Samfundsøkonomisk vurdering af forbindelse over eller under Randers Fjord

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Samfundsøkonomisk vurdering af forbindelse over eller under Randers Fjord"

Transkript

1 Randers, Syddjurs og Norddjurs Kommune Samfundsøkonomisk vurdering af forbindelse over eller under Randers Fjord Rapport September 2008

2 COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby Telefon Telefax wwwcowidk Randers, Syddjurs og Norddjurs Kommune Samfundsøkonomisk vurdering af forbindelse over eller under Randers Fjord Rapport September 2008 Dokumentnr P Version 3 Udgivelsesdato 11 september 2008 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt MEDG, SBD SBD SBD

3 1 Indholdsfortegnelse 1 Konklusion og sammenfatning 2 2 Indledning og baggrund 3 3 Projektbeskrivelse 4 31 Formål med en ny forbindelse 4 32 Beskrivelse af alternativer 4 33 Trafikale effekter 7 4 Metode til samfundsøkonomisk vurdering 9 41 Nøgletal til sammenligning af alternativer 9 42 Metodemæssige principper Forbehold for analysens resultater 11 5 Elementer i samfundsøkonomisk vurdering Anlægsomkostninger Omkostninger til drift og vedligehold Ændret rejsetid Ændret rejseafstand Miljøeffekter Ændret risiko for uheld Skatteforvridningstab Afgiftskorrektioner 21 6 Resultater af samfundsøkonomisk vurdering Samfundsøkonomiske resultater Kvalitative effekter Følsomhedsanalyser Samlet vurdering 30 7 Referencer 32 C:\Documents and Settings\krko\Local Settings\Temporary Internet Files\OLK9C\SØK Randers_3doc

4 2 1 Konklusion og sammenfatning Randers, Syddjurs og Norddjurs Kommune er ved at færdiggøre en VVMredegørelse (se Reference 1) om en ny østlig vejforbindelse over eller under Randers Fjord i form af en tunnel eller en bro På dette grundlag ønsker kommunerne en beregning af de samfundsøkonomiske konsekvenser af den ny forbindelse I denne rapport har COWI gennemført de samfundsøkonomiske beregninger på baggrund af Transportministeriets manual for samfundsøkonomiske analyser Der er ydermere lavet en række følsomhedsanalyser for at kunne vurdere robustheden af resultaterne De samfundsøkonomiske resultater for hovedforslagene viser, at nettonutidsværdierne er positive både ved at bygge en bro og ved at bygge en tunnel Det betyder, at begge hovedforslag er samfundsøkonomisk rentable Hovedforslaget med bro har en nettonutidsværdi på 6139 mio kr og en intern rente på 26 % Til sammenligning har hovedforslaget med tunnel en nettonutidsværdi på 5813 mio kr og en intern rente på 20 % Forrentningen af investeringen er derfor størst ved anlæg af bro Årsagen til forskellen er, at det er dyrere at anlægge en tunnel end en bro og at dette ikke modsvares af højere gevinster for brugerne Følsomhedsanalyser viser, at resultaterne er robuste overfor ændringer i de væsentligste forudsætninger og antagelser i analysen Der er også en række kvalitativt vurderede effekter af en ny forbindelse, som samlet set er overvejende negative De negative kvalitative effekter bør tages med i den samlede vurdering af, hvorvidt man ønsker at anlægge en ny forbindelse over eller under Randers Fjord Ligeledes bør eventuelle forskelle i de kvalitative effekter mellem en bro og en tunnel tages med i betragtning, inden der træffes et endeligt valg mellem de to hovedforslag C:\Documents and Settings\krko\Local Settings\Temporary Internet Files\OLK9C\SØK Randers_3doc

5 3 2 Indledning og baggrund Denne rapport præsenterer resultater af samfundsøkonomisk vurdering af en ny vejforbindelse over eller under Randers Fjord Formålet med denne analyse er at vurdere effekterne af en ny forbindelse i form af de samfundsøkonomiske omkostninger og gevinster, der bla omfatter ændring i rejsetid og køreafstand, anlægsomkostninger og udgifter til drift og vedligehold af forbindelsen Den samfundsøkonomiske vurdering er igangsat af Randers, Syddjurs og Norddjurs Kommune og ligger i forlængelse af en VVM-redegørelse, der i 2006 blev igangsat af det tidligere Århus Amt Vurderingen kan ses som en opdatering og udvidelse af den begrænsede samfundsøkonomiske vurdering, som COWI i 2005 lavede for Nørhald, Randers, Rougsø og Sønderhald Kommune Denne rapport præsenterer forudsætninger og resultater af vurderingen i følgende afsnit: Afsnit 3: Projektbeskrivelsen I dette afsnit beskrives det overordnede projekt med anlæg af en ny forbindelse ved Randers Fjord Her beskrives også de forskellige alternativer, som er omfattet af den samfundsøkonomiske vurdering Afsnit 4: Metode til samfundsøkonomisk vurdering Her gives en kort beskrivelse af metoden, som er anvendt til den samfundsøkonomiske analyse, samt af de nøgletal, som er anvendt i analysen Ydermere angives metodemæssige principper og der gennemgås de forbehold, som er taget i analysen Dette afsnit giver baggrund for at forstå den anvendte metode Afsnit 5: Elementer i samfundsøkonomisk vurdering I dette afsnit beskrives beregningsgangen og resultatet for hvert af de medtagne elementer Afsnit 6 Resultater af den samfundsøkonomiske vurdering Her beskrives resultatet af den samfundsøkonomiske vurdering Desuden gives en beskrivelse af følsomhedsanalysen og de kvalitative effekter af en ny forbindelse Til sidst i afsnittet gives en samlet vurdering af den samfundsøkonomiske analyse C:\Documents and Settings\krko\Local Settings\Temporary Internet Files\OLK9C\SØK Randers_3doc

6 4 3 Projektbeskrivelse I dette afsnit gives en overordnet beskrivelse af projektet i form af selve formålet med en ny forbindelse samt beskrivelse af de alternativer, der er omfattet af denne samfundsøkonomiske vurdering Derudover beskrives de trafikale effekter, som en ny forbindelse forventes at have 31 Formål med en ny forbindelse Ifølge VVM-redegørelsen af den nye forbindelse er der i dag problemer med afvikling af trafikken gennem Randers og der har gennem flere år været planer om en ny vejforbindelse ved Randers Fjord De overordnede formål med en ny forbindelse er: at forbedre Djurslands adgang til Randers at lede regional trafik uden om Randers by og derved afhjælpe trængselsproblemer i byen at forbedre adgangen til færgeruterne over Kattegat og til Tirstrup Lufthavn fra området nord for Randers Fjord at forbedre lokale forhold ved at bringe sammenhæng i det overordnede vejnet at understøtte udvikling i mindre byer, der ikke ligger i tilknytning til E45 at fremme bosætningspotentialet uden for de større byer Denne samfundsøkonomiske vurdering modellerer de effekter, der kan kvantificeres og beskriver de øvrige effekter kvalitativt 32 Beskrivelse af alternativer På det nuværende stadie af projektet, er der foretaget detaljerede undersøgelser og vurderinger af to hovedforslag: Ét hovedforslag med en ny bro over Randers Fjord og ét med en tunnel under Randers Fjord Derudover foreligger et alternativt forslag for vejtracé i den nordligste del af området Der er tidligere foreta- C:\Documents and Settings\krko\Local Settings\Temporary Internet Files\OLK9C\SØK Randers_3doc

7 5 get mere overordnede vurderinger af en række andre løsningsalternativer og - varianter, men disse er fravalgt inden de detaljerede undersøgelser Den samfundsøkonomiske vurdering er baseret på de projektforslag, der er omfattet af de detaljerede undersøgelser Derudover indeholder vurderingen et såkaldt basisalternativ eller et 0-alternativ, der beskriver en situation, hvor trafikken afvikles i og omkring Randers uden anlæg af ny forbindelse over eller under fjorden og uden anlæg af de tilhørende vejanlæg Udflytning af Randers Havn For tiden overvejes det at flytte Randers Havn til en placering i umiddelbar nærhed af den nye forbindelse En sådan udflytning vil være uafhængig af planerne om en ny forbindelse, men det vil kunne påvirke resultatet af den samfundsøkonomiske vurdering Det er endnu ikke besluttet, hvor den fremtidige placering af havnen skal være For at tage højde for denne usikkerhed, er den samfundsøkonomiske vurdering gennemført i to parallelle spor: ét spor hvor havnen flyttes ud, og et andet med havnedrift med udgangspunkt i en udvikling fra den nuværende placering Projektalternativer Samlet set behandles følgende projektalternativer i den samfundsøkonomiske vurdering: Hovedforslag med bro: Ny bro over Randers Fjord samt tilhørende vejanlæg som foreslået i hovedlinjeføringen Der vil ikke ske udflytning af havnen i perioden, som er omfattet af denne analyse Hovedforslag med tunnel: Ny tunnel under Randers Fjord samt tilhørende vejanlæg som foreslået i hovedlinjeføringen Der vil ikke ske udflytning af havnen i perioden, som er omfattet af denne analyse For hvert af hovedforslagene gennemføres følsomhedsberegninger med en alternativ linjeføring af vejen syd for Lem Disse beregninger vil ligge i umiddelbar forlængelse af begningen af hovedforslagene og vil knyttes til ovennævnte alternativer Derudover beregnes de samfundsøkonomiske konsekvenser af en bro eller en tunnel, hvis havnen gradvist flyttes ud fra bymidten til en beliggenhed i umiddelbar nærhed af den nye forbindelse Disse vurderinger vil være knyttet til følgende projektalternativer: Hovedforslag med bro - udflytning af havnen: Anlæg af ny bro over Randers Fjord samt tilhørende vejanlæg som foreslået i hovedlinjeføringen Der vil ske en gradvis udflytning af havnen i perioden fra 2015 til 2035 Hovedforslag med tunnel - udflytning af havnen: Anlæg af ny tunnel under Randers Fjord samt tilhørende vejanlæg som foreslået i hovedlinjeføringen Der vil ske en gradvis udflytning af havnen i perioden fra 2015 til 2035 C:\Documents and Settings\krko\Local Settings\Temporary Internet Files\OLK9C\SØK Randers_3doc

8 6 Basisalternativer I de samfundsøkonomiske beregninger sammenlignes projektalternativerne med en situation uden en ny forbindelse (et såkaldt basisalternativ) For at kunne vurdere de projektalternativer, der er beskrevet ovenfor, vil det være nødvendigt at vurdere to forskellige basisalternativer: Basisalternativ uden havneudflytning, der beskriver en situation uden en ny forbindelse og uden havneudflytning Basisalternativ med havneudflytning, der beskriver en situation uden en ny forbindelse og med havneudflytning Figur 31 giver en oversigt over linjeføring af den foreslåede nye forbindelse og af vejanlæg i hovedforslaget og i det alternative forslag Figur 31: Oversigt over hovedforslag og alternativ linjeføring Kilde: VVM-redegørelse - Østlig forbindelse Randers Fjord C:\Documents and Settings\krko\Local Settings\Temporary Internet Files\OLK9C\SØK Randers_3doc

9 7 33 Trafikale effekter De trafikale effekter af en ny forbindelse er vurderet ved hjælp af kørsler med Randers Kommunes trafikmodel Modellen er baseret på softwaret VISUM og beregningerne er foretaget af Randers Kommune i forbindelse med arbejdet omkring VVM-redegørelsen Der er således ikke foretaget beregninger af COWI til denne samfundsøkonomiske vurdering Forskel på trafikafviklingen i forskellige projektalternativer Effekten på trafikafviklingen af den alternative linjeføring i forhold til hovedalternativet (se beskrivelsen ovenfor) forventes at være minimal ligesom trafikafviklingen vil være stort set den samme i de to hovedalternativer (med bro og med tunnel) I den samfundsøkonomiske vurdering skelnes der derfor ikke mellem trafikafvikling i hovedalternativ og i alternativ linjeføring ligesom der ikke skelnes mellem trafikafviklingen med bro og med tunnel Derimod vil en eventuel udflytning af havnen have afgørende betydning for afvikling af trafikken, som derfor modelleres både for en situation med og en situation uden havneudflytning Betydningen af en oplukkelig bro De forventede oplukninger af en bro kan påvirke trafikanterne Dette er ikke medtaget i trafikmodelberegningerne og belyses derfor separat i dette afsnit Det antages, at skibstrafikken til Randers Havn i gennemsnit vil kræve ca 6 åbninger af broen om dagen Det må forventes, at der særligt om sommeren desuden vil være lystsejlere, som skal passere broen Baseret på en antagelse om, at det ekstra antal oplukninger om sommeren vil kunne omregnes til 1 ekstra daglig oplukning på årsniveau, så vil det samlede antal oplukninger i gennemsnit være på 7 pr dag Såfremt en åbning tager ca 4 min vil broen være lukket i ca 30 minutter om dagen i gennemsnit Antages det desuden, at halvdelen af åbningerne kan ske om natten, vil broen være lukket ca 15 minutter på tidspunkter med normal trafikbelastning Ved den beregnede trafikbelastning i 2015 på ca 8500 biler i døgnet, kan det derfor antages, at højst 160 biler vil ankomme, mens broen er oppe, svarende til en gennemsnitlig forsinkelse pr dag på 330 minutter eller 5,5 timer Forsinkelserne stiger tilsvarende ved stigende trafik på forbindelsen Som det fremgår af afsnit 53 er denne forsinkelse meget lille i forhold til den samlede opgørelse af trafikanternes tidsforbrug - i 2015 vil den udgør under 0,5 % af den tidsbesparelse, der opnås ved en ny forbindelse Forskellen i trafikafviklingen mellem en bro og en tunnel må derfor anses som marginal i den samfundsøkonomiske analyse og effekten ligger inden for de usikkerheder, der er ved denne type beregninger Det er derfor valgt ikke at indregne forsinkelsen i den samlede samfundsøkonomiske vurdering Det skal bemærkes, at såfremt omfanget af oplukninger øges, vil det på sigt kunne påvirke bilisternes rutevalg på grund af den risiko de har, for at skulle vente ved en lukket bro Dette forhold er ikke vurderet nærmere C:\Documents and Settings\krko\Local Settings\Temporary Internet Files\OLK9C\SØK Randers_3doc

10 8 Fremskrivning af trafikmængder Trafikmodelberegningerne er gennemført for to beregningsår: 2015 og 2035 I de samfundsøkonomiske beregninger er det antaget, at der er en konstant vækst i alle årene mellem 2015 og 2035 og at trafikniveauet fastholdes på et konstant niveau fra 2035 Forskel til tidligere trafikmodelkørsler Det skal bemærkes, at trafikberegningerne, der er gennemført i forbindelse med VVM-redegørelsen, er gennemført i VISUM trafikmodellen mens den tidligere begrænsede samfundsøkonomiske vurdering, som COWI lavede i , er baseret på trafikberegninger med trafikmodellen EMME Den væsentligste forskel på de to modeller er, at EMME-modellen er opbygget som en regional model med fokus på regionale trafikstrømme, mens VISUM-modellen er opbygget som en lokal model med fokus på trafikafvikling i Randers by Det har vist sig, at resultaterne af de to modelkørsler er væsentlig forskellige hvilket understreger den usikkerhed, der er forbundet med i trafikberegningerne I følsomhedsanalysen i afsnit 63 er betydningen af denne usikkerhed for de samfundsøkonomiske resultater vurderet 1 Se Reference 5 C:\Documents and Settings\krko\Local Settings\Temporary Internet Files\OLK9C\SØK Randers_3doc

11 9 4 Metode til samfundsøkonomisk vurdering Den samfundsøkonomiske analyse er gennemført i overensstemmelse med Transportministeriets retningslinjer for samfundsøkonomiske analyser (se Reference 1) Analysen er baseret på de senest opdaterede officielle enhedspriser for 2008 (Reference 3) og er desuden opbygget i Transportministeriets model til samfundsøkonomiske analyser den såkaldte TERESA-model (Reference 4) 41 Nøgletal til sammenligning af alternativer Resultaterne af den samfundsøkonomiske analyse angives i form af nøgletal for hvert enkelt projektalternativ Når beregningsgrundlaget er det samme for de enkelte projektalternativer, så kan resultaterne anvendes til en direkte sammenligning af de samfundsøkonomiske effekter ved de forskellige projektalternativer De økonomiske nøgletal er nettonutidsværdien, den interne rente og benefitcost-forholdet, som alle er nærmere beskrevet nedenfor - Nettonutidsværdi (NNV) repræsenterer den samlede værdi af fordele og ulemper ved projektet i dets levetid Den beregnes ved at tilbageskrive alle fordele og ulemper i de enkelte år til det resultatår, som analysen gennemføres for Hvis man isoleret set ser på den samfundsøkonomiske vurdering, så anses et projektalternativ som rimeligt at gennemføre, når nettonutidsværdien er større end nul - Intern rente (IR) angiver det årlige samfundsøkonomiske afkast af investeringen Et projektalternativ anses som rimeligt at gennemføre, hvis den interne rente er højere end kalkulationsrenten på 6 % - Benefit-cost-forholdet (NNV per offentlig omkostningskrone) sætter nettonutidsværdien af projektet (NNV) i forhold til nutidsværdien af de direkte nettoomkostninger forbundet med det Benefit-cost-forholdet angiver således nutidsværdien pr krone, der trækkes fra de offentlige kasser Hvis der er ubegrænsede ressourcer, bør ethvert projekt, der har en nutidsværdi større end nul, gennemføres Det svarer i øvrigt til, at ethvert projekt med en intern rente større end kalkulationsrenten bør gennemføres I det mere almindelige tilfælde, hvor der ikke er ubegrænsede ressourcer, bør et projekt eller en vifte af projekter vurderes ud fra benefit-cost-forholdet Vælges det projekt, der har det største C:\Documents and Settings\krko\Local Settings\Temporary Internet Files\OLK9C\SØK Randers_3doc

12 10 benefit-cost-forhold, maksimeres den samfundsøkonomiske gevinst under hensynstagen til de anvendte ressourcer, hvilket vil være den relevante valgsituation i langt de fleste tilfælde Benefit-cost-forholdet angiver det samfundsmæssige afkast pr investeret krone, og vurderes i manualen generelt at være det mest anvendelige evalueringskriterium De tre økonomiske nøgletal, som er beskrevet ovenfor, siger noget forskelligt om det samfundsøkonomiske afkast af et projektalternativ Benefit-costforholdet giver en indikation af det absolutte niveau, mens NNV og IR repræsenterer en relativ vurdering af afkastet i forhold til investeringen 42 Metodemæssige principper De centrale metodemæssige principper, der er anvendt i den samfundsøkonomiske analyse, er kort beskrevet i Tabel 41 nedenfor Tabel 41 Parameter Grundlæggende metodemæssige principper Antagelse/beskrivelse Tilgang til analysen Kalkulationsrente 6 % Skatteforvridningsfaktor 20 % Tidshorisont Brug af markedspriser dvs inkl afgifter 50 år Nettoafgiftsfaktor (NAF) 17 % Fremskrivning af priser til 2008-niveau BNP-vækst Prisniveau Resultatår 2008 Indsvingningsperiode Nettoprisindekset Det antages, at BNP vokser med 1,8 % pa i hele perioden Alle priser er angivet i faste 2008-priser 100 % fra projektets åbningsår De første 7 antagelser i tabellen er i overensstemmelse med de forskellige officielle retningslinjer for samfundsøkonomiske analyser Den sidste antagelse om indsvingningsperiode betyder, at de forskellige effekter af en ny forbindelse alle vil træde i kræft umiddelbart efter åbningen af forbindelsen De forskellige effekter, der er værdisat i den samfundsøkonomiske analyse er listet nedenfor: Anlægsomkostninger Drift-og vedligeholdelsesudgifter Tidsgevinster for trafikanter Luftforurening Klimapåvirkning Støj C:\Documents and Settings\krko\Local Settings\Temporary Internet Files\OLK9C\SØK Randers_3doc

13 11 Skatteforvridningstab Afgiftkorrektioner Hver af disse effekter er nærmere beskrevet i afsnit 5 I praksis er det ikke muligt at medtage alle tænkelige effekter af at projektalternativ Visse effekter udelades enten fordi de vurderes at have meget lille betydning i samfundsøkonomisk sammenhæng, eller fordi de er vanskelige/umulige at kvantificere/værdisætte I denne samfundsøkonomiske analyse omfatter de ikke medtagne effekter bla: Barriereeffekter Gener i anlægsfasen Gener for trafikken af en oplukkelig bro Betydning for landskab og bykvalitet Betydning for grundvand Betydning for rekreative områder Betydning for natur og dyreliv Sammenhæng med eksisterende fysisk planlægning Grænseoverskridende effekter Regional, fordelingsmæssige konsekvenser Eventuelle regionaløkonomiske effekter Disse effekter kommenteres yderligere i afsnit Forbehold for analysens resultater Der er visse forhold, der bør tages med i betragtning, når samfundsøkonomiske analyser anvendes som beslutningsgrundlag Det skyldes bla, at ikke alle effekter kan værdisættes og dermed inkluderes i de samfundsøkonomiske analyser Resultaterne af en samfundsøkonomisk analyse skal derfor ikke ses som et resultat med 2 streger under - men derimod som en vigtig komponent i det samlede beslutningsgrundlag Et andet forhold er, en samfundsøkonomisk analyse opgør den mest effektive anvendelse af ressourcerne - ikke nødvendigvis den mest retfærdige For den politiske beslutningstager spiller fordelingsmæssige hensyn en stor rolle - det vil sige hvordan fordele og ulemper rammer forskellige befolkningsgrupper, opdelt feks geografisk, på indkomst og alder Sådanne forhold kan ikke medtages i den samfundsøkonomiske analyse, da det ikke er muligt at lave en konsistent og objektiv afvejning af de fordelingsmæssige effekter Nogle af effekterne i analysen er forbundet med usikkerhed Dette er forsøgt håndteret ved at gennemføre en række følsomhedsanalyser i modellen for de usikre parametre, der har størst indvirkning på resultaterne Hermed er det muligt at analysere de indgående variable og dermed se de enkeltes betydning for det samlede resultat C:\Documents and Settings\krko\Local Settings\Temporary Internet Files\OLK9C\SØK Randers_3doc

14 12 5 Elementer i samfundsøkonomisk vurdering Dette afsnit beskriver hvordan elementerne i den samfundsøkonomiske vurdering er opgjort og værdiansat Derudover opgøres den årlige samfundsøkonomiske værdi af effekterne for udvalgte år Det er de seneste Transportøkonomiske enhedspriser fra 2008, der er anvendt til at værdiansætte de trafikale og miljømæssige effekter 51 Anlægsomkostninger Den samfundsøkonomiske vurdering er baseret på de anlægsoverslag og anlægsperioder, som der er angivet i Tabel 51 Anlægsomkostninger for hovedforslag med bro og tunnel er hhv 740 mio kr og 1040 mio kr Ved at lave en alternativ linjeføring viser de tekniske beregninger, at der vil være en besparelse på 28 mio kr Tabel 51 Anlægsoverslag i 2008-priser (i mio kroner ekskl moms) og forventet anlægsperiode Projektalternativ Anlægsoverslag Anlægsperiode Hovedforslag med bro Bro i alt Krydsning af Randers Fjord år - Vejstrækninger år - Vejkryds 161 Hovedforslag med tunnel Tunnel i alt Krydsning af Randers Fjord år - Vejstrækninger år - Vejkryds 161 Alternativ til hovedforslag med bro Bro, alternativ linjeføring i alt år Alternativ til hovedforslag med tunnel Tunnel, alternativ linjeføring i alt år Kilde: Reference 1 C:\Documents and Settings\krko\Local Settings\Temporary Internet Files\OLK9C\SØK Randers_3doc

15 13 Analysen er baseret på antagelser om at anlægget står klar i 2015 For en tunnelløsning betyder det, at anlægsarbejdet af tunnel og vejanlæg igangsættes i 2012, mens en broløsning vil betyde, at anlæg af vejanlæg i gangsættes i 2012 og anlæg af bro igangsættes et år senere Analysen er endvidere baseret på en antagelse om, at de forskellige anlæg løbende bliver vedligeholdt og at alle nødvendige reinvesteringer foretages, således at anlæggene stadig har deres fulde værdi ved analyseperiodens afslutning Denne værdi medtages i beregningerne som en såkaldt restværdi af investeringen Bemærk i øvrigt, at anlægsudgifter for de to hovedforslag med udflytning af havnen, vil være identiske med anlægsudgifterne i de to hovedforslag præsenteret i Tabel Omkostninger til drift og vedligehold I analysen er det antaget, at der fra 2015 vil være løbende udgifter til drift og vedligehold af den nye bro eller den nye tunnel samt af de tilhørende nye vejanlæg I Tabel 52 ses de forventede årlige drift - og vedligeholdelsesomkostninger i 2008-priser for de enkelte projektalternativer Nogle af omkostningerne er angivet som et interval og i de samfundsøkonomiske beregninger anvendes her den centrale værdi De årlige udgifter angivet i Tabel 52 er alle for hovedforslaget, men det er vurderet, at de stort set vil være identiske for den alternative linjeføring Der er ikke medregnet ændring i udgifter til drift og vedligehold af vej, bro eller tunnel som følge af en eventuel havneudflytning Tabel 52 Årlige udgifter til drift og vedligehold af nye anlæg i 2008-priser (i mio kroner ekskl moms) Projektalternativ Mio kroner Hovedforslag med bro Bro i alt 6,2 - Krydsning af Randers Fjord Vejstrækninger 1,65 Hovedforslag med tunnel Tunnel i alt 7,7 - Krydsning af Randers Fjord Vejstrækninger 1,65 Kilde: Oplyst af Randers Kommune C:\Documents and Settings\krko\Local Settings\Temporary Internet Files\OLK9C\SØK Randers_3doc

16 14 53 Ændret rejsetid I den samfundsmæssige vurdering af en ny forbindelse ved Randers Fjord er ændring i rejsetid en meget central parameter, da netop forbedrede adgangsforhold er et af hovedformålene med forbindelsen Den forventede ændring i rejsetid med en ny forbindelse er beregnet i trafikmodellen og den forventes at være ens for de to hovedalternativer (bro og tunnel) samt for den alternative linjeføring En udflytning af havnen vil have indvirkning på den fremtidige rejsetid, der derfor er estimeret både for en situation uden havneudflytning og en med havneudflytning Effekt De forventede fremtidige ændringer i rejsetiden er blevet beregnet i trafikmodellen Tabel 53 viser, hvordan de samlede rejsetider for alle rejsende påvirkes af en fast forbindelse ved Randers Fjord Generelt vil den samlede rejsetid for både personbiler, varebiler og lastbiler blive forkortet med en ny forbindelse Tabel 53 Ændring i rejsetid for hovedalternativ uden og med udflytning af havnen i forhold til basisalternativet (1000 køretøjstimer pr år for hhv 2015 og 2035) Hovedforslag med bro og tunnel uden udflytning af havnen Personbiler Varebiler Lastbiler Hovedforslag med bro og tunnel med udflytning af havnen Personbiler Varebiler Lastbiler Kilde: Note: Trafikmodel fra Randers kommune Et fald i rejsetiden i projektalternativ i forhold til basisalternativ er angivet ved negativt fortegn Det antages, at udflytningen af havnen sker gradvist fra år 2015 og frem til 2035, hvilket er grunden til at der ikke er nogen ændring i 2015 i rejsetiden for de to alternativer med og uden udflytning af havn Rejsetiden forventes at falde både med og uden en havneudflytning og både i 2015 og 2035 For alternativet med udflytning af havnen er tidsbesparelsen dog størst Dette kan skyldes, at en del af den trængsel, der er i Randers by omkring havnen, vil undgås med en udflytning Enhedspris I den samfundsøkonomiske analyse er de estimerede rejsetidsbesparelser værdisat på baggrund af tidsværdierne fra Transportøkonomiske enhedspriser, se Tabel 54 Det fremgår af tabellen, at tidsværdien for personbiler er væsentlig lavere end tidsværdien for vare- og lastbiler Det skyldes, at personbiler også anvendes til for eksempel fritidsture, hvor tidsbesparelser vurderes at være min- C:\Documents and Settings\krko\Local Settings\Temporary Internet Files\OLK9C\SØK Randers_3doc

17 15 dre vigtige og derfor værdisættes lavere Endvidere indeholder tidsværdierne for vare- og lastbiler omkostninger til afskrivninger, reparation etc Tabel 54 Tidsværdier for persontransport i bil, varebil og lastbil 2008-prisniveau Turformål kr/time pr person Personbiler Varebiler 315 Lastbiler 367 Kilde: Reference 3 Note: Tidsværdien for personbiler er vægtet med forskellige værdier for forskellige turformål Bemærk at værdien er steget markant med de seneste enhedspriser fra 2008 i forhold til tidligere enhedspriser Beregnet værdi af ændret rejsetid Værdien for den ændrede rejsetid er angivet i Tabel 55 for to udvalgte år Værdierne er beregnet i TERESA-modellen, hvor enhedspriserne for 2008 er fremskrevet til hhv 2015 og 2035 niveau Forskellen i værdien af ændret rejsetid i 2015 og 2035 skyldes derfor både den forventede stigning i trafikken og en real stigning i værdien af rejsetid Det fremgår af tabellen, at for de to hovedforslag uden udflytning af havnen er den årlige gevinst ved kortere rejsetid opgjort til 141 mio kr i 2015 og 941 mio kr i 2035 For hovedforslagene med udflytning af havnen, er det den samme gevinst i 2015 men i 2035 er gevinsten højere, nemlig 1544 mio kr Tabel 55 Værdi af ændret rejsetid i udvalgte år (mio kr) Hovedforslag med bro og tunnel uden udflytning af havnen Personbiler Varebiler Lastbiler I alt Hovedforslag med bro og tunnel med udflytning af havnen Personbiler Varebiler Lastbiler I alt Note: Gevinster i form af tidsbesparelse er angivet med positivt fortegn 54 Ændret rejseafstand Ændringen i den samlede rejseafstand, hvis der etableres en ny forbindelse, er beregnet i trafikmodellen Nedenfor beskrives hvordan effekten på trafikanternes rejseafstande er estimeret, enhedspriserne og der er angivet en værdisætning af rejseafstanden C:\Documents and Settings\krko\Local Settings\Temporary Internet Files\OLK9C\SØK Randers_3doc

18 16 Effekt Det er forudsat, at kørselsomfanget er ens i de to hovedforslag og i forslagene med alternativ linjeføring Udflytningen af havnen vil derimod påvirke kørselsomfanget, men da det først sker efter 2015, er trafiktallene i 2015 ens for begge alternativer, se Tabel 41 Fra Tabel 56 ses, at kørselsomfanget for personbiler vil øges i åbningsåret (2015) mens kørselsomfanget for lastbiler og varebiler vil blive reduceret som følge af den nye forbindelse For hovedforslaget uden udflytning af havnen ses det endvidere, at personbiler i 2035 fortsat kører flere km sammenlignet med basisalternativet og at det samlede kørselsomfang er steget yderligere For varebiler og lastbiler derimod vil kørselsomfanget være yderligere reduceret i 2035 En af forklaringerne på, at de kørte kilometer for personbiler er så høje kan være, at de i trafikmodellen er vægtet med en høj villighed til at køre en omvej for at spare tid For hovedforslaget med udflytning af havnen ses i Tabel 56 at de kørte kilometer for både personbiler, varebiler og lastbiler falder meget i 2035 Ydermere skal det bemærkes at ændringerne i rejseafstand med den alternative linjeføring er som i hovedalternativet Det skyldes, at forskellen på trafikafviklingen vil være lille og ikke kan registreres i denne sammenhæng Tabel 56 Ændring af kørselsomfanget i projektalternativ i forhold til basisalternativ (1000 køretøjskilometer pr år) Hovedforslag med bro og tunnel uden udflytning af havnen Personbiler Varebiler Lastbiler Hovedforslag med bro og tunnel med udflytning af havnen Personbiler Varebiler Lastbiler Note: Et fald i antal kørte kilometer angives med negativt fortegn Enhedspris Værdisætningen af ændringer i kørselsomfanget er baseret på enhedspriser fra nøgletalskataloget, se Tabel 57 I den samfundsøkonomiske analyse regnes kørselsomkostninger for privatkørsel uden afgifter mens erhvervskørsel regnes med afgifter C:\Documents and Settings\krko\Local Settings\Temporary Internet Files\OLK9C\SØK Randers_3doc

19 17 Tabel 57 Kørselsomkostninger (kroner pr km ekskl moms), 2008-prisniveau Personbiler Varebiler Lastbiler Kørselsomkostning, ekskl afgifter 1,02 1,49 2,55 Afgifter 1,18 0,31 1,08 Kørselsomkostning, inkl afgifter 2,20 1,80 3,63 Kilde: Reference 3 Beregnet værdi af ændret rejseafstand Den beregnede samfundsøkonomiske værdi af det ændrede kørselsomfang er vist i Tabel 58 for to udvalgte år Det kan bemærkes, at en stigning i kørselsomkostninger angives med negativt fortegn, idet højere kørselsomkostninger er en ulempe eller omkostning i samfundsøkonomisk forstand For hovedforslagene uden udflytning af havnen bidrager ændringerne i kørselsomfanget samlet set negativt til den samfundsøkonomiske vurdering idet de positive bidrag fra vare- og lastbiler ikke kan opveje det negativ bidrag fra personbiler For hovedforslagene med udflytning af havnen ændres det lille negative bidrag i 2015 til et stort positivt bidrag i 2035, hvor havnen antages at være helt udflyttet Tabel 58 Værdi af kørselsomfanget (mio kroner) Hovedforslag for bro og tunnel uden udflytning af havnen Personbiler -4,6-9,05 Varebiler 1,15 1,96 Lastbiler 3,25 5,30 I alt -0,17-1,79 Hovedforslag for bro og tunnel med udflytning af havnen Personbiler -4,6 0 Varebiler 1,15 5,19 Lastbiler 3,25 18,07 I alt -0,17 23,26 Note: Gevinster i form af reduceret kørsel er angivet med positivt fortegn 55 Miljøeffekter De kvantitative miljøeffekter, der medtages i denne analyse, omfatter støj og luftforurening Effekt De forventede fremtidige ændringer i støj er vurderet af Carl Bro på baggrund af støjberegninger i VVM-redegørelsen Det ses fra tabellen nedenfor, at der i 2015 forventes et fald i støjbelastningen på 90 SBT pr år og i 2035 på 35 SBT C:\Documents and Settings\krko\Local Settings\Temporary Internet Files\OLK9C\SØK Randers_3doc

20 18 pr år 2 Det antages, at der ikke vil være de store forskelle i støjbelastningen i de forskellige projektalternativer Tabel 59 Ændring i støj i projektalternativer i forhold til basisalternativer (SBT pr år) Basisalternativ Projektalternativ I alt Kilde: Vurderinger foretaget af Carl Bro på baggrund af støjberegninger i VVMredegørelsen (Reference 1) I Tabel 510 ses ændringerne i luftforureningen i projektalternativerne i forhold til basisalternativet Bemærk at ændringerne forventes at være de samme i alle projektalternativerne Sammenlignes emissionerne for projektalternativerne med basisalternativer ses et lille fald i emissionerne for alle stoffer, herunder for CO2 Det bemærkes dog i VVM-redegørelsen, at der er stor usikkerhed forbundet med beregningerne og at både drivhusbelastningen og emissioner af luftforurenede stoffer kan betragtes at være ens for de to alternativer I de videre beregninger medtages dog den beregnede effekt som en kvantitativ værdi Tabel 510 Ændring i luftforurening i projektalternativer i forhold til basisalternativer (kg pr år) CO SO2 0 0 NOx HC CO Partikler 0 0 I alt Kilde: Reference 1 Note: Et fald i emissionerne angives med negativt fortegn 2 Det skal bemærkes, at det efter indførelse af en ny vejledning fra Miljøstyrelsen til beregning af støjbelastning ikke længere er muligt at bruge definitionen på støjbelastningstallet direkte Vurderingerne af støjbelastningen i denne analyse er derfor beregnet efter Miljøstyrelsens gamle middelværdi C:\Documents and Settings\krko\Local Settings\Temporary Internet Files\OLK9C\SØK Randers_3doc

21 19 Enhedspris I Tabel 511 ses de enhedspriser for støj som er anvendt i modellen Tabel 511 Enhedspriser for støj, 2008 prisniveau Støj Støj: Støjomkostning pr SBT Kilde: Reference pris 0,08 kr I modellen anvendes prisniveauet for emissionerne til at beregne de miljømæssige konsekvenser af bro/tunnel over/under Randers Fjord I Tabel 512 ses disse prisniveauer Tabel 512 Enhedspriser for emissioner, 2008 prisniveau Emissioner Pris i kr/kg - CO 2 0,18 - SO NO x 19 - HC 6 - CO 0,018 - Partikler 1933 Kilde: Reference 1 Beregnet værdi af ændret miljøpåvirkning Opgørelsen af ændret luftforurening, klimapåvirkning og støj viser, at der vil være en miljøgevinst ved den nye linjeføring over eller under Randers Fjord Bemærk at miljøeffekter antages at være ens for alle projektalternativerne Tabel 513 Værdi af effekter på miljøet for udvalgte år (mio kroner) Luftforurening Klima Støj 7 4 I alt Note: En stigning i miljøomkostningerne angives med negativt fortegn 56 Ændret risiko for uheld I VVM-redegørelsen er uheldskonsekvenserne af etablering af en tunnel eller en bro vurderet Herfra fremgår, at der ikke forventes ændringer i det samlede antal uheld som følge af den nye forbindelse Dog vil man formode, at der sker en ændring i uheldsmønstret idet antallet af uheld i byerne forventes at falde og i stedet flyttes ud på andre strækninger Det har ikke været muligt at opgøre disse uheldsbetragtninger mere eksakt og derfor er det ikke muligt at inddrage effekten kvantitativt i den samfundsøko- C:\Documents and Settings\krko\Local Settings\Temporary Internet Files\OLK9C\SØK Randers_3doc

22 20 nomiske vurdering I stedet behandles ændring i risiko for uheld som en kvalitativ effekt (se afsnit 62) 57 Skatteforvridningstab Etablering af en ny forbindelse ved Randers Fjord vil have en negativ indvirkning på de offentlige finanser Årsagen er, at det offentliges udgifter dækkes ind via skatter, og de nye anlæg vil derfor have betydning for, hvor mange penge det offentlige er nødt til at skaffe via skatter Ud fra en samfundsøkonomisk betragtning er det ikke omkostningsfrit at opkræve skatter Skatter forvrider aktiviteten i samfundet, idet de får forbrugere og virksomheder til at ændre adfærd Ifølge trafikministeriets nøgletalskatalog kan skatteforvridningstabet opgøres til 20 % af nettopåvirkningen af statens finanser Det betyder for eksempel, at det koster 200 mio kr i samfundsmæssig forstand at opkræve 1 mia kr i skatter Nettopåvirkningen på de offentlige finanser beregnes som summen af anlægsomkostninger, drift - og vedligeholdelsesomkostningerne samt afgiftskorrektionerne Det samlede beregnede skatteforvridningstab er vist i Tabel 514 nedenfor for to udvalgte år i driftsfasen Tabel 514 Beregnet skatteforvridningstab i udvalgte år i driftsfasen (mio kr) Hovedforslag uden udflytning af havnen Bro -1,22-1,40 Tunnel -1,52-1,70 Hovedalternativ med udflytning af havnen Bro -1,22-3,29 Tunnel -1,52-3,59 Note: Negativt fortegn angiver en udgift I Tabel 515 er skatteforvridningstabet vist for de 3 år i anlægsfasen Det ses at skatteforvridningstabet er højere for tunnel Tabel 515 Beregnet skatteforvridningstab i anlægsfasen (mio kr) Bro -30,3-58,83-58,83 Tunnel -69,33-69,33-69,33 Note: Negativt fortegn angiver en udgift C:\Documents and Settings\krko\Local Settings\Temporary Internet Files\OLK9C\SØK Randers_3doc

23 21 58 Afgiftskorrektioner Den samfundsøkonomiske analyse inddrager effekten af afgifter Transportafgifterne er reelt en overførsel fra trafikanterne til det offentlige Ændringen i transportafgifterne opgøres ud fra ændringen i trafikanternes kørselsomfang og nøgletalskatalog opgørelsen af, hvor meget trafikanterne i gennemsnit betaler i afgifter pr kørt kilometer I Tabel 516 ses de beregnede afgiftkonsekvenser for to udvalgte år Tabel 516 Beregnede afgiftskonsekvenser i udvalgte år (mio kr) Hovedforslag uden udflytning af havnen 0,06-0,87 Hovedforslag med udflytning af havnen 0,06-10,31 Note: Negativt fortegn betyder en udgift C:\Documents and Settings\krko\Local Settings\Temporary Internet Files\OLK9C\SØK Randers_3doc

24 22 6 Resultater af samfundsøkonomisk vurdering I dette afsnit præsenteres resultaterne af den kvantitative analyse, herunder resultater af følsomhedsanalyserne 61 Samfundsøkonomiske resultater Som tidligere beskrevet er der lavet uafhængige samfundsøkonomiske analyser af de to hovedforslag med en ny bro eller en ny tunnel ved Randers Fjord Derudover er der for hvert hovedforslag gennemført parallelle analyser, der skal belyse de samfundsøkonomiske konsekvenser af en ny forbindelse både uden og med en udflytning af Randers Havn Hovedforslag med bro og tunnel uden havneudflytning De samfundsøkonomiske resultater for hovedforslagene uden udflytning af havnen viser, at nettonutidsværdierne er positive både ved at bygge en bro og ved at bygge en tunnel Dette fremgår af Figur 61 hvorfra det også ses, at nettonutidsværdien og den interne rente er højere ved anlæg af bro end ved anlæg af tunnel Det betyder, at begge hovedforslag anses som rentable i samfundsøkonomisk forstand og at anlæg af bro anses som mere rentabelt end anlæg af tunnel Figur 61 Resultat for hovedforslag med bro og tunnel uden udflytning af havn, nettonutidsværdi år 2008 ved en kalkulationsrente på 6 % pa (søjle - venstre akse) og intern rente (prik - højre akse) % 25% NNV, miokr % 15% 10% 5% IR 5600 Hovedforslag med bro Hovedforslag med tunnel 0% C:\Documents and Settings\krko\Local Settings\Temporary Internet Files\OLK9C\SØK Randers_3doc

25 23 Tabel 61 viser nutidsværdien af de forskellige elementer, der er opgjort kvantitativt i den samfundsøkonomiske analyse Hovedforslaget med bro har en nettonutidsværdi på 6139 mio kr og en intern rente på 26 % Hovedforslaget med tunnel en nettonutidsværdi på 5813 mio kr og en intern rente på 20 % Sammenlignes benefit-cost-forholdet ved de to hovedforslag ses, at broforslaget giver et afkast på knapt 9 kr per investeret krone mens tunnelforslaget giver et afkast på 6 kr På basis af de kvantitativt vurderede effekter kan det samlet set konkluderes, at nettogevinsten ved at anlægge en bro er større end ved at anlægge en tunnel Desuden opnås der større afkast per investeret krone ved en bro end ved en tunnel Baseret på den kvantitative del af den samfundsøkonomiske analyse er en bro derfor at foretrække frem for en tunnel Den endelige vurdering bør dog også medtage kvalitative effekter, der er beskrevet i afsnit 62 og 64 Tabel 61 Samfundsøkonomiske resultater for projektalternativer uden havneudflytning, nettonutidsværdi i 2008-priser mio DKK Hovedforslag med bro Hovedforslag med tunnel Anlægsomkostninger Restværdi Anlægsomkostninger, i alt Driftsomkostninger, vej Drifts- og vedligeholdelsesomkostninger, i alt Tidsgevinster, vej Kørselsomkostninger, vej Brugergevinster, i alt Støj Luftforurening Klima (CO2) Eksterne omkostninger, i alt Afgiftskonsekvenser -4 4 Skatteforvridningstab Øvrige konsekvenser, i alt I alt nettonutidsværdi (NNV) Intern rente (IR) 26 % 20 % Benefit-cost-forhold 8,9 6,0 Den væsentligste udgiftspost er anlægsomkostningerne, disse er især høje for anlæg af en tunnel Forskellen fra bro til tunnel er på ca 300 mio kr Bemærk at anlægsomkostningerne i Tabel 61 er de beregnede nettonutidsværdier af anlægsomkostningerne vist i Tabel 51 Forskellen skyldes, at investeringen først ligger om nogle år og nettonutidsværdien svarer i princippet til det beløb, der i dag skal sættes til side og investeres for at have de rette midler til rådighed, når broen eller tunnelen skal anlægges C:\Documents and Settings\krko\Local Settings\Temporary Internet Files\OLK9C\SØK Randers_3doc

26 24 Sparet rejsetid udgør den største gevinst, men der opnås ikke større kvantificerbare gevinster ved en tunnelløsning sammenholdt med en broløsning og de større anlægsomkostninger modsvares altså ikke af større gevinster Hovedforslag med bro og tunnel med havneudflytning De samfundsøkonomiske resultater for hovedforslagene med udflytning af havnen viser, at nettonutidsværdien er positiv både ved at bygge en bro og ved at bygge en tunnel De overordnede resultater er præsenteret i Figur 62, som viser det centrale estimat for alternativernes nettonutidsværdi og interne rente Figur 62 Resultat for hovedforslag med bro og tunnel med udflytning af havn, nettonutidsværdi år 2008 ved en kalkulationsrente på 6 % pa (søjle - venstre akse) og intern rente (prik - højre akse) % NNV, miokr % 20% 15% 10% IR % 8700 Hovedforslag med bro Hovedforslag med tunnel 0% Resultaterne af de kvantitativt vurderede effekter i den samfundsøkonomiske vurdering er præsenteret i Tabel 62 Det ses, at hovedforslaget med bro har en nettonutidsværdi på 9278 mio kr og en intern rente på 28 % Til sammenligning har hovedforslaget med tunnel en nettonutidsværdi på 8952 mio kr og en intern rente på 22 % Forrentningen af investeringen er derfor størst ved anlæg af bro Årsagen til forskellen er, at det er dyrere at anlægge en tunnel end en bro og at dette ikke modsvares af højere gevinster for brugerne Sammenlignes benefit-cost-forholdet ved de to hovedforslag ses, at broforslaget giver et afkast på 12,4 kr per investeret krone mens tunnelforslaget giver et afkast på 8,7 kr På basis af de kvantitativt vurderede effekter kan det samlet set konkluderes, at nettogevinsten ved at anlægge en bro er større end ved at anlægge en tunnel Desuden opnås der større afkast per investeret krone ved en bro end ved en tunnel og derfor er en bro at foretrække frem for en tunnel også i en situation med udflytning af havnen C:\Documents and Settings\krko\Local Settings\Temporary Internet Files\OLK9C\SØK Randers_3doc

27 25 Tabel 62 Samfundsøkonomiske resultater for hovedalternativ med havn, nettonutidsværdi i 2008-priser mio DKK Hovedforslag med bro Hovedforslag med tunnel Anlægsomkostninger Restværdi Anlægsomkostninger, i alt Driftsomkostninger, vej Drifts- og vedligeholdelsesomkostninger, i alt Tidsgevinster, vej Kørselsomkostninger, vej Brugergevinster, i alt Støj Barriere-effekt 0 0 Luftforurening Klima (CO2) Eksterne omkostninger, i alt Afgiftskonsekvenser Skatteforvridningstab Øvrige konsekvenser, i alt I alt nettonutidsværdi (NNV) Intern rente (IR) 28% 22 % Benefit-cost-forhold 12,4 8,7 En af årsagerne til, at det er samfundsøkonomisk mest rentabelt at bygge en bro over Randers Fjord er, at anlægsomkostningerne er højere ved en tunnel end ved en bro, og at disse ikke modsvares af tilsvarende højere gevinster i nogle af de andre elementer Både for bro - og tunnelprojektet ses at den største gevinst kommer fra sparet rejsetid 62 Kvalitative effekter En række effekter er ikke medtaget i den kvantitative del af den samfundsøkonomiske analyse Nogle effekter er ikke medtaget, fordi der ikke findes metoder til enten at kvantificere eller værdisætte dem Andre er udeladt, fordi de vurderes at være ubetydelige, eller fordi kvantificering eller værdisætning er meget vanskelig og ressourcekrævende Nedenfor diskuteres konsekvensen af de ikke værdisatte effekter kortfattet, og betydningen af de relevante effekter vurderes Barriereeffekter Herved forstås de gener, som et trafikanlæg giver anledning til for de mennesker, som færdes omkring trafikanlægget eller ønsker at krydse den Ud fra VVM-redegørelsen kan konkluderes, at de fysiske forhold ikke antaget at ændres ved en ny vejforbindelse Der bliver derfor tale om mindre effekter i barriereeffekten C:\Documents and Settings\krko\Local Settings\Temporary Internet Files\OLK9C\SØK Randers_3doc

28 26 Åbningstider ved bro De forventede oplukninger af en bro vil medføre marginale forskelle i de trafikale effekter mellem de to hovedforslag Denne forskel er ikke medtaget i trafikmodelberegningerne og medtages derfor som en kvalitativ negativ effekt ved en broløsning Se afsnit 33 for mere beskrivelse af denne effekt Risikoeffekt Udtrykker forholdene for den langsgående lette trafik, dvs om der er gode langsgående faciliteter for disse trafikanter Den nye vejforbindelse ved Randers Fjord vil reducere trafikmængden på de fleste vejstrækninger Hermed bliver trygheden for de lette trafikkanter øget Gener i anlægsfasen I anlægsfasen skal man være særlig opmærksom på miljøet og påvirkning af landbruget samt vandgennemstrømningen i fjorden Der vil være en del støj i forbindelse med lastvogne, gravemaskiner mm og samlet set vil der være gener forbundet med anlægget Gener for trafikanter vurderes som relativt små, da hovedparten af anlæggene er nyanlæg i åbent land Landskab og bykvalitet På nuværende tidspunkt er der et stort knudepunkt omkring Randers by, dette vil forventes at blive udlignet ved nye vejforbindelse En ny vejforbindelse vil skabe byvækst i byerne omkring Randers by og dermed have en positiv effekt Omvendt vil vejforbindelsen ødelægge nogle landskabsområder, idet vejanlæg er planlagt i jordbundsområder som vil have en negativ effekt Det er ikke til at afgøre samfundsøkonomisk, om den samlede effekt på landskab og bykvalitet vil være negativ eller positiv Drikkevand og grundvand Linjeføringen går gennem områder med særlige drikkevandsinteresser, samt områder med særlig geologisk interesse og ifølge VVM-redegørelsen bør man derfor tage ekstra hensyn til disse områder Ifølge VVM-redegørelsen vil man kunne forvente at den nye linjeføring ved Randers Fjord vil øge forureningen i området omkring vejen og dermed have en negativ effekt Natur og dyreliv Natur- og dyreliv må i et vist omfang forventes påvirket i negativ retning i forbindelse med linjeføringen Samlet vurdering Fra Tabel 63 ses et samlet overblik over de effekter, der er vurderet kvalitativt Ud fra VVM-redegørelsen er det forsøgt at vurdere, hvorvidt de forskellige effekter har en positiv eller en negativ indvirkning C:\Documents and Settings\krko\Local Settings\Temporary Internet Files\OLK9C\SØK Randers_3doc

29 27 Tabel 63 Oversigt med vurdering af øvrige effekter Effekt Positiv Negativ Barriereeffekt x Åbningstider ved bro x (kun ved bro) Risikoeffekt x Gener i anlægsfasen x Landskab og bykvalitet x x Drikkevand og grundvand x Natur og dyreliv x Samlet set er de ikke kvantificerbare effekter af en ny forbindelse overvejende negative Disse negative effekter bør tages med i den samlede vurdering af, hvorvidt man ønsker at anlægge en ny forbindelse over eller under Randers Fjord ligesom det bør tages med i betragtning, hvorvidt en bro- og en tunnelløsning har forskellig indvirkning på de forskellige effekter Der henvises til VVM-redegørelsen for østlig Randers Fjord (Reference 1), hvor effekterne belyses nærmere 63 Følsomhedsanalyser For mange af de elementer, der er medtaget i en kvantitative del af en samfundsøkonomiske analyse, er både kvantificeringen af effekten og værdisætningen forbundet med usikkerhed Der er derfor gennemført partielle følsomhedsanalyser, hvor betydning af usikkerhed på én parameter er afdækket I dette afsnit beskrives resultaterne af de partielle følsomhedsanalyser Resultatet af simuleringen af den samlede usikkerhed præsenteres i næste afsnit Gennemførte følsomhedsanalyser Der gennemføres følsomhedsanalyser for de to hovedforslag med bro og med tunnel for at undersøge, hvordan de økonomiske nøgletal påvirkes af en række forskellige ændringer i forudsætninger og priser Det drejer sig om ændringer i følgende forudsætninger: Tabel 64 Effekt Gennemførte partielle følsomhedsanalyser Ændring Lavt anlægsoverslag Øget med 20 % Højt anlægsoverslag Reduceret med 20 % Lav real vækst i BNP Reduceret til 0,9 % pa Høj real vækst i BNP Øget til 2,1 % pa Lave driftsomkostninger Reduceret med 50 % Høje driftsomkostninger Øget med 50 % Lave tidsværdier Reduceret med 25 % Høje tidsværdier Øget med 25 % C:\Documents and Settings\krko\Local Settings\Temporary Internet Files\OLK9C\SØK Randers_3doc

Nye Vejanlæg i Aalborg Syd - VVM/MV

Nye Vejanlæg i Aalborg Syd - VVM/MV Aalborg Kommune Nye Vejanlæg i Aalborg Syd - VVM/MV - Samfundsøkonomisk analyse Teknisk notat COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk 1 Metode Vurderingen

Læs mere

På figur 2 og figur 3 er de anvendte linjeføringer for de to alternative vejføringer vist.

På figur 2 og figur 3 er de anvendte linjeføringer for de to alternative vejføringer vist. NOTAT Projekt Omfartsvej omkring Løjt Kirkeby Kunde Aabenraa Kommune Notat nr. 1 Dato 2015-01-20 Til Fra Anne Bjorholm Stig Grønning Søbjærg 1. Indledning Dette notat omhandler en screening af de samfundsøkonomiske

Læs mere

Samfundsøkonomiske gevinster ved samtidig projektgennemførelse af store anlægsprojekter

Samfundsøkonomiske gevinster ved samtidig projektgennemførelse af store anlægsprojekter Udvidet resumé 37 Samfundsøkonomiske gevinster ved samtidig projektgennemførelse af store anlægsprojekter - med ny bane og motorvejsudvidelse på Vestfyn som illustrativt eksempel Ole Kveiborg, COWI A/S,

Læs mere

AALBORG LETBANE: SAMFUNDSØKONOMI INDHOLD. 1 Samfundsøkonomisk resume 2 1.1 Metode og forudsætninger 2 1.2 Resultater 4 1.3 Følsomhed 6.

AALBORG LETBANE: SAMFUNDSØKONOMI INDHOLD. 1 Samfundsøkonomisk resume 2 1.1 Metode og forudsætninger 2 1.2 Resultater 4 1.3 Følsomhed 6. AALBORG KOMMUNE AALBORG LETBANE: SAMFUNDSØKONOMI ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Samfundsøkonomisk resume 2 1.1 Metode

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Trængselsafgifter - samfundsøkonomisk analyse af en betalingsring. Københavns Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen

Indholdsfortegnelse. Trængselsafgifter - samfundsøkonomisk analyse af en betalingsring. Københavns Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen Københavns Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen Trængselsafgifter - samfundsøkonomisk analyse af en betalingsring Tillægsnotat - udkast COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax

Læs mere

Slutrapport. Vejdirektoratet Forsøg med modulvogntog Slutrapport Bilag 9B: Samfundsøkonomiske beregningsresultater

Slutrapport. Vejdirektoratet Forsøg med modulvogntog Slutrapport Bilag 9B: Samfundsøkonomiske beregningsresultater Vejdirektoratet Forsøg med modulvogntog Slutrapport Slutrapport Bilaget viser resultaterne for de samfundsøkonomiske beregninger for evalueringen og analysen. Bilaget er opdelt i følgende hovedoverskrifter:

Læs mere

Vedr. Omfartsvej ved Løjt Kirkeby

Vedr. Omfartsvej ved Løjt Kirkeby Vedr. Omfartsvej ved Løjt Kirkeby Indhold Resume Referat fra byrådsmøde inkl. sagsfremstilling. Bilag til byrådsmøde s. 1 s. 2 s. 7 Resume: Løjt Kirkeby får ikke en omfartsvej Borgere på Løjt Land har

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISK SCREENING AF ØSTLIG RINGVEJ INDHOLD. 1 Sammenfatning. 1.1 Baggrund

SAMFUNDSØKONOMISK SCREENING AF ØSTLIG RINGVEJ INDHOLD. 1 Sammenfatning. 1.1 Baggrund TRANSPORTMINISTERIET SAMFUNDSØKONOMISK SCREENING AF ØSTLIG RINGVEJ ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Sammenfatning 1 1.1 Baggrund

Læs mere

Samfundsøkonomiske omkostninger ved at reducere hastigheden på Køge Bugt Motorvejen og den inderste del af Holbækmotorvejen

Samfundsøkonomiske omkostninger ved at reducere hastigheden på Køge Bugt Motorvejen og den inderste del af Holbækmotorvejen Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 328 Offentligt Dato 9. februar 2015 Sagsbehandler Jakob Fryd og Jens Foller Mail JAF@vd.dk/JFO@vd.dk Telefon Dokument 15/00993-1 Side 1/7

Læs mere

Evaluering af Motorring 4 og Frederikssundmotorvejen. 23. marts 2018 Dokument 17/

Evaluering af Motorring 4 og Frederikssundmotorvejen. 23. marts 2018 Dokument 17/ Evaluering af Motorring 4 og Frederikssundmotorvejen 23. marts 2018 Dokument 17/13603-8 Evaluering af Motorring 4 og Frederikssundmotorvejen INDHOLD Baggrund for evalueringen... 2 Opsummering af evalueringens

Læs mere

Samfundsøkonomisk vurdering af ny vejforbindelse over Roskilde Fjord

Samfundsøkonomisk vurdering af ny vejforbindelse over Roskilde Fjord Frederiksborg Amt Samfundsøkonomisk vurdering af ny vejforbindelse over Roskilde Fjord Rapport Marts 2004 Frederiksborg Amt Samfundsøkonomisk vurdering af ny vejforbindelse over Roskilde Fjord Rapport

Læs mere

Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt

Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Mette Bøgelund, Senior projektleder, COWI A/S Trafikdage på Aalborg Universitet 2004 1 I analysen er de samfundsøkonomiske fordele og ulemper

Læs mere

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Til Fredensborg Kommune Dokumenttype Notat Dato Juni 2014 FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Revision 1 Dato 2014-06-23 Udarbejdet af RAHH, CM, HDJ Godkendt

Læs mere

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE Der er gennemført nye beregninger af trafikarbejde

Læs mere

Samfundsøkonomiske vurderinger af væsentlige infrastrukturprojekter i Region Sjælland

Samfundsøkonomiske vurderinger af væsentlige infrastrukturprojekter i Region Sjælland Region Sjælland Samfundsøkonomiske vurderinger af væsentlige infrastrukturprojekter i Region Sjælland Rapport Juni 2008 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12

Læs mere

1 Metode og modelgrundlag 1. 3 Prognoseforudsætninger 6. 4 Trafikberegninger 2025 og 2035 8. 5 Trafikarbejde og trafikantbesparelser 17

1 Metode og modelgrundlag 1. 3 Prognoseforudsætninger 6. 4 Trafikberegninger 2025 og 2035 8. 5 Trafikarbejde og trafikantbesparelser 17 VEJDIREKTORATET TRAFIKBEREGNINGER FORUNDERSØGELSE AF RUTE 22 SLAGELSE-NÆSTVED ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK HOVEDRAPPORT

Læs mere

Trafikal og samfundsøkonomisk vurdering af motorvejsprojekter i hovedstadsområdet.

Trafikal og samfundsøkonomisk vurdering af motorvejsprojekter i hovedstadsområdet. Trafikal og samfundsøkonomisk vurdering af motorvejsprojekter i hovedstadsområdet. Civilingeniør Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet. Vejdirektoratet gennemførte med bistand fra konsulentfirmaerne COWI,

Læs mere

Transportøkonomiske enhedspriser. Camilla Riff Brems ModelCenter Danmarks TransportForskning DTU

Transportøkonomiske enhedspriser. Camilla Riff Brems ModelCenter Danmarks TransportForskning DTU Transportøkonomiske enhedspriser Camilla Riff Brems ModelCenter Danmarks TransportForskning DTU Nøgletalskatalog i ny form Regneark Udgør en konsistent ramme Effektiviserer opdatering Oprydning Gennemgang

Læs mere

Opdateret version af TERESA

Opdateret version af TERESA Samfundsøkonomi på transportområdet Opdateret version af TERESA Lavet af DTU Transport og Incentive Partners Thomas Odgaard, Incentive Partners Hvad handler det hele om? Nu har vi et opdateret værktøj,

Læs mere

Bilag 9C: Samfundsøkonomiske følsomhedsberegninger

Bilag 9C: Samfundsøkonomiske følsomhedsberegninger Vejdirektoratet Side 1 Bilag 9C: Samfundsøkonomiske følsomhedsberegninger Bilaget er opdelt i følgende hovedoverskrifter: Resultatet af følsomhedsberegning på evalueringen og analysens resultater Besparelse

Læs mere

Supplerende analyser af ny Midtjysk Motorvej

Supplerende analyser af ny Midtjysk Motorvej Trekantområdet Danmark Supplerende analyser af ny Midtjysk Motorvej Teknisk notat COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Trekantområdet Danmark Supplerende

Læs mere

Foranalyse af Aalborg Letbane/BRT

Foranalyse af Aalborg Letbane/BRT Foranalyse af Aalborg Letbane/BRT Trafikdage på Aalborg Universitet 26.-27. august 2013 Statslige målsætninger En grøn transportpolitik 2009 Reducere trængsel og påvirkning af klima og miljø. Fremtidens

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

COWI-rapport: Betalingsringen giver et samfundsøkonomisk underskud Af Specialkonsulent Mia Amalie Holstein

COWI-rapport: Betalingsringen giver et samfundsøkonomisk underskud Af Specialkonsulent Mia Amalie Holstein Af specialkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 15. september 2011 COWI-rapport: Betalingsringen giver et samfundsøkonomisk underskud Af Specialkonsulent Mia Amalie Holstein S og SF

Læs mere

Fast forbindelse mellem Fyn og Als: Finansiering. Kasper Hove Pedersen, Region Syddanmark. Kristian Pedersen og Mattias Enggaard, COWI A039838

Fast forbindelse mellem Fyn og Als: Finansiering. Kasper Hove Pedersen, Region Syddanmark. Kristian Pedersen og Mattias Enggaard, COWI A039838 MEMO TITEL DATO 26. maj 2016 TIL KOPI FRA PROJEKTNR Fast forbindelse mellem Fyn og Als: Finansiering Kasper Hove Pedersen, Region Syddanmark Kristian Pedersen og Mattias Enggaard, COWI A039838 ADRESSE

Læs mere

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

RIBE OMFARTSVEJ, TRAFIKBEREGNINGER LINJE A2 (2025) INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Trafikbelastninger 3

RIBE OMFARTSVEJ, TRAFIKBEREGNINGER LINJE A2 (2025) INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Trafikbelastninger 3 VEJDIREKTORATET RIBE OMFARTSVEJ, TRAFIKBEREGNINGER LINJE A2 (2025) ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK NOTAT, TRAFIKMODELBEREGNING

Læs mere

Anvendelse af samfundsøkonomiske. - Den samfundsøkonomiske analyse som værktøj i beslutningsprocesser

Anvendelse af samfundsøkonomiske. - Den samfundsøkonomiske analyse som værktøj i beslutningsprocesser Anvendelse af samfundsøkonomiske analyser - Den samfundsøkonomiske analyse som værktøj i beslutningsprocesser Anvendelse af samfundsøkonomiske analyser - den samfundsøkonomiske analyse som værktøj i beslutningsprocesser

Læs mere

i trafikberegninger og samfundsøkonomiske analyser i Vejdirektoratet

i trafikberegninger og samfundsøkonomiske analyser i Vejdirektoratet Forsinkelser og regularitet i trafikberegninger og samfundsøkonomiske analyser i Vejdirektoratet Trafikdage, 23. august 2011 Henrik Nejst Jensen Vejdirektoratet SIDE 2 Tidsbesparelser Er normalt sammen

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases

Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases Af Senior projektleder Eva Willumsen og økonom Jonas Herby, COWI Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN 1603-9696 1 Baggrund og formål

Læs mere

Samfundsøkonomi i vejregelarbejdet

Samfundsøkonomi i vejregelarbejdet Samfundsøkonomi i vejregelarbejdet Per Antvorskov, Vejdirektoratet Stine Bendsen, COWI 1 Samfundsøkonomi i vejregelarbejdet Baggrund hvad består vejregelarbejdet i og hvordan er arbejdsgangen hvorfor er

Læs mere

Samfundsøkonomiske gevinster ved samtidig anlæg af bane og udvidelse af motorvejen på Vestfyn

Samfundsøkonomiske gevinster ved samtidig anlæg af bane og udvidelse af motorvejen på Vestfyn Samfundsøkonomiske gevinster ved samtidig anlæg af bane og udvidelse af motorvejen på Vestfyn Ole Kveiborg, COWI Leif Hald Pedersen, Vejdirektoratet 1 Ny jernbane over Vestfyn Linjeføring for Forslag Syd,

Læs mere

RINGVEJ TIL TÓRSHAVN INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Sammenfatning og anbefaling 3

RINGVEJ TIL TÓRSHAVN INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Sammenfatning og anbefaling 3 LANDSVERK RINGVEJ TIL TÓRSHAVN TEKNISK NOTAT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund 1 2 Sammenfatning og anbefaling 3 3 Trafikale

Læs mere

faktaark om kapacitet og samfundsøkonomi

faktaark om kapacitet og samfundsøkonomi greve kommune holbæk kommune høje-taastrup kommune ishøj kommune lejre kommune odsherred kommune roskilde kommune solrød kommune vallensbæk kommune faktaark om kapacitet og samfundsøkonomi Jernbanekapaciteten

Læs mere

Manual for samfundsøkonomisk analyse på transportområdet

Manual for samfundsøkonomisk analyse på transportområdet Manual for samfundsøkonomisk analyse på transportområdet ISBN 978-87-93292-05-5 Telefon 41 71 27 00 trm@trm.dk www.trm.dk Transportiministeriet Transportministeriet Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København

Læs mere

Svar på kritik af den samfundsøkonomiske analyse af en fast Femern Bælt-forbindelse

Svar på kritik af den samfundsøkonomiske analyse af en fast Femern Bælt-forbindelse Svar på kritik af den samfundsøkonomiske analyse af en fast Femern Bælt-forbindelse Transportministeriet 1 Indledning, baggrund og konklusion Forfattere: Kristian Kolstrup og Thomas Odgaard Dato: 27.03.2015

Læs mere

TRAFIKBEREGNINGER OG KAPACITETSVURDERINGER VED NORDSKOVVEJ ALTERNATIV LINJEFØRING INDHOLD. 1 Baggrund 2

TRAFIKBEREGNINGER OG KAPACITETSVURDERINGER VED NORDSKOVVEJ ALTERNATIV LINJEFØRING INDHOLD. 1 Baggrund 2 SILKEBORG KOMMUNE TRAFIKBEREGNINGER OG KAPACITETSVURDERINGER VED NORDSKOVVEJ ALTERNATIV LINJEFØRING ADRESSE COWI A/S Havneparken 1 7100 Vejle TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD

Læs mere

' (! #!# )*)'+,!" )!!*) #! ( ' (! #!# + -!!" #!#!"!.!/ # 0/! ( (! #. 1 #! ( #! #! #! $ %!" $ #! #!# % &!!" #!#!"!

' (! #!# )*)'+,! )!!*) #! ( ' (! #!# + -!! #!#!!.!/ # 0/! ( (! #. 1 #! ( #! #! #! $ %! $ #! #!# % &!! #!#!! '(## )*)'+, " )*)#( '(##+-. /#0/((#. 1#(### $%"$###%& . 3"((#" #. +-(## # 0. +&"" 04. ##"#. #&(/(#(# 2 $%"$###%& Transportøkonomiske Enhedspriser til brug for samfundsøkonomiske analyser # her et billede

Læs mere

SCREENING AF SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER VED HAVNEPAKKE 3 INDHOLD. 1 Baggrund 2. 2 Metode 2

SCREENING AF SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER VED HAVNEPAKKE 3 INDHOLD. 1 Baggrund 2. 2 Metode 2 DANSKE HAVNE SCREENING AF SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER VED HAVNEPAKKE 3 ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund 2 2 Metode

Læs mere

Førerløse bilers effekt på afkast af investeringer i infrastruktur

Førerløse bilers effekt på afkast af investeringer i infrastruktur Førerløse bilers effekt på afkast af investeringer i infrastruktur Februar 2017 Hovedkonklusioner Der er ikke tradition for at indregne forventede teknologiske fremskridt, når der foretages cost-benefitanalyser.

Læs mere

Vejdirektoratet Side 1 Forsøg med modulvogntog Slutrapport Bilag 9A: Samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger

Vejdirektoratet Side 1 Forsøg med modulvogntog Slutrapport Bilag 9A: Samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger Vejdirektoratet Side 1 Bilaget er opdelt i følgende hovedoverskrifter: En indledning som beskriver tilgangen til de samfundsøkonomiske opgørelser En beskrivelse af de grundlæggende rammer, forudsætninger,

Læs mere

TERESA 5.0. Dokumentationsnotat Transport-, Bygnings- og Boligministeriet

TERESA 5.0. Dokumentationsnotat Transport-, Bygnings- og Boligministeriet TERESA 5.0 Dokumentationsnotat Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Kolofon Udarbejdet af: Claus Bjørn Galbo-Jørgensen, Thomas Odgaard, Patrick Friis Espensen Dato: 14. juni 2019 Kontakt Incentive,

Læs mere

TERESA Transport og Bygningsministeriets Regnearksmodel for Samfundsøkonomisk Analyse

TERESA Transport og Bygningsministeriets Regnearksmodel for Samfundsøkonomisk Analyse TERESA Transport og Bygningsministeriets Regnearksmodel for Samfundsøkonomisk Analyse Version 4.06 TERESA stilles til rådighed for fri afbenyttelse for alle interesserede. Hvis modellen videreudvikles

Læs mere

Casestudier illustration af fremgangsmåden ved en samfundsøkonomisk analyse April 2004

Casestudier illustration af fremgangsmåden ved en samfundsøkonomisk analyse April 2004 Den samfundsøkonomiske analyse Casestudier illustration af fremgangsmåden ved en samfundsøkonomisk analyse April 2004 Den samfundsøkonomiske analyse Casestudier illustration af fremgangsmåden i den samfundsøkonomiske

Læs mere

NOTAT. Halsnæs Kommune

NOTAT. Halsnæs Kommune NOTAT Halsnæs Kommune Lukning af jernbaneoverskæring ved Havnevej Trafik- og afviklingsanalyse BILAG 1 NOTAT 28. maj 2010 ph/psa Dette notat er baseret på et teknisk notat med tilhørende bilag. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Ny samfundsøkonomisk manual og forudsætninger v/lars Olsen - Transportministeriet. Den 27. august 2013 Trafikdage i Aalborg

Ny samfundsøkonomisk manual og forudsætninger v/lars Olsen - Transportministeriet. Den 27. august 2013 Trafikdage i Aalborg Ny samfundsøkonomisk manual og forudsætninger v/lars Olsen - Den 27. august 2013 Trafikdage i Aalborg Hvorfor en ny samfundsøkonomisk manual? 1. Der er sket (sker) en række centrale ændringer i forudsætningerne

Læs mere

Mogens Fosgerau Ninette Pilegaard

Mogens Fosgerau Ninette Pilegaard Mogens Fosgerau Ninette Pilegaard Juni 2015 Alternative finansieringsformer Notat 15 2015 Af Mogens Fosgerau Ninette Pilegaard Copyright: Forsidefoto: Udgivet af: Rekvireres: ISSN: ISBN: Hel eller delvis

Læs mere

Fodgængertrafik Samfundsøkonomisk nøgletalsanalyse

Fodgængertrafik Samfundsøkonomisk nøgletalsanalyse Fodgængertrafik Samfundsøkonomisk nøgletalsanalyse BAGGRUND FOR PROJEKTET Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune (TMF) har bedt Realise ApS om at foretage en indledende analyse af det samfundsøkonomiske

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal Sekretariat for Cykelsuperstier Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte kontakt@incentive.dk / @ (+45) 2916 1223 / t incentive.dk / w

Læs mere

NOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet

NOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet NOTAT Dato J. nr. 15. oktober 2015 2015-1850 Projekt om rejsetidsvariabilitet Den stigende mængde trafik på vejene giver mere udbredt trængsel, som medfører dels en stigning i de gennemsnitlige rejsetider,

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse

Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse Civilingeniør Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Vej- og trafikområdet, hne@vd.dk Civilingeniør Carsten Bredahl Nielsen, Vejdirektoratet,

Læs mere

Vejdirektoratet har 16. januar 2012 sendt miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden i høring.

Vejdirektoratet har 16. januar 2012 sendt miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden i høring. Hovedpunkter fra miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden Vejdirektoratet har 16. januar 2012 sendt miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden i høring. Miljøundersøgelsen er tilgængelig

Læs mere

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Notat J.nr. 12-0173525 Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Miljø, Energi og Motor 1. Beskrivelse af virkemidlet Formålet med virkemidlet er at tilskyndelse til en ændret transportadfærd,

Læs mere

Forudsætninger og resultater for analyse af København-Ringsted løsningsforslag

Forudsætninger og resultater for analyse af København-Ringsted løsningsforslag Samfundsøkonomisk analyse Forudsætninger og resultater for analyse af København-Ringsted løsningsforslag September 2009 København-Ringsted projektet Samfundsøkonomisk analyse Forord Forord I denne rapport

Læs mere

Rammerne og indholdet i Transportministeriets nye samfundsøkonomiske manual

Rammerne og indholdet i Transportministeriets nye samfundsøkonomiske manual Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

TRAFIKANALYSE FOR ROSEN BUTIKSCENTER, ETAPE 2, MED LUKNING AF SMEDELUNDSGADE INDHOLD. 1 Baggrund og sammenfatning. 1 Baggrund og sammenfatning 1

TRAFIKANALYSE FOR ROSEN BUTIKSCENTER, ETAPE 2, MED LUKNING AF SMEDELUNDSGADE INDHOLD. 1 Baggrund og sammenfatning. 1 Baggrund og sammenfatning 1 ROSEN APS. TRAFIKANALYSE FOR ROSEN BUTIKSCENTER, ETAPE 2, MED LUKNING AF SMEDELUNDSGADE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT

Læs mere

Screeningsanalyse af ny bane Århus-Galten- Silkeborg Tillægsanalyse: Enkeltspor

Screeningsanalyse af ny bane Århus-Galten- Silkeborg Tillægsanalyse: Enkeltspor Memo Titel Screeningsanalyse af ny bane Århus-Galten- Silkeborg Tillægsanalyse: Enkeltspor Dato 5 august 2011 Til Trafikstyrelsen COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax

Læs mere

Bæredygtige Transporter

Bæredygtige Transporter Institut for Maritim Forskning og Innovation (MFI) Bæredygtige Transporter Jacob Kronbak Institut for Maritim Forskning og Innovation (MFI) Syddansk Univesitet (SDU) Oversigt Hvordan ser fremtiden ud?

Læs mere

AALBORG LETBANE / BRT SAMFUNDSØKONOMI INDHOLD. 1 Samfundsøkonomi 2 1.1 Tilgang 2

AALBORG LETBANE / BRT SAMFUNDSØKONOMI INDHOLD. 1 Samfundsøkonomi 2 1.1 Tilgang 2 AALBORG KOMMUNE AALBORG LETBANE / BRT SAMFUNDSØKONOMI ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK NOTAT INDHOLD 1 Samfundsøkonomi 2 1.1 Tilgang

Læs mere

TRAFIKMODEL OPDATERING INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Grundlag for trafikmodeller Vejnet Trafiktællinger 4 2.

TRAFIKMODEL OPDATERING INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Grundlag for trafikmodeller Vejnet Trafiktællinger 4 2. LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE TRAFIKMODEL OPDATERING TEKNISK NOTAT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning 1 2 Grundlag for

Læs mere

- EN GOD INVESTERING. 14 gode grunde 3. LIMFJORDSFORBINDELSE. www.3limfjordsforbindelse.nu info@3limfjordsforbindelse.nu

- EN GOD INVESTERING. 14 gode grunde 3. LIMFJORDSFORBINDELSE. www.3limfjordsforbindelse.nu info@3limfjordsforbindelse.nu 3. LIMFJORDSFORBINDELSE - EN GOD INVESTERING Det nye Folketing skal sikre, at der nu vedtages en anlægslov for den 3. Limfjordsforbindelse, samt at der anvises en statslig finansiering. 14 gode grunde

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Transport DTU 16. august 2017/nipi

Transport DTU 16. august 2017/nipi Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 473 Offentligt MEMO Til Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Vedr Bidrag til spørgsmål 473 Fra Transport DTU 16.

Læs mere

CEPOS Notat: Letbanen er en dårlig investering også når man medregner sideeffekter og ændrede forudsætninger Af Jonas Herby ( )

CEPOS Notat: Letbanen er en dårlig investering også når man medregner sideeffekter og ændrede forudsætninger Af Jonas Herby ( ) EP CEPOS Notat: Letbanen er en dårlig investering også når man medregner sideeffekter og ændrede forudsætninger 20-04-2018 Af Jonas Herby (2728 2748) Der er ved gentagne lejligheder blevet rejst tvivl

Læs mere

EKSTERNE OMKOSTNINGER FRA LASTBILTRANSPORTEN INDHOLD. 1 Indledning. Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 296 Offentligt

EKSTERNE OMKOSTNINGER FRA LASTBILTRANSPORTEN INDHOLD. 1 Indledning. Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 296 Offentligt Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 296 Offentligt SKAT/VEJDIREKTORATET EKSTERNE OMKOSTNINGER FRA LASTBILTRANSPORTEN ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45

Læs mere

Hvad betyder førerløse biler for resultatet af samfundsøkonomiske analyser?

Hvad betyder førerløse biler for resultatet af samfundsøkonomiske analyser? Hvad betyder førerløse biler for resultatet af samfundsøkonomiske analyser? Aalborg Trafikdage 1 Baggrund og formål Forfatter: Jonas Herby og Christian Frank Dato: 14. marts 2016 Ofte tager samfundsøkonomiske

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Vejbetjening af erhvervscenter i Vemmelev - østvendte ramper ved Bildsøvej m.m. Slagelse Kommune. Trafiktekniske vurderinger

Indholdsfortegnelse. Vejbetjening af erhvervscenter i Vemmelev - østvendte ramper ved Bildsøvej m.m. Slagelse Kommune. Trafiktekniske vurderinger Slagelse Kommune Vejbetjening af erhvervscenter i Vemmelev - østvendte ramper ved Bildsøvej mm Trafiktekniske vurderinger COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22

Læs mere

Anbefalinger til samfundsøkonomisk evaluering på socialområdet

Anbefalinger til samfundsøkonomisk evaluering på socialområdet Anbefalinger til samfundsøkonomisk evaluering på socialområdet Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISKE OMKOSTNINGER VED MANGLENDE RETTIDIGHED INDHOLD. 1 Indledning. 2 Datagrundlag og metode. 1 Indledning 1. 2 Datagrundlag og metode 1

SAMFUNDSØKONOMISKE OMKOSTNINGER VED MANGLENDE RETTIDIGHED INDHOLD. 1 Indledning. 2 Datagrundlag og metode. 1 Indledning 1. 2 Datagrundlag og metode 1 FORBRUGERRÅDET TÆNK SAMFUNDSØKONOMISKE OMKOSTNINGER VED MANGLENDE RETTIDIGHED ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Indledning

Læs mere

Benefitmodel togpassagerers tidsgevinster ved regularitetsforbedringer

Benefitmodel togpassagerers tidsgevinster ved regularitetsforbedringer Benefitmodel togpassagerers tidsgevinster ved regularitetsforbedringer Trafikplanlægger Jane Ildensborg-Hansen, TetraPlan A/S, København (jih@tetraplan.dk) Indledning Banedanmark arbejder pt. på at tilvejebringe

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

TERESA 3.0. Dokumentation. Transportministeriet

TERESA 3.0. Dokumentation. Transportministeriet TERESA 3.0 Dokumentation Transportministeriet Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 2 Cykler i TERESA 4 2.1 Brugergevinster (tid og kørselsomkostninger) 4 2.2 Interne sundhedseffekter 4 2.3 Eksterne sundhedseffekter

Læs mere

Estimat over fremtidig trafik til IKEA

Estimat over fremtidig trafik til IKEA BILAG Estimat over fremtidig trafik til IKEA Estimat af fremtidig trafik til IKEA For at estimere den fremtidige trafik til IKEA tages der udgangspunkt i en tælling af trafikken i IKEA Århus og i antallet

Læs mere

TRAFIKANALYSE FOR ROSEN BUTIKSCENTER, ETAPE 2, MED LUKNING AF SMEDELUNDSGADE INDHOLD. 1 Baggrund og sammenfatning. 1 Baggrund og sammenfatning 1

TRAFIKANALYSE FOR ROSEN BUTIKSCENTER, ETAPE 2, MED LUKNING AF SMEDELUNDSGADE INDHOLD. 1 Baggrund og sammenfatning. 1 Baggrund og sammenfatning 1 ROSEN APS. TRAFIKANALYSE FOR ROSEN BUTIKSCENTER, ETAPE 2, MED LUKNING AF SMEDELUNDSGADE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT

Læs mere

Bag kulisserne Strategianalyse København - Ringsted. Aalborg trafikdage 29. August 2006

Bag kulisserne Strategianalyse København - Ringsted. Aalborg trafikdage 29. August 2006 Bag kulisserne Strategianalyse København - Ringsted Aalborg trafikdage 29. August 2006 Fire løsninger undersøgt Strategi og forløb Begrænset tid og budget Mange spørgsmål Fokus på sammenlignelighed Baseres

Læs mere

Nygade. I alt er det skønnet, at passagerer i myldretiden hver dag vil få fordel af bedre busfremkommelighed i krydset.

Nygade. I alt er det skønnet, at passagerer i myldretiden hver dag vil få fordel af bedre busfremkommelighed i krydset. Skabelon for projektbeskrivelse Projekttitel Nygade/Jernbanegade øget fremkommelighed for 13 buslinjer. Resumé I signalkrydset Nygade/Jernbanegade bevirker en meget kort højresvingsbane i den sydlige tilfart,

Læs mere

Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor

Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor Sammenhæng mellem hastighed og trafikmængde Stor uforudsigelighed Baggrundsfigur; Kilde Vejdirektoratet og Christian Overgaard Hansen

Læs mere

Analyse 23. oktober 2013

Analyse 23. oktober 2013 23. oktober 2013. Den samfundsøkonomiske værdi af Timemodellen kan være overvurderet Af Jens Hauch Trafikstyrelsen har, efter at der er truffet beslutning om Timemodellen, offentliggjort en samfundsøkonomisk

Læs mere

AlsFynBroen. - binder Syddanmark sammen

AlsFynBroen. - binder Syddanmark sammen AlsFynBroen - binder Syddanmark sammen AlsFynBroen er et projekt med et enormt potentiale Hvorfor? Fordi det modsat næsten alle andre infrastrukturprojekter ikke kun handler om at opgradere en eksisterende

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

HVAD VIL VI MED VORES GRUNDVAND? SAMFUNDSØKONOMISKE BRILLER 4. MARTS 2019 CHEFØKONOM, JAKOB ROSENBERG NIELSEN

HVAD VIL VI MED VORES GRUNDVAND? SAMFUNDSØKONOMISKE BRILLER 4. MARTS 2019 CHEFØKONOM, JAKOB ROSENBERG NIELSEN HVAD VIL VI MED VORES GRUNDVAND? SAMFUNDSØKONOMISKE BRILLER 4. MARTS 2019 CHEFØKONOM, JAKOB ROSENBERG NIELSEN DAGSORDEN 1 HVAD ER DEN SAMFUNDSØKONOMISKE ANALYSE? 2 CASE 1: SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE AF

Læs mere

Den samfundsøkonomiske værdi af kollektiv trafik

Den samfundsøkonomiske værdi af kollektiv trafik Den samfundsøkonomiske værdi af kollektiv trafik Ole Kveiborg, COWI Lise Bjørg Pedersen, DI Transport, Dansk Kollektiv Trafik 1 Formål DI Transport har bedt COWI gennemføre en analyse af: Betydning for

Læs mere

Evaluering af 10 trængselspletprojekter - resultater og anbefalinger

Evaluering af 10 trængselspletprojekter - resultater og anbefalinger Evaluering af 10 trængselspletprojekter - resultater og anbefalinger Trafikdage i Aalborg 22. august 2016 v/lone M. H. Kristensen og René Juhl Hollen Indhold Evalueringsprojekt Formål med evalueringsprojekt

Læs mere

Samfundsøkonomisk analyse af ny station på Lolland. -Fagnotat, Ringsted Holeby Femern Bælt danske jernbanelandanlæg

Samfundsøkonomisk analyse af ny station på Lolland. -Fagnotat, Ringsted Holeby Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Samfundsøkonomisk analyse af ny station på Lolland -Fagnotat, Ringsted Holeby Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Februar 2011 ISBN 978-87-90682-76-7 Banedanmark Anlægsudvikling

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Trafikanalyse af Lågegyde. Hørsholm Kommune. 1 Indledning. 2 Forudsætninger

Indholdsfortegnelse. Trafikanalyse af Lågegyde. Hørsholm Kommune. 1 Indledning. 2 Forudsætninger Hørsholm Kommune Trafikanalyse af Lågegyde COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Indledning 1 2 Forudsætninger 1 3 Grundlag

Læs mere

Model til fremkommelighedsprognose på veje

Model til fremkommelighedsprognose på veje Model til fremkommelighedsprognose på veje Henning Sørensen, Vejdirektoratet 1. Baggrund Ved trafikinvesteringer og i andre tilfælde hvor fremtidige forhold ønskes kortlagt, gennemføres en trafikprognose

Læs mere

Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt

Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Rapport Transportministeriet Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning 3 2 Oversigt 5 2.1 Indledning 5 2.2 Resultater 5 2.3 Struktur i rapporten

Læs mere

Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning

Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning 29. november 2007 Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning Baggrund Vejdirektoratet har ønsket at forbedre trafiksikkerheden i krydset og har i forbindelse hermed hyret firmaet Hansen & Henneberg til at

Læs mere

CBA i DK Hvad sker der egentligt?

CBA i DK Hvad sker der egentligt? Seminarium GODSINFRASTRUKTURÅTGÂRDER FÖR NORDENS VÄLFÄRD 23. September 2014 CBA i DK Hvad sker der egentligt? Ole Kveiborg, Chief Project Manager olek@cowi.dk 1 Grundlaget for danske CBA Går langt tilbage

Læs mere

Transportøkonomiske Enhedspriser

Transportøkonomiske Enhedspriser Transportøkonomiske Enhedspriser Overførsel til regneark Notat 2007 Camilla Brems, DTF og Mads Paabøl Jensen, COWI Indhold 1 Enhedspriser... 1 1.1 Opdatering... 1 1.2 Anbefalinger og prioriteringer...

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON. 17. Januar /14954 Niels Fejer Christiansen

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON. 17. Januar /14954 Niels Fejer Christiansen Transportudvalget 2011-12 TRU alm. del Bilag 178 Offentligt DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 17. Januar 2012 11/14954 Niels Fejer Christiansen nfc@vd.dk 7244 3333 Transportministeriet Center for

Læs mere

Indledning Baggrund og vækstperspektivet Baggrund og rammebetingelser Den danske OPP-model Forslag til en finansiel løsningsmodel Projektets økonomi

Indledning Baggrund og vækstperspektivet Baggrund og rammebetingelser Den danske OPP-model Forslag til en finansiel løsningsmodel Projektets økonomi Dato: Februar 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Baggrund og vækstperspektivet 4 3. Baggrund og rammebetingelser 5 4. Den danske OPP-model 6 5. Forslag til en finansiel løsningsmodel 8 6. Projektets

Læs mere

Indtægter og omkostninger ved en baneforbindelse over Kattegat

Indtægter og omkostninger ved en baneforbindelse over Kattegat Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 41780399 Fax 72626790 adjn@tbst.dk www.tbst.dk Indtægter og omkostninger ved en baneforbindelse over Kattegat I forbindelse med genberegninger af de

Læs mere

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 9. september 2013 Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift

Læs mere

4046 Odense V - Gribsvad. Udbygning af Den Fynske Motorvej E20 mellem Odense Vest og Middelfart. Anmeldelse af Støjskærm ved Andebøller

4046 Odense V - Gribsvad. Udbygning af Den Fynske Motorvej E20 mellem Odense Vest og Middelfart. Anmeldelse af Støjskærm ved Andebøller 4046 Odense V - Gribsvad. Udbygning af Den Fynske Motorvej E20 mellem Odense Vest og Middelfart. Anmeldelse af Støjskærm ved Andebøller Dato 9. maj 2018 Sagsbehandler Kasper Anias Møller Mail kaam@vd.dk

Læs mere

Trafikplan for jernbanen Bilagsrapport, høringsudgave

Trafikplan for jernbanen Bilagsrapport, høringsudgave Trafikplan for jernbanen 2008- Bilagsrapport, høringsudgave Maj 2008 3 Trafikplan for jernbanen 2008- Indhold Indhold Bilag 1: Trafikeringsmodel 5 9 Bilag 3: Banekapacitet og udnyttelse 25 5 Trafikplan

Læs mere

TRAFIKMÆNGDER OG REJSETIDER IGENNEM TSA52, ODENSE SV INDHOLD. 1 Baggrund og formål 2

TRAFIKMÆNGDER OG REJSETIDER IGENNEM TSA52, ODENSE SV INDHOLD. 1 Baggrund og formål 2 VEJDIREKTORATET TRAFIKMÆNGDER OG REJSETIDER IGENNEM TSA52, ODENSE SV ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk EVALUERING AF ETABLERING AF DYNAMISK

Læs mere

Billetpriser og trafik PER HOMANN JESPERSEN, RUC SUSANNE KRAWACK, CONCITO

Billetpriser og trafik PER HOMANN JESPERSEN, RUC SUSANNE KRAWACK, CONCITO Billetpriser og trafik PER HOMANN JESPERSEN, RUC SUSANNE KRAWACK, CONCITO Gratis offentlig transport (2006) På landsplan 75 % stigning i kollektiv trafik personkm 20 % af disse rejser ville ellers være

Læs mere

EMISSIONSFAKTORER FOR FLY OG FÆRGER FREM MOD 2080 INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Antagelser Færger Fly 3

EMISSIONSFAKTORER FOR FLY OG FÆRGER FREM MOD 2080 INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Antagelser Færger Fly 3 EMISSIONSFAKTORER FOR FLY OG FÆRGER FREM MOD 2080 ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning 1 2 Antagelser 2 2.1 Færger

Læs mere