GØR HVAD DU ER BEDST TIL

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GØR HVAD DU ER BEDST TIL"

Transkript

1 Pilotprojekt GØR HVAD DU ER BEDST TIL Et erfarings- og inspirationskatalog Forløb Forankring Formidling

2 GØR HVAD DU ER BEDST TIL Et erfarings- og inspirationskatalog. Redaktion: Murat Kilic og Adda Bach, forår 2006 Lay-out og tilrettelæggelse: Ulrick Hornehøj Copyright 2006 Millenium Trykt hos Kulturcenter HUSET, Århus Oplag: 150 stk. ISBN Multimedie undervisere: Ahmed Jibril, elektroingeniør og cand. scient. Underviste i Frontpage, Powerpoint og HTML. Søren Lyngbye, grafiker og billedhugger. Underviste i billedredigering med værktøjet Photoshop. John Iversen, datamatiker. Underviste i Robotleg. Danse undervisere: Yasmine Mehri, danseinstruktør. Underviste piger i Funk, Hip-hop og Showdance. Mohamed Ismael, danseinstruktør. Underviste i Breakdance, Hip-hop og Ji Jitsu. Trine K. Nielsen, danseinstruktør. Underviste i Funk, Freestyle, Hip-hop og Showdance. Vinh og Michael Nguyen. Underviste i Breakdance.. Musik undervisere: Arash Afsar, musikproducer. Underviste i sangskrivning, komposition og indspilning. Projektleder: Murat Kilic, bachelor i informationsvidenskab og datamatiker. Tak til alle de børn, der gennem de sidste år har været med og til deres forældre. Hele projektet er udarbejdet af foreningen Millenium

3 Bogens formål Med udgivelsen af denne bog er vores intention at fortælle omverdenen, hvordan et pilotprojekt ved navn Gør hvad du er bedst til er forløbet. Det er vort håb, at vi kan give ideer og inspiration til andre, som ønsker at starte et lignende projekt op. Hvis bogen kan være med til at konkretisere og afmystificere en række spørgsmål vedrørende etablering af et projekt og dermed være med til at lette vejen for projektstartere, vil bogen have opfyldt sit formål. Bogen fokuserer på 3 overordnede emner, som er forløb, forankring og formidling. Under kapitlet forløb vil vi komme ind på en kort præsentation af projektets baggrund og en beskrivelse af aktiviteterne. Dernæst vil vi se på læringsmiljøet, hvor vi bl.a. beskriver undervisernes erfaringer med børn og unge. Endelig kommer vi ind på nogle af de erfaringer, som projektlederen i projektet har gjort sig. I det næste kapitel, som handler om forankring, vil vi beskrive samarbejdsrelationer i projektet, samt kigge på arbejdsformen i styregruppen. Endelig vil vi i afsnittet beskrive, hvordan projektaktiviteterne er blevet forankret. I det sidste kapitel vil vi fokusere på formidlingsprocessen og præsentere en bred vifte af formidlingsformer med bl.a. plakater, postkort, nyhedsbreve, hjemmeside og læserdebat m.m. Sluttelig vil vi konkludere på projektet og håber på, at vi med denne bog har givet en hel masse inspiration og idéer videre. 3

4 Indholdsfortegnelse Forord Forløb 6 Præsentation af projektet 9 Beskrivelse af aktiviteterne 10 Læringsmiljø 11 Undervisernes erfaringer > At lave sin egen musik > Læring går begge veje > Kedsomhedens forvandling til positiv energi > Den moderne grafik og dens uanede muligheder 15 Projektlederens erfaringer > Erfaringer med de unge > Erfaringer med det organisatoriske > Formidling af projektet Forankring 18 Samarbejdspartnere 19 Styregruppen 21 Etablering af musikforening Formidling 22 Værdsættende kommunikation 23 Markedsføring 24 Plakater & postkort 32 Artikler fra aviser og blade 38 Hjemmesiden 40 Arrangementer Konklusion 44 Tid til at reflektere Henvisninger 46 Referencer 48 Tips og hjælp til andre projektstartere

5 Forord Projekt Gør hvad du er bedst til er igangsat af ungdomsforeningen, Millenium i Århus Vest. Det overordnede formål med projektet var at igangsætte nogle nye kreative fritidsaktiviteter for børn og unge i alderen år. Ideen til projektet kom af, at ungdomsforeningen Millenium havde brug for nye udfordringer, samt forandringer i de aktiviteter, som foreningen igennem en årrække havde udbudt til områdets unge. Forandringer, der dels skulle være til gavn for de unge medlemmer, men også forandringer, der skulle holde gejsten oppe hos de frivillige, som arbejdede i foreningen. Foreningen virkede tidligere som en ren netcafé, hvor de unge kunne spille og hygge med deres venner, men dette var efterhånden ikke attraktivt nok. Bestyrelsen var kommet til et punkt, hvor de mente at der måtte ske noget nyt. Over en længere periode havde de frivillige iagttaget en stigende interesse for dans og musik. Desuden var der et ønske fra de frivillige om at anvende computeren på en anden og kreativ måde. Sådan at de unge også fik udbygget deres kendskab til de mange nye muligheder, som computeren rummer. En STOR tak til min familie for deres tålmodighed, støtte og opbakning. Dertil kommer en STOR tak for de, som har støttet og givet en hånd med i projektet. Endelig vil jeg benytte lejligheden til at takke Århus Kommune, Urbanprogrammet, Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Integrationsministeriet, Kontaktudvalget i Herredsvang og foreningen Millenium for deres økonomiske støtte. Murat Kilic, Projektleder 5

6 Præsentation af projektet Pilotprojektets overordnede mål har været at skabe grobund for de unges egne evner til at udvikle nye aktiviteter på tværs af kultur og boligområde. Projekt Gør hvad du er bedst til har ønsket at være med til at finde ud af hvilke nye tiltag og aktiviteter, der kan skabes af de unge og for de unge i Århus Vest. De unge og deres evner og interesser er altså udgangspunktet. De bliver sat i centrum og får udviklet følelse for medansvar. Projektet kan dermed indirekte give inspiration til udformning af uddannelsesmuligheder, iværksættertanker osv. Samtidig har det været et ønske at få de unge til at drage bedre nytte af de øvrige eksisterende foreninger, ungdomsklubber og institutioner. Helt konkret har projektet arbejdet med tre linier: musik, dans og multimedie. Og der er lagt vægt på både processen og på at opnå et færdigt resultat. Dels i form af optrædener og arrangementer med dans og musik, hvor de unge har kunnet fremvise deres kunnen. Dels i form af optagelser på Video/CD/DVD, altså musik og multimedie-materiale, som præsenterer de unges kunnen. tv. Vi har vendt de unges passive modtagen til en mere aktiv handlen og kunnen i forbindelse med de nye medier og det var netop én af de væsentlige intentioner med pilotprojektet. I og med at vi har valgt at arbejde ud fra den overbevisning, at leg er en vigtig motivationsskabende faktor i enhver læreproces og ved bevidst at arbejde med det visuelle og det kropslige i læreprocessen har vi været i stand til at fange og fastholde mange unges interesse og har fået skabt et fællesskab på holdene, som går på tværs af sociale og kulturelle skel. Der har været ca. 110 unge involveret i projektet, et kvantitativt mål for succes en, men vigtigere er for os det kvalitative, nemlig at de unge har fået styrket deres selvværdsfølelse og troen på at de godt kan noget, ja, at de er gode til det. 6 Gennem de kreative produktioner har de unge opnået nogle specifikke kompetencer, som de normalt ikke ville komme i nærheden af ved at spille netspil, lytte til musik og se F o r l ø b

