PHORUM. Vind. Frygten for at være anderledes først som voksen accepterede Sidsel sin hørenedsættelse GRATIS! Hørenedsættelse på arbejdet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PHORUM. Vind. Frygten for at være anderledes først som voksen accepterede Sidsel sin hørenedsættelse GRATIS! Hørenedsættelse på arbejdet"

Transkript

1 GRATIS! Et magasin om hørelse PHORUM Frygten for at være anderledes først som voksen accepterede Sidsel sin hørenedsættelse Gode råd om Hørenedsættelse på arbejdet Vind en aften i biografen! Dansk ishockeystjerne til tops i USA Om arveligt høretab Sådan kan Roger hjælpe dit barn i skolen Sommer 2014

2 Livskvalitet By Design Velkommen til Phorum vores branches første forbrugermagasin Som markedsledende producent er det ikke usædvanligt for Phonak at introducere spændende, nye produkter og tiltag. Men denne gang er alligevel anderledes. Med lanceringen af Phorum vores nye forbrugermagasin vil vi skabe et talerør for alle dem, som hver dag har gavn og glæde af vores produkter. I bladet fortæller vi deres historier for på den måde at inspirere andre, der også lever med en hørenedsættelse. Björn Wallentin Administrerende Direktør, Sonova Norden Wholesale God og åben dialog gør alting bedre, og du er altid velkommen til at kontakte os med dine meninger, kommentarer eller forslag. Måske du endda har en god historie, som vi kan bringe i et af de næste numre af bladet? Livet er hvad du gør det til. Life is On. I dette nummer Når vi designer vores produkter, har vi din hverdag i tankerne. Vores mål er at lave produkter med så smukke farver og former, at ingen ønsker at gemme dem væk Ishockeystjernen Josefine Den skjulte arv Ingen særbehandling, tak Hørenedsættelse på jobbet Ironman uden hår på brystet Roger er her Malin og Roger Konkurrence Åbenhed knækker fordomme Tinnitus, hørenedsættelse og høreapparater Roger i skolen Ved du, at vi er vandafvisende? Sig din mening Informationsservice

3 JOSEFINE Josefine Jakobsen er Danmarks bedste kvindelige ishockey-spiller. Selvom hun har brugt høreapparater på begge ører, siden hun var fire år, spiller hun nu på fuldt scholarship i USA for University of North Dakota. Hun har aldrig anset sin hørelse for et problem - kun en udfordring.

4 Hallo? Ja. Jeg kan godt høre dig. Josefine Jakobsen går klart igennem på Skype-forbindelsen, selvom hun befinder sig i North Dakota næsten 7000 km fra Danmark. Hun foretrækker Skype frem for almindelig telefon, fordi hun her kan se den, hun taler med og dermed mundaflæse. Klokken er 9 om formiddagen, og hun kommer lige fra en dopingtest. Det er en del af livet som elitespiller i verdens bedste ishockey-liga for kvinder. For 22-årige Josefine er det en drøm, hun har arbejdet sig frem mod siden de tidligste teenageår. Men hendes ishockey-karriere startede allerede, da hun var tre-fire år. - Både min storesøster og storebror spillede ishockey, så vores forældre tog mig med i Ålborg Skøjtehal fra jeg var helt lille. Min mor siger, jeg stod på skøjter fra jeg kunne gå, og derfra var der jo ikke langt til at spille ishockey. I de første mange år spillede jeg kun med drengene, fordi jeg var god nok til det. Først da jeg blev år begyndte jeg at spille på pigehold, siger Josefine Jakobsen. Det stod ret tidligt klart, at Josefine havde et meget stort talent for spillet. Både fysisk og mentalt. Til trods for - eller måske netop i kraft af - at hun hører dårligere end andre spillere, udviklede hun en evne til at læse spillet på hele banen. - I mange situationer kan jeg ikke høre, hvis min træner eller holdkammeraterne kalder på mig. Derfor er jeg en spiller, der holder på pucken, mens jeg ser mig omkring. Jeg har aldrig følt det som en begrænsning - jeg spiller bare på en anden måde, siger Josefine. Hørepparater giver ingen praktiske problemer. Josefine har brugt høreapparater fra Phonak i mange år, og de har aldrig voldt hende problemer. Til trods for at ishockey er en ekstremt fysisk sport med mange stød og fald, har hun kun én gang oplevet at tabe et høreapparat på isen. Men det hænder jævnligt, at de lige skal skubbes på plads i kampens hede. Hun har aldrig spillet uden høreapparater. - Når man ser, hvor hårdt vi går til den på isen, skulle man måske tro, det let kan få høreapparater til at gå i stykker. Men dem jeg bruger nu, har jeg haft i tre-fire år. Det er bare noget, jeg skal være opmærksom på. Ligesom hvis jeg havde astma eller kontaktlinser, siger Josefine. Én gang har jeg tabt mit høreapparat på isen. Jeg var omkring 12 år gammel. Men det var pink - så det var let at finde. Når høreapparaterne skal tilpasses, foregår det altid i Danmark. Det er især hendes far, der håndterer kontakten til Phonak. I starten brugte Josefine høreapparater fra en anden leverandør, men hendes audiolog mente, det var bedre at skifte til Phonak, og det viste sig at holde stik. Flyttede hjemmefra som 16-årig Da Josefine skulle i 10. klasse var hun allerede klar over, at hun vil spille ishockey på eliteniveau og allerhelst i USA. Første skridt i karrieren blev at flytte til Herlev, der havde Danmarks bedste pigehold. Hun blev indkvarteret hos sin træners forældre, som tog imod pigen fra Ålborg med åbne arme. Forholdene i Herlev Ishockey Klub var bedre end i Ålborg, og Herlev-holdet spillede mod stærkere og ofte udenlandske modstandere. Hendes udvikling som spiller tog fart, og vigtige grundsten til en international ishockey-karriere blev lagt. - Det var selvfølgelig en stor beslutning og lidt hårdt at forlade min familie allerede som 16- årig, men jeg var ikke i tvivl om, hvad jeg ville. Herlev var det oplagte valg, og jeg var glad for det år, jeg spillede der, siger Josefine. Guldvinder i Sverige Efter 10. klasse skulle Josefine i gymnasiet. Det kombinerede hun med et tilbud fra den svenske klub Segeltorp et af Europas bedste kvindehold. Som ishockey-nation er Sverige langt større end Danmark, og igen fik Josefine nye muligheder for at udfolde sit store talent. I løbet af sin tid i Segeltorp blev hun ikke alene en af de vigtigste nøglespillere, men også holdets topscorer. For en dansk pige på et svensk mesterhold var det en usædvanlig og imponerende præstation. Den sidste kamp hun spillede for Segeltorp var mod Brynäs IF i finalen om det svenske mesterskab Efter en dårlig start, hvor de stærke Brynäs-spillere lagde hårdt pres på Josefine og hendes holdkammerater, kom de bagud 0-1. Senere lykkedes det Segeltorp at udligne til 1-1, og kampen fortsatte i overtid med sudden death, hvor det hold, der scorede først, ville vinde mesterskabet. Josefines tid i Segeltorp endte med et drømmescenarie, da hun scorede det afgørende mål, som sikrede klubben mesterskabet. - Målet i SM-finalen er nok det største øjeblik i min karriere indtil nu. Det var en helt fantastisk følelse at se pucken stryge i mål - det glemmer jeg aldrig, siger Josefine. To tilbud fra USA Mens hun spillede i Sverige, var hun i løbende kontakt med den svenske landstræner Peter Elander, som hjalp hende med gode råd og vejledning. Da hun afsluttede sin svenske gymnasieuddannelse, havde hun allerede fået tilbud om fuldt scholarship fra et amerikansk universitet. Men Peter Elander var også ved at flytte til USA for at blive træner for kvindeholdet UND fra University of North Dakota - og han ville meget gerne have Josefine med. Hun sagde ja tak og gjorde dermed drømmen om at spille i USA til virkelighed. Verdens bedste liga Skiftet til UND markerede endnu et stort hop opad for Josefine. I USA er kvinde-ishockey en stor sport med mange udøvere, deriblandt nogle af verdens bedste spillere. Derfor er der også mere opmærksomhed og flere penge til sporten. Josefine har nu spillet for University of North Dakota i to et halvt år. I januar 2014 blev hun en af kun fem UND-spillere, der har scoret over 100 mål. Træningen foregår i en af landets bedste skøjtehaller og på tidspunkter, der er bedre, end dem Josefine var vant til i Danmark og Sverige. - Den store forskel er, at man i USA lever som ishockey-spiller og planlægger alt andet rundt om sporten. I stedet for at træne sent om aftenen, træner vi om eftermiddagen. Hallen er ikke iskold, og lydforholdene er meget bedre. Der er ikke så meget ekko - og det er en fordel, når man har hørenedsættelse. Vi får mad på holdet flere gange om ugen og kan frit bestille alenetid med en træner på isen, hvis vi har brug for det, siger Josefine. Stjernestatus forpligter Skiftet til UND førte også større krav med sig. I USA er en ishockey-bane nemlig mindre end i Europa, og spillet kører i højere tempo. Det betyder, man har pucken i kortere tid, og da Josefine var vant til at holde lidt på den, mens hun orienterede sig, kunne hun tydeligt mærke forskel. Hun skulle også arbejde på sin hurtighed og skøjteteknik. - Hurtighed er primært noget, man træner uden for banen. For at få et godt afsæt på skøjter skal man ned i knæ og langt forover. Det kræver fleksible hofter, og på det punkt havde jeg brug for at forbedre mig. I den tid jeg har spillet for UND, har jeg gjort store fremskridt, forklarer Josefine. Studiet skal også passes Fra universitetets side er der ikke kun fokus på ishockey en. Der bliver også lagt vægt på, at spillerne prioriterer deres studier. Josefine studerer kinesiologi, der er en grunduddannelse i fysisk træning og sundhed. Hun vil gerne være fysioterapeut, men da den uddannelse omfatter flere praktikperioder, er den vanskelig at kombinere med ishockeyspillet. Ligesom på isen er universitet klar med ekstra studiehjælp, hvis Josefine har brug for det. - På studiet kan jeg få det, lige som jeg vil have det. For eksempel hjælp til noteskrivning. Men jeg er ikke så god til at bede om den slags. Jeg vil hellere klare mig selv og finder altid en vej. Hvis en forelæser taler med ryggen til, kan jeg ikke følge med i, hvad der bliver sagt. Men så Allerede da Josefine skulle i 10. klasse, var hun klar over, at hun vil spille ishockey på elite-niveau og allerhelst i USA. sidder jeg som regel sammen med en af mine veninder, der kan hjælpe. I starten havde jeg også lidt svært ved sproget, men det ændrede sig ret hurtigt. Det var de første seks måneder, der var de sværeste, siger Josefine. Show it - don t tell it Lige som mange andre med hørenedsættelse har Josefine svært ved at holde styr på samtaler i større grupper. På en-, to- og tremandshånd går det fint, men i større forsamlinger trækker hun sig lidt tilbage og koncentrerer sig om at følge med i samtalen. Det giver hende et problem på holdet. For lige som i Sverige er hun hurtigt blevet en af de ledende spillere, der forventes at give nye og mindre rutinerede spillere råd og vejledning. - På et ishockey-hold har man en kaptajn - lige som en anfører i fodbold. Det vil jeg selvfølgelig gerne være, fordi det er en ære. Men jeg tror ikke, jeg taler nok til at blive det. Sådan er det bare. Så i stedet for at tale om, hvordan man gør en god indsats, så viser jeg det ved at træne hårdt - også når vi er trætte og umotiverede. Jeg sætter et eksempel ved det, jeg gør - ikke ved det, jeg siger, forklarer Josefine. Hvad siger vennerne til høreapparaterne? Hverken i Danmark, Sverige eller USA har Josefine oplevet sociale problemer ved at gå med høreapparater. Hendes hørelse er heller ikke noget, hun kalder folk sammen og informerer om. Det foregår i stedet ved, at hendes nærmeste veninder lærer at tale tydeligt og med ansigtet vendt mod hende. Derfra spreder det sig til andre. - Nogle gange kan jeg godt blive irriteret, hvis mine kammerater taler med ryggen til. Men så minder jeg dem om det. Tit laver vi bare sjov med det. Når vi står ude i badet, har jeg jo ikke apparaterne på, og så kan jeg ikke høre en brik. Så klovner vi lidt og råber, og så kan jeg godt høre dem alligevel. Sådan foretrækker jeg at håndtere det, siger Josefine. Fremtiden peger i mange retninger På fuldt scholarship kan Josefine spille ishockey for University of North Dakota i fire år, og hun kan studere ved universitetet i fem år. Hvad der skal ske bagefter, ved hun ikke endnu. Der er mange interesser i spil. Først og fremmest vil hun gerne være med til at vinde NCAA - det amerikanske college-mesterskab. - Man skal jo leve i nuet, så det prøver jeg. Men sommetider tænker jeg på, om jeg skal stoppe, mens legen er god. Jeg har været væk fra min familie, siden jeg var 16 år. Så det trækker lidt i mig at komme tættere på dem. Ishockey er også et fysisk hårdt spil. Selvom jeg kun er 22, har jeg en del skavanker. Men jeg elsker at spille, og jeg elsker at være en del af et stærkt og ambitiøst hold. Så hvis jeg fortsætter med at spille ishockey, skal det være på 100 procent, siger Josefine. Af Jesper Andersen Sådan hører Josefine Josefine har en perceptiv, middelsvær hørenedsættelse på begge ører. Hun hører lyse toner lidt bedre end mørke. Josefine bruger Phonak Bolero Q 90 SP, da disse er den nyeste model med de kraftigste processorer. Faktisk anvender hun ikke tilbehør eller stiller på høreapparaterne, men lader automatikken klare hverdagens udfordringer. 6 7

5 Den skjulte arv For hver 800 børn der fødes i Danmark, kommer et til verden med hørenedsættelse. I langt de fleste tilfælde skyldes det mutationer i de gener, barnet har arvet fra sin mor og far - selvom deres hørelse er normal. Her er forklaringen på, hvordan den skjulte arv fungerer. Cirka 80 % af alle arvelige hørenedsættelser skyldes skjult arv. Det vil sige, at hørenedsættelsen arves fra forældre med normal hørelse. Det kommer ofte som et chok, fordi forældrene ikke har noget kendskab til denne arvelige risikofaktor. I dag har videnskaben identificeret cirka 100 høregener, der spiller en aktiv rolle i dannelsen af vores høreorganer. Man ved også, der findes endnu flere, men ikke hvor mange. Det skal fremtidens kortlægning af de menneskelige gener vise, og den foregår heldigvis i et stadig højere tempo % af de arvelige hørenedsættelser kan vi ikke sætte nogen etikette på endnu. Alle mennesker arver den ene halvdel af deres gener fra moderen og den anden halvdel fra faderen. Begge forældre kan bære rundt på en mutation i et af deres høregener uden at vide det. Hvis det kun er den ene forælder, der gør det, påvirker det ikke hørelsen hos parrets børn. Der kan derfor gå mange generationer, før en sådan mutation opdages. Det er først, når et barn arver mutationer fra både sin mor og far i samme høregen, en arvelig hørenedsættelse kan opstå. Det behøver ikke være den samme slags mutation hos begge forældre. Det er nok, at de findes i samme gen. - Når det samme gen er ramt af mutationer fra både moderen og faderen, fører det typisk til problemer med ørets hårceller. Det er dem, der omdanner luftens vibrationer til elektriske impulser, som sendes videre til hjernens hørecentre. Mutationerne kan fx medføre, at hårcellerne ikke bliver dannet rigtigt, at de går til grunde eller at de ikke kan overføre deres signaler, siger Lisbeth Tranebjærg, speciallæge og klinisk professor i Audiogenetik ved Bispebjerg Hospital og Københavns Universitet. Stor succes med screening af nyfødte Hørenedsættelser hos spædbørn kan være svære at opdage og således føre til store udviklingsmæssige vanskeligheder. Siden 2005 er alle forældre i Danmark derfor blevet tilbudt hørescreening af deres nyfødte børn. Det tager % af forældrene imod. Før screeningen blev indført, tog det i gennemsnit 23 måneder at konstatere en svær hørenedsættelse, og det er lang tid i et nyfødt barns udvikling. Men nu opdages langt de fleste alvorlige hørenedsættelser med det samme, og der kan sættes ind med behandling og hjælpemidler allerede inden for de første to-tre måneder af barnets liv en radikal forbedring på ganske få år. - Før i tiden var der ofte lang vej til den rigtige diagnose. Mange børn blev undersøgt for alt muligt andet, før hørenedsættelse kom på tale. Det kunne være en opslidende proces for både børn og voksne. Det problem har screeningen gjort meget mindre. Det næste store skridt vi gerne vil tage, er, at oprette et nationalt register så vi også kan støtte børnene og forske i deres udvikling på længere sigt, siger Lisbeth Tranebjærg. Genetisk udredning viser vej Hvis man ved eller har en mistanke om at der forekommer arvelig hørenedsættelse i ens egen eller ens partners familie, kan man få foretaget en genetisk udredning hos Lisbeth Tranebjærg og hendes kolleger på Bispebjerg Hospital. Den starter med en henvisning fra egen læge eller speciallæge, hvorefter man får tilsendt et skema, der udfyldes på forhånd. Her spørges der blandt andet ind til familiens helbredsforhold og eventuelle høreproblemer. Selve udredningen foregår ambulant og varer cirka en time. Foruden en samtale (genetisk vejledning) foretages der også en blodprøve. Den bliver brugt til at undersøge de gener, der har indflydelse på hørelsen. - Resultaterne af udredningen kan fx bruges til at forudsige den risiko, to mennesker har for at få børn med hørenedsættelse. Den kan også sige noget om risici i andre dele af familien, og om andre slægtninge eventuelt bør udredes, siger Lisbeth Tranebjærg. Hvis udredningen drejer sig om en person, der allerede har en arvelig hørenedsættelse, kan den bruges til at: igangsætte andre relevante undersøgelser vurdere risiko for andre symptomer vælge de rigtige behandlingsformer og hjælpemidler opstille prognoser for hvordan hørenedsættelsen vil udvikle sig over tid. Myter er ikke nok Generelt mener Lisbeth Tranebjærg, at flere burde udredes, fordi det giver mulighed for at træffe de rigtige valg i forhold til næste generation eller egen hørenedsættelse. Det ville også give flere brikker til det store puslespil over de høregensmutationer, der findes i befolkningen, og hvordan de udvikler sig. Der skal dog foreligge en begrundet mistanke om arvelig hørenedsættelse, før en genetisk udredning kan finde sted. Det er ikke nok, at oldefar vistnok blev tunghør i en tidlig alder. Men faktisk sker det sjældent, at ønsket om en genetisk udredning afvises, fordi grundlaget er for spinkelt. - Mange tror, en hørekurve med cookie bite er bevis på arvelig hørenedsættelse, men det er en myte. Kan arvelig hørenedsættelse undgås? Det korte svar er: Nej. Et menneskes gener kan ikke udskiftes. Der forskes dog intensivt i avanceret genterapi og behandling ved tilførsel af aktive stoffer. Her er det yderst vigtigt at forstå de arvelige årsager, så behandlingen kan få den rigtige virkning. Drømmen er at udvikle skræddersyet behandling, men det er stadig en fremtidsvision. Det bedste man kan gøre indtil videre, er, at finde den præcise årsag til en hørenedsættelse og tage sine forholdsregler ud fra det. Der findes dog specielle tilfælde, hvor genetisk udredning faktisk kan forhindre hørenedsættelse. - Vi fik en lille pige ind, som var blevet døv, fordi hun som leukæmi-patient var blevet behandlet med meget stærk penicillin. Efter udredningen stod det klart, at flere personer i hendes familie skulle undgå den form for behandling, fordi de i så fald også kunne miste hørelsen, siger Lisbeth Tranebjærg. - Barnets køn har ingen betydning. Piger og drenge rammes ens af arvelig hørenedsættelse. Lisbeth Tranebjærg / Foto: Joachim Rode Vil du vide mere om genetisk udredning? Hvis du ved eller har mistanke om, der findes arvelig hørenedsættelse i din familie, kan du blive henvist til en genetisk udredning på Bispebjerg Hospital i København. For mere information, kontakt venligst: Lisbeth Tranebjærg Speciallæge og klinisk professor i Audiogenetik Bispebjerg Hospital Tel Af Jesper Andersen

6 Tinnitus kontrol 4 ud af 5 med tinnitus har også en hørenedsættelse Ingen særbehandling, tak! Phonak Audeo Q er et lille apparat med stor ydelse, der hjælper dig med at håndtere din tinnitus og give dig en bedre hverdag. Teenage-liv og høreapparater er ikke altid den letteste kombination. Men hvilke følelser er i spil, når de unge lader høreapparaterne blive i tasken? Vi har spurgt Sidsel, der selv fravalgte høreapparater i hele sin skoleog studietid. Kontakt din forhandler for yderligere information.

7 27-årige Sidsel Munkebo Hansen blev født med en moderat hørenedsættelse. Den blev først opdaget, da hun startede i børnehaveklasse, og kort efter fik hun høreapparater. Men allerede i de små klasser holdt hun op med at bruge dem hele tiden. I resten af hendes skole- og studietid brugte hun dem lejlighedsvist i timerne, men tog dem altid af igen, så snart klokken ringede ud. Det var ikke fordi, hun blev drillet med høreapparaterne. Det er hun aldrig blevet. De blev fra kurset med bus 5A. Bagefter ringede jeg til min mor og græd og græd. Pludselig forstod jeg, at jeg havde et handicap. At det var en del af mig. Jeg kunne ikke fake mig vej gennem alting længere. I dag tænker jeg om det som tiden før og efter 5A, siger Sidsel og smiler lidt vemodigt. I dag går hun altid med veljusterede høreapparater og bruger hjælpemidler, når hun taler i telefon eller deltager i møder. Sidsel godt, man kan slå mere på over for børn og unge. - I dag kan hørehjælpemidler alt muligt og fylder ingenting. Det handler jo utrolig meget om, hvordan vi italesætter dem, ikke? Det er da ret sejt, når man altid har et sæt bluetooth øretelefoner i ørerne, der kan forbindes til trådløse mikrofoner, PC er, smartphones og ipads. Det er den slags budskaber, der vækker opmærksomhed hos børn og unge, siger Sidsel. Frygten for at være anderledes nærmere dømt ude, fordi de ikke passede til hendes selvopfattelse. Først i en alder af 22 år lærte hun at acceptere sit handicap, og i dag går hun altid med høreapparater. - Jeg var ret dygtig i skolen og havde mange venner. Men min hørenedsættelse var ikke noget, jeg talte med nogen om. Jeg var meget opsat på ikke at blive stemplet som Sidsel med høreapparaterne. Der var sikkert også noget med forfængelighed og udseende, men det fyldte ikke lige så meget. Jeg ville først og fremmest have, at folk så og anerkendte mig ikke en person med høreapparater. Tænk, jeg kan stadig få ondt i maven, når jeg fortæller om det her, siger Sidsel Munkebo Hansen og ler forundret. Altid på vagt Hun understreger i samme åndedrag, at hun havde en god barndom og kærlige forældre, der altid stod parat med støtte og forståelse. Men accept skal også komme indefra, og Sidsel var et viljestærkt barn. I stedet for at gå med høreapparater kompenserede hun på andre måder. Fx ved at mundaflæse eller ved at placere sig de rigtige steder og undgå de forkerte. Men det gjorde hende også træt. I gymnasiet blev hun ofte nødt til at sove, når hun kom hjem om eftermiddagen. Der skal andre børn på banen Når hun ser tilbage på årene uden høreapparater, er der især ét forhold, der trænger sig på: Hun og hendes forældre kendte ikke andre familier med hørehandicappede børn. Det mener Sidsel kunne have gjort en forskel for hendes egen måde at håndtere sit handicap på. - Det er jo frygten for at være anderledes, der står i centrum for det hele - især når man er teenager. Hvis jeg havde haft mere kontakt med andre unge med hørenedsættelse, ville mit eget handicap måske ikke have virket så fremmed for mig. I starten tror jeg bare, børn har brug for at se på andre børn med høreapparater. Senere får man brug for at diskutere det og høre om andres erfaringer, siger Sidsel. Hun mener, det er vigtigt, at børn får smagt på ord, der beskriver deres handicap, så de lidt efter lidt kan bruge dem om sig selv. I starten kan det foregå i diskussioner med søskende og forældre, som sidenhen i barnets eget tempo udvides med relationer uden for familien. Fx ved at deltage i arrangementer gennem Høreforeningen (se boks). Et godt grin af sit handicap er heller ikke at foragte. Humor kan ofte tage brodden af svære problemstillinger. Om Sidsel Munkebo Hansen 27 år. Opvokset i Struer. Cand.scient i Antropologi fra Aarhus og Københavns Universitet. Født med moderat hørenedsættelse. Hører dybe toner bedst. Arbejder til daglig som projektleder i Sammenslutningen af Unge med Handicap. Sidsel er desuden: Medlem af Youth Committee, European Disability Forum Medlem af ungdomsudvalget og frivillig foredragsholder i Høreforeningen Frivillig i International Federation of Hard of Hearing Young People (IFHOHYP) Mød andre børn gennem Høreforeningen - Jeg var altid på vagt, fordi det hele var så uforløst. En enkelt gang glemte jeg at tage apparaterne af i et frikvarter, og en eller anden spurgte: Hvad er det? Det var hverken kritisk eller ondt ment. Men jeg reagerede, som om det var. Ingen skulle blande sig i den sag. Senere har jeg talt med nogle af mine gamle gymnasiekammerater om det. De vidste det selvfølgelig godt. Nogle gange opgav de på forhånd at råbe mig op, fordi de vidste, jeg ikke kunne høre det, siger Sidsel. Erkendelsen ramte hårdt i 5A Som 22-årig blev hun ansat som telefonrådgiver. Under et kursus skulle hun gennemføre et rollespil. Men selvom Sidsel havde høreapparater på, kunne hun ikke høre, hvad der blev sagt, og hendes chef bad om en forklaring. Blottelsen slog hul i den mur, hun havde bygget op omkring sit handicap, og mange års fortrængte følelser overvældede hende. - Jeg var lige flyttet til København og kørte hjem Pak mig ikke ind i vat Et andet råd fra Sidsel er, at man skal huske at stille krav til børn med hørenedsættelse. Af kærlighed og beskyttertrang kan man let komme til at gøre vejen lidt for lige. Men hørehandicappede børn skal også lære at klare sig selv og at arbejde for at opnå resultater. - Når jeg fik gode karakterer i gymnasiet, havde jeg en frygt for, at nogen skulle tro, jeg fik særbehandling på grund af høreapparaterne. Det var helt afgørende for mig, at jeg kunne klare mig på lige fod med de andre. Alt andet var stærkt demotiverende. Så jeg synes, man skal gå til hørehandicappede børn på samme måde som normalt hørende børn. Særbehandling ud over handicappet er en bjørnetjeneste, siger Sidsel. Udnyt 007-effekten Da hun var barn, var høreapparater nogle store, hudfarvede klodser. Men både design og teknologi har ændret sig radikalt. Det mener Af Jesper Andersen / Foto: Morten Bibow På sin hjemmeside har Høreforeningen en sektion forbeholdt børn og unge. Her er der blandt andet links til nyhedsbrev, Facebook-side og informationsfolder. Høreforeningen tilbyder også netværksgrupper og særlige arrangementer, hvor man kan møde andre med samme handicap. Læs mere på: hoereforeningen.dk/saerligt-for-dig/unge Hvad føler de unge? I 2013 gennemførte Phonak i USA en dagbogs-undersøgelse blandt 14- til 17-årige, der har gået med høreapparater i mindst 5 år. De mest almindelige bekymringer var frygt for at blive: mobbet eller bagtalt isoleret undervurderet dømt for hurtigt misforstået som dovne eller dumme behandlet som yngre end deres jævnaldrende fravalgt på deres udseende 12 13

8 Hørenedsættelse på jobbet Gode råd fra en rigtig fighter

9 Man skal ud af boblen - det nytter ikke at sidde der og have ondt af sig selv. Du kender måske Margit Pedersen fra udsendelserne BS & Outsiderne, hvor hun sammen med ni andre handicappede gennemførte en km lang rejse gennem Afrika? Til daglig er hun salgsmedarbejder hos Philips Health Care Solutions A/S selvom hun næsten er døv. Læs her hvordan hun mod alle odds holder fast i det gode arbejdsliv. Kun få er blevet udfordret af livet som Margit Pedersen. I dag har hun en ødelagt skulder, benamputation, stomi og en meget kraftig hørenedsættelse på grund af kemoterapi. Men gang på gang har hun rejst sig igen. Efter hun fik fjernet det ene ben, tilbød kommunen hende førtidspension, men det kunne der ikke blive tale om. I stedet søgte Margit et job og fik det. Senere stødte en aggressiv kræftsygdom til. Kemobehandling reddede hendes liv, men ødelagde hendes hørelse, så hun i løbet af de seneste tre år er blevet næsten døv. Alligevel passer hun sit job hos Philips Health Care Solutions, der sælger medicinsk udstyr. Som Key Account Manager servicerer hun mange kundevirksomheder og tager stadig ud på kundebesøg. Derudover foregår hendes arbejde via mail, sms og skærmdelingssystemet TeamViewer, fordi hendes hørelse nu er så dårlig, at hun ikke kan tale i telefon. - Mit bedste og vigtigste råd er at være helt åben omkring hørenedsættelsen over for alle. Ledelse, kolleger, kunder, leverandører. Gætterier fører til misforståelser. Man skal sørge for, at ingen behøver gætte sig til, hvad problemet er. Jeg ved alt om, hvor svært det kan være i starten. Men undervurdér ikke dine omgivelser. Vis du tør håndtere problemet åbent, og du vil blive respekteret for det. Åbenhed gør det også lettere for kollegerne at lære og huske at kommunikere rigtigt, siger Margit. Hjælpemidler gør dig effektiv Margits hørelse begyndte at blive dårligere i slutningen af Kort efter kom hun i kontakt med Øre-næse-hals-afdelingen på Hillerød Hospital. Her blev hun introduceret til en vifte af hørehjælpemidler, der skulle vise sig at få stor betydning både privat og på arbejdet. - Phonak-hjælpemidlerne var en kæmpe øreåbner. Pludselig kunne jeg igen tale i telefon og deltage i møder på næsten lige fod med kollegerne. Det var fantastisk! Derhjemme fandt familien hurtigt ud af at tage mikrofon på. Så mit råd er: Brug de hjælpemidler du kan få. Mange bærer ikke høreapparater af ren forfængelighed men det har konsekvenser at lade være. Så er det misforståelserne opstår, og folk fejlagtigt tror, man er langsom eller uopmærksom. Man bliver også mere træt uden høreapparater, fordi hjernen hele tiden er på overarbejde for at kompensere for høretabet, siger Margit. Acceptér boblen - og træd ud af den I dag kan Margit ikke længere høre kollegernes samtaler omkring sig eller snakken hen over frokostbordet. Det er en social udfordring, hun skulle lære at håndtere. - Når man hører dårligt, kan man ikke undgå at blive fanget i sin egen lille lydboble. Sådan er det bare. Men man må ikke blive siddende der og have ondt af sig selv. Det bliver man bitter af. Det er super vigtigt at forblive social at deltage så godt man overhovedet kan. Men på den anden side nytter det heller ikke at lade som om, man kan høre det hele. Når normalt hørende glemmer ens handicap og det gør de uundgåeligt så må man minde dem om det. Selv er jeg holdt op med at grine på kommando, bare fordi jeg kan se, de andre gør det. Så fortæller de mig, hvad de griner af og så er jeg med alligevel, siger Margit. Gør dig spilbar Gennem de tre år, hvor Margits hørelse gradvist forsvandt, blev hendes stilling flere gange lavet om. Men selv hvis hun bliver helt døv og ikke kan få et CI-implantat, er Philips Health Care Solutions parat til at beholde hende som medarbejder. For Margit gør en dyd ud af at forblive spilbar, som hun kalder det. Det har blandt andet haft den konsekvens, at hun måtte vinke farvel til drømmen om en stilling som salgschef. - Det var hårdt for en karrierekvinde som mig, men på længere sigt er det bedre for livskvaliteten at være realistisk. Der er ting, jeg ikke kan gøre for min arbejdsplads mere. Jeg har fx svært ved møder på engelsk. Men så kan jeg en masse andet for jeg elsker mit arbejde og er fortsat 100 % indstillet på at yde og skabe værdi. Ledelsen og jeg kan spille bolden mellem os, fordi jeg er i stand til at acceptere de nødvendige ændringer. Når man kan det, åbner der sig mange nye muligheder. Men jeg har også gjort det klart, at jeg er villig til at overdrage min stilling til en anden, hvis det ikke holder rent økonomisk, siger Margit. Det er hendes chef Lars Henriksen dog ikke i tvivl om, det gør. - Margit har en unik faglig viden og er så vigtigt et aktivt for os, at vi vil gå rigtig langt for at beholde hende som medarbejder. Der findes naturligvis brancher, hvor det ikke kan lade sig gøre at være næsten døv. Eller virksomheder hvor økonomien er så stram, at fleksibiliteten er begrænset. Men vi er kun 12 medarbejdere og 16 17

10 har alligevel fundet ud af at tilpasse Margits stilling flere gange så kan man vel også gøre det i større virksomheder, hvor der er endnu flere muligheder?, siger Lars Henriksen. Tag på kursus Et andet godt råd er at tage et kursus i hørenedsættelse. Selv fik Margit bevilliget kurset Bevar den hørehæmmede i job på døvehøjskolen Castberggård. Her kan man lære en masse om hjælpemidler, stress-håndtering og hvordan man får kollegerne til at kommunikere rigtigt. Man bliver også klædt på til at håndtere kommunal sagsbehandling, som ifølge Margits erfaring er meget ressourcekrævende. - Kurset var utrolig lærerigt, og jeg vil på det kraftigste anbefale det. Man mærker, man ikke er alene med problemerne og får masser af gode input til, hvordan de kan løses. Efter kurset arrangerede vi, at en konsulent fra Castberggård holdt et oplæg for alle i virksomheden. Jeg tror, det gav mine kolleger ny indsigt i, hvordan vores samarbejde kunne blive endnu bedre, siger Margit. Af Jesper Andersen / Foto: Morten Bibow Hvilke hørehjælpemidler har hjulpet Margit? Fakta om hørenedsættelse på jobbet Omkring danskere har hørenedsættelse i større eller mindre grad. Ifølge en undersøgelse fra 2012 blandt danskere med hørenedsættelse fremgik det at: Cirka halvdelen havde et eller to høreapparater - den anden halvdel havde ingen 83 % af høreapparatbrugerne svarede, at apparaterne er vigtige for at kunne passe deres job 54 % af dem, der har hørenedsættelse og ikke bruger høreapparat, føler sig fysisk udmattede sidst på dagen. Hos høreapparatbrugerne er tallet kun 41 % 34 % af dem, der ikke har høreapparat, svarede at de også føler sig psykisk udmattede sidst på dagen. Hos dem med høreapparater gælder det kun for 23 procent. Bolero Q 90 SP Høreapparat i premium-kvalitet da Margits hørenedsættelse stiller store krav til produktet. ComPilot Brugervenlig bluetooth-enhed til lyd-streaming. Kan kombineres med PC, telefon, TV, radio, mp3-afspiller og mikrofoner, så der sendes fremragende stereolyd direkte til høreapparaterne. Roger Pen Nyudviklet trådløs mikrofon med intelligent støjfiltrering. Registrerer automatisk om der er en eller flere, der taler og tilpasser lyden. Kan også kombineres med telefon og TV. Roger Clip-On Mic Diskret, lille mikrofon, der kan sættes på samtalepartneres tøj. Kan bruges i netværk med flere mikrofoner og Roger Pen. Blå bog Margit Pedersen. Født Uddannet sygeplejerske i Videreuddannet inden for salg og marketing. Har blandt andet en uddannelse som lægemiddelkonsulent (LIFeksamen). Arbejder i dag for Philips Health Care Solutions A/S, hvor hun sælger medicinsk udstyr til hospitaler og almen praksis. Underviser i brugen af udstyret på klinisk niveau. Holder desuden foredrag om livet med funktionsnedsættelser. 18

11 Ironman - uden hår på brystet Når man læser om forberedelserne til en ironman i dagbladene, mister man næsten pusten på forhånd. 11 måneders selvpineri med svømning om natten, løb og cykling om dagen, striks diæt, fast søvnrytme og fester der slutter allerede kl. 21. Ja, ok jeg overdriver måske en lille smule. Men i hvert fald var mine ambitioner tårnhøje, da jeg i januar 2013 blev tilbudt et sponsorat af Phonak. Målet var at gennemføre en ironman syv måneder senere. NU fik jeg chancen for at udleve en gammel drøm, og NU kom der virkelig gang i træningsprogrammer, kostplaner, faste sovetider og meditation. Men allerede en måned senere blev de gode vaner slået ud af kurs. Efter længere tid uden job blev jeg ansat ved Syddansk Universitet, og nu gik al energien til at sætte mig ind i opgaverne, lære nye kollegaer at kende, holde pressede deadlines og smøre madpakker til ungerne. Den sunde mad, træningen og de faste sovetider endte i fastfood, rødvin og ujævn søvnrytme. Energien til træning svandt hurtigt ind. Jeg begyndte så småt at blive usikker på mig selv, da jeg nåede hen i april, og træningen slet ikke fulgte planen. 3,8 km svømning i havvand, 180 km cykling og en maraton er jo immervæk lidt af en mundfuld på én dag, og det kræver god forberedelse. Men min usikkerhed skyldes måske mest af alt, hvad jeg læste om andres træning i dagbladene. En dag læste jeg heldigvis om en, der mente, at psyken er det vigtigste. Derefter var jeg ikke længere i tvivl om, at det nok skulle gå. For er der noget, jeg selv har erfaret, så er det netop, at psyken er altafgørende. Selvom jeg forbandede min nedsatte hørelse og græd over, at jeg fik meningitis og skulle lære at gå igen som 17- årig, så beviste jeg også over for mig selv, at jeg har masser af vilje og ressourcer gemt indeni. I juni fik jeg afleveret en stor opgave på arbejdet, og nu var jeg klar til at træne fuldt ud i to måneder. Racercyklen kom med på sommerferie, og der blev svømmet i bølgegang og slugt uanede mængder af havvand. For første gang oplevede jeg, at man faktisk kan blive søsyg af at svømme på åbent hav. Dagen før løbet skulle min cykel indleveres til arrangørerne. I smukt solskin ankom jeg til Amager Strandpark, og da jeg så de andres cykler, meldte nervøsiteten sig igen. Det var nogle regulære fartdjævle, og selskabet omkring mig var toptrimmet og super smart. Lidt opgivende tog jeg ud til min veninde Rikke, som jeg skulle overnatte hos. Til min overraskelse havde hun været på internettet for at læse om, hvad man bør spise dagen før sådan et løb. Så der var gjort klar til det helt store pastamåltid. Det var ikke lige planen, vi skulle blive oppe og snakke helt til midnat, men klokken 5 næste morgen ringede vækkeuret, og så var dagen kommet. Klokken 7 stod jeg klar Efter 12 timer nåede jeg i mål, og til min store overraskelse var min gode veninde Ane taget til København for at møde mig i målfeltet. Hun fik et stort, svedigt knus, mens jeg stakåndet fortalte, jeg havde givet Kronprinsesse Mary en high five. til start, og manglende søvn eller ej, så holdt adrenalinen mig godt kørende. Der ventede omkring 12 timers konstant aktivitet, og jeg følte ikke, det betød alverden, om jeg kom hurtigt fra start. Det handlede mere om at undgå at få en albue i hovedet midt i det virvar af mennesker, der styrtede i vandet på samme tid. Så jeg startede roligt bagerst i feltet. De 3,8 km svømning gik meget godt. Synet af havbunden gav ro i sindet, mens de gentagne svømmetag føltes som meditation. Jeg tænkte kun på ikke at sluge for meget havvand. Svømningen blev gennemført på knap halvanden time, og jeg løb op for at skifte til cykelturen. Nu udspillede stævnets mest tossede scene sig, og jeg var desværre hovedperson. Tøjskiftet skulle gå hurtigt. I min iver krængede jeg den tætsiddende cykeltrøje over min halvvåde krop og rev hurtigt op i lynlåsen som 21 knækkede af! Nu kunne min cykeltrøje ikke lukkes, og jeg kunne ikke køre videre i bar overkrop. Mit Phonak høreapparat lå også i skiftezonen. På trods af sved og varme havde det fungeret upåklageligt under træningen, så derfor ville jeg også bruge det under selve løbet. Det kunne jo være, jeg fik brug for at kommunikere med nogen undervejs. Jeg tog det på og gav mig til at lede efter en hjælper i virvaret af folk. Skiftezonen i en ironman er ikke noget drømmescenarie for en, der hører så dårligt som mig. Men jeg fik fat i en hjælper, som spurgte: Ska jeg vikle dig ind i gaffa-tape? Jeg må have set afsindigt lettet ud. JA fremragende ide!, svarede jeg. Efter 21 (!) minutters tøjskift, løb jeg ud til min cykel. Det føltes fantastisk at komme videre. Bare cykle derudad i solskin (og gaffatape). Men efter tre timer begyndte både vejret og humøret at skifte. Pludselig væltede regnen ned, og det blæste op. Jeg skiftede jævnligt kørestilling og spiste og drak for ikke at gå sukkerkold og ramme den berømte mur. Efter 5 timer begyndte jeg at tro på, at det eneste, der nu kunne stoppe mig, var et uheld med cyklen. Det skete heldigvis ikke og på lidt under 6 timer, nåede jeg Skiftezone 2, hvor løbetøjet lå klar. Nu var der selvfølgelig sket det, at gaffa-tapen havde sat sig rigtig godt fast, og når man har (eller havde) hår på brystet, er det ikke særligt rart. Av for pokker! Nu ventede maratonen, og trods den ufrivillige hårfjerning følte jeg mig helt rolig. Jeg skulle bare undgå at overbelaste kroppen så ikke noget med at løbe for hurtigt i starten. Stille og roligt fremad fremad fremad, så ville jeg før eller siden komme over mållinjen. Det var fantastisk at mærke det store publikum, der var mødt op til Ironman Copenhagen. Deres hujen og heppen gav energi, og flere gange blev jeg forvirret over, at nogen råbte: KOM SÅ, AN- DERS!. Men så kom jeg i tanke om, at ens navn stod på startnummeret, så folk kunne sende en personlig hilsen, og det gav virkelig energi. Musik og festivitas hjalp også på humøret, men efter 25 km løb begyndte trætheden at melde sig. Heldigvis fik jeg øje på en gruppe dansende tyrolere med en meget betagende kvinde. Måske jeg kiggede lidt for længe, for

12 De 3,8 km svømning gik meget godt. Synet af havbunden gav ro i sindet, mens de gentagne svømmetag føltes som meditation. hun sendte mig i hvert fald et spørgende blik tilbage, som jeg i mit adrenalin-kick besvarede med et luftkys (sig det ikke til min kone). Hun grinede tilbage og nejede, hvorefter jeg følte mig sikker på energien helt frem til målstregen. Efter 11 timer var feltet splittet helt op, og de hurtigste var for længst kommet i mål, da jeg tog min sidste løbetur ned langs Toldbodsgade. Der var god afstand til de nærmeste løbere foran og bag mig, da jeg nærmede mig Amalienborg, og så Kronprinsesse Mary stå og klappe sammen med sine børn. Jeg blev simpelthen nødt til at lave en afstikker og hæve min svedige hånd til en high five. Hun greb den og gav mig en hurtig peptalk. Jeg kunne ikke høre, hvad hun sagde men det var også lige meget. Det var bare SÅ fedt, at hun åbenhjertet og smilende tog imod min hilsen og gav mig ekstra energi til at fuldføre løbet. Efter 12 timer nåede jeg i mål, og til min store overraskelse var min gode veninde Ane taget til København for at møde mig i målfeltet. Hun fik et stort, svedigt knus, mens jeg stakåndet fortalte, at jeg havde givet Kronprinsesse Mary en high five. Hun grinede og forstod, at adrenalinen stadig susede rundt i min krop. Jeg følte mig overraskende frisk og mente, jeg var klar til at køre i bil tilbage til Fyn. Efter mange formaninger lod Ane mig tage afsted. Klokken 23 var jeg hjemme, og min kone tog imod mig. Hun havde købt øl, som hun vidste, jeg ville sætte pris på. Omsider kunne jeg slappe af og gik først i seng ved 3-tiden. Dagen efter havde jeg taget fri fra arbejde, og det var en klog beslutning. Jeg havde meget svært ved at stå op og få kroppen i gang igen. Hver eneste muskel i min krop kunne mærkes. Ironman Copenhagen var en uforglemmelig oplevelse, og det var med stolthed, jeg tog imod lykønskninger fra Phonak og mange andre. Min tid var ingen vindertid, men jeg gennemførte løbet sikkert, og det var målsætningen for min første ironman. Til sommer venter den næste, og denne gang vil jeg være mere forberedt på arbejdslivets krav, tøjskifte, regnvejr og min egen usikkerhed. Mit høreapparat må jeg hellere lægge i Skiftezone 1, hvis der alligevel skulle dukke uventede problemer op. Af Anders Friis Olsen / Foto: Morten Bibow Naída er et vandafvisende powerapparat der med sin nano coating og mange muligheder for programmering er tilpasningsparat til dig.

13 Jolly Roger er her! Markedets smarteste trådløse mikrofon Roger Pen Roger Pen er en lille diskret mikrofon som.. ja... ser ud som en pen. Roger Pen hjælper dig til at høre og forstå tale i kraftig støj og på afstand. Den fungerer lige godt om den ligger på et bord, hænger rundt om halsen på en foredragsholder eller som håndholdt. Roger Pen er smart på den måde at den selv finder behovet for mikrofon indstillinger, noget som gør den meget enkel at bruge. Samtaler i støj bliver lettere fordi den unikke teknologi automatisk tilpasser talesignalet til støjforholdene. Roger Pen kan selvfølgelig også bruges sammen med mobiltelefon via Bluetooth. Roger Pen leveres med en ladestation som også fungerer som en kobling til andre lydkilder som TV, PC og multimedieenheder. Roger Pen kan sende TVlyden direkte til Roger-modtagerne også imens den lader. Roger Pen kan kobles sammen med flere mikrofoner i et netværk med op til 10 mikrofoner hvis du har behov for at høre flere samtalepartnere. Lydoverførslen er digital og sker på en international standard, som ikke kræver nogen tilladelse, signalerne er uden interferens og kan ikke aflyttes. Hvis Roger Pen ved et uheld tabes, registrerer pennen dette og efter nogle få centimeters frit fald slår enheden automatisk mikrofonlyden fra, før den rammer gulvet. Dette medfører at du ikke hører et ubehageligt skrald når enheden rammer gulvet. Umiddelbart efter denne «lydløse landing» vil Roger Pennen fortsætte med at fungere som normalt. Roger Clip-On Mic Roger Clip-On Mic har samme teknologi som Roger Pen, men er tiltænkt en enkelt samtalepartner og har derfor kun en mikrofonindstilling. Roger Clip-On Mic sættes på tøjet af din samtalepartner, men kan også lægges på et bord så du også kan høre hvad der tales om rundt om bordet, og har du behov for at høre flere talere på én gang kan denne kombineres med Roger Pen i samme netværk. Roger Clip-On Mic leveres med en lade station, som kan kobles til de fleste lydkilder, som har en lydudgang. Fælles for begge de nye Roger-mikrofoner er, at de er utrolig enkle at anvende og uanset om du bruger Phonak apparater eller ej kan du have glæde af Roger teknologien så glæd dig! 25

14 Malin møder Roger Med Roger Pen placeret om trænerens hals kan Malin høre alle instruktioner på trods af afstand og larm i hallen. Malin Axén på 15 står på en togperron og skal i skole. Det regner, tiden går, men der kommer ikke noget tog. Tidligere ville hun have sendt sin mor en sms om det, men nu har hun travlt, så hun ringer i stedet. Førhen kunne Malin kun bruge sms, men nu er det anderledes. Siden november sidste år har hun også været i stand til at ringe som normalt hørende, og det er takket være hendes Roger Pen. Jeg tænder for bluetooth på min telefon og kobler den til pennen, fortæller Malin. Når telefonen ringer, hører jeg den i mine høreapparater, og så svarer jeg bare. Malin har også haft andre mikrofoner, men hun indrømmer, at hun ikke rigtig brugte dem. De var for besværlige. Til gymnastik bliver jeg undervist af tre forskellige instruktører, og når jeg havde en mikrofon med, gav jeg den til instruktøren på den første station. Men når jeg skiftede til næste station, glemte jeg ofte at tage mikrofonen med. Så lige pludselig kunne jeg høre instruktøren tale til nogle andre, efter jeg var gået videre, siger Malin. Men hun var opfindsom og udtænkte en strategi. Jeg sørgede for ikke at stå først i køen, så jeg kunne se, hvad de andre gjorde. Nu vil jeg teste min Roger Pen, og se om den fungerer bedre. Jeg har mest brug for den, når vi træner fritstående. Der har jeg brug for at høre både instruktøren og musikken på samme tid. Men instruktørens stemme kan nemt drukne i de andre lyde. Jeg må prøve mig frem, og se om jeg kan finde et godt sted, hvor Roger-pennen giver mig den lyd, jeg behøver. Min ide er, at lægge den i nærheden af højtalerne, når jeg skal høre musikken, og at jeg derefter giver den til instruktørerne, når vi skal tale sammen. Det bliver spændende at se, hvordan det fungerer. Roger er et nyt bekendtskab Malin har ikke haft Roger-pennen særlig længe, så hver dag byder på nye situationer, hvor den får lov til at vise, hvad den kan. Der er rigtig mange situationer, hvor den er god, men den kan også være lidt generende engang imellem. Som når vi sidder omkring bordet og spiser. Jeg prøvede den til nytår, hvor vi var 14 personer til bords. Der var meget støj, og selvom mikrofonen fjerner meget af den, blev det lidt for meget, når alle talte på en gang, siger Malin. Når Roger-pennen ligger på et bord, opfanger den lyde fra alle retninger. Men den kan også peges mod den person, man ønsker at høre, eller hænges rundt om halsen på den person man skal tale med. Indtil nu har jeg mest brugt pennen i interview-indstillingen, hvor jeg peger den mod personen, jeg skal høre. Men den fungerede også super fint nytårsaften, da vi var fire unge, der sad rundt om et bord og spillede kort. Der gik jeg ikke glip af noget som helst. Ellers er jeg normalt afhængig af at se ansigtet, så jeg kan mundaflæse den, som taler. Men med Roger-pennen fungerer det rigtig fint, og jeg føler for første gang, at jeg kan følge med i almindelige samtaler, siger Malin. Særlig god til smartphone Hun er især tilfreds med hvordan, Roger Pen kan kobles sammen med hendes smartphone. Tidligere kunne jeg ikke tale i telefon, men nu går det rigtig godt. Det er også blevet meget lettere at lytte til musik. Jeg forbinder Roger-pennen og min telefon med en ledning og stiller pennen på trådløs, så musikken sendes direkte til høreapparaterne. Jeg kan endda gøre sådan, så vi er flere, der kan lytte til samme musik i vores høreapparater. Malin har hørt dårligt, lige siden hun blev født, forklarer Malins mor Åsa Axén. Da hun var lille, sagde alle hørespecialisterne, at hun ikke kom til at tale. Det kunne vi ikke forvente med den hørenedsættelse. De tog fejl. Hvis man ikke lægger mærke til Malins høreapparater, går der lang tid, før man opdager hendes hørenedsættelse. Hun taler rigtig godt, og hun har en fin intonation. Hun er også opfindsom og laver sine egne ord. Til jul for et par år siden spurgte hun efter granstativet, fordi hun ikke vidste, det hed en juletræsfod, siger Åsa. Tid til et nyt sprog Malin mener selv, at hun nu hører bedre, end da hun var lille. Da hendes mor ikke er helt enig, fastholder Malin, at der er sket en forbedring. Mor og datter bliver enige om, at hørenedsættelsen nok er den samme, men at de nye hjælpemidler, og Malins indstilling af dem, gør forskellen. Til sommer tager Malin på sprogskole i England, og det glæder hun sig meget til. Det er svært at se, hvordan de engelske ord skal udtales. Så jeg håber, min Roger Pen kan hjælpe, når jeg skal finde den rigtige udtale. Der er stadig en del situationer, hvor Malin endnu ikke har afprøvet pennen. Fx hvordan den kobles til fjernsynet, så hun ikke hører for mange af de andre, forstyrrende lyde i rummet. TV-funktionen er ikke så vigtig, fordi vi har teleslynge derhjemme. Så jeg skifter bare over på telespole-programmet, og det fungerer rigtig godt. Men jeg kommer garanteret til at bruge Roger-pennen meget på gymnasiet, siger Malin. Hun har søgt ind på et gymnasium for almindeligt hørende, fordi hun er meget interesseret i dyr. Og på Spånga Gymnasium findes der en naturfagslinje med mange dygtige lærere. Jeg kunne godt tænke mig at blive dyrepasser eller sygeplejer, og måske endda få min egen klinik engang, siger Malin. Hun vil også teste sin Roger Pen til udstrækningen efter gymnastik, hvor pigerne sidder og småsnakker. Som det er nu, kan jeg ikke rigtig høre, hvad de siger, eftersom jeg ikke kan se deres ansigter. Det lyder som om, de hvisker. Jeg beder dem nogle gange om at tale højere, men det fungerer ikke så godt. Det giver fx problemer, når vi sammen skal finde ud af hvilken frisure, vi skal have til en opvisning, for så taler alle i munden på hinanden. Så bliver jeg nødt til at råbe Én ad gangen!. Jeg er faktisk god til at sige fra. Men det behøver jeg måske ikke, hvis Roger-pennen kan hjælpe mig i den slags situationer, siger Malin. Af Anders Arhammar / Foto: Morten Bibow

15 Bedre lyd til TV og stereo Læs mere om vores tilbehør her Konkurrence Vind en biograftur for hele familien! Tilmeld dig vores digitale version af Phorum og få bladet tilsendt direkte til din inbox så snart det er klar. Er du tilmeldt inden d. 31. august deltager du i konkurrencen om en tur i biografen - vinderen trækkes d. 1. september og vil få direkte besked. Besøg websiden og udfyld formularen, så deltager du helt automatisk i konkurrencen. Har du en QR læser til din smartphone eller tablet computer kan du scanne denne kode for at være med! Med Phonak ComPilot får du lyden fra TV et direkte til høreapparaterne via Phonak TVLink S trådløs tilkobling til blandt andet MP3-afspillere og PC en fjernbetjening til dine høreapparater *gælder høreapparater fra Phonak Phonak Danmark AS Tel

16 Åbenhed knækker fordomme Hørehæmmede er ikke funktionshæmmede hvis bare alt tilrettelægges Kristina Corneliussen (23) fra Ålesund fik en krævende start som hørehæmmet. Hun var 18 år før hun fik den rigtige diagnose, god hjælp og de rigtige hjælpemidler. Indtil da havde hun slidt meget, og det endte med at hun blev udbrændt. Erfaringerne fra en opvækst som hørehæmmet, og med uklar diagnose, har hun brugt godt. Nu har hun en tydelig strategi for hvordan hun skal forholde sig til omgivelserne, hvilke krav hun skal stille og hvordan hun skal stille krav. Det var først omkring 18års alderen at man fandt frem til at Kristina havde APD (Auditory Processing Disorder). Det er ikke en usædvanlig diagnose, men den er ikke særlig udbredt i Norge. Før hun fik diagnosen havde Kristina mange hårde år med mobning og uforstående lærere. Hun begyndte tidligt at trække sig tilbage i sociale sammenhænge, fordi hun ikke kunne forstå hvad der var galt, og hun sov meget fordi det var opslidende at være vågen. Til sidst begyndte Kristina at udvikle strategier for overlevelse. Det der var muligt læste hun forud i timerne. På denne måde var hun bedre forberedt på det der skulle ske og havde derfor bedre forudsætninger for at forstå hvad læreren sagde så hun kunne stille gode spørgsmål. Hun fandt ud af, at des mere hun lod som om hun forstod, des bedre havde hun det. Det blev noget bedre da hun fik en FM-modtager som lettede situationen på skolen, men det var ingen optimal løsning. Fik hjælp fra den bedste specialist Efter at være blevet anset som dum og ikke blive troet på når hun ikke kunne høre, var det en lettelse at få stillet den endelige diagnose. Tilfældet ville at sygehuset i Ålesund har den specialist i Norge som kan mest omkring auditive processerings vanskeligheder. Læge Tone Stokkereit Mattson forstod hvad der var Kristinas problem. Hun så at FM ikke var løsningen for Kristina, som fik lov til at låne noget nyt udstyr. Udstyret blev taget i brug umiddelbart efter og i de fleste fag gik hun en karakter op. Udfordringen var at hun nu fik besked på at skulle synliggøre at hun ikke hørte. Det havde hun forsøgt at skjule hele livet. Derfor var det også vanskeligt for omgivelserne at acceptere den endelige diagnose. Med de rigtige og ordentlige høreapparater tog Kristina til Oslo for at studere til ergoterapeut. Det var dejligt at komme til et nyt sted, begynde på noget nyt, være sig selv og slippe sig løs. Her mødte hun desuden i meget mindre grad fordomme. Kristina minder andre hørehæmmede om, at man desværre skal være ressourcestærk og vedholdende og kræve sin ret overfor skoler for at få det man har behov for og har krav på. Hun har set noget af det samme på højskolen i Oslo, hvor hun tager en bachelor i helsefag. Forstå lærerne Kristinas strategi er at møde lærerne i deres situation. Hun lægger vægt på at forstå hvor vanskeligt det er for lærere at forholde sig til en hørehæmmet studerende. Hun møder dem godt forberedt og har holdt forelæsninger med PowerPoint præsentationer og lister over hvilke behov hun har og med tips om hvad lærerne kan gøre. Hun har god erfaring med at vise videoklip, som demonstrerer brug af teknisk udstyr som eks. mikrofoner. Det kræver nemlig kendskab og forståelse for at anvende en sådan rigtigt. Da lærerne ofte virker meget usikre, må Kristina fremstå som den sikre. Det kan være hårdt. Til nogle møder har hun haft sundhedspersonale eller personale fra Nav (Ny arbeids- og velferdsforvaltning i Norge) med. De har stort set ikke medvirket, men har været med til at give autoritet til Kristinas budskab. Både på videregående uddannelse og på højskolen har Kristina erfaret at jo bedre hun får briefet lærerne, desto bedre undervisning bliver det for hele klassen. Kristina fortæller grinende om to lærere der var kendt for ikke at tage hensyn til de studerendes behov. Hun bad om et møde med de to hvor hun fortalte om auditive processeringsvanskeligheder. De blev så fascinerede at de hellere end gerne gjorde forholdende optimale for Kristina, og det var til glæde for hele klassen. - Det gælder om at vinde lærere, siger Kristina. Kender sine venner Med stadig bedre teknisk udstyr har Kristina meldt sig ind i mere af det sociale studenterliv. For et halvt års tid siden fik hun en Roger Pen, og da ændrede meget sig. Roger Pen er en mikrofon på størrelse med en kraftig fyldepen. Den er retningsbestemt og sorterer meget støj fra. Dermed er det muligt at gå på restaurant med venner og få det meste med af samtalen. Til sidste julefrokost for de studerende hørte hun endda talen ved at rette mikrofonen direkte mod den talende, som sad et par borde længere væk. Kristina ønsker dog fortsat at hun var mere tryg ved at bede andre om at bruge pennen, eller hænge en mikrofon rundt om halsen. For selvom hun er tryg ved brugen af udstyret, så bliver andre utrygge. Man ser det på kropssproget, og hun ønsker ikke at andre skal føle sig utilpas ved situationen. I store sociale sammenhænge kan Kristina stadig have svært ved at forstå hvad der bliver 30 sagt. Det kan være så krævende for hende at hun ikke orker at gå i skole næste dag og er træt i flere uger. Som hørehæmmet har Kristina til sidst fået en ide om hvem der er hendes venner. Mange kan fortsat ikke acceptere at hun hører dårligt. Desuden kan ikke alle gamle venner forholde sig til at hun ikke altid er enig med dem. Det var hun jo før. Da var det at dele andres meninger en enkel strategi. Nu har hun sine egne meninger. Åbenhed er løsningen - Åbenhed er svaret på det meste. Det knækker fordomme, siger Kristina. Da hun begyndte på studierne i Oslo, stod hun frem i klassen i den anden uge efter studiestart og fortalte om sine store og små udfordringer, og at det ikke var fordi hun var arrogant hvis ikke hun svarede. Hun havde bare ikke hørt spørgsmålet. Kristina siger at samfundet har svært ved at forstå de behov som hørehæmmede har. Der er mangel på viden og mange underlige holdninger. Mange sidder fast i egne fordomme om at de ikke kan hjælpes, og at den viden som eksisterer er for gammel. Til sidst minder Kristina om at hørehæmmede ikke er funktionshæmmede hvis alt er tilrettelagt. Så enkelt er det. Af Sven Otto Rømcke / Foto: Morten Bibow Kristinas råd Gem dig ikke Vær åben Gør det enkelt Vær din egen advokat Stil ikke krav, men snak om hvad du har brug for Vær ærlig og tydelig omkring dine behov Vær høflig og ikke forlangende Vis forståelse Hjælp lærerne til at forstå Husk at folk er mennesker uanset deres titel Giv folk tid og en chance Giv tilbagemelding

17 Tinnitus, hørenedsættelse og høreapparater Tinnitus stammer fra latin, hvor det betyder ringen for ørerne. Tinnitus kan dog også beskrives som susende, summende, fløjtende eller hvæsende/hvinende lyd. Tinnitus er defineret, som en intern lyd i menneskets øre, som ikke stemmer overens med en ekstern lydkilde. Det er et kendt fænomen i historien, faktisk beskrevet så langt tilbage som 4000 år f. Kr. Der har været mange forsøg på at fjerne det. Nogen af husrådene dengang var bla. at sætte et stearinlys i øret, hvor man så mente at varmen ville lindre genen. Andre råd har været at minimere indtaget af alkoholiske drikke eller drikkevarer med koffein, rygestop da nikotin reducerer blodgennemstrømning i det indre øre og dermed kan forårsage tinnitus. Begræns anvendelse af hovedpinetabletter indeholdende aspirin. Dyrk motion regelmæssigt, det øger blodtilførsel til det indre øre men undgå fysisk udfoldelse over en længere periode, hvor hovedet er placeret i en overspændt position (f.eks. cykling) Tinnitus er ikke en sygdom i sig selv men mere et symptom på en sygdom (f.eks. otosklerose eller en overbelastning (f.eks. støjtrauma eller stress). Opleves typisk som værende midt i hovedet og altså ikke lokaliseret til øret. Enkelte kan have en pulssynkron tinnitus grundet snævre blodkar eller andre kropslyde og her kan man med held forsøge med blodtryksregulerende medicin, for at lindre fænomenet. Det er vigtigt at få undersøgt bidfunktion samt myoser i nakken, da det også kan være årsag. Man kan dog ofte ikke kurere tinnitus men lære at leve bedre med den. De personer der har normal hørelse og tinnitus har ofte også hyperacusis. Ved hjælp af kirurgi kan ca. 50 % af personer med mellemørelidelser kureres for tinnitus (Ayache et al., 2003; Sobrino et al. 2004) og i forbindelse med tympanoplastik forsvandt tinnitus hos 80 % (Lima Ada et al. 2007). 1-1 ½ % har tinnitus i invaliderende grad viser flere studier. Baggrunden for tinnitus bør selvfølgelig undersøges grundigt, så man ved hvilken diagnose der er tale om. Hvordan det påvirker det enkelte individ er meget forskelligt og uforudsigelig. 10 gode råd om tinnitus Tinnitus kan ramme enhver i alle aldre og er svær at slippe af med, når man først har fået den. Men der findes hjælp at hente til hvordan man kan lære at leve med tinnitus. Her er 10 gode råd fra psykolog Anne-Mette Mohr: 1. Opsøg en ørelæge og få din hørelse undersøgt. Måske har du et høretab, som er den hyppigste årsag til tinnitus, hvad enten høretabet skyldes støjskade, aldring eller andre problemer. Hvis det er tilfældet, kan det være, at du kan have gavn af et høreapparat. Så kommer du til at høre bedre samtidig med, at din tinnitus sandsynligvis vil glide i baggrunden. 2. Læg ikke for meget i skræmmehistorier, som du læser over internettet eller hører fra andre. Det tager måske noget tid, inden du vænner dig så meget til tinnitus, at du ikke bemærker den synderligt, men det er lykkedes for så mange andre, så hvorfor skulle det ikke lykkes for dig. Mange er bange for at blive skøre af tinnitus eller er bekymrede for, om de kan holde det ud, hvis tinnitus bliver værre. Der er ikke nogen, der er blevet skøre af tinnitus. Men måske har du brug for noget vejledning i at takle din særlige situation. Derfor: 3. Tjek dit lokale kommunikationscenter eller høreinstitut for, hvad de kan tilbyde dig af hjælp i forhold til tinnitus. Mange af disse steder tilbyder kurser eller individuel vejledning i forhold til at komme videre. 4. Lær at benytte afspændingsteknikker regelmæssigt. Opsøg en afspændingspædagog med erfaring omkring tinnitus og høretab og lad hende give dig nogle øvelser, som du kan træne i det daglige eller lån en afspændings-cd på biblioteket. Afspænding øger det kropslige velvære og giver dig overskud til at leve med tinnitus. Mange oplever, at tinnitus glider i baggrunden efter en god afspændingsøvelse. Tinnitus stammer fra latin, hvor det betyder ringen for ørerne. Tinnitus kan dog også beskrives som susende, summende, fløjtende eller hvæsende/hvinende lyd. Tinnitus er defineret, som en intern lyd i menneskets øre, som ikke stemmer overens med en ekstern lydkilde. 5. Find ligestillede Se om det er muligt for dig at møde ligestillede, som har gjort sig gode erfaringer med, hvordan man kan lære at leve med tinnitus og som kan støtte dig i at komme videre. Høreforeningen står for nogle såkaldte kombi-kurser, som blandt andet bygger på at ligestillede kan udveksle erfaringer, og har også lokalforeninger, som laver tinnitus arrangementer. 6. Sørg for altid at have lidt baggrundslyd, når du er hjemme - også når du skal sove, med mindre du sover fint. Dit høresystem har brug for at blive stimuleret ved at få tilført lyd, og du vil opleve, at din tinnitus mindskes. Hvis du undgår lyd, vil dit høresystem billedligt talt forsøge at skrue op, så der kan komme mere lyd ind. Resultatet bliver da, at du hører tinnitus, som ligger nærmest på dit hørecenter, kraftigere. 7. Træn dig i at flytte dit fokus fra tinnitus over på andre lyde. Gå en tur i naturen og lyt til de forskellige fugles fløjten. Forsøg at finde ud af, hvor mange forskellige lyde, der er, og skift mellem at lytte til disse lyde og din tinnitus. Som du bliver bedre til at flytte fokus, vil det med sandsynlighed i stigende grad lykkes dig at flytte opmærksomheden fra tinnitus til andre lyde. 8. Få en bedre nattesøvn Hvis du har problemer med at sove, er den bedste løsning først og fremmest at stå op hver dag på samme tid i 14 dage, uanset hvor lidt eller hvor meget du har sovet de sidste par nætter. Sørg for at holde dig vågen hele dagen og lad være med at tage hvil i løbet af dagen. Efter et par dage vil dit system have fået en god rytme, så du igen kan sove. Hvis du fortsat har problemer med at sove, bør du gå til egen læge for at få hjælp og vejledning. 9. Få hjælp mod stress og angst Hvis du lider af andre tilstande, såsom stress, udbrændthed, angst eller depression, skal du sørge for at få hjælp til at få behandlet disse tilstande. Når du bliver mindre stresset, mindre angst eller når depressionen letter, vil din tinnitus glide i baggrunden. 10. Søg psykologhjælp Hvis tinnitus bliver ved med at udgøre et stort og uoverskueligt problem for dig, så se om det ikke er muligt for dig at få noget psykologhjælp i dit nærområde. Nogle kommunikationscentre og den Tværfaglige Sundhedsklinik har tilknyttet psykologer. Sørg for, at den psykolog, som du opsøger, har kendskab til tinnitus. Når man tænker at rigtig mange med tinnitus har hørenedsættelse samtidig, er det nærliggende at tilpasse et høreapparat, derved opnås en forbedret kommunikation og i varierende grad en påvirkning af tinnitus. Efter indførsel af de digitale høreapparater blev der registreret en markant forbedring i forhold til anvendelse af analoge høreapparater i behandlingen af tinnitus. Dette skyldes nok at det er lettere at genoprette hørelsen med de digitale høreapparat, end med de analoge. Man bør dog ikke lade denne behandling stå alene, de bedste resultater opnås ved rådgivning og opfølgning. Maskering eller støjgenerator ligeså. Normalt anvender man tinnitus-genoptræningsterapi eller kognitiv adfærdsterapi, måske en kombination af disse. Studier viser at frekvensområdet i høreapparatet har betydning for effekten af indvirkningen på tinnitus. Tidligere hvor høreapparatet ikke havde så bredt et frekvensområde, var der færre der havde positivt udkomme og det kunne bl.a. skyldes at tinnitussen var mere højfrekvent end høreapparatet kunne dække. I dag hvor høreapparaterne har et bredere frekvensområde end tidligere, kan man formode at endnu flere vil have gavn af høreapparater med maskering. Kilde: Psykolog Anne-Mette Mohr House of Hearing, København, Danmark Dr. Roland Schaette, UCL Ear Institute London, Storbritannien

18 Sådan kan Roger hjælpe dit barn i skolen God undervisning kræver engagerede elever, der kan høre klart og tydeligt. For børn med nedsat hørelse kan det være en stor udfordring. Men nu er der hjælp på vej - navnet er Roger. FM-systemer har i mange år været brugt til at sende lærerens stemme direkte til elevernes høreapparater. Det har givet en bedre taleforståelse og indlæring. Men Phonaks filosofi er, at alt kan forbedres. Derfor kan vi nu præsentere produktserien Roger - et fleksibelt system af enkle og effektive hørehjælpemidler, der kan hjælpe dit barn med at få endnu mere ud af undervisningen. Op til 54 % bedre Roger Pen er ikke større end en fyldepen. Men bag det kompakte og stilrene ydre gemmer sig en avanceret mikrofon. Ved hjælp af en unik algoritme isoleres tale fra baggrundsstøj og sendes videre til modtagere på barnets høreapparater i perfekt lydkvalitet. Det betyder, at børn, der anvender Roger, opnår en bedre taleforståelse end med traditionelle FM-systemer. Det er vigtigt, fordi selv små forbedringer i taleforståelsen kan have stor effekt på deres udbytte af undervisningen. Uafhængige studier viser, at Roger giver betydelig bedre taleforståelse i støjende omgivelser: Op til 54 % bedre taleforståelse end traditionel FM ved baggrundsstøj på 75 db (A) Op till 35 % bedre taleforståelse i forhold til Dynamic FM ved støj på 80 db (A) Hovedparten af deltagerne i studiet foretrak Roger frem for FM-systemer [* Kilder: Comparison of Speech Recognition with Adaptive Digital and FM Wireless Technology by Listeners who use Hearing Aids, by professor Linda Thibodeau PhD og Evaluation of speech recognition of cochlear implant recipients using a personal digital adaptive radio frequency system, by Dr. Jace Wolfe PhD] Alting er nemmere Med Roger på banen behøver lærere ikke længere bruge tid på besværlig frekvensindstilling og indviklede tilslutningssystemer. I stedet kan de fokusere på det, de er bedst til: At undervise. Roger kræver ingen planlægning af hvilke kanaler, der anvendes i hvilke klasser. Automatisk frekvensskanning sørger for valg af støjfrie frekvenser i hvert lokale. Derfor kan der anvendes et næsten ubegrænset antal Roger-systemer på samme skole - og frekvenserne er licensfrie. Forbindelse af andre Roger-enheder kan ikke være enklere: Placér Roger-enheden ved siden af senderen og tryk på Tilslut. Roger kan samarbejde med alle Uanset hvilke høreapparater eller hvilket CIimplantat, dit barn anvender, kan de kombineres med Roger-systemet. Det omfatter også mikrofonen Roger Inspiro, der som den eneste på markedet kan sende til tre forskellige grupper på én gang: Dem der bruger Roger-modtagere Bruger af FM-modtagere Normalt hørende via Phonak Dynamic SoundField Hvad er ellers med i Roger-systemet? Alle Roger-produkterne er fuldt integrerede med hinanden og har samme store brugervenlighed. Roger DynaMic er en mikrofon, der kan anvendes af elever og lærere, således at hver taler kan høres af alle. Roger AudioHub er en sender, som kan tilsluttes lydkilder med egen lydudgang, for eksempel PC eller TV. Signalet sendes i høj kvalitet til alle Roger- og FM-modtagere i lokalet via Roger Inspiro. Alle Phonaks BTE-høreapparater kan integreres med Roger-systemet ved at klikke en lille modtager på dem. Den er yderst kompakt og gør ikke høreapparatet ret meget større. Til dem som ikke anvender Phonak-apparater eller CI, findes der en lille universal-modtager, som tilsluttes via audiosko. Hvis et høreapparat ikke har nogen audioindgang, kan man anvende Roger MyLink, som hænges rundt om halsen og sender til høreapparatets telespole. For at sikre tilslutning til et undervisningslokales Roger-system kan der monteres en Roger WallPilot ved indgangsdøren. Den sørger for, at alle modtagere automatisk tilsluttes netværket, så snart de befinder sig i lokalet. Støj er ikke bare et problem for elever med nedsat hørelse. Også normalt hørende børn kan have stor gavn af bedre taleforståelse. Roger Dynamic SoundField er et højtalersystem, som gør det nemmere at høre, hvad der bliver sagt i undervisningen. 34

19 Ved du, at vi er vandafvisende? Hos Phonak har vi flere høreapparater, der er vandafvisende, og dette er med til at give dig, der har en aktiv livsstil eller et fysisk krævende job, et apparat som du kan stole på uanset forholdene. Der er lagt vægt på tre aspekter omkring høreapparatet for at den vandafvisende effekt kan gøre sig gældende, nemlig design af skallen, materialer og nano coating dette alt sammen for at beskytte batteri og elektronik bedst muligt mod indtrængende vand- og støvpartikler. Vores vand- og støvafvisende produkter har en IP67 rating, som henviser til hvor vand- og støvafvisende vores høreapparater er. IP står for Ingress Protection, som på dansk betyder tæthedsgrad, 67 henviser til tæthedsgraden på henholdsvis støv og vand hvor 6 står for støv og er den højeste rating der kan opnås, og 7 står for vand og er den næsthøjeste rating der kan opnås. Vandtætheden testes i 30min ved en vanddybde på 1m og støvtætheden testes i lufttæt kammer i 8 timer. Apparaterne klarer derfor fint en tur i fitness centeret eller en arbejdsdag i støvede omgivelser. Kan jeg tage i svømmehal med mine apparater? I sommeren 2012 foretog vi en helt uvidenskabelig men sjov test på de vandafvisende høreapparater i Kattegatcenteret i Grenaa, hvor vi havde apparaterne nede i hajbassinet. Trods det at testen var uvidenskabelig viste apparaterne at de holder hvad de lover. Efter tre timer i vand virkede apparaterne upåklageligt! Så ja! du kan godt have apparaterne på i svømmehallen, i brusebad, i sauna, i regnvejr, til løb, cykling og fitness eller andre sportsgrene hvor du kommer til at svede eller bliver våd, MEN vær opmærksom på, at apparaterne ikke er designet til at kunne dykkes med, så derfor kan vi ikke anbefale dette, desuden skal apparaterne skylles i vand hvis de har været i saltvand og tørres grundigt igennem efter brug, og i øvrigt vedligeholdes i henhold til vejledningen, for at vi kan garantere funktionsværdien. SPØRG din forhandler om mere information på vandafvisende høreapparater Foto: Morten Bibow

20 DIN MENING Audiolog Voitto Kotti, Finland Når det kommer til unge voksne, har deres attitude over for høreapparater ændret sig en del over de sidste årtier. Folk i den arbejdsaktive alder anerkender høreapparater mere end nogensinde og høreapparater er også blevet et mere æstetisk produkt. Det er en udfordring at klare de opgaver der ligger i dagens arbejdsmiljø selv med en mild hørenedsættelse. Den ældre befolkningsgruppe ser sjældent høreapparater, som et problem der er flovt at varetage, men for en teenager kan det godt være et issue. I enhver aldersgruppe er der stadig folk, som bliver pinligt berørte over høreapparater, men det bliver mere og mere sjældent. Vil du synes det er flovt at skulle bruge høreapparat? Vi har spurgt fire på gaden. Simone, 21 Jeg synes personligt ikke det at gå med høreapparat er noget at blive flov over. Det er et apparat som gør tilværelsen nemmere for unge mennesker. Jeg mener dog at det kan være en smule svært at acceptere som 21 årig at man skal gå med et sådan apparat- den tanke om at være afhængig af noget. Det er skræmmende. Tuulia Nieminen, 35 Nej, det ville ikke være flovt. I dag er det trendy at bruge gadgets der kan fremme den fysiske ydeevne, eks. bruger atleter pulsmåler. Høreapparater er ikke meget anderledes. Jeg er sikker på at der i fremtiden vil komme flere lignende gadgets og høreapparatsbrugere vil blive anset som pionerer. Håkan, 47 Nej slet ikke! De er så små i dag. Det var noget andet før hvor de var store og klodsede og beige. Nu er de ikke meget anderledes end et headset til mobilen. Jeg er lige i den alder så det kan være det er på tide at jeg får testet hørelsen. Ole-Marius, 22 Nej, jeg synes ikke det vil være flovt at bruge høreapparater. En fra min familie har hørenedsættelse og bruger høreapparater. De er så små at du næsten ikke ser dem. INFOSERVICE Er du blevet nysgerrig på noget du har læst, eller ønsker du mere information om nogle af vores produkter? Du er altid velkommen til at kontakte os, på telefon eller med en til (skriv gerne i emnefeltet om det er brochuremateriale eller produktinformation du ønsker). Du kan også besøge vores hjemmeside for at finde mere information. Vi glæder os til at høre fra dig. Vi Facebooker! Kom ind og Like os på ww.facebook.com/phonakdanmark. Vi bruger facebooksiden til at informere om produkter, nyheder, nyttige tips og information om hørelse. Siden er for alle og vi laver også konkurrencer, som du kan deltage i. På vores officielle internationale YouTube kanal finder du masser af spændende klip om vores forskellige funktioner, produkter og tips og tricks. Se også interviews med vores Hear the World ambassadører samt forskellige internationale testimonial profiler: Følg Phonak Danmark på de sociale media! Phonak Danmark A/S Telefon Internet

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Race report fra Triple Ironman i Lensahn

Race report fra Triple Ironman i Lensahn Race report fra Triple Ironman i Lensahn Jeg vil her skrive lidt om projektet 3 double ironman - fra ide til handling. Da jeg i 2011 gennemførte Copenhagen Challenge, var det en super fed oplevelse, og

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development Sport as a Tool for Development Deltagernes egne beretninger Læs tre inspirerende historier fra nogle af de unge, der har været i Ghana som idrætsvolontører. 2 Det har givet mig uendeligt meget, at deltage

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 76 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 58% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Alt ok De

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk 7 enkle råd - til at få det bedre Henriette Hagild.dk 1 Henriette Hagild 7 enkle råd - til at få det bedre Saxo Publish 2 7 enkle råd til at få det bedre 5 7 gode råd 7 enkle råd 7 Livshjulet 9 1. Du er

Læs mere

Steffan Thordarson beretning fra Ironman, Barcelona 2009.

Steffan Thordarson beretning fra Ironman, Barcelona 2009. Vejen til Ironman Steffan Thordarson beretning fra Ironman, Barcelona 2009. 25.september 2008 besluttede jeg mig for at gennemføre en Ironman, og det skulle være den 4. oktober 2009 i Barcelona. På det

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Selvom du lever i et fast forhold kan ensomhed være en fast del af dit liv. I denne guide får du redskaber til at ændre ensomhed til samhørighed og få et bedre forhold

Læs mere

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive

Læs mere

Genopliv hørelsen. Vellykket brug af høreapparater

Genopliv hørelsen. Vellykket brug af høreapparater Genopliv hørelsen Vellykket brug af høreapparater Velkommen tilbage til en verden af lyde Nu da du har taget det første skridt mod at genoplive din hørelse, vil du opdage, at det er nødvendigt med nogle

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt

Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt Følg Rikkes kamp for at tabe 30 kilo Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt at sige nej til mad På trods af alle gode intentioner og et solidt team af eksperter i ryggen, har tallet på vægten ikke

Læs mere

Historien om da mit liv blev vendt på hovedet, efter en meningitis, som gjorde mig akut døvblivende.

Historien om da mit liv blev vendt på hovedet, efter en meningitis, som gjorde mig akut døvblivende. Historien om da mit liv blev vendt på hovedet, efter en meningitis, som gjorde mig akut døvblivende. Lige lidt om mit liv før d 6.10-08, jeg bor sammen med min mand, har to dejlige drenge en på 20 og en

Læs mere

Vejledning til Roger TM -løsninger til børn og unge. Overvind udfordringer i taleforståelse

Vejledning til Roger TM -løsninger til børn og unge. Overvind udfordringer i taleforståelse Vejledning til Roger TM -løsninger til børn og unge Overvind udfordringer i taleforståelse En verden af grænseløse muligheder Børn lever energiske og aktive liv. Deres verden formes konstant af interaktion

Læs mere

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt Af Ben Furman Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt er en historie om en lille dreng som finder en løsning på sine tilbagevendende mareridt. Jesper overnatter hos hans bedstemor

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Sprogtur til Canada i sommerferien 2015

Sprogtur til Canada i sommerferien 2015 Sprogtur til Canada i sommerferien 2015 Da sprogskolen blev slået op på forældreintra, tilbød mine forældre mig at komme med og høre om Destination Canada, der er en sprogskole på Carleton University i

Læs mere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere PrikkeBjørn stopper mobbere. Af Charlotte Kamman Det var en solrig dag, dag klokken igen ringede ud til frikvarter i skolen. PrikkeBjørn glædede sig til

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

Bliss er mit liv. Hayla Søndergaard fortæller

Bliss er mit liv. Hayla Søndergaard fortæller Bliss er mit liv Hayla Søndergaard fortæller Præsentation Jeg hedder Hayla Søndergaard. Jeg er 20 år og har CP. Jeg bor på Østerskoven i Hobro - her har jeg boet de sidste 3 et halvt år.. Jeg er lidt brasiliansk

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

De gyldne og de grå 12-12-2011 19:02:00

De gyldne og de grå 12-12-2011 19:02:00 12-12-2011 19:02:00 De gyldne og de grå De gyldne elever, dem der kan det hele. Får ikke nok faglig udfordring i folkeskolen. Men hvordan kan man give dem det uden at svigte de grå, dem der har det svært

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK)

På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK) På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK) Mandag d. 11 januar Endelig var den store dag kommet, hvor jeg skulle af sted til Østrig på skiferie med min klasse.

Læs mere

2. Det første anfald. 34274_kom_stærk_ud_af_din_angst.indd 25 30-05-2012 16:18:45

2. Det første anfald. 34274_kom_stærk_ud_af_din_angst.indd 25 30-05-2012 16:18:45 2. Det første anfald»hvor er det ubehageligt at føle, at jeg har en gift indeni. Pludselig begynder min krop at sitre, jeg bliver bange, og tankerne kværner og kører derudad. Pludselig kan jeg ikke kontrollere

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper

Læs mere

Johnny Arildtoft, arbejdsmarkedskonsulent

Johnny Arildtoft, arbejdsmarkedskonsulent Johnny Arildtoft, arbejdsmarkedskonsulent Der kan gøres noget! Af en eller anden grund er det lidt svært for mig at skrive disse linier. Jeg har godt nok taget tilløb nogle gange. Jeg tror, at det skyldes,

Læs mere

Et rigtigt familieliv

Et rigtigt familieliv For et år siden fik jeg en mail fra en gammel kæreste, hvor der stod, at jeg var far til en pige på ti. Nå ja, Nando, men du er jo også latino, siger jeg drillende. Ja, lidt cucaracha kakerlak er jeg.

Læs mere

Guide: Frygt ikke styrketræning

Guide: Frygt ikke styrketræning Guide: Frygt ikke styrketræning Kvinder i alle former har gavn af styrketræning. Og nej, kvinder får ikke store muskler af at styrketræne. Af Krisztina Maria, februar 2013 03 Frygt ikke styrketræning 05

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA Titel på øvelse: Frastødte magneter Deltagere: alle 1. Alle går rundt imellem hinanden i rummet. Husk at fylde hele rummet ud. 2. Man udvælger en person i sine tanker,

Læs mere

Vejledning. Forslag. Tør du tale om det?

Vejledning. Forslag. Tør du tale om det? Vejledning Det er en fordel at eleverne har været igennem øvelsen voldsformer før denne øvelse. Vold er mere komplekst end de fleste umiddelbart tror og har mange forskellige ansigter. Der er meget der

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Smilets land. ***** SMASHWORDS EDITION *****

Smilets land. ***** SMASHWORDS EDITION ***** Smilets land. Skrevet og udgivet af: Nicoline Steffens på Smashwords. ***** SMASHWORDS EDITION ***** Kort besked fra forfatteren. Dette er den første bog eller Short story så jeg håber, at du vil bære

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Forord Åh nej ikke endnu en af disse amerikanske bøger med ti nemme løsninger på store problemer! Sådan omtrent var min første reaktion, da jeg fik denne bog i hænde. Men det skulle vise sig, at mine fordomme

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

Min Guide til Trisomi X

Min Guide til Trisomi X Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Rollespil it support Instruktioner til mødeleder

Rollespil it support Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i grundmodulet. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Henriette og Jesper, som er i konflikt med hinanden.

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp F. 22-10-1940 April 2013 Bevilget 2012 Medicinhjælp og bleer Bevilget apr. 2013 Medicinhjælp + bleer & tøj Bevilget sep. 2013 Medicinhjælp

Læs mere

Evaluering af klinikophold med fokus på respirationslidelser for MedIS og medicinstuderende på 1. semester 27.11. 2012 til 30.11. 2012.

Evaluering af klinikophold med fokus på respirationslidelser for MedIS og medicinstuderende på 1. semester 27.11. 2012 til 30.11. 2012. Evaluering af klinikophold med fokus på respirationslidelser for MedIS og medicinstuderende på 1. semester 27.11. 2012 til 30.11. 2012. Antal tilbagemeldinger: 157 ud af 172 mulige 1: Havde du problemer

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvornår tilbyder Det Kongelige Teater billetter til 100 kroner?

Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvornår tilbyder Det Kongelige Teater billetter til 100 kroner? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvornår tilbyder Det Kongelige Teater billetter til 100 kroner? For unge under 25 Om tirsdagen For grupper Om fredagen X 1. Hvad koster telefon + fri sms om måneden?

Læs mere

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Nu er mor sur igen. Hun er næsten altid vred på mig. I går var hun sur, og hun bliver sikkert sur igen i morgen. Det er ikke særlig sjovt. I dag er ikke nogen

Læs mere

Et privilegium at få lov at tage afsked på den måde, siger datter, der tog plejeorlov for at passe sin mor

Et privilegium at få lov at tage afsked på den måde, siger datter, der tog plejeorlov for at passe sin mor Artikel i Muskelkraft nr. 4, 2005 En utrolig smuk dag Et privilegium at få lov at tage afsked på den måde, siger datter, der tog plejeorlov for at passe sin mor Af Jane W. Schelde "Du må godt give slip,

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Prøve i Dansk 1 November-december 2015 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Der er forskel på, hvordan multipel sklerose påvirker den enkeltes mobilitet. For at få bedre viden om emnet, gennemførte man for nogle år siden en stor international undersøgelse.

Læs mere

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed Kapitel 6 Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed 1 5 Hvordan har du det med tøj? Voxpop Jamilla Altså, jeg bliver selvfølgelig glad, når jeg arver tøj, og når jeg får noget. Det er rigtig dejligt Og

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Rollespil Brochuren Instruktioner til mødeleder

Rollespil Brochuren Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Konflikter med kunder. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Henrik og Lisbeth, hvor Henrik

Læs mere

din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå og baller Birgitte NymaNN

din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå og baller Birgitte NymaNN din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå r og baller Tillykke med dit nye træningsprogram på dvd EFFEKT puls er en del af EFFEKT programmet. Øvelserne er funktionelle

Læs mere

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015 Wallflower 1. By station next. manus kortfilm Vigga Nymann 2015 SCENE 1.INT. PÅ S VÆRELSE. DAG. 2. Freja (16) sidder med sin mobil, og er inde på en fyr ved navn Mads (17) Facebook-profil. Freja sidder

Læs mere

Når syn og hørelse svigter

Når syn og hørelse svigter Når syn og hørelse svigter Råd til hjemmehjælpere, hjemmesygeplejersker og andet personale, der arbejder med ældre. Copyright 1996, 3. oplag 2001: Videncenter for Synshandicap, VidensCentret for DøvBlindBlevne

Læs mere

Man føler sig lidt elsket herinde

Man føler sig lidt elsket herinde Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer

Læs mere

Det skulle have været en helt almindelig dag

Det skulle have været en helt almindelig dag Det skulle have været en helt almindelig dag En højresvingsulykke gjorde Anne Marie Lodahl 75 procent hjerneskadet. I dag er hun formand for Hjerneskadeforeningen Thisted/Mors og kæmper for så meget åbenhed

Læs mere

Daniels mirakel. Hej. Jeg vil gerne bruge lidt tid på at fortælle min historie. Jeg vil gerne fortælle den for at opmuntre dig til at tro.

Daniels mirakel. Hej. Jeg vil gerne bruge lidt tid på at fortælle min historie. Jeg vil gerne fortælle den for at opmuntre dig til at tro. Daniels mirakel Hej Jeg hedder Daniel Ispaz. Jeg er 25 år og er fra Rumænien. Jeg er gift med en smuk, engelsk pige, Sarah, og vi er blevet velsignet med en søn. Vi er en del af en kristen organisation

Læs mere

En måned i Borås. Jan Tegner Christensen SEP01A

En måned i Borås. Jan Tegner Christensen SEP01A En måned i Borås Det var splittede følelser, jeg stod med på Københavns hovedbanegård, den dag jeg skulle af sted. På den ene side skulle jeg forlade min kone og mit snart tre årige barn i en hel måned,

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

John Patrick. Genetisk sygdom

John Patrick. Genetisk sygdom John Patrick Genetisk sygdom Skrevet af Eliza Martin Way, John Patrick mor. John-Patrick er en glad dreng på 10 år. Han er født med en kromosomfejl. John-Patricks fødsel var lang og svær, den endte med

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere