Overvågningsrapport MOE Kalø Slotsruin

Transkript

1 Overvågningsrapport MOE Kalø Slotsruin Af museumsinspektør cand.mag. Thomas Guntzelnick Poulsen Museum Østjylland Stemannsgade 2 DK-8900 Randers C Tlf Bregnet Sogn, Sønder Djurs Herred, tidligere Randers Amt Kalø Hgd, Bregnet, matr. 1an Stednr

2 Indhold Abstract... 2 Undersøgelsens forhistorie... 3 Administrative data... 3 Topografi, terræn og undergrund... 4 Målesystem... 5 Udgravningsmetode... 5 Undersøgelsens resultater... 6 Fremtidigt arbejde/perspektiv Abstract Arkæologisk overvågning i forbindelse med opsætning af siddearrangementer samt en mindre bro på Kalø Voldsted. De forskellige elementer lå på borgøen men uden for de vandfyldte voldgrave. Ved undersøgelsen registreredes ganske anseelige bygningsrester i form af gulvlag, planeringslag eller byggemodningslag og et munkestensgulv/fundament. Der blev ikke lavet yderligere undersøgelser. 2

3 Undersøgelsens forhistorie Museum Østjylland kontaktedes i september 2015 af Jørgen Frandsen fra Slots- og Kulturstyrelsen (SLKS) angående et forestående projekt på Kalø som bl.a. indebar, at der skulle laves en mindre bro ved passagen mellem de to vandfyldte voldgrave samt opsætningen af siddearrangementer uden for disse voldgrave. Ansvarlig for projektet var Naturstyrelsen, Kronjylland. I dispensationen til dette byggeri blev det af SLKS og Fredningsnævnets stillet som vilkår, at der skulle være et arkæologisk tilsyn ved arbejde, der krævede gravning i jorden, og det var Museum Østjylland, der skulle stå for dette tilsyn. Museet tog kontakt til projektlederen Michael Fonvig Hald fra HSM Industri A/S for at koordinere tilsynet. De blev ikke udarbejdet noget budget forud for overvågningen. Fig. 1: Placeringen af broen mellem de to vandfyldte voldgrave og de to siddearrangementer markeret med røde stjerner. Kalø kræver ingen nærmere introduktion, og det ville være langt uden for rammerne af denne rapport at give en gennemgribende beskrivelse af de mange undersøgelser, der igennem tiden er blevet foretaget på Kalø. Udover undersøgelser af selve ruinen er der også flere steder foretaget undersøgelser af områderne uden for ruinen, der har dokumenteret forskellige økonomibygninger tilknyttet slottet. Det var i relation til sidstnævnte, at overvågningen af anlægsarbejdet kunne blive relevant. Administrative data Ansvarlig for projektet er Naturstyrelsen, Kronjylland, der havde bedt om dispensation til udførelsen af arbejdet. Bygherre var HSM Industri A/S. Ifølge museumsloven 27 stk. 4 finansieredes undersøgelsen af bygherre. De blev ikke udarbejdet noget budget forud for overvågningen. 3

4 Ansvarlig udgravningsleder og daglig leder var museumsinspektør cand. mag. Thomas Guntzelnick Poulsen, der også har udfærdiget denne rapport. Overvågningen af jordarbejdet blev gennemført den 27. oktober Undersøgelse kom ikke til at forsinke bygherrens arbejdsplaner. Adresse Hjemmeside Tlf. Museum Østjylland Stemannsgade 2, 8900 Randers Naturstyrelsen Kronjylland Vasevej 7, 8920 Randers NV Jan Grundvig Højland HSM Industri A/S Bredstrupvej 50, 8500 Grenå Michael Fonvig Hald Originaldokumentation m.m. opbevares i Museum Østjyllands (MOE) arkiv samt på museets server under sagsnummer MOE Elektroniske dokumenter som mails, udgravningsberetningen og den kulturhistoriske rapport findes ligeledes i sagen på museets server. Oldsager, naturvidenskabelige prøver m.v. opbevares i museets magasin. Alle data fra udgravningen er indtastet i MUD (Museernes Udgravningsdata). Topografi, terræn og undergrund De tre planlagte elementer lå alle udenfor de vandfyldte voldgrave og bød hver især på hver deres mulighed for at udrede forskellige dele af Kalø historie. Placeringen af broen var lige ved passagen mellem de to vandfyldte voldgrave. Denne overgang er ikke nødvendigvis den oprindelige, men det var dog en mulighed, at man kunne støde på rester af en tidligere bro. Fig. 3: Placeringen af de tre undersøgte lokaliteter (røde stjerner) på et lidarkort, der viser højdeforskelle i terrænet. 4

