Udviklingsstrategi Ærø Kommune 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udviklingsstrategi Ærø Kommune 2014"

Transkript

1 Udviklingsstrategi Ærø Kommune 2014

2 INDLEDNING... 5 UDVIKLINGSSTRATEGIENS FUNKTIONER... 5 UDVIKLINGSSTRATEGIENS ELEMENTER... 7 Decentrale enheder... 7 Missioner... 7 Visioner... 7 Mål... 8 Tværgående fokusområder... 8 SAMMENHÆNG TIL KOMMUNENS ØVRIGE PLANLÆGNING... 9 OVERORDNET MISSION FOR ÆRØ KOMMUNE...10 OVERORDNET VISION FOR ÆRØ KOMMUNE ÅR TVÆRGÅENDE FOKUSOMRÅDE: DIGITALISERING...12 TVÆRGÅENDE FOKUSOMRÅDE: KOMMUNIKATION...14 TVÆRGÅENDE FOKUSOMRÅDE: BÆREDYGTIGHED...15 TVÆRGÅENDE FOKUSOMRÅDE: RUMMELIGHED...16 DEN UDADRETTEDE INDSATS BØRN OG UNGE (0-17 ÅR)...18 MISSION BØRN OG UNGE (0-17 ÅR)...18 Mission for Børnepasning...18 Mission for Folkeskoleområdet...18 Mission for Ærø Ungdomsskole...18 Mission for Ærø Musikskole...18 VISION 2025 BØRN OG UNGE (0-17 ÅR)...19 Vision for Børnepasning...19 Vision for Folkeskoleområdet...19 Vision for Ærø Ungdomsskole...19 Vision for Ærø Musikskole...20 Vision for behandling af børn med sygdom og handicap...20 UDVIKLINGSMÅL FOR BØRN OG UNGEOMRÅDET...20 Udviklingsmål, som er fælles mål for hele Børn og Ungeområdet...21 Mål: Revitalisering af Børn og Ungepolitikken Mål: Forankring af folkeskolereformen Mål: Etablering af børn og familiehus i Knasten Mål: Fokus på gruppebaserede indsatser på dagtilbudsområdet Mål: Udvikling øens fælles skole Mål: Forberede de unge på at klare sig selv tidligt Mål: Fokus på Badesikkerhed og Førstehjælp Institutioner og skolers egne mål...25 Dagpleje...25 Mål: Videreudvikling af Sprog og Motorik Mål: Implementering af arbejdet med vækstmodel Mål: Oprettelse af sansehave ved legestuen samt etablere motoriske udfordringer Børnehaver...26 Kernehuset...26 Mål: Re-profilering af Kernehuset Mopælappen...27 Mål: Fortsættelse af sprogstimulering/motorik Mål: Udfordringer på legepladsen Mål: Specialiseret viden i.f.t. gråzonebørn Fritidshjemmet Toftebo...28 Mål: Udvikling af en fælles kultur Marstal Skole/Ærø Skole...28 Mål: At finde stabil retning og kurs uden at tabe hverken elever eller medarbejdere på gulvet Mål: At børn og forældre er trygge ved bustransporten og den trafikale adgang til skolen

3 Mål: At udvikle funktionsklasser på skolen Mål: Uddannelse af matematikvejleder Mål: Skolemad Mål: Montering af automatisk døråbner på Marstal Skole Ungdomsskolen...32 Mål: Friluftsliv Naturliv Mål: Sommer Campus Musikskolen...32 SSP...33 Mål: At målrette indsatsen Sundhedspleje...33 Mål: At profilere sundhedsplejerskens faglighed via kvalitetsmå Socialområdet...34 Mål: At fremme en tidligere forebyggende indsats Mål: Videreudvikle samarbejde med de frivillige organisationer Mål: Etablering af et bo- og aflastningssted før børn og unge (Justeret og videreført fra 2013) VOKSNE (18-64 ÅR)...35 MISSION VOKSNE (18-64 ÅR)...35 Mission Social service...35 Mission - Beskæftigelse...36 VISION 2025 VOKSNE (18-64 ÅR)...37 Vision Social service...37 Vision - Beskæftigelse...38 Mål - Voksenområdet...39 Mål: Det papirløse toilet Mål: Genåbning om aftenen på Reberbanen" Mål: Ansættelse af voksensagsbehandler Mål: Døgnpersonale på Æblelunden og Østersø hjemmet Mål: Oprettelse af administrativ fuldtidsstilling til voksenområdet Mål - Beskæftigelse ÆLDRE (65 ÅR +)...50 Mission Ældreområdet...50 Vision Ældreområdet...51 Mål Ældreområdet KULTUR, FOLKEOPLYSNING OG IDRÆT...52 Mission Kultur, Folkeoplysning og Idræt...52 Vision Kultur, Folkeoplysning og Idræt...53 Mål Kultur, Folkeoplysning og Idræt...53 Mål: Etablering af varmtvands bassin i svømmehallen TEKNIK OG MILJØ...54 Mission Teknik og Miljø...54 Vision Teknik og Miljø...54 Mål Havnen...55 Mål: Afhøvling af vejrabatter Mål Teknisk Afdeling...57 Mål: Uddannelse af 2 brandmænd Mål: Etablering af kombineret cykel- og ridesti (Ejnars sti) KOLLEKTIV TRAFIK...62 Mission Kollektiv Trafik...62 Vision 2025 Kollektiv Trafik...63 Mål Kollektiv Trafik

4 7. TURISME, ERHVERV OG BOSÆTNING...64 MISSION TURISME, ERHVERV OG BOSÆTNING...64 Mission Turisme...64 Mission - Erhverv...64 Mission Bosætning...65 VISION 2025 TURISME, ERHVERV OG BOSÆTNING...66 Vision - Turisme...66 Vision Erhverv...67 Vision Bosætning...69 Mål Turisme...70 Mål Erhverv...70 Mål Bosætning...70 DEN INDADRETTEDE INDSATS KOMPETENCEUDVIKLING...72 Mission Kompetenceudvikling...72 Vision Kompetenceudvikling...72 Mål Børn og Unge...73 Mål: Kompetenceudvikling Toftebo Mål Voksne...73 Mål Ældre...73 Mål Kultur, folkeoplysning og idræt...73 Mål: Kompetenceudvikling Digital dannelse og undervisning, Biblioteket Mål Teknik og miljø...73 Mål Kollektiv trafik...73 Mål Turisme, erhverv, bosætning ORGANISATIONSUDVIKLING...74 Mission - Organisationsudvikling...74 Vision - Organisationsudvikling...74 Mål Børn og Unge...75 Mål: Kvalificering af Børnefaglige undersøgelser Mål: At fremme styring af børnesagerne Mål Voksne...75 Mål Ældre...75 Mål Kultur, folkeoplysning og idræt...75 Mål Teknik og miljø...75 Mål Kollektiv trafik...75 Mål Turisme, erhverv, bosætning ARBEJDSMILJØ...76 Mission - Arbejdsmiljø...76 Vision Arbejdsmiljø...77 Mål Børn og Unge...77 Mål Voksne...77 Mål Ældre...77 Mål Kultur, folkeoplysning og idræt...77 Mål Teknik og miljø...77 Mål Kollektiv trafik...77 Mål Turisme, erhverv, bosætning

5 Indledning Ærø Kommunes udviklingsstrategi skal medvirke til at udvikle kvaliteten og effektiviteten i kommunens opgavevaretagelse. Udviklingsstrategiens funktioner Udviklingsstrategien har 3 funktioner: Den skal anvendes til at planlægge og styre kommunens udviklingsindsats samt til at informere borgere og medarbejdere om udviklingsarbejdet. Strategien har denne struktur: Overordnet mission Overordnet vision Tværgående fokusområder Udadrettet søjle Indadrettet søjle 5

6 Den udadrettede søjle omfatter udviklingstiltag, der retter sig mod målgrupper uden for organisationen: borgere og brugere, virksomheder og foreninger: Søjlen har 7 indsatsområder. Udadrettet søjle 1. Børn og Unge (0-17 år) 2. Voksne (18-64 år) 3. Ældre (65+ år) 4. Kultur, folkeoplysning og idræt 5. Teknik og miljø 6. Kollektiv trafik 7. Turisme, erhverv og bosætning Den indadrettede søjle omfatter udviklingstiltag, der retter sig indad i organisationen mod medarbejdere og ledere og den måde, opgavevaretagelsen organiseres: Søjlen har 4 indsatsområder. Indadrettet søjle 1. Kompetenceudvikling 2. Organisationsudvikling 3. Arbejdsmiljø 4. Andet De tværgående fokusområder omfatter særlige indsatsområder, der skal gennemstrømme udviklingsstrategien. Tværgående fokusområder 1. Digitalisering 2. Kommunikation 3. Bæredygtighed 4. Rummelighed 6

7 Udviklingsstrategiens elementer I udviklingsstrategien indgår følgende elementer: Decentrale enheder Den administrative del af Ærø Kommune er organiseret i ca. 20 decentrale enheder. En decentral enhed er en afgrænset administrativ enhed, der er karakteriseret ved, at enhedens leder, betegnet den decentrale leder, har en vidtgående selvstændig ledelseskompetence, herunder egen rammebevilling. Kommunens decentrale enheder varierer i størrelse fra ældre- og sundhedsområdet med ca. 250 medarbejdere, over mellemstore institutioner som daginstitutionsområdet og kommunens skoler til afdelinger på rådhuset og helt små institutioner som bibliotekerne og flyvepladsen med færre end 10 ansatte. Udviklingstiltagene i udviklingsstrategien kan være tværgående tiltag, der omfatter 2 eller flere decentrale enheder, eller tiltag, der kun omfatter en enkelt enhed. Missioner Der er formuleret en overordnet mission for hele kommunen og en mission for hvert indsatsområde i såvel den udadrettede som den indadrettede søjle. Missionerne beskriver det overordnede formål med Ærø Kommune og med kommunens indsats på de forskellige indsatsområder. Missionerne kan opfattes som et svar på spørgsmålene: Hvorfor er der noget, der hedder Ærø Kommune, og hvorfor skal kommunen yde en indsats på de udpegede indsatsområder? Hvorfor har kommunen og kommunens indsats på netop de udpegede indsatsområder en eksistensberettigelse? Missionerne nyformuleres som udgangspunkt hvert 4. år inden udgangen af det 2. år i hver valgperiode, dvs. næste gang missionerne skal nyformuleres er i Imellem de egentlige revisioner hvert 4. år forventes der kun at ske mindre justeringer af missionerne, ud fra de ønsker, der bliver fremført herom i kommunalbestyrelsens årlige visionsseminar i april. Visioner Der er formuleret en overordnet vision for hele kommunen og en vision for hvert indsatsområde i såvel den udadrettede som den indadrettede søjle. Visionerne beskriver et fremtidsbillede, et ønsket, og samtidig realistisk og målbart billede af tilstanden i hele kommunen og på de enkelte indsatsområder i Visionerne kan opfattes som et svar på spørgsmålet: Hvorhen skal Ærø Kommune og indsatsen på de forskellige indsatsområder bevæge sig over de næste år. Visionerne nyformuleres som udgangspunkt hvert 4. år inden udgangen af det 2. år i hver valgperiode, dvs. næste gang visionerne skal nyformuleres er i Imellem de egentlige revisioner hvert 4. år forventes der kun at ske mindre justeringer af visionerne, ud fra de ønsker, der bliver fremført herom i kommunalbestyrelsens årlige visionsseminar i april. 7

