Forsikringsselskabers kapitalgrundlag og udstedelse af efterstillet gæld i henhold til solvens II-reglerne

Transkript

1 Forsikringsselskabers kapitalgrundlag og udstedelse af efterstillet gæld i henhold til solvens II-reglerne Peter Qvist, advokatfuldmægtig, Gorrissen Federspiel Solvens II-direktivet og solvens II-forordningen indeholder væsentlige ændringer i reguleringen af danske forsikringsselskaber. De nye regler trådte i kraft den 1. januar Artiklen fokuserer på de ændrede krav til forsikringsselskabers kapitalgrundlag og udstedelse af efterstillet gæld, såfremt denne skal kunne medregnes som tier 2-kapital i forsikringsselskabets basiskapitalgrundlag. 1. Introduktion Solvens II-direktivet 1 samt solvens II-forordningen 2 (under ét benævnt solvens II-reglerne i det følgende) medfører markante ændringer for danske forsikringsselskaber. Der er tale om et omfangsrigt og komplekst nyt regelsæt. Sol- 1. Direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed samt de ændringer til solvens II-Direktivet som følger af direktiv 2011/89/EU af 16. november 2011, direktiv 2012/23/EU af 12. september 2012, direktiv 2013/23/EU af 13. maj 2013, direktiv 2013/58/ EU af 11. december 2013 og direktiv 2014/51/ EU af 16. april 2014 (Omnibus II-direktivet). Solvens II-direktivet findes i en omarbejdet udgave, hvor alle ændringerne til solvens II-direktivet fremgår. 2. Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/35 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til solvens II-direktivet. vens II-reglerne blev implementeret ved lov. nr. 308 af 28. marts og ændringerne til lov om finansiel virksomhed 4 (»FIL«) trådte som udgangspunkt i kraft den 1. januar 2016, jf. lovens 2. Artiklen omhandler alene forsikringsselskaber omfattet af FIL 11 og som pr. den 1. januar 2016 karakteriseres som gruppe 1-forsikringsselskaber i henhold til FIL 5, stk. 1, nr. 24. Virksomheder omfattet af FIL 11 betegnes i artiklen»forsikringsselskab«, og dækker således alle typer af virksomheder, der er omfattet af FIL 11, og som kvalificerer sig som et gruppe 1-forsikringsselskab. Artiklen behandler ikke de særlige regler for forsikringsselskaber, der er del af et koncernforhold. Artiklen vil særligt fokusere på kravene under solvens II-reglerne til forsikringsselskabers kapitalgrundlag og udstedelse af efterstillet gæld i form af tier 2-kapital under basiskapitalgrundlaget. Indledningsvist berører artiklen kort reguleringen af forsikringsselskabers kapitalforhold før den 1. januar 2016 og herefter 3. Den 21. januar 2015 fremsatte daværende Erhvervs- og Vækstminister forslag om ændring af FIL til gennemførelse af solvens II-direktivet lovforslag nr. L 114 fremsat den 21. januar 2015 om forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed (Gennemførelse af solvens II- og omnibus II-direktivet). 4. Lovbekendtgørelse nr. 182 af 18. februar 2015 af lov om finansiel virksomhed. Side 50 NTS Nr

2 Peter Qvist den regulering, der vil gælde for forsikringsselskabers kapitalforhold efter solvens II-reglerne. Forsikringsselskabers kapitalforhold var før ikrafttrædelsen af solvens II-reglerne reguleret i FIL og derunder udstedte bekendtgørelser. Forsikringsselskaber skulle før ikrafttrædelsen af solvens II-reglerne opfylde et kapitalkrav 5 og et individuelt solvensbehov. Kapitalkravet og solvensbehovet skulle opfyldes med forsikringsselskabets basiskapital. Basiskapitalen bestod af kernekapitalen tillagt den supplerende kapital med fradrag, og kravene til opgørelsen af basiskapitalen fremgik af basiskapitalbekendtgørelsen. 6 Grundlæggende bestod kernekapitalen af forsikringsselskabets egenkapital, mens den supplerende kapital bestod af ansvarlig lånekapital. 7 Basiskapitalbekendtgørelsen bestemte endvidere, at den supplerende kapital kun kunne medregnes til forsikringsselskabets basiskapital under visse begrænsninger. Hvor meget af den supplerende kapital, der kunne medregnes afhang bl.a. af størrelsen af forsikringsselskabets kernekapital, og for så vidt angik den ansvarlig lånekapital, hvorvidt lånet havde en fast løbetid. De kvalitative krav til den ansvarlige lånekapital, for at denne kunne medtages til den supplerende kapital, fandtes i basiskapitalbekendtgørelsens 37. Regelgrundlaget for forsikringsselskabets opgørelse af basiskapital og udstedelse af ansvarlig lånekapital var således om end ikke underlagt simple regler, så i hvert fald regler, der var relativt lette at identificere. 5. Kapitalkravet for forsikringsselskabet var det største af solvenskravet og minimumskapitalkravet, jf. dagældende 127 i FIL. 6. Bekendtgørelse nr af 9. oktober 2014 om opgørelse af basiskapital for forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder og om opgørelse af kapitalgrundlag for visse fondsmæglerselskaber. 7. Opgørelsen af henholdsvis kernekapitalen og det supplerende kapital fulgte af kapitel 8 og kapitel 9 i basiskapitalbekendtgørelsen. Solvens II-reglerne medfører et væsentligt mere kompliceret og omfangsrigt regelgrundlag for forsikringsselskabers kapitalforhold. Reguleringen heraf findes nu i FIL, bekendtgørelser udstedt derunder, solvens II-direktivet, solvens II-forordningen, delegerede forordninger, gennemførselsforordninger og offentliggjorte svar, notater og retningslinjer fra Finanstilsynet og European Insurance and Occupational Pensions Authority (EIOPA). De hidtil gældende regler om basiskapital, kapitalkrav, supplerende kapital og ansvarlig lånekapital finder ikke længere anvendelse. 8 Efter solvens II-reglerne skal forsikringsselskaber nu opgøre et kapitalgrundlag, der består af et basiskapitalgrundlag og et supplerende kapitalgrundlag. De kapitalelementer, der indgår i kapitalgrundlaget vil desuden være delt op i tre tiers (klasser) efter kapitalelements faktorer og karakteristika. Forsikringsselskaberne vil fremover heller ikke skulle opgøre et individuelt solvensbehov, men i stedet skulle opfylde et individuelt solvens- og minimumskapitalkrav. Desuden fastsætter solvens II-reglerne kvantitative krav for, hvor meget tier 1-, tier 2- og tier 3-kapital forsikringsselskabet må medtage til opfyldelsen af solvens- og minimumskapitalkravet. Endeligt tillægges Finanstilsynet en langt mere aktiv rolle i relation til sammensætningen af forsikringsselskabets kapitalgrundlag. Finanstilsynet skal bl.a. give tilladelse til anvendelse af det supplerende kapitalgrundlag og kapitalelementer, der ikke fremgår direkte af solvens II-forordningens lister. Artiklen indledes i afsnit 2 med en beskrivelse af de nye krav til kapitalgrundlaget i henhold til solvens II-reglerne. Afsnit 3 omhandler inddelingen af kapitalgrundlaget i tier 1-, tier 2- og tier 3-kapital. I afsnit 4 behandles sol- 8. Gruppe 2-forsikringsselskaberne er, for så vidt angår opgørelse af deres basiskapital grundlæggende underlagt samme regulering som før 1. januar 2016, jf. tillige lovforslagets almindelige bemærkninger punkt NTS Nr Side 51

3 Forsikringsselskabers kapitalgrundlag og udstedelse af efterstillet gæld i henhold til solvens II-reglerne vens- og minimumskapitalkravet til forsikringsselskaber. Afsnit 5 gennemgår en række af de krav, der følger til efterstillet gæld i form af tier 2-kapital og artiklen afsluttes i afsnit 6 med en kort sammenfatning. 2. Kapitalgrundlaget i henhold til solvens II-direktivet Gruppe 1-forsikringsselskaber skal fra den 1. januar 2016 opgøre et kapitalgrundlag, jf. FIL 126 b. I henhold til FIL 126 b, stk. 1, består kapitalgrundlaget af summen af basiskapitalgrundlaget og det supplerende kapitalgrundlag. Der er en væsentlig forskellig regulering af henholdsvis basiskapitalgrundlaget og det supplerende kapitalgrundlag. Dette gælder bl.a. i forhold til, hvilke kapitalelementer, der kan medgå til henholdsvis basiskapitalgrundlaget og det supplerende kapitalgrundlag, og i hvilket omfang forsikringsselskabet kan anvende de to typer af kapital til opfyldelse af solvens- og minimumskapitalkravet. Forståelsen af sammensætningen af de to dele af kapitalgrundlaget er derfor af afgørende betydning for forståelsen af kravet til forsikringsselskabets kapitalgrundlag under solvens II-reglerne. Basiskapitalgrundlaget består af summen af det beløb, hvor værdien af aktiver overstiger værdien af forpligtelser, fratrukket værdien af egne aktier, der ejes af forsikringsselskabet, tillagt værdien af efterstillet gæld, jf. FIL 126 b, stk I medfør af FIL 126 b, stk. 3, består det supplerende kapitalgrundlag af kapital, der ikke medregnes i basiskapitalgrundlaget og som kan benyttes til dækning af tab. Dette kan f.eks. være ikke-indbetalt aktiekapital, remburser og garantier. Det kan derimod ikke være kapitalelementer, der er en del af basiskapitalgrundlaget. 10 Det følger af FIL 126 b, stk. 4, 1. pkt., at Kommissionen på baggrund af bemyndigelsen i solvens II-direktivets artikel 97 vil fastsætte, hvilke kapitalelementer, der kan indgå i kapitalgrundlaget. Kommissionen har udnyttet denne bemyndigelse gennem solvens II-forordningen og andre delegerede retsakter, der bliver nærmere behandlet nedenfor i afsnit 3. Endeligt er Finanstilsynet i medfør af FIL 126 b, stk. 5, bemyndiget til at fastsætte nærmere regler for opgørelsen af forsikringsselskabets kapitalgrundlag. De nærmere regler for opgørelse af kapitalgrundlaget findes i kapitalgrundlagsbekendtgørelsen 11, der følger en meget nær implementering af solvens II-direktivet Tiers af kapital i kapitalgrundlaget 3.1. Faktorer og karakteristika til opdeling af kapitalgrundlaget i tiers I henhold til solvens II-direktivets artikel 93 og kapitalgrundlagsbekendtgørelsens 4 opdeles forsikringsselskabets kapitalgrundlagselementer i tre tiers. Det følger af solvens II-direktivets artikel 93 og 94, som er implementeret i kapitalgrundlagsbekendtgørelsens 4 og 5, hvilke faktorer og karakteristika, der bestemmer kvalificeringen af et kapitalelement som enten tier 1-, tier 2- eller tier 3-kapital. I henhold til solvens II-direktivets artikel 93, stk. 1, litra a og b, og kapitalgrundlagsbekendtgørelsens 4, stk. 2, sondres ved klassificeringen af kapitalgrundlagselementet som enten tier 1-, tier 2- eller tier 3-kapital mellem hvorvidt: i) kapitalelementet er tilgængeligt eller kan kræves indbetalt, og til i fuldt omfang 9. Opgørelse af beløbet, hvormed værdien overstiger forpligtelser skal ske i henhold til bekendtgørelse nr af 15. december 2015 om værdiansættelse af aktiver og passiver, herunder forsikringsmæssige hensættelser. 10. Lovforslagets bemærkninger til 126 b. 11. Bekendtgørelse nr af 16. december 2015 om opgørelse af kapitalgrundlag. 12. For forsikringsselskaber, der indgår i en koncern følger desuden en række regler i bekendtgørelse nr af 2. september 2015 om opgørelse af kapitalgrundlag og solvenskapitalkrav for koncerner. Side 52 NTS Nr

4 Peter Qvist at absorbere tab, såvel på going conern (fortsat drift) basis som i tilfælde af likvidation (»Karakteristika 1«), og ii) hvorvidt kapitalelementets samlede beløb kan benyttes til at absorbere tab i tilfælde af likvidation og om kapitalelementets ejers krav er efterstillet alle andre ikke-efterstillede kreditorer, herunder forsikringsforpligtelser overfor forsikringstagere og begunstigede (»Karakteristika 2«og sammen med Karakteristika 1»Karakteristika 1 og 2«). Karakteristika 1 kræver, at kapitalelementet skal være permanent tilgængeligt til at absorbere forsikringsselskabets tab, også i tilfælde hvor forsikringsselskabet ikke er taget under konkursbehandling. Karakteristika 2 kræver alene, at kapitalelementet er efterstillet ved forsikringsselskabets konkurs, dvs. at kreditorerne i henhold til det pågældende kapitalelement på dette tidspunkt skal træde tilbage for forsikringsselskabets andre ikke-efterstillede kreditorer, herunder forsikringstagere og begunstigede. I vurderingen af i hvilket omfang kapitalelementet er kendetegnet ved Karakteristika 1 eller Karakteristika 2 tages der hensyn til: i) elementets varighed (om der er en fast løbetid eller ej på lånet), ii) krav om eller tilskyndelser til indløsning af det nominelle beløb (indløsningsfrihed), iii) om elementet er behæftet med obligatoriske faste gebyrer (gebyrfrihed), og iv) om elementet er behæftet med andre byrder (byrdefrihed), jf. solvens II-direktivets artikel 93, stk. 2, 2. led, litra a-c, og kapitalgrundlagsbekendtgørelsens 5, stk. 1 (herefter»artikel 93 (2) faktorerne«). Hvis kapitalelementet har en løbetid skal der tages hensyn til kapitalelementets varighed i forhold til varigheden af forsikringsselskabets forsikring- og genforsikringsforpligtelser, jf. solvens II-direktivets artikel 93, stk. 2, 1. led, og kapitalgrundlagsbekendtgørelsens 5, stk Klassificering af kapitalelementet som enten tier 1-, tier 2- eller tier 3-kapital Artikel 94 i solvens II-direktivet bestemmer, hvornår et element af henholdsvis basiskapitalgrundlaget og det supplerende kapitalgrundlag kvalificeres som henholdsvis tier 1-, tier 2- eller tier 3-kapital. Et kapitalelement i basiskapitalgrundlaget klassificeres som tier 1-kapital, når kapitalelementet er kendetegnet ved Karakteristika 1 og 2 og der tages hensyn til Artikel 93 (2) faktorerne. Et kapitalelement i basiskapitalgrundlaget, der alene skal kvalificeres som tier 2-kapital, skal alene være kendetegnet ved Karakteristika 2 og tage hensyn til Artikel 93 (2) faktorerne, jf. solvens II-direktivets artikel 94. For så vidt angår det supplerende kapitalgrundlag bestemmer solvens II-direktivets artikel 94, stk. 2, andet led, at kapitalelementet for at kunne kvalificere sig som tier 2-kapital både skal være kendetegnet ved Karakteristika 1 og 2 samt tage hensyn til Artikel 93 (2) faktorerne. Tier 2-kapitalelementer under det supplerende kapitalgrundlag skal således opfylde kravene til tier 1-kapitalelementer under basiskapitalgrundlaget, men kvalificeres alene som tier 2-kapital under det supplerende kapitalgrundlag. Tier 2-kapitalen er den højeste kvalitet af kapitalelementer under det supplerende kapitalgrundlag, og forsikringsselskabets tier 1-kapital indgår derfor kun som en del af basiskapitalgrundlaget. Endelig følger det af solvens II-direktivets artikel 94, stk. 3, at kapitalelementer af basiskapitalgrundlaget og det supplerende kapitalgrundlag, der ikke kvalificerer sig som tier 1- eller tier 2-kapital, kvalificeres som tier 3-kapital. Hvornår et kapitalelement kan siges at opfylde henholdsvis Karakteristika 1 og 2, og hvornår kapitalelementet kan siges at tage hensyn til Artikel 93 (2) faktorerne, kan være vanskeligt at fastlægge ud fra ordlyden i solvens II-direktivet. Solvens II-direktivets artikel 96, som implementeret ved kapitel 5 i Basiskapitalgrundlagsbekendtgørelsen, klassificerer derfor en række kapitalelementer af kapitalgrundlaget. Det følger f.eks. af kapitalgrundlagsbekendtgørelsens 8, at kredittilsagn og garantier til forsikringsselskabet klassificeres som tier 2-kapital under NTS Nr Side 53

5 Forsikringsselskabers kapitalgrundlag og udstedelse af efterstillet gæld i henhold til solvens II-reglerne det supplerende kapitalgrundlag, såfremt kredittilsagnet eller garantien er udstedt og stillet af kreditinstitutter og forvaltes af et uafhængigt selskab. Derudover følger det af solvens II-direktivets artikel 97, stk. 1 og FIL 126 b, stk. 4, at Kommissionen skal udfærdige en række lister, hvor det specifikt præciseres, hvornår en række listede kapitalelementer vil kunne klassificeres som enten tier 1-, tier 2- eller tier 3-kapital under henholdsvis basiskapitalgrundlaget og det supplerende kapitalgrundlag. Solvens II-forordningens artikel 69-79, indeholder disse lister af kapitalelementer der, såfremt de opfylder en række faktorer, kan klassificeres som enten tier 1-, tier 2- eller tier 3-kapital. Det følger f.eks. af solvens II-forordningens artikel 69, at en række kapitalelementer i basiskapitalgrundlaget anses for at være tier 1-kapital, hvis kapitalelementet udviser alle de faktorer, der er beskrevet i solvens II-forordningens artikel 71. Kapitalelementet kan f.eks. være indbetalt stamaktiekapital, der skal opfylde alle de faktorer, der er listet i artikel 71. Kravene er bl.a., at stamaktiekapitalen skal være umiddelbart til rådighed til at absorbere tab, at denne tabsabsorberingsevne som minimum indtræder ved forsikringsselskabets afvigelse af solvenskapitalkravet og at stamaktiekapitalen ikke har nogen løbetid. Artikel 72 lister de basiskapitalgrundlagselementer, der vil kvalificere sig som tier 2-kapital, hvis kapitalelementet opfylder alle de faktorer, der er listet i artikel 73. Samme proces følger af artikel 76 og 77 i forhold til basiskapitalgrundlagselementer, der skal kvalificere sig som tier 3-kapital. Som beskrevet ovenfor kan kapitalelementer, som omfattes af det supplerende kapitalgrundlag alene kvalificeres som tier 2- eller tier 3-kapital. Solvens II-forordningens artikel 74 lister de kapitalelementer, der kan kvalificere sig som tier 2-kapital under det supplerende kapitalgrundlag, hvis kapitalelementet opfylder alle de faktorer, der følger af artikel 75. I medfør af artikel 74, litra a, jf. artikel 75, kvalificerer ubetalt og ikke-indkaldt stamaktiekapital sig som tier 2-kapital i det supplerende kapitalgrundlag, hvis stamaktiekapitalen på tidspunktet, hvor den bliver kaldt og indbetalt opfylder kravene i artikel 71, det vil sige kravene til tier 1-kapitalelementer under basiskapitalgrundlaget. Tier 2-kapitalen under det supplerende kapitalgrundlag er således kapitalelementer, der på tidspunktet hvor kapitalelementet bliver»aktiveret«ved at blive kaldt eller indbetalt, vil opfylde kravene