2 Juli Tidsskrift om forebyggelse. Tema: Ulighed i sundhed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "2 Juli 2000. Tidsskrift om forebyggelse. Tema: Ulighed i sundhed"

Transkript

1 2 Juli 2000 Tidsskrift om forebyggelse Tema: Ulighed i sundhed

2 Livsstil der dræber Oplysning og forebyggelse med en mere offensiv tone samt bedre sammenhæng mellem sundhedsvæsenets tilbud og behandlinger er vejen frem, fortæller sundhedsminister Sonja Mikkelsen... s. 4 Tema: Ulighed i sundhed Sundhedsfremme med skavanker Det er svært at skabe lighed i sundhedsarbejdet.... s. 7 Tryghed og sundhed Frygten for at miste sit arbejde rammer næsten hver tredje.... s. 10 De truede børn Vi fødes ikke lige. Børn af dårligt uddannede forældre får den dårligste start i livet, og det er også blandt de vanskeligst stillede, man finder en stor del af de socialt isolerede børn med ringe helbred og lav trivsel... s. 12 Indvandrere er ikke bare indvandrere Man skal være meget forsigtig med stereotyper i indvandrerdebatten. Ikke mindst i forebyggelse kan en unuanceret opfattelse have uheldige konsekvenser, lyder det advarende fra flere sider... s. 14 Danskernes solvaner Modermærkekræft har i nyere tid været den kræftform, der har haft den største stigning i antal nye tilfælde. Samtidig er modermærkekræft en kræftform, der kan forebygges, fordi man kan udpege en entydig risikofaktor. Det handler nemlig primært om den mængde sol, vi udsætter os selv og vore børn for og dermed om den kendsgerning, at vi elsker at solbade og blive brune... s. 18 Charterfolkets solvaner Hvordan får man solturister til at begrænse soldyrkelsen? Dette spørgsmål har Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse sidste år forsøgt at finde svar på gennem en undersøgelse af charterturisterne som målgruppe.... s. 21 Farlig frihed i det nye Rusland HIV og narko rammer Østersø-enklaven Kaliningrad som en epidemi, man står nærmest magtesløs overfor. s. 24 Nyt fra Tobaksskaderådet... s. 28 Fokus på metoder: De svage sætter dagsordenen Empowerment er både en metode, en strategi og et mål i sundhedsfremmende arbejde, rettet mod individ, gruppe og lokalsamfund... s. 30 NB Læsestof... s. 33 Nyt... s. 35 Kalender... s. 35 Med andre øjne... s. 36 Vital nr. 2 Juli 2000 Udgiver: Sundhedsstyrelsen Redaktion: Afdelingschef Eva Vinding, ansvh. redaktør Fuldmægtig Anne-Marie Borritz, redakør Redaktionssekretariat: J.H. Schultz Information A/S: Sekretariatschef Regitze Schrøder Redaktionssekretær Tine Lottrup Medlemmer af Vitals redaktionspanel: Kontorchef Jens Egsgaard, Københavns Kommune, Kontorchef Morten Elbæk Petersen, Fyns Amt, Fuldmægtig Kirsten Nielsen, Sundhedsstyrelsen, Embedslæge Hans Trier,Vestsjællands Amt, Forebyggelseskonsulent Annemarie Knigge, Roskilde Amt Lektor Bjørn Holstein, Panuminstituttet, Afd. for socialmedicin Ernæringsfaglig medarbejder Ida Husby, Sundhedsstyrelsen Redaktionens adresse: Vital, Sundhedsstyrelsen Amaliegade 13 Postboks København K. Tlf.: , fax: , E-post: Oplag: Produktion og tryk: J.H. Schultz Grafisk A/S Forsidebillede: Søren Hartvig Artikler eller større uddrag må gengives med kildeangivelse og efter aftale med forfatteren. Signerede indlæg står for forfatterens synspunkter og deles ikke nødvendigvis af redaktionen. 10. årgang Udkommer fire gange årligt. Redaktionen afsluttet 4. maj Deadline for næste nummer: 1. august 2000 ISSN Næste tema: Forebyggelse i sundhedssektoren 2

3 Leder Sundhed for alle Sundheden er ikke ligeligt fordelt. Ofte har de lavere sociale grupper dobbelt så stor sygelighed og dødelighed som de højere sociale grupper. Det viser sig også, at der er en vis social ulighed, når det gælder forbruget af nogle af de sundhedsydelser, som vi i princippet har lige adgang til. Der er gjort flere forsøg på at rette op på dette forhold. Strategierne spænder lige fra forbud, påbud og kontrol til brede oplysningskampagner, der skal motivere den enkelte til at træffe sunde valg. Der er imidlertid mange, blandt andet inden for forebyggelsen, der arbejder på at finde den rette balance mellem de to yderpunkter, og det er blandt andet i dette spændingsfelt, at initiativerne i Regeringens Folkesundhedsprogram er blevet til. I folkesundhedsprogrammet er et af de to overordnede mål, at den sociale ulighed i sundhed skal reduceres mest muligt. Det skal kort fortalt ske gennem målrettede indsatser og ved at skabe sundere rammer. Endelig skal de mennesker, som det handler om, i højere grad høres og inddrages, når indsatserne skal gennemføres. For det er vigtigt at finde vej ind til folks daglige miljøer, og her er arbejdspladsen et oplagt sted.arbejde er i øvrigt et nøgleord i forbindelse med forebyggelse og sundhedsfremme, for risikoen for at blive syg og dø tidligere er højere for dem, der er uden arbejde. Blandt børn af de vanskeligst stillede forældre ser man en stor del af de socialt isolerede børn med ringe helbred og lav trivsel. Her har skolen en vigtig rolle at spille. Skolerne kan være med til at forebygge mobning og støtte eleverne i at få et aktivt fritidsliv. For aktive børn trives bedre. Også blandt indvandrere er der store forskelle, når det gælder sundhed. Det har betydning, hvilket land man kommer fra, men som det fremgår af artiklen, Indvandrere er ikke bare indvandrere, er alder og uddannelsesmæssig baggrund også væsentlige faktorer. Vi håber, at dette nummer af Vital kan skabe større opmærksomhed og give ny viden om den ulighed i sundhed, vi kan registrere herhjemme.vi håber hermed også at give inspiration til konkrete indsatser - fx giver artiklen i serien Fokus på metoder et bud på en strategi til at hente skjulte ressourcer frem hos folk i en afmagtssituation. På bagsiden runder Hanne Reintoft temaet af med sit syn på, hvordan der kan skabes større lighed i sundhed. Og nu hvor sommeren er over os, har vi valgt at lade artiklerne uden for tema handle om sol og forebyggelse af hudkræft. Men som det første vil vi give ordet til sundhedsminister Sonja Mikkelsen. God læsning og god sommer! Af Eva Vinding Ansv. redaktør Foto: Mads Madsen 3

4 Oplysning og forebyggelse med en mere offensiv tone samt bedre sammenhæng mellem sundhedsvæsenets tilbud og behandlinger er vejen frem, fortæller sundhedsminister Sonja Mikkelsen Livsstil der dræber Af Charlotte Bach, journalist Længe leve danskerne. Længere end de lever i dag og med god livskvalitet. - Genetablering af trygheden til sygehussystemet. Sådan ser sundhedsminister Sonja Mikkelsen (S) de to største udfordringer for sundhedsvæsenet. Sine ledestjerner, som hun kalder dem. Folkesundhedsprogrammet, det tiårige program baseret på et samarbejde mellem ti ministerier, signalerer ifølge ministeren, en bred vifte af indsatsområder, der skal være med til at gennemføre de ovennævnte mål. Men det er også op til hver enkelt borger at tage ansvaret for sin egen sundhed. Staten kan ikke garantere folk et langt, lykkeligt liv, siger Sonja Mikkelsen. Det er der heller ingen, der forventer. Men staten kan sikre, at de rammer, der fremmer en sund og god levevis og dermed en høj livskvalitet, er i orden. Vejen til folks daglige miljøer Det drejer sig ifølge Sonja Mikkelsen om at finde en vej ind til folks daglige miljøer og få befolkningen til at arbejde med at forbedre deres egne sundhedsmuligheder i de netværk og grupper, de befinder sig i. Fx at indføre forbud mod rygning på skolerne, så det i hvert fald ikke er skolemiljøet, der inspirerer eller presser til at ryge, siger hun og tilføjer, at forslaget om rygeforbud på skolerne forhåbentlig vedtages inden januar. Mange voksnes levevis skal også ændres. Både fordi de er rollemodel- ler for deres børn, men også fordi det er de voksnes daglige rammer, der er med til at bestemme, om man drikker meget alkohol, har et overdrevet forbrug af medicin eller motionerer for lidt. Opgaven bliver at finde veje til at påvirke strømningerne i de netværk, som mennesker er en del af. I den forbindelse opfordrer ministeren hele sundhedsvæsenet, fra privatpraktiserende læger til hospitaler, til at gøre mere ud af at motivere patienterne til at holde op med at ryge eller dyrke mere motion. Og da 90 procent af borgerne har kontakt med sundhedsvæsenet i løbet af et år, skulle der være gode muligheder for påvirkning. Denne kontakt bør bruges lidt mere offensivt, foreslår Sonja Mikkelsen. Kampagner Når vores middellevetid falder på skalaen over lande, vi normalt sammenligner os med, hænger det sammen med vores livsstil. Vi ryger og drikker for meget, spiser forkert og rører os for lidt. Hvis man ser på antallet af rygere og antallet af lungekræfttilfælde, er der 15 års parallelforskydning, siger Sonja Mikkelsen. Det er den tidshorisont, vi arbejder med, for sporene er jo lagt i kraft af den livsstil, vi har udviklet ikke mindst gennem 1980 erne. Sonja Mikkelsen er af den overbevisning, at kampagner og oplysning uden pegefingre vel at mærke har en effekt. Vi skal blive ved med at informere via kampagner, siger hun, for folk glemmer hurtigt budskabet, og vi skal ikke holde os tilbage med at give de faktuelle oplysninger, selv om de kan forekomme ubehagelige. Men den afgørende beslutning for et sundere liv ligger hos den enkelte borger og hos den enkelte befolkningsgruppe. Og i virkeligheden er det jo ikke så meget, der skal til. Bare en halv time om dagen på cykel ville bidrage væsentligt til folks sundhed. I marts lancerede Sundhedsstyrelsen i samarbejde med undervisningsministeriet en kampagne i folkeskolerne rettet mod forældrene. Heri hedder det, at det er forældrene, der sætter grænserne for deres børns adfærd. Kampagnen handler primært om alkohol, for det er en kendsgerning, at tidlig alkoholdebut hænger sammen med risiko for stort alkoholforbrug, rygning og siden eksperimenteren med stoffer. Kampagnen lægger op til, at forældrene udarbejder nogle fælles regler for, hvornår man prøver hvad. Og der skal sættes ind allerede fra 11-års alderen, eftersom hver femte dreng i femte klasse har været fuld. Hvad ligner det? spørger ministeren forarget. Hun retter skytset mod forældrene, fordi børn i den alder ikke har den ringeste mulighed for at overskue, hvilke konsekvenser en tidlig alkoholdebut kan få. Undersøgelser har desuden vist, at hvis børn er røgfri, når de er 15, så er der stor sandsynlighed for, at de forbliver røgfri livet igennem. Få fat i trendsætterne Blandt de voksne gælder det om at få fat i trendsætterne, både i foreningslivet, på arbejdspladsen og i boligmiljøet. Sikkerhedsrepræsentanten på en arbejdsplads kan fx også være sund- 4

5 Når Folkesundhedsprogrammet slutter i år 2008, er det sundhedsminister Sonja Mikkelsens håb, at langt færre danskere ryger, at børn ikke stifter bekendtskab med alkohol, før de er 15 år, at stort set ingen unge begynder at ryge, og at mange flere cykler på arbejde. hedskonsulent og rygestopkonsulent. Der findes i dag 1500 rygestopkonsulenter de fleste arbejder i sundhedssektoren og Sonja Mikkelsen så gerne, at man fik bredt opgaven ud til arbejdspladserne uden for sundhedssektoren også. Det gælder om, at der rundt om på arbejdspladserne til stadighed eksisterer en bevidsthed om sund levevis, også hvad angår kantinemaden, siger hun. Sundhedsministeriet samarbejder med Fødevareministeriet om kostens betydning for hverdagen. I første omgang ser man på storkøkkener til offentlig bespisning og prøver at afhjælpe det faktum, at mange gamle er underernærede, simpelthen fordi de mangler appetit. Sonja Mikkelsen fremhæver kosten som et område, hvor der er sket stor fremgang. Antallet af dødsfald, der skyldes hjerte-karsygdomme, er faldet på grund af bedre kost og mindre rygning samt behandling i tide. Kapaciteten på undersøgelser af hjerte-karsygdomme er tredoblet, og behandlingskapaciteten er fordoblet inden for de sidste fem år. Foto: Sonja Iskov Forebyggelse på hospitaler Udviklingen af det sammenhængende og gode patientforløb står højt på ministerens prioriteringsliste.alle faser af behandling skal hænge sammen. I kontakten til sundhedsvæsenet ligger også forebyggelsen. Den befinder sig på flere niveauer, både hos de alment praktiserende læger og på hospitalerne, hvor man bør hjælpe patienten til at komme i gang med en anden levevis, fx gennem omlægning af kosten.

6 Regeringens Folkesundhedsprogram Overordnede mål Mål 1 Længere liv med bedre livskvalitet Danskernes middellevetid skal øges markant. Samtidig skal antallet af gode leveår øges og helbredsbetingede begrænsninger i sociale og fysiske udfoldelsesmuligheder mindskes. Mål 2 Social lighed i sundhed Den sociale ulighed i sundhed skal reduceres mest muligt først og fremmest ved at forstærke indsatsen for at forbedre sundheden for de dårligst stillede grupper. Forskellene i sundhed er betydelige mellem sociale grupper i Danmark. Det kan være grupper, der adskiller sig ved uddannelse, indkomst, erhverv og tilknytning til arbejdsmarkedet. Der er også forskelle mellem grupper med forskellig etnisk baggrund. Regeringens Folkesundhedsprogram Forebyggelseshospitalerne er gået foran med et godt eksempel, siger Sonja Mikkelsen. De har øje for, hvor der kan sættes ind, og vi oplever, at når mennesker har kontakt med sundhedsvæsenet, er de faktisk meget åbne over for gode råd. Så det drejer sig om at få kæden af behandlinger i vores sundhedsvæsen til at hænge bedre sammen set med patientens øjne. Når det handler om at forebygge og lindre, da har det netværk, der er blandt de forebyggende hospitaler en stor rolle at spille og skulle gerne have en afsmittende virkning. Det offentlige sygehusvæsen bør give plads til det hele menneske og se på mange faktorer på én gang i dette menneskes liv. Det kræver større teamarbejde på hospitalerne, hvor man skal være mere opmærksom på de signaler, patienten sender. Den manglende tryghed over for sundhedsvæsenet forklarer Sonja Mikkelsen med de meget lange ventetider på behandling, som vi har oplevet gennem 1990 erne. Også for livstruende sygdomme. Det hænger sammen med, at vi i mange år fik uddannet alt for få læger, siger hun, så selv om vi har fordoblet kapaciteten på antallet af lægestudiepladser, så tager det jo op mod 12 år at uddanne en speciallæge. Det er ikke et spørgsmål om penge alene, men mere om faglige ressourcer. I dag er ventetiden fjernet på hjerteområdet, og vi har fået lavet behandlingsgaranti på de store kræftformer, så folk igen kan føle sig trygge ved vores sundhedsvæsen. Det har været en helt nødvendig prioritering, fastslår ministeren og nævner den landsdækkende brugerundersøgelse, som nu skal gennemføres hvert andet år, hvor ca patienter stilles en lang række spørgsmål efter hospitalsudskrivning. Folkesundhedsprogrammet Samarbejdet med de øvrige ni ministerier om Folkesundhedsprogrammet, som nu har kørt i et års tid, fokuserer ikke mindst på børnene og på risikogrupperne i samfundet. Desværre har vi ulighed i sundheden, siger Sonja Mikkelsen. Vi ved, at dem med de korteste uddannelser og de laveste indkomster oftest er kunder i butikken. Det er op til de enkelte ministre at arbejde videre med problemerne. Når Folkesundhedsprogrammet slutter i år 2008, er det ministerens håb, at langt færre danskere ryger, at børn ikke stifter bekendtskab med alkohol, før de er 15 år, at stort set ingen unge begynder at ryge, og at mange flere cykler på arbejde. Arkivfoto: Billedhuset 6

7 Tema: Ulighed i sundhed Det er mere end vanskeligt at sikre lighed i sundheden. Flere grupper nyder ikke i tilstrækkelig grad godt af den indsats, der laves. Sundhedsfremme med skavanker Det er svært at skabe lighed i sundhedsarbejdet Af Kim Albæk, journalist, Stickelbergs Bureau En direktør og en ufaglært indlægges begge med blodprop i hjertet. Direktøren har gode muligheder for at ændre sit liv. Han styrer selv sin arbejdstid. Han holder op med at ryge og indretter sig efter, hvad lægerne siger, at han skal gøre for at undgå en ny blodprop. Anderledes ser det ud for den ufaglærte. Han har meget dårlige muligheder for at ændre sin tilværelse, og de få ting han faktisk kan forandre - dem har han ikke stor tiltro til. Han har langt større risiko for, at sygdommen medfører, at han mister sit arbejde, og frygten for social nedtur lurer om hjørnet. Professor Lars Iversen, Institut for folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet mener, at man over for den ufaglærte kunne opnå meget af det, som folkesundhedsprogrammet lægger op til, hvis blot der var ressourcer til det. - Patienten ligger lige foran os, så vi behøver ikke det store kommunikations- og reklameapparat for at få fat i ham. Så hvis man gav ham den hjælp, der skal til, for at han kan forandre sit liv, så ville man opnå store resultater. Han skal have kosthjælp, rådgivning og træning. Og vi skal sammen med ham tage kontakt til arbejdspladsen, så han kan få hjælp til at opnå en aftale, der siger, at han kan vende tilbage til arbejdspladsen - måske på nedsat tid - måske et andet sted i virksomheden. Det vigtige er blot, at vi konkret hjælper manden, siger Lars Iversen. Eksemplet er tænkt, men ikke så fjernt fra virkeligheden, som man kunne håbe i forsøget på at fjerne ulighederne i sundheden. Altid ulighed Intentionerne er ellers gode nok, og engagementet fejler heller ikke noget. Alligevel viser det sig, at det er mere end vanskeligt at sikre lighed i sundheden. At flere grupper ikke i tilstrækkelig grad nyder godt af den indsats, der laves. - Vi vil aldrig nå dertil, hvor den sociale ulighed er ryddet af vejen i sundhedsarbejdet, men vi kan reducere de sociale uligheder. Det kan være svært at sammenligne lande på grund af kul- 7

8 Social arv og ulighed i sundhed Generelt kan man skelne mellem fem hovedgrupper af faktorer, der har betydning for personers sundhed: livsstil og sundhedsvaner levevilkår sundhedsvæsenets forebyggende og behandlende indsats aldring og nedslidning biologisk arv. I løbet af de sidste 50 år er den sociale ulighed i sundhed blevet påvist i en lang række undersøgelser. Forskellene genfindes i alle lande, blandt kvinder og mænd, i alle aldersgrupper, og de er som hovedregel meget store. Ofte har de lavere sociale grupper dobbelt så stor sygelighed og dødelighed som de højere social grupper. I et litteraturstudie over veldokumenterede årsagsmekanismer, der knytter risikofaktorer og sociale helbredsforskelle sammen, er det fundet, at en stor del af de sociale forskellige i dødelighed og sygelighed kan henføres til forskelle i livsstil og sundhedsvaner samt til psyko-sociale risikofaktorer i arbejdsmiljøet. Det understøttes af et studie i sygdomsbyrden i EU-lande, hvor konklusionen er, at rygning og alkoholforbrug er de største bidragydere til den samlede sygdomsbyrde, efterfulgt af helbredsrisici forbundet med erhvervsudøvelse. Kilde: Social arv en oversigt over foreliggende forskningsbaseret viden, Socialforskningsinstituttet 99:9 Handlingsplan for forbedring af arbejdsmiljøet Det danske samfund er blevet rigere i de senere år, men goderne er ulige fordelt. Det kommer blandt andet til udtryk i sundhedstilstanden. Her er kløften mellem grupper med høj social status og grupper med lav social status stik mod forventning blevet større. Ufaglærte rammes hårdere end akademikere. For at rette op på skævhederne har regeringen iværksat en handlingsplan for forbedring af arbejdsmiljøet. Planen, som blev introduceret i juni 1999, er rettet mod ti særligt farlige jobgrupper. Den er et supplement til Handlingsprogrammet Rent Arbejdsmiljø år 2005, som blev fremlagt og igangsat i Formålet med handlingsplanen er at sikre den enkelte et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Planen har sat fokus på ti udvalgte jobgrupper, hvor problemerne er særligt store: Hjemmehjælpere samt sygehjælpere/social- og sundhedsassistenter, specialarbejdere inden for bygge- og anlægssektoren, svejsere, chauffører, smede, slagteriarbejdere, jernbane- og rangerarbejdere, træindustriarbejdere, stålværks- og støberiarbejdere og specialarbejdere inden for kemisk industri. Arbejdsministeriet har sat gang i en række aktiviteter målrettet de enkelte jobgrupper. For hjemmehjælperne drejer det sig for eksempel om voldsforebyggelse, lederudvikling og psykisk arbejdsmiljø. Yderligere oplysninger om handlingsplanen findes på Arbejdsministeriets hjemmeside: Af Birgit Søes Rasmussen, journalist turforskelle. Men ser man på hvor store sociale uligheder, der findes rundt om os, så viser det sig, at der er forskelle fra land til land. Det siger igen, at man kan forandre og lave om på den sociale ulighed, siger forskningsleder Vilhelm Borg fra Arbejdsmiljøinstituttet. Her har man lavet en række undersøgelser, der tegner billedet af den manglende lighed i sundheden. Kort beskrevet, er det de lavere sociale grupper, der er mest syge og usunde. I en ny undersøgelse viser Instituttet, at der er betydelig ulighed mellem de sociale grupper med hensyn til risikoen for at blive indlagt med en af følgende sygdomme: hjerte-karsygdomme, sygdomme i fordøjelsesorganerne, sygdomme i bevægeapparat eller sygdomme i åndedrætsorganerne. Dansk indstilling Med andre ord rammes arbejderne i højere grad af sygdomme end funktionærerne. Samtidig påpeger Arbejdsmiljøinstituttet, at den seneste internationale forskning viser, at en del af de sociale uligheder kan forklares af forskelle i arbejdsmiljøet. Natarbejde, støv, støj og andre fysiske påvirkninger rammer specialarbejdere og ufaglærte, men ikke funktionærerne, der i højere grad kan tilrettelægge arbejdet, så det passer til evne, fysik og andre forpligtelser. Ud over arbejdet spiller andre faktorer ind, når man skal finde forklaringerne på uligheden i sundheden. Flere eksperter peger på, at den danske indstilling om at undgå forbud spiller ind i vores måde at tackle sundhedskampagner og viden på. Hvor man i for eksempel USA forbyder rygning på arbejdspladser, når det nu er bevist, at rygning er farligt, så tager den diskussion mange år herhjemme. Her oplever man offentligt ansatte kæmpe for rygeretten på sygehuse og andre institutioner, hvor sundhedsdebatten ellers ikke er fremmed for medarbejderne. - Vi lader det være op til den enkeltes motivation og selvtillid at forandre 8

9 sætte ind over hele spektret, siger Vilhelm Borg. Natarbejde, støv, støj og andre fysiske påvirkninger rammer specialarbejdere og ufaglærte, men ikke funktionærerne, der i højere grad kan tilrettelægge arbejdet, så det passer til evne, fysik og andre forpligtelser. Foto: Billedhuset/ 2 maj. sit liv med sundheden i tankerne. Men meget tyder på, at ændringer i livsstilen går langsommere her end i andre lande. Hvis man skulle ramme de miljøer, hvor der virkelig er et behov, så skulle man for eksempel gøre noget på de enkelte arbejdspladser, siger Vilhelm Borg, der blandt andet foreslår at man indfører rygerestriktioner og får sat gang i motionsaktiviteter på arbejdspladserne. Vi ved for lidt - Arbejdspladsen kan være et godt sted at sætte ind med en indsats. Men faktisk ved vi ikke rigtigt, hvad der hjælper. Der er en række faktorer, som spiller ind, og vi har ikke videnskabeligt belæg for at vide, om det virker eller ej, forklarer Bjørn Holstein, Afdeling for socialmedicin, Panum-instituttet. - Vi mangler mere forskning til videnskabeligt at kunne vise, hvilken præcis indsats, der skal til for at udjævne den sociale ulighed, siger han og peger på, at man trods alt har nogle pejlinger på, hvor det kan svare sig at sætte ind. - Det er klart, at arbejdspladsen vil være et oplagt sted, siger Bjørn Holstein. Vilhem Borg mener dog også, at man skal lave en bred indsats. - Selv om det er sådan, at jo længere ned vi kommer i de sociale grupper, desto flere syge har vi, så vil jeg trods alt ikke tale om en sundhedskløft. Det betyder, at det er i orden, at vi har nogle få målrettede indsatser mod de svageste, men vi må ikke glemme de andre sociale lag.vi må Foto: Sonja Iskov/Billedhuset / 2 maj. Dårlig styring Den opfattelse støttes af Bjørn Holstein. Han mener, at en af grundene til den ulighed, der findes i den danske sundhed skyldes manglende samarbejde og koordinering af indsatsen. - Der er mange gode initiativer og projekter rundt om i landet, men der er ingen styring af dem og ingen overordnet struktur til at sørge for den styring. Konsekvensen er, at mange af projekterne kun har en lokal effekt, og ingen andre får noget ud af den viden, der skabes på et sted, siger han og peger på, at vi ikke har nogen tradition for organiseret sundhedsfremme her i landet. - Vi har ikke en overordnet plan for en indsats i skoler og på arbejdspladser, men i stedet overlader vi i al for høj grad arbejdet til reklamefirmaer, foreninger og organisationer, siger han. Lars Iversen støtter kritikken af den manglende planlægning. Han mener, at det seneste overordnede projekt, Folkesundhedsprogrammet, er alt for lavt prioriteret. - Jeg savner, at man sætter penge af til at gennemføre Folkesundhedsprogrammet. Det vil sige, at man laver en organisation, der kan føre de gode hensigter ud i livet. Programmet er såmænd godt nok, men at beregne 20 millioner kroner til at skabe sundhed i et system, der bruger 4,5 milliarder kroner på området - ja det batter ingenting, siger Lars Iversen, der plæderer for at lave en forebyggelsesstyrelse, der kan få et godt samarbejde i gang mellem landets amter, kommuner, foreninger, organisationer og statslige led. Bjørn Holstein går endnu længere end til at kræve en styrelse. Han foreslår, at man skaber et ministerium for forebyggelse. Så længe dette ikke kommer på højt niveau, så længe vil mange gode idéer og projekter ende uden synderlig effekt, siger han. 9

10 Tema Tryghed og sundhed

11 Arkivfoto: Sonja Iskov/Billedhuset / 2 maj. Frygten for at miste sit arbejde rammer næsten hver tredje Af Kim Albæk, journalist, Stickelbergs Bureau Arbejdets betydning for sundheden kan næsten ikke vurderes for højt. Det at have et job giver groft sagt de fleste danskere et indhold og en mening med livet, siger de fleste eksperter. Uden et arbejde kan det til gengæld se sort ud. Det økonomiske grundlag forsvinder, det samme gør måske store dele af det sociale netværk, og éns identitet kan komme i krise. - Få andre ting dækker så meget i livet som jobbet. Man kan sige, at det er et menneskeligt grundvilkår, og uden det reagerer mange med at blive syge på en eller anden måde, forklarer professor Lars Iversen, Folkesundhedsvidenskabeligt Institut på Københavns Universitet. Det er ikke sådan, at alle bliver syge blot de mister jobbet, men psykosomatiske symptomer, psykiske lidelser og manglende selvtillid og initiativ følger ofte i kølvandet på arbejdsløshed. - I stort set alle tilfælde forsvinder de lidelser igen, når folk kommer i arbejde. Det viser, hvor stor en effekt arbejdet har på vores sundhed, siger Lars Iversen, der forklarer, at blot frygten for at miste sit job kan skabe de samme symptomer. - Det er stort set den samme situation, hvis éns job er i fare. Det drejer sig altså ikke kun om de fem til syv procent, der er ramt af arbejdsløsheden i dag. Det er nærmere op til 30 procent, der på en eller anden måde frygter for deres job, og kan blive påvirket sundhedsmæssigt af fænomenet arbejdsløshed, siger Lars Iversen. I Holbæk Kommune gør man noget for de ansatte, så de ikke bliver langtidssyge og dermed risikerer at falde helt ud af arbejdsmarket. Således er der 13 personer flere på arbejde hver dag i hjemmeplejen, som traditionelt er et område, hvor mange bliver langtidssyge. Velfærd eller dyneløfteri I Holbæk Kommune gør man noget for de ansatte, inden de tager den efterhånden alt for velkendte tur, der begynder med en sygdom eller en arbejdsskade og ender med lang tids sygefravær, inden man til sidst dumper helt ud af arbejdsmarkedet. - Vi sætter fokus på de ansatte, mens de endnu er her fremfor at bruge mange ressourcer på at få dem tilbage igen, når de er røget ud af arbejdsmarkedet, forklarer Maria Fischlein, arbejdsmiljøleder i Holbæk Kommune. Gennem en målrettet indsats har kommunen på tre år bragt antallet af sygedage ned med næsten 20 procent. Et af de vigtigste redskaber er en såkaldt velfærdssamtale. Reglen er, at ti sygedage i løbet af seks måneder automatisk udløser en samtale med lederen. - Mange betragtede det først som dyneløfteri, og vi blev bebrejdet, at vi skulle snage i folks privatliv, blot fordi de havde nogle få sygedage. Men vi mener, der er tale om omsorg, hvor vi tager en snak for at fastholde vores medarbejder i arbejdet til stor gavn for begge parter, siger Maria Fischlein, der nu har gennemført, at også medarbejderen kan bede lederen om en velfærdssamtale. - Her kan de i ro og mag snakke om de problemer, som man kan have enten privat eller på jobbet. Mange forklarer, at de har syge børn, ligger i skilsmisse eller andre ting, der påvirker enhver medarbejders indsats, siger Maria Fischlein. Hun pointerer, at man selvfølgelig også kan diskutere det, hvis medarbejderen vil forandre på sin arbejdssituation. - Det kan være, vi skal lave om på arbejdspladsen, at ergonomien skal forbedres, eller at der er behov for uddannelse. Det er alt sammen med til at holde de medarbejdere på jobbet, som ellers ville være i fare for at ryge ud af arbejdsmarkedet, siger Maria Fischlein 20 flere på arbejde Hun forklarer, at nedgangen i sygefraværet betyder, at Holbæk Kommune nu har 20 mand flere på arbejde hver dag, end man ellers ville have haft. De 13 af dem er i hjemmeplejen, der traditionelt er et område, hvor mange bliver langtidssyge. Generelt er det ufaglærte og årige, der rammes af frygten for at miste jobbet. Arbejdsmarkedets krav om, at de hele tiden skal specialisere sig, stresser specielt denne gruppe. - Det rummelige arbejdsmarked har ikke de samme vilkår i dag som før i tiden, da det var naturligt, at man fandt en ny funktion til en medarbejder, der var blevet for gammel, skadet eller af anden årsag ikke kunne fylde sin oprindelige funktion ud i virksomheden. Denne indstilling skal nu bygges op igen ad statslig vej via kampagner om socialt ansvar, økonomiske tilskud og lignende. Spørgsmålet er, om det kan lade sig gøre? Vi har intet alternativ, siger Lars Iversen. h Marginalisering Sammen med AKF (Amternes og Kommunernes Forsikningsinstitut) er professor Lars Iversen og Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet i gang med en større undersøgelse af sammenhængen mellem marginaliseringen på arbejdsmarkedet og helbredet. Undersøgelsen, der er støttet med 10 millioner kroner fra Forskningsrådenes pulje til forebyggelse og sundhed, tager udgangspunkt i to hovedspørgsmål: 1. Hvordan påvirker det helbredet at blive udstødt fra arbejdsmarkedet? 2. Hvad betyder et dårligt helbred for placeringen på arbejdsmarkedet? Undersøgelsen bygger dels på registeroplysninger, dels en spørgeskemaundersøgelse blandt årige danskere. Ideen er at følge denne gruppe gennem år. Af Kim Albæk, Stickelbergs Bureau 11

12 Tema Vi fødes ikke lige. Børn af dårligt uddannede forældre får den dårligste start i livet, og det er også blandt de vanskeligst stillede, man finder en stor del af de socialt isolerede børn med ringe helbred og lav trivsel De truede børn Af Lonnie Findal, journalist Danske børns sundhedstilstand har en social slagside, som slår igennem allerede i mors liv og kan aflæses i statistikkerne over for tidlig fødsel, for lav fødselsvægt og forhøjet spædbørnsdødelighed. Generelt er dødeligheden halveret og fødselsvægten steget inden for de seneste tyve år, men det er blandt mødre med en kort skoleuddannelse, man hyppigst ser for tidlig fødsel, lavvægt og dødelighed. Det billede tegnede sig allerede ved en undersøgelse i af sammenhængen mellem de nyfødtes levedygtighed og forældrenes uddannelsesniveau.ved en fornyet undersøgelse i var forskellen øget yderligere: Sundhedstilstanden hos børn født af mødre med kort skoleuddannelse var nu markant dårligere end hos de bedre uddannede. De socialt isolerede børn Det er også i de dårligst stillede hjem, dvs. blandt de laveste socialgrupper, man senere i livet møder en stor del af de børn, som Pernille Due og Bjørn Holstein kalder De Socialt Isolerede. De to forskere fra Institut for Folkevidenskab ved Københavns Universitet bidrager med den danske del af en international undersøgelse af børn og unges sundhed og trivsel - en undersøgelse, som er blevet gentaget hvert fjerde år siden Den samler sig om de årige og afdækker, hvordan børnene selv opfatter deres helbred og trivsel. Et af de forhold, undersøgelsen går tæt på, er Arkivfoto: Klaus Holsting / 2 maj Et stærkt socialt netværk er en vigtig ressource for børns identitetsdannelse og trivsel. børnenes forhold til familien og kammeraterne - et spørgsmål, der er al mulig grund til at interessere sig for. - Et stærkt socialt netværk er en vigtig ressource for børns identitetsdannelse og trivsel. Desuden er det efterhånden veldokumenteret, at nære sociale relationer har betydning for helbredet livet igennem, forklarer Pernille Due. - Mennesker med et stærkt socialt netværk er mindre modtagelige over for sygdomme, de bliver hurtigere raske efter sygdom, og de har en lavere dødelighed i alle aldersgrupper. Undersøgelsen viser, at langt de fleste børn har mindst én, de kan tale fortroligt med, enten i familien eller blandt kammeraterne. Hele 64 procent kan både tale fortroligt med mindst én af forældrene og med en eller flere venner, og denne store gruppe er kendetegnet ved godt helbred, god skoletrivsel og god almentrivsel. Til gengæld er det ringe helbred, lav skoletrivsel og lav almentrivsel, der kendetegner den modsatte pol. En lille gruppe børn på seks procent føler ikke, at de har nogen som helst at tale fortroligt med. Mange af børnene i denne gruppe kommer tillige fra dårligt stillede hjem, og Pernille Due mener, der er grund til at være alvorligt bekymret for disse isolerede børn uden voksenkontakt og fortrolige venner. - De har det skidt og er socialt og sundhedsmæssigt udsatte. Det er jo i årsalderen, de begynder at skabe deres identitet, og de har brug for nogen at spejle sig i. De ældste af dem får nogle voldsomme udfordringer i denne alder og skal prøve nogle ting af. De prøver at ryge og drikke, og nogle af dem får deres sek- 12

13 suelle debut i den alder - de har virkelig behov for at have nogen at tale fortroligt med. Uden en social forankring er de yderst sårbare, fastslår hun. Skolemiljøet vigtigt Pernille Due peger på skolesystemets rolle, når det gælder om at samle op på gruppen af isolerede børn. - Som altid er det skolen, der må holde for. Men det er jo oplagt, da det er det eneste sted, hvor alle børn kommer, konstaterer hun. Og skolen spiller påviseligt også en stor rolle for børnenes velvære. Det er et gennemgående træk i undersøgelsen, at der er stor forskel i børnenes trivsel fra skole til skole, helt uafhængig af skolernes størrelse og beliggenhed. - Det er en af de ting, der overraskede os. Personligt troede jeg, at trivslen var bedst på små skoler ude på landet, men undersøgelsen viser, at nogle skoler slet og ret er bedre til at skabe et godt miljø end andre. Undersøgelsen beskæftiger sig ikke med, hvad det er, der gør forskellen. Men det er Pernille Dues tese, at den enkelte skoleledelses holdning og linje har stor betydning. Hvis ledelsen markerer, at det sociale miljø er vigtigt og skaber rum og redskaber for det, bliver miljøet også bedre. - Sådan ved vi i hvert fald, det forholder sig, når det gælder mobning, siger hun. - I vores nabolande har det vist sig, at man kan halvere mobningen blot ved at sætte en klasse til at udforme fem regler for, hvordan man opfører sig over for hinanden i klassen. I Norge bliver 15 procent af børnene mobbet, og i Sverige, hvor man har en klar politik imod det, er antallet af mobbede børn bragt helt ned på fem procent. Men herhjemme bliver en fjerdedel af vores skolebørn mobbet, og hele 32 procent af børnene indrømmer, at de jævnligt mobber og giver nogle af deres kammerater øgenavne, holder dem uden for fællesskabet, slår dem eller hænger dem ud på grund af familiens sociale status. - Drengene er de værste til at mobbe, og der er forskel på pigemob- Mobberne og deres ofre På Institut for Folkesundhedsvidensskab ved Københavns Universitet har man bidraget til en international undersøgelse af børn og unges sundhed og trivsel. Forskerne Pernille Due, Bjørn Holstein og Per Schultz Jørgensen har bidraget med den danske del af undersøgelsen. Undersøgelsen af børns og unges trivsel omfattede elever i alderen år fordelt på 55 tilfældigt udvalgte skoler. Specielt på området mobning afslørede den blandt andet at: - 25 procent af børnene bliver mobbet jævnligt, mens 32 procent mobber. - Der er stærk sammenhæng mellem at mobbe og blive mobbet. Hver tredje pige og hver anden dreng er involveret i mobning. Der er en stor overvægt blandt drenge som mobbere og piger som ofre. - De ældre elever mobber hyppigst. - Mobning er hyppigst i de laveste socialgrupper, og der er også flest ofre for mobning blandt de socialt dårligst stillede. - Ofre for mobning har signifikant forhøjet risiko for samtlige af de helbreds- og trivselsproblemer, undersøgelsen omfattede. Eksempelvis nervøsitet, hovedpine, mavepine, svimmelhed, indsovningsbesvær, nedtrykthed og negativ selvopfattelse. - Også de børn, der mobber, har problemer. De er morgentrætte, trives dårligt i skolen og pjækker hyppigere end andre, og de har en dårligere sundhedsadfærd fx med hensyn til rygning og alkohol. For drengenes vedkommende er det tillige helbredsbelastende at være en mobber, mens det for pigernes vedkommende er belastende for trivslen. Kønsforskellen kan muligvis skyldes, at det blandt drengene er en mere accepteret omgangsform at mobbe, mens det for pigerne er lettere normbrydende. Kilde: Ugeskrift for læger 15/99: Pernille Due, Bjørn Holstein og Per Schultz Jørgensen. Lovgivning på vej Et lovforslag, der skal sikre et godt undervisningsmiljø i Danmark, har netop været til høring hos de organisationer, myndigheder og institutioner, der beskæftiger sig med børn, unge og undervisning. I forslaget til Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø indskærpes det, at at alle i offentlig og privat undervisning har ret til et godt undervisningsmiljø, så undervisningen kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Også det psykiske og æstetiske miljø er omfattet. Ansvaret påhviler ledelsen af skolen eller uddannelsesstedet, men også elever og studerende skal medvirke. Lovforslaget lægger op til, at der oprettes en statslig institution, Dansk Center for Undervisningsmiljø, som skal sikre og udvikle et godt undervisningsmiljø i Danmark. Centret skal yde rådgivning og vejledning, indsamle viden og stille den til rådighed for elever, studerende, uddannelsesteder og myndigheder og i det hele taget være et dialogcenter for alle, der beskæftiger sig med undervisning. Centret kan tage sager op på eget initiativ og får udtaleret over for de ansvarlige myndigheder. Loven forventes vedtaget, så den kan træde i kraft 1. januar Hele lovforslaget kan læses på Undervisningsministeriets hjemmeside, 13

14 Tema Indvan er ikke ning og drengemobning. Piger har en flad indbyrdes struktur, og de føler sig ensomme og udenfor, når de bliver mobbet, hvilket er meget hårdt for dem. Drenge socialiserer sig i et hierarki og har hver sin plads i rangordnen. Når de bliver mobbet, er det et angreb på deres ego, som kan give dem dybe sår på selvbilledet, siger hun. Opfanges ikke i fritidslivet Ligesom der er forskel på, hvor gode skolerne er til at tackle mobning og skabe et godt socialt miljø, har Pernille Due en formodning om, at der også er forskel på, hvor gode de er til at hjælpe børnene i gang med et aktivt fritidsliv. - Aktive børn er mere aktive på alle områder. De har bedre trivsel og et bedre socialt netværk. Motion og social integration hænger nært sammen, og det er vigtigt, at skolerne lader børnene prøve et bredt spekter af idrætsaktiviteter af, så de kan finde den idræt, der passer dem bedst. Her har de isolerede børn en chance for at komme ind i et fællesskab, hvis de kan finde en idrætsgren eller motionsform, som optager dem, siger hun. Desværre viser den seneste undersøgelse fra 98, at en kedelig udvikling fra tidligere fortsætter: Færre af de årige børn motionerer, så der skal en særlig indsats til, hvis idrætsorganisationerne fremover skal opfange de isolerede børn og ad den vej hjælpe dem til social integration. - Skal vi forvente det af skolerne, må vi imidlertid give dem politiske og økonomiske rammer til det, mener Pernille Due. - Hvis vi kun fokuserer på indlæringen og udsulter skolerne økonomisk, kan vi ikke samtidig kræve, at de skaber et socialt godt miljø og tager hånd om de truede og isolerede børn. 14

15 drere bare indvandrere Man skal være meget forsigtig med stereotyper i indvandrerdebatten. - Ikke mindst i forebyggelse kan en unuanceret opfattelse have uheldige konsekvenser, lyder det advarende fra flere sider Foto: Billedhuset/ 2 maj. Af Lonnie Findal, journalist T.A. var blandt de første vietnamesiske bådflygtninge, der kom til landet i halvfjerdserne. I dag taler han dansk, er gift og har et barn, driver sin egen virksomhed og har en årsindtægt på den pæne side af den halve million. Familien bor i eget parcelhus og har mange danske venner. - Da vi i sin tid kom til Odense, blev vi modtaget med en velkomstmiddag på rådhuset. Jeg husker tydeligt, at jeg og min familie sad til bords med borgmesteren.vi boede på et flygtningecenter, hvor naboen altid stod og vinkede, når vi gik forbi og forærede os pærer fra sin have. Senere flyttede vi i rækkehus i Vollsmose. Det var et paradis: Naboerne var så hjælpsomme, og vi behøvede ikke låse døren, når vi gik ud, for der var jo ingen kriminalitet i Danmark. Det troede jeg virkelig dengang, fortsætter han leende. - Der var jo intet politi i gaderne, og alle mennesker var så venlige. - I dag er min opfattelse af Danmark og danskerne noget mere Indvandrere har forskellig baggrund og er kommet til landet med forskelligt normsæt. Nogle fungerer bedre i det danske samfund, end mange danskere gør, mens andre lever i socialt dårlige kår. 15

16 Set under ét er indvandrere ikke mindre sunde end befolkningen i øvrigt. Arkivfoto: Billedhuset / 2. maj. Indvandrerstatistik Indvandrere og efterkommere den 1. januar fordelt på mere og mindre udviklede lande I alt Mere udv. lande Mindre udv. lande I alt Mere udv. lande Mindre udv. lande Standardiserede indlæggelsesindeks fordelt på herkomst og landegrupper, Hele befolkningen = Indvandrere fra mere udv. lande 60 Indvandrere fra mindre udv. lande Efterkommere mere udv. lande Efterkommere fra mindre udv. lande Hele befolkningen Alder Indvandreres sundhed Af Danmarks samlede befolkning på udgør indvandrerne personer og efterkommere, dvs. de såkaldte anden-generationsindvandrere (Pr. 1. januar 1998). I 1980 er størstedelen af indvandrerne fra mere udviklede lande. Fra midten af 90 erne er fordelingen således, at der er næsten lige så mange indvandrere fra mindre udviklede lande, som fra mere udviklede. Indvandrere fra mindre udviklede lande i aldersgruppen år benytter i højere grad sygehusene end hele befolkningen. Indvandrere under 75 år fra mere udviklede lande benytter derimod i mindre grad sygehusene. For efterkommernes vedkommende gælder, at de årige fra mindre udviklede lande er mindre hyppigt indlagt, mens det er omvendt for de årige. For efterkommere fra mindre udviklede lande ligger antallet af indlæggelser omkring 15 procent højere end for hele befolkningen. Men antallet af indlæggelser falder til under det generelle niveau for de åriges vedkommende. Sygesikringsydelser I 1996 var der knap fire millioner modtagere af sygesikringsydelser herhjemme. Heraf var godt indvandrere og efterkommere. Andelen af modtagere af sygesikringsydelser er lidt lavere for indvandrernes vedkommende end for den øvrige del af befolkningen. Ser man på fordelingen af modtagere i procent af den samlede befolkning, ligger indvandrere på 87, 4 procent, efterkommere på 88, 5 procent og den øvrige befolkning på 93, 8 procent. Kilde: Indvandrere i Danmark af Marius Ejby Poulsen og Anita Lage, Danmarks Statistik, 3. oplag

