BAT Nr. 1 februar Industriens år INDHOLD

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BAT Nr. 1 februar 2007. Industriens år INDHOLD"

Transkript

1 B A T k a r e l l e BAT Nr. 1 februar 2007 Bedre arbejdsmiljø, overholdelse af idsfriser, færre mangler - resulaerne fra re års arbejde med BygSoL-projeke er il a age og føle på. Side 2 Trods høje økonomiske væksraer ser de ikke ud il, a srømmen af arbejdsagere fra de nye il de gamle EU-lande vil afage. Side 10 E enig Folkeing vedog den 25. januar 2007 en lov om forebyggelsesfonden. Fonden er en posiiv nyskabelse, der moiverer virksomheder il a sille skarp på fysisk og psykisk nedslidning. Side 13 Indusriens år 2007 er indusriens år. Med en række udsillinger, bogudgivelser, foredrag og mege mere sæes der i 2007 fokus på indusriens beydning for de danske samfund i de sidse 200 år. Som nogen måske har hør, er 2007 også e overenskomsfornyelsesår. Her har Indusrien age een og love alle andre a være færdige med deres forhandlinger den 13. februar. Imedens har alle andre overenskomsområder såe sand by uden a være komme en millimeer i deres forhandlinger. Imidlerid er der ine ske, og Indusrien har ikke kunne levere varen. Der var således ine resula den 13. februar. Når man vil være den sore dreng i klassen og age de små under sine beskyende vinger, skal man også kunne levere varen. De har Dansk Indusri ikke formåe. Tværimod er Dansk Indusri løbe fra de ansvar, som er selvpåage, samidig med a de holder alle andre DA medlemmer i skak. De må i øvrig være en særdeles ydmygende siuaion a være i for Dansk Byggeri, HTS, Tekniq, Danske Malermesre med mange flere, a de ikke er herrer i ege hus. De får ikke lov a forhandle deres egen overenskoms for sorebror, INDHOLD men sorebror er ine bevend. Sorebror leverer ingen brugbare løsninger. Hvor længe kan DA medlemmerne mon holde il de? BygSol er afslue men ideerne lever videre og erfaringerne skal nu formidles il virksomhederne Asbes en hisorie uden ende? Dokumenaion: Asbes giver kræf bland bygningsarbejdere Bombe under dansk arbejdsmarkedsregulering Brug arbejdsagerklausuler i kommunale konraker De baliske lande og Polen gør ikke mege for a beskæfige og beholde egen arbejdssyrke Forebyggelsesfonden er snar klar il a uddele penge Dårlig arbejdsmiljø plager udenlandske arbejdsagere Sikkerhedsbonus er e god virkemiddel for bedre sikkerhed Faci 2006: Byggebeskæfigelsen seg med personer Thi kendes for re: Byggebranchen idømmes 15 års samfundsjenese! Opimering af arbejdsmiljøledelse i byggebranchen Sillingsannonce

2 BygSol er afslue men idéerne lever videre og erfaringerne skal nu formidles il virksomhederne Af Sidse Buch Bedre arbejdsmiljø, overholdelse af idsfriser, færre mangler - resulaerne fra re års arbejde med BygSoL-projeke er il a age og føle på. Opskrifen ligger klar, den skal bare smages il i hver enkel byggesag BygSol-projeke er nu efer re års forløb nåe i mål. 60 virksomheder og ca. 600 personer har på 25 byggesager brug BygSols idéer om forbedre samarbejde og læring for a skabe en bedre byggeproces. Resulaerne er klare: ingredienserne i BygSol-opskrifen kan i den ree sammensæning syrke byggerie ved a højne kvalieen og samarbejde på byggepladserne. Nu er næse skrid a få resulaerne, erfaringerne og eorien il a leve videre, så endnu flere virksomheder og bygningsarbejdere kan få gavn af projeke. Afsluningen af projeke blev markere ved en konference på Teknologisk Insiu den 17. januar 2007, hvor en række delagere præsenerede erfaringer og resulaer. Projekansvarlig og cenerchef Henriee Hall- Andersen fremlagde resulaerne. I de 25 gennemføre byggesager er der: l E bedre arbejdsmiljø med færre ulykker l Væsenlig færre mangler ved aflevering l Bedre overholdelse af idsfriser l Mere ilfredse og moiverede virksomheder og medarbejdere l Opnåe god indjening og gode dækningsgrader Af mere håndgribelige resulaer er der således udvikle en hjemmeside, 17 produkblade og 3 emahæfer. For BAT-karelle er de særlig ineressan, a bygningsarbejderne gennemgående er lang mere ilfredse med a arbejde på BygSols byggepladser end radiionelle byggepladser. F.eks. giver over halvdelen af medarbejderne udryk for, a samarbejde mellem sjakkene har være bedre, og a samarbejde med byggeledelsen har fungere bedre. Desuden mener 68%, a de har fåe erfaringer fra byggesagen, som de kan bruge på andre pladser. Henriee Hall-Andersen undersregede, a der naurligvis har være forskelle fra sag il sag, og a de derfor er vigig, a BygSol-opskrifen smages il og ilpasses den enkele virksomhed og byggesag. Forskellige mennesker lægger væg på forskellige ing, og hvor nogle mener, a arbejdsmiljø er de vigigse, mener andre, a produkivie, kvalie, samarbejde eller noge hel feme er vigigs. For e succesfuld udbye er de nødvendig, a der er fælles fodslag bland parerne. En enkel engagere par kan ikke drive processen alene, og der skal være e oprigig ønske om forandring. Samidig skal alle ineressener være enige om og have ejerskab il planen, og der skal bruges kræfer på a fasholde den ønskede kulur. Ellers vil processen køre af spore. Medicinen i BygSols opik er fællesmøder, inrodukion il byggepladsen, kick-off, sociale arrangemener, fælles skurvogn og Time ou. BAT-karelle, Konsrukørforeningen og Dansk Byggeri, som sammen med Teknologisk Insiu sår bag projeke, er enige om a anbefale byggeries virksomheder de samarbejdsmeoder, som BygSol sår for. Nu handler de om a få erfaringerne ud og leve videre i byggeries virksomheder og bland medarbejderne. Projeke har skab nogle ambassadører, som fremover vil bære idéerne videre il gavn og nye for andre byggepladser. Men disse få indviede kan ikke klare omvendelsen af hele byggebranchen il en ny og bedre meode alene. Idéerne vil blive vande ud og il sids gå il grunde, hvis ikke man som idligere BygSol-delager oplever, a byggebranchen ager god imod de nye meoder. Næse fase bliver a sikre, a projeke ikke ender som en hyldesucces. I forbindelse med den videre forankring spiller uddannelsessyseme en vigig rolle. Forsknings- og uddannelsesinsiuioner har delage i samarbejde omkring BygSol, og de er vigig a få byggeries uddannelser ilpasse srømningerne i den nye måde a ænke byggeproces på, som er på vej il a blive den nye virkelighed i byggerie. 2

3 B A T k a r e l l e På Teknologisk Insiu er der i kraf af rollen som projekansvarlig opbygge e solid kendskab il BygSol-ankegangen. Insiue vil fremover ilbyde virksomheder sin hjælp, og der vil blive udbud kurser, som bygger på erfaringerne fra BygSol. Den indsamlede viden er nu en del af den værkøjskasse, som Teknologisk Insiu gennem årene har opbygge på baggrund af e alid enusiasisk engagemen i udvikling af byggeries meoder og processer. BAT-karelle opfordrer alle ineresserede il a age konak il Teknologisk Insiu, som gerne siller sig il rådighed i forbindelse med møder for medlemmerne i de lokale afdelinger som f. eks. gå-hjem-møder, fyrafensmøder og lignende. Henriee Hall-Andersen fra Teknologisk Insiu kan konakes via mail eknologisk.dk eller på lf BygSoL - Samarbejde og Læring i Byggerie BygSoL er e implemeneringsprojek, som bygger på kende og mindre kende meoder og værkøjer sam idligere projekers erfaringer og anbefalinger. Projeke arbejder med skabelsen af en ny byggeproces på baggrund af en sammensmelning af ankerne bag Parnering, Lean Consrucion og Byg-LoK (Ledelse, Organisaion og Kompeence i byggerie). Nøgleord er læring på byggepladsen og en ændring af eksiserende samarbejdsformer. Dermed bidrager projeke il en udvikling af byggebranchen som helhed og medvirker samidig il en højnelse af kompeence, sikkerhed og arbejdsmiljø. Projeke er iniiere af Dansk Byggeri, BATkarelle, Konsrukørforeningen og Teknologisk Insiu og er søe af EU s Socialfond. Teknologisk Insiu er projekansvarlig og sår for projekledelse, sekrearia og proceskonsulenbisand. Udover a inddrage bygge- og anlægsfirmaer (60 firmaer har være involvere) er også en række uddannelsesinsiuioner ilknye projeke - både erhvervsuddannelsesinsiuioner, konsrukørskoler og universieer. I praksis arbejdes der i projeke med en værkøjskasse med forskellige akivieer. I fællesskab med de involverede firmaer på den enkele sag drøfes de, hvilke fokusområder der skal arbejdes med, hvorefer værkøjerne udvælges, og der skrives en implemeneringsplan for forløbe. Til alle sager er ilknye en proceskonsulen fra projeksekreariae. Proceskonsulenen skal bidrage med konsulenbisand efer behov sam sikre, a implemeneringen forløber som den skal, og a projeke bliver evaluere. BygSol-projeke sarede i 2004 og afsluedes med udgangen af Flere oplysninger om BygSoL kan findes på Asbes en hisorie uden ende? Af Lars Vedsmand De sidse måneders afsløringer af den ene skandale efer den anden med asbes viser, a der er endog mege lang il, a vi bare ilnærmelsesvis lever op il den handlingsplan for e asbesfri Danmark, som blev debaere i Folkeinge hel ilbage i 1986 BAT har i medierne, overfor LO og overfor Folkeinges poliikere slåe hård på, a vel har der være problemer med ogvogne og enkele skibe, men lang den sørse del af asbesen har befunde sig og findes sadig i bygninger. De er på høje id a få gennemfør en naional handlingsplan for en fuldsændig fjernelse af al den asbes, der har være anvend frem il asbesforbude i De er ikke minds asbes i bygninger, der udgør en fare for beboere og brugere af asbesholdige bygninger. Dee har også være undersrege gennem afsløringerne af sporshaller med dryssende asbes. Gennem mange år har de være god lain a indkapsle eller forsegle asbesholdige maerialer indendørs. De oprindelige argumen var, a de 3

4 ville være al for dyr a fjerne al asbesen. Men hisorierne med DSB og forskellige sporshaller viser, a de dur bare ikke! Indkapsling er jo blo en udsæelse af probleme. Løsningen er a fjerne al asbes fra vore omgivelser. De er ikke en nem løsning og kan age mange år, men uanse dee må arbejde sæes i gang nu. Andre lande f.eks. Polen har allerede vedage sådanne planer. Vejen il a få fjerne asbesen er e fuldsændig overblik over asbes i bygninger. BAT foreslår, a der eableres e Dansk Asbes Regiser med regisrering af såvel eksiserende, uberøre asbesholdige insallaioner og asbesholdige bygningsdele, som indkapslede eller forseglede asbesholdige insallaioner og regisrering af områder, hvor asbes idligere er bleve fjerne, således a der ikke skal gennemføres unødvendige undersøgelser og målinger ved mange renoveringer. De er skræmmende og hel uaccepabel, a vi nu 20 år efer de endelige forbud råde i kraf sadig skal udsæes for daglige afsløringer af livsfarlig udsæelse for asbes. Således blev de sag i forslag il folkeingsbesluning fra 1986 men eksen er sadig uhyggelig akuel. Gennem mange år har vi forsøg a forsegle os ud af problemerne, og overlader dermed asbesprobleme il vores børnebørn. Der er kun én sikker vej a omgås asbes: A få skide fjerne fra og, skibe og ikke minds bygninger. Asbes kan fjernes med forsvarlige arbejdsmeoder, men bygningsarbejdere har krav på a vide, om der er asbes eller ej, når bygninger skal moderniseres eller renoveres. Handlingsplan Der er derfor e markan behov for a der fremlægges, vedages og udvikles en naional handlingsplan med nye poliiske iniiai ver på asbesområde, som forebygger, a lønmodagere og andre ikke udsæes for skadelig omgang med asbes. Handlingsplanen må indeholde en række elemener: 1. Asbesforekoms 2. Regisrering 3. Regler og myndighedshåndhævelse 4. Arbejdsmiljø og ar bejdsskader 5. Påvirkning af miljø og affaldshåndering. Der findes allerede i dag en række regisre og oplysninger, der kan anvendes i udar bejdelsen af en samle redegørelse, men der er e sor behov for udvikling og opdaering. 4 Der skal hurig skaffes lang bedre dokumenaion som grundlag for en naional plan for fjernelse af asbes i Danmark. Korlægningens resulaer lægges løbende ind på en offenlig ilgængelig daabase. Pligen il a regisrere må udvides: I dag er pligen il a regisrere beskadige asbes alene pålag arbejdsgivere, dvs. når der er ansae i en bygning. De afgørende i denne er 2 forhold: De er en arbejdsgiver, der har regisreringspligen og pligen il a lade forsegle, indkapsle eller fjerne. Og a de kun gælder for indvendige asbesholdige maerialer. Bekendgørelsen gælder alle former for asbesholdig maeriale, men ses i sprogbrugen begrænse il bygninger, hvilke i dag må anses for a være en svaghed. Bygningsyper, som i dag vil være omfae af pligen il a regisrere: l Virksomheder l Insiuioner, skoler m.m. l Offenlige og privae erhvervsejendomme Her skal arbejdsgiveren ved reparaion, ombygning og nedrivning regisrere og oplyse mulig forekoms af indvendige asbesholdige maerialer. Dee kan gøres på flere måder: l A kende il bygningens hisorik og idligere anvende maerialer, som ev. kan genfindes i SBI anvisningen om Asbes i bygninger l A bruge f.eks. BAR BA s vejledning når du søder på asbes (under revision) hvor ypiske bygningsanvendelser er koble med oplysninger om hvilke år de blev anvend og forbud l A bruge husmandsregler på ypisk anvendelse: Asbes som isoleringsmaeriale omkring kedler, veniler og rørbøjninger l A gennemføre korlægningsmålinger ikke minds i vivlsilfælde I BAT ser vi de nødvendig a udvide pligen il a regisrere: 1. Udvide forpligelse il: a. Alle husejere eller andre personer med økonomisk besluningsre i forhold il a besille og gennemføre moderniseringer og forandringer sam nedrivning b. Også omfae boligforeningers udlejning af f.eks. erhvervslejemål og lignende områder, hvor der ikke foreligger e egenlig arbejdsgiverforhold, men hvor andre mennesker færdes c. A omfae også udvendig anvendelse af asbesholdige maerialer

5 B A T k a r e l l e Ny rappor viser fordeling af kræf Branchearbejdsmiljøråde for Bygge & Anlæg har sammen med andre BAR fåe lave en mere grundig rappor om forekoms af en række kræfformer. Rapporen er udarbejde af Kræfens Bekæmpelse. Vi vil i en senere arikel vende ilbage il hovedkonklusionerne fra den samlede rappor over faggrupperne i Bygge & Anlæg, men vil her se lid nærmere på sammen 2. Eablering af Dansk Asbes Regiser en naional daabase med i hver fald 3 indgange: a. Regisrering jf ovensående på marikelnumre på eksiserende, uberøre asbesholdige insallaioner og asbesholdige bygningsdele b. Regisrering ilsvarende på eksiserende, indkapslede eller forseglede asbesholdige insallaioner c. Regisrering af områder, hvor asbes idligere er bleve fjerne. (f.eks. med hjælp fra referencer fra asbesnedrivningsfirmaerne), således a der ikke skal gennemføres unødvendige undersøgelser og målinger ved mange renoveringer Der kan ænkes brug en række forskellige værkøjer il a skaffe de mere præcise overblik over eksiserende og forsegle asbes. De er vigig a vi kommer il a undgå den hel uaccepable siuaion vi havde i sluningen af 80 erne hvor lærere og pædagoger begynde a rive lofsplader ned uden nogen form for beskyelse. Lavprakisk ilgang Vi foresiller os ikke i BAT, a man så a sige begynder med a gennemgå samlige landes bygninger fra en ende af. Regisrering kan for eksempel ske i forbindelse med salg, når der skal udarbejdes ilsandsrapporer alligevel, og når der skal ske renovering og ombygning eller når bygningen af anden grund skal anvendes som arbejdsplads. Hver enkel husejer skal ikke begynde a krae i rørisoleringen eller bag badeværelsesfliserne. Lad skide være, observér og noér, og hvis for eksempel forseglingen af isolering er brud, skal der professionelle folk på. En naional handlingsplan skal som nævn på sig føre il e asbesfri Danmark, men de er ikke ligegyldig, hvilken asbes, der fjernes førs. Planen skal derfor samidig indeholde klare priorieringer af fjernelsen af asbes. BAT foreslår, a beskæfigelsesminiseren og Folkeinges arbejdsmarkedsudvalg i fællesskab nedsæer en mege hurig arbejdende ekspergruppe, som ser på, hvordan man kan få sa gang i regisrering og borskaffelse. Handlingsplanen for e asbesfri Danmark må inddrage erfaringer fra andre landes håndering af asbesproblemerne. Desuden vil de være oplag, a en dansk handlingsplan også søges indænk i en global sammenhæng, hvor Danmark undersøer en verdensomspændende forebyggelse sam forbud mod forsa anvendelse af as bes. Dokumenaion: Asbes giver kræf bland bygningsarbejdere Af Lars Vedsmand. De er gennem mange år bleve dokumenere igen og igen, a asbes giver alvorlige og dødelige sygdomme. Førs var de asbesose, senere da søvkoncenraionerne blev sa ned, levede de der var udsa for asbes længere, så forskellige kræfformer fik id il a udvikle sig. Asbes kan give kræf i srube, lunger, bughinde og ikke minds i lungehinderne, den såkalde mesoheliom. Lungehindekræf blev i 1980 erne i England kald for dødens kys. Der kendes ingen andre årsager end asbes il denne uhyggelige, og næsen 100 % dødelig forløbende kræfform. Den er mege sjælden i Danmark men når den ses, vil de i lang de flese ilfælde være mulig a finde frem il, a den sygdomsrame har være udsa for asbes, erhvervsmæssig eller på anden måde. 5

6 hængene mellem asbes og forskellige kræfformer. Rapporen indeholder daa om følgende faggrupper indenfor B&A: Offenlig bygge- og anlæg Almindelige enreprenørforreninger Brolæggermesre Kloakmesre Murerforreninger Tømrer- og snedkerforreninger Malerforreninger Vvs-insallaører og blikkenslagere Elekroinsallaionsforreninger Glarmeserforreninger Gulvbelægning og errazzo Isoleringsforreninger Tagækkere og agpapdækkere Silladsforreninger Byggevirksomhed i øvrig Den relaive risiko (RR) bruges ofe som mål for risikoen for sygdom, her kræf, i forbindelse med en given påvirkning. I denne sammenhæng er påvirkningen ansæelse i en given branche i minds e halv år. Som udgangspunk anages de, a risikoen er den samme i alle brancher. Den relaive risiko er e forholdsal, der foræller, hvor mange gange risikoen for en kræfform i en given branche er sørre eller mindre end risikoen for samme kræfform bland ansae inden for alle øvrige brancher bland personer med samme køn og alder. Ansae i andre brancher, andre lønmodagere, er således referencegruppe, og har per definiion en relaiv risiko på 1. En relaiv risiko på 1,0 beyder således, a risikoen i den pågældende branche er den samme som i andre brancher. En relaiv risiko på 1,6 beyder, a risikoen er 1,6 gange (eller 60 %) sørre i den pågældende branche i forhold il de øvrige brancher i gennemsni. Omvend beyder en relaiv risiko på f.eks. 0,6, a risikoen er 0,6 gange (eller 40 %) mindre end i de øvrige brancher. Rapporen indeholder en lang beskrivelse af meode og behandling af daa sam de forbehold, man alid er nød il a age i forhold il mulige årsager il kræf. Selv om en faggruppe har en overhyppighed er de ikke alid nødvendigvis årsager i arbejdsmiljøe. Samidig skal man være opmærksom på, a der for de flese kræfformer går mange år fra påvirkning il udbrud af sygdommen. For de kræfformer, der kan skyldes asbes, kan der være gåe op il år. Så de kræfsygdomme der ses i de senere år kan alså skyldes årsager i arbejdsbeingel- Juserede relaive risici (RRj) Risikofakorer udenfor erhverve kan virke forsyrrende på den beregnede RR for kræf, hvis forekomsen af sådanne risikofakorer er ulige fordel mellem den delbranche, der konkre undersøges, og den referencegruppe, der sammenlignes med. Her er referencegruppen som idligere nævn alle andre lønmodagere med samme køn og alder. De væsenligse andre risikofakorer er obaksrygning, alkoholforbrug, solvaner og fysisk inakivie. For eksempel forekommer obaksrygning hyppigere bland ansae indenfor nogle brancher end andre. Der er derfor behov for a jusere RR, således a de bidrag il den relaive risiko for f.eks. lungekræf, som kommer fra obaksrygning, ikke slører risikoen fra en evenuel arbejdsmiljøpåvirkning. Vi har derfor forsøg a jusere de relaive risici for andre kende og misænke risikofakorer for kræf. Ved jusering af RR forsås således e forsøg på a rense RR for risikobidrage fra andre risikofakorer end selve arbejdsmiljøe. I den opimale siuaion ville man udover jusering af RR for alder også som minimum jusere for indflydelsen af obaksrygning, alkoholforbrug, solvaner og fysisk inakivie. For a dee i praksis kan lade sig gøre, skal vi have individuelle informaioner om sådanne påvirkninger for alle undersøgelsespersoner, både cases og konroller. Da disse informaioner ikke findes i regisrene, har vi i sede brug ilgængelige informaioner om andre mere indireke livssilsfakorer, f.eks. socialgruppe, civilsand, periode som lønmodager, fødselssed, sam alder ved fødslen af de førse barn. Den juserede RR vil ypisk være sørre eller mindre end den ujuserede relaive risiko. Hvis den ujuserede og den juserede RR er nogenlunde ens beyder de, a de fakorer, der juseres for, ikke er væsenlig forskellig fordel mellem de ansae i en given delbranche og ansæelse i de øvrige brancher. Fra rapporen: Korlægning af risiko for kræf ( ) bland ansae inden for bygge- og anlægsområde i Danmark, side 16 6

7 B A T k a r e l l e serne for mange år siden. De har samidig være mulig i allene a se, om påvirkningen er bleve sørre eller mindre gennem årene, gennem mere præcise opgørelser over relaiv risiko. Rapporen dækker kræfilfælde anmeld il Cancerregisere i perioden 1970 il Mange faggrupper i B&A har forhøje relaiv risiko som mulig følge af asbes Fra rapporens resulaer viser abellen il højre, hvilke faggrupper, der har en saisisk signifikan forhøje relaiv risiko og jusere relaiv risiko for de kræfyper der vides a kunne samme fra udsæelse for asbes. Rapporen bemærker om de enkele faggrupper: Tømrer/snedkerforreninger: Den relaive risiko synes a vokse igennem årene fra 1970 il 2003 en endens, der formenlig hænger sammen med den usædvanlig lange laensid, der er fra udsæelsen for asbes og diagnosiceringen af lungehinde mesoheliom. For delgruppen af mænd, som har haf deres førse ansæelse i branchen før 25-års alderen er risikoen for lungehinde mesoheliom næsen femfold øge. VVS/blikkenslagere: Den relaive risiko for lungehinde mesoheliom siger med varighed af ansæelse i branchen varighed af ansæelsen, hvilke normal er e underbyggende indicium for a sygdommen er arbejdsrelaere. Der ses en endens il, a RRj for lungehinde mesoheliom er sørre, jo idligere man har haf sin førse ansæelse i branchen. Dee indikerer, a der har være en asbeseksponering før 1965, som siden hen er bleve mindre. Dog fremgår de, a risikoen er høj efer 1985, men dee resula bygger kun på re ilfælde og er derfor behæfe med usikkerhed. Isoleringsarbejdere: For lungehinde mesoheliom ses nogenlunde samme høje relaiv risiko (7-9 fold) for mænd der har være ansa minds o år i branchen. Risikoen synes også a være nogenlunde ensare høj uanse hvilke kalenderidsperioder og fødselsårsgrupper man ser på. Lang de flese ilfælde af lungehinde mesoheliom (14 ud af 24 %) ses bland mænd, som har haf deres førse ansæelse i branchen før 1965, hvilke svarer il 28-fold øge relaiv risiko. Elekrikere: Risikoen for a udvikle lungehinde mesoheliom er sørs, hvis førse ansæelses år i branchen er før Denne relaive risiko falder, hvis førse ansæelse er i perioden , mens der endnu ikke er regisrere ilfælde hos personer med førse ansæelse efer Dee anyder også, a der idligere har FAG KRÆFTTYPE anal RR jusere RR VVS/blikkenslagere srube 91 1,3 1,3 VVS/blikkenslagere Lungehinde mesoheliom 59 3,2 2,4 VVS/blikkenslagere Lunge uspecificere 3 3,1 3,7 VVS/blikkenslagere lunge 859 1,6 1,5 VVS/blikkenslagere bughinde mesoheliom 5 4,1 3,8 ømrer/snedker Lungehinde mesoheliom 76 2,2 2,1 ømrer/snedker lunge ,1 1,1 Isoleringsarbejdere srube 25 1,9 1,7 Isoleringsarbejdere Lungehinde mesoheliom 23 6,5 6 Isoleringsarbejdere lunge 201 1,8 1,6 Isoleringsarbejdere bughinde mesoheliom 11 51,5 64,5 Elekrikere Lungehinde mesoheliom 27 2,3 2 Elekrikere Lunge uspecificere 3 5,2 8,7 Elekrikere lunge 476 1,2 1,1 Elekrikere bughinde mesoheliom 4 3,8 5,1 Alm enreprenører srube 644 1,4 1,3 Alm enreprenører Lungehinde mesoheliom 168 1,3 1,4 Alm enreprenører lunge ,2 1,1 være e mege sor asbesproblem, mens udsæelsen senere bliver mindre. Alm enreprenørforreninger: For lungehinde mesoheliom gælder, a risikoen ikke siger væsenlig med varigheden af ansæelsen dog er risikoen en smule højere ved 2 il 5 års ansæelse end ved ½ il 2 års ansæelse. Der er endens il, a den relaive risiko siger, jo senere de mandlige ansae er fød. Herunder synes ansae, der er fød efer 1944 a have en over fordobling af risikoen. Yderligere ses der endens il, a bland dem, der er fød herefer, a jo yngre mændene er ved førse ansæelse i enreprenørvirksomheder, deso højere er risikoen for a udvikle lungehinde mesoheliom senere i live. For de nævne faggrupper er forekomsen af mulig asbesrelaerede kræfformer saisisk signifikan, hvilke beyder a de fundne al ligger indenfor beseme sikkerhedsgrænser og alså ikke er udryk for ilfældigheder. Flere andre faggrupper har endens il forhøje risiko for de asbesrelaerede kræfformer, men hvor de alså ikke er signifikan: l Kloakmesre l Murerforreninger l Glarmesre l Gulvbelægning- og errazzo l Silladsforreninger De er nu over 20 år siden, asbes blev forbud 7

8 i Danmark og 35 år siden de blev forbud il isoleringsformål. Der anmeldes forsa e sigende anal ilfælde af lungehindekræf il Arbejdsskadesyrelsen. Så selv hvis de eoreisk blev forudsa, a ingen længere på nogen måde blev udsa for asbes, ville alene den lange udviklingsid beyde, a der sadig vil blive anmeld sådanne sygdomme i år Der er alså absolu al mulig grund il a få lave en korlægning og e arbejde med a få den dødsensfarlige asbes fjerne under konrollerede former. Rapporen kan fås ved henvendelse il BAT eller på Bombe under dansk arbejdsmarkedsregulering Af Gunde Odgaard E af spørgsmålene ved EF-domsolen i Laval-sagen (Vaxholm-sagen) er, om de er forenelig med EU-reglerne for arbejdskrafens frie bevægelighed, a man i Sverige kan påberåbe sig de faglige kampskrid blokade og sympaikonf lik for a få en overenskoms med e udenlandsk firma De danske grundlag for faglige kampskrid er mege idenisk med de svenske. Derfor vil en kendelse, der går svenskerne imod, naurligvis også gå den danske fagbevægelse imod. Vi kan alså komme i en siuaion, hvor EU-reen erklærer vores adgang il a blokere og il a indlede sympaikonflik som ude af proporion med EU-reen. Mild sag er de ikke en uvæsenlig bombe under den svenske og dermed den danske model. Den gode udgang Vi kan håbe, a EF-domsolen siger, a dee ikke er inden for deres område og derfor sender sagen ilbage il Sverige uden a give en konkre vurdering. Hvis sagen dermed finder en fornufig løsning i EF-domsolen, så har vi jo domsolens ord for, a arbejdsmarkedsregulering ligger uden for deres kompeenceområde. Den mere end problemaiske udgang Imidlerid ved vi også fra idligere, a EF-domsolen kan finde på sor se hvad som hels. EFdomsolen har idligere før poliisk inegraion i EU gennem sine kendelser på idspunker i EU s hisorie, hvor poliikkerne var gåe lid i så. De er absolu ilfælde for nuværende! Den danske regering har lave e god skriflig indlæg il EF-domsolen i sagen. De samme har en lang række andre lande. Fælles for næsen alle disse indlæg er, a de søer svenskerne. De samme olkes EU-Kommissionens indlæg a gøre. Den danske regering søer de svenske synspunker om, a man har re il a konflike sig il en overenskoms, og a dee ikke srider mod udsaioneringsbesemmelser, arbejdskrafens frie bevægelighed og diskriminering på grund af naionalie. Den nye svenske regering indager samme sandpunk i råd med den idligere svenske regering. Laval-sagen ser således bedre ud i dag, end da spekulaionerne omkring sagens udfald gik i gang. Hvis afgørelsen alligevel går svenskerne imod, skrider sore dele af grundlage for svensk og for den sags skyld også for dansk delagelse i EUsamarbejde. Vi vil alså ironisk nok så i en siuaion, hvor hele EU roser os for vor flexicuriy-model, og ønsker a udbrede den il andre lande, medens EF-domsolen giver den svenske og danske model en orpedo, der giver modellen alvorlig slagside. I e sådan scenarium er de vanskelig a se, hvad vi skal gøre. En hel sringen konsekvens vil jo selvfølgelig være a melde sig ud af EU. En knap så drasisk meode vil være a få den danske og svenske regering il a indkalde il en regeringskonference i EU med de formål én gang for alle a fasslå, a arbejdsmarkedsregulering ikke er e EU anliggende, og dermed heller ikke kan indklages for EF-domsolen. 8

9 B A T k a r e l l e Brug arbejdsagerklausuler i kommunale konraker Af Gunde Odgaard ILO konvenion 94 om løn- og arbejdsvilkår for udenlandske arbejdsagere, der har være gældende i saslige udbudskonraker siden 1956, begynder nu også a få sørre gennemslag i de kommunale og i regionernes udbudskonraker Fra BAT skal vi opfordre alle kommuner og regioner il a anvende de besemmelser og principper i ILO-konvenion 94, som med bekendgørelsen fra Beskæfigelsesminiserie siger:..a offenlige udbud inden for bygge- og anlæg skal indeholde klausuler, der ikke siller udenlandske arbejdsagere ringere end naionale arbejdsagere, der arbejder inden for samme erhverv i samme region. Denne formulering kan med fordel skrives direke ind i udbudsmaeriale også i kommunerne. De vil også være en fordel for alle bygge- og anlægsarbejdere, hvis kommunerne kræver, a der opføres liser over samlige underenreprenører, som påænkes a opræde på den pågældende opgave, og a opgaver ikke må udlicieres videre end i førse led. Sådanne ilag er ikke i srid med hverken dansk eller europæisk lovgivning. Så længe udbuddene hviler på objekive krierier, der sikrer overholdelse af principperne om gennemsigighed, ikke forskelsbehandling og ligebehandling, er der ingen problemer, og derfor er de naurligvis vigig, a disse sociale klausuler ydeliggøres i udbudsmaeriale. Regeringen søer inenionerne Senes har Sasminiseren i sin nyårsafale fremfør, a vi i Danmark ikke vil accepere underbeal udenlandsk arbejdskraf. Desuden har Beskæfigelsesminiser Claus Hjor Frederiksen fra Folkeinges alersol i e svar il Dansk Folkeparis Ania Knakkergaard sag, a han søer, a kommunerne indfører de udbudskrierier, der er i ILO-konvenion 94. Således har vensreborgmesre ine alibi for ikke a gennemføre sådanne klausuler i deres kommuner. Derfor opfordres alle byggefag rund omkring i lande il a age konak il deres kommunalbesyrelser for a drøfe dee emne og for a presse på med a få ruffe de rigige besluninger. Flere kommuner er på vej Flere kommuner har allerede indfør sådanne klausuler i udbudskonraker, men i Kommunernes Landsforening har man ikke noge samle overblik over, hvor mange de er, og hvad de forskellige klausuler indeholder. Imidlerid foræller KL, a de nu får flere henvendelser om dee emne end idligere. E udmærke eksempel finder man i Århus Kommune. Her anvender man en klausul, der siger: Hvis arbejdsforhold af den i nærværende konrak omhandlede ar ikke er omfae af kollekiv overenskoms, må løn- og arbejdsvilkårene ikke være mindre gunsige end de vilkår, der inden for de fag eller den indusri, i hvilken enreprenøren har sin virksomhed, i almindelighed bydes under ilsvarende forhold. Ansvare for a denne besemmelse overholdes, påhviler virksomhedens leder. Tilsvarende gælder også arbejde, der udføres af underenreprenører eller af personer, der har fåe overdrage konraken il udførelse. I så ilfælde påhviler de lederen af den virksomhed, der sår som hovedenreprenør, a påse a besemmelsen finder anvendelse. Manglende overholdelse af nærværende besemmelse er a berage som væsenlig misligholdelse. Århus Kommune er således bereige il uden varsel a ophæve konraken. Fra BAT kan vi ikke særk nok opfordre il, a de kommuner, regioner og offenlige myndigheder som endnu ikke har indsa sådanne klausuler, får de gjor hurigs mulig. Bygherreforeningen opfordrer sine medlemmer il a bruge arbejdsagerklausuler Bygherreforeningen, som repræsenerer de sore professionelle bygherrer i Danmark, både offenlige og privae, anbefaler sine medlemmer a bruge ILO-konvenion 94 i deres konraker. De er vi i BAT mege glade for. Imidlerid ser vi naurligvis gerne, a de bliver en forpligelse for alle Bygherreforeningens medlemmer a sille 9

10 disse krav og ikke kun give medlemmerne en anbefaling. Bygherreforeningens anbefaling lyder: Enreprenøren forpliger sig il a sikre, a de ansae, som enreprenøren og evenuelle underenreprenører beskæfiger i Danmark med henblik på opgavens udførelse, har løn og ansæelsesforhold, der ikke er ugunsigere end de løn- og ansæelsesforhold, der er gældende på den egn, hvor arbejde udføres. Overholder enreprenøren ikke denne forpligelse, og medfører dee e bereige krav fra de ansae, kan bygherren ilbageholde vederlag il enreprenøren med henblik på a ilgodese dee krav. De er e udmærke krav, som burde være regelen og ikke kun en anbefaling. Dansk Byggeri opfordrer også sine medlemmer Dansk Byggeri opfordrer i en vejledning il medlemsvirksomhederne, a de virksomheder, som enrerer med udenlandske underleverandører, sørger for, a der arbejdes på overenskomsmæssige vilkår, og a de danske overenskomsmæssige vilkår respekeres af udenlandske virksomheder, som udsaionerer medarbejdere i Danmark. Dansk Byggeri opfordrer også il, a danske virksomheder beinger sig, a udenlandske underleverandører melder sig ind i Dansk Byggeri. Igen er de ingen plig, men kun en anbefaling - en prisværdig anbefaling men mere konkree og håndfase regler for Dansk Byggeris medlemsvirksomheders brug af underenreprenører er naurligvis a forerække. De baliske lande og Polen gør ikke mege for a beskæfige og beholde egen arbejdssyrke Af Gunde Odgaard Trods høje økonomiske væksraer ser de ikke ud il, a srømmen af arbejdsagere fra de nye il de gamle EU-lande vil afage. Så længe de nye EU-lande ikke ønsker a føre en poliik med en mere lige indkomsfordeling og en mere lige mulighed for alle, lige så længe vil arbejdsagere fra disse lande søge mod Veseuropa Esland, Leland, Liauen og Polen er bland de mes ulige lande i EU, og selv om landene oplever en økonomisk væks på mellem 5-10 % årlig, er der ikke noge der for nuværende yder på, a denne væks kommer den brede befolkning il gode. Hvis man kigger på den såkalde gini-koefficien og indkomsuligheden (figur 1 og 1a.), ligger disse fire lande fakisk mege højere end Danmark med ulighedskvoiener på mellem 32 og 35, hvor Danmark ligger på

11 B A T k a r e l l e Tabel 1: Indeks over dødsulykker på arbejdspladser (per beskæfigede, 1998 =100) Hvis man ser på bruonaionalproduke pr. person omregne i købekraf så ligger Danmark på lige knap 122 på EU-indekse (EU25 har værdien 100), hvorimod de re baliske lande og Polen ligger mellem 48 og 59 (figur 2). Disse al er udryk for reel købekraf, og i Danmark er den alså god og vel dobbel så høj pr. person, som den er i de baliske lande og i Polen. I de officielle saisikker er ledigheden også mege højere i disse lande, end den er i Danmark. Imidlerid er den skjule ledighed i de re baliske lande og Polen særdeles mege højere, end hvad de officielle saisikker vidner om. Samidig er beskæfigelsesraen mege lavere end i Danmark, dvs. a den procen, der indgår i arbejdssyrken, er væsenlig lavere (figur 3 og 4). Arbejdsmiljøe Når vi ser på arbejdsmiljøe i disse lande, sår de også særdeles dårlig il. I 2002 var gennemsnie i de 15 EUlande e indeks 75 i forhold il I de nye EU-lande ligger man konsekven højere end dee indeks 75, på nær Av. EU Czech Rep Esonia N/A Hungary Lihuania N/A Lavia N/A N/A N/A N/A Poland N/A N/A N/A Slovenia Slovakia N/A Av. CEE Source: Eurosa (2004) New Cronos daabase. Anm.: Indekse siger kun noge om udviklingen, men ikke noge om niveaue. Kilde: Woolfson, Charles; "WORKING ENVIRONMENT AND SOFT LAW IN POST-COMMUNIST MEMBER STATES", JCMS 2006 Volume 44. Number 1. pp i Slovakie. Topscorerne er Leland med 123 og Liauen med 115. Polen ligger på 89 medens Esland ligger på 81 (Tabel 1). Ikke nok med, a arbejde er dårlig beal og ikke nok med, a man ikke har de sore muligheder for a komme ind på arbejdsmarkede, hvis man så er der, er risikoen også eksraordinær sor for, a man bliver slåe ihjel af ens arbejde. Alle disse fakorer ilsammen foræller e ensare vid- 11

12 nesbyrd om, a arbejdsagere fra de nye EUlande naurligvis vil søge andre seder hen. Dels fordi forvenningen om en højere indkoms er il sede og dermed bedre mulighed for a forsørge ens familie, men også i forvenningen om e mere sikker arbejde. Om disse drømme alid bliver opfyld er mere vivlsom, men ud fra allenes ydelige sprog kan man jo ikke forænke disse mennesker i a rejse væk. Probleme eksiserer primær, fordi disse lande ikke har regeringer og poliisk adminisraive sysemer, som for alvor har sa sig for a bruge egne befolkningsmæssige ressourcer. De virker fakisk som om, a de nye EU-lande er god ilfredse med, a de kan sende arbejdskraf ud af lande og være neoeksporør af arbejdskraf uden hensynagen il, hvordan man får udvikle egne lande. Den danske regering gør al, hvad den overhovede kan for a hjælpe de nye EU-lande på vej i rafikken med a eksporere arbejdskraf. E af Beskæfigelsesminiseries nyese ilag hedder Work Impor. Her skal den danske regering oplyse om, hvordan man søger arbejde i Danmark, hvordan man finder beskæfigelse, og den danske regering skal assisere danske virksomheder, som ønsker a finde arbejdsagere i de nye EU-lande. Med andre ord er den danske regering med il a sikre, a de nye EU-lande ikke får den fulde effek af deres EU-medlemskab, fordi der hel sysemaisk foregår e dræn af deres bedse folk indenfor alle brancher og erhverv. Vi har igennem de senese år ofe hør hisorier fra virksomhedsejere i de nye EU-lande, hvor de peger på de problem, a hvis de begynder a opkvalificere eller videreuddanne den arbejdssyrke de har, så rejser de il vesen. De har ironisk nok også beyde, a der fakisk er mangel på kvalificere arbejdskraf i en række af de nye EU-lande. De er således ikke unormal, a man både i London og i Dublin kan se plakaer på polsk, hvoraf de fremgår, a polske bygningsarbejdere bør age hjem il Polen og arbejde. Vi ved også, a de nye EU-lande modager en række arbejdsagere fra Rusland, Hviderusland og Ukraine. Der er alså ved a ske en parallelforskydning af vores arbejdsmarkeder, og man kan spørge sig selv om de hensigsmæssige heri. Irland var EU s og USA s leverandør af arbejdskraf Indil førs i 90 erne var Irland egenlig e land, der på mange måder lignede de nye EU-lande. Irland sende konsekven sine unge mennesker il England, USA, Koninenaleuropa, Ausralien og mange andre seder. Irland var en kæmpemæssig eksporør af arbejdskraf, og man forhold sig egenlig aldrig il, om de var særlig hensigsmæssig for Irlands egen udvikling. Førs i 90 erne begynde man a se på, om man dog ikke kunne bruge alle disse mennesker il noge derhjemme. Ved hjælp af nogle særordninger i EU-regi, fik man slåe hul på dee ema, og i dag er en masse irere vend hjem for a arbejde, samidig ilrækker Irland, som alle ved, en sor mængde arbejdskraf fra de nye EUlande. Irlands eksempel viser, a man kan vende udviklingen. Man kan gå fra a være en økonomi, som er fuldsændig afhængig af, a man kan sende e beydelig del af ens befolkning udenlands hver år, il a være en økonomi, hvor man kan beskæfige sin egen befolkning. En økonomi, der oplever væksraer, som kommer de sore fleral il gode. De nye EU lande må lære af andres erfaringer De er således på høje id, a man i EU får age hul på en deba om, hvad der er hensigsmæssig for de nye EU-lande og deres fremidige udvikling. Meningen med a komme med i EU, er vel ikke a kunne eksporere billig arbejdskraf? Meningen er vel a udvikle disse lande il a være moderne demokraier med moderne økonomier, der skaber velsand og velfærd for alle borgere. Forudsæningen i form af økonomisk væks er il sede, og eksra økonomisk væks kan genereres, således a man kan udnye ens egen arbejdskrafressource. De, der mangler i kaasrofal grad, er den poliiske vilje og indsig i disse landes regeringer il a skabe lige vilkår for alle. 12

13 B A T k a r e l l e Forebyggelsesfonden er snar klar il a uddele penge Af Ulrik Spannow E enig Folkeing vedog den 25. januar 2007 en lov om forebyggelsesfonden. Fonden er en posiiv nyskabelse, der moiverer virksomheder il a sille skarp på fysisk og psykisk nedslidning. BAT ser frem il, a fondens midler kommer i spil. De er en faglig opgave a fremme udvikling af konkree projeker i virksomhederne Økonomisk gulerod skal få virksomhederne il a yde en eksra indsas for arbejdsmiljøe. Hele 3 mia. kr. skal uddeles il virksomheder, der ansøger fonden om midler il konkree projeker. Forebyggelsesfonden uddeler i 2007 op il 200 mio. kr. og derefer op il 350 mio. kr. årlig. Fondens formål er a yde søe il a forebygge og forhindre fysisk og psykisk nedslidning. Der kan ydes søe il projeker, der: 1) forebygger nedslidende ruiner og arbejdsgange 2) bidrager il a fasholde medarbejdere med dårlig helbred eller bidrager il hurig ilbagevenden il arbejdsmarkede af sygemelde 3) udvikler ny eknologi inden for de formål, der hører under nr. 1 og 2 4) skaber bedre genopræning og rehabiliering af syge og handicappede 5) syrker bevidsheden om risiko forbunde med rygning, alkohol, fedme og fysisk inakivie BAT har særlig sore forvenninger il projeker, der forebygger nedslidning, fasholder nedslide og udvikler ny eknologi (område 1-3). Udvikling af ekniske hjælpemidler kan i høj grad være med il a lee belasningen i vores brancher, ligesom projeker om fysisk og psykisk arbejdsmiljø vil kunne give arbejdsmiljøe e velforjen løf i mange virksomheder. Mål for indsasen For a kunne få søe il projeker, der vedrører arbejdsmiljø på arbejdspladserne, skal parerne i brancherne eller på den enkele virksomhed have fassa konkree mål for indsasen. Ideen med konkree redukions- eller forbedringsmål er god. Mål er nemlig med il a ydeliggøre de ambiioner, der er med projekerne, ligesom mål gør de leere a evaluere, om projekerne har indfrie forvenningerne. Projeker på BAT s område Rigig mange bygningsarbejdere rækker sig ud af branchen før id på grund af nedslidning, så de er med god grund, a bygge og anlæg er nævn direke i lovens forarbejder som en nedslidningsrue branche. Træ- og møbelindusrien er også præge af nedslidning, så også her kan fonden få sa eksraordinær fokus på nedslidning. De samlede sygefravær koser 32 mia. kr. om åre. Virksomheder i alle brancher vil kunne søge om midler. BAT opfordrer virksomheder i bygge og anlæg, ræ- og møbelindusrien sam i skoven il sraks a gå i gang med a formulere konkree projeker, der kan søges søe il. Tag iniiaiv il projeker BAT arbejder for, a de mange midler kommer ud og gør gavn på arbejdspladserne så nedslidning forebygges og medarbejderne fasholdes e hel arbejdsliv i vores brancher. Faglig akive i virksomhederne spiller en hovedrolle: De har en særlig opgave med a sikre, a der bliver søg om penge il konkree projeker på arbejdspladserne. BAT anbefaler, a faglig akive får sa forebyggelsesfonden på dagsordenen. Ledelse og medarbejdere i fx sikkerhedsorganisaion eller SU har en fælles opgave a løfe, nemlig a få ænk anker om, hvordan der kan i gangsæes projeker inden for forebyggelsesfondens område. Samarbejde mellem ledelse og ansae er absolu nødvendig for a opnå succes med projekerne og reelle forbedringer i virksomhederne. BAT forvener, a BAR for bygge og anlæg i den nærmese fremid vil age fa på spørgsmåle om, hvordan såvel sore som små virksomheder i bygge og anlæg kan moiveres il a søge om søe il projeker. BAR kan bidrage med ideer il projeker, ligesom BAR vil kunne gøre 13

14 Udenlandske arbejdsagere Undersøgelsen viser klar, a udenlandsk arbejdskraf, herunder udenlandske arbejdsagere, er mere udsae for a blive ram af ulykker og nedslidning end deres danske kolleger. Udenlandske arbejdsagere, især fra de nye EU-lande, er mindre opmærksomme på risici i arbejde i bygge og anlæg, og de bekymrer sig mindre om sikkerhed og sundhed end deres danske kolleger. De forhold, a de flese udenlandske arbejdsagere er midleridig i lande, beyder, a de er mere villige il a age chancer i arbejde og accepere dårlig arbejdsmiljø. Sikkerhedskuluren synes a følge naionalieen. Især bygningsarbejdere fra Øseuropa lægger mindre væg på spørgsmåle om sikkerhed. På rods af de åbenlyse problemer i arbejdsmiljøe, er der ikke radiion for, a udenlandske arbejdsagere konaker de danske fagforeninger i byggerie. De skyldes bl.a. pres fra deres arbejdsgivere, sprogproblemer, anden sikkerhedskulur og ligegyldighed med arbejdsmiljøsandarden. En ny endens er dog, a flere uden de le og overskuelig a formulere projekansøgninger. Besyrelsen Arbejdsmarkedes parer udgør fleralle i fondens besyrelse. LO-kredsen har fire pladser i besyrelsen, der bl.a. sår for uddeling af fondens midler il konkree projeker. Sekreariasleder i BAT, Gunde Odgaard, sidder på en plads som supplean i fondens besyrelse. Fonden forvenes a komme op i omdrejninger i løbe af de næse par måneder. Når besyrelsen sæer gang i arbejde, og e sekrearia er opree, bliver de mulig a indhene mere konkree oplysninger om, hvordan og hvornår der kan ansøges om søe il konkree projeker. Yderligere oplysninger om forebyggelsesfonden kan fås via dk eller på elefon Dårlig arbejdsmiljø plager udenlandske arbejdsagere Af Ulrik Spannow Arbejdsmiljøe bland udenlandske arbejdere i byggerie i Danmark er ikke værd a skrive hjem om. Sandarden er lav, og dansk lovgivning overrædes nærmes ruinemæssig. De viser BAT s undersøgelse af arbejdsmiljøe i den verden, der er dagligdag for udenlandsk arbejdskraf i dansk byggeri BAT har undersøg, hvordan arbejdsmiljøe er for de udenlandske arbejdere, der kommer il Danmark som midleridig arbejdskraf i bygge og anlæg. Undersøgelsens resulaer er fremkomme ved a række på erfaringer høse i BAT s neværk om udenlandsk arbejdskraf. Neværke besår af folk fra forbundenes lokale afdelinger over hele lande. Udenlandske arbejdsagere er en sårbar gruppe, der er mere udsa for ulykker og nedslidning end deres danske kolleger. De udenlandske arbejdsagere bor ofe under primiive forhold, under deres ophold i Danmark. Udenlandske firmaer BAT s undersøgelse viser, a udenlandske firmaer ofe er mindre seriøse og mere fokuserede på hurige økonomiske gevinser end danske firmaer. En del af dem forvener kun a blive i lande i kor id, og de har dermed ikke behov for a opbygge sig e ry som nogen, der udfører kvaliesarbejde. Der er mange eksempler på firmaer, der ikke forsikrer deres ansae, og som ikke lever op il de danske regler og afaler om velfærdsforansalninger, og som bryder danske arbejdsmiljøregler. De mange brud skyldes ikke kun, a man bevids omgår de danske regler, men kan også forklares med uvidenhed. De er e kendeegn, a udenlandske firmer ofe prøver a und - gå myndighedernes opmærksomhed. Dermed er de svære a konrollere for Arbejds ilsyne og andre myndigheder. 14

15 B A T k a r e l l e landske arbejdsagere ager konak il fagforeningerne i byggerie i siuaioner, hvor der er problemer med lønnen eller arbejdsmiljøe. Udenlandsk arbejdskraf har ofe mege lange arbejdsdage, og mange følger ikke de danske afaler om arbejdsid. Arbejde 10 imer (eller mere) om dagen, 6 dage om ugen er ikke usædvanlig. Deril kommer, a indkvareringen i mange ilfælde er elendig. Indkvarering i små rum, campingvogne mv. uden indlag vand, oile og opvarmning også om vineren ses ofe. De er også udbred, a mange udenlandske arbejdsagere bor sammen i samme rum. Arbejdsmiljøe lader il a være bedre, hvor udenlandske arbejdsagere er beskæfige sammen med danske kolleger. Probleme er imidlerid, a de udenlandske arbejdsagere ofe arbejder i sjak, der alene er sammensa af udenlandske arbejdere. En ing er, a de udenlandske arbejdsagere selv e udsa for risici, når de arbejder. En anden ing er, a de også påvirker arbejdsmiljøe for de danske arbejdsagere på byggepladserne, bl.a. pga. sprogbarrierer og forskellige sikkerhedskulurer. Udenlandske arbejdsagere og firmaer spiller således en dobbelrolle, hvad angår sikkerhed og sundhed. Oplysninger om polakkers ilskadekoms i Danmark, der blev brag i poliiken.dk den 10. februar 2007, viser, a der i 2006 var 5 ilfælde, hvor polakker enen misede live eller fik permanene handicap på en arbejdsplads i Danmark. Der er en klar overhyppighed af alvorlige arbejdsulykker bland øsarbejdere, ingen vivl om de udaler øs-konsulen i 3F, Kur Hedemand il poliiken. dk Oplysningerne ligger på linie med BAT s erfaringer med arbejdsmiljøe bland øsarbejdere i Danmark. Arbejdsilsyne finder mange overrædelser Arbejdsilsyne har funde grund il a reagere overfor udenlandsk arbejdskraf i flere og flere ilfælde i løbe af de senese år. Arbejdsilsyne vurderer, a ilsynes behandling af sager om udenlandsk arbejdskraf er mege idskrævende. Ved landsdækkende akioner i bygge og anlæg søder Arbejdsilsyne på mange overrædelser af arbejdsmiljølovgivningen. Mellem 5 og 10 % af overrædelserne af arbejdsmiljøloven begås af udenlandske virksomheder. BAT ønsker forsa a byde velkommen il udenlandske firmaer og udenlandsk arbejdskraf. Vi forlanger blo, a deres ilsedeværelse skal ske på danske vilkår, også når de gælder arbejdsmiljøe. Sikkerhedsbonus er e god virkemiddel for bedre sikkerhed Af Gunde Odgaard Den lære, man kan drage af hisorien om, a bygningsarbejdere får udbeal sikkerhedsbonus på DR-byggerie, er: A de burde foregå flere seder, for de virker Sikkerhedsbonusen er en del af de løn- og belønningssysem, som man har valg a indføre på DR- Byen og er derfor forlods indkalkulere i de håndværkerudgifer, som byggerie har. De er e sysem, der vinder sørre og sørre indpas på danske byggepladser. E af de førse seder, vi så syseme afprøve i fuld skala, var på Øresundsbroen, hvor de havde en fanasisk posiiv effek på sikkerhed og sundhed på byggepladsen. Syseme virker. Pengene jenes hurig ind igen. Tallene aler deres ege ydelige sprog, ide analle af arbejdsulykker falder drasisk, og analle af fraværsdage formindskes væsenlig. En del af konrakbeingelserne for a få opgaverne på DR-byggerie var i øvrig, a virksomhederne har syr på arbejdsmiljøe. Desuden er der iværksa en række ilag, eksempelvis e obligaorisk o imers sikkerhedskursus med en eferfølgende prøve, således a man får skab den sikres mulige byggeplads. Byggepladsen har da også vunde flere arbejds- 15

16 miljøpriser. bl.a. er DR-Byen bleve europameser ud i sikkerhed og præmiere af EU-Kommissionen. Når visse poliikere og medier går i selvsving over, a der er udbeal i sørrelsesordenen 4 millioner kroner i sikkerhedsbonus il bygningshåndværkere, så skal de jo ses i forhold il, a de samlede beløb nu bliver over 4 milliarder, og ingen ør vel lægge hovede på blokken og sige, hvor dyr DR-Byen bliver. De her er alså a skyde nogle uendelige små gråspurve med nogle kæmpe, kæmpe sore kanoner for a profilere sig selv. Vejen frem på de danske byggepladser for a få e bedre arbejdsmiljø, som der er god brug for, er bl.a. a belønne en korrek adfærd og sraffe en ikke korrek adfærd. De er præcis, hvad der sker i DR-Byen. Håndværkerne har en pulje. Den pulje kan de få udbeal, hvis de opfører sig korrek, men op fører de sig ikke korrek, så er de fakisk penge, de miser. De bør ages med i ligningen, når Louise Frever og andre åndspaver udaler sig om noge, som de noorisk ikke har en meer forsand på. Vi kan kun opfordre il, a man slår kold vand i blode og nøje får gennemanalysere, hvorfor DR-byggerie i arbejdsmiljøforsand er så sor en succes og så se a få gjor erfaringerne il dagens dagsorden, når de gælder arbejdsmiljø på de danske byggepladser. Faci 2006: Byggebeskæfigelsen seg med personer Af Bo Sandberg Som gennemsni for åre, var der i beskæfigede indenfor bygge- og anlægsvirksomhed. Talle inkluderer lønmodagere, selvsændige og funkionærer. Byggeries beskæfigelse seg med personer i forhold il åre før, der endda også var e kanonår for byggebranchen. Byggebeskæfigelsen har ikke være højere siden 1980 Danmarks Saisik offenliggjorde i januar nye al for byggebeskæfigelsen i 4. kvaral Dermed kan der opgøres e samle faci for byggeakivieen i 2006: Åres beskæfigelsessigning fordeler sig således: Nybyggeri: Reparaion og vedligeholdelse: Anlægsarbejde: Konorarbejde: Toal: De senere år har især de mege arbejdskrafinensive reparaions- og vedligeholdelsesarbejde rukke byggebranchens fremgang. Høj akivie indenfor modernisering af de privae boliger er en naurlig følge af signingerne i friværdi, forøge købekraf og afdragsfrie lån. Overraskende sor signing i beskæfigede ved nybyggeri På den baggrund er de lid overraskende, a de i 2006 alligevel var nybyggerie, som gav de sørse enkelbidrag il beskæfigelsesfremgangen. Forklaringen herpå er odel: 1) Erhvervsbyggerie kom for alvor i omdrejninger sidse år var på den fron sadig præge af, a man nedbrage omgangsprocenen i de eksiserende erhvervsejendomme. 2) Husprisernes rekordsigninger i 2005 og som gennemsnisberagning 2006 har gjor de fordelagig a bygge ny frem for a købe en eksiserende bolig. Her er der ilmed ale om en beydelig forsinkelseseffek: Hvis man under indryk af boligprissigningerne har beslue sig for a bygge ny i løbe af 2005, vil byggerie ypisk førs indgå saisisk som påbegynd byggeri i 2006, når selve byggesagen går i gang. Beskæfigelsesfald i 4. kvaral yder på en vis opbremsning Isolere se fald byggebeskæfigelsen med 2,6 % når der korrigeres for sæsonudsving fra 3. il 16