7 Musik Dans Multimedie 7 F o r l ø b

8 8 F o r l ø b

9 Beskrivelse af aktiviteterne Aktiviteterne i projektet har sigtet mod at give børn og unge mulighed for at være aktive og kreative indenfor tre kategorier: musik, multimedie og dans. Projektet har givet de unge mulighed for at prøve nogle aktiviteter indenfor deres interessefelt. Det har været med til at udvikle mange af de unge, samt givet dem en hel masse selvtillid, motivation og et nyt socialt netværk ved bl.a. at møde andre unge mennesker end netop dem, de kendte i forvejen. I alle 3 aktiviteter har de unge haft mulighed for at udtrykke sig på en positiv måde. De har fået anerkendelse for deres præstationer hos venner, familie og helt ukendte. Musik Unge indenfor mange forskellige kulturer, har lært at lave deres egen sang / rap. Processen har bestået af tekstskrivning, sprogforståelse, poesi, komposition af deres egen melodi og indspilning af sangene, for at de til sidst kunne optræde foran et publikum. Alt dette har været med til at øge selvtilliden, og de har fået mulighed for at komme ud med deres budskab. indebar undervisning i hjemmesider / præsentationsværktøjer, billedbehandling og robotleg. I alle kursusforløbene var der lagt vægt på at arbejde kreativt med programmerne. Leg var en vigtig del af læringsprocessen, hvilket var ekstra godt for motivationen. Dans Med forskellige dansestilarter, som blandt andet Breakdance, Hip- Hop, Freestyle og Showdance, har de unge haft mulighed for også at deltage i en mere fysisk aktivitet. Gennem dansen har de unge fået en større tro på sig selv. Noget som også har haft betydning for dem i hverdagen og i skolelivet. Det har samtidig givet dem mod til at kunne præstere foran andre mennesker. I hele projektperioden har der samlet været 110 deltagere i alderen år. Der var mange forskellige nationaliteter repræsenteret blandt deltagerne. Godt en tredjedel var piger. Multimedie Der har været 3 forskellige multimediekurser for de unge. Dette 9 F o r l ø b

10 Læringsmiljø 10 Der er lagt vægt på i projekt Gør hvad du er bedst til at skabe et åbent og fordomsfrit læringsmiljø, som er frugtbart for både elever, undervisere og projektleder. Projektet har fra starten gjort sig klart, at det ønsker at arbejde med æstetiske kulturelle udtryk, nemlig i form af dans og musik, og også i forbindelse med multimediedelen, som har haft fokus på computeren som kreativt redskab. Der er med et fint begreb tale om at arbejde med æstetiske læreprocesser. Den form for indlæring, der her er tale om, er en anden form for indlæring end den, der anvender begreber som det centrale i indlæringen. Der arbejdes i forbindelse med æstetiske læreprocesser med sanserne, med lyd, lys, med krop og materialer. Deltagerne arbejder med både indhold og form, når de f.eks. skriver tekst og musik og indspiller F o r l ø b cd en, som er det synlige resultat, de til sidst står med i hånden. Men deltagerne beskæftiger sig hver især samtidig med at formulere det, som har stor betydning for dem (også hvis det sker kropsligt i form af dansen). Det gør hver og én på holdet, og derved opstår der en forståelse for de øvrige deltageres personlige og kulturelle udtryk. Der sker kort sagt en indlæring, der flytter grænser på flere områder. Det er stærkt motiverende at arbejde med en indlæringsform, som tilgodeser krop og sanselighed, og som giver deltagerne mulighed for at arbejde med og ud fra de værdier, de har, og den (kulturelle) livsanskuelse, som er deres. Udgangspunktet for fremtiden er nutiden. Udgangspunktet er deres egen virkelighed og selvforståelse. Undervisningen har fokus på det positive i præstationerne, i stedet for at have fokus på mangler eller fejl, som det ofte ses i en mere traditionel indlæringsform. Der er tale om en værdsættende indlæringsform, en grundlæggende accept, som på én gang skaber tryghed, nysgerrighed og kreativitet, og som vi må konkludere er meget frugtbar for indlæringen.

11 Undervisernes erfaringer At lave sin egen musik Af Arash Afsar Under forløbet i projektet har jeg haft fornøjelsen af at være underviser på musiklinien for børn og unge fra Århus V. Det viste sig hurtigt, at mange unge i området havde interesse i at få positiv opmærksomhed af både mig som underviser og de andre i området. De mødte op med blandet baggrund. Nogle kunne det hele, for andre var det første gang de skulle skrive en tekst, synge det for andre og i et studie. Ved at give dem meget opbakning og ved at vise dem respekt for hvert et skridt de tog, kom de altid hurtigt igang med processen, og der kom mange fine resultater ud af det. Det lyder måske enkelt. Men processen indeholder mange elementer: først tekstarbejde, forståelse for poesi. Hvad er det jeg gerne vil udtrykke? Hvordan gør jeg det? Derefter arbejdet med musikken: de unge komponerer deres egen melodi, de går i studiet, de indspiller pladen og til sidst går de på scenen og optræder for de andre deltagere på forløbet, for venner og familie og i større offentlige sammenhænge. Blandt dem selv opstod der et stærkt bånd, som stadig eksisterer. De fik øjnene op for hinandens talenter og musikalske kunnen i området. Hurtigt spredtes rygtet om deres optræden på forskellige skoler, og musikere fra resten af byen begyndte at vise dem respekt for deres kunnen. Det viste sig at være lige det, de havde brug for i deres verden, hvor de ofte bliver mødt med foragt og nedladende blikke. De unge havde ingen interesse i at gå på skole efter skoletid, så vi prøvede hele tiden at holde undervisningen på et sjovt plan, hvor vi altid lod hinanden tale ud og viste fuld tillid til hinandens kunnen og baggrund. Snart fik vi en stor gruppe af unge fra mange forskellige nationaliteter, som den dag idag laver musik på højt plan side om side. Respekt for deres kunnen - og ører som ville lytte til deres historier - var, hvad de havde brug for, og det var, hvad de opnåede. F o r l ø b 11

12 Læring går begge veje Af Ahmed Jibril Multimedie undervisning i projektet Gør hvad du er bedst til har været en stor oplevelse for mig. Udover at jeg har undervist de mange unge mennesker og har lært dem forskellige teknikker om multimedie, har jeg selv fået mere erfaring omkring alle de emner og multimedie programmer, som eleverne har været igennem under kursusforløbet. Vi har gennemgået de vigtigste multimedie programmer så som: Hjemmeside design (HTML, MS FrontPage og lidt Flash) Grafisk design og billedredigering (Photoshop, Mediator) Præsentationsteknik (MS PowerPoint præsentation) Endelig synes jeg selv, at det har været en stor fornøjelse både for mig og mine kursister. Mange af eleverne har brugt præsentationsteknikkerne, som de har lært i kurset på deres studier som fx Købmandsskolen og andre uddannelses institutioner. Mange af eleverne var selv meget glade for kurset, og nogle af dem har efterspurgt, om vi kan skaffe sådan et kursus igen. Det viser sig, at det har været et meget interessant og lærerigt kursus for de unge drenge, som har været på kurset. 12 F o r l ø b

13 Kedsomhedens forvandling til positiv energi * Når de unge kommer første gang, kender de ikke hinanden. Der kan godt være uenigheder. Men igennem dansen lærer de hinanden at kende på en anden måde, end man gør, hvis man går i skole med hinanden. Det er anderledes at lave fysiske aktiviteter sammen. Jeg sætter dem i gang med selv at lave noget. De skal selv tage initiativ. Efter nogle få gange kan jeg se, at de holder sammen. De hjælper og støtter hinanden, f.eks. når de skal ud at optræde. * uddrag af interview med danseinstruktør og underviser Trine Kirkegård Nielsen Jeg har boet mange år i USA og undervist i virkeligt belastede områder. Jeg har set, hvordan projekter gør, at folk kommer i gang. De kommer væk fra gaderne og kan lave ting, som de kan komme videre med. De har noget, de gerne vil sige, og tit var det før bare kedsomhed, kedsomhed og kedsomhed. Det er vigtigt, at de får mulighed for at komme ud med de ting, de har at sige. Specielt små børn har masser af energi, og det er meget vigtigt, at de kan udtrykke det, de gerne vil sige. Aggressioner, en dårlig dag, alt kommer ud, når de danser, synger eller laver musik. Vi har haft så meget positiv indflydelse. 13 F o r l ø b

