2 Juli Tidsskrift om forebyggelse. Tema: Ulighed i sundhed

Transkript

1 2 Juli 2000 Tidsskrift om forebyggelse Tema: Ulighed i sundhed

2 Livsstil der dræber Oplysning og forebyggelse med en mere offensiv tone samt bedre sammenhæng mellem sundhedsvæsenets tilbud og behandlinger er vejen frem, fortæller sundhedsminister Sonja Mikkelsen... s. 4 Tema: Ulighed i sundhed Sundhedsfremme med skavanker Det er svært at skabe lighed i sundhedsarbejdet.... s. 7 Tryghed og sundhed Frygten for at miste sit arbejde rammer næsten hver tredje.... s. 10 De truede børn Vi fødes ikke lige. Børn af dårligt uddannede forældre får den dårligste start i livet, og det er også blandt de vanskeligst stillede, man finder en stor del af de socialt isolerede børn med ringe helbred og lav trivsel... s. 12 Indvandrere er ikke bare indvandrere Man skal være meget forsigtig med stereotyper i indvandrerdebatten. Ikke mindst i forebyggelse kan en unuanceret opfattelse have uheldige konsekvenser, lyder det advarende fra flere sider... s. 14 Danskernes solvaner Modermærkekræft har i nyere tid været den kræftform, der har haft den største stigning i antal nye tilfælde. Samtidig er modermærkekræft en kræftform, der kan forebygges, fordi man kan udpege en entydig risikofaktor. Det handler nemlig primært om den mængde sol, vi udsætter os selv og vore børn for og dermed om den kendsgerning, at vi elsker at solbade og blive brune... s. 18 Charterfolkets solvaner Hvordan får man solturister til at begrænse soldyrkelsen? Dette spørgsmål har Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse sidste år forsøgt at finde svar på gennem en undersøgelse af charterturisterne som målgruppe.... s. 21 Farlig frihed i det nye Rusland HIV og narko rammer Østersø-enklaven Kaliningrad som en epidemi, man står nærmest magtesløs overfor. s. 24 Nyt fra Tobaksskaderådet... s. 28 Fokus på metoder: De svage sætter dagsordenen Empowerment er både en metode, en strategi og et mål i sundhedsfremmende arbejde, rettet mod individ, gruppe og lokalsamfund... s. 30 NB Læsestof... s. 33 Nyt... s. 35 Kalender... s. 35 Med andre øjne... s. 36 Vital nr. 2 Juli 2000 Udgiver: Sundhedsstyrelsen Redaktion: Afdelingschef Eva Vinding, ansvh. redaktør Fuldmægtig Anne-Marie Borritz, redakør Redaktionssekretariat: J.H. Schultz Information A/S: Sekretariatschef Regitze Schrøder Redaktionssekretær Tine Lottrup Medlemmer af Vitals redaktionspanel: Kontorchef Jens Egsgaard, Københavns Kommune, Kontorchef Morten Elbæk Petersen, Fyns Amt, Fuldmægtig Kirsten Nielsen, Sundhedsstyrelsen, Embedslæge Hans Trier,Vestsjællands Amt, Forebyggelseskonsulent Annemarie Knigge, Roskilde Amt Lektor Bjørn Holstein, Panuminstituttet, Afd. for socialmedicin Ernæringsfaglig medarbejder Ida Husby, Sundhedsstyrelsen Redaktionens adresse: Vital, Sundhedsstyrelsen Amaliegade 13 Postboks København K. Tlf.: , fax: , E-post: vital@sst.dk Oplag: Produktion og tryk: J.H. Schultz Grafisk A/S Forsidebillede: Søren Hartvig Artikler eller større uddrag må gengives med kildeangivelse og efter aftale med forfatteren. Signerede indlæg står for forfatterens synspunkter og deles ikke nødvendigvis af redaktionen. 10. årgang Udkommer fire gange årligt. Redaktionen afsluttet 4. maj Deadline for næste nummer: 1. august 2000 ISSN Næste tema: Forebyggelse i sundhedssektoren 2

3 Leder Sundhed for alle Sundheden er ikke ligeligt fordelt. Ofte har de lavere sociale grupper dobbelt så stor sygelighed og dødelighed som de højere sociale grupper. Det viser sig også, at der er en vis social ulighed, når det gælder forbruget af nogle af de sundhedsydelser, som vi i princippet har lige adgang til. Der er gjort flere forsøg på at rette op på dette forhold. Strategierne spænder lige fra forbud, påbud og kontrol til brede oplysningskampagner, der skal motivere den enkelte til at træffe sunde valg. Der er imidlertid mange, blandt andet inden for forebyggelsen, der arbejder på at finde den rette balance mellem de to yderpunkter, og det er blandt andet i dette spændingsfelt, at initiativerne i Regeringens Folkesundhedsprogram er blevet til. I folkesundhedsprogrammet er et af de to overordnede mål, at den sociale ulighed i sundhed skal reduceres mest muligt. Det skal kort fortalt ske gennem målrettede indsatser og ved at skabe sundere rammer. Endelig skal de mennesker, som det handler om, i højere grad høres og inddrages, når indsatserne skal gennemføres. For det er vigtigt at finde vej ind til folks daglige miljøer, og her er arbejdspladsen et oplagt sted.arbejde er i øvrigt et nøgleord i forbindelse med forebyggelse og sundhedsfremme, for risikoen for at blive syg og dø tidligere er højere for dem, der er uden arbejde. Blandt børn af de vanskeligst stillede forældre ser man en stor del af de socialt isolerede børn med ringe helbred og lav trivsel. Her har skolen en vigtig rolle at spille. Skolerne kan være med til at forebygge mobning og støtte eleverne i at få et aktivt fritidsliv. For aktive børn trives bedre. Også blandt indvandrere er der store forskelle, når det gælder sundhed. Det har betydning, hvilket land man kommer fra, men som det fremgår af artiklen, Indvandrere er ikke bare indvandrere, er alder og uddannelsesmæssig baggrund også væsentlige faktorer. Vi håber, at dette nummer af Vital kan skabe større opmærksomhed og give ny viden om den ulighed i sundhed, vi kan registrere herhjemme.vi håber hermed også at give inspiration til konkrete indsatser - fx giver artiklen i serien Fokus på metoder et bud på en strategi til at hente skjulte ressourcer frem hos folk i en afmagtssituation. På bagsiden runder Hanne Reintoft temaet af med sit syn på, hvordan der kan skabes større lighed i sundhed. Og nu hvor sommeren er over os, har vi valgt at lade artiklerne uden for tema handle om sol og forebyggelse af hudkræft. Men som det første vil vi give ordet til sundhedsminister Sonja Mikkelsen. God læsning og god sommer! Af Eva Vinding Ansv. redaktør Foto: Mads Madsen 3

