Gartneriregnskabsstatistik

Transkript

1 Fødevareøkonomisk Institut Serie D nr. 23 Gartneriregnskabsstatistik 2002 Horticultural Account Statistics 2002 København 2003

2 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed forklaring Tal kan efter sagens natur ikke forekomme.. Oplysning for usikker, giver ingen mening eller udeladt af diskretionshensyn Oplysning foreligger ikke Vandret eller lodret streg markerer databrud i en tidsserie. Oplysningerne fra før og efter databruddet er ikke fuldt sammenlignelige Som følge af afrunding kan summen af tallene i tabellerne afvige fra totalen Symbols - Nil or less than half the final digit shown Not applicable.. Available information not conclusive or not disclosable Data not available Horizontal or vertical line indicates break in series, which means that data before and after break in series are not fully comparable Due to rounding, the figures given for individual items do not necessarily add up the corresponding totals shown. 2 Gartneriregnskabsstatistik 2002, FØI

3 Indholdsfortegnelse: Forord... 4 Gartnerierhvervet Potteplantegartnerier... 6 Væksthusgrønsager Grønsager på friland Frugt og bær Planteskoler Tabel 1.1 Driftsresultat: Alle gartnerier Tabel 1.2 Investering og kapital samt opl. for virksomheder med privatøkonomi. 21 Tabel 2.1 Driftsresultat: Potteplantegartnerier Tabel 2.2 Investering og kapital samt opl. for virksomheder med privatøkonomi. 23 Tabel 2.3 Potteplantegartnerier med mindre end m Tabel 2.4 Potteplantegartnerier med m Tabel 2.5 Potteplantegartnerier med m 2 og over Tabel 2.6 Specifikation af energiforbrug: Potteplantegartnerier Tabel 3.1 Driftsresultat: Gartnerier med væksthusgrønsager Tabel 3.2 Investering og kapital samt opl. for virksomheder med privatøkonomi. 29 Tabel 3.3 Specifikation af energiforbrug: Gartnerier med væksthusgrønsager Tabel 4.1 Driftsresultat: Gartnerier med frilandsgrønsager Tabel 4.2 Investering og kapital samt opl. for virksomheder med privatøkonomi. 33 Tabel 5.1 Driftsresultat: Gartnerier med frugt og bær Tabel 5.2 Investering og kapital samt opl. for virksomheder med privatøkonomi. 35 Tabel 6.1 Driftsresultat: Planteskoler Tabel 6.2 Investering og kapital samt opl. for virksomheder med privatøkonomi. 37 Materialeudvælgelse og stikprøve Regnskabsstatistikkens udarbejdelse Ordforklaring/Table translations English abstract: Danish horticulture Revisorkontorer, der har bidraget med mindst tre regnskaber Gartneriregnskabsstatistik 2002, FØI 3

4 Forord Den foreliggende regnskabsstatistik er udarbejdet på grundlag af 316 regnskaber, der er repræsentativt udvalgt blandt landets gartneri-, frugtavls- og planteskolevirksomheder. De udvalgte regnskaber følger kalenderåret 2002, idet der dog er medtaget enkelte regnskaber fortrinsvis for gartnerier i selskabsform med regnskabsafslutning i 2. halvdel af Udover at danne grundlag for statistikken, opfylder regnskabsmaterialet de danske forpligtelser over for EU s informationsnet for landøkonomisk bogføring. Grundmaterialet til statistikken er bearbejdet efter stort set uændrede retningslinier. Dog er beregningsmetoden for lejeværdi af bolig ændret, hvilket er årsag til en lille stigning i overskud fra bolig samt privatforbrug sammenlignet med, hvis den hidtidige metode havde været anvendt. Som for 2001 indgår i 2002 regnskaber, hvor privatøkonomiske oplysninger ikke foreligger. Det betyder, at statistikkens oplysninger for de pågældende poster er baseret på de regnskaber, hvori oplysningerne findes. Den foreliggende regnskabsstatistik indeholder summariske tabeller for alle virksomheder og for driftsformerne potteplanter, væksthusgrønsager, frilandsgrønsager, frugt og bær samt planteskole. Endvidere findes tabeller over potteplantegartnerier opdelt efter areal og tabeller, der viser energiforbruget i væksthusgartnerier. På Internettet er der adgang til mere detaljerede regnskabsdata og en publikation om udvælgelse og metode. For at finde dataene på hjemmesiden skal der klikkes på Data og statistik og derefter Gartneri. Med publiceringen rettes en tak til de gartnere, der har stillet regnskab til rådighed og til de revisionskontorer, der har forestået indberetningen. På side 55 er vist en liste over de kontorer, der har bidraget med mindst 3 regnskaber. Bearbejdningen er foretaget af instituttets statistiske afdeling, hvor Henning Porskrog har udvalgt regnskabsmaterialet, mens regnskabsbehandlingen er udført af Henrik Bolding Pedersen og Steffen Møllenberg. Sidstnævnte har redigeret publikationen sammen med statistikchef Vøgg Løwe Nielsen. Fødevareøkonomisk Institut, oktober Ole P. Kristensen 4 Gartneriregnskabsstatistik 2002, FØI

5 Gartnerierhvervet 2002 Lidt højere driftsresultat Færre, men større gartnerier......fører til større bruttoudbytte og omkostninger pr. gartneri Lidt større investeringer Bruttoudbyttet pr. virksomhed steg for gartnerierhvervet som helhed med 9 pct. i forhold til året før til knap 3 mio. kr. i Også omkostningerne steg med 9 pct., hvorefter driftsresultatet blev på kr. eller kr. mere end i Driftsresultatet skal aflønne brugerfamiliens arbejdsindsats samt forrente egenkapitalen. Statistikken for 2002 er baseret på 316 regnskaber, repræsentativt udvalgt blandt gartnerivirksomheder. Antallet af virksomheder er 9 pct. lavere end i 2001, og som helhed er nedgangen fordelt nogenlunde ligeligt på væksthus- og frilandssektorerne. Faldet i antal gartnerier blev kompenseret af et større areal pr. virksomhed. Der har i en årrække kun været små udsving i det samlede danske væksthusareal, og også det samlede frilandsareal med gartneriprodukter var næsten ens ved begyndelsen og slutningen af den analyserede femårsperiode. En del af arealet med frilandsgartneri, især grønsager, findes på bedrifter, som klassificeres som landbrugsbedrifter, lige som der findes landbrugsafgrøder i en del gartnerier. Stigningen i bruttoudbytte og omkostninger hænger sammen med det forøgede areal pr. virksomhed samt for bruttoudbyttets vedkommende, at prisen på gartneriprodukter steg med i gennemsnit 5 pct. sammenlignet med 2001, jf. Jordbrugets prisforhold 2002, FØI De samlede investeringer i gartneriaktiver steg med en fjerdedel, jf. tabel 1.2 og figur 1, dog var der et fald i investering i væksthuse. Investeringerne var marginalt større end afskrivningerne, og der var således ikke som i 2001 større nedslidning end opbygning af produktionsapparatet. Langt hovedparten af investeringerne kunne egenfinansieres. Egenkapitalen steg med godt en kvart mio. kr. i 2002 (figur 2 og tabel 1.2), især pga. stigninger i ejendomsvurderingerne, men Gartneriregnskabsstatistik 2002, FØI 5

6 Større egenkapital også pga. en løbende opsparing på kr. Gældsprocenten, dvs. gælden i pct. af værdien af aktiverne, var uændret 50 sammenlignet med Figur 1. Investeringer og afskrivninger, alle gartnerier 1000 kr. pr. gartneri Investeringer Afskrivninger Kilde: Tabel Figur 2. De samlede aktivers værdi opdelt på egenkapital og fremmedkapital, alle gartnerier Millioner kr. pr. gartneri Forpagtning Gæld Egenkapital Kilde: Tabel 1.2 Langt større driftsresultat Potteplantegartnerier Idet omkostningerne steg mindre end bruttoudbyttet, steg driftsresultatet fra til kr. pr. potteplantegartneri. Stigningen hænger bl.a. sammen med et større væksthusareal, som det fremgår af figur 3 og tabel Gartneriregnskabsstatistik 2002, FØI

7 Figur 3. Strukturudvikling i potteplantegartnerierne gns. størrelse, m antal gartnerier Væksthusareal pr. gartneri Antal potteplantegartnerier Kilde: Tabel 2.1 Næsten uændret bruttoudbytte pr. m 2 væksthus Lavere omkostninger til opvarmning Bruttoudbyttet var på 5,7 mio. kr. pr. gartneri eller 7 pct. mere end i Imidlertid var bruttoudbyttet pr. m 2 væksthus med potteplanter næsten uændret 682 kr. på trods af prisstigninger på 3 pct. på produkterne, jf. Jordbrugets prisforhold 2002, og mængdemæssigt må der således have været et fald, eller der er sket en forskydning mellem produkterne. Fordelingen af omkostninger og driftsresultat fremgår af figur 4. Som nævnt steg omkostningerne mindre end bruttoudbyttet. Her skal det især bemærkes, at der var et fald i omkostningerne til energi til opvarmning på kr. til kr., jf. tabel 2.6. Også energiafgifterne faldt, sandsynligvis pga. forbedrede muligheder for refusion af CO 2 -afgifter. Foruden faldet i afgifter blev der tilbagebetalt kr. pr. gartneri i afgifter fra foregående år, som er indeholdt i andre kilder under bruttoudbyttet. Gartneriregnskabsstatistik 2002, FØI 7

8 Figur 4. Bruttoudbyttets anvendelse til omkostninger og driftsresultat, potteplantegartnerier 2002 Plantemateriale Nettorenteudgifter Driftsresultat Gødning og kemikalier Potter, vækstmedier og emballage Lønnet arbejdskraft Energi Afskrivninger Andre varer og tjenester Kilde: Tabel 2.1 Lavere energiforbrug Faldet i omkostninger til energi til opvarmning skyldes lavere energiforbrug, se tabel 2.6. Således blev der anvendt 1,76 Gigajoule (inkl. elforbrug) pr. m 2 væksthus i 2002, hvilket er 11 pct. mindre end året før. Faldet skyldes især, at første halvår af 2002 var væsentlig varmere end i 2001, men besparelsen kan muligvis også ses i sammenhæng med den lavere produktion pr. arealenhed. Arbejdsomkostningernes andel uændret Lønningsevne og forrentningsprocent op Lønomkostningerne såvel som antallet af lønnede arbejdstimer steg, og bruttoudbyttet pr. arbejdstime var næsten uændret 383 kr. i forhold til året før. Da timelønnen i modsætning til tidligere år ikke steg, udgjorde arbejdsomkostningerne (inkl. en beregnet aflønning af brugerfamilien) samme andel af bruttoudbyttet som i de foregående år: knap 35 pct. Stigningen i driftsresultat medførte, at trods det højere arbejdsforbrug steg lønningsevnen pr. time fra 136 til 141 kr. pr. time. Forrentningsprocenten steg fra 4,5 til 5,6. 8 Gartneriregnskabsstatistik 2002, FØI