14 14 Den moderne grafik og dets uanede muligheder Af Søren Lyngby Grafik. Åh det er kedeligt at lave billeder., Hvorfor skal du have computeren hele tiden?, Flyt dig! Jeg skal sende en besked på Messenger. Det var ikke helt nemt at finde en indgangsvinkel til undervisning i multimedie på Legepladsen. Jeg havde ellers planerne klar. Visitkort. Brochurer. Indsætning af billeder i dokumenter. Primitive animationer. Nu manglede jeg bare kunder i butikken. Klientellet var multikulturelt. Somaliere. Irakere. Palæstinensere. Asiater. Arabere. Og et par enkelte danskere. Jeg fandt digitalkameraet frem. Lod børnene tage billeder af hinanden. Et par stykker lokkede jeg med ind til computeren. Vi kaldte billedet F o r l ø b frem i Adobe Photoshop. Fordrejede hovedet. Lavede næsen lang og farverne sindssyge. Pludseligt var det noget som fængede. Da børnene først så mulighederne, blev de tændte. Specielt fototrickene tiltede dem. Den moderne grafik giver uanede muligheder. Man kan plante sit hoved på en veludstyret bodybuilders krop. Lave lyserøde ønskedrømme eller kaste sig ud i mareridt. Nogle piger så sig som uhyrer. Vi lavede hugtænder og flagermusører på hovedet og satte en uhyggelig tordenhimmel i baggrunden. Undervisningsforløbet blev et både/ og. Børnene opslugtes af de grafiske muligheder, men skulle samtidigt forholde sig til kammeraternes kritik. Hvornår er det min tur? Slet det, jeg ser grim ud. Nogle børn nærede stor mistro til mine intentioner. Hvad skal du bruge billederne til? Hvorfor gemmer du dem? Men noget blev hængende. Nogle drenge brugte det manipulerede billede som blær på deres Messenger. Andre bar deres hjertedrømme med hjem til forældrene. I en tid hvor billedstormen er kolossal, hvor en tegning kan få en halv verden til at bryde i brand, mener jeg, at børnene har fået et anderledes indblik i grafikkens muligheder. At de har udfordret deres kreativitet på en måde de ikke havde forestillet sig.

15 Projektlederens erfaringer Af Murat Kilic Som projektleder på pilotprojektet har jeg haft en række arbejdsopgaver, som bestod i at udvikle projektet og sikre forløbet, at koordinere og forankre de tre hovedaktiviteter samt at markedsføre og formidle resultaterne undervejs og efter projektets afslutning. Jeg vil dele mine overvejelser op i tre punkter. Først vil jeg komme ind på erfaringer i forhold til de unge og fritidsaktiviteter generelt. Dernæst det organisatoriske, samarbejdet med de øvrige medarbejdere på projektet og til sidst formidlingen af projektet. Erfaringer med de unge Projekt Gør hvad du er bedst til har lige fra projektperiodens start i begyndelsen af marts 2005 haft den store glæde, at de unge er strømmet til, både piger og drenge, og børn og unge af mange forskellige nationaliteter. De unge kan åbenbart se mulighederne i de spændende udbudte fritidsaktiviteter. Men hvad er det så, de kan se, de kan få ud af at deltage i disse fritidsaktiviteter, som de ikke kan få i skolen? De vælger helt bevidst at bruge fritiden på at lære noget nyt og kreativt og at mødes med andre unge, som de har en faglig interesse til fælles med. Det at mødes i et fællesskab omkring en aktivitet, som de unge selv har valgt at dygtiggøre sig indenfor, giver en glæde og en selvværdsfølelse hos den enkelte, men også en respekt for de andre på holdet, som gør det samme. Et af projektets mål er også at de unge skal optræde foran et publikum. Dermed får de mulighed for at høste anerkendelse og respekt både blandt andre unge, men også hos voksne. Den faglige respekt, som opstår undervejs overfor de andre deltagere på holdet, går på tværs af nationale og kulturelle grupperinger og er dermed integration i ordets bedste forstand. I et boligområde med mange kulturelle grupperinger, som kan have tendens til at isolere sig eller decideret strides, er denne respekt på tværs af grupperne guld værd. Desuden har de enkelte deltagere mulighed for at få nær kontakt med instruktøren eller underviseren. Denne kontakt er af stor betydning, F o r l ø b 15

16 16 f.eks. har unge piger, som kommer fra hjem, hvor det ikke er sædvanligt at deltage i fritidsaktiviteter, mulighed for at få en pigesnak med eksempelvis danseinstruktøren i de konkrete situationer, hvor der er brug for det, og dermed opnår de en tryghed ved fritidsaktiviteten, som det kan være svært for de unge at opnå i mere institutionaliserede sammenhænge. Netop denne faktor, mener vi, er grunden til, at usædvanligt mange indvandrerpiger deltager i projekt Gør hvad du er bedst til. Erfaringer med det organisatoriske Arbejdet som projektleder har givet mange organisatoriske erfaringer. Det at samarbejde med mange forskellige typer af mennesker, der i projektet skal indgå i et hele, kræver at jeg som projektleder har skullet kunne håndtere konflikter og lære at imødegå konflikter, i det hele taget at forstå menneskelig adfærd og sørge for en ligeværdig kommunikation. Et eksempel: I starten havde vi ikke fælles møder, men indførelse af et ugentligt personalemøde mellem alle undervisere på de tre linier i projektet skabte en større fællesskabsfølelse og bedre kommunikation. Tidsmæssigt fyldte det administrative meget. Blandt arbejdsopgaverne var der kontorarbejde så som lønninger, regnskab, og det administrative i forhold til bevillingsgivere. Dertil F o r l ø b kom arbejdet med indholdet på projektaktiviteterne, ledelse og indkøb af materialer mm. Med de erfaringer vil jeg en anden gang vælge at ansætte en person, som overtager de administrative opgaver, så der er mere tid fri til at udføre det organisatoriske arbejde. Personligt tror jeg, at det har styrket mig at lave en forretning. Der er tale om en slags iværksætter-erfaringer, så projektet har givet idéer til iværksætteri og brugbare erfaringer, hvis idéerne engang skal realiseres. Dialogen var i starten baseret på projektlederens samtale med den enkelte medarbejder og kommunikationen skete i høj grad også via sms og . Dette var ikke tilfredsstillende og var meget tidskrævende for projektlederen. Personalemøderne, som vi fik indført efter en tid, har samlet personalet og tingene ét sted og givet mulighed for erfaringsudveksling mellem de forskellige dele af projektet, samt en større synergi. De offentlige myndighedspersoner har været åbne og hjælpsomme, f.eks. Integrationsministeriet, Urbansekretariatet, Erhvervs - & Byggestyrelsen og Århus Kommune. Der har været gensidig forståelse. Helt generelt kan jeg sige, samarbejdet og kommunikationen med de offentlige myndigheder er gået godt og ubesværet.

17 Den sværeste fase var opstarten hvor projektet skulle opbygges med alle de praktiske vanskeligheder, der opstod. Men der har også undervejs hele tiden været større eller mindre sten at flytte, f.eks. etablering af musikstudiet og krise i forbindelse med tyveri af udstyr. Når man først står i problemet er det vigtigt at holde hovedet koldt og straks at finde konkrete muligheder for at projektet kan fortsætte som planlagt. I sådanne situationer er det vigtigt, at man støtter hinanden i projektet. Det gælder om ikke at miste modet og bevare overblikket, så man fastholder den positive spirit. Formidling af projektet Et vigtig opgave i projektet har været markedsføring og formidling af projektet. Jeg har som projektleder gjort meget ud af at fortælle om projektet og at synliggøre det med forestillinger, events, plakater og mundtlige oplæg. Et arbejde jeg med glæde har udført. I forbindelse med skolebesøg kunne vi se, at den direkte kommunikation med eleverne var meget motiverende. Vi har haft god succes med at synliggøre projektet både udenfor området og lokalt i Århus Vest, og det tror jeg har haft afgørende betydning for, at så mange unge har vist interesse for projektet og har valgt at deltage på projektets forskellige tilbud. Vi har haft god erfaring med kommunikation med journalister, blade og TV. Der har været mange henvendelser udefra, fra andre projekter, journalister, som gerne vil vide mere om projektet. Det har bl.a. givet anledning til at vi har valgt at udarbejde dette erfaringsog inspirationskatalog, som kan bringe erfaringer videre til andre interesserede. Det har været både spændende og udfordrende at arbejde med unge nydanskere og danskere indenfor de tre aktivitetsområder dans, musik og multimedie. Det har givet inspiration til nye måder at inddrage og motivere de unge på, samt et gå-på-mod til at starte nye projekter op. Kort sagt mange værdifulde erfaringer. Ungdomsforeningen Millenium blev stiftet i 1999 i Århus Vest af 7 unge drenge. De følte et behov for at have nogle flere aktivitets muligheder i området. Foreningen kan kontaktes via: tlf: F o r l ø b 17

18 Samarbejdspartnere 18 Vi har i projektet forsøgt at indgå et bredt samarbejde med offentlige institutioner, på tværs af hele Århus Vest. Der er indtil videre indgået aftale med 3 samarbejdspartnere med henblik på videre forankring. Vi har indgået aftale med multiaktivitetscentret Globus1 beliggende i Gellerup om forankring af danseaktiviteten fremover. Desuden er der indgået aftale med Århus Ungdomsskole om ansættelse af underviserne. Dertil kommer, at der er indgået aftaler med Århus Ungdomsskole om opstart af et multimedie forløb i efteråret Ligeledes har vi indgået aftaler med Legepladsen Kappelvænget, en pædaogogisk ledet legeplads, om videre fortsættelse af danseaktiviteter i fremtiden. Musikaktiviteten er først og fremmest forankret i den nye forening Basement Beatz Records, men her er der ligeledes indgået aftale med Århus Ungdomsskole om ansættelse af musikundervisere. Sluttelig har vi forankret multimedieaktiviteten i Milleniums regi, den forening hvorfra projektet udspringer. Her vil der fremover blive afholdt kurser indenfor multimedie med specielt fokus på computeren som et kreativt redskab, ligesom der vil blive afholdt kurser med eksperimenterende robotleg. F o r a n k r i n g I løbet af projektperioden har vi haft samarbejde med en række andre projekter, samt med foreninger og institutioner omkring formidling, rekruttering og arrangementer. Samlet set har pilotprojekt Gør hvad du er bedst til haft et tæt samarbejde med lokale aktører. Projektet har været åbent overfor omgivelserne og har i det omfang, det har vist sig nødvendigt, indgået nye aftaler til gavn for projektet. Dette har skabt nye muligheder for projektet og har via de nye samarbejdskonstellationer givet nyt input, som har været med til at udvikle projektet.

19 Styregruppen Til det samlede pilotprojekt blev der etableret en styregruppe bestående af repræsentanter fra samarbejdspartnerne. Styregruppens opgave var at følge pilotprojektet og varetage den overordnede ledelse. Styregruppen bestod af repræsentanter fra flg.: Ungdomsforening, Millenium Fritids- og Ungdomsklubben Klub2teket Innovation Lab, Århus Århus Ungdomsskole, Afd. Tovshøj Århus Ungdomsskole, Afd. Frydenlund Vestbyens Informations & Kulturformidling Styregruppens medlemmer er udpeget ud fra flere behov. Et af behovene var at arbejde sammen med de etablerede institutioner om samme målgruppe med ønsket om at styrke både projektet og det etablerede miljø, så de unge efter projektets ophør kunne fortsætte med de nye aktiviteter i de etablerede rammer. Hermed har projektet på én gang med været med til at sætte nyt igang og at komme med fornyelse til de eksisterende fritidstilbud. Et andet behov var at formidle projektets forløb og resultater til områdets beboere, og her var igen en vigtig ressoruce i styregruppen. En anden repræsentant i styregruppen var allerede med som sparringspartner i idefasen og bidrog med sit netværk, hvilket resulterede i værdifulde sponsorater. Styregruppen har holdt møde ca. hver 2. måned hvor projektlederen har udarbejdet statusbeskrivelser, samt orienteret om fx. nye aktiviteter og ansættelser m.m. Denne organisering har bevirket, at initiativet er kommet til at ligge hos projektlederen. Set i bakspejlet er denne organisering ikke helt hensigtmæssig, idet styregruppen dermed er kommet til at fungere mere som en følgegruppe end som en styregruppe. Styregruppen har til gengæld været en vigtig part i forankringsdelen, hvor de har taget del på en åben og konstruktiv måde, således at projektets forskellige aktiviteter er blevet integreret i det lokale forenings- og institutionsliv. Hermed har styregruppens repræsentanter og projektleder i samspil sikret, at projektet har levet op til sine målsætninger, og at aktiviteterne fortsat består, også efter projektets ophør. Det er vigtigt, når man etablerer styregruppe/følgegruppe til et projekt, at man vælger repræsentanter ud fra projektets formål, så man i fællesskab kan bidrage til at nå de mål, som projektet har sat sig. Det er lykkedes i dette projekt. F o r a n k r i n g 19

20 20 F o r a n k r i n g

21 Etablering af musikforening Tanken med pilotprojektet var, at der skulle skabes grobund for unges egne evner til at udvikle nye aktiviteter på tværs af kultur og boligområde. Dette mål er i høj grad lykkedes med etablering af musikforeningen - Basement Beatz Records. Igennem hele projektperioden har de unge vist en stor interesse og passion for musikken. De unge har været meget engagerede og optaget af musikaktiviteten. Som optakt til foreningsdannelsen arrangerede projektlederen møder for de kommende foreningsmedllemmer omkring foreningskultur, information om foreningsdannelse og tilskudsmuligheder. Det skete bl.a. ved oplæg fra Dansk Musiker Forbund (DMF), Fritids-butikken og Fritidskonsulent hos Århus Kommunes Fritids & Kulturforvaltning. De unge fik derved en større viden om de demokratiske spilleregler, samt en konkret forståelse for bestyrelsesarbejdet i en forening. Et af motiverne til at danne foreningen har været at forankre musikaktiviteterne, så de kan fortsætte efter projektperiodens ophør. Dernæst at skabe et rum for unge musikinteresserede, hvor de kan udtrykke sig og dygtiggøre sig, således at de får fokus på deres faglige interesse og kommer ind i et fællesskab. Initiativet er fremover de unges. De kan nu med de redskaber og kontakter, som projektet har givet dem, arbejde videre på egen hånd. De kan på egne præmisser udtænke nye aktiviteter for områdets unge og være med til tiltrække nye unge til deres musikalske interesse. Dette er empowerment. Musikforeningen er blot én ud af mange projekter i området. Et væsentligt overordnet formål med projekt Gør hvad du er bedst til har også været at bidrage til at skabe grobund for en ny og anderledes måde at arbejde sammen på - på tværs af kulturer og generationer. Projektet har arbejdet udfra ønsket om at skabe en synergieffekt i området som helhed og dermed bidrage til at forene de forskellige kultur- og fritidsaktiviteter i en fælles ramme. Denne ramme skulle meget gerne konkretiseres i nær fremtid i form af et fritids- og kulturhus, der kan rumme de mange forskellige spændende aktiviteter, som er begyndt at blomstre i området. Musikforeningen, Basement Beatz Records, er åben for alle musikinteresserede. Foreningen kan kontaktes på 21 F o r a n k r i n g

22 Værdsættende kommunikation Pilotprojektet Gør hvad du er bedst til har, som det fremgår allerede af titlen, valgt at arbejde med en værdsættende kommunikation på alle niveauer i projektet. Både i den pædagogiske praksis, i samarbejdet og i markedsføringen af projektet. Det har givet tydelige gevinster i forbindelse med læringen at arbejde ud fra en værdsættende vinkel. Dette har skabt tryghed og tillid, begge dele altafgørende for at den unge tør kaste sig ud i at finde sit personlige udtryk. Og mod til at formulere sig og fremføre egne budskaber og holdninger. kommunikationsform, som har været frugtbar, bl.a. med det resultat, at deltagerne er strømmet til. Projektet har ved bevidst at vælge den værdsættende kommunikation som metode valgt at fastholde ligeværdigheden og respekten for den anden som det helt grundlæggende. Men den omtalte dialogform har også givet positive resultater med hensyn til markedsføringsdelen. Projektet er blevet meget synligt i kraft af de mange artikler og tvudsendelser mm., som er blevet bragt i projektperioden, og metoden til at skabe denne synlighed har været den konstruktive kommunikationsform. I og med at de involverede i projektet har formuleret sig både mundtligt og skriftligt om aktiviteterne indenfor hver deres arbejdsområde, er der blevet skabt interesse for projektet, både blandt samarbejdspartnere og andre. 22 Medierne har fået øje for, at projektet har arbejdet i et anderledes læringsmiljø, med nogle anderledes læringsmetoder, og med en F o r m i d l i n g

23 Markedsføring En af de vigtigste årsager til at vi har arbejdet gennemgribende med markedsføringsdelen er, at vi har set markedsføring som en vigtig strategi i forhold til vores målgruppe, som til daglig konfronteres med enorme mængder af informationer. Derfor så vi det som nødvendigt at anvende de midler og effekter, som de unge kender, fx. livlige billeder, som giver mange unge associationer omkring mulighederne indenfor de forskellige aktiviteter. Vi har også anvendt sms i kommunikationen med de unge og TV-udsendelser, samt Internettet. Alle disse nye måder at kommunikere med omverdenen på har givet projektet et moderne og positivt image, men samtidig må vi fastholde, at den gammeldags personlige kommunikation har vist sig at være mest værdifuld i forhold til kontakten til de unge. De to kommunikationsformer kan ikke adskilles, men skal helst kombineres for at få det bedste resultat. af et nyhedsbrev, som er udkommet hver anden måned, og med en hjemmeside, som løbende er blevet opdateret med det sidste nye omkring projektet. Der har været 3 skolebesøg, hvor projektets undervisere har lavet mundtlige præsentationer af kursusforløbene, og hvor kursusdeltagerne, altså de unge selv, har givet skolens elever en smagsprøve på, hvad de kan forvente at lave i pilotprojektet. Projektet har fra dag 1 haft sin egen hjemmeside, som virkede som en logbog. Hjemmesiden vil være tilgængelig fremover og kan bruges som inspiration for andre. Projektlederen har haft stor succes med at formidle og markedsføre pilotprojektet og de mange nye og kreative aktiviteter. Det er bl.a. sket ved omdeling af 3000 stk. postkort til klasses elever på 5 distriktsskoler i Århus Vest (Hasle Skole, Frydenlundskolen, Ellekærskolen, Nordgårdskolen og Sødalskolen), ved ophængning af plakater i Århus Vest, ved udgivelse 23 F o r m i d l i n g

24 Plakater & postkort Illustration 1: plakat, start 2005 Denne plakat (ill. 1) er blevet anvendt i forbindelse med markedsføring af projektet og har sammen med postkortet (ill. 2 og 3) været med til at henlede de unges opmærksomhed på projektet, at erhverve deltagere, og at skabe viden om de forskellige aktiviteter i projektet. Projektets 3 logoer er designet af en udefra kommende designer, Helle Mikkelsen, mens resten er designet af Ulrick Hornehøj, som udover at have lavet lay-out på denne bog også er med i bestyrelsen for Millenium. 24 F o r m i d l i n g

25 Illustration 2: bagside postkort, start 2005 Illustration 3: forside postkort, start F o r m i d l i n g

26 Illustration 4: plakat, midt 2005 Næste sæson blev der lavet en ny plakat (ill. 4) med samme grafiske tema som den første. Vi har valgt, for genkendelighedens skyld, at lade det grafiske design, både hvad angår farvevalg og opbygning, ligge tæt på den første plakat. Udvidelsen af aktiviteterne afspejler sig på plakaten, ved at der er kommet mere information. Hver enkelt aktivitet fik lavet postkort og plakater til at reklamere for sig selv. Til højre (ill. 5) er et eksempel fra danseaktiviteten. Designet på disse postkort og plakater var bygget ens op, men de varierede ved at bruge forskellige farver og forskellige logoer. 26 F o r m i d l i n g

27 Illustration 5: plakat og postkort for en af aktiviteterne 27 F o r m i d l i n g

28 URBAN programmet har udgivet en kalender for 2006 med temaet integration. I den forbindelse bidrog projektet med et indlæg (ill. 6), hvor der blev fortalt om aktiviteterne. URBAN har fået Lars Kullberg til at designe hele kalenderen, inklusive projektets bidrag. I marts 2006 var der stor afslutningsfest i Storcenter Nords teatersal. For at gøre opmærksom på dette lavede projektet en plakat (ill. 7), som virkede meget festlig. Til samarbejdspartnerne og de unges familier blev der uddelt et eksemplar som invitation til festen. SHkalender 24/03/06 13:57 Side 1 GØR HVAD DU ER BEDST TIL et pilotprojekt med mange nye, spændende og kreative fritidsaktiviteter for alle unge i alderen år fra Herredsvang, Hasle og Gellerup Kreative fritidsaktiviteter for børn og unge Har du lyst til at udfolde din kreativitet så er her nogle spændende fritidsaktiviteter: Musik Her kan du lære at komponere egne musiknumre, indspille musik, arbejde med lydteknik og mixe i et professionelt lydstudie. Multimedie Her kan du lære at lave små interaktive computerspil, billedredigering eller bygge lego-robotter. Dans Vi tilbyder dans, hvor du blandt andet kan lære Hip Hop, break-dance, showdance, freestyle samt lære at optræde foran et publikum. PILOTPROJEKT GØR HVAD DU ER BEDST TIL Kontakt adresse: Fjældevænget 46, Århus V. Tlf Pilotprojektet Gør hvad du er bedst til er støttet af: Millenium, Kontaktudvalget i Herredsvang, Århus Kommune, Integrationsministeriet, Urbanprogrammet og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling. Illustration 6: Bidrag til URBAN kalenderen F o r m i d l i n g

29 Illustration 7: Plakat for afslutning af projektet, marts F o r m i d l i n g

30 Illustration 8: Invitation til arrangement med diplomoverrækkelse Projektet har lagt vægt på at afslutte hvert undervisningsforløb med et festligt arrangement med optræden og diplomoverrækkelse. Derfor blev der udarbejdet 3 diplomer (ill. 9), én for hver aktivitet. På diplomerne er der skrevet om hvad deltagerne har gennemgået i forløbet, så de kan bruge dem fremover. Til arrangementerne skulle der laves en invitation (ill. 8), som blev udarbejdet af Henrik Juel Knudsen. Denne invitation blev postomdelt til hver deltagers familie. 30 F o r m i d l i n g

31 Århus Kommune Gør hvad du er bedst til Kursusbevis Dans Navn: CPR: Har i perioden til gennemgået følgende emner: Illustration 9: Diplomer for afslutning af undervisningsforløb Streetdance Showdance Funk Hiphop Sceneperformance Afsluttende danseforestilling Underskrift og dato: (underviser) (projektleder) Kontaktudvalget Herredsvang 31 F o r m i d l i n g

32 Artikler fra aviser og blade Århus Stiftstidende, 12. november JP Århus, Debat, 29. november 2005 F o r m i d l i n g

33 Liv i Herredsvang, december 2005 / januar F o r m i d l i n g

34 Århus Stiftstidende, 8. februar 2006 Gratisavisen JP Århus+, 1. september Journalisten har ikke været helt vågen da han skrev, at projektlederen var rapper. Skønt han er beæret over titlen, skal man nok aldrig forvente en CD fra hans side. 34 F o r m i d l i n g

35 Liv i Herredsvang, februar / marts F o r m i d l i n g

36 36 Liv i Herredsvang, august / september 2005 F o r m i d l i n g

37 37 F o r m i d l i n g

38 Hjemmesiden Hjemmesiden har tjent følgende formål: At virke som en arbejdskalender, hvor projektlederen har kunnet plotte vigtige begivenheder ind og dermed holde styr på de større arrangementer. At fortælle omverdenen om projektets fremskridt og at formidle de mange spændende nyheder, altså være et vindue udadtil, hvor alle interesserede har kunnet følge med i udviklingen. 38 F o r m i d l i n g

39 Grafisk har vi valgt at hjemmesiden skal være enkel og klar i sin udformning, da det er meningen at alle skal kunne bruge hjemmesiden, lige meget hvor erfaren man er til at arbejde med computere. Farverne er med til at skabe orden og struktur på hjemmesiden. Hver enkelt indholdstype har sin egen baggrundsfarve. Det er med til at fremme overskueligheden. 39 F o r m i d l i n g

40 Arrangementer > Pilotprojekt Gør hvad du er bedst til har været på besøg på områdets tre distriktskoler. Dette foto er fra Frydenlundskolen. Idéen med arrangementet var at markedsføre de mange spændende aktiviteter, samt at vise nogle af de tidligere deltageres resultater. 40 F o r m i d l i n g

41 Afslutningsfesten for pilotprojekt Gør hvad du er bedst til blev markeret d. 16. marts 2006 i Storcenter Nords teatersal. Ca. 170 fremmødte unge og deres forældre, samt øvrige inviterede så de unge deltageres præsentationer indenfor både musik, dans og multimedie. Der var glæde og begejstring både på scenen og blandt publikum. > 41 F o r m i d l i n g

42 > I oktober 2005 blev der afholdt en event som afslutning på kursusforløb indenfor aktiviteterne musik og dans. Der var i den anledning arrangeret et dance-battle med deltagelse af unge fra andre bydele. Der var kamp til stregen, og bagefter var der diplomoverrækkelse til holddeltagerne, samt etnisk mad til alle. 42 F o r m i d l i n g

43 I forbindelse med Århus Festuge i begyndelsen af september 2005 var der indgået en aftale med Amnesty International om opvisning på deres scene på Bispetorv. Her fik de unge lejlighed til at fremføre deres kompositioner og sange, og ikke mindst fik de erfaring med sceneoptræden i en større offentlig sammenhæng. Det var en stor oplevelse. > 43 F o r m i d l i n g

44 Tid til at reflektere 44 Vores erfaringer har vist, at de unge ved at deltage i dans, musik eller multimedie har fået en hel masse selvtillid, motivation og et nyt socialt netværk, blandt andet ved at møde andre unge. De har også fået mulighed for at høste anerkendelse blandt deres venner, når de har optrådt med deres kunnen, og dermed er de blevet synlige på en positiv måde. Hvis vi skulle ønske os noget yderligere, skulle det være en endnu større kontakt med andre byområder, f.eks. i forbindelse med arrangementer og sceneoptræden. I projektet er der skabt grobund for at de unge selv for eftertiden kan tage initiativ til at udvikle nye musikaktiviteter på tværs af kultur og boligområder. De unge kan fremover på egne præmisser udtænke nye aktiviteter for områdets unge og være med til tiltrække nye unge til deres musikalske interesse. Dette kan i høj grad siges at være empowerment, som betyder styrkelse og selvstændiggørelse af de unge, hvilket bl.a. var et af formålene med projektet. Med projektet har vi ønsket at sætte de unge i centrum for derved at få udviklet en følelse for et medansvar og et større selvværd, som indirekte har kunnet give inspiration til udformning af uddannelsesmuligheder og iværksættertanker hos den enkelte unge. Vi har bevidst valgt at arbejde med forskellige medier og kommunikationsformer i en tid, hvor brug af Internettet og mobiltelefonen er meget udbredt blandt de unge. Desuden har vi i forbindelse med de forskellige arrangementer arbejdet med sceneoptræden og performance, noget som de unge har været begejstrede for, og som er væsentlige kompetencer at besidde i dagens Danmark. Vi har kort sagt givet de unge rammerne for at udtrykke sig og dermed mulighed for at lære at formidle deres kunnen. På den anden side har vi også erfaret at de unge besidder nogle evner og et mod, som er imponerende. Resultaterne har vi efter bedste evne formidlet ud til omverdenen, som har kvitteret med stor bevågenhed omkring projektet. Et ungdomsprojekt som dette og et erfarings- og inspirationskatalog, som det foreliggende, kan være med til at give nogle resultater videre, men der er tale om et forholdsvis kortvarigt projekt. Det ville naturligvis være ønskværdigt, hvis projekter som

45 dette kunne få lov til at strække sig over en længere årrække, således at man kunne få lejlighed til at udvikle projektet og drage nytte af de erfaringer, man har gjort sig. Det ville give ro om projektet og tid til at fordybe sig både i aktiviteterne og i læringsprocesserne. Det ville desuden give tid til at udveksle erfaringer med de etablerede institutioner. Til sidst vil vi opfordre dig til at gøre hvad du er bedst til! I dette projekt har vi bevidst valgt at arbejde med muligheder frem for begrænsninger. Ved at tage afsæt i de unges virkelighed lige nu og her, uden en kritisk tilgang, har vi givet dem mulighed for at arbejde med sig selv og deres egne værdier i netop den udtryksform og den aktivitet, som de har vist interesse for. Det har givet dem øget selvtillid og mod på fremtiden og desuden et fagligt og socialt fællesskab, som de også fremover vil kunne have glæde af. Vejen frem til en bedre integration er åbenhed, dialog og ligeværdighed. Disse grundprincipper har været bærende i projektet og vil også blive det i evt. kommende projekter. Vi håber, at vi med denne bog har givet inspiration og masser af gå på mod til fremtidige ildsjæle og projektledere. 45

46 Referencer 46 Debatter JP Århus, Debatindlæg den 29. november 2005, af Arash Afsar. Tema: En vej til et større selvværd. Århus Stiftstidende, Debatindlæg den 8. februar 2006, af Murat Kilic. Tema: Succeshistorie i Århus Vest Avisartikler Århus Stiftstidende, De frivillige skal fodres, den 12. november 2005 JP Århus, Renset rap fra Hasle, den 27. juni 2005 JP Århus, Rapper med et budskab, den 27. juni 2005 Beboerblade Beboerblad for boligforeningen VesterBo, Inspiration og debat Frivillige kræfter, nr. 2 år Beboerblad Liv i Herredsvang, februar-marts 2005, Gør hvad du er bedst til Beboerblad Liv i Herredsvang, aprilmaj 2005, Nu kan du gøre, hvad du er bedst til Beboerblad Liv i Herredsvang, junijuli 2005, Masser af unge vil gøre, hvad de er bedst til Beboerblad Liv i Herredsvang, august-september 2005, Diplom overrækkelse til 22 unge Beboerblad Liv i Herredsvang, oktober-november 2005, Åbenhed, viden og pædagogik er vejen frem Beboerblad Liv i Herredsvang, december-januar 2005/2006, Danser selvtilliden ind Beboerblad Liv i Herredsvang, februar-marts 2006, Gør hvad du er bedst til springer ud Beboerblad Liv i Herredsvang, aprilmaj 2006, Show-time Pressemeddelelse Bydel i bevægelse Urbanprogrammet den 7. december Århus-vinkel på debatten om unges sprog i hip-hop-kulturen. Link: portal/borger/flygtninge_indvandrere/ urban?_page=nyheder.emne/ pressemeddelelser.emne Bydel i bevægelse Urbanprogrammet den 22. november Nyt projekt til behandling i Beslutningsudvalget under Urbanprogrammet. Link: portal/borger/flygtninge_indvandrere/ urban?_page=nyheder.emne/ pressemeddelelser.emne

47 Gratisavisen JP Århus+: Beton-rap på store torv, den 1. september 2005 Nyhedsbreve Pilotprojekt nyhedsbrev, nr. 1, juni 2005 Pilotprojekt nyhedsbrev, nr. 2, august 2005 Pilotprojekt nyhedsbrev, nr. 3, oktober 2005 Pilotprojekt nyhedsbrev, nr. 4, december 2005 Link: Bydel i bevægelses nyhedsbrev, nr. 53, 30. juni 2005: 22 unge har gjort, hvad de er bedst til Bydel i bevægelses nyhedsbrev, nr. 54, 18. august 2005: Vestbyens Ansigter: Murat med det smittende engagement Bydel i bevægelses nyhedsbrev, nr. 59, 27. oktober 2005: Event i Herredsvang Bydel i bevægelses nyhedsbrev, nr. 68, 2. marts 2006: Gør hvad du er bedst til holder afslutningsfest den 16. marts Bydel i bevægelses nyhedsbrev, nr. 71, 28. marts 2006: Integration for fuld musik Bydel i bevægelses nyhedsbrev, nr. 72, 7. april 2006: Amerikansk besøg i Urbanområdet Link: portal/borger/flygtninge_indvandrere/ urban?_page=nyheder.emne/ nyhedsbreve.emne Århus Kommunes Nyhedsbrev til flygtninge og indvandrere, den 1. december 2005 TV-indslag TV2-Østjylland, Regionale nyheder den 5. november Tema: Hjælp på vej Link: dk/reg2005/ ITV, interview med Arash og Murat omkring projektet, forår 2005 ITV, ungdomsmagasinet Monsoon, Interview med projektleder, Murat Kilic, forår 2006 ITV, interview med formand i ny musikforening, Utku Güzel, Basement Beatz Records, forår 2006 ITV: Indvandrer TV Link: 47

48 Tips og hjælp til andre projektstartere Her kan du finde nogle internetadresser, hvor du kan søge om støtte til at realisere et nyt projekt, men det er vigtigt at holde sig for øje, at der er forskellige ansøgningsfrister, formål og procedurer i hvert enkelt tilfælde. - Integrationsministeriet, her under linket integration og dernæst puljer - Socialministeriet, her under linket projektstøtte - Kulturministeriet, her under linket støtte - Socialfonden, her under linket ansøgninger og ansøgningsfrister - Egmont Fonden Andre muligheder for medfinansiering: I hver Kommune er der puljer, som kan søges til forskellige formål og til forskellige målgrupper, fx. unge eller ældre. Du kan altid spørge nærmere hos din egen kommune om projektpuljer og få oplyst navnet på den rette kontaktperson. Af forskellige puljer/midler kan nævnes: Århus Kommune - Puljen: Rammen for mindre initiativer på flygtninge og indvandrer området 115 midler - Støtte til aktiviteter, men ikke til løn Fritids & Kulturforvaltningen Den lokale udviklingspulje Sommmerferieaktiviteter 10 Guldkorn Tro på dit projekt Formuler klart hvad du vil Skab opmærksomhed omkring dit projekt, før du starter Inddrag målgruppen allerede i idéfasen Vær ikke bange for at dele din viden med andre Vær åben for nye inputs og ideer fra omverdenen Skab projektet i fællesskab med andre Lav en arbejdsplan, men husk at justere på den over tid. Giv aldrig op, selv om du i perioder kan være presset De største udfordringer giver ofte de største sejre 48 Ophavsrettighederne til al materiale i denne bog tilhører Millenium (med mindre andet er angivet). Ophavsretten til publiceret materiale følger den til enhver tid gældende lov om ophavsret. Det er således ikke tilladt at kopiere materiale, fotos og lign. fra denne bog uden tilladelse.

49 støtten ÅRHUS KOMMUNE Kontaktudvalget i Herredsvang Tak for

50 ISBN

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Etniske minoriteters deltagelse i det frivillige sociale foreningsliv

Etniske minoriteters deltagelse i det frivillige sociale foreningsliv Etniske minoriteters deltagelse i det frivillige sociale foreningsliv Oplægsholder: Murat Kilic Emne: Etniske minoriteters deltagelse i det frivillige sociale foreningsliv Formål: At give deltagerne indsigt

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Sprogværksted i børnehøjde

Sprogværksted i børnehøjde Bilag til ansøgningsskema til huskunstnerordningen Sprogværksted i børnehøjde Galten/Låsby dagtilbud søger om tilskud under huskunstnerordningen til projekt Sprogværksted i børnehøjde. Skanderborg kommune

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET Guide -Skab synlighed om jeres arrangement Skal I have stablet et arrangement på benene og vil I gerne have nogle tips til, hvordan I kan nå ud til andre end jeres eksisterende medlemmer? Så tjek nedenstående

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Elises dagpleje. Kontakt oplysninger: Elise Brøgger Petersen Foldingbrovej 49 Føvling 6650 Brørup Tlf.: 28454688

Elises dagpleje. Kontakt oplysninger: Elise Brøgger Petersen Foldingbrovej 49 Føvling 6650 Brørup Tlf.: 28454688 Elise s dagpleje Elises dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Elise Brøgger Petersen Foldingbrovej 49 Føvling 6650 Brørup Tlf.: 28454688 Elise Brøgger Petersen Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE.

Læs mere

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Når børnene går i 2. og 3. klasse, skal der ske noget mere i SFO en, der kan give dem ekstra udfordringer. Dette gør en eftermiddag i SFO mere spændene, attraktiv

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation

Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation Pædagogisk handleplan Den pædagogiske handleplan er et evaluerings- og udviklingsredskab for ledelsen, personalet og bestyrelsen.

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Hvilke rammer og struktur kræves? Faglig kompetente og synlige voksne. Klare og enkle regler. Gode fysiske rammer.

Hvilke rammer og struktur kræves? Faglig kompetente og synlige voksne. Klare og enkle regler. Gode fysiske rammer. A. Fritidsordningen skal danne rammen om et trygt og stimulerende miljø, hvori pædagogerne søger at tilgodese det enkelte barns behov for personlig udvikling og fællesskab (social udvikling) gennem skole/hjemsamtaler

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

PARAT TIL SKOLESTART? SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD. Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig?

PARAT TIL SKOLESTART? SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD. Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig? Forslag 02.09.14 SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD PARAT TIL SKOLESTART? Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig? 0 En god begyndelse på en ny periode

Læs mere

Personlig formidling med krop og stemme

Personlig formidling med krop og stemme Personlig formidling med krop og stemme Personlig formidling med krop og stemme Stå frem med gennemslagskraft, sikkerhed og overskud Styrk din præsentationsteknik med større gennemslagskraft Sæt fokus

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Frivillighedspolitik. Bo42

Frivillighedspolitik. Bo42 Frivillighedspolitik Bo42 Vedtaget på repræsentantskabsmøde afholdt den 4. juni 2013 Forord En af Bo42 s bestyrelses fornemste opgaver er at være med til at skabe og udvikle gode rammer og muligheder for

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Forord til læreplaner 2012.

Forord til læreplaner 2012. Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets

Læs mere

Visuel og kreativ formidling af budskabet

Visuel og kreativ formidling af budskabet Visuel og kreativ formidling af budskabet Visuel og kreativ formidling af budskabet Sæt billeder på dine budskaber, og inspirér dit publikum Kreative virkemidler inspirerer dit publikum Effektiv formidling

Læs mere

Masterplan for Rødovrevej 382

Masterplan for Rødovrevej 382 2011 Masterplan for Rødovrevej 382 Kompetenceudvikling i botilbud i Rødovre Kommune og Hvidovre Kommune Introduktion Denne masterplan er udarbejdet på baggrund af det kompetenceudviklingsforløb, som personalet

Læs mere

BO-VESTs Frivillighedspolitik

BO-VESTs Frivillighedspolitik BO-VESTs Frivillighedspolitik Indhold BO-VESTs frivillighedspolitik................................................................... 3 Formålet med det frivillige arbejde i BO-VEST.............................................

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune

Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune Forord Livsmod, glæde, handlekraft og kvalitet. Det er nøgleordene i arbejdet for og blandt ældre og handicappede. Det er bærende

Læs mere

SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE

SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE Børnehavens Formål Børnehaven bygger på det kristne livs- og menneskesyn. Det er institutionens mål at fremme børnenes forståelse for den personlige værdighed hos mennesket, og

Læs mere

MIN KOMMUNE - EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I

MIN KOMMUNE - EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Politik for det frivillige sociale arbejde MIN KOMMUNE - EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Forord SIDE 2 Marts 2010 Eike Albrechtsen, formand for Socialudvalget Uanset, hvor mange paragraffer, der skrives

Læs mere

BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner

BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner Indledning Dette er de pædagogiske læreplaner for børnehaveafdelingerne på Egholmgård. I 2004 blev det besluttet at børnehaverne skulle arbejde med børnene udfra pædagogiske

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Dansk Softball Forbund. Frivillighedsstrategi 2015-2017

Dansk Softball Forbund. Frivillighedsstrategi 2015-2017 Dansk Softball Forbund Frivillighedsstrategi 2015-2017 Dansk Softball Forbund har en lang tradition for at engagerede frivillige kræfter yder en utrolig stor indsats. De frivillige ildsjæle spiller en

Læs mere

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Frivillige hænder - nu i flere farver Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Kære læser Vi har i De Frivilliges Hus i Aalborg igennem længere tid arbejdet med at rekruttere

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde

Læs mere

Personlige kompetencer - Sociale kompetencer - Sprog - Krop og bevægelse - Natur - Kultur.

Personlige kompetencer - Sociale kompetencer - Sprog - Krop og bevægelse - Natur - Kultur. Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske læreplaner er udarbejdet for at sikre at børn tilegner sig de nødvendige kompetencer, samt synliggøre det pædagogiske arbejde der udføres i børnehaver. De seks kompetenceområder

Læs mere

ØLU Lynpulje til Børn og Unge pilotprojekt 2015

ØLU Lynpulje til Børn og Unge pilotprojekt 2015 ØLU Lynpulje til Børn og Unge pilotprojekt 2015 Formål: At vække interessen hos børn og unge på Østerbro for lokalt demokrati og vise dem deres muligheder for indflydelse herpå, forhåbentlig også i forhold

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Læreplan for Selmers Børnehus

Læreplan for Selmers Børnehus Læreplan for Selmers Børnehus Barnets alsidige personlige udvikling At barnet skal have sociale og kulturelle erfaringer. Leg. Konfliktløsnig. Tid til leg, skabe fysiske rum inde og ude, plads til ro og

Læs mere

Guide til nye lokale afdelinger af BROEN

Guide til nye lokale afdelinger af BROEN Guide til nye lokale afdelinger af BROEN - om at komme godt i gang som ny forening hjælper udsatte børn til en aktiv fritid www.broen-danmark.dk Indhold Etablering af ny lokalafdeling af BROEN 3 Stiftende

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

DEN GODE OVERGANG. fra børnehave til skole

DEN GODE OVERGANG. fra børnehave til skole DEN GODE OVERGANG fra børnehave til skole DEN GODE OVERGANG fra børnehave til skole Indledning Vi skaber gode overgange for børn og unge, skriver vi i vores Børne- og Ungepolitik. Derfor har vi i Vejle

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 1 2 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 4 Indsatsområder 2013... 5 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 6 Science -

Læs mere

Lær at lede og. motivere frivillige

Lær at lede og. motivere frivillige Lær at lede og Bog: Ledelse af frivillige. Særpris i dag: 239 kr. motivere frivillige V/ Sociolog Foredragsholder, forfatter og konsulent Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO Hvor er du? 1) I har

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Midtvejsopsamling. november 2010. Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55

Midtvejsopsamling. november 2010. Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55 Midtvejsopsamling november 2010 Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55 2 Fra Sport Til Job Fra Sport Til Job er et samarbejde mellem CABI og tre lokale

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. - At give barnet lyst og mod til at udforske og afprøve egne og sine omgivelsers grænser. - At barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person,

Læs mere

Læreplan for vuggestuegruppen

Læreplan for vuggestuegruppen Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

Udviklingspuljen for børn og unge under 25 år Ansøgningsskema 2015

Udviklingspuljen for børn og unge under 25 år Ansøgningsskema 2015 KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Udviklingspuljen for børn og unge under 25 år Ansøgningsskema 2015 Puljemidler kan søges af frivillige folkeoplysende foreninger for børn og unge, eller

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile 2015 2016.

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile 2015 2016. Personlige kompetencer / alsidig personligheds udvikling børnenes udvikling og At give plads til at børnene udvikler sig som selvstændige, stærke og alsidige personer, der selv kan tage initiativ. At skabe

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Ansøgningsskema til Ud-over-KANten-Puljen Udgave 2015-2016

Ansøgningsskema til Ud-over-KANten-Puljen Udgave 2015-2016 Ansøgningsskema til Ud-over-KANten-Puljen Udgave 2015-2016 Ansøgningsskemaet mailes til sine.dam.moeller@hjoerring.dk Der kan max. vedhæftes ét bilag til ansøgningen Titel på projektet Kragetær i kor Beløb,

Læs mere

Corporate Communication

Corporate Communication Corporate Communication Uddrag af artikel trykt i Corporate Communication. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks

Læs mere

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen Nye kolleger er gode kolleger Gode argumenter for integration Etniske minoriteter er en del af det

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Kommunikationspolitikken GPS

Kommunikationspolitikken GPS Kommunikationspolitikken GPS Sådan kommunikerer vi godt og bedst i Silkeborg Kommune Kommunikationspolitikken GPS hvad er det? Kommunikationspolitikken GPS God Praksis i Silkeborg er grundlaget for, at

Læs mere

Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014

Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014 Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014 Resumé: Musikskolen har gennemført syv projekter i samarbejde med syv forskellige folkeskoler i Lyngby-

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter

Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter (Der er i alt modtaget 31 besvarede skemaer) Hvordan har projektet medvirket til at nå de konkrete mål i LAG-himmerlands

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Værdier for Solsikken/Dyrefryd.

Værdier for Solsikken/Dyrefryd. Bilag til Virksomhedsplanen Værdier for Solsikken/Dyrefryd. Vores mission er: - at passe godt på børnene - at udvikle og lære børnene - at være i dialog med forældrene om børnene - at yde et positivt samarbejde

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011.

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Tema 1. Barnets alsidige personlige udvikling Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Overordnede mål

Læs mere

Pædagogisk Handleplan. Børnehuset Jordbærvangen 2012. Motoriske udvikling

Pædagogisk Handleplan. Børnehuset Jordbærvangen 2012. Motoriske udvikling Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 Motoriske udvikling Pædagogisk handleplan Den pædagogiske handleplan er et evaluerings- og udviklingsredskab for ledelsen, personalet og bestyrelsen.

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Definition af de 6 læreplanstemaer i børnehaven

Definition af de 6 læreplanstemaer i børnehaven Definition af de 6 læreplanstemaer i børnehaven 1. Personlige kompetencer Kolding Kommunes overordnede mål: ved at være lydhør og medlevende vil vi udvikle barnets personlige kompetencer, så det oplever

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG

Læs mere

Rønnehusets læreplan tager sit udgangspunkt i det allerede udarbejdede værdigrundlag.

Rønnehusets læreplan tager sit udgangspunkt i det allerede udarbejdede værdigrundlag. Rønnehusets læreplan tager sit udgangspunkt i det allerede udarbejdede værdigrundlag. Læreplanen omhandler følgende 6 temaer: 1. Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer) 2. Sociale

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Mission Vision Strategier

Mission Vision Strategier Mission Vision Strategier Op på tå Det Kongelige Teaters Balletskole Odense er en friskole og kulturinstitution der tilbyder en unik grunduddannelse inden for moderne dans og klassisk ballet i et innovativt

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere