Bæredygtighed i designprocessen Metode og materialelære i mode- tekstilundervisningen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bæredygtighed i designprocessen Metode og materialelære i mode- tekstilundervisningen"

Transkript

1 DK:Lab Bæredygtighed i designprocessen Metode og materialelære i mode- tekstilundervisningen

2

3 DK:Lab Bæredygtighed i designprocessen Metode og materialelære i mode- tekstilundervisningen

4 Kolofon Kolofon 2010 Designskolen Kolding Aagade Kolding Danmark Laboratorium for Design og Bæredygtighed Udviklingschef: Mette Strømgaard Dalby Redaktør: Mette Fersløv Schultz Oversættelse: Marianne Baggesen Hilger Design og Layout: OddFischlein Fotos og Illustrationer: Annette Andresen Studieprojekter: Anne Woidemann Christensen, Ann Højgaard Slot, Birke Gorm Møller, Camilla Skøtt Christensen,Christoffer Hjelm-Hansen, Ellen Reitan, Gry Futtrup Rasmussen, Helene Stub Holmgaard, Ida Madsen, Kasper Schwartz, Krista Neergaard Holm, Lea Parkins Benjaminsen, Lisbeth Nielsen, Louise Fenger, Lærke Ellegaard, Maja Lindstrøm, Marie Blicher, Marija Melnikova, Minna Ylitalo, Nora Olafsdatter Krogh, Randi Samsonsen, Rebekka Hansson, Rosa Tolnov Clausen, Sille Højholdt, Sigrun Halla Unnarsdottir, Sophie Lassen, Stine Andersen og Tine Olsen. Øvrige bidragsydere: Bonded Logic Inc, Dai Fujiwara, Issey Miyake og Kate Fletcher. Font/Skrifttype: GT Regular / GT Bold / GT Heavy Papir: Amber Graphic ISBN Bæredygtighed i designprocessen Metode og materialelære i mode- og tekstilundervisningen er et udviklingsprojekt under Designskolen Koldings Laboratorium for Design og Bæredygtighed. I Laboratoriet udvikles nye undervisningsmetoder og formidlingsformer, og der gives plads til at eksperimentere, tænke nyt og arbejde med modige idéer på tværs af uddannelse, erhverv og kultur. Laboratoriet er støttet med midler fra Den Europæiske Fond for Regional Udvikling gennem Vækstforum/Region Syddanmark. 4

5 Indhold DK:Lab Bæredygtighed i designprocessen Metode og materialelære i mode- tekstilundervisningen Indhold 6 Preface 8 Forord 10 Indledning 14 Trin 1. Introduktion til bæredygtighed / designansvarlighed 30 Øvelse 1. Studie af det nære og personlige 34 Trin 2. Ude af øje, ude af sind - Designerens rolle og ansvar 46 Trin 3. Kreative rum 48 Øvelse 2. Sci-fi evaluering - en forventningsafstemning 50 Øvelse 3. Brainstorm 52 Øvelse 4. Mindmapping 54 Øvelse 5. Hvad nu hvis..? 56 Øvelse 6. De seks tænkehatte 60 Øvelse 7. Wow!-tool - landingsplads for ideer 62 Øvelse 8. Ecoweb 64 Øvelse 9. Feedback i gruppen 66 Trin 4. Midtvejsgennemgang / Pitch 68 Trin 5. Om PowerPoint og personlig præsentation 70 Hvad materialeforelæsningerne handler om 76 Case 1. Kitler i børnehøjde 90 Case 2. Bio regntøj 102 Case 3. Ekstrem sol 112 Case 4. Masseproduktion med visioner 120 Konklusion 124 Specialisten og den visionære 126 Det handler om at se mulighederne 128 Dogmetid 130 De næste skridt 132 Materialebeskrivelser 142 Specielle fagudtryk 144 Litteraturliste 5

6 Sustainability in the design process Preface P1 Sustainability in the design process Preface 6

7 Sustainability in the design process Preface This is a report on the teaching of sustainable fashion and textiles and is the conclusion of a development project at the Laboratory for Design and Sustainability at The Kolding School of Design. The report is a status on and documents current intentions, methods, and tools behind working progressively with sustainability in fashion and textile design within an educational environment. In addition, it presents student case studies supplemented by interviews suggesting new ideas for future ways of approaching the issue of sustainability in fashion and textiles. The three-week, introductory course entitled Materials, function, and sustainability is a pilot project at the Kolding School of Design and provides the basis of the report. Motivated by theoretical steps and reflections regarding issues such as sustainability and designer responsibility, creative spaces, and issues of presentation, the report carefully describes the practical exercises of the course which all aim to bring structure to the process of integrating sustainability in fashion and textile design. Designers and anyone interested in learning more about current ways of working with sustainable fashion and textiles in design education will benefit from reading the report and perhaps be inspired to investigate new ways of teaching sustainability. Enjoy! Annette Andresen 7

8 Forord Bæredygtighed i designprocessen F1 Bæredygtighed i designprocessen Metode og materialelære i mode- og tekstilundervisningen Forord 8

9 Forord Bæredygtighed i designprocessen Denne udgivelse er resultatet af et udviklingsprojekt i Laboratorium for Design og Bæredygtighed, Designskolen Kolding. Rapporten er en status over de nuværende hensigter, metoder og værktøjer, der ligger til grund for at arbejde med bæredygtig mode og tekstildesign i et læringsmiljø. Den viser eksempler på casestudies, som beskriver blot nogle af de mange måder, hvorpå de studerende belyser bæredygtige aspekter i design. Interviews supplerer med idéer til, hvordan mode, tekstil og bæredygtighed kunne tage retning fremover. Kurset Materialelære, funktion og bæredygtighed er et tre ugers projekt på Designskolen Kolding, som danner grundlag for rapporten. Og det er igennem materialerne, at rapporten koncentrerer sig om at beskrive de bæredygtige aspekter. Dette kursus må derfor ses som et fundament for, at produktdesignere senere kan raffinere og udbygge bæredygtige principper inden for de tre forskellige fagdiscipliner mode-, tekstil- og industrielt design. Rapporten inkluderer en oversigt over udvalgte materialetyper, som behandles i undervisningen. Teoretiske tiltag og bæredygtige overvejelser motiverer emner som designer-ansvar, kreative læringsrum og projektpræsentation. Disse praktiske øvelser bliver nøje beskrevet i rapporten og har alle til formål at bringe struktur til processen om at integrere bæredygtighed i mode- og tekstildesign. Designere, og alle der er interesserede i at vide noget om aktuelle måder at arbejde med bæredygtig mode og tekstil i designuddannelsen, vil kunne drage nytte af rapporten og måske blive inspireret til at undersøge nye måder at undervise i bæredygtighed. Tak til alle jer der har bidraget med viden, designeksempler og opbakning undervejs. God læselyst! Annette Andresen 9

10 Indledning Introduktion til bæredygtighed / designansvarlighed I1 Introduktion til bæredygtighed/designansvarlighed Indledning 10

11 Tekstiler er allestedsnærværende og omslutter os stort set alle døgnets timer. Siden industrialiseringen i slutningen af 1800-tallet er udviklingen af tekstile produkter og beklædningsartikler nærmest eksploderet, bl.a. fordi modesystemet fordrer, at folk udskifter garderoben, før tøjet er slidt. Mode- og tekstilindustrien er nogle af de mest ressourceforbrugende industrier, fordi mode kræver en høj grad af bearbejdning, distribution og vask. Tænk bæredygtighed ind fra starten! Når man taler om bæredygtighed, må man først forsøge sig med en definition. I Brundtland- rapporten defineres bæredygtighed, som det der skaffer menneskene og miljøet det bedste uden at skade fremtidige generationers mulighed for at dække deres behov. Bæredygtigt design er en kombination af mange forskellige discipliner, der skal tænkes sammen i en helhed. I designprocessen bør det handle om at tænke bæredygtighed ind fra starten. Det er en tankegang, som ikke bare handler om klima og miljø. Sociale, økonomiske, etiske og æstetiske aspekter skal også tages i betragtning. Man ser på produktet i en livscyklus for at kunne se sammenhænge og forbedre hele systemer. Fx er de fleste tekstiler produceret internationalt, og de har været transporteret over lange afstande, før de når slutbrugeren. Produktionen af tekstiler er forbundet med adskillige andre industrier, såsom den kemiske industri, landbrug og maskinproduktion. En naturlig del af designprocessen På Designskolen Kolding har man gennem ti år undervist i et kursus, der har fået navnet 'Materialelære, funktion og bæredygtighed'. Kurset har i en årrække været rettet mod mode- og tekstilstuderende. Det er nu udvidet til også at omfatte industrielt design. Målet er at skabe en bevidsthed hos de studerende om de miljømæssige aspekter af tekstil- og produktfremstilling. Håbet er at gøre bæredygtighed til en naturlig del af designprocessen. Ansvarligt design til masseforbrug De studerende bliver på kurset præsenteret for eksempler på miljøvenlige metoder og produkter. Det kan være eksempler på design, som allerede er i brug eller er under udvikling. Samtidig stimuleres de studerendes kreativitet og evne til at tænke i nye produkter. Vi opfordrer også de studerende til at tage et etisk ansvar, når de designer til masseforbrug. Undervisningens hovedbudskab er, at godt design er bæredygtigt, men bæredygtighed er ikke nødvendigvis synligt i et produkt. Produktet kan skønnes at være bæredygtigt ved fx at indgå i en produktion, hvor der ikke er spild. Det behøver ikke nødvendigvis at være økologisk eller at være lavet af naturlige materialer. Produktet kan også indgå i en genbrugscyklus, eller der kan være tale om renere fremstilling af visse materialer. Brugeren i centrum Bæredygtigt design skal være attraktivt. Derfor fokuserer vi på den rolle, designeren har i valg af materialer og farver og som trendsætter i forhold til forbrugerens behov og ønsker. Ved at give de studerende plads til at skabe og opnå indflydelse bliver deres kreativitet og fantasi stimuleret. Dertil kommer overvejelser om selve brugsfasen og designerens mulighed for at påvirke forbrugeren: Hvordan kan forbrugeren vedligeholde eller skaffe sig af med Indledning Introduktion til bæredygtighed / designansvarlighed 11

12 Indledning Introduktion til bæredygtighed / designansvarlighed produktet på den mindst miljøbelastende måde? Designet skulle gerne i sig selv være så attraktivt, at forbrugeren vil foretrække dette produkt, selvom han ikke ved noget om dets bæredygtighed. Under kurset arbejder de studerende sammen i ca. tre uger. De organiseres i grupper på tre-fire studerende. Hver gruppe repræsenterer både mode- og tekstilstuderende. Kurset har normalt et designtema, men det er helt op til grupperne selv at vælge, hvilket område de vil behandle. Bæredygtighed er multifacetteret Undervisningen i bæredygtighed handler ikke om at se på ét materiale som værende bæredygtigt i sig selv. Der er ikke absolutter og rigtige løsninger. Vi prøver snarere at se bæredygtigt design som en sammenhængende proces fra start til slut. For at undersøge og forstå hvilke konsekvenser designerens valg har for bæredygtigheden, må de studerende afprøve flere forskellige muligheder. Disse alternativer holdes op mod produktkrav og funktionskrav for at finde frem til det bedst egnede materiale, det bedste system eller den bedste form. De studerende bliver i alle produktudviklingsfaserne opfordret til at udvikle og sammenligne flere forskellige løsningsmodeller. Sammenligningen kan fx gøres i tabelform, hvor man kan give point til de egenskaber, som modellerne har. De studerende må selv vælge, hvilke ting de vil sammenligne, men tabellen skal inkludere vugge til grav-princippet, funktionalitet og passe til målgruppen. Bæredygtighed er multifacetteret, og der er utrolig mange måder at gå ind i emnet på. Et par af de bøger, underviserne henviser til, er Sustainable Fashion and Textiles - Design Journeys af Kate Fletcher og Cradle to Cradle - Rigdom og vækst uden affald af M. Braungart og W. McDonough, som på hver deres måde demonstrerer bæredygtige principper. (Se litteraturhenvisningen). Nye måder at tænke forbrug på Kurset handler ikke bare om materialernes indflydelse på miljøet. De studerende opfordres til at udvikle design-idéer, der også indbefatter fx retursystemer og andre anvendelsesmuligheder for produkterne, så produkternes levetid forlænges, dækker flere behov eller minimerer spild i fx tekstilindustrien. Design er både produkt og proces. Målet er, at de studerende bliver mere bevidste om produktets livscyklus. Gradvist får man flere værktøjer Kurset er opbygget som en trappe, hvor vi trinvis bevæger os opad dag for dag, time for time. Der bliver lagt redskaber på hvert trin. Nogle trin er informationsrige. På andre trappetrin leger vi for at få energi til at tage et par teoritunge trin videre op ad trappen. I begyndelsen af kurset, når de studerende skal beslutte sig for hvad de vil lave, er der mange ubekendte. Men i løbet af projektet sker der en læring. De indser måske, at deres idé ikke holder. Derfor bliver de nødt til at gå nogle trin ned ad trappen for at tage fat i værktøjerne igen. Når vi nærmer os slutningen af kurset, er denne proces så speedet op, at de pisker op og ned ad trappen og bruger alle værktøjerne. Vi lægger også stor vægt på, at de studerende bliver gode til at arbejde i teams og præsentere deres projekt på en professionel måde, når den tid kommer. Denne rapport er disponeret med trin og øvelser på samme måde som kurset. 12

13 Indledning Introduktion til bæredygtighed / designansvarlighed Kursets opbygning trin for trin. 13

14 Trin 1 Introduktion til bæredygtighed / designansvarlighed T1 Introduktion til bæredygtighed/designansvarlighed Trin 1 14

15 Trin 1 Introduktion til bæredygtighed / designansvarlighed I takt med at dansk modeindustri voksede frem efter 2. verdenskrig, begyndte bevidstheden om miljøproblemer at spire frem i industrialiserede lande. Man var i de første årtier fokuseret på at begrænse de industrielle udslip såsom luft- og vandemissioner, og man begyndte at få en større forståelse af, hvordan tingene hang sammen. Dette kapitels ærinde er at give en kort beretning om nogle af de debattører og hovedtræk, som idéen om bæredygtighed bygger på. Dermed ikke sagt, at det er de eneste eller mest berømte debattører, men i deres interesse i at formidle designerens rolle tegner de hver især nogle synspunkter, som stadig er aktuelle. 15

16 Trin 1 Introduktion til bæredygtighed / designansvarlighed Viktor Papanek - Mennesket i centrum En af de væsentlige aktører på designfeltet er designeren Viktor Papanek ( ), som i begyndelsen af 1970 erne argumenterede for bæredygtigt og socialt ansvarligt design, hvor vægten ligger på det funktionelle frem for det prangende. Papanek peger på designerrollen som en af de mest magtfulde positioner til at påvirke ikke bare slutprodukterne, men også hvordan vi som forbrugere indordner os under dem, og hvordan de former os som mennesker. Derfor efterlyser han en højt udviklet social og moralsk ansvarsfølelse hos designere, en dybere forståelse af mennesket hos dem, der beskæftiger sig med design og større indsigt i designprocessen fra forbrugernes side. Han lægger vægt på kvalitet, varighed og håndværk og er særligt optaget af at løse problemer for oversete grupper af mennesker. Med tværfaglig inspiration fra biologi, antropologi, filosofi og sociologi må designeren, ifølge Papanek, frembringe design med en højere grad af etik end æstetik, som er orienteret om brugeren. (www.designprocessen.dk / Miljø for millioner, Viktor Papanek) 16

17 At opfylde denne generations behov på en sådan måde, at der er tilstrækkelige ressourcer til at opfylde næste generationers behov. Princippet for bæredygtighed, formuleret i Brundtland-rapporten 1987 (www.un.org) Brundtland og Bæredygtighed hvor kom det fra? Ordet bæredygtighed dukkede op første gang i 1987 i Brundtland-rapporten, opkaldt efter den norske politiker og læge Gro Harlem Brundtland. Rapporten blev et centralt dokument i den videre proces om globale samarbejder for fremtidig bæredygtig udvikling. Brundtland-rapportens princip om at efterlade tilstrækkelige ressourcer til at fremtidige generationer kan få opfyldt deres behov opfordrer til globalt samarbejde om at udtænke nye perspektiver i forhold til at balancere økonomiske, sociale og miljømæssige forhold. Trin 1 Introduktion til bæredygtighed / designansvarlighed 17

18 Trin 1 Introduktion til bæredygtighed / designansvarlighed Braungart og McDonough Cradle to Cradle Den tyske kemiker Michael Braungart og hans samarbejdspartner arkitekt og designer William McDonough er grundlæggere af Cradle to Cradle -principperne, som er beskrevet i bogen Cradle to Cradle Rigdom og vækst uden affald. Ifølge Braungart bør vi fremover tænke i, hvordan produkter og services kan udvikles og inspireres af naturens økosystemer; økosystemer, som er uden spild, og som endda bidrager til at skabe nye produkter og dermed overskud til produktionssystemet. Braungart argumenterer for en nytænkning af begrebet bæredygtighed, idet alene menneskets eksistens gør det absurd at tilstræbe en reduktion af CO2-udledningen til et nul. Hvis mennesket virkelig skal have fremgang, bliver vi nødt til at lære at efterligne naturens meget effektive vugge til vugge system. Michael Braungart, Cradle to Cradle Rigdom og vækst uden affald. I stedet for at bruge kun naturlige, biologisk nedbrydelige fibre som bomuld til tekstilproduktion (som er en pesticid-intensiv landbrugs-proces), hvorfor så ikke bruge ikke-giftige syntetiske fibre beregnet til evigt genbrug i nye tekstilvarer? Hvor Cradle to Grave -forløbet underordner sig den traditionelle industrielle tankegang og beskriver et produkts forløb i alle aspekter fra start til slut, inklusive fossile brændstoffer og giftige kemikalier, er værdisættet i Cradle to Cradle recirkulation. Ifølge Braungart bør vi fremover tænke i, hvordan produkter og services kan udvikles, så de bidrager med bæredygtighed efter principper som reduktion og minimering, og at de så vidt muligt forhindrer spild. Cradle to Cradle beskriver to kredsløb: den biologiske sfære, hvor materialer kan nedbrydes biologisk og bliver til næring, og den teknologiske sfære, hvor tekniske materialer indgår og omdannes til andre tekniske produkter. Det betyder, at dét design, vi skaber, nemt skal kunne skilles ad i individuelle komponenter, og at det skal være let for forbrugeren at genkende materialet. Det handler hverken om luksus, miljøbevidsthed eller bæredygtighed, for det er kedeligt, udtaler Braungart. Ifølge Braungart skal vi fremstille produkter, der er gode og ikke kun mindre dårlige. Braungart er bl.a. optaget af at ændre brugsretten til ting, så man fx leaser eller lejer produkter, og at man ikke behøver bruge det billigste materiale, når man planlægger design til retursystemer, fordi materialerne vil gå tilbage til udgangspunktet. Michael Braungart, Cradle to Cradle Rigdom og vækst uden affald. 18

19 Trin 1 Introduktion til bæredygtighed / designansvarlighed Den tekniske sfære og den biologiske sfære. 19

20 Trin 1 Introduktion til bæredygtighed / designansvarlighed En undersøgelse fra Holland viser, at et stykke tøj i gennemsnit er i en hollandsk persons klædeskab i 3 år og 5 måneder, er på kroppen i 44 dage og i den tid er det båret mellem 2,4 og 3,1 dag mellem vaskene. Selvom det typiske tøjstykke kun bliver vasket omkring 20 gange i dets liv, sker den største miljøpåvirkning i vedligeholdelsesfasen og ikke i vækstfasen, fremstillings - eller produktionsfasen af stoffet, eller når det deponeres i slutstadiet. No wash top, 5 ways project, Kate Fletcher og Becky Earley, Kilde: Sustainable Fashion and Textiles Design Journeys. Kate Fletcher, Use Matters Sustainable Fashion and Textiles Design Journeys. Kate Fletcher Sustainable Fashion and Textiles Kate Fletcher er designer og formidler og undersøger i sin bog Sustainable Fashion and Textiles Design Journeys forskellige tilgange til at ændre sociale mønstre gennem bæredygtigt modedesign. Kate Fletcher arbejder med begrebet slow fashion og er optaget af, hvordan designeren kan bidrage til at ændre de forbrugsmønstre, der kendetegner moden i dag. Designeren skal turde tænke helt nye visioner og scenarier for moden - og holde op med at søge efter løsninger de kendte steder. Vi er nødt til at stille os kritiske over for de bagvedliggende mekanismer, mål og regler, der driver modeindustrien og tro på, at vi kan flytte den i en ny og bedre retning. Slow fashion handler om tempo. Om hastigheden i vores måde at forbruge på. Men slow fashion kan lige såvel handle om et produkts fremstillingsproces og være med til at pege på håndværket som en forædlende faktor. En af Kate Fletchers pointer er, at vækst kan kombineres med bæredygtighed, så det ikke behøver at være en pligt, men kan være et attraktivt livsstilsog designvalg. For den enkelte designer handler det, med Kate Fletchers ord, om at make a small change but in the right place og at skabe design, der opløser problemerne i stedet for at løse dem. 20