9 Fortsat stor spredning i resultaterne Svagt stigende, men fortsat lave investeringer Lidt lavere gældsprocent Som i foregående år var der stor spredning i resultaterne. Således var lønningsevnen i den dårligste fjerdedel af gartnerierne 0 kr. i gennemsnit, mens den var 174 kr. pr. time i den bedste fjerdedel. På samme måde varierede driftsresultatet fra til godt 1,7 mio. kr. fra dårligste til bedste fjerdedel. Investeringer i gartneriaktiver steg med godt kr. til kr. pr. virksomhed. Heraf var investeringer i væksthuse og inventar dog næsten uændret med hhv og kr. pr. virksomhed, mens der især var stigning for driftsbygninger, der ikke er væksthuse. Trods stigningen i investeringer var afskrivningerne lidt større, og der var således for andet år i træk negative nettoinvesteringer, hvilket indikerer en større nedslidning end genopbygning inden for de eksisterende gartnerier. Gældsprocenten, som er gælden i forhold til aktivernes værdi, faldt med 1 procentpoint i forhold til et år tidligere til 56 ultimo Stigningen i egenkapital i 2002 skyldtes opsparing samt stigning i ejendomsvurderingerne. Sidstnævnte var væsentlig mindre end i 2001, mens opsparingen var større. Figur 5. lønningsevne, kr. pr. time Udvikling i lønningsevne for tre størrelsesgrupper af potteplantegartnerier Under kvm Over kvm kvm Kilde: Tabel Gartneriregnskabsstatistik 2002, FØI 9

10 Højest lønningsevne og investeringer i store gartnerier Som i tidligere år steg lønningsevnen med størrelsen af gartneriet, se figur 5 og tabel Således var lønningsevnen 103 kr. pr. time i gartnerier med mindre end m 2 væksthus, mens den var 154 kr. for gartnerier med mindst m 2 væksthus. Såvel driftsresultat som investeringer var langt størst i de store gartnerier, mens brugerens alder var størst i de små gartnerier, 53 år mod 47 år i de største gartnerier. Større driftsresultat Større bruttoudbytte Væksthusgrønsager Driftsresultatet pr. gartneri med væksthusgrønsager steg med kr. til kr. og var dermed det højeste siden 1998, se figur 6 og tabel 3.1. Stigningen er et resultat af større stigning i bruttoudbytte end i omkostninger, samtidig med at væksthusarealet pr. gartneri steg med knap m 2 til m 2. I gennemsnit var bruttoudbyttet pr. m 2 væksthus med grønsager 401 kr. mod 372 kr. i Bag stigningen ligger prisstigninger på tomater og salat på hhv. 8 og 14 pct., mens agurker faldt med 15 pct., jf. Jordbrugets prisforhold Imidlertid er tomater den største afgrøde i denne gruppe. Figur 6. Bruttoudbyttets anvendelse til omkostninger og driftsresultat, væksthusgrønsager 1000 kr. pr. gartneri Driftsresultat Nettorenteudgifter Lønnet arbejdskraft Afskrivninger Øvrige varer og tjenesteydelser Energi Kilde: Tabel Gartneriregnskabsstatistik 2002, FØI

11 Stigende driftsomkostninger Næsten uændret energiforbrug pr. m 2 væksthus Lavere investeringer og gældsprocent Blandt driftsomkostningerne var der stigninger for næsten alle poster, men beløbsmæssigt var stigningerne størst for de to største poster: lønnet arbejdskraft og energi. Stigningerne skyldes først og fremmest, at gartnerierne var større i For arbejdskraftens vedkommende var der tale om såvel en stigning i antal lønnede timer som en stigning i timelønnen. Der var som i tidligere år fald i timeforbruget set i forhold til bruttoudbyttet, idet der blev anvendt 2,4 arbejdstimer pr kr. bruttoudbytte, se figur 7. Lønningsevnen blev på 148 kr. pr. time mod 132 kr. året før. Lønningsevnen for væksthusgrønsager var den højeste blandt driftsformerne i Energiforbruget til opvarmning steg i forhold til 2001, men der blev med 2,19 GJ pr. m 2 (inkl. el) anvendt næsten samme mængde pr. arealenhed, jf. tabel 3.3. Når det tages i betragtning, at vejret var varmere end i 2001, er der imidlertid tale om en stigning, men det høje bruttoudbytte indikerer, at energiforbruget kan skyldes mere intensiv produktion. Investeringer i gartneriaktiver faldt i forhold til 2001 til kr. pr. gartneri, hvilket ikke dækker afskrivningerne. Egenkapitalen steg pga. ejendomsvurderingerne og en høj opsparing, og gældsprocenten faldt med 1 procentpoint i forhold til et år tidligere til 54 ultimo Figur 7. Arbejdsforbrug i timer pr kr. bruttoudbytte, væksthusgrønsager timer/1000 kr. bruttoudbytte 3,0 2,5 2, Kilde: Tabel 3.1 Gartneriregnskabsstatistik 2002, FØI 11

12 Fald i driftsresultatet Større bruttoudbytte pga. større areal Højere omkostninger Grønsager på friland Driftsresultatet pr. virksomhed med grønsager på friland faldt med kr. til kr. i Faldet skyldes, at omkostningerne inkl. renter steg mere end bruttoudbyttet. Arealet med frilandsgrønsager steg med 3,6 ha til 16,6 ha pr. virksomhed, mens der var andre afgrøder, først og fremmest landbrugsafgrøder, på 18,1 ha. Fordelingen af arealet på hovedafgrøder (her grønsager på friland) og andre afgrøder for de tre frilandsdriftsformer fremgår af figur 8. Det samlede bruttoudbytte pr. virksomhed steg med 15 pct. til godt 1,5 mio. kr., men bruttoudbyttet pr. ha med frilandsgrønsager faldt med 4 pct. til kr. på trods af stigning i produktprisen på 8 pct. I forhold til 2001 må der således have været lavere mængdemæssige udbytter/kvalitet eller en anden produktsammensætning. Driftsomkostningerne steg med 18 pct. til knap 1,3 mio. kr. Der var stigninger for en række poster, hvor den beløbsmæssigt største stigning var for lønnet arbejdskraft, hvilket først og fremmest skyldes flere lønnede timer. Imidlertid var der samtidig et fald i brugerfamiliens arbejdsindsats, hvorfor lønningsevnen steg med 1 kr. til 96 kr. pr. time. Mht. driftsresultat var der større spredning på resultaterne i 2002 end i 2001, idet den dårligste fjerdedel af virksomhederne opnåede lavere driftsresultat og den bedste fjerdedel højere driftsresultat sammenlignet med tilsvarende grupperinger i 2001, jf. tabel Gartneriregnskabsstatistik 2002, FØI

13 Figur 8. Det dyrkede areals fordeling på hovedafgrøde (dvs. hhv. grønsager på friland, frugt og bær samt planteskole) og øvrige afgrøder for tre driftsformer hektar pr. virksomhed Grønsager på friland Frugt og bær Planteskole Hovedafgrøde Landbrugsafgrøder mv. Kilde: Tabel 4.1, 5.1 og 6.1 Højere investeringer Negativ opsparing, men lavere gældsprocent Investeringer i gartneriaktiver steg kraftigt til kr. i Der blev først og fremmest investeret i inventar, jord og driftsbygninger, og investeringerne oversteg langt afskrivningerne, som var på kr. Trods indkomst fra løn, andre erhverv mv., som langt oversteg gartneriets driftsresultat, var den løbende indkomst lavere end skatter og privatforbrug, og opsparingen var derfor negativ. Imidlertid blev denne mere end opvejet af kapitalgevinster pga. stigende ejendomsvurderinger, og egenkapitalen steg derfor. Gældsprocenten ultimo 2002 var 50, hvilket er 2 procentpoint lavere end året før. Gartneriregnskabsstatistik 2002, FØI 13

14 Figur 9. Bruttoudbyttets anvendelse til omkostninger og driftsresultat, frilandsgrønsager 1000 kr. pr. gartneri Driftsresultat Lønnet arbejdskraft Varer og tjenesteydelser Nettorenteudgifter Afskrivninger Kilde: Tabel 4.1 Lavt driftsresultat Større areal og lavere bruttoudbytte Større omkostninger Frugt og bær Driftsresultatet pr. virksomhed med frugt og bær faldt med kr. til kr. i Resultatet er det laveste siden Spredningen på resultatet var mindre end i 2001, idet den dårligste fjerdedel af virksomhederne havde et lidt højere driftsresultat, mens den bedste fjerdedel opnåede et langt dårligere resultat end de tilsvarende grupperinger i Bruttoudbyttet faldt med 6 pct. til pr. virksomhed på trods af, at arealet med frugt og bær steg med knap 1 ha til 15,0 ha, jf. tabel 5.1. Bruttoudbyttet pr. ha faldt med 11 pct. til kr., selvom der var markante prisstigninger på i gennemsnit 34 pct. på produkterne, jf. Jordbrugets prisforhold Imidlertid faldt de mængdemæssige udbytter, især for surkirsebær og solbær. Driftsomkostningerne steg med 5 pct. til kr., og der var stigninger på adskillige poster. Dog faldt omkostninger til lønnet arbejdskraft, idet antal lønnede timer faldt. Renteudgifterne steg med kr. til kr. 14 Gartneriregnskabsstatistik 2002, FØI

15 Figur 10. Bruttoudbyttets anvendelse til omkostninger og driftsresultat, frugt og bær 2002 Renteudgifter Driftsresultat Gødning og kemikalier Vedligehold Lønnet arbejdskraft Afskrivninger Andre varer og tjenester Kilde: Tabel 5.1 Stigende, men fortsat lave investeringer Indkomst fra løn mv. større end fra frugtavl Investeringer i plantagen var på kr., hvilket var en stigning i forhold til året før, men fortsat ikke nok til at dække afskrivningerne. Der blev især investeret i frugttræer, bærbuske og inventar, mens et fald i tilforpagtede aktiver trækker i modsat retning. Foruden driftsresultatet fra plantagen var der nettoindkomst fra løn, andre erhverv mv. på knap kr. (se figur 11 og tabel 5.2), men efter privatforbrug og betaling af skatter var der en negativ opsparing på kr. Kapitalgevinsterne var imidlertid så store, at egenkapitalen steg. Alligevel var gældsprocenten ultimo 45, hvilket er 2 procentpoint mere end et år før. Gartneriregnskabsstatistik 2002, FØI 15

16 Figur 11. Brugerfamiliens løbende indkomst, frugt og bær kr. pr. virksomhed Virksomhedens driftsresultat Øvrig indkomst Kilde: Tabel 5.2 Driftsresultatet faldt kraftigt......fordi bruttoudbyttet faldt......men omkostningerne faldt mindre Planteskoler Driftsresultatet fra planteskolerne blev halveret til kr. pr. virksomhed i Planteskolearealet faldt marginalt til 12,3 ha med planteskoleplanter, jf. tabel 6.1. Det samlede bruttoudbytte var på 2,4 mio. kr. eller knap kr. mindre end i Bruttoudbyttet pr. ha med planteskoleplanter faldt med 12 pct. til kr. på trods af prisstigninger på produkterne på i gennemsnit 6 pct. Den solgte mængde planter fra hver ha må således have været lavere eller produktsammensætningen anderledes. Fordelingen af omkostninger og driftsresultat fremgår af figur 12. Driftsomkostningerne faldt med knap kr. til 2,1 mio. kr. Der var fald i omkostninger til lønnet arbejdskraft, hvilket skyldes færre lønnede timer. For øvrige driftsomkostninger var faldet af begrænset omfang. Bruttoudbyttet pr. arbejdstime steg med 1 pct. til 277 kr., se figur 13, men alligevel faldt lønningsevnen fra 127 kr. til 111 kr. pr. time. Samtidig med, at bruttoudbyttet pr. ha faldt, blev arbejdsforbruget således som eneste omkostningspost reduceret mærkbart. I modsat fald var driftsresultat og lønningsevne faldet yderligere. 16 Gartneriregnskabsstatistik 2002, FØI

17 Figur 12. Bruttoudbyttets anvendelse til omkostninger og driftsresultat, planteskoler 2002 Driftsresultat Plantemateriale Nettorenteudgifter Gødning og kemikalier Potter, vækstmedier og emballage Lønnet arbejdskraft Vedligehold Afskrivninger Andre varer og tjenester Kilde: Tabel 6.1 Lavere investeringer Lille opsparing Investeringer i planteskoleaktiver faldt med en tredjedel til kr. i Investeringerne kunne dog fortsat mere end dække afskrivningerne, som var på kr. Driftsresultatet blev suppleret med nettoindkomst fra løn, andre erhverv mv. på kr., en stigning i forhold til 2001, og efter privatforbrug og betaling af skatter var der en opsparing på kr. Gartneriregnskabsstatistik 2002, FØI 17

18 Lidt lavere gældsprocent Egenkapitalen steg med godt kr. i løbet af 2002, især pga. ejendomsvurderingerne, og gældsprocenten ultimo blev 39 mod 40 et år tidligere. Figur 13. Driftsresultat, lønningsevne og bruttoudbytte pr. arbejdstime, planteskoler Driftsresultat og bruttoudbytte/time Driftsresultat, 1000 kr. Bruttoudbytte, kr. pr. arbejdstime Lønningsevne, kr. pr. time Lønningsevne Kilde: Tabel Gartneriregnskabsstatistik 2002, FØI

19 Gartneriregnskabsstatistik 2002, FØI 19

20 Tabel 1.1 Driftsresultat: Alle gartnerier Financial results: All horticultural holdings Antal virksomheder Stikprøve RESSOURCER pr. virksomhed Væksthusareal, m Frilandsareal, ha 13,4 13,4 14,7 15,5 17,5 5 Brugeralder, år Arbejdsindsats, timer Heraf lønnet arbejdskraft, timer Energiforbrug, GigaJoule RESULTATOPGØRELSE, GARTNERI kr. pr. virksomhed Bruttoudbytte i alt Væksthusgrønsager Potteplanter Snitblomster og øvrig væksthusproduktion Frilandsgrønsager Frugt og bær Planteskole Gartneri i øvrigt fra friland Landbrugsprodukter Tilskud til landbrugsprodukter Generelle driftstilskud Salg af el Andre kilder Driftsomkostninger i alt Plantemateriale Potter og vækstmedier Gødning, kemikalier m.v Emballage Vedligeholdelse Varer og tjenester i øvrigt Energi Energiafgifter Afskrivninger Lønnet arbejdskraft Ejendomsskatter Driftsresultat før renter Nettorenteudgifter, gartneri Driftsresultat, gartneri kvartilgruppe kvartilgruppe Forrentningsprocent af aktiver i selveje 0,9 0,4 2,0 1,2 1,1 38 Lønningsevne, kr. pr. time kvartilgruppe kvartilgruppe Gartneriregnskabsstatistik 2002, FØI

21 Tabel 1.2 Investering og kapital samt oplysninger for virksomheder med privatøkonomi Investments, capital, and information from accounts with non-farm entries INVESTERING OG FINANSIERING kr. pr. virksomhed Investeringer i alt Heraf væksthuse Heraf inventar Heraf gartneriaktiver i øvrigt Heraf finansielle aktiver Finansiering i alt Egenfinansiering Realkreditlån Banklån Låntagning i øvrigt Akkord på gæld Låneomkostninger Forpagtning BALANCE, ULTIMO 67 Aktiver Heraf gartneriaktiver Passiver Realkreditlån Banklån Lån i øvrigt Forpagtningsværdi Egenkapital Gældsprocent Stikprøve (antal regnskaber med privatøkonomi) INDKOMST OG FORBRUG, BRUGERFAMILIEN 1) kr. pr. virksomhed Driftsresultat, gartneri Anden indkomst m.v Overskud, bolig Nettorenteudgifter, privat og andre erhverv Løbende indkomst Personlige skatter Privatforbrug Løbende opsparing UDVIKLING I EGENKAPITAL 1) 261 Egenkapitalforskydninger i alt Egenkapital, primo + løbende opsparing Kapitalændringer på aktiver Kapitalændringer på gæld Andre kapitalændringer Egenkapital, ultimo ) Fra 2001 kun regnskaber med privatøkonomi, se tekstafsnittet. Gartneriregnskabsstatistik 2002, FØI 21

22 Tabel 2.1 Driftsresultat: Potteplantegartnerier Financial results: All holdings with potplants Antal virksomheder Stikprøve RESSOURCER pr. virksomhed Væksthusareal, m Heraf potteplanter, m Frilandsareal, ha 1,0 0,6 0,8 0,8 0,8 5 Brugeralder, år Arbejdsindsats, timer Heraf lønnet arbejdskraft, timer Energiforbrug, GigaJoule RESULTATOPGØRELSE, GARTNERI kr. pr. virksomhed Bruttoudbytte i alt Væksthusgrønsager Potteplanter Snitblomster og øvrig væksthusproduktion Frilandsgrønsager Frugt og bær Planteskole Gartneri i øvrigt fra friland Landbrugsprodukter Tilskud til landbrugsprodukter Generelle driftstilskud Salg af el Andre kilder Driftsomkostninger i alt Plantemateriale Potter og vækstmedier Gødning, kemikalier m.v Emballage Vedligeholdelse Varer og tjenester i øvrigt Energi Energiafgifter Afskrivninger Lønnet arbejdskraft Ejendomsskatter Driftsresultat før renter Nettorenteudgifter, gartneri Driftsresultat, gartneri kvartilgruppe kvartilgruppe Forrentningsprocent af aktiver i selveje 4,2 4,4 5,2 4,5 5,6 38 Lønningsevne, kr. pr. time kvartilgruppe kvartilgruppe Gartneriregnskabsstatistik 2002, FØI

23 Tabel 2.2 Investering og kapital samt oplysninger for virksomheder med privatøkonomi Investments, capital, and information from accounts with non-farm entries INVESTERING OG FINANSIERING kr. pr. virksomhed Investeringer i alt Heraf væksthuse Heraf inventar Heraf gartneriaktiver i øvrigt Heraf finansielle aktiver Finansiering i alt Egenfinansiering Realkreditlån Banklån Låntagning i øvrigt Akkord på gæld Låneomkostninger Forpagtning BALANCE, ULTIMO 67 Aktiver Heraf gartneriaktiver Passiver Realkreditlån Banklån Lån i øvrigt Forpagtningsværdi Egenkapital Gældsprocent Stikprøve (antal regnskaber med privatøkonomi) INDKOMST OG FORBRUG, BRUGERFAMILIEN 1) kr. pr. virksomhed Driftsresultat, gartneri Anden indkomst m.v Overskud, bolig Nettorenteudgifter, privat og andre erhverv Løbende indkomst Personlige skatter Privatforbrug Løbende opsparing UDVIKLING I EGENKAPITAL 1) 261 Egenkapitalforskydninger i alt Egenkapital, primo + løbende opsparing Kapitalændringer på aktiver Kapitalændringer på gæld Andre kapitalændringer Egenkapital, ultimo ) Fra 2001 kun regnskaber med privatøkonomi, se tekstafsnittet. Gartneriregnskabsstatistik 2002, FØI 23

24 Tabel 2.3 Potteplantegartnerier med mindre end m 2 Financial results: Potplant holdings with less than sqm Antal virksomheder Stikprøve pr. virksomhed Væksthusareal, m Brugeralder, år Arbejdsindsats, timer Energiforbrug, GJ kr. pr. virksomhed Bruttoudbytte i alt Heraf: 11 Potteplanter Generelle driftstilskud Salg af el Driftsomkostninger i alt Heraf: 29 Energi Afskrivninger Lønnet arbejdskraft Driftsresultat før renter Nettorenteudgifter, gartneri Driftsresultat, gartneri Forrentningsprocent af aktiver i selveje -9,3-7,9-5,8-7,1-7,8 38 Lønningsevne, kr. pr. time Løbende opsparing Investeringer Heraf: 47 Væksthuse Inventar Gartneriaktiver i øvrigt Finansiering Heraf: 54 Egenfinansiering Realkreditlån Banklån BALANCE, ULTIMO 67 Aktiver Heraf gartneriaktiver Passiver Heraf: 70 Realkreditlån Banklån Egenkapital Gældsprocent Gartneriregnskabsstatistik 2002, FØI

25 Tabel 2.4 Potteplantegartnerier med m 2 Financial results: Potplant holdings with sqm Antal virksomheder Stikprøve pr. virksomhed Væksthusareal, m Brugeralder, år Arbejdsindsats, timer Energiforbrug, GJ kr. pr. virksomhed Bruttoudbytte i alt Heraf: 11 Potteplanter Generelle driftstilskud Salg af el Driftsomkostninger i alt Heraf: 29 Energi Afskrivninger Lønnet arbejdskraft Driftsresultat før renter Nettorenteudgifter, gartneri Driftsresultat, gartneri Forrentningsprocent af aktiver i selveje 4,0 3,8 6,0 3,4 5,0 38 Lønningsevne, kr. pr. time Løbende opsparing Investeringer Heraf: 47 Væksthuse Inventar Gartneriaktiver i øvrigt Finansiering Heraf: 54 Egenfinansiering Realkreditlån Banklån BALANCE, ULTIMO 67 Aktiver Heraf gartneriaktiver Passiver Heraf: 70 Realkreditlån Banklån Egenkapital Gældsprocent Gartneriregnskabsstatistik 2002, FØI 25

26 Tabel 2.5 Potteplantegartnerier med m 2 og over Financial results of all potplant holdings with more than sqm Antal virksomheder Stikprøve pr. virksomhed Væksthusareal, m Brugeralder, år Arbejdsindsats, timer Energiforbrug, GJ kr. pr. virksomhed Bruttoudbytte i alt Heraf: 11 Potteplanter Generelle driftstilskud Salg af el Driftsomkostninger i alt Heraf: 29 Energi Afskrivninger Lønnet arbejdskraft Driftsresultat før renter Nettorenteudgifter, gartneri Driftsresultat, gartneri Forrentningsprocent af aktiver i selveje 8,7 7,9 7,4 8,1 8,8 38 Lønningsevne, kr. pr. time Løbende opsparing Investeringer Heraf: 47 Væksthuse Inventar Gartneriaktiver i øvrigt Finansiering Heraf: 54 Egenfinansiering Realkreditlån Banklån BALANCE, ULTIMO 67 Aktiver Heraf gartneriaktiver Passiver Heraf: 70 Realkreditlån Banklån Egenkapital Gældsprocent Gartneriregnskabsstatistik 2002, FØI

27 Tabel 2.6 Specifikation af energiforbrug: Potteplantegartnerier Specification of energy consumption: Holdings with potplants pr. virksomhed Væksthusareal, m 2 pr. virksomhed gigajoule pr. virksomhed ENERGIFORBRUG I ALT OPVARMNING AF VÆKSTHUSE Naturgas Fjernvarme Let olie Svær olie Kul Anden energi ENERGI I ØVRIGT Elektricitet Naturgas til el-produktion Brændstof kr. pr. virksomhed ENERGIOMKOSTNINGER I ALT OPVARMNING AF VÆKSTHUSE Naturgas Fjernvarme Let olie Svær olie Kul Anden energi ENERGI I ØVRIGT Elektricitet Naturgas til el-produktion Brændstof Anden energi GRØNNE AFGIFTER CO 2 -afgift SO 2 -afgift Rumvarmeafgift Følgende konstanter er benyttet ved omregning af de enkelte energiarter til gigajoule Naturgas 0,040 GJ/m 3 Fjernvarme Let olie Svær olie Kul El Brændstof 0,17 GJ/m 3 eller 3,6 GJ/mWh 35,9 GJ/1000 l 40,7 GJ/tons 26,5 GJ/tons 3,6 GJ/1000 kwh 35,9 GJ/1000 l Gartneriregnskabsstatistik 2002, FØI 27

28 Tabel 3.1 Driftsresultat: Gartnerier med væksthusgrønsager Financial results: Holdings with glasshouse vegetables Antal virksomheder Stikprøve RESSOURCER pr. virksomhed Væksthusareal, m Heraf væksthusgrønsager, m Frilandsareal, ha 1,2 0,7 0,6 0,7 0,4 5 Brugeralder, år Arbejdsindsats, timer Heraf lønnet arbejdskraft, timer Energiforbrug, GigaJoule RESULTATOPGØRELSE, GARTNERI kr. pr. virksomhed Bruttoudbytte i alt Væksthusgrønsager Potteplanter Snitblomster og øvrig væksthusproduktion Frilandsgrønsager Frugt og bær Planteskole Gartneri i øvrigt fra friland Landbrugsprodukter Tilskud til landbrugsprodukter Generelle driftstilskud Salg af el Andre kilder Driftsomkostninger i alt Plantemateriale Potter og vækstmedier Gødning, kemikalier m.v Emballage Vedligeholdelse Varer og tjenester i øvrigt Energi Energiafgifter Afskrivninger Lønnet arbejdskraft Ejendomsskatter Driftsresultat før renter Nettorenteudgifter, gartneri Driftsresultat, gartneri kvartilgruppe kvartilgruppe Forrentningsprocent af aktiver i selveje 4,7 3,0 2,6 1,4 4,1 38 Lønningsevne, kr. pr. time kvartilgruppe kvartilgruppe Gartneriregnskabsstatistik 2002, FØI

29 Tabel 3.2 Investering og kapital samt oplysninger for virksomheder med privatøkonomi Investments, capital, and information from accounts with non-farm entries INVESTERING OG FINANSIERING kr. pr. virksomhed Investeringer i alt Heraf væksthuse Heraf inventar Heraf gartneriaktiver i øvrigt Heraf finansielle aktiver Finansiering i alt Egenfinansiering Realkreditlån Banklån Låntagning i øvrigt Akkord på gæld Låneomkostninger Forpagtning BALANCE, ULTIMO 67 Aktiver Heraf gartneriaktiver Passiver Realkreditlån Banklån Lån i øvrigt Forpagtningsværdi Egenkapital Gældsprocent Stikprøve (antal regnskaber med privatøkonomi) INDKOMST OG FORBRUG, BRUGERFAMILIEN 1) kr. pr. virksomhed Driftsresultat, gartneri Anden indkomst m.v Overskud, bolig Nettorenteudgifter, privat og andre erhverv Løbende indkomst Personlige skatter Privatforbrug Løbende opsparing UDVIKLING I EGENKAPITAL 1) 261 Egenkapitalforskydninger i alt Egenkapital, primo + løbende opsparing Kapitalændringer på aktiver Kapitalændringer på gæld Andre kapitalændringer Egenkapital, ultimo ) Fra 2001 kun regnskaber med privatøkonomi, se tekstafsnittet. Gartneriregnskabsstatistik 2002, FØI 29

30 Tabel 3.3 Specifikation af energiforbrug: Gartnerier med væksthusgrønsager Specification of energy consumption: Holdings with glasshouse vegetables pr. virksomhed Væksthusareal, m 2 pr. virksomhed gigajoule pr. virksomhed ENERGIFORBRUG I ALT OPVARMNING AF VÆKSTHUSE Naturgas Fjernvarme Let olie Svær olie Kul Anden energi ENERGI I ØVRIGT Elektricitet Naturgas til el-produktion Brændstof kr. pr. virksomhed ENERGIOMKOSTNINGER I ALT OPVARMNING AF VÆKSTHUSE Naturgas Fjernvarme Let olie Svær olie Kul Anden energi ENERGI I ØVRIGT Elektricitet Naturgas til el-produktion Brændstof Anden energi GRØNNE AFGIFTER CO 2 -afgift SO 2 -afgift Rumvarmeafgift Gartneriregnskabsstatistik 2002, FØI

31 Følgende konstanter er benyttet ved omregning af de enkelte energiarter til gigajoule Naturgas 0,040 GJ/m 3 Fjernvarme Let olie Svær olie Kul El Brændstof 0,17 GJ/m 3 eller 3,6 GJ/mWh 35,9 GJ/1000 l 40,7 GJ/tons 26,5 GJ/tons 3,6 GJ/1000 kwh 35,9 GJ/1000 l Gartneriregnskabsstatistik 2002, FØI 31

32 Tabel 4.1 Driftsresultat: Gartnerier med frilandsgrønsager Financial results: All holdings with vegetables in the open Antal virksomheder Stikprøve RESSOURCER pr. virksomhed Væksthusareal, m Frilandsareal, ha 27,8 29,7 29,5 27,4 34,7 110 Heraf frilandsgrønsager, ha 13,5 16,5 15,4 13,0 16,6 5 Brugeralder, år Arbejdsindsats, timer Heraf lønnet arbejdskraft, timer Energiforbrug, GigaJoule RESULTATOPGØRELSE, GARTNERI kr. pr. virksomhed Bruttoudbytte i alt Væksthusgrønsager Potteplanter Snitblomster og øvrig væksthusproduktion Frilandsgrønsager Frugt og bær Planteskole Gartneri i øvrigt fra friland Landbrugsprodukter Tilskud til landbrugsprodukter Generelle driftstilskud Salg af el Andre kilder Driftsomkostninger i alt Plantemateriale Potter og vækstmedier Gødning, kemikalier m.v Emballage Vedligeholdelse Varer og tjenester i øvrigt Energi Energiafgifter Afskrivninger Lønnet arbejdskraft Ejendomsskatter Driftsresultat før renter Nettorenteudgifter, gartneri Driftsresultat, gartneri kvartilgruppe kvartilgruppe Forrentningsprocent af aktiver i selveje -1,5-7,1-4,9-5,5-5,5 38 Lønningsevne, kr. pr. time kvartilgruppe kvartilgruppe Gartneriregnskabsstatistik 2002, FØI

33 Tabel 4.2 Investering og kapital samt oplysninger for virksomheder med privatøkonomi Investments, capital, and information from accounts with non-farm entries INVESTERING OG FINANSIERING kr. pr. virksomhed Investeringer i alt Heraf væksthuse Heraf inventar Heraf gartneriaktiver i øvrigt Heraf finansielle aktiver Finansiering i alt Egenfinansiering Realkreditlån Banklån Låntagning i øvrigt Akkord på gæld Låneomkostninger Forpagtning BALANCE, ULTIMO 67 Aktiver Heraf gartneriaktiver Passiver Realkreditlån Banklån Lån i øvrigt Forpagtningsværdi Egenkapital Gældsprocent Stikprøve (antal regnskaber med privatøkonomi) INDKOMST OG FORBRUG, BRUGERFAMILIEN 1) kr. pr. virksomhed Driftsresultat, gartneri Anden indkomst m.v Overskud, bolig Nettorenteudgifter, privat og andre erhverv Løbende indkomst Personlige skatter Privatforbrug Løbende opsparing UDVIKLING I EGENKAPITAL 1) 261 Egenkapitalforskydninger i alt Egenkapital, primo + løbende opsparing Kapitalændringer på aktiver Kapitalændringer på gæld Andre kapitalændringer Egenkapital, ultimo ) Fra 2001 kun regnskaber med privatøkonomi, se tekstafsnittet. Gartneriregnskabsstatistik 2002, FØI 33

34 Tabel 5.1 Driftsresultat: Gartnerier med frugt og bær Financial results: Horticultural holdings with fruit and berries Antal virksomheder Stikprøve RESSOURCER pr. virksomhed Væksthusareal, m Frilandsareal, ha 15,7 16,5 17,5 18,6 18,5 111 Heraf frugt og bær, ha 12,3 13,5 13,2 14,1 15,0 5 Brugeralder, år Arbejdsindsats, timer Heraf lønnet arbejdskraft, timer Energiforbrug, GigaJoule RESULTATOPGØRELSE, GARTNERI kr. pr. virksomhed Bruttoudbytte i alt Væksthusgrønsager Potteplanter Snitblomster og øvrig væksthusproduktion Frilandsgrønsager Frugt og bær Planteskole Gartneri i øvrigt fra friland Landbrugsprodukter Tilskud til landbrugsprodukter Generelle driftstilskud Salg af el Andre kilder Driftsomkostninger i alt Plantemateriale Potter og vækstmedier Gødning, kemikalier m.v Emballage Vedligeholdelse Varer og tjenester i øvrigt Energi Energiafgifter Afskrivninger Lønnet arbejdskraft Ejendomsskatter Driftsresultat før renter Nettorenteudgifter, gartneri Driftsresultat, gartneri kvartilgruppe kvartilgruppe Forrentningsprocent af aktiver i selveje -9,0-8,0-4,6-6,0-7,5 38 Lønningsevne, kr. pr. time kvartilgruppe kvartilgruppe Gartneriregnskabsstatistik 2002, FØI