Et fælles hav. Skagerrak og Kattegat i vikingetiden. Seminar på Nationalmuseet, København, september 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Et fælles hav. Skagerrak og Kattegat i vikingetiden. Seminar på Nationalmuseet, København, 19. 20. september 2012"

Transkript

1 Et fælles hav Skagerrak og Kattegat i vikingetiden Seminar på Nationalmuseet, København, september 2012 Redigeret af Anne Pedersen & Søren M. Sindbæk Nordlige Verdener, Nationalmuseet

2 Et fælles hav Skagerrak og Kattegat i vikingetiden Artikler fra et seminar på Nationalmuseet, København, september 2012 Copyright Nationalmuseet og forfatterne Redigeret af Anne Pedersen & Søren M. Sindbæk Layout: Anne Marie Brammer Tryk: Rosendahls-Schultz Grafisk ISBN: Udgivet med støtte fra Augustinusfonden og Nationalmuseet En digital version af publikationen findes på Nationalmuseets hjemmeside: Forsidefoto: Havhingsten fra Glendalough ved Lindesnes fyr, Norge. Dublintogt Foto: Morten Nielsen Copyright: Vikingeskibsmuseet i Roskilde

3 Et fælles hav Skagerrak og Kattegat i vikingetiden Seminar på Nationalmuseet, København, september 2012 Redigeret af Anne Pedersen & Søren M. Sindbæk Nordlige Verdener, Nationalmuseet København 2015

4 2 Indhold Forord 4 Vikingetidens bebyggelse omkring Kattegat og Skagerrak. Et forsøg på kortlægning Peder Gammeltoft, Johnny G.G. Jakobsen & Søren M. Sindbæk 6 Jyllandshavet ca : de danske kongenes mare nostrum Jón Viðar Sigurðsson 24 Glimt af Nordens etnografi i de frankiske kilder fra det 9. århundrede Kasper H. Andersen 37 Forbundet af havet vilkår for sejlads og kommunikation over Skagerrak og Kattegat Anton Englert 52 Kommunikasjonslandskapet i Viken Marianne Moen 72 Mønter i Skandinavien cirka Ligheder og forskelle set i Kattegat/Skagerrak-perspektiv Jens Christian Moesgaard 86 Silverekonomier kring Kattegatt Birgitta Hårdh 102 Metaldetektorproblematikken uens regler og deres konsekvenser Claus Feveile 120

5 Højgraven ved Gokstad, Norge. Foto Anne Pedersen. Ryttergrave. Hvorfor netop her? Anne Pedersen 136 Vikingetidens monumentale skibsgrave Jan Bill 152 Sørskandinavisk jernutvinning i vikingtiden lokal produksjon eller handelsprodukt? Bernt Rundberget 168 Stave, stolper og Skagerrak spørgsmål om ressourcer og arkitektur under Harald Blåtand Mads D. Jessen 188 Tinglag og tunanlegg. Øygarden i Rogaland Frode Iversen 210 Bidragydere 232 Nordlige Verdener Et fælles hav

6 6 Vikingetidens bebyggelse omkring Kattegat og Skagerrak Et forsøg på kortlægning Peder Gammeltoft, Johnny G.G. Jakobsen & Søren M. Sindbæk Indledning Kattegat og Skagerrak er de centrale led i den kæde af indhave, som fra Østersøen til Det irske Hav samler Nordeuropas kyster. Med moderate rejseafstande og gunstige besejlingsforhold tilbyder disse farvande på samme måde som Middelhavet mod syd muligheder for at forbinde store og forskelligartede landområder. Hvordan disse muligheder til forskellige tider er blevet udnyttet, afhænger af mange forhold. Et af de væsentligste, men mindst velbelyste, er de omgivende landes bebyggelse og demografi. Var kysterne omkring Kattegat og Skagerrak centrum for befolkninger, for hvem havene udgjorde et samlende farvand, som skabte samfærdsel, udveksling og politiske muligheder? Eller var området en randzone for bebyggelser, der kulturelt, økonomisk og politisk var orienteret i andre retninger? Vikingetidens og middelalderens bebyggelse omkring Kattegat og Skagerrak, og Skandinavien som helhed, kan belyses fra flere sider. En mulighed foreligger i form af stednavneforskning, idet de skandinaviske landskaber har en høj grad af stednavnekontinuitet fra jernalderen til i dag. Fordelingen af navnetyper giver derfor vigtige indikationer om bebyggelseshistorie i stor skala. En anden tilgang består i at tage udgangspunkt i landskabernes ældste administrative inddelinger, nemlig kirkesognene og de tilhørende kirker, som stort set kendes fra 1200-årene og frem. En tredje kilde er fordelingen af arkæologiske spor, hvis fordeling dog i forhold til stednavnestoffet og sogne er præget af flere komplekse faktorer. Endelig kan man gå rationelt til værks og tage udgangspunkt i landskabets økonomiske potentiale i form af jordbundsforhold og terræn. Denne artikel gør et forsøg på at sammenholde de fire tilgange. Som det

7 7 skal vises, er der markante sammenfald mellem resultaterne af alle fire tilgange, som taler for, at store træk i befolkningsog bebyggelsesfordelingen i Skandinavien i vikingetid og middelalder faktisk lader sig rekonstruere. Resultaterne viser også, hvilke muligheder der ligger gemt i de store datasamlinger, som i dag bliver tilgængelige elektronisk, og hvilket potentiale dette materiale rummer for videre tværfaglig forskning. Historisk bebyggelsesgeografi i Skandinavien Spørgsmålet om befolkningens fordeling i de skandinaviske lande i oldtid og middelalder har været stillet mange gange. Et markant forsøg på at give et svar, der stadig finder anvendelse, blev gjort af stednavneforskeren H.V. Clausen (Clausen 1916). Clausen kortlagde bebyggelsesnavne af jernalderkarakter i det nuværende Danmark, især stednavne med endelserne -ing og -lev. I navnenes fordeling mente han at se klynger, som han tolkede som bebyggede regioner bygder adskilt af tyndt befolkede eller ubebyggede områder. De sidste fandt han bekræftet i stednavne, der angav skove og heder. Clausens bebyggelseskort har haft et langt efterliv, ikke mindst i arkæologisk litteratur, hvor det blev aktualiseret i takt med en stigende interesse for landskabsarkæologi fra slutningen af 1980 erne (Hedeager 1988, 276; Callmer 1991). Johan Callmer udarbejdede med udgangspunkt i Clausens kortlægning et forsøg på at kortlægge jernalderbebyggelsen i hele Sydskandinavien ud fra samme præmis som Clausen, at stednavneklynger kunne udpegede adskilte bygder, der også i politisk og social henseende udgjorde særskilte territorier. Callmers kort, der også har dannet grundlag for senere studier af Frederik Svanberg (2003) er blevet kritiseret Ulf Näsman (1998), der påpeger, at kortet viser for ringe hensyn til naturgeografiske forudsætninger, f.eks. ødemarker betinget af store strandenge og store mosedrag. Näsman påpeger også, at præmissen om adskilte bygder måske overfører en landskabsforståelse fra det naturligt opsplittede centralsvenske landskab på det mere sammenhængende sydskandinaviske slettelandskab. Mulighederne for at forstå bebyggelsesmønstre gennem en tværfaglig analyse af kulturlandskabets forudsætninger, stednavnekilder og arkæologiske spor er blevet udforsket af kulturgeografer (f.eks. Germundsson & Schlyter 1999), og på lokalt og regionalt niveau mest gennemført af Charlotte Fabech og Jytte Ringtved (2009), der præsenterer detaljerede modeller for udviklingen af landbrugslandskaber i Danmark fra jernalderen til i dag. Disse modeller kan anvendes til at vurdere præmisserne for de enkelte kildegrupper, f.eks. i korrelationen mel- Nordlige Verdener Et fælles hav

8 8 lem kulturgeografiske forudsætninger og arkæologiske spor, men det er ikke blevet forsøgt at udvikle analyserne til et sammenhængende, overregionalt bebyggelseskort. En anden tilgang er især blevet udviklet af arkæologen Åke Hyenstrand (bl.a. 1974; 1979; 1984), der anvendte den svenske fortidsminderegistrering som udgangspunkt for at kartere og sammenligne forekomsten af forskellige typer fortidsminder, bl.a. grave. Hyenstrand arbejdede med det centrale Sverige, og her gav metoden gode resultater i kombinationen af en kraftig naturgeografisk zoneinddeling i landskabet og en omfattende bevaring af gravmonumenter af jernaldertyper. I store dele af Sydskandinavien savnes disse to forudsætninger: Landskaberne er mindre entydigt opdelt i dyrkbare vs. ikkedyrkbare områder, og jernalderens grave og andre synlige anlæg er i høj grad forsvundet på grund af intensiv landbrugsdrift. Dermed kendes de arkæologiske bebyggelsesindikationer primært gennem udgravede fund, der giver et stærkt selektivt billede. For hovedparten af det nutidige Danmark haves en enestående historisk-geografisk kilde i Matriklen af 1688, hvor landbrugsjorder i hele kongeriget (på nær Slesvig og Bornholm) blev nøje opmålt og takseret med henblik på kongelig beskatning. Kendskabet herfra til bl.a. hver enkelt landsbys antal bøndergårde, samlede opdyrkede areal og hartkorns taksering har gennem tiden dannet udgangspunkt for en mængde undersøgelser af dansk bebyggelses- og landbrugshistorie, senest og mest omfattende af Peder Dam (Dam & Jakobsen 2008). Jordbrug og arealanvendelse Et forsøg på at skabe en overordnet forståelse af Sydskandinaviens bebyggelse må tage udgangspunkt i regionens kulturgeografiske forudsætninger. Et afgørende kriterium for befolkningstæthed har til alle tider været områdets økonomiske potentiale, altså i hvilket omfang et sted var i stand til at brødføde sine indbyggere. Frem til industrisamfundets udvikling har denne underholdsmulighed uden for handelsbyerne så godt som udelukkende været baseret på jordbrug, hvortil her regnes traditionelt landbrug (ager- og husdyrbrug), skovbrug (herunder jagt), mineraludvinding og fiskeri. Af disse har landbruget i historisk tid altid indtaget en førsteprioritet, således at størsteparten af et områdes beboere, i det omfang jorden og klimaet gav mulighed for det, har valgt at koncentrere indsatsen på ager- og/eller husdyrbrug. I Norden kan man sige, at tre geografiske faktorer tilsammen har afgjort lokalitetens jordbrugsmæssige og dermed også demografiske potentiale: klima, terræn og jordbund.

9 9 Uanset hvordan terræn og jordbundsforhold arter sig, er klimaet afgørende for, hvordan jorden kan bruges, og om mennesker overhovedet er i stand til at leve der. I naturgeografisk regi skelnes i den forbindelse mellem forskellige vegetationszoner, hvor det ud fra klimaet bestemmes, hvad den naturlige vegetationstype her ville være. Foruden oplagte klimafaktorer som temperatur og nedbørsmængde er det så højt mod nord som her også væsentligt at inddrage dagslys og dermed vækstsæsonens længde. Det nordligste Skandinavien og de skandinaviske fjeldområder helt ned til det indre Sydnorge kan ud fra dette klassificeres som arktisk og alpin zone, beliggende nord for eller højere end den klimatiske trægrænse, hvor kun de mest hårdføre lavvækster kan gro. I udkanten af denne klimatiske grænse findes på indlandssiden en subalpin eller nordboreal zone, hvor der vokser birkeskov; historisk har denne i Norden traditionelt været brugt til sæter. Hovedparten af Sverige nord for Vänern og Mälaren, det centrale Norge og lavlandet omkring Trondheim hører til den boreale zone der er dækket af nåleskov (overvejende fyr i Norge og gran i Sverige); de nedfaldne nåle giver her en ekstremt sur jordbund, der umuliggør næsten al anden vækst. Vest- og sydkysten af Norge indgår sammen med Götaland, Svealand og Småland i en boreonemoral blandingszone med både nåleskov og løvskov (især eg, ask, lind og hassel). Den allersydligste spids af Norge og hele det middelalderlige Danmark ligger i den nemorale zone, et tempereret bøgetræsdomineret løvskovsbælte, der fortsætter langt ned i Mellemeuropa. Landbrug har i Norden primært været udøvet i de boreonemorale og nemorale zoner, typisk med hovedvægt på husdyrbrug i førstnævnte og agerbrug i sidstnævnte. Når den alpine zone strækker så sig langt ned i Norge, hænger det selvsagt sammen med terrænet, der her løfter jordoverfladen så højt op over havoverfladen, at det klimatisk kommer til at svare til nordligere breddegrader. Men også terrænet i sig selv har direkte indvirkning på det jordbrugsmæssige potentiale, idet et ujævnt kuperet terræn og stejle skråninger uanset klima og jordbundsforhold i langt de fleste tilfælde har været så mekanisk besværlige at opdyrke, at de har fået lov at ligge hen i skov eller til græsning. Dog kan en jævn sydvendt hældning bag et lægivende højland give vældig gode vækstbetingelser for agerbrug, på samme måde som det længere nede i Europa kendes fra vinmarker. Kuperet og højtliggende terræn har dog som hovedregel en reducerende indvirkning på et områdes jordbrugsøkonomiske og dermed demografiske potentiale, hvilket ud over klima og de praktiske bearbejdningsmuligheder også hænger sammen med, at sådanne zoner som re- Nordlige Verdener Et fælles hav

10 10 Fig. 1. Overordnet arealanvendelsesfordeling i det sydlige og centrale Skandinavien, inddelt i fjeld (jordbrugsmæssigt præget af jagtog fiskeri), skov (præget af jagt mod nord, husdyrbrug mod syd) og åbent land (præget af agerbrug). Efter Jakobsen gel er præget af jordbundsforhold, der er mindre egnet til agerbrug, enten fordi der er tale om ren klippegrund uden eller med et kun ganske tyndt jorddække, eller, hvor jorddækket er tykkere, fordi dette da ofte består af forholdsvis stenholdig og/eller mager jord. Jordbundsforholdene dækker først og fremmest over de øvre jordlags tekstur, der efter jordpartiklernes størrelse varierer fra leret over sandet til gruset. Mens meget lerholdige jorder ofte er ganske næringsrige, kan de også opleves som meget tunge at bearbejde, mens de sandholdige jorder er lette at bearbejde, men til gengæld ofte hurtigt udpines. Det optimale for agerbrug i Norden er de ler- og sandblandede morænejorder, der især findes i Østjylland og på de danske øer, i Skånelandene, vestkysten af Oslofjorden, Mellemsverige (omkring søerne) og på Gotland. Jordbunden i det øvrige Norden er gennemgående af en mere sandet og gruset beskaffenhed, der ofte vil være for tør og næringsfattig til intensivt agerbrug, men kan give udmærkede græsningsjorder. Omvendt kan jordbunden også blive for fugtig til agerbrug, f.eks. omkring moser, åer og floder og langs kysten, hvilket i stedet kan give gode engjorder velegnet til græsning og dyrkning af hø. Sammenlagt giver de tre naturgeografiske faktorer en overordnet fordeling af arealanvendelsen i det sydlige og centrale Skandinavien som vist i fig. 1, her meget forenklet inddelt i fjeld (jordbrugsmæssigt præget af jagt- og fiskeri), skov (præget af jagt mod nord, husdyrbrug mod syd) og åbent land (præget af agerbrug). Den her viste inddeling er yderst grov og dækker ofte over en betydelig variation på mere regionalt og lokalt plan, hvilket f.eks. ses af, at hele det nutidige Danmark blot er klassificeret som

11 11 arealanvendelsestypen Åbent land. Zoom er man ind på eksempelvis Danmark, vil man imidlertid hurtigt konstatere, at dette dels dækker over en visuel udvaskning af en mængde (efter nordisk målestok) mindre skovområder, dels at Åbent land i sig selv kan underinddeles i en række undertyper af stor regional betydning. Det samme kan siges om areal anvendelsestypen Skov, hvor jordbrugspotentialet varierer betragteligt alt efter, om der overvejende er tale om birkeskov, nåleskov eller blandet løvskov. At korrelationen imellem jordbundsforhold og sognestørrelser ikke mindst går via jordens anvendelighed til agerbrug ses ved sammenligning med de enkelte landsbyejerlavs opdyrkningsgrad i 1688, hvor matriklens oplysninger om de opdyrkede arealer her er sat i forhold til det samlede ejerlavsareal (fig. 3). Den mere intensive opdyrkning på morænelerjorderne sammenlignet med de mere sandede og vandlidende jorder fremgår igen tydeligt. Stednavne Mange bebyggelser og landsbyer i Skandinavien kan dateres ud fra deres navn. Dateringerne bygger som udgangspunkt på sproglige overvejelser, herunder forekomsten af hedenske og kristne begreber og navne i stednavnene. Dertil er endelsestypernes forekomst eller mangel på For Danmarks vedkommende rummer hverken klimaet eller terrænet nogen afgørende variationsfaktor efter nordisk skala. Her er jordbunden næsten enerådende som naturgeografisk faktor, hvilket ses af fig. 2, hvor sognenettet er tegnet ind over et jordbundskort. I Østjylland og på Øerne, hvor blandinger af ler- og sandjord præger billedet (jordtyper FK3- FK5), er sognene gennemgående betydeligt mindre end i de regioner, hvor jorderne er mere sandede (FK1-FK3). Fig. 2. Jordbundskort over Danmark med sognenettet tegnet over. Sognene er generelt mindre og befolkningskoncentrationen tilsvarende større i områder med blandinger af ler- og sandjord. Efter Dam & Jakobsen Nordlige Verdener Et fælles hav

12 12 a b Fig. 3. Sammenligning imellem jordbundsforhold i Danmark (a) og de enkelte landsbyejerlavs opdyrkningsgrad som andel af samlet ejerlavsareal (b) ifølge matriklen af 1688 (for kongeriget Danmark). Fordelingen viser, at morænelerjorderne har inviteret til en mere intensiv opdyrkning end de mere sandede og vandlidende jorder. Efter Jordartskort (1: , GEUS), og Dam & Jakobsen samme i områder koloniseret af skandinaviske vikinger blevet anvendt til at datere endelsestypen. Det kan endvidere konstateres, at nogle stednavnetyper i højere grad end andre knytter sig til arkæologiske fund fra jernalder og vikingetid (Hald 1965; Jørgensen 2008). Disse forholdsvis absolutte dateringskriterier er blevet udbygget med relative dateringsmetoder, hvor det relative aldersforhold stednavnetyperne imellem er blevet vurderet ud fra bebyggelsesgeografiske overvejelser, f.eks. med hensyn til stednavnetypernes indbyrdes størrelsesforskelle opgjort i gårde, opdyrkede arealer, ejerlav og hartkornstaksering i bl.a. Matriklen På baggrund af ovennævnte dateringsmetoder er der i dag for Danmarks vedkommende almindelig enighed om, at lands byer med navneendelser som -ing(e), -lev, -løse, -sted og -um (af -hēm) overvejende er dannet i jernalderen (ca ); -ing(e) formentlig som den ældste (ca ). Navnetypen -by stammer i vidt omfang fra vikingetiden (ca ), om end den siden da er blevet brugt til navngivning af nye bebyggelser helt frem til nutiden. Det samme kan til dels siges om endelsestypen -torp, der uden sammenligning er den mest udbredte stednavnetype i Danmark og Sverige, hvor den i nutiden ofte har ændret sig til former som -rup, -strup og -drup (i Sverige desuden -arp). De fleste torp-navne menes dog at

13 13 Fig. 4. Sammenligning imellem tætheden af sognekirker og fordelingen af jernalderlige stednavnetyper i middelalderens Danmark. Efter Germundsson & Schlyter 1999, s. 65 (t.v.); stednavnekort ved Gammeltoft og Jakobsen. kunne henføres til vikingetid og middelalder (ca ), hvor de synes anvendt på både udflytter- og rydningsbebyggelser. Fra samme periode stammer formentlig også navneendelsen -tved, mens den betydningsbeslægtede endelsestype -rød (begge synes at angive skovrydning) i overvejende grad menes kun at henhøre middelalderen. Et supplerende kriterium for stednavnetypernes datering er deres kirkebyfrekvens, dvs. andelen af byer af hver enkelt stednavnetype, der er blevet kirkebyer. Denne gennemsnitlige frekvens er i Danmark blevet taget til indtægt for, hvilke byer der var mest fremtrædende ved middelalderkirkernes anlæggelse, dvs. tiden omkring Det kan således konstateres, at typisk omkring 50-80% af lev-, løse- og um/hēm-byerne afhængig af landsdel er blevet hjemsted for sognekirker, mens det samme gælder for 25-50% af by-byerne, 30% af inge-byerne, og 5-10% af torp-, tved- og rød-byerne (Jakobsen 2004, s. 85; Dam 2008, s. 89). Når den efter alt at dømme overvejende jernalderlige endelsestype -inge her skiller sig ud, kan det dels hænge sammen med, at gruppen er navnemæssigt uhomogen og reelt dækker over flere indbyrdes forskellige undergrupper af varierende alder, dels at kernegruppen er knyttet til bebyggelser, der pga. deres høje alder mange steder kan tænkes overhalet af yngre bebyggelser i økonomisk og social betydning, da kirkerne skulle placeres. Der kan konstateres betydelige sammenfald imellem tætheden af sognekirker og fordelingen af stednavnetyper fra jern- Nordlige Verdener Et fælles hav

14 14 alderen i middelalderens Danmark (fig. 4). Områder med stor kirketæthed har generelt også mange bebyggelser med gamle stednavnetyper. Derimod kan man godt finde områder med høje koncentrationer af stednavne fra jernalderen, uden at dette ledsages af høj kirketæthed. Denne manglende korrelation kan især konstateres i Halland, NØ-Skåne (Kristianstadsletten), Vendsyssel og Sønderjylland. Det kan endvidere noteres, at i områder, hvor den jernalderlige bebyggelse domineres af inge-bebyggelser (som f.eks. den midtjyske hede, Odsherred, Halland og det nordlige Skåne), er kirketætheden moderat eller lav. Fig. 5. Sammenligning af fordelingen af stednavnetyper fra jernalderen (-ing(e), -lev, -løse, -sted og -um) og vikingetidige og højmiddelalderlige stednavnetyper (-by, -torp, -tved og -rød) i det middelalderlige Danmark. Begge stednavnekort ved Gammeltoft og Jakobsen. De vikingetidige og højmiddelalderlige stednavnetyper (-by, -torp, -tved og -rød) dækker det middelalderlige Danmarkskort betydeligt tættere end navntyperne fra jernalderen (fig. 5). Hvor de gamle typer findes, er der som oftest også høje koncentrationer af -torp, samt i udkanten af de gamle jernalderbygder og langs kysten en del -by, f.eks. i Vandfuld herred i Vestjylland, på Sydvestlolland, Falster, Møn, og Listerlandet i Blekinge. Disse kan derfor betragtes som udflytterbebyggelser udgået fra det gamle bebyggelseslag. Men også uden for jernalderbygderne findes høje torp-koncentrationer, f.eks. på Djursland, i Odsherred, Nordsjælland, det centrale Skåne og vestlige Blekinge. I disse områder, hvor kirketætheden generelt er lav, er torp-

15 15 laget ofte suppleret af rydningsbebyggelserne -tved og -rød, hvor sidstnævnte især er dominerende i det sydøstlige Nordsjælland, østlige Skåne og nordlige Blekinge; her synes der derfor mere end udvidelse af et gammelt bebyggelseslag at være tale om en decideret nykolonisation, der formentlig kan dateres til højmiddelalderen. Middelalderkirker og arkæologiske fund Som det er demonstreret ovenfor, kan der i Sydskandinavien påvises en klar sammenhæng mellem på den ene side jordbundsforhold og arealanvendelse og på den anden side kulturelle indikatorer for bebyggelse fra jernalder og middelalder i form af udbredelsen af bestemte stednavnetyper. Begge faktorer viser igen et sammenfald med sognestørrelsen, det vil sige med tætheden af sognekirker fra middelalderen. Man kan med andre ord konstatere, at de steder, hvor naturgeografien har givet mulighed for især agerbrugsorienteret landbrug, har man i historisk tid oplevet de største befolkningskoncentrationer, her udmøntet i, hvor tæt man i årene ca har opført sognekirker. Størrelsen af de middelalderlige kirkesogne og den næsten sammenfaldende udbredelse af middelalderkirker er flere gange blevet kortlagt som indikation for befolkningstæthed i det middelalderlige Danmark, først af A.E. Christensen (1938), siden bl.a. af Jes Wienberg (1993). Den nøjagtige kortlægning er en kompliceret øvelse, idet der må tages hensyn til nedlæggelse og deling af sogne, som igennem middelalder kun delvist er belyst i skriftlige kilder. I sammenligning med andre materielle kulturspor har udbredelsen af middelalderkirker dog store fordele som indikator for bebyggelsestæthed. Det fremgår ved at sammenligne kirkekortet for det middelalderlige Danmark med et kort, der viser fordelingen af registrerede arkæologiske fund fra vikingetid fra samme område (fig. 6). Kortlægningen af kirkerne bygger på Wienberg (1993), med supplerende oplysninger fra Thomas Bertelsen, Danmarks Kirker (pers. medd.). Kortet over arkæologiske fund bygger for det nuværende Danmark på et udtræk fra databasen Fund og Fortidsminder, for Sverige og Tyskland efter publicerede oversigter (se Sindbæk 2008 for henvisninger). Tætheden af kirker og arkæologiske fund er for sammenligningens skyld begge fremstillet som Thiessen polygoner, der afgrænser områder efter det punkt i udbredelsessættet, de ligger tættest på. Det er muligt at se mange samsvarende tendenser i de to kort. Således afspejles koncentrationen af bebyggelsesindikerende spor i områder med morænelerjorder også i kortet over vikingetidsfund. I Skåne komplementerer udbredelsen af vikingetidsfund stednavne af middelalder- Nordlige Verdener Et fælles hav

16 16 Ikke kortlagt Fig. 6. Sammenligning af udbredelsen af middelalderkirker og arkæologiske lokaliteter med datering til vikingetid i Danmark og nærmeste tilgrænsende områder. Kort ved Sindbæk. type samt -torp (fig. 5), hvilket bestyrker tolkningen af de sidstnævnte som vidnesbyrd om en kolonisering efter vikinge tiden. Et interessant tilfælde er Himmerland, der viser en meget høj kirketæthed, men en markant mindre tæthed af vikingetidsfund. Udbredelsen af stednavne af jernalder- og vikingetidstype viser i dette tilfælde en tendens, der svarer til billedet i de arkæologiske fund. Dertil kommer, at jordbundsforholdene i Himmerland, præget af store områder med smeltevandssand, viser et markant ringere økonomisk potentiale end andre områder med en tilsvarende kirketæthed (fig. 3). Netop i Himmerland kendes til mange ødekirker som resultat af sognenedlæggelser i senmiddelalderen (Christensen 1938, 40-41). Samlet tyder det på, at kirkekortet i dette område afspejler en ekspansion, der førte til en kortvarig overkolonisering. Det understreges af, at stednavnetyper fra middelalderen især findes på de mindre gode morænejorde, mens jernalder/vikingetidsnavnene koncentrerer sig på lommer af god jord. Som eksemplet Himmerland viser, er tendenserne i udbredelsen af arkæologiske fund i visse tilfælde robust nok til at være en bedre rettesnor for vikingetidens bebyggelse end kirkekortet. Udbredelsen af arkæologiske levn er dog tydeligvis også præget af en række moderne fakto rer. Der ses for eksempel en påfaldende koncentration omkring de større byer, der

17 17 med stor sikkerhed afspejler den større mængde af bygge- og anlægsarbejde i disse områder og den tilsvarende større frekvens af arkæologiske undersøgelser. Mens sammenfaldet af koncentrationer på de to kort bestyrker udbredelsernes værdi som bebyggelsesindikationer, er de arkæologiske fund et broget udgangspunkt for en kortlægning. Udbredelsen af middelalderkirker er dels mere direkte knyttet til tilstedeværelsen af et befolkningsgrundlag, der har kunnet opretholde en menighed; dels er udbredelsen i langt højere grad end andre levn registreret og i mange tilfælde bevaret. Hidtidige kortlægninger af middelalderkirkernes udbredelse i Sydskandinavien har imidlertid kun inddraget det middelalderlige Danmark. For at belyse bebyggelsen i hele Kattegat- og Skagerrak regionen skal der her gøres et forsøg på at skabe et sammenligningsgrundlag for Sverige og Norge. For Norge bygger forsøget på oplysninger fra Jan Brendalsmo, der som den første har udarbejdet en komplet kartering af norske middelalderkirker, som er sikkert påviste i enten skriftlige kilder eller arkæologiske fund (pers. medd.; se også Brendalsmo 2006). For Sydnorge omfatter karteringen stort set alene sognekirker. Fra Sognefjord og nordefter findes ved kysten et antal fiskeværskirker, som har været anvendt i forbindelse med sæsonfiskeri, og som sådan ikke er udtryk for permanent bebyggelse. For Sverige har det ikke været muligt at finde en tilsvarende kartering. Som alternativ er derfor anvendt en kartering af kirkesogne i Sverige i 1749 fra databasen SHiPS Swedish Historical Population Statistics udarbejdet af Demografiska databasen (DDB) ved Umeå Universitet (http://ships.ddb.umu.se/). Situationen i 1749 må antages at afspejle en øget befolkning i forhold til middelalderen og dermed sandsynligvis også i visse områder en kolonisering af tidligere tyndt befolket land. På et overregionalt plan er der dog ikke tvivl om, at fordelingen af kirkesogne viser en høj grad af kontinuitet fra middelalderen og dermed er sammenlignelig med de anvendte data fra Norge og Danmark. Ved grænsen mellem Norge og Sverige optræder mindre fejl på grund af den kunstige grænse mellem de to datasæt. Det samlede kort over kirketæthed i middelalderen i Sydskandinavien viser en kraftig zoneinddeling, som svarer til de tendenser, der allerede er fremgået ved sammenligningen med jordbundsforhold og økonomisk potentiale i Danmark (fig. 7). En sammenligning med kortet over den overordnede fordeling af arealanvendelse (fig. 1) viser en tydelig korrelation imellem Åbent land og høj kirketæthed. Dette er især tydeligt i det midtog sydsvenske område, hvor variationen mellem åbent land og skov i vidt omfang genfindes i kirketæthedsvariationen. Kor- Nordlige Verdener Et fælles hav

18 18 Fig. 7. Tætheden af middelalderkirker i Sydskandinavien, fremstillet som Thiessen polygoner. Kort ved Sindbæk. tet tydeliggør, at de alpine, subalpine og boreale zoner af den skandinaviske halvø har været ganske tyndt befolket i forhold til den nemorale zone i syd. I den boreonemorale blandingszone langs Norges kyster samt i Götaland, Svealand og Småland har der dog også været befolkningskoncentrationer, dog sjældent af en størrelsesorden, der overgår de tyndest befolkede dele af Danmark. I Västergötland peger kirkekortet dog på en befolkningstæthed, der har nærmet sig situationen i de østdanske morænelandskaber en afspejling af gunstige jordbunds- og terrænforhold, jf. fig. 1. Også langs Oslofjorden og i de sydlige dele af Oppland har der eksisteret en markant bebyggelse.

19 19 Som den simpleste generelle indikation af Kattegat- og Skagerrakområdets bebyggelse i vikingetid og middelalder giver kirkekortet et vigtigt bidrag til at forstå områdets politiske og økonomiske historie og kulturelle relationer. Det er ligeledes et vigtigt udgangspunkt for at tolke kulturfænomener i området. Som eksempel kan tjene vikingetidens grave med rytterudstyr (se bidrag af A. Pedersen i dette bind). Inden for det nuværende Danmark er udbredelsen af ryttergrave fra 900-tallet blevet beskrevet som et bælte, der fra Limfjordsregionen via Storebæltsregionen til Slesvig og Als omkranser Jelling. Denne fordeling er blevet tolket som en markering af randzonen i Jellingdynastiets rige, i form af grave efter en militær elite (Randsborg 1980, 127). Ser man fordelingen af ryttergrave i relation til det demografiske grundlag, som indikeres af kirkekortet, fremgår det, at de sparsomme fund i regionen nærmest Jelling for en stor del falder sammen med en generelt tyndt befolket region (udbredelse af ryttergrave efter A. Pedersen, denne bog). Demografisk set er det mere påfaldende, hvor få ryttergrave der er fundet i de tæt bebyggede områder på Sjælland og Fyn, i Nordøstjylland og Skåne. Især hvis man også tager gruppen af ryttergrave i Vestsverige og i Små land (og uden for kortet også i Norge) i betragtning, fremstår gravene snarere som et fænomen knyttet til en margin af Kattegatområdets tættest befolkede kystprovinser. Konklusion Hverken kulturgeografi, arkæologi eller stednavneforskning giver et dækkende billede over fordelingen af befolkning og bebyggelse i landene omkring Kattegat og Skagerrak i vikingetid og middelalder. Hver især afspejler kilderne dog så klare sammenfaldende tendenser, at det kan underbygge en generel karakteristik. Det befolkningsmæssige tyngdepunkt for middelalderens og med stor sandsynlighed også vikingetidens bebyggelse i regionen lå i Østjylland, på Fyn, Sjælland og i Skåne. Mindre bebyggelsescentre fandtes i Halland, i Viken-området og på Jæren. De øvrige kyster, i Vestsverige og i Sydnorge, var bebygget i en tynd kystzone, bag hvilken der mange steder fandtes tyndt befolkede eller helt øde områder. Enkelte steder fandtes der også tættere bebyggelser i indlandet, som i Opplandene nord for Oslofjorden og i den store Västergötlandsbygd. Som samlende hav betragtet forbandt Kattegat og Skagerrak en asymmetrisk region. Set fra syd må landene nord for havet have været steder, hvor bygderne var små, stormænd havde småt følge og folk stævnede langt til tinge. Det er ikke givet, at forbindelser til disse steder var kulturelt og politisk væsentlige, især i sammenligning med de tæt bebyggede områder omkring de indre danske farvande og i den vestlige Østersø. Skønt befolkningen var spredt i de store land- Nordlige Verdener Et fælles hav

20 20

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en

Læs mere

5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab

5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab UDKAST TIL LANDSKABSANALYSE AF FAXE KOMMUNE 1 5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab BESKRIVELSE Nøglekarakter Bølget morænelandskab med overvejende herregårdspræg, enkelte landsbyer og større infrastruktur

Læs mere

Destination Nordsjælland

Destination Nordsjælland Destination Nordsjælland Liseleje, Tisvildeleje, Gilleleje, Hornbæk, Humlebæk PROJEKT KYSTBYER I VÆKST Nulpunktsmåling 2013 Om analysen Denne rapportering indeholder en række særkørsler for destination

Læs mere

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker Fræer Kirke. Velkommen til landsbyerne FRÆER Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker To kilo af det pureste guld! Det var fundet, der kom til syne på Fræer Mark en dag tilbage i 1869. Det bestod af fem

Læs mere

Danmark består af halvøen Jylland og 406 navngivne øer, småøer og holme.

Danmark består af halvøen Jylland og 406 navngivne øer, småøer og holme. Danmark Ordet Danmark stammer fra gammel tid, hvor det kaldtes "Danernes mark". Danmark er et land i Skandinavien og ligger i det nordlige Europa. Danmark kaldes sammen med Grønland og Færøerne for Kongeriget

Læs mere

Tillæg nr. 6. Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret. og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025

Tillæg nr. 6. Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret. og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Tillæg nr. 6 Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon

Læs mere

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af

Læs mere

Kontakt Frank Skov, analysechef T. 41 77 45 78 E. fs@cevea.dk. Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 12-04-2015

Kontakt Frank Skov, analysechef T. 41 77 45 78 E. fs@cevea.dk. Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 12-04-2015 Stor ulighed i skolebørns trivsel på Sjælland De danske skolebørn trives heldigvis generelt godt. Der er dog forskel på trivslen fra kommune til kommune. Blandt andet er der i nogle kommuner cirka 9 ud

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen 1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere

Læs mere

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Pixi-udgave Jordbrugets Fremtid - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Hvorfor arbejde med jordbrug? Vi gør det fordi potentialet til oplevelser i baglandet til de turistmættede

Læs mere

Handel og vandel i 1600-1700-tallet Det danske Vadehav og Holland

Handel og vandel i 1600-1700-tallet Det danske Vadehav og Holland Handel og vandel i 1600-1700-tallet Det danske Vadehav og Holland Mette Guldberg, ph.d. Center for Maritime og Regionale Studier Fiskeri- og Søfartsmuseet/Syddansk Universitet Vadehavsforskning 2015 Syddansk

Læs mere

Digital matrikelkortlægning 1689-1860 af København

Digital matrikelkortlægning 1689-1860 af København Digital matrikelkortlægning 1689-1860 af København Peder Dam () Afd. for Historie, SAXO-Instituttet, Københavns Universitet Baggrund og formål DigDag-projektet (www.digdag.dk) Gentagne forespørgsler fra

Læs mere

STRANDBY DANMARKS NORDLIGSTE NATURHAVN

STRANDBY DANMARKS NORDLIGSTE NATURHAVN STRANDBY DANMARKS NORDLIGSTE NATURHAVN Oplæg til diskussion af mulighederne for at styrke Strandby som et attraktivt sted for befolkning og turisme -med baggrund i områdets righoldige historie og fund

Læs mere

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Nøglekarakter Åbent fladt dyrket landskab med udflyttergårde, enkelte linjeformede levende hegn samt mindre bevoksninger. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende

Læs mere

Hustomter fra 3/500-tallet under omfartsvejen ved Højby Huse

Hustomter fra 3/500-tallet under omfartsvejen ved Højby Huse Hustomter fra 3/500-tallet under omfartsvejen ved Højby Huse Bygherrerapport Fig. 1. Felt II set fra syd. Pløjelaget afrømmes med gravemaskine. I baggrunden ses Højby Huse. Foto: Roskilde Museum. ROM j.nr.

Læs mere

Europæiske Lande. Theo og Cécile Sankt Petri Skole 13-11-2012

Europæiske Lande. Theo og Cécile Sankt Petri Skole 13-11-2012 Europæiske Lande 2012 Theo og Cécile Sankt Petri Skole 13-11-2012 Indholdsfortegnelse Danmark... 3 Sverige... 5 Norge... 6 Holland... 7 Tyskland... 8 Polen... 9 2 Danmark Ordet Danmark stammer fra gammel

Læs mere

Kortlægning af PS-mediers brug af internettet som platform for publikation af nyheder

Kortlægning af PS-mediers brug af internettet som platform for publikation af nyheder Kortlægning af PS-mediers brug af internettet som platform for publikation af nyheder Af journalistisk lektor Filip Wallberg Center for Journalistik, Syddansk Universitet Odense, marts 213 1 af 5 Forord

Læs mere

Kulturhistorisk Rapport

Kulturhistorisk Rapport Kulturhistorisk Rapport Heraklesvej bopladsspor og grav fra yngre bronzealder og ældre jernalder Af museumsinspektør mag.art. Benita Clemmensen Museum Østjylland Stemannsgade 2 DK-8900 Randers C Tlf. 8712

Læs mere

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige

Læs mere

Fra bebyggelsesstatistik til bebyggelsesrum

Fra bebyggelsesstatistik til bebyggelsesrum Fra bebyggelsesstatistik til bebyggelsesrum mindre rurale byer, samlinger af gårde og huse Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter Institut for Historie, Kultur og Samfundsbeskrivelse Indledning

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kommunenr. 481 Kommune Sydlangeland Kategori 2 Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk Lokalitet Kystområdet Emne Landvinding Registreringsdato forår 2002 Registrator

Læs mere

Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt

Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 23 til 28 Af Per Bomholt Foto: Bente Holm-Petersen Marts 27 Den Røde Glente ynglede i 28 spredt i ung moræne landskaberne i Danmark. Bestanden andrager ca. 7 registrerede

Læs mere

En statistisk-geografisk undersøgelse af landbrugs- og bebyggelsesforholdene i NV-Sjælland gennem vikingetid, middelalder og tidlig moderne tid

En statistisk-geografisk undersøgelse af landbrugs- og bebyggelsesforholdene i NV-Sjælland gennem vikingetid, middelalder og tidlig moderne tid En statistisk-geografisk undersøgelse af landbrugs- og bebyggelsesforholdene i NV-Sjælland gennem vikingetid, middelalder og tidlig moderne tid af Johnny Grandjean Gøgsig Jakobsen Geografispeciale Roskilde

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Stonehenge i England har måske en længere historie end tidligere antaget

Stonehenge i England har måske en længere historie end tidligere antaget Studiekreds 2015-3 Sidste gang beskæftigede vi os primært med de relativt ny-opdagede (1994) megalit-anlæg i det anatolske område i det sydøstlige Tyrkiet. Selvom anlæggenes akse-orienteringer tydeligvis

Læs mere

Vejledning: Identifikation af kunstige vandløb ved hjælp af historiske kort

Vejledning: Identifikation af kunstige vandløb ved hjælp af historiske kort Vejledning: Identifikation af kunstige vandløb ved hjælp af historiske kort De ældste matrikelkort og Videnskabernes Selskabs kort kan hjælpe dig med at finde de kunstige vandløb. Udkast til vandområdeplanerne

Læs mere

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2. 1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering

Læs mere

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.

Læs mere

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor bl danmarks almene boliger 1 1. Indledning og sammenfatning En analyse af driftsomkostningerne i hhv. den almene og private

Læs mere

Arabiske mønter fra Sigerslevøster

Arabiske mønter fra Sigerslevøster 14 NoMus Arabiske mønter fra Sigerslevøster Finn Erik Kramer Fig. 1-2. Billedet til venstre viser et udsnit af genstandene fra skat 1, mens billedet til højre viser skat 2 i sin helhed. Samanidemønten

Læs mere

Digitalt Atlas over Kulturmiljøer. Lektor Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter

Digitalt Atlas over Kulturmiljøer. Lektor Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter Digitalt Atlas over Kulturmiljøer Lektor Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter Disposition vad er baggrunden og målet? vordan når vi målet? Kulturmiljøbegrebet kort fortalt Kilder til at fange

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Måde Havnedeponi. Bilag 2. Oversigt over delkonklusioner. Juni 2013

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Måde Havnedeponi. Bilag 2. Oversigt over delkonklusioner. Juni 2013 Miljøministeriet Naturstyrelsen Måde Havnedeponi Bilag 2 Oversigt over delkonklusioner Juni 2013 Notat BILAG 2 Måde Havnedeponi Oversigt over delkonklusioner 21. maj 2013 Miljøer i anlægsfasen Projekt

Læs mere

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver Center for Undervisningsmidler, Esbjerg Lærervejledning Brug af arkæologi-kassen og opgaver Lærervejledningens indhold: Fælles Mål Om materialet Fakta om arkæologi og oldtiden 4 forskellige opgaver: Opgave

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse 2 2 Kystturisme findes i hele Danmark Forord 3 Kære Læser De fleste danskere har holdt ferie ved

Læs mere

Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet

Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet 14. september 2015 Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet Vi har i samarbejde med YouGov spurgt danskerne om, hvilke større investeringer drømmer du især om at få råd til? Ikke overraskende

Læs mere

Logistikken omkring Danmarks største nødudgravning i det middelalderlige Ribe

Logistikken omkring Danmarks største nødudgravning i det middelalderlige Ribe Logistikken omkring Danmarks største nødudgravning i det middelalderlige Ribe Af Lis Andersen, museumsinspektør, Den antikvariske Samling Ribe - Danmarks ældste by - gemmer på meget store mængder af vores

Læs mere

Historisk Samfund for Sydøstjylland Januar 2015

Historisk Samfund for Sydøstjylland Januar 2015 Nyhedsbrev fra Historisk Samfund for Sydøstjylland Januar 2015 Godt nytår. Lokalhistorisk inspirationsdag 2015 Historisk Samfund inviterer igen i år til Lokalhistorisk Inspirationsdag. Denne gang bliver

Læs mere

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Kulturarv og kulturmiljø Landskab og byrum Friluftsliv og rekreation Københavns Befæstning skal bevares og udvikles som en sammenhængende attraktion

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

Missjø skærgården 2008 et eldorado for havkajakroeren.

Missjø skærgården 2008 et eldorado for havkajakroeren. Missjø skærgården 2008 et eldorado for havkajakroeren. I sommerferien 2008 tog Inger Marie og jeg færgen fra Frederikshavn til Gøteborg. Krydsede (med bil ) østover og ramte den sydsvenske skærgård med

Læs mere

ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14

ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14 ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14 Onsdagsforedragene er et samarbejde mellem Viborg Museum Viborg Lokalhistorisk Arkiv Viborg og Omegns Amatørarkæologer Viborg Museumsforening Velkommen til en ny sæson

Læs mere

Sofie Mandrup Andreassen Portfolio

Sofie Mandrup Andreassen Portfolio Sofie Mandrup Andreassen Portfolio Navn Sofie Mandrup Andreassen Adresse Hasserisgade 1, 2.th 9000 Aalborg, Denmark E-mail sman07@student.aau.dk Mobil +45 27 33 07 24 Fødselsdag 1. sep. 1986, 24 år PEDESTRIAN

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2014

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2014 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus 2014 December 2014 Alexander Clausen 1 1. Indholdsfortegnelse 1. INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

"Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv).

Centrum i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 "Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). 1 Række af Bedre Byggeskik på Badstuen

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G3 Indledning Norden De nordiske lande er Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. De nordiske lande er industrialiserede, og befolkningerne har høje indkomster

Læs mere

Vikingernes billedfortællinger

Vikingernes billedfortællinger Vikingernes billedfortællinger RUNESTEN Signe og Bjørn hjælper hver dag deres far med arbejdet, så han kan nå at blive færdig med høvdingens store runesten inden solhvervsfesten. Billeder og runeindskrift

Læs mere

Afstande: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Vestsjælland 1-2 Roskilde - Ringsted. Roskilde havn

Afstande: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Vestsjælland 1-2 Roskilde - Ringsted. Roskilde havn Den danske Pilgrimsrute Vestsjælland 1-2 Roskilde - Ringsted Ruterne er ved at blive kortlagt til GPS, smartphones og tablets. Disse kort vil efterhånden kunne hentes på nettet. Søg Den danske Pilgrimsrute

Læs mere

Geomatic a/s center for geoinformatik 11. marts 2009

Geomatic a/s center for geoinformatik 11. marts 2009 Find dig selv http://www.geomatic.dk/find+dig+selv eller på vores professionelle vaskehal: https://www.conzoom.eu/find-dig-selv/ Og vil du høre mere? marketing- og kommunikationschef Hans Ravnkjær Larsen

Læs mere

Museet Ribes Vikinger Læringstilbud

Museet Ribes Vikinger Læringstilbud 2014-2015 Museet Ribes Vikinger Læringstilbud Museet Ribes Vikinger Oplev Ribes spændende historie fra år 700 til år 1700. Rundvisning Tilpasses den enkelte gruppe Museet Ribes Vikinger er placeret på

Læs mere

7 Stevns ådal, moræne- og kystlandskab

7 Stevns ådal, moræne- og kystlandskab 122 LANDSKABSKARAKTERANALYSE FAXE KOMMUNE 7 Stevns ådal, moræne- og kystlandskab Nøglekarakter Morænelandskab og ådal med ekstensive arealer i dalbunden omgivet af intensivt dyrkede landbrugsflader, adskillige

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land

Læs mere

Hvor nordiske er de nordiske lande i deres praktiske narkotikapolitik?

Hvor nordiske er de nordiske lande i deres praktiske narkotikapolitik? Lau Laursen KOLUMN Hvor nordiske er de nordiske lande i deres praktiske narkotikapolitik? Det viser sig ret hurtigt, når man analyserer og komparerer de nordiske landes narkotikapolitik, at Danmark skiller

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

OBM 3796, Dybdalgård - Arkæologisk forundersøgelse. Af stud. mag. Marie Kanstrup

OBM 3796, Dybdalgård - Arkæologisk forundersøgelse. Af stud. mag. Marie Kanstrup OBM 3796, Dybdalgård - Arkæologisk forundersøgelse Af stud. mag. Marie Kanstrup Indhold: Indledning... 2 Udgravningens forhistorie... 2 Udgravningens hovedresultater... 2 Undersøgelsens perspektiver...

Læs mere

VI VOKSER SAMMEN I FREDERIKSHAVN SPEJDERNES LEJR 2017 PÅ KNIVHOLT

VI VOKSER SAMMEN I FREDERIKSHAVN SPEJDERNES LEJR 2017 PÅ KNIVHOLT VI VOKSER SAMMEN I FREDERIKSHAVN SPEJDERNES LEJR 2017 PÅ KNIVHOLT KOM TIL FREDERIKSHAVN, HVOR VI KAN VOKSE SAMMEN I Frederikshavn Kommune ser vi Spejdernes Lejr 2017 som et samarbejdsprojekt, hvor parterne

Læs mere

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet NR. 8 NOVEMBER 2011 Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet Mere end 25 pct. af ejerlejlighederne på Sjælland kan kun sælges med tab. Konsekvenserne er alvorlige. Risikoen er, at ejerne stavnsbindes,

Læs mere

Rekreative Ruter. Hvis du vil gå hurtigt så gå alene. Hvis du vil gå langt så gå med andre. Erfaringer fra en Interreg projekt

Rekreative Ruter. Hvis du vil gå hurtigt så gå alene. Hvis du vil gå langt så gå med andre. Erfaringer fra en Interreg projekt Rekreative Ruter Hvis du vil gå hurtigt så gå alene. Hvis du vil gå langt så gå med andre. Erfaringer fra en Interreg projekt Partnere i Rekreative Ruter NORGE: Buskeruds Fylkeskommune, Akershus Fylkeskommune,

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009 Baggrund Kommuneplantillægget er udarbejdet på baggrund af en konkret ansøgning om opstilling af vindmøller øst for Turebylille. Rammeområdet ligger umiddelbart

Læs mere

SAVNES: 45.000 PERSONER (eller omtrent 132 fyldte togsæt)

SAVNES: 45.000 PERSONER (eller omtrent 132 fyldte togsæt) SAVNES: 45.000 PERSONER (eller omtrent 132 fyldte togsæt) De 45.000 personer, der pendler til og fra arbejde i de nordiske grænseregioner, indgår ikke i de officielle statistikker. Tallet svarer til 132

Læs mere

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe Danmarks ældste by Ved at se på de ting, som arkæologer har fundet, ved man at Ribe er Danmarks ældste by. Den markedsplads som byen er bygget op om, er fra omkring år 710. Frem til slutningen af 700-tallet

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Holbæk Arkæologiklub. Generalforsamling 2011

Holbæk Arkæologiklub. Generalforsamling 2011 Holbæk Arkæologiklub Generalforsamling 2011 Nyhedsbrev nytår 2012 Bestyrelsesmøde Bestyrelsen havde oprindeligt planlagt at holde møde den 5. december, men på grund af andre mødeaktiviteter måtte det flyttes

Læs mere

UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00

UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00 UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00 Del: Det kan blive svært for statsligt ansatte at gøre karriere, når de flytter

Læs mere

Skive Museum, Arkæologisk afdeling. Overvågningsrapport SMS 906A Posthustorvet Skive sogn, Hindborg herred, Viborg amt Stednr.13.04.

Skive Museum, Arkæologisk afdeling. Overvågningsrapport SMS 906A Posthustorvet Skive sogn, Hindborg herred, Viborg amt Stednr.13.04. Skive Museum, Arkæologisk afdeling Overvågningsrapport SMS 906A Posthustorvet Skive sogn, Hindborg herred, Viborg amt Stednr.13.04.09 Inge Kjær Kristensen * 2006 SMS 906A Posthustorvet 2 INDHOLD AUD 2005

Læs mere

ARKITEKTERNE BIRCH & SVENNING A/S Allegade 45 8700 Horsens

ARKITEKTERNE BIRCH & SVENNING A/S Allegade 45 8700 Horsens ARKITEKTERNE BIRCH & SVENNING A/S Allegade 45 8700 Horsens Plan og Byg Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Anne Palmgren Juul Dir: 79755696 Mob: e-mail: anne.palmgren.juul @Hedensted.dk Sagsnr. 01.03.03-P19-106-14

Læs mere

Faculty of Science & Technology Landbruget I Landskabet. Biodiversitet

Faculty of Science & Technology Landbruget I Landskabet. Biodiversitet Biodiversitet Forøgelse af naturindholdet på én landbrugsbedrift i Norddjurs kommune -> udfordringer og muligheder v. botaniker Peter Wind Aarhus Universitet Institut for Delprojektets baggrund og formål

Læs mere

Kværndrup Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 119

Kværndrup Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 119 Kværndrup Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 119 Fotos fra registreringspunkt. Foto af bebyggelse. 2 Nøglekarakter Tætte hegn, opdyrket flad til let bølget moræneflade, mange

Læs mere

Triangulering af Danmark.

Triangulering af Danmark. Triangulering af Danmark. De tidlige Danmarkskort De ældste gengivelser af Danmark er fra omkring 200 e.kr. Kortene er tegnet på grundlag af nogle positionsangivelser af de danske landsdele som stammer

Læs mere

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Høj gæld i andelsboligforening højere risiko i lånevalg

Høj gæld i andelsboligforening højere risiko i lånevalg 19. februar 2013 Høj gæld i andelsboligforening højere risiko i lånevalg Vi har set nærmere på realkreditfinansieringen af andelsboligforeningerne herhjemme og udviklingen i denne over de senere år. Det

Læs mere

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016.

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Naturstyrelsen Ansøgning om tilskud til etablering af mindre vådområder.

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

viden giver sejlglæde //

viden giver sejlglæde // øyvind bordal // magne klann viden giver sejlglæde // Kapsejlads - opgavefordeling, kommunikation, boathandling //Viden giver sejlglæde Blue Ocean Media FORFATTERE Øyvind Bordal, Magne Klann FOTO Forsidefoto:

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

BNBO: Arealkortlægning

BNBO: Arealkortlægning BNBO: Arealkortlægning Om kortlægningen Kortlægningen identificerer og beskriver arealer indenfor BNBO med under landbrugsmæssig drift og giver en overordnet klassifikation af de øvrige områder. Herudover

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år 5. november 212 Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år Boligmarkedet har været i svag bedring gennem 212, og vi har siden foråret oplevet en skrøbelig form for prisstabilisering. Trods

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

højere end den østlige ende. De mindre sten på den østlige side står også i mindre afstande fra hinanden.

højere end den østlige ende. De mindre sten på den østlige side står også i mindre afstande fra hinanden. Stenene ved Carnac, Sjælens promenade - en helt klart ikke-astronomisk tolkning. Artiklen er snarere et eksempel på en tradition, som migranter fra det nære Østen bragte med sig til Europa og til det nordafrikanske

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag Svinkløv Kulturmiljø nr. 62 Tema Badehotel, helligkilde Sted/topografi Svinkløv-plateauet, der er beliggende ud mod Skagerrak. Kulturmiljøet omfatter arealerne omkring Svinkløv Badehotel inkl. området

Læs mere

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan nr. 393 og Tillæg nr. 54 til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing- Skjern Kommune for et område til sommerhusformål, Klydevænget

Læs mere

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune - Virksomhedsbarometer For perioden 1. januar 3. juni 214 18. august 214 1 Indledning: Jobcentret gennemfører løbende spørgeskemaundersøgelser

Læs mere

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Indholdsfortegnelse Opbygning af kortlægningen... 2 Udfordringer og usikkerheder ved kortlægningen... 2 Grundlæggende begreber... 3 Hændelser... 3 Højdemodellen...

Læs mere