21 Bæredygtighed og æstetik Ikke uden grund sætter begrebet bæredygtighed alarmklokkerne i gang hos de fleste æstetikere. For kan man overhovedet lave noget design, der er smukt at se på, hvis materialeudvalget er begrænset og farvespektret reduceret? Bæredygtigt design er kritisk design og forandringsskabende design. Aspekter som materiale-økonomi, tidløshed, holdbarhed og funktionalitet, som kendetegner modernismen, er også vigtige parametre i bæredygtigt design. Andre bæredygtige principper, som er opstået som modreaktion på forbrugsfestens konsekvenser for miljøet, er mere holistiske og handler om at udvikle hele systemer. Landbrug eller laboratorium Bæredygtighed bliver tit regnet for at være synonym med økologi, men de to begreber stammer forskellige steder fra og har forskellig baggrund: økologisk tøj er beslægtet med agerbrugsbevægelsen, mens bæredygtigt tøj i højere grad har en samfundsmæssig baggrund. De peger i samme retning mod et renere miljø, men det ene begreb er tilknyttet landbruget, det andet laboratoriet. En af de mest synlige forskelle mellem den økologiske tilgang og den bæredygtige tilgang er, at den førstnævnte bygger på dyrkning af vegetabilske eller animalske fibre uden brug af kemiske sprøjtemidler eller kunstgødning, mens den anden tilgang bygger på genanvendelse og recirkulation af produkter. Undervisning via eksemplets magt I den indledende del af kurset præsenterer underviserne konkrete eksempler, som demonstrerer principper for bæredygtighed eller forholder sig til undervisningstemaet. Dette eksemplets magt er en effektiv måde til at forklare hovedtræk i designvinkler på bæredygtighed, idet det er sanseligt, fængende og afslører detaljer og form. Designeksemplerne kan være måder, tingene er samlet på for at kunne skilles ad igen, nye former for materialer eller teknologiske fremskridt, som gør, at et produkt forbedres og reducerer miljøbelastningen. Det kan være produkter, der indgår i en hel livscyklus og altså kan nedbrydes biologisk, eller systemer som bidrager til et nyt tankesæt. Underviserne ønsker ikke at diktere en bestemt løsningsmodel, men vil gennem eksemplerne pege på forskellige teorier, de læner sig op ad. Trin 1 Introduktion til bæredygtighed / designansvarlighed 21

22 Trin 1 Introduktion til bæredygtighed / designansvarlighed 22

23 A-poc, baguette, 2000 design: Issey Miyake, Kilde: Teknologisk modekoncept i metermål Issey Miyakes design a-poc er et beklædningskoncept lavet i en sekvens, hvor tråden bogstaveligt talt går ind i en maskine og kommer ud som et stykke tøj eller tilbehør. Produktet, som er et fortløbende rør af tekstil med indbygget form og mønster, behøver forbrugeren blot at klippe i de længder og former, han/hun ønsker til fx en kjole. Tekstilet trevler ikke, skal ikke syes eller stryges. Det er en idé, som overgår eksisterende standarder for, hvordan man normalt laver tøj. Metoden reducerer ikke bare mængden af tekstiloverskud, men tillader også brugerne at tage del i den sidste etape af designfasen af deres eget tøj: De afgør den endelige udformning af produktet. Masseproduktion og skræddersyet tøj, nogle tilsyneladende modsatrettede idéer, er blevet kompatible med hinanden via teknologi og forestillingsevne om, hvordan vi vil forme verden og beklædning omkring os. Design til at skille ad Skoen Nike Considered er designet ud fra en målsætning om at afskaffe begrebet affald i produktdesign. Skoen er fremstillet uden brug af lim og opløsningsstoffer, hvor sålen bliver klikket ned i en geometrisk syning, der også fungerer som dekoration. Det gør det let at udskifte dele og sortere materialerne, når produktet skal bortskaffes i henholdsvis den biologiske sfære eller den teknologiske sfære. Skoen er designet efter Cradle to Cradle-filosofien vækst uden affald. Nike Considered sko designet til at skille ad Trin 1 Introduktion til bæredygtighed / designansvarlighed 23

24 Trin 1 Introduktion til bæredygtighed / designansvarlighed Design Stine Andersen og Sille Højholdt. Recycling af kasseret stilladsmateriale og sikkerhedsseler Dette eksempel er et studieprojekt, hvor designerne forlænger materialets levetid ved at benytte kasseret stilladsindpakning som materiale for indkøbsnet. Sikringsforstærkningerne er udnyttet til udtag for bæreseler. Selerne er lavet af gamle sikkerhedsseler fra udtjente biler. Materialet er polyethylen og polypropylen. Materialet er indfarvet med dispersionsfarvestoffer, som optages i det oliebaserede plastic, og ingen yderligere kemikalier er nødvendige. Farvebadet kan bruges adskillige gange, hvilket giver lysere og lysere farver. Der er ingen overskudsfarve i produkterne. Man tilfører mere farve i farvebadet, hvis det er nødvendigt, men processen reducerer mængden af spildevand. Tasken er efterfølgende syet og formfikseret med varmt vand eller damp. Udnyttelse af industrielt overskud De bæredygtige principper hos Bonded Logic Inc. USA drejer sig om produktion uden spild og udnyttelse af overskudsmateriale fra jeansproduktion. Bomuldstekstilet bliver opkradset til fibermateriale, som behandles med borax for dels at brandsikre dels hæmme biologisk nedbrydning. Materialet bliver filtet sammen til måtter og isoleringsplader, der kan indgå i huskonstruktioner frem for at fylde på lossepladsen. Isoleringsmateriale, Bonded Logic Inc. USA - recycling af overskud og spild fra jeansproduktion. 24

25 80% af et produkts miljømæssige og økonomiske udgifter er besluttet i det sidste designstadium før produktionen. Kate Fletcher, Sustainable Fashion and Textile - Design Journeys. Trin 1 Introduktion til bæredygtighed / designansvarlighed 25

26 Trin 1 Introduktion til bæredygtighed / designansvarlighed Livscyklusforløb Et livscyklusforløb er at se et produkt i alle dets stadier fra vugge til grav, dvs. råvareudvinding, produktion af materialet, fremstilling, pakning, brug og vedligehold, bortskaffelse samt transporten mellem faserne. Livscyklusvurdering (LCA) Livscyklusvurderinger (Life Cycle Assessment) er en videnskabelig opgørelse, som benyttes inden for bæredygtighed til at vurdere, hvilke potentielle miljøpåvirkninger og hvilket ressourceforbrug, der er knyttet til et produkt eller en service. Man tænker produktets / servicens hele livscyklus ind fra vugge til grav. Ved at lave en livscyklusvurdering af et produkt kan man målrette en koncentreret indsats, hvor der opnås størst miljømæssig gevinst. Beregningerne på disse faktorer foretages ofte af ingeniører ved hjælp af særlige softwareprogrammer. Når man arbejder med en LCA, eller livscyklustankegangen, sammenholder man flere produkter, der har samme funktion, men som afviger fra hinanden på andre områder. Man vurderer bl.a. miljøeffekter, ressourceforbrug, økonomi og arbejdsmiljøpåvirkninger for at optimere processer og finde alternativer, der belaster miljøet mindre i hele livscyklussen. Man kan fx måle energiforbruget ved forskellige produkter i brugsfasen og fremstillingsfasen. Derved kan man aflæse, om det fx er rentabelt at fremstille en polyesterbluse, der skal vaskes ofte, eller en uldbluse, der ikke skal vaskes så meget, men er dyrere i fremstillingsleddet. LCA-vurderinger og sammenligninger er måske nogle af de stærkeste redskaber, når de bruges til at drive nye idéer og innovationer fremad. De studerende bliver præsenteret for LCA-resultater i forelæsningerne og får brug for at kunne aflæse sådanne, når de selv skal sammenligne nogle muligheder for, hvordan deres idéer kan realiseres mest bæredygtigt. (www.lca-center.dk) Labels og vaskeinstrukser Kemisk rens har i lang tid været et problem pga. restkemikalier i tekstilerne efter tørring og finishbehandlingen. Når tøjet renses kemisk foregår det i store maskiner, hvor flydende opløsningsmidler placeres sammen med tøjet for at fjerne fedtpletter og snavs m.m. Tørreprocessen fortsætter i samme maskine. Opløsningsmidlerne kan destilleres og renses til at blive brugt på ny. Det mest udbredte middel til kemisk rens er Perchlorethylen (perc) som i høje doser kan påvirke centralnervesystemet og kan forårsage skader på lever, nyrer og forplantningsevne. Renseriområdet er i stadig udvikling rettet mod mere miljøvenlige og mindre økonomisk omkostningsfulde processer. Forskellige fibertyper skal vaskes ved forskellige temperaturer. Og for blandingsvarers vedkommende kan det derfor være vanskeligt at afgøre, hvordan produktet skal vedligeholdes. Det kan skyldes, at man ofte ser labels med rens i hverdagstøj, og hermed er ansvaret overladt til forbrugeren. Fiberindhold, vedligeholdelses- og brugsinstruktioner samt information om, hvilke kemikalier, der er indgået i fremstillingen, burde ledsage designet i en eller anden form. Her kan man som koncept overveje en nyudvikling af kodning for produkter, som kan fungere som forbrugervejledning og garanti for produkters grad af bæredygtighed. Det er væsentligt, at man undgår at undermærke vasketemperaturen for et produkt. En del beklædning kasseres for tidligt, fordi det ikke er vasket rent nok, og det er hverken økonomisk eller økologisk. På den anden side kan de fleste let snavsede produkter nøjes med kortere vaskeprogrammer eller lavere vasketemperaturer eller andre miljøvenlige alternativer. 26