8 Mål Udviklingsstrategien indeholder mål for hvert indsatsområde i den udadrettede og indadrettede søjle. Målene er enten tværgående mål, der omfatter 2 eller flere decentrale enheder, eller mål, der kun omfatter en enkelt enhed. De fleste af de valgte mål kan realiseres, uden at det har krævet nye midler fra kommunekassen. Enkelte har krævet tilførsel af nye midler. Sidstnævnte betegnes udviklingsønsker. Kommunalbestyrelsen har taget stilling til udviklingsønskerne i en prioriteringsdebat i september. Målene, herunder de udviklingsønsker, som kommunalbestyrelsen har prioriteret, er vedtaget af kommunalbestyrelsen i oktober 2013, og målene udgør sammen med rammebevillingen for den enkelte decentrale enhed med tilhørende budgetbemærkninger grundlaget for mål- og rammestyringen af enheden. Målene er formuleret, så de opfylder SMART-kravene, dvs.: 1. De skal være Specifikke, således at det klart fremgår, hvad målet er, og hvilke handlinger der skal udføres for at nå målet. 2. De skal være Målbare, således at det kan konstateres, om målet nås. 3. Det skal fremgå, hvem der er Ansvarlig for de handlinger, der skal føre frem til målet. Normalt vil den decentrale leder være den ansvarlige. Eksplicit oplysning om den ansvarlige er kun anført, hvis en anden end den decentrale leder er ansvarlig. 4. De skal være Realistiske i den forstand, at det skal fremgå, hvilke kompetencer og ressourcer der er nødvendige for at nå målet. Normalt er der kun for udviklingsønsker behov for en nærmere beskrivelse af de økonomiske og menneskelige ressourcer, der skal være til stede for at realisere målet. 5. De skal være Tidsafgrænsede, således at det klart, gerne på dato, fremgår, hvornår målet skal være nået, og gerne således at de handlinger, der skal lede frem til målet er sat ind i en tidsplan. Tidshorisonten for målene er budgetperioden, dvs. 1 4 år. De fleste mål vil skulle nås i budgetåret, dvs. i 2014 for så vidt angår de mål, der formuleres i Udviklingsønskerne kræver generelt en mere detaljeret beskrivelse end de øvrige mål. Mål nyformuleres årligt som en del af budgetlægningsprocessen. Tværgående fokusområder Der er udpeget 4 tværgående fokusområder: Digitalisering, Kommunikation, Bæredygtighed og Rummelighed. Det er hensigten, at fokusområderne skal gennemstrømme kommunens udviklingsindsats, og at områderne skal indtænkes ved formuleringen af visioner og mål. 8

9 Sammenhæng til kommunens øvrige planlægning Kommunens udviklingsstrategi udgør et moderdokument, hvorfra kommunens planstrategi, Agenda 21 og kvalitetskontrakt kan afledes som delmænger i følgende formuleringscyklus: Hvert 4. år Gennemgribende revision og nyformulering af missioner, visioner og tværgående fokusområder i udviklingsstrategien finder sted hvert 4. år inden udgangen af 2. år i valgperioden, således at den kan fungere som planstrategi. Med udgangspunkt i udviklingsstrategien som moderdokument revideres også planstrategien (inkl. Agenda 21 strategi) og kvalitetskontrakten, der er indeholdt som delmængder af udviklingsstrategien. Hvert år Hvert år nyformuleres udviklingsstrategiens mål som en integreret del af budgetlægningsprocessen. Udviklingsstrategiens udadrettede søjle udgør kommunens kvalitetskontrakt, der revideres årligt i forbindelse med, at målene nyformuleres. Målene og kvalitetskontrakten evalueres i forbindelse med regnskabsaflæggelsen for det år, som målene og kontrakten vedrører. 9

10 Overordnet mission for Ærø Kommune Ærø Kommune skal: Understøtte, at Ærø udvikles som et attraktivt helårssamfund og en attraktiv turistdestination og i den forbindelse udnytte Ærøs centrale geografiske placering. Prioritere ressourceanvendelsen, så følgende kommunale opgaveområder særligt tilgodeses: De kommunale kerneområder: børnepasning, skoler, ældre og sundhed. Erhvervs- og turismeudvikling, bosætning. Udvikle kvaliteten og effektiviteten i den kommunale opgaveløsning ved: At udvikle kommunen som en lærende organisation, således at ledernes og medarbejdernes kvalifikationer til enhver tid modsvarer de jobfunktioner, de skal varetage. At udvikle kommunen som en levende og dynamisk organisation, således at den kommunale organisationsstruktur og indholdet og arbejdsprocesserne i den kommunale opgavevaretagelse til enhver tid er gearet optimalt i forhold til de opgaver, kommunen skal udføre. At skabe et spændende og inspirerende arbejdsmiljø på alle arbejdspladser, præget af gensidig anerkendelse, videndeling, samarbejde og den enkeltes lyst til at engagere sig og tage ansvar. At inddrage borgeren i opgaveløsningen. At udnytte mulighederne i ny teknologi. At skabe incitament til medarbejder- og brugerdreven innovation. At samarbejde med andre myndigheder og private aktører for at sikre faglig bæredygtighed ved løsningen af specialiserede opgaver. 10

11 Overordnet vision for Ærø Kommune år 2025 Ærø Kommune er en selvstændig ø-kommune med en smuk natur og et rigt udbud af aktivitetsmuligheder og servicefunktioner af høj kvalitet, der giver optimale forudsætninger for bosætning, turisme og erhvervsliv. Kommunen er et bæredygtigt samfund med et mangfoldigt kultur- og fritidsliv og alle væsentlige samfundsfunktioner i såvel den offentlige som den private sektor. Man lever det gode og det lange liv på Ærø, et liv præget af tryghed, sundhed, nærhed og omsorg for hinanden. En effektiv færgestruktur med hyppige afgange og lave færgetakster har sammen med en optimal digital infrastruktur udvisket den økonomiske og tidsmæssige barriere, der tidligere var mellem kommunen og det omgivende samfund. Kommunen er kendt som en erhvervsvenlig kommune, der understøtter såvel det eksisterende erhvervsliv som nye erhvervstiltag. Kommunen understøtter særligt erhvervstiltag med en grøn profil. Ærø er en uddannelses-ø med et varieret udbud af uddannelsesinstitutioner. Kommunen prioriterer, at serviceniveauet fortsat udvikles på de kommunale kerneområder. Kommunen er en dynamisk, udviklingsorienteret organisation, der lægger vægt på kvalitet og effektivitet i opgaveløsningen. Kommunen er kendt for decentralisering, dygtige medarbejdere, inddragelse af borgeren i opgaveløsningen, åbenhed og gennemskuelighed, medarbejder- og brugerdreven innovation, anvendelse af ny teknologi og et godt arbejdsmiljø. Et fokuseret samarbejde mellem kommunen og Ærø Turist- og Erhvervsforening om erhvervs- og turismeudvikling samt bosætning gennem de senere år har ført til vækst i indbyggertallet og antallet af arbejdspladser i kommunen. Turisme er et af de førende erhverv i kommunen. Kommunens indbyggertal ligger på omkring personer. 11

12 Tværgående fokusområde: Digitalisering Den offentlige sektor og hermed også Ærø Kommune er udsat for et stadigt stigende ressourcepres som følge af stigende forventninger fra borgerne, stigende omfang og kompleksitet i opgavemængden, stigende krav til opgavevaretagelsen og en stadigt faldende andel af befolkningen, der er selvforsørgende. Dette ressourcepres vil bl.a. kunne imødegås gennem øget digitalisering, dvs. ved en øget anvendelse af ny teknologi. Digitaliseringen vil kunne medvirke til at effektivisere opgavevaretagelsen og rummer samtidig muligheder for, at kvaliteten i opgavevaretagelsen kan forbedres. I Ærø Kommune skal en kvalitets- og effektivitetsforbedrende anvendelse af ny teknologi løbende overvejes på alle områder og alle niveauer. Mål og konkrete handlingsforslag for en øget anvendelse af ny teknologi skal indarbejdes i kommunens udviklingsstrategi. Det administrative ansvar for, at dette sker, påhviler direktionen og de decentrale ledere. Kommunens digitaliseringsindsats skal overordnet sigte mod: Udvikling af den digitale infrastruktur internt i den kommunale organisation og på Ærø i øvrigt. Med henblik på at skabe vækst i Ærøs erhvervsliv, turisme og bosætning og sideløbende hermed udvikle Ærø Kommune som en moderne kommune skal den digitale infrastruktur optimeres, så der er nem, hurtig og billig adgang til mobiltelefonnettet og internettet overalt på Ærø. Udvikling af kommunens digitale kommunikation. Borgernes adgang til information, digital selvbetjening og interaktiv kommunikation med kommunen skal øges. Øget intern brug af digital kommunikation og databehandling i kommunen. Kommunen skal øge den interne brug af digital kommunikation og databehandling med henblik på effektivisering af arbejdsprocesser, hurtig og sikker kommunikation, øget videndeling, forbedret ledelsesinformation, større datasikkerhed, større åbenhed og gennemskuelighed i forvaltningen og forbedret retssikkerhed for borgerne. Udvikling af IT-kompetencer hos kommunens medarbejdere og borgere. IT-kompetencerne hos kommunens medarbejdere skal vedligeholdes og udvikles, både i forhold til den eksisterende infrastruktur og eksisterende systemer og i forhold til at se og udnytte muligheder i nye løsninger. Kommunen skal, bl.a. gennem vejledning i kommunens borgerservice og på kommunens biblioteker, medvirke til, at borgernes, herunder ikke mindst de ældres og de IT-svages, IT-kompetencer udvikles. Det skal særligt prioriteres, at der satses på anvendelse af ny teknologi og oplæring af børn og unge i anvendelse af ny teknologi. 12

13 Ærø Folkebibliotek Ærø Folkebibliotek understøtter behovet for uddannelse og livslang læring ved at tilbyde adgang til nye medier som digitale informationsressourcer, dvd, cd, spil mm. Branding af Ærø Kommune og af Ærø i øvrigt. Kommunen skal understøtte, at internettet, herunder eventuelt også sociale medier på nettet, udnyttes til en koordineret markedsføring af Ærø Kommune som en erhvervsvenlig kommune og af Ærø som bosætnings-ø og turistdestination. Medarbejder- og brugerdreven innovation. Kommunen skal opmuntre til, at medarbejdere og borgere medvirker til at udvikle nye IT-løsninger i kommunen. 13

14 Tværgående fokusområde: Kommunikation Ærø Kommune prioriterer hurtig, sikker og effektiv kommunikation, både internt i organisationen, og eksternt med borgere og virksomheder, som en afgørende faktor i driften og udviklingen af kommunen. Alle i organisationen har dobbelt informationspligt, nemlig på én gang pligt til at sørge for, at al relevant information videregives med det rette indhold, i den rette form, på det rette tidspunkt, og ad den rette kanal til rette vedkommende, og samtidig pligt til selv at opsøge al information, der kan være relevant for den pågældende. Mål og konkrete handlingsforslag, der kan føre til forbedringer i den interne eller eksterne kommunikation skal indarbejdes i kommunens udviklingsstrategi. Det administrative ansvar for, at dette sker, påhviler direktionen og de decentrale ledere. Kommunens kommunikationsindsats skal overordnet sigte mod: Identifikation, analyse og forbedringer af kommunikationssituationer, hvor kommunikationen ikke fungerer optimalt. Det er en løbende fælles opgave for alle medarbejdere i kommunen at identificere, analysere og fremkomme med forslag til forbedringer af kommunikationssituationer, hvor kommunikationen ikke fungerer optimalt. Kommunikationsstruktur ved ændringer i opgaveportefølje eller opgavevaretagelse. Ifm. ændringer i kommunens opgaveportefølje eller opgavevaretagelse, påhviler det berørte medarbejdere at tage stilling til og træffe beslutning om eller stille forslag til evt. hensigtsmæssige ændringer af kommunikationsstrukturen. Kommunikationsstruktur ved ændringer i organisationsstruktur. Ifm. ændringer i kommunens organisationsstruktur, påhviler det berørte medarbejdere at tage stilling til og træffe beslutning om eller stille forslag til evt. hensigtsmæssige ændringer af kommunikationsstrukturen. Medarbejder- og brugerdreven innovation. Kommunen skal opmuntre til, at medarbejdere og borgere medvirker til at udvikle nye kommunikationsformer, der kan effektivisere eller øge kvaliteten af den interne og eksterne kommunikation. 14

15 Tværgående fokusområde: Bæredygtighed Ærø Kommune prioriterer at have en grøn profil, både hvad angår kommunens egne aktiviteter, som i valget af aktiviteter og andre tiltag, som kommunen støtter. Alle i organisationen har et ansvar for, at vi ikke gennem vore aktiviteter forringer mulighederne for de, som følger efter os. Kommunens bæredygtighedsindsats skal overordnet sigte mod: Reduktion af det samlede CO2-bidrag fra kommunale aktiviteter på gennemsnitligt 2 % årligt, renset for vejrmæssige udsving fra år til år. Under supervision af kommunens tekniske afdeling skal alle arbejde for at energiforbruget fra kommunens bygningsmasse bliver så lille som muligt, under hensyntagen til et acceptabelt indeklima. Ved indkøb og leasing af kommunale transportmidler skal energiforbrug pr. kørt/sejlet kilometer tillægges væsentlig betydning. Ved indkøb af IT- og andet apparatur til kommunen skal energiforbruget ligeledes tillægges væsentlig betydning. Anvendelse af genbrugs- og genbrugelige materialer. Ved kommunalt indkøb af forbrugsvarer skal der primært vælges varer baseret på genbrug eller varer, der kan indsamles til genbrug efterfølgende. Sekundært varer, der kan genanvendes til andet formål efter endt brug. Bæredygtig planlægning. Ved kommunal arealplanlægning og ved planlægning af konkrete projekter skal der tages behørigt hensyn til planer og projekters langvarige virkning på miljøet, således at alternative løsninger, der skåner miljøet prioriteres højt. Selvforsyning med vedvarende energi. Den kommunale planlægning skal fremme lokal produktion af vedvarende energi. Målet er at Ærø bliver selvforsynende med vedvarende energi indenfor alle energiformer, herunder til transportformål. Balance mellem benyttelse og beskyttelse af naturen. Den ærøske natur og Det Sydfynske Øhav er naturområder af international klasse, som kommunen arbejder på at sikre en god balance mellem benyttelse og beskyttelse. Afbalanceringen sker ud fra et synspunkt om, at de mest robuste områder skal tåle den største belastning. Grønne regnskaber. Under supervision af kommunens tekniske afdeling skal der arbejdes for at kommunens institutioner udarbejder grønne regnskaber. 15

16 Tværgående fokusområde: Rummelighed Ærø er et inkluderende samfund. I kommunens kontakt med borgerne tager vi udgangspunkt i borgerens ressourcer, og vi husker på, at ikke alle er født med lige muligheder, og at nogle udsættes for hændelser gennem livet, som gør det sværere at begå sig fysisk eller socialt. I alle vore tilbud til borgerne har vi derfor overvejet, om vi kan gøre det lidt lettere for de, som har det lidt sværere. Ærø Kommune kan ikke opfylde alle ønsker, da rammerne for den kommunale indsats i de kommende år i bedste fald er 0-vækst. Kommunen står derfor overfor væsentlige styringsmæssige og prioriteringsmæssige udfordringer, som kun kan løses gennem en målrettet dialog mellem aktørerne med fokus på mål og opfølgning med det formål, at få et budget i balance med fagligt forsvarlige løsninger. Kommunens rummelighed skal især opnås gennem: Tilbud til fysisk og psykisk handicappede børn og voksne. Ud over de kommunale bo- og aktivitetstilbud til handicappede, skal vi i vores indretning af bygninger og udendørsanlæg drage omsorg for at handicappede borgere også kan få glæde af anlæggene. Tilbud til børn med særlige behov. Kommunens opgave er at sikre, at børn og unge udvikler sig til alsidige sociale personligheder, som kan handle og tænke ud fra et demokratisk og ligeværdigt menneskesyn. Ærø Kommunes beliggenhed medfører et større ansvar for en favnende, rummelig, men også sammenhængende børnepolitik, der hylder nærhedsprincippet. Den geografiske placering stiller således krav til nytænkning, ansvarlighed og samarbejde på tværs af forvaltninger og institutioner. Det rummelige arbejdsmarked. Indenfor den kommunale organisation, tilbyder vi arbejde til borgere, som har vanskeligt ved at fungere på det almindelige arbejdsmarked. Endvidere ønsker kommunen at motivere det private arbejdsmarked på Ærø til at udvise rummelighed overfor borgere, der har behov herfor. Lokale netværk og et udviklet lokalkendskab blandt borgere og virksomheder er vigtige aktører i denne proces. Målet er at få så mange modtagere af overførselsindkomster som muligt tilknyttet arbejdsmarkedet, selvom tilknytningen i nogle tilfælde kun vil være perifer. Tilbud til tilflyttere. På Ærø vil vi gerne have tilflyttere. Vi skal i mødet med den nytilflyttede borger understøtte handlinger, som kan forbedre integrationen. Det kan være i form af sprog- og kulturundervisning samt mentorordninger til tilflyttere af anden herkomst end dansk, og det kan være netværkstilbud til danske tilflyttere, som fx introduktion til Ærøs foreningsliv. En væsentlig del af denne indsats ydes gennem bosætningskonsulenten i Turist- og Erhvervsforeningen, men det er mindst lige så vigtigt at den kommunale organisation på alle niveauer udviser imødekommenhed og vilje til at hjælpe nye ærøboer. Lokale netværk og et udviklet lokalkendskab blandt borgere og virksomheder er vigtige aktører for at denne integration lykkes. 16

17 DEN UDADRETTEDE INDSATS Ærø Kommunes oplæg til udviklingsstrategi fremgår nedenfor. Udviklingsstrategien er den udadrettede del af kommunens målhierarki. Udviklingsstrategiens udadrettede søjle er opbygget med følgende indsatsområder: 1. Børn og Unge (0-17 år) 2. Voksne (18-64 år) 3. Ældre (65+ år) 4. Kultur, Folkeoplysning og Idræt 5. Teknik og Miljø 6. Kollektiv Trafik 7. Turisme, Erhverv og Bosætning 17

18 1. Børn og Unge (0-17 år) Mission Børn og Unge (0-17 år) Mission for Børnepasning Børnepasningen i Ærø kommune giver børnene et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Dagtilbuddene giver i samarbejde med forældrene børnene omsorg og understøtter det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrager til, at børn får en god og tryg opvækst. Gennem oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børnene mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring fremmes børnenes læring og udvikling af kompetencer. Mission for Folkeskoleområdet At skabe hele, veluddannede og alment dannede borgere, der i dagligdagen har et bredt tilbud såvel undervisnings- og uddannelsesmæssigt, fritidsmæssigt og kulturelt. At Ærø Kommune opprioriterer at alle unge får det bedst tænkelige afsæt for at fuldføre en kompetencegivende erhvervs- eller ungdomsuddannelse. Mission for Ærø Ungdomsskole Ærø ungdomsskole giver unge mulighed for at fæstne og uddybe deres kundskaber. Ærø Ungdomsskole bidrager til at de unges tilværelse får forøget indhold og giver dem kompetencer til at medvirke aktivt i et demokratisk samfund. Mission for Ærø Musikskole Musikskolen har til formål at udvikle og fremme elevernes evner og kundskaber gennem sine undervisningstilbud samt i øvrigt at virke til fremme af det lokale musikmiljø. 18

19 Vision 2025 Børn og Unge (0-17 år) Vision for Børnepasning Ærø er et godt sted at vokse op, præget af tryghed og overskuelighed og et væld af muligheder for udfoldelse og udvikling ikke mindst i den unikke natur. Ærø Kommune har en pædagogisk kvalitet i dagtilbuddene, så disse i samarbejde med forældrene fremmer det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd. Vision for Folkeskoleområdet Det overskuelige og nære ø-miljø kendetegner Ærø og skaber grundlag for et kultur- og folkeskolemiljø præget af faglighed, videndeling, samarbejde og optimale muligheder for personlig og social udvikling. Nøgleordene er decentral styring, respekt og nysgerrighed omkring nye ideer og tiltag, der aktivt stimuleres og understøttes. Anvendelsen af nye digitale medier er højt på alle niveauer i undervisningsmæssige sammenhænge. Eleverne skal i undervisningen møde forskellige læringsmiljøer, -metoder og - modeller. I skolen udvikles og afprøves læringsstrukturer og læringstilgange med afsæt i pædagogisk begrundede overvejelser, tilpasset demografi og børnetal. Folkeskolen, der hører til landets bedste, er kendetegnet ved læringsmiljøer, der skabes på grundlag af tolerance, faglighed og pædagogisk kompetence. Skolebørnenes høje faglige udbytte samt trygge, overskuelige rammer, hvor alle passer på hinanden, er blandt de væsentlige faktorer i potentielle tilflytteres overvejelser om tilflytning til Ærø. Andelen af unge der gennemfører en ungdomsuddannelse ligger over landsgennemsnittet. Trivsel og sundhed indgår i arbejdet med børn, unge og voksne i alle sammenhænge. Vision for Ærø Ungdomsskole Ærø Ungdomsskole har en styrkeposition i lokalmiljøet, der er en væsentlig årsag til, at unge oplever øget fællesskab, trives socialt og passer på hinanden og andre samt kan udfolde interesser og styrke deres interesse for at lære. Ærø Ungdomsskole udbyder en vifte af tilbud, der rammer bredt både i forhold til køn, alder og interesseområde. Ærø Ungdomsskole holder konstant fokus på den gode oplevelse, som den enkelte unge kan bringe med sig videre i livet. Ungdomsskolen giver plads til at den enkelte unge kan finde sig tilrette i den bredde af tilbud der gives. Gennem et fagligt udgangspunkt og en forståelse for de unges ønske om at afprøve deres sociale kompetencer, sker læring i et kreativt frirum, hvor elev og medarbejder sammen sætter rammerne for proces og mål. 19

20 Ærø Ungdomsskoles tilbud giver de unge mulighed for at afsøge deres interesser og personlige grænser således de kan deltage i et aktivt voksenliv i et demokratisk samfund. Ærø Ungdomsskole stoler på, at den enkelte elev vil forsøge at finde sig til rette efter et enkelt regelsæt, der giver frihed til at den unge kan fortage sine egne valg og gøre det i respekt for andre og ungdomsskolens ressourcer. Vision for Ærø Musikskole Musikskolens undervisningstilbud modsvarer i bredde behovet, idet vi tilbyder undervisning i de mest efterspurgte instrumenter og fag. Musikskolen tilbyder eleverne muligheder for sammenspil og koncertoptræden. Andelen af børn på Ærø, der deltager i Musikskolens tilbud, er større end landsgennemsnittet. Vision for behandling af børn med sygdom og handicap Børn skal tilbydes genoptræning, når de udskrives med en genoptræningsplan ligesom børn med visse fysiske handicap tilbydes træning af ergoterapeut ud fra en individuel vurdering. Hvis barnets diagnose hører under diagnoselisten for vederlagsfri fysioterapi behandles de hos privatpraktiserende fysioterapeuter. Udviklingsmål for Børn og Ungeområdet Målene inddeles efter: Fælles mål for hele Børn og ungeområdet Institutioner og skolers egne mål Dagpleje Børnehaver Kernehuset Mopælappen Fritidshjem Skole Ungdomsskole Musikskole SSP Sundhedspleje Socialområdet Der søges centrale pulje- og forsøgsmidler, hvor der er sammenfald i målsætninger. 20

21 Udviklingsmål, som er fælles mål for hele Børn og Ungeområdet Mål: Revitalisering af Børn og Ungepolitikken. Revitalisering af Børn og Ungepolitikken ved udvikling af visuelle modeller og forankring af politikken, der kan fremme det fler- og tværfaglige samarbejde i dialog med børn, unge og familier. Det sker ved: En fælles af fyraftenskonference for alle medarbejdere med præsentation af grundmodeller En fortsat brug af vækstmodel ved netværksmøder Anvendelse af Sociale Servicelov 49a og gennemførelse af 4 dages kursus for nøglemedarbejdere Etablering af onsdagskonference, hvor der kan afvikles møder med forældre og trækkes på eksterne konsulenter i PPR, Rådgivningscentret, Specialrådgivningen, Børnekonsulent m. fl. Lokal mødelogistik. Et tættere samarbejde mellem støttepædagoger og familierådgivere, herunder fysisk fællesskab Målet er nået når der naturligt refereres til Børn og Unge politikken og de udviklede modeller anvendes i dagligdagen. Målet kan gennemføres indenfor rammen og forventes realiseret ultimo Børn og Ungechefen er ansvarlig for målets gennemførelse. 21

22 Mål: Forankring af folkeskolereformen. Målet er at give folkeskolereformen medvind og forankre ændringerne fra medio Folkeskolereformen har betydning for hele børn og unge områdets indsats og organisering, især samspillet mellem skole og fritidshjem. Der er indgået forlig om en folkeskolereform, der successivt træder i kraft fra 1. aug og fremadrettet ved at arbejde for følgende tre overordnede mål: 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Indhold af folkeskolereformen er: En længere og mere varieret skoledag Understøttende undervisning Mere idræt, motion og bevægelse Lektiehjælp Bedre undervisning Flere timer i dansk og matematik Styrket fremmedsprog Nye fag: Håndværk og design samt Madkundskab Den åbne skole En bedre udskoling Få, klare mål for folkeskolen Kompetenceudvikling Bedre undervisningsmiljø og ro i klassen Korps af læringskonsulenter Styrket forældreindflydelse og øget elevinddragelse Regelforenklinger Ansvar: Børn og Ungechefen i samspil med skole- og institutionsledere. 22

23 Mål: Etablering af børn og familiehus i Knasten. Fritidshjemsafdelingen Knasten bliver ledig pr. 1. aug. 2013, når fritidshjemmene flyttes til Toftebo/Peder Skramsgade. Det foreslås, at Knasten anvendes om børn og familiehus. I første omgang som et forsøg på 2,5 år frem til udgangen af Knasten anvendes til følgende funktioner: Børne- og familiegrupper, f.eks. unge mødre, almindelige mødregrupper, sorggrupper, skilsmisse etc. initieret af familierådgivere eller sundhedsplejerske Fysiske arbejdspladser for de to familierådgivere Mødefaciliteter Tættere samspil mellem sundhedsplejerske, støttepædagoger og familierådgivere målrettet børn og forældre Specialpædagogiske aktiviteter for børn med særlige behov i Kernehuset Emneaktiviteter for børn i Kernehuset. (Der flyttes fra kælderen i Kernehuset og dermed indfrier Arbejdstilsynets anbefalinger fra seneste tilsynsbesøg) Målet er nået når der er kontinuerlige aktiviteter for forældre. Målet forudsætter driftsfinansiering: forbrugsafgifter, rengøring, arealpleje, samt vedligeholdelse. Målet forventes realiseret medio Lederen af Kernehuset og Børn og Ungechefen er ansvarlige for målets gennemførelse. Mål: Fokus på gruppebaserede indsatser på dagtilbudsområdet. Højere grad af fokus på gruppebaserede indsatser indenfor dagtilbudsområdet: 1) motorik, 2) sprog og 3) adfærd og trivsel, der samtidig fremmer inklusion. Det sker ved: skærpet samspil mellem støttepædagoger og øvrige medarbejdere brug af andre interne ressourcepersoner fyraftensmøder for alle medarbejdere indsatser på tværs af dagpleje og de to børnehaver fælles opmærksomhed via Visitationsudvalget, der udvides med skolelederen bl.a. med henblik på brobygning mellem dagtilbud og skole tættere samarbejde mellem støttepædagoger, familierådgivere og dagtilbudsmedarbejdere om familieindsatsen, herunder udvikling af familierettede tilbud i Knasten. brobygning mellem tilbuddene: fra dagpleje til børnehave, fra børnehave til skole og fritidshjem, samspillet mellem skole og ungdomsskole, fra skole til ungdomsuddannelser m.v. Der arbejdes systematisk med forløb og effekt. 23

24 Målet er nået, når de enkelte medarbejdere kan se og gør brug af ressourcer på tværs af området. Målet kan gennemføres indenfor rammen og forventes realiseret ultimo Dagplejeleder, dagtilbudsledere og Børn og Ungechef er ansvarlige for målets gennemførelse. Mål: Udvikling øens fælles skole. En fælles skole for hele øen udvikles ved: at konkretisere arbejdet i sammenlægningsudvalget via den nye skolebestyrelse at arbejde med fælles visioner på børnenes vegne på tværs af institutioner og skoler at gennemføre fælles aktiviteter mellem elevråd, skolebestyrelse og fælles- MED (hvor dagtilbudsområdet også er repræsenteret) Målet er nået, når skolen er navngivet i hverdagssproget og af børnene omtales som min/vores skole. Målet kan gennemføres indenfor rammen og forventes realiseret med skoleåret 2014/15. Skoleleder og Børn og Ungechef er ansvarlige for målopfyldelse. Mål: Forberede de unge på at klare sig selv tidligt. Målet er at ruste de unge til at stå tidligere på egne ben gennem indsatsen i institutioner og skoler og i samspil med forældre. Det er kendetegnende for øens unge, at de flytter tidligere hjemmefra end i andre dele af landet for at tage en ungdomsuddannelse. Gennem 2014 konkretiseres målet indenfor de enkelte tilbud 0 18 år via bestyrelserne: dagpleje, børnehaver, skole, fritidshjem, klubber, musikskole og ungdomsskole, samt tværgående i forvaltningen, f.eks. på sundhedsområdet. Folkeoplysningsudvalget opfordres samtidig til at vurdere målet med henblik på evt. anbefalingerne til de frivillige foreninger. Første del af målet er gennemført, når der i hvert af tilbuddene er et eller flere konkrete mål i kombination med gennemgående mål for alle. Første del af målet kan gennemføres indenfor rammen. Det er forudsat at målene udvikles i samspil med børnene, de unge, forældrene og andre aktører. Børn og Ungechefen er tovholder og de enkelte ledere er hver især ansvarlige for at konkretisere et delmål indenfor egen institution/skole. Mål: Fokus på Badesikkerhed og Førstehjælp. Det sker ved: At alle medarbejdere gennemfører et 2x3 timers førstehjælpskursus målrettet børn 24

25 At der på alle institutioner og skoler er medarbejdere, der har grundlæggende førstehjælpskursus At der på alle institutioner og skoler, der benytter svømmehallen er medarbejdere, der har bassinlivredderprøve målrettet svømmehallen i Torvecenteret At kursusforløbene søges gennemført i samarbejde med eksterne. Børn og Ungechefen er ansvarligt for overordnet planlægning og samarbejdet med eksterne parter, mens dagtilbudsledere og skoleleder sikrer medarbejdernes deltagelse. Målet kan gennemføres indenfor rammen og forventes fuldt implementeret ved udgangen af Institutioner og skolers egne mål Dagpleje Mål: Videreudvikling af Sprog og Motorik. Målet er integreret i dagplejens pædagogiske læreplaner, og hænger på den måde sammen med dette arbejde. Den kommunale dagpleje ønsker at videreudvikle og udbygge det faglige arbejde med sprog og motorik et arbejde der blev intensiveret i målbeskrivelse for 2013 og som har taget struktureret fart i Dagplejen ønsker at være garant for, at det faglige fundament for udvikling af sprog samt glæden ved bevægelse og motorisk udfoldelse bliver grundlagt mens barnet går i dagpleje. Børnene går i dagplejen i ca. to år, og alle børn starter fra nogenlunde samme udviklingstrin indenfor sprog og motorik. Dvs. de fleste pludrer og kravler og når de to år efter forlader dagplejen er vores mål at alle børn er udviklet alderssvarende i forhold til sprog og motorik. Vi vil udbygge vores viden om 0-2 åriges sproglige og motoriske udvikling, gennem kurser, temaaftner samt litteratur og desuden få supervision af fagfolk - ex. hos PPR samt hos sprogkonsulent/motorikkonsulent internt i kommunen, eller eksternt. Dagplejeleder er ansvarlig for at alle ansatte arbejder med målet og vil, hvis det ønskes, bistå hermed med en tidsramme startende primo Målet er bevidst og nøje udvalgt da vi mener, at ved at lægge de sproglige og motoriske grundsten godt og solidt styrkes barnet til al videre udvikling. Vi har været med på bølgen hvor vi ville det hele men vi endte med at føle at det hele blev halvgodt, og for mange børn skulle senere have taleundervisning og motorisk træning. Dette er vores mål at minimere eller helt undgå. Målet er realistisk men er i evigt spil fordi der hele tiden kommer børn og går børn igen og igen. Derfor stopper arbejdet med målet aldrig men målet med det enkelte dagplejebarn gør. Dagplejeleder er ansvarlig for målet, der kan gennemføres indenfor rammen og forventes gennemført indenfor den periode på ca. 2 år, hvor det enkelte barn er i dagpleje. 25

26 Mål: Implementering af arbejdet med vækstmodel. Det sker ved at: Vækstmodellen vejen til den gode samtale implementeres som et kommunikativt redskab blandt dagplejens medarbejdere. Modellen anvendes med fordel ved bl.a. forældresamtaler samt GRUS. Alle dagplejere vil på en temadag (lørdag) introduceres til modellen. Målet er nået, når hovedparten af dagplejerne er fortrolige med modellen og selv anvender den i dagligdagen. Målet kan holdes indenfor rammen. Dagplejeleder er ansvarlig for at kurset tilbydes med en tidsramme på medio Mål: Oprettelse af sansehave ved legestuen samt etablere motoriske udfordringer målrettet 0-2 årige. Det sker ved at Målet integreres i arbejdet med pædagogiske læreplaner. Etablere en sansehave med forskellige rum i haven alle med forskellige sansemæssige og motoriske udfordringer. Alle legestuegrupper inddrager haven i deres pædagogiske arbejde og samtidig vil der være mulighed for at bruge den indrettede bålplads. Hente inspiration via friluftsrådet. Dagplejeleder er ansvarlig for at arbejdet med etableringen af haven påbegyndes og alle medarbejdere forventes at tage del i projektet. Etableringen forventes at starte umiddelbart efter at der er bevilget brugsret til haven. Målet kan holdes indenfor rammen. Børnehaver Kernehuset Mål: Re-profilering af Kernehuset. Det sker bl.a. ved: at re-profilere Kernehusets pædagogiske grundlag i samarbejde med forældrebestyrelse, så grundlaget og funktionsopdelingen bliver tydeligere indad og udadtil at Kernehusets udeliv og Stalden fremstår som en klart aktiv, bl.a. som integreret del af læreplaner og beskrevet på hjemmesiden at der løbende kommer nyhedsbreve at være proaktive i kommunikation med medierne 26

27 Målet er nået når forældrene aktivt giver udtryk for en positiv udvikling, f.eks. ved forældremøder. Kernehusets leder tilrettelægger processen og samspillet med forældrene i samarbejde med forældrebestyrelsesformanden/forældrebestyrelsen. Målet kan holdes indenfor rammen. Mopælappen Mål: Fortsættelse af sprogstimulering/motorik. Det sker ved: At få løftet samtlige ansatte, så de kan være løftestang til, at børn bl.a. bliver bedre læsere. Specifikt, et det at sætte fokus på dialogisk læsning, desuden ved brug af materialerne Læse Let og Eventyrmetoden. At vi alle arbejder målrettet på, at alle børn tilbydes kompetente voksne, som understøtter udviklingen af sprog og motorik. At få sprog og motorik på dagsordenen, som noget helt grundlæggende i barnets liv. Mopælappens leder og sproglige vejleder er fremadrettet ansvarlig for målet og processen. Arbejdet påbegyndes i 2013 og fortsætter Mål: Udfordringer på legepladsen. Det sker ved: At personalet bliver mere bevidst om, hvad kroppen kan i det her miljø og hvilke forandringsmuligheder der er imellem redskaberne. At vi skal blive bedre til at indrette legepladsen ud fra, hvad børnene ønsker og som samtidig har en legeværdi for børnene. Vi skal lade børnene eksperimentere mere og vise, om vi vil begrænsninger eller muligheder. Pointen er, jo vildere leg, jo længere væk fra huset og de stille aktiviteter tæt på huset. Mopælappens leder og pædagog Connie Mikkelsen er ansvarlig for processen. Arbejdet påbegyndes i 2013 og fortsætter Mål: Specialiseret viden i.f.t. gråzonebørn. Det sker ved: At Mopælappens medarbejdere skal gøre mere brug af støttepædagogers specialviden. Støttepædagoger skal brede deres viden, specialviden, ud i huset, så personalet kan gøre brug af denne viden og få den integrereret i dagligdagen. 27

28 Mopælappens leder og støttepædagogen er fremadrettet ansvarlig for processen. Arbejdet påbegyndes i 2013 og fortsætter Fritidshjemmet Toftebo Mål: Udvikling af en fælles kultur. Det sker ved: At børn, forældre, bestyrelser og personale er samkørt og det bedste fra de eksisterende fritidshjem er videreført i det nye fritidshjem. At etablere en satellit i Peder Skramsgade og evt. udegruppe, der fungerer som del af helhed Målet er nået, når den valgte bestyrelse (efteråret 2013) efter et år med tilfredshed gør status over sammenlægningen, f.eks. ved høring blandt børn og forældre. Fritidshjemslederen er ansvarlig for målet, der kan gennemføres indenfor rammen og som forventes indfriet ultimo 2014 Marstal Skole/Ærø Skole Det Ærøske skolevæsen står i midt og foran store forandringer. Dels er vi i gang med implementering af de politiske beslutninger omkring skolestruktur med sammenlægning på én skole, hvilket afføder ændringer omkring elever, forældre og personale i alle skolens funktions- og arbejdsområder lige fra fysisk flytning til psykisk arbejdsmiljø, ligeledes en tilpasning til ændret ressourcetildelingsramme. Dels forventes der aftalt ny og andeledes arbejdstidsaftale på lærerområdet og sidst men ikke mindst vedtagelse af ny folkeskolereform, der sandsynligvis vil ændre både indhold og struktur. Mål: At finde stabil retning og kurs uden at tabe hverken elever eller medarbejdere på gulvet. Det sker ved: Prioritering i ny skolebestyrelse Fokus og samarbejde i dagligdagen, i pædagogisk råd og i MED-regi Målet er nået, når f.eks. medarbejderne i næste APV overvejende er positive. Skolelederen er ansvarlig for målet, der kan gennemføres indenfor rammen og forventes indfriet i slutningen af skoleåret 2014/15 28

29 Mål: At børn og forældre er trygge ved bustransporten og den trafikale adgang til skolen. Det sker ved: At udbud og aftaler med busselskab som udgangspunkt giver trygge rammer og sikrer børnenes konkrete behov med et minimum af ventetid. At der findes et fælles værdigrundlag for ordentlig adfærd og omgangsformer i tilknytning til bustransporten. Et værdigrundlag, der formidles af alle interessenter. At der ledelsesmæssig opmærksomhed på bustransporten og børnenes tryghed At sikre fodgængerovergangen ved Møllevejen At have tæt kommunikation med forældrene, herunder om forældrenes egen transport af børn Færgedirektøren er ansvarlig for udbud, aftaler og trafikkoordinering, mens Skoleleder og Børn og Ungechef er ansvarlig for den øvrige del af målets gennemførelse. Finansieringen må afklares i tilknytning til udbud og indgåelse af kontrakt. De øvrige dele af målet kan holdes indenfor den økonomiske ramme. Mål: At udvikle funktionsklasser på skolen. Det sker ved: At der etableres en AKT-klasse med fokus på sårbare børn omkring adfærd, kontakt og trivsel. At Funktionsklasserne vil i 2014 fortsat tilføres ressourcer til kompetenceudvikling af personalegruppen. At der er tæt samspil mellem skole og fritidstilbud (fritidshjem, klub og ungdomsskole). Skolelederen er ansvarlig for målet, der kan gennemføres indenfor rammen. Mål: Uddannelse af matematikvejleder. Det sker ved: At kvalificere en lærer til at kunne varetage udviklende, koordinerende og styrende funktioner i forbindelse med skolens undervisning i matematik på alle niveauer, hvorved den faglige proportion i faget styrkes. Skolelederen er ansvarlig for målet, der kan gennemføres indenfor rammen. Mål: Skolemad. Det sker ved: At der etableres et tilbud med et varmt måltid mad 3 5 dage pr. uge. 29

30 At maden tilberedes i tilknytning til kantinen, hvor køkkenet udvides ved brug af / overflytning af køkkenudstyr fra Ærø Landsbyskole. Køkkenet på Marstal Skole udvides. Skolelederen er ansvarlig for målet, der kan gennemføres indenfor rammen og via brugerbetaling. Forudsat at køkkenet kan udvides med udstyr fra Landsbyskolen eller andre produktionskøkkener. Mål: Montering af automatisk døråbner på Marstal Skole. Handicaprådet ønsker etableret automatisk døråbner af hensyn til kørestolsbrugernes adgang til skolebygningen i, så vel som uden for, skoletiden. Målet er nået ved etablering af en automatiseret indgang. Ansvarlig for målet er den teknisk chef. Målet kræver tilførsel af ressourcer. Målet ønskes indfriet inden

31 31

32 Ungdomsskolen Mål: Friluftsliv Naturliv. For at styrke de unges forståelse for naturen og de ressourcer som den give både i forhold til dagligdag og rekreation udbydes en gruppe tilbud der skal give de unge erfaringer med at færdes i, bruge og passe på naturen. Der oprettes kurser i overlevelse og der oprettes kurser der ansporer de unge til at færdes hensigtsmæssigt i naturen gennem oplevelser der tage udgangspunkt i den ærøske natur. Særlig omtanke for miljø og omgivelser. Opstart efterår 2013 og videreførelse i Ungdomsskolelederen er ansvarlig for målet, der kan gennemføres indenfor rammen. Mål: Sommer Campus. Der skal afvikles sommerlejr på Ærø med deltagere fra alle de fynske kommuner. Hver kommune skal selv bidrage med en del af budgettet i form af medarbejdere og undervisningsmidler. Der skal være forskellige temaer fra år til år: fx fysik/kemi og naturfag - andre fag kan naturligvis også komme på tale. Målet er at lave ramme for intensiv læring i en uge hvor deltagerne kan dygtiggøre sig og udfører opgaver som tiden normalt ikke tillader i normal ungdomsskole eller folkeskole. Afvikles første gang sommer Der skal være overnatningsmuligheder og forplejning. Ungdomsskolen stiller 2 lærere til rådighed. Ungdomsskolelederen er ansvarlig for målet, der kan gennemføres indenfor rammen. Musikskolen Ingen mål i

33 SSP Mål: At målrette indsatsen. Målretning af indsatsen i spændingsfeltet mellem den individuelle og den gruppebaserede tilgang, samt trimme organisationen. Det sker bl.a. ved: At der udarbejdes ny job og funktionsprofil for SSP medarbejderen At den kriminalpræventive indsats redefineres og målrettet til børn og unges opvækstvilkår, således at den kriminelle risikozone ses i sammenhæng med den/de unges trivsel og robusthed At SSP udvalgets opgave klargøres At SSP medarbejderen indgår i tværfagligt team med støttefe Skoleleder og Børn og Ungechef er ansvarlig for målet, der kan gennemføres indenfor rammen. Sundhedspleje Mål: At profilere sundhedsplejerskens faglighed via kvalitetsmål. Det sker ved: At alle familier med nyfødte tilbydes hjemmebesøg i samarbejde med sundhedsplejersken indtil ca. 1 år. At familier med særlige behov aftales behovsbesøg evt. i samarbejde med børneteam. At alle familier med spæd- og småbørn tilbydes at deltage i mødregruppe. Sundhedsplejersken etablerer denne. At alle børnefamilier, børneinstitutioner og fagpersonale kan få telefonisk sundhedsplejefaglig vejledning på alle hverdage kl At alle skoleelever tilbydes funktionsundersøgelse og sundhedssamtale i klasse. At alle elever tilbydes pubertetsundervisning i 5. klasse. At alle børn kan komme til individuel samtale efter behov. At alle gravide, hvor jordemoder, praktiserende læge eller socialforvaltningen har vurderet et særligt behov, modtager besøg i hjemmet af sundhedsplejersken. At have tæt samarbejde mellem familieambulatoriet, børnelæge, psykolog og sundhedsplejerske om børn med særlige behov. At have tæt samarbejde mellem alle læger, speciallæger og sundhedsplejerske om familie med særlige behov. At sundhedsplejersken fungerer som konsulent i sundhedsrelaterede problemstillinger på skoler, daginstitutioner og dagplejer. Sundhedsplejerske og Børn og Ungechef er ansvarlige for målet, der kan gennemføres indenfor rammen. 33

34 Socialområdet Mål: At fremme en tidligere forebyggende indsats. Gennem et tættere samarbejde med jordemødre, sundhedsplejerske, dagplejere og børnehaver i dialog/samtykke med de berørte familier. Det sker ved: At iværksætte intensive tværgående indsatser i nye konstellationer At give en særlig koordineret støtte til de 5 mest sårbare familier på Ærø Børn og Ungechefen er ansvarlig for målet, der kan gennemføres indenfor rammen. Mål: Videreudvikle samarbejde med de frivillige organisationer. På socialområdet (Ærø Ungdomsfond, Røde Kors, Ungdommens Røde Kors, NEFOS m. fl.), samt evt. Foreninger og Folkeoplysning. Det sker ved: At udvikle nye fokusfelter, f.eks. støtte til børns fritidsliv Børn og Ungechefen er ansvarlig for målet, der kan gennemføres indenfor rammen. Mål: Etablering af et bo- og aflastningssted før børn og unge (Justeret og videreført fra 2013). Ærø Kommune sigter mod at etablere et bo- og aflastningssted før børn og unge. Desuden ønsker kommunen at åbne for familiebehandling og arbejdet med børnegrupper på stedet. Baggrunden er et ønske om at løse behandlings og forebyggelsesarbejdet lokalt og forebygge flere anbringelser uden for Ærø og væk fra den unges familie og netværk. Det revurderes om Kommunalbestyrelsen tidligere beslutning om at Jakobsminde indrettes til børne/familie/unge hus, med plads til både længerevarende ophold, som akut og dagophold er økonomisk realistisk. Tilbuddet vil bl.a. forudsætte en minimumsbemanding på to medarbejdere 24 timer, 7 dage om ugen, hele året. Tilbuddet skal vurderes i sammenhæng med Knasten Børn og Ungechefen er ansvarlig for målet, der forudsættes gennemført indenfor rammen/konkrete beslutninger vedr. anbringelse. 34

35 2. Voksne (18-64 år) Mission Voksne (18-64 år) Mission Social service Alle borgere i Ærø kommune skal opleve tryghed og kommunens indsats tilrettelægges så ingen falder mellem to stole. Social sikkerhed på Ærø indebærer at alle borgere med behov for hjælp, oplever at denne er tilgængelig til rette tid og sted. Borgerne oplever nærhed i leveringen af serviceydelser samt en koordineret indsats og et tilbud som tilgodeser den enkeltes behov ud fra et helhedsorienteret perspektiv. I Ærø kommune inddrages den enkelte borger i videst muligt omfang i sin egen sag og får indflydelse på tilrettelæggelsen af den hjælp som modtages. I Ærø kommune er fokus på at borgeren gives et tilbud eller en indsats som sikrer at denne hurtigst muligt kan blive selvstændig og selvhjulpen igen. Indsatsen for social sikkerhed på Ærø er således kendetegnet ved: o Forebyggende og tidlig indsats. o Borgerinddragelse og medindflydelse. o Hjælp til selvhjælp. 35

36 Mission - Beskæftigelse Formålet med beskæftigelsesindsatsen på Ærø er at begrænse ledigheden og øge beskæftigelsen på øen og dermed medvirke til en positiv udvikling i befolkningstallet på øen. Beskæftigelsesindsatsen skal koordineres med kommunens andre indsatser, herunder erhvervsfremme- og bosætningsindsatsen samt indsatser på socialområdet og skoleområdet. Beskæftigelsesindsatsen skal koordineres med beskæftigelsesregionen, andre kommuner, UU-centre, uddannelsesinstitutioner samt arbejdsgiver og lønmodtagerorganisationer. Det private erhvervsliv på Ærø samt relevante private erhvervsvirksomheder uden for Ærø skal inddrages i beskæftigelsesindsatsen. Følgende indsatser skal særligt prioriteres: o Forebyggende indsatser, der medvirker til at forhindre, at ledighed opstår, herunder indsatser, der medvirker til, at Ærøs unge gennemfører en ungdomsuddannelse. o Aktive, tidlige indsatser og andre indsatser, der modvirker langtidsledighed og udstødning fra arbejdsmarkedet. o Virksomhedsrettede tiltag, der medvirker til at skabe arbejdspladser, aktiveringstilbud og konkrete aktiveringsforløb i private virksomheder. 36

37 Vision 2025 Voksne (18-64 år) Vision Social service En effektiv forebyggende indsats på det specialiserede socialområde medvirker til at kommunens udgiftsniveau på det sociale område er blandt de tre laveste i regionen målt pr. indbygger. Udvidet brug af ny velfærdsteknologi samt udviklingen af en vifte af tilbud på det sociale område, som gives lokalt og er tilpasset den enkeltes individuelle behov, betyder at Ærøs geografiske udfordringer mindskes således, at borgerne oplever samme serviceniveau som i fastlandskommunerne. Endvidere at Ærøbo ere kan opretholde forbindelserne til familie og øvrige netværk, uanset evt. særlige behov eller problemstillinger. Borgerne tilbydes altid en indsats, kendetegnet ved respekt for det enkelte menneske, og dettes ressourcer, hvor fokus er på at skabe rammerne for en selvstændig og uafhængig tilværelse. For at sikre øget effektivitet og kvalitet i sagsbehandlingen udvikles medarbejdernes faglighed og kompetencer løbende. Dette med henblik på at medarbejderne aktivt medvirker til udvikling og styrkelse af helheden i indsatsen, til gavn for den enkelte borgers udviklingsforløb. Implementeringen af ny teknologi både indenfor de enkelte specialtilbud og ift. at lette den enkeltes adgang til -, og kommunikation med kommunen, betyder at denne er mere og lettere tilgængelig for den enkelte. For voksne borgere med fysisk/psykisk funktionsnedsættelse, der er særlig plejekrævende eller af anden grund har brug for et døgntilbud, er der i 2025 et døgntilbud i form af et hus/bofællesskab tilknyttet bofællesskabet Æblelunden og Marstal Ældrecenter. For yngre voksne borgere med psykiske problemstillinger tilbyder Ærø Kommune tidssvarende faciliteter. Der er særligt fokus på aktivering af personer, der har andre problemer ud over ledighed (match 3), med henblik på at forebygge langtidsledighed og overgang til permanent offentlig forsørgelse. 37

38 Vision - Beskæftigelse Ledigheden i Ærø Kommune ligger helt i bund inden for beskæftigelsesregionen. Ærø Kommune er hovedaktør i beskæftigelsesindsatsen på Ærø. Kommunen har samlet ansvaret for myndighedsdelen og aktiveringsdelen i beskæftigelsesindsatsen i samme organisatoriske enhed. Beskæftigelsesindsatsen er tæt koordineret med andre kommunale indsatser. Der er et effektivt samarbejde om beskæftigelsesindsatsen, såvel internt på Ærø mellem aktører inden for og uden for kommunen, som eksternt mellem aktører på og uden for Ærø. Der er særligt fokus på virksomhedsrettet aktivering. I et samarbejde mellem kommunen og det lokale erhvervsliv er der etableret en bred vifte af relevante aktiveringstilbud i private virksomheder og på kommunale arbejdspladser. Der er særligt fokus på aktivering af personer, der har andre problemer ud over ledighed (match 3), med henblik på at forebygge langtidsledighed og overgang til permanent offentlig forsørgelse. Borgere ramt af ledighed modtager en hurtig og effektiv beskæftigelsesindsats som medvirker til, at Ærø kommune fortsat har regionens laveste ledighed og er blandt de 5 kommuner med laveste ledighed på landsplan. Andelen af unge fra Ærø Kommune, der gennemfører en ungdomsuddannelse, ligger helt i top inden for beskæftigelsesregionen. Der er etableret en turismeuddannelse på Ærø. Uddannelsen modvirker ungdomsledighed og gør det sammen med søfartsuddannelserne på Marstal Navigationsskole attraktivt at bo på Ærø for unge, der har gennemført en ungdomsuddannelse. Ny teknologi understøtter mulighederne for, at borgere på Ærø kan deltage i efterog videreuddannelse uden for Ærø. 38

39 Mål - Voksenområdet Mål: Det papirløse toilet. Målet er at få etableret 8 papirløse toiletter og dermed forbedre borgernes hygiejne og personalets arbejdsmiljø. Målet er nået når toiletterne er monteret. Ansvarlig for målet er Maja Kjær. Målet kræver tilføjelse af ressourcer til indkøb og anlæg af det papirløse toilet. Toiletterne ønskes indkøbt og monteret inden udgangen af Målet er i forbindelse med prioriteringsdebatten udvidet til 11 toiletter og de økonomiske konsekvenser i 2014 er 77 tkr. 39

40 UDVIKLINGSØNSKE BUDGET Til Init: MKJ Dato: MÅL Udadrettet: Indsatsområde: Voksne Indadrettet: Indsatsområde: Overskrift: Det papirløse toilet Beskrivelse (Indgår i udviklingsstrategidokumentet og skal opfylde SMART-krav) : Generelt og efter toiletbesøg har borgerne svært ved at klare deres hygiejne. "De får ofte urinvejsinfektioner". Det papirløse toilet kan hjælpe med denne problemstilling, og give borgerne en bedre livskvalitet og spare personaleressourcer. BEVILLING Teknik- og Havneudvalg: Trafikudvalg: Kultur- og Socialudvalg: Rammebevilling Trekløveren Økonomiudvalg: Anlægsbevillinger Hvor i kontoplanen (funktion 1-3. niveau): ØKONOMISKE OG PERSONALEMÆSSIGE KONSEKVENSER Alle beløb skal være i 2014-prisniveau i hele tusinde kr. Mindreudgifter og merindtægter anføres med (minus). Øvrige beløb uden fortegn. Tryk F1 i feltet for hjælpe-tekst vedr. forkortelser. D/ E/V S/B A/F /F Det papirløse toilet A E S 88 Nettovirkning

41 Har forslaget personalemæssige konsekvenser? JA X NEJ Hvis ja, hvilke? Man sparer personaleressourcer og gavner arbejdsmiljøet ØVRIGE BEMÆRKNINGER BILAG Mål: Genåbning om aftenen på Reberbanen". Handicaprådet ønsker at få genåbnet Reberbanen om aftenen. Aftenpersonalet blev sparet væk i forbindelse med vedtagelse af budget Serviceforringelsen for brugerne ønskes fjernet med virkning fra Ansvarlig for målopfyldelse er voksenchefen. Målet kræver tilførsel af ressourcer. 41

42 42

43 Mål: Ansættelse af voksensagsbehandler. I forbindelse med Budgetlægningen for 2013 søgte afdelingen timer til understøttelse af voksensagsbehandlingen på det sociale område. Efter, at Ærø Kommune ansatte en sagsbehandler til de udenøs, anbragte borgere har vi fået en større søgning af borgere hjemmehørende på øen. Det drejer sig om senhjerneskadede, det drejer sig om borgere med alkoholproblemer eller andre behov for støtte. Udover de udenøs borgere i en sagsstamme på omkring 37 skal der årligt visiteres og laves handleplaner til samtlige borgere på Æblelunden og Jacobsminde og i 60 sager i psykiatrien/ 85. Der skal bevilges ledsagerordninger, plejeorlov m.v. Det kræver flere personaleressourcer at dokumentere og give et velbegrundet afslag svarende til serviceniveauet end at give en positiv bevilling. Pga. manglende personaleressourcer til sagsbehandling modtager afdelingen flere klager, idet vi er bagud med skriftlighed, kontakt og tilbagemeldinger. Målet er nået, ved ansættelse af en sagsbehandler på 22 timer. Ansvarlig for målopfyldelse er voksenchefen. Målet kræver tilførsel af ressourcer. Målet ønskes opfyldt pr

44 44

45 Mål: Døgnpersonale på Æblelunden og Østersø hjemmet. Målet er, at der bliver døgndækning, så der bliver ro og tryghed for borgerne og personalet. Målet er nået, når dette bliver aktualiseret. Ansvarlig for målopfyldelse er Maja Kjær. Målet kræver tilførsel af ressourcer. Målet ønsket realiseret pr

46 46

47 Mål: Oprettelse af administrativ fuldtidsstilling til voksenområdet. Da jobcenteret blev hjemtaget blev der afsat 10 timer til administration, det timetal kan ikke dække driften af et jobcenter administrativt. I den ny struktur med en voksenafdeling med fælles ledelse passer ledelsestiden opgavemæssigt, men der mangler en fuldtidsstilling til at varetage de administrative opgaver, statistik, analyser, journalisering, dagsordner m.v. Som det er nu arbejder lederen cirka 60 timer ugentligt for selv at udføre disse administrative opgaver oveni ledelsesopgaven det er uholdbart. Målet er indfriet når der er ansat personale til at varetage de administrative opgaver. Ansvarlig for målopfyldelse er voksenchefen. Målet kræver tilførsel af ressourcer. Målet ønskes indfriet pr

48 48

49 Mål - Beskæftigelse Ingen mål i

50 3. Ældre (65 år +) Mission Ældre (65 år +) Mission Ældreområdet Ældre- og sundhedsområdet leverer visiterede ydelser efter Servicelovens bestemmelser i form af praktisk hjælp, personlig pleje, madservice og træning. Gennem disse ydelser sikrer vi, at borgerne kompenseres for funktionstab, og at borgerne får mulighed for at leve det liv, de ønsker. På sundheds- og handicapområdet leverer vi ydelser i henhold til Service- og Sundhedsloven, således, at borgerne på Ærø oplever kvalificerede, forebyggende, sundhedsfremmende, støttende, trænende, pædagogiske og sygeplejemæssige indsatser. Sundhedsaftalerne mellem region og kommune danner rammerne for samarbejdet omkring og med borgerne. Formålet med Ældre- og sundhedsområdet samt handicapområdets indsats (som helhed) er at vi sikrer/understøtter alle borgere med særlige behov i et sundt og aktivt liv, hvor borgerne hjælpes til at opnå et ligeværdigt liv og på lige fod med andre opnår livskvalitet og livsglæde.

51 Vision Ældre (65 år +) Vision Ældreområdet På Ærø lever vi det sunde, lange og aktive liv. De nationale sundhedsprofiler viser en generel forbedring i sundhedstilstanden for alle borgere i 2025 ift Vi er kendt for at vi i fællesskab tager ansvar for at give mulighed for det sunde valg. For alle borgere skal det sunde valg være det lette valg, og på Ærø er der en udpræget sund livstilskultur i overensstemmelse med KRAM-faktorerne kost, rygning, alkohol og motion. Ældre- og sundheds- samt handicapområdet inspirerer og motiverer til en sund livsstil. Der er sundhedstilbud til borgere i alle aldre, og der er særlige sundhedstilbud til borgere, som pga. sygdom, fysisk, psykisk eller socialt handicap har behov for støtte til at leve det sunde liv samt opnå livskvalitet og livsglæde. Tilbuddene udvikles på baggrund af ny viden samt sundhedsprofilerne, der foreligger hvert 4 år. Vi er kendt for systematisk at anvende velfærdsteknologiske hjælpemidler og højt udviklede træningsmetoder i pleje- og omsorgssituationer, hvorved borgerens mulighed for selvstændighed og livskvalitet øges. Mål Ældreområdet Ingen nye mål for 2014, hvor der arbejdes videre med målene fastsat i

52 4. Kultur, Folkeoplysning og Idræt Mission Kultur, Folkeoplysning og Idræt Mission Kultur, Folkeoplysning og Idræt Ærø Kommunes kulturpolitik medvirker til at forenings- og kulturlivet tilbyder oplevelser og sikrer livskvalitet for borgere og tilrejsende året rundt. Kulturpolitikken understøtter, at forenings- og kulturlivet sikrer borgere og besøgende på Ærø adgang til et varieret tilbud af kultur-, fritids-, motions- og foreningsoplevelser. Ærø Folkebibliotek er et åbent bibliotek, og fungerer som en vej ind til kultur, information, viden, inspiration og debat med den bedst mulige service for hver enkelt borger og turist. Møderækker og foredrag skal fremmes og tilskyndes, så det levende ord har optimale vilkår i øens samlingshuse. 52

53 Vision Kultur, Folkeoplysning og Idræt Vision Kultur, Folkeoplysning og Idræt Kulturpolitikken har medvirket til at borgere og tilrejsende tager aktivt del i kulturlivet for derved at opnå øget oplevet livskvalitet, livsglæde samt et levende lokalsamfundsliv på Ærø. Kulturpolitikken medvirker til at fremhæve og dermed profilere den ærøske identitet og fællesskabsfølelse som stærkt øsamfund både indad- og udadtil. Kultur- og fritidstiltagene gør, at kommunens borgere og tilrejsende oplever øget værdi i form af en mangfoldighed af berigende kulturelle, fritids- og foreningsmæssige aktiviteter. Herunder også mulighed for at udleve en sund og aktiv livsstil. De frivillige undervisningstilbud har en høj tilslutningsgrad blandt brugerne og ligeledes synlighed blandt øens borgere. Tilbuddene er mangfoldige og engagerer den enkelte elev både fagligt og socialt. Der etableres åbent bibliotek i Ærøskøbing. Ærø Folkebibliotek understøtter behovet for uddannelse og livslang læring ved at have en materialebestand, der understøtter klassiske læringsmønstre samt afspejler nye læringsformer og den tekniske udvikling. Ærø Folkebibliotek fungerer som et uforpligtende mødested, der giver alle borgere mulighed for at opsøge viden, inspirerer til kulturelle oplevelser og skaber rammer for at lokalsamfundets medlemmer kan mødes på tværs af alder og interesser. Mål Kultur, Folkeoplysning og Idræt Mål: Etablering af varmtvands bassin i svømmehallen. Handicaprådet ønsker, at der fremadrettet arbejdes for etablering af et varmtvands bassin i svømmehallen/torvecenteret. Målet er at tage stilling til om, der skal arbejdes videre med en projektbeskrivelse og beregning af økonomi mv. til prioriteringsdebatten for Målet er opfyldt, når projektbeskrivelsen foreligger. Ansvarlig for målopfyldelse er den tekniske chef. Målet kræver ikke tilførsel af midler for nuværende. Målet ønskes opfyldt inden 1. juni

54 5. Teknik og Miljø Mission Teknik og Miljø Mission Teknik og Miljø Ærø kommune leverer velfærdsydelser inden for natur, miljø og energiområdet for borgere og erhvervsliv på Ærø. Vi er til for at sikre sameksistens og helhedstænkning ved udviklingen af erhvervsliv og privat byggeri, så udviklingen sker med respekt for natur og miljø på Ærø. Vi arbejder for udvikling og udbredelse af vedvarende energiløsninger til gavn for Ærø. Vision 2025 Teknik og Miljø Vision Teknik og Miljø Ærø er landets førende VE-Kommune, der er selvforsynende med vedvarende energi. Som landets førende CO2-neutrale kommune både inspirerer og motiverer Ærø andre Kommuner og samfund til udvikling af nye vedvarende energiløsninger, der har international rækkevidde. Ærø Kommune viser vejen til at sikre de planmæssige forudsætninger for en velfungerende benyttelse og beskyttelse af Ærøs unikke natur. Dermed sikrer kommunen, at stedbundne kvaliteter i naturen og ø-havet er et aktiv for en bæredygtig oplevelsesøkonomisk udnyttelse. 54

55 Mål Havnen Ingen mål i Mål Park og Vej Mål: Afhøvling af vejrabatter. Vejrabatterne trænger til at blive afhøvlet, således vandet kan bortledes fra vejene. Arbejdet kræver at der udtages jordprøver og der indgås aftale med fremmed entreprenør om at være behjælpelig med at udfører opgaven. Målet vedrører afhøvling af vejrabatterne, så vand kan ledes bort fra vejene. Målet er nået, når de mest trængende rabatter er afhøvlet, og vandet ledes bort fra vejene Ansvarlig for gennemførelse er vejformanden, Park og Vej. Målopfyldelse kræver tilførsel af ressourcer. Arbejdet ønskes udført i

56 56

57 Mål Teknisk Afdeling Mål: Uddannelse af 2 brandmænd. Der ønskes uddannet 2 nye brandmænd på stationen i Dunkær. Målet er nået når begge har bestået uddannelsen, som er et lovkrav. Beredskabschefen er ansvarlig for målets realisering, der kræver tilførsel af ressourcer. Forudsat der er plads på skolen gennemføres uddannelse inden udgangen af I modsat fald er uddannelsesforløbene først afsluttet i Målet er i forbindelse med prioriteringsdebatten udvidet til 3 brandmænd og 1 holdleder og de økonomiske konsekvenser i 2014 er 405 tkr. 57

58 58

59 Mål: Etablering af kombineret cykel- og ridesti (Ejnars sti). Ærø Kommune har ved testamente fået en arv til anvendelse til en cykelsti ved Ærøskøbing. Der er i samarbejde med boet peget på en cykelsti fra Løkken og til Øsemark. Stien må gerne kombineres med en ridesti, så der foreslås etablering af ridesti parallelt med cykelstien, og tilslutningssti for ryttere ved Vråvejen. Ligeledes foreslås Ø-havsstien mellem Vråvejen og Vestre Strand udvidet til cykel- og ridesti. Målet er nået når stien kan tages i brug. Ansvarlig for målopfyldelse er den tekniske chef. Målet kræver tilførsel af driftsmidler. Målopfyldelse ønskes senest 1. maj 2015.

60 60

61 61

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune Revideret 2017 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov

Læs mere

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro

Læs mere

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået. Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune Revideret 2017 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

2018 UDDANNELSES POLITIK

2018 UDDANNELSES POLITIK 2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse

Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Børne- og familiepolitikken

Børne- og familiepolitikken Børne- og familiepolitikken 2019-2022 Indledning Børne- og familiepolitikken 2019-2022 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken henvender sig til børn, unge,

Læs mere

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10 Skolepolitik for Aabenraa Kommune 2009 Side 1 af 10 Skolepolitik i Aabenraa Kommune Indledning Børne- og Undervisningsudvalget gennemførte i perioden november 2007 februar 2008 en række dialogmøder med

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Lys i øjnene er bygget op omkring en række overordnede temaer. På baggrund af temaerne opstilles de konkrete indsatser, som vi i Viborg Kommune vil arbejde

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 er vedtaget af Byrådet 21. juni 2017.

Læs mere

Integrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune

Integrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune Integrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune 2 Forord I Vesthimmerlands Kommune betragter vi det som et fælles ansvar og en fælles opgave at skabe et inkluderende samfund med gode rammer for aktive

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

PLATANGÅRDEN AFTALE JANUAR 2013

PLATANGÅRDEN AFTALE JANUAR 2013 PLATANGÅRDEN AFTALE 2013 2014 1. JANUAR 2013 1 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning -

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Børne- og Ungepolitik 1 Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år i Rudersdal Kommune, og den supplerer lovbestemmelser, delpolitikker og strategier

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik Revidering foretaget 8. november 2018 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 3 VISION 4 Formål 4 Vision 4 MÅLSÆTNINGER 6 Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde 6 Folkeoplysende voksenundervisning

Læs mere

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017

Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017 Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017 Indledning Børne- og Ungestrategien er den overordnede strategiske ramme, der er retningsgivende for, hvordan alle medarbejdere

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik. for Haderslev Kommune. version 2013

Sammenhængende børnepolitik. for Haderslev Kommune. version 2013 Sammenhængende børnepolitik for Haderslev Kommune version 2013 Sammenhængende Børnepolitik 1 for Haderslev Kommune Indholdsfortegnelse Indledning Baggrund, udarbejdelse og godkendelse Afgræsning og sammenhæng

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 22. november 2018 Indhold 3 4 4 4 6 6 8 9 10 11 12 13 Forord Vision Formål Vision Målsætninger Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde

Læs mere

Virksomhedsplan 2018

Virksomhedsplan 2018 Virksomhedsplan 2018 Indholdsfortegnelse 1: Kort om Daghøjskolen... 3 2: Vision... 3 3: Daghøjskolens strategi... 3 4: Daghøjskolens mission... 4 5: Organisation... 4 6: Daghøjskolens formål... 5 7: Forventede

Læs mere

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats 3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Rapport for ADHD-foreningen

Rapport for ADHD-foreningen Rapport for ADHD-foreningen Sprog da [LAUNCH] Dit navn: Din kommune: Dit parti: I 2016 forlod 5,5 procent af eleverne folkeskolen uden at gennemføre deres afsluttende eksaminer mens tallet i 2007 lå på

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv

Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv 2018 Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv 1 Indhold Baggrund... 3 Forord... 5 Børnesyn... 5 Fritidssyn...

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3 Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle børn og

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed,

Læs mere

DIGITALISERINGSSTRATEGI

DIGITALISERINGSSTRATEGI DIGITALISERINGSSTRATEGI 2 INDHOLD 4 INDLEDNING 5 Fokusområder i digitaliseringsstrategien 5 Visionen for digitaliseringsstrategien 6 UDVIKLING AF BØRN OG UNGES DIGITALE KOMPETENCER 6 Målene for udviklingen

Læs mere

DSK-LMKFRRWImch :09 5EPBARCODE: OU662PE4345

DSK-LMKFRRWImch :09 5EPBARCODE: OU662PE4345 1 1. Indledning Hvad er formålet med virksomhedsaftalen? Virksomhedsaftalen er krumtappen for dialogen og samarbejdet mellem forvaltningen og institutionerne for den gældende periode. Aftalen indeholder

Læs mere

Politik for folkeskolen. Blåvandshuk Kommune

Politik for folkeskolen. Blåvandshuk Kommune Politik for folkeskolen Blåvandshuk Kommune Januar 2001 Blåvandshuk Kommune: Politik for folkeskoleområdet 2001 2002 1. Generelle principper og målsætninger: Folkeskolen i Blåvandshuk Kommune skal indrettes

Læs mere

Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO

Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Indhold Forord...2 Lovgivningen på området...3 Et sammenhængende skole- og fritidstilbud...4 Folkeskolens formålsparagraf...5 Horsens Kommunes sammenhængende

Læs mere

Randersgades Skole 1 Kommunikationsstrategi

Randersgades Skole 1 Kommunikationsstrategi Randersgades Skole Integreret kommunikationsstrategi 2015-2016 Randersgades Skole 1 Introduktion Randersgades Skoles (RG) integreret kommunikationsstrategi er en overordnet guideline, der angiver de strategiske

Læs mere

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2014.

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2014. Afrapportering af pædagogiske læreplaner fra dagplejen i Randers kommune januar 2015 Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner Dagplejen har udarbejdet fælles pædagogiske læreplaner med

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

SUND OPVÆKST. Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik

SUND OPVÆKST. Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik SUND OPVÆKST Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik 2018 1 Forord Sund Opvækst er Aabenraa Kommunes børne-, unge- og familiepolitik. Sund Opvækst opstiller en række ambitiøse

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Forslag til. Åben Skole Strategi for Køge Kommune

Forslag til. Åben Skole Strategi for Køge Kommune Forslag til Åben Skole Strategi for Køge Kommune 2018-2021 Skoleafdelingen og Kultur- og Idrætsafdelingen Juni 2018 Indhold Indhold... 2 Hvorfor en Åben Skole strategi?... 3 Om strategien... 3 Definition

Læs mere

Kalundborg kommune marts Handicappolitik

Kalundborg kommune marts Handicappolitik Kalundborg kommune marts 2009 Handicappolitik Grundlag og strategi: Kalundborg kommunes Handicappolitik opstiller en række prioriterede mål for udvalgte politikområder, hvilke tager udgangspunkt i FN s

Læs mere

Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag

Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag Vorrevangskolen min skole Vi vil kendes på Glæde, oplevelser, engagement og læring som vi vil opnå gennem ansvar, omsorg, respekt og faglighed Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag Oktober 2016 Vorrevangskolen

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Virksomhedsaftale Dagtilbud

Virksomhedsaftale Dagtilbud Aabenraa Kommune Virksomhedsaftale Dagtilbud Børnehaven Sønderskov Gældende for 2019 1 1. Indledning Hvad er formålet med virksomhedsaftalen? Virksomhedsaftalen er krumtappen for dialogen og samarbejdet

Læs mere

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede

Læs mere

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Handleplan for inklusion på Hou Skole, november 2014 Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Status

Læs mere

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer

Læs mere

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan.

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan. Skoleplan Skolerne skal udarbejde en skoleplan, der beskriver, hvordan de vil implementere skolereformen i praksis. I skoleplanen skelnes der mellem hvad der er implementeret pr. 1. august 2014, når lovens

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Camilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting

Camilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Læring og Samarbejde

Læring og Samarbejde Kontrakter Børn og Unge 2015-17 Læring og Samarbejde Strategiområde A: Det gode børneliv. Mål Indsats Handling Ansvarlig Plan for proces og evaluering A.1. Læring og inklusion: Styrkelse og konsolidering

Læs mere

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft

Læs mere

UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet

Læs mere

Det fællesskab Dagtilbud Smedegården rettes mod - og dannes om, er professionelle og faglige forestillinger om, hvad der giver de bedste resultater!

Det fællesskab Dagtilbud Smedegården rettes mod - og dannes om, er professionelle og faglige forestillinger om, hvad der giver de bedste resultater! 1. Indledning Kære læser - velkommen til Dagtilbud Smedegårdens perspektivplan! Du har, gennem denne perspektivplan, mulighed for at få større indblik i og kendskab til Dagtilbud Smedegården! Alle dagtilbud

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen

Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen Indhold Indledning... 3 Mål... 3 Leg, læring og trivsel...5 Professionelle læringsfællesskaber...6 Samarbejde mellem institution og forældre...6 Rammer

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Børn og unge er fundamentet for fremtiden!

Børn og unge er fundamentet for fremtiden! SAMMEN om GODE KÅR Børne- Ungepolitik Nyborg Kommune 2015-2018 Børn og unge er fundamentet for fremtiden! Børn og unge skal vokse op under gode kår, der giver dem mulighed for at udvikle og udfolde sig

Læs mere

VISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID

VISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID BYRÅDETS VISION 2030 VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID Vækst med vilje - vi skaber fremtiden og det gode liv sammen VISION 2030 I Faxe Kommune har

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi

Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi 1 Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi Frederiksbjerg Dagtilbud er en del af Børn og Unge i Aarhus Kommune, og dagtilbuddets kerneopgave, vision og strategi er i harmoni med magistratens

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau

Læs mere

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 Værdier og målsætninger... 4 Fokusområder... 6 1. Tidlig indsats... 7 2. Inklusion og fleksibilitet...

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Oplæg til temadrøftelse BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Revideret forår 2016 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber... 5 Børn og unge med særlige

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Nordvestskolens værdigrundlag

Nordvestskolens værdigrundlag Nordvestskolens værdigrundlag Forord: Skolens værdigrundlag er Nordvestskolens fundament. Nordvestskolen vil grundlæggende gøre eleverne livsduelige ved at være en udviklingsorienteret skole, der lægger

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

Inklusionspolitik på Nordfyn

Inklusionspolitik på Nordfyn Inklusionspolitik på Nordfyn Evalueret 2015 Oprettet den 6. april 2016 Dokument nr. 480-2016-108394 Sags nr. 480-2016-14317 Indhold Indledning og baggrund... 2 Visionen for inklusion på Nordfyn... 3 Nordfyns

Læs mere

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget Mødetidspunkt 10-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Gentofte Rådhus- Mødelokale D Indholdsfortegnelse Børne- og Skoleudvalget 10-08-2015 17:00 1

Læs mere

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Indledning Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Det er vigtigt, at vi altid husker, at vi driver skole for børnenes skyld. Det er fordi, vi vil motivere til og understøtte den maksimale udvikling

Læs mere

Kommissorium for Arbejdsgruppe Kommunalpolitiske beslutninger

Kommissorium for Arbejdsgruppe Kommunalpolitiske beslutninger Kommissorium for Arbejdsgruppe Kommunalpolitiske beslutninger Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i Folkeskolereformen af 13. juni 2013. For at understøtte planlægningen

Læs mere

INPUT TIL TEMADRØFTELSE

INPUT TIL TEMADRØFTELSE INPUT TIL TEMADRØFTELSE En ny folkeskole I juni 2013 blev der indgået en politisk aftale, som lægger op til et fagligt løft af folkeskolen og til øget mål- og resultatstyring. Samtidig er der vedtaget

Læs mere

SAMLEDE RESULTATER FRA KL S FORVALTNINGSUNDERSØ- GELSE PÅ BØRN- OG UNGEOMRÅDET

SAMLEDE RESULTATER FRA KL S FORVALTNINGSUNDERSØ- GELSE PÅ BØRN- OG UNGEOMRÅDET SAMLEDE RESULTATER FRA KL S FORVALTNINGSUNDERSØ- GELSE PÅ BØRN- OG UNGEOMRÅDET Forår 2018 Om undersøgelsen KL s forvaltningsundersøgelse på børn- og ungeområdet er gennemført blandt de kommunale børn-

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes

Læs mere

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Strategiplan for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Holmegaardskolen er en skole, hvor der er store forventninger og krav til lærings- og udviklingsmål i undervisningen og i fritidsaktiviteterne.

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Linjefagsstrategi 2014 2020 Hovedfokus i forbindelse med Vordingborg Kommunes kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 ligger i, at

Læs mere