17 nuanceret. Jeg kunne godt ønske, at danskernes syn på indvandrere også var det - vi er jo vidt forskellige. Det synspunkt tilslutter læge Lene Flachs sig fuldt ud. Hun har beskæftiget sig med emnet i mange år og var for nylig leder af et kursus om børn af etniske minoriteter. I sin praksis har hun patienter fra mange lande. Nogle af dem fungerer bedre i det danske samfund, end mange danskere gør, mens andre lever i socialt dårlige kår. - Men det er der jo også mange danskere, der gør, bemærker hun. - Alle de indvandrere jeg møder, har forskellig baggrund og er kommet til landet med forskellige normsæt. Jeg kan ikke engang se fællesnævnere for mennesker fra samme land. Det eneste alle indvandrere har tilfælles, er stress på grund af den voksende racisme. Den er meget ubehagelig for dem. Selv veluddannede og velkvalificerede kan ikke få arbejde, og for en socialt dårligt stillet familie, som kører på pumperne, er stressfaktoren måske den belastning, der tapper deres sidste ressourcer, så deres børn ikke får ro til at udvikle sig. Opmærksom på den enkeltes behov Lene Flachs medgiver, at der er forhold, hun er opmærksom på i mødet med nogle patienter af fremmed herkomst. - Hvis de ikke taler dansk, skal jeg naturligvis bestille tolk - det er alfa og omega. Jeg er også opmærksom på, at nogle indvandrere kommer fra landsbyer med et kollektivt livssyn, hvor det er skik og brug, at man drøfter helbredsforhold med sin familie, før man påbegynder en ikke-akut behandling. Det koster en ekstra konsultation, men man må også tage hensyn til, at det er mennesker, der har sprunget flere generationers udvikling over, da de flyttede hertil. Nogle af Lene Flachs patienter af fremmed herkomst har kort skolegang bag sig. Det gør det naturligvis vanskeligere at forklare, hvad de lider af, og hvordan de skal forholde sig - tingene skal siges tydeligere og flere gange. Blandt socialt dårligt stillede indvandrere (og danskere) er hun meget opmærksom på børnenes ernæring og tandhygiejne, og hun taler tillige meget med indvandrerne om, hvor vigtigt det er, at børnene kommer i børnehave og lærer at tale dansk. Kurset om børn af etniske minoriteter tog Lene Flachs først og fremmest initiativ til for at søge inspiration, udveksle erfaringer og holde gejsten oppe hos sig selv og sine kolleger. - Desværre er det nok sådan, at børn af dårligt stillede etniske minoriteter ikke altid får helt den opmærksomhed, de har behov for. I en hårdt presset familie med mange børn får det enkelte barn nogle gange lov at gå og hoste lidt for længe, før forældre og praktiserende læge griber ind, siger hun. Pas på brugen af statistikker For godt et år siden udgav Danmarks Statistik bogen Indvandrere i Danmark, som bl.a. giver et billede af indvandrere og deres efterkommeres brug af det danske sundhedssystem. Set under ét er der ikke de store udsving i forhold til befolkningen i øvrigt. Eksempelvis har indvandrere samlet en indlæggelseshyppighed, som stort set svarer til befolkningen i øvrigt. Men statistikkerne går videre og benytter FN s definitioner til en opdeling af indvandrere og efterkommere fra mere og mindre udviklede lande samt det statistikkerne kalder Øvrige. Dermed begynder billedet at blive lidt mere differentieret. Det viser bl.a., at indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede lande har den højeste indlæggelseshyppighed, hvorimod indvandrerne fra mere udviklede lande topper, når det gælder antallet af modtagne sygesikringsydelser pr. modtager. Her ses det laveste antal ydelser i øvrigt blandt efterkommere af indvandrere fra de mindre udviklede lande (se faktarammen Indvandrerstatistik s.16). Det omfattende statistiske materiale kan utvivlsomt bruges i andre sammenhænge, men antropolog Peter Lindblad fra Videnscenter på Ældreområdet advarer imod at bruge det i forebyggelsen. Han har forsket i Tema emnet Ældre indvandrere i Danmark og påpeger, at materialet skal være meget mere specifikt til brug i denne sammenhæng. - Her er det ikke tilstrækkkeligt med en opdeling i mere og mindre udviklede lande. Man skal bruge en opdeling i enkeltlande og ofte er det ikke engang tilstrækkeligt. - Der er også forskel på mennesker, der kommer fra forskellige egne i fx Pakistan. Alder og viden om den uddannelsesmæssige baggrund betyder også meget for, hvordan man kan nå igennem til det menneske, man står overfor, påpeger han. - Der er fx stor forskel på, hvordan indvandrere opfatter demens. Nogle ved ikke, hvad det er og forstår ikke, hvad man siger, fordi deres sygdomsopfattelse er anderledes end vores. Nogle opfatter demens som dæmonbesættelse eller Guds straf. De dårligt uddannede indvandrere kan ikke nås på skrift, fastslår han. De skal opsøges personligt eller ved hjælp af videoer. Peter Lindblad peger på en ordning i Belgien, som måske er værd at se nærmere på. Her har man gode erfaringer i forebyggelsen med såkaldte sundhedsadvokater. Det vil sige unge indvandrere eller efterkommere, som har fået en kort sundhedsuddannelse og følger de voksne og ældre, der har behov for det, når de skal til læge, tandlæge eller på hospital. De unge sundhedsadvokater fungerer som tolke og er tillige med til at løse op for de barrierer, der er i nogle ældre indvandreres møde med det danske sundhedssystem. 17

18 Modermærkekræft har i nyere tid været den kræftform, der har haft den største stigning i antal nye tilfælde. Samtidig er modermærkekræft en kræftform, der kan forebygges, fordi man kan udpege en entydig risikofaktor. Det handler nemlig primært om den mængde sol, vi udsætter os selv og vore børn for og dermed om den kendsgerning, at vi elsker at solbade og blive brune Danskernes solva Af afd.læge Lars Møller og fuldmægtig, redaktør Anne-Marie Borritz, Sundhedsstyrelsen Siden starten af 90 erne har bl.a. Sundhedsstyrelsen iværksat forebyggende aktiviteter på området. Formålet har været klart fra starten: At begrænse forekomsten af modermærkekræft. Der er formuleret råd og anbefalinger, som på forskellig vis er blevet formidlet ud til relevante målgrupper. Hertil kommer, at det har været Sundhedsstyrelsens opgave dels at overvåge sygelighed og dødelighed i forhold til modermærkekræft, dels at overvåge danskernes adfærd i solen - og det er netop vores solvaner, som denne artikel handler om. Udvikling i solvanerne? I 1994 foretog Socialforskningsinstituttet en omnibusundersøgelse for Sundhedsstyrelsen, hvis formål var at få information om solvaner, risikoadfærd og anvendelse af solcreme til brug for kommende forebyggelsesaktiviteter. Undersøgelsen skulle også dokumentere en eventuel udvikling i solvanerne. I alt blev 1045 personer i alderen år interviewet om deres solvaner og for dem, der havde hjemmeboende børn, var der desuden spørgsmål om beskyttelse af børnene. Fem år senere, i august 1999, blev undersøgelsen gentaget med interview af 1000 mænd og kvinder i samme aldre. I begge undersøgelser blev interviewpersonerne udvalgt så 18

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer? Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

Social ulighed i sundhed i Københavns Amt

Social ulighed i sundhed i Københavns Amt Social ulighed i sundhed i Københavns Amt Konference på Amtssygehuset i Herlev "Tidlig varsling af diagnostiske og terapeutiske udviklinger" 8. marts 2001 Søren Klebak Embedslægeinstitutionen for Københavns

Læs mere

2012-2018. Sammen om sundhed

2012-2018. Sammen om sundhed 2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 SUNDHEDSPOLITIK 2016-2019 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Sunde måltider og gode vaner 8 2. Mere

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Forebyggelse tidligt i livet 8 2. Røgfri

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Hans Nissen (A) Formand, Social- og Sundhedsudvalget 2 Indledning Det er Fredensborg Kommunes ambition at borgere med psykosociale handicap

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Professor Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Fire argumenter Sundhed en

Læs mere

SUNDHEDSSTRATEGI. En ressourceorienteret tilgang i samarbejdet med borgere - i alle aldre og livssituationer.

SUNDHEDSSTRATEGI. En ressourceorienteret tilgang i samarbejdet med borgere - i alle aldre og livssituationer. 1. Den mentale trivsel styrkes Den mentale trivsel styrkes SUNDHEDSSTRATEGI At være i mental trivsel betyder, at den enkelte borger barn som voksen - kan udfolde sine evner, håndtere dagligdagens udfordringer

Læs mere

Hvorfor er skolen som arena så vigtig

Hvorfor er skolen som arena så vigtig Hvorfor er skolen som arena så vigtig Pernille Due, Professor, dr.med. Center for Interventionsforskning & Forskningsprogrammet for Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

26-12-2012. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund. Hvem taler vi om? Oversigt. Hvem taler vi om?

26-12-2012. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund. Hvem taler vi om? Oversigt. Hvem taler vi om? Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Københavns Universitet. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund

Læs mere

Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet.

Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Københavns Universitet. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

Hvorfor en vision om fælles sundhed?

Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvad skal Region Syddanmark og kommunerne i regionen være kendt for når det gælder borgernes sundhed? Hvordan skal borgerne opleve behandling og omsorg i kommuner,

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7 klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred

Læs mere

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Sundhedsstyrelsen, 2005, oplag 100.000. Design La Familia. Foto: Anne Li Engström, Mikael Rieck. Flere eksemplarer kan bestilles, så længe lager

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Personer uden for arbejdsmarkedet Arbejdet med målgruppen bør gribes an på en utraditionel og holistisk måde, som tager udgangspunkt

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

KRÆFT FAKTA OG FOREBYGGELSE

KRÆFT FAKTA OG FOREBYGGELSE KRÆFT FAKTA OG FOREBYGGELSE Kræft - en folkesygdom Omkring 32.000 danskere rammes hvert år af kræft. Sygdommen er kendetegnet ved, at en enkelt eller flere celler begynder at dele sig, uden at kroppen

Læs mere

3. at Socialudvalget overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefaler at tage arbejdsgruppens forslag til indsatsområder til efterretning.

3. at Socialudvalget overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefaler at tage arbejdsgruppens forslag til indsatsområder til efterretning. Side 1 Pkt.nr. 4 Indsatsområder vedr. sundhedsredegørelsen 1998 2001. 275998 Indstilling: 1. at Socialudvalget overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefaler at kommissorium for arbejdsgruppen

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sundhedspolitik gladsaxe.dk Sundhedspolitik 2012-2015 Gladsaxe Kommune skal være en sund kommune Gladsaxe Kommune vil være kendt for at skabe sunde rammer, som gør det nemmere for borgerne at træffe sunde valg, og som

Læs mere

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. december 2008 af Karl H. Bornhøft (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF)

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Fokusgruppe om ensomhed

Fokusgruppe om ensomhed "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om ensomhed En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en ny Sundhedspolitik i tæt dialog med kommunens

Læs mere

Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune

Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune En sundhedsstrategi, der virker En sundhedsstrategi med to spor Slagelse Kommune har en stor udfordring med befolkningens sundhedstilstand. Sundhedsprofil

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025

KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 INDHOLD AT NYDE LIVET ER SUNDT s 5 1. EN LANGSIGTET VISION s 7 2. KØBENHAVNERNES SUNDHED 2015 s 9 Vi lever længere, men s 9 Vi har ikke lige muligheder s 10 Flere

Læs mere

Ulighed i sundhed koster på livskvalitet og levetid

Ulighed i sundhed koster på livskvalitet og levetid Ulighed i sundhed koster på livskvalitet og levetid Vi lever længere. Levetiden har været stigende i Danmark siden midten af 1990 erne, men forskellen mellem de rigestes og fattigstes levetid er blevet

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Jørgen Lauridsen Center for Sundhedsøkonomisk Forskning (COHERE) Syddansk Universitet E-mail jtl@sam.sdu.dk 1 Udfordringen Danmark

Læs mere

SKRIV TIL DINE POLITIKERE

SKRIV TIL DINE POLITIKERE SKRIV TIL DINE POLITIKERE FORSLAG TIL SUNDHEDSPLAN FOR FREDERIKSBORG AMT 2001-2004 DET SAMARBEJDENDE SUNDHEDSVÆSEN Ønsker du at diskutere forslaget til amtets nye sundhedsplan med amtsborgmesteren og medlemmerne

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

Velkommen til temadag om kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde den 15. januar 2015

Velkommen til temadag om kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde den 15. januar 2015 Velkommen til temadag om kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Roskilde den 15. januar 2015 Program: 12.30-13.00 Registrering og let frokost (Sanwich, øl og vand) 13.00-13.15 Velkomst v/teksam 13.15-13.45

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

Unges mentale helbred - hvor er det galt? KL s sundhedskonference Kolding 26. januar 2016

Unges mentale helbred - hvor er det galt? KL s sundhedskonference Kolding 26. januar 2016 Unges mentale helbred - hvor er det galt? KL s sundhedskonference Kolding 26. januar 2016 Pernille Due Statens InsEtut for Folkesundhed Syddansk Universitet Psykiske lidelser er hyppigere blandt unge end

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN

MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN De fleste 11-15-årige skolebørn har det godt, men ca. en ud af fem har tre eller flere tegn på mistrivsel i deres daglige liv. De er kede af det, nervøse, har svært ved at falde

Læs mere

Social ulighed i sundhed blandt børn og unge

Social ulighed i sundhed blandt børn og unge Social ulighed i sundhed blandt børn og unge Præsentation ved Hjerteforeningens konference om sundhedsfremme og forebyggelse blandt børn og unge, 8. december 2009 Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed,

Læs mere

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND I DANMARK FREMSÆTTES I FORBINDELSE MED MEN S HEALTH WEEK 2011 TIL POLITIKERE OG ANDRE BESLUTNINGSTAGERE I SUNDHEDSVÆSNET - OG TIL BEFOLKNINGEN FORSLAG

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau Kapitel 3.4 Sygefravær 3.4 Sygefravær Dette afsnit omhandler sygefravær. I regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet fremgår det, at sygefravær kan have store konsekvenser både for den enkelte

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel.

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Projektplan Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Baggrund for indsatsen: Sundhedsstyrelsen udgav i 2013 Forebyggelsespakken

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats og Sundhedsminister.

Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats og Sundhedsminister. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 100 Offentligt Til Sundhedsudvalget, Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats

Læs mere

Lev livet - længere - om arbejdsmiljø og sundhed i hotel- og restaurationsbranchen

Lev livet - længere - om arbejdsmiljø og sundhed i hotel- og restaurationsbranchen Lev livet - længere - om arbejdsmiljø og sundhed i hotel- og restaurationsbranchen Arbejdsmiljøcirkel GODT ARBEJDSMILJØ Tekst: Foto: Design: Peter T. Petersen og Signe Bonnén Magnesium Topp AD ISBN: 87-7904-124-8

Læs mere

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64%

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64% Kapitel 8. Rygning Unges rygevaner har været genstand for adskillige undersøgelser. Fra di ved man bl.a., at rygeadfærd skal ses i sammenhæng med socioøkonomiske og kulturelle forhold. Således har faktorer

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Journalnr. A 19 d. 10-2-2011. Sundhed og Omsorgsforvaltningen Susanne Juul Rohmann via mail. Høringssvar vedr. Københavns sundhedspolitik 2011-2014

Journalnr. A 19 d. 10-2-2011. Sundhed og Omsorgsforvaltningen Susanne Juul Rohmann via mail. Høringssvar vedr. Københavns sundhedspolitik 2011-2014 Journalnr. A 19 d. 10-2-2011 Sundhed og Omsorgsforvaltningen Susanne Juul Rohmann via mail Høringssvar vedr. Københavns sundhedspolitik 2011-2014 Københavns Madhus tilslutter sig til fulde, at der i en

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Sundhedspoli sk strategi år 2016 2019

Sundhedspoli sk strategi år 2016 2019 Sundhedspolisk strategi år 2016 2019 FORORD At være sund er en væsentlig forudsætning for at leve det liv, som man ønsker sig. Faxe Kommunes sætter derfor Sundhed højt på dagsordenen. Vi har de sidste

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Udkast Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt

Læs mere

Sammen om sundhed - mere af det der virker

Sammen om sundhed - mere af det der virker Sammen om sundhed - mere af det der virker Aarhus Kommunes sundhedspolitik 2015-2018 Indholdsfortegnelse Forord 3 Fakta om aarhusianernes sundhed 4 Indledning 5 Kommunen har alle muligheder for at skabe

Læs mere

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne er den første, dybdegående nationale undersøgelse af danskernes holdninger til sundhedsfremme og

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fraværs- politik

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fraværs- politik Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fraværs- politik Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver, du har,

Læs mere

Helhedsorienteret sundhedsfremme

Helhedsorienteret sundhedsfremme SYGEFRAVÆR ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADSER 17. oktober 2008 Tiltag til nedbringelse af sygefravær Helhedsorienteret sundhedsfremme Initiativtager: Lederen af børneinstitutionen eller ældrecentret Sundhed er

Læs mere

Mental sundhed i skolen

Mental sundhed i skolen TRIVSEL OG MENTAL SUNDHED JANUAR 2011 Mental sundhed i skolen Af Professor Karen Wistoft Hvad vil det sige at kunne se mening med tingene, at have et positivt selvbillede og samtidig kunne indgå i ordentlige

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025

SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 - sunde rammer hele livet Indhold Forord ved Stén Knuth og Michael Gram Indledning Center for Sundhed og Omsorg Folkesundhed Torvegade 15 4200 Slagelse Fotos: Forside: Lene Holck

Læs mere

Den nyeste viden om ARBEJDSMILJØ OG FRAVÆR. Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet Sundhedsfremme, arbejdsmiljø sygefravær Århus 12.

Den nyeste viden om ARBEJDSMILJØ OG FRAVÆR. Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet Sundhedsfremme, arbejdsmiljø sygefravær Århus 12. Den nyeste viden om ARBEJDSMILJØ OG FRAVÆR Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet Sundhedsfremme, arbejdsmiljø sygefravær Århus 12.april 2005 Hvad er problemet med sygefraværet i Danmark? Stigende langtidssygefravær

Læs mere

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik

Læs mere