27 Trin 1 Introduktion til bæredygtighed / designansvarlighed Livscyklus for et produkt. 27

28 Trin 1 Introduktion til bæredygtighed / designansvarlighed Miljømærkning // Blomsten og Svanen Et vigtigt aspekt omkring bæredygtighed og miljøhensyn er certificering eller miljømærkning af produkter. Således kan forbrugere få sikkerhed for, at det produkt, de køber, også er, hvad det giver sig ud for at være. De fleste økomærker stiler mod, at der ikke er skadelige kemikalierester i slutproduktet. Men for EU s mærke Blomsten og det nordiske miljømærke Svanen gælder vurderingen for hele produktet fra vugge til grav. Målet med Blomsten og Svanen er at opnå, at produktion og forbrug af varer bliver mere miljøvenlig. Farvestoffer, der er allergifremkaldende eller kræftfremkaldende, må ikke anvendes i tøj forsynet med disse mærker. Tøjet må ikke bære trykmærker af PVC, og farverne på trykmærker skal leve op til krav om holdbarhed overfor vask, lys og sved. Desuden skal det fremgå af tøjets label, hvis det krymper mere end normalt (dvs. et par procent). En markant forskel mellem de to mærker er, at Svanen garanterer, at tøj lavet af naturfibre som hør eller bomuld, er produceret ud fra økologiske råvarer. Blomsten stiller ikke krav om, at råvarerne skal være økologiske, men der stilles krav til, hvilke typer pesticider, der må anvendes. (Kilde: Fordelen ved officielle miljømærkeordninger er gennemsigtigheden: Enhver kan ansøge om at blive certificeret. Der kan imidlertid godt være produkter, der fint lever op til kravene, men som ikke er mærket. Det skyldes bl.a., at det bliver vurderet, om der er en reel miljøgevinst ved at mærke produkterne, om der er et marked for det, og om mærkning er den rigtige metode til at fremme en mindre miljøbelastende produktion. Desuden er mærkningen gebyrpligtig i forhold til ansøgning og anvendelse. 3 // GOTS Global Organic Textile Standards er en sammenslutning af internationale og lokale certificeringsinstitu- tioner, hvis formål er at forene forskellige tekstilforarbejdningsstandarder og definere en fælles økologisk standard. GOTS har defineret to mærker: 1.Mindst 95% økologisk certificerede fibre og 5% eller mindre, naturlige eller syntetiske fibre. 2.Mindst 70% økologisk certificerede fibre og 30% eller mindre ikke certificerede fibre, men maksimum 10% syntetiske (dog 25 % i strømper, leggings og sportstøj). 4 //MADE-BY MADE-BY er et uafhængigt mærke, hvis mål er at opbygge bæredygtige produktionskæder og motivere forbrugere gennem information og rådgive modevirksomheder til at omlægge produktion i en mere bæredygtig retning. En del af formidlingen til forbrugeren er track and trace, hvor man sporer tøjets produktionsvej helt frem til varen ligger på hylden i butikken. Den blå knap signalerer noget 28

29 om kvaliteten af fremstillingsprocessen og er placeret ved siden af vaskeetiketten, som siger noget om kvaliteten af beklædningsgenstanden. MADE-BY fokuserer i modsætning til eksempelvis GOTS ikke kun på økologi, men på generelle gode arbejds- og miljøvilkår i leverandørkæden. (Kilde: 5 //Økotex handler ikke om miljø Økotex 100 handler ikke, som man måske kunne tro ud fra navnet, om økologi, men er et sundhedsmærke, som garanterer, at der ikke er rester af kemiske stoffer i produktet. Mærket stiller således ikke krav til udledningen af kemiske stoffer under selve produktionen af stoffet // Fairtrade - etisk mærkning Fairtrade mærket refererer ikke bare til fødevarer, men også til beklædningsprodukter baseret på bomuldsproduktion. Fairtrade fremmer økologi og bæredygtige produktionsformer af hensyn til miljøet og producenternes sundhed og velfærd, men mærket er ikke en garanti for økologisk dyrkning, men er et udtryk for: Fair pris for varerne. Faste og længerevarende samarbejder med producenterne. Gode arbejdsbetingelser, hvor producenterne har medindflydelse på arbejde og organisering. Producentens børn sikres retten til at gå i skole. Bæredygtig produktion der belaster miljøet mindst muligt. Corporate Social Responsibility Corporate Social Responsibility (CSR) kan bedst oversættes til dansk ved: Virksomheders samfundsmæssige engagement. CSR-begrebet bruges om virksomheders frivillige arbejde med sociale, etiske og miljømæssige forhold. Det er især de store virksomheder, der har en synlig CSR-politik. Det er ikke fordi, de er mere samfundsmæssigt bevidste end de mindre, men fordi de store virksomheder i højere grad formaliserer arbejdet og kommunikationen omkring CSR og stiller formaliserede etiske krav fx om overholdelse af menneskerettigheder, arbejdsrettigheder, miljøcertificering, antikorruption m.v. til deres leverandører. Outsourcing af dansk modeproduktion til lavtlønslande gør det imidlertid vanskeligt at have fuldstændig kontrol med, at leverandører og deres underleverandører overholder ansvarlige arbejdsforhold. Trin 1 Introduktion til bæredygtighed / designansvarlighed 29

30 Øvelse 1 Studie af det nære og personlige Ø1 Øvelse 1 Studie af det nære og personlige 30

31 Fra teori til praksis Stil, økonomi og funktion er væsentlige årsager til, at vi vælger et bestemt sæt tøj. I følgende afsnit indstiller vi den bæredygtige optik på en mangfoldighed af overtøj. En opdeling af alle produktets bestanddele fra inderst til yderst Den overordnede idé med at studere en personlig genstand er at træne blikket i at se på et produkts bestanddele og tænke det ind i en livscyklus. Det kan fx være at lave en let analyse og kategorisering af et stykke overtøj. Noget, som vi alle bærer rundt på dagligt, og som er valgt ud fra forskellige krav vi har til, hvad et stykke overtøj skal kunne. Øvelsen er også en anledning til at benytte faglige udtryk, som mere præcist egner sig til vurderinger, som de studerende skal lave senere i kurset. Praktisk gør vi det, at vi kaster overtøjet i en stor bunke og begynder at gruppere tøjet i typer. Til at begynde med demonstrerer underviserne, hvad øvelsen går ud på. Dernæst tager de studerende på skift en jakke og begynder at beskrive typen (regn / vind / blazer osv.) og derefter gennemgå, hvilke dele den består af, og hvilke materialer der indgår. Det er dissekering uden kniv; en kategorisering af beklædningstype og en opdeling af alle produktets bestanddele og materialer fra inderst til yderst. Analyseøvelse af overtøj. Øvelse 1 Studie af det nære og personlige 31

32 Øvelse 1 Studie af det nære og personlige Designindflydelse, stil og formål Vi taler om måden stoffet er skåret på, hvilken stilmæssig forankring tøjet har. Overtøj bygger ofte på traditioner eller funktionelle principper i snittet, som gør, at det passer til vejrmæssige vilkår. Vi kender alle Sherlock Holmes frakke med skulderslaget, der giver bevægefrihed og dobbelt beskyttelse mod nedbør på skulderpartiet. Det lille skulderslag ser man ofte på regntøj, fordi det dækker over frakkens syninger, som vandet let finder vej igennem. Men nye materialer og produktionsmetoder lægger op til andre tilskæringsmuligheder og udtryk. På den måde giver det anledning til en diskussion om tilskæringens funktion kontra materialernes indbyggede funktion. Det bliver også en erfaringsudveksling om fordele og ulemper ved overtøjet. For at få noget at vide om overtøjets kompleksitet, kigger vi på, hvilke tekstile teknikker der er brugt. De kan fortælle os noget om antallet af produktionsgange, og hvor det kan være fremstillet. Hvad hedder disse teknikker, og hvorfor har man brugt dem? En labels funktion informerer ofte om overtøjets primære materiale, og måske også hvor i verden det er syet. Men når det drejer sig om efterbehandlinger, som fx de membraner, der gør tøjet vandtæt, må vi nogle gange gætte os til, hvad materialet består af. På den måde berører vi materialesammenføjninger som fx svejsninger og limninger. Det siger også noget om, at produktoplysning omgås meget lemfældigt, og at man derfor kan blive i tvivl om, hvorvidt produktet er egnet til genanvendelse. Hvad kan udskiftes? Tager man fat i et stykke overtøj, hvor der er lynlåse, spænder eller trykknapper, er de meget ofte af metal. Problemet med metal ligger bl.a. i bortskaffelsesfasen, hvor slagger fra metallet ophober sig, når tøjet ender på forbrændingen. Vi diskuterer, om der findes alternativer her, der ville gøre jakken lige så attraktiv, men mere bæredygtig. Kunne man erstatte metal-lynlåsen med en af polyester eller bionedbrydeligt plastik, ville jakken måske kunne brændes uden slagger, men blive til næsten ren CO2. Eller den ville kunne komposteres. En væsentlig faktor for, hvornår vi mener, at et stykke overtøj skal kasseres, er slitagen. Og at vi som forbrugere muligvis mangler forståelse for, hvordan man bør vedligeholde produktet. Går slid og ælde hånd i hånd? Viser sliddet på jakken, hvor der er brug for forstærkninger? Kan materialet holde til belastningen? Problemet med for er ofte, at det slides hurtigere 32