5 De to siddearrangementer var placeret på det store plane område øst for de vandfyldte voldgrave. Udover ved dets placering på borgøen indgår dette område ikke i den egentlige befæstningsdel af slottet. Den må ikke desto mindre have indgået i slottets drift og have huset lettere bygninger og græsningsarealer eller landbrug. Navnlig ved siddearrangementet midt på det plane område vil spor efter sådanne kunne erkendes. Det sidste siddearrangement var placeret helt ud for enden af borgøen lige ved overgangen til den godt 500 m. lange dæmning, der føre fra land ud til borgøen. Her skulle der ifølge berejsningsteksten have stået en bygning. Placeringen er også oplagt, da man let ville have kunne kontrolleret adgangen til øens herfra. Spor efter sådan ville kunne erkendes selv med de meget beskedne grøfter, der gravedes til siddearrangementerne. Undergrunden blev kun påtruffet ved siddearrangementer midt på det plane område. Den bestod af gråligt sand. Muldtykkelsen var mellem 30 cm og 40 cm. Målesystem Feltgrænserne er ikke opmålt, da GPS en ikke var med ved overvågningen. Efterfølgende er fundamenthullerne til broen og siddearrangementerne opmålt, da byggeriet stod færdigt. Alle data fra opmålingen ligger under sagsnummer MOE på Museum Østjyllands server. Udgravningsmetode Undersøgelsen bestod alene af en overvågning af det jordarbejde, der var nødvendig for at opstille de tre elementer. Ved broen gravedes en hylde ind i brinken på hver side, og broen lagdes direkte oven på dem. Fig 4.: Den færdig udgravningen i brinkerne til at støtte den lille bro. Ved de to siddearrangementer blev der gravet to funderingshuller til hver bænk. Hullerne var 30 cm brede, 100 cm lange og cm dybe. De lå med 110 cm mellemrum. Alle står i fundamenter 5

6 af grus, så de er lette at komme tilbage til igen. Mulden blev afrømmet med en rendegraver med en henholdsvis 90 cm. og 30 cm. bred skovl. Maskinføreren gravede meget forsigtigt. De fremkomne jordlag og fundamentrester blev renset af og fotodokumenteret og beskrevet men ikke tegnet Undersøgelsens resultater Der blev ved gravningen i brinkerne til placering af broen ved de to vandfyldte voldgrave ikke fundet noget af kulturhistorisk interesse. Brinken bestod, i den dybde de blev gravet væk, af blandet tegl og mørtel skrald. Der var tale om ældre tegl iblandet en ganske lille smule gul tegl. Fig. 5: Fylden i den østlig brink i det niveau, der blev gravet ned til. Ved udgravningen til de to fundamenthuller ved siddearrangementet midt på det plane område blev der omtrent 40 cm fra overfladeniveau fundet et 8-10 cm tykt lerlag med enkelte trækulsnister. Under det kom et ca. 5 cm tykt sandlag med mørkere trækulsholdig overflade, og herunder igen gråligt UG sand. Det mørkere, trækulsholdig sandlag tolkes som originaloverfladen. En endelig tolkning af lerlaget over det er noget mere usikker, men terrænregulering synes at være det bedste bud. Det er for løst i strukturen til at være et gulvlag. Lerlaget observeredes i begge bænkens huller men var pænest i det østlige. 6

7 Fig. 6: Profil i fundamentgrøft til siddearrangement midt på det plane område. Ved udgravningen til de to fundamenthuller ved siddearrangementet for enden af dæmningen blev der fundet ganske anseelige bygningsrester undersøgelsens omfang taget i betragtning. Der blev registreret gulvlag, planeringslag eller byggemodningslag og et munkestensgulv/fundament. Fig. 7: Nordlige fundamentshul set fra nord. Nederste gulvlag rød streg. Gråt mørtellag grøn streg. Lag af rødbrændt ler i profil lilla streg. Sort lag med teglstumper i profil gul streg. Teglgulv/fundament ses til venstre i billedet. 7

8 I det nordlige fundamenthul blev der fundet spor af hvad der umiddelbart ligner et hus (se Fig. 7). Nederst, ca. 50 cm under overfladen, fandtes et stampet lergulv (rød streg fig. 7). Dets tykkelse kendes ikke da det ikke blev gennemgravet. Over det, i den sydlige side fandtes et sortgråt smudslag med meget trækul. Laget var tyndt max 1 cm. Over det lå et kompakt ca. 2 cm tykt gråt mørtellag (grøn streg fig. 7). Laget fandtes i feltets NØ hjørne. At dømme ud fra profilen ser det ikke ud til at have dækket hele fladen. Over det, henover hele feltets flade, fandtes et 3 cm tykt lag af rødbrændt ler (lilla streg fig. 7). Det er med stor sandsynlighed brændt. Det har en hel anden fast konsistens end gulvlagget, der er mere fedtet. Over det ligger et 10 cm. tykt mørkebrunt/sort fedtet let leret sand lag iblandet ler, små teglstykker/stumper og trækul (gul streg fig. 7). I den østlige ende fandtes rester af et teglgulv/fundament, der er lagt direkte i laget uden brug af mørtel. Munkestenene ligger kun i østenden og der var ingen spor af dem længere mod vest. Laget som de ligger i fandtes over hele feltets flade. Gulvets/fundamentets udstrækning kendes ikke, da der ikke blev gravet længere mod øst. Bænkens placering blev rykket en smule mod vest for at undgå at forstyrre fundament/gulvlagget. Øverst kom ca. 35 cm muld. Fig. 8: Sydlige fundamentshul set fra syd. Lerlag under teglgulv/fundament rød streg. Sortgråt smuds/affaldslag grøn streg. Sterilt lerlag i profil og flade gul streg. Nederst smuds/affaldslag ikke farvemarkeret. Teglgulv/fundament ses til højre i billedet. I det sydlige hul så profilen helt anderledes ud. Laget med teglgulv/fundament fandtes også her umiddelbart under ca.35 cm muld, og tilsvarende også kun i felts vestside, men så stopper ligheden. Under det kom et 14 cm tykt lerlag iblandet mørk fyld a la det overliggende og teglstumper (rød streg fig. 8). Herunder kom et 12 cm tykt sortgråt fedtet smuds/affaldslag med mange trækulsnister (grøn streg fig. 8). Under det kommer et 5 cm tykt lerlag, mere sterrilt end det første (gul streg fig. 8). Herunder igen et smuds/affaldslag. Dets endelige tykkelse er lidt tvivlsomt. Undergrundssandet kommer herunder i ca. 75 cm dybde. Ingen af de to lerlag er gulvlag som det i det nordlige hul. De er meget løsere i deres konsistens. Det virker helt klart som byggemodnings/afretningslag. 8

9 Ingen fund i nogen af hullerne, munkestenene er genanvendte (der er mørtelrester på dem), ingen gul tegl. Fig. 9: Sydlige fundamentshul set fra syd Det er svært præcist at tolkene bygningsresterne. Det ser ud til at øens overflade er blevet byggemodnet i forskellige tempi igennem flere terrænhævninger bestående af påført ler og almindelig opfyld. Oven på denne hævning af terrænet har man lagt et forløb af genanvendte munkesten. Umiddelbart synes det mest sandsynligt, at det er et fundament, da det ellers ville være et meget løst gulv. Det er sværere at placere gulvlaget i det nordlige hul, men rent stratigrafisk kan det godt ligge oven på det første lerlag, men altså kun i det nordlige hul. Der var ikke spor af det i profilen i det sydlige hul. Det kan ikke være sammenhængende med teglfundamentet, da det mørkebrune/sorte lag, som teglfundamentet ligger i, tydeligvis overlejre hele lergulvet i det nordlige hul. Lergulvet må derfor repræsentere en ældre fase, der kommer umiddelbart efter terrænreguleringen var tilendebragt. En datering af bygningsresterne må formodentlig være senmiddelalder tallet. Dette baseres på, at der er tale om genanvendte munkesten, hvorfor det formodentlig ikke kan være fra 1300-tallet, hvor Kalø blev anlagt. Bygningsresterne ligger umiddelbart efter dæmningen, hvor øen begynder, og vigtigst hvor terrænet hæver sig. I berejsningen fra 1894 hævdes det, at der umiddelbart efter dæmningens afslutning: Paa begge Sider af Vejen sees en Forhøjning med Spor af Muursteen. Dette tyder paa at her har været en Portbygning maaskee baade til Vagt og til Forsvar. I Rikke Agnete Olsens artikel om Kalø i Skalk 1982 placerer hun også på akkurat dette sted en portbygning. Hun anfører, at der ikke er fundet spor efter en sådan men at det ville være oplagt at placere en portbygning netop her. Alene baseret på undersøgelsen foretaget i efteråret 2015 vil det være at tage munden for fuld at påstå, at man her havde fundet en portbygning. Det er dog hævet over en hver tvivl, at der i 9

10 fundamentshullerne til den første siddearrangement blev fundet bygningsrester. Om der er tale om et tårn eller blot en bygning til en eventuelt vagt kan man ikke sige endnu. Placeringen antyder dog, at det må have haft at gøre med kontrol af adgangen til borgøen. Fig. 10: Rekonstruktionstegning af spærringen for enden af dæmningen fra Rikke Agnete Olsens Skalk artikel fra Fremtidigt arbejde/perspektiv Museum Østjylland, arkæologisk afdeling har afsluttet sagen og broen og siddearrangementerne er færdigopført. Alt fremtidigt arbejde vil naturligvis fortsat kun kunne komme på tale efter rettelig dispensation er givet og de nødvendig arkæologiske forundersøgelser foretaget. Randers den 20. juni 2016 Museumsinspektør Thomas G. Poulsen Stemannsgade 2 DK-8900 Randers C Tlf