Søndervangskolens virksomhedsplan 2011/2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Søndervangskolens virksomhedsplan 2011/2012"

Transkript

1 Søndervangskolens virksomhedsplan 2011/2012

2 Indsatsområder på Søndervangskolen Fed skrift markerer obligatoriske tiltag i børnepolitikken kursiv = Sø s egne Børnepolitikken Indsatsområder 11/12 Faglighed Klare fælles forventninger / Faglighed (organisering) Mat. Vejl. + Børnerådgiveruddannelse N/T projekt SFO + IT SP projekt Ombygning/renovering Mål & indholdsbeskrivelser i SFO (2 temaer årligt) Udarbejdelse af læsepolitik, implementering Holddeling Fællesskab Arbejdsmiljø Traditioner, UVM/BMV, trivsel/fællesskab (elev/børnerelateret) Børnekulturfestival Musical i 6. klasse Inkludering Center f. Grundskoleforskningsprojekt (1. klasserne) Familie- og Skolesport fritidsliv Miljø og Sundhedspolitik sundhed Miljøbevidsthed, 10% besp. på el, varme, vand Teknologi Digital skole (Intern IT uddannelse, IT vidensdeling /Digital vidensenhed, Trainee i Smartboard) Digital kultur Showcase School

3 Vi ønsker, at skolen er kendt for: Høj grad af faglighed Digital skole Trivsel for alle / Fællesskab Derfor har vi udarbejdet en ny Vision På Søndervangskolen er vi et skridt foran i anvendelsen af digitale medier. Vi udfordrer alle og løfter den enkelte mest muligt. Vi har et højt fagligt niveau og prioriterer trivsel og fællesskab. Vi danner hele mennesker. VI KAN VI VIL VI TØR VI GØR

4 Forord: Denne virksomhedsplan er udarbejdet af medarbejdere + ledelse efter drøftelser i Fælles Råd, Pædagogisk Råd samt Skolebestyrelsen. Vi har udvalgt nogle af skolens indsatsområder i denne skrivelse. Nogle beskrives med prosa, mens andre sættes ind i en SMTTE model. Fælles for alle er, at de er fremkommet ved, at skolens ledelse og medarbejdere bl.a. på en pædagogisk weekend har arbejdet med forslag til implementering af den retning, der er fastlagt i skolens nye vision, som blev vedtaget i skoleåret 2010/2011. Ombygning Vi er glade for, at ombygningen af skolen er gået i gang. Målet er, at processen skal forløbe så gnidningsfrit som muligt samt at inddrage medarbejdere og elever i så stor udstrækning, det er muligt. Processen kan ikke undgå at medføre en del udfordringer i kraft af mange flytninger af såvel klasser som medarbejdere, mangel på klasseværelser og ikke mindst idrætsfaciliteter. Vi oplever i hverdagen støj og driftsafbrydelser, men holdningen hos medarbejderne er gennemsyret af positivitet: Det finder vi ud af, bliver sagt mange gange, når vi står overfor en udfordring. Alle glæder sig til resultatet, og vi håber blot på, at vi får lov til at sætte de næste etaper i værk efterfølgende. Tema i børnepolitikken: FAGLIGHED Klare, fælles forventninger: Skolen har haft et generationsskifte blandt medarbejderne. Det har betydet, at vi har måttet være meget opmærksomme på, hvordan vi fastholder viden i organisationen samtidig med, at vi opbygger en ny kultur. Målet er, at den enkelte medarbejder er helt klar over, hvilke krav og forventninger, der stilles til vedkommende. Hvorfor gør vi, som vi gør? Hvordan gør vi? Hvilke forventninger kan medarbejderen have til ledelsen? Etc. Vi har taget udgangspunkt i tesen: Jo højere grad af forventningsopfyldelse, der forekommer, jo større grad af tilfredshed og trivsel opleves. Derfor har vi bl.a. på et lærermøde drøftet bilag 1 i arbejdstidsaftalen Vi har udvidet vores mødevirksomhed til at omfatte regelmæssige dialogmøder til drøftelser af tiltag, indbyrdes krav og forventninger m.m. Matematikvejleder- og børnerådgiveruddannelse: Vi ønsker hele tiden at skabe gode faglige resultater. Og vi tror på, at en faglig rådgivning og vejledning er et vigtigt parameter. Derfor har vi besluttet, at uddanne en matematikvejleder og en vejleder i forhold til AKT som handler om børnerådgivning.

5 N/T projekt: Tema Sammenh æng Status Vi tør Satse på flg: (Mål) Vi kan Observere flg: (Tegn) Vi gør Sådan: (Tiltag) Vi vil Sikre kvaliteten således: (Evaluering) Rolling Lab (Projektet er flerårigt) Der mangler ordentlige materialer, midler til at kommer ud i felten Vi ønsker at muliggøre det, at komme ud i felten med eleverne og foretage diverse målinger, for på den måde at bruge teorien i praksis. At skabe bedre rammer for lærere og elever i form af materialer og facilliter At rykke den enkelte mest muligt fagligt, og derved også opnå bedre karakterer At skabe større sammenhæng mellem natur/teknik og geografi, biologi og fysik/kemi. Lærerne oplever en større glæde ved at undervise i n/t - hvilket smitter af på elevernes faglighed. At vi opnår et bedre karaktergennemsnit i geografi, biologi og fysik/kemi - både standpunkts- og prøvekarakterer. At vi får et højere fagligt niveau i natur/teknik for både lærere og elever. Vi vil derfor udarbejde en fælles læseplan, der både lever op til Fælles Mål og som målretter undervisningen mod de fag, der venter i 7. klasse. Vi har et ønske om at indføre en faglig test på 6. årgang, så vi kan måle, hvor eleven ligger i forhold til de faglige slutmål for natur/teknik og startfundamentet for de fortsættende fag. Der afholdes faglige teammøder for naturteknik-lærerne, hvor de fremlægger resultater og evaluere på de enkelte forløb, så disse hele tiden optimeres. Anskaffelse af Rolling lab udstyr Løbende evaluering i geografi, biologi og fysik/kemi i form af test og selvfølgelig afgangsprøverne Læseplanen skal være færdig juni Det er lærerne i projektet, der står for udarbejdelsen af læseplanen. I 2015 har projektets første klasser gennemført forløbet, hvorfor karakterniveauet kan sammenlignes resultaterne fra sommeren 2010, og bør udvise bedre resultater Resultaterne midtvejsevalueres til teammøderne ultimo 2011 og slutevalueres medio 2012 Udstyr er indkøbt i efteråret 2011 Faglærerne er ansvarlige for at tage test løbende og afrapportere til afdelingslederen

6 SP projekt: SP-modellen implementeres på skolen, således som det er beskrevet i det kommunale udviklingsprojekt. Både lærere og pædagoger deltager og SP-teamene sammensættes på årgange. Målet er, at en stor gruppe indskolingslærere og pædagoger kan metoden nu, og at den breder sig i årerne frem til mellemtrinnet og overbygningen. Mål og indholdsbeskrivelse i SFO: SFO Søndervangskolen har i 2011/2012 udvalgt flg. temaer fra børnepolitikken: Miljø og sundhed og faglighed Tema Miljø og Sundhed Sammenhæng (status) Jf. Mål- og Indholdsbeskrivelser for SFO formulerer vi, hvordan vi arbejder struktureret med miljø og sundhed. Vi arbejder ud fra den tese, at glade medarbejdere giver glade børn. Der fokuseres yderligere på miljø, ved at vi arbejder med børnenes bevidsthed om, hvad der er sundt at spise. Det er vigtigt at motionere og bevæge sig hver dag. Vi sørger for at der tilbydes frugt/grønt og godt brød på eftermiddage i SFO. Mål (det betyder at..) At vi reflekterer over vores måde at interagere på med hinanden, forældrene og børnene. Internalisering At implementere en sundere mad kultur samt en mulighed forog lyst til at bevæge sig. Tegn (Det ser vi når ) Vi går gladere hjem fra arbejde end vi kom Glade og sunde børn Glade og sunde kolleger Glade forældre Tiltag (vi gør ) AMO er i spil. Arbejdsmiljøleder og arbejdsmiljørepræsentant har taget grundmodulet. Vi vil være opmærksomme på den anerkendende dialog. Vi sørger for et godt eftermiddags-snack Vi arbejder procesorienteret ved personalemøder. Dagsorden har punktet på hver gang. Evaluering (hvordan) Vi følger løbende op på arbejdsmiljøet. På dagsorden ved ledelsesmøder har AMR et fast punkt hver måned Vi bringer punktet på dagsorden til personalemøder til debat og evaluering

7 Mål og indholdsbeskrivelse i SFO (fortsat): Tema Sammenhæng (Status) Mål (Det betyder at) Tegn (Det ser vi når) Tiltag (Vi gør) Evaluering (Hvordan) Faglighed Vi tilbyder aktiviteter som understøtter børnenes kreativitet og nysgerrighed. Vi tilbyder aktiviteter, som styrker, udvikler og stimulerer børnenes sanser og motorik. Vi giver børnene mulighed for i fællesskab at løse faglige udfordringer. Børnenes egen leg prioriteres (identitetsdannelse sker). Vi hjælper børnene med at skabe nye og bibeholde eksisterende sociale venskaber og relationer. Tidlig SFO start. Børn mødes med krav og forventninger, der udfordrer, og som de har mulighed for at indfri både individuelt og i fællesskab. Børns egne initiativer og interesser understøttes. Børn har mulighed for at afprøve teorier i praksis. De fysiske rammer er fleksible og stimulerer børns udviklingsmulighed. Børn selv udviser initiativ til at igangsætte aktiviteter. Børn i fællesskab løser faglige udfordringer ex. lektier. Børn giver plads til andre. Børn eksperimenterer og søger ny viden. Børn bruger husets rum inde som ude. Børn selv træffer et valg mellem eget initiativ og planlagt forløb. Vi tager udgangspunkt i hvad der rør sig blandt børnene her og nu. Tilrettelægger kreative og fysiske aktiviteter. Præsenterer børnene for forskelige materialer og muligheder ex. indenfor det kreative. På personalemøder. I teamet omkring det enkelte barn. Elevplaner og skole SFO hjem samtaler.