som tier 1-kapital under basiskapitalgrundlaget. Solvens II-forordningens artikel sikrer, at kapitalelementer, der opfylder kravene som listet heri, vil kvalificere sig som henholdsvis tier 1- tier 2- eller tier 3-kapital under basiskapitalgrundlaget eller som tier 2- eller tier 3-kapital under det supplerende kapitalgrundlag. Tier 1-, tier 2- eller tier 3-kapital, som er en del af forsikringsselskabets basiskapitalgrundlag kræver ikke nærmere godkendelse fra Finanstilsynet, såfremt kapitalelementet opfylder kravene oplistet i solvens II-forordningen. I forhold til anvendelse af det supplerende kapitalgrundlag ved opgørelse af kapitalgrundlaget kræves dog Finanstilsynets godkendelse, jf. nærmere nedenfor i afsnit Godkendelse af supplerende kapitalgrundlag og andre kapitalelementer, der ikke fremgår af solvens II-forordningens liste I henhold til FIL 126 b, stk. 1, 2. pkt., skal Finanstilsynet på forhånd godkende forsikringsselskabets anvendelse af ethvert kapitalelement under det supplerende kapitalgrundlag som forsikringsselskabet vil anvende ved opgørelsen af kapitalgrundlaget. Dette krav gælder også, selvom kapitalelementet umiddelbart opfylder kravene oplistet i solvens II-forordningens artikel 74 og 75 eller artikel 78. Den nærmere behandling af en ansøgning om anvendelse af det supplerende kapitalgrundlag er fastlagt i artikel i solvens II-forordningen samt i Kommis- Side 54 NTS Nr

6 Peter Qvist sionens gennemførselsordning (EU) 2015/ Forordning 2015/499 stiller en række krav til den dokumentation, som forsikringsselskabet skal fremlægge, før Finanstilsynet kan godkende anvendelse af det supplerende kapitalgrundlag. I medfør af artikel 1, stk. 3, i forordning 2015/499 skal ansøgningen bestå af et følgebrev sammen med dokumentation for indholdet af det supplerende kapitalgrundlag. Følgebrevet skal bl.a. indeholde oplysninger om modparten, jf. artikel 4, 3. led, samt en bekræftelse på, at kapitalelementet når det bliver indkrævet og indbetalt opfylder kravene til enten tier 1-kapital eller tier 2-kapital i basiskapitalgrundlaget, jf. artikel 4, 2. led, litra d. Derudover følger det af artikel 4, litra b, at forsikringsselskabet skal kunne bevise, baseret på en juridisk udtalelse, at kapitalelementet er juridisk bindende og kan håndhæves i alle relevante retsområder. Ved en juridisk udtalelse skal formentlig forstås en legal opinion. Hvordan»alle relevante retsområder«skal forstås fremstår uklart og det er formentlig alene hensigten, at det er jurisdiktioner, som har en eller anden tilknytning til udstedelsen, der skal gives denne dokumentation for. En tilknytning til udstedelsen kunne f.eks. være, at kapitalelementet er underlagt engelsk ret eller at kapitalelementet udbydes til investorer i det pågældende land samt det land, hvor det pågældende forsikringsselskab er hjemmehørende. I henhold til FIL 126 b, stk. 4, sidste pkt., kan Finanstilsynet godkende anvendelse af andre kapitalelementer, der ikke fremgår af listerne i solvens II-forordningen til at indgå i kapitalgrundlaget. I henhold til solvens II-direktivets artikel 97, stk. 2, skal EIOPA udarbejde 13. Kommissionens Gennemførselsordning (EU) 2015/499 af 24. marts 2015 om gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende de procedurer, der skal følges i forbindelse med tilsynsmyndighedernes meddelelse af godkendelse af anvendelsen af elementer af det supplerende kapitalgrundlag i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF. udkast til tekniske standarder med henblik på at præcisere de metoder som tilsynsmyndighederne skal anvende, når de godkender og kvalificerer kapitalgrundlagselementer, der ikke direkte fremgå af listerne i solvens II-direktivet. EIOPA s kapitalgrundlagsretningslinje 14 indeholder i afsnit 5 en nærmere gennemgang af den standard tilsynsmyndighederne skal anvende ved godkendelse af kapitalelementer, der ikke fremgår af solvens II-forordningens lister. I henhold til retningslinje 21 skal der for det første indsendes et egentligt ansøgningsskema i forbindelse med ansøgningen herom. Finanstilsynet har i den forbindelse udfærdiget et standardansøgningsskema til brug herfor. 15 Forsikringsselskabet skal bl.a. i ansøgningsskemaet dokumentere en række forhold vedrørende kapitalelementet. Det følger blandt andet af ansøgningsskemaets punkt 1 (3) og kapitalgrundlagsretningslinjens punkt 1.82, at ansøgningen skal indeholde dokumentation for, at aftalen vedrørende kapitalelementet er bindende og kan håndhæves i alle jurisdiktioner. Dette krav må dog formentlig alene skulle fortolkes i overensstemmelse med kravet til det supplerende kapitalgrundlag, jf. ovenfor, således at forsikringsselskabet alene skal kunne dokumentere, at kapitalelementet er juridisk bindende og kan håndhæves i alle relevante retsområder. Hvis kravet fortolkes i overensstemmelse med ordlyden vil det være et umuligt krav at opfylde i praksis. Derudover skal det jf. ansøgningsskemaets punkt 2 og kapitalgrundlagsretningslinjens punkt 1.81 beskrives, hvordan kriterierne i solvens II-forordningens artikel 71 (faktorer for tier 1-kapital), 73 (faktorer for tier 2-kapital) eller 77 (faktorer for tier 3-kapital) er opfyldt. Det 14. EIOPA offentliggjorde den 2. februar 2015 retningslinjer for klassificering af kapitalgrundlag, der er under løbende revision. 15. Ansøgningsskemaet kan findes på følgende link: givning/solvens/forsikringsomraadet/sol vens%20ii/godkendelsesprocedurer%20 under%20solvens%20ii NTS Nr Side 55

7 Forsikringsselskabers kapitalgrundlag og udstedelse af efterstillet gæld i henhold til solvens II-reglerne kapitalelement, som forsikringsselskabet gerne vil anvende til opfyldelse af kapitalgrundlaget skal således stadig opfylde faktorerne i solvens II-forordningen artikel 71, 73 eller 77 samtidig med at ansøgningsskemaet indeholder krav om en række andre forhold, der skal dokumenteres af forsikringsselskabet i forbindelse med ansøgningen. Det må derfor anses for meget begrænset i hvilke situationer det vil være relevant for et forsikringsselskab, at søge om tilladelse til at anvende et kapitalelement, til opfyldelse af kapitalgrundlaget, der ikke allerede direkte fremgår af listerne i solvens II-forordningen. 4. Solvens- og minimumskapitalkrav og opfyldelsen heraf 4.1. Solvens- og minimumskapitalkravet i henhold til solvens II-reglerne I henhold til FIL 126 c og d skal gruppe 1-forsikringsselskaber opfylde henholdsvis et solvenskapitalkrav og et minimumskapitalkrav. Opgørelsen af solvenskapitalkravet skal ske efter en af Kommissionen fastsat standardformel eller en intern model, jf. FIL 126 c, stk. 2. Den interne model skal være godkendt af Finanstilsynet. 16 Allerede fra den 1. april 2015 har Finanstilsynet kunne godkende anvendelsen af sådanne interne modeller med henblik på, at det enkelte forsikringsselskab ville være i stand 16. De nærmere krav til anvendelse af en intern model er fastlagt i bekendtgørelse nr af 16. december 2015 om opgørelse af solvenskapitalkravet ved anvendelse af en af Finanstilsynet godkendt intern model samt Kommissionens Gennemførelsesforordning (EU) 2015/460 af 19. marts 2015 om gennemførelsesmæssige tekniske standarder for så vidt angår proceduren for godkendelse af en intern model i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF og Kommissionens Gennemførelsesforordning (EU) 2015/461 af 19. marts 2015 om gennemførelsesmæssige tekniske standarder for så vidt angår processen til at træffe en fælles afgørelse om ansøgningen om at anvende en koncernintern model i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF. til at anvende modellen fra den 1. januar 2016, jf. lov nr. 308 af 28. marts , stk. 1, nr. 1. Minimumskapitalkravet er det største af et beløb opgjort på baggrund af en af Kommissionen fastsat formel eller en nærmere fastsat nedre grænse, jf. FIL 126 d, stk. 2. Det opgjorte minimumskapitalkrav må ikke udgøre under 25 % af eller over 45 % af forsikringsselskabets solvenskapitalkrav inklusiv et eventuelt kapitaltillæg fastsat af Finanstilsynet, jf. FIL 126 d, stk. 3. Desuden kan minimumskapitalkravet ikke være under de nedre grænser, som er fastsat i 126 d, stk. 5. For eksempel vil den nedre beløbsmæssige grænse for minimumskapitalkravet for et livsforsikringsselskab være EUR 3,7 mio. Finanstilsynets mulighed for at fastsætte et kapitaltillæg til forsikringsselskabets solvenskapitalkrav følger af FIL 350 b. Fastsættes et kapitaltillæg følger det af FIL 350 b, stk. 5, at kapitaltillægget sammen med solvenskapitalkravet i henhold til 126 c udgør det pågældende forsikringsselskabs samlede solvenskapitalkrav. Et eventuelt kapitaltillæg vil således skulle opfyldes på samme måde som forsikringsselskabets solvenskapitalkrav, jf. nærmere nedenfor i afsnit Opfyldelse af solvens- og minimumskapitalkravet Forsikringsselskabets samlede kapitalgrundlag kan opfylde solvenskapitalkravet, jf. FIL 126 c, stk. 1, og kapitalgrundlagsbekendtgørelsens 11. Som udgangspunkt kan alt forsikringsselskabets tier 1-, tier 2- og tier 3-kapital således bruges til at opfylde solvenskapitalkravet med. Artikel 82 i solvens II-forordningen fastsætter dog visse kvantitative begrænsninger for sammensætningen af de forskellige tiers af kapital, som et forsikringsselskab må anvende til at opfylde solvenskapitalkravet med. I henhold til solvens II-forordningens artikel 82 skal tier 1-kapitalen minimum udgøre halvdelen af solvenskapitalkravet. Tier 2- og tier 3-kapitalen 17. Lovforslagets bemærkninger til FIL 126d. Side 56 NTS Nr

8 Peter Qvist må tilsammen ikke udgøre mere end 50 % af solvenskapitalkravet, mens tier 3-kapitalen skal udgøre mindre end 15 % af solvenskapitalkravet. Tier 2-kapitalen kan således udgøre op til 50 % af solvenskapitalkravet, alt afhængig af, hvor meget tier 3-kapital forsikringsselskabet medtager til opfyldelsen af solvenskapitalkravet. Minimumskapitalkravet skal opfyldes med kapitalelementer fra basiskapitalgrundlaget, jf. FIL 126 d, stk. 1, og kapitalgrundlagsbekendtgørelsens 12. Eventuelt supplerende kapitalgrundlag vil således ikke kunne medgå til opfyldelse af et forsikringsselskabs minimumskapitalkrav. Solvens II-forordningens artikel 82 fastsætter også grænser for, hvilke tiers af kapital minimumskapitalkravet kan opfyldes med. Det følger af artikel 82, stk. 2, at tier 1-kapital minimum skal udgøre 80 % af minimumskapitalkravet og at tier 2-kapital ikke må medtages for mere end 20 % til opfyldelse af minimumskapitalkravet. Derudover skal summen af tier 1-kapitalelementer der er: i) indbetalte efterstillede medlemskonti, ii) indbetalt præferenceaktiekapital og den dermed forbundne overkurs ved emission, iii) indbetalt efterstillet gæld, og iv) tier 1-elementer omfattet af overgangsreglerne i artikel 308 b, stk. 9, i solvens II-direktivet udgøre mindre end 20 % af den samlede tier 1-kapital, der anvendes til opfyldelse af minimumssolvenskapitalkravet, jf. solvens II-forordningens artikel 82, stk. 3. Minimumskapitalkravet kan således alene opfyldes af basiskapitalgrundlaget, mens solvenskapitalkravet kan opfyldes med det samlede kapitalgrundlag (basiskapitalgrundlag samt det supplerende kapitalgrundlag). Baggrunden for denne opdeling er, at man fra lovgivers side vil forhindre, at forsikringsselskaberne bliver kapitaliseret med kapital af for lav kvalitet Lovforslagets almindelige bemærkninger punkt Sammensætning af forsikringsselskabets kapitalgrundlag Der er ikke noget krav til, at forsikringsselskaber har tier 3-kapital for at opfylde kravene til henholdsvis solvens- eller minimumskapitalkravet. Tier 3-kapital kan endvidere ikke medregnes ved opfyldelse af minimumskapitalkravet. Reglerne medfører f.eks. også, at forsikringsselskaber ikke er forpligtet til at have efterstillet gæld, der opfylder kravene til tier 1-kapital. Desuden må tier 1-kapital i form af efterstillet gæld ikke medregnes for mere end 20 % af den tier 1-kapital, der anvendes til opfyldelse af minimumskapitalkravet. De kvantitative grænser for medregning af tier 1-, tier 2- og tier 3-kapital ved opfyldelsen af henholdsvis solvens- og minimumskapitalkravet giver således mange forskellige muligheder for forsikringsselskabets sammensætning af deres kapitalgrundlag. Reguleringen er derfor også væsentlig forskellig fra kapitalkravene til pengeinstitutter og realkreditinstitutter i henhold CRR-forordningen 19. I henhold til CRR-forordningen skal penge- og realkreditinstitutter opretholde et minimum af både egentlig kernekapital, hybrid kernekapital og supplerende kapital, og har således ikke de samme muligheder for sammensætningen af kapitalgrundlaget, som forsikringsselskaberne har i henhold til solvens II-reglerne. Det afhænger selvfølgelig af det enkelte forsikringsselskabs kapitalforhold, men det må forventes, at forsikringsselskaberne vil søge hen i mod at opfylde henholdsvis deres solvenskapitalkrav og deres minimumskapitalkrav med kapital af laveste tier, idet sådan kapital, som udgangspunkt vil være mindst omkostningsfyldt for forsikringsselskabet at fremskaffe. Eftersom tier 2-kapital i form af efterstillet gæld, der er en 19. Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 NTS Nr Side 57

9 Forsikringsselskabers kapitalgrundlag og udstedelse af efterstillet gæld i henhold til solvens II-reglerne del af basiskapitalgrundlaget, kan medregnes til opfyldelse af op til 50 % af solvenskapitalkravet og op til 20 % af minimumskapitalkravet, må det i hvert fald have formodningen for sig, at nogen forsikringsselskaber ønsker at have tier 2-kapital i større eller mindre udstrækning som en del af deres basiskapitalgrundlag. Afsnit 5 nedenfor fokuserer på forståelsen af visse af de krav og problemstillinger, som kravene i solvens II-forordningen stiller til tier 2-kapital i form af efterstillet gæld, for at det kan medregnes til forsikringsselskabets basiskapitalgrundlag. 5. Efterstillet gæld i form af tier 2-kapital 5.1. Efterstillet gæld Det følger af solvens II-forordningens artikel 72, stk. 1, litra b, at efterstillet gæld udstedt af forsikringsselskaber skal klassificeres som tier 2-kapital i basiskapitalgrundlaget, hvis den efterstillede gæld opfylder alle de i artikel 73 listede faktorer. Hvis den efterstillede gæld opfylder alle disse faktorer, følger det tillige af artikel 72, at den efterstillede gæld vil være kendetegnet ved Karakteristika 2 og tage hensyn til Artikel 93 (2) faktorerne. Forståelsen af kravene i artikel 73 er nærmere beskrevet i kapitalgrundlagsretningslinjen. Finanstilsynet har også på sin temaside om solvens II-reglerne offentliggjort notater vedrørende forståelsen af kravene i bl.a. artikel 73. Artiklen vil nedenfor gennemgå visse af de krav, som følger af artikel 73, og som umiddelbart giver grundlag for fortolkningstvivl med inddragelse af fortolkningsbidrag fra kapitalgrundlagsretningslinjen, EIOPA s offentliggjorte svar hertil og Finanstilsynets offentliggjorte notater Kravet om efterstillelse Det følger af artikel 73, stk. 1, litra a, at den efterstillede gæld, skal efterstilles alle krav fra forsikringstagere, begunstigede og andre ikke-efterstillede kreditorer. Dette krav er ud fra sin ordlyd relativt ukontroversielt og må skulle forstås derefter, således at kreditorerne under den efterstillede gæld skal stå tilbage for alle forsikringstagere, begunstigede og andre ikke-efterstillede kreditorer i tilfælde af forsikringsselskabets konkurs. Der gælder ikke noget krav om, at efterstillet gæld i form af tier 2-kapital skal rangere junior i forhold til efterstillet gæld i form af tier 3-kapital. Forsikringsselskabet kan selvsagt have et ønske om en anden rangering, således man kan rangere kreditorerne til efterstillet gæld i form af tier 2- og tier 3-kapital forskelligt. Idet solvens II-reglerne heller ikke indeholder et forbud herimod, vil det ikke være i strid med solvens II-reglerne at fastlægge et andet internt hierarki imellem efterstillet gæld i form af tier 2- og tier 3-kapital. En rangering, hvor tier 2-kapitalen rangerer junior til tier 3-kapitalen vil også ud fra kravene til de to kapitalelementer være det mest naturlige. Endeligt kan en sådan intern rangering også tænkes, at være et investorkrav. Et forsikringsselskab, der overvejer at udstede efterstillet gæld i form af tier 2-kapital, bør således på forhånd overveje om forsikringsselskabet ønsker, at den efterstillede gæld i form af tier 2-kapital skal rangere junior i forhold til en måske kommende udstedelse af efterstillet gæld i form af tier 3-kapital. Der er selvfølgelig heller intet i vejen for at lade efterstillet gæld i form af tier 2- og tier 3-kapital rangere lige, hvilket de vil gøre, hvis forsikringsselskabet ikke selvstændigt regulerer dette i udstedelserne. Det er dog klart, at reguleringen af det interne hierarki, hvis forsikringsselskabet ønsker, at dette skal være anderledes end ligestillet, skal følge af den første udstedelse af efterstillet gæld, som forsikringsselskabet foretager. Hvis dette ikke på forhånd er reguleret vil en efterfølgende ændring af kreditorrækkefølgen kræve accept fra alle investorer, der bliver stillet dårligere Førtidig indfrielse af den efterstillede gæld Artikel 73, stk. 1 litra c i solvens II-forordningen, bestemmer bl.a., at forsikringsselskabet først fem år efter udstedelsen af den efterstillede gæld må have mulighed for at tilbagebetale den efterstillede gæld. Solvens II-forordningen Side 58 NTS Nr

10 Peter Qvist indeholder ingen direkte undtagelse hertil. Af kapitalgrundlagsretningslinjens punkt 1.45 følger ligeledes, at en call-option inden 5 år fra udstedelsesdatoen ikke må være indeholdt i vilkårene for den efterstillede gæld, selv ikke i tilfælde, hvor en sådan call-option er baseret på uforudsete ændringer. 20 Med baggrund i kapitalgrundlagsretningslinjen og fraværet af undtagelsesmuligheder i solvens II-forordningen i øvrigt, må det konkluderes, at en call-option, der er baseret på uforudsete ændringer først må kunne anvendes 5 år efter udstedelsesdatoen af den efterstillede gæld. Dette er ligeledes bekræftes i EIOPA s Final Report 21 side 5, punkt 1 (b), hvor EIOPA bekræfter, at der ikke skal være mulighed for en call-option inden for 5 år efter udstedelse, selv ikke i en situation, hvor der er tale om uforudsete ændringer. IRSG 22 havde ellers rejst bekymringer omkring denne manglende mulighed for førtidig indfrielse på baggrund af uforudsete ændringer. Et lignende krav kendes også fra CRR-forordningen, hvor der dog netop er en mulighed for at foretage førtidig tilbagebetaling af f.eks. hybrid kernekapital, såfremt denne tilbagebetaling er godkendt af Finanstilsynet samt skyldes uforudsete ændringer som nærmere fastlagt i CRR-forordningens artikel 78, stk. 4. Det bemærkes for en god orden skyld, at tilbagebetaling af den efterstillede gæld på baggrund af fortjenesten fra et nyt element af basiskapitalgrundlaget af mindst samme kvalitet ikke anses for at være en tilbagebetaling, jf. sol- 20. Uforudsete ændringer defineres i kapitalgrundlagsretningslinjens punkt 1.63 som i) ændringer i lovgivning eller gældende bestemmelser for selskabets kapitalgrundlag eller ii) ændringer i den gældende skattemæssige behandling, regulatoriske klassificering eller kreditvurderingsbureauers behandling af det pågældende element af kapitalgrundlaget. 21. EIOPA s Final Report of 27 November 2014 on Public Consultation No. 14/036 on Guidelines on classification on own funds. 22. Insurance and Reinsurance Stakeholder Group. vens II-forordningens artikel 73, stk. 2. En sådan tilbagebetaling kræver desuden Finanstilsynets godkendelse Renters rente I henhold solvens II-forordningens artikel 73, stk. 1, litra g, nr. 2, skal forsikringsselskabet udsætte rentebetalinger på den efterstillede gæld, såfremt forsikringsselskabet afviger solvenskapitalkravet eller såfremt en rentebetaling vil medføre en afvigelse fra solvenskapitalkravet. Der er dog en uhensigtsmæssig oversættelse i den danske version af artikel 73, stk. 1, litra g, nr. 2, hvor det står anført, at der skal ske annullering af rentebetalingen og ikke kun udsættelse heraf. Ordlyden i den engelske udgave af solvens II-forordningen er deferred og Finanstilsynet har på sin temahjemmeside om Solvens II offentliggjort et notat, der bekræfter, at den korrekte danske oversættelse er udsætte og ikke annullere. Der er således alene krav om, at rentebetalingen skal udskydes og dermed ikke et krav om, at renten skal annulleres og dermed bortfalde. Det forhold, at rentebetalingen alene skal udskydes og ikke skal bortfalde og idet der er hverken i solvens II-forordningen eller i kapitalgrundlagsretningslinjen er et forbud her imod, vil det ikke være i strid med kravene til den efterstillede gæld, hvis der indeholdes et vilkår om, at der påløber renter på den udsatte rentebetaling, så forsikringsselskabet skal betale renters rente på den udskudte rentebetaling Dividend pushers, dividend stopper og ACMS er Efterstillet gæld indeholder ofte, på baggrund af investorernes krav herom, vilkår om, at udstederen i visse tilfælde er forpligtet til at foretage eller undlade rentebetaling på den efterstillede gæld. 23 Nogle af sådanne instrumenter kaldes 23. For så vidt angår anvendelse af dividend stoppers, dividend pushers og AMSC er i henhold til reglerne i CRR-forordningen henvises til Rasmus Mandøe Jensens artikel»bankers hy- NTS Nr Side 59

11 Forsikringsselskabers kapitalgrundlag og udstedelse af efterstillet gæld i henhold til solvens II-reglerne for dividend pushers, dividend stoppers og alternative coupon satisfaction mechanisms (ACSM). Dividend pushers indebærer, at forsikringsselskabet forpligtes til at foretage en kommende ordinær betaling på den efterstillede gæld, såfremt forsikringsselskabet har udloddet udbytte til sine aktionærer. Dividend stoppers indebærer, at forsikringsselskabet forbydes at udbetale udbytte til sine aktionærer, såfremt forsikringsselskabet ikke har foretaget rentebetalinger på den efterstillede gæld. ACSM er medfører, at såfremt betalingerne på den efterstillede gæld udebliver, er forsikringsselskabet forpligtet til at betale renten med en anden form for betaling, der f.eks. kan være aktier i forsikringsselskabet. I forhold til brugen af dividend pushers er et sådan instrument forbudt for tier 1-kapitalelementer, jf. kravet om fuld fleksibilitet i forhold til udlodninger som fastsat i artikel 71, stk. 1, litra n, jf. artikel 71, stk. 4. I kapitalgrundlagsretningslinjens punkt 1.32 (a) følger det tillige, at tier 1-kapitalelementer ikke må indeholde vilkår om, at der skal ske udlodning på kapitalelementet, hvis der er foretaget udlodning på et andet element i kapitalgrundlaget, f.eks. udbytte til aktionærer. Dette forbud er ikke medtaget for efterstillet gæld, der alene skal kvalificere sig som tier 2-kapital. Efterstillet gæld i form af tier 2-kapital må således gerne indeholde vilkår om, at der skal foretages en rentebetaling, hvis der er betalt udbytte til forsikringsselskabets aktionærer. Vilkåret om dividend pushers skal dog være i overensstemmelse med solvens II-forordningens artikel 73, stk. 1, litra g, jf. ovenfor. 24 Forpligtelsen til rentebetaling på den efterstillede gæld på baggrund af f.eks. udbetaling af udbytte til forsikringsselskabets aktionærer skal således vige, hvis forsikringsselskabet som følger af rentebetalingen ikke længere vil opfylde bridudstedelser efter Basel III og CRD IV«trykt i Revision og Regnskabsvæsen RR Dette er tillige bekræftet i EIOPA s svar til kapitalgrundlagsretningslinjen offentliggjort den 24. juli sit solvenskapitalkrav eller ikke opfylder dette på tidspunktet for rentebetalingen. For så vidt angår dividend stoppers følger det meget klart af kapitalgrundlagsretningslinjen punkt 1.13, at et vilkår om dividend stoppers er i strid med den fulde fleksibilitet. Idet punkt 1.13 er indeholdt i kapitalgrundlagsretningslinjens indledning, er det ikke helt klart, hvorvidt bemærkningen om forbuddet om anvendelse af dividend stoppers finder anvendelse på både tier 1-, tier 2- og tier 3-kapitalelementer. Idet punkt 1.13 referer til den fulde fleksibilitet har EIOPA bekræftet 25, at punkt 1.13 i kapitalgrundlagsretningslinjen alene finder anvendelse på tier 1-kapitalelementer. Tier 1-kapitalelementer må derfor ikke indeholde vilkår om dividend stopper. Udgangspunktet er således, at efterstillet gæld i form af tier 2-kapital kan indeholde et vilkår om dividend stopper. Hvis den efterstillede gæld indeholder vilkår om dividend stopper, har det den afledte effekt, at aktiekapitalen i forsikringsselskabet indeholder en begrænsning på muligheden for at foretage udbytte. Den afledte dividend stopper på aktiekapitalen medfører således, at aktiekapitalen i forsikringsselskabet ikke længere har den fulde fleksibilitet bevaret, som er et krav for tier 1-kapitalelementer i basiskapitalgrundlaget, jf. artikel 71, stk. 1, litra n, jf. artikel 71, stk. 4. Forsikringsselskabets aktiekapital vil derfor, såfremt der indsættes et vilkår om dividend stopper i den efterstillede gæld, ikke længere kunne medgå som tier 1-kapital under forsikringsselskabets basiskapitalgrundlag. 26 Det må derfor anses for at være yderst begrænsede tilfælde, hvor forsikringsselskabet vil ønske at medtage et vilkår om dividend stopper i den efterstillede gæld. Artikel 73, stk. 1, litra h, foreskriver, at den efterstillede gæld muligvis kan give mulighed for udlodning, selvom forsikringsselskabet ikke 25. EIOPA s svar til kapitalgrundlagsretningslinjen offentliggjort den 14. april EIOPA s svar til kapitalgrundlagsretningslinjen offentliggjort den 14. april Side 60 NTS Nr

12 Peter Qvist opfylder solvenskapitalkravet. Følgende tre betingelser skal da være opfyldt: (i) Finanstilsynet skal give tilladelse, (ii) solvensen må ikke svækkes yderligere og (iii) minimumskapitalkravet skal være opfyldt efter udlodningen. Udlodningen kan ske ved en faktisk rentebetaling eller ved en anvendelse af ASMC er. Retningslinje 16 i kapitalgrundlagsretningslinjen foreskriver, i hvilke tilfælde denne dispensation kan gives af Finanstilsynet. Punkt 1.65 i kapitalgrundlagsretningslinjen foreskriver, at forsikringsselskabet før der opnås tilladelse fra Finanstilsynet skal kunne påvise, hvordan udlodningen kan foretages uden at forsikringsselskabets solvensposition svækkes og hvordan det sikres at minimumskapitalkravet opfyldes i forbindelse med udlodningen. Hvis forsikringsselskabet ønsker at foretage udlodningen (rentebetalingen) ved brug af ASMC er skal forsikringsselskabet i forbindelse med indgivelse af ønske om dispensationen give oplysninger til Finanstilsynet om (i) størrelsen af den ordinære aktiekapital, der er nødvendig at udstede og (ii) om genopfyldelse af solvenskapitalkravet vil kræve yderligere kapitalfremskaffelse og om dette vil blive vanskeliggjort på grund af aktieudstedesen til opfyldelse af ASMC en. Idet solvens II-forordningen alene kræver udskydelse og ikke bortfald af renter, og da der gives mulighed for, at udskudte renter kan tillægges rente indtil forsikringsselskabet igen opfylder solvenskapitalkravet, vil anvendelsen af ASMC er formentlig ikke være så attraktiv for den efterstillede gæld. Dette også henset til, at udstedelse af aktier til opfyldelse af ASMC en medfører væsentlige selskabsretlige og eventuelt børsretlige krav, som forsikringsselskabet skal iagttage. Det skal dog bemærkes, at betalingen af den udskudte rentebetaling og påløbne renter derpå først kan opfyldes og betales, når og hvis forsikringsselskabet igen opfylder solvenskapitalkravet. Betaling ved anvendelse af ASMC er vil derimod ske med det samme, såfremt Finanstilsynet giver tilladelse hertil. 6. Sammenfatning Solvens II-reglerne medfører væsentlige ændringer for opgørelsen og sammensætningen af forsikringsselskabets kapitalgrundlag. Blandt andet medfører reglerne, at forsikringsselskaber fremover skal opgøre et basiskapitalgrundlag og et supplerende kapitalgrundlag, der tilsammen udgør forsikringsselskabets kapitalgrundlag. Hvis et forsikringsselskab vil anvende det supplerende kapitalgrundlag eller kapitalelementer, der ikke fremgår af solvens II-forordningens lister, kræver det særskilt godkendelse af Finanstilsynet. Det må anføres, at kravene for at anvende kapitalelementer, der ikke fremgår af solvens II-forordningens lister, er meget byrdefulde og tilladelse fra Finanstilsynet vil kræve et væsentligt forarbejde fra forsikringsselskabet. Forsikringsselskabets sammensætning af henholdsvis tier 1-, tier 2, og tier 3-kapital til opfyldelse af solvens- og minimumskapitalkravet i henhold til solvens II-reglerne giver i noget omfang forsikringsselskabet mulighed for at sammensætte sit individuelle kapitalgrundlag. Grundet de kvantitative grænser, der trods alt følger for opfyldelsen af solvens- og minimumskapitalkravet, må det forventes, at nogle forsikringsselskaber vil vælge at udstede efterstillet gæld i form af tier 2-kapital under basiskapitalgrundlaget. Ved forsikringsselskabets udstedelse af efterstillet gæld i form af tier 2-kapital under basiskapitalgrundlaget er det afgørende, at forsikringsselskabet iagttager solvens II-forordningens krav hertil som uddybet ved kapitalgrundlagsretningslinjen, EIOPA s uddybende svar hertil og Finanstilsynets offentliggjorte notater. NTS Nr Side 61