Idé Camp. Forfatter: Inger Veng Rasmussen, UU-centerleder. Grafisk tilrettelæggelse: Janni Langelund S. Pedersen
|
|
- Pia Henningsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 P M A C É ID 2
2 Idé Camp Forfatter: Inger Veng Rasmussen, UU-centerleder Grafisk tilrettelæggelse: Janni Langelund S. Pedersen Illustrationer: Modelfotos taget på Maskinfabrikken Brdr. Markussen med elever fra Vildbjerg Skole Fotos med elever fra Vildbjerg Skole Fotos med elever fra Haderup Skole Kan rekvireres hos: Herning Kommune Skoleafdelingen Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: Dette katalog er baseret på erfaringer fra bl.a. Vildbjerg Skole. Under Vildbjerg Campen 09 blev der udarbejdet en DVD, som kan downloades på
3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Indledning... 4 Hvad er en Idé Camp?... 4 Eksempel på informationsbrev til eleverne... 6 Hvad kan en Idé Camp?... 7 Hvad er formålet?... 7 Hvorfor vælge camp-metoden?... 8 Mål for eleverne... 8 Eksempel på målbeskrivelse... 9 Samarbejdspartnere... 9 Eksempel på opgave...10 Eksempel på informationsbrev til virksomhederne...12 Eleverne...13 Campens organisering...13 Skolelederen...14 Arbejdsgruppe...14 Styregruppe...14 Campmaker...15 Procesguider...15 Testpanel...16 Klasselærere = slaver...16 Campens opbygning dag: Processen begynder dag: Fremlæggelse...17 Eksempel på tidsplan for camp-metoden...18 Praktiske detaljer...19 Lokaler...19 Omkostninger...19 Overvejelser...19 Evaluering af elevernes udbytte og dokumentation...19 Eksempel på elevers/forældres evaluering...20 Eksempel på anbefaling fra virksomhed...21 Læs mere
4 Indledning Dette er et inspirationsoplæg til dig som underviser, der gerne vil prøve nye veje i arbejdet med innovation, kreativitet og entreprenørskab i undervisningen. Materialet kan læses i sammenhæng, men kan også bruges som opslagsværk og inspirationskilde. Bilagene kan bruges som selvstændige arbejdsredskaber, og du er velkommen til at benytte materialet, som du vil. God arbejdslyst! Hvad er en Idé Camp? En Idé Camp er en pædagogisk metode i form af en innovationslejr, der er karakteriseret ved følgende: Metoden er hovedsagligt målrettet elever i folkeskolens 8. og 9. klasser eller ældre. Eleverne opholder sig på skolen i 24 timer, eller anden afgrænset periode, svarende til minimum 12 undervisningstimer. Der indgås samarbejder/ partnerskaber med eksterne partnere (virksomheder, institutioner eller organisationer). Eleverne opstiller konkrete leveregler for campen, inden den går i gang. Eleverne opdeles i grupper, der hver arbejder med en udfordring, som bliver stillet af den eksterne samarbejdspartner. Haderup Skole på virksomhedsbesøg hos AUBO Production A/S Hvert team har en procesguide. Denne guide kunne eksempelvis være en 3. års studerende på en erhvervsgymnasiel 4
5 ungdomsuddannelse. Procesguiden styrer diskussioner og sikrer konsensus om konkrete handlingsorienterede resultater. Camps kan også laves i et ugeprogram med introduktion og arbejde med opgaver i virksomhederne, inden den reelle camp gennemføres. Campen vil blive drevet frem ved, at eleverne kun skal forholde sig til én opgave og én deadline af gangen. Eleverne skal præsentere deres budskaber for samarbejdspartneren, gennem korte, præcise og visuelle PowerPoint-præsentationer. En af eleverne får rollen som toastmaster ved fremlæggelsen. Lokaler og forplejning er tilpasset programmet og indholdet i diskussionerne. Eksempelvis vil pauser med forplejning være noget grupperne tager efter eget behov og planlægning. Grupperne får deres udfordring af virksomhederne Klassens lærere fungerer som nonstop servicepersonale for eleverne. I den tid campen varer, vil de bistå med forplejning, og de vil ligeledes være ansvarlige for at fremskaffe de materialer eleverne har brug for. 5
6 6 Eksempel på informationsbrev til eleverne
7 Hvad kan en Idé Camp? En Idé Camp kan, for mange unge, være med til at skabe motivation, begejstring, mening, netværk og mod til at turde at kaste sig ud i noget nyt. En camp er en metode til at lave læringsprocesser, der udfordrer elever til deres yderste. Især mødet med en fysisk og ukendt modtager af deres ideer, er med til at motivere eleverne til at yde deres bedste, da denne modtager forventer at uddrage en vis nytteværdi af samarbejdet. Metoden er et opgør med somom situationer, fordi eleverne mødes med en forståelse, der tilkendegiver, at man betragter dem som en ressource af idéer og kreativitet. Eleverne kommer helt op på tåspidserne og mærker en positiv forventning til, at de kan, at de vil, at de tør og, at de faktisk kan bidrage med noget. Det blide forventningspres, der er indlagt i tidsfaktoren på de op til 24 timer og det, at der står en anden voksen end ens lærer og forventer noget af værdi, er en af de stærkeste motivationsfaktorer, som børn og unge kan opleve. Meningen med at gå i skole kan få en ny betydning for nogle elever, fordi de oplever sig selv, kammeraterne og lærerne i nye roller. I det efterfølgende vil vi stille mere skarpt på, hvad en Idé Camp er, og tage afsættet i, at det er 8. klasses elever, der er målgruppen. Camps kan laves med mange formål og deltagere, men det unikke i dette materiale er, at det er elever i folkeskolen, der er målgruppen. Hvad er formålet? Formålet med en Idé Camp er: - at eleverne får mulighed for at arbejde struktureret med idégenerering. - at eleverne prøver at arbejde med noget, der har værdi for andre. - at eleverne finder ud af, hvad det vil sige at skulle overholde en deadline, hvilket i dette tilfælde betyder, at de 7
8 skal få idéer på kommando. - at eleverne møder arbejdsmarkedet i forbindelse med skolen. Hvorfor vælge camp - metoden? De væsentligste grunde til at vælge camp-metoden er: At eleverne får lov til at bruge deres kompetencer og bliver nødt til at tænke ud af boksen. At eleverne oplever at arbejde sammen med rollemodeller, som her er repræsenteret af både procesguiderne og virksomhederne. At elevernes daglige rolle i klassen bliver udfordret, og eleverne ser hinandens værdi i nye sammenhænge. At eleverne bliver sat i nye situationer, der udfordrer deres motivation. Mål for eleverne Entreprenant undervisning bygger på tre kompetenceområder: 1. Faglige mål 2. Metodiske mål 3. Personlige mål Læringsmålene i en camp er primært metodiske og personlige. Det forventes, at elever bringer de faglige kompetencer, de har tilegnet sig i den daglige undervisning, i spil. Nogle af de områder eleverne vil komme til at arbejde med under en camp er: Kreativ tænkning i en proces. Procesarbejde, der fører til et produkt. Samarbejde. Konfliktløsning/problemløsning. Planlægning. Kort og præcis fremlæggelse ( mormor-testen ). At eleverne oplever uddannelses- og erhvervsvejledning på en anderledes måde. 8
9 Vinding Skole Partnerskab for Fremtiden Mål for dette projekt: Faglige mål at opbygge en messestand med en præsentation af en virksomhed at kommunikere mundtligt og vha. produkter, så det er interessant og viderebringer en viden Kompetencemål at tage initiativ og turde tage beslutninger at planlægge og gennemføre en større opgave at arbejde med idégenerering Sociale mål at samarbejde med en virksomhed at samarbejde i en gruppe Eksempel på målbeskrivelse Samarbejdspartnere Til en camp vil der indgå eksterne samarbejdspartnere for at få dækket kravet om innovation. Følgende punkter kan være gode at tage højde for og overveje i forbindelse med udvælgelsen af samarbejdspartnere: - Et af formålene med campen er at introducere til det lokale erhvervsliv og arbejdslivet i det hele taget. Derfor bør erhvervslivet også være repræsenteret på campen. - Er der behov for at skabe opmærksomhed omkring bestemte brancher? For eksempel metalindustrien eller sundhedssektoren. - Skolen kan have interesse i at knytte særlige virksomheder til sig i flerårige partnerskabsaftaler. En camp er en nem og overkommelig opgave 9
10 for en virksomhed, og vil ofte blive modtaget positivt. - Større virksomheder kan måske levere samme opgave til flere grupper, eller levere flere forskellige opgaver. - Virksomheder med en HR-afdeling kan have flere ressourcer til at lave materialer til eleverne. det er muligt at finde procesguider til campen. Disse procesguider skal forinden campen tilkobles en virksomhed, så de kan forberede deres vejledning af eleverne, ud fra hvilken type virksomhed, de er blevet tildelt. Opgaverne til eleverne skal eventuelt formuleres af skolen, for at sikre at opgaven kommer ud på planken. - Det nemmeste for eleverne er at arbejde med virksomheder, der producerer et produkt. Det er dog vigtigt, at opgaven stilles meget åben overfor eleverne. - Samarbejdspartnere skal efter campen være gode ambassadører for skolen og arbejdet med de innovative, kreative og entreprenante kompetencer hos eleverne. - Vil man bruge resultaterne fra campen til markedsføring af skolen? Tips: Udvælgelsen af virksomhederne bør ske i så god tid, at Eksempel på opgave: Hvad er et must for, at børn vil være med i/ selv vil gå ind i de opgaver, der findes i familiens køkken i hjemmet? Det handler her om inventar, indretninger og hvidevarer - svarende til de produkter, en typisk AUBOforhandler sælger. Aubo Production A/S 10
11 Eksempel på opgave: Metalvarefabrikken producerer kabetautoværn, som sælges i flere lande. Virksomheden ønsker at øge deres indtjening ved at produktudvikle kabelautoværn til andre og flere formål. Brdr. Markussens Metalvarefabrik A/S Eksempel på opgave: Frifeldt Huse designer og bygger huse i træ. Trendspotting er vigtig, og firmaet er interesseret i en vision om, hvordan vi bor og indretter os anno Frifeldt Huse A/S 11
12 Eksempel på informationsbrev til virksomhederne 12
13 Eleverne Sammensætningen af de grupper som eleverne skal arbejde i under campen, skal foretages meget nøje. For eksembel ud fra følgende kriterier: Der skal være 4 til 5 elever i hver gruppe. Der skal være følgende fordeling: 70% hjerne og 30% indflydelse. Tips: Man kan eventuelt blande to klasser fra forskellige skoler for at opnå forskellighed i grupperne. Campmakerne bør have en klasseliste således, at de ved, hvem der skal være tilstede. Man bør have en holdning til, hvad man stiller op med elever, der kommer for sent. Der skal være forskellige kompetencer repræsenteret i hver gruppe (leder, planlægger, praktiker, initiativtager, optimist m.m.). Der skal være samme mængde stærke og svage elever i hver gruppe. Bedste venner i en gruppe bør undgås - altså skal eleverne ikke være vant til at arbejde sammen. Der skal, så vidt muligt, være en jævn fordeling mellem drenge og piger. Der skal være plads til alle - også enkeltintegrerede elever. Grupperne er godt i gang med deres opgaver Campens organisering Campen bør styres stramt for at fungere. Det er vigtigt, at skolens ledelse, de involverede lærere og de eksterne samarbejdspartnerne ved, hvad der 13
14 sker, hvornår det sker og hvorfor det sker. Styringen skal omvendt heller ikke være så stram, at den kvæler al kreativitet og spontanitet. Der er med andre ord brug for rammer, som stimulerer deltagerne og ikke kvæler øjeblikket. Eleverne skal have al den hjælp og service, man kan forestille sig. Campen er en koncentreret arbejdsseance, væk fra en normal skoledags forstyrrelser og forhindringer. Campen organiseres gennem følgende funktioner og ansvarsområder: Skolelederen Skolelederen er hovedansvarlig for, at der indgås aftaler med virksomhederne om deltagelse. Arbejdsgruppe En arbejdsgruppe består af den lærer, der er udpeget til at være campmaker, samt de øvrige personer, der har en rolle på selve campen. Arbejdsgruppen har til opgave at organisere campen. Arbejdsgruppen består i de ca. seks uger, der skal bruges til planlægning af campen. Styregruppe Styregruppen består af campmakeren, skolelederen og klasselærerne til de klasser, der skal deltage i campen. Styregruppen har ansvaret for følgende: Udarbejdelse af den overordnede plan for campens varighed. Formålsbeskrivelse og kompetencemålsbeskrivelse. PR, nationalt, regionalt og lokalt. Handlingsplan og ressourcer til gennemførelsen. Lokaler. Forplejning. Information til evt. skolebestyrelse og forældre. Indbydelser til afslutningsceremoni. Budget og 14
15 ressourceafregning. Campmaker Udover at deltage i arbejdsgruppe og styregruppe, har campmakeren også til opgave at være ansvarlig for følgende: Formulering af udfordringen/opgaven, i samarbejde med de eksterne samarbejdspartnere. Informationsmøde for de eksterne samarbejdspartnere. Indsamling af evt. gruppebeklædning fra de eksterne samarbejdspartnere (T-shirts, caps eller andet). Aftaler omkring præmiering af eleverne. Planlægning og styring af proces og program. Styringen af campen. Al praktik og logistik før, under og efter herunder fysiske aktiviteter om aftenen på dag 1. Alle aftaler med underleverandører, procesguider mv. Support til procesguiderne. Information til eleverne om, hvor og hvornår de skal møde, og hvad de skal medbringe. Tips: Campmakeren bør være fremmed for eleverne i campen. Der foreslåes derfor, at en lærer fra en anden årgang træder til. Procesguider I dette koncept foreslås det, at procesguiderne er studerende fra erhvervsgymnasierne, fordi ung til ung er en ekstra dimension med stor effekt i forhold til motivation og lydhørhed. Derudover har denne gruppe unge de faglige forudsætninger, der skal til for at løse opgaven. Procesguiderne har ansvaret for følgende: Ledelse af processen i den gruppe den enkelte procesguide er ansvarlig for. Bidragelse af metoder. 15
16 16 Sikring af, at gruppen når sine deadlines. Sikring af bedste og mest mulig ambitiøse løsningsforslag. Tips: Man bør undgå de mest entreprenante typer af unge, da de kan have svært ved ikke at overtage processen. Testpanel Testpanelet består af eleverne i campen, samt campmakeren og procesguiderne. Testpanelet organiseres i en plenumpræsentation om aftenen på dag 1. Opgaven er at give sparring og feedback til hver enkelt elevgruppe. Et alternativ til testpanelet kunne være, at man valgte at indbyde eksperter, med ekspertise på hver sit område. En sammensætning af viden omkring kommunikation, det politiske system og erhvervslivet ville være at foretrække. Uanset om man vælger det ene eller det andet forslag, er testpanelet ansvarlig for følgende: Vurdering af løsningsforslagenes holdbarhed og realisme. Input til, hvordan elevgruppen kan komme videre med deres forslag. Klassens lærere = slaver 2 til 3 lærere, som normalt har klassen, har ansvaret for at: Hjælpe deltagerne med at skaffe materialer (tusch, papir, tape osv.). Sørge for mad, frugt, vand, slik eller anden forplejning. Rydde op og gøre rent på camp-området. Holde styr på deltagerlogistik information på interne tavler, opstilling af borde og klargøring af lokaler i samarbejde med campmaker og pedel. Campens opbygning Campen vil foregå som en blanding af gruppearbejde og fællesdiskussioner. Derudover vil der være fysiske aktiviteter om aftenen i form af boldspil ol. Eleverne arbejder i den samme gruppe under hele campen, og fokuserer på en bestemt udfordring.
