Et fælles hav. Skagerrak og Kattegat i vikingetiden. Seminar på Nationalmuseet, København, september 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Et fælles hav. Skagerrak og Kattegat i vikingetiden. Seminar på Nationalmuseet, København, 19. 20. september 2012"

Transkript

1 Et fælles hav Skagerrak og Kattegat i vikingetiden Seminar på Nationalmuseet, København, september 2012 Redigeret af Anne Pedersen & Søren M. Sindbæk Nordlige Verdener, Nationalmuseet

2 Et fælles hav Skagerrak og Kattegat i vikingetiden Artikler fra et seminar på Nationalmuseet, København, september 2012 Copyright Nationalmuseet og forfatterne Redigeret af Anne Pedersen & Søren M. Sindbæk Layout: Anne Marie Brammer Tryk: Rosendahls-Schultz Grafisk ISBN: Udgivet med støtte fra Augustinusfonden og Nationalmuseet En digital version af publikationen findes på Nationalmuseets hjemmeside: Forsidefoto: Havhingsten fra Glendalough ved Lindesnes fyr, Norge. Dublintogt Foto: Morten Nielsen Copyright: Vikingeskibsmuseet i Roskilde

3 Et fælles hav Skagerrak og Kattegat i vikingetiden Seminar på Nationalmuseet, København, september 2012 Redigeret af Anne Pedersen & Søren M. Sindbæk Nordlige Verdener, Nationalmuseet København 2015

4 2 Indhold Forord 4 Vikingetidens bebyggelse omkring Kattegat og Skagerrak. Et forsøg på kortlægning Peder Gammeltoft, Johnny G.G. Jakobsen & Søren M. Sindbæk 6 Jyllandshavet ca : de danske kongenes mare nostrum Jón Viðar Sigurðsson 24 Glimt af Nordens etnografi i de frankiske kilder fra det 9. århundrede Kasper H. Andersen 37 Forbundet af havet vilkår for sejlads og kommunikation over Skagerrak og Kattegat Anton Englert 52 Kommunikasjonslandskapet i Viken Marianne Moen 72 Mønter i Skandinavien cirka Ligheder og forskelle set i Kattegat/Skagerrak-perspektiv Jens Christian Moesgaard 86 Silverekonomier kring Kattegatt Birgitta Hårdh 102 Metaldetektorproblematikken uens regler og deres konsekvenser Claus Feveile 120

5 Højgraven ved Gokstad, Norge. Foto Anne Pedersen. Ryttergrave. Hvorfor netop her? Anne Pedersen 136 Vikingetidens monumentale skibsgrave Jan Bill 152 Sørskandinavisk jernutvinning i vikingtiden lokal produksjon eller handelsprodukt? Bernt Rundberget 168 Stave, stolper og Skagerrak spørgsmål om ressourcer og arkitektur under Harald Blåtand Mads D. Jessen 188 Tinglag og tunanlegg. Øygarden i Rogaland Frode Iversen 210 Bidragydere 232 Nordlige Verdener Et fælles hav

6 6 Vikingetidens bebyggelse omkring Kattegat og Skagerrak Et forsøg på kortlægning Peder Gammeltoft, Johnny G.G. Jakobsen & Søren M. Sindbæk Indledning Kattegat og Skagerrak er de centrale led i den kæde af indhave, som fra Østersøen til Det irske Hav samler Nordeuropas kyster. Med moderate rejseafstande og gunstige besejlingsforhold tilbyder disse farvande på samme måde som Middelhavet mod syd muligheder for at forbinde store og forskelligartede landområder. Hvordan disse muligheder til forskellige tider er blevet udnyttet, afhænger af mange forhold. Et af de væsentligste, men mindst velbelyste, er de omgivende landes bebyggelse og demografi. Var kysterne omkring Kattegat og Skagerrak centrum for befolkninger, for hvem havene udgjorde et samlende farvand, som skabte samfærdsel, udveksling og politiske muligheder? Eller var området en randzone for bebyggelser, der kulturelt, økonomisk og politisk var orienteret i andre retninger? Vikingetidens og middelalderens bebyggelse omkring Kattegat og Skagerrak, og Skandinavien som helhed, kan belyses fra flere sider. En mulighed foreligger i form af stednavneforskning, idet de skandinaviske landskaber har en høj grad af stednavnekontinuitet fra jernalderen til i dag. Fordelingen af navnetyper giver derfor vigtige indikationer om bebyggelseshistorie i stor skala. En anden tilgang består i at tage udgangspunkt i landskabernes ældste administrative inddelinger, nemlig kirkesognene og de tilhørende kirker, som stort set kendes fra 1200-årene og frem. En tredje kilde er fordelingen af arkæologiske spor, hvis fordeling dog i forhold til stednavnestoffet og sogne er præget af flere komplekse faktorer. Endelig kan man gå rationelt til værks og tage udgangspunkt i landskabets økonomiske potentiale i form af jordbundsforhold og terræn. Denne artikel gør et forsøg på at sammenholde de fire tilgange. Som det

7 7 skal vises, er der markante sammenfald mellem resultaterne af alle fire tilgange, som taler for, at store træk i befolkningsog bebyggelsesfordelingen i Skandinavien i vikingetid og middelalder faktisk lader sig rekonstruere. Resultaterne viser også, hvilke muligheder der ligger gemt i de store datasamlinger, som i dag bliver tilgængelige elektronisk, og hvilket potentiale dette materiale rummer for videre tværfaglig forskning. Historisk bebyggelsesgeografi i Skandinavien Spørgsmålet om befolkningens fordeling i de skandinaviske lande i oldtid og middelalder har været stillet mange gange. Et markant forsøg på at give et svar, der stadig finder anvendelse, blev gjort af stednavneforskeren H.V. Clausen (Clausen 1916). Clausen kortlagde bebyggelsesnavne af jernalderkarakter i det nuværende Danmark, især stednavne med endelserne -ing og -lev. I navnenes fordeling mente han at se klynger, som han tolkede som bebyggede regioner bygder adskilt af tyndt befolkede eller ubebyggede områder. De sidste fandt han bekræftet i stednavne, der angav skove og heder. Clausens bebyggelseskort har haft et langt efterliv, ikke mindst i arkæologisk litteratur, hvor det blev aktualiseret i takt med en stigende interesse for landskabsarkæologi fra slutningen af 1980 erne (Hedeager 1988, 276; Callmer 1991). Johan Callmer udarbejdede med udgangspunkt i Clausens kortlægning et forsøg på at kortlægge jernalderbebyggelsen i hele Sydskandinavien ud fra samme præmis som Clausen, at stednavneklynger kunne udpegede adskilte bygder, der også i politisk og social henseende udgjorde særskilte territorier. Callmers kort, der også har dannet grundlag for senere studier af Frederik Svanberg (2003) er blevet kritiseret Ulf Näsman (1998), der påpeger, at kortet viser for ringe hensyn til naturgeografiske forudsætninger, f.eks. ødemarker betinget af store strandenge og store mosedrag. Näsman påpeger også, at præmissen om adskilte bygder måske overfører en landskabsforståelse fra det naturligt opsplittede centralsvenske landskab på det mere sammenhængende sydskandinaviske slettelandskab. Mulighederne for at forstå bebyggelsesmønstre gennem en tværfaglig analyse af kulturlandskabets forudsætninger, stednavnekilder og arkæologiske spor er blevet udforsket af kulturgeografer (f.eks. Germundsson & Schlyter 1999), og på lokalt og regionalt niveau mest gennemført af Charlotte Fabech og Jytte Ringtved (2009), der præsenterer detaljerede modeller for udviklingen af landbrugslandskaber i Danmark fra jernalderen til i dag. Disse modeller kan anvendes til at vurdere præmisserne for de enkelte kildegrupper, f.eks. i korrelationen mel- Nordlige Verdener Et fælles hav

8 8 lem kulturgeografiske forudsætninger og arkæologiske spor, men det er ikke blevet forsøgt at udvikle analyserne til et sammenhængende, overregionalt bebyggelseskort. En anden tilgang er især blevet udviklet af arkæologen Åke Hyenstrand (bl.a. 1974; 1979; 1984), der anvendte den svenske fortidsminderegistrering som udgangspunkt for at kartere og sammenligne forekomsten af forskellige typer fortidsminder, bl.a. grave. Hyenstrand arbejdede med det centrale Sverige, og her gav metoden gode resultater i kombinationen af en kraftig naturgeografisk zoneinddeling i landskabet og en omfattende bevaring af gravmonumenter af jernaldertyper. I store dele af Sydskandinavien savnes disse to forudsætninger: Landskaberne er mindre entydigt opdelt i dyrkbare vs. ikkedyrkbare områder, og jernalderens grave og andre synlige anlæg er i høj grad forsvundet på grund af intensiv landbrugsdrift. Dermed kendes de arkæologiske bebyggelsesindikationer primært gennem udgravede fund, der giver et stærkt selektivt billede. For hovedparten af det nutidige Danmark haves en enestående historisk-geografisk kilde i Matriklen af 1688, hvor landbrugsjorder i hele kongeriget (på nær Slesvig og Bornholm) blev nøje opmålt og takseret med henblik på kongelig beskatning. Kendskabet herfra til bl.a. hver enkelt landsbys antal bøndergårde, samlede opdyrkede areal og hartkorns taksering har gennem tiden dannet udgangspunkt for en mængde undersøgelser af dansk bebyggelses- og landbrugshistorie, senest og mest omfattende af Peder Dam (Dam & Jakobsen 2008). Jordbrug og arealanvendelse Et forsøg på at skabe en overordnet forståelse af Sydskandinaviens bebyggelse må tage udgangspunkt i regionens kulturgeografiske forudsætninger. Et afgørende kriterium for befolkningstæthed har til alle tider været områdets økonomiske potentiale, altså i hvilket omfang et sted var i stand til at brødføde sine indbyggere. Frem til industrisamfundets udvikling har denne underholdsmulighed uden for handelsbyerne så godt som udelukkende været baseret på jordbrug, hvortil her regnes traditionelt landbrug (ager- og husdyrbrug), skovbrug (herunder jagt), mineraludvinding og fiskeri. Af disse har landbruget i historisk tid altid indtaget en førsteprioritet, således at størsteparten af et områdes beboere, i det omfang jorden og klimaet gav mulighed for det, har valgt at koncentrere indsatsen på ager- og/eller husdyrbrug. I Norden kan man sige, at tre geografiske faktorer tilsammen har afgjort lokalitetens jordbrugsmæssige og dermed også demografiske potentiale: klima, terræn og jordbund.

9 9 Uanset hvordan terræn og jordbundsforhold arter sig, er klimaet afgørende for, hvordan jorden kan bruges, og om mennesker overhovedet er i stand til at leve der. I naturgeografisk regi skelnes i den forbindelse mellem forskellige vegetationszoner, hvor det ud fra klimaet bestemmes, hvad den naturlige vegetationstype her ville være. Foruden oplagte klimafaktorer som temperatur og nedbørsmængde er det så højt mod nord som her også væsentligt at inddrage dagslys og dermed vækstsæsonens længde. Det nordligste Skandinavien og de skandinaviske fjeldområder helt ned til det indre Sydnorge kan ud fra dette klassificeres som arktisk og alpin zone, beliggende nord for eller højere end den klimatiske trægrænse, hvor kun de mest hårdføre lavvækster kan gro. I udkanten af denne klimatiske grænse findes på indlandssiden en subalpin eller nordboreal zone, hvor der vokser birkeskov; historisk har denne i Norden traditionelt været brugt til sæter. Hovedparten af Sverige nord for Vänern og Mälaren, det centrale Norge og lavlandet omkring Trondheim hører til den boreale zone der er dækket af nåleskov (overvejende fyr i Norge og gran i Sverige); de nedfaldne nåle giver her en ekstremt sur jordbund, der umuliggør næsten al anden vækst. Vest- og sydkysten af Norge indgår sammen med Götaland, Svealand og Småland i en boreonemoral blandingszone med både nåleskov og løvskov (især eg, ask, lind og hassel). Den allersydligste spids af Norge og hele det middelalderlige Danmark ligger i den nemorale zone, et tempereret bøgetræsdomineret løvskovsbælte, der fortsætter langt ned i Mellemeuropa. Landbrug har i Norden primært været udøvet i de boreonemorale og nemorale zoner, typisk med hovedvægt på husdyrbrug i førstnævnte og agerbrug i sidstnævnte. Når den alpine zone strækker så sig langt ned i Norge, hænger det selvsagt sammen med terrænet, der her løfter jordoverfladen så højt op over havoverfladen, at det klimatisk kommer til at svare til nordligere breddegrader. Men også terrænet i sig selv har direkte indvirkning på det jordbrugsmæssige potentiale, idet et ujævnt kuperet terræn og stejle skråninger uanset klima og jordbundsforhold i langt de fleste tilfælde har været så mekanisk besværlige at opdyrke, at de har fået lov at ligge hen i skov eller til græsning. Dog kan en jævn sydvendt hældning bag et lægivende højland give vældig gode vækstbetingelser for agerbrug, på samme måde som det længere nede i Europa kendes fra vinmarker. Kuperet og højtliggende terræn har dog som hovedregel en reducerende indvirkning på et områdes jordbrugsøkonomiske og dermed demografiske potentiale, hvilket ud over klima og de praktiske bearbejdningsmuligheder også hænger sammen med, at sådanne zoner som re- Nordlige Verdener Et fælles hav

10 10 Fig. 1. Overordnet arealanvendelsesfordeling i det sydlige og centrale Skandinavien, inddelt i fjeld (jordbrugsmæssigt præget af jagtog fiskeri), skov (præget af jagt mod nord, husdyrbrug mod syd) og åbent land (præget af agerbrug). Efter Jakobsen gel er præget af jordbundsforhold, der er mindre egnet til agerbrug, enten fordi der er tale om ren klippegrund uden eller med et kun ganske tyndt jorddække, eller, hvor jorddækket er tykkere, fordi dette da ofte består af forholdsvis stenholdig og/eller mager jord. Jordbundsforholdene dækker først og fremmest over de øvre jordlags tekstur, der efter jordpartiklernes størrelse varierer fra leret over sandet til gruset. Mens meget lerholdige jorder ofte er ganske næringsrige, kan de også opleves som meget tunge at bearbejde, mens de sandholdige jorder er lette at bearbejde, men til gengæld ofte hurtigt udpines. Det optimale for agerbrug i Norden er de ler- og sandblandede morænejorder, der især findes i Østjylland og på de danske øer, i Skånelandene, vestkysten af Oslofjorden, Mellemsverige (omkring søerne) og på Gotland. Jordbunden i det øvrige Norden er gennemgående af en mere sandet og gruset beskaffenhed, der ofte vil være for tør og næringsfattig til intensivt agerbrug, men kan give udmærkede græsningsjorder. Omvendt kan jordbunden også blive for fugtig til agerbrug, f.eks. omkring moser, åer og floder og langs kysten, hvilket i stedet kan give gode engjorder velegnet til græsning og dyrkning af hø. Sammenlagt giver de tre naturgeografiske faktorer en overordnet fordeling af arealanvendelsen i det sydlige og centrale Skandinavien som vist i fig. 1, her meget forenklet inddelt i fjeld (jordbrugsmæssigt præget af jagt- og fiskeri), skov (præget af jagt mod nord, husdyrbrug mod syd) og åbent land (præget af agerbrug). Den her viste inddeling er yderst grov og dækker ofte over en betydelig variation på mere regionalt og lokalt plan, hvilket f.eks. ses af, at hele det nutidige Danmark blot er klassificeret som

11 11 arealanvendelsestypen Åbent land. Zoom er man ind på eksempelvis Danmark, vil man imidlertid hurtigt konstatere, at dette dels dækker over en visuel udvaskning af en mængde (efter nordisk målestok) mindre skovområder, dels at Åbent land i sig selv kan underinddeles i en række undertyper af stor regional betydning. Det samme kan siges om areal anvendelsestypen Skov, hvor jordbrugspotentialet varierer betragteligt alt efter, om der overvejende er tale om birkeskov, nåleskov eller blandet løvskov. At korrelationen imellem jordbundsforhold og sognestørrelser ikke mindst går via jordens anvendelighed til agerbrug ses ved sammenligning med de enkelte landsbyejerlavs opdyrkningsgrad i 1688, hvor matriklens oplysninger om de opdyrkede arealer her er sat i forhold til det samlede ejerlavsareal (fig. 3). Den mere intensive opdyrkning på morænelerjorderne sammenlignet med de mere sandede og vandlidende jorder fremgår igen tydeligt. Stednavne Mange bebyggelser og landsbyer i Skandinavien kan dateres ud fra deres navn. Dateringerne bygger som udgangspunkt på sproglige overvejelser, herunder forekomsten af hedenske og kristne begreber og navne i stednavnene. Dertil er endelsestypernes forekomst eller mangel på For Danmarks vedkommende rummer hverken klimaet eller terrænet nogen afgørende variationsfaktor efter nordisk skala. Her er jordbunden næsten enerådende som naturgeografisk faktor, hvilket ses af fig. 2, hvor sognenettet er tegnet ind over et jordbundskort. I Østjylland og på Øerne, hvor blandinger af ler- og sandjord præger billedet (jordtyper FK3- FK5), er sognene gennemgående betydeligt mindre end i de regioner, hvor jorderne er mere sandede (FK1-FK3). Fig. 2. Jordbundskort over Danmark med sognenettet tegnet over. Sognene er generelt mindre og befolkningskoncentrationen tilsvarende større i områder med blandinger af ler- og sandjord. Efter Dam & Jakobsen Nordlige Verdener Et fælles hav

12 12 a b Fig. 3. Sammenligning imellem jordbundsforhold i Danmark (a) og de enkelte landsbyejerlavs opdyrkningsgrad som andel af samlet ejerlavsareal (b) ifølge matriklen af 1688 (for kongeriget Danmark). Fordelingen viser, at morænelerjorderne har inviteret til en mere intensiv opdyrkning end de mere sandede og vandlidende jorder. Efter Jordartskort (1: , GEUS), og Dam & Jakobsen samme i områder koloniseret af skandinaviske vikinger blevet anvendt til at datere endelsestypen. Det kan endvidere konstateres, at nogle stednavnetyper i højere grad end andre knytter sig til arkæologiske fund fra jernalder og vikingetid (Hald 1965; Jørgensen 2008). Disse forholdsvis absolutte dateringskriterier er blevet udbygget med relative dateringsmetoder, hvor det relative aldersforhold stednavnetyperne imellem er blevet vurderet ud fra bebyggelsesgeografiske overvejelser, f.eks. med hensyn til stednavnetypernes indbyrdes størrelsesforskelle opgjort i gårde, opdyrkede arealer, ejerlav og hartkornstaksering i bl.a. Matriklen På baggrund af ovennævnte dateringsmetoder er der i dag for Danmarks vedkommende almindelig enighed om, at lands byer med navneendelser som -ing(e), -lev, -løse, -sted og -um (af -hēm) overvejende er dannet i jernalderen (ca ); -ing(e) formentlig som den ældste (ca ). Navnetypen -by stammer i vidt omfang fra vikingetiden (ca ), om end den siden da er blevet brugt til navngivning af nye bebyggelser helt frem til nutiden. Det samme kan til dels siges om endelsestypen -torp, der uden sammenligning er den mest udbredte stednavnetype i Danmark og Sverige, hvor den i nutiden ofte har ændret sig til former som -rup, -strup og -drup (i Sverige desuden -arp). De fleste torp-navne menes dog at

13 13 Fig. 4. Sammenligning imellem tætheden af sognekirker og fordelingen af jernalderlige stednavnetyper i middelalderens Danmark. Efter Germundsson & Schlyter 1999, s. 65 (t.v.); stednavnekort ved Gammeltoft og Jakobsen. kunne henføres til vikingetid og middelalder (ca ), hvor de synes anvendt på både udflytter- og rydningsbebyggelser. Fra samme periode stammer formentlig også navneendelsen -tved, mens den betydningsbeslægtede endelsestype -rød (begge synes at angive skovrydning) i overvejende grad menes kun at henhøre middelalderen. Et supplerende kriterium for stednavnetypernes datering er deres kirkebyfrekvens, dvs. andelen af byer af hver enkelt stednavnetype, der er blevet kirkebyer. Denne gennemsnitlige frekvens er i Danmark blevet taget til indtægt for, hvilke byer der var mest fremtrædende ved middelalderkirkernes anlæggelse, dvs. tiden omkring Det kan således konstateres, at typisk omkring 50-80% af lev-, løse- og um/hēm-byerne afhængig af landsdel er blevet hjemsted for sognekirker, mens det samme gælder for 25-50% af by-byerne, 30% af inge-byerne, og 5-10% af torp-, tved- og rød-byerne (Jakobsen 2004, s. 85; Dam 2008, s. 89). Når den efter alt at dømme overvejende jernalderlige endelsestype -inge her skiller sig ud, kan det dels hænge sammen med, at gruppen er navnemæssigt uhomogen og reelt dækker over flere indbyrdes forskellige undergrupper af varierende alder, dels at kernegruppen er knyttet til bebyggelser, der pga. deres høje alder mange steder kan tænkes overhalet af yngre bebyggelser i økonomisk og social betydning, da kirkerne skulle placeres. Der kan konstateres betydelige sammenfald imellem tætheden af sognekirker og fordelingen af stednavnetyper fra jern- Nordlige Verdener Et fælles hav

14 14 alderen i middelalderens Danmark (fig. 4). Områder med stor kirketæthed har generelt også mange bebyggelser med gamle stednavnetyper. Derimod kan man godt finde områder med høje koncentrationer af stednavne fra jernalderen, uden at dette ledsages af høj kirketæthed. Denne manglende korrelation kan især konstateres i Halland, NØ-Skåne (Kristianstadsletten), Vendsyssel og Sønderjylland. Det kan endvidere noteres, at i områder, hvor den jernalderlige bebyggelse domineres af inge-bebyggelser (som f.eks. den midtjyske hede, Odsherred, Halland og det nordlige Skåne), er kirketætheden moderat eller lav. Fig. 5. Sammenligning af fordelingen af stednavnetyper fra jernalderen (-ing(e), -lev, -løse, -sted og -um) og vikingetidige og højmiddelalderlige stednavnetyper (-by, -torp, -tved og -rød) i det middelalderlige Danmark. Begge stednavnekort ved Gammeltoft og Jakobsen. De vikingetidige og højmiddelalderlige stednavnetyper (-by, -torp, -tved og -rød) dækker det middelalderlige Danmarkskort betydeligt tættere end navntyperne fra jernalderen (fig. 5). Hvor de gamle typer findes, er der som oftest også høje koncentrationer af -torp, samt i udkanten af de gamle jernalderbygder og langs kysten en del -by, f.eks. i Vandfuld herred i Vestjylland, på Sydvestlolland, Falster, Møn, og Listerlandet i Blekinge. Disse kan derfor betragtes som udflytterbebyggelser udgået fra det gamle bebyggelseslag. Men også uden for jernalderbygderne findes høje torp-koncentrationer, f.eks. på Djursland, i Odsherred, Nordsjælland, det centrale Skåne og vestlige Blekinge. I disse områder, hvor kirketætheden generelt er lav, er torp-

15 15 laget ofte suppleret af rydningsbebyggelserne -tved og -rød, hvor sidstnævnte især er dominerende i det sydøstlige Nordsjælland, østlige Skåne og nordlige Blekinge; her synes der derfor mere end udvidelse af et gammelt bebyggelseslag at være tale om en decideret nykolonisation, der formentlig kan dateres til højmiddelalderen. Middelalderkirker og arkæologiske fund Som det er demonstreret ovenfor, kan der i Sydskandinavien påvises en klar sammenhæng mellem på den ene side jordbundsforhold og arealanvendelse og på den anden side kulturelle indikatorer for bebyggelse fra jernalder og middelalder i form af udbredelsen af bestemte stednavnetyper. Begge faktorer viser igen et sammenfald med sognestørrelsen, det vil sige med tætheden af sognekirker fra middelalderen. Man kan med andre ord konstatere, at de steder, hvor naturgeografien har givet mulighed for især agerbrugsorienteret landbrug, har man i historisk tid oplevet de største befolkningskoncentrationer, her udmøntet i, hvor tæt man i årene ca har opført sognekirker. Størrelsen af de middelalderlige kirkesogne og den næsten sammenfaldende udbredelse af middelalderkirker er flere gange blevet kortlagt som indikation for befolkningstæthed i det middelalderlige Danmark, først af A.E. Christensen (1938), siden bl.a. af Jes Wienberg (1993). Den nøjagtige kortlægning er en kompliceret øvelse, idet der må tages hensyn til nedlæggelse og deling af sogne, som igennem middelalder kun delvist er belyst i skriftlige kilder. I sammenligning med andre materielle kulturspor har udbredelsen af middelalderkirker dog store fordele som indikator for bebyggelsestæthed. Det fremgår ved at sammenligne kirkekortet for det middelalderlige Danmark med et kort, der viser fordelingen af registrerede arkæologiske fund fra vikingetid fra samme område (fig. 6). Kortlægningen af kirkerne bygger på Wienberg (1993), med supplerende oplysninger fra Thomas Bertelsen, Danmarks Kirker (pers. medd.). Kortet over arkæologiske fund bygger for det nuværende Danmark på et udtræk fra databasen Fund og Fortidsminder, for Sverige og Tyskland efter publicerede oversigter (se Sindbæk 2008 for henvisninger). Tætheden af kirker og arkæologiske fund er for sammenligningens skyld begge fremstillet som Thiessen polygoner, der afgrænser områder efter det punkt i udbredelsessættet, de ligger tættest på. Det er muligt at se mange samsvarende tendenser i de to kort. Således afspejles koncentrationen af bebyggelsesindikerende spor i områder med morænelerjorder også i kortet over vikingetidsfund. I Skåne komplementerer udbredelsen af vikingetidsfund stednavne af middelalder- Nordlige Verdener Et fælles hav

16 16 Ikke kortlagt Fig. 6. Sammenligning af udbredelsen af middelalderkirker og arkæologiske lokaliteter med datering til vikingetid i Danmark og nærmeste tilgrænsende områder. Kort ved Sindbæk. type samt -torp (fig. 5), hvilket bestyrker tolkningen af de sidstnævnte som vidnesbyrd om en kolonisering efter vikinge tiden. Et interessant tilfælde er Himmerland, der viser en meget høj kirketæthed, men en markant mindre tæthed af vikingetidsfund. Udbredelsen af stednavne af jernalder- og vikingetidstype viser i dette tilfælde en tendens, der svarer til billedet i de arkæologiske fund. Dertil kommer, at jordbundsforholdene i Himmerland, præget af store områder med smeltevandssand, viser et markant ringere økonomisk potentiale end andre områder med en tilsvarende kirketæthed (fig. 3). Netop i Himmerland kendes til mange ødekirker som resultat af sognenedlæggelser i senmiddelalderen (Christensen 1938, 40-41). Samlet tyder det på, at kirkekortet i dette område afspejler en ekspansion, der førte til en kortvarig overkolonisering. Det understreges af, at stednavnetyper fra middelalderen især findes på de mindre gode morænejorde, mens jernalder/vikingetidsnavnene koncentrerer sig på lommer af god jord. Som eksemplet Himmerland viser, er tendenserne i udbredelsen af arkæologiske fund i visse tilfælde robust nok til at være en bedre rettesnor for vikingetidens bebyggelse end kirkekortet. Udbredelsen af arkæologiske levn er dog tydeligvis også præget af en række moderne fakto rer. Der ses for eksempel en påfaldende koncentration omkring de større byer, der

17 17 med stor sikkerhed afspejler den større mængde af bygge- og anlægsarbejde i disse områder og den tilsvarende større frekvens af arkæologiske undersøgelser. Mens sammenfaldet af koncentrationer på de to kort bestyrker udbredelsernes værdi som bebyggelsesindikationer, er de arkæologiske fund et broget udgangspunkt for en kortlægning. Udbredelsen af middelalderkirker er dels mere direkte knyttet til tilstedeværelsen af et befolkningsgrundlag, der har kunnet opretholde en menighed; dels er udbredelsen i langt højere grad end andre levn registreret og i mange tilfælde bevaret. Hidtidige kortlægninger af middelalderkirkernes udbredelse i Sydskandinavien har imidlertid kun inddraget det middelalderlige Danmark. For at belyse bebyggelsen i hele Kattegat- og Skagerrak regionen skal der her gøres et forsøg på at skabe et sammenligningsgrundlag for Sverige og Norge. For Norge bygger forsøget på oplysninger fra Jan Brendalsmo, der som den første har udarbejdet en komplet kartering af norske middelalderkirker, som er sikkert påviste i enten skriftlige kilder eller arkæologiske fund (pers. medd.; se også Brendalsmo 2006). For Sydnorge omfatter karteringen stort set alene sognekirker. Fra Sognefjord og nordefter findes ved kysten et antal fiskeværskirker, som har været anvendt i forbindelse med sæsonfiskeri, og som sådan ikke er udtryk for permanent bebyggelse. For Sverige har det ikke været muligt at finde en tilsvarende kartering. Som alternativ er derfor anvendt en kartering af kirkesogne i Sverige i 1749 fra databasen SHiPS Swedish Historical Population Statistics udarbejdet af Demografiska databasen (DDB) ved Umeå Universitet (http://ships.ddb.umu.se/). Situationen i 1749 må antages at afspejle en øget befolkning i forhold til middelalderen og dermed sandsynligvis også i visse områder en kolonisering af tidligere tyndt befolket land. På et overregionalt plan er der dog ikke tvivl om, at fordelingen af kirkesogne viser en høj grad af kontinuitet fra middelalderen og dermed er sammenlignelig med de anvendte data fra Norge og Danmark. Ved grænsen mellem Norge og Sverige optræder mindre fejl på grund af den kunstige grænse mellem de to datasæt. Det samlede kort over kirketæthed i middelalderen i Sydskandinavien viser en kraftig zoneinddeling, som svarer til de tendenser, der allerede er fremgået ved sammenligningen med jordbundsforhold og økonomisk potentiale i Danmark (fig. 7). En sammenligning med kortet over den overordnede fordeling af arealanvendelse (fig. 1) viser en tydelig korrelation imellem Åbent land og høj kirketæthed. Dette er især tydeligt i det midtog sydsvenske område, hvor variationen mellem åbent land og skov i vidt omfang genfindes i kirketæthedsvariationen. Kor- Nordlige Verdener Et fælles hav

18 18 Fig. 7. Tætheden af middelalderkirker i Sydskandinavien, fremstillet som Thiessen polygoner. Kort ved Sindbæk. tet tydeliggør, at de alpine, subalpine og boreale zoner af den skandinaviske halvø har været ganske tyndt befolket i forhold til den nemorale zone i syd. I den boreonemorale blandingszone langs Norges kyster samt i Götaland, Svealand og Småland har der dog også været befolkningskoncentrationer, dog sjældent af en størrelsesorden, der overgår de tyndest befolkede dele af Danmark. I Västergötland peger kirkekortet dog på en befolkningstæthed, der har nærmet sig situationen i de østdanske morænelandskaber en afspejling af gunstige jordbunds- og terrænforhold, jf. fig. 1. Også langs Oslofjorden og i de sydlige dele af Oppland har der eksisteret en markant bebyggelse.

19 19 Som den simpleste generelle indikation af Kattegat- og Skagerrakområdets bebyggelse i vikingetid og middelalder giver kirkekortet et vigtigt bidrag til at forstå områdets politiske og økonomiske historie og kulturelle relationer. Det er ligeledes et vigtigt udgangspunkt for at tolke kulturfænomener i området. Som eksempel kan tjene vikingetidens grave med rytterudstyr (se bidrag af A. Pedersen i dette bind). Inden for det nuværende Danmark er udbredelsen af ryttergrave fra 900-tallet blevet beskrevet som et bælte, der fra Limfjordsregionen via Storebæltsregionen til Slesvig og Als omkranser Jelling. Denne fordeling er blevet tolket som en markering af randzonen i Jellingdynastiets rige, i form af grave efter en militær elite (Randsborg 1980, 127). Ser man fordelingen af ryttergrave i relation til det demografiske grundlag, som indikeres af kirkekortet, fremgår det, at de sparsomme fund i regionen nærmest Jelling for en stor del falder sammen med en generelt tyndt befolket region (udbredelse af ryttergrave efter A. Pedersen, denne bog). Demografisk set er det mere påfaldende, hvor få ryttergrave der er fundet i de tæt bebyggede områder på Sjælland og Fyn, i Nordøstjylland og Skåne. Især hvis man også tager gruppen af ryttergrave i Vestsverige og i Små land (og uden for kortet også i Norge) i betragtning, fremstår gravene snarere som et fænomen knyttet til en margin af Kattegatområdets tættest befolkede kystprovinser. Konklusion Hverken kulturgeografi, arkæologi eller stednavneforskning giver et dækkende billede over fordelingen af befolkning og bebyggelse i landene omkring Kattegat og Skagerrak i vikingetid og middelalder. Hver især afspejler kilderne dog så klare sammenfaldende tendenser, at det kan underbygge en generel karakteristik. Det befolkningsmæssige tyngdepunkt for middelalderens og med stor sandsynlighed også vikingetidens bebyggelse i regionen lå i Østjylland, på Fyn, Sjælland og i Skåne. Mindre bebyggelsescentre fandtes i Halland, i Viken-området og på Jæren. De øvrige kyster, i Vestsverige og i Sydnorge, var bebygget i en tynd kystzone, bag hvilken der mange steder fandtes tyndt befolkede eller helt øde områder. Enkelte steder fandtes der også tættere bebyggelser i indlandet, som i Opplandene nord for Oslofjorden og i den store Västergötlandsbygd. Som samlende hav betragtet forbandt Kattegat og Skagerrak en asymmetrisk region. Set fra syd må landene nord for havet have været steder, hvor bygderne var små, stormænd havde småt følge og folk stævnede langt til tinge. Det er ikke givet, at forbindelser til disse steder var kulturelt og politisk væsentlige, især i sammenligning med de tæt bebyggede områder omkring de indre danske farvande og i den vestlige Østersø. Skønt befolkningen var spredt i de store land- Nordlige Verdener Et fælles hav

20 20

Vikingetidens bebyggelse omkring Kattegat og Skagerrak Jakobsen, Johnny Grandjean Gøgsig; Gammeltoft, Peder; Sindbæk, Søren M.

Vikingetidens bebyggelse omkring Kattegat og Skagerrak Jakobsen, Johnny Grandjean Gøgsig; Gammeltoft, Peder; Sindbæk, Søren M. university of copenhagen University of Copenhagen Vikingetidens bebyggelse omkring Kattegat og Skagerrak Jakobsen, Johnny Grandjean Gøgsig; Gammeltoft, Peder; Sindbæk, Søren M. Published in: Et fælles

Læs mere

D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T

D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Bilagsliste Bilag 1a-b Bilag 2-5 Bilag 6-7 Bilag 8-13 Bilag 14 Bilag 15 Bilag 16 Bilag 17 Bilag 18a-g Bilag 19a-f

Læs mere

Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke

Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke Foto 1: Den nordlige del af karakterområdet set fra Strivelsehøj mod øst. Foto 2: Den sydlige del af karakterområdet set fra

Læs mere

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 Thurø Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Registreringspunkt. Sammensat jordbrugslandskab, med skrånende terræn, og rransparente hegn med varierende

Læs mere

Dysser og jættestuer ved grænsen Agrarsamfundenes ekspansion i Norden

Dysser og jættestuer ved grænsen Agrarsamfundenes ekspansion i Norden Dysser og jættestuer ved grænsen Agrarsamfundenes ekspansion i Norden Ved Flemming Kaul Dysser og jættestuer ved grænsen Flemming Kaul, Danmarks Oldtid. I juli-august 2010 deltog jeg i det årlige helleristningsseminar

Læs mere

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en

Læs mere

Vesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet.

Vesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet. Vesterbølle Tema Bosætning landet Emne(-r) Landsby, græsningshaver Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Landsbyen Vesterbølle er beliggende ved Lilleås nordre smalle ådal kort øst for sammenløbet fra nordøst

Læs mere

Nordvestsjællands kystbebyggelse fra vikingetid til ca. 1700

Nordvestsjællands kystbebyggelse fra vikingetid til ca. 1700 Webudgave af artikel af Johnny Grandjean Gøgsig Jakobsen & Peder Dam udgivet i Kystkultur - Fra Nordvestsjælland 2009, s. 11-45, af Historisk Samfund for Nordvestsjælland, 2010. (Opsætningen af webartiklen

Læs mere

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Aars sogn, Aars Herred, Aalborg Amt Stednr. 12.08.14, Sb. nr. Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Indholdsfortegnelse 1. Indledning

Læs mere

Et fælles hav. Skagerrak og Kattegat i vikingetiden. Seminar på Nationalmuseet, København, 19. 20. september 2012

Et fælles hav. Skagerrak og Kattegat i vikingetiden. Seminar på Nationalmuseet, København, 19. 20. september 2012 Et fælles hav Skagerrak og Kattegat i vikingetiden Seminar på Nationalmuseet, København, 19. 20. september 2012 Redigeret af Anne Pedersen & Søren M. Sindbæk Nordlige Verdener, Nationalmuseet Et fælles

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård To hustomter fra jernalderen Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet...3 3.

Læs mere

Område 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 6 Favrbjerg Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

Manstrup. Sted/Topografi Manstrup, Bejstrup sogn, Han Herred. Tema. Emne(-r) Landsby, forteby. Tid Middelalderen og frem til i dag. Kulturmiljø nr.

Manstrup. Sted/Topografi Manstrup, Bejstrup sogn, Han Herred. Tema. Emne(-r) Landsby, forteby. Tid Middelalderen og frem til i dag. Kulturmiljø nr. Manstrup Kulturmiljø nr. 71 Tema Sted/Topografi Manstrup, Bejstrup sogn, Han Herred. Bosættelse landet Emne(-r) Landsby, forteby Manstrup ligger ca. 2 km. fra Limfjorden i syd og omkring 8 km i fugleflugt

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg Journalnr.: SIM 37/2010 Sted og sb. nr.: 130301-157 KUAS j.nr.: 2009-7.24.02/SIM-0009 Sted: Gludbjerg, Øster Bording Matr. nr.: 1av Ejerlav:

Læs mere

Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I

Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I Svendborg sogn, Sunds herred, tidligere Svendborg amt sted.nr. 090513-124. KUAS jr.nr. 2010-7.24.02/SOM-0006 Forfatter: Anne Garhøj Rosenberg, museumsinspektør

Læs mere

Skive Museum. Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05

Skive Museum. Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05 Skive Museum Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05 Peter Birkedahl * 2007 1. Indledning Skive Museum har i januar 2007 foretaget udgravning af et bopladsområde fra

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport Kulturhistorisk rapport SOM 468 Bregnegårdshaven Svendborg sogn, Sunds herred, tidl. Svendborg amt sted.nr. 09.05.13. KUS jr.nr. 2012-7.24.02/SOM-0002, Svendborg matr.nr. 44i Forfatter: Søren Jensen Søgegrøft

Læs mere

Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019

Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019 Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019 Indledning Som Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum indtager Nationalmuseet rollen som central forsknings- og formidlingsinstitution,

Læs mere

Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde

Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde Foto 1: Selje røn allé langs Nordfeltvej. I horisonten skimtes Elmelunde Kirke. Terrænforhold, bevoksede diger, spredt bebyggelse

Læs mere

Sjelborg i ældre jernalder

Sjelborg i ældre jernalder 1 Sjelborg i ældre jernalder Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Kløvholm, 2011 Anders Olesen Abstract I det efterfølgende vil de væsentligste resultater af udgravningen ved Kløvholm, Sjelborg blive

Læs mere

SVM Bonderup, Tårnborg sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr Sb.nr. 123.

SVM Bonderup, Tårnborg sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr Sb.nr. 123. SVM2005 005 Bonderup, Tårnborg sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr. 04.03.19. Sb.nr. 123. Registrering af fem detektorfundne middelalderlige mønter fra Bonderup sydøst for Korsør. Fire mønter

Læs mere

Bygherrerapport. SOM 382 Heldagervej, kloak, Tved sogn, Sunds herred, tidl. Svendborg amt. Sted nr Malene R. Beck

Bygherrerapport. SOM 382 Heldagervej, kloak, Tved sogn, Sunds herred, tidl. Svendborg amt. Sted nr Malene R. Beck Bygherrerapport SOM 382 Heldagervej, kloak, Tved sogn, Sunds herred, tidl. Svendborg amt. Sted nr. 09.05.15. Malene R. Beck Svendborg Museum Bygherrerapport nr. 70:2009 SOM 382 Heldagervej, kloak, Tved

Læs mere

Oversigtskort. Lokalitetens placering. Kilde: Kulturarvstyrelsen, DKConline. Plantegning. Plantegning over samtlige grave

Oversigtskort. Lokalitetens placering. Kilde: Kulturarvstyrelsen, DKConline. Plantegning. Plantegning over samtlige grave Bygherrerapport Viumgård I Udgravning af bopladsspor fra yngre stenalder og yngre bronzealder samt gravplads fra yngre germansk jernalder ved Viumgård I. Sagsinfo SMS 1016A Viumgård 1 Stednr. 13.02.05-65.

Læs mere

Område 11 Gislinge. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 11 Gislinge. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 11 Gislinge Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

SVM2005-029-14 Hovedbilag 5. Kilder til dyrkningshistorie og værdisættelse.

SVM2005-029-14 Hovedbilag 5. Kilder til dyrkningshistorie og værdisættelse. Dyrkningshistorie og jordens værdisættelse i området ved Bromme Plantage. En opsummering af de tilgængelige kilder. Cand. mag. Karoline Baden Staffensen Projektarealet i Bromme Plantage omfatter dele af

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Kirkebjerggård

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Kirkebjerggård Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Kirkebjerggård Journalnr.: SIM 32/2010 Sted og sb. nr.: 130303-211 KUAS j.nr.: 2009-7.24.02/SIM-0009 Sted: Kirkebjeggård Matr. nr.: 1an og 19bd

Læs mere

RENÆSSANCENS BEFÆSTEDE BYER et seminar

RENÆSSANCENS BEFÆSTEDE BYER et seminar Dansk Center for Byhistorie Afdeling for Middelalder- og Renæssancearkæologi Aarhus Universitet RENÆSSANCENS BEFÆSTEDE BYER et seminar 14.-15. september 2006 Aarhus Universitet (Moesgaard med aftenarrangement

Læs mere

Område 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 36 Ordrup Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Tekniske anlæg Rumlig

Læs mere

Skovby Landsby. Skovby Landsby

Skovby Landsby. Skovby Landsby KARAKTEROMRÅDER Skovby Landsby Skovby ligger på Syd Als i det gamle Lysabild sogn. Syd Als er bl.a. kendetegnet ved, at de lavt liggende områder langs kysten er ubeboede, de yderste landsbyer ligger nemlig

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk overvågning af tracéer og nedgravninger i Slotsgade, Nykøbing Falster

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk overvågning af tracéer og nedgravninger i Slotsgade, Nykøbing Falster Kulturhistorisk rapport for arkæologisk overvågning af tracéer og nedgravninger i Slotsgade, Nykøbing Falster Gravearbejde i Slotsgade. Fotograf: Brian Westen Museets j.nr.: MLF00490 KUAS j.nr.: 2011-7.24.02/MLF-0009

Læs mere

Kulturhistoriske værdier på overdrevene

Kulturhistoriske værdier på overdrevene Kulturhistoriske værdier på overdrevene Peder Dam (pederdam@hum.ku.dk) Saxo-Instituttet - Arkæologi, Etnologi, Historie og Græsk og Latin Københavns Universitet Formålet med dette oplæg Hvad er de kulturhistoriske

Læs mere

Forundersøgelsesrapport

Forundersøgelsesrapport Forundersøgelsesrapport Udarbejdet af cand. Mag. Julie Lolk, Moesgaard Museum. FHM5610 Lisbjerg Parkvej, matrikel 20A, Lisbjerg, Lisbjerg sogn, Vester Lisbjerg herred, tidl. Århus Amt. KUAS j.nr.: 150604

Læs mere

DJM 2734 Langholm NØ

DJM 2734 Langholm NØ DJM 2734 Langholm NØ Rapport til bygherre Med rødt lokalplansområdet syd for den eksisterende sommerhusbebyggelse Resumé. Prøvegravning af 1,2 ha ved Gjerrild Nordstrand med levn fra bondestenalder (Tragtbægerkultur

Læs mere

Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed

Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed 11. august 16 16:9 Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed Af Anne Kaag Andersen og Henning Christiansen Danskerne samles i stigende grad i de større byer, men Danmark ligger i den halvdel af de

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for MLF01195 elkabel Tjennemarke-Søllested

Kulturhistorisk rapport for MLF01195 elkabel Tjennemarke-Søllested Kulturhistorisk rapport for MLF01195 elkabel Tjennemarke-Søllested Rapporten er skrevet af Stine Jæger Hoff Museets j.nr.: MLF01195 KUAS j.nr.: 2014-7.24.02/MLF-0005 Stednavn: Kabel Tjennemarke-Søllested

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Udgravning ved Sneumvej 34, Vadum. Undersøgelse af et langhus fra ældre germansk jernalder. J.nr. ÅHM 6197 Udgravning maj 2014. Telefon: 99 31 74

Læs mere

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport Hylke sogn, Voer Herred, Skanderborg amt. Stednr. 16.05.03, sb.nr. 81 Ved udgravningen af Præstehaven blev der i alt registreret 192 anlæg, dvs stolpehuller,

Læs mere

Rapport fra workshop 1 på Nationalmuseet 29. september 2010 Redigeret af Hans Christian Gulløv, Caroline Paulsen og Birgit Rønne

Rapport fra workshop 1 på Nationalmuseet 29. september 2010 Redigeret af Hans Christian Gulløv, Caroline Paulsen og Birgit Rønne Ændringer og udfordringer Rapport fra workshop 1 på Nationalmuseet 29. september 2010 Redigeret af Hans Christian Gulløv, Caroline Paulsen og Birgit Rønne Ændringer og udfordringer Rapport fra workshop

Læs mere

Bygherrerapport. Rindum Skole, jernalderbebyggelse med gårde på række. Udarbejdet af Torben Egeberg, Ringkøbing-Skjern Museum 2009

Bygherrerapport. Rindum Skole, jernalderbebyggelse med gårde på række. Udarbejdet af Torben Egeberg, Ringkøbing-Skjern Museum 2009 Bygherrerapport Rindum Skole, jernalderbebyggelse med gårde på række N Udarbejdet af Torben Egeberg, Ringkøbing-Skjern Museum 2009 Bygherrerapport RESUME: På udgravningsområdet og tilstødende arealer har

Læs mere

Rapport RSM j.nr Spjald Sundhedshus

Rapport RSM j.nr Spjald Sundhedshus Rapport Udarbejdet af Poul Krogh Jørgensen, Ringkøbing-Skjern Museum 2013 Rapport RESUME: Ringkøbing-Skjern Museum foretog den 22. juli 2013 den aftalte forundersøgelse forud for det kommende sundhedshus

Læs mere

FHM 4875 Pannerupvej II Trige. Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr

FHM 4875 Pannerupvej II Trige. Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr FHM 4875 Pannerupvej II Trige Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr. 2123-1467 Prøvegravning af 2 ha stort område i forbindelse ÅK s lp 818 Fig. 1. Det prøvegravede areal ved Trige

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

Fosdal-Telling-Lerup. Sted/Topografi Lerup sogn. Tema Jernalder, oldtid generelt, bosætning

Fosdal-Telling-Lerup. Sted/Topografi Lerup sogn. Tema Jernalder, oldtid generelt, bosætning Fosdal-Telling-Lerup Kulturmiljø nr. 61 Tema Jernalder, oldtid generelt, bosætning landet Emner Højkoncentrationer, agersystemer, rejst sten, landsby, kirke Sted/Topografi Lerup sogn Kulturmiljøarealet

Læs mere

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af boplads fra yngre germansk jernalder og vikingetid

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af boplads fra yngre germansk jernalder og vikingetid Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af boplads fra yngre germansk jernalder og vikingetid ROM 2265 Foldager Glim sogn Sømme herred Københavns amt Stednr. 020402 I forbindelse med at firmaet Kongstrup

Læs mere

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af

Læs mere

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker Fræer Kirke. Velkommen til landsbyerne FRÆER Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker To kilo af det pureste guld! Det var fundet, der kom til syne på Fræer Mark en dag tilbage i 1869. Det bestod af fem

Læs mere

Kulturstyrelsen H. C: Andersens Boulevard København V 14/10/2014 KNV Kildevej KUAS j. nr /KNV-0031

Kulturstyrelsen H. C: Andersens Boulevard København V 14/10/2014 KNV Kildevej KUAS j. nr /KNV-0031 Kulturstyrelsen H. C: Andersens Boulevard 2 1553 København V 14/10/2014 KNV00247-02-62 Kildevej KUAS j. nr. 2014-7.24.02/KNV-0031 Vedr: Arkæologisk undersøgelse forud for udstykning ved Havdrup Vest Museum

Læs mere

Landskabskarakterområde 3, Hegnede Bakke og kystlandskabet ud mod Stege Bugt

Landskabskarakterområde 3, Hegnede Bakke og kystlandskabet ud mod Stege Bugt Landskabskarakterområde 3, Hegnede Bakke og kystlandskabet ud mod Stege Bugt Foto 1: Ulvshalevej løber langs overgangen mellem den let skrånende landbrugsflade og rørsumparealerne ud mod Stege Bugt. Til

Læs mere

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted Den ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted - en lille del af en bebyggelse fra omkring Kristi fødsel, samt et hus fra 1000-1100-årene. Af Claus Feveile Den antikvariske Samling Bygherrerapport Indledning

Læs mere

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS Sydvest Mors Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Landskabskarakterområdet Sydvestmors omfatter

Læs mere

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse Karakterområdets placering. 28 Karakterområdets grænse Nøglekarakter: Åbent, fladt og drænet kystnært område med strandvolde og vindmøller. I området findes der også sommerhusområde og badestrand. Det

Læs mere

Rapport for arkæologisk prøvegravning ved Udlejregård. Ølstykke sogn, Ølstykke herred, Frederiksborg amt, stednr matr.nr.

Rapport for arkæologisk prøvegravning ved Udlejregård. Ølstykke sogn, Ølstykke herred, Frederiksborg amt, stednr matr.nr. Rapport for arkæologisk prøvegravning ved Udlejregård. Ølstykke sogn, Ølstykke herred, Frederiksborg amt, stednr.01.06.07. matr.nr. MFG 356/05 Af: cand. mag. Mette Palm Hemmingsen og mag. Art Palle Ø.

Læs mere

Lindum Syd Langhus fra middelalderen

Lindum Syd Langhus fra middelalderen Lindum Syd Langhus fra middelalderen Jesper Hjermind De fremgravede spor efter et middelalderhus i Lindum diskuteres på kanten af udgravningen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 16 Bygherre:

Læs mere

Pendling mellem danske kommuner

Pendling mellem danske kommuner A N A LY S E Pendling mellem danske kommuner Af Jonas Korsgaard Christiansen Formålet med analysen er at beskrive pendlingsstrukturen i mellem de danske kommuner. Der er særligt fokus på pendling mellem

Læs mere

Skiverod, hjerterod eller pælerod

Skiverod, hjerterod eller pælerod Træernes skjulte halvdel III Skiverod, hjerterod eller pælerod Den genetiske styring af rodsystemernes struktur er meget stærk. Dog modificeres rodarkitekturen ofte stærkt af miljøet hvor især jordbund

Læs mere

Oversigtskort. Oversigtskort over lokalområdet. Området for undersøgelsen er markeret med gult, mens de blå prikker viser overpløjede gravhøje

Oversigtskort. Oversigtskort over lokalområdet. Området for undersøgelsen er markeret med gult, mens de blå prikker viser overpløjede gravhøje Bygherrerapport Udgravning af gruber fra yngre bronzealder, en hustomt fra tidlig førromersk jernalder samt en udateret højtomt. Sagsinfo SMS 1054 Spøttrup Mark Stednr. 13.10.07 Rødding sogn Rødding herred

Læs mere

Hvor og hvornår foregik bebyggelsesekspansionen, og hvad er årsagen til de regionale forskelle?

Hvor og hvornår foregik bebyggelsesekspansionen, og hvad er årsagen til de regionale forskelle? Projektbeskrivelse Den sidste del af vikingetiden og den tidlige del af middelalderen var i Danmark kendetegnet ved store omvæltninger politisk med konsolidering af kongeriget, religiøst ved indførsel

Læs mere

Der er lidt længere til apotek i Sverige og dobbelt så langt til apotek i Norge som i Danmark

Der er lidt længere til apotek i Sverige og dobbelt så langt til apotek i Norge som i Danmark Danmarks Apotekerforening Analyse 29. august 2011 Der er lidt længere til apotek i Sverige og dobbelt så langt til apotek i Norge som i Danmark af Pernille Langgaard-Lauridsen En analyse som GEOMATIC har

Læs mere

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev Forud for etablering af nyt ældrecenter og ældreboliger på arealet mellem

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Gunderup syd for Mariager Velbevaret hustomt fra overgangen mellem bronze- og jernalder. J.nr. ÅHM 6495 December 2015 Ved Arkæolog Karen Povlsen Telefon:

Læs mere

Oversigtskort. Lokalitetens placering. Kilde: Kulturarvstyrelsen, DKC online. Langhus. Langhus fra sen yngre romersk/ældre germansk jernalder.

Oversigtskort. Lokalitetens placering. Kilde: Kulturarvstyrelsen, DKC online. Langhus. Langhus fra sen yngre romersk/ældre germansk jernalder. Bygherrerapport Viumvej I Udgravning af bopladsspor fra yngre stenalder, yngre bronzealder og ældre/yngre jernalder ved Viumvej I Sagsinfo SMS 1022A Viumvej I Stednr. 13.02.05 69 Hjerk sogn Harre herred

Læs mere

Kystnær skov. Kystnær skov. 1. Landskabskarakterbeskrivelse. Kystnær skov. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor.

Kystnær skov. Kystnær skov. 1. Landskabskarakterbeskrivelse. Kystnær skov. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor. Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende på den midterste og østligste del af Als. Området er afgrænset af kysten/fynshav mod

Læs mere

Museum Sydøstdanmark

Museum Sydøstdanmark Museum Sydøstdanmark KNV00156 Bjerggade, Ølby og Hastrup KUAS journalnummer 2014-7.24.02/KNV-0011 Matrikelnummer 10a Ølby By, Højelse Højelse Sogn, Ramsø Herred, Roskilde Amt. Stednummer 020105-105 og

Læs mere

OBM 9872, kampagne 2 og 3, Lumby - Arkæologiske forundersøgelser

OBM 9872, kampagne 2 og 3, Lumby - Arkæologiske forundersøgelser OBM 9872, kampagne 2 og 3, Lumby - Arkæologiske forundersøgelser Af stud. mag Jesper Jensen og museumsinspektør Mads Runge Arkæologisk rapport nr. 196, 2008 WWW.MUSEUM.ODENSE.DK Indhold: Indledning...

Læs mere

Københavns Universitet. Kommuneplanlægning for fremtidens landbrugsbyggeri Nellemann, Vibeke; Karlsen, Eva Birch; Kyhn, Martin. Publication date: 2008

Københavns Universitet. Kommuneplanlægning for fremtidens landbrugsbyggeri Nellemann, Vibeke; Karlsen, Eva Birch; Kyhn, Martin. Publication date: 2008 university of copenhagen Københavns Universitet Kommuneplanlægning for fremtidens landbrugsbyggeri Nellemann, Vibeke; Karlsen, Eva Birch; Kyhn, Martin Publication date: 2008 Document Version Forlagets

Læs mere

Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg

Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg Esbjerg museum I forbindelse med udvidelsen af parkeringspladsen ved Superbrugsen i Tjæreborg, blev der foretaget en kort forundersøgelse, som viste et behov for

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

Danske middelalderlige rydningsbebyggelser

Danske middelalderlige rydningsbebyggelser Danske middelalderlige rydningsbebyggelser PEDER DAM OG JOHNNY GØGSIG JAKOBSEN Danske bebyggelser, der bærer efterleddene -tved, -rød, -holt og -skov, menes at være anlagt relativt sent; primært i middelalderen.

Læs mere

Bygherrerapport. KNV100 Ågård, Bjæverskov sogn, Bjæverskov herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.01.01.

Bygherrerapport. KNV100 Ågård, Bjæverskov sogn, Bjæverskov herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.01.01. Bygherrerapport KNV100 Ågård, Bjæverskov sogn, Bjæverskov herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.01.01. Figur 1. Dronefoto af udgravningsfeltet med husene markeret med barberskum. Nede ved træerne bag elmasten

Læs mere

Bygherrerapport om de arkæologiske udgravninger forud for anlægsarbejde på Jasonsminde TAK 1449

Bygherrerapport om de arkæologiske udgravninger forud for anlægsarbejde på Jasonsminde TAK 1449 KROPPEDAL Museum for Astronomi. Nyere tid. Arkæologi Afdeling for Arkæologi Bygherrerapport om de arkæologiske udgravninger forud for anlægsarbejde på Jasonsminde TAK 1449 Af Maria Lisette Jacobsen Bygherrerapport,

Læs mere

HAM 5463, Matr. 45 mfl. Bov, Bov sogn, Lundtoft herred, tidl. Aabenraa amt. Sted nr Sb. nr. 299.

HAM 5463, Matr. 45 mfl. Bov, Bov sogn, Lundtoft herred, tidl. Aabenraa amt. Sted nr Sb. nr. 299. HAM 5463, Matr. 45 mfl. Bov, Bov sogn, Lundtoft herred, tidl. Aabenraa amt. Sted nr. 22.01.02. Sb. nr. 299. Arkæologisk forundersøgelse forud for byggemodning af 5,5 hektar beliggende i den nordvestlige

Læs mere

Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder

Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder 1 Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder Kamilla Fiedler Terkildsen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 12 Bygherre: Jens og Niels Møller Gram ISBN 978-87-87272-60-5

Læs mere

5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab

5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab UDKAST TIL LANDSKABSANALYSE AF FAXE KOMMUNE 1 5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab BESKRIVELSE Nøglekarakter Bølget morænelandskab med overvejende herregårdspræg, enkelte landsbyer og større infrastruktur

Læs mere

Høringssvar vedr. forslag til plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald

Høringssvar vedr. forslag til plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K. Att. Tove Kjeldsen Nykøbing F. den 28.11.2014 J.nr.: MLF01254 AJN, KQ Høringssvar vedr. forslag til plan for etablering af slutdepot

Læs mere

Ulvsborg - projektet. med Historisk Værksted

Ulvsborg - projektet. med Historisk Værksted 2 Ulvsborg - projektet med Historisk Værksted Stien snor sig gennem landskabet. Vi har lige sat bilen på parkeringspladsen og er trådt igennem tidsporten på vej ind i det fremmede landskab. Terrænet ved

Læs mere

Kulturhistorisk rapport vedr. arkæologisk udgravning af SKIBBY PRÆSTEGÅRD, Skibby Sogn. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen

Kulturhistorisk rapport vedr. arkæologisk udgravning af SKIBBY PRÆSTEGÅRD, Skibby Sogn. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen vedr. arkæologisk udgravning af SKIBBY PRÆSTEGÅRD, Skibby Sogn ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen Resumé En arkæologisk udgravning af affaldsgruber og stolpehuller inden for et knapt 100 m 2 stort udgravningsfelt

Læs mere

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg KARAKTEROMRÅDER Ullerup Landsby Ullerup Skov Blans Slagteri Avnbøl Sned Ullerup Ullerup ligger nordvest for Sønderborg. Landskabet omkring Ullerup kan betegnes som det bløde og bakkede landskab på fastlandet,

Læs mere

Hessel Skovbakker. Sted/Topografi Lovns sogn. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Herregård, enkeltgårdslandskab. Kulturmiljø nr. 126

Hessel Skovbakker. Sted/Topografi Lovns sogn. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Herregård, enkeltgårdslandskab. Kulturmiljø nr. 126 Hessel Skovbakker Kulturmiljø nr. 126 Tema Bosætning landet Emne(-r) Herregård, enkeltgårdslandskab Sted/Topografi Lovns sogn Kulturmiljøet Hessel-Skovbakker ligger på halvøen Lovns, der strækker sig ud

Læs mere

Middelalderens bygninger, landsbyer og agersystemer BOL OG BY LANDBOHISTORISK TIDSSKRIFT 2003:1-2. Landbohistorisk Selskab

Middelalderens bygninger, landsbyer og agersystemer BOL OG BY LANDBOHISTORISK TIDSSKRIFT 2003:1-2. Landbohistorisk Selskab BOL OG BY Middelalderens bygninger, landsbyer og agersystemer BOL OG BY LANDBOHISTORISK TIDSSKRIFT 2003:1-2 Landbohistorisk Selskab Bol og By. Landbohistorisk Tidsskrift udgives a f Landbohistorisk Selskab

Læs mere

OBM 5331, Toftekær, Søndersø sogn, Skovby herred, tidl. Odense amt

OBM 5331, Toftekær, Søndersø sogn, Skovby herred, tidl. Odense amt OBM 5331, Toftekær, Søndersø sogn, Skovby herred, tidl. Odense amt - Forundersøgelse forud for opførelse af dagligvarebutik og byggemodning Af Arkæolog Kristine Stub Precht Arkæologisk Rapport nr.385,

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for forundersøgelse samt udgravning ved Maglebrænde Kirke ved Stubbekøbing

Kulturhistorisk rapport for forundersøgelse samt udgravning ved Maglebrænde Kirke ved Stubbekøbing Kulturhistorisk rapport for forundersøgelse samt udgravning ved Maglebrænde Kirke ved Stubbekøbing Foto: Rendegraveren rømmer jord af Museets j.nr.: MLF00286 KUAS j.nr.: 2010-7.24.02/MLF-0005 Stednavn:

Læs mere

Forundersøgelsesrapport

Forundersøgelsesrapport Forundersøgelsesrapport Udgravning af: Gretbjergvej Øst, Hedensted, Matr. nr.: 19 e og 4 b Ejerlav: Torup Journalnr.: HOM 2407 KUAS 20087.24.02/HOM-0017 År: 2008 Sogn: Hedensted Herred: Hatting Gl. Amt:

Læs mere

Bygherrerapport for arkæologisk forundersøgelse af HBV j.nr Skydebanen Nørbølling, Folding sogn, Malt herred, Region Syddanmark

Bygherrerapport for arkæologisk forundersøgelse af HBV j.nr Skydebanen Nørbølling, Folding sogn, Malt herred, Region Syddanmark Bygherrerapport for arkæologisk forundersøgelse af HBV j.nr. 1470 Skydebanen Nørbølling, Folding sogn, Malt herred, Region Syddanmark Af Ba. Peter Kahr Jørgensen 1 Indhold Baggrund 3 Topografi og undergrund

Læs mere

Beretning for den arkæologiske forundersøgelse af. MLF00899 Torkilstrupvej 21

Beretning for den arkæologiske forundersøgelse af. MLF00899 Torkilstrupvej 21 Beretning for den arkæologiske forundersøgelse af MLF00899 Torkilstrupvej 21 Udført af Marie Brinch for Museum Lolland Falster Museets j.nr.: MLF00899 KUAS j.nr.: - Stednavn: Torkilstrupvej 21 Stednr:

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport Kulturhistorisk rapport HOM2867, Viborgvej 11 Tidl. Skanderborg Amt, Vrads Herred, Tørring Sogn, matrikelnr.: 12i Sted-SBnr.: 160607-103 KUAS: 2011-7.24.02/HOM-0025 På den i alt 947 m2 afdækkede flade

Læs mere

Regional udvikling i Danmark

Regional udvikling i Danmark Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Bygherrerapport for arkæologisk forundersøgelse af byggemodningsareal ved Møllehaven, Rørbæk By, Sakskøbing. Udført for Museum Lolland-Falster af cand.mag. Bo Gyldenkærne d. 14.-17. april 2009 MLF 0014

Læs mere

Naturgrundlaget og arealanvendelse. Ole Hjorth Caspersen Skov & Landskab, Københavns Universitet,

Naturgrundlaget og arealanvendelse. Ole Hjorth Caspersen Skov & Landskab, Københavns Universitet, Naturgrundlaget og arealanvendelse Ole Hjorth Caspersen Skov & Landskab, Københavns Universitet, Indhold Grundlaget for landskabsanalysen Naturgrundlaget Arealanvendelse Et par eksempler fra Mols og Lolland

Læs mere

Øksendrup Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 21

Øksendrup Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 21 Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 21 Levende hegn langs bivejene er karakteristisk for området. Fra registreringspunktet set mod syd. Fra registreringspunktet set mod nordvest.

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport Kulturhistorisk rapport Systematisk udgravning HBV1447 Bæklund II Andst sogn, Anst herred, Region Syddanmark KUAS nr. 2011-7.24.02/HBV-0012 Stednr. 190101-127 Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2,

Læs mere

Område 9 Svinninge Vejle

Område 9 Svinninge Vejle Område 9 Svinninge Vejle Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Tekniske anlæg

Læs mere

Handel og vandel i 1600-1700-tallet Det danske Vadehav og Holland

Handel og vandel i 1600-1700-tallet Det danske Vadehav og Holland Handel og vandel i 1600-1700-tallet Det danske Vadehav og Holland Mette Guldberg, ph.d. Center for Maritime og Regionale Studier Fiskeri- og Søfartsmuseet/Syddansk Universitet Vadehavsforskning 2015 Syddansk

Læs mere

Destination Nordsjælland

Destination Nordsjælland Destination Nordsjælland Liseleje, Tisvildeleje, Gilleleje, Hornbæk, Humlebæk PROJEKT KYSTBYER I VÆKST Nulpunktsmåling 2013 Om analysen Denne rapportering indeholder en række særkørsler for destination

Læs mere

VHM Ny Krogen. Bebyggelsesspor fra overgangen stenalder/bronzealder og bebyggelsesspor fra jernalderen.

VHM Ny Krogen. Bebyggelsesspor fra overgangen stenalder/bronzealder og bebyggelsesspor fra jernalderen. VHM 00380 Ny Krogen Bebyggelsesspor fra overgangen stenalder/bronzealder og bebyggelsesspor fra jernalderen. Albæk Sogn, Frederikshavn Kommune, Fund og Fortidsminder 100201-288 Baggrundskort Kort og Matrikelstyrelsen.

Læs mere

SBM1232 Johannelund. Kulturhistorisk rapport. Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø

SBM1232 Johannelund. Kulturhistorisk rapport. Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø SBM1232 Johannelund Kulturhistorisk rapport Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø SBM 1232 Johannelund, Skanderup sogn, Hjelmslev herred, tidl. Skanderborg amt. Sted nr.

Læs mere

Syltemade Ådal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16

Syltemade Ådal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16 Syltemade Ådal Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Syltemade Ådal set fra registreringspunktet på den vestlige skråning. Nøglekarakter Smal smeltevandsdal

Læs mere

Punktkildernes betydning for fosforforureningen

Punktkildernes betydning for fosforforureningen 6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret

Læs mere

Digital matrikelkortlægning 1689-1860 af København

Digital matrikelkortlægning 1689-1860 af København Digital matrikelkortlægning 1689-1860 af København Peder Dam () Afd. for Historie, SAXO-Instituttet, Københavns Universitet Baggrund og formål DigDag-projektet (www.digdag.dk) Gentagne forespørgsler fra

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 02: Asminderød

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 02: Asminderød Kortlægning af kulturmiljøer 2014 02: Asminderød Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk

Læs mere

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Midtjylland April 2007 1. Demografi og velstand Demografisk er Midtjylland en uens

Læs mere