8 Læsepolitik, implementering: Tema Sammenhæng Vi tør Satse på flg: (Mål) Vi kan Observere flg: (Tegn) Vi gør Sådan: (Tiltag) Vi vil Sikre kvaliteten således: (Evaluering) Faglighed Der foreligger nu en rød tråd for arbejdet med læsningen på alle klassetrin. Det er et værktøj til udarbejdelse af elevplaner og årsplaner vi kalder det læseplanen. På den baggrund skal vi have formuleret læsepolitikken, som samler de tanker, der ligger til grund for læseplanen. Arbejdet med implementeringen af læseplanen skal fokuseres på mellemtrinnet. Der er behov for test på alle trin, og feedback fra læsevejledere skal også foregå feedforward Læsepolitikken formuleret. Læseplanen er taget i anvendelse på alle årgange Test på alle årgange fra kl. I årsplaner, elevplaner og aktivitetsplaner kan det ses, at læseplanen er anvendt Ledelse og læsevejledere udarbejder formuleringen til læsepolitikken. Fremlægges til kommentering i PR eller LR. Færdiggøres i SB Testene skal på alle årgange overgå til, at lærerne selv klarer at tage dem med vejledning af læsevejlederne. Derfor skal der orienteres om testplanen. Læseplanen suppleres med en materialeliste udarbejdet i samarbejde PSC. På PSC har en medarbejder opgaven at være tilknyttet læsevejlederne. Læsepolitikken vedtages i skolebestyrelsen og ligger på skoleporten i løbet af efteråret 2011 Læseplanen justeres løbende Inden jul evalueres ved spørgeskemaundersøgelse blandt alle lærere på intra i forhold til læseplanens anvendelse

9 Holddeling på mellemtrinnet Målet er at øge den enkelte elevs faglighed og kompetencer via differentierede forløb. I forbindelse med holddeling laves flere fælles aktiviteter på årgangene. Det er f.eks. fællessamlinger, hvor det er årgangene, der skal arbejde sammen. Som forudsætninger for aktiviteterne formuleres og aftales et relevant fagligt indhold. Endvidere er det også årgangenes opgave at stå for afdelingens traditioner. Der skal fortsat minimum foregå holddeling 2 gange på et skoleår. Vi vil midtvejsevaluere i december og ved årets slutning samlet set evaluere på et afdelingsmøde. Tema i børnepolitikken: FÆLLESSKAB Arbejdsmiljø: Skolen har som ovenfor beskrevet haft et generationsskifte blandt medarbejderne. Det betyder, at vi også er meget optaget af, hvordan vi skaber et godt arbejdsmiljø. Vi ønsker at udvikle en god samværskultur for og mellem medarbejderne på Søndervangskolen. Derfor har vi efter en udbytterig pædagogisk weekend med et oplæg af Freddy Meyer: Gå gladere hjem fra arbejde, end da du kom, bl.a. nedsat et aktivitetsudvalg ( gladstråleudvalg ), hvor alle faggrupper er repræsenteret. Opgaven består i at arrangere forskellige aktiviteter, som tilbydes medarbejderne.

10 Traditioner, trivsel og fællesskab Tema Sammenhæng Status Vi tør Satse på flg: (Mål) Vi kan Observere flg: (Tegn) Vi gør Sådan: (Tiltag) Vi vil Sikre kvaliteten således: (Evaluering) Traditioner Trivsel Fællesskab Status Skolen har mange skrevne og uskrevne traditioner. Nogle gælder for hele skolen, andre for de enkelte afdelinger F.eks: Fællessamlinger Idrætsdage Motionsdag Fastelavn Klippedag Juledisco Arrangementer på 1. og sidste skoledag Venskabsklasser Åbent hus m.m. At skolens elever føler, de tilhører et fællesskab, hvor de har betydning At skolens trivselspolitik er kendt af alle og anvendes At skolens traditioner er vurderet, justeret og kendte Glade børn/få konflikter ses i hverdagen. Ingen elever holdes udenfor Der følges op på alle konflikter som beskrevet i skolens trivselspolitik Alle forholder sig til og implementerer aktivt skolens traditioner En klasseuge (uge 38) har temaet: Trivsel og fælleskab, hvor alle klasser arbejder med emnet Observere elevernes deltagelse og engagement- drøftes løbende med elever, i teams/afdelinger: positiv / negativ respons Alle klasser udfylder trivselsbarometret fra DCUM (UMV + BMV) Afdelingerne drøfter trivselspolitikken samt evaluerer og justerer deres traditioner på afdelingsmøder Skolens samlede traditioner evalueres og justeres i FR og PR Afdelingerne evaluerer forløbet af klasseugen på afdelingsmøderne i november 2011 Løbende drøftelse i elevrådet AMR i samråd med elevrådets kontaktlærer er ansvarlig for processen samt opfølgning ultimo 2011 Trivselspolitikken og afdelingens traditioner er drøftet senest med udgangen af Skolens samlede traditioner evalueres og justeres på PRmødet d. 28/3

11 Børnekulturfestival: Tema Sammenhæng Vi tør Satse på flg: (Mål) Vi kan Observere flg: (Tegn) Vi gør Sådan: (Tiltag) Vi vil Sikre kvaliteten således: (Evaluering) Børnekulturfestival 2011 Den 8. september kl I Egeparken Et kommunalt, tilbagevendende, projekt. Skolen har holdt en pause på et år, men deltager nu igen. At skabe oplevelser for børnene på Søndervangskolen sammen med de øvrige børn i Glostrup kommune. Et møde på tværs af institutioner (primært børnehaver og SFO) Hvis vi skaber fordybelse også på tværs Børnene skal indgå i et samarbejde med øvrige børn og voksne i planlægningen at aktiviteten af festivalen. 2. klasser har en planlagt opgave der bringes med på festivalen. 1.og 3. klasser er til stede på pladsen og deltager sammen med voksne fra SFO Søndervangskolen Vi vil spørge børnene om, hvordan de oplever dagen i Egeparken. Er det en aktivitet, de husker fra øvrige år og glæder de sig til de kommende år. Vi vil evaluere på, hvordan de voksne deltagere oplever processen og selve aktiviteten den pågældende dag. Tovholder: SFO ledelsen

12 Musical Tema Sammenhæng Vi tør Satse på flg: (Mål) Vi kan Observere flg: (Tegn) Vi gør Sådan: (Tiltag) Vi vil Sikre kvaliteten således: (Evaluering) Musical i 6. kl. Status Skolen opførte i skoleåret 10/11 en musical med frivillige deltagere, som efter audition blev aktører. Det var primært yngre elever (piger), som deltog. At skabe en årlig tilbagevendende tradition for, at 6. klasserne opfører musical/teater At alle elever får en opgave svarende til deres kompetencer og præferencer At der opføres en musical På 6. klassetrin er musikundervisningen udvidet med 2 ugentlige lektioner. 2 af de 4 timer er parallellagte på årgangen og besat med lærere, der har kompetencer indenfor musik, dans, performance, billedkunst og håndarbejde. På den måde vil man kunne skabe forestillingen primært vha. egenproduktion Musicalen skal opføres på skolen inden udgangen af skoleåret 11/12 for såvel elever som forældre Eleverne evaluerer forløbet via spørgeskema på intra efter opførelsen. Ansvarige: Musik og musicallærerne på 6. årgang. Tema i børnepolitikken: INKLUDERING Center for Grundskoleforskning: Skolen deltager i et forskningsprojekt, som udarbejdes af Center for Grundskoleforskning, som skal undersøge Effekter af Efteruddannelse af Lærere i Indskolingen ELI. Det betyder, at 2. klassernes dansklærere skal på en uges kursus i klasseledelse. Samtidig bliver eleverne testet fagligt m.m. i læsning før og efter lærernes uddannelse. Projektet slutter i 3. kl. Læs mere om projektet

13 Tema i børnepolitikken: FAMILIE- og FRITIDSLIV Skolesport: Tema Sammenhæng (status) Mål (det betyder at..) Tegn (Det ser vi når ) Tiltag (vi gør ) Evaluering (hvordan) Skolesport: Kommunalt udviklingsprojekt anno Ved Søndervangskolen valgte vi at projekt Skolesport skulle omhandle Karate Leg. Dette var oplagt, idet vi i forvejen har dannet rammen omkring Karateklubben, så vi i har haft instruktører tæt på. Siden projektets start har konteksten ændret sig. Karate leg er i fuld gang og har kørt på skolen siden start i Vores mål har imidlertid ændret sig: Nu vil vi gerne have en mere åben tilgang til aktiviteten. Det skal være nemmere bare at deltage når man har lyst og ikke så bindende tilmelding. Interessen har været kontinuerligt stigende siden start i Derfor har vi rykket aldersgrænsen for børns deltagelse. Vi har nu børn med fra 0. klasse, og det er et godt tegn Tiltaget er, at forældrene meddeler til SFO, om barnet selv må gå over i Dramasalen om onsdagen for at deltage i Karate leg. Man skal ikke binde sig for et skoleår, men kan melde sig fra uge til uge. JI (Junior Instruktørerne) er blevet mere aktive i at undervise de mindre børn. Der skal være en lærer/pæd. tilstede, sådan at der er voksne der kan træde til, hvis der er brug for hjælp. Vi evaluerer ved møderne på Rådhuset. Skolens kontaktperson holder møder med de involverede lærere. Tema i børnepolitikken: MILJØ & SUNDHED Sundhedspolitik: Skolens sundhedspolitik har været drøftet i afdelingerne. Der er opstået flere ideer til tiltag, som afdelingerne følger op på i dette skoleår. Der kan altså være forskellige tiltag i de enkelte afdelinger.

14 Miljøbevidsthed Tema Sammenhæng Vi tør Satse på flg: (Mål) Vi kan Observere flg: (Tegn) Vi gør Sådan: (Tiltag) Vi vil Sikre kvaliteten således: (Evaluering) Miljøbevidsthed Skolen har arbejdet sporadisk med miljøbevidsthed i de enkelte klasser, men har ikke haft en samlet indsats på området At gøre elever og medarbejdere miljøbevidste med fokus på skolens elvand- og varmeforbrug At spare 10% på el, vand og varme Forbruget viser en nedgang på 10% Uge 48 er en klasseuge med temaet Spar på el, vand og varme. Kick off ved fællessamling Konkurrence med Den mest miljøbevidste klasse Åbent hus arrangement, hvor forældrene involveres Forbruget måles i ugerne 45, 46, 47, 48 og 49. (Pga. ombygning er det umuligt at lave sammenligning med tidligere år, hvorfor fokus sættes på de nævnte uger med forbehold for, at forbruget i forbindelse ombygningen kan æde besparelsen op). Spørgeskema på intra ultimo 2011 om elevernes miljøbevidsthed samt ideer til fremtidige spareforslag. Ansvarlige: FR repræsentanter

15 Tema i børnepolitikken: TEKNOLOGI Digital skole / IT enheden Tema Status Vi tør Satse på flg: (Mål) Vi kan Observere flg: (Tegn) Vi gør Sådan: (Tiltag) Vi vil Sikre kvaliteten således: (Evaluering)

16 Showcase School Showcase School Tema Sammenhæng Vi tør Satse på flg: (Mål) Søndervangskolen satser på smartboard og den software, der hører til. I forbindelse med muligheden for at indgå i et udviklingsarbejde, af Smartprogrammer samt hardware har vi indgået en kontrakt med Smart om at være Smart Showcase School Projektet er 2 årigt Vi tør satse på at være med fremme i udviklingen af programmer og hardware. Samt få og give viden til/fra andre skoler. Vi kan Observere flg: (Tegn) Skolen bliver kendt for at være en digital skole via brugen af Smart. Skolen bliver besøgt. Vi gør Sådan: (Tiltag) Vi uddanner personale, indretter de fysiske rammer til smartprojekter. Vi installerer Smarts programmer på alle computere. Vi evaluerer og giver inspiration til Smart i Canada til deres programmer Vi vil Sikre kvaliteten således: (Evaluering) Der evalueres løbende og årsberettes. Digital kultur Vi vil arbejde med den digitale kultur. Det er målet, at den enkelte lærer selvstændigt kan håndtere enkelte problemstillinger angående IT. Endvidere skal det være tydeligt, hvor man om nødvendigt kan hente hjælp. Medarbejderne skal øge kompetencerne i at formulere og håndtere de problemstillinger, der evt. opstår. Tanken er at tilbyde møder, små kurser samt udvikle og evaluere et supportsystem. Vi vil midtvejsevaluere i december og ved skoleårets slutning vil vi samle op på erfaringer.

17 Implementering af etiske spilleregler De etiske spilleregler formuleret for personalet og vedtaget i SB foreligger nu og er tilgængelig for alle. Vi vil efterfølgende implementere dem i forbindelse med AKT og SSP, således at alle klasser fra mellemtrinnet og op får en AKT-lærer på besøg i den sammenhæng. Desuden har elevrådet påtaget sig at formulere nogle spilleregler, som er brugbare for eleverne. Vi vil være et skridt foran! VI VI KAN VI VIL VI TØR VI GØR

Glostrup Skole. Søndervang Virksomhedsplan 2012/2013

Glostrup Skole. Søndervang Virksomhedsplan 2012/2013 Glostrup Skole Søndervang Virksomhedsplan 2012/2013 Indsatsområder på Søndervang Fed skrift markerer obligatoriske tiltag i børnepolitikken kursiv = Sø s egne Børnepolitikken Faglighed Fællesskab Inkludering

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Principper for evaluering på Beder Skole

Principper for evaluering på Beder Skole Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves -

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Velkommen til valgmøde

Velkommen til valgmøde Velkommen til valgmøde Gladsaxe Kommune Vadgård Skole 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler

Kvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler Kvalitetsrapport 2009 Randers Kommunes Folkeskoler Indledning Skolens individuelle kvalitetsrapport indeholder både en kvantitativ og en kvalitativ del. Den kvantitative del omfatter faktuelle oplysninger

Læs mere

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.

Læs mere

Skolereform. Bolderslev Skole

Skolereform. Bolderslev Skole Skolereform Bolderslev Skole Folkets skole anno 2014 Der blæser nye vinde over den danske folkeskole. I december 2013 vedtog Folketinget en ny skolereform, som på alle måder er og bliver mulighedernes

Læs mere

Nordbyskolens evalueringsplan

Nordbyskolens evalueringsplan Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-

Læs mere

Herstedøster Skole Herstedøster Skole Herstedøster Skole

Herstedøster Skole Herstedøster Skole Herstedøster Skole Værdigrundlag oktober 2010 Herstedøster Skole Herstedøster Skole Værdigrundlag - oktober 2010 Herstedøster Skole Trippendalsvej 2 2620 Albertslund www.herstedosterskole.skoleintra.dk T 43 68 73 00 Herstedøster

Læs mere

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status: Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende

Læs mere

Starttrinnet - et sted med hjerterum

Starttrinnet - et sted med hjerterum Starttrinnet - et sted med hjerterum Indledning Starttrinnet er begyndelsen på et langt skoleliv. Det er en vigtig periode af skoleforløbet, hvor der skal skabes et godt forældresamarbejde, et solidt fagligt

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Viby Skole & folkeskolereformen. Hvad betyder Folkeskolereformen for Viby Skole og dit barn?

Viby Skole & folkeskolereformen. Hvad betyder Folkeskolereformen for Viby Skole og dit barn? Viby Skole & folkeskolereformen Hvad betyder Folkeskolereformen for Viby Skole og dit barn? Dagsorden Hvorfor ny Folkeskolereform? Den længere og mere varieret skoledag Bevægelse i skolen Nye fag og nye

Læs mere

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse

Læs mere

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn

Læs mere

2013-14 udvides til at omfatte Sprog og adfærd 1. (K) 2012 -? Fortsat udvikling mod mere inklusion

2013-14 udvides til at omfatte Sprog og adfærd 1. (K) 2012 -? Fortsat udvikling mod mere inklusion 1. (K) 2012 -? Søholmskolens virksomhedsrapport 2012-14 (K)=fælles kommunale indsatsområder (L)= lokale indsatsområder Rød skrift er justeringer juni 2013 Fortsat udvikling mod mere inklusion Ingen eller

Læs mere

Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007

Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007 Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007 Udviklingsplan Kirkeby Skole Maj. 2007. Sammenhæng. Kirkeby Skole er en skole fra 0. til 7. klassetrin

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger

Mål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger Dagtilbud og Skole Mål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger - og arbejdet med pædagogiske læreplaner 1. generation 2009-2010 Indholdsfortegnelse Forord side 3 Baggrund side 4 Vision og målsætning

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Helhedsskole på Issø-skolen.

Helhedsskole på Issø-skolen. Helhedsskole på Issø-skolen. Beskrivelsen af Helhedsskole på Issø-skolen tager afsæt i: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser af SFO

Læs mere

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014 Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med

Læs mere

Nyhedsbrev. Juni 2011

Nyhedsbrev. Juni 2011 Kære elever, forældre og medarbejdere. Endnu et skoleår er ved at være slut, og eleverne kan i år se frem til hele 7 ugers sommerferie. I Horsens Kommune har politikerne taget vidtrækkende beslutninger

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI GØRDING SKOLE. Maj 2011

INKLUSIONSSTRATEGI GØRDING SKOLE. Maj 2011 INKLUSIONSSTRATEGI GØRDING SKOLE Maj 2011 Gørding Skoles overordnede inklusionsstrategi tager udgangspunkt i skolens nyligt udarbejdede vision: hjerne hjerte puls fantasi Hjerne Vi får mest muligt ud af

Læs mere

Nørre Nebel Skole. - skolestartsgruppen - Afdelingens profil.

Nørre Nebel Skole. - skolestartsgruppen - Afdelingens profil. Nørre Nebel Skole - skolestartsgruppen - Januar 2012 Afdelingens profil. I afdelingens profil vil vi beskrive, hvad vi helt specifikt gør i Skolestarten, for at hjælpe og støtte udviklingen af elevernes

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

Antimobbestrategi for Nærum Skole. Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning.

Antimobbestrategi for Nærum Skole. Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning. Antimobbestrategi for Nærum Skole Gældende fra den 01-10-2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning. BEGREBER

Læs mere

Indskolingen. - velkommen i skole

Indskolingen. - velkommen i skole Indskolingen - velkommen i skole Profil for indskolingen på Holme Skole KÆRE FORÆLDRE I denne pixiudgave kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen, mens jeres barn går i indskolingen

Læs mere

Trivsel handleplan, indsatsområde 2010-12

Trivsel handleplan, indsatsområde 2010-12 Elever Overordnet set oplever vi at eleverne trives. Men vi oplever dog ind i mellem at en elev/ familie vælger Hou Skole fra på grund af mistrivsel. At eleverne oplever at de er i trivsel i alle de sammenhænge

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015

Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015 Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015 Indledning For at give alle medarbejdere, elever og forældre et fundament at starte på i forbindelse med implementeringen af folkeskolereformen 2014, har vi udarbejdet

Læs mere

EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2014.

EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2014. EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2014. Denne plan redegør for evalueringsresultaterne og opfølgningsplan på Tybjerg Privatskole for kalenderåret 2014. Den er afsluttet og offentliggjort på skolens hjemmeside,

Læs mere

Velkommen til Vestre Skole

Velkommen til Vestre Skole Velkommen til Vestre Skole Peter Jensen, som har 6. årgang og tidligere har startet 7. klassetrin Elever fra 9. årgang Alice Markussen, skoleleder Vestre Skole og Åløkkeskolen. Fra skolens Visions- og

Læs mere

HEJNSVIG SKOLES VÆRDIER

HEJNSVIG SKOLES VÆRDIER Udviklingsplan for Hejnsvig Skole 2010-2011 HEJNSVIG SKOLES VÆRDIER Værdistjernen er udarbejdet på grundlag af drøftelse i forældrekredsen, i bestyrelse og i personalegruppen. Før skoleårets start 2010

Læs mere

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Nymarksskolen baserer sit pædagogiske arbejde på overbevisningen om, at barnet eller den unge er et unikt menneske. Dette Menneske skal føle sig set

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Trivselspolitik. Kjellerup Skole

Trivselspolitik. Kjellerup Skole Trivselspolitik Kjellerup Skole Trivselspolitik på Kjellerup Skole Ved skoleårets start 2006 var der udarbejdet et hæfte, som var blevet til på baggrund af drøftelser i elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelse.

Læs mere

Folkeskolereformen - fokus på faglighed

Folkeskolereformen - fokus på faglighed Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune Kvalitetsrapport 2010/2011 Favrdalskolen Haderslev Kommune 1 1. Resumé med konklusioner 2. Tal og tabeller Skolen Indholdsfortegnelse Hvor mange klassetrin har skolen. Hvilke klassetrin - antal spor pr.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs Kvalitetsrapport 2009/2010 Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 1...3

Læs mere

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Kommunikationsstrategi på Korup Skole

Kommunikationsstrategi på Korup Skole Kommunikationsstrategi på Korup Skole Skolens hverdag fungerer bedst, når den er baseret på et respektfuldt samarbejde mellem skolens personale, elever og forældre. En kvalificeret kommunikation og information

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 Kvalitetsrapport 2008/2009 Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 1 Indholdsfortegnelse. Side 3. Kapitel 1. Resumé med konklusioner. Side 4. Kapitel 2. Tal og tabeller Side 5. Kapitel 3 Fagligt niveau

Læs mere

Politikkens 4. mål princippet er, at alle initiativer indenfor de 3 temaer skal kunne hænges op på et eller flere af de 4 mål MÅL 2

Politikkens 4. mål princippet er, at alle initiativer indenfor de 3 temaer skal kunne hænges op på et eller flere af de 4 mål MÅL 2 Sunde unger hele vejen - Kolding s børne- og ungesundhedspolitik Skabelon til instituionernes sundhedsplan Ifølge politikken skal alle institutioner udarbejde en sundhedsplan for alle tre temaer inden

Læs mere

SUSÅLANDETS SKOLE 2011/12

SUSÅLANDETS SKOLE 2011/12 SUSÅLANDETS SKOLE 2011/12 Skolebestyrelsen har besluttet følgende værdisæt for Susålandets skole: Trivsel Sundhed Ansvar Selvværd Fællesskab Skolens ordensregler lyder. Pas på hinanden Pas på dig selv

Læs mere

Ny skoledag efter skolereformen 2014 Det er tilladt at have ambitioner

Ny skoledag efter skolereformen 2014 Det er tilladt at have ambitioner Ny skoledag efter skolereformen 2014 Det er tilladt at have ambitioner Det følgende oplæg er Skole og Forældres tanker om, hvordan en ny skoledag kan se ud, efter implementeringen af skolereformen. Indholdsfortegnelse

Læs mere

PARADISBAKKESKOLEN Nexø Svaneke

PARADISBAKKESKOLEN Nexø Svaneke Undervisningens organisering og skole-hjem-samarbejde mv. i Paradisbakkeskolen Til behandling på skolebestyrelsesmøder januar-februar 2011. Elevernes timetal: Senest 1. juni: forud for det kommende skoleår

Læs mere

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning?

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning? GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Brædstrup Skole Udarbejdet (dato): September 2009 Hvad forstår vi ved trivsel? I skolens værdigrundlag står: Trivsel og tryghed er vigtige faktorer i forhold til elevernes

Læs mere

Anvendelse, vurdering og prioritering af undervisningsmidler i folkeskolen. Tabelrapport for spørgeskemadata

Anvendelse, vurdering og prioritering af undervisningsmidler i folkeskolen. Tabelrapport for spørgeskemadata Anvendelse, vurdering og prioritering af undervisnings i folkeskolen Tabelrapport for spørgeskemadata Anvendelse, vurdering og prioritering af undervisnings i folkeskolen Tabelrapport for spørgeskemadata

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Status på læringsreformen på Nordstjerneskolen år 1

Status på læringsreformen på Nordstjerneskolen år 1 August 2015 Status på læringsreformen på Nordstjerneskolen år 1 Læringsreform Vi er nu begyndt på læringsreformens år 2. Det første år har været et hektisk år, hvor mange af de nye elementer i læringsreformen

Læs mere

Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen Mål og indholdsbeskrivelser SFO Buen og Pilen Indhold Forord Overordnede pædagogiske mål Pædagogisk delmål: trivsel. Pædagogisk delmål mere leg og bevægelse i SFO-en. Beskrivelse af samarbejdet med skoledelen

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011 Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme

Læs mere

Hobrovejens Skole AFTALE 2012 10. JUNI 2010

Hobrovejens Skole AFTALE 2012 10. JUNI 2010 Hobrovejens Skole AFTALE 2012 2012 2014 10. JUNI 2010 1 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

Oplæg om skolereformen på Karup Skole

Oplæg om skolereformen på Karup Skole Oplæg om skolereformen på Karup Skole Tirsdag d. 3. juni 2014 Skoleleder Thomas Born Smidt SFO-leder Susanne Ruskjær 1 Indhold og program. Lidt historik og hvad er hvad? Skolereformens indhold og begreber.

Læs mere

SKOLEREFORM forældreinfo

SKOLEREFORM forældreinfo SKOLEREFORM forældreinfo Toftevangskolen og den nye skolereform Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft på alle folkeskoler. Det betyder også for eleverne på Toftevangskolen, at de vil møde

Læs mere

Resultataftale 2012-2013 for

Resultataftale 2012-2013 for Resultataftale 2012-2013 for Evaluering af resultataftalen og effektmålene for sidste år: Vi ønskede at øge bevidstheden om personlig udvikling, social trivsel og dialog mellem skole og hjem. Målet var

Læs mere

Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12

Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12 Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12 Indhold 1. Evalueringsformer der benyttes på skolen 2. Evaluering af den samlede undervisning i skoleåret 3. Plan for opfølgning på evalueringen

Læs mere

Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl. 14.30 fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema.

Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl. 14.30 fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema. Nyhedsbrev juni 2014 Folkeskolereformen 7 Sct. Jørgens Skole Helligkorsvej 42A 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 44 00 E-mail: sctjorgensskole@roskilde.dk www.sctjorgensskole.roskilde.dk 27. juni 2014 Kære forældre

Læs mere

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet: Andet: Sociale medier i undervisningen fra hvornår? Evt. allerede fra 3. klasse. Computere med fra hvornår? Og hvad må de bruges til? Spilleregler. Kan skolen være en større debattør i Silkeborgs kulturliv?

Læs mere

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Læringsmål At inspirere og motivere til at bruge vejledere til

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Masterplan for Rødovrevej 382

Masterplan for Rødovrevej 382 2011 Masterplan for Rødovrevej 382 Kompetenceudvikling i botilbud i Rødovre Kommune og Hvidovre Kommune Introduktion Denne masterplan er udarbejdet på baggrund af det kompetenceudviklingsforløb, som personalet

Læs mere

Pædagogiske principper SFO

Pædagogiske principper SFO Pædagogiske principper SFO Spørgsmål mellem barn og pædagog: Lærer man noget i SFO?... Lang pause:. Hele tiden, men man opdager det ikke. Den frie leg I Nordbyskolens SFO skal barnet gennem den "frie leg"først

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger både på data, som jeg

Læs mere

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen.

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. Studiegruppen har taget udgangspunkt i følgende: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser

Læs mere

SKOLEÅRET 2014-15. I forældre vil blive orienteret om det kommende skoleår og skoledag på følgende 3 niveauer:

SKOLEÅRET 2014-15. I forældre vil blive orienteret om det kommende skoleår og skoledag på følgende 3 niveauer: Kære forældre Tak for det gode skolehjemsamarbejde som vi har haft i skoleåret 2013-14. I forældre har været rigtig gode til at støtte op om alle skolens møder, arrangementer og aktiviteter. I har bidraget

Læs mere

FAVRSKOV. Principper

FAVRSKOV. Principper FAVRSKOV Principper 01-06-2014 Indhold Faglig fordybelse/lektiecafé... 3 Understøttende undervisning (UU)... 4 Holddannelse.... 5 Elevers brug af mobiltelefon og tablets på Lilleåskolen.... 6 Trivselspolitik

Læs mere

Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1

Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Hjallerup skole En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Skolereform år 2 I august 2015 tager vi hul på år 2 med skolereformens ændringer og tiltag. Vi

Læs mere

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé Opsamling fra spørgeskema til udskolingselever Skoleafdelingen har bedt Fælles Elevråd om at tage stilling til, hvilke af de syv fokusområder, der har været mest relevant for dem at blive hørt i forhold

Læs mere

Kvalitetsrapport. "Balleskolens mål- og værdisætning".

Kvalitetsrapport. Balleskolens mål- og værdisætning. Skolens navn: Balleskolen Kvalitetsrapport Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Balleskolens værdier: 1 Åbenhed 2 Tryghed 3 Selvforståelse og identitet 4 Fællesskab og den enkelte 5

Læs mere

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik.

SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik. SYDFALSTER SKOLE Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik. SFO er en del af skolens virksomhed og arbejder under folkeskolelovens

Læs mere

Mål - og indholdsbeskrivelse. for. Fårup SFO

Mål - og indholdsbeskrivelse. for. Fårup SFO Mål - og indholdsbeskrivelse for Fårup SFO 1 Forord Vores SFO og indskoling arbejder sammen i et samlet indskolingsteam. Det betyder at pædagogerne er klassepædagoger i skolen. Lærere og pædagoger indgår

Læs mere

Blåvandshuk Skole. Trivsels- og mobbepolitik for børnene på Blåvandshuk Skole, Billum Skole og SFO

Blåvandshuk Skole. Trivsels- og mobbepolitik for børnene på Blåvandshuk Skole, Billum Skole og SFO Trivsels- og mobbepolitik for børnene på Blåvandshuk Skole, Billum Skole og SFO Skolelivet er et fælles anliggende. Både forældre, ansatte og børn har et medansvar for trivselen på skolen. Trivslen er

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ølgod Skole Skolegade 11 6870 Ølgod Konstitueret skoleleder Jan Nielsen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning: F.eks. bygninger,

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere