SIG DET HØJT OG FAGLIGT. Sig din mening det gør en forskel og så er det tilmed en rettighed

Transkript

1 F O A f a g o g a r b e j d e SIG DET HØJT OG FAGLIGT Sig din mening det gør en forskel og så er det tilmed en rettighed 1

2 Grundloven giver dig ytringsfrihed Den danske grundlov beskytter retten til at sige sin mening. Bestemmelsen om ytringsfrihed er altså en frihedsrettighed, ligesom foreningsfriheden og religionsfriheden. Retten til at sige sin mening frit er vigtig i et demokrati, hvor åbenhed og debat er en afgørende faktor. Som offentligt ansat har du en vigtig og nyttig viden om forholdene og vilkårene på den institution/afdeling m.v., hvor du arbejder. Det kan være en viden, som af den ene eller anden grund har offentlighedens interesse. Eksempler på din vigtige viden n Det kan være, kommunen har planer om generelle besparelser på plejehjemmet du mener, det vil gå ud over plejen og omsorgen for de ældre. n Det kan være, der er skåret ned på bemandingen om aftenen på hospitalet du mener, det har skabt en uforsvarlig situation. n Det kan være, legeredskaberne på børnehavens legeplads er i meget dårlig stand du frygter en ulykke. n Det kan være, rengøringen i vuggestuen er for dårlig du mener, det er skyld i det høje sygefravær blandt børnene og dine kollegaer. n Det kan være, at hospitalskøkkenet skal udliciteres du mener, det vil forringe madens kvalitet. n Det kan være, busdriften står over for en udlicitering du frygter ansættelsesmæssige konsekvenser. n Osv... 2

3 Din private mening Det er din private mening og holdning, der er beskyttet af grundloven. Med andre ord det du siger på egne vegne. Når du vil sige noget på egne vegne, så kan din leder altså ikke bestemme hvad og på hvilken måde, du skal sige det. Der forholder sig lige modsat, når der skal siges noget på institutionens/afdelingens (myndighedens) vegne. Her bestemmer lederen, hvem, hvad, hvor og hvordan man kan og skal udtale sig. Du har selv ansvaret for, at der ikke opstår tvivl om, hvorvidt du udtaler dig på egne vegne eller på myndighedens vegne. Du skal derfor sikre dig, at den journalist, du taler med, ved, at du udtaler dig på egne vegne. Eller det skal klart fremgå af det læserbrev e.l. du skriver, at det er din egen mening. Du må naturligvis godt underskrive med angivelse af din uddannelse, stilling eller profession. Hvad med min tavshedspligt? Som offentligt ansat har du tavshedspligt om fortrolige og følsomme oplysninger. Reglerne om tavshedspligt har til formål, at beskytte borgerne mod at fortrolige og følsomme oplysninger om dem bliver givet videre til andre. I dit daglige arbejde, hvad enten du er social- og sundhedsassistent, dagplejer, pædagogmedhjælper osv., kommer du i besiddelse af mange og meget forskellige oplysninger om andre mennesker. Når det handler om sager, hvor der er konkrete personer indblandet, gælder tavshedspligten typisk i forhold til oplysninger om forretningsmæssige, religiøse, seksuelle, helbredsmæssige og strafbare forhold. Derudover må oplysninger om interne familieforhold/-stridigheder, selvmordsforsøg og ulykkestilfælde heller ikke videregives. Også oplysninger om privatpersoners indtægts- og formueforhold kan være fortrolige. 3

4 Hvis du eksempelvis vil skrive et læserbrev hvor du kritiserer, at der er skåret ned på bemandingen om aftenen på hospitalet, må du ikke nævne/omtale konkrete patienter og deres sygdom m.v. Dette omhandler nemlig helbredsmæssige forhold. Din tavshedspligt kan ikke være afhængig af en bestemt situation eller sag. Tavshedspligten gælder med andre ord kun hvis den falder inden for rammerne af lovgivningen. Det betyder, at ingen hverken din leder, din tillidsrepræsentant eller din kollega kan beslutte, at bestemte sager eller oplysninger skal være omfattet af tavshedspligten. Tal sandt Ud over, at du skal overholde din tavshedspligt, skal du selvfølgelig tale sandt. De oplysninger, du kommer med, må ikke fordreje sandheden. Du skal derfor søge at undgå at komme med urigtige eller utilstrækkelige oplysninger. Er du er i tvivl, bør du undersøge de faktiske forhold, inden du ytrer dig. Det kan eksempelvis være oplysninger om personalesammensætningen på din afdeling eller antallet af nyansættelsen inden for det seneste år. Du må heller ikke i dine ytringer fremsætte injurier. Det er naturligvis altid en god ide at holde dine ytringer i en saglig og ordentlig tone og form, og ikke komme med nedladende og ydmygende udtalelser. Derudover kan tænkes situationer, hvor hensynet til myndighedens beslutningsproces og funktionsevne kan begrunde, at du lige skal vente lidt med at ytre dig. En sådan tilbageholdenhed vil typisk kun gælde, hvis du er centralt placeret (leder e.l.), og især hvis du selv har været med til at træffe den omstridte beslutning. 4

5 Hvad må man sige fra MED-udvalgsmøder? Som medlem af samarbejds- eller MED-udvalget kan du frit referere, hvad der er blevet talt om i udvalget. Dog skal du stadig overholde din tavshedspligt i forhold til f.eks. personfølsomme eller andre fortrolige oplysninger (se side 3). Du kan derudover blive pålagt, at nogle informationer skal holdes hemmelige, hvis der er en god grund til det. Det skal du selvfølgelig rette dig efter. Min leder siger jeg er illoyal, hvis jeg går til pressen? At gå til pressen eller på anden måde offentliggøre sin mening er ikke i sig selv en illoyal handling. Din leder kan derfor ikke sige, du er illoyal, alene fordi du har brugt din ytringsfrihed og kritiseret forholdene på din arbejdsplads. Det er illoyalt at tale usandt og bruge en urimelig grov form. Begrænsninger i ytringsfriheden begrundet i loyalitetspligten kan derfor komme på tale ved fremsættelse af urigtige oplysninger. Det kan med andre ord være illoyalt at udtale sig urigtigt om faktiske forhold. Du må derfor ikke styrke din historie/ytringer ved at overdrive og smøre-tykt-på. Skal jeg give min leder besked, inden jeg går til pressen? Der kan ikke opstilles et generelt krav om, at en bestemt kommandovej skal følges, eller at du skal orientere din leder inden du ytrer dig. Når det er sagt, kan det ikke udelukkes, at det vil være en god ide af hensyn til det fremtidige arbejde og klimaet på arbejdspladsen at konfrontere den nærmeste leder og/eller tillidsrepræsentant med problemerne inden. Dette skal naturligvis ses i sammenhæng med formålet med ytringen. 5

6 Hvis formålet hvad det ofte er er at gøre opmærksom på et problem og derigennem forbedre forholdene, vil det i visse tilfælde være hensigtsmæssigt at søge problemet løst internt. Din leder kan aldrig kræve, at du går til ham/hende, før du går til pressen. Hvis din leder alligevel har lavet en sådan regel, og du ikke følger den, kan du ikke blive mødt med lovlige sanktioner. Kan jeg få en advarsel eller det der er værre? Hvis du holder dig til retningslinjerne i denne vejledning, kan det ikke gå helt galt. Sagt med andre ord, så vil dine ytringer være lovlige, og din leder må ikke give dig en advarsel, afskedige eller bortvise dig. Når det er sagt, så ved vi også, at der kan forekomme tilfælde, hvor den fremsatte kritik har affødt en række interne spændinger, kontroverser og dårlig stemning. Eksempelvis kan uenighed blandt kollegaer om kritikkens berettigelse afstedkomme samarbejdsvanskeligheder. I sådanne situationer taler man om følgevirkninger af den lovlige ytring. Du kan ikke blive afskediget osv., bare fordi du har ytret dig kritisk om bestemte forhold. Der skal mere til Vær alligevel opmærksom på eventuelle følgevirkninger af dine ytringer. 6

7 Hvad siger dine kollegaer? Dine kollegaers opbakning og sympati for dine ytringer kan til tider have betydning for din leders reaktion og i særdeleshed for det fremtidige samarbejde på arbejdspladsen. Derfor vil det ofte være en god ide at vejre stemningen på arbejdspladsen og snakke med dine kollegaer, før de kritiske ytringer fremsættes offentligt. Det kan måske afværge en senere sag om samarbejdsvanskeligheder pga. ytringens følgevirkninger. Dermed sagt, at du kan ytre dig alene, men det vil ofte have en øget effekt, at flere står i kulissen. Et par gode råd inden du går til pressen Formålet med at ytre sig offentligt om kritisable forhold på arbejdspladsen vil, som tidligere nævnt, ofte være at ændre på tingenes tilstand eller i det mindste at påvirke dem i en positiv retning at gøre en forskel. Derfor er det også vigtigt, at ytringerne medvirker til dette og ikke skaber yderligere og dybere grøfter. Det vil derfor ofte være en god ide, at: n sørge for i første omgang at konfrontere din leder med dine eventuelle kritiske holdninger eller forslag til forandring n snakke med dine kollegaer, tillidsrepræsentant og/eller sikkerheds-/ arbejdsmiljørepræsentant om de forhold, du synes er kritisable n præcisere i artiklen, læserbrevet eller dine udtalelser til pressen, at du ikke udtaler dig på vegne af din arbejdsplads eller myndigheden men som privatperson n sørge for, at de faktuelle oplysninger, du giver, er korrekte og ikke er tavshedsbelagte. 7

8 Du har en vigtig viden, som kan benyttes til at øve indflydelse på beslutninger, udviklingen af vores samfund og velfærd, arbejdsforhold m.m. Den danske grundlov beskytter din ret til at sige din mening. Den ret skal bruges og bruges med omtanke. Læs her bl.a. om: n hvad du må sige som offentligt ansat n du skal udtale dig som privatperson eller på vegne af din arbejdsplads n din tavshedspligt n din loyalitet n hvad du skal overveje, når du går til pressen 8 Redaktion: FOA Overenskomst - Ettie Trier Petersen & Sidsel Boertmann Brüel, FOA TR - Karin Bloch Nielsen Layout: Girafisk Design Tryk: FOAs trykkeri & Pjec1heden - maj 2010 Staunings Plads København V Tlf.: