Praksisforskningsprojekt ved Center For Akut Og Opsøgende Indsatser Det opsøgende team.

Transkript

1 Praksisforskningsprojekt ved Center For Akut Og Opsøgende Indsatser Det opsøgende team. Indledning: Efter en henvendelse fra Center for akut opsøgende Indsats blev der i 2012 indledt et samarbejde mellem, Programmet Professionel Praksis i socialt arbejde, Videncenter for socialpædagogik og Professionel Praksis i socialt arbejde VIA UC, Socialrådgiveruddannelsen i Aarhus, og Center for Akut Opsøgende Indsats, Aarhus Kommune (CAOI). Aftalen om et konkret samarbejdsprojekt skal bidrage til tre overordnede formål: 1. at producere viden om opsøgende socialt arbejde med særligt udsatte grupper 2. at sikre at den tilvejebragte viden førers tilbage til Uddannelsen 3. at undersøge hvordan forskningsresultater kan bidrage til at udvikle socialfaglige metoder, der kan anvendelse i såvel praksis-, som i uddannelsens sammenhænge I det følgende præsenteres projektbeskrivelsen for CAOI, og dernæst præsenteres Videnscenter projektet. Problemfelt afgrænsning og relevans: Center for Akut opsøgende indsats (CAOI) har gennem en længere årrække varetaget indsatser i relation til opsøgende arbejde i Aarhus Kommune. Det er medarbejderens klare oplevelse, at de har særlige kompetencer inden for det opsøgende arbejde i relation til at skabe kontakt til- og opbygge relation til socialt udsatte borgere. Målgruppen de henvender sig til er ofte kendetegnet ved at være marginaliserede og er desuden generelt vanskellige at komme i kontakt med. Der er ansat 20 medarbejdere med forskellige fagligprofessionelle baggrunde, herunder; pædagoger/socialpædagoger, socialrådgivere, sygeplejersker, ergoterapeuter og alkologer. Til sammen varetager medarbejderstaben indsatsen for ca. 110 borgere jf. Servicelovens 99. Præsentation af målgruppen: Det Opsøgende Team retter sig mod borgere med særlige sociale problemer. 1

2 Teamet opsøger og hjælper borgere, der af forskellige årsager afviser eller ikke er i stand til, at benytte tilbud i det etablerede sociale og behandlingsmæssige system. Det er oftest mennesker, der er hjemløse, har en sindslidelse, har et stof- eller alkoholmisbrug og som ikke selv formår at søge hjælp. Gennem det opsøgende team får borgeren en støtte-/kontaktperson, der gennem støttende samtaler hjælper til at borgeren få kontakt til kommunens bo- og behandlingstilbud. Der er særligt fokus på kontakten søges etableret i borgernes eget tempo og på borgerens egne præmisser Overordnet mål for Praksisforskningsprojektet i CAOI: Fra medarbejderne i CAOI efterspørges der en mere dybdegående viden om den enkelte medarbejders tilgang til arbejdet med målgruppen, med særligt fokus på de relationelle aspekter i deres daglige arbejde. Målet for herværende Praksisforskningsprojekt er således at bidrage til og tilvejebringe en mere grundig og dybdegående dokumentation af de relationelle og kontaktskabende elementer i forbindelse med opsøgende arbejde. Baggrunden for praksisforskningsprojektet er således et ønske om, at producere viden om det opsøgende arbejde med særligt fokus på den kontaktskabende del af det opsøgende arbejde, ligesom det ønskes at praksisforskningsprojektet skal danne basis for at udvikle og understøtte medarbejdernes daglige arbejde med målgruppen. Praksisforskningsprojektet skal således tilvejebringe viden om; hvad der virker for hvem, hvordan og hvorfor. Problemformulering: (foreløbig) Hvorfor har Center for Akutopsøgende indsats succes med at etablere og fastholde kontakt til særligt udsatte borgere hvilke elementer i den etablerede indsats virker og hvordan kan der udvikles nye læringsindsigter der kvalificere indsatsen i relation til arbejdet med målgruppen? Delmål for CAOI: Gennem praksisforskningsprojektet ønskes der at ruste medarbejderne til at kunne arbejde professionelt og målrettet i sammenhængen mellem egen problemforståelse, borgerens kultur, at kunne agere i gadekulturen og i mødet med målgruppen 2

3 At give nuværende og kommende medarbejder mulighed for, at erkende og udvikle kompetencer i forhold til at skabe kontakt; Viden om egne karakteristika/ værktøjer der skaber og fastholder kontakt (eller det modsatte); fx personlighedsmæssige, fysiske karakteristika, faglige kompetencer, objekter eller andre elementer. At tilvejebringe viden der kan videreudvikle/udvide personalegruppen og organisationen At tilvejebringe dybdegående forskningsresultater og være en stærk aktør såvel i kontakten til den enkle borger, men også organisatorisk, fagligt og politisk Design/Metode for CAOI: Projektet tager sit afsæt i virkningsevaluering- og Procesevalueringsmodellen, med afsæt i en i en realistisk forskningstype. Med udgangspunkt i Virkningsevaluering, søges der at afdække hvilke mekanismer der medfører den konstaterede effekt, hvor der søges at tilvejebringe viden om hvad virkningen er af en bestemt indsats, men også hvordan og under hvilke omstændigheder indsatsen virker (Bundesen og Falcher 2008). På den måde søges der gennem en programteori at undersøge indsatsen i den sociale og tidsmæssige sammenhæng, hvori indsatsen finder sted. Og i forlængelse heraf søges der at gøre rede for de mekanismer der fører til de konstaterende effekter (Bundesen og Falcher 2008). Virkningsevalueringen bliver således at af-, eller bekræfte programteorien, samt løbende at udvikle programteorien. Gennem en virkningsevaluering tester man så at sige forskellige programteoriers udsagns kraft ved at holde dem deres antagelser op mod data (Bundsen og Falcher 2008). virkningsevaluering som metode kan således dels undersøge hvad der virker, for hvem og hvorfor det er således dels en evalueringstype der siger noget om virkningen af en bestemt type indsats og processen der er forbundet hermed (Bundesen og Falcher 2008). I virkningsevaluering er det derfor afgørende at gøre sig klar hvad det er for nogle mekanismer der i sammenhæng med indsatsen er afgørende for virkningen. Karakteristisk for det virkende ved virkningsevaluering er, at de beskriver personlige karakteristika, i og med programteorien testes i tilknytning til den praksis der undersøges. Med udgangspunkt i ovenstående arbejdes metodisk ud fra følgende punkter: 3

4 Undersøgelsesspørgsmål; hvad virker, for hvem, hvordan og hvorfor Fokus; proces og effekt Metode; kvantitativ og kvalitativ Programteori; teorier om indsatser og effekter Afprøvning af programteori Gennem virkningsevalueringer søges der således at skab rum for udvikling og læring for medarbejderne. I relation til praksisforsknings-, procesevaluering-, og virkningsevaluerings metodiske design gennemføres undersøgelsen/evalueringen tæt på medarbejderne og brugerne (Bundesen og Falcher 2008). Teoretisk forankring: Der tages afsæt i Pierre Bourdieu som teoretisk ramme for Projektet. Ifølge Bourdieu opstår og forstår vi sociale handlinger i relation til det felt, hvori de optræder. Således indebærer forståelsen af sociale forhold, at man er i stand til at lokalisere og forstå den handlendes standpunkt/ perspektiv. Fra dette teoretiske perspektiv bliver forskningens mål, at vise hvorfor og hvordan sociale handlinger forekommer. Med udgangspunkt i herværende Praksisforskningsprojekt søges der gennem anvendelse af Bourdieus begreber herunder; felt, doxa, kapital og habitus at forstå relationen mellem observeret praksis og en teoretisk social position. Teoriens styrke er at flere perspektiver og niveauer kan bringes i spil på én gang vi bevæger os således dels på struktur- og dels på aktørniveau i en analyse af forståelsen, udførelsen og i sidste ende fastlæggelsen af effekten af medarbejderens praksis (for hhv. borgeren og organisationen). Med afsæt i ovenstående søger vi at indkredse: 1. Organisationens/ samfundets perspektiver på borgeren (og dennes problematikker) 2. Borgerens perspektiv på egen virkelighed og samfundet/ systemet. 4

5 3. Den ansattes forståelse af disse og deraf mulighed for at interagere med udgangspunkt i egne potentialer i relation til borgeren - relationsarbejde. Fra Bourdieus perspektiv kan relationen mellem borger og den opsøgende medarbejder forstås som mødet mellem to sociale positioner i et teoretisk felt. Teorien muliggør altså konstruktionen af en forståelsesramme for sociale afstande, som på forhånd udstikker rammer for kontakten mellem medarbejder og borger ud fra elementer, der er specifikke for feltet. Med udgangspunkt i Bourdieu rettes der således fokus på hvorledes medarbejdere, borgere og organisation forstår de vilkår/muiighedsbetingelser for sociale handlinger hvad, hvordan og for hvem og hvorfor virker indsatsen? Projektdeltagere: Internt: Projektet er overordnet forankret i en projektgruppe med fire opsøgende medarbejder, en afdelingsleder og udviklingsmedarbejder/koordinator. Alle projektmedarbejdere har flere års erfaring med opsøgende arbejde på gadeplan eller erfaring med at arbejdet med udsatte borgere i andre sammenhænge. Projektgruppen har det primære ansvarer for gennemførelse af projektet, som ledes af udviklingsmedarbejderen/koordinatoren. Arbejdet med projektet vil i et vist omfang inddrag hele medarbejdergruppen i Det opsøgende team. Det er udgangspunktet at hele medarbejdergruppen har mulighed for at interagere og involvere sig i projektet. Eksternt: Videncentermedarbejder, Gina Lydersen, VIA UC, Socialrådgiveruddannelsen (projektmedarbejders funktion beskrives senere), samt en Antropolog/Sociolog (løntilskudsmedarbejder) 5

6 Projekt: Professionel Opsøgende Praksis Projektmedarbejder, Gina Søndergaard Lydersen, vil sideløbende med projektet ved Center for Akut opsøgende Indsats, ligeledes være forankret under Videncenter Programmet; Professionel Praksis. Med udgangspunkt i praksisforskningsprojektet vil projektmedarbejderen arbejde ud fra en række delmål samt en overordet problemformulering, der sammenhængende med CAOIs problemformulering tager udgangspunkt i tre overordnede mål for selve samarbejdsprojektet. 1. at producere viden om opsøgende socialt arbejde med særligt udsatte grupper 2. at undersøge hvordan forskningsresultater kan bidrage til at udvikle socialfaglige metoder, der kan anvendelse i såvel praksis-, som i uddannelsens sammenhænge 3. at sikre at den tilvejebragte tiden om opsøgende socialt arbejde førers tilbage til Uddannelsen Punkt 1 og 2 knytter sig til selve vidensproduktionen (analyse resultater) hvoraf det 3. punkt tilvejebringes derigennem. Problemfelt/relevans for Uddannelsen: Inden for de senere år har det sociale arbejde generelt være genstand for en række forskellige typer af evalueringer. I forlængelse heraf er forskellige standardiserede metoder blevet en del af det daglige arbejde for mange socialrådgivere. Særligt synes der er være et stadig tiltagende fokus på dokumentation og evalueringer af socialrådgivernes arbejde. Ligesom der er et stadig større krav til anvendelsen af evidensbaserede metoder. Men når det sociale arbejde beskæftiger sig med komplekse sociale problemer, hvis virkninger ikke altid er forudsigelige, synes det at være mindre hensigtsmæssigt, hvis det sociale arbejde fremover udelukkende tager afsæt i politiske-administrative evidensbasererede metoder (Uden for nummer:12/2006). Med afsæt heri skal projektet bidrage til at udvikle nye læringsindsigter der kan være med til at udvikle såvel nye som eksisterende metoder i socialt arbejde. På den måde søges der gennem projektmedarbejderens deltagelse i et konkret praksisforskningsprojekt, at tilvejebringe viden om hvordan praksisviden kan bidrage til udviklingen af nye og eksisterende metoder i socialt arbejde. Projektet tager afsæt i det sociale arbejdes semantik, hvor evidens ikke betragtes som bevisførelse, men i stedet kan betegnes som; viden lagt frem på et særligt grundlag, hvorved viden (evidens) tilvejebringes 6

7 i en praksisforskningskontekst, hvor praksisvidens output skal bruges til kvalitetsudvikling og mulighed for metodeudvikling i det sociale arbejde (Uden for nummer: 12/2006). Der søges således at gøre op med en traditionelle tendens til hierarkisering i vidensproduktion i socialt arbejde, hvor forskning producere viden, uddannelsen formidler og praksis anvender (Forsén, Bosse og Fryk, Lasse 1998). Projektets overordnede problemformulering: Hvorledes kan et samarbejde mellem VIA UC, socialrådgiveruddannelsen og Center for Akutopsøgende Indsats bidrage til metodeudvikling i relation til socialt opsøgende arbejde med udsatte grupper og hvordan skabes der mulighed for at udvikle nye læringsindsigter i relation til opsøgende socialt arbejde? Med udgangspunkt i ovenstående problemformulering vil projektmedarbejderen fokusere på følgende delmål: At understøtte og igangsætte læresprocesser i tæt dialog med medarbejderne At være med til at udvikle Center for Akutopsøgende Indsats metodiske-, teoretiske-, og praktiske grundlag At bidrage til nye indsigter i såvel praksis-, som i Uddannelsessammenhænge for derigennem at skabe muligheder for metodeudvikling At sikre løbende tilknytning mellem forskningsprojekt og BA-studerende. BAstuderende skal tilbydes at bidrage til projektet, gennem udviklingen af programteori og andre dele af projektets metodiske grundlag. Konkret søges der at BA-projekter skal bidrage til at de enkelte studerende og Uddannelsen generelt opnår et øgede vidensgrundlaget ift. relationsarbejde med udsatte grupper (Hvad, for hvem og hvordan virker - hvad er afgørende for relation, motivation og fastholdelse i relation til socialt opsøgende arbejde med udsatte grupper) 7

8 Design/Metode for Projektmedarbejder: Kvalitative interviews med medarbejdere med fokus på: Medarbejdernes forståelse af evidens og viden Hvordan skaber man rum for at udvikle eksisterende og nye metoder i relation til opsøgende arbejde med udsatte grupper Hvordan skaber vi læringsrum der understøtter anvendelsen af Praksisforskningsresultater Formidling og anvendelse af CAOIs resultater i Uddannelsessammenhænge (undervisningsbrug) Overvejelser omkring Observationsstudier med fokus på: at observere på metaniveau (medarbejdernes tilgang til at arbejde med praksisforskning) Hvordan arbejder medarbejderne med den viden der produceres og hvordan omsættes viden i udviklingen af socialfaglige metoder i relation til opsøgende arbejde med udsatte grupper Teori: I relation til projektets problemformulering vil Projektets teoretiske forankring vil tage afsæt i teorier om voksenlæring med særligt fokus på begreberne; evidens, praksis- og teoretisk viden. Frem til det seneste årtier har det været en ofte ensidig fokusering på psykologiske processer for voksenlæring (Merriam og Caffarella 2005). Der er generelt enighed om at voksens læring er anderledes struktureret end børns læring, hvoraf sidst nævnte foregår i takt med en række udviklingsstadier som forløber gennem barndommen til det tidlige voksenliv (Kohlberg 1973, Fowler 1981) Det forholder sig i midler tid anderledes når voksne lærer, idet den voksnes læring ikke knytte sig til specifikke udviklingsstadier. Den ofte omfattende livserfaring hos voksne anses som den vigtigste ressource for læring og den voksnes vigtigste brug af erfaringer i læring drejer som om at ændre, overføre og genintegrere mening, værdier, strategier og færdigheder. Det har vist sig at den voksnes tidligere erfaringer kan være en hindring for ny læring nogle kan blive nødt til at aflære og bryde med negative holdninger til læring, gamle vaner og fordomme osv. (Merriam og Caffarella 2005). Mange af de livsbetingelser/begivenheder som voksne oplever, er særlige for voksenalderen og kræver tilpasning der ofte finder sted gennem systematisk læringsaktiviteter (Merriam og Caffarella 2005). På den måde bliver det altså vigtigt at rette fokus på hvorledes man gennem udvikling af nye lærerprocesser og nye metoder i socialt arbejde skaber rum og mulighed for at voksne 8

9 genindlærer og bryder med etablerede forestillinger om deres praksis. Således bliver det relevant at undersøge hvorledes medarbejderne arbejder i praksis - hvilke erfaringer trækkes der på og hvordan forstår medarbejderne det vidensgrundlag der arbejdes ud fra (praksisviden/teoretiskviden) hvordan kan viden om voksnes læring skabe nye indsigter i praksis der kan være med til at danne rammen for metodeudvikling i praktikerens hverdag. Foreløbig tidsplan: Jan 2012 møde med Projektleder: Gensidig præsentation og forventningsafstemning Februar 2012 møde med Projektleder: fokus på afgrænsning af problemstilling, drøftelse og valg af evalueringsmodel, drøftelse af problemformulering og udarbejdelse af tidsplan Marts 2012 Gina Lydersen præsenteres for projektgruppen drøftelse af den fremadrettede proces Marts 2012: Projektleder inddrages i undervisning på fordybelseskursus 3a April 2012: Ansættelsessamtaler med løntilskudsmedarbejder April: Gina Lydersen afleverer Projektbeskrivelse April: Gensidig information omkring projektbeskrivelser (Ginas og center for akut) Maj: Center for akut opsøgende indsats udarbejder den endelige projektbeskrivelse Maj/Juni; Gina Lydersen præsenteres for hele medarbejdergruppen og introducerer/fremlægger principper for praksisforskning/evalueringstyper Juni: Medarbejderstaben indlevere undringsspørgsmål/interessespørgsmål til Gina Lydersen Sidste halvdel af 2012: arbejde med teori/programteori Sidste halvdel af 2012: præsentere projektdeltagere for Videnscenter projekt og problemformulering Sidste halvdel af 2012, videnscentermedarbejder foretager interview med projektmedarbejdere 9

10 Første del af 2013: arbejde videre med teori/programteori Sidste del af ?: Programteorien efterprøves. Udarbejdelse af plan ift. formidling af projektets analyse/resultater Fremlæggelse af projektets analyse til Center for Akutopsøgende Indsats Afrapportering til Videnscenter i form af artikel Tilbageløb til VIA; resultater indarbejdes i undervisningen (forbybelseskurser) 10