J e l l e b a k k e n. Evaluering af den pædagogiske læreplan. - dagtilbud i Vejlby-Risskov. November 2015

Transkript

1 Evaluering af den pædagogiske læreplan J e l l e b a k k e n - dagtilbud i Vejlby-Risskov 2015 Forord Den seneste evaluering blev foretaget i april Vi har gennem to Lokale Udviklingsplaner gjort os bestræbelser på at udvikle evaluering af læreplaner. Vores fokus har været at evalueringen skal give mening i den enkelte afdeling, med opsamling af ny viden og aftaler om nye ud fra en eksplicit viden. Dagtilbuddet har lovmæssig pligt til løbende evaluering og gøre dette synligt for alle interessenter. Dagtilbudsledelsen har samtidig et ønske om en samlet vurdering af det pædagogiske arbejde, for der igennem at drøfte de næste overordnede tiltag. Fra den foregående evaluering og frem til i dag er der sket en del ændringer. Teknisk har vi fået konsolideret BørneIntra som dagtilbuddets værktøj og primære kommunikationskanal. Dagtilbuddet har organiseret sig i et sprognetværk og et inklusionsnetværk hvor sidst nævnte ligeledes beskæftiger sig med Tidlig Indsats. Dagtilbuddets ledelse har deltaget i to heldagsforløb med evaluering af Læreplaner for øje. De enkelte afdelinger indlægger i højere grad Sprog, personlig alsidig og sociale kompetencer i alle læreplanstiltag. Der er en øget systematik i det pædagogiske arbejde, fra den enkelte tanke, drøftelse, handling og evaluering. I dagtilbuddets ledelse har vi aftalt at have øget opmærksom på børn med særlige behov og vi ønsker et tydeligere barneperspektiv ind i arbejdet med læreplanerne, for derigennem have barnets oplevelse, indtryk, læring og følelsen af inklusion med i planlægning, udførelse og evaluering Der er ved hvert af de seks temaer, indlagt tekst fra den konkrete pædagogiske hverdag fra alle afdelinger November 2015

2 Vores fokus var: At være sig selv, at være hjemme i sig selv, have følelse af sig selv, og at være sig selv i mødet med andre, vi er forskellige og har forskellige egenskaber. Undervejs har vi set at børnene blev gode til: At vise sig frem for de andre i udklædningstøj. Opmærksomhed på og øje for turtagningen i aktiviteterne. Alsidig personlige udvikling: Barnet bliver selvhjulpet Barnet kan mærke egne grænser Barnet oplever sig selv som en vigtig del af en gruppe Barnet kan udtrykke egne behov og følelser Barnet kan handle selvstændigt Barnet bliver psykisk robust Børnene tager selv tøj af og på Børnene bruger trapperne op og ned af krybberne og kravler selv op på puslebordet Børnene kan mærke deres egne behov i eks. farvelsituationer Børnene kan sætte ord på følelser og sige stop overfor andre børn Børnene kan og vil gerne hjælpe i daglige gøremål Børnene kan vente på tur Nysgerrige børn der kommer rundt i huset Børnene tør sige fra og vente på tur Børnene leger i mindre grupper uden voksendeltagelse Børnene er modige og tør mere Børnene tager med i legen Børnene kan rumme andre Børnene viser forståelse for andres adfærd og meninger Børnene trøster Børnene tør være med i nye aktiviteter Børnene kan blive i aktiviteten og holde opmærksomheden Børnene har lyst til og interesse for at øge selvstændigheden Børnene tør indgå i nye venskaber Børnene beder om hjælp, når de har behov for det et var: selvhjulpenhed med fokus på påklædning Børnene syntes det var sjovt at kunne gøre tingene selv, og ville gerne være gode til at tage tøj på selv Vi fandt ud af, at det var bedre at vælge en lille gruppe frem for en hel stue De voksnes refleksioner: Vores læring har været, hvor vigtigt det er med trygge og kendte rammer med mange gentagelser, og hvor vigtigt det er at de voksne ved, hvad deres rolle og ansvar er når aktiviteten/ samlingen finder sted. Børnene i vuggestuen og børnehaven bidrager fantastisk meget til fællesskabet ( ) Børn gør ikke nødvendigvis hvad vi beder dem om, men derimod hvad de ser de voksne gør. Derfor er vi voksne meget vigtige rollemodeller ( ). Fortællinger fra dagligdagen Fra sangkufferten er der en sang, hvor alle børns navne bliver sunget. Lidt senere sidder en to-årig dreng og synger på toilettet. Han synger ikke kun om sit eget navn, men også de andre børns navne Eller den lille pige, der laver mad. Hun deler straks ud til de andre børn i gruppen, også til stuens nye dreng. Allerede der føler de sig som en del af et fællesskab. Gamle børn er utrolig gode til at tage imod nye børn. De viser rummene frem viser legetøj, og fortæller om reglerne på stuen. Ligeledes er de utrolig gode til at invitere nye børn ind i legene. Børn vil meget gerne hjælpe de voksne med f.eks. at dække bord til frokost. Ikke fordi det er særligt spændende, men jeg tror at børnene føler de bidrager til fællesskabet.

3 Emnet har været gode venner i storbørnsgruppen Børnene er blevet opmærksomme på at kalde det vores stue De leger på tværs af stuerne Derhjemme fortæller de hvordan man tager hensyn Tonen på stuen er blevet meget bedre, ved at de har formuleret deres egen lov om det at være sammen Sociale kompetencer: Barnet oplever betydningen af at være en del af et socialt fællesskab Barnet indgår i fællesskaber Børnene siger til og fra Barnet udvikler social bevidsthed og fastholder venskaber Barnet indgår i forpligtende fællesskaber Barnet får indlevelse i andre Barnet kan forstå og omsætte sociale spilleregler Børnene hjælper eks. henter sut, når en er ked af det. Børnene trøster og giver uopfordret knus Børnene lytter til andre og søger Børnene lægger mærke til Børnene overholder kendte spilleregler i forskellige sammenhænge Emnet har været sociale spilleregler vente på tur, køkultur samt tålmodighed Børnene er bedre til at holde i hånd på ture De er bedre til at bytte og deles om legetøj De er bedre til turtagning De er gode til at vente på Der er blevet knyttet venskaber på tværs af huset Børnene leger og forbliver i legen Børnene indgår i legeaftaler Børnene begynder at løse konflikter Børnene viser forståelse for Børnene kan udsætte egne behov for at være med i fællesskabet Børnene tør indgå i nye venskaber Børnene leger på kryds og tværs og opsøger Børnene hjælper og bruger og spørger efter Der er en god omgangstone Børnene er omsorgsfulde og kan vente på tur Børnene er opsøgende og vil gerne være en del af fællesskabet Emnet har været nye relationer/venskaber Børnene er blevet gode til at rumme De er meget bedre til at vente på tur dette har pædagogerne specielt lagt mærke til, når de er draget afsted på bustur De er blevet mere trygge ved på tværs af stuerne Der er en mindre reaktion på det at komme på en anden stue Fokus har været på drengegruppen hvor der er 9 drenge mellem 3-6 år et var at styrke venskaber på tværs af alderstrinene Drengene er begyndt at lege mere på tværs De store drenge hjælper de små drenge

4 et var at skærpe opmærksomheden på rim og remser samt oplæsning af bøger Børnene og deres forældre fik til opgave at lave rim og remser derhjemme som blev hængt op på opslagstavlen i børnehaven så alle kunne læse dem Børnene går selv rundt og laver vrøvlerim i hverdagen Der har været stor interesse for at have sin yndlingsbog med i børnehaven og læse den så længe den var i børnehaven Sproglig opmærksomhed: Barnet opnår sprogforståelse og udvikler et større ordforråd. Barnet udvikler ordforrådet og forståelse for sprogets regler Barnet kan bruge sproget til at tage kontakt med 3-6-årige Barnet tager kontakt til ved hjælp af sproget Barnet kan føre en samtale og skal kunne genfortælle situationer Barnet udtrykker sine følelser verbalt Barnet forstår at bruge sproget situationsuafhængigt Børnene kommunikerer med voksne og børn Børnene synger og kan rim og remser Børnene kan gøre sig forståelige Børnene er glade for at bruge krop og sprog Børnene bruger fagter, sange m.m. i andre sammenhænge, hvor de leger selv Børnene er gode til at vise, hvad de vil Børnene får et større ordforråd og begynder at bruge sproget i legen Børnene kan genfortælle historier Børnene henvender sig med sproget, når de eks. vil have hjælp Børnene bliver mere verbale og mindre fysiske (bide, slå) Børnene deltager aktivt i samlinger, synger med og kender sangene Børnene sætter ord på hverdagens gøremål og aktiviteter Børnene tager selv bøger og kigger i dem Børnene tager selv sangbøger og synger Børnene leger med skriftsproget og læser historier for Børnene kan genfortælle oplevelser, og bøger de har læst Børnene leger selv med rim og remser og rimer selv Børnene kan nuancere deres sprogbrug Børnene viser interesse og glæde ved at bruge sproget Børnene tør stille sig frem ved samlinger og fortælle Børnene kan føre en dialog både med og de voksne Børnene er nysgerrige i forhold til sproget og udforsker selv sproget Børnene kan sætte ord på tingene og bruger sproget til konfliktløsning Børnene bruger ord i stedet for at udtrykke sig med kropssproget Børnene bruger sproget til at komme i kontakt med Børnene bruger sprog i deres lege et var dialogisk læsning med fokus på ordforråd og sprogforståelse Børnene har lært nye ord De bruger dem fordi de synes det er sjovt et var at børnene skulle tilegne sig evne til at udtrykke sig og aflæse De har lært nye ord og begreber et var at styrke deres sproglige kompetencer (Fredagsspisegruppen) Børnene er blevet gode til at konversere og venskaberne er blevet styrket De er blevet bedre til at lytte og fortælle De henvender sig mere til og spørger ind til forskellige ting et var at træne skriftsproget med storbørnsgruppen Børnene har benyttet vendespil Der er blevet trænet rent visuelt ved hjælp af sugerør til at udforme bogstaver Børnene er blevet bedre til at skrive deres navn De er gode til at genkende bogstaver 4

5 et var at kunne de forskellige benævnelser for kropsdelene Børnene peger på de forskellige kropsdele hele tiden Opvarmningsøvelser med at klappe på sin arm, går igen derhjemme i familien Krop og bevægelse: et var, at skabe glæde ved fysisk aktivitet samt gøre børnene rutineret i deres grundbevægelser Børnene oplevede en stor glæde ved at løbe, hoppe, springe osv. man kunne tydeligt se en udvikling ved de forsigtige børn, som afprøvede flere ting fra gang til gang Børnene vil gerne bruge kroppen og bevæger sig og udfordrer sig selv Børnene kravler op på stole, i krybber og på skiftebordene Børnene er glade ved at bruge kroppen Børnene tager selv tøj af og på Barnet opnår bevægelsesglæde og kropsbevidsthed Barnet bliver selvhjulpent Barnet opnår glæde ved fysisk aktivitet Barnet bliver rutineret i sine grundbevægelser og mestrer dem med alderen Børnene er mere sikre i deres motorik Børnene mestrer deres kroppe Børnene tør bruge kroppen i forskellige sammenhænge og er med i fællesskabet Glade børn der kan lave alt fra kolbøtter til perleplader Børnene viser interesse for at bruge kroppen Børnene har kendskab til deres krop og kan italesætte følelser i kroppen Børnene kender kroppens signaler Børnene vil gerne vise, hvad de kan og laver shows til samlingerne Børnene kan lide at udfordre sig selv og Børnene vil gerne være motorisk aktive Børnene er gode til at bruge deres finmotorik Børnene er vedholdende i at øve motoriske færdigheder Børnene kan selv tage tøj på Vi sikrer at leg og bevægelse indgår i vores dagligdag Fokus på finmotorik; klippe, klistre, tegne, lave perler et var, at børnene skulle vide hvor hjertet sidder og hvilken funktion det har Børnene snakker meget om hjertet De viser billeder, der hænger på opslagstavlen, til deres forældre De har stor interesse for emnet og snakker meget om det Fokus var på storbørnsgruppen og deres øjehånd koordinationer, som vil gøre det lettere når de skal til at løse skoleopgaver til sommer Børnene fik større færdighed inden for at tegne De børn der næsten aldrig tegnede fik mod til at tegne Hos de mindre børn var fokus på at selvhjulpenhed jeg vil selv hænge flyverdragten på knagen Her var der fokus på glæden ved fysisk aktivitet Børnene har været i springhallen, de har haft cykeldage samt brugt boldbanen til forskellige bevægelseslege Børnene udviste stor glæde ved bevægelse De udfordrede sig selv 5

6 Emnet var: Hvad spirer og gror hvad kribler og krabler? Børnene har fået større opmærksomhed omkring naturen De er optagede og opmærksomme på dyreliv og det der gror og blomstrer Køkkenassistenten har haft en urtehave som børnene har fulgt med i Det har givet mindre afbrydelser når fokus har været på et bestemt emne Børnene har været mere ude et var, at børnene skulle opnå større indsigt i naturen Børnene har fanget haletudser, vandedderkopper De har set på mælkebøtter og brændenælder og hvad man kan bruge planterne til bøgetræ, egetræ, ahorntræ, galæbler og mange flere Natur og naturfænomener: Barnet oplever og gør sig erfaringer med naturen Barnet oplever forskellige naturfænomener Barnet skal have oplevelser i naturen Barnet eksperimenterer med naturens materialer Barnet har kendskab til dyr og planters livsbetingelser Barnet lærer at efterleve adfærdsreglerne i naturen Barnet har kendskab til dyr, planter og materialer i naturen Barnet er nysgerrig overfor naturen og dens fænomener Barnet har kendskab til tal Børnene fortæller om forskellige naturfænomener f.eks. ild, vand, luft, jord Børnene kan lide at læse om naturen, dyr m.m. Børnene er glade for at komme ud i al slags vejr Børnene bruger naturen til at lege med fantasilege Børnene viser respekt for naturen Børnene er i ro/harmoni, når de er/har været ude Børnene iagttager kryb og leger i vandpytter Børnene er bevidste om årstiderne Børnene viser interesse for naturen Børnene finder insekter på legepladsen et var, at børnene skulle tilegne sig kendskab til hvordan planter vokser Børnene har plantet planter De har været meget nysgerrige omkring hvornår planterne skulle have vand De fik planterne med hjem og havde billeder med i børnehaven af planten og dem selv De har gået meget op i at passe blomsterne De har været meget interesserede i at hjælpe med at plante frøene Børnene har også kategoriseret og talt insekter, som de har fundet under træstubbe osv. Børnene snakker meget om årstiderne Børnene finder insekter på legepladsen Børnene passer på naturen og ved, hvad de ikke må smide i naturen Børnene er meget nysgerrige på naturen og undersøger naturen Børnene er ikke bange for at røre ved ting fra naturen Børnene oplever glæde ved at komme på ture og ud i naturen Børnene er nysgerrige på tal, taler om og leger med tal et var, at børnene skulle opnå en fortrolighed omkring naturen samt årstiden Børnene har kigget op i himlen for at se på skyerne De har leget i og spurgt til, de forskellige forme på nedfaldne blade. Der er blevet vendt træstammer og pinde for at se på dyr under disse De været meget ude og i skoven De har indsamlet blade osv. til pynt indenfor 6

7 et var at få kendskab til høsten samt traditionen der hører til Børnene har samlet blade til oppyntning De har sunget sange fra den gamle sangskat De er blevet meget interesserede i sangene og synger højlydt med De har dramatiseret En pige gik i enge og har levet sig meget ind i stykket Kultur og kulturelle udtryksformer: Barnet opnår kendskab til forskellige materialer, redskaber og medier Barnet stifter bekendtskab med traditioner Barnet præsenteres for og have mulighed for at bevæge sig i kulturelle sammenhænge Barnet har kendskab til kreative udtryksformer Barnet har kendskab til traditioner Barnet deltager i kulturelle fællesskaber Barnet har kendskab til samfundets kultur og kulturelle værdier og kendskab til at der er en verden uden for. Børnene deltager i traditioner og efterspørger dem Børnene husker traditionerne Børnene husker sange og fagter Børnene vil gerne tegne, male, lave modellervoks m.m. Børnene ved, at man ser forskellig ud som mennesker et har været at spille teater børnene har spillet forskellige stykker med de har bytte roller de taler stadig om stykkerne de har digtet rigtig meget i legene blandt andet kan en drage sagtens være en del af far, mor og barnlegen Børnene kan genkende traditioner og glæder sig til dem Børnene er nysgerrige på, hvorfor nogle ser anderledes ud end andre Børnene er bevidste om andre kulturer, hvad andre spiser, hvordan de snakker m.m. Børnene kan både lide at bruge Ipad og traditionelt brætspil Børnene er interesserede i kort, hvor de bor henne, hvor de har været på ferie henne m.m. Børnene er rummelige overfor andre kulturer Børnene er bevidste om, at Danmark er et land, og der er andre lande Børnene klæder sig ud og spiller roller Børnene synger og danser og vil gerne høre forskellig musik Emnet har været Julens traditioner Børnene går selv rundt om juletræet Der er blevet sunget luciasange og lavet optog rundt omkring Der er blevet talt en del om nisser og julemænd De synger spontant julesang De snakker meget om julekalendere et var at give børnene kendskab til kunst, teater og musik børnene har i fællesskab skabt et kunstværk der hænger i gangen og pryder hjemmesiden de taler meget med forældrene om kunstværket de har selv lavet materialerne til kunstværket de har klippet og klistret et var at lære forskellige udtryksformer (teater for de 4-årige) Der er blevet talt meget om følelser det at være bange, sur, glad, ked af det osv. Der er blevet leget med andre karakterer end far, mor og børn for eksempel løver og lignende 7

8 Børn med særlige behov Generelt ser vi blandt børnene en stor rummelighed i forhold til. Det, at hjælpe, bliver en naturlig del af deres hverdag. Er der i jeres pædagogiske læreplan formuleret udviklingsmål for udsatte børn og børn med handicap? Til Institutionens årlige forældremøde valgte vi at have fokus på inklusion, og forældrenes betydning for at inklusionen lykkes. I den forbindelse spørger en forældre (undrende/nysgerrig): Har I egentlig mange børn der skal inkluderes? Hvortil den pædagogiske leder svarede: Ja vi har ca. 75, hvilket dog ikke var svaret der var forventet idet forælderen svarer tilbage Du ved godt hvad jeg mener! Inklusion er et af nøgleordene i vores arbejde. Børnene på Løvestuen er en del af fællesskabet i hele vuggestuen, og inkluderes i hverdagen på basisstuerene i det omfang, de kan profiterer heraf. Der arbejdes også den anden vej, hvilket vil sige, at børnene fra basisgrupperne også inviteres på Løvestuen. Vi har derfor igennem en periode haft en lille gruppe af basisbørn, som har spist på Løvestuen. Det har betydet nye på tværs-venskaber blandt andet har vi set en lille dreng og pige knytte tætte bånd. Pigen sidder i kørestol og kan derfor selv have svært ved at få fat i det legetøj de skal bruge i legen. Drengen har derfor haft stor opmærksomhed på, at finde legetøj både til hende og til den fælles leg de har haft sammen. En af afdelingerne har specifikke mål for udsatte børn og børn med handicap. Der er ikke formuleret mål ud for hvert tema. Børnene er inkluderet i aktiviteterne og så vidt muligt med særlig støtte. Overordnet arbejder vi anerkendende og med en værdsættende tilgang og ud fra et ressourcesyn.. Vi laver individuelle handleplaner for udsatte børn og børn med særlige behov, som har til formål at styrke børnene i at være med i gruppen. Børn med særlige behov vil vi give opmærksomhed og hjælp til at kunne få optimal udvikling, trivsel og læring. Det sker gennem en forstærket indsats bygget på de samme principper, som vi anvender over for alle børn, nemlig at alle børn mødes med udgangspunkt i deres forudsætninger, og at vi altid tilstræber en god differentiering i de pædagogiske aktiviteter, således at der er mange muligheder for deltagelse i disse. Vi har stor opmærksomhed på samarbejdet med forældrene om indsatsen og det tværfaglige samarbejde med sundhedsplejen, PPR og skolen. Hvilke tiltag og tegn ift. børnenes udvikling synes I der særligt kan fremhæves? Når vi har udarbejdet handleplaner og sat handlinger i gang, kan vi se fremskridt og at børnene er på vej mod at nå målene. I det omfang vi får tildelt ressourcer er vi i stand til at arbejde med en mere fokuseret indsats i forhold til det enkelte barn. Hvordan vurderer I afdelingens samlede indsats i forhold til at indfri jeres udviklingsmål for udsatte børn og børn med handicap? ene er nået ud fra de ressourcer vi har Vi gør det så godt vi kan ud fra de givne rammer, men det kan være svært at nå målet. Vi samarbejder med mange instanser og har et udvidet forældresamarbejde. Sprogkonsulentens bemærkninger til pædagogernes arbejde med to-sprogede børn: I skal have stor ros for jeres systematik i sprogarbejde og efterlevelse af tiltaget omkring TRAS. Praksis eksempel på effekt af vore handlinger. Dreng på fire år har diagnosen Sotos syndrom, en kromosomfejl, der bevirker han har svært ved forandringer, og svært ved at koncentrere sig længere tid af gangen. I efteråret 2014 udarbejdede vi en handleplan, hvor fokus var rettet mod disse udfordringer. Ved en struktureret indsats er drengen nu i stand til at være med i den daglige samling og selv komme med input til emner. Han kan engang imellem være i en aktivitet i ca. ½ time og han kan klare små ændringer uden han bryder helt sammen. Han er interesseret i at lære nyt. I samarbejdet med forældrene har drengen lavet legeaftaler med nogle af sine venner fra børnehaven. Hvilke mål skal I have fremadrettet for udsatte og Det var dejligt at se, at drengen har scoret B2 i 3 handicappede børn? årsscreeningen et tydeligt bevis på at pædagogens Vi skal først og fremmest beskrive det arbejde i vuggestuen gør en forskel! pædagogiske arbejde på dette område.. Vi arbejder for at børnene skal kunne inkluderes i fællesskabet og klare sig i den almindelige børnegruppe. Vi skal i højere grad benytte BoardMaker og timetimere for at skabe større forudsigelighed, som har betydning for barnet. Vi skal udvikle en synlig systematik for indsamling af dokumentation. Vi skal være skarpere på hvad vi gerne vil evaluere. 8