17 B A T k a r e l l e 4. kvaral. De skal man nok ikke lægge voldsom mege i. I 3. kvaral 2006 var byggebeskæfigelsen nemlig forsa - se i en længere hisorisk sammenhæng - eksrem høj. Trods de isolerede beskæfigelsesfald måles i 4. kvaral den næshøjese sæsonkorrigerede byggebeskæfigelse i nyere id, kun overgåe af kvarale umiddelbar forinden. Man kan dog god olke de senese al i rening af, a man næppe vil opleve ligeså voldsomme væksraer i byggeries omsæning og beskæfigelse i 2007, som man har se både i 2005 og Men som de fremgik af BAT s konjunkuranalyse kor før jul pilen vil forsa pege opad i 2007, blo ikke lige så sejl som de foregående år. Ine ny er god ny - byggeopimismen forsæer i 2007 Ifølge Danmarks Saisik ligger byggebranchens sæsonkorrigerede konjunkurindikaor i januar sabil på +23 ligesom den gjorde i december. Med en enkel måneds undagelse har den sammensae konjunkurindikaor for byggerie ligge højere end +20 siden begyndelsen af Byggeries fremidsforvenninger ligger på e hisorisk høj niveau og som sådan må man sige, a ine ny er god ny. Hisorisk høj gennemsni for konjunkurbaromere 2006 Siden senese BAT-ny er de bleve mulig a opgøre e samle gennemsni for konjunkurbaromere i 2006, som overgår de o foregående år med mange længder, jf. abel nedenfor. Bygge- og anlægsbranchens konjunkurbaromeer men nu beydelig maerialemangel! I løbe af de fire senese måneder er maerialemanglen il gengæld næsen redoble fra 7 % i sepember il 19 % i januar, så på bundlinien er de forsa ca. halvdelen af byggeries virksomheder, som oplever produkionsbegrænsninger. Ineressan nok meddeler 9 % af byggeries virksomheder, a de i januar 2007 oplevede produkionsbegrænsninger pga. dårlig vejr. E bevis på, a fug, regn og blæs kan være lige så generende som hård fros og sne. Hisorisk høj ordrebeholdning Ulimo december var neoalle for byggebranchens ordrebeholdning +30. De dækker over, a 36 % af byggevirksomhederne vurderer ordrebeholdningen il a være højere end sædvanlig, mens blo 6 % mener, a ordrebøgerne er yndere end normal for årsiden. De reserende 58 % bedømmer ordresiuaionen il a være normal. Ordre-indikaoren er eksra beydningsfuld og saisisk sikker, fordi den refererer il begivenheder, der HAR funde sed, mens fremidsforvenningerne i sagens naur er behæfe med lid sørre usikkerhed. Ledighed under i løbe af 2007 Selv i dagens gunsige økonomiske siuaion spekulerer bankøkonomerne i, om ledigheden (p ) nu har nåe bunden. Den opfaelse deler BAT ikke. Alene inerien i opsvinge sikrer e forsa ledighedsfald. Når arbejdsløsheden i gennemsni er falde med fuldidspersoner i hver enese af de foregående 36 måneder, er de usandsynlig, a de billede pludselig skulle ændre sig dramaisk. Spørgsmåle er således ikke OM ledigheden når under i løbe af 2007, men i hvilken måned de sker Sammensa konjunkurindikaor -5,3 7,0 21,3 Ordrebeholdning -7,4 8,4 28,5 Kilde: Danmarks Saisik Sabilisering af flaskehalsomfange Manglen på arbejdskraf i byggerie er ilsyneladende ved a sabilisere sig. Fra a have ligge på e niveau, hvor 46 % af virksomhederne i sommeren 2006 oplevede produkionsbegrænsninger pga. arbejdskrafmangel, er de al de senese halve år gradvis falde il 32 %. 17

18 Thi kendes for re: Byggebranchen idøm 15 års samfundsjenese! Af Bo Sandberg I 2006 sae de inernaionale byggeforskningsneværk CLR (=Consrucion Labour Research) den danske byggebranche på anklagebænken. De skee på en konference i København, udforme som en ressag. Resulae blev en uhyre underholdende og levende debadag. Konklusionen blev frifindelse for med forsæ a påføre samfunde skade men en dom for genagen og sedvis grov uagsomhed. Srafudmålingen lød på samfundsjenese i 15 år Sammenligne med en almindelig ressag var der ilsræb symmeri mellem anklager- og forsvarssiden. Derfor var der forud for ressagen udarbejde såvel e anklage- som e forsvarsskrif. Hovedpunker i anklageskrife Knud Erik Busk fra Bygherreforeningen var udpege som anklager. Hans hovedpåsand var, a den danske bygge- og anlægsbranche samle se svigede udviklingen af byggerie i Danmark. Til a underbygge dee synspunk havde han flg. seks anklagepunker: l a byggerie har e dårlig image hos kunderne, der må vene på a håndværkerne (måske) dukker op. Boligkøbere/lejere oplever også ofe svig, mangler og idsoverskridelser l a byggeries virksomheder er mege hierarkiske organisaioner, der demoiverer deres medarbejdere - med negaive konsekvenser for samarbejde på byggepladsen l a byggerie savner planlægningskompeence, ikke minds på mellemlederniveau præge af en overakademisering af de prakiske uddannelser l a byggerie lider under genagne karelsager. Liciaionsloven har fx medfør, a vi er opdrage il a snyde hinanden - have misillid il hinanden l a byggerie sviger udviklingen af mulihåndværkere. 2-3 mulihåndværkerfag kunne klare mange arbejder lang mere smidig end ilfælde er i dag med de sive faggrænser l a byggerie savner udviklingsilag og mod på ny indusrialisering, herunder produkion under ag på fabrik. Byggebranchen befolkes af Tordenskjolds soldaer. Alligevel er der ingen der har forsåe a generere ordenlig vidensdeling indenfor virksomheder og organisaioner. Hovedpunker i forsvarsskrife Bygge- og anlægsbranchen havde Michael H Nielsen fra Dansk Byggeri som beskikke forsvarer. Han undersregede, a der på en lang række feler er god plads il forbedring, men a branchen burde frifindes for anklagen om e svig af mere generel karaker i udviklingen af byggerie i Danmark. Forsvarsskrife indehold 6 påsande, som efer forsvarsmyndighedens opfaelse var egnede som væsenlige solsrålehisorier for bygge- og anlægsbranchen: l a håndværksuddannelserne er populære, hvilke afkræfer påsanden om branchens dårlige image. I øjeblikke er unge i gang med hovedforløbe på en bygge- og anlægsuddannelse. Fra 2004 il 2005 seg analle af prakikafaler med 25 % l a bygge- og anlægsbranchen uddanner il andre brancher, dvs. byggebranchen fungerer som neofødekæde for andre dele af erhvervsliv og samfundsøkonomi l a byggerie ager ansvar for egne problemer, fx eablering af Byggeries Evalueringscener (BEC), der har udvikle e nøglealssysem, som giver bygherren mulighed for a vælge enreprenør på basis af andre paramere end lavese pris (arbejdsmiljø, kundeilfredshed, overholdelse af idsfriser mv.) Og e ilsvarende iniiaiv vedrørende de digiale byggeri l a de danske boligforbrug er de højese i EU med en generel høj håndværksmæssig og ar- 18

19 B A T k a r e l l e kiekonisk kvalie. Der er høj bealingsvillighed for boligsandarden hos danske forbrugere l a byggeries arbejdsmarked er velordne - med en høj organisaionsprocen både på lønmodager og arbejdsgiversiden. Regulering foregår via afalebaserede løsninger/overenskomser l a analle af byggeskader - rods al - er faldende, jf. al fra Byggeskadefondene Forsvare pegede på, a byggeerhverve ikke er én branche, men flere delbrancher og delmarkeder. De blev fremhæve, a kriik af byggeerhverve i for høj grad er basere på enkelsående ilfælde. Thi kendes for re! Ressagens parer føre en række vidner: Henrik Skaanderup, Kuben. Jan Spohr, Erhvervs- og Byggesyrelsen. Chrisian Lerche, Danske Ark. Arne Johansen, TIB. Gunde Odgaard, BAT. Håkon Peersen, Jakon A/S. Til a fælde dom var der indkald e dommerpanel besående af en eksperdommer (Jørgen Nue Møller, Realdania/ Copenhagen Business School) og o lægdommere. Dommerne fand, a byggerie måe frikendes for med forsæ a påføre samfund og forbrugere ab og skade. Til gengæld er branchen skyldig i ved genagen - og sedvis grov - uagsomhed a hindre fremvæks af moderne virksomheds-, uddannelses- og forreningskulur i byggerie og derved hindre udviklingen af prisbillige og gennemarbejdede produker og services il byggeries forbrugere. Srafudmåling: Samfundsjenese i 15 år Dommerne poinerede, a en angerfyld synder har bedre chancer for en forbedringsdom end en hårdkog vaneforbryder. Konklusionen blev, a byggerie for sin forseelse idømes samfundsjenese i 15 år. Denne skal omfae udvikling af sammenlignelige nøglealssysemer, årlige fremdrifsrapporeringer omfaende såvel virksomheder som branchen som helhed. Endelig skal bygherrerne erklære, a de ikke vil anvende virksomheder, som ikke på ilfredssillende vis forklarer afvigelser for de opsillede mål og regler. Vox-pop med blande budskab Alle konferencedelagere blev bed om a udfylde e spørgeskema med udgangspunk i ressagen. De anklagepunk, som skabe sørs opbakning, var påsanden om, a byggebranchen er for dårlig il vidensdeling og videnfasholdelse. De erklærede 91 % sig enig i. Af forsvares hovedpunker, var de påsanden om, a byggefagene er populære bland unge mennesker og håndværksuddannelserne generel er arakive, som fles var enige i: 90 %. Happy go lucky kulur Hvis man skal forsøge a uddrage en form for konklusion på baggrund heraf, så er disse veydige signaler vel e mege god udryk for byggeries happy go lucky kulur: På den ene side dyrkes den posiive signalværdi, som ligger i selve håndværksfagene: En høj faglig kunnen, samarbejde på byggepladsen og for mange også drømmen om de frie liv som selvsændig. I den nuværende højkonjunkur skal disse grundlæggende karakerisika så kombineres med branchens aggressive indsas for overhovede a ilrække folk. Med andre ord er der sor fokus på rekruering, men desværre lader mandskabsplejen noge ilbage a ønske herunder forsømmes ypisk a opbygge e sysem og en kulur il a sikre vidensdeling og -fasholdelse i den enkele virksomhed, mellem virksomheder og i organisaionerne. Og ligesom på e fodboldhold nyer de ikke noge kun a fokusere på nyindkøb, man er også nød il a fasholde og udvikle den eksiserende spillerrup Ressagen er udkomme i bogform og kan downloades på under publikaioner. Den kan også besilles grais i hardbackversion via mail: bakarelle.dk. CLR afholder sin næse inernaionale konference i København d. 25. april Sæ kryds i kalenderen. 19

20 Opimering af arbejdsmiljøledelse i byggebranchen af Moren Isaksen & Mohamed Abdel Laif, bygningsingeniørsuderende DTU, bearbejde af Lars Vedsmand Arbejdsmiljø og især arbejdsmiljøledelse er for mange virksomheder nyere begreber. Der er igennem de sidse år komme mere fokus på område og især arbejdsmiljøledelsessysemer og cerificering af arbejdsmiljø springer frem i sadig flere virksomheder. Spørgsmåle er hvordan fokus på cerificering, de nyere ledelsessysemer og andre ilag som har med arbejdsmiljø a gøre, hænger samme med den virkelige verden, verdenen på byggepladsen! Byggebranchen bliver ofe kriisere for a være ineffekiv og for a have en lav produkivie. Både den idligere og nuværende regering har være enig om, a effekivieen sam produkivieen i den danske byggebranche er for lav. Kriikken af branchen har medfør ilag fra saen i samarbejder med de privae, heraf kan nævnes BEC, Parnering, BygSOL ec. Tilagene har fokus på samarbejde og læring i byggeprocessen, gennemsigighed på markede ec. Tilagene har en vis afsmiende fokus på arbejdsmiljøe, dog ofe begrænse il a omfae ulykkesfrekvensen og i nogle grad forbedre samarbejde. Arbejdsmiljø, både på de fysiske og psykiske område indeholder mange flere elemener som søj, kulde, varme, ræk, fugighed, unge løf, ensidig, genage arbejde (EGA), monoon arbejde, mangelfuld eferuddannelse, rivsel, udbrændhed ec. 20 Arbejdsmiljøcerificering Igennem de senere år har der i sigende grad i bygge- og anlægsbranchen være fokus på arbejdsmiljømæssige problemsillinger. Dee har da også resulere i, a flere af virksomhederne er bleve mere bevidse om disse arbejdsmiljømæssige problemer. Virksomhederne opreer og implemener arbejdsmiljøledelsessysemer i deres organisaioner og lader sig arbejdsmiljøcerificere for a vise a de er bevidse om problemerne sam a de gør en indsas på dee område. Men en ing er a være bevidse om arbejdsmiljøproblemerne, en anden er a age arbejdshandskerne på og gøre en synlig indsas, der kan være med il a løse og forebygge arbejdsmiljøproblemerne, en redje er, a få klæd medarbejderne god på, så de er ruse og kan være med il a gøre en forskel på dee område sam a få medarbejderne engagere og moivere il a gøre en indsas, for a løse disse problemer, dee gælder alle led i en organisaion. Under implemeneringen, hvilke barrierer søder virksomheden og dens medarbejdere på? Når syseme så er implemenere i organisaionen, hvordan bliver budskaberne sam erfaringerne videreformidle ud i organisaionen (fra op il bund)? Visioner og målsæninger beskriver de besluede arbejdsmiljøforbedringer, målsæninger skal være realisiske og målbare så de kan udføres og efervises, hvordan semmer arbejdsmiljørelaere visioner overens med praksis? For a påvirke arbejdsmiljøe på arbejdspladsen skal medarbejderne være kompeene il a udføre sådanne opgaver, hvordan skal virksomhederne uddanne deres medarbejder og er medarbejderne modagelig over for denne eferuddannelse på arbejdsmiljøområde? Bygge- og Anlægsbranchen kan opfaes som e samfund, dee samfund kan som alle andre ikke eksisere uden kommunikaion, graden af kommunikaion hører i høj grad sammen med succesen i branchen. En opimal kommunikaion, e god samarbejde på en byggeplads kan sæes lig e god arbejdsmiljø og formenlig en bedre indjening. Hvorimod en dårlig kommunikaion kan resulere i de sik modsae. Hvorfor implemeneres e arbejdsmiljø-ledelsessysem i en virksomhed? I dagens Danmark er der mege konkurrence i byggebranchen, virksomhederne konkurrerer på mange paramere. Bygherrerne er i forbindelse med samfundes sadig sørre fokus på arbejdsmiljø, begynd a sæe sørre krav på arbejdsmiljøområde, bygherren er inden for de senere år ydermere bleve pålag ansvare for arbejdsmiljøe på byggepladsen. Der findes mange inciamener for indførelse af e arbejdsmiljøledelsessysem i en virksomhed:

Øresund en region på vej

Øresund en region på vej OKTOBER 2008 BAG OM NYHEDERNE Øresund en region på vej af chefkonsulen Ole Schmid Sore forvenninger il Øresundsregionen Der var ingen ende på, hvor god de hele ville blive når broen blev åbne, og Øresundsregionen

Læs mere

Lad totalinddækning mindske nedslidningen

Lad totalinddækning mindske nedslidningen B A T k a r e l l e Nr. 5 sepember 2006 3 mia. il ny forebyggelsesfond og eksra midler il Arbejdsilsyne, var de glade budskab, da forlige om fremidens velfærd var i hus lige før sommerferien. Side 2 Arbejdsilsyne

Læs mere

Fremadrettede overenskomster i byggeriet

Fremadrettede overenskomster i byggeriet B A T k a r e l l e Nr. 2 april 2007 Mange unge i dag ved ikke, hvad fagforeningen sår for, og de er fagforeningens forpligigelse a videregive arven il de kommende generaioner. Side 4 Ny forskning fra

Læs mere

BAT Nr. 6 oktober 2006. Skatteminister Kristian Jensen vil erstatte 2.700 medarbejdere med postkort!

BAT Nr. 6 oktober 2006. Skatteminister Kristian Jensen vil erstatte 2.700 medarbejdere med postkort! B A T k a r e l l e BAT Nr. 6 okober 2006 I BAT har vi med ineresse bemærke de 13 nye iniiaiver, som Beskæfigelsesminiseren har iværksa med de formål a gøre de leere for danske virksomheder a få udenlandsk

Læs mere

EPIDEMIERS DYNAMIK. Kasper Larsen, Bjarke Vilster Hansen. Henriette Elgaard Nissen, Louise Legaard og

EPIDEMIERS DYNAMIK. Kasper Larsen, Bjarke Vilster Hansen. Henriette Elgaard Nissen, Louise Legaard og EPDEMER DYAMK AF Kasper Larsen, Bjarke Vilser Hansen Henriee Elgaard issen, Louise Legaard og Charloe Plesher-Frankild 1. Miniprojek idefagssupplering, RUC Deember 2007 DLEDG Maemaisk modellering kan anvendes

Læs mere

Bankernes renter forklares af andet end Nationalbankens udlånsrente

Bankernes renter forklares af andet end Nationalbankens udlånsrente N O T A T Bankernes rener forklares af ande end Naionalbankens udlånsrene 20. maj 2009 Kor resumé I forbindelse med de senese renesænkninger fra Naionalbanken er bankerne bleve beskyld for ikke a sænke

Læs mere

Vækst på kort og langt sigt

Vækst på kort og langt sigt 12 SAMFUNDSØKONOMEN NR. 1 MARTS 2014 VÆKST PÅ KORT OG LANG SIGT Væks på kor og lang sig Efer re års silsand i dansk økonomi er de naurlig, a ineressen for a skabe økonomisk væks er beydelig. Ariklen gennemgår

Læs mere

Afrapportering om danske undertekster på nabolandskanalerne

Afrapportering om danske undertekster på nabolandskanalerne 1 Noa Afrapporering om danske underekser på nabolandskanalerne Sepember 2011 2 Dee noa indeholder: 1. Indledning 2. Baggrund 3. Rammer 4. Berening 2010 5. Økonomi Bilag 1. Saisik over anal eksede programmer

Læs mere

For lidt efterspørgsel efter viden, innovation og forskning

For lidt efterspørgsel efter viden, innovation og forskning B A T k a r e l l e BAT Nr. 3 maj 2008 Bygningsarbejdernes idéer og opfindelser bliver ikke udnye ilsrækkelig i byggerie. De viser en rappor, som Teknologisk Insiu neop har lag sidse hånd på. Side 3 De

Læs mere

Billige boliger er vejen frem

Billige boliger er vejen frem B A T BAT Side 4 Eksrem signing i byggebeskæfigelsen på 30.700 personer i løbe af blo e enkel kvaral. Side 6 Siden nyår er EU s nye forskningsbudge bleve åben for ansøgninger. Byggeforskning kan også ilgodeses

Læs mere

Betydelig reallønsfremgang i byggeriet

Betydelig reallønsfremgang i byggeriet B A T k a r e l l e BAT N r. 4 j u n i 2 0 0 7 Ifølge generaladvoka ved EF-Domsolen må fagforeninger gennemføre faglige kampskrid med de formål a få en udenlandsk virksomhed, der udfører en opgave i e

Læs mere

Med RUT kan myndighederne effektivisere deres kontrolindsats

Med RUT kan myndighederne effektivisere deres kontrolindsats B A T k a r e l l e BAT Nr. 2 april 2008 I indeværende folkeingssamling skal Folkeinge beslue en ændring af Øsafalen med de formål a sramme op omkring regisreringen og konrollen af udsaionerende virksomheder.

Læs mere

FARVEAVL myter og facts Eller: Sådan får man en blomstret collie!

FARVEAVL myter og facts Eller: Sådan får man en blomstret collie! FARVEAVL myer og facs Eller: Sådan får man en blomsre collie! Da en opdræer for nylig parrede en blue merle æve med en zobel han, blev der en del snak bland colliefolk. De gør man bare ikke man ved aldrig

Læs mere

BAT Nr. 3 maj 2006. Den 4. april fremsatte EU kommissionen et revideret forslag til et Servicedirektiv.

BAT Nr. 3 maj 2006. Den 4. april fremsatte EU kommissionen et revideret forslag til et Servicedirektiv. B A T k a r e l l e Nr. 3 maj 2006 Den 4. april fremsae EU kommissionen e revidere forslag il e Servicedirekiv. Side 3 De økonomiske miniserier er i skarp konkurrence om, hvem der kan fremmane sørs flaskehalspanik

Læs mere

Eksponentielle sammenhänge

Eksponentielle sammenhänge Eksponenielle sammenhänge y 800,95 1 0 1 y 80 76 7, 5 5% % 1 009 Karsen Juul Dee häfe er en forsäelse af häfe "LineÄre sammenhänge, 008" Indhold 14 Hvad er en eksponeniel sammenhäng? 53 15 Signing og fald

Læs mere

tegnsprog Kursuskatalog 2015

tegnsprog Kursuskatalog 2015 egnsprog Kursuskaalog 2015 Hvordan finder du di niveau? Hvor holdes kurserne? Hvordan ilmelder du dig? 5 Hvad koser e kursus? 6 Tegnsprog for begyndere 8 Tegnsprog på mellemniveau 10 Tegnsprog for øvede

Læs mere

Ledigheden stiger eksplosivt - regeringen ser passivt til!

Ledigheden stiger eksplosivt - regeringen ser passivt til! B A T k a r e l l e BAT N r. 6 december 2008 Forligsparierne bag Øsafalen er nu bleve enige om, a Øsafalen udfases fra den 1. maj 2009. Side 2 Europa-Parlamenes kamp for a sikre ligeløn for lige arbejde

Læs mere

f r a i d é t i l p r o j e k t i n n o v a t i o n i n n o v a i o n i o n i n n o v a t n o v a t i n n o v a t i

f r a i d é t i l p r o j e k t i n n o v a t i o n i n n o v a i o n i o n i n n o v a t n o v a t i n n o v a t i f r a i d é i l p r o j e k e n m e o d e i l n y æ n k n i n g o g p r o b l e m l ø s n i n g n o v a i s p r o c e s s e n i n d e h o l d e r... n n o v a p r e j e k Toolki & Mindhouse er o konsulenvirksomheder,

Læs mere

Dansk Byggeri rejser useriøs kritik

Dansk Byggeri rejser useriøs kritik B A T k a r e l l e BAT Nr. 5 sepember 2007 Den 29. juni besluede forligsparierne a revidere Øsafalen. Revisionen kom i sand efer god en måneds forhandlinger mellem Beskæfigelsesminiserie, Dansk Arbejdsgiverforening

Læs mere

FJERNVARME 2011. Muffer og fittings af plast

FJERNVARME 2011. Muffer og fittings af plast FJERNVARME 2 Muffer og fiings af plas INDHOLDSFORTEGNELSE Muffer Lige muffer Side 4 Krympemuffer Side 5 Svejsemuffer Side 6 Skydemuffer Side 7 Redukionsmuffer Side 9 Ballonmuffer Side 4 Slumuffer Side

Læs mere

BAT Nr. 4 juli 2008. Den danske model har igen vist sin robusthed

BAT Nr. 4 juli 2008. Den danske model har igen vist sin robusthed BAT Nr. 4 juli 2008 Miniseren må il lommerne og genåbne voksenlærlingeordningen. De er direke dum a lukke en ordning, som er en ordnende succes for alle parer Side 2 Byggefagene i BAT er mege ilfredse

Læs mere

Fysikrapport: Vejr og klima. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ann-Sofie N. Schou og Camilla Jensen

Fysikrapport: Vejr og klima. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ann-Sofie N. Schou og Camilla Jensen Fysikrappor: Vejr og klima Maila Walmod, 13 HTX, Rosklide I gruppe med Ann-Sofie N Schou og Camilla Jensen Afleveringsdao: 30 november 2007 1 I dagens deba høres orde global opvarmning ofe Men hvad vil

Læs mere

Badevandet 2010 Teknik & Miljø - -Maj 2011

Badevandet 2010 Teknik & Miljø - -Maj 2011 Badevande 2010 Teknik & Miljø - Maj 2011 Udgiver: Bornholms Regionskommune, Teknik & Miljø, Naur Skovløkken 4, Tejn 3770 Allinge Udgivelsesår: 2011 Tiel: Badevande, 2010 Teks og layou: Forside: Journalnummer:

Læs mere

Efterspørgslen efter læger 2012-2035

Efterspørgslen efter læger 2012-2035 2013 5746 PS/HM Eferspørgslen efer læger 2012-2035 50000 45000 40000 35000 30000 25000 20000 15000 10000 5000 Anal eferspurge læger i sundhedsudgifalernaive Anal eferspurge læger i finanskrisealernaive

Læs mere

Dagpengeskandalen. B A T k a r t e l l e t. r. 5 november 2008

Dagpengeskandalen. B A T k a r t e l l e t. r. 5 november 2008 B A T k a r e l l e BAT N r. 5 november 2008 Regeringen skal udarbejde konkree energi- og CO2 mål for byggerie og for bygninger, ellers ender den danske indsas med a blive en relaiv landingsbane silsand.

Læs mere

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Samarbejdsaftale mellem kommuner og region om borger/patientforløb i Region Syddanmark

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Samarbejdsaftale mellem kommuner og region om borger/patientforløb i Region Syddanmark SAM B Samarbejde om borger/paienforløb Samarbejdsafale mellem kommuner og region om borger/paienforløb i Region Syddanmark Forord il medarbejderen 2 3 Denne pjece indeholder en kor version af den regionale

Læs mere

1. Aftalen... 2. 1.A. Elektronisk kommunikation meddelelser mellem parterne... 2 1.B. Fortrydelsesret for forbrugere... 2 2. Aftalens parter...

1. Aftalen... 2. 1.A. Elektronisk kommunikation meddelelser mellem parterne... 2 1.B. Fortrydelsesret for forbrugere... 2 2. Aftalens parter... Gener el l ebe i ngel s erf orl ever i ngogdr i f af L ok al Tel ef onens j enes er Ver s i on1. 0-Febr uar2013 L ok al Tel ef onena/ S-Pos bok s201-8310tr anbj er gj-k on ak @l ok al el ef onen. dk www.

Læs mere

Matematik A. Studentereksamen. Forberedelsesmateriale til de digitale eksamensopgaver med adgang til internettet. stx141-matn/a-05052014

Matematik A. Studentereksamen. Forberedelsesmateriale til de digitale eksamensopgaver med adgang til internettet. stx141-matn/a-05052014 Maemaik A Sudenereksamen Forberedelsesmaeriale il de digiale eksamensopgaver med adgang il inernee sx141-matn/a-0505014 Mandag den 5. maj 014 Forberedelsesmaeriale il sx A ne MATEMATIK Der skal afsæes

Læs mere

MAKRO 2 ENDOGEN VÆKST

MAKRO 2 ENDOGEN VÆKST ENDOGEN VÆKST MAKRO 2 2. årsprøve Forelæsning 7 Kapiel 8 Hans Jørgen Whia-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-2-f09/makro I modeller med endogen væks er den langsigede væksrae i oupu pr. mand endogen besem.

Læs mere

Der er ikke megen hjælp at hente i Dansk Byggeri,

Der er ikke megen hjælp at hente i Dansk Byggeri, B A T k a r e l l e Nr. 7 november 2006 Når Regeringen god søe af De Radikale og diverse arbejdsgiverorganisaioner ønsker a udfase Øsafalen gør de regning uden vær. Side 2 De var en veloplag, ærlig og

Læs mere

Pensionsformodel - DMP

Pensionsformodel - DMP Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Marin Junge og Tony Krisensen 19. sepember 2003 Pensionsformodel - DMP Resumé: Vi konsruerer ind- og udbealings profiler for pensionsformuerne. I dee ilfælde kigger

Læs mere

Hvorfor en pjece til lønmodtagere gift med landmænd?