4 Oplysning og forebyggelse med en mere offensiv tone samt bedre sammenhæng mellem sundhedsvæsenets tilbud og behandlinger er vejen frem, fortæller sundhedsminister Sonja Mikkelsen Livsstil der dræber Af Charlotte Bach, journalist Længe leve danskerne. Længere end de lever i dag og med god livskvalitet. - Genetablering af trygheden til sygehussystemet. Sådan ser sundhedsminister Sonja Mikkelsen (S) de to største udfordringer for sundhedsvæsenet. Sine ledestjerner, som hun kalder dem. Folkesundhedsprogrammet, det tiårige program baseret på et samarbejde mellem ti ministerier, signalerer ifølge ministeren, en bred vifte af indsatsområder, der skal være med til at gennemføre de ovennævnte mål. Men det er også op til hver enkelt borger at tage ansvaret for sin egen sundhed. Staten kan ikke garantere folk et langt, lykkeligt liv, siger Sonja Mikkelsen. Det er der heller ingen, der forventer. Men staten kan sikre, at de rammer, der fremmer en sund og god levevis og dermed en høj livskvalitet, er i orden. Vejen til folks daglige miljøer Det drejer sig ifølge Sonja Mikkelsen om at finde en vej ind til folks daglige miljøer og få befolkningen til at arbejde med at forbedre deres egne sundhedsmuligheder i de netværk og grupper, de befinder sig i. Fx at indføre forbud mod rygning på skolerne, så det i hvert fald ikke er skolemiljøet, der inspirerer eller presser til at ryge, siger hun og tilføjer, at forslaget om rygeforbud på skolerne forhåbentlig vedtages inden januar. Mange voksnes levevis skal også ændres. Både fordi de er rollemodel- ler for deres børn, men også fordi det er de voksnes daglige rammer, der er med til at bestemme, om man drikker meget alkohol, har et overdrevet forbrug af medicin eller motionerer for lidt. Opgaven bliver at finde veje til at påvirke strømningerne i de netværk, som mennesker er en del af. I den forbindelse opfordrer ministeren hele sundhedsvæsenet, fra privatpraktiserende læger til hospitaler, til at gøre mere ud af at motivere patienterne til at holde op med at ryge eller dyrke mere motion. Og da 90 procent af borgerne har kontakt med sundhedsvæsenet i løbet af et år, skulle der være gode muligheder for påvirkning. Denne kontakt bør bruges lidt mere offensivt, foreslår Sonja Mikkelsen. Kampagner Når vores middellevetid falder på skalaen over lande, vi normalt sammenligner os med, hænger det sammen med vores livsstil. Vi ryger og drikker for meget, spiser forkert og rører os for lidt. Hvis man ser på antallet af rygere og antallet af lungekræfttilfælde, er der 15 års parallelforskydning, siger Sonja Mikkelsen. Det er den tidshorisont, vi arbejder med, for sporene er jo lagt i kraft af den livsstil, vi har udviklet ikke mindst gennem 1980 erne. Sonja Mikkelsen er af den overbevisning, at kampagner og oplysning uden pegefingre vel at mærke har en effekt. Vi skal blive ved med at informere via kampagner, siger hun, for folk glemmer hurtigt budskabet, og vi skal ikke holde os tilbage med at give de faktuelle oplysninger, selv om de kan forekomme ubehagelige. Men den afgørende beslutning for et sundere liv ligger hos den enkelte borger og hos den enkelte befolkningsgruppe. Og i virkeligheden er det jo ikke så meget, der skal til. Bare en halv time om dagen på cykel ville bidrage væsentligt til folks sundhed. I marts lancerede Sundhedsstyrelsen i samarbejde med undervisningsministeriet en kampagne i folkeskolerne rettet mod forældrene. Heri hedder det, at det er forældrene, der sætter grænserne for deres børns adfærd. Kampagnen handler primært om alkohol, for det er en kendsgerning, at tidlig alkoholdebut hænger sammen med risiko for stort alkoholforbrug, rygning og siden eksperimenteren med stoffer. Kampagnen lægger op til, at forældrene udarbejder nogle fælles regler for, hvornår man prøver hvad. Og der skal sættes ind allerede fra 11-års alderen, eftersom hver femte dreng i femte klasse har været fuld. Hvad ligner det? spørger ministeren forarget. Hun retter skytset mod forældrene, fordi børn i den alder ikke har den ringeste mulighed for at overskue, hvilke konsekvenser en tidlig alkoholdebut kan få. Undersøgelser har desuden vist, at hvis børn er røgfri, når de er 15, så er der stor sandsynlighed for, at de forbliver røgfri livet igennem. Få fat i trendsætterne Blandt de voksne gælder det om at få fat i trendsætterne, både i foreningslivet, på arbejdspladsen og i boligmiljøet. Sikkerhedsrepræsentanten på en arbejdsplads kan fx også være sund- 4

5 Når Folkesundhedsprogrammet slutter i år 2008, er det sundhedsminister Sonja Mikkelsens håb, at langt færre danskere ryger, at børn ikke stifter bekendtskab med alkohol, før de er 15 år, at stort set ingen unge begynder at ryge, og at mange flere cykler på arbejde. hedskonsulent og rygestopkonsulent. Der findes i dag 1500 rygestopkonsulenter de fleste arbejder i sundhedssektoren og Sonja Mikkelsen så gerne, at man fik bredt opgaven ud til arbejdspladserne uden for sundhedssektoren også. Det gælder om, at der rundt om på arbejdspladserne til stadighed eksisterer en bevidsthed om sund levevis, også hvad angår kantinemaden, siger hun. Sundhedsministeriet samarbejder med Fødevareministeriet om kostens betydning for hverdagen. I første omgang ser man på storkøkkener til offentlig bespisning og prøver at afhjælpe det faktum, at mange gamle er underernærede, simpelthen fordi de mangler appetit. Sonja Mikkelsen fremhæver kosten som et område, hvor der er sket stor fremgang. Antallet af dødsfald, der skyldes hjerte-karsygdomme, er faldet på grund af bedre kost og mindre rygning samt behandling i tide. Kapaciteten på undersøgelser af hjerte-karsygdomme er tredoblet, og behandlingskapaciteten er fordoblet inden for de sidste fem år. Foto: Sonja Iskov Forebyggelse på hospitaler Udviklingen af det sammenhængende og gode patientforløb står højt på ministerens prioriteringsliste.alle faser af behandling skal hænge sammen. I kontakten til sundhedsvæsenet ligger også forebyggelsen. Den befinder sig på flere niveauer, både hos de alment praktiserende læger og på hospitalerne, hvor man bør hjælpe patienten til at komme i gang med en anden levevis, fx gennem omlægning af kosten.

6 Regeringens Folkesundhedsprogram Overordnede mål Mål 1 Længere liv med bedre livskvalitet Danskernes middellevetid skal øges markant. Samtidig skal antallet af gode leveår øges og helbredsbetingede begrænsninger i sociale og fysiske udfoldelsesmuligheder mindskes. Mål 2 Social lighed i sundhed Den sociale ulighed i sundhed skal reduceres mest muligt først og fremmest ved at forstærke indsatsen for at forbedre sundheden for de dårligst stillede grupper. Forskellene i sundhed er betydelige mellem sociale grupper i Danmark. Det kan være grupper, der adskiller sig ved uddannelse, indkomst, erhverv og tilknytning til arbejdsmarkedet. Der er også forskelle mellem grupper med forskellig etnisk baggrund. Regeringens Folkesundhedsprogram Forebyggelseshospitalerne er gået foran med et godt eksempel, siger Sonja Mikkelsen. De har øje for, hvor der kan sættes ind, og vi oplever, at når mennesker har kontakt med sundhedsvæsenet, er de faktisk meget åbne over for gode råd. Så det drejer sig om at få kæden af behandlinger i vores sundhedsvæsen til at hænge bedre sammen set med patientens øjne. Når det handler om at forebygge og lindre, da har det netværk, der er blandt de forebyggende hospitaler en stor rolle at spille og skulle gerne have en afsmittende virkning. Det offentlige sygehusvæsen bør give plads til det hele menneske og se på mange faktorer på én gang i dette menneskes liv. Det kræver større teamarbejde på hospitalerne, hvor man skal være mere opmærksom på de signaler, patienten sender. Den manglende tryghed over for sundhedsvæsenet forklarer Sonja Mikkelsen med de meget lange ventetider på behandling, som vi har oplevet gennem 1990 erne. Også for livstruende sygdomme. Det hænger sammen med, at vi i mange år fik uddannet alt for få læger, siger hun, så selv om vi har fordoblet kapaciteten på antallet af lægestudiepladser, så tager det jo op mod 12 år at uddanne en speciallæge. Det er ikke et spørgsmål om penge alene, men mere om faglige ressourcer. I dag er ventetiden fjernet på hjerteområdet, og vi har fået lavet behandlingsgaranti på de store kræftformer, så folk igen kan føle sig trygge ved vores sundhedsvæsen. Det har været en helt nødvendig prioritering, fastslår ministeren og nævner den landsdækkende brugerundersøgelse, som nu skal gennemføres hvert andet år, hvor ca patienter stilles en lang række spørgsmål efter hospitalsudskrivning. Folkesundhedsprogrammet Samarbejdet med de øvrige ni ministerier om Folkesundhedsprogrammet, som nu har kørt i et års tid, fokuserer ikke mindst på børnene og på risikogrupperne i samfundet. Desværre har vi ulighed i sundheden, siger Sonja Mikkelsen. Vi ved, at dem med de korteste uddannelser og de laveste indkomster oftest er kunder i butikken. Det er op til de enkelte ministre at arbejde videre med problemerne. Når Folkesundhedsprogrammet slutter i år 2008, er det ministerens håb, at langt færre danskere ryger, at børn ikke stifter bekendtskab med alkohol, før de er 15 år, at stort set ingen unge begynder at ryge, og at mange flere cykler på arbejde. Arkivfoto: Billedhuset 6

7 Tema: Ulighed i sundhed Det er mere end vanskeligt at sikre lighed i sundheden. Flere grupper nyder ikke i tilstrækkelig grad godt af den indsats, der laves. Sundhedsfremme med skavanker Det er svært at skabe lighed i sundhedsarbejdet Af Kim Albæk, journalist, Stickelbergs Bureau En direktør og en ufaglært indlægges begge med blodprop i hjertet. Direktøren har gode muligheder for at ændre sit liv. Han styrer selv sin arbejdstid. Han holder op med at ryge og indretter sig efter, hvad lægerne siger, at han skal gøre for at undgå en ny blodprop. Anderledes ser det ud for den ufaglærte. Han har meget dårlige muligheder for at ændre sin tilværelse, og de få ting han faktisk kan forandre - dem har han ikke stor tiltro til. Han har langt større risiko for, at sygdommen medfører, at han mister sit arbejde, og frygten for social nedtur lurer om hjørnet. Professor Lars Iversen, Institut for folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet mener, at man over for den ufaglærte kunne opnå meget af det, som folkesundhedsprogrammet lægger op til, hvis blot der var ressourcer til det. - Patienten ligger lige foran os, så vi behøver ikke det store kommunikations- og reklameapparat for at få fat i ham. Så hvis man gav ham den hjælp, der skal til, for at han kan forandre sit liv, så ville man opnå store resultater. Han skal have kosthjælp, rådgivning og træning. Og vi skal sammen med ham tage kontakt til arbejdspladsen, så han kan få hjælp til at opnå en aftale, der siger, at han kan vende tilbage til arbejdspladsen - måske på nedsat tid - måske et andet sted i virksomheden. Det vigtige er blot, at vi konkret hjælper manden, siger Lars Iversen. Eksemplet er tænkt, men ikke så fjernt fra virkeligheden, som man kunne håbe i forsøget på at fjerne ulighederne i sundheden. Altid ulighed Intentionerne er ellers gode nok, og engagementet fejler heller ikke noget. Alligevel viser det sig, at det er mere end vanskeligt at sikre lighed i sundheden. At flere grupper ikke i tilstrækkelig grad nyder godt af den indsats, der laves. - Vi vil aldrig nå dertil, hvor den sociale ulighed er ryddet af vejen i sundhedsarbejdet, men vi kan reducere de sociale uligheder. Det kan være svært at sammenligne lande på grund af kul- 7

8 Social arv og ulighed i sundhed Generelt kan man skelne mellem fem hovedgrupper af faktorer, der har betydning for personers sundhed: livsstil og sundhedsvaner levevilkår sundhedsvæsenets forebyggende og behandlende indsats aldring og nedslidning biologisk arv. I løbet af de sidste 50 år er den sociale ulighed i sundhed blevet påvist i en lang række undersøgelser. Forskellene genfindes i alle lande, blandt kvinder og mænd, i alle aldersgrupper, og de er som hovedregel meget store. Ofte har de lavere sociale grupper dobbelt så stor sygelighed og dødelighed som de højere social grupper. I et litteraturstudie over veldokumenterede årsagsmekanismer, der knytter risikofaktorer og sociale helbredsforskelle sammen, er det fundet, at en stor del af de sociale forskellige i dødelighed og sygelighed kan henføres til forskelle i livsstil og sundhedsvaner samt til psyko-sociale risikofaktorer i arbejdsmiljøet. Det understøttes af et studie i sygdomsbyrden i EU-lande, hvor konklusionen er, at rygning og alkoholforbrug er de største bidragydere til den samlede sygdomsbyrde, efterfulgt af helbredsrisici forbundet med erhvervsudøvelse. Kilde: Social arv en oversigt over foreliggende forskningsbaseret viden, Socialforskningsinstituttet 99:9 Handlingsplan for forbedring af arbejdsmiljøet Det danske samfund er blevet rigere i de senere år, men goderne er ulige fordelt. Det kommer blandt andet til udtryk i sundhedstilstanden. Her er kløften mellem grupper med høj social status og grupper med lav social status stik mod forventning blevet større. Ufaglærte rammes hårdere end akademikere. For at rette op på skævhederne har regeringen iværksat en handlingsplan for forbedring af arbejdsmiljøet. Planen, som blev introduceret i juni 1999, er rettet mod ti særligt farlige jobgrupper. Den er et supplement til Handlingsprogrammet Rent Arbejdsmiljø år 2005, som blev fremlagt og igangsat i Formålet med handlingsplanen er at sikre den enkelte et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Planen har sat fokus på ti udvalgte jobgrupper, hvor problemerne er særligt store: Hjemmehjælpere samt sygehjælpere/social- og sundhedsassistenter, specialarbejdere inden for bygge- og anlægssektoren, svejsere, chauffører, smede, slagteriarbejdere, jernbane- og rangerarbejdere, træindustriarbejdere, stålværks- og støberiarbejdere og specialarbejdere inden for kemisk industri. Arbejdsministeriet har sat gang i en række aktiviteter målrettet de enkelte jobgrupper. For hjemmehjælperne drejer det sig for eksempel om voldsforebyggelse, lederudvikling og psykisk arbejdsmiljø. Yderligere oplysninger om handlingsplanen findes på Arbejdsministeriets hjemmeside: Af Birgit Søes Rasmussen, journalist turforskelle. Men ser man på hvor store sociale uligheder, der findes rundt om os, så viser det sig, at der er forskelle fra land til land. Det siger igen, at man kan forandre og lave om på den sociale ulighed, siger forskningsleder Vilhelm Borg fra Arbejdsmiljøinstituttet. Her har man lavet en række undersøgelser, der tegner billedet af den manglende lighed i sundheden. Kort beskrevet, er det de lavere sociale grupper, der er mest syge og usunde. I en ny undersøgelse viser Instituttet, at der er betydelig ulighed mellem de sociale grupper med hensyn til risikoen for at blive indlagt med en af følgende sygdomme: hjerte-karsygdomme, sygdomme i fordøjelsesorganerne, sygdomme i bevægeapparat eller sygdomme i åndedrætsorganerne. Dansk indstilling Med andre ord rammes arbejderne i højere grad af sygdomme end funktionærerne. Samtidig påpeger Arbejdsmiljøinstituttet, at den seneste internationale forskning viser, at en del af de sociale uligheder kan forklares af forskelle i arbejdsmiljøet. Natarbejde, støv, støj og andre fysiske påvirkninger rammer specialarbejdere og ufaglærte, men ikke funktionærerne, der i højere grad kan tilrettelægge arbejdet, så det passer til evne, fysik og andre forpligtelser. Ud over arbejdet spiller andre faktorer ind, når man skal finde forklaringerne på uligheden i sundheden. Flere eksperter peger på, at den danske indstilling om at undgå forbud spiller ind i vores måde at tackle sundhedskampagner og viden på. Hvor man i for eksempel USA forbyder rygning på arbejdspladser, når det nu er bevist, at rygning er farligt, så tager den diskussion mange år herhjemme. Her oplever man offentligt ansatte kæmpe for rygeretten på sygehuse og andre institutioner, hvor sundhedsdebatten ellers ikke er fremmed for medarbejderne. - Vi lader det være op til den enkeltes motivation og selvtillid at forandre 8

