BRANDVÆSEN. Solcentre kan være rene brandfælder. Dette solcenter i Hvidovre udbrændte i Foto: Dansk Bygningskontrol Storkøbenhavn

Transkript

1 NR. 4 maj 2011 BRANDVÆSEN Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Solcentre kan være rene brandfælder Dette solcenter i Hvidovre udbrændte i Foto: Dansk Bygningskontrol Storkøbenhavn Side 30-33

2 BRANDVÆSEN NR. 4 maj ÅRGANG ISSN Udgiver Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, FKB Redaktion Ansvarshavende redaktør: Peter Finn Larsen Larsen & Partnere Juliesmindevej 8, 4180 Sorø Telefon: mobil: peter@0203.dk Journalist Erik Weinreich Larsen & Partnere Telefon: mobil: erik@0203.dk Ekspedition Larsen & Partnere Juliesmindevej 8, 4180 Sorø Telefon: fkb@fkbnet.dk Annoncer Ekström Annonce Service ApS Bagsværd Hovedgade 296, 2880 Bagsværd Telefon: Fax: brand@annonce-service.dk Oplag, pris og udgivelse Oplag: Forventet eks. Årsabonnement 2011 i Danmark: Kr. 375,- inkl. moms Ved fejl eftersendes bladet i indtil to måneder. Løssalg: Kr. 60,- inkl. moms, ekskl. porto Ældre numre kan bestilles så længe lager haves. Bladet udkommer omkring den 15. i hver måned dog undtaget januar og juli Offentliggørelse Samtidig med den trykte udgivelse vil artiklerne være tilgængelige på Seks måneder efter udgivelsen er hele bladet tilgængelig elektronisk på Bladudvalg Beredskabschef Niels Mørup (formand) Beredskabschef Sven Urban Hansen Vicebredskabschef Ole Nedahl Beredskabschef Jørgen Pedersen Viceberedskabschef Anders Enggaard Beredskabschef Palle K. Tourell Viceberedskabschef Dennis Ottosen Layout Michael Blomsterberg, Fingerprint reklame Telefon: , Tryk Rosendahls, Esbjerg Telefon: fax: Meninger, der kommer til udtryk i bladet, er ikke nødvendigvis udgiverens synspunkter. Eftertryk og citering fra bladet er tilladt med tydelig kildeangivelse. Regler om ophavsret er gældende. UDGIVELSE Bladet udkommer ti gange om året (intet nummer i januar og juli). Deadline for annoncer og artikler til BRANDVÆSEN juni 2011 er 16. maj Indhold Leder: Anerkendelse Af Niels Mørup, formand for FKB... side 3 Navne: Niels Hejslet slutter i Esbjerg... side 4 Kjeld Sørensen slutter i Lyngby-Taarbæk... side 5 Henning Thiesen, BRS: Fortsat tæt samarbejde med FKB... side 6 Forebyggelses-stafet: Smiley for at være godt forberedt Af Niels Christian Bøgvad... side 8 Gentofte myndighed... side 9 Symbolværdi... side 10 Brandsyn Gentofte... side 10 Dong Energy: Ud på 5 minutter... side 10 Stafet for forebyggelse... side 10 Næste gang Kalundborg... side 10 Tom olietank eksploderede... side 11 Iltreduktion: Mindre ilt som passiv brandsikring Af Per Dyrvig... side 12 Atmosfærisk luft... side 12 Seminar i Oslo... side 13 På vej til Danmark... side 14 Vand duer ikke i frostlagre... side 14 Uden ilt ingen brand... side 15 Iltreduktion virker hele tiden... side 16 Ilt og tryk... side 16 AT: Mindre ilt under overvejelse... side 17 FKB årsmøde 2011 Årsmøde 2011 i Odense Af Sven Urban Hansen... side 18 Indkaldelse til generalforsamling... side 18 Foreløbigt program... side 19 Program for ledsagere... side 21 Overnatning ved årsmødet... side 22 Tilmelding... side 23 Deltidskampagne Drejebog for flere deltidsbrandfolk... side 24 Sideprojekt... side 24 Mors som det gode eksempel... side 25 Dagproblem... side 25 Fuld kalender... side klik på deltidsrapporten... side 25 Akut Der skal stå nødbehandler på brandmændenes visitkort... side 26 Sundhedsfaglig akutvejledning... side 26 Mere frivillig førstehjælp, tak... side 27 Livreddende filmklip... side 27 CTIF konkurrencer i Grindsted... side 28 Sønderjyske aha-oplevelser... side 29 Solcentre: - Der bør stilles skærpede krav til solcentre... side 30 Chok-forsøg... side 30 Mangler registrering... side 31 Typisk brand i solcenter... side 32 Frivillig certificering af solcentre... side 33 Spændende forslag... side 33 DSF... side 33 Hvem sælger... side 34 2 BRANDVÆSEN

3 Anerkendelse for at blive hjemme Leder Den rigtige forklaring på, at vi siger nej tak til en påskefrokost Netop nu er endnu en skøn påske slut, og store bededag, Kristi himmelfart og pinsen står for døren. I år har påskevejret været helt fantastisk, og det har jo sikkert medvirket til, at mange af os er gået i haven for at grave, klippe eller noget helt tredje. Måske har der også været et par gode påskefrokoster med familie og venner og endelig også en tanke eller to til, hvorfor vi overhovedet holder påske. Sådan går denne ferie for de fleste danskere, og det passer i hvert fald på mig selv. Men hvad langt de fleste ikke tænker på, når påskebryggen og snapsen stilles på bordet, er, at der jo stadig er mange, som har job, der skal passes job, som kræver, at man afstår fra at deltage i den del af festlighederne. Som for eksempel en deltidsbrandmand på vagt. Nogle gange kan man være med på vandvognen, fordi frokosten holdes i ens eget lokalområde, men andre gange må man ligefrem takke nej, fordi det er for langt hjemmefra, og man har vagt. Normalt tænker man på den slags til jul og nytår, men jeg synes også, det er værd at nævne her ved forårets og sommerens helligdage, fordi der også her ind i mellem er nødvendigt at lide afsavn, hvis man er brandmand. Heldigvis kan vi jo lide det, sådan at disse afsavn ikke overskygger vores glæde ved jobbet. Og det bringer mig til at nævne den nye rapport Deltidsberedskabet i en brydningstid. Rapporten peger netop på hvilke faktorer der gør, at deltidsbrandmænd lader sig rekruttere, og hvilke faktorer der gør, at de lader sig fastholde i jobbet og nævner den væsentligste som det kick, det giver, når alarmen lyder, og dét at være med, når der skal slukkes ildebrand, eller hvad opgaven nu måtte bestå i. Det er jo det samme, der gør, at man ikke lader sig gå på af at skulle sige nej i ny og næ til en påskefrokost. Det er jo fordi vi alle (frivillige, deltids- og fastansatte brandfolk) rammes af det kick, det giver at køre på udrykning og at kunne gøre en forskel. Bliv ved med det! Af Niels Mørup Formand for FKB BRANDVÆSEN 3

4 navne - Vi skaber ikke tryghed ved at slukke en brand Niels Hejslet har sagt farvel til beredskabet i Esbjerg. Et beredskab, der helt naturligt også omfatter kommunens risikostyring. Fællesnævneren er tryghed Af Erik Weinreich - Ingen spørger efter brandslukning. Folk spørger efter tryghed, og det skaber vi ved at gøre opmærksom på, hvor det kan gå galt, hvor det især ikke må gå galt, og hvordan man hurtigst muligt kan få såvel den enkelte familie som hele samfundet på fode igen, når det alligevel sker. Niels Hejslet tager ordet beredskab for pålydende. For ham er brandvæsnet blot en del af en større helhed, der skal sikre samfundet mod kollaps, såvel fysisk og økonomisk som i stor og mindre grad. Gennem sine ti år som beredskabschef i landets femte største by, Esbjerg, har Niels Hejslet sat flere tydelige fingeraftryk på sit beredskab og her tænkes ikke kun på den nye brandstation. Allerede som souschef for beredskabet i Fredericia frem til 2001 var han med til at inddrage risikostyring i det forebyggende arbejde, og i Esbjerg var kommunesammenlægningen anledning til en tilsvarende proces. - Vi har forstand på beredskabsplanlægning. Min afdeling er med i kommunens skadestyring og tager sig også af kommunens forsikringer. De to ting hænger nøje sammen, og det bør de kommunale beredskaber have mere for øje. Faktisk er det synd for de kommuner, der ikke har dette samarbejde. - Set i helheden skaber vi ikke tryghed ved at slukke en Med udgangen af april er Niels Hejslet, 64, fratrådt som beredskabschef i Esbjerg for som pensionist bl.a. at bruge tid på sit sommerhus. Kede sig kommer han næppe til. Han har et solidt netværk i baghånden. Foto: Heidi Knudsen. brand. Det ville svare til, at bageren sælger glasur uden brød. Trygheden er meget mere, og borgerne skal heller ikke overlades til sig selv efter en brand. - Der er givet også en samfundsmæssig økonomisk gevinst ved at sikre samfundet mod at bryde sammen. Det tror vores politikere også på. Jeg tror, det er et spørgsmål om at vise, at der er nogle frugter at plukke af. To chefer samtidig Niels Hejslet lærte beredskabs- og uddannelseplanlægning, materielstyring og lignende fra bunden, da han i 1979 blev ansat i Fredericia Kommune som dobbelt souschef. Fredericia var en af de første kommuner til at kombinere Civilforsvaret og brandvæsnet, og de første år havde Hejslet derfor to chefer. Samtidig kørte han som indsatsleder frem til 2001, hvor chefjobbet i Esbjerg blev ledigt. Med i bagagen havde han også værnepligt og efterfølgende befalingsmandsuddannelse ved CF-korpset, samt erfaring fra bl.a. undervisning på Statens Brandskole, men han savnede selv at have den brandmæssige erfaring, hvilket førte til ansættelsen i Fredericia. Godt 40 år er det blevet til i et meget foranderligt system, hvor han de første år var med til at bygge det store Civilforsvar op og senere var med til at afvikle det. - Samfundet har virkelig ændret sig, og så må vi følge med, lige som vi er nødt til at være med, hvor 4 BRANDVÆSEN

5 tingene sker, siger Niels Hejslet og understreger vigtigheden af at have prøvet det praktiske, inden man kaster sig over det administrative. Den bløde chef På den ene side er Niels Hejslet en blød leder, og på den anden side mestrer han forhandlingens kunst. Menneskelige egenskaber, der er blevet påskønnet både privat og i embeds medfør, og som også førte til hvervet som den første kredsformand i FKBs kreds Syddanmark i En engageret kredsformand og en fantastisk mødeleder, der er god til at samle op på mødets indhold, lyder en karakteristik. navne - Brandmændene bør også have kendskab til særlige objekter Tæt sammenhæng mellem byggesager og brandslukning. Kjeld Sørensen i Lyngby-Taarbæk slutter til sommer Af Erik Weinreich Det forebyggende arbejde er det vigtigste for beredskabet, og det er da også her, at beredskabschef i Lyngby- Taarbæk, Kjeld Sørensen, mener, at han har sat nogle positive fingeraftryk gennem sine godt 25 år som ansvarlig for kommunens beredskab. Nu overlader han jobbet til næste generation. Oprindelig var det slet ikke et job, han søgte. Han var bygningsinspektør og blev opfordret af sin borgmester til at supplere den brandtekniske byggesagsbehandling med ansvaret for brandvæsen: - Det er vigtigt med sammenhæng på de to områder, og ikke kun indsatslederen skal have en særlig viden. Hele brandholdet bør kende de særlige objekter og få indblik og gavn af de overvejelser og de beslutninger, som træffes under byggesagsbehandlingen i forbindelse med komplekse byggerier. Herved er det muligt at opnå en praktisk gevinst via en tæt sammenhæng mellem myndighedsområderne. - Den største udfordring er at få tilpasset beredskabet til den virkelighed, som hele tiden ændres. Der kommer nye risikomomenter, vi analyserer på ting, som vi slet ikke så på tidligere, og vi dybdeanalyserer som aldrig før, siger Kjeld Sørensen, der var tidligt ude i forhold til den risikobaserede dimensionering. Her var Lyngby-Taarbæk Kommune pilotkommune ved indførelsen for fire år siden, og som den første kommune har Lyngby-Taarbæk fået den reviderede dimensioneringsplan godkendt i kommunalbestyrelsen. Den praktiske baggrund for at udarbejde den risikobaserede dimensionering er der ingen problemer med, når man som Kjeld Sørensen efterhånden har kørt udrykninger som indsatsleder. Og skulle han mangle nogle oplysninger, har han et godt netværk: - Det bedste ved jobbet er den kammeratskabsprægede ånd, der ligger i redningsberedskabet. Det er en styrke, nærmest et broderskab, når man ser dem, man har været på brandskole med. Det netværk gør, at man skeler til, hvad andre kommuner gør, og at man kan hente hjælp hos hinanden. - Tingene udvikles, fordi vi snakker sammen. Det gør vi også i Beredskabsforum Storkøbenhavn, der er et nyttigt sted at udvikle og bearbejde beredskabsfaglige spørgsmål. Kjeld Sørensen er en af fire kommunalt ansatte indsatsledere i Lyngby-Taarbæk, der har Falck som entreprenør for redningsberedskabet. Med udgangen af juli går han på pension. Skæreslukkere kan bruges overalt Med skæreslukker er der fokus på: høj effektivitet lav følgeskade sikkert arbejdsmiljø Beredskaber der bruger skæreslukker metodeudvikler og har et erfa-forum. Følgende har skæreslukker: Odense Brandvæsen - Roskilde Brandvæsen Gladsaxe Brandvæsen - Københavns Brandvæsen Svendborg Brandvæsen - Vestegnen Brandvæsen Beredskabsstyrelsen Tinglev Se gerne mere på - og følg løbende debatten i fagpressen. GearTeam Æblehaven Hillerød Tlf: EKSTRÖM10491 BRANDVÆSEN 5

6 navne Henning Thiesen møder som ny direktør for Beredskabsstyrelsen ikke med planer om ændringer før han har sat sig ind i opgaverne, men med forventninger om et tæt samarbejde med blandt andre de kommunale beredskaber. At styrelsen både rådgiver og kontrollerer kommunerne, betragter han ikke som noget problem. Fortsat tæt samarbejde med FKB Beredskabsstyrelsen har fået ny direktør med operationel baggrund. Henning Thiesen vil styrke samarbejdet for at udnytte de fælles ressourcer bedre. Forventer flere internationale opgaver Af Erik Weinreich Henning Thiesens store interesse kan sammenfattes i to ord: Sikkerhed og tryghed. Efter 33 år ved politiet og anklagemyndigheden overtog han 1. april ansvaret som direktør for Beredskabsstyrelsen, og som han selv udtrykker det, er springet ikke så stort. Også her er den fornemste opgave at skabe tryghed for befolkningen. Han er helt klar over, at Beredskabsstyrelsen står midt i forandringer og nye udfordringer, men det vil styrelsen forresten altid gøre, fordi den løbende skal tilpasse kapaciteten til forandringer i og nye krav fra samfundet. Vigtigste samarbejdspartnere Lige nu er økonomien en vigtig faktor, fordi man kan forudse, at den vil være rigtig stram i mange år både i Staten og i kommunerne. Der er således et forligskrav i Folketinget om effektivisering i Beredskabsstyrelsen i år for små 20 mio. kr. Derfor glæder Henning Thiesen sig over, at styrelsen har et godt samarbejde med partnere i beredskabet, 6 BRANDVÆSEN

7 herunder ikke mindst FKB og de kommunale redningsberedskaber, der generelt er Beredskabsstyrelsens vigtigste samarbejdspartnere. - Jeg kan lide at lede gennem ledere, og det er vigtigt, at en direktion som her holder sig til strategiske problemstillinger Dette samarbejde skal fastholdes og udbygges, for når pengene er små, er samarbejde vejen frem. Vi skal have det bedste ud af vores fælles ressourcer, understreger Thiesen. Ledelsesform Han indledte sin tiltræden med at besøge styrelsens kontorer, centre og skoler og hilse på blandt andre specialister i fx det nukleare beredskab og det nye CBRN- Institut: - Jeg kan lide at lede gennem ledere, og det er vigtigt, at en direktion som her holder sig til strategiske problemstillinger, understreger han. Og så lægger han ikke op til ændringer, før han har sat sig ind i forholdene i Beredskabsstyrelsen. Derimod har han planer om snart at mødes med FKB og at besøge nogle kommuner. Rent konkret vil han bl.a. drøfte sneberedskabet på Bornholm. Stigende international rolle På den store bane vil de internationale opgaver få en stigende betydning, fornemmer Henning Thiesen. Alene i 2010 havde Beredskabsstyrelsen 17 internationale missioner, og Thiesen forventer ikke, at antallet bliver mindre fremover. Udviklingen går den vej, og det er positivt, at Danmark hjælper mennesker i nød ude i verden og er med til at bidrage til Danmarks rolle i det internationale samfund. Samtidig vil de medarbejdere fra styrelsen såvel som fra kommunale redningsberedskaber der sendes ud, udvikles menneskeligt og fagligt. Et godt men også atypisk eksempel er udsendelsen af danske brandfolk til den internationale styrke i Sydlibanon. Der er noget principielt i en sådan udsendelse, hvor Beredskabsstyrelsen ved at løse en civil opgave aflaster forsvaret, nævner Henning Thiesen. Naturligt skifte Henning Thiesen, 58 år, har en bred ledelsesmæssig erfaring, herunder fra sit operative virke som chef for Rigspolitiets politiafdeling. Nævnes kan også tjeneste som vicepolitimester i Politiets Efterretningstjeneste, konstituering som vicestatsadvokat i Direktoratet for Udlændinge og statsadvokat hos Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet. Senest har han været politidirektør i Københavns Vestegns Politi, hvor han som politidirektør var formand for politikredsens strategiske beredskabsudvalg. I øvrigt deltog han som lokal politidirektør i FKBs årsmøde sidste år i Brøndby. Beredskabsforhold er derfor ikke fremmede for ham, og han så det som en interessant udfordring at blive chef for en statslig styrelse med opgaver af stor samfundsmæssig betydning. - Derfor var det for mig helt naturligt at søge, siger Henning Thiesen. navne Nyt om navne BRANDVÆSEN omtaler gerne udnævnelser og mærkedage for redningsberedskabets ledende medarbejdere. Send blot en mail med oplysninger til: brand@0203.dk Vi servicerer og leverer de ideelle og optimale løsninger i alt indenfor brand/redning sawo.dk Tlf.: skadeservice i sandhedens øjeblik DØGNVAGT DB-82x50.indd :15:56 BRANDVÆSEN 7

8 Smiley for at være godt f rberedt Beredskabsplan og evakueringsøvelse giver anerkendelse. Gul vest fra Beredskab Gentofte er ikke kun et symbol Af Niels Christian Bøgvad, viceberedskabschef i Gentofte FOREBYGGE SES STAFET 8 BRANDVÆSEN

9 Vi har længe haft et ønske om at øge interessen for sikkerhed på arbejdspladserne på en synlig måde, og så fandt vi på at uddele en smiley til dem, der har alt i orden. Institutioner og virksomheder skal jo gerne have styr på, hvordan de skal forholde sig til en brandalarm og vil Myndighed Beredskab Gentofte har fire fuldtidsansatte medarbejdere, hvoraf de to har det daglige ansvar for brandsyn: Carsten Jensen er indsatsleder og har desuden brandteknisk byggesagsbehandling og myndighedsarbejdet, mens Per Normann Jensen har forebyggelse som sit område. Han bruger sine gode pædagogiske evner til at få personale til at forstå, hvorfor regler skal overholdes. håndtere en alvorlig akut hændelse. Både personer og værdier skal kunne reddes med kort varsel. Derfor laves beredskabsplaner med instrukser i tilfælde af brand, evakueringsplan med mødested for personer og aktionskort med vigtige huskepunkter. Det forventes også at institutioner og virksomheder på forhånd udnævner en nøgleperson eller ressourceperson, som kender bygningen godt, og som kan tage imod udrykningen, når brandfolkene kommer frem til adressen. Når Beredskab Gentofte foretager obligatorisk brandsyn og gennemgår bygningerne for brandsikkerhed, forventes det, at der deltager en repræsentant for huset. Det er vigtigt, at brugerne i det daglige indser, hvorfor brandsyn skal gås, er med til at opdage eventuelle fejl og dermed bedre forstår reglerne, så de kan være med til at ændre adfærd blandt personerne i bygningen. Også beredskabsplanen bliver set igennem, og vi vurderer, om den er handlingsorienteret. Viceberedskabschef Niels Christian Bøgvad har forebyggelse som sin kæphest. Alle ud Evakueringsplanerne skal både være så enkle og så effektive som muligt. De skal omfatte præcis dét, de skal, hverken mere eller mindre, Alle elever ud i skolegården. Brandøvelse på Hellerup gamle Gymnasium. BRANDVÆSEN 9

10 især hvornår og hvor man mødes. Ved brandsyn kan vi kræve, at virksomheder og institutioner lever op til de driftsmæssige forskrifter, og vi har så valgt at blande det lidt sammen med en anbefaling af at holde øvelser, hvor evakueringsplanerne er blevet prøvet af. Vi forsøger således at slutte brandsynene med egentlige brand- og evakueringsøvelser både på store virksomheder og på institutioner og enten for alle eller for visse afdelinger, hvor personale, kunder, Symbolværdi Den gule vest fra Beredskab Gentofte har også en høj, pædagogisk symbolværdi, og det overvejes, om den eventuelt skal have påtrykt ordet Kontaktperson. beboere, skolebørn eller hvem der nu måtte være i bygningen, skal vise, at de kender instrukserne og er godt forberedte. Når vi kan, møder brandbiler og mandskab op, så vi på den måde får øvet hele forløbet fra alarm til indsats. Når alle er på samlingspladsen, kvitterer vi for en god beredskabsplan ved uddeling af en smiley i form af en gul vest, som nøglepersonen i tilfælde af en alarm skal iføre sig og dermed være genkendelig på lang afstand, også af kolleger. Den lille happening giver god respons og gode kommentarer fra alle lige fra receptionisten til direktøren. Alle klapper og husker tilbage på dagen. For den, som er godt forberedt, har ofte også heldet med sig. Brandsyn Beredskab Gentofte skal i 2011 gennemføre 370 brandsyn. Ud på 4 minutter DONG Energy i Gentofte øver evakuering hver 3. måned Af Erik Weinreich Allan Petersen, supervisor for brand og sikkerhed i DONG Energys store domicil i Gentofte, tog glad imod beredskabets forslag om at slutte et brandsyn med en evakueringsøvelse. For det har i et par år været en del af sikkerheden for virksomheden at øve, hvordan alle både medarbejdere, gæster, håndværkere og mødedeltagere hurtigt kan komme ud. Normalt tager det 3-4 minutter, og endnu har det ikke varet over 5 minutter. Det foregår roligt og uden panik, fortæller Allan Petersen. Selv er han med til at lede folk ud samtidig med, at han har walkie-talkie forbindelse til udvalgte medarbejdere andre steder i bygningen. For man øver typisk kun en brandsektion ad gangen på denne store lokation. Ellers kunne det give problemer, hvis medarbejdere gik i vejen for brandvæsnets indsats. På andre og mindre af DONG Energys lokationer øves typisk ved evakuering af samtlige i bygningerne. DONG Energy har i alt kvadratmeter kontorer alene på adressen i Gentofte, og Allan Petersen arbejder med en plan for, hvordan man kan evakuere, så alle medarbejdere i en bygning kommer direkte over i de andre bygningsafsnit, idet der næppe vil ske noget i alle bygninger samtidig. Her gælder det om at tænke pædagogisk og påvirke folks instinkter til at gøre det rigtige. Vigtigt er det i hvert fald, at alle ved præcis, hvordan de kommer ud af bygningen i tilfælde af en hændelse, så brand- og evakueringsplanerne går en del videre, end lovgivningen kræver. Efterfølgende har Allan Petersen opdaget, at hans afdeling egentlig har udviklet noget, der meget ligner hjælperøgdykkereprincippet, uden at de kendte det i forvejen. Bl.a. er flere medarbejdere uddannet til at tage mod brandvæsnet og vise vej i et givet tilfælde. Næste gang Kalundborg FOREBYGGE SES STAFET Stafet for forebyggelse I samarbejde med FKBs Fagområde Forebyggelse omtaler BRANDVÆSEN gode ideer inden for forebyggelsesområdet. Faggruppen er tovholder, og alle kan byde ind ud fra princippet sådan gør vi Kontakt blot kredsens repræsentant i Faggruppe Forebyggelse eller Jacob Christensen, Tønder, der er bestyrelsens ankermand på forebyggelsesområdet. Niels Christian Bøgvad sender forebyggelsesstafetten videre til brandinspektør Lasse Hansen i Kalundborg, der griber den i juninummeret. 10 BRANDVÆSEN

11 Tom olietank eksploderede Snarrådig håndværker brugte brandtryk som alarm, da kollega blev alvorligt kvæstet Af Erik Weinreich Et brandtryk kan bruges ved andet end brand. Det var således den hurtigste måde at tilkalde hjælp, da en håndværker var blevet alvorlig kvæstet ved en eksplosion i Hvidovre den 15. april. Hans kolleger havde ganske enkelt ikke den nøjagtige adresse, og så var brandtrykket på den nærliggende City Self Storage en smart løsning. At Vestegnens Brandvæsen så alligevel burde tilkaldes ved eksplosionen på Hjørnagervej forringede absolut ikke situationen. Viceberedskabschef Peter Dræbye fra Hvidovre Kommune var først på skadestedet og konstaterede hurtigt, at den kvæstedes kolleger havde fuldstændig styr på førstehjælpen, og at akutlæge og ambulance var på vej. Han kunne derfor koncentrere sig om en større kontrol af omgivelserne for at sikre sig, at der ikke var flere tilskadekomne, og at dampene ikke havde bredt sig til kloaksystem eller kældre, så der kunne ske flere eksplosioner. I god tro Eksplosionen skete, da en 45-årig håndværker skulle skære påfyldningsrøret til en nedgravet industri-olietank af med en vinkelsliber. Han lå med overkroppen ned i en brønd for at kunne nå røret lidt nede i brønden, da en gnist fik oliedampe i tanken til at eksplodere. Idet eksplosionen slyngede ham op, ramte hans baghoved dækselkanten til brønden ligesom eksplosionen antændte alt hans arbejdstøj. Håndværkeren blev alvorligt kvæstet i hovedet og forbrændt på hele overkroppen. Håndværkerne var ellers i god tro. Dagen i forvejen var tanken blevet renset af et specialfirma og var blevet tjekket med et eksplosiometer for gasrester. Der må dog alligevel have været en olierest i tanken, og dampene fra en enkelt kop olie er nok til, at en hel tank kan eksplodere. Eksplosionen var så kraftig, at jorden over olietanken lettede, fortæller Peter Dræbye. Dansk kvalitet, dansk produktion...din sikkerhed AVK INTERNATIONAL A/S Bizonvej 1, Skovby 8464 Galten Tlf.: Fax: salg@avk.dk BRANDVÆSEN 11

12 Brandvæsen Iltreduktion Mindre ilt som passiv brandsikring Brandtrekanten kan brydes ved at sænke luftens iltmængde fra 21 % til 16 %. Også en mulighed i Danmark, men ikke hvor som helst. Endnu mangler både en standard og godkendelse Af Per Dyrvig funktionsleder for Tilsyn og Myndighed ved Aarhus Brandvæsen og medlem af Forsvarsministeriets Arbejdsgruppe vedrørende regulering af højlagre Iltreducerende anlæg virker ved, at iltindholdet i rum reduceres fra det normale 21 % til %. Det konkrete iltniveau fastlægges under hensyntagen til lagrets brandbare indhold. Ved under 16 % ilt skabes et miljø, hvor der ikke kan opstå flammebrand, mens glødebrande vil kunne eksistere. Anlægget sænker iltkoncentrationen ved at spalte den atmosfæriske luft ved hjælp af en nitrogengenerator. Anlægget så at sige øger mængden af nitrogen. Ilten ledes til det fri, mens den øgede nitrogenblanding ledes ind i lageret. Den iltreducerede (nitrogenøgede) luft blæses ind i rummet via almindelige ventilationskanaler. Anlægget styres af fintfølende iltsensorer, og på et digitalt display kan rummets iltkoncentration aflæses. Systemet anvendes i England, Norge og Tyskland. Herhjemme anvendes det enkelte steder i bl.a. siloer, der skal beskyttes mod eksplosionsfare. Så vidt vides findes anlægget ikke i lagre eller andre rum, hvor der er personophold, korte som længerevarende. Mindre ilt til museumsgenstande På et seminar på Oslo Kulturhistoriske Museums lager, hvor der er installeret et anlæg, fik vi en rundvisning i de iltreducerede lagerlokaler. Rummene var ikke så store, at de i Danmark ville have udløst myndighedskrav om installering af sprinkleranlæg, men museet havde installeret anlægget for at værdisikre sine uerstattelige historiske genstande. Museet havde på et af sine andre lagre haft frostskade på sprinkleranlægget, efterfulgt af en vandskade og en stor konserveringsopgave. Museet er også optaget af Atmosfærisk luft Den luft, vi indånder i Danmark, består af: 21 % Oxygen (ilt) 78 % Nitrogen (kvælstof) 1 % Argon samt lidt kuldioxid, vanddamp m.v. Per Dyrvig har en del spørgsmål til brugen af iltreducerende anlæg, inden de kan erstatte anden form for brandsikring. og vil undersøge konserveringseffekten på forskellige materialer, (papir, stof, træ, metaller), når det opbevares i iltfattige lagre. Kostbar i drift Driftsøkonomien på anlægget må siges at være stor med et årligt elforbrug på ca kwt, men lagerlokalerne er nu også indrettet i en ældre bygning, som ikke er tæt. Desuden skal lageret af arbejdsmiljømæssige hensyn iltes igennem, 12 BRANDVÆSEN

13 Brandvæsen Iltreduktion når personalet skal arbejde derinde, hvilket formentlig medfører, at driftsudgiften øges betragteligt. 14 % ilt ikke farligt Ud over almen orientering om iltreducerende anlæg indeholdt seminaret to meget interessante lægefaglige indlæg fra henholdsvis dr. Jan Ove Owe fra det norske forsvarsinstitut for luftfarts medicin og dr. James Bilzon fra University of Bath i England. Indlæggene omhandlede de fysiologiske effekter ved ophold og arbejde i højder og iltreduceret miljø. Som ikkelægelig fagperson hverken kan eller evner jeg at referere deres indlæg detaljeret, men vil blot videregive faktuelle oplysninger om, at 140 millioner mennesker lever Seminar i Oslo Ca. 30 specialister og myndighedspersoner fra Norge, Sverige og Danmark deltog den januar i Seminar for myndigheter og offentlige instanser om brandsikkert inneklima, (iltreducerende anlæg). Arrangør: COWI Norge. Danmark var repræsenteret med to teknikere fra Beredskabsstyrelsen, en repræsentant fra Arbejdstilsynet, to brandingeniører fra COWI, samt fra FKB Knut Slettemeås og Per Dyrvig, begge fra Århus Brandvæsen. Seminaret var bl.a. kommet i stand på baggrund af Beredskabsstyrelsens henvendelse til de norske specialistingeniører på området, idet Beredskabsstyrelsen de seneste år har fået flere forespørgsler om brug af iltreducerende anlæg i frosthøjlagre som erstatning for vandbårende sprinkleranlæg. i højder over meter, og at der årligt transporteres 2,3 billioner mennesker med fly. I begge tilfælde er iltindholdet i luften 15 % eller derunder. Konklusionen var, at det ikke er farligt for raske personer at arbejde i iltreducerede miljøer ned til 14 % ilt. Den nuværende britiske lægelige godkendelse for arbejde i iltreduceret miljø er: Max 6 timer dagligt a intervaller på 2 timer, hvorefter der skal være mindst 15 minutters ophold i almindeligt, iltholdigt miljø. Behov for standard Det er af afgørende betydning for udbredelsen af anlægstypen i Danmark, om Arbejdstilsynet kan godkende, at der kan arbejdes i iltreduceret miljø. Hvis, eller når denne Arbejdstilsynsgodkendelse kommer, vil det ligeledes være ønskeligt, at der findes en standard (forskrift) for iltreducerende anlæg. Efter Det bedste udstyr giver tryghed Scania leverer brandbiler med færdigbygget CrewCab mandskabsførerhus fra fabrik. Det giver finish og kvalitet i alle detaljer. ren råstyrke! BRANDVÆSEN 13

14 Brandvæsen Iltreduktion Når British Library s enorme lager på 45 x 80 x 25 meter er fyldt op, vil det rumme en tredjedel af bibliotekets samlede bogbestand. I stedet for et konventionelt sprinkleranlæg er bøgerne alene brandsikret ved en sænkning af iltniveauet til 15 %. Bygningens årlige energiforbrug er på 3,6 mio. kr., hvoraf Oxyreduct-anlægget er den næststørste post. Foto: The British Library. sigende er CEA, (Comité Européen Des Assurances) i gang med at lave en standard. Det forventes, at CEA reglerne vil blive anvendt som grundlag for en kommende EN-standard. Overvejelser Selv om seminariet var både På vej til Danmark Iltreducerende brandsikringsanlæg er i dag i brug i England, Tyskland og Norge. I Danmark er en godkendelse under forberedelse. Godkendelse vil bl.a. afhænge af Arbejdstilsynet, der i øjeblikket ikke tillader arbejdspladser med % ilt i luften. En ændret holdning kan være på vej. inspirerende og overbevisende, overvandt det ikke hele den brandtekniske skepsisbarriere. Det er ingen tvivl om, at anlæggene er velegnet som supplerende tiltag indenfor afgrænsede områder som f.eks. sikring af kulturhistoriske værdier, IT-sikkerhed og andre rum eller bygninger, hvor brand ikke må opstå. Hvis sikringsanlæggene skal indgå som en del af den lovkrævede brandsikring og ikke blot som et supplerende, frivillig teknisk anlæg, vil det kræve en nøjere analyse, hvor en række brandtekniske faktorer undersøges og beskrives f.eks.; Anlægstypen findes ikke i dagens lovgivning. Installationsnorm for op bygning af anlægget. Drift og vedligehold. Driftssikkerhed. Installationsnedbrud. Bør der fx stilles krav om redundant anlæg? Verificeringen af anlægget skal redegøre for de barrierer, som er nødvendige for anlæggets driftssikkerhed. Vand duer ikke i frostlagre Frosthøjlagre udgør en særlig brandteknisk udfordring, fordi et vandbaseret sprinkleranlæg vil skabe en skøjtebane uden lige, hvis det aktiveres uanset om det sker som følge af en brand eller en teknisk fejl. Her vil en brandsikring med et iltreducerende anlæg være et spændende alternativ. Andre objekter kunne være serverrum, kemiske lagre og museer. Indsatstaktiske overvejelser. Når nu den lille glødebrand skal slukkes, hvor vigtigt er det så, at brandpersonalet ikke åbner porten på vid gab? Skal der gøres noget særligt for, at en udefrakommende skade/brand på, ved eller i den afgrænsende væg ikke kan ske? I hvilke type bygninger ønskes anlægget anvendt? Skal der stilles skærpet krav til bygningstæthed. Formål; værdisikring eller personsikkerhed? Evt. afvigelser fra Eksempelsamling om brandsikring af byggeri? Supplerende detekteringssystem, (ABA-anlæg), for alarmoverførelse til brandvæsnet. Når rækken af undersøgelser er overstået, og løsningerne fundet, tror jeg bestemt denne type brandsikringsanlæg også har en fremtid i Danmark. 14 BRANDVÆSEN

15 Brandvæsen Iltreduktion Uden ilt ingen brand Masser af fordele ved OxyReduct som brandsikring. 400 anlæg installeret verden over Af Erik Weinreich Polygon & Munters Fugtteknik samles under fælles navn og har fået nyt logo Virksomhederne er de samme, og har stadig 50 års erfaring indenfor Skadebegrænsning & Fugtteknik Man kan ikke have en brand, hvis der ikke er nok ilt. Enkelt og ligetil. Tyske Wagner Group har ud fra dette princip udviklet et system til brandforebyggelse, kaldet OxyReduct, der erstatter en del af luftens ilt med kvælstof. Præcis nok til at hindre de fleste stoffer i at brænde, og ikke mere, end at mennesker stadig kan trække vejret. Ifølge Wagner Group benyttes systemet i dag i rum lige fra små IT-rum på 30 kubikmeter til frostlagre på kubikmeter og med et varierende iltindhold afhængig af brandbarheden i lagerets materialer, samt i forhold til personalemæssige forskrifter. Hidtil er der installeret over 400 OxyReduct anlæg i 14 lande, heriblandt Rusland, Saudi-Arabien, Frankrig, Polen, Holland og naturligvis Tyskland, oplyser Lars Schröder fra Wagner Group. Fordele Fordelene er bl.a. en billig og enkel investering, der kan tilpasses de fleste bygninger. Systemet giver en effektiv brandforebyggelse selv ved meget lave temperaturer, uden at der er risiko for følgeskader fra røg, vand, skum eller lignende. Det er Fordelene er bl.a. en billig og enkel investering, der kan tilpasses de fleste bygninger således ideelt til lagre af alt fra brandfarlige kemikalier til letfordærvelige fødevarer. Endelig er systemet miljøvenligt samtidig med, at der altid er fuld adgang til det beskyttede område, fremgår det af præsentationen. Energi Wagner Group ønsker ikke at oplyse priser for installation, drift eller service. Det afhænger meget af den enkelte installation, men Lars Schröder medgiver, at bygningers tæthed og energiforbruget er vigtige faktorer. Derfor projekteres anlæggene nøje i forhold til den enkelte opgave. Svigtscenarie Selvfølgelig er der også risici ved et iltreducerende anlæg, om ikke andet for et svigt, hvilket Martin Kirk Nielsen og Michael Andersen nævner i deres projektopgave på DTU Byg fra 2008 om brandsikring af højlagre. Et svigtscenarie kunne således være en større lækage i en bygning, der alene er beskyttet af et OxyReduct anlæg, så det ikke er muligt at holde iltniveauet nede på 15 %. Årsagen til en lækage kunne samtidig være årsag til en mulig antændelse, skriver de. 24 timers døgnvagt Skadebegrænsning Brand Vand Miljø Indeklima Yderligere information på Polygon A/S Rypevang 5 DK-3450 Allerød Tlf Fax info@polygon.dk BRANDVÆSEN 15

16 Brandvæsen Iltreduktion Den oplevede iltkoncentration som funktion af højden 21,0 20,0 20,9 Graf: DBI Oplevede iltkoncentration 19,0 18,0 17,0 16,0 15,0 14,0 13,0 12,0 18,8 18,0 17,3 16,7 16,1 15,5 14,8 14,4 13,8 13,4 12,7 12,3 11,7 11, Højde over havet i meter/fod Iltreduktion virker hele tiden Anbefaling fra DBI dog ikke i alle bygninger Af Erik Weinreich - Iltreduktion som brandforebyggelse er egentlig blot et konstant, aktivt slukningsanlæg, der virker hele tiden og ikke kun, når der er brand. Det bryder brandtrekanten, og Wagner har dokumenteret, at de kan lave det. Direktør Ib Bertelsen fra DBI (Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut) er ikke i tvivl om, at en nedsættelse af iltindholdet i luften fra 21 % til f.eks. 15 til 16 % har en fremtid inden for brandforebyggelse. Hidtil Ilt og tryk har nok den største forhindring for en udbredelse været godkendelse fra myndighederne, især Sammenhængen mellem tryk og iltkoncentrationen er bekrevet af National Fire Protection Association (NFPA) i standard 12A. Arbejdstilsynet, der hidtil ikke har villet acceptere adgang til eller arbejder i lokaler med 17 % ilt uden anvendelse af egnet åndedrætsværn. Ib Bertelsen henviser bl.a. til, at visse indianerstammer i Peru bor i højtliggende områder (ca m over havet), hvor iltkoncentrationen svarer til ca. 14,5 % på grund af det lavere tryk, og 16 BRANDVÆSEN

17 Brandvæsen Iltreduktion at der i fly også opleves en væsentligt lavere iltkoncentration, fordi iltoptagelsen er afhængig af det omgivende tryk. Iltreduktion som brandforebyggelse er egentlig blot et konstant, aktivt slukningsanlæg, der virker hele tiden og ikke kun, når der er brand. Det bryder brandtrekanten, og Wagner har dokumenteret, at de kan lave det Lægelige udtalelser fra Arbejds- og Miljømedicinsk klinik på Bispebjerg Hospital viser ligeledes, at det kan lade sig gøre at gå ned i 15 % ilt, siger han. Duer ikke alle steder Arbejde i luft med mindre iltindhold er dog ikke den eneste hindring for en iltreducerende brandsikring. Det er dyrt i drift, og det vil kræve meget tætte bygninger, hvis ikke det skal blive endnu dyrere. - Man skal i hvert fald ikke installere et anlæg i bygninger, hvor man farer ind og ud hele tiden. Vi havde dialog med kølefrost-firma, der ønskede et iltreduktions-anlæg i et lager, hvor trucks kørte varer ind hele tiden, og det kunne vi ikke anbefale, siger Ib Bertelsen, der har arbejdet med problemtikken i flere år. Mindre ilt under overvejelse Arbejdstilsynet følger udviklingen AT følger fortsat udviklingen i dokumentationen og de nye standarder, der kommer om, hvilke krav der bør opfyldes, hvis arbejdssteder skal indrettes med lavt iltindhold. Meget tyder på, at indåndingsluft med ned til 15 % ilt er mindre problematisk end forventet, fortæller Carsten Bartholdy, der er specialkonsulent i AT. Vi SES PÅ DET NYE MOTOROLA BRUGERFORUM Der findes et nyt spændende sted, hvor du kan deltage i en åben dialog med højtstående beredskabsfolk og andre ledende kolleger fra politiet, brandvæsnet, ambulancetjenesten eller offentlig transport. Et sted, hvor du kan diskutere om alt fra produkter til arrangementer døgnet rundt, få nye kontakter, give svar på indlæg eller blot holde dig ajour med de nyeste teknologiske landvendinger - alt sammen med et par klik med musen! Det nye Motorola Solutions Brugerforum er helt gratis at bruge. Log på online og deltag automatisk i konkurrencen om at vinde den prisbelønnede nye Motorola XOOM tablet til en værdi af over kr. Vær med i inderkredsen og tilmeld dig på: MOTOROLA, MOTO, MOTOROLA LØSNINGER og M-logoet er alle varemærker eller registrerede varemærker af Motorola Trademark Holdings, LLC og bruges under licens. Alle andre varemærker tilhører deres respektive ejere Motorola Solutions, Inc. Alle rettigheder er reserveret DK_MOT_User_Forum_advert_185x130.indd 1 15/4/11 09:33:32 BRANDVÆSEN 17

18 FKB Årsmåde 2011 Årsmøde 2011 i Odense Af Sven Urban Hansen, årsmødearrangør Odense Congress Center bliver igen de indbydende rammer for FKBs traditionelle årsmøde. Indkaldelse til generalforsamling I henhold til 4 i vedtægter for Foreningen af Kommunale Beredskabschefer indkaldes herved til generalforsamling fredag den 26. august 2010 kl i Odense Congress Center Generalforsamlingen er for foreningens A-medlemmer. Seniormedlemmer og ikke-erhvervsaktive æresmedlemmer kan overvære generalforsamlingen uden taleog stemmeret. Dagsorden følger i næste nummer af Brandvæsen. Niels Mørup, formand for FKB Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Foreningen af Kommunale Beredskabschefers årsmøde holdes i år i Odense. Det sker i dagene 24., 25. og 26. august med Odense Congress Center som centrum for møder og udstilling. Brandpunkterne er i år placeret i Hal A med direkte tilknytning til årsmødets mødelokaler i Odense Congress Center. De store brandpunkter til køretøjer er placeret på pladsen foran Odense Congress Center. Der har endnu engang været meget stor interesse fra udstillernes side for at deltage i udstillingen, men der er endnu ledige stande. Igen i år vil FKBs sekretariat ved Larsen & Partnere stå for administrationen i forbindelse med tilmelding til møder, arrangementer og hotelreservationer. Tilmelding til årsmødet skal ske online via Både fra forsiden og under fanebladet Møder/Årsmøde er der link til den direkte tilmelding af såvel arrangementer som overnatning. Såfremt det ikke er muligt at tilmelde sig online, kan der rettes henvendelse til FKB-sekretariatet på tlf Tilmelding kan foretages frem til den 22. juni Sidst, vi besøgte Odense, var i 2006, hvor Odense Congress Center ligeledes Tilmelding til årsmødet skal ske online via foreningens hjemmeside dannede rammerne omkring årsmødet. Så med dette besøg i positiv erindring ønsker vi alle et godt årsmøde BRANDVÆSEN

19 Foreløbigt program for FKBs årsmøde 2011 Onsdag den 24. august Kl Foreningen af Kommunale Beredskabschefers årsmøde åbnes ved Odense Congress Center af FKBs formand, beredskabschef Niels Mørup, Nordsjællands Brandvæsen. Derefter byder Borgmester Anker Boye gæster og deltagere velkommen til Odense. Kl Brandpunkter besøges mens det indvendig imponerer med sin uventede størrelse. Reelt ligger gulvet i kælderniveau. Koncerthuset blev bygget til at huse Odense Symfoniorkester, der hører hjemme her. Denne flotte bygning vil således give de bedste rammer for en hyggelig aften, hvor der endnu engang er lagt op til et festligt gensyn med kollegaer og venner fra hele landet, så vi kan blive rystet godt sammen, og så den gode brandmandsstemning er til stede, når årsmødet fortsættes næste dag. Kl Forsvarsministerens syn på aktuelle emner i beredskabet Det er en stor glæde endnu engang at kunne byde beredskabets minister velkommen til FKBs årsmøde. Forsvarsminister Gitte Lillelund Bech har lovet at fortælle om sit syn på aktuelle emner indenfor beredskabsområdet, herunder nyt om den kommende aftale for redningsberedskabet. Kl Brandpunkter besøges Kl Nyt fra beredskabsstyrelsen Det er en fast tradition, at direktøren for Beredskabsstyrelsen på foreningens årsmøde kommer med et indlæg, og i år er det en stor glæde at give plads på talerstolen til Beredskabsstyrelsens nye direktør, Henning Thiesen. fkb årsmøde 2011 Kl Aktuelt indlæg For at kunne bringe et så aktuelt indlæg som muligt, vil programpunktet først blive fastsat på et senere tidspunkt. Det indlæg vil fremgå af årsmødeprogrammet, der bringes i BRANDVÆSEN, der udkommer den 10. august. Kl Brandpunkter besøges Kl Brandpunkter og årsmøde sekretariatet lukker Torsdag den 25. august Kl Brandpunkter åbner Kl Frokost Kl Brandpunkter besøges Kl Formanden for FKB har ordet Ved sidste årsmøde i Brøndby valgte vi at give plads til et indlæg fra formanden for FKB. Det vil vi gerne gøre til en tradition, hvorfor det er en glæde at give ordet til beredskabschef Niels Mørup, der vil Kl Kammeratskabsaften Kammeratskabsaftenen er i år henlagt til Carl Nielsen Salen i Odense Koncerthus, der ligger i Claus Bergs Gade 7, hvor det er bygget sammen med Hotel Radisson Blu og i umiddelbar nærhed af H.C. Andersen-kvarteret. Koncerthuset, der blev indviet i 1982, trykker sig ned i terrænet for ikke at dominere kvarteret med sin størrelse, Forsvarsminister Gitte Lillelund Bech er torsdagens hovedtaler. Foto: Agnete Schlichtkrull. BRANDVÆSEN 19

20 FKB Årsmåde 2011 Kl Brandpunkter besøges Kl Brandpunkter lukker Kl Festaften i OCC Mødesal Gæster, medlemmer og ledsagere bliver budt til festmiddag, underholdning og dans, til der serveres natmad kl Der bliver udarbejdet bordplan, der ophænges ved årsmødesekretariatet og ved indgangen til festsalen i Odense Congress Center. Henning Thiesen, nyudnævnt direktør for Beredskabsstyrelsen, har lovet at følge traditionen med et indlæg på FKBs årsmøde. Fredag den 26. august Kl Brandpunkterne besøges komme ind på aktuelle emner set fra FKBs side. Kl Brandpunkter besøges Kl Nye muligheder og ny viden diplomuddannelse, masteruddannelser og andet udviklingsarbejde på Metropol Da Professionshøjskolen Metropol udviklede og udbød Katastrofe- og risikomanageruddannelsen, lå det samtidig i kortene, at der også skulle iværksættes forsknings- og udviklingsarbejde på området. Dette arbejde er nu i gang og indeholder såvel projekter til belysning af problemstillinger fra praksis, som udvikling af nye efter- og videreuddannelsestilbud til medarbejdere og ledere inden for beredskabet. Foredraget vil handle om hvilke opgaver, der pt. arbejdes med, og hvilke, der er i støbeskeen. Foredragsholdere: Forsknings- og udviklingschef Kurt Pedersen Koordinator for forskning og udvikling inden for Samfundssikkerhed, Therese Sachs Kl Mødesal Generalforsamling i Foreningen af Kommunale Beredskabschefer for foreningens A-medlemmer. Kl Frokost Personale fra redningsberedskaberne er hjertelig velkommen til at besøge brandpunkterne fredag formiddag fri entre. Kammeratskabsaftenen holdes i Odense Koncerthus, der er bygget sammen med Radisson Blu H.C.Andersen Hotel. 20 BRANDVÆSEN

21 Program for ledsagere Onsdag den 25. august Der inviteres til kammeratskabsaften I år er kammeratskabsaftenen henlagt til Odense Koncerthus, der ligger tæt på Odenses gamle bydel med bl.a. H.C. Andersens Hus. fkb årsmøde 2011 Torsdag den 25. august Kl Afgang fra Odense Congress Center Vi kører med bus mod en af Danmarks bedst kendte småøer, Sprogø, der ikke mindst er kendt for i perioden fra 1923 til 1961 at have været ø-anstalt for moralsk defekte kvinder under åndssvageforsorgen. Ved ankomst til Sprogø vil vi få en historisk rundvisning med bl.a. en tur på Fyrbakken og besøg i fyrtårnet samt dele af det gamle pigehjem. Der vil tillige være mulighed for at opleve den enestående natur og Sprogøs meget spændende dyreliv. Efter dette meget spændende besøg, hvor der anbefales praktisk påklædning, da vejret kan være barskt midt i Storebælt, sætter vi kursen mod Nyborg, hvor der serveres en let frokostanretning i Restaurant Liffroy, der er ligger i udkanten af Nyborg med skov, natur og strand lige uden for døren. Allerede i 1170 byggede Valdemar den Store det (vagt)tårn på Sprogø som led rigets forsvar. Det nuværende fyrtårn er bygget samme sted i 1868 og lyste for sidste gang i Aftenstemning ved Odense Rådhus, der er inspireret af rådhuset i Siena. Foto: Claus Thøgersen. Fredag den 26. august Kl Afgang fra Odense Congress Center Ledsagere, B-medlemmer og gæster, der ikke kan deltage i foreningens generalforsamling, inviteres til en spændende rundvisning i Odense Rådhus og Odense Domkirke, hvor Stadsarkivar Jørgen Thomsen vil fortælle om disse historiske steder. Turen slutter ved Congress Centret ca. kl Kl Frokost i Odense Congress Center Sådan så Skt. Knuds Kirke omkring Bemærk rådhustårnet, der nu er reved ned. Foto venligst udlånt af Odense Stadsarkiv. BRANDVÆSEN 21

22 FKB Årsmåde 2011 Overnatning ved årsmødet Som tidligere år har vi aftalt fælles booking af værelser til de mange deltagere i FKBs årsmøde. Vi har valgt fem gode hoteller, og bestilling af værelser kan ske direkte fra FKBs hjemmeside frem til og med den 22. juni. Hotel Ansgar Hotel Ansgar er et 3-stjernet, klassisk byhotel i centrum af Odense og tæt på Banegårdscenteret. Hotellet blev gennemrenoveret i Værelserne er indrettet med italienske møbler. Alle værelser har bad, toilet, telefon, tv med 20 kanaler, samt gratis trådløst netværk. Dagen begynder med en overdådig morgenbuffet med fynske specialiteter. Gæster har mulighed for at parkere bilen i hotellets gård. Østre Stationsvej 32, 5000 Odense C Hotel Windsor Hotel Windsor er et 3-stjernet familiehotel, der gennem årtier været et af de mest kendte hoteller i Odense. Det ligger centralt og kun 300 meter til bus og togstation. Hotellet er gennem-renoveret for tre år siden og drives i samarbejde med Choice Hotels. Alle værelser er med bad, toilet, telefon og tv med 20 kanaler, samt gratis trådløst netværk. Dagen indledes med morgenmadsbuffet med fynske specialiteter. I hotellets gård er der P-pladser på rådighedsbasis. Vindegade 45, 5000 Odense C Quality Hotel Plaza Quality Hotel Plaza er en 4-stjernet, charmerende perle i hjertet af Odense med udsigt til Kongens Have. Hotellet, der er medlem af hotelkæden Choice Hotels Scandinavia, er indrettet i en af landets smukkeste og mest klassiske hotelbygninger, tæt på jernbanestationen. Hotelbygningen er opført i 1919 og blev renoveret i 2007/2008. Alle værelser er med bad, toilet, telefon og tv med 20 kanaler, samt gratis trådløst netværk. Desuden er der fri adgang til fitness room og solarier. Om morgenen serveres en udsøgt morgenbuffet med fynske og økologiske specialiteter. Hotellet har P-pladser på rådighedsbasis. Østre Stationsvej 24, 5000 Odense C 22 BRANDVÆSEN

23 Radisson Blu H.C. Andersen Hotel Det 4-stjernede Radisson Blu H.C. Andersen Hotel ligger i den smukke, gamle bydel i hjertet af Odense og er bygget sammen med Odense Koncerthus. Fra hotellets restaurant er der udsigt til H.C. Andersens fødehjem og byens gamle kvarter. Hotellets rummelige værelser er indrettet med bekvemmeligheder så som trådløst internet, stort arbejdsområde, strygebræt og strygejern, sikkerhedboks specielt indrettet til bærbare computere, tv og meget andet. Og så lover hotellet en super morgenbuffet. Bilen kan parkeres på en af de 250 P-pladser, blot man husker at hente en P-billet i receptionen. Claus Bergs Gade 7, 5000 Odense C fkb årsmøde 2011 Odense Congress Center Bygget sammen med Odense Congress Center er centrets eget, 4-stjernede hotel. Her er man hele tiden i gåafstand til årsmødet. Værelserne er komfortable med plads til både afslapning og arbejde med gode skriveborde og behagelige lænestole. De er alle udstyret med hårtørrer, strygejern, strygebræt, tv og trådløst internet. Hotellets gæster har fri adgang til fitnesslokale med en række træningsmaskiner, vægtstænger, løbebånd og kondicykler med mere. Dagen indledes med lækker morgenbuffet i restauranten. Parkering er intet problem med P-pladser uden for døren. Ørbækvej 350, 5220 Odense SØ Priser på hotelværelser i forbindelse med Årsmøde 2011 Hotel Enkeltværelse pr. nat Dobbeltværelse pr. nat INCL. MORGENMAD INCL. morgenmad Hotel Ansgar 745,- 845,- Hotel Windsor 745,- 845,- Quality Hotel Plaza 945, ,- Odense Congress Center Hotel 950, ,- Radisson Blu H.C. Andersen 1.375, ,- Priser for deltagelse i Årsmøde 2011 Arrangement Pris pr. person Deltagergebyr incl. reg. gebyr (ikke ledsager) kr. 900,- Kammeratskabsaften onsdag kr. 275,- Frokost torsdag kr. 200,- Frokost fredag kr. 200,- Festmiddag torsdag kr. 500,- Ledsagertur torsdag kr. 125,- Ledsagertur fredag kr. 125,- Tilmelding Tilmelding til årsmødet foregår via FKBs hjemmeside Sidste frist for tilmelding er den 22. juni. Ved for sen tilmelding må man selv sørge for overnatning. BRANDVÆSEN 23