavefordeling i tilsynet og tilsynsmetoder i Undervisningsministeriet Bilag 3 Oversigt over ministeriets bemærkninger i forbindelse med 19 tilsynsbesøg Bilag 4 Opsummering af Undervisningsministeriets tilsynspolitik 3

5

6 Forord Folkehøjskolerne har en særlig placering i det danske undervisningssystem. De er på den ene side en del af skolesystemet og på den anden side en fri skoleform. Hovedsigtet med skolernes virke er folkelig oplysning, og rammerne er en kostskoleform med almen og faglig undervisning. I næsten 150 år har det offentlige støttet folkehøjskolerne økonomisk, og i dag modtager skolerne et årligt tilskud på over ½ mia. kr. Lovgivningen om folkehøjskolerne indebærer, at en betydelig beslutningskompetence ligger hos skolerne i skolernes bestyrelser og ledelse. I de senere år er dette forstærket ved, at opgaver, som før lå i ministeriet, er decentraliseret til skolernes bestyrelser. En konsekvens heraf er, at ministeriets tilsynsopgave i de senere år er blevet mere helhedsorienteret. Tilsynsopgaven har skiftet karakter fra primært at fokusere på kontrol af, at tilskudsbetingelserne er overholdt til i langt højere grad også at fokusere på, om institutionerne har hensigtsmæssige rammer at udvikle sig inden for. Tilsyn sidestilles ofte med kontrol. Men Undervisningsministeriet har et meget bredere tilsynsbegreb i ministeriets nyligt formulerede tilsynspolitik. Undervisningsministeriets tilsyn skal således sikre, at Folketingets overordnede mål på højskoleområdet realiseres, og at tilskuddet anvendes i overensstemmelse med de regler, der er en betingelse for at modtage tilskud. Men tilsynet skal også sikre hensigtsmæssige rammer for skolerne ved løbende at overvåge, hvordan reglerne på institutionsområderne fungerer, og ved tilpasning af reglerne, så de er dækkende og tidssvarende. Når fokus rettes mod tilsynet, er det ikke et ønske fra ministeriets side om at skærpe kontrollen og begrænse skolernes frihedsgrader, men en forudsætning for at bevare og udvikle den decentrale styringsform. Et velfungerende tilsyn betyder, at der er god orden i sektoren, så folkehøjskolerne bevarer det gode omdømme i befolkningen. Gennem et velfungerende tilsyn kan skolerne undgå hasteindgreb, der skal rette op på kendte eller pludseligt opståede problemer. Og det er vigtigt både for folkehøjskolerne og ministeriet at kunne planlægge ud fra en høj grad af stabilitet i rammerne. Undervisningsministeriet er i færd med at gennemgå tilsynet på alle ministeriets institutions- og uddannelsesområder. Som et resultatet heraf, har ministeriet besluttet jævnligt at udarbejde beretninger om tilsynsindsatsen. Tilsynsberetningerne skal først og fremmest understøtte dialogen mellem ministeriet og skolerne, skoleforeningerne, skolerevisorer, Rigsrevisionen, politikere og andre interessenter. For at forebygge regelovertrædelser vil der blive orienteret om regler, der giver anledning til problemer, om forløbet af det gennemførte tilsyn og om kommende indsatsområder. Målgruppen er de enkelte skolers bestyrelser, ledelse og administration, skoleforeninger og revisorer. I ministeriet skaber beretningen et samlet overblik over de mange aktiviteter på området og forbedrer dermed grundlaget for prioritering og planlægning af det kommende tilsyn. 5

7 Højskoleområdet er blevet udvalgt til at være et område, hvor der forsøgsvis udarbejdes en tilsynsberetning. Formålet er bl.a. at indvinde erfaringer med konceptets anvendelighed på andre institutionsområder i lyset af tilsynets forskellige karakter på områderne. Da der er tale om den første tilsynsberetning, er beskrivelsen både grundigere og tidsmæssigt bredere, end hvad der kan forventes fremover. Ligeledes vil der være plads til justeringer i forhold til den fremtidige form. Ministeriet opfordrer derfor skolerne til at melde tilbage om konceptet. Tilsynsberetningen består af følgende afsnit: 1. Sammenfatning af tilsynets resultater. På grundlag af det gennemførte tilsyn peges på en række problemstillinger af særlig risiko eller væsentlighed, som skoler og revisorer skal være opmærksomme på, og som har betydning for, hvilken retning ministeriets tilsyn fremover vil følge. 2. Beskrivelse af sektoren. Afsnittet beskriver skoleområdet overordnet, herunder skoleformens udvikling, økonomi og aktivitet. Endvidere indeholder afsnittet en kort beskrivelse af de væsentligste regelændringer, der er sket i Tilsynets særlige karakter på folkehøjskoleområdet. I afsnittet forklares og perspektiveres de rammer, der gælder for tilsynet på netop højskoleområdet. 4. Det gennemførte tilsyn. I afsnittet gennemgås resultaterne af tilsynsindsatsen, og de væsentligste tilsynsmæssige problemstillinger tages op. Tilsynsarbejdet gennemføres koordineret af Uddannelsesstyrelsen (regler om undervisningens indhold) og Institutionsstyrelsen (institutionsregler, løn- og ansættelsesregler, tilskudsbestemmelser og økonomi). Tilsynsberetningens redaktionsgruppe består af Kjeld Krarup og Jesper Moesbøl (Område for folkeoplysning og voksenuddannelser), Christian Hess (Institutionspolitisk Kontor 2), Mette Lund (Tilskudskontoret) samt Karsten Petersen og Birgitte Thomsen (Controllerkontoret). Ivan Sørensen Uddannelsesstyrelsen Berrit Hansen Institutionsstyrelsen 6

8 1 Sammenfatning af tilsynets resultater På grundlag af det gennemførte tilsyn kan der peges på en række tilsynsmæssige problemstillinger af særlig risiko eller væsentlighed, som skolerne og skolerevisorerne skal være opmærksomme på, og som har betydning for, hvilken retning Undervisningsministeriets tilsyn fremover vil følge. Det nye lovgrundlag, der trådte i kraft den 1. januar 2001, indebærer ligeledes nye opgaver for både skoler, skolerevisorer og ministeriet. I det følgende opsummeres de væsentligste problemstillinger, ministeriet har konstateret på skolerne og i forbindelse med revisors arbejde. 1.1 Skolernes regeloverholdelse Regler om alment indhold Højskolernes undervisning har traditionelt vægtet undervisning af bred almendannende karakter højt. I den nye højskolelov, der gælder fra 1. januar 2001, er kravene herom skærpet. Ifølge den tidligere lov måtte et fag eller en faggruppe højst omfatte 2/3 af undervisningstimerne for den enkelte elev, medmindre faget eller faggruppen var af bred almendannende karakter. Fra og med 2001 kan undervisningen i et fag eller en faggruppe højst omfatte halvdelen af undervisningstiden for den enkelte elev, medmindre undervisningen i faget eller faggruppen er af bred almen karakter. Det betyder, at den brede almene undervisning nu skal udgøre mindst halvdelen af den enkelte elevs undervisningstid mod tidligere en tredjedel. Det er ikke faget eller faggruppens titel, der er bestemmende for, om undervisningen er af bred almen karakter. Det afhænger af indholdet, de anlagte perspektiver og den sammenhæng, faget eller faggruppen indgår i. Hertil kommer en ny bestemmelse om, at ren færdighedstilegnelse højst kan udgøre op til halvdelen af den enkelte elevs undervisningstid. Med den nye lovs bestemmelser til den almene undervisning er der behov for, at skolerne tager deres undervisningstilbud op til overvejelse og vurderer, om de overholder lovens bestemmelser. For det fremtidige tilsyn vil det være en væsentlig opgave at foretage et skøn over det almene indhold på den enkelte skoles kurser. Der er i bemærkningerne til lovforslaget indføjet en række formuleringer, der i højere grad end tidligere gør det muligt at skønne over undervisningens karakter samt at afgøre, om lovens bestemmelser er overholdt. Der vil fortsat være tale om et område, som ikke kan afgøres ved en simpel optælling af timer, men ud fra en vurdering af det enkelte undervisningsforløb. Ministeriet må i disse tilfælde gå spørgende frem. En af forudsætningerne for skønnet vil være skolens egen beskrivelse af sin undervisning, og undervisningsplanerne vil derfor være et centralt element i det fremtidige tilsyn. 7

9 Krav om åbenhed Højskolekurser skal være åbne for unge og voksne uanset deltagernes forudsætninger. Lovgivningen har fastlagt betingelser for deltagernes alder ved et kursus begyndelse. Deltagelse i et kursus kan godt gøres betinget af højere alder, men ikke af bestemte kundskaber, uddannelser, stillinger, erhverv eller ansættelsesforhold i en virksomhed og lignende eller af medlemskab af bestemte foreninger eller organisationer. Åbenhed skal ikke alene være en formalitet, men også en realitet. Flere højskoler har svært ved at skaffe elever. Det har medført, at der er skoler, som har omlagt deres undervisning markant for at tiltrække nye elevgrupper. Sådanne omlægninger kan være i strid med lovens intentioner om åbenhed, hvis målgruppen bliver speciel derved, at den har særlige behov eller forudsætninger. Tilsvarende kan der også være kurser på andre højskoler, som ikke er i overensstemmelse med lovens bestemmelser om åbenhed. Ministeriet er meget opmærksom på denne problemstilling og har allerede foretaget flere tilsynsbesøg på denne foranledning. Også fremover vil der væres fokus på kursernes åbenhed. Kursusplaner Der kan konstateres problemer generelt på skolerne med at overholde regler om tilrettelæggelsen af kurser og med registreringen heraf. I flere tilfælde foreligger der ingen kursusplanskemaer. Overtrædelserne, der er umiddelbart konstaterbare på grundlag af kursusplanerne, vedrører bl.a. fejl i forbindelse med afbrydelse af kurser og for få kursusdage pr. uge. Overtrædelse kan have omfattende tilskudsmæssig betydning. Ministeriet vil udarbejde nyt kursusplanskema samt en vejledning om de væsentligste kursusregler. Undervisningsplaner Skolernes dokumentation af undervisningen i form af planer og beskrivelser af undervisningens formål og indhold m.v. er af meget svingende kvalitet. Undervisningsplaner skal ikke udformes på bestemte skemaer, men skal indeholde de oplysninger, der fremgår af tilskudsbekendtgørelsen. Mangelfulde undervisningsplaner giver ministeriet problemer med at vurdere, om undervisningen er i overensstemmelse med reglerne, f.eks. om der er mindst 50% alment indhold i kurset, og om der er mindst 5 undervisningsdage pr. uge. Overtrædelse kan have omfattende tilskudsmæssige konsekvenser. Der er behov for, at ministeriet i samarbejde med Folkehøjskolernes Forening i Danmark udarbejder vejledning om undervisningsplanerne. Samtidig må det generelt indskærpes, at skolerne bør opprioritere arbejdet med at sikre korrekt opgjorte registreringer af kurser, undervisningsplaner, elever m.v. Nye regler om elevregistrering Der har generelt været problemer med elevregistreringen på skolerne. Fejl i elevregistreringen kan resultere i, at antallet af årselever og dermed tilskuddets størrelse ikke 8

10 beregnes korrekt, hvilket vil føre til krav om tilbagebetaling af uretmæssigt modtaget tilskud. Ministeriet har derfor i samarbejde med Folkehøjskolernes Forening i Danmark udarbejdet et standardskema til brug for skolernes elevregistrering, der skal tages i brug fra januar Skemaet harmonerer med skolernes mest anvendte edb-systemer. Skemaet skal løbende kontrolleres af revisor og kan forlanges udleveret til Undervisningsministeriet, f.eks. i forbindelse med tilsynsbesøg. Særlige tilsynsmæssige problemer på skolerne 1. På en stor del af skolerne forekommer hyppigt en række problemer af formmæssig karakter. Det drejer sig især om: Fejl i udfyldelse af kursusplaner. Utilstrækkelige undervisningsplaner. Mangel på bestyrelsesmedlemmers underskrift på årsregnskaber. Mangelfulde referater fra bestyrelsesmøder. Manglende overholdelse af egne vedtægter i forbindelse med bestyrelsesmøder og repræsentantskabets arbejde. 2. En række problemer, der drejer sig om opfyldelsen af tilskudsbetingelserne, forekommer jævnligt. Det drejer sig især om problemer med at overholde reglerne om: Elevregistrering og beregning af antal årselever. Undervisningens omfang. Undervisningens indhold. Løn- og ansættelsesforhold. I løbet af den sidste 3-årige periode har ministeriets tilsyn medført, at 6 skoler skal tilbagebetale tilskud. De tilfælde, hvor tilsynet har haft tilskudsmæssige konsekvenser, er karakteriseret ved, at der er tale om forskellige og enkeltstående regelovertrædelser. I 2 af disse tilfælde har tilbagebetalingskravet omfattet et helt års tilskud. Der var tale om, at skolerne ikke opfyldte grundlæggende tilskudsbetingelser. Det er skolernes opgave er at udvise den nødvendige omhu i arbejdet. Overtrædelse af tilskudsbetingelserne kan have omfattende tilskudsmæssige konsekvenser. Ministeriet vil tage det nuværende kursusplanskema op til revision for at gøre det lettere at anvende. Ministeriet vil endvidere tage initiativ til et samarbejde med Folkehøjskolernes Forening i Danmark om et skema til udarbejdelse af undervisningsplan. Endelig vil ministeriet udsende retningslinier for bestyrelsesreferater og for bestyrelsesarbejdet i øvrigt. Løn- og ansættelsesområdet På mange skoler har forstanderes og læreres ansættelseskontrakter et indhold, der ikke er i overensstemmelse med Undervisningsministeriets regler. Undervisningsministeriet har i august 2000 skrevet til alle højskoler og indskærpet de regler, der typisk overtrædes. Det blev endvidere meddelt, at udbetaling af uhjemlede fratrædelsesgodtgørelser fremover vil få tilskudsmæssige konsekvenser for skolerne. Undervisningsministeriet har endvidere styrket samarbejdet med Folkehøjskolernes Forening i Danmark på løn- og ansættelsesområdet. Det er fortsat nødvendigt med en højt prioriteret tilsyns- og vejledningsindsats på løn- og ansættelsesområdet. 9

11 1.2 Skolernes årsregnskabsaflæggelse og økonomiske situation Skolerne opfylder i stigende grad de formelle krav til selve regnskabsaflæggelsen. Ministeriets arbejde med at sikre korrekt aflagte årsregnskaber er imidlertid stadig omfattende, hvilket bl.a. skyldes, at mange skoler indsender regnskaber med manglende underskrifter fra et eller flere bestyrelsesmedlemmer. Opfyldelse af de formelle krav til f.eks. bestyrelsesunderskrifter er en del af det retlige grundlag for den selvejende institutionsform. Derfor må skolerne være opmærksomme på nødvendigheden af at opfylde disse formelle krav. Kvalitetsudvikling af ministeriets regnskabsgennemgang er et højt prioriteret indsatsområde i En målsætning er, at et års regnskaber fremover skal være gennemgået, inden det nye års regnskaber modtages. Dette mål forventes opfyldt for regnskaberne for 1999 i foråret Samtidig arbejdes på at indføre en mere ensartet regnskabsmodel på tværs af ministeriets forskellige institutionsområder, der kan muliggøre en regnskabsgennemgang efter mere ensartede principper og standarder. Ministeriet forventer at have udarbejdet nye bekendtgørelsesregler for regnskabsaflæggelse med virkning fra regnskabsåret Der arbejdes på at omlægge taldelen af regnskabsaflæggelsen til elektronisk indberetning. Foruden øget effektivitet i regnskabsgennemgangen vil dette give bedre mulighed for at foretage aktuelle analyser af de økonomiske forhold på institutionerne og i sektoren set under ét. Forudsætningen for at dette lykkes er, at skolernes regnskabsopstillinger i detaljer følger regnskabsmodellen. Ministeriet vil udarbejde en vejledning til regnskabsmodellen. Gennemsnitsbilledet af højskolernes økonomi i de seneste år er præget af et stadig dårligere regnskabsmæssig resultat på trods af flere merbevillinger og stigende indtægter pr. årselev. Skolesektorens aktivitetsniveau er faldet kraftigt siden Skolerne har ikke været i stand til at tilpasse udgiftsniveauet til det faldende aktivitetsniveau, hvilket kommer til udtryk i stigende udgifter pr. årselev. Eftersom nedgangen i aktivitetsniveauet ikke er fulgt af en tilsvarende nedgang i antallet af skoler, betyder det, at der er blevet flere små skoler, og det er et gennemgående træk, at de små højskoler klarer sig dårligere økonomisk end de større. Det er Undervisningsministeriets opgave at varetage statens kreditoransvar og sikre, at staten ikke mister midler i form af statslån og tilskud ved skolelukninger. Derfor vil skolernes levedygtighed også i de kommende år blive overvåget tæt med henblik på at undgå økonomiske tab af statslån og tilskudsmidler. Det er målet at bevare skolesektoren som en sund og levedygtig sektor. En øget lukkefrekvens i de kommende år er imidlertid ikke nødvendigvis et voldsomt faresignal, idet antallet af skoler i sektoren ikke er faldet i samme takt som elevnedgangen, men naturligvis vil et større antal skolelukninger indikere problemer. Tilskudsmodellerne, der er blevet til i samarbejde med Folkehøjskolernes Forening i Danmark, indebærer en ganske omfattende omfordeling mellem skolerne ud fra et overordnet princip om solidaritet inden for skoleformen. I den aktuelle økonomiske situation kan omfordelingen mellem skolerne imidlertid have den uheldige virkning, at gruppen af skoler med tilfredsstillende søgning må betale en pris for aktivitetsnedgangen på de øvrige skoler, således at hele sektorens økonomi i værste fald trues. Hertil kommer, at princippet om solidaritet i vid udstrækning er tilgodeset på bekostning af enkle og gennemskuelige tilskudsmodeller. Undervisningsministeriet vil derfor i 2001 analysere tilskudsmodellerne nærmere med henblik på at gennemføre forenklinger af tilskuds- 10

12 reglerne. Der er nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse af Folkehøjskolernes Forening i Danmark. Desuden vil Undervisningsministeriet i 2001 analysere højskolernes økonomi nærmere med henblik på at forbedre det politiske beslutningsgrundlag og øge beredskabet i ministeriet. 1.3 Revisors arbejde Revisors beskrivelse af det udførte revisionsarbejde vurderes at være blevet generelt bedre. Uklarhed i revisionsprotokollen er dog stadig årsag til en del tidskrævende opklaringsarbejde i Undervisningsministeriet. Om det udførte arbejde, er det vurderingen, at kvaliteten er øget. For så vidt angår egentlige mangler i revisors arbejde, er det dog fortsat kritisabelt, at revisor for tre skoler i 1998 ikke i revisionsprotokollen har oplyst, om der er foretaget uanmeldt kasse- og beholdningseftersyn. Endvidere er omfanget af revisorernes bemærkninger til løn- og ansættelsesreglers overholdelse meget begrænset set i lyset af, at Undervisningsministeriet på samtlige tilsynsbesøg har konstateret problemer med ansættelseskontrakterne og disses udformning og/eller lærernes timetal. Det må i denne forbindelse indskærpes, at revisor har pligt til at kontrollere, at skolerne overholder reglerne på løn- og ansættelsesområdet. Endelig skal nævnes, at revisors forvaltningsrevision, dvs. gennemgang, beskrivelse og konklusion vedrørende sparsommelighed, produktivitet og effektivitet, er mangelfuld. På mere end 15 skoler har Undervisningsministeriet måttet påtale den manglende forvaltningsrevision. I en del tilfælde har revisorerne efterlyst, at Undervisningsministeriet stiller relevante data til rådighed, f.eks. til brug for sammenligning med andre skoler inden for skoleformen. Forbedring af kvaliteten i revisors arbejde er et prioriteret indsatsområde i ministeriet i Et værktøj til brug herfor kunne være en checkliste til brug for revisor ved resumering af revisionsprotokollen. Checklisten vil skulle specificere revisors opgaver og vil bl.a. kunne medvirke til at sikre, at revisor får det nødvendige dokumentationsmateriale forelagt af skolen, og at ministeriet får et klarere grundlag for at gennemgå revisors bemærkninger. Det er endvidere målet at øge anvendeligheden for skolebestyrelserne af revisors forvaltningsrevision. I den forbindelse vil ministeriet afdække, hvilke basisoplysninger skoler og revisorer kan have nytte af at få stillet til rådighed. Som opfølgning på de nye tilskudsregler på højskoleområdet forventer ministeriet at udarbejde ny revisionsbekendtgørelse med ikrafttræden 1. august Bestyrelsernes arbejde En højskole skal have en skolekreds eller et repræsentantskab, der står bag skolens virksomhed. Den overordnede ledelse af skolen varetages af en bestyrelse, der er ansvarlig overfor både undervisningsministeren og skolekredsen eller repræsentantskabet. Ministeriets tilsyn med skolerne har vist, at referater fra bestyrelsens møder oftest er udformet således, at der er risiko for, at der senere kan opstå tvivl om, hvilke dele af referatet der er godkendt af bestyrelsen. Det betyder, at der kan opstå tvivl om, hvilke beslutninger bestyrelsen har truffet og på hvilket grundlag. I en række tilfælde har det 11

13 desuden vist sig, at nogle skoler ikke har fulgt deres egne vedtægter vedrørende arbejdet i bestyrelsen og skolekredsen eller repræsentantskabet. Ministeriet vil derfor i 2001 udarbejde anvisninger til arbejdet i bestyrelserne. En nyskabelse i forbindelse med lovændringen er, at den enkelte skole skal formulere skolens værdigrundlag. Værdigrundlaget skal indføjes i vedtægterne, når vedtægterne alligevel skal ændres. Dette arbejde vil inddrage skolernes bestyrelser. En anden nyskabelse er, at skolen årligt skal foretage en selvevaluering, der skal være offentlig tilgængelig. Da bestyrelsen har det overordnede ansvar for skolen, er det bestyrelsen, der skal sørge for, at der udarbejdes en plan for selvevalueringen. I 2000/01 gennemføres der et udviklingsprojekt på en række frie kostskoler. Resultatet af dette arbejde offentliggøres i en håndbog, der udsendes til alle skolerne i juni Det forventes, at skolerne dermed får et værktøj til brug for opgaven. På tilsynsbesøg vil ministeriet sikre, at skolerne har udarbejdet et værdigrundlag, og at der er udarbejdet en plan for selvevalueringen. Kommende initiativer Ud over det sædvanlige tilsyn vil Undervisningsministeriet i den kommende tid prioritere at: Udarbejde nyt kursusplanskema og vejledning om de væsentligste kursusregler. Udarbejde vejledning om undervisningsplaner. Udarbejde mere ensartet regnskabsmodel på tværs af institutionsområder for at kunne effektivisere ministeriets regnskabsgennemgang. Omlægge skolernes regnskabsaflæggelse og aktivitetsindberetninger til elektronisk indberetning. Revidere tilskudsmodellen. Analysere højskolernes økonomi. Kvalitetssikre revisors arbejde, bl.a. ved hjælp af checklister. Udarbejde ny revisionsbekendtgørelse som opfølgning på de nye tilskudsregler. Offentliggøre håndbog til skolerne om værdigrundlag og selvevaluering. Udarbejde anvisninger til arbejdet i bestyrelserne. Kvalitetsudvikle tilsynsmetoder, herunder regnskabsgennemgang, tilsynsbesøg, løn- og ansættelseskontrol og sanktionspolitik. 12

14 2 Beskrivelse af sektoren 2.1 Skoleformens udvikling Historik Den første danske folkehøjskole startede i 1844 i Rødding. Baggrunden var Grundtvigs tanker om oplivelse og oplysning af bønderne, så de kunne deltage i de demokratiske og folkelige forsamlinger og landbrugets udvikling. Skolerne har altid været kostskoler med et hjemligt præg, hvor der er et tæt samvær mellem eleverne og lærerne, og hvor samtalen har en fremtrædende plads. Mange højskoler fik i de første 100 år et kristeligt præg, og de blev en væsentlig del af bøndernes sociale, økonomiske og politiske frihedskamp. Med industrialiseringen omkring 1870 begyndte de store omvæltninger i samfundet. Arbejderne i de voksende byer kom til at stå over for de samme problemer, som bønderne havde oplevet en menneskealder før. Derfor oprettede arbejderbevægelsen i det forrige århundrede egne højskoler. Fra 1920 er der oprettet en halv snes gymnastik- og idrætshøjskoler, hvor der lægges vægt på et enkelt idrætsfag eller faggruppe. Samfundsudviklingen i 1950 erne og i 60 erne bevirkede, at nye grupper af unge søgte folkehøjskolen. Ungdommen fra det mekaniserede landbosamfund søgte over til serviceområderne i byerhvervene. De kortuddannede unge herfra kunne få kontante kundskaber og få øget deres personlige udvikling og forståelse for samfundet, så de bedre kunne klare industrisamfundets krav. Med udviklingen af det almindelige undervisningssystem spiller de grundlæggende skolefag i dag kun en underordnet rolle i højskolernes undervisning. Til gengæld har de filosofiske, musiske og kreative fag fået en fremtrædende plads. Spændingen mellem den snævre faglige undervisning og den brede almene oplysning har altid været til stede i folkehøjskolens historie. Som en konsekvens af den nye højskolelov skal den brede almene oplysning i 2001 udgøre mindst halvdelen af den enkelte elevs undervisningstid Forholdet til staten Fra 1851 har staten ydet tilskud til højskoler. Fra 1891 blev statstilskuddet fastlagt i henhold til en lovgivning, som også omfattede landbrugsskolerne. Dette lovfællesskab blev i 1970 udvidet med efterskolerne, husholdningsskolerne og håndarbejdsskolerne. Omkring 1990 trådte landbrugsskolerne ud af lovfællesskabet. Folkehøjskolerne har altid været private skoler, som har været fritaget for undervisningsplaner fastsat af det offentlige. De er selvejende institutioner, der selv 13

15 fastsætter deres værdigrundlag og selv evaluerer virksomheden. For at opnå statstilskud skal skolens vedtægter godkendes af undervisningsministeren. Lovgivningen sikrer tilskud til nye højskoler, når en række nærmere forhold er til stede. Ministeren kan ikke nægte tilskud til en ny skole ud fra en vurdering af manglende behov. Lovgivningen fastlægger rammerne for virksomheden uden at gå i detaljer om undervisningens form og indhold. Det overordnede ledelsesansvar har skolens bestyrelse, som vælges af skolekredsen eller repræsentantskabet. Bestyrelsen er ansvarlig både over for undervisningsministeren og over for skolekreds eller repræsentantskab. Den daglige ledelse og det pædagogiske ansvar ligger hos skolens forstander Placering i uddannelsessystemet Højskolerne er en del af det undervisningstilbud, som det offentlige støtter, men de er ikke en del af et uddannelsessystem, der giver formelle kompetencer. En højskole er en internatskole for voksne, hvor frie studier og samvær om faglige og eksistentielle spørgsmål er centrale. Et ophold kan ikke afsluttes med en prøve eller eksamen, men man har krav på at få et bevis på, at man har gennemført opholdet. Skolerne kan ikke stille krav om forkundskaber, og eleverne kommer med vidt forskellige forudsætninger. Den enkelte højskole fastlægger selv sine faglige mål. Et fag eller en faggruppe kan have en fremtrædende plads, men aldrig på bekostning af den brede almene oplysning. Lærerkvalifikationer fastlægger skolerne selv. En række uddannelsesinstitutioner lægger vægt på, at kommende studerende har deltaget i et længerevarende højskoleophold. Det er muligt at gennemføre et individuelt uddannelsesforløb under den Fri Ungdomsuddannelse (FUU). Næsten 2/3 af højskolerne tilbyder at medvirke som uddannelsesansvarlig. Indgår højskoleopholdet som led i den Fri Ungdomsuddannelse, kan der søges Statens Uddannelsesstøtte. Et højskoleophold kan endvidere indgå i uddannelses- og handlingsplaner for ledige dagpengeberettigede, der under forløbet modtager uddannelsesgodtgørelse. Ledige kontanthjælpsmodtagere kan søge om at komme på højskole som led i en aktiveringsplan. Frem til 2000 kunne elever på højskoler modtage statens voksenuddannelsesstøtte (VUS), hvorefter muligheden bortfaldt. På samme tidspunkt bortfaldt muligheden for at lade et højskoleophold indgå i en uddannelsesorlov. 2.2 Faktuelle forhold Kategorier inden for højskolerne Den 1. januar 2001 var 91 folkehøjskoler godkendt til tilskud. Da den enkelte højskole ofte tilbyder undervisning, der hører hjemme i forskellige faglige kategorier, er det svært at inddele skolerne i kategorier efter fagtilbud. 14

16 Folkehøjskolernes Forening i Danmark udsender hvert år en oversigt over højskolerne. I oversigten for 2001 er højskolerne inddelt som angivet herunder (tallet i parentes angiver kategoriens andel af det samlede årselevtal): Almindelige folkehøjskoler (73%). Gymnastik- og idrætshøjskoler (20%). Pensionisthøjskoler (4%). Ungdomshøjskoler (3%). I den største gruppe, almindelige folkehøjskoler, er der en del skoler, som har specialiseret sig inden for enten musik, kunst, teater, film, design, internationale forhold, diakoni, informationsteknologi eller andre emner. Ifølge oversigten er der 11 gymnastik- og idrætshøjskoler. Efter den gældende lovgivning er 4 pensionisthøjskoler og 3 ungdomshøjskoler godkendt til tilskud, men det er ikke muligt for yderligere skoler at blive godkendt til tilskud som pensionist- eller ungdomshøjskole Udviklingen i højskolernes aktivitet Aktiviteten målt i årselever er faldet kraftigt siden 1994, hvor aktiviteten toppede med knap årselever. Aktivitetsfaldet har dog været aftagende de sidste par år, og aktiviteten synes at have stabiliseret sig på et niveau, som i slutningen af 70 erne. Figur 1 Årselevudviklingen på højskolerne, Kilde: Højskolernes indberetninger til Undervisningsministeriet samt Undervisningsministeriets redegørelse til Folketinget om folkehøjskolerne, Undervisningsministeriet

17 De seneste års udvikling er gengivet i nedenstående tabel, der viser antallet af årselever og deltagere opdelt på korte kurser og lange kurser: Tabel 1 Årselever og deltagere fordelt på kursusvarighed, Korte kurser Årselever (under 12 uger) Deltagere Lange kurser Årselever (12 uger og mere) Deltagere I alt Årselever Deltagere Kilde: Danmarks Statistik. Anm.: Personer, der har deltaget i mere end ét højskoleforløb på et år, optræder tilsvarende flere gange. Indeksværdier er angivet i kursiv. Det er især de lange kurser, der udgør ¾ af aktiviteten målt i årselever, der har oplevet et aktivitetsfald. Aktivitetsfaldet ved de lange kurser har været 31%, mens nedgangen på de korte kurser har været noget mindre. Den procentvise nedgang i antallet af deltagere har ikke været så markant (17%). Dette hænger sammen med, at det især er de lange kurser, der har været udsat for aktivitetsnedgang deltagere på lange kurser udgør blot 1/5 af det samlede deltagertal på højskolerne Udviklingen i antallet af skoler og skolestørrelser Set i et historisk perspektiv er det nuværende antal højskoler stort på trods af, at der har været en nedgang siden 1994, hvor antallet toppede med 105 skoler. Pr var der 91 højskoler, hvilket er på niveau med tallet i 1980 erne. Figur 2 Udviklingen i antallet af højskoler, Kilde: Højskolernes indberetninger til Undervisningsministeriet samt Undervisningsministeriets redegørelse til Folketinget om folkehøjskolerne, Undervisningsministeriet 1997 Denne udvikling betyder, sammenholdt med det faldende årselevtal, at den gennemsnitlige skolestørrelse målt i årselever er faldet markant siden 1993/1994: Tabel 2 Spredning i højskolernes størrelse målt ved antal årselever, / / / /00 Gennemsnit Største skole Mindste skole Kilde: Højskolernes indberetninger til Undervisningsministeriet. 16

18 De mindste skoler er mindre end lovens mindstekrav, der frem til 1999 var på 18 årselever og herefter er 24 årselever. Skolerne har dog fortsat kunnet modtage tilskud, fordi mindstekravet kan opfyldes som gennemsnit af de seneste 3 års aktivitet. Flertallet af elever går på skoler med årselever, men tendensen er, at der bliver flere skoler med under 30 årselever: Tabel 3 Årselever fordelt efter skolestørrelse, / / /00 skoler årselever skoler årselever skoler årselever Mindre end 30 årselever årselever årselever Over 100 årselever I alt Tabellen omfatter alene skoler, der var i drift i finansåret Kilde: Højskolernes indberetninger til Undervisningsministeriet. I 2000 lukkede 4 højskoler. De lukkede skoler har alle haft problemer med at opnå 24 årselever i skoleåret forud for finansåret eller som 3-års gennemsnit. Skolerne havde regnskabsmæssigt underskud, ringe likviditet og negativ egenkapital. En enkelt skole blev oprettet i 2000, nemlig Den Skandinaviske Designhøjskole. Bilag 1 indeholder en oversigt over samtlige højskoler i perioden siden 1995 med oplysning om oprettelsesår, årselevtal m.v Elevprofiler Køn, alder og uddannelse Undervisningsministeriet udarbejder løbende statistik over deltagernes baggrund på de lange kurser (af mindst 12 ugers varighed) på baggrund af oplysninger fra Danmarks Statistik. De seneste opgørelser fra 1998 og om lange kurser viser: At 60% af deltagerne er kvinder. At deltagerne sammenlignet med deltagerne på andre voksenuddannelser er meget unge - således er 10% under 20 år, og 85% er under 30 år. Godt 4% er 50 år eller ældre. Gennemsnitsalderen er 24 år. At der - sammenlignet med befolkningen som helhed - er en klar overvægt af personer, der har en almen gymnasial uddannelse som højeste uddannelse. Dette skyldes sandsynligvis, at en stor del af højskolernes deltagere består af unge, der efter en afsluttet gymnasial uddannelse vælger at tage på et højskoleophold, inden de fortsætter i det traditionelle uddannelsessystem. at knap halvdelen af deltagerne (48%) havde været fast beskæftigede i året forinden, 30% var uden for arbejdsstyrken, og 22% var berørt af ledighed i varierende omfang. 1 Offentliggjort i Voksen- og efteruddannelse statistik 1993 til 1999 VEU-rådet

19 Tabel 4 Deltagernes højeste uddannelsesniveau, 1998 Deltagere på højskoler (%) Hele befolkningen (%) * Grundskolen 33,5 33,6 Almengymnasial uddannelse 45,3 5,1 Erhvervsuddannelse 17,1 38,5 Kort videregående uddannelse 1,6 6,9 Mellemlang videregående uddannelse 1,5 10,2 Lang videregående uddannelse 1,0 5,7 I alt 100,0 100,0 Kilde: Danmarks Statistik *)Omfatter fordelingen i 1997 for personer mellem 25 og 64 år Deltagernes oprindelse Hvad angår deltagernes oprindelse 2, ses: At en stigende andel af eleverne er udlændinge. Andelen er således vokset fra knap 1 ud af 10 i 1994 til 1 ud af 8 i At 2/3 af udlændingene kommer fra Europa, mens den resterende del primært stammer fra Afrika og Asien. At der blandt deltagerne fra Danmark på de lange kurser, er store regionale forskelle med hensyn til, hvor deltagerne kommer fra. Generelt er deltagerfrekvensen størst vest for Storebælt, mens hovedstadsområdet er underrepræsenteret. I Århus amt, hvor tilslutningen er størst, var der i ,5 elevbesøg pr indbyggere, mens den i Storstrøms amt var nede på 1,2. Finansiering og indkomstforhold Folkehøjskolernes Forening i Danmark laver kvartalsvise statistiske opgørelser over deltagernes baggrund på de længerevarende kurser (kurser af mindst 4 ugers varighed). Om deltagernes finansiering af højskoleopholdet fremgår det bl.a., at 58% selv finansierer højskoleopholdet 3. For elevgruppen under 25 år betaler 62% selv opholdet. Alternative finansieringskilder er især FUU/SU (benyttes af 15%). For elever over 25 år er andelen, der selv betaler, nede på 43%. Alternative finansieringskilder er især kontanthjælp (14%) og uddannelsesgodtgørelse (12%). Dagelever Fra 1993 kan 15% af en højskoles årselever være dagelever 4. Det fremgår af tabellen nedenfor, at over halvdelen af alle højskolerne benytter sig af muligheden for at optage dagelever. Det fremgår dog samtidig, at lovens muligheder ikke udnyttes fuldt ud, da andelen af dagelever kun udgør 3% af det samlede antal årselever. Ydermere er næsten ¾ af dageleverne koncentreret på 3 skoler, hvorfor mange skoler har en meget lille andel dagelever. 2 Offentliggjort i Voksenuddannelse i tal, Undervisningsministeriet Elever, der modtager kommunal støtte (eksklusive kontanthjælp), er medregnet som selvfinansierede. 4 Begrænsningen gælder ikke Borups Højskole og Diakonhøjskolen. 18

20 Tabel 5 Omfanget af dagelever ved højskolerne, / / /00 Dagelever opgjort som årselever Dagelever i % af alle årselever 2,9 3,4 3,0 Skoler med dagelever Skoler med mere end 15% dagelever Skoler med 10 15% dagelever Skoler med 3 10% dagelever Kilde: Højskolernes indberetninger til Undervisningsministeriet. I opgørelsen indgår alle dagelever; d.v.s. også elever udover 15%, som på skoler, der ikke har dispensation, ikke indgår i tilskudsgrundlaget. Tallene er opgjort efter omregning til kostelever, d.v.s. at antallet af faktiske dagelevuger er multipliceret med den i loven angivne omregningsfaktor på 0,7. Dagelever på Borups Højskole indregnes dog med 100% Tilskudsmodellen Højskolernes hovedindtægtskilder består af statstilskud, skolepenge (elevbetaling) og andre indtægter. Statstilskuddet består primært af taxametertilskud. Tilskudstyperne omfatter: Skoletilskud. Takst 1. Takst 2 til kurser af mindst 2 ugers varighed. Takst 3 til nedsættelse af elevbetalingen ved kurser af mindst 12 ugers varighed Tilskud fra vikarpulje m.v. Tilskud til individuel elevstøtte. Særlige tilskud til specialundervisning og til svært handicappede. Bygningstilskud. For samtlige tilskudstyper gælder, at fordelingen af den samlede bevilling mellem de tilskudsgodkendte skoler beregnes ved finansårets start. Tilskuddene udbetales forud - hovedparten månedsvis og taxametertilskuddene efterreguleres én gang årligt pr. 1. oktober på grundlag af skolens faktisk afholdte aktivitet. Bygningstilskud og tilskud til individuel elevstøtte efterreguleres dog ikke. Den enkelte skoles driftstilskud i finansåret beregnes på grundlag af gennemsnittet af årselevtallet i det skoleår, der slutter i finansåret, og skoleåret før. For nyoprettede skoler og skoler, der ikke har modtaget tilskud i året før finansåret, anvendes finansårets årselevtal. 65% af takst 1 vægtes med en lærerlønsfaktor, der fordeler tilskuddet mellem skolerne i forhold til den faktiske udgift til lærerløn. Skoler med lærere på høje skalatrin eller i høje stedtillægszoner får ligeledes en højere lærerlønsfaktor. Effekten heraf dæmpes noget ved, at efterreguleringen på grundlag af årets aktivitet sker med samme takst for alle skoler. For bygningstilskuddet findes en overgangsordning, der løber til Overgangsordningen betyder, at skolen får det højeste af enten et fast tilskud eller det aktivitetsafhængige bygningstaxameter. På grund af aktivitetsfald har overgangsordningen ikke virket efter hensigten, idet flere og flere skoler gennem de seneste år har fået fast tilskud. Skoletilskuddet er ikke aktivitetsbestemt, men ens for alle skoler. Skoler med store indtægter fra andre aktiviteter får dog reduceret skoletilskud. Skoletilskuddet tilgodeser således små skoler. 19

21 Tilskudsmodellerne, der er blevet til i samarbejde med Folkehøjskolernes Forening i Danmark, indebærer en ganske omfattende omfordeling mellem skolerne ud fra et overordnet princip om solidaritet inden for skoleformen. Solidaritetshensynet er imidlertid i vid udstrækning tilgodeset på bekostning af enkle og gennemskuelige tilskudsmodeller. Undervisningsministeriet vil derfor i 2001 i samarbejde med skoleforeningen analysere tilskudsmodellerne nærmere med henblik på at gennemføre forenklinger af tilskudsreglerne Sektorregnskab 1999 I dette afsnit redegøres for hovedtræk i den samlede højskolesektors økonomiske situation i 1999 og udviklingen i perioden fra 1995 til Datagrundlaget er skolernes årsregnskaber. Kun skoler, der modtog tilskud i hele perioden , er medtaget i analysen. I analysen indgår 89 skoler af de i 1999 i alt 94 skoler. Sektorens regnskabsmæssige resultat var et underskud på ca. 15,5 mio. kr. I figur 3 vises de enkelte skolers regnskabsmæssige resultat fordelt efter skolestørrelse målt i antal årselever. Sektorens samlede billede er knap så negativt, hvis der ses bort fra, at nogle få skoler markant forværrer det samlede billede af sektorens økonomi. Således tegner fem skoler sig for et gennemsnitligt underskud pr. årselev på over kr. Disse fem skoler har tilsammen et underskud på over 16,3 mio. kr. Knap halvdelen af skolerne (47%) kom ud af 1999 med et underskud. Det skal understreges, at oplysningerne om skolernes regnskabsmæssige resultater skal fortolkes med varsomhed, idet der heri er indeholdt ekstraordinære indtægter og udgifter, som i visse tilfælde påvirker resultatet markant. Figur 3 Højskolernes resultat pr. årselev efter skolestørrelse, Resultat pr. åe (kr) Skoler (efter antal åe) Kilde: Skolernes årsregnskaber Der en tendens til, at jo større skolerne er, jo flere har overskud og omvendt. Denne tendens er uændret gennem årene. Blandt skoler med mindre end 50 årselever har over 70% haft underskud i 1999: 20

22 Figur 4 Andel af højskoler med overskud fordelt på skolestørrelser, 1999 Store skoler (>100 ÅE) Mellemstore skoler ( ÅE) Små skoler (<50 ÅE) 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Kilde: Skolernes årsregnskaber Overskud Underskud Hovedtræk siden 1995 I tabel 6 beskrives udviklingen i perioden ved hjælp af udvalgte økonominøgletal. Det fremgår, at skolesektorens økonomiske resultat i faste priser (1999-niveau) har været faldende; fra et overskud på kr. pr. årselev til et underskud på kr. pr. årselev. Nedgangen pr. årselev i løbet af de fire år udgør kr. pr. årselev, svarende til et fald på 131%. Skolerne har i perioden haft stigende enhedsindtægter, men har ikke formået at tilpasse udgifterne til det lavere aktivitetsniveau. I perioden er indtægterne pr. årselev steget med 15%, men udgifterne pr. årselev er samtidig steget 24%. En del af stigningerne i såvel indtægts- som udgiftsniveauet skyldes dog tekniske omlægninger i , jf. nedenfor. Tabel 6 Højskolernes årselevtal samt økonominøgletal (1.000 kr./årselev), *) indeks indeks indeks indeks indeks Årselever Indtægter i alt 171, , , , , Statstilskud 68, , , , , Skolepenge 78, , , , ,1 70 Udgifter i alt 162, , , , , Undervisning 58, , , , , Bygninger 44, , , , , Kostafdeling 33, , , , , Administration 14, , , , ,3 138 Resultat 9, ,0 54 2,1 23 0,9 10-2,9-31 Kilde: Skolernes årsregnskaber. Faste priser (1999-niveau). *) I 1997 gennemføres tekniske omlægninger af pension og elevstøtte (se forklaring i teksten). På indtægtssiden har højskolesektoren, ud over den løbende P/L-regulering af taxametrene, gennem de seneste år fået flere merbevillinger. I 1998 fik skolesektoren en permanent merbevilling på 15 mio. kr. til forhøjelse af driftstilskuddet. I 1999 fik skolerne en merbevilling på 29,4 mio. kr. til nedsættelse af elevbetalingen (takst 3). Merbevillingen blev permanent i den nye lov om frie kostskoler. 21

23 I 1996 gennemførtes en pensionsomlægning, hvorefter skolerne selv indbetaler pensionsbidrag. I forbindelse med pensionsomlægningen forhøjedes højskolernes bevilling med 38,5 mio. kr. i 1997, svarende til ca kr. pr. årselev. Denne omlægning er af rent teknisk karakter, idet skolerne modtager højere tilskud, men samtidig skal afholde tilsvarende merudgifter. Den store stigning i statstilskud og udgifter fra 1996 til 1997 skal ses på denne baggrund. I 1997 skete også en omlægning af elevstøtten til driftstilskud, svarende til en forhøjelse af driftstilskuddet på kr. pr. årselev. Der er også her tale om en teknisk omlægning, der ikke indebærer øgede indtægter til skolerne, idet der sker en stigning i statstilskuddet og et tilsvarende fald i skolepengene. Stigningen i statstilskud i 1996 kan bl.a. forklares med periodisering. Da tilskud i et regnskabsår beregnes på grundlag af foregående års aktivitet, vil et fald i aktiviteten, som der her er tale om, først slå igennem i tilskuddets størrelse med års forsinkelse, mens det årselevtal, der anvendes i beregningen af enhedsindtægterne, er det aktuelle (og væsentligt lavere), der gælder for regnskabsåret. På udgiftssiden omfatter stigningen særligt udgifter til undervisning og administration, hvor enhedsudgifterne i perioden er steget med hhv. 34% og 38% (heri er medregnet udgiftsstigning i 1997 som følge af pensionsomlægningen). Der er formentlig flere grunde til skolernes vanskeligheder med at tilpasse sig det faldende elevtal, herunder at mange af skolerne er (blevet) så små, at opsigelse af lærere kan betyde, at det faglige udbud snævres ind i en sådan grad, at skolen vil få endnu vanskeligere ved at tiltrække elever. Problemstillingen vil blive belyst nærmere i Undervisningsministeriets analyse i 2001 af højskolesektoren. Enhedsudgifter til bygningsområdet er i perioden kun steget med 9,4%, hvilket bl.a. skyldes den faldende rente i perioden, hvor skolerne med fordel har kunnet omlægge lån til en lavere rente. Endvidere er vedligeholdelse af bygningerne en udgiftspost, som skolerne vælger at nedprioritere i krisesituationer. Bygningsmassen er vanskelig at tilpasse til et faldende aktivitetsniveau, men der er flere eksempler på, at skoler har frasolgt dele af deres ejendom for at reducere de faste omkostninger. Indtægter i 1999 Højskolernes hovedindtægtskilder er statstilskud, skolepenge, andre indtægter samt renteindtægter. Statstilskuddet er omtalt i afsnit Skolepenge omfatter elevernes egenbetaling for kurser, betaling for materialer, ekskursioner m.v. Andre indtægter omfatter indtægter fra kurser uden for loven, lejeindtægter fra lokaler og boliger, ansattes betaling for kost, lys, varme m.v., kontingenter fra skolekredsmedlemmer, gaver og private tilskud, tilskud til langtidsledige m.v., dagpengerefusion og øvrige indtægter. Højskolernes samlede indtægter i 1999 var mio. kr. Statstilskuddet er den største indtægt for højskolerne efterfulgt af skolepenge, der udgør lidt over en fjerdedel, andre indtægter og renteindtægter: 22

24 Figur 5 Højskolernes indtægtskilder, 1999 Renteindtægter 1% Skolepenge 28% Statstilskud 49% Andre indtægter 22% Kilde: Skolernes årsregnskaber Indtægtsfordelingen for sektoren som helhed dækker over store variationer mellem skolerne. Skolepengenes andel af de samlede indtægter svinger med 47 procentpoint, statstilskuddet og andre indtægter har udsving på hhv. 67 og 80 procentpoint: Tabel 7 Højskolernes indtægter, 1999 i kr. Minimum Maximum Statstilskud % 72% Skolepenge % 52% Andre indtægter % 82% Renteindtægter % 11% Kilde: Skolernes årsregnskaber Udgifter i 1999 Højskolernes største udgiftsposter er undervisningsudgifter, udgifter til kostafdeling, bygningsudgifter og administrationsudgifter. Derudover er der mindre udgiftsposter som andre udgifter, renteudgifter 5 og afskrivninger. Undervisningsudgifter dækker lærerlønninger og andre undervisningsudgifter for kurser inden for og uden for loven. Udgifter til kostafdeling dækker løn, madvarer og andre kostafdelingsudgifter. Bygningsudgifter dækker lønninger til pedeller, rengøring, prioritetsrenter, leje af lokaler og bygninger, skatter, afgifter, forsikring, vedligeholdelse og forbrugsudgifter til varme, vand, el m.v. Administrationsudgifter dækker over løn til ledelse og administration og andre administrationsudgifter. Højskolerne havde i 1999 udgifter på mio. kr. Udgifterne fordeler sig som vist i figur 6. 5 Renteudgifter indeholder kun udgifter ved kurstab, kassekredit m.v. Prioritetsrenter indgår i bygningsudgifter. 23

25 Figur 6 Udgiftsfordeling på højskolerne, 1999 Afskrivninger 3% Renteudgifter 0% Andre udgifter 4% Administration 10% Undervisning 40% Kostafdeling 19% Kilde: Skolernes årsregnskaber Bygninger 24% Udgiftsfordelingen dækker over store variationer mellem skolerne. Således varierer f.eks. undervisningsudgifternes andel af de samlede udgifter fra knap 20% til knap 60%: Tabel 8 Højskolernes udgifter, 1999 Udgifter i kr. Minimum Maksimum Undervisningsudgifter % 57% Bygningsudgifter % 39% Udgifter til kostafdeling % 29% Administrationsudgifter % 19% Andre udgifter % 10% Renteudgifter % 6% Afskrivninger % 7% Kilde: Skolernes årsregnskaber 2.3 Regelændringer Ny lov om frie kostskoler og tilskudsbekendtgørelse m.v. Folketinget vedtog i foråret 2000 en ny lov om frie kostskoler, som trådte i kraft pr. 1. januar Forud for lovforslaget afgav det af undervisningsministeren nedsatte Højskoleudvalg en rapport med forslag til ændringer. Lovens væsentligste ændringer vedrørende undervisningsindhold og tilskud omfatter følgende punkter: Undervisningen i et fag eller en faggruppe kan højst omfatte halvdelen af undervisningstiden for den enkelte elev, medmindre denne undervisning er af bred almen karakter. Skolerne skal formulere skolens værdigrundlag og oplyse det til enhver, der beder om det. Skolerne skal endvidere foretage en årlig selvevaluering i forhold til værdigrundlaget. Tilskudsbetingelserne til kursusvirksomheden er blevet mere fleksible. F.eks. er reglen om opgørelse af undervisningsdage blødt op, således at der nu kan opereres med halve 24

Instruks for tilskud til folkehøjskoler

Instruks for tilskud til folkehøjskoler August 2015 Instruks for tilskud til folkehøjskoler 2015.1 Indholdsfortegnelse: Indledning 3 Formål med højskoleloven 3 Grundlæggende tilskudsbetingelser. 3 Grundtilskud. 3 Bygningstilskud. 4 Årselever,

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 6. november 2002 RN C507/02

RIGSREVISIONEN København, den 6. november 2002 RN C507/02 RIGSREVISIONEN København, den 6. november 2002 RN C507/02 Notat (nr. 2) til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om tilskud til frie skoler (beretning nr. 7/99) 1. I mit notat til statsrevisorerne

Læs mere

Folkehøjskolerne aflægger regnskab i henhold til bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 1234 af 04/12/2006.

Folkehøjskolerne aflægger regnskab i henhold til bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 1234 af 04/12/2006. 1. Indledning Folkehøjskolerne tilbyder voksne elever undervisning og samvær på kurser, hvis hovedsigte er folkelig oplysning. Undervisningen gennemføres inden for rammerne af et kostskolemiljø jf LBK

Læs mere

Folkehøjskolernes regnskab 2013

Folkehøjskolernes regnskab 2013 1. Indledning Folkehøjskolerne tilbyder voksne elever undervisning og samvær på kurser, hvis hovedsigte er folkelig oplysning. Undervisningen gennemføres inden for rammerne af et kostskolemiljø jf LBK

Læs mere

Instruks for tilskud til folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler). (FK-instruks)

Instruks for tilskud til folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler). (FK-instruks) August 01 Instruks for tilskud til folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler). (FK-instruks) 01.1 Indholdsfortegnelse: Indledning 3 Fælles for alle 3 skoleformer

Læs mere

Vejledning om ansøgning om godkendelse til tilskud for nye folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler

Vejledning om ansøgning om godkendelse til tilskud for nye folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler Vejledning om ansøgning om godkendelse til tilskud for nye folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler Regelgrundlag Lov om frie kostskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 785 af 18.

Læs mere

VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE

VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE 9. august 2004 Af Søren Jakobsen VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE Det gennemsnitlige tilskud til deltagere i voksen- og efteruddannelse er faldet med 15 procent eller 8.300 kr. fra 2001 til 2004. Faldet er først

Læs mere

Forslag. og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), og

Forslag. og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), og Lovforslag nr. L 79 Folketinget 2009-10 Fremsat den 25. november 2009 af undervisningsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og

Læs mere

Instruks for tilskud til efterskoler

Instruks for tilskud til efterskoler August 2015 Instruks for tilskud til efterskoler 2015.1 Indholdsfortegnelse: Indledning 3 Formål med lov om frie kostskoler. 3 Grundlæggende tilskudsbetingelser. 3 Grundtilskud. 3 Bygningstilskud. 4 Årselever,

Læs mere

Kommenteret høringsnotat

Kommenteret høringsnotat Kommenteret høringsnotat Kommenteret høringsnotat om forslag til bekendtgørelse om tilskud m.v. til folkehøjskoler 23. juni 20145 Kulturministeriet sendte den 20. maj 2014 et forslag til bekendtgørelse

Læs mere

Folkehøjskolernes Forening i Danmark har med glæde noteret sig dit ønske om, at der udarbejdes en ny, selvstændig lov om folkehøjskoler.

Folkehøjskolernes Forening i Danmark har med glæde noteret sig dit ønske om, at der udarbejdes en ny, selvstændig lov om folkehøjskoler. Kulturminister Marianne Jelved Nybrogade 2 København K 18. marts 2013 Kære Marianne Jelved Folkehøjskolernes Forening i Danmark har med glæde noteret sig dit ønske om, at der udarbejdes en ny, selvstændig

Læs mere

Vejledning om ansøgning om godkendelse til tilskud for nye efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler

Vejledning om ansøgning om godkendelse til tilskud for nye efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler Vejledning om ansøgning om godkendelse til tilskud for nye efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler Regelgrundlag Lov om frie kostskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 689 af 22. juni 2011 om folkehøjskoler,

Læs mere

Vejledning om ansøgning om godkendelse til tilskud for nye folkehøjskoler

Vejledning om ansøgning om godkendelse til tilskud for nye folkehøjskoler Vejledning om ansøgning om godkendelse til tilskud for nye folkehøjskoler Regelgrundlag Folkehøjskoler reguleres af lov om frie kostskoler, jf. lovbekendtgørelsen nr. 689 af 22. juni 2011 om folkehøjskoler,

Læs mere

Kapitel 1 Definition og formål

Kapitel 1 Definition og formål Forslag til: Landstingslov nr. xx af xx om efterskoler Kapitel 1 Definition og formål 1. En efterskole er en selvejende institution, der tilbyder undervisning og samvær, hvis hovedsigte er folkelig oplysning

Læs mere

Undervisning af bred almen karakter på frie kostskoler

Undervisning af bred almen karakter på frie kostskoler Undervisning af bred almen karakter på frie kostskoler På frie kostskoler (højskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler) skal undervisningen have en bred almen karakter. I forbindelse

Læs mere

HØJSKOLERNES TILSKUD v/ Thor West Nielsen. - VILKÅR - PRINCIPPER -ÆNDRINGER -FFL2011 - Og nogle anvisninger

HØJSKOLERNES TILSKUD v/ Thor West Nielsen. - VILKÅR - PRINCIPPER -ÆNDRINGER -FFL2011 - Og nogle anvisninger HØJSKOLERNES TILSKUD v/ Thor West Nielsen - VILKÅR - PRINCIPPER -ÆNDRINGER -FFL2011 - Og nogle anvisninger Staten yder forskellige tilskud til folkehøjskoler: - Jf. lovens opbygning GRUNDTILSKUD DRIFTSTILSKUD

Læs mere

Vejledning om ansøgning om godkendelse til tilskud for nye folkehøjskoler

Vejledning om ansøgning om godkendelse til tilskud for nye folkehøjskoler Vejledning om ansøgning om godkendelse til tilskud for nye folkehøjskoler Regelgrundlag Folkehøjskoler reguleres af Lov om folkehøjskoler nr. 1605 af 26. december 2013, herefter loven. Tilskudsbekendtgørelsen,

Læs mere

STRUKTURKOMMISSIONEN Sekretariatet Dato: J. nr.: Fil-navn:

STRUKTURKOMMISSIONEN Sekretariatet Dato: J. nr.: Fil-navn: STRUKTURKOMMISSIONEN Sekretariatet Dato: J. nr.: Fil-navn: Undervisningsministeriet. Mindre sektoranalyse vedrørende friskoler og private grundskoler (frie grundskoler) samt efterskoler og husholdningsskoler

Læs mere

(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.)

(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.) LOV nr 559 af 06/06/2007 (Gældende) Lov om ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv og forskellige andre love og om ophævelse af lov om brobygningsforløb til ungdomsuddannelserne (Tidlig

Læs mere

Æ n d r i n g s f o r s l a g. Til 2. [Præcisering af kommunalbestyrelsens tilbud om en ungdomsuddannelse til unge med særlige behov] Til 3.

Æ n d r i n g s f o r s l a g. Til 2. [Præcisering af kommunalbestyrelsens tilbud om en ungdomsuddannelse til unge med særlige behov] Til 3. Uddannelsesudvalget L 196 - Bilag 13 Offentligt Sagsnr.: 147.354.121 Til Lovforslag nr. L 196 Af undervisningsministeren, tiltrådt af Æ n d r i n g s f o r s l a g Til 2 1) I stk. 1, 1. pkt., udgår:»,

Læs mere

UDKAST. Anvendelsesområde

UDKAST. Anvendelsesområde UDKAST Bekendtgørelse om revision og tilskudskontrol m.m. ved efterskoler og frie fagskoler, frie grundskoler og private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser)

Læs mere

Bekendtgørelse om revision og tilskudskontrol m.m. ved frie grundskoler og private skoler for gymnasiale uddannelser m.v.

Bekendtgørelse om revision og tilskudskontrol m.m. ved frie grundskoler og private skoler for gymnasiale uddannelser m.v. (Gældende) Udskriftsdato: 18. november 2014 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., Institutionsstyrelsen, j.nr. 148.31C.031 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Vejledning om krav til offentliggørelse af oplysninger på efterskolers hjemmesider

Vejledning om krav til offentliggørelse af oplysninger på efterskolers hjemmesider Sagsnr.: 146.10K.271 Vejledning om krav til offentliggørelse af oplysninger på efterskolers hjemmesider Denne vejledning gennemgår kravene til offentliggørelse af oplysninger på efterskolernes hjemmeside

Læs mere

Antal elever pr. elev

Antal elever pr. elev Institutionsnavn Regnskabsår Grundtilskud Reduktion for indtægter modregnet i tilskuddet Taxametertilskud (takst 1) Bygningstilskud Tilskud til specialundervisning m.v. af elever med særlige behov og til

Læs mere

Bemærkningen giver således ikke anledninger til ændringer af lovforslaget.

Bemærkningen giver således ikke anledninger til ændringer af lovforslaget. Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 L 74 Bilag 1 Offentligt Sagsnr.: 193.47H.271 Høringsnotat Forslag til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m. v., lov om folkehøjskoler, efterskoler,

Læs mere

Kursers åbenhed på frie kostskoler

Kursers åbenhed på frie kostskoler Kursers åbenhed på frie kostskoler På frie kostskoler (højskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler) skal kurserne være åbne for alle. Gennem de seneste år har ministeriet ført en række

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Uddannelsesudvalget 2008-09 UDU alm. del Bilag 359 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Åbent Samråd i Uddannelsesudvalget Åbent Samråd Samrådsspørgsmål AR»Ministeren bedes redegøre

Læs mere

22. maj 2006. Instruks om regnskab og revision for tilskud til drift administreret af. Kunststyrelsen

22. maj 2006. Instruks om regnskab og revision for tilskud til drift administreret af. Kunststyrelsen 22. maj 2006 Instruks om regnskab og revision for tilskud til drift administreret af Kunststyrelsen I medfør af Lov nr. 230 af 2. april 2003 om Kunstrådet samt Teaterloven, jf. LBK nr. 1003 af 29. november

Læs mere

Analyse af tilskudsordningernes udvikling

Analyse af tilskudsordningernes udvikling Analyse af tilskudsordningernes udvikling Efterskoleforeningens årsmøde 2012 vedtog, at styrelsen til årsmødet 2013 skal fremlægge en analyse af tilskudsordningernes udvikling de seneste år med henblik

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 5. maj 2003 RN B105/03

RIGSREVISIONEN København, den 5. maj 2003 RN B105/03 RIGSREVISIONEN København, den 5. maj 2003 RN B105/03 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om Undervisningsministeriets økonomiske og faglige styring på erhvervsskoleområdet (beretning

Læs mere

Orientering om omlægning af tillægstakster for særligt prioriterede elevgrupper

Orientering om omlægning af tillægstakster for særligt prioriterede elevgrupper Folkehøjskoler Husholdningsskoler og håndarbejdsskoler Ungdommens Uddannelsesvejledning Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Formateret: Tlf. 3392 5000 Engelsk (USA) Fax 3392

Læs mere

Strategi for økonomisk tilsyn

Strategi for økonomisk tilsyn Strategi for økonomisk tilsyn Indhold 1 Indledning 1 2 Rammerne for det økonomiske tilsyn 2 3 Formål med det økonomiske tilsyn 3 4 Metoder i tilsynet 4 4.1. Risikobaseret tilsyn 4 4.2. Tematisk tilsyn

Læs mere

B) En eller flere skoler lukker og overføre aktiviteten, herunder aktiver og passiver til en tilbageværende

B) En eller flere skoler lukker og overføre aktiviteten, herunder aktiver og passiver til en tilbageværende 8. februar 2009 Vejledning om sammenlægning af produktionsskoler Spørgsmålet om sammenlægning af produktionsskoler er ikke reguleret i produktionsskoleloven, hvorfor der kan være tvivl om, hvordan visse

Læs mere

Revisionsinstruks. Vedrørende kommunale tilskud i henhold til Folkeoplysningsloven

Revisionsinstruks. Vedrørende kommunale tilskud i henhold til Folkeoplysningsloven Revisionsinstruks Vedrørende kommunale tilskud i henhold til Folkeoplysningsloven 1 REVISIONSKRAV VEDRØRENDE KOMMUNALE TILSKUD I HENHOLD TIL FOL- KEOPLYSNINGSLOVEN I henhold til Folkeoplysningslovens kap.

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Vejledning til folkehøjskolers årsplan

Vejledning til folkehøjskolers årsplan Vejledning til folkehøjskolers årsplan Før skoleårets start godkender højskolens bestyrelse en årsplan, som omfatter skolens 1) tilskudsberettigende kurser, 2) øvrige kurser og 3) øvrige aktiviteter i

Læs mere

Krav og gode råd vedr. økonomi, tilskud og indberetning

Krav og gode råd vedr. økonomi, tilskud og indberetning Krav og gode råd vedr. økonomi, tilskud og indberetning Karin Andreasen, Tilskuds- og controllerkontoret, Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, Undervisningsministeriet Forretningsføreruddannelsen, 8. marts

Læs mere

Vejledning for opgørelse af refusionsberettigede udgifter

Vejledning for opgørelse af refusionsberettigede udgifter Ministeriet for Børn og Undervisning, november 2011 Egu-vejledning Vejledning for opgørelse af refusionsberettigede udgifter 2011.1-1 - Indholdsfortegnelse Indberetning af aktivitet og refusionsberettigede

Læs mere

RINGSTED KOMMUNE. Revisionsberetning nr. 159. Revisionen af regnskabet for Historiens Hus, Ringsted Museum og Arkiv for året 2006

RINGSTED KOMMUNE. Revisionsberetning nr. 159. Revisionen af regnskabet for Historiens Hus, Ringsted Museum og Arkiv for året 2006 RINGSTED KOMMUNE Revisionsberetning nr. 159 Revisionen af regnskabet for Historiens Hus, Ringsted Museum og Arkiv for året 2006 Afsluttende beretning for regnskabsåret 2006 329.000 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Regnskabs- og revisionsbestemmelser. for det folkeoplysende foreningsarbejde & folkeoplysende voksenundervisning

Regnskabs- og revisionsbestemmelser. for det folkeoplysende foreningsarbejde & folkeoplysende voksenundervisning Regnskabs- og revisionsbestemmelser for det folkeoplysende foreningsarbejde & folkeoplysende voksenundervisning Indhold Regnskabs- og revisionsbestemmelser... 3 Bestemmelser gældende for alle tilskud...

Læs mere

BEK nr 1595 af 14/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 1. juli 2016

BEK nr 1595 af 14/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 1. juli 2016 BEK nr 1595 af 14/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 1. juli 2016 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, Styrelsen

Læs mere

Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler

Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler Private arbejdsgivere, der er moms- eller lønsumsregistreret, skal betale de finansieringsbidrag, der følger af følgende love: Lov om Lønmodtagernes

Læs mere

Regler for tilskud til voksenundervisning i Næstved Kommune gældende fra 1. januar 2015

Regler for tilskud til voksenundervisning i Næstved Kommune gældende fra 1. januar 2015 Regler for tilskud til voksenundervisning i Næstved Kommune gældende fra 1. januar 2015 1. Folkeoplysningsloven. Disse regler fastsættes efter lov om Folkeoplysning. 2. Undervisningens formål. Formålet

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om orientering om nedlæggelsen af Kontaktudvalget for Offentlig Revision og videreførelsen af samarbejdet om revisionen af den offentlige sektor December 2008 RIGSREVISORS FAKTUELLE

Læs mere

VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE INSTITUTION SALLING EFTERSKOLE. 1. Hjemsted, formål og værdigrundlag.

VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE INSTITUTION SALLING EFTERSKOLE. 1. Hjemsted, formål og værdigrundlag. VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE INSTITUTION SALLING EFTERSKOLE. 1. Hjemsted, formål og værdigrundlag. Stk. 1. Salling Efterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution. Stk. 2. Skolen blev grundlagt

Læs mere

Bilag om produktionsskoler 1

Bilag om produktionsskoler 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om produktionsskoler 1 I. Målgruppen Formålet med produktionsskoler

Læs mere

Kursus for bestyrelsesmedlemmer. Vartov Januar 2015

Kursus for bestyrelsesmedlemmer. Vartov Januar 2015 Kursus for bestyrelsesmedlemmer Vartov Januar 2015 Kort om FFD s formål to ben 1. Arbejde for folkehøjskolens ide 2. Skabe gode og frie vilkår for skoleformens udvikling Nyt fra FFD Politisk arbejde, herunder

Læs mere

BESPARELSER PÅ UDDANNELSE I DANMARK

BESPARELSER PÅ UDDANNELSE I DANMARK 9. august 2004 Af Søren Jakobsen BESPARELSER PÅ UDDANNELSE I DANMARK I 2002 udgav regeringen sine visioner for uddannelsessystemet i Danmark med publikationen Bedre, hvor målsætningen er ambitiøs uddannelsestilbuddene

Læs mere

FORRETNINGSORDEN. for bestyrelsen i Ullerød Vandværk a.m.b.a. Forretningsordenens hjemmel

FORRETNINGSORDEN. for bestyrelsen i Ullerød Vandværk a.m.b.a. Forretningsordenens hjemmel FORRETNINGSORDEN for bestyrelsen i Ullerød Vandværk a.m.b.a. 1. Forretningsordenens hjemmel Denne forretningsorden er oprettet i henhold til Ullerød Vandværks vedtægter af 27. april 2010. Originaleksemplaret

Læs mere

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse 1. Effekt opgjort som øget tilbagevenden til uddannelsessystemet efter afbrudt ungdomsuddannelse 2. Effekt opgjort som mindsket frafald på videregående

Læs mere

Taxametersystemet helt enkelt

Taxametersystemet helt enkelt Taxametersystemet helt enkelt I det følgende gennemgås erhvervsskolernes primære finasieringskilder. Baggrund Den 1. januar 1991 overgår erhvervsskolerne til selveje og skal hermed vænne sig til at deres

Læs mere

Ansøgningen er bl.a. bilagt følgende dokumenter: Sammenlægningsredegørelse, underskrevet af samtlige bestyrelsesmedlemmer

Ansøgningen er bl.a. bilagt følgende dokumenter: Sammenlægningsredegørelse, underskrevet af samtlige bestyrelsesmedlemmer AMU-Center Vest- og Sydsjælland Selandia - Center for Erhvervsuddannelse Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf 3392 5000 Fax 3392 5567 www.uvm.dk Godkendelse af sammenlægning

Læs mere

tilskud til frie skoler

tilskud til frie skoler Beretning til statsrevisorerne om tilskud til frie skoler April 2000 RB C501/00 Rigsrevisionen Indholdsfortegnelse Side I. Resumé... 5 II. Formål, afgrænsning og metode... 21 A. Indledning... 21 B. Formål...

Læs mere

VEDTÆGTER for den selvejende institution SILKEBORG EFTERSKOLE. 1. Hjemsted, formål og værdigrundlag.

VEDTÆGTER for den selvejende institution SILKEBORG EFTERSKOLE. 1. Hjemsted, formål og værdigrundlag. VEDTÆGTER for den selvejende institution SILKEBORG EFTERSKOLE 1. Hjemsted, formål og værdigrundlag. Stk. 1. Silkeborg Efterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution. Stk. 2. Institutionen

Læs mere

Vejledning om indholdsplaner for frie kostskoler

Vejledning om indholdsplaner for frie kostskoler Vejledning om indholdsplaner for frie kostskoler Indledning På folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler) skal der, inden et kursus begynder, foreligge en indholdsplan.

Læs mere

Teknisk gennemgang af taxametersystemet

Teknisk gennemgang af taxametersystemet Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 197 Offentligt Teknisk gennemgang af taxametersystemet - med særlig vægt på de gymnasiale uddannelser Indsæt note og kildehenvisning via Header

Læs mere

1 medlem, der udpeges af grundskolerne i Brønderslev Kommune i forening. 1 medlem, der udpeges af kommunalbestyrelserne i regionen i forening.

1 medlem, der udpeges af grundskolerne i Brønderslev Kommune i forening. 1 medlem, der udpeges af kommunalbestyrelserne i regionen i forening. Vedtægter Vedtægt for Brønderslev Gymnasium og HF Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Brønderslev Gymnasium og HF er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Brønderslev

Læs mere

Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag. til

Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag. til Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner

Læs mere

Vedtægt for Gribskov Gymnasium

Vedtægt for Gribskov Gymnasium Vedtægt for Gribskov Gymnasium Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Gribskov Gymnasium er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Gribskov Kommune, Region Hovedstaden

Læs mere

Vedtægter for den selvejende undervisningsinstitution " Idrætsefterskolen Klintsøgaard"

Vedtægter for den selvejende undervisningsinstitution  Idrætsefterskolen Klintsøgaard Vedtægter for den selvejende undervisningsinstitution " Idrætsefterskolen Klintsøgaard" 1. Hjemsted, formål og værdigrundlag. Stk. 1. "Idrætsefterskolen Klintsøgaard" er en uafhængig og selvejende undervisningsinstitution.

Læs mere

Bekendtgørelse om regnskab og revision m.v. af regnskaber for modtagere af tilskud fra puljer under Social-, Børne- og Integrationsministeriets område

Bekendtgørelse om regnskab og revision m.v. af regnskaber for modtagere af tilskud fra puljer under Social-, Børne- og Integrationsministeriets område Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del Bilag 13 Offentligt BEK nr 97 af 27/01/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 7. oktober 2015 Ministerium: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 73 Folketinget 2012-13. Fremsat den 15. november 2012 af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini) til

Forslag. Lovforslag nr. L 73 Folketinget 2012-13. Fremsat den 15. november 2012 af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini) til Lovforslag nr. L 73 Folketinget 2012-13 Fremsat den 15. november 2012 af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v.

Læs mere

Styrelsen indskærper, at formalia i forbindelse med indberetningen for 2012 efterleves.

Styrelsen indskærper, at formalia i forbindelse med indberetningen for 2012 efterleves. Til bestyrelsen for: Institutioner for erhvervsrettet uddannelse, institutioner for almene gymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220

Læs mere

Vejledning for opgørelse af refusionsberettigede udgifter

Vejledning for opgørelse af refusionsberettigede udgifter Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, november 2015 Egu-vejledning Vejledning for opgørelse af refusionsberettigede udgifter 2015.1-1 - Indholdsfortegnelse Indberetning af aktivitet og refusionsberettigede

Læs mere

Løbende revision på de sociale områder med statsrefusion

Løbende revision på de sociale områder med statsrefusion Tlf: 33 12 65 45 randers@bdo.dk www.bdo.dk BDO Kommunernes Revision Thors Bakke 3, 2. DK-8900 Randers SYDDJURS KOMMUNE Beretning nr. 20 (side 445 452) Delberetning for regnskabsår 2014 BDO Kommunernes

Læs mere

1 Formål. 2 Virksomhedens omfang

1 Formål. 2 Virksomhedens omfang Retningslinier for tilskud til folkeoplysende voksenundervisning i Vallensbæk kommune i henhold til Folkeoplysningsloven 1 Formål Formålet med folkeoplysende voksenundervisning er med udgangspunkt i undervisningen

Læs mere

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Redaktion: Forlaget Studie og Erhverv a.s for Undervisningsministeriet Grafisk tilrettelægger: Falk og musen Grafik: Falk og musen Fotos: Colourbox

Læs mere

Fremsat den {FREMSAT} af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini) UDKAST. Forslag. til

Fremsat den {FREMSAT} af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini) UDKAST. Forslag. til Fremsat den {FREMSAT} af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini) UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om folkehøjskoler, efterskoler,

Læs mere

D A G S O R D E N til 28. møde i bestyrelsen torsdag den 24. maj 2012 kl. 17.00-19.30

D A G S O R D E N til 28. møde i bestyrelsen torsdag den 24. maj 2012 kl. 17.00-19.30 D A G S O R D E N til 28. møde i bestyrelsen torsdag den 24. maj 2012 kl. 17.00-19.30 16. maj 2012 en GODKENDELSER: 1. Godkendelse af dagsordenen Indstilling Bestyrelsen godkender dagsordenen. 2. Godkendelse

Læs mere

Dateret 27.09.2011 VEDTÆGTER. Egedal og Frederikssund Hjælpemiddeldepot I/S. Side 1

Dateret 27.09.2011 VEDTÆGTER. Egedal og Frederikssund Hjælpemiddeldepot I/S. Side 1 Dateret 27.09.2011 VEDTÆGTER Egedal og Frederikssund Hjælpemiddeldepot I/S Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 NAVN OG HJEMSTED... 3 2 INTERESSENTER... 3 3 FORMÅL... 3 4 PLIGTER OG RETTIGHEDER... 3 5 LÅN OG HÆFTELSE...

Læs mere

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Fra 9. og 10. klasse til ungdomsudannelse hvordan? Redaktion: Forlaget Studie og Erhverv a.s for

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 107 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 107 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 107 Offentligt Forslag til Lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne

Læs mere

KOP\ Samarbejdsaftale. Korinth Efterskole - Spejderskolen. Gældende for perioden 2009 til 2011. Side l af S . :..

KOP\ Samarbejdsaftale. Korinth Efterskole - Spejderskolen. Gældende for perioden 2009 til 2011. Side l af S . :.. KOP\. :.. Samarbejdsaftale for Korinth Efterskole - Spejderskolen Gældende for perioden 2009 til 2011 Side l af S SAMARBEJDSAFTALE FOR 1 KORINTH EFTERSKOLE - SPEJDERSKOLEN 1 FORMÅL 3 BESTYRELSENS ANSVAR

Læs mere

VEDTÆGTER FOR WALDEMARSBO EFTERSKOLE

VEDTÆGTER FOR WALDEMARSBO EFTERSKOLE 1. Hjemsted, formål og værdigrundlag Waldemarsbo Efterskole er en uafhængig og selvejende undervisningsinstitution.. Institutionen er oprettet den 19.januar 1978 og er hjemmehørende i Fakse Ladeplads i

Læs mere

Tilsyn med. elevbetaling. på frie kostskoler. 22. marts 2010 Sags nr.: 117.664.031. Institutionsstyrelsen

Tilsyn med. elevbetaling. på frie kostskoler. 22. marts 2010 Sags nr.: 117.664.031. Institutionsstyrelsen Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Tilsyn med 22. marts 2010 Sags nr.: 117.664.031 elevbetaling

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 60 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 60 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 60 Offentligt UDKAST 19/12-2014 Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om friskoler

Læs mere

værdigrundlag og selvevaluering

værdigrundlag og selvevaluering Afdelingen for grundskole og folkeoplysning Frederiksholms Kanal 26 1220 København K. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 23. marts 2006 Sags nr.: 057.061.021

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Revisionsordninger i offentlig revision. April 2013. rigsrevisionen. rigsrevisionen

Revisionsordninger i offentlig revision. April 2013. rigsrevisionen. rigsrevisionen Revisionsordninger i offentlig revision April 2013 rigsrevisionen rigsrevisionen REVISIONSORDNINGER I OFFENTLIG REVISION 1 Revisionsordninger i offentlig revision har det overordnede ansvar for revisionen

Læs mere

Kombinationsskoler 2007 2008 2009

Kombinationsskoler 2007 2008 2009 Analyse og prognose foretaget ud fra uddrag af sektorregnskaber 2009, udgivet af Undervisningsministeriet, sammenligning mellem Danske Erhvervsskolers institutioner og almene gymnasier Undervisningsministeriet

Læs mere

Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag. til

Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag. til Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. (Tilskud til særligt

Læs mere

Vedtægter for Galtrup Musik- og Idrætsefterskole

Vedtægter for Galtrup Musik- og Idrætsefterskole Vedtægter for Galtrup Musik- og Idrætsefterskole 1. Hjemsted, formål og værdigrundlag Stk. 1. Galtrup Musik- og Idrætsefterskole er en privat uafhængig selvejende institution. Stk. 2. Galtrup Musik- og

Læs mere

Tidsfrister: Senest 10. september 2010 skal skolerne have sendt skema A til kommunernes

Tidsfrister: Senest 10. september 2010 skal skolerne have sendt skema A til kommunernes Til de Frie Grundskoler Institutionsafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Vejledning til skemaer (A-C, Cc, F

Læs mere

Vurdering af ramme for lån til finansiering af byggeri

Vurdering af ramme for lån til finansiering af byggeri Bilag 35.4.4. Bestyrelsesmøde 23.04.13 17. april 2013 MGO Vurdering af ramme for lån til finansiering af byggeri Baggrund På bestyrelsesmødet den 23. april 2013 skal der træffes en beslutning om omfanget

Læs mere

Vedtægter for den selvejende institution Brande Højskole af 1993.

Vedtægter for den selvejende institution Brande Højskole af 1993. Vedtægter for den selvejende institution Brande Højskole af 1993. s.1. 1: Hjemsted og formål Stk.1: Stk.3: Brande Højskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Brande kommune

Læs mere

VEDTÆGT FOR NØRRESUNDBY GYMNASIUM OG HF

VEDTÆGT FOR NØRRESUNDBY GYMNASIUM OG HF VEDTÆGT FOR NØRRESUNDBY GYMNASIUM OG HF Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Nørresundby Gymnasium og Hf er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Aalborg Kommune,

Læs mere

Aftenskoler Roskilde 1. Revision 2012. december 2013

Aftenskoler Roskilde 1. Revision 2012. december 2013 Aftenskoler Roskilde 1 Revision 2012 december 2013 Indholdsfortegnelse Indledning/Kommissorium 4 2. Sammenfatning 5 2.1 Generelle anbefalinger/forslag til ændringer til Roskilde Kommunes tilskudsregler

Læs mere

Kerteminde Efterskole

Kerteminde Efterskole Vedtægter for den selvejende institution Kerteminde Efterskole 1. Hjemsted og formål og værdigrundlag Stk 1: Kerteminde Efterskoleskole er en uafhængig, selvejende institution. Stk 2: Den selvejende institution

Læs mere

Vedtægter for Karise Efterskole

Vedtægter for Karise Efterskole Vedtægter for Karise Efterskole 1 Hjemsted, værdigrundlag og formål Hjemsted Stk. 1. Karise Efterskole (tidl. Brumbassen) er en uafhængig, selvejende undervisningsinstitution. Stk. 2. Institutionen er

Læs mere

Københavns Kommune. Ankestyrelsens decisionsskrivelse vedrørende Københavns Kommunes revisionsberetning for regnskabsåret 2013

Københavns Kommune. Ankestyrelsens decisionsskrivelse vedrørende Københavns Kommunes revisionsberetning for regnskabsåret 2013 Københavns Kommune Ankestyrelsens decisionsskrivelse vedrørende Københavns Kommunes revisionsberetning for regnskabsåret 2013 Ankestyrelsen modtog ved e-mail af 10. november 2014 beretning om revision

Læs mere

Retningslinier for tilskud til folkeoplysende voksenundervisning i Solrød Kommune i henhold til Folkeoplysningsloven. 1 Formål

Retningslinier for tilskud til folkeoplysende voksenundervisning i Solrød Kommune i henhold til Folkeoplysningsloven. 1 Formål Retningslinier for tilskud til folkeoplysende voksenundervisning i Solrød Kommune i henhold til Folkeoplysningsloven 1 Formål Formålet med folkeoplysende voksenundervisning er med udgangspunkt i undervisningen

Læs mere

Bestyrelsesvedtægter for Grindsted Gymnasium & HF

Bestyrelsesvedtægter for Grindsted Gymnasium & HF Bestyrelsesvedtægter for Grindsted Gymnasium & HF Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Grindsted Gymnasium & HF er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Billund

Læs mere

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor bl danmarks almene boliger 1 1. Indledning og sammenfatning En analyse af driftsomkostningerne i hhv. den almene og private

Læs mere

Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til

Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og af lov om efterskoler og frie fagskoler. (Tilskud til

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om a-kassernes rådighedsvurderinger. August 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om a-kassernes rådighedsvurderinger. August 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om a-kassernes rådighedsvurderinger August 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om a-kassernes rådighedsvurderinger (beretning

Læs mere

Vedtægt for Nærum Gymnasium

Vedtægt for Nærum Gymnasium Vedtægt for Nærum Gymnasium Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Nærum Gymnasium er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Rudersdal Kommune, Region Hovedstaden,

Læs mere

VEDTÆGTER. For den selvejende institution FEMMØLLER EFTERSKOLE MUSIK OG TEATER

VEDTÆGTER. For den selvejende institution FEMMØLLER EFTERSKOLE MUSIK OG TEATER VEDTÆGTER For den selvejende institution FEMMØLLER EFTERSKOLE MUSIK OG TEATER 1. Hjemsted og formål Stk. 1. Femmøller Efterskole Musik og Teater er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution. Stk.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU)

Forslag. Lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) Fremsat den {FREMSAT} af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) Forslag til Lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) (Målretning af SVU

Læs mere