9 sætte ind over hele spektret, siger Vilhelm Borg. Natarbejde, støv, støj og andre fysiske påvirkninger rammer specialarbejdere og ufaglærte, men ikke funktionærerne, der i højere grad kan tilrettelægge arbejdet, så det passer til evne, fysik og andre forpligtelser. Foto: Billedhuset/ 2 maj. sit liv med sundheden i tankerne. Men meget tyder på, at ændringer i livsstilen går langsommere her end i andre lande. Hvis man skulle ramme de miljøer, hvor der virkelig er et behov, så skulle man for eksempel gøre noget på de enkelte arbejdspladser, siger Vilhelm Borg, der blandt andet foreslår at man indfører rygerestriktioner og får sat gang i motionsaktiviteter på arbejdspladserne. Vi ved for lidt - Arbejdspladsen kan være et godt sted at sætte ind med en indsats. Men faktisk ved vi ikke rigtigt, hvad der hjælper. Der er en række faktorer, som spiller ind, og vi har ikke videnskabeligt belæg for at vide, om det virker eller ej, forklarer Bjørn Holstein, Afdeling for socialmedicin, Panum-instituttet. - Vi mangler mere forskning til videnskabeligt at kunne vise, hvilken præcis indsats, der skal til for at udjævne den sociale ulighed, siger han og peger på, at man trods alt har nogle pejlinger på, hvor det kan svare sig at sætte ind. - Det er klart, at arbejdspladsen vil være et oplagt sted, siger Bjørn Holstein. Vilhem Borg mener dog også, at man skal lave en bred indsats. - Selv om det er sådan, at jo længere ned vi kommer i de sociale grupper, desto flere syge har vi, så vil jeg trods alt ikke tale om en sundhedskløft. Det betyder, at det er i orden, at vi har nogle få målrettede indsatser mod de svageste, men vi må ikke glemme de andre sociale lag.vi må Foto: Sonja Iskov/Billedhuset / 2 maj. Dårlig styring Den opfattelse støttes af Bjørn Holstein. Han mener, at en af grundene til den ulighed, der findes i den danske sundhed skyldes manglende samarbejde og koordinering af indsatsen. - Der er mange gode initiativer og projekter rundt om i landet, men der er ingen styring af dem og ingen overordnet struktur til at sørge for den styring. Konsekvensen er, at mange af projekterne kun har en lokal effekt, og ingen andre får noget ud af den viden, der skabes på et sted, siger han og peger på, at vi ikke har nogen tradition for organiseret sundhedsfremme her i landet. - Vi har ikke en overordnet plan for en indsats i skoler og på arbejdspladser, men i stedet overlader vi i al for høj grad arbejdet til reklamefirmaer, foreninger og organisationer, siger han. Lars Iversen støtter kritikken af den manglende planlægning. Han mener, at det seneste overordnede projekt, Folkesundhedsprogrammet, er alt for lavt prioriteret. - Jeg savner, at man sætter penge af til at gennemføre Folkesundhedsprogrammet. Det vil sige, at man laver en organisation, der kan føre de gode hensigter ud i livet. Programmet er såmænd godt nok, men at beregne 20 millioner kroner til at skabe sundhed i et system, der bruger 4,5 milliarder kroner på området - ja det batter ingenting, siger Lars Iversen, der plæderer for at lave en forebyggelsesstyrelse, der kan få et godt samarbejde i gang mellem landets amter, kommuner, foreninger, organisationer og statslige led. Bjørn Holstein går endnu længere end til at kræve en styrelse. Han foreslår, at man skaber et ministerium for forebyggelse. Så længe dette ikke kommer på højt niveau, så længe vil mange gode idéer og projekter ende uden synderlig effekt, siger han. 9

10 Tema Tryghed og sundhed

11 Arkivfoto: Sonja Iskov/Billedhuset / 2 maj. Frygten for at miste sit arbejde rammer næsten hver tredje Af Kim Albæk, journalist, Stickelbergs Bureau Arbejdets betydning for sundheden kan næsten ikke vurderes for højt. Det at have et job giver groft sagt de fleste danskere et indhold og en mening med livet, siger de fleste eksperter. Uden et arbejde kan det til gengæld se sort ud. Det økonomiske grundlag forsvinder, det samme gør måske store dele af det sociale netværk, og éns identitet kan komme i krise. - Få andre ting dækker så meget i livet som jobbet. Man kan sige, at det er et menneskeligt grundvilkår, og uden det reagerer mange med at blive syge på en eller anden måde, forklarer professor Lars Iversen, Folkesundhedsvidenskabeligt Institut på Københavns Universitet. Det er ikke sådan, at alle bliver syge blot de mister jobbet, men psykosomatiske symptomer, psykiske lidelser og manglende selvtillid og initiativ følger ofte i kølvandet på arbejdsløshed. - I stort set alle tilfælde forsvinder de lidelser igen, når folk kommer i arbejde. Det viser, hvor stor en effekt arbejdet har på vores sundhed, siger Lars Iversen, der forklarer, at blot frygten for at miste sit job kan skabe de samme symptomer. - Det er stort set den samme situation, hvis éns job er i fare. Det drejer sig altså ikke kun om de fem til syv procent, der er ramt af arbejdsløsheden i dag. Det er nærmere op til 30 procent, der på en eller anden måde frygter for deres job, og kan blive påvirket sundhedsmæssigt af fænomenet arbejdsløshed, siger Lars Iversen. I Holbæk Kommune gør man noget for de ansatte, så de ikke bliver langtidssyge og dermed risikerer at falde helt ud af arbejdsmarket. Således er der 13 personer flere på arbejde hver dag i hjemmeplejen, som traditionelt er et område, hvor mange bliver langtidssyge. Velfærd eller dyneløfteri I Holbæk Kommune gør man noget for de ansatte, inden de tager den efterhånden alt for velkendte tur, der begynder med en sygdom eller en arbejdsskade og ender med lang tids sygefravær, inden man til sidst dumper helt ud af arbejdsmarkedet. - Vi sætter fokus på de ansatte, mens de endnu er her fremfor at bruge mange ressourcer på at få dem tilbage igen, når de er røget ud af arbejdsmarkedet, forklarer Maria Fischlein, arbejdsmiljøleder i Holbæk Kommune. Gennem en målrettet indsats har kommunen på tre år bragt antallet af sygedage ned med næsten 20 procent. Et af de vigtigste redskaber er en såkaldt velfærdssamtale. Reglen er, at ti sygedage i løbet af seks måneder automatisk udløser en samtale med lederen. - Mange betragtede det først som dyneløfteri, og vi blev bebrejdet, at vi skulle snage i folks privatliv, blot fordi de havde nogle få sygedage. Men vi mener, der er tale om omsorg, hvor vi tager en snak for at fastholde vores medarbejder i arbejdet til stor gavn for begge parter, siger Maria Fischlein, der nu har gennemført, at også medarbejderen kan bede lederen om en velfærdssamtale. - Her kan de i ro og mag snakke om de problemer, som man kan have enten privat eller på jobbet. Mange forklarer, at de har syge børn, ligger i skilsmisse eller andre ting, der påvirker enhver medarbejders indsats, siger Maria Fischlein. Hun pointerer, at man selvfølgelig også kan diskutere det, hvis medarbejderen vil forandre på sin arbejdssituation. - Det kan være, vi skal lave om på arbejdspladsen, at ergonomien skal forbedres, eller at der er behov for uddannelse. Det er alt sammen med til at holde de medarbejdere på jobbet, som ellers ville være i fare for at ryge ud af arbejdsmarkedet, siger Maria Fischlein 20 flere på arbejde Hun forklarer, at nedgangen i sygefraværet betyder, at Holbæk Kommune nu har 20 mand flere på arbejde hver dag, end man ellers ville have haft. De 13 af dem er i hjemmeplejen, der traditionelt er et område, hvor mange bliver langtidssyge. Generelt er det ufaglærte og årige, der rammes af frygten for at miste jobbet. Arbejdsmarkedets krav om, at de hele tiden skal specialisere sig, stresser specielt denne gruppe. - Det rummelige arbejdsmarked har ikke de samme vilkår i dag som før i tiden, da det var naturligt, at man fandt en ny funktion til en medarbejder, der var blevet for gammel, skadet eller af anden årsag ikke kunne fylde sin oprindelige funktion ud i virksomheden. Denne indstilling skal nu bygges op igen ad statslig vej via kampagner om socialt ansvar, økonomiske tilskud og lignende. Spørgsmålet er, om det kan lade sig gøre? Vi har intet alternativ, siger Lars Iversen. h Marginalisering Sammen med AKF (Amternes og Kommunernes Forsikningsinstitut) er professor Lars Iversen og Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet i gang med en større undersøgelse af sammenhængen mellem marginaliseringen på arbejdsmarkedet og helbredet. Undersøgelsen, der er støttet med 10 millioner kroner fra Forskningsrådenes pulje til forebyggelse og sundhed, tager udgangspunkt i to hovedspørgsmål: 1. Hvordan påvirker det helbredet at blive udstødt fra arbejdsmarkedet? 2. Hvad betyder et dårligt helbred for placeringen på arbejdsmarkedet? Undersøgelsen bygger dels på registeroplysninger, dels en spørgeskemaundersøgelse blandt årige danskere. Ideen er at følge denne gruppe gennem år. Af Kim Albæk, Stickelbergs Bureau 11

12 Tema Vi fødes ikke lige. Børn af dårligt uddannede forældre får den dårligste start i livet, og det er også blandt de vanskeligst stillede, man finder en stor del af de socialt isolerede børn med ringe helbred og lav trivsel De truede børn Af Lonnie Findal, journalist Danske børns sundhedstilstand har en social slagside, som slår igennem allerede i mors liv og kan aflæses i statistikkerne over for tidlig fødsel, for lav fødselsvægt og forhøjet spædbørnsdødelighed. Generelt er dødeligheden halveret og fødselsvægten steget inden for de seneste tyve år, men det er blandt mødre med en kort skoleuddannelse, man hyppigst ser for tidlig fødsel, lavvægt og dødelighed. Det billede tegnede sig allerede ved en undersøgelse i af sammenhængen mellem de nyfødtes levedygtighed og forældrenes uddannelsesniveau.ved en fornyet undersøgelse i var forskellen øget yderligere: Sundhedstilstanden hos børn født af mødre med kort skoleuddannelse var nu markant dårligere end hos de bedre uddannede. De socialt isolerede børn Det er også i de dårligst stillede hjem, dvs. blandt de laveste socialgrupper, man senere i livet møder en stor del af de børn, som Pernille Due og Bjørn Holstein kalder De Socialt Isolerede. De to forskere fra Institut for Folkevidenskab ved Københavns Universitet bidrager med den danske del af en international undersøgelse af børn og unges sundhed og trivsel - en undersøgelse, som er blevet gentaget hvert fjerde år siden Den samler sig om de årige og afdækker, hvordan børnene selv opfatter deres helbred og trivsel. Et af de forhold, undersøgelsen går tæt på, er Arkivfoto: Klaus Holsting / 2 maj Et stærkt socialt netværk er en vigtig ressource for børns identitetsdannelse og trivsel. børnenes forhold til familien og kammeraterne - et spørgsmål, der er al mulig grund til at interessere sig for. - Et stærkt socialt netværk er en vigtig ressource for børns identitetsdannelse og trivsel. Desuden er det efterhånden veldokumenteret, at nære sociale relationer har betydning for helbredet livet igennem, forklarer Pernille Due. - Mennesker med et stærkt socialt netværk er mindre modtagelige over for sygdomme, de bliver hurtigere raske efter sygdom, og de har en lavere dødelighed i alle aldersgrupper. Undersøgelsen viser, at langt de fleste børn har mindst én, de kan tale fortroligt med, enten i familien eller blandt kammeraterne. Hele 64 procent kan både tale fortroligt med mindst én af forældrene og med en eller flere venner, og denne store gruppe er kendetegnet ved godt helbred, god skoletrivsel og god almentrivsel. Til gengæld er det ringe helbred, lav skoletrivsel og lav almentrivsel, der kendetegner den modsatte pol. En lille gruppe børn på seks procent føler ikke, at de har nogen som helst at tale fortroligt med. Mange af børnene i denne gruppe kommer tillige fra dårligt stillede hjem, og Pernille Due mener, der er grund til at være alvorligt bekymret for disse isolerede børn uden voksenkontakt og fortrolige venner. - De har det skidt og er socialt og sundhedsmæssigt udsatte. Det er jo i årsalderen, de begynder at skabe deres identitet, og de har brug for nogen at spejle sig i. De ældste af dem får nogle voldsomme udfordringer i denne alder og skal prøve nogle ting af. De prøver at ryge og drikke, og nogle af dem får deres sek- 12

13 suelle debut i den alder - de har virkelig behov for at have nogen at tale fortroligt med. Uden en social forankring er de yderst sårbare, fastslår hun. Skolemiljøet vigtigt Pernille Due peger på skolesystemets rolle, når det gælder om at samle op på gruppen af isolerede børn. - Som altid er det skolen, der må holde for. Men det er jo oplagt, da det er det eneste sted, hvor alle børn kommer, konstaterer hun. Og skolen spiller påviseligt også en stor rolle for børnenes velvære. Det er et gennemgående træk i undersøgelsen, at der er stor forskel i børnenes trivsel fra skole til skole, helt uafhængig af skolernes størrelse og beliggenhed. - Det er en af de ting, der overraskede os. Personligt troede jeg, at trivslen var bedst på små skoler ude på landet, men undersøgelsen viser, at nogle skoler slet og ret er bedre til at skabe et godt miljø end andre. Undersøgelsen beskæftiger sig ikke med, hvad det er, der gør forskellen. Men det er Pernille Dues tese, at den enkelte skoleledelses holdning og linje har stor betydning. Hvis ledelsen markerer, at det sociale miljø er vigtigt og skaber rum og redskaber for det, bliver miljøet også bedre. - Sådan ved vi i hvert fald, det forholder sig, når det gælder mobning, siger hun. - I vores nabolande har det vist sig, at man kan halvere mobningen blot ved at sætte en klasse til at udforme fem regler for, hvordan man opfører sig over for hinanden i klassen. I Norge bliver 15 procent af børnene mobbet, og i Sverige, hvor man har en klar politik imod det, er antallet af mobbede børn bragt helt ned på fem procent. Men herhjemme bliver en fjerdedel af vores skolebørn mobbet, og hele 32 procent af børnene indrømmer, at de jævnligt mobber og giver nogle af deres kammerater øgenavne, holder dem uden for fællesskabet, slår dem eller hænger dem ud på grund af familiens sociale status. - Drengene er de værste til at mobbe, og der er forskel på pigemob- Mobberne og deres ofre På Institut for Folkesundhedsvidensskab ved Københavns Universitet har man bidraget til en international undersøgelse af børn og unges sundhed og trivsel. Forskerne Pernille Due, Bjørn Holstein og Per Schultz Jørgensen har bidraget med den danske del af undersøgelsen. Undersøgelsen af børns og unges trivsel omfattede elever i alderen år fordelt på 55 tilfældigt udvalgte skoler. Specielt på området mobning afslørede den blandt andet at: - 25 procent af børnene bliver mobbet jævnligt, mens 32 procent mobber. - Der er stærk sammenhæng mellem at mobbe og blive mobbet. Hver tredje pige og hver anden dreng er involveret i mobning. Der er en stor overvægt blandt drenge som mobbere og piger som ofre. - De ældre elever mobber hyppigst. - Mobning er hyppigst i de laveste socialgrupper, og der er også flest ofre for mobning blandt de socialt dårligst stillede. - Ofre for mobning har signifikant forhøjet risiko for samtlige af de helbreds- og trivselsproblemer, undersøgelsen omfattede. Eksempelvis nervøsitet, hovedpine, mavepine, svimmelhed, indsovningsbesvær, nedtrykthed og negativ selvopfattelse. - Også de børn, der mobber, har problemer. De er morgentrætte, trives dårligt i skolen og pjækker hyppigere end andre, og de har en dårligere sundhedsadfærd fx med hensyn til rygning og alkohol. For drengenes vedkommende er det tillige helbredsbelastende at være en mobber, mens det for pigernes vedkommende er belastende for trivslen. Kønsforskellen kan muligvis skyldes, at det blandt drengene er en mere accepteret omgangsform at mobbe, mens det for pigerne er lettere normbrydende. Kilde: Ugeskrift for læger 15/99: Pernille Due, Bjørn Holstein og Per Schultz Jørgensen. Lovgivning på vej Et lovforslag, der skal sikre et godt undervisningsmiljø i Danmark, har netop været til høring hos de organisationer, myndigheder og institutioner, der beskæftiger sig med børn, unge og undervisning. I forslaget til Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø indskærpes det, at at alle i offentlig og privat undervisning har ret til et godt undervisningsmiljø, så undervisningen kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Også det psykiske og æstetiske miljø er omfattet. Ansvaret påhviler ledelsen af skolen eller uddannelsesstedet, men også elever og studerende skal medvirke. Lovforslaget lægger op til, at der oprettes en statslig institution, Dansk Center for Undervisningsmiljø, som skal sikre og udvikle et godt undervisningsmiljø i Danmark. Centret skal yde rådgivning og vejledning, indsamle viden og stille den til rådighed for elever, studerende, uddannelsesteder og myndigheder og i det hele taget være et dialogcenter for alle, der beskæftiger sig med undervisning. Centret kan tage sager op på eget initiativ og får udtaleret over for de ansvarlige myndigheder. Loven forventes vedtaget, så den kan træde i kraft 1. januar Hele lovforslaget kan læses på Undervisningsministeriets hjemmeside, 13

14 Tema Indvan er ikke ning og drengemobning. Piger har en flad indbyrdes struktur, og de føler sig ensomme og udenfor, når de bliver mobbet, hvilket er meget hårdt for dem. Drenge socialiserer sig i et hierarki og har hver sin plads i rangordnen. Når de bliver mobbet, er det et angreb på deres ego, som kan give dem dybe sår på selvbilledet, siger hun. Opfanges ikke i fritidslivet Ligesom der er forskel på, hvor gode skolerne er til at tackle mobning og skabe et godt socialt miljø, har Pernille Due en formodning om, at der også er forskel på, hvor gode de er til at hjælpe børnene i gang med et aktivt fritidsliv. - Aktive børn er mere aktive på alle områder. De har bedre trivsel og et bedre socialt netværk. Motion og social integration hænger nært sammen, og det er vigtigt, at skolerne lader børnene prøve et bredt spekter af idrætsaktiviteter af, så de kan finde den idræt, der passer dem bedst. Her har de isolerede børn en chance for at komme ind i et fællesskab, hvis de kan finde en idrætsgren eller motionsform, som optager dem, siger hun. Desværre viser den seneste undersøgelse fra 98, at en kedelig udvikling fra tidligere fortsætter: Færre af de årige børn motionerer, så der skal en særlig indsats til, hvis idrætsorganisationerne fremover skal opfange de isolerede børn og ad den vej hjælpe dem til social integration. - Skal vi forvente det af skolerne, må vi imidlertid give dem politiske og økonomiske rammer til det, mener Pernille Due. - Hvis vi kun fokuserer på indlæringen og udsulter skolerne økonomisk, kan vi ikke samtidig kræve, at de skaber et socialt godt miljø og tager hånd om de truede og isolerede børn. 14

15 drere bare indvandrere Man skal være meget forsigtig med stereotyper i indvandrerdebatten. - Ikke mindst i forebyggelse kan en unuanceret opfattelse have uheldige konsekvenser, lyder det advarende fra flere sider Foto: Billedhuset/ 2 maj. Af Lonnie Findal, journalist T.A. var blandt de første vietnamesiske bådflygtninge, der kom til landet i halvfjerdserne. I dag taler han dansk, er gift og har et barn, driver sin egen virksomhed og har en årsindtægt på den pæne side af den halve million. Familien bor i eget parcelhus og har mange danske venner. - Da vi i sin tid kom til Odense, blev vi modtaget med en velkomstmiddag på rådhuset. Jeg husker tydeligt, at jeg og min familie sad til bords med borgmesteren.vi boede på et flygtningecenter, hvor naboen altid stod og vinkede, når vi gik forbi og forærede os pærer fra sin have. Senere flyttede vi i rækkehus i Vollsmose. Det var et paradis: Naboerne var så hjælpsomme, og vi behøvede ikke låse døren, når vi gik ud, for der var jo ingen kriminalitet i Danmark. Det troede jeg virkelig dengang, fortsætter han leende. - Der var jo intet politi i gaderne, og alle mennesker var så venlige. - I dag er min opfattelse af Danmark og danskerne noget mere Indvandrere har forskellig baggrund og er kommet til landet med forskelligt normsæt. Nogle fungerer bedre i det danske samfund, end mange danskere gør, mens andre lever i socialt dårlige kår. 15

16 Set under ét er indvandrere ikke mindre sunde end befolkningen i øvrigt. Arkivfoto: Billedhuset / 2. maj. Indvandrerstatistik Indvandrere og efterkommere den 1. januar fordelt på mere og mindre udviklede lande I alt Mere udv. lande Mindre udv. lande I alt Mere udv. lande Mindre udv. lande Standardiserede indlæggelsesindeks fordelt på herkomst og landegrupper, Hele befolkningen = Indvandrere fra mere udv. lande 60 Indvandrere fra mindre udv. lande Efterkommere mere udv. lande Efterkommere fra mindre udv. lande Hele befolkningen Alder Indvandreres sundhed Af Danmarks samlede befolkning på udgør indvandrerne personer og efterkommere, dvs. de såkaldte anden-generationsindvandrere (Pr. 1. januar 1998). I 1980 er størstedelen af indvandrerne fra mere udviklede lande. Fra midten af 90 erne er fordelingen således, at der er næsten lige så mange indvandrere fra mindre udviklede lande, som fra mere udviklede. Indvandrere fra mindre udviklede lande i aldersgruppen år benytter i højere grad sygehusene end hele befolkningen. Indvandrere under 75 år fra mere udviklede lande benytter derimod i mindre grad sygehusene. For efterkommernes vedkommende gælder, at de årige fra mindre udviklede lande er mindre hyppigt indlagt, mens det er omvendt for de årige. For efterkommere fra mindre udviklede lande ligger antallet af indlæggelser omkring 15 procent højere end for hele befolkningen. Men antallet af indlæggelser falder til under det generelle niveau for de åriges vedkommende. Sygesikringsydelser I 1996 var der knap fire millioner modtagere af sygesikringsydelser herhjemme. Heraf var godt indvandrere og efterkommere. Andelen af modtagere af sygesikringsydelser er lidt lavere for indvandrernes vedkommende end for den øvrige del af befolkningen. Ser man på fordelingen af modtagere i procent af den samlede befolkning, ligger indvandrere på 87, 4 procent, efterkommere på 88, 5 procent og den øvrige befolkning på 93, 8 procent. Kilde: Indvandrere i Danmark af Marius Ejby Poulsen og Anita Lage, Danmarks Statistik, 3. oplag

17 nuanceret. Jeg kunne godt ønske, at danskernes syn på indvandrere også var det - vi er jo vidt forskellige. Det synspunkt tilslutter læge Lene Flachs sig fuldt ud. Hun har beskæftiget sig med emnet i mange år og var for nylig leder af et kursus om børn af etniske minoriteter. I sin praksis har hun patienter fra mange lande. Nogle af dem fungerer bedre i det danske samfund, end mange danskere gør, mens andre lever i socialt dårlige kår. - Men det er der jo også mange danskere, der gør, bemærker hun. - Alle de indvandrere jeg møder, har forskellig baggrund og er kommet til landet med forskellige normsæt. Jeg kan ikke engang se fællesnævnere for mennesker fra samme land. Det eneste alle indvandrere har tilfælles, er stress på grund af den voksende racisme. Den er meget ubehagelig for dem. Selv veluddannede og velkvalificerede kan ikke få arbejde, og for en socialt dårligt stillet familie, som kører på pumperne, er stressfaktoren måske den belastning, der tapper deres sidste ressourcer, så deres børn ikke får ro til at udvikle sig. Opmærksom på den enkeltes behov Lene Flachs medgiver, at der er forhold, hun er opmærksom på i mødet med nogle patienter af fremmed herkomst. - Hvis de ikke taler dansk, skal jeg naturligvis bestille tolk - det er alfa og omega. Jeg er også opmærksom på, at nogle indvandrere kommer fra landsbyer med et kollektivt livssyn, hvor det er skik og brug, at man drøfter helbredsforhold med sin familie, før man påbegynder en ikke-akut behandling. Det koster en ekstra konsultation, men man må også tage hensyn til, at det er mennesker, der har sprunget flere generationers udvikling over, da de flyttede hertil. Nogle af Lene Flachs patienter af fremmed herkomst har kort skolegang bag sig. Det gør det naturligvis vanskeligere at forklare, hvad de lider af, og hvordan de skal forholde sig - tingene skal siges tydeligere og flere gange. Blandt socialt dårligt stillede indvandrere (og danskere) er hun meget opmærksom på børnenes ernæring og tandhygiejne, og hun taler tillige meget med indvandrerne om, hvor vigtigt det er, at børnene kommer i børnehave og lærer at tale dansk. Kurset om børn af etniske minoriteter tog Lene Flachs først og fremmest initiativ til for at søge inspiration, udveksle erfaringer og holde gejsten oppe hos sig selv og sine kolleger. - Desværre er det nok sådan, at børn af dårligt stillede etniske minoriteter ikke altid får helt den opmærksomhed, de har behov for. I en hårdt presset familie med mange børn får det enkelte barn nogle gange lov at gå og hoste lidt for længe, før forældre og praktiserende læge griber ind, siger hun. Pas på brugen af statistikker For godt et år siden udgav Danmarks Statistik bogen Indvandrere i Danmark, som bl.a. giver et billede af indvandrere og deres efterkommeres brug af det danske sundhedssystem. Set under ét er der ikke de store udsving i forhold til befolkningen i øvrigt. Eksempelvis har indvandrere samlet en indlæggelseshyppighed, som stort set svarer til befolkningen i øvrigt. Men statistikkerne går videre og benytter FN s definitioner til en opdeling af indvandrere og efterkommere fra mere og mindre udviklede lande samt det statistikkerne kalder Øvrige. Dermed begynder billedet at blive lidt mere differentieret. Det viser bl.a., at indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede lande har den højeste indlæggelseshyppighed, hvorimod indvandrerne fra mere udviklede lande topper, når det gælder antallet af modtagne sygesikringsydelser pr. modtager. Her ses det laveste antal ydelser i øvrigt blandt efterkommere af indvandrere fra de mindre udviklede lande (se faktarammen Indvandrerstatistik s.16). Det omfattende statistiske materiale kan utvivlsomt bruges i andre sammenhænge, men antropolog Peter Lindblad fra Videnscenter på Ældreområdet advarer imod at bruge det i forebyggelsen. Han har forsket i Tema emnet Ældre indvandrere i Danmark og påpeger, at materialet skal være meget mere specifikt til brug i denne sammenhæng. - Her er det ikke tilstrækkkeligt med en opdeling i mere og mindre udviklede lande. Man skal bruge en opdeling i enkeltlande og ofte er det ikke engang tilstrækkeligt. - Der er også forskel på mennesker, der kommer fra forskellige egne i fx Pakistan. Alder og viden om den uddannelsesmæssige baggrund betyder også meget for, hvordan man kan nå igennem til det menneske, man står overfor, påpeger han. - Der er fx stor forskel på, hvordan indvandrere opfatter demens. Nogle ved ikke, hvad det er og forstår ikke, hvad man siger, fordi deres sygdomsopfattelse er anderledes end vores. Nogle opfatter demens som dæmonbesættelse eller Guds straf. De dårligt uddannede indvandrere kan ikke nås på skrift, fastslår han. De skal opsøges personligt eller ved hjælp af videoer. Peter Lindblad peger på en ordning i Belgien, som måske er værd at se nærmere på. Her har man gode erfaringer i forebyggelsen med såkaldte sundhedsadvokater. Det vil sige unge indvandrere eller efterkommere, som har fået en kort sundhedsuddannelse og følger de voksne og ældre, der har behov for det, når de skal til læge, tandlæge eller på hospital. De unge sundhedsadvokater fungerer som tolke og er tillige med til at løse op for de barrierer, der er i nogle ældre indvandreres møde med det danske sundhedssystem. 17

18 Modermærkekræft har i nyere tid været den kræftform, der har haft den største stigning i antal nye tilfælde. Samtidig er modermærkekræft en kræftform, der kan forebygges, fordi man kan udpege en entydig risikofaktor. Det handler nemlig primært om den mængde sol, vi udsætter os selv og vore børn for og dermed om den kendsgerning, at vi elsker at solbade og blive brune Danskernes solva Af afd.læge Lars Møller og fuldmægtig, redaktør Anne-Marie Borritz, Sundhedsstyrelsen Siden starten af 90 erne har bl.a. Sundhedsstyrelsen iværksat forebyggende aktiviteter på området. Formålet har været klart fra starten: At begrænse forekomsten af modermærkekræft. Der er formuleret råd og anbefalinger, som på forskellig vis er blevet formidlet ud til relevante målgrupper. Hertil kommer, at det har været Sundhedsstyrelsens opgave dels at overvåge sygelighed og dødelighed i forhold til modermærkekræft, dels at overvåge danskernes adfærd i solen - og det er netop vores solvaner, som denne artikel handler om. Udvikling i solvanerne? I 1994 foretog Socialforskningsinstituttet en omnibusundersøgelse for Sundhedsstyrelsen, hvis formål var at få information om solvaner, risikoadfærd og anvendelse af solcreme til brug for kommende forebyggelsesaktiviteter. Undersøgelsen skulle også dokumentere en eventuel udvikling i solvanerne. I alt blev 1045 personer i alderen år interviewet om deres solvaner og for dem, der havde hjemmeboende børn, var der desuden spørgsmål om beskyttelse af børnene. Fem år senere, i august 1999, blev undersøgelsen gentaget med interview af 1000 mænd og kvinder i samme aldre. I begge undersøgelser blev interviewpersonerne udvalgt så 18

19 Meget tyder på, at befolkningens viden om, hvordan man forebygger hud- og modermærkekræft er stor. Men det kniber med at efterleve den. Tabel 1 Antallet af soltimer i 1994 og 1999 fordelt på de tre sommermåneder. Juni Juli August 1994 (timer) (timer) Tabel 2 Hyppigheden af solbad i de sidste tre måneder for mænd og kvinder i 1994 og Mænd (%) Ugentlig eller mere Sjældnere Aldrig Kvinder (%) Ugentlig eller mere Sjældnere Aldrig ner Arkivfoto: Billedhuset Tabel 3 Andelen af personer, der har været solskoldede i 1994 og Forbrændt af solen Mænd Kvinder Børn de udgjorde en repræsentativ del af den danske befolkning. Når der skal drages sammenligninger mellem to tværsnitsundersøgelser om solvaner, vil adfærden bl.a. afspejle hvor mange soltimer, der var til rådighed i de to perioder. I tabel 1 er angivet antallet af soltimer i månederne juni-august for 1994 og Det ses, at de to år er meget sammenlignelige, hvad soltimer angår. Begge år havde i øvrigt et antal soltimer, der var lidt over middel. Solbadning Tabel 2 angiver hvor stor en procentdel, der har taget solbad i de sidste tre måneder, hvilket vil sige de tre sommermåneder. Der ses en tydelig kønsforskel, idet kvinder er mere tilbøjelige til at tage solbad end mænd. Der er et lille fald i andelen af mænd og kvinder, der har taget solbad fra 1994 til Ved analyser findes der en tæt sammenhæng mellem solbadning og stigende alder, men ingen sammenhæng mellem solbadning og skoleuddannelse eller civilstand (gift/samboende og aleneboende). Tabel 3 viser andelen af interviewpersoner, der har været solskoldede inden for de tre sidste måneder. Det ses for både mænd og kvinder, at der er en stigning i denne andel fra 1994 til For børn er det stort set uændret. 19

20 Figur 1 viser, hvilken hudfarve interviewpersonerne sædvanligvis får om sommeren. Det ses ved sammenligningen af de to undersøgelser, at der er færre personer i 1999, der bliver godt brune eller kraftigt brune om sommeren. Solcreme Tabel 4 viser hvor mange af interviewpersonerne, der angiver at de næsten altid beskytter sig mod solen enten ved påklædning eller med solcreme. Svarene er meget ens i 1994 og 1999, der er dog Figur 1 Angivelse af sædvanlig hudfarve om sommeren i 1994 og Lidt eller ingen farve Noget brun Godt brun eller kraftig brun Tabel 4 Andel af interviewpersoner, der angiver, at de beskytter sig med tøj og/eller solcreme, når de henholdsvis færdes ude, og når de tager solbad. Desuden hvorvidt de beskytter deres børn. Ude (%) Mænd Kvinder Solbader (%) Mænd Kvinder Barn ude (%) Barn solbader (%) Tabel 5 Andelen af personer, der i 1994 og 1999 anvender solarium. Mindst 3 mdr. årligt (%) Mænd 5 4 Kvinder Af og til (%) Mænd Kvinder Bruger det ikke Mænd Kvinder en stigning i solbadende mænd, der beskytter sig, men samtidig en tendens til at kvinderne beskytter sig mindre, når de færdes ude. 2 /3 af børnene er beskyttede når de leger ude, og når de solbader er 3 /4 beskyttet på en eller anden måde.tallene fra 1994 til 1999 er uændrede. Solarium Brugen af solarium er angivet i tabel 5. Det ses, at kvinder hyppigere end mænd anvender solarium og at anvendelsen stort set er uændret fra 1994 til Tendenser ingen større ændringer Overordnet er der ikke sket de store ændringer i solvanerne i perioden 1994 til Der er dog tendens til, at vi solbader mindre i 1999, og at vi ikke bliver helt så brune. For i forhold til undersøgelsen i 1994 solbader såvel kvinder som mænd mindre, samtidig med at der er færre, der bliver meget brune. Til gengæld er der flere voksne i 1999, der i løbet af de sidste tre måneder har været solskoldede. Hvad børnene angår er andelen af solskoldninger stort set uændret fra 1994 til Næsten alle forældre angiver, at de passer på, at deres mindre børn ikke bliver solskoldede, ligesom der er tendens til, at også børnene bliver mindre brune. Undersøgelsen kan tolkes i flere retninger. Den påviser, at der fortsat er en stor del af befolkningen, der ønsker at blive brune og endda udsætter sig selv for en eller flere solskoldninger. Ud fra et forebyggelsessynspunkt ville et tydeligt fald i antallet af solskoldninger bestemt have været mere opmuntrende læsning. For det kan godt undre, at den forebyggende indsats og de senere års medieomtale om sammenhængen mellem sol og hudkræft ikke har haft en mere synlig effekt. Men den nævnte nedgang, i forhold til hvor ofte vi solbader og hvor brune vi ønsker at blive, kan måske tyde på, at der er en ændring undervejs. Om dette kommer til at holde stik, kan vi naturligvis først sige noget om, hvis en tilsvarende undersøgelse gentages om nogle år. Men det tyder på, at det også for hudkræften gælder, at befolkningens viden om, hvordan hudkræft forebygges, er relativ stor, men at det kniber med at efterleve de gode råd. At der med andre ord er langt fra viden til handling. Under alle omstændigheder viser undersøgelsen om danskernes solvaner, at der fortsat er behov for at oplyse, rådgive og overvåge på dette område. Det er det lange, seje - men nødvendige - træk, hvis vi skal have knækket den stigende kurve over antallet af nye tilfælde af modermærkekræft. Materiale om sol og hudkræft til amter og kommuner Gallup-undersøgelsen om danskernes solvaner er sammen med andet materiale om sol og hudkræft blevet sendt til bl.a. amtsråd og kommunalbestyrelser i maj Baggrunden er, at blandt andre sundhedsplejersker og praktiserende læger ofte efterspørger opdateret viden om sol og hudkræft. Denne viden gøres herved lettere tilgængelig. Samtidig giver det grundlag for at drøfte prioritering af en forebyggende indsats på hudkræftområdet, som således kan tænkes ind i den løbende drift og de forebyggende indsatser, der er under planlægning i amter og kommuner. Pakken om sol og hudkræft indeholdt: Rapporten Danskernes solvaner Rapporten Forebyggelse af maligne tumorer i huden (1995) Folderen Beskyt børnene i solen Tidsskriftskassette til opbevaring af materialet Se desuden Sundhedsstyrelsens hjemmeside: 20