Den store Søslange. af H.C.Andersen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den store Søslange. af H.C.Andersen"

Transkript

1 Den store Søslange af H.C.Andersen

2

3 Julen 2008 Med ønsket om en Glædelig Jul og et lykkebringende Nytår Merry Christmas and Best Wishes for a Happy New Year Frohe Weihnachten und viel Erfolg im Neuen Jahr

4 Andersens eventyr om telekommunikation Telegrafens globale udbredelse imponerede og inspirerede H. C. Andersen for 139 år siden Illustreret Tidende fra 17. december 1871 indeholder H. C. Andersens knap så kendte eventyr Den store søslange. Handlingen foregår på havets bund, hvor fiskene forundres over den endeløse ål uden hoved eller hale. Telegrafkablet under Atlanterhavet er datidens svimlende nyhed, og det sitrer i eventyrdigteren for at fortælle om dette menneskeskabte under. Nu er det muligt at sende telegrammer mellem Europa og Den Nye verden. Allerede i 1853, året før åbningen af den første danske telegraflinje, forestillede Andersen sig, hvordan telegrafen ville rykke mennesker tættere sammen. Ideerne vexles lettere, vi blive mere et Folk, én Aandens Stat. Sådan skrev han, efter at telegrafmester Peter Faber forfatteren til den uopslidelige Højt fra træets grønne top - havde demonstreret forbindelsen mellem København og Helsingør, der blev brugt til uddannelse af telegrafister. I februar 1854 blev der lagt kabler helt til Hamburg, så Danmark var koblet på det europæiske netværk. Nyheder og handelsbreve nåede frem i en fart og gjorde postrytterne overflødige. De følgende 25 år blev det danske telegrafnet udvidet til kilometer. Med Store Nordiske Telegraf Selskab gjorde C. F. Tietgen verden mindre og Danmark større. Den elektriske telegraf og senere telefonen, som han organiserede i Kjøbenhavns Telefon Aktieselskab (siden TDC), var en revolution, som tiltalte H.C. Andersen. Han var jo en rejselysten herre, der også forudså flyvemaskinen. Tietgen har afgjort glædet sig over at læse eventyret om søslangen i Illustreret Tidende, der var et udbredt ugeblad af stor betydning for folkets dannelse. Om han ligefrem har bestilt det vides ikke, Andersen ville næppe have været helt upåvirkelig overfor en opfordring fra tidens store industrialist.

5 Store Nordiske omspændte kloden med sine kabler og indvarslede på sin vis den epoke, vi befinder os i nu, hvor kommunikationen foregår gennem kabler. Kobberet er i mellemtiden udskiftet med glasfiber. Grundprincippet er, dengang som nu, at sende impulser, der kan oversættes til ord; i tilgift har vi fået lyd, billeder og farver. Ejendommeligt nok kunne GN Store Nord have etableret det fibernet, som GlobalConnect har bygget gennem ti år. Planerne lå klar, men organisationen var stivnet, og der kunne ikke træffes en beslutning. GlobalConnect og Niels Zibrandtsen greb chancen og opbyggede Danmarks næststørste fiberkabelnet. GN s manglende handlekraft ville have ærgret den altid dynamiske Tietgen. GlobalConnects modtog på sin ti års fødselsdag den et indbundet eksemplar af Illustreret Tidende fra 4. kvartal af Bladet fra 17. december 1871 indeholder eventyret uden illustrationer. Selve eventyret om Den Store Søslange kan findes med og uden kommentarer i forskellige versioner på nettet, hvor man også kan fornøje sig med Illustreret Tidende, men netop den udgave, hvor søslangen optræder, mangler i den officielle indscanning af det populære ugemagasin. Meget mærkværdigt. Danmarks største private samler af periodiske skrifter er fru Ebon Borg på Østerbro. Hun ejer selvfølgelig Illustreret Tidende komplet og kunne straks finde fortællingen. Og ikke nok med det: Ved et lykketræf disponerede hun over en dublet, som nu hører hjemme hos det største danskejede telefonselskab som i sig selv er noget af et eventyr. At læse højt er en hyggelig beskæftigelse for hele familien. Sluk tv-apparatet for en stund, tænd et lys og nyd den store eventyrdigters fantasi. Alle hans eventyr ligger på nettet, fibernettet, lige til at printe ud, og så er der fortællinger til mange lange vinteraftener. De er skrevet med fjerpen og blæk H. C. Andersen ville have sat pris på en bærbar pc. Jacob Ludvigsen

6 H. C. Andersen - Den store Søslange Et eventyr om det første søkabel - Illustreret af Jesper Frederiksen Idé og forord: Jacob Ludvigsen Grafisk tilrettelæggelse: Helle Moos - ArkCom Design Foto: Søren Wesseltoft Tryk: PrinfoParitas Grafik A/S ISBN: GlobalConnect A/S 2008

7 Den store Søslange af H. C. Andersen Der var en lille havfisk af god familie, navnet husker jeg ikke, det må de lærde sige dig. Den lille fisk havde attenhundrede søskende, alle lige gamle; de kendte ikke deres fader eller moder, de måtte straks skøtte sig selv og svømme om, men det var en stor fornøjelse; vand havde de nok at drikke, hele verdenshavet, føden tænkte de ikke på, den kom nok; hver ville følge sin lyst, hver ville få sin egen historie, ja det tænkte heller ingen af dem på. Solen skinnede ned i vandet, det lyste om dem, det var så klart, det var en verden med de forunderligste skabninger, og nogle så gruelig store, med voldsomme gab, de kunne sluge de attenhundrede søskende, men det tænkte de heller ikke på, for ingen af dem var endnu blevet slugt. 5

8 De små svømmede sammen, tæt op til hverandre, som sildene og makrellerne svømmer; men som de allerbedst svømmede i vandet og tænkte på ingenting, sank, med forfærdelig lyd, ovenfra, midt ned imellem dem, en lang, tung ting, der slet ikke ville holde op; længere og længere strakte den sig, og hver af småfiskene, som den ramte, blev kvast eller fik et knæk, som de ikke kunne forvinde. Alle småfisk, de store med, lige oppe fra havets flade og ned til dets bund, fór i forfærdelse til side; den tunge, voldsomme ting sænkede sig dybere og dybere, den blev længere og længere, milelang, gennem hele havet. Fisk og snegle, alt hvad svømmer, alt hvad kryber, eller drives af strømninger, fornam denne forfærdelige ting, denne umådelige, ubekendte havål, der lige med ét var kommet ned ovenfra. 6

9 Hvad var det dog for en ting? Ja, det ved vi! Det var det store, milelange telegraftov, menneskene sænkede mellem Europa og Amerika. Der blev en forskrækkelse, der blev et røre mellem havets retmæssige beboere, hvor tovet sænkedes. Flyvefisken satte til vejrs over havfladen, så højt den kunne, ja knurhanen tog fart et helt bøsseskud over vandet, for det kan den; andre fisk søgte mod havbunden, de fór med en sådan hastighed, at de kom længe før telegraftovet endnu var set dernede; de skræmte både kabliau og flynder, som gik fredeligt nede på bunden og åd deres medskabninger. Et par søpølser blev så forskrækkede, at de spyede deres mave ud, men levede endda, for det kunne de. Mange hummere og taskekrabber gik ud af deres gode harnisk og måtte lade benene blive tilbage. 7

10 Under al den skræk og forvirring kom de attenhundrede søskende fra hverandre, og mødtes ikke mere, eller kendte ikke hverandre, kun en halv snes blev på samme plet, og da de i et par timer havde holdt sig stille, forvandt de den første skræk og begyndte at blive nysgerrige. De så sig om, de så op og de så ned, og der i dybden troede de, at øjne den forfærdelige ting, som havde skræmt dem, skræmt store og små. Tingen lå hen over havbunden, så langt de kunne øjne; meget tynd var den, men de vidste jo ikke, hvor tyk den kunne gøre sig, eller hvor stærk den var. Den lå ganske stille, men, tænkte de, det kunne være lumskhed. Lad den ligge, hvor den ligger! Den kommer ikke os ved! sagde den forsigtigste af småfiskene, men den allermindste af dem ville ikke opgive at komme til kundskab om, hvad den ting kunne være; ovenfra var den kommen ned, ovenfra måtte man bedst kunne hente besked, og så svømmede de op mod havfladen, det var blikstille vejr. 8

11 Der mødte de en delfin; det er sådan en springfyr, en havstryger, der kan slå kolbøtter hen ad havfladen; øjne har den at se med, og den måtte have set og vide besked; den spurgte de ad, men den havde kun tænkt på sig selv og sine kolbøtter, ikke set noget, vidste ikke at svare, og så tav den og så stolt ud. 9

12 Derpå henvendte de sig til sælhunden, der just dukkede ned; den var høfligere, uagtet den æder småfisk; men i dag var den mæt. Den vidste lidt mere end springfisken. Jeg har mangen nat ligget på en våd sten og set ind mod land, milevidt herfra; der er lumske skabninger, de kaldes i deres sprog mennesker, de efterstræber os, men 10

13 oftest smutter vi dog fra dem, det har jeg forstået, og det har nu også den havål, I spørger om. Den har været i deres magt, været oppe på landjorden, vist i umindelige tider; derfra har de ført den på fartøj for at bringe den over havet til et andet bortliggende land. Jeg så, hvilket besvær de havde, men magte den kunne de, den var jo blevet mat på landjorden. De lagde den i krans og kreds, jeg hørte, hvor den ringlede og ranglede, da de lagde den, men den slap dog fra dem, slap herud. De holdt på den af alle kræfter, mange hænder holdt fast, den smuttede dog og nåede til bunds; der ligger den, tænker jeg, til videre! Den er noget tynd! sagde de små fisk. De har sultet den! sagde sælhunden, men den kommer sig snart, får sin gamle tykkelse og storhed. Jeg antager, at den er den store søslange, som menneskene er så bange for og taler så meget om; jeg havde før aldrig set den og aldrig troet på den; nu tror jeg, den er det! og så dukkede sælhunden. Hvor han vidste meget! Hvor han talte meget! sagde de små fisk. Jeg har aldrig været så klog før! - Når det bare ikke er løgn! Vi kunne jo svømme ned og undersøge! sagde den mindste; på vejen høre vi de andres mening! Jeg gør ikke ét slag med mine finner, for at få noget at vide! sagde de andre og drejede af. Men jeg gør det! sagde den mindste og styrede afsted ned i det dybe vand; men den var langt fra stedet, hvor den lange sænkede ting lå. Den lille fisk så og søgte til alle sider ned mod dybet. 11

14 Aldrig før havde den fornemmet sin verden så stor. Sildene gik i store stimer, skinnende som en kæmpebåd af sølv, makrellerne fulgtes også ad og så endnu prægtigere ud. Der kom fisk i alle skikkelser og med tegninger i alle farver; medusaer, som halvgennemsigtige blomster, der lod sig bære og føre af strømningerne. Store planter voksede fra havbunden, favnehøjt græs og palmeformede træer, hvert blad besat med skinnende skaldyr. Endelig øjnede den lille havfisk en lang mørk stribe dernede og styrede mod den, men det var hverken fisk eller tov, det var rælingen af et stort sunket fartøj, hvis øverste og nederste dæk var brudt itu ved havets tryk. Den lille fisk svømmede ind i rummet, hvor de mange mennesker, der var omkommet, da skibet sank, nu var skyllet bort, på to nær: En ung kvinde lå der udstrakt med et lille barn i sine arme. Vandet lettede dem og ligesom vuggede dem, de syntes at sove. Den lille fisk blev ganske forskrækket, den var uvidende om, at de ikke kunne vågne mere. Vandplanter hang som løvværk ned over rælingen, hen over de to smukke lig af moder og barn. Der var så stille, der var så ensomt. Den lille fisk skyndte sig bort, så hurtigt den kunne, ud hvor vandet var klarere belyst og hvor der var fisk at se. Den var ikke kommet langt, da mødte den en ung hval, så forfærdelig stor. 12

15 Slug mig ikke! sagde den lille fisk. Jeg er ikke engang en mundsmag, så lille er jeg, og mig er det en stor behagelighed at leve! Hvad vil du så dybt hernede, hvor din art ikke kommer? spurgte hvalen. Og så fortalte den lille fisk om den lange forunderlige ål, eller hvad den ting nu var, der ovenfra havde sænket sig ned og forskrækket selv de allermodigste havskabninger. Ho, ho! sagde hvalen og trak så voldsomt vand til sig, at den måtte sætte en mægtig vandstråle, når den kom op og trak vejret. Ho, ho! sagde den, så det var den ting, som krillede mig på ryggen, idet jeg vendte mig! Jeg troede, at det var en skibsmast, jeg kunne bruge til kløpind! Men på dette sted her var det ikke. Nej, langt længere ude ligger den ting. Jeg vil dog undersøge den, jeg har ikke andet at bestille! Og så svømmede den og den lille fisk bagefter, ikke for nær, thi der kom ligesom en rivende strøm, hvor den store hval skød frem ad. 13

16 De mødte en haj og en gammel savfisk; de to havde også hørt om den sælsomme havål, så lang og så tynd; set den havde de ikke, men det ville de. Nu kom der en havkat. Jeg tager med! sagde havkatten, som ville samme vej. Er den store søslange ikke tykkere end et ankertov, så skal jeg bide den over i ét bid! og den åbnede sit gab og viste sine seks rækker tænder. Jeg kan bide mærke i et skibsanker, sagtens kan jeg bide den stilk over! Der er den! sagde den store hval, jeg ser den! Han troede, han så bedre end de andre. Se hvor den løfter sig, se hvor den svajer, bugter og krummer sig! 14

17 Det var dog ikke den, men en umådelig stor havål, flere alen lang, som nærmede sig. Den der har jeg set før! sagde savfisken, den har aldrig gjort stort rabalder i havet, eller skræmt nogen storfisk! Og så talte de til den om den nye ål og spurgte, om den ville med på opdagelse. Er den ål længere end jeg! sagde havålen, så skal den ske en ulykke! Det skal den! sagde de andre. Vi er nok til ikke at tåle den! og så skyndte de sig fremad. Men da kom der noget lige i vejen, et underligt uhyre, større end dem alle sammen. Det så ud som en svømmende ø, der ikke kunne holde sig oppe. Det var en ældgammel hval. Dens hoved var overgroet med havplanter, dens ryg besat med krybdyr og så umådelig mange østers og muslinger, at dens sorte skind var ganske hvidspættet. Kom med, gamle! sagde de. Her er kommet en ny fisk, som ikke skal tåles. 15

18 Jeg vil hellere ligge, hvor jeg ligger! sagde hvalen. Lad mig i ro! Lad mig ligge! Åh ja, ja, ja! Jeg bærer på en svær sygdom! Min lindring har jeg ved at nå op i havfladen og få ryggen ovenfor! Så kommer de store, rare søfugle og piller mig, det gør så godt, når bare de ikke slår næbbet for dybt i, det går tit lige ind i mit spæk. Se engang dog! Hele benraden af en fugl sidder mig endnu i ryggen; fuglen slog kløerne for dybt og kunne ikke komme løs, da jeg gik til bunds. Nu har småfiskene pillet ham. Se hvorledes han ser ud og jeg ser ud! Jeg har sygdom! Det er bare indbildning! sagde den unge hval. Jeg er aldrig syg. Ingen fisk er syg! Undskyld! sagde den gamle hval; Ålen har hudsygdom, karpen skal have kopper, 16

19 og alle har vi indvoldsorme! Vrøvl! sagde hajen, han gad ikke høre mere, de andre ikke heller, de havde jo andet at tage vare. Endelig kom de til stedet, hvor telegraftovet lå. Det har et langt leje på havbunden, fra Europa til Amerika, hen over sandbanker og havdynd, klippegrund og plantevildnis, hele skove af koraller, og så veksler strømmene dernede, vandhvirvler drejer sig, fisk myldrer frem, flere i flok end de talløse fugleskarer, som menneskene ser i trækfuglstiden. Der er et røre, en plasken, en summen, en susen: den susen spøger der lidt af endnu i de store, tomme havkonkylier, når vi holder dem for vort øre. Der ligger dyret! sagde de store fisk, og den lille 17

20 sagde det også. De så tovet, hvis begyndelse og ende svandt i deres synskreds. Svampe, polypper og gorgoner svajede fra grunden, sænkede og bøjede sig over det, så at det snart skjultes, snart var at se. Søpindsvin, snegle og orme rørte sig om det; kæmpemæssige edderkopper, der havde en hel besætning af krybdyr på sig, spankede hen ad tovet. Mørkeblå søpølser, eller hvad det kryb hedder, de æder med hele kroppen, lå ligesom og lugtede til det nye dyr, der havde lagt sig på havbunden. Flynder og kabliau vendte sig i vandet for at høre efter fra alle sider. Stjernefisken, der altid borer sig ned i dyndet og kun har øjnene udenfor, lå og gloede for at se hvad der kom ud af det røre. Telegraftovet lå uden bevægelse. Men liv og tanke var der i det; mennesketanker gik igennem det. Den ting er lumsk! sagde hvalen. Den er i stand til at slå mig på maven, og det er nu min ømme side! Lad os føle os for! sagde polyppen. Jeg har lange arme, jeg har smidige fingre, jeg har rørt ved den, jeg vil nu tage lidt fastere. Og den strakte sine smidige, længste arme ned til tovet og rundt om det.

21 Den har ingen skæl! sagde polyppen, den har ingen skind! Jeg tror, den aldrig føder levende unger! Havålen lagde sig langs telegraftovet og strakte sig så langt den kunne. Den ting er længere end jeg! sagde den. Men det er ikke længden om at gøre, man må have hud, mave og smidighed. Hvalen, den unge, stærke hval, nejede sig lige ned, dybere end den nogensinde havde været. Er du fisk eller plante? spurgte den. Eller er du kun ovenfrasværk, der ikke kan trives hernede hos os? Men telegraftovet svarede ikke; det har det ikke på den led. Der gik tanker igennem det, mennesketanker; de lød i ét sekund de mange hundrede mil fra land til land. Vil du svare eller vil du knækkes? spurgte den glubende haj, og alle de andre store fisk spurgte om det samme: Vil du svare eller vil du knækkes? Tovet rørte sig ikke, det havde sin aparte tanke, og en sådan kan den have, der er fyldt med tanker. Lad dem kun knække mig, så hales jeg op og kommer i stand igen, det er sket ved andre af mit slags, i mindre farvande! 19

22 Det svarede derfor ikke, det havde andet at bestille, det telegraferede, lå i lovligt embede på havets bund. Ovenover gik nu solen ned, som menneskene kalder det, den blev som den rødeste ild, og alle himlens skyer skinnede som ild, den ene prægtigere end den anden. Nu får vi den røde belysning! sagde polypperne, så ses den ting måske bedre, om så behøves. På den, på den! råbte havkatten og viste alle sine tænder. På den, på den! sagde sværdfisken og hvalen og havålen. De styrtede frem, havkatten foran; men lige idet den ville bide om tovet, jog i bar heftighed savfisken sin sav lige ind i bagdelen på havkatten; det var en stor fejltagelse, og katten fik ikke kræfter til bid. Der blev et mudder nede i det mudder: Storfisk og småfisk, søpølser og snegle løb mod hverandre, åd hverandre, masede, kvasede. Tovet lå stille og øvede sin gerning, og det skal man. 20

23 Den mørke nat rugede ovenover, men havets milliarder og milliarder levende smådyr lyste. Krebs, ikke så store som et knappenålshoved, lyste. Det er ganske vidunderligt, men således er det nu. Havets dyr så på telegraftovet. Hvad er dog den ting, og hvad er den ikke? Ja, det var spørgsmålet. 21 Da kom der en gammel havko. Menneskene kalder det slags: Havfrue eller havmand. En hun var hun, havde hale og to korte arme at pjaske med, hængende bryst, og tang og snyltedyr i hovedet, og det var hun stolt af. Vil I have kundskab og kendskab? sagde hun, så er jeg nok den eneste, der kan give den; men jeg forlanger herfor farefri græsgang på havbunden for mig og mine. Jeg er fisk som I, og jeg er også krybdyr ved øvelse. Jeg er den klogeste i havet; jeg ved om alt, hvad der rører sig hernede og om alt hvad der er ovenfor. Den ting der, I grubliserer over, er ovenfra, og hvad der oppe fra plumper ned, er dødt eller bliver dødt og magtesløst; lad den ligge for hvad den er. Den er kun menneskepåfund!

24 Jeg tror nu, der er noget mere ved den! sagde den lille havfisk. Hold mund, makrel! sagde den store havko. Hundestejle! sagde de andre, og det var endnu mere fornærmeligt sagt. Og havkoen forklarede dem, at det hele alarmdyr, som forresten jo ikke sagde et muk, var kun påfund fra det tørre land. Og den holdt et lille foredrag over menneskenes træskhed. De vil have fat på os, sagde den, det er det eneste, de lever for; de spænder garn ud, kommer med madding på krog for at lokke os. Denne der er et slags stor snøre, som de tror vi skal bide på, de er så dumme! Det er vi ikke! Rør kun ikke det makværk, det trevler op, bliver til smuld og dynd, det hele. Hvad ovenfra kommer, har knæk, bræk, dur ikke! Dur ikke! sagde alle havskabningerne og holdt sig til havkoens mening for at have en mening. 22

25 Den lille havfisk beholdt sin egen tanke. Den umådelig lange, tynde slange er måske den vidunderligste fisk i havet. Jeg har en fornemmelse deraf. Den vidunderligste! siger vi mennesker med, og siger det med kendskab og forvisning. Den store søslange er det, omtalt længst forud i sange og sagn. Den er født og båren, sprungen ud fra menneskets snilde og lagt på havets bund, strækkende sig fra Østens lande til Vestens lande, bærende budskab hurtig som lysets stråle fra Solen til vor Jord. Den vokser, vokser i magt og udstrækning, vokser år for år, gennem alle have, Jorden rundt, under de stormende vande og de glasklare vande, hvor skipperen ser ned, som sejlede han gennem den gennemsigtige luft, ser myldrende fisk, et helt farvefyrværkeri. Dybest nede strækker sig slangen, en velsignelsens Midgårdsorm, der bider i sin hale, idet den omslutter Jorden; fisk og krybdyr løber med panden imod, de forstår dog ikke den ting ovenfra: Menneskehedens tankefyldte, i alle sprog forkyndende og dog lydløse kundskabsslange på godt og ondt, den vidunderligste af havets vidundere, vor tids den store søslange. 23

26 Det originale håndskrevne koncept, 1871

HEJ SØSTER. og grædt det samme snot uden dig var det aldrig gået godt

HEJ SØSTER. og grædt det samme snot uden dig var det aldrig gået godt HEJ SØSTER 1. HEJ SØSTER Hej, søster, kan du ikke se komikken, så står vi her igen med fletningerne langt nede i postkassen hej, søster, det er ligesom bukseelastikken har fået et knæk og sikkerhedsnålen

Læs mere

yngre engle, som godt kunne lide at komme ind i det lidt lumre men også dragende

yngre engle, som godt kunne lide at komme ind i det lidt lumre men også dragende For mange tusinde år siden var der en ærkeengel ved navn Mikael, som gjorde sig ret så bemærket blandt øvrige engle. Han var den sejeste af alle englene, kunne han slet ikke lade være med at styre dem

Læs mere

Historien om. Hvem har flyttet min ost?

Historien om. Hvem har flyttet min ost? Historien om Hvem har flyttet min ost? DER VAR ENGANG, for længe siden i et land langt væk, fire små størrelser, der løb igennem en labyrint for at finde ost, som skulle gøre dem mætte og lykkelige. To

Læs mere

Klimaet har ændret sig gennem flere tusinde år. Fra istid til tempereret klima med stor betydning for mennesker, dyr og planters betingelser.

Klimaet har ændret sig gennem flere tusinde år. Fra istid til tempereret klima med stor betydning for mennesker, dyr og planters betingelser. Klimaet har ændret sig gennem flere tusinde år. Fra istid til tempereret klima med stor betydning for mennesker, dyr og planters betingelser. Undervisningshæftet Klima og historie giver et indblik i seks

Læs mere

MIT BARN hvor er du? Første bog i Danmark om adoption fortalt af den biologiske mor. Aniella Bonnichsen

MIT BARN hvor er du? Første bog i Danmark om adoption fortalt af den biologiske mor. Aniella Bonnichsen MIT BARN hvor er du? Første bog i Danmark om adoption fortalt af den biologiske mor. Aniella Bonnichsen MIT BARN HVOR ER DU? BAGSIDETEKST Adoption bringer mange tanker og følelser i spil. I bøger, aviser,

Læs mere

er en dokumentarisk roman om opvækst og revolution.

er en dokumentarisk roman om opvækst og revolution. Sam Nik og Michael Svennevig: er en dokumentarisk roman om opvækst og revolution. Det er en fortælling, der giver indblik i livet i skyggen af den religiøse revolution i Iran i 1979, og er begyndelsen

Læs mere

Jeg har bare lyst til at sove, til smerten er væk

Jeg har bare lyst til at sove, til smerten er væk 1 Jeg har bare lyst til at sove, til smerten er væk 21-årig mand, mor død af blodprop for tre uger siden Denne pjece er skrevet til dig, der er teenager eller i 20 erne, og som har mistet din far eller

Læs mere

Sigbjørn Obstfelder: To novelletter

Sigbjørn Obstfelder: To novelletter bokselskap.no Sigbjørn Obstfelder: To novelletter Teksten er lastet ned fra bokselskap.no Sigbjørn Obstfelder To novelletter 1895 Liv Sletten Liv Der er i en stor by dunkle kroge, afsides gader med forunderlige

Læs mere

De er døde, begge to

De er døde, begge to De er døde, begge to De er døde, begge to. 2012 Ved Vivi Petersen. Alle rettigheder forbeholdes. Tryk: Eurographic, Denmark Design af omslag: Frede Uhrskov Forlagsredaktør: Vibeke Uhrskov Larsen Forsidefoto:

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Du skal adlyde din mor

Du skal adlyde din mor Du skal adlyde din mor af Sørine Steenholdt fra novellesamlingen: Ung i Grønland, ung i Verden Oversat til dansk af Aminnguaq Dahl Petrussen Kommentarer af psykolog Jonna Ketwa Novelle 2 En ung kvinde

Læs mere

Den anden Jeppe. En vandring med Jeppe Aakjær 2014. Sally Altschuler

Den anden Jeppe. En vandring med Jeppe Aakjær 2014. Sally Altschuler Den anden Jeppe En vandring med Jeppe Aakjær 2014 Sally Altschuler 1. BAGHAVEN/BUSTEN (Knasen af grus og kviste ) Åh jeg må have blundet. Lige her, midt i roserne. Hvor ejendommeligt Ja, undskyld, men

Læs mere

Dejlig er den himmel blå

Dejlig er den himmel blå Folkekirkens Undervisning og Skoletjeneste i Randers 53 DEN FJERDE VISMAND Oversat fra amerikansk af Johs. Terkelsen, Ry Højskole I kender historien om de tre vismænd fra Østen. Har hørt om, hvordan de

Læs mere

Kejserens nye 1 klæder

Kejserens nye 1 klæder Kejserens nye 1 klæder Af H.C. Andersen (1805-1875) Eventyret er udgivet i 1837 For mange år siden levede en kejser, som 2 holdt så uhyre meget af smukke nye klæder, at han gav alle sine penge ud for 3

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Del 2 side 38 Støtte i sorgen side 40. Landsforeningen Spædbarnsdød

Indholdsfortegnelse. Del 2 side 38 Støtte i sorgen side 40. Landsforeningen Spædbarnsdød Når I har mistet Når I har mistet Rymarksvej 1 2900 Hellerup Telefon: 3961 2451 Kontonr.: 9884 104990 www.spaedbarnsdoed.dk forening@spaedbarnsdoed.dk Landsforeningen Spædbarnsdød er på Facebook Tekst:

Læs mere

Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse!

Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse! Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse! Vi har hver i sær vores bagage med. Både den helt konkrete bagage

Læs mere

DE FRAFALDNE. 20 fortællinger af unge om frafald fra ungdomsuddannelser UNGDOMSBUREAUET

DE FRAFALDNE. 20 fortællinger af unge om frafald fra ungdomsuddannelser UNGDOMSBUREAUET DE FRAFALDNE 20 fortællinger af unge om frafald fra ungdomsuddannelser UNGDOMSBUREAUET DE FRAFALDNE 20 fortællinger af unge om frafald fra ungdomsuddannelser De Frafaldne En samling af fortællinger om

Læs mere

Idekatalog til at arbejde med børns kompetencer, som skal bruges for at lære at håndtere konflikter.

Idekatalog til at arbejde med børns kompetencer, som skal bruges for at lære at håndtere konflikter. 1 Idekatalog til at arbejde med børns kompetencer, som skal bruges for at lære at håndtere konflikter. Børnehavebørn: At tyde følelser: Tegn 4 forskellige børn: Et der er surt, et der er formærmet, et

Læs mere

Masterclass i kreativ skrivning. - Århus Akademi 2014. Lasse Rude Nord. Nikolaj Loufbye Carstensen. Sissel Karstensen.

Masterclass i kreativ skrivning. - Århus Akademi 2014. Lasse Rude Nord. Nikolaj Loufbye Carstensen. Sissel Karstensen. VI SER 1 Masterclass i kreativ skrivning - Århus Akademi 2014 Lasse Rude Nord Nikolaj Loufbye Carstensen Sissel Karstensen Nikita Morel Laura Haslam Lassen Alle rettigheder tilhører forfatterne Forord

Læs mere

Unge på kanten af livet. Spørgsmål og svar om selvmord. Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov

Unge på kanten af livet. Spørgsmål og svar om selvmord. Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov Unge på kanten af livet Spørgsmål og svar om selvmord Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov 1 Indhold Brugervejledning 3 Hvad er problemet? Fup eller fakta 5 Metode 9 Piger/Drenge

Læs mere

ET DUKKEHJEM. Skuespil i tre akter af Henrik Ibsen.

ET DUKKEHJEM. Skuespil i tre akter af Henrik Ibsen. ET DUKKEHJEM. Skuespil i tre akter af Henrik Ibsen. Henrik Ibsen: Et Dukkehjem 1 PERSONERNE: Advokat Helmer. Nora, hans hustru. Doktor Rank. Fru Linde. Sagfører Krogstad. Helmers tre små børn. Anne Marie,

Læs mere

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus Jeg vil se Jesus -2 Natanael ser Jesus Mål: Skab forventning til Jesus i børnene. Gennem undervisningen vil vi se på, hvordan Natanael møder Jesus, og hvad det gør i ham, og vi vil se på, hvordan vi kan

Læs mere

Når man bor i en anden familie

Når man bor i en anden familie Når man bor i en anden familie Tanker og gode råd fra unge, der selv har været i pleje Center for Familiepleje Udgivet med støtte fra Denne bog er udarbejdet af en gruppe unge, som er eller har været i

Læs mere

Tid til at fødes, og tid til at dø

Tid til at fødes, og tid til at dø Tid til at fødes, og tid til at dø 1 Lise Andreasen Tid til at fødes, og tid til at dø Appendix A, rejseplanen. Beskrivelse Fokus Tidspunkt (alle ca.) Tidsrum A Og mens de var dér, kom tiden, da hun skulle

Læs mere

Klaus Rifbjerg: Den kroniske uskyld

Klaus Rifbjerg: Den kroniske uskyld Klaus Rifbjerg: Den kroniske uskyld Klaus Rifbjerg Den kroniske uskyld Det Schønbergske Forlag København 1958 Copyright 1958 by Det Schønbergske Forlag. Omslag: Thomas Winding. 2. oplag november 1958.

Læs mere

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Følg en vanddråbes rejse fra vandhanen, gennem kloakken, renseanlægget og naturens eget renseproces. DANSKE

Læs mere

Alle unge har ret til et liv uden pres og trusler

Alle unge har ret til et liv uden pres og trusler Etnisk ung 1 Alle unge har ret til et liv uden pres og trusler Fortællinger om familiekonflikter fra unge med minoritetsbaggrund 2 Alle unge har ret til et liv uden pres og trusler Etnisk Ung Etnisk Ung

Læs mere