33 end jakkens ydermateriale, og at produktet kasseres af denne grund. De studerende byder ind med løsningsmuligheder og kommer selv med bud på, hvilke materialer der indgår i produktet. Øvelsen placerer os på én gang i brugerens sted og i produktudviklerens stol. Vi løfter informationer direkte ud af tøjet og sætter dem på formel for at kunne komme med nye og bedre bud. Den simple tilgang viser princippet for noget af det videre arbejde under kurset. Det provokerer de studerende til selv at være aktive omkring præsentation af genstanden, og på hvilken måde den materialemæssigt kan designes til at blive mindre miljøbelastende. Det er ligetil for de fleste at bidrage med genstande og personligt engagement, fordi det foregår i en uhøjtidelig stemning. Det er ikke kun nøgterne betragtninger om, hvilket materiale der indgår. Den enkeltes erfaringer er værdifulde i forhold til, hvordan funktionen er under lokale vejrforhold og som praktisk og æstetisk genstand i brug og ved opbevaring. Det er naturligvis ikke alle genstande, der kommer under kniven. Men de mest væsentlige, som også indbefatter dekorative elementer som tryk og broderi, er interessante at tage med, fordi dekoration også kan have en funktion og være bidragende til at forlænge et produkts levetid. På én og samme tid foretager vi et skøn over de overordnede bæredygtige potentialer i produktet, mens vi træder baglæns i designprocessen og skiller produktet ad for at få overblik over de mange komponenter og for at fastslå, hvor i processen, noget eventuelt kan forbedres. Øvelse 1 Studie af det nære og personlige 33

34 Trin 2 Ude af øje, ude af sind designerens rolle og ansvar T2 Ude af øje, ude af sind designerens rolle og ansvar Trin 2 34

35 Trin 2 Ude af øje, ude af sind designerens rolle og ansvar Følgende afsnit beskriver designerens rolle i forhold til at skabe idéer til masseproduktion og udgør essensen af en forelæsning, som de studerende møder i begyndelsen af kurset. Designere er ofte tilbøjelige til at gribe ud efter det første og mest tiltrækkende materiale, når der skal udvikles nyt. I nærværende kursus knyttes bæredygtighed an til materialet, som er en meget synlig del af designet. Trods det, er materialer usynlige på visse områder. For det første bruges der en del materialer i selve tilvirkningen af et produkt, som ikke er i selve slutproduktet. Disse usynlighedsaspekter vedrører ikke bare fremstillingsfasen, men slipper ud på forskellig vis, enten som afdunstning, når produktet slides ved brug, eller som slagger og partikler ved forbrænding, dvs. uden for designerens og forbrugerens synsfelt. Derfor har designeren brug for et mere detaljeret kendskab til materialegrupper. For det andet bliver designeren klædt på til at formidle sine materialevalg i teams og på tværs af fag. Der er stadig tale om designundervisning, fordi alle de ting, der nævnes om materialer og processer, er aspekter af design. Det er således ikke meningen, at kurset lægger op til, at de studerende skal være kemikere eller tekstilproducenter. Men de skal forstå, at der findes alternativer på markedet, og de skal kunne slå data op. Det er vigtigt, at designerne er sig bevidste om konsekvenserne, når de vælger materiale. Kursets studerende har haft grundlæggende designfaglige discipliner som fx drapering, tilskæring, strik, væv, tryk og materialelære, som relaterer sig til animalske og vegetabilske fibre. Kurset i bæredygtighed suppleres med forelæsninger om materialer, særligt syntetiske og regenererede fibre, samt efterbehandlinger, men omfatter også materialer som ikke i udgangspunktet er tekstile, såsom plast, skum og folier. Det er både relevant for industrielle designere og for mode- og tekstildesignere, og det perspektiverer tekstilfeltet til at omfatte nye typer af sammenføjninger og afslutninger såsom svejsning og laserskæring. 35

36 Trin 2 Ude af øje, ude af sind designerens rolle og ansvar Designerens rolle Hvad underviserne ønsker at opnå med dette kursus er, at når designeren står overfor at skulle vælge et nyt materiale, så skal han/hun være rustet til at kunne vurdere, hvilke konsekvenser det har. Kurset lægger op til en helhedsbetragtning af designprocessen, hvor designerne gennemgår produktet i alle dets stadier, fra vugge til grav eller fra vugge til vugge. For at design kan være 100 % bæredygtigt, skal det dokumenteres, at visse betingelser er opfyldt. Men ofte bliver man nødt til at indgå nogle kompromisser imellem bæredygtighed og funktion, udseende, produktionssted, pris osv. Bæredygtighed kan ikke stå alene. Hvis begrebet godt design skal have nogen mening, må det gå specifikt på bestemte produkter, kommunikationsdesign eller miljøer til bestemte brugergruppers behov og ønsker i bestemte brugssammenhænge. Arnold Wasserman, medlem af INDEX: juryen, formand for The Idea Factory, Kilde: / At tænke med design. Designet skal også være rettet mod en bestemt målgruppe, opfylde en funktion og have en gennemtænkt strategi for den fysiske og æstetiske levetid for produktet. Det vil sige, at når produktet efter endt levetid kasseres, kan det enten nedbrydes biologisk og skabe en ægte livscyklus - eller forbrændes, så man kan få energiudvindelse. Det, vi gør i undervisningen, er at have en materialetilgang og sætte den viden, vi kommer til at beherske, ind på formel, som ganske langsomt skulle komme til at sidde på rygraden. Det handler ikke så meget om at tage Michael Braungarts principper om store helhedsløsninger til sig. For det rækker ud over, hvad vi kan nå på tre uger. Braungarts tankegang er ideel, men det kan vi ikke overkomme. Jeg har stor respekt for det, han kommunikerer. Men det er ikke den vej vi tager. Joy Boutrup, Tekstilingeniør og Lektor, Designskolen Kolding. 36

37 Vision Man kan ikke tilsidesætte en funktion eller en brugergruppe alene med det formål, at et produkt skal være bæredygtigt. Produktet skal have en berettigelse. I kurset kunne man godt arbejde mere indgående med trends eller scenarietænkning, hvor der typisk vil være fire scenarier at gå ud fra. Det er ofte lettere at forestille sig fremtiden og tænke vildt, når vi bevæger os år frem, i stedet for at overveje hvad der sker inden for de næste 2-3 år, med udgangspunkt i nutiden. De studerende kan tage udgangspunkt i scenarier som fremtidsforskere har skitseret eller selv være aktive ved at definere nogle plausible perspektiver i forhold til sociologiske, økonomiske, teknologiske, meteorologiske eller biologiske tendenser. Her er det op til den enkelte at finde ud af, hvad han/hun tror på og forfølge denne tankegang, så resultatet kan blive så overbevisende som muligt. Trends eller visioner kan være et positivt forbillede, som andre vil komme til at rette sig efter. I forhold til fremtidige løsninger på globale problemer, forestiller de fleste sig fremtiden som en lineær fremskrivning af nutiden. Designere tænker anderledes. De er parate til at foretage et spring ind i en foretrukken fremtid og derefter arbejde sig tilbage for at se, hvad der skal til for at skabe den fremtid. Arnold Wasserman, medlem af INDEX: juryen, formand for The Idea Factory. Trin 2 Ude af øje, ude af sind designerens rolle og ansvar 37

38 Trin 2 Ude af øje, ude af sind designerens rolle og ansvar Konstruktionen gør det muligt at stable beholderen, hvilket optimerer transporten. Målgruppen og brugersituationer Man skal ikke sætte noget i verden, som ingen har brug for. Derfor forsøger underviserne på kurset at få de studerende til at rette idéerne mod bestemte målgrupper. Normalt besluttes målgruppen som noget af det første, før der tages stilling til materialer og form. Målgrupper er ikke kun segmenter, men beskrives detaljeret: Hvis man fx siger mor, så får vi alle et personligt billede af det. Men hvordan er hun? Hvor bor hun henne? Hvad interesserer hun sig for? Hvordan ser hun ud? Øvelsen går ud på at gøre figuren levende, så man kan arbejde med figuren i designsammenhæng. På den måde kan man arbejde med fiktive personer, som en del af idégenereringen. Det kan være en 1:1 papmodel af en persona, man holder produktet op imod, som konkret er placeret ved teamets arbejdsbord. Denne persona minder konstant teamet om, hvem produktet skal bruges af, og hvad produktet skal opfylde. Senere i processen tager arbejdet med målgruppen en ny drejning, hvor der indgår en beskrivelse af en brugersituation, som kan fremstå skriftligt eller udgøre en tegneserie, som beskriver trin for trin, hvordan produktet anvendes. Et brugerscenarie, eller med det mere marketingprægede ord customer journey, er med til at gøre det klart for designeren, hvor der er faldgruber, og om der er funktioner, der skal justeres i produktet, fx i forhold til hvad brugeren praktisk gør. Her er et eksempel på customer journey ; fra en opgave stillet af Unicef om design af en vandbeholder. De studerende har placeret deres design af vandbeholderen i forskellige brugssituationer, som forklarer produktets muligheder. 38

39 Customer journey af Louise Fenger, MO, Kasper Schwartz, ID og Christoffer Hjelm-Hansen, ID. Trin 2 Ude af øje, ude af sind designerens rolle og ansvar 39

40 Trin 2 Ude af øje, ude af sind designerens rolle og ansvar Forbrugerinformation og produktets vedligeholdelse Størstedelen af gardiner kasseres pga. snavs. Det er dyrere at vaske, rense og stryge tekstilerne, end det er at anskaffe sig nye. I det offentlige miljø kan man godt glemme vedligeholdelse, for det gøres ikke, men tekstilerne kasseres. Men slidstyrken er langt længere end gardinernes levetid. Joy Boutrup, Tekstilingeniør og Lektor, Designskolen Kolding. Hvor interiørtekstiler har stor miljøbelastning i produktionsfasen, har beklædningsgenstande mest negativ indflydelse i brugsfasen. Kate Fletcher skriver i sin bog Sustainable Fashion and Textiles Design Journeys, at selv om et klædningsstykke kun bliver vasket ca. 20 gange i sin levetid, sker den største miljøpåvirkning ved vask og tørring og ikke ved dyrkning, fremstilling og produktion af stoffet eller i bortskaffelsesfasen. De største miljømæssige gevinster for mange modeprodukter ville ifølge Kate Fletcher være at skære ned på vask og i stedet lufte tøjet. Selv en lille reduktion fra 40 til 30 graders vasketemperatur kan have en stor indflydelse på energiforbruget. Hos varehuset Marks and Spencer opfordrer man kunderne til miljøhensyn via labels i maskinvaskbart tøj: think climate: wash at 30 degrees! I det øjeblik man vælger materialer og form har man allerede besluttet en hel del omkring bæredygtighed. Der er endnu ikke så mange eksempler på designere, som har integreret en vedligeholdelsesstrategi i deres produkter og formidler den tydeligt til forbrugerne. I undervisningen opfordrer vi de studerende til at overveje en højere grad af kommunikation til brugeren, samt skitsere forskellige løsningsmuligheder for de funktionelle egenskaber, hvor vask, materiale og tilskæring kan bidrage til produktets levetid og vedligeholdelse. Det kan fx dreje sig om særligt udsatte områder for slid, eller steder hvor kroppen afgiver lugt eller sved til materialet. Kan pasformen forøge produktets levetid? Er der dele af produktet, der kan udskiftes, når de er slidt? Hvordan kan designeren fx ved fibertype og konstruktion, tilskæring, ornamentik eller efterbehandling løse problemet? 40

41 Skema 1: simpel vurdering af et produkt. Karakterskala fra 1-10, 10 er bedst Patina Forbrugere såvel som designere har en indbygget forventning til produkters holdbarhed, både den fysiske levetid og den æstetiske fremtoning. Tidligere har man opnået høje lys- og vaskægtheder ved at bruge metalholdige farvestoffer, som især er benyttet til boligtekstiler og overtøj. Men krom og kobber er en forureningskilde i bortskaffelsesfasen, så disse metaller bør man undgå. Enkelte andre farver som fx turkis er også metalholdig. Derfor er en af designernes opgaver at udvikle design, som kan bære at ændres med alderen og være med til at inspirere forbrugeren til at implementere nye vaner og acceptere materialernes udseende og ældning. Vi har en vis forventning til den visuelle holdbarhed for produkter, fx accepterer vi, at jeans med tiden falmer og slides, ligesom læder får patina. Men andre fibertyper opfattes som udslidte, fordi farven er falmet, trods det at materialet er intakt. Uld og bomuld findes i en række naturlige farver, men selve bomulds naturlige farve er ustabil. Bomulden vokser i den lyse farve, men også i gylden, brun og grøn. Bomulds egen farve er følsom overfor syre, hvorved den bliver brun. Spørgsmålet er, hvordan man kan arbejde med holdningsændringer og beskrive, på hvilken måde produktet vil ændre sig under brug. En designvinkel vil således være at skabe design, der ældes med ynde og har en planlagt foranderlighed. Distribution Vægt under transport har stor indflydelse på forbrug af fossile brændstoffer, som er en af de helt store udgiftsposter i beklædningsindustrien. Pakning og fordeling sker adskillige gange i produktionsfasen, som ofte foregår i forskellige lande, ofte i Asien og Østeuropa. Her kan designeren forsøge at arbejde med logistik i forhold til vægtreduktion og pladsbesparelse og reduktion af transportafstande. Lagerplads og distribution er aspekter, der kan indgå i designovervejelserne, ligesom internethandel, kundetilpasning og brugerindflydelse. Trin 2 Ude af øje, ude af sind designerens rolle og ansvar 41

En T-shirts livscyklus

En T-shirts livscyklus En T-shirts livscyklus Når du køber en ny bomulds T-shirt, har den allerede været på en lang rejse og krævet en masse ressourcer. Måske er bomulden, som T-shirten er lavet af, dyrket i Afrika, spundet

Læs mere

Bæredygtighed og vækst baseret på Vugge til Vugge konceptet

Bæredygtighed og vækst baseret på Vugge til Vugge konceptet Jasper Steinhausen Sustainable Business Developer Cradle to Cradle Certified Consultant COWI A/S Parallelvej 2 DK-2800 Lyngby Telefon 4597 2211 Direkte 4597 1812 Mobil 2135 1029 E-mail jase@cowi.dk http://www.cowi.dk

Læs mere

Delux [di:luks] THINGS OF VERY HIGH QUALITY. Beskrivelse af. Grøn

Delux [di:luks] THINGS OF VERY HIGH QUALITY. Beskrivelse af. Grøn Beskrivelse af Hvorfor en komplet grøn løsning? Delux har nu eksisteret siden 2002, og vi har løbende forbedret vores ydelser. Det har resulteret i et højt og stabilt kvalitetsniveau, et godt arbejdsmiljø

Læs mere

I dette dokument beskrives Partnerskabet for Offentlige Grønne Indkøbsmål for tekstiler og tekstilservice.

I dette dokument beskrives Partnerskabet for Offentlige Grønne Indkøbsmål for tekstiler og tekstilservice. INDKØBSMÅL Partnerskabet medlemmer har forpligtet sig til: At følge de fælles konkrete indkøbsmål At have en indkøbspolitik, hvoraf det fremgår, at miljøhensyn er en væsentlig parameter i forbindelse med

Læs mere

SANSERNE OG FORSTANDEN

SANSERNE OG FORSTANDEN KLOAKLAB FAGLIG FORMIDLING FOR SANSERNE OG FORSTANDEN 3.-10. klasse BIOFOS FRA SPILDEVAND TIL GRØN BIOGAS Nyt undervisningsforløb stiller skarpt på CO 2 -reduktion, ressourcer og grøn omstilling Det er

Læs mere

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked. CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til

Læs mere

VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE

VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE HÅG & THE ENVIRONMENT & HÅG & THE ENVIRONM VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE...VI LÅNER DEN AF VORES BØRN DET GØR VI... HÅG har en gennemgribende idé om, at alle virksomheder har et ansvar ud over

Læs mere

Projektet udvikles parallelt med projektet af samme karakter i Barcelona, Barcelona Forever.

Projektet udvikles parallelt med projektet af samme karakter i Barcelona, Barcelona Forever. Copenhagen Forever Copenhagen Forever er design fabrikeret i København af materiale genbrugt fra affald og biprodukter fra Københavns indbyggere, institutioner, handel, håndværk og industri. Copenhagen

Læs mere

Bioplast og miljøet. Hvad er fup og hvad er fakta?

Bioplast og miljøet. Hvad er fup og hvad er fakta? Bioplast og miljøet Hvad er fup og hvad er fakta? Introduktion: Hvad er bioplast? Bioplast anvendes primært som betegnelse for polymerer fremstillet ud fra biologiske råvarer, fx majs. Den mest anvendte

Læs mere

Passivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014. Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB)

Passivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014. Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB) Passivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014 Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB) Introduktion Indlægsholder Jørgen Lange Teknikumingeniør 1987, Byggeri,

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Anvendt Miljøvurdering. Rådgivning som gavner miljøet og understøtter en bæredygtig erhvervsudvikling

Anvendt Miljøvurdering. Rådgivning som gavner miljøet og understøtter en bæredygtig erhvervsudvikling Anvendt Miljøvurdering Rådgivning som gavner miljøet og understøtter en bæredygtig erhvervsudvikling Anvendt miljøvurdering I FORCE Technologys afdeling for Anvendt Miljøvurdering arbejder vi med en bred

Læs mere

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om:

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Udmøntning af grønne erhvervsrettede initiativer i 2013-2016 på Erhvervs- og Vækstministeriets område (27. juni 2013) 1 Udmøntning af grønne erhvervsrettede

Læs mere

HØJPROFIL LAVPROFIL. bliver. Fra idé til virkelighed. Når. Profilerede produkter handler ofte om detaljer. Det er detaljerne

HØJPROFIL LAVPROFIL. bliver. Fra idé til virkelighed. Når. Profilerede produkter handler ofte om detaljer. Det er detaljerne 1 Når LAVPROFIL bliver HØJPROFIL Fra idé til virkelighed Profilerede produkter handler ofte om detaljer. Det er detaljerne som gør forskellen og det er detaljerne som gør, at varen opfattes som mere eksklusiv.

Læs mere

Neutral er Certificeret Responsibility.

Neutral er Certificeret Responsibility. Neutral er Certificeret Responsibility. Neutral er førsteklasses kvalitetstøj til mænd, kvinder og børn. Moderne stylet T-shirt, sweatshirt og meget mere, fremstillet af 100 % økologisk Fairtrade bomuld.

Læs mere

Del 2 Bevidstheden om valget!

Del 2 Bevidstheden om valget! Reservatet ledelse og erkendelse side 1 Del 2 Bevidstheden om valget! Vi har gennem Del 1 fokuseret på det erkendelsesteoretiske og på de overvejelser af mere akademisk karakter, du som leder kan lægge

Læs mere

Hvad er bæredygtighed? Brundtland

Hvad er bæredygtighed? Brundtland Hvad er bæredygtighed? Brundtland 2... 24. januar 2014 Bæredygtighed Er ikke et videnskabeligt faktuelt begreb, men et normativt princip, ligesom f.eks. Lovgivning Er baseret på en grundtanke om naturlige

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang

Læs mere

Senge i dag og i morgen

Senge i dag og i morgen Senge i dag og i morgen Auping og Cradle to Cradle tro mod naturen Virksomheders sociale ansvar (Corporate Social Responsibility (CSR)) er blevet et tema for stadig flere virksomheder. CSR betyder, at

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

WELCOME Conscious Actions Højdepunkter 2013

WELCOME Conscious Actions Højdepunkter 2013 CONSCIOUS ACTIONS HØJDEPUNKTER 2013 WELCOME Conscious Actions Højdepunkter 2013 I H&M har vi givet os selv den udfordring at ville gøre mode bæredygtig og bæredygtighed moderigtig. Vi vil gerne hjælpe

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Etablering af tekstilmølle i Danmark

Etablering af tekstilmølle i Danmark Etablering af tekstilmølle i Danmark Forundersøgelse Introduktion Tekstilmøllen er en industrivirksomhed der genanvender tekstiler og skaber et unikt dansk produkt. I dag bliver der alene i Danmark smidt

Læs mere

HVAD ER DIT TØJ LAVET AF?

HVAD ER DIT TØJ LAVET AF? FORLØB NR. 3 Vidste du, at tekstilbranchen er en af verdens mest forurenende brancher? Mange tænker ikke over, hvor mange ressourcer der er forbundet med fremstilling af tekstil, og mange køber rigtig

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1 Forord og formål Slagelse Kommunes indkøbspolitik sætter en retning hvor offentlig-privat samarbejde, bedre og billigere indkøb, og større fokus på lokal handel går op i en højere enhed. Indkøbspolitikken

Læs mere

En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen

En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen Baggrund Formålet med introduktionen Disse krav skal altid overholdes og husk at påstande og udsagn skal kunne dokumenteres Særlige krav til de miljømæssige

Læs mere

SInnDesign Manual. Forfattere:

SInnDesign Manual. Forfattere: SInnDesign Manual Forfattere: Cristina Rocha David Camocho Olatz Errazkin Oihana Hernaez Irina Celades Teresa Ros Dionísia Portela Elsa Faria Graça Bonifácio Maria Kalleitner-Huber Rainer Pamminger Stig

Læs mere

Product Sustainability - undgå greenwashing

Product Sustainability - undgå greenwashing DNV Seminar Rikke Topp Petersen Greenwashing Bevidshed blev skabt da miljø kom på dagsordenen i USA i 80 erne Ordet dukkede op i Græsrodsmiljøet i USA i 1990 Ordet blev nævnt første gang i et undergrundstidsskrift

Læs mere

LYSnET møde Designskolen Kolding

LYSnET møde Designskolen Kolding LYSnET møde Designskolen Kolding Helle Rude Trolle & Vibeke Riisberg - D. 23.2 2012 Billeder fra denne præsentation må ikke benyttes uden tilladelse alt materiale er copy right kontakt hrt@dskd.dk & vri@dskd.dk

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Du kan gøre en forskel for naturen. få gode råd i denne pjece

Du kan gøre en forskel for naturen. få gode råd i denne pjece Du kan gøre en forskel for naturen få gode råd i denne pjece Rent vand er en forudsætning for alt Vi drikker naturens vand, og derfor skal det være helt rent og fri for gift. Næsten Vi drikker naturens

Læs mere

hvilke slags arbejde kan man have som uddannet tøj designer hvilke ting skal man være god til som tøj designer Hvorfor er mænd løn højere end kvinders

hvilke slags arbejde kan man have som uddannet tøj designer hvilke ting skal man være god til som tøj designer Hvorfor er mænd løn højere end kvinders 2014/2015 tøj designer Indledning: jeg er ikke helt klar på endnu om hvad jeg gerne vil være når jeg bliver ældre. Jeg har valgt tøj designer hvor jeg specielt har fokus på Tekstil/tøjområdet. Det har

Læs mere

Teoretisk modul: Introduktion. Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra Kirsten Schmidt Maria Kalleitner-Huber

Teoretisk modul: Introduktion. Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra Kirsten Schmidt Maria Kalleitner-Huber Teoretisk modul: Introduktion Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra Kirsten Schmidt Maria Kalleitner-Huber Introduktion til modulet Formål At illustrere for studerende, undervisere og virksomheder,

Læs mere

Brug og bevar Bæredygtige grunde til at vælge træmøbler

Brug og bevar Bæredygtige grunde til at vælge træmøbler Brug og bevar Bæredygtige grunde til at vælge træmøbler Ting, der holder længe, giver langt mindre miljøbelastning end ting, der kræver løbende udskiftning. Og de giver som regel større brugsglæde og mere

Læs mere

En grøn forretningsløsning

En grøn forretningsløsning En grøn forretningsløsning Miljøvenlig vådrensning med økonomiske muligheder electrolux professional lagoon-vådrensning 2 electrolux Electrolux professional Professional Cleaning lagoon-vådrensning Sector

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner Pædagogiske læreplaner KROP OG BEVÆGELSE Børnene skal have mulighed for at være i bevægelse, samt støttes i at videreudvikle kroppens funktioner Børnene skal have kendskab til kroppens grundlæggende funktioner,

Læs mere

Nyhedsbrev Nr. 4, 03 November 2014

Nyhedsbrev Nr. 4, 03 November 2014 Læs i denne udgave: alle de sidste aktiviteter i visual merchandising projektet. Se denne e-mail i din browser Nyhedsbrev Nr. 4, 03 November 2014 Møde i Litauen for at udbrede kendskabet til projektet

Læs mere

Lærervejledning til OPFINDELSER

Lærervejledning til OPFINDELSER Lærervejledning til OPFINDELSER Af Mette Meltinis og Anette Vestergaard Nielsen Experimentarium 2013 Indholdsfortegnelse OPFINDELSER+...+1+ OPFINDELSER+...+3+ MÅLGRUPPE+...+3+ FAGLIGHED+...+3+ FAGLIGE+BEGREBER:+...+3+

Læs mere

BOSWEEL Corporate Social Responsibility Strategi Independent Shirtmakers since 1937

BOSWEEL Corporate Social Responsibility Strategi Independent Shirtmakers since 1937 BOSWEEL Corporate Social Responsibility Strategi 2015 2017 Bosweels kerneværdier Idégrundlag, vision og værdier 02 IDÉGRUNDLAGET Bosweel udvikler, fremstiller og leverer skjorter og nært beslægtede produkter

Læs mere

SANITATION / BIOETHANOL / BIOGAS / E-WASTE / PLASTIC ROADS OPGAVEHÆFTE

SANITATION / BIOETHANOL / BIOGAS / E-WASTE / PLASTIC ROADS OPGAVEHÆFTE SANITATION / BIOETHANOL / BIOGAS / E-WASTE / PLASTIC ROADS OPGAVEHÆFTE Baggrund Dette opgavehæfte indeholder en række forslag til refleksionsøvelser og aktiviteter, der giver eleverne mulighed for at forholde

Læs mere

Q&A Ulla Bang Jørgensen, ejer og designer af Ubang

Q&A Ulla Bang Jørgensen, ejer og designer af Ubang SPRING SUMMER 2015 Spring Summer 2015 fra det danske børnetøjsmærke UBANG er en hyldest til farver, lys, sol og lange sommerdage med leg og formålsløst tidsfordriv. De sjove og finurlige dyr, der er blevet

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter

Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Illustration ved Lars-Ole Nejstgaard Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter ved udvikling og gennemførelse af arbejdsmarkedsuddannelser

Læs mere

HF KREATIV ER FOR DIG DER: ER: er kreativ er innovativ er selvstændig er holdspiller er målrettet drømmer om en fremtid indenfor et kreativt fag

HF KREATIV ER FOR DIG DER: ER: er kreativ er innovativ er selvstændig er holdspiller er målrettet drømmer om en fremtid indenfor et kreativt fag HF HFDESIGN - din uddannelse HF KREATIV ER FOR DIG DER: er kreativ er innovativ er selvstændig er holdspiller er målrettet drømmer om en fremtid indenfor et kreativt fag HF KREATIV ER: dit springbræt til

Læs mere

ET MATERIALE TIL FLERE GENERATIONER. Til tagdækning, facadebeklædning, tagrender, solarløsninger og arkitektoniske detaljer BEDRE BOLIG MED RHEINZINK

ET MATERIALE TIL FLERE GENERATIONER. Til tagdækning, facadebeklædning, tagrender, solarløsninger og arkitektoniske detaljer BEDRE BOLIG MED RHEINZINK ET MATERIALE TIL FLERE GENERATIONER Til tagdækning, facadebeklædning, tagrender, solarløsninger og arkitektoniske detaljer BEDRE BOLIG MED RHEINZINK 2 3 Slappe af, læse, dagdrømme, skrive lange breve,

Læs mere

10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER

10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER 10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER BÆREDYGTIGHED ER BLEVET EN GLOBAL TREND SSI report 2014: Bæredygtighedsmærkninger vinder

Læs mere

Undervisningsplan for natur/teknik

Undervisningsplan for natur/teknik Undervisningsplan for natur/teknik Formål for faget Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om

Læs mere

afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED

afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED 230 afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED Indhold: 13.1 Bæredygtigt byggeri...232-233 13.2 Muret byggeri i et bæredygtigt perspektiv... 234 231 13.1 Bæredygtigt byggeri Hos Saint-Gobain Weber A/S er bæredygtighed

Læs mere

Intelligente indkøb. gevinster og omkostninger ved grønne produkter

Intelligente indkøb. gevinster og omkostninger ved grønne produkter Intelligente indkøb gevinster og omkostninger ved grønne produkter En ny metode er kommet til Myndigheder, erhvervslivet og forbrugere har en fælles interesse i at skabe et grønt marked. Men hvad er de

Læs mere

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse.

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Læreplan Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Danmark uden affald i 2022 er regeringens udspil. Den er Renovation med

Læs mere

Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk

Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk For Troldtekt A/S gav deltagelse i Rethink Business mulighed for at realisere et ønske om at få at etableret

Læs mere

Gør din forretning grøn og rentabel Grøn Omstilling

Gør din forretning grøn og rentabel Grøn Omstilling Gør din forretning grøn og rentabel Grøn Omstilling Gitte Krasilnikoff, 20. maj 2014 Dagens program 1. Hvorfor grøn omstilling og bæredygtig? 2. Grøn forretning som vejen til vækst 3. Virksomhedscases

Læs mere

Cradle to Cradle. Stig Hirsbak sth@plan.aau.dk Kasper Dirckinck-Holmfeld kadir@plan.aau.dk AAU Cph, By-, energi-, miljøplanlægning

Cradle to Cradle. Stig Hirsbak sth@plan.aau.dk Kasper Dirckinck-Holmfeld kadir@plan.aau.dk AAU Cph, By-, energi-, miljøplanlægning Cradle to Cradle Stig Hirsbak sth@plan.aau.dk Kasper Dirckinck-Holmfeld kadir@plan.aau.dk AAU Cph, By-, energi-, miljøplanlægning Braungart og MCDonough generelle forståelse Slogan: Fra mindst mulig skade

Læs mere

5 friske fra. Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb

5 friske fra. Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb 5 friske fra Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb 5 friske fra Forum For Bæredygtige Indkøb Forum for Bæredygtige Indkøb præsenterer her fem forslag til, hvordan

Læs mere

SANSERNE OG FORSTANDEN

SANSERNE OG FORSTANDEN KLOAKLAB FAGLIG FORMIDLING FOR SANSERNE OG FORSTANDEN Gymnasium/HF/VUC BIOFOS FRA SPILDEVAND TIL GRØN BIOGAS Nyt undervisningsforløb stiller skarpt på CO 2 -reduktion, ressourcer og grøn omstilling FAGLIGHED

Læs mere

Butikker som formidlere af energispareråd. - tekstilprojektet i Vanløse

Butikker som formidlere af energispareråd. - tekstilprojektet i Vanløse Butikker som formidlere af energispareråd - tekstilprojektet i Vanløse Butikker som formidlere af energispareråd tekstilbutikker i Vanløse Kommuner kan i samarbejde med den lokale detailhandel få formidlet

Læs mere

Mad nok til alle, 7.-9.kl.

Mad nok til alle, 7.-9.kl. Mad nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan gengive udviklingen i Jordens 1. Eleven gengiver udviklingen i Jordens Eleven kan

Læs mere

Fra vandflaske til 100 procent genanvendeligt tæppe

Fra vandflaske til 100 procent genanvendeligt tæppe Fra vandflaske til 100 procent genanvendeligt tæppe Den midtjyske tæppeproducent, Fletco Tæpper, deltog i en workshop i Rethink Business projektet om idéer til forretningsudvikling. Fletco Carpet lancerer

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Mads Tømming: Havde de også kun tøj til spædbørn hos Katvig eller var det også til lidt større børn?

Mads Tømming: Havde de også kun tøj til spædbørn hos Katvig eller var det også til lidt større børn? Bilag 1 Interview med Mads Werge seniorådgiver hos Plan&Miljø. Mads Tømming: Alle først ville vi gerne have dig til at fortælle lidt om dig selv og omkring din rolle i forhold til arbejdet med Vigga, hvad

Læs mere

Dokumentation af bæredygtighed på Frilands bedrifter

Dokumentation af bæredygtighed på Frilands bedrifter Dokumentation af bæredygtighed på Frilands bedrifter Anke Stubsgaard 6. oktober 2014 Kompetenceudvikling til Økologisk Bæredygtighed 66% reduktion af klimaaftryk Aug 2014: Aug 2014: Fyens Stiftstidene

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Regneark hvorfor nu det?

Regneark hvorfor nu det? Regneark hvorfor nu det? Af seminarielektor, cand. pæd. Arne Mogensen Et åbent program et værktøj... 2 Sådan ser det ud... 3 Type 1 Beregning... 3 Type 2 Præsentation... 4 Type 3 Gæt... 5 Type 4 Eksperiment...

Læs mere

Klassetrinmål: 1. klasse:

Klassetrinmål: 1. klasse: Klassetrinmål: 1. klasse: Skoven beskrive udvalgte dyr dyr og planter fra og planter fra nærområdet, kende deres navne og kunne naturområder henføre dem til grupper planters og dyrs livscyklus gennem året

Læs mere

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde PART OF THE EKOKEM GROUP Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde Introduktion til NORDs Bæredygtighedsnøgle Stoffer i forbrugsprodukter har medført hormonforstyrrelser hos mennesker Bæredygtighed er

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse teknologi B, efterår 2014 til forår 2016

Undervisningsbeskrivelse teknologi B, efterår 2014 til forår 2016 Undervisningsbeskrivelse teknologi B, efterår 2014 til forår 2016 Termin August 2014 juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærere Rybners HTX Teknologi B Peter Iversen Hold 2.E Oversigt over gennemførte

Læs mere

CSR. - flygtig trend eller oplagt gevinst? 15.06.2010 Fashion Accellerator, CSR, Pia Odgaard

CSR. - flygtig trend eller oplagt gevinst? 15.06.2010 Fashion Accellerator, CSR, Pia Odgaard CSR - flygtig trend eller oplagt gevinst? Hvorfor taler vi om CSR? Nike og sportsskoene Fodboldene Når tilbud dræber FairTrade the Cacaoproduktion i Afrika DanWatch og Clean Clothes Campain 2 Hvad har

Læs mere

TØJ Ayesha & Fitore & Ayesha Fitore

TØJ Ayesha & Fitore & Ayesha Fitore TØJ Ayesha & Fitore & Ayesha Fitore Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...side 1 Indledning...side 2 Problemformulering...side 3 Problemstilling...side 3 Historie...side 4 Produktion...side 5 Økologi...side

Læs mere

hub north - 3rd announcement Bliv bedre endnu!

hub north - 3rd announcement Bliv bedre endnu! hub north - 3rd announcement Bliv bedre endnu! Hub North inviterer til gratis, målrettet forretningsudvikling under ledelse af specialiserede konsulenter. Det er sidste chance for at sikre sig en af de

Læs mere

Lean Startup Introduktion

Lean Startup Introduktion Lean Startup Introduktion Introduktion til Lean Startup Lean Startup tager Lean produktionsmetoder, som er udviklet af Toyota i Toyota Production System og anvender dem til processen med at starte en virksomhed.

Læs mere

Girls Day in Science - En national Jet

Girls Day in Science - En national Jet Girls Day in Science - En national Jet Jet Net.dk event Vejledning til Virksomheder Hvorfor denne vejledning? Denne vejledning til virksomheder indeholder ideer til, tips og eksempler på ting der tidligere

Læs mere

Efter- og videreuddannelse indenfor bæredygtigt byggeri

Efter- og videreuddannelse indenfor bæredygtigt byggeri Efter- og videreuddannelse indenfor bæredygtigt byggeri Tine Steen Larsen, PhD Konsulent Energi, Indeklima & bæredygtigt byggeri UCN act2learn TEKNOLOGI Hvem er jeg? Uddannelse DGNB konsulent, Green Building

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage.

CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage. CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage. Teknologisk Institut, september 2011 Indhold Projektets indhold... 3 Indledning... 4 Sammenligning af

Læs mere

Advance Nonwoven A/S: Fra idé til fabrik

Advance Nonwoven A/S: Fra idé til fabrik Advance Nonwoven A/S: Fra idé til fabrik For virksomheden Advance Nonwoven A/S har det ført til udvikling af en helt ny forretningsmodel og kontakt til flere potentielle kunder at medvirke i projekt Rethink

Læs mere

Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans

Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans Yderligere information: Teknik og Miljø Natur og Grønne Områder Rådhuset, Torvet 7400 Herning Telefon 96282828 teknik@herning.dk www.herning.dk Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans

Læs mere

Maersk Line s Triple-E skibe bæredygtighed i et 30 årigt perspektiv. Jacob Sterling, Klima- og miljøchef, Maersk Line

Maersk Line s Triple-E skibe bæredygtighed i et 30 årigt perspektiv. Jacob Sterling, Klima- og miljøchef, Maersk Line Maersk Line s Triple-E skibe bæredygtighed i et 30 årigt perspektiv Jacob Sterling, Klima- og miljøchef, Maersk Line Dagsorden: 1. Maersk Line s miljøprioriteter 2. Vores nybygningsprogram og Triple-E

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Corporate Social Responsibility. Taking responsibility is the first step towards a positive change

Corporate Social Responsibility. Taking responsibility is the first step towards a positive change Corporate Social Responsibility Taking responsibility is the first step towards a positive change Energy Cool, 2014 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Virksomhedens ledelse...3 Forhold til samarbejdspartnere...

Læs mere

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer

Læs mere

Delmål og slutmål; synoptisk

Delmål og slutmål; synoptisk Nur/teknik På Humlebæk lille Skole undervises i nur/teknik på 0. 6. klassetrin; i Slusen under betegnelsen Forsøg & Eksperimenter, i Midten under det formelle navn. Udgangspunktet for undervisningens tilrettelæggelse,

Læs mere

Personlig formidling med krop og stemme

Personlig formidling med krop og stemme Personlig formidling med krop og stemme Personlig formidling med krop og stemme Stå frem med gennemslagskraft, sikkerhed og overskud Styrk din præsentationsteknik med større gennemslagskraft Sæt fokus

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030

Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030 Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030 Forskningschef Marianne Levinsen Cand.scient.pol. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning. www.fremforsk.dk I 2025 forventes 75% af jorden befolkning

Læs mere

Innovationskompetence

Innovationskompetence Innovationskompetence Innovation i skolen Når vi arbejder med innovation i grundskolen handler det om at tilrette en pædagogisk praksis, der kvalificerer eleverne til at skabe og omsætte nye idéer, handle

Læs mere

Naturvidenskab, niveau G

Naturvidenskab, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Naturvidenskab G-FED Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det

Læs mere

Flexiket A/S: Katalysator for kundernes genanvendelse af affald

Flexiket A/S: Katalysator for kundernes genanvendelse af affald Flexiket A/S: Katalysator for kundernes genanvendelse af affald For virksomheden Flexiket A/S blev Region Midtjyllands projekt Rethink Business startskuddet til at give indspil til kundernes ressourcestrategier.

Læs mere

Alle spørgsmålene er samlet i klaser af fire. Ud for hver klase af fire udsagn skal du vælge det udsagn, som du synes siger mest om dig.

Alle spørgsmålene er samlet i klaser af fire. Ud for hver klase af fire udsagn skal du vælge det udsagn, som du synes siger mest om dig. Test til de fire tænkestile Jeg har rubriceret spørgsmålene ved hjælp af Robert Dilts og Gregory Bateson s logiske niveauer. Spørgsmålene retter sig derfor mod: Hvilke omgivelser og rammer tænkestilen

Læs mere

Dansk Miljørengøring

Dansk Miljørengøring Dansk Miljørengøring I over 30 år har vi leveret miljø- og kvalitetsbevidst rengøring til alle typer erhvervsvirksomheder, indenfor både den offentlige og private sektor. Alt hvad vi foretager os, både

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

REPARATION AF ÆGTE TÆPPER TEKST & FOTO: JAN ANDERSEN

REPARATION AF ÆGTE TÆPPER TEKST & FOTO: JAN ANDERSEN REPARATION AF ÆGTE TÆPPER TEKST & FOTO: JAN ANDERSEN Bøger om reparation af orientalske tæpper: Peter F. Stone: Oriental Rug Repair, Greenleaf Company, Chicago 1981, ISBN: 0-940582-00-7 Majid Amini: Oriental

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147 Meningskondensering Herunder det meningskondenserede interview. Der er foretaget meningsfortolkning i de tilfælde hvor udsagn har været indforståede, eller uafsluttede. Udsagn som har været off-topic (ikke

Læs mere

Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften

Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften 28. oktober 2010 Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften Miljøtilladelser. Hver tredje virksomhed i Region Midtjylland skal have en driftstilladelse fra miljømyndighederne. Det er

Læs mere

Elvere. Tips og ideer til elverkostume. Guide skrevet af Anna Balsgaard

Elvere. Tips og ideer til elverkostume. Guide skrevet af Anna Balsgaard Forfatter Anna Balsgaard Dato Man Maj 23, 2005 10:38 pm Beskrivelse Hvad kan man selv gøre for at ens elverroll også ligner en elver? Kategori Kostumer Type Udstyrs Guide --------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond

Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond Det anbefales, at du læser denne vejledning omhyggeligt, inden du udfylder ansøgningsskemaet. 1. Fondens formål Formålet med Grøn Omstillingsfond

Læs mere