Hvorfor en pjece til lønmodtagere gift med landmænd? Hvorfor en pjece il lønmodagere gif med landmænd? Fordi 60 pc. af alle landbokvinder er lønmodagere og mange yngre landbokvinder ikke er opvokse på e landbrug, og mange heller ikke på lande. Fordi de kan

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHED 2015 Svarprocent: 76,4%

FORÆLDRETILFREDSHED 2015 Svarprocent: 76,4% Horsensvej Anal besvarelser: 375 FORÆLDRETILFREDSHED 2015 Svarprocen: 76,4% Forældreilfredshed 2015 OM RAPPORTEN 01 OM RAPPORTEN RAPPORTENS OPBYGNING Aarhus Kommune har i perioden okober november 2015

Læs mere

Produktionspotentialet i dansk økonomi

Produktionspotentialet i dansk økonomi 51 Produkionspoeniale i dansk økonomi Af Asger Lau Andersen og Moren Hedegaard Rasmussen, Økonomisk Afdeling 1 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING Den økonomiske udvikling er i Danmark såvel som i alle andre

Læs mere

Finansministeriets beregning af gab og strukturelle niveauer

Finansministeriets beregning af gab og strukturelle niveauer Noa. november (revidere. maj ) Finansminiseries beregning af gab og srukurelle niveauer Vurdering af oupugabe (forskellen mellem fakisk og poeniel produkion) og de srukurelle niveauer for ledighed og arbejdssyrke

Læs mere

RETTEVEJLEDNING TIL Tag-Med-Hjem-Eksamen Makroøkonomi, 2. Årsprøve Efterårssemestret 2003

RETTEVEJLEDNING TIL Tag-Med-Hjem-Eksamen Makroøkonomi, 2. Årsprøve Efterårssemestret 2003 RETTEVEJLEDNING TIL Tag-Med-Hjem-Eksamen Makroøkonomi, 2. Årsprøve Eferårssemesre 2003 Generelle bemærkninger Opgaven er den redje i en ny ordning, hvorefer eksamen efer førse semeser af makro på 2.år

Læs mere

Nye veje til at motivere og aktivere de unge på arbejdsmarkedet

Nye veje til at motivere og aktivere de unge på arbejdsmarkedet Nye veje il a moivere og akivere de unge på arbejdsmarkede Disposiion -Særlig ilreelag forløb for unge nyledige for Jobcener Næsved - Hvad skal der være fokus på se med vores øjne? - Nogle forslag.. Særlig

Læs mere

Dagens forelæsning. Claus Munk. kap. 4. Arbitrage. Obligationsprisfastsættelse. Ingen-Arbitrage princippet. Nulkuponobligationer

Dagens forelæsning. Claus Munk. kap. 4. Arbitrage. Obligationsprisfastsættelse. Ingen-Arbitrage princippet. Nulkuponobligationer Dagens forelæsning Ingen-Arbirage princippe Claus Munk kap. 4 Nulkuponobligaioner Simpel og generel boosrapping Nulkuponrenesrukuren Forwardrener 2 Obligaionsprisfassæelse Arbirage Værdien af en obligaion

Læs mere

Bilag 1 Kravspecifikation

Bilag 1 Kravspecifikation Bilag 1 specifikaion Indholdsforegnelse 1. Indledning 1 1.1 Baggrund 1 1.2 Formål 1.3 Overordnede rammer for syseme 2 3 1.4 Definiioner og forkorelser 4 1.5 Besvarelse af krav 4 2. 2.1 Funkionelle krav

Læs mere

Undervisningsmaterialie

Undervisningsmaterialie The ScienceMah-projec: Idea: Claus Michelsen & Jan Alexis ielsen, Syddansk Universie Odense, Denmark Undervisningsmaerialie Ark il suderende og opgaver The ScienceMah-projec: Idea: Claus Michelsen & Jan

Læs mere

Tjekkiet Štěpán Vimr, lærerstuderende Rapport om undervisningsbesøg Sucy-en-Brie, Frankrig 15.12.-19.12.2008

Tjekkiet Štěpán Vimr, lærerstuderende Rapport om undervisningsbesøg Sucy-en-Brie, Frankrig 15.12.-19.12.2008 Tjekkie Šěpán Vimr lærersuderende Rappor om undervisningsbesøg Sucy-en-Brie Frankrig 15.12.-19.12.2008 Konak med besøgslæreren De indledende konaker (e-mail) blev foreage med de samme undervisere hvilke

Læs mere

KAPACITET AF RUF SYSTEMET KAN DET LADE SIG GØRE?

KAPACITET AF RUF SYSTEMET KAN DET LADE SIG GØRE? KAPACITET AF RUF SYSTEMET KAN DET LADE SIG GØRE? Af Torben A. Knudsen, Sud. Poly. & Claus Rehfeld, Forskningsadjunk Cener for Trafik og Transporforskning (CTT) Danmarks Tekniske Uniersie Bygning 115, 800

Læs mere

Fra idé til projekt NYMØLLE TEGLVÆRKS HAVN

Fra idé til projekt NYMØLLE TEGLVÆRKS HAVN Fra idé il projek NYMØLLE TEGLVÆRKS HAVN f r a i d é i l p r o j e k I n d l e d n i n g Da Chresen Jensen i 1852 grundlagde Nymølle eglværk, var områdes syrkeposiioner mege anderledes end i dag. Dog er

Læs mere

Ny ligning for usercost

Ny ligning for usercost Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Grane Høegh 8. okober 2008 Ny ligning for usercos Resumé: Usercos er bleve ændre frem og ilbage i srukur og vil i den nye modelversion have noge der minder om

Læs mere

Data og metode til bytteforholdsberegninger

Data og metode til bytteforholdsberegninger d. 3. maj 203 Daa og meode il byeforholdsberegninger Dee noa redegør for daagrundlage og beregningsmeoden bag byeforholdsberegningerne i Dansk Økonomi, forår 203.. Daagrundlag Daagrundlage for analysen

Læs mere

Magtanvendelse i forhold til personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne. Til myndighedspersoner

Magtanvendelse i forhold til personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne. Til myndighedspersoner Maganvendelse i forhold il personer med beydelig og varig nedsa psykisk funkionsevne Til myndighedspersoner Publikaionen er udgive af Socialsyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf.: 72 42 37 00 E-mail:

Læs mere

Dagens forelæsning. Claus Munk. kap. 4. Arbitrage. Obligationsprisfastsættelse. Ingen-Arbitrage princippet. Illustration af arbitrage

Dagens forelæsning. Claus Munk. kap. 4. Arbitrage. Obligationsprisfastsættelse. Ingen-Arbitrage princippet. Illustration af arbitrage Dages forelæsig Ige-Arbirage pricippe Claus Muk kap. 4 Nulkupoobligaioer Simpel og geerel boosrappig Forwardreer Obligaiosprisfassæelse Arbirage Værdie af e obligaio Nuidsværdie af obligaioes fremidige

Læs mere

Makroøkonomiprojekt Kartoffelkuren - Hensigter og konsekvenser Efterår 2004 HA 3. semester Gruppe 13

Makroøkonomiprojekt Kartoffelkuren - Hensigter og konsekvenser Efterår 2004 HA 3. semester Gruppe 13 Side 1 af 34 Tielblad Dao: 16. december 2004 Forelæser: Ben Dalum og Björn Johnson Vejleder: Ger Villumsen Berglind Thorseinsdoir Charloa Rosenquis Daniel Skogemann Lise Pedersen Maria Rasmussen Susanne

Læs mere

Bilag 1E: Totalvægte og akseltryk

Bilag 1E: Totalvægte og akseltryk Vejdirekorae Side 1 Forsøg med modulvognog Slurappor Bilag 1E: Toalvæge og ryk Bilag 1E: Toalvæge og ryk Dee bilag er opdel i følgende dele: 1. En inrodukion il bilage 2. Resulaer fra de forskellige målesaioner,

Læs mere

Hvad spiser de? Hvordan forarbejdes skindet? S æ r l i g e. h u s d y r o p d r æ

Hvad spiser de? Hvordan forarbejdes skindet? S æ r l i g e. h u s d y r o p d r æ 53 S æ r l i g e h u s d y r o p d r æ Hvad spiser de? Mange pelsdyr er kødædere, men de er ikke mulig a give dem levende bye a spise. Derfor har forskerne udvikle en særlig slags foder, der er ilpasse

Læs mere

Baggrundsnotat: Estimation af elasticitet af skattepligtig arbejdsindkomst

Baggrundsnotat: Estimation af elasticitet af skattepligtig arbejdsindkomst d. 02.11.2011 Esben Anon Schulz Baggrundsnoa: Esimaion af elasicie af skaepligig arbejdsindkoms Dee baggrundsnoa beskriver kor meode og resulaer vedrørende esimaionen af elasicieen af skaepligig arbejdsindkoms.

Læs mere

Danmarks Nationalbank

Danmarks Nationalbank Danmarks Naionalbank Kvar al so ver sig 3. kvaral Del 2 202 D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K 2 0 2 3 KVARTALSOVERSIGT, 3. KVARTAL 202, Del 2 De lille billede på forsiden viser Arne Jacobsens ur,

Læs mere

Grønne regnskaber 2013

Grønne regnskaber 2013 Grønne regnskaber 2013 Grøn og dynamisk med respek for dig! 1 Udgiver: Miljø- og Energiforvalningen Aalborg Forsyning, Renovaion Over Bækken 2 9000 Aalborg Udgivelse: April 2014 Sagsnr.: 2013-50948 Dok.

Læs mere

Estimation af markup i det danske erhvervsliv

Estimation af markup i det danske erhvervsliv d. 16.11.2005 JH Esimaion af markup i de danske erhvervsliv Baggrundsnoa vedrørende Dansk Økonomi, eferår 2005, kapiel II Noae præsenerer esimaioner af markup i forskellige danske erhverv. I esimaionerne

Læs mere

8.14 Teknisk grundlag for PFA Plus: Bilag 9-15 Indholdsforegnelse 9 Bilag: Indbealingssikring... 3 1 Bilag: Udbealingssikring... 4 1.1 Gradvis ilknyning af udbealingssikring... 4 11 Bilag: Omkosninger...

Læs mere

I dette appendiks uddybes kemien bag enzymkinetikken i Bioteknologi 2, side 60-72.

I dette appendiks uddybes kemien bag enzymkinetikken i Bioteknologi 2, side 60-72. Bioeknologi 2, Tema 4 5 Kineik Kineik er sudier af reakionshasigheden hvor man eksperimenel undersøger de fakorer, der påvirker reakionshasigheden, og hvor resulaerne afslører reakionens mekanisme og ransiion

Læs mere

Andreasskolen i Holbæk - en kristen friskole

Andreasskolen i Holbæk - en kristen friskole 410 De andre frie grundskoler: Andreasskolen i Holbæk - en krisen friskole Proesskoler De krisne friskoler er ikke blo friskoler, der bygger på e krisen grundlag. De gør kaolske skoler og mange grundvigske

Læs mere

5 Lønindeks for den private sektor

5 Lønindeks for den private sektor 57 5 Lønindeks for den privae sekor 5.1 Grundlæggende informaion om indekse 5.2 Navn Lønindeks for den privae sekor. Der offenliggøres e ilsvarende lønindeks for den offenlige sekor, der i princippe beregnes

Læs mere

Magtanvendelse i forhold til personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne. Til myndighedspersoner

Magtanvendelse i forhold til personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne. Til myndighedspersoner Maganvendelse i forhold il personer med beydelig og varig nedsa psykisk funkionsevne Til myndighedspersoner Publikaionen er udgive af Socialsyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf.: 72 42 37 00 E-mail:

Læs mere

Grønne regnskaber 2012

Grønne regnskaber 2012 Grønne regnskaber 2012 Grøn og dynamisk med respek for dig! 1 Udgiver: Forsyningsvirksomhederne Aalborg Forsyning, Renovaion Over Bækken 2 9000 Aalborg Udgivelse: April 2013 Sagsnr.: 2013-8512 Dok. nr.:

Læs mere

Udlånsvækst drives af efterspørgslen

Udlånsvækst drives af efterspørgslen N O T A T Udlånsvæks drives af eferspørgslen 12. januar 211 Kor resumé Der har den senese id være megen fokus på bankers og realkrediinsiuers udlån il virksomheder og husholdninger. Især er bankerne fra

Læs mere

Danmarks fremtidige befolkning Befolkningsfremskrivning 2006. Marianne Frank Hansen, Lars Haagen Pedersen og Peter Stephensen

Danmarks fremtidige befolkning Befolkningsfremskrivning 2006. Marianne Frank Hansen, Lars Haagen Pedersen og Peter Stephensen Danmarks fremidige befolkning Befolkningsfremskrivning 26 Marianne Frank Hansen, Lars Haagen Pedersen og Peer Sephensen Juni 26 Indholdsforegnelse Forord...4 1. Indledning...6 2. Befolkningsfremskrivningsmodellen...8

Læs mere

Danmarks fremtidige befolkning Befolkningsfremskrivning 2009. Marianne Frank Hansen og Mathilde Louise Barington

Danmarks fremtidige befolkning Befolkningsfremskrivning 2009. Marianne Frank Hansen og Mathilde Louise Barington Danmarks fremidige befolkning Befolkningsfremskrivning 29 Marianne Frank Hansen og Mahilde Louise Baringon Augus 29 Indholdsforegnelse Danmarks fremidige befolkning... 1 Befolkningsfremskrivning 29...

Læs mere

FitzHugh Nagumo modellen

FitzHugh Nagumo modellen FizHugh Nagumo modellen maemaisk modellering af signaler i nerve- og muskelceller Torsen Tranum Rømer, Frederikserg Gymnasium Fagene maemaik og idræ supplerer hinanden god inden for en lang række emner.

Læs mere

Den erhvervspolitiske værdi af støtten til den danske vindmølleindustri

Den erhvervspolitiske værdi af støtten til den danske vindmølleindustri N N N '(7.2120,6.( 5c' 6 (. 5 ( 7 $ 5, $ 7 ( 7 Den erhvervspoliiske værdi af søen il den danske vindmølleindusri Svend Jespersen Arbejdspapir 2002:3 Sekreariae udgiver arbejdspapirer, hvori der redegøres

Læs mere

Dokumentation for regelgrundskyldspromillen

Dokumentation for regelgrundskyldspromillen Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Marcus Mølbak Inghol 17. okober 2012 Dokumenaion for regelgrundskyldspromillen Resumé: I dee modelgruppepapir dokumeneres konsrukionen af en idsrække for regelgrundskyldspromillen

Læs mere

Øger Transparens Konkurrencen? - Teoretisk modellering og anvendelse på markedet for mobiltelefoni

Øger Transparens Konkurrencen? - Teoretisk modellering og anvendelse på markedet for mobiltelefoni DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Øger Transarens Konkurrencen? - Teoreisk modellering og anvendelse å markede for mobilelefoni Bjørn Kyed Olsen Nr. 97/004 Projek- & Karrierevejledningen

Læs mere

ASFALTARBEJDER AALBORG KOMMUNE 2014

ASFALTARBEJDER AALBORG KOMMUNE 2014 ASFALTARBEJDER AALBORG KOMMUNE 2014 Udbud 1 Februar 2014 Besemmelser om Udbud og Tilbud (BUT) 1 Særlige Beingelser (SB) 2 Særlig Arbejdsbeskrivelse for Syring og Samarbejde (SABSOS) 3 Særlig Arbejdsbeskrivelse

Læs mere

ASFALTARBEJDER AALBORG KOMMUNE 2015

ASFALTARBEJDER AALBORG KOMMUNE 2015 ASFALTARBEJDER AALBORG KOMMUNE 2015 Udbud 1 Februar 2015 Besemmelser om Udbud og Tilbud (BUT) 1 Særlige Beingelser (SB) 2 Særlig Arbejdsbeskrivelse for Syring og Samarbejde (SAB-SOS) 3 Særlig Arbejdsbeskrivelse

Læs mere

En model til fremskrivning af det danske uddannelsessystem

En model til fremskrivning af det danske uddannelsessystem En model il fremskrivning af de danske uddannelsessysem Peer Sephensen og Jonas Zangenberg Hansen December 27 Side 2 af 22 1. Indledning De er regeringens mål a øge befolkningens uddannelsesniveau. Befolkningens

Læs mere

Invitation til udviklings- og efteruddannelsesdag fredag den 23. maj 2008 på Trinity - for almen praksis i Region Syddanmark

Invitation til udviklings- og efteruddannelsesdag fredag den 23. maj 2008 på Trinity - for almen praksis i Region Syddanmark Inviaion il udviklings- og eferuddannelsesdag fredag den 23. maj 2008 på Triniy - for almen praksis i Region Syddanmark Praksisdag Syd 23.5.2008 Praksisdag Syd 23. maj 2008 Målgruppen for Praksisdag Syd

Læs mere

Dynamik i effektivitetsudvidede CES-nyttefunktioner

Dynamik i effektivitetsudvidede CES-nyttefunktioner Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Grane Høegh. augus 006 Dynamik i effekiviesudvidede CES-nyefunkioner Resumé: I dee papir benyes effekiviesudvidede CES-nyefunkioner il a finde de relaive forbrug

Læs mere

Lindab Comdif. Fleksibilitet ved fortrængning. fortrængningsarmaturer. Comdif er en serie af luftfordelingsarmaturer til fortrængningsventilation.

Lindab Comdif. Fleksibilitet ved fortrængning. fortrængningsarmaturer. Comdif er en serie af luftfordelingsarmaturer til fortrængningsventilation. comfor forrængningsarmaurer Lindab Comdif 0 Lindab Comdif Ved forrængningsvenilaion ilføres lufen direke i opholds-zonen ved gulvniveau - med lav hasighed og underemperaur. Lufen udbreder sig over hele

Læs mere

Tilføjelse i administrationsgrundlaget for LAR

Tilføjelse i administrationsgrundlaget for LAR oa. augus Sagsnr. Dok. nr. Udarbejde af: va-lil Tilføjelse i adminisraionsgrundlage for LR Erhvervsfirmaer i Svendborg kommune sam Svendborg kommune har forespurg, om de vil kunne lade sig gøre for erhverv

Læs mere

Pensions- og hensættelsesgrundlag for ATP gældende pr. 30. juni 2014

Pensions- og hensættelsesgrundlag for ATP gældende pr. 30. juni 2014 Pensions- og hensæelsesgrundlag for ATP gældende pr. 30. juni 2014 Indhold 1 Indledning 6 1.1 Lovgrundlag.............................. 6 1.2 Ordningerne.............................. 6 2 Risikofakorer

Læs mere

DiploMat Løsninger til 4-timersprøven 4/6 2004

DiploMat Løsninger til 4-timersprøven 4/6 2004 DiploMa Løsninger il -imersprøven / Preben Alsholm / Opgave Polynomie p er give ved p (z) = z 8 z + z + z 8z + De oplyses, a polynomie også kan skrives således p (z) = z + z z + Vi skal nde polynomies

Læs mere

Hvor bliver pick-up et af på realkreditobligationer?

Hvor bliver pick-up et af på realkreditobligationer? Hvor bliver pick-up e af på realkrediobligaioner? Kvanmøde 2, Finansanalyikerforeningen 20. April 2004 Jesper Lund Quaniaive Research Plan for dee indlæg Realkredi OAS som mål for relaiv værdi Herunder:

Læs mere

c. Godkendelse af dagsordenen ( ) d. Godkendelse af referat fra UDDU møde februar 2015 Ingen indsigelser

c. Godkendelse af dagsordenen ( ) d. Godkendelse af referat fra UDDU møde februar 2015 Ingen indsigelser : Dao for møde: Side Dagsorden il møde i UDDU maj 2015 07.05.15 1/7 Referen: Udfærdige dao : Mødesed Tilsedeværende: Søren Kold, Susanne Malle, Marie Fridberg,, Jakob Kli,, 1.0 Formalia a. Valg af dirigen

Læs mere

Beregning af prisindeks for ejendomssalg

Beregning af prisindeks for ejendomssalg Damarks Saisik, Priser og Forbrug 2. april 203 Ejedomssalg JHO/- Beregig af prisideks for ejedomssalg Baggrud: e radiioel prisideks, fx forbrugerprisidekse, ka ma ofe følge e ideisk produk over id og sammelige

Læs mere

Hvor mange er der?

Hvor mange er der? A Familien Tal 9 0 Hvor mange er der? Tæl ing Læs hisorien om Familien Tal høj. Se lærervejledningen..-. Tæl analle af de vise ing og skriv, hvor mange der er. Tæl ing fra asken 0 Tæl ing fra klassen 9

Læs mere

Hedensted Gruppen Marts 2016. Kinesiske forbrugere sidder på 31 pct. Salget af luksusvarer er i dag

Hedensted Gruppen Marts 2016. Kinesiske forbrugere sidder på 31 pct. Salget af luksusvarer er i dag Hedensed Gruppen Mars 2016 Sidse ny om luksusvaremarkede: Kinesiske forbrugere sidder på 31 pc. Salge af luksusvarer er i dag mege global, og der er sor forskel på, hvor luksusvarerne bliver solg og il

Læs mere

Bilbeholdningen i ADAM på NR-tal

Bilbeholdningen i ADAM på NR-tal Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Grane Høegh 4. april 2008 Bilbeholdningen i ADAM på NR-al Resumé: Dee papir foreslår a lade bilbeholdningen i ADAM være lig den officielle bilbeholdning fra Naionalregnskabe.

Læs mere

Aftale om Forebyggelsesfonden

Aftale om Forebyggelsesfonden Aftale om Forebyggelsesfonden 421 millioner kroner til at forebygge nedslidning i 2010 Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre er enige

Læs mere

Målsætninger... 1 Kommunikationsplan... 5 Revideret tidsplan:... 6

Målsætninger... 1 Kommunikationsplan... 5 Revideret tidsplan:... 6 Noa Sagsnr.: 2015/0013799 Dao: 30. augus 2016 Tiel: Bilag il udvalgssag sepember 2016 Sagsbehandler: Chrisina Faber Skolekonsulen De lærende eam professionalisering af samarbejde Projek søe af A.P. Møller

Læs mere

tegnsprog Kursuskatalog 2016

tegnsprog Kursuskatalog 2016 egnsprg Kursuskaalg 201 4 Hvrdan finder du di niveau? 4 Hvr hldes kurserne? 4 Hvrdan ilmelder du dig? 5 Hvad kser e kursus? Tegnsprg fr begyndere Tegnsprg på mellemniveau 10 Tegnsprg fr øvede 12 Sikker

Læs mere

Magtanvendelse i forhold til personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne. Til fagpersoner

Magtanvendelse i forhold til personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne. Til fagpersoner Maganvendelse i forhold il personer med beydelig og varig nedsa psykisk funkionsevne Til fagpersoner Publikaionen er udgive af Socialsyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf.: 72 42 37 00 E-mail: socialsyrelsen@socialsyrelsen.dk

Læs mere

Landboforhold i 1700-tallet Dueholm - Ørum - Vestervig Amt

Landboforhold i 1700-tallet Dueholm - Ørum - Vestervig Amt Landboforhold i 1700-alle Dueholm - Ørum - Veservig Am ORLA POULSEN, THISTED Den førse forordning om dyrkningsfællesskabes ophævelse kom så idlig som den 29. decemb er 1758, og var bland de førse af de

Læs mere

Arbejdspapir nr. 17/2005. Titel: Beregning af den strukturelle offentlige saldo 1. Forfatter: Michael Skaarup (msk@fm.dk)

Arbejdspapir nr. 17/2005. Titel: Beregning af den strukturelle offentlige saldo 1. Forfatter: Michael Skaarup (msk@fm.dk) Arbejdspapir nr. 17/5 Tiel: Beregning af den srukurelle offenlige saldo 1 Forfaer: Michael Skaarup (msk@fm.dk) Henvendelse: Michael Lund Nielsen (mln@fm.dk) Resumé: I arbejdspapire redegøres for den meode

Læs mere

Det ligner slave arbejde

Det ligner slave arbejde stop social dumping Hver dag er der nye eksempler på underbetaling af udenlandske arbejdere, som ofte lever under slavelignende forhold. Social dumping breder sig til flere og flere brancher. Vi har allerede

Læs mere

Magtanvendelse i forhold til personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne. Til fagpersoner

Magtanvendelse i forhold til personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne. Til fagpersoner Maganvendelse i forhold il personer med beydelig og varig nedsa psykisk funkionsevne Til fagpersoner Publikaionen er udgive af Socialsyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf.: 72 42 37 00 E-mail: socialsyrelsen@socialsyrelsen.dk

Læs mere

Punk t. 2.0 Velkommen til Eske Brand, nyt medlem i UDDU, YODA-repræsentant. Møde-sted flyttes fremover til Middelfart. PWK sørger for lokale.

Punk t. 2.0 Velkommen til Eske Brand, nyt medlem i UDDU, YODA-repræsentant. Møde-sted flyttes fremover til Middelfart. PWK sørger for lokale. : Dao for møde: Side Dagsorden il møde i UDDU december 2015 7/12 kl. 10.15 1 Referen: Udfærdige dao : Mødesed oropædkirurgisk afdeling Tilsedeværende: Per Wagner, Søren Kold, Andreas Balslev Clausen, Jakob

Læs mere

Sammenhæng mellem prisindeks for månedstal, kvartalstal og årstal i ejendomssalgsstatistikken

Sammenhæng mellem prisindeks for månedstal, kvartalstal og årstal i ejendomssalgsstatistikken 6. sepember 2013 JHO Priser og Forbrug Sammenhæng mellem prisindeks for månedsal, kvaralsal og årsal i ejendomssalgssaisikken Dee noa gennemgår sammenhængen mellem prisindeks for månedsal, kvaralsal og

Læs mere

Overføring af ultrafi e partikler og gasser mellem to lejligheder

Overføring af ultrafi e partikler og gasser mellem to lejligheder n IDEKLIMA Overføring af ulrafi e og gasser mellem o Overføring af gasser, og røglug mellem er ofe e problem for beboere i ældre eageejendomme. Derfor har Saens Byggeforskningsinsiu undersøg en ny æningsmeode,

Læs mere

Bilag 7 - Industriel overfladebehandling Bilag til Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 302 af 13. maj 1993 om arbejde med kodenummererede produkter

Bilag 7 - Industriel overfladebehandling Bilag til Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 302 af 13. maj 1993 om arbejde med kodenummererede produkter Bilag 7 - Indusriel ovfladebehandling Bilag il Arbejdsilsynes bekendgørelse nr. 302 af 13. maj 1993 om arbejde kodenume produk 7.1. Bilages område a. Påføring af maling og lak på emn på fase arbejdsplads

Læs mere

Prisdannelsen i det danske boligmarked diagnosticering af bobleelement

Prisdannelsen i det danske boligmarked diagnosticering af bobleelement Hovedopgave i finansiering, Insiu for Regnskab, Finansiering og Logisik Forfaer: Troels Lorenzen Vejleder: Tom Engsed Prisdannelsen i de danske boligmarked diagnosicering af bobleelemen Esimering af dynamisk

Læs mere

Udkast pr. 27/11-2003 til: Equity Premium Puzzle - den danske brik

Udkast pr. 27/11-2003 til: Equity Premium Puzzle - den danske brik Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Jakob Nielsen 27. november 2003 Claus Færch-Jensen Udkas pr. 27/11-2003 il: Equiy Premium Puzzle - den danske brik Resumé: Papire beskriver udviklingen på de danske

Læs mere

SKRÆPPEBLADET. september 2005. Nr.07. Tovtrækning ved sommerfesten i Hasselhøj/Hasselengen

SKRÆPPEBLADET. september 2005. Nr.07. Tovtrækning ved sommerfesten i Hasselhøj/Hasselengen SKRÆPPEBLADET sepember 2005 Tovrækning ved sommerfesen i Hasselhøj/Hasselengen Nr.07 ISSN 0906-267X Gudrunsvej 2, kld., 8220 Brabrand Tlf. 86 25 26 99. E-pos: skraeppen@mail1. sofane.dk Hjemmeside: www.skraeppeblade.dk

Læs mere

Funktionel form for effektivitetsindeks i det nye forbrugssystem

Funktionel form for effektivitetsindeks i det nye forbrugssystem Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Grane Høegh. augus 007 Funkionel form for effekiviesindeks i de nye forbrugssysem Resumé: Der findes o måder a opskrive effekiviesudvidede CES-funkioner med o

Læs mere

Finanspolitik i makroøkonomiske modeller

Finanspolitik i makroøkonomiske modeller 33 Finanspoliik i makroøkonomiske modeller Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling 1 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING Finanspoliik og pengepoliik er radiionel se de o vigigse økonomiske insrumener il sabilisering

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere