alle de møller? Tjener den energien hjem igen? Allerede på under et halv år har en vindmølle produceret den mængde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "alle de møller? Tjener den energien hjem igen? Allerede på under et halv år har en vindmølle produceret den mængde"

Transkript

1 12 mytedræbere Debatten om nye vindmøller bølger i lokalaviser, på borgermøder, på sidelinjen til fodboldkampen. Her er den saglige, sobre og konkret viden, debatten skriger efter. Danmarks Vindmølleforening begår seriemord på myterne om vindkraften. Har vi plads til alle de møller? Risikoen for at fugle og flagermus flyver ind i vindmøller er minimal og havmøllers fundamenter har positive effekter på havdyr og -flora. Såvel dyr som mennesker nyder godt af den reducerede luftforurening, når fossil elproduktion erstattes af forureningsfri vindmøllestrøm. Vi skal ikke have flere - men færre vindmøller i fremtiden. Regeringen har besluttet, at 50 % af elforbruget i 2020 skal dækkes af vindkraft. Det kræver en udbygning med ca MW nye landmøller. Alligevel vil vi i 2020 kun have ca landvindmøller i Danmark mod de ca vindmøller, vi har i dag. Skader vindmøller dyreliv? Vidste du for øvrigt, at der findes lige så mange højspændingsmaster som vindmøller? Tjener den energien hjem igen? Allerede på under Er vindkraft dyrt for samfundet? Vindmøller - især på land - er den billigste form for ny elforsyning. Ren strøm uden negative påvirkninger på sundhed, miljø og klima. Til gengæld er etablerings- og driftsomkostningerne markant højere. Skal alle møllerne ud på havet? Derfor vil vindmøller på land også fremover være vigtige for en økonomisk fornuftig energiforsyning. Folkelig modstand - eller medvind? Avisoverskrifter og læserbreve kan give indtryk af, at mange danskere er modstandere af vindmøller. Det tegner dog et misvisende billede. Et massivt flertal i den danske befolkning går ind for vindkraft. De, der har vindmøller i nabolaget, er mest positive. Vedvarende energi mindsker Danmarks afhængighed af begrænsede, fossile brændsler fra ofte politisk ustabile områder. et halv år har en vindmølle produceret den mængde energi, der bruges i hele dens levetid - fabrikation, vedligeholdelse og bortskaffelse. Støjer vindmøller? Vindkraftproduktionen på havet er begunstiget af en god og stabil vind. Vindmøller er hverken lydløse eller usynlige. Men de er en del af en nødvendig infrastruktur, der giver os forureningsfri strøm. Støjgrænserne for vindmøller er absolutte max-grænser uden dispensationsmuligheder. Støjen fra industri og trafik skal til sammenligning blot gennemsnitligt over en periode ligge under en vejledende grænse boliger skønnes belastet med vejstøj over den vejledende grænse på 58 db boliger skønnes som naboer til vindmøller at være udsat for støj op til 44 db støjgrænsen. Fortæller elregningen sandheden? Elregningen fortæller ikke hele sandheden om prisen på el. De samfundsmæssige omkostninger ved fossil elproduktion afspejles ikke i elprisen. Men sundheds- og miljøomkostninger skal betales alligevel. Skjulte og ubehagelige omkostninger. Sammenlignet med alle andre produktionsformer har vindkraft den laveste miljøpåvirkning. Danmarks Vindmølleforening Ellemarksvej Århus C Bliver man syg af at bo nær en vindmølle? Tlf Der findes ikke videnskabeligt bevis for at vindmøllestøj - ej heller lavfrekvent - eller naboskab til vindmøller i øvrigt skulle give anledning til særlige helbredseffekter. Derimod ved man med sikkerhed, at der ved elproduktion med gas og kul - udover drivhusgasser - udledes en række miljø- og sundhedsskadelige stoffer, der blandt andet øger forekomsten af og forværrer luftvejslidelser. Det giver øgede omkostninger for såvel borgere som samfund, f.eks. til hospitalsindlæggelser, medicin, sygedage og for tidlig død. 10 En Tv ær tim od!d r. p an åh m an ar de kh est lm e, d ar ed de er st ko mm røm sene ste ov er e elf orb r lan 10 å rt de rug ern græ jent n et il g ser. od e. mia.k for t jen Forærer vi vindmøllestrømmen til udlandet? Danmarks eksporteventyr? Taber mit hus i værdi? Eksporten af vindmøller er 1,6 gange større end svineeksporten. Taber mit hus i værdi? Og kan jeg sælge huset, hvis jeg ønsker at flytte? Disse spørgsmål optager helt naturligt de mennesker, der har udsigt til at blive nabo til en moderne vindmølle. Undersøgelser af ejendomshandler viser, at huse nær vindmøller generelt har samme prisudvikling som andre huse. Eksporten af vindmøller var i 2012 ca. knap 52 mia. kr., mens eksporten af svinekød kun var på godt 32 mia. kr.

2 Folkelig modstand - eller medvind? Avisoverskrifter og læserbreve kan give indtryk af, at mange danskere er modstandere af vindmøller. Det tegner dog et misvisende billede. Et massivt flertal i den danske befolkning går ind for vindkraft. De, der har vindmøller i nabolaget, er mest positive. Seriøs information og dialog Der er kun meget få problemer omkring de ca møller, der er opstillet i Danmark. Mange af disse vindmøller har allerede stået i det danske landskab i mange år. Debatten handler om, hvor nye møller skal placeres. Små grupper modstandere af vindkraft repræsenterer ikke vindmøllenaboers holdning i almindelighed. En undersøgelse blandt samtlige naboer indenfor 2 km fra alle vindmøller rejst i Danmark i viste, at 81 % ikke oplever nogen gener ved naboskabet. Protester mod vindmøller handler oftest om usikkerhed, når der planlægges for vindmøller i nærheden. Hvis man ikke har kendskab til vindmøller eller erfaringer med at bo i nærheden af dem, kan man naturligvis være bekymret for mulige gener. Dialog og seriøs og grundig information tidligt i forløbet kan fjerne disse usikkerheder. 85 % for nye vindmøller lokalt Myten om, at danskerne er positive over for vindkraft, når bare de nye vindmøller ikke skal stilles op i deres egen baghave, blev manet til jorden i en meningsundersøgelse foretaget af Megafon i % af de adspurgte mener, vi skal udbygge med vindkraft i Danmark, også i deres eget lokalområde. Kun 8 % er helt eller delvist uenige i, at der skal udbygges med vindkraft i deres lokalområde. I 2012 svarede 86 % af deltagerne i en Megafon-undersøgelse, at Danmark bør satse på at udbygge med vindenergi, og 73 % mente, at vindkraft bør stå for % af elforsyningen. Mulighed for medejerskab I udlandet er Danmark rollemodel for ejerskab af vindmøller. Da møllelavene toppede, var op mod danskere medejere af en vindmølle. Du har nu mulighed for - til kostpris - at blive medejer af en evt. ny vindmølle i dit lokalområde. Følg med i lokalaviserne, hvor det skal annonceres. Du har også mulighed for at søge om erstatning for evt. værditab, hvis du får en vindmølle tæt på din ejendom. I en grøn fond er der reserveret penge til de kommuner, hvor der opstilles vindmøller. Kommunerne kan bruge midlerne ( kr. pr. installeret MW) til kulturelle eller rekreative formål.

3 Bliver man syg af at bo nær en vindmølle? Der findes intet videnskabeligt bevis for at vindmøllestøj - ej heller lavfrekvent - eller naboskab til vindmøller i øvrigt, skulle give anledning til særlige helbredseffekter. Derimod ved man med sikkerhed, at der ved elproduktion med gas og kul - udover drivhusgasser - udledes en række miljø- og sundhedsskadelige stoffer, der blandt andet øger forekomsten af og forværrer luftvejslidelser. Det giver øgede omkostninger for såvel borgere som samfund, f.eks. til hospitalsindlæggelser, medicin, sygedage og for tidlig død. Eksperterne siger nej Støj fra vindmøller adskiller sig ikke fra støj fra andre støjkilder. Og vindmøller er ikke sygdomsfremkaldende. I en rapport fra Sundhedsstyrelsen skrives om vindmøllestøj og helbredseffekter: Lydtryksniveauerne er i den lave ende, set i forhold til de lydpåvirkninger vi normalt udsættes for, så det er derfor ikke sandsynligt, at lydens direkte fysiske virkning skulle kunne forårsage helbredseffekter. Eksperter og miljø- og sundhedsmyndigheder verden over har samme vurdering. Ufravigelige støjkrav Vindmøller er en del af en nødvendig infrastruktur, der giver os forureningsfri strøm. Men de er hverken lydløse eller usynlige. Derfor er det vigtigt at vindmølleområder udpeges efter en grundig planlægning og med stor hensyntagen til naboer og natur. Beskyttelsesniveauet for vindmøllenaboer er mindst ligeså højt som for naboer til andre typer af anlæg og infrastruktur. Vindmøller er også underlagt de almindelige regler om miljøtilsyn jfr. miljøbeskyttelsesloven. Støjgrænserne for vindmøller (44 db(a) og 20 db(a) for lavfrekvent støj) er absolutte max-grænser uden dispensationsmuligheder. Lavfrekvent lyd Vindmøller udgør ikke et specielt problem i forhold til lavfrekvent støj ved naboer. Og store vindmøller udsender ikke forholdsmæssigt mere lavfrekvent støj end små vindmøller. Kendte kilder til støj ved lave frekvenser er ventilations- og køleanlæg, kompressorer, dieselmotorer, fyringsanlæg og flytrafik. Miljøstyrelsen har vurderet, at en grænseværdi på 20 db(a) giver en god beskyttelse mod lavfrekvent støj. Eksempler lavfrekvent lyd db(a) kilde: DELTA Akustik Rock på anlægget inde i bil Inde i bil, landevejskørsel Trafikeret bygade Kørende IC3-tog, stillekupe Oliefyr, 1 m Støj fra motorvej, aften, 500 m Støjgrænse inde ved vindmøllenabo Køleskab 0,5 m

4 Støjer vindmøller? Som sagte tale Lyden fra vindmøller kommer hovedsageligt fra vingernes bevægelse gennem luften. Den maksimale støjgrænse ved naboer til vindmøller på 44 dba svarer til sagte tale på kort afstand. Støjgrænsen gælder udendørs. Indendørs dæmpes støjen af huset. Støjgrænserne gælder for den vindhastighed, hvor vindmøller støjer mest (6-8 m/s). Ved meget lave vindhastigheder er møllens støjudsendelse meget lille, og ved store vindhastigheder er baggrundsstøjen og vindens susen i træer og buske tilsvarende stor og kan kun meget vanskeligt skelnes fra vindmøllens lyde. En lille del af årets timer Støjgrænserne for vindmøller er ufravigelige, mens de for f.eks. transport og industri kun er vejledende. Beskyttelsesniveauet for vindmølle-naboer er mindst lige så højt som ved andre typer af tekniske anlæg og infrastruktur. Eksempler på lyd db(a) kilde: DELTA Akustik Høj diskoteksmusik Vindmøller er hverken lydløse eller usynlige. Men de er en del af en nødvendig infrastruktur, der giver os forureningsfri strøm. Støjgrænserne for vindmøller er absolutte max-grænser uden dispensationsmuligheder. Støjen fra industri og trafik skal til sammenligning blot gennemsnitligt over en periode ligge under en vejledende grænse boliger skønnes belastet med vejstøj over den vejledende grænse på 58 db, heraf er boliger stærkt belastet med over 68 db boliger skønnes som naboer til vindmøller at være udsat for støj op til 44 db støjgrænsen. Vinden kommer fra forskellige retninger, og det blæser heller ikke altid. I praksis vil man som nærmeste nabo derfor kun være udsat for den højst tilladte støjpåvirkning i en lille del af årets timer. Nødvendig infrastruktur Vindmøller leverer en stor og stadigt stigende del af det danske elforbrug. Det er en vigtig og nødvendig infrastruktur. Folketinget har fastlagt rammerne for vindmølleudbygningen frem til Støjgrænse på arbejdspladser Personbil, forbikørsel, 10 m Normal tale, 1 m Støjgrænse ved vindmøllenabo Stille enmandskontor med PC Stille soveværelse

5 Taber mit hus i værdi? Taber mit hus i værdi? Og kan jeg sælge huset, hvis jeg ønsker at flytte? Disse spørgsmål optager helt naturligt de menne sker, der har udsigt til at blive nabo til en moderne vindmølle. Undersøgelser af ejendomshandler viser, at huse nær vindmøller generelt har samme prisudvikling som andre huse. Samme prisudvikling En vindmølle som nabo gør ikke dit hus usælgeligt. Og den påvirker generelt heller ikke prisen. Danske og udenlandske analyser viser, at nabohuse til vindmøller omsættes på boligmarkedet ligesom andre huse. I Kyse ved Næstved har VidenOmVind analyseret alle hushandler i to år efter opstillingen af to store vindmøller i nærområdet. Efterfølgende er det sammenlignet med hushandler i det nærliggende Sandved, hvor der ikke er opstillet store vindmøller. I Kyse er der solgt 17 boliger med et prisnedslag på 11 %. I Sandved er der solgt 20 boliger med et prisnedslag på 15 %. Den gennemsnitlige liggetid var hhv. 218 dage i Kyse og 357 dage i Sandved. En lignende undersøgelse på Tåsinge gav samme konklusion, ligesom to store udenlandske undersøgelser - en svensk fra 2010 baseret på ejendomshandler og en amerikansk fra 2009 med hushandler. Erstatning og medejerskab Der er således ingen automatisk sammenhæng mellem vindmøller og salgspriser. Skulle det ske, at værdien af enkelte ejendomme påvirkes, kompenseres der via en særlig værditabsordning samt fortjenesten fra de vindmølleandele, naboer kan købe. Værditabsordningen er en særlig ordning kun for vindmøllenaboer og fritager ikke vindmølleopstilleren for at opfylde alle lovkrav. Men du kan ikke søge om værditab, hvis du f.eks. bliver nabo til motorveje eller gylletanke. En uafhængig taksationsmyndighed vurderer evt. værditab på ejendommen forud for vindmølleprojektet. Halvdelen af ansøgningerne udløser erstatning. Kun meget få ejendomme, der ligger mere end 1200 m fra møllen, tilkendes erstatning. Den gennemsnitlige erstatning er på ca kr. 20 % af vindmølleprojektet skal udbydes til naboer som anparter til kostpris, hvilket giver en ganske fornuftig forrentning. Hvad vil du nødigst have som nabo? Motorvej 40 % Gylletank 39 % Tog 7 % Vindmølle 5 % Mobilmast 4 % Daginstitution 2 % Ved ikke 4 % Interresearch for Søndagsavisen, 2009

6 Er vindkraft dyrt for samfundet? Vindmøller - især på land - er den billigste form for ny elforsyning. Ren strøm uden negative påvirkninger på sundhed, miljø og klima. Vedvarende energi mindsker Danmarks afhængighed af begrænsede, fossile brændsler fra ofte politisk ustabile områder. Vindmøller billigst Moderne, landbaserede vindmøller med høj produktion er på rene kommercielle vilkår næsten konkurrencedygtige med traditionelle energikilder. Men vindmøller belaster ikke miljø og klima som teknologier baseret på fossile brændsler. Når miljø- og klima-omkostninger medregnes, er vindmøller den billigste teknologi. Vindmøllerne har med andre ord den laveste, samlede omkostning pr. produceret kilowatt-time. Dyrere på havet Vindressourcen på havet er lidt større end inde over land, men det er ikke nok til at opveje havmøllernes store anlægs- og serviceomkostninger. Det er ca. 40 % billigere at producere el på land end på havet. Forsyningssikkerhed Vinden er en lokal og vedvarende ressource, som ikke belaster handelsbalancen. Jo mere vindkraft, jo mindre import af begrænsede, fossile brændsler - ofte fra ustabile områder. Der er store fordele ved investering i vindmøller, både for økonomi, miljø og forsyningssikkerhed. Samfundsøkonomisk pris inkl. CO2-kvotekøb og miljøomkostninger til SO2 og NOx. Kilde: Energistyrelsen kr./kwh 2 1,5 1 0,5 0 Effektiv produktion Vindmøller har en meget flot og positiv energibalance. Under normale vindforhold bruger en ny vindmølle kun ca. 6 måneder på at producere den energi, der medgår til dens fabrikation, opstilling, vedligeholdelse og senere bortskaffelse.

7 Vindkraftproduktionen på havet er begunstiget af en god og stabil vind. Til gengæld er etablerings- og driftsomkostningerne markant højere. Skal alle møllerne ud på havet? Derfor vil vindmøller på land også fremover være vigtige for en økonomisk fornuftig energiforsyning. Mere vind på havet Hvor der er stor befolkningstæthed og egnede kyststrækninger, er der basis for en udbygning på havet til supplering af vindmøllerne på land. Omkring en fjerdedel af vindkraftkapaciteten i Danmark er i dag på havet. Der er generelt mere vind til havs end på landjorden. En havmølle kan producere ca. 30 % mere end en tilsvarende mølle inde i landet. En landmølle på en god placering ved kysten kan dog opnå lige så høj produktion som en havmølle. Større investering på havet Men udgifterne ved at etablere vindmøller på havet er væsentligt større end på land. Investeringen i en havmølle med fundament er ca. dobbelt så dyr som på land. Hertil kommer en bekostelig ilandføring af kabler fra møllerne til elnettet på land. Højere driftsomkostninger Det er også langt vanskeligere og derfor dyrere at servicere møller på havet. I dårligt vejr kan en defekt mølle på havet komme til at stå stille i længere tid end en mølle på land. De totale produktionsomkostninger pr. kwh er ca. 40 % højere fra en havvindmølle end en tilsvarende landbaseret mølle. Havmøllerne får en væsentlig højere afregning end landmøller. Det betyder dyrere strøm for elforbrugerne. Landmøller giver billigst strøm Samlet set er det så meget dyrere at etablere og drive vindmøller på havet, at den højere produktion ikke kan opveje meromkostningerne. Elforbrugerne får den billigste strøm, når vindmøllerne er placeret på land. Det er politisk bestemt, at vindkraft i 2020 skal dække 50 % af det danske elforbrug. Udbygningen skal ske ved opstilling af nye vindmøller svarende til MW nye store havmølleparker, 500 MW kystnære havmøller og 1800 MW vindmøller på land. Skulle også de MW landmøller opstilles på havet ville det kræve en ekstrainvestering på ca. 12 mia. kr. ekstra årlige driftsomkostninger på ca. 190 mio kr. samt et ca. dobbelt så højt pristillæg pr. kwh, der betales af elforbrugerne over elregningen.

8 Har vi plads til alle de møller? Vi skal ikke have flere - men færre - vindmøller i fremtiden. Regeringen har besluttet, at 50 % af elforbruget i 2020 skal dækkes af vindkraft. Det kræver en udbygning med ca MW nye landmøller. Alligevel vil vi i 2020 kun have ca landvindmøller i Danmark mod de ca vindmøller, vi har i dag. Vidste du for øvrigt, at der findes lige så mange højspændingsmaster som vindmøller? Færre møller på land Målet i den nye energiplan er en udbygning med ca MW landmøller frem mod år Men så kommer der vel flere vindmøller i det danske landskab? Nej, der bliver rent faktisk færre vindmøller, også selvom produktionen af strøm sættes kraftigt i vejret. På landsplan forventes det, at antallet af vindmøller reduceres fra dagens ca møller til mindre end omkring år Over de næste 10 år skal hver kommune i gennemsnit kun finde plads til godt én ny mølle om året. Samtidig vil der i hver kommune i gennemsnit blive nedtaget 2-3 gamle møller. Mere rolige og harmoniske De nye moderne vindmøller producerer betydeligt mere el, end de mange flere ældre møller, de afløser. Vindmøllernes tryk på landskabet vil således være i aftagende - også fordi de større, moderne møller har en lavere rotationshastighed, der opfattes som mere i harmoni med landskabet. Større møller længere væk Selvom møllerne bliver større, vil de ikke syne større fra nabobebyggelser. Afstandskravet er nemlig afhængig af møllens højde. Den øgede afstand - og ufravigelige støjkrav - sikrer også, at støjpåvirkningen hos naboer ikke er større ved store møller end ved små. Lokalt medejerskab Danmark er foreningernes land. I starten af 90 erne havde henved danskere andel i en vindmølle. Det er nu et lovkrav, at 20 % af en ny vindmølle skal tilbydes lokale til kostpris. Man kan således tage medansvar for - og ejerskab af - den grønne omstilling og et bæredygtigt energisystem. Mange steder i landet er de lokale vindmølleandele hurtigt udsolgt. Naboer har også ret til at søge om erstatning, hvis de mener, vindmøllerne vil betyde et fald i ejendomsværdien. I en grøn fond reserveres kr. pr. installeret MW til de kommuner, hvor der opstilles vindmøller. Midlerne kan bruges til lokale kulturelle eller rekreative formål.

9 Fortæller elregningen sandheden? Elregningen fortæller ikke hele sandheden om prisen på el. De samfundsmæssige omkostninger ved fossil elproduktion afspejles ikke i elprisen. Men sundheds- og miljøomkostninger skal betales alligevel. Skjulte og ubehagelige omkostninger. Vindkraft er ren strøm De samfundsmæssige omkostninger ved fossil elproduktion afspejles ikke i elprisen. Kun for vindkraft er elregningen ærlig. Når alle omkostninger ved elproduktion indregnes, er vindmøllestrøm billigst. Luftforurening koster penge, sundhed og liv Et tværfagligt forskningscenter under Aarhus Universitet/DMU har beregnet, at luftforurening i Danmark giver årlige helbredsrelaterede omkostninger på ca. 6 mia. kr. og for tidlige dødsfald. Det er lokal luftforurening med svovl, kvælstof og partikler; klimaskader er ikke indregnet. Sparet luftforurening Årlig miljøforbedring fra én 2,3 MW vindmølle, hvis vindkraften fortrænger kul CO2 SO2 NOx 1,38 tons Partikler Slagger/aske Sparet kul El produceret tons 420 kg 120 kg 318 tons tons kwh Regningen betales af den enkelte borger som personlige sundhedsomkostninger og udgifter som følge af skader på afgrøder og bygninger. Desuden betaler vi alle over skattebilletten til øgede udgifter til sundhedssektoren, hospitaler, invalidepension mv. Vindkraft er et alternativ til kraftværkernes brug af kul og naturgas, der tegner sig for over 400 mio. kr. af de årlige sundhedsomkostninger. En øget vindkraftandel vil øge folkesundheden, spare liv og give lavere sundhedsomkostninger. Vindkraften presser elprisen ned Via de såkalde PSO-tariffer (public service obligations) på elregningen er elforbrugerne med til at betale pristillæg til miljøvenlig strøm, omkostninger til forskning mv. I 2011 betød vindkraften 3,8 øre/kwh på elforbrugerens elregning. Markedsprisen på strøm er lavere for vindkraftproduceret el end anden strøm. Vindkraften har altså en prissænkende effekt. Den seneste opgørelse, foretaget af Risø DTU i 2009, viste, at prispresset fra vindmøller reducerer elprisen med 2-3 øre/kwh. Altså omtrent det samme niveau som PSOomkostningen til vindmøllestrøm.

10 Danmarks eksporteventyr? Eksporten af vindmøller er 1,6 gange større end svineeksporten. Eksporten af vindmøller var i 2012 ca. knap 52 mia. kr., mens eksporten af svinekød kun var på godt 32 mia. kr. Danmark førende på grøn eksport Den samlede eksport af vindmøller, komponenter og tjenesteydelser var i 2012 på 51,9 mia. kr. Til sammenligning var den danske eksport af svin på godt 32 mia. kr ,3 45 Eksport i mia. kr. 60,9 56,4 49,8 53,6 51, Det er særligt i Midtjylland, at vindkraften har skabt arbejdspladser. I hver af de følgende kommuner var der i 2010 ansat mere end 1000 personer i vindmøllebranchen: Kolding, Vejle, Ikast-Brande, Silkeborg, Aarhus, Randers, Aalborg og Ringkjøbing-Skjern. Ansatte i vindmølleindustrien udgør mere end 15 % af den samlede private sektor i kommunerne Ringkøbing-Skjern, Ikast- Brande og Langeland. Omkring 45 % af de beskæftigede i vindmølleindustrien arbejder med selve produktionen af vindmøllerne og forskellige komponenter hertil, mens ca. 13 % arbejder med forskning, test og udvikling. I 2010 eksporterede Danmark grønne produkter (herunder især vindmøller) for over 80 mia. kr., svarende til 10,4 % af den samlede danske eksport Beskæftigelse i antal Danmark er det land i EU, der har den højeste eksport af grønne produkter arbejdspladser i Danmark Den samlede omsætning for den danske vindmølleindustri var i 2012 på 81,1 mia. kr. Det samlede antal beskæftigede for hele vindmølleindustrien i Danmark var ved udgangen af personer. På europæisk plan beskæftiges mere end personer i vindmølleindustrien, og i følge den europæiske vindkraftorganisation EWEAs statisik skabes der ca. 15 jobs for hver installeret MW vindkraft i EU.

11 Tværtimod! Danmark har de seneste 10 år tjent 10 mia. kr. på handel med strøm over landegrænser. En fortjeneste, der kommer elforbrugerne til gode. Forærer vi vindmøllestrømmen til udlandet? Handel giver overskud Danmark handler strøm med Norge, Sverige og Tyskland. Vi eksporterer strøm, når vi har for meget, og importerer strøm, når vi har for lidt. Ordningen sikrer, at ingen lande i samarbejdet forærer overskudsstrøm væk. Strømmen handles gennem den nordiske el-børs Nord Pool Spot. Prisen fastsættes ud fra efterspørgsel og udbud fra de forskellige energikilder (vandkraft, a-kraft, vindmøller, kulkraftværker m.fl.). I situationer med stort udbud, men lille efterspørgsel, er elprisen lav. Det er ofte sammenfaldende med timer, hvor det blæser stærkt og møllerne derfor producerer særlig megen energi. I disse relativt få timer må mølleejerne derfor afsætte strømmen til en lav pris på markedet. Den danske systemoperatør, Energinet.dk, aftaler med de andre landes systemoperatører, hvor meget strøm, der er brug for i deres lande. Fortjenesten på handlen, altså forskellen på den lavere pris i producentlandet og den højere pris i aftagerlandet, deles mellem de to lande. I Danmark anvendes provenuet fra disse såkaldte flaskehalsindtægter (0,5-1 mia. kr. om året) til forbedringer af det nationale forsyningsnet samt til at nedsætte prisen på at distribuere el. Altså et overskud til gavn for el-forbrugerne. Få timer med overproduktion Det er relativt få timer om året, elprisen er meget lav på grund overskud af strøm. I 2012 var der, ud af årets timer, kun 34 timer med elpriser på 0 øre eller derunder. Nettet kan klare mere vindkraft Et effektivt forsyningsnet i Danmark og gode udvekslingsmuligheder med udlandet medvirker til, at relativt store mængder vindkraft allerede er integreret i det danske elsystem. I 2012 blev 30 % af elbruget dækket af vindkraft. Yderligere vindkraft kan integreres i det danske elsystem. Og tilmed med store økonomiske og miljømæssige fordele. Det er muligt med forbedret udveksling med udlandet og et mere effektivt samspil mellem elproduktion og elforbrug. VE-el, ikke mindst vindenergi, kan f.eks. bruges til at erstatte benzindrevne biler med elbiler og oliefyr med varmepumper. Målet i den nye energiplan er at øge vinddækningen i 2020 til 50 %.

12 Tjener den energien hjem igen? Positiv energibalance Vindmøller har en meget flot og positiv energibalance. En moderne vindmølle producerer i sin levetid ca. 35 gange så meget energi, som der er medgået til dens fremstilling. På højest et halvt år producerer en vindmølle den mængde energi, der bruges i hele møllens levetid, dvs. til fabrikation, opstilling, løbende drift og vedligeholdelse og til sidst bortskaffelse. Drivhuseffekt, syreregn og sundhedsskadelige partikler er velkendte miljøeffekter som følge af luftforureningen ved traditionel elproduktion. Miljøpåvirkningen fra elproduktion med vindmøller er samlet meget mindre end fra andre produktionsformer. I grafen nedenfor ses den ekstra miljøpåvirkning ved at vælge forskellige, andre produktionsformer end vind. Allerede på under et halvt år har en vindmølle produceret den mængde energi, der bruges i hele dens levetid - fabrikation, vedligeholdelse og bortskaffelse. Sammenlignet med alle andre produktionsformer har vindkraft den laveste miljøpåvirkning. Vind giver mindst miljøpåvirkning Omkring 80 % af miljøpåvirkningerne ved vindkraftproduktion kommer fra konstruktionsfasen af selve møllen. En stor del af materialerne i brugte vindmøller kan genanvendes, og eksempelvis er det blevet muligt at genanvende glasfiberen fra mølle-vingerne eller nyttiggøre dele af materialet i forbrændingsanlæg. Andre produktionsformer er også energikrævende i anlægsfasen. Men i modsætning til vindkraft og solenergi ligger den store miljøbelastning i driftsfasen, nemlig ved den løbende tilførsel af brændsel. Kul Naturgas Biomasse Solceller Vind SO2 (mg) Partikler (mg) NOX (mg) CO2 (g) Ekstra udledning ved produktion af 1 kwh i forhold til vindkraft (hele livscyklus)

13 Risikoen for at fugle og flagermus flyver ind i vindmøller er minimal og havmøllers fundamenter har positive effekter på havdyr og -flora. Såvel dyr som mennesker nyder godt af den reducerede luftforurening, når fossil elproduktion erstattes af forureningsfri vindmøllestrøm. Skader vindmøller dyreliv? Minimal eller positiv påvirkning Undersøgelser af vindmøllers effekt på dyrelivet peger alle i samme retning: Risikoen for at fugle kolliderer med vindmøller er minimal, de fleste dyrearter virker upåvirkede og havmøllers fundamenter har positive effekter på havdyr og -flora. Fugle Danske og udenlandske undersøgelser viser, at risikoen for at fugle flyver ind i vindmøller er minimal - og væsentligt mindre end ved f.eks. radiomaster og højspændingsledninger. Under 0,1 promille af de fugle, der trækker gennem et vindmølleområde skønnes at kollidere med vindmøller. Flagermus Ligesom med fugle er risikoen for, at flagermus bliver ramt, minimal. Specielt i flade områder er de gode til at undgå møllerne. Møller og dyr på havet Et stort miljøovervågningsprogram i forbindelse med etablering og drift af havmøllerne ved Horns Rev og Nysted viste, at det er muligt at indpasse havmøller med ubetydelig virkning på dyrelivet. Sæler og marsvin fortrænges i byggefasen, men vender tilbage igen. Fundamenterne virker som nye, kunstige stenrev og skaber øget mangfoldighed i arter samt bedre fødegrundlag for både fisk, fugle og havpattedyr i området. Påvirkning kortlægges inden Før der gives tilladelse til en stor vindmølle skal der udarbejdes en vurdering af virkningerne på miljøet (VVM-undersøgelse), herunder også dyrelivet. Planlægningen er med til på forhånd at sikre, at vindmøller placeres, hvor der ikke kan forventes væsentlige, negative påvirkninger af dyrelivet. Perspektiv I gennemsnit dør der årligt 2,3 fugle pr. vindmølle. Mindst én million fugle dræbes årligt i den danske trafik. Luftforurening skønnes hvert år at føre til over for tidlige dødsfald blandt mennesker.

14 Fakta Alle fakta og tal i dette hæfte er uddybet i»fakta om vindenergi«. Faktabladene opdateres løbende på Teknik og drift T1 T2 T3 T4 T5 T6 T7 Sådan fungerer en vindmølle Drift og vedligeholdelse Indpasning af vindkraft i el-systemet Vindmøllers energibalance Forsikring af vindmøller Service på vindmøller Import og eksport af vindmøllestrøm Planlægning P1 Vindenergi i Danmark P2 Planlægning for vindmøller P3 Vindmøller i landskabet P4 Vindmøller på havet P5 Vindmøller i kystområder P6 Vindenergi og kystnærhed P7 Støj fra vindmøller P8 Skygger og blink P9 Vindmøller og dyreliv P10 Husstandsmøller P11 Udskiftning Økonomi Ø1 Vindmøllers samfundsøkonomiske værdi Ø2 Produktion og beskæftigelse ved vindkraft Ø3 Vindkraften og elregningen Ø4 Investering i vindkraft Ø5 Afregningsregler for vind møller Ø6 Vindmøller og skat, moms og efterløn Ø7 Hvem ejer vindmøllerne? Ø8 Grøn strøm Miljø og energipolitik Fakta om Vindenergi M1 Vindmøller i energiplanerne M2 Vindmøller og drivhuseffekt M3 Vindmøllernes elproduktion M4 Vindmøller verden over M5 Vindmøller før og nu M6 Danskernes mening M7 Vindkraft og CO2-kvoter M9 EUs mål for vedvarende energi September Fotos: LM Wind Power, Bendt Nielsen, Siemens, Polfoto, Bert Wiklund og Per Andersen Danmarks Vindmølleforening er en forening for små og store vindmølleejere og andre vindkraftinteresserede. Siden 1978 har vi arbejdet for at samle og formidle sober og faktuel viden om vindkraft og at varetage vindmølleejernes fælles interesser.

Klimaforandringer. Vi kan - og vi skal! Indhold. Danmark er verdensmestre - både i vindkraftandel og CO2-udledning. Begge verdensrekorder forpligter!

Klimaforandringer. Vi kan - og vi skal! Indhold. Danmark er verdensmestre - både i vindkraftandel og CO2-udledning. Begge verdensrekorder forpligter! SUND FORNUFT VEDVARENDE ENERGI GOD SAMFUNDSØKONOMI UAFHÆNGIGHED FORSYNINGSSIKKERHED VINDMØLLER DANSKE ARBEJDSPLADSER SELVFORSYNING REN ENERGI LOKALT MEDEJER SKAB GRØN STRØM GODT NABOSKAB MEGET MERE END

Læs mere

Danmarks Vindmølleforening Den rigtige vindkraftudbygning

Danmarks Vindmølleforening Den rigtige vindkraftudbygning Danmarks Vindmølleforening Den rigtige vindkraftudbygning Regionsmøde Konklusionen først: At planlægge for nye møller - er ikke en stor og vanskelig opgave - er populært hos borgerne - er økonomisk fordelagtig

Læs mere

Orientering om nyt vindmølleområde ved Knaplund

Orientering om nyt vindmølleområde ved Knaplund Orientering om nyt vindmølleområde ved Knaplund 6. Maj 2013 Aftenens tema: Hvordan gør vi i fællesskab et mølleprojekt ved Knaplund til en god sag for: Naboer Lokalområdet Klimaet Ringkjøbing-Skjern Kommune

Læs mere

Vindmølleordninger. Dato - Dok.nr. Titel. Økonomiske ordninger der eksisterer i forbindelse med opsætning af vindmøller

Vindmølleordninger. Dato - Dok.nr. Titel. Økonomiske ordninger der eksisterer i forbindelse med opsætning af vindmøller Vindmølleordninger 1 Økonomiske ordninger der eksisterer i forbindelse med opsætning af vindmøller Ordningernes formål er at øge den lokale forankring og accept af nye vindmøller. Vindmølleordningerne

Læs mere

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 306 Offentligt Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Indledning og resume: I dette efterår skal der udformes

Læs mere

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme.

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Nordisk folkecenter 18 April 2013 Frede Hvelplund Aalborg Universitet Department of Development and Planning

Læs mere

Vindmøller ved Lyngbygård Medejerskab, værditab og grøn pulje

Vindmøller ved Lyngbygård Medejerskab, værditab og grøn pulje Vindmøller ved Lyngbygård Medejerskab, værditab og grøn pulje 13. August 2013 Aftenens emner Vindmølleområdet Værditab Grøn pulje Vindmølleanparter - køberetsordningen Økonomi i en vindmølleanpart Vedtægter

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Individuel varmeforsyning

Individuel varmeforsyning Individuel varmeforsyning Transport Køretøjer på Ærø Færgerne De energimæssige udfordringer fremover Energibesparelser i slutforbruget Omlægning af den individuelle varmeforsyning / udbygning af den kollektive

Læs mere

Dagsorden. v/ Borgmester Kirsten Terkilsen Vi har travlt, og tænker os om her er tidsplanen

Dagsorden. v/ Borgmester Kirsten Terkilsen Vi har travlt, og tænker os om her er tidsplanen Dagsorden Vindmølleplanen - en bunden opgave v/ Borgmester Kirsten Terkilsen Vi har travlt, og tænker os om her er tidsplanen v/ Udvalgsformand Peter Sigtenbjerggaard Vi kan ikke planlægge vindmøller alle

Læs mere

Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232

Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232 Dansk Vindenergi ApS Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232 Frederikshavn Kommune Att.: Lene Morthensen Rådhus Alle 100 9900 Frederikshavn

Læs mere

Debatoplæg Vindmøller ved Aunsbjerg

Debatoplæg Vindmøller ved Aunsbjerg Debatoplæg Vindmøller ved Aunsbjerg Debatperiode i 4 uger: Fra mandag den 5. januar 2015 til mandag den 2. februar 2015. Oplæg til debat om vindmøller ved Aunsbjerg Ecopartner Aps. og lodsejer Holger Preetzmann

Læs mere

Den rigtige vindkraftpolitik

Den rigtige vindkraftpolitik 15. oktober 2010 Den rigtige vindkraftpolitik Vindkraft er en af de helt afgørende teknologier i omstillingen af den danske energiforsyning væk fra afhængigheden af fossile og importerede brændsler. En

Læs mere

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP VINDKR AF T OG ELOVERL ØB 9. maj 2011 J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP Indledning Danmark har verdensrekord i vindkraft, hvis man måler det i forhold til elforbruget. I 2009 udgjorde vindkraftproduktionen

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Velkommen til borgermøde 2. juni 2015. Planlægning for vindmøller på Københavnerhede ved Isenvad. www.ikast-brande.dk

Velkommen til borgermøde 2. juni 2015. Planlægning for vindmøller på Københavnerhede ved Isenvad. www.ikast-brande.dk Velkommen til borgermøde 2. juni 2015 Planlægning for vindmøller på Københavnerhede ved Isenvad www.ikast-brande.dk Program for borgermødet 16.00 16.05 16.50 16.55 17.20 Velkomst - Carsten Kissmeyer, borgmester

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Vindmølle-ordninger. Køge Bugt området. 5. September 2011. Joachim Holten Palvig Vindmøllesekretariatet

Vindmølle-ordninger. Køge Bugt området. 5. September 2011. Joachim Holten Palvig Vindmøllesekretariatet Vindmølle-ordninger Køge Bugt området 5. September 2011 Joachim Holten Palvig Vindmøllesekretariatet VE-lovens 4 ordninger Garantifond Værditabsordning Køberetsordning Grøn ordning Garantifond Der kan

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Bølgekraft kommerciel med elmåler ordningen i Danmark. Enkelt og billigt.

Bølgekraft kommerciel med elmåler ordningen i Danmark. Enkelt og billigt. Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 EPU alm. del Bilag 277 Offentligt Resen Waves LOPF Bøjer Bølgekraft kommerciel med elmåler ordningen i Danmark. Enkelt og billigt. Af: Per Resen Steenstrup prs@resen.dk

Læs mere

Vindmøller og dyreliv

Vindmøller og dyreliv Vindmøller og dyreliv Fakta om Vindenergi Faktablad P9 Undersøgelser af vindmøllers effekt på dyrelivet peger alle i samme retning: Risikoen for at fugle kolliderer med vindmøller er minimal, de fleste

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM Frederica april 2015 Navn Dato Øre/kWh Marginalomkostning på kulkraft Lav kulpris skyldes; 34 32 30 28 26 24 Lav efterspørgsel Stort udbud Lave omkostninger på udvinding og

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Opsamling på borgermøde om nyt vindmølleområde V 2.1 i Vinge, udpeget i Forslag til Kommuneplan 2013-2025.

Opsamling på borgermøde om nyt vindmølleområde V 2.1 i Vinge, udpeget i Forslag til Kommuneplan 2013-2025. Opsamling på borgermøde om nyt vindmølleområde V 2.1 i Vinge, udpeget i Forslag til Kommuneplan 2013-2025. Forslaget er i høring frem til 30. april 2013 hvor efter alle indkomne høringssvar samles i en

Læs mere

Beretning 2009. Produktion

Beretning 2009. Produktion Beretning 2009 Driften af vores vindmølle er stabil og tilfredsstillende. Den kører heldigvis uden de store problemer. Møllen får sin faste service 2 gange om året, et stort og et lille eftersyn, og får

Læs mere

Mere vindkraft hvad så?

Mere vindkraft hvad så? Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 De vigtigste faktorer for de seneste års vindenergi i Danmark - Færre, men større møller - Vindens energiindhold, lavt i 2009 og 2010 - højere i 2011? - De 2 seneste

Læs mere

Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær Enge

Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær Enge #BREVFLET# Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby Til borgere, interesseorganisationer og andre Interesserede for det udlagte vindmølleområde 26. september 2014 Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær

Læs mere

Vindmøller syd for Østrup

Vindmøller syd for Østrup Vindmøller syd for Østrup Indkaldelse af idéer og synspunkter Jammerbugt Kommune planlægger nu for opstilling af vindmøller ved Østrup mellem Saltum og Pandrup. Den nye møllepark får 6 vindmøller med totalhøjder

Læs mere

Vindenergi Danmark din grønne investering

Vindenergi Danmark din grønne investering Vindenergi Danmark din grønne investering Vindenergi og vindmøller svaret blæser i vinden Vindkraft er en ren energikilde, der ikke bidrager til den globale opvarmning. I Vindenergi Danmark arbejder vi

Læs mere

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK Mennesker har i årtusinder udnyttet vinden som energikilde. Udviklingen bevæger sig i dag fra mindre grupper af vindmøller på land til større vindmølleparker på havet. Vindkraft

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

FREMTIDENS BÆREDYGTIGE ENERGISYSTEM PÅ FYN. Energiplan Fyn den 22. juni 2015

FREMTIDENS BÆREDYGTIGE ENERGISYSTEM PÅ FYN. Energiplan Fyn den 22. juni 2015 FREMTIDENS BÆREDYGTIGE ENERGISYSTEM PÅ FYN Energiplan Fyn den 22. juni 2015 BÆREDYGTIG ENERGIFORSYNING PÅ FYN Det er en del af Energi Fyns mission og strategiske fundament at deltage aktivt i udviklingen

Læs mere

Spørgsmål og svar Borgermødet den 8. marts 2012 i Abildå forsamlingshus

Spørgsmål og svar Borgermødet den 8. marts 2012 i Abildå forsamlingshus Spørgsmål og svar Borgermødet den 8. marts 2012 i Abildå forsamlingshus 1. Er det fyldestgørende at der kun er registreret fugle d. 10. maj? Herunder f.eks. svaner og trækfugle. Der er lavet registreringer

Læs mere

Den gode proces. Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13

Den gode proces. Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13 Den gode proces Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13 Vejen til den gode proces Klimatruslen og usikkerhed om den fremtidige forsyningssikkerhed

Læs mere

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild Debatoplæg Vindmøller ved Torrild Debatperiode: 16. april 2014 til den 14. maj 2014 Visualisering af 3 nye vindmøller med en totalhøjde på 100 meter, set fra det sydlige Torrild Baggrund Byrådet har i

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Kaos truer vindmøllesektoren Mange års politisk styring med tilskud/overpriser til el-energi fra vind og sol styrer mod kollaps.

Kaos truer vindmøllesektoren Mange års politisk styring med tilskud/overpriser til el-energi fra vind og sol styrer mod kollaps. Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del Bilag 110 Offentligt (01) Klima-, og Energiminister Rasmus Helveg Petersen Miljøminister Kirsten Brosbøl Skatteminister Morten Østergaard Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Integration af vindkraft. Flemming Nissen

Integration af vindkraft. Flemming Nissen Integration af vindkraft CEPOS og CEESA analyser Flemming Nissen Baggrund Grunden til at det er vigtigt at beskæftige sig med problemstillingerne i forbindelse med integration af vindkraft i elsystemet

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

VE-loven vedtaget 30. maj 2013

VE-loven vedtaget 30. maj 2013 VE-loven vedtaget 30. maj 2013 De fire ordninger: Værditabsordning Forkøbsret for lokale Lokal grøn ordning Garantifond v. oprettelse af møllelav Nye regler i VE-loven Værditabsordning: Kun værditab ved

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Fakta og myter. om opstillingen af vindmøller på land i dag. Af Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller Juni 2014

Fakta og myter. om opstillingen af vindmøller på land i dag. Af Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller Juni 2014 Fakta og myter om opstillingen af vindmøller på land i dag Af Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller Juni 2014 1 Hvem er de generede naboer? Jeg bor 750 m fra en stor vindmølle og har fået ødelagt

Læs mere

Vind som varmelever andør

Vind som varmelever andør Vind som varmelever andør Udgivet af Vindmølleindustrien Januar 2005 Redaktion: Claus Bøjle Møller og Rosa Klitgaard Andersen Grafik & Layout: Katrine Sandstrøm Vindmølleindustrien Vester Voldgade 106

Læs mere

Vilsbæk Møllelaug I/S

Vilsbæk Møllelaug I/S Beretning til Generalforsamling i Vilsbæk Møllelaug I/S den 22. april 2009 på Holbøl Landbohjem kl. 19.30. Møllelaugets 3 møller har i 2008 produceret 3.432.681 kwh. Vindmæssigt er vi dermed tilbage på

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Referat fra offentligt orienteringsmøde om vindmølleplanlægningen på Bornholm

Referat fra offentligt orienteringsmøde om vindmølleplanlægningen på Bornholm Referat fra offentligt orienteringsmøde om vindmølleplanlægningen på Bornholm Tirsdag d. 14.8.2012 kl. 19-21 Skole Nord, afd. Svartingedal, Kirkegade 4, 3790 Hasle Deltagere: 16 borgere var mødt op, hele

Læs mere

Vindtræf hos Vestas Wind System A/S den 8. november 2003. Afregning af vindmøllestrøm v/niels Dupont DV-Energi amba

Vindtræf hos Vestas Wind System A/S den 8. november 2003. Afregning af vindmøllestrøm v/niels Dupont DV-Energi amba Vindtræf hos Vestas Wind System A/S den 8. november 23 Afregning af vindmøllestrøm v/niels Dupont DV-Energi amba Dagsorden Præsentation af DV-Energi DV-Energis strategi Tilrettelæggelse af salg og afregning

Læs mere

Det godkendte orienteringsmateriale, jf. 9, stk. 2 i lovbekendtgørelse om fremme af vedvarende energi Lokalplan nr. 1165 for Vejle Kommune

Det godkendte orienteringsmateriale, jf. 9, stk. 2 i lovbekendtgørelse om fremme af vedvarende energi Lokalplan nr. 1165 for Vejle Kommune Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab vedr. ejendommen Trædemarkvej 9, 7200 Grindsted som følge af opstilling af vindmøller ved Klink i henhold til lokalplan nr. 1165 for Vejle Kommune sagsnr. 13/81553

Læs mere

STØJSKÆRM VED. visualisering/foto

STØJSKÆRM VED. visualisering/foto STØJSKÆRM VED SKOVDIGEBROEN i bagsværd visualisering/foto Visualisering af støjskærmen ved Skovdigebroen UDGIVET AF Vejdirektoratet, april 2013 VISUALISERINGER Bjarrum Arkitekter Tryk & LAYOUT Vejdirektoratet,

Læs mere

Vedrørende husstandsmøller

Vedrørende husstandsmøller Ellemarksvej 47 8000 Århus C Telefon 8611 2600 Telefax 8611 2700 info@dkvind.dk www.dkvind.dk Giro 6 33 79 10 CVR. 88 46 85 11 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 Til Klima-, energi- og bygningsminister

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013 Den strategisk energiplan Hvad kan den strategiske energiplanlægning gøre for energiselskaberne, og hvad kan energiselskaberne gøre for den strategiske energiplanlægning? Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites (RTS) Formål Optimere energiforsyningen til Remote Telecom

Læs mere

Danmarks vindmølleforening Nye vindmøller

Danmarks vindmølleforening Nye vindmøller Danmarks vindmølleforening Nye vindmøller Vindenergi Danmark Niels Dupont Februar 2014 Vindenergi Danmark Navn Dato Markedsopdatering Dagsorden Om Vindenergi Danmark Vindmøller efter 1.1. 2014 Valg af

Læs mere

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 PJ Uafhængig af fossile brændsler i 2050 Energi forbrug i Danmark 300 250 200 150 100 50 1980

Læs mere

VINDOPTIMERET. OPLADNING AF ELBILER Vindenergi Danmark. Sammenfatning

VINDOPTIMERET. OPLADNING AF ELBILER Vindenergi Danmark. Sammenfatning 212 Sammenfatning AF ELBILER Vindenergi Danmark Hvordan kan elbilers opladning effektivisere udnyttelsen af vindkraft til fælles gavn for elbilejernes kørselsøkonomi, vindkraftproducenternes driftsøkonomi

Læs mere

HORNS REV 2 EN AF VERDENS STØRSTE HAVMØLLEPARKER

HORNS REV 2 EN AF VERDENS STØRSTE HAVMØLLEPARKER HORNS REV 2 EN AF VERDENS STØRSTE HAVMØLLEPARKER 5. maj 2008 - Første spadestik / Maj 2008 - Første fundament Juli/aug. 2008 - Kabelarbejde indledes Aug. 2008 - Transformerstation installeres HORNS REV

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere

19. april 2011 SHM/JLI

19. april 2011 SHM/JLI Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab vedr. eksisterende vindmølle nr. 3 på Rodhøjvej 25, 9610 Nørager som følge af opstilling af vindmøller ved Brorstrup i henhold til lokalplan nr. 244 for Rebild

Læs mere

Analyse 27. september 2012

Analyse 27. september 2012 27. september 2012. Subsidieringen af privatejede solcelleanlæg Af Jens Hauch Antallet af privatejede solcelleanlæg udbygges kraftigt i 2012, og regeringens målsætning vil være nået ved årsskiftet. I notatet

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

ORIENTERINGSMATERIALE VEDR. VINDMØLLER VED HEVRING ÅDAL

ORIENTERINGSMATERIALE VEDR. VINDMØLLER VED HEVRING ÅDAL ORIENTERINGSMATERIALE VEDR. VINDMØLLER VED HEVRING ÅDAL Norddjurs Kommune har den 26. september 2012 offentliggjort forslag til kommuneplantillæg nr. 19 samt lokalplan nr. 047-707 med tilhørende VVM-redegørelse

Læs mere

DANSK SÆRSKAT PÅ ELBRUG LIGGER I TOP

DANSK SÆRSKAT PÅ ELBRUG LIGGER I TOP Organisation for erhvervslivet august 2009 DANSK SÆRSKAT PÅ ELBRUG LIGGER I TOP AF KONSULENT MARTIN GRAM, MGM@DI.DK danske virksomheder betaler op til fire gange så meget i transportudgifter og grønne

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution 85/15 DONG Energy Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution Den danske vandsektor som en del af Danmarks energiforsyning hvad er mulighederne inden for eksport og teknologi, og hvad er udfordringerne?

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om vindmøller

Velkommen til informationsmøde om vindmøller Velkommen til informationsmøde om vindmøller Informationsmøde - Ingen debat - Spørgsmål besvares gerne - Spørgsmål fremsendes skriftligt til: jens@vesterbaek.com Spørgsmål og svar vil efterfølgende blive

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til solcelleguiden Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til produktion af el med solceller. Solceller

Læs mere

Nye roller for KV-anlæggene

Nye roller for KV-anlæggene Nye roller for KV-anlæggene Gastekniske Dage 2010 Vejle, 12. maj 2010 Kim Behnke Forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Uafhængighed af fossile brændsler Hvad angår Danmark, der vil jeg

Læs mere

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER CONCITO 2014 ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Sammenfatning og anbefalinger Den klimapolitiske, økonomiske og samfundsmæssige udvikling i det forgangne år har bevirket, at Danmarks

Læs mere

genskabe eller generere

genskabe eller generere muligheder mulighed A: Du fortsætter med planlægningen af disse steder alligevel, men du initierer en stor PR-kampagne, før den storstilede implementering af projekterne. mulighed B: Bøj dig for presset

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

Sammenfattende redegørelse Planlægning for område til vindmøller ved Krogstrup

Sammenfattende redegørelse Planlægning for område til vindmøller ved Krogstrup Sammenfattende redegørelse Planlægning for område til vindmøller ved Krogstrup Vesthimmerlands Kommune April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund...3 2. Planvedtagelse...3 3. Integrering

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Økonomien i ejerskab (også) set i lyset af de fremtidige afregningsregler

Økonomien i ejerskab (også) set i lyset af de fremtidige afregningsregler Økonomien i ejerskab (også) set i lyset af de fremtidige afregningsregler VERDENS-REKORD: 1) SWT82,4 2,3 MW: 84,6 GWh 9,7 år, 8750 MWh/år = 3800 Fuldlasttimer 2) V80 2 MW 78,5 GWh 9,8 år, 8000 MWh/år =

Læs mere

5.1 Udbygning med vindkraft

5.1 Udbygning med vindkraft Baggrundsnotat VedvarendeEnergi s Energivision 5.1 Udbygning med vindkraft 12/5-2014, Gunnar Boye Olesen 5.1.1 Opsummering I dette kapitel vurderes potentialerne for udbygning med vindkraft, baseret på

Læs mere

SiKKER gevinst HVER DAg! Nu KAN Du Få SOLCELLEANLæg i SONNENKRAFT KVALiTET

SiKKER gevinst HVER DAg! Nu KAN Du Få SOLCELLEANLæg i SONNENKRAFT KVALiTET Sikker gevinst hver dag! Nu kan du få solcelleanlæg i Sonnenkraft kvalitet www.sonnenkraft.dk SOLENS KRAFT Og energi. Helt gratis! Solen er stået op i mere end 4,57 milliarder år. Og hver dag udsendes

Læs mere

VE-loven Lov nr. 641 af 12/06/2013

VE-loven Lov nr. 641 af 12/06/2013 VE-loven Lov nr. 641 af 12/06/2013 De fire ordninger: Værditabsordning Køberetsordning (forkøbsret for lokale) Lokal grøn ordning Garantifond v. oprettelse af møllelav Værditabsordning Hvad kan der søge

Læs mere

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk Planlægning ABH@Energinet.dk 1 Disposition 1. Udfordringen for elsystemet frem til 2025

Læs mere

Energi og Infrastruktur

Energi og Infrastruktur Energi og Infrastruktur Transportens Innovationsnetværk den 18. juni 2009 v/lærke Flader v/lærke Flader Chefkonsulent, Dansk Energi Energi og Infrastruktur Oplæggets indhold: De energipolitiske udfordringer

Læs mere

Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 Ea Energy Analyses

Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 Ea Energy Analyses INVESTERINGER I VINDKRAFT Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 NOTATET Baggrund for opgaven Natur Energi er et el handelsselskab der sælger produkter med klimavenlig strøm

Læs mere