17 Campen vil desuden indeholde plenumsamlinger og sparring, hvor grupperne rapporterer deres resultater for hele forsamlingen. Et forslag til programmet for en 24 timers camp kunne være: 1. dag: Processen begynder Ved dagens start bliver grupperne sat ind i opgaven og drøfter den givne problemstilling. Medlemmerne i hver gruppe deler viden og erfaringer på området, diskuterer umiddelbare løsninger og prioriterer de umiddelbare løsningsforslag i en nettoliste. Herefter vil der være en lakmustest og de udvalgte løsningsforslag bliver beskrevet. Deltagerne udvælger de bedste løsningsforslag, og beskriver dem i detaljer. Idéerne testes efterfølgende for gennemførlighed i testpanelet. Senere på aftenen er der mulighed for forskellige fysiske aktiviteter for de grupper, der ikke har overskud til at arbejde mere. Tips: Virksomhederne bør maks. have 15 minutter sammen med de enkelte grupper. Længere tid kan friste virksomhederne til at aflede grupperne med for meget information om andre ting, hvorved fokus forsvinder. 2. dag: Fremlæggelse Med afsæt i den første dags feedback fra testpanelet, færdiggør grupperne deres planer i detaljer, laver en overbevisende præsentation og præsenterer idéerne for opdragsgiverne. Midt på dagen er der møde mellem procesguiderne og campmakeren. Først på aftenen har grupperne konsultation med virksomhederne, hvor der fokuseres på gruppernes idéer. Eleverne fremlægger deres idéer 17
18 Campen åbnes og lukkes af campmakeren. Dennes opgave er at formidle mål og klarlægge det efterfølgende forløb for campen. Hen mod campens slut- ning modtager virksomhederne campens resultater. Her kan pressen eventuelt inviteres til at deltage. Eksempel på tidsplan for camp-metoden 18
19 Praktiske detaljer Lokaler Følgende lokaler bør være til rådighed: - Gruppelokale til hver gruppe med adgang til computer, projektor, tegnegrej og papir. - Plenumlokale med præsentationsmuligheder. Lokalet bør kunne rumme alle deltagere. - Bespisningsområde. - Lokaler med plads til fysiske aktiviteter f. eks. gymnastiksal/hal. - Overnatningslokaler. Tips: Lokalerne bør være ryddet op inden præsentationen på 2. dagen af hensyn til ressourceforbruget til oprydning. Omkostninger Omkostningerne til præmier og gruppebeklædning bør aftales med virksomhederne. Der kan evt. opkræves et gebyr fra virksomhederne på for eksempel 500 kr. eller mere. Overvejelser Bør der være arrangeret besøgstid for personer, der ikke direkte er en del af campen? Skal forældre have adgang til eleverne under campen? Hvem er ansvarlig for eleverne i nattetimerne? Evaluering af elevernes udbytte af campmetoden og dokumentation Hver gruppe udformer en PowerPoint-præsentation, der udtrykker deres oplæg til virksomheden. Dette materiale fremstår som den dokumentation skolen, eleverne og virksomhederne får ud af processen. Derudover kan man supplere med en yderligere evaluering. I dette forløb har vi valgt at arbejde med en tjekliste for, om principperne for innovativ undervisning, der tager afsæt i den entreprenante tankegang, er tilgodeset. 19
20 Haderup Skole Entreprenant undervisningsforløb Elevers/ forældres evaluering Godt at arbejde anderledes Godt at arbejde på tværs af klasserne Godt at lære andre bedre at kende Godt at lære noget om lokale virksomheder Enkelte elever syntes udfordringssværhedsgraden var for forskellig Enkelte elever kunne godt have brugt mere tid til udfordringen Elevcitat Det er kanon, det bedste jeg har været med til i skolen! Forældrecitat Fantastisk projekt, mit barn glæder sig, som var det juleaften! Eksempel på elevers/ forældres evaluering 20
21 Eksempel på anbefaling fra virksomhed 21
22 Eksempel på anbefaling fra virksomhed 22
23 Læs mere Det anbefales, at der indgåes partnerskaber mellem virksomheder og skoler. Hvis du har fået blod på tanden og er interesseret i at læse mere, kan du finde yderligere information i kataloget Partnerskabsguide. Denne kan downloades på: 23
24 Dette er et inspirationsoplæg til dig som underviser, der gerne vil prøve nye veje i arbejdet med innovation, kreativitet og entreprenørskab i undervisningen. Materialet kan læses i sammenhæng, men kan også bruges som opslagsværk og inspirationskilde. Bilagene kan bruges som selvstændige arbejdsredskaber, og du er velkommen til at benytte materialet, som du vil.
Camp. - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen
Camp - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen Introduktion Dette undervisningsforløb er tilrettelagt til at vare seks timer, hvilket gør det anvendeligt til fagdage eller lignende, hvor eleverne skal
Læs mereeleverne trænes i kreative, innovative og entreprenante arbejdsmetoder
Inno-elev SÅDAN KOMMER DU I GANG! Drejebog til undervisningsforløb i innovative arbejdsmetoder Projektleder: Annie Bekke Kjær Faglig projektleder: Alan Proschowsky Inno-Agent: Lene Gundersen Inno-Agent:
Læs mereLæseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål
Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle
Læs merePartnerskab for Fremtiden - entreprenørskab i undervisningen
Partnerskab for Fremtiden - entreprenørskab i undervisningen Et unikt samarbejde mellem erhvervslivet, folkeskolen og Herning Kommune. Historik 1 årigt pilotprojekt december 2008 december 2009 Erhvervsforeningerne
Læs mereProcesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag
Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag 5/12/2015 Til kommunal forvaltning April 2016 Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Til kommunal forvaltning Redaktion:
Læs mereMellemtrin. Verdens bedste skole
Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste
Læs merePraktikskolens uddannelsesplan for. Praktikskole: Læreruddannelsen i UCL Odense & Jelling
Praktikskolens uddannelsesplan for praktik på 2. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Læreruddannelsen i UCL Odense & Jelling I følge 13 (jf. bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor som
Læs mereUNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB
UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB HVAD ER UDFORDRINGEN? PRÆSENTATION HVEM ER VI? LAVE PROTOTYPER FINDE IDEER 5-TRINS MODELLEN I EN PIXIUDGAVE INDLEDNING Innovation og entreprenørskab er
Læs merePROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser
til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri
Læs mereIntroduktion til undervisning i innovation og iværksættermesse
Introduktion til undervisning i innovation og iværksættermesse Introduktion Firemodellen bruges til at strukturere undervisningen i innovation. Modellen består af fire dele, der gennemføres i rækkefølge.
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til lærere og pæda goger i grundskolen. Redskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet
Læs mereGuide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow
Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow version 1.0 maj 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Definer budskabet
Læs mereFokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering
Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale
Læs mereIntrodag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 1
Introdag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 1 Læringsmål At deltagerne får præsenteret sig selv og egne forventninger til kurset At deltagerne får viden om visionen for BOOST At deltagerne
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen
Læs mereEfteruddannelse i innovations- og entreprenørskabsundervisning
Efteruddannelse i innovations- og entreprenørskabsundervisning Verden, arbejdsmarked og samfund forandrer sig, og det gør kravene til skole og uddannelse også.. Over hele verden er der således fokus på
Læs meresamfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg
Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til
Læs mereProcesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag
Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Til skoleledere 5/12/2015 April 2016 Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Til skoleledere Redaktion: Design: Fotografi:
Læs mereFrederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune
Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer
Læs merepraktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Brårup Skole
Praktikskolens uddannelsesplan for praktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Brårup Skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen om
Læs mereSCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL
SCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL Linjeklasser Lind Skole skoleåret 2013-14 nye veje for skolens ældste elever Motivation Engagement Læring Skolevænget 17 7400 Herning Tlf. 9628 7510 lind-skole@herning.dk
Læs mereElevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.
Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-
Læs mereFælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål.
Fælles Mål Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. www.emu.dk Side 1 Nationale mål for Folkeskolereformen 1) Folkeskolen
Læs merepraktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole
Praktikskolens uddannelsesplan for praktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen om
Læs mereCoding Class Cph. - guide til samarbejdspartnere med folkeskoler i Københavns kommune
Coding Class Cph - guide til samarbejdspartnere med folkeskoler i Københavns kommune Hvad er jeres rolle? Jeres primære rolle er at agere sparringspartnere og inspiratorer til elevernes digitale innovation.
Læs mereSelvevaluering 2018 VID Gymnasier
Selvevaluering 2018 VID Gymnasier VID Gymnasiers undervisningsfaglige grundlag (se næste side) ligger til grund for udvælgelse af nedenstående 3 konkrete indsatser, som VID Gymnasier vil arbejde med i
Læs mereMålet med at oprette en profil eller faglige linjer kan tage afsæt i flere ønsker:
Indledning At oprette en profil eller faglige linjer betyder, at ledelsen og skolebestyrelsen skal beslutte, hvilke faglige og værdimæssige prioriteringer man ønsker på skolen. Profiler og faglige linjer
Læs mereENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER
SEMINAR 3 ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER - Fokus på læringsudbytte af entreprenørielle processer AU AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER 1. JANUAR 2016 Program for dagen
Læs mereIntrodag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 1
Introdag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 1 Læringsmål At deltagerne får præsenteret sig selv og egne forventninger til kurset At deltagerne får viden om visionen for BOOST At deltagerne
Læs mereGuide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning
Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Når en skoles medarbejdere skal udvikle læringsmålstyret undervisning, har ledelsen stor betydning. Det gælder især den del af ledelsen,
Læs mereHeidi Lærke Sørensen Entrepreneurship - 3U 2016 SYNOPS
Heidi Lærke Sørensen Entrepreneurship - 3U 2016 SYNOPS E3U 2016 Undervisningsdesign Forud for skitsering af mit undervisningsdesign præsenteres de forhold, som danner baggrunden for mit design. Målgruppe
Læs mereFONDEN FOR ENTREPRENØRSKAB MEDLEM AF JA WORLDWIDE LÆRERVEJLEDNING. MATFLIP Et undervisningsmateriale for 8. klasse MATEMATIK
FONDEN FOR ENTREPRENØRSKAB MEDLEM AF JA WORLDWIDE LÆRERVEJLEDNING MATFLIP Et undervisningsmateriale for 8. klasse MATEMATIK ISBN 978-87-90386-83-2 Copyright 2016 Fotografisk, mekanisk eller anden gengivelse
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mereVÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN
VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN LÆRINGSMÅL FOR INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB Tabellen på side 2 viser en række læringsmål for innovation og ud fra områderne: - Kreativitet
Læs mereSCIENCE INTERNATIONAL
SCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL Linjeklasser Lind Skole skoleåret 2014-15 nye veje for skolens ældste elever Motivation Engagement Læring Skolevænget 17 7400 Herning Tlf. 9628 7510 lind-skole@herning.dk
Læs mereLæringssamtaler kilden til øget læring og trivsel
Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med
Læs mereKom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer
21SKILLS.DK CFU, DK Kom godt i gang Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejd sammen! Den bedste måde at få det 21. århundredes kompetencer
Læs mereERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER
ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb
Læs mereGuide til elevnøgler
21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Kære undervisere på erhvervsuddannelserne Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe
Læs mereBliv opfinder! Et spændende og anderledes tilbud til kommende 6. og 7. klasses elever i Vejen kommune
Bliv opfinder! Et spændende og anderledes tilbud til kommende 6. og 7. klasses elever i Vejen kommune Lay out: Vejen Kommune Tekst: Dagtilbud & skole, Vejen Kommune Fotos: Vejen Kommune Udgivet: Marts
Læs mereCoding Class Cph. - guide til samarbejdet med folkeskoler i Københavns kommune
Coding Class Cph - guide til samarbejdet med folkeskoler i Københavns kommune Hvad er jeres rolle? Jeres primære rolle er at agere sparringspartnere og inspiratorer til elevernes digitale innovation. Dvs.
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse
Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget
Læs mereDialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge
Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din
Læs mereUdarbejdelse af skolebestyrelsens principper 1
Udarbejdelse af skolebestyrelsens principper 1 Et princip skal formuleres så det både udtrykker skolens værdier, sætter retning for skolen og samtidig er til at arbejde med i praksis. Et princip sætter
Læs mereKarrieremuligheder i en virksomhed
Karrieremuligheder i en virksomhed Uddannelse og job; eksemplarisk forløb i 7.-9. klasse. Faktaboks I forløbet arbejdes med følgende 2 kompetenceområder og mål: Komptenceområde: Fra uddannelse til job
Læs mereForbered dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 2
Forbered dag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 2 Læringsmål At deltagerne får kendskab til og øver handlinger i Forbered fasen, og hvordan de kan træne innovationskompetencer gennem disse
Læs mereIdræt fra at lave noget til at lære noget
Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere
Læs mereKLUBUDVIKLINGSPROJEKTER OG WORKSHOPS
KLUBUDVIKLINGSPROJEKTER OG WORKSHOPS Alle taekwondoklubber under DTaF har mulighed for at lave et klubudviklingsprojekt i samarbejde med forbundets konsulenter. Et klubudviklingsprojekt kan f.eks. bestå
Læs mereVirksomhedskoncept. Virksomhedssamarbejde - erfaringer og anbefalinger
Virksomhedskoncept SAMARBEJDET GIVER DE UNGE BLOD PÅ TANDEN, OG DE FÅR ØJNENE OP FOR, HVAD DET BETYDER AT TAGE KONTAKT, TURDE SØGE INFORMATION, STILLE SPØRGSMÅLSTEGN VED, HVORDAN MAN SELV KAN ÆNDRE NOGET.
Læs mereUNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.
Læs mereFormgiv dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 4
Formgiv dag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 4 Læringsmål At deltagerne får kendskab til og øver teknikker og handlinger i formgiv fasen At deltagerne fortsætter deres planlægning af
Læs mereROSKILDE VEJLEDNING. Erhvervslivet
ÅBEN SKOLE ROSKILDE VEJLEDNING Erhvervslivet Indholdsfortegnelse Om Åben Skole 3 Hvad siger reformen? 4 Hvorfor samarbejde? 5 Hvad med faciliteter? 6 Hvad med økonomien? 6 Hvad kan virksomhederne gøre?
Læs mereUddannelsesplan. Ikast Nordre Skole Et godt sted at være et godt sted at lære. Skolen: Hagelskærvej 7430 Ikast 99604700 nordreskole@ikast-brande.
Uddannelsesplan Ikast Nordre Skole Et godt sted at være et godt sted at lære Skolen: Hagelskærvej 7430 Ikast 99604700 nordreskole@ikast-brande.dk Praktikkoordinator: Jan Moth: 30258672 Jan.Moth@skolekom.dk
Læs mereBliv opfinder! Et spændende og anderledes tilbud til kommende 6. og 7. klasses elever i Vejen kommune
Bliv opfinder! Et spændende og anderledes tilbud til kommende 6. og 7. klasses elever i Vejen kommune Innovation og folkeskolereformen Ved at være med i Edison arbejder man med innovation, som er et af
Læs mereSamlet evaluering af Digital dannelse i 4. klasse & Trivselsseminar for 8. årgang. Børn og Unge April Side 1 af 5
Samlet evaluering af Digital dannelse i 4. klasse & Trivselsseminar for 8. årgang Børn og Unge April 2017 Side 1 af 5 1. Introduktion Digital dannelse i 4. klasse og Trivselsseminar for 8. årgang er to
Læs mereFremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde
Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt
Læs mereTEMA. Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet.
TEMA Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet. Det er vigtigt, at temaet: Er bredt, så eleverne kan følge egne interesser
Læs mereStrategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Læs mereDet synlige botilbud
Kursus Det synlige botilbud - formidlingsmæssige værktøjer til at synliggøre og markedsføre private sociale botilbud Udbydes af University College Lillebælt Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler Indledning
Læs mereForstå dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 3
Forstå dag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 3 Læringsmål At deltagerne reflekterer over og videndeler omkring afprøvninger i praksis At deltagerne får kendskab til og øver teknikker og
Læs mereUddannelsesplan Houlkærskole
VIA Læreruddannelsen Skive Dalgas Allé 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Kvalitetskrav til praktikskolen Uddannelsesplan Houlkærskole kolen Læreruddannelsen er ifølge 13.1 jf. bekendtgørelsen om uddannelse til
Læs mereNotat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION
Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Vores formål og hovedopgaver Vores team udvikler læringskoncepter inden for innovation og entreprenørskab, praktisk problemløsning og samspil
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs mereVelkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform.
Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Vi har sunget skoleåret ind med Der er et yndigt land, Det var så ferien, så nu er det
Læs mereUngdomsfodbold 2.0. Vejledning til klubstrategiproces
Ungdomsfodbold 2.0 Vejledning til klubstrategiproces Fase 1 Praktisk Info vedr. ledelse af projektet Ungdomsfodbold 2.0 Hvis projektet skal blive en succes kræver det, at I udpeger en projektleder/projektgruppe,
Læs mereKompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder
Før, under og efter erhvervspraktik Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. - 9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser
Læs mereGUIDE. Sådan holder I en Frivilligbørs
GUIDE Sådan holder I en Frivilligbørs Udskrevet: 2016 Indhold Sådan holder I en Frivilligbørs...................................................... 3 2 Guide Sådan holder I en Frivilligbørs Denne guide
Læs mereHerning. Indhold i reformen Målstyret undervisning
Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens
Læs mereMotivation. Læring. Lind Skole. Linjeklasser Lind Skole 2012-13. nye veje for skolens ældste elever. Science Innovativ International
Motivation Engagement Læring Linjeklasser Lind Skole 2012-13 nye veje for skolens ældste elever Science Innovativ International Lind Skole Skolevænget 17 7400 Herning Tlf. 9626 6610 lind-skole@herning.dk
Læs mereKLUBUDVIKLINGSPROJEKTER OG WORKSHOPS
KLUBUDVIKLINGSPROJEKTER OG WORKSHOPS Alle taekwondoklubber under DTaF har mulighed for at lave et klubudviklingsprojekt i samarbejde med forbundets konsulenter. Et klubudviklingsprojekt kan f.eks. bestå
Læs mereGlobale HF ere - Innovation og demokratisk deltagelse
Globale HF ere - Innovation og demokratisk deltagelse Projektbeskrivelse, 08.05.2013 Evalueringen af HF projektet Verdensborgerens Rettigheder viste, at projektet har bidraget med nye tilgange til undervisningen
Læs mereUU længere forløb. Planlægning af tema Fag: UU Klasse: 4.b
UU længere forløb Planlægning af tema Fag: UU Klasse: 4.b Mål: Eleverne skal opleve, mærke og indse, at de har medansvar for og medindflydelse på at udarbejde en værdifuld løsning til en problemstilling
Læs mereTransport af elever fra. Lellinge. Kriterier for klassedannelse Fagdage/Temauge SFO. Tydeliggøre rammer for klassedannelse.
For Skolerne Brobygning Lellinge Vemmedrup Udarbejdet af skoleledelsen i samarbejde med skolebestyrelsen til information af forældre til børn på Lellinge Skole samt Vemmedrupskolen i forbindelse med den
Læs mereHolme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen
Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn
Læs mereRoskilde Kommunes foreningskurser. Kurser for foreningsledere 2015-16. Arrangeret af Folkeoplysningsudvalget. www.roskilde.dk
Roskilde Kommunes foreningskurser Kurser for foreningsledere 2015-16 Arrangeret af Folkeoplysningsudvalget www.roskilde.dk 2 Velkommen til alle frivillige i Roskilde Kommune Roskilde kommune er nu klar
Læs mereGuide til forflytningsvejlederen. Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer
Guide til forflytningsvejlederen Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer INDHOLD Forflytningsvejlederens rolle Side 3 Hvilke opgaver har en forflytningsvejleder Side
Læs mereTalenthold i udskolingen på tværs af skolerne i Fredensborg kommune
Talenthold i udskolingen på tværs af skolerne i Fredensborg kommune 1. Baggrund I Fredensborg Kommune har man over de seneste par år gjort sig en række erfaringer med oprettelse af talenthold i udskolingen
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Kære team i grundskolen Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe kan I bruge redskabet til en systematisk
Læs mereIdræt fra at lave noget til at lære noget
Idræt fra at lave noget til at lære noget Kolding Februar 2007 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere og vurdere faktorer,
Læs mereLÆRERE ELEVER ESBJERG HOP-IN Emneuge skaber sammenhæng mellem produktionsvirksomheder og skoler. Version Esbjerg
LÆRERE ELEVER ESBJERG HOP-IN 2019 Emneuge skaber sammenhæng mellem produktionsvirksomheder og skoler Version 2018-06 27 Esbjerg ESBJERG HOP-IN 2019 Lad os bringe elever og produktionsvirksomheder sammen
Læs mereKom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm
Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne
Læs mereBedre udbytte af it i skolen
Bedre udbytte af it i skolen En guide til selvevaluering for lærere, ledere og kommuner DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Guiden til selvevaluering er udviklet som en del af EVA s og Undervisningsministeriets
Læs mereLæseplan for valgfaget virksomhedsfag. 10. klasse
Læseplan for valgfaget virksomhedsfag 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Afsætning 4 Virksomhedsøkonomi 5 Uddannelsesafklaring 6 Indledning Fagbeskrivelsen for virksomhedsfag
Læs mereKompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger
Parat til uddannelse Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger
Læs mereEleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.
Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.
Læs mereLærervejledning Læringsuge skoleåret UDSKOLING
Lærervejledning Læringsuge skoleåret 2017-2018 UDSKOLING Verdensmålene for bæredygtig udvikling Side 1 af 11 INDHOLD Introduktion... 2 UNESCO Learning City Sønderborg... 2 Valg af Verdensmål kaldet SDG
Læs merePlanlæg din kommunikation
Planlæg din kommunikation Dette er et værktøj for dig, som står over for en kommunikationsindsats vil sikre, at dine budskaber når frem vil kommunikere effektivt med medarbejderne vil gøre indtryk på dine
Læs mereNy skoledag efter skolereformen 2014 Det er tilladt at have ambitioner
Ny skoledag efter skolereformen 2014 Det er tilladt at have ambitioner Det følgende oplæg er Skole og Forældres tanker om, hvordan en ny skoledag kan se ud, efter implementeringen af skolereformen. Indholdsfortegnelse
Læs mereUddannelsesplan Klarup skole 2013-2014.
Uddannelsesplan Klarup skole 2013-2014. Grundoplysninger: Skole: Klarup skole Adresse: Hellasvej 17, 9270 Klarup Telefon: 9636-5500 Mail: klarupskole@aalborg.dk Webadresse: www.klarupskole.dk Kultur og
Læs mereIndeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen.
Emne: Partnerskab og samarbejde ml. folkeskole og ungdomsskole i Vejle Kommune. Dato 03-03-2014 Sagsbehandler Erik Grønfeldt Direkte telefonnr. 76815068 Journalnr. 17.00.00-A00-1-13 1.0 Indledning Med
Læs mereAktivitetscamp D. 2. februar 2019 i Nyborg Alliancer og samarbejder med hvem og hvordan? v. Stig Christensen
Aktivitetscamp D. 2. februar 2019 i Nyborg Alliancer og samarbejder med hvem og hvordan? v. Stig Christensen Velkommen til Velkommen til workshoppen om: Alliancer og samarbejder hvem kunne det være og
Læs mereSTRATEGISKE INDSATSOMRÅDER 2018/2019
STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER 2018/2019 Børns læsning Levende lokalområder Digital dannelse og digital formidling Bibliotekernes fysiske rum 1 STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER 2018/2019 FIRE STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER
Læs mereklassetrin Vejledning til elev-nøglen.
6.- 10. klassetrin Vejledning til elev-nøglen. I denne vejledning vil du til nøglen Kollaboration finde følgende: Elev-nøgler forklaret i elevsprog. En uddybende forklaring og en vejledning til hvordan
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereTeenagefodbold VEJLEDNING TIL KLUBSTRATEGIPROCES
Teenagefodbold VEJLEDNING TIL KLUBSTRATEGIPROCES FASE 1 PRAKTISK INFO VEDR. LEDELSE AF PROJEKTET TEENAGEFODBOLD Hvis projektet skal blive en succes kræver det, at I udpeger en projektleder/projektgruppe,
Læs mereGreve Kommunes skolepolitik
Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken
Læs mereintroduktion lærervejledning Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7
lærer vejledning 1 lærervejledning Indhold side 1 2 3 4 5 Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7 introduktion På Experimentarium er vi vilde med at
Læs mereMålene for praktikken og hjælp til vejledning
Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der
Læs mereTil medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk
Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden praktikvejledning.dk
Læs mere