Beskæftigelsen i fødevareindustrien

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Beskæftigelsen i fødevareindustrien"

Transkript

1 DI Den 3. januar 214 Beskæftigelsen i fødevareindustrien 1. Sammenfatning I dette notat beskrives udviklingen i beskæftigelsen i fødevareindustrien. Notatets hovedkonklusioner er følgende: Faldet under krisen Beskæftigelsen i fødevareindustrien er faldet under den økonomiske krise. I 28 var der ca. 65. beskæftiget i fødevareindustrien, hvilket var faldet til omkring 57. personer i 21. De sidste par år har beskæftigelsen også været svagt faldende i fødevareindustrien. Det betyder, at ca personer var beskæftiget i industrien i 212. Udover de 53.5 beskæftiget i fødevareindustrien i 212 var der også godt 4. personer, der arbejdede med at fremstille maskiner til fødevareindustrien. Flest med en erhvervsfaglig uddannelse Hovedparten er mænd Flest i praktik som gastronom Flest i fødevareindustrien har en erhvervsuddannelse. Således er det 4 ud af 1 i fødevareindustrien, der har en erhvervsfaglig uddannelse. Det er relativt flere end i den samlede beskæftigelse, hvor godt 35 pct. har en erhvervsuddannelse. En tredjedel af de beskæftigede i fødevareindustrien har en grundskole uddannelse som den højest fuldførte uddannelse, hvorimod en femtedel i den samlede beskæftigelse har en grundskole uddannelse. Hermed er der også relativt flere med en grundskole uddannelse i fødevareindustrien. Tre ud af fem beskæftiget i fødevareindustrien er mænd, og hermed er der relativt flere mænd i fødevareindustrien i forhold til den samlede beskæftigelse. Der er også relativt flere mellem 38 og 53 år beskæftiget i fødevareindustrien sammenlignet med den samlede beskæftigelse. Til gengæld er der relativt færre mellem år og år. Antallet af indgåede uddannelsesaftaler (praktikpladser) inden for de erhvervsuddannelser, som fødevareindustrien typisk gør brug af, toppede i 27 med 5.6 aftaler. De to efterfølgende år faldt antallet til godt 4. aftaler. Siden 29 har antallet af aftaler haft en stigende tendens, og i 212 blev der indgået

2 5.2 uddannelsesaftaler. Med knap 1.9 aftaler er der flest i praktik som gastronom. Notatet er opbygget således, at udviklingen i beskæftigelsen i fødevareindustrien kort beskrives i næste afsnit. I afsnit 3 beskrives, hvordan beskæftigelsen i fødevareindustrien er sammensat, mens notatets sidste afsnit beskriver praktikpladssituationen. Faldet under krisen 2. Udvikling i beskæftigelsen Beskæftigelsen i fødevareindustrien er faldet under den økonomiske krise. I 28 var der ca. 65. beskæftiget i fødevareindustrien, hvilket var faldet til omkring 57. personer i 21. De sidste par år har beskæftigelsen været svagt faldende i fødevareindustrien. Det betyder, at ca personer var beskæftiget i industrien i 212, hvilket stadig er under niveauet fra før krisen. 1 Beskæftigelsen er faldet under den økonomiske krise Udviklingen af antal beskæftigede i fødevareindustrien, personer 7 Databrud Anm.: Opgørelsen er baseret på Danmarks Statistik Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik (RAS). Her tages udgangspunkt i befolkningen pr. 1. januar, mens tilknytningen til arbejdsmarkedet opgøres ultimo november året før. Der er databrud i statistikken fra 28 til 29, hvilket gør, at beskæftigelsen før og efter databruddet ikke direkte kan sammenlignes. Udover de 53.5 beskæftiget i fødevareindustrien i 212 var der også godt 4. personer, der arbejdede med at fremstille maskiner til fødevareindustrien. 3. Hvem er beskæftiget i branchen? Godt 35 pct. af de beskæftigede mellem 16 og 64 år i fødevareindustrien har en grundskole uddannelse som den højest fuldførte uddannelse. Dette er 13 procentpoint højere end for den samlede beskæftigelse. Mange med en erhvervsfaglig uddannelse Der er lidt flere, der har en erhvervsuddannelse sammenholdt med den samlede beskæftigelse. Således har knap 4 pct. af de beskæftigede i fødevareindustrien en erhvervsuddannelse, 1 I bilag på side 7 ses det, hvordan fødevareindustrien i dette notat er defineret. 2

3 mens omkring 35 pct. af den samlede beskæftigelse har en erhvervsuddannelse som den højest fuldførte uddannelse. Andelen af beskæftigede med en mellemlang eller lang videregående uddannelse er væsentligt mindre for fødevareindustrien. Således er andelen af beskæftigede med en mellemlang eller lang videregående uddannelse i fødevareindustrien under 1 pct. mod knap 3 pct. i den samlede beskæftigelse. Relativt flere med en grundskole uddannelse eller erhvervsuddannelse Beskæftigede fordelt på højst fuldførte uddannelsesniveau for årige, Fødevareindustrien Samlede beskæftigelse Grundskole Gymnasial uddannelser Erhvervsuddannelser Kort vidr. udd. Mellemlang vidr. udd. Lang vidr. udd. Uoplyst Anm.: Opgørelsen er baseret på Danmarks Statistik Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik (RAS). Her tages udgangspunkt i befolkningen pr. 1. januar, mens tilknytningen til arbejdsmarkedet opgøres ultimo november året før. Flere mænd end kvinder Mænd udgør godt 6 pct. af de beskæftigede mellem 16 og 64 år i fødevareindustrien, hvilket er 1 procentpoint højere sammenlignet med den samlede beskæftigelse. Modsat udgør kvinder 1 procentpoint mindre i fødevareindustrien sammenlignet med den samlede beskæftigelse. Flere mænd end kvinder beskæftiget i fødevareindustrien Beskæftigede fordelt på køn for årige, Fødevareindustrien Samlede beskæftigelse Mænd Kvinder Anm.: Opgørelsen er baseret på Danmarks Statistik Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik (RAS). Her tages der udgangspunkt i befolkningen pr. 1. januar, mens tilknytningen til arbejdsmarkedet opgøres ultimo november året før. Aldersfordelingen i fødevareindustrien adskiller sig ikke ret meget fra aldersfordelingen for den samlede beskæftigelse. 3

4 Størstedelen mellem 38 og 53 år Godt 45 pct. af de beskæftigede i fødevareindustrien (16-64 år) er mellem 38 og 53 år. I den samlede beskæftigelse er andelen af samme aldersgruppe godt 4 procentpoint mindre. Derimod er der knap så mange ældre og unge beskæftiget i fødevareindustrien i forhold til den samlede beskæftigelse. Andelen af årige ligger knap 1 procentpoint under niveauet for den samlede beskæftigelse, mens andelen af de årige er derimod 3 procentpoint lavere. Relativt flere mellem 38 og 53 år i fødevareindustrien Beskæftigelsen fordelt på alder for årige, 212 4, Fødevareindustrien 3,5 3, 2,5 2, 1,5 1,,5 Samlede beskæftigelse, Anm.: Opgørelsen er baseret på Danmarks Statistiks Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik (RAS). Her tages der Alder udgangspunkt i befolkningen pr. 1. januar, mens tilknytningen til arbejdsmarkedet opgøres ultimo november året før. Andelen for et givent alderstrin er udregnet i forhold til beskæftigelsen mellem 16 og 64 år. Flere indvandrere og efterkommere i fødevareindustrien I 212 udgjorde indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande 7,2 pct. af beskæftigelsen (16-64 år) i fødevareindustrien. Til sammenligning var det 5,3 pct. af den samlede beskæftigelse (16-64 år), som var indvandrere og efterkommere med ikkevestlig baggrund. Indvandrere og efterkommere fra vestlige lande udgør 6,1 pct. af beskæftigelsen i fødevareindustrien. Hermed er der også relativt flere indvandrere og efterkommere fra vestlige lande beskæftiget i fødevareindustrien i forhold til den samlede beskæftigelse, hvor 3,7 pct. af beskæftigelsen er indvandrere og efterkommere med vestlig baggrund. Samlet set er der 4,4 procentpoint flere indvandrere og efterkommere beskæftiget i fødevareindustrien sammenholdt med den samlede beskæftigelse. 4

5 Flere indvandrere og efterkommere i fødevareindustrien Beskæftigelsen fordelt på herkomst for årige, Fødevareindustrien Indvandrere og efterkommere fra vestlige lande Samlede beskæftigelse Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande Anm.: Opgørelsen er baseret på Danmarks Statistik Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik (RAS). Her tages der udgangspunkt i befolkningen pr. 1. januar, mens tilknytningen til arbejdsmarkedet opgøres ultimo november året før. 4. Praktikpladssituationen Antallet af indgåede uddannelsesaftaler (praktikpladser) indenfor de erhvervsuddannelser, som fødevareindustrien typisk gør brug af, toppede i 27 med 5.6 indgåede uddannelsesaftaler. Antallet af aftaler er steget De to efterfølgende år faldt antallet af indgåede uddannelsesaftaler til et niveau på godt 4. aftaler i 29, hvilket bl.a. skal ses i lyset af den økonomiske krise. Siden 29 har antallet af indgåede uddannelsesaftaler haft en stigende tendens, og i 212 blev der indgået 5.2 uddannelsesaftaler, jf. figuren på næste side. De erhvervsuddannelser, som fødevareindustrien traditionelt gør brug af, er her opgjort som gastronom, elektriker, data- og kommunikationsuddannelsen, industrioperatør, ernæringsassistent, automatik- og procesuddannelsen, mejerist, veterinærsygeplejerske, procesoperatør, industrislagter, tarmrenser og frontline PC-supporter. Det skal bemærkes, at uddannelsesaftalerne kan være indgået i andre brancher end fødevareindustrien. Antallet af indgåede uddannelsesaftaler viser således ikke hvor mange praktikpladser, der i fødevareindustrien, men derimod antallet af indgåede aftaler inden for de erhvervsuddannelser, som fødevareindustrien traditionelt gør brug af. 5

6 Antallet af uddannelsesaftaler har været stigende Udviklingen i antal indgåede uddannelsesafaler for de erhvervsuddannelser, som fødevareindustrien traditionelt gør brug af, år til dato ultimo perioden, Antal personer Kilde: Undervisningsministeriets hjemmeside, uvm.dk Flest i praktik som gastronom Med knap 1.9 aftaler i 212 er der flest i praktik som gastronom, hvilket svarer til 35,8 pct. af alle indgåede uddannelsesaftaler indenfor de uddannelser, som fødevareindustrien typisk gør brug af. Herefter følger elektriker-uddannelsen med 28,3 pct., jf. nedenstående tabel. Antal indgåede uddannelsesaftaler indenfor de erhvervsuddanelser, som fødevareindustrien traditionelt gør brug af, år til dato ultimo perioden, 212 Antal andel Gastronom ,8 Elektriker ,3 Data- og kommunkationsuddannelsen ,8 Industrioperatør 381 7,3 Ernæringsassistent 361 6,9 Automatik- og procesuddannelsen 147 2,8 Mejerist 125 2,4 Veterinærsygeplejerske 8 1,5 Procesoperatør 59 1,1 Industrislagter 51 1, Tarmrenser 47,9 Frontline PC-supporter <5 Total Kilde: Undervisningsministeriets hjemmeside, 6

7 5. Bilag Nedenstående tabel viser de branchekoder, som fødevareindustrien er defineret på baggrund af. Definition af fødevareindustrien på baggrund af branchekoder (DB7) Branchekoder Underbrancher 1111 Forarbejdning af svinekød 1119 Forarbejdning af andet kød 112 Forarbejdning og konservering af fjerkrækød 113 Produktion af kød- og fjerkræprodukter 121 Fremstilling af fiskemel 122 Forarbejdning og konservering af fisk, krebsdyr og bløddyr, undtagen fiskemel 131 Forarbejdning og konservering af kartofler 132 Fremstilling af frugt- og grøntsagssaft 139 Anden forarbejdning og konservering af frugt og grøntsager 141 Fremstilling af olier og fedtstoffer 142 Fremstilling af margarine o.l. spiselige fedtstoffer 151 Mejerier samt ostefremstilling 152 Fremstilling af konsumis 161 Fremstilling af mølleriprodukter 162 Fremstilling af stivelse og stivelsesprodukter 1711 Industriel fremstilling af brød; kager mv Fremstilling af friske bageriprodukter 172 Fremstilling af tvebakker og kiks; fremstilling af konserverede kager, tærter mv. 173 Fremstilling af makaroni, nudler, couscous og lignende dejvarer 181 Fremstilling af sukker 182 Fremstilling af kakao, chokolade og sukkervarer 183 Forarbejdning af te og kaffe 184 Fremstilling af smagspræparater og krydderier 185 Fremstilling af færdigretter 186 Fremstilling af homogeniserede produkter og diætmad 189 Fremstilling af andre fødevarer i.a.n 191 Fremstilling af færdige foderblandinger til landbrugsdyr 192 Fremstilling af færdige foderblandinger til kæledyr 111 Destillation, rektifikation og blanding af alkohol 112 Fremstilling af vin af druer 113 Fremstilling af cider og anden frugtvin 114 Fremstilling af andre ikke-destillerede gærede drikkevarer 115 Fremstilling af øl 116 Fremstilling af malt 117 Fremstilling af læskedrikke; fremstilling af mineralvand og andet vand på flaske Nedenstående tabel viser den anvendte kode til definition af den branche, som laver maskiner til fødevareindustrien. Definition af industrien, der producerer komponenter til fødevareindustrien på baggrund af branchekoder (DB7) Branchekoder Underbrancher 2893 Fremstilling af maskiner til føde-, drikke- og tobaksvareindustrien 7

Beskæftigelsen i fødevareindustrien

Beskæftigelsen i fødevareindustrien DI Den 19. august 2015 Beskæftigelsen i fødevareindustrien 1. Sammenfatning I dette notat beskrives udviklingen i beskæftigelsen i fødevareindustrien. Notatets hovedkonklusioner er følgende: Faldet under

Læs mere

Arbejdskraftudfordringer i fødevareindustrien

Arbejdskraftudfordringer i fødevareindustrien Thomas Michael Klintefelt, chefkonsulent, Mette Louise Pedersen, konsulent og Peter Bernt Jensen, konsulent thok@di.dk, melp@di.dk, pebj@di.dk MAJ 2017 Arbejdskraftudfordringer i fødevareindustrien I fødevareindustrien

Læs mere

Beskæftigelsen i bilbranchen

Beskæftigelsen i bilbranchen Beskæftigelsen i bilbranchen Sammenfatning Bilbranchen har sammen med DI s kompetenceenhed Arbejdsmarkeds-politik lavet en ny analyse om beskæftigelsen. Den tegner en profil af bilbranchen, som på mange

Læs mere

Fremgang i salget både ude og hjemme

Fremgang i salget både ude og hjemme Fremgang i salget både ude og hjemme Procesindustrien er kommet godt fra start i 20. Omsætningen er i december til februar i gennemsnit 3,6 pct. højere end i de tre foregående måneder. Den tredje største

Læs mere

Færre faglærte udfordrer fødevarebranchen

Færre faglærte udfordrer fødevarebranchen Mette Louise Pedersen, chefkonsulent og Peter Bernt Jensen, konsulent melp@di.dk, 3377 4845; pebj@di.dk, 3377 3421 SEPTEMBER 2018 Færre faglærte udfordrer fødevarebranchen Fødevarebranchen er udfordret

Læs mere

N o t a t årige er i mindre grad i beskæftigelse end før den økonomiske krise

N o t a t årige er i mindre grad i beskæftigelse end før den økonomiske krise N o t a t 13-17-årige er i mindre grad i beskæftigelse end før den økonomiske krise April 19 Resume Denne deskriptive analyse ser på udviklingen i antallet af 13-17-årige i beskæftigelse. Hovedkonklusionerne

Læs mere

Beskæftigelse i procesindustrien

Beskæftigelse i procesindustrien Thomas Klintefelt, chefkonsulent thok@di.dk, 3377 3367 APRIL 218 Beskæftigelse i procesindustrien Beskæftigelsen i procesindustrien er steget i de seneste at beskæftigelsen stiger. Sammenfatning I perioden

Læs mere

Procesindustrien øger omsætningen til hidtil højeste niveau

Procesindustrien øger omsætningen til hidtil højeste niveau Procesindustrien øger omsætningen til hidtil højeste niveau Procesindustrien har de sidste tre måneder haft den højeste omsætning nogensinde. Fremgangen skyldes primært en øget eksport, som trækkes af

Læs mere

Lille tilbagegang i omsætningen for Procesindustrien

Lille tilbagegang i omsætningen for Procesindustrien Lille tilbagegang i omsætningen for Procesindustrien Over sommermånederne, juni til august, oplevede Procesindustrien en lille nedgang i omsætningen på 0,9 pct. sammenlignet med de tre foregående måneder.

Læs mere

Uændret omsætningsniveau for Procesindustrien i 2017

Uændret omsætningsniveau for Procesindustrien i 2017 Uændret omsætningsniveau for Procesindustrien i 2017 Procesindustrien havde et uændret omsætningsniveau i 2017 sammenlignet med 2016. Det skyldes et mindre fald i det indenlandske salg på 0,4 pct., samt

Læs mere

Svag tilbagegang for procesindustrien

Svag tilbagegang for procesindustrien Svag tilbagegang for procesindustrien Omsætningen i procesindustrien faldt med 0,4 pct. i perioden september-november sammenlignet med samme periode. Den faldende omsætning dækker især over tilbagegang

Læs mere

Små skridt i den rigtige retning for Procesindustrien

Små skridt i den rigtige retning for Procesindustrien Små skridt i den rigtige retning for Procesindustrien I efteråret (september til november) oplevede Procesindustrien en stigning i omsætningen på 0,9 pct. sammenlignet med de foregående tre måneder. Udviklingen

Læs mere

Status quo for procesindustrien

Status quo for procesindustrien KONJUNKTURBAROMETER / Status quo for procesindustrien Virksomhederne i procesindustrien havde omtrent den samme omsætning henover sommeren som i foråret. Status quo for procesindustrien skyldes en tilbagegang

Læs mere

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008. A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen

Læs mere

Opsving i Danmark, men ikke for de ufaglærte

Opsving i Danmark, men ikke for de ufaglærte Opsving i Danmark, men ikke for de ufaglærte Siden 213 har dansk økonomi nydt godt af en massiv jobfremgang. Det er dog ikke alle grupper på arbejdsmarkedet, som har vundet på opsvinget. Beskæftigelsen

Læs mere

Familie og arbejdsliv. Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen

Familie og arbejdsliv. Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen Familie og arbejdsliv Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen Familie og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik December 2005 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 74,00

Læs mere

Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge

Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Maj 218 1. Indledning og sammenfatning I efteråret 216 viste en opfølgning på reformen af sygedagpenge fra 214, at udgifterne til sygedagpenge var højere

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Fremstilling af tvebakker og kiks, fremstilling af konserverede kager, tærter mv.

Fremstilling af tvebakker og kiks, fremstilling af konserverede kager, tærter mv. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del endeligt svar på spørgsmål 116 Offentligt BILAG 2 EU s brancheliste (Anneks 5) NACE-kode Branche Repræsenteret i Danmark i 2012 () 610 Indvinding

Læs mere

Over hver femte ung uden uddannelse er ledig

Over hver femte ung uden uddannelse er ledig Over hver femte ung uden uddannelse er ledig I løbet af den økonomiske krise er ledigheden steget for alle aldersgrupper, men med en klar tendens til, at den er steget mest for de unge. De nyeste tal viser,

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Målinger på fokusområde 4 vedr. integration af københavnere med ikkevestlig. Bilag 4

Målinger på fokusområde 4 vedr. integration af københavnere med ikkevestlig. Bilag 4 Målinger på fokusområde 4 vedr. integration af københavnere med ikkevestlig baggrund Bilag 4 Modtagere af midlertidig offentlig forsørgelse med ikke-vestlig baggrund (Hovedmål) Figur 1. Ydelsesmodtagere

Læs mere

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.

Læs mere

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse 1 Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse Det går fremad med integrationen af efterkommere af ikke-vestlige indvandrere i Danmark. Det er især de unge efterkommere, der er i gang med en

Læs mere

Etnicitet, uddannelse og beskæftigelse

Etnicitet, uddannelse og beskæftigelse Resumé Vejene gennem uddannelsessystemet kan være mange og forskelligartede. Forskellige befolkningsgrupper er karakteriseret ved at have forskellige veje. Dette notat belyser en række parametre på uddannelsesvejen,

Læs mere

Arbejdsmarkedet i tal Odsherred Kommune

Arbejdsmarkedet i tal Odsherred Kommune Arbejdsmarkedet i tal Odsherred Kommune Erhvervsfrekvens Offentlig forsørgelse Aldersstruktur Etnisk struktur Uddannelsesstruktur Erhvervs- og beskæftigelsesstruktur og pendling Oktober 2010 Beskæftigelsesregion

Læs mere

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Sammenfatning På de frie grundskoler er andelen af elever steget med 2,7 procentpoint siden 2010/11, og i den tilsvarende periode er andelen af elever

Læs mere

Forskel i levetid og tilbagetrækningsalder

Forskel i levetid og tilbagetrækningsalder Thomas Klintefelt, seniorchefkonsulent thok@di.dk, 3377 3367 MAJ 2019 Forskel i levetid og tilbagetrækningsalder Forskellen i levetid mellem ufaglærte og akademikere reduceres betydeligt, når man ser på

Læs mere

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først

Læs mere

Beskæftigelsesfremgang i rådgiverbranchen

Beskæftigelsesfremgang i rådgiverbranchen Pernille Langgaard-Lauridsen pel@di.dk, 3377 4611 Sofie Laurentzius Nielsen soln@di.dk, 3377 3173 JULI 2018 Beskæftigelsesfremgang i rådgiverbranchen Beskæftigelsen i rådgiverbranchen voksede til godt

Læs mere

Rekrutteringsudfordringer i servicebranchen

Rekrutteringsudfordringer i servicebranchen Karen Hjortkær Petersen kahp@di.dk JUNI 2019 Rekrutteringsudfordringer i servicebranchen Inden for de kommende 10 til 15 år kan der være udsigt til, at branchen mister medarbejdere med en teknisk og praktisk

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale ved bedre integration

Stort beskæftigelsespotentiale ved bedre integration Stort beskæftigelsespotentiale ved bedre integration Gennem krisen har beskæftigelsesfaldet ramt ikke-vestlige indvandrere hårdere end danskere. Andelen af lønmodtagere blandt de 15-64-årige er således

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

personer under 65 år har mindst 40 år bag sig på arbejdsmarkedet

personer under 65 år har mindst 40 år bag sig på arbejdsmarkedet Thomas Klintefelt, seniorchefkonsulent thok@di.dk, 3377 3367 FEBRUAR 219 4. personer under 65 år har mindst 4 år bag sig på arbejdsmarkedet Der er 4. personer mellem 55 og 64 år, som har været mindst 4

Læs mere

KAPITEL 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING... 1 1.1. INDLEDNING... 1 1.2. RAPPORTENS STRUKTUR... 3 KAPITEL 2. BEFOLKNING OG ARBEJDSMARKEDSDELTAGELSE...

KAPITEL 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING... 1 1.1. INDLEDNING... 1 1.2. RAPPORTENS STRUKTUR... 3 KAPITEL 2. BEFOLKNING OG ARBEJDSMARKEDSDELTAGELSE... KAPITEL 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING... 1 1.1. INDLEDNING... 1 1.2. RAPPORTENS STRUKTUR... 3 KAPITEL 2. BEFOLKNING OG ARBEJDSMARKEDSDELTAGELSE... 4 2.1. DEN SENESTE BEFOLKNINGSUDVIKLING... 4 2.2. ARBEJDSMARKEDSDELTAGELSE...

Læs mere

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse 14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen

Læs mere

UDVIKLINGEN I BESKÆFTIGELSEN I DETAILHANDELEN OG NORDJYLLAND

UDVIKLINGEN I BESKÆFTIGELSEN I DETAILHANDELEN OG NORDJYLLAND 0 UDVIKLINGEN I BESKÆFTIGELSEN I DETAILHANDELEN 2001-2010 OG 2009-2010 NORDJYLLAND Indledning Detailhandelen er en vigtig branche for mange, fordi de her får deres første arbejdslivserfaringer f.eks. som

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 27 Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i maj 213 Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked 3 ud af

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

- Målgruppeanalyse af HAKL s målgrupper

- Målgruppeanalyse af HAKL s målgrupper 1 Sammenfatning AMU-systemet spiller en væsentlig rolle gennem udbud af efteruddannelse, for at udvikle og udbygge arbejdsmarkedsrelaterede kompetencer hos primært ufaglærte og faglærte på arbejdsmarkedet

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere

Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere Siden 14 har flere unge med ufaglærte forældre fået en uddannelse. Stigningen skyldes især, at flere indvandrere og efterkommere med ufaglærte

Læs mere

Highlights for foder- og fødevareingredienssektoren:

Highlights for foder- og fødevareingredienssektoren: Økonomisk analyse 1. juni 2018 Axelborg, Axeltorv 3 19 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Den danske foder- og fødevareingredienssektor Den danske foder- og fødevareingredienssektor

Læs mere

Evaluering Klog hverdagsmad

Evaluering Klog hverdagsmad Oplæg til evaluering af Klog hverdagsmad Region Midtjyllands fødevaresatsning Baggrund Formålet med Region Midtjyllands fødevaresatsning er at sikre en fortsat udvikling, innovation og konkurrenceevne

Læs mere

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2017

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2017 STATISTIK Beboere i den almene boligsektor 2017 Forord Beboere i den almene boligsektor 2017 indeholder oplysninger om beboere, husstande, til- og fraflytninger, offentligt forsørgede, uddannelse og beskæftigelse

Læs mere

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 Århus Kommune Økonomisk Afdeling, Statistisk Kontor Oktober 2003 Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 -------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Statistik om arbejdsmarkedet Slagelse Kommune

Statistik om arbejdsmarkedet Slagelse Kommune Statistik om arbejdsmarkedet Slagelse Kommune Arbejdsmarkedsbalance Offentlig forsørgelse Aldersstruktur Etnisk struktur Uddannelsesstruktur Erhvervs- og beskæftigelsesstruktur og pendling September 2009

Læs mere

unge er hverken i job eller i uddannelse

unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge under 3 år er hverken i job eller under uddannelse. Det svarer til hver sjette i unge dansker, når man ser på de seneste tal fra efteråret 15. Mere

Læs mere

De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen

De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Kortlægning af beskæftigelsesudviklingen under krisen De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Der har tidligere i debatten været fokus på, at højtuddannede skulle være blevet særlig hårdt ramt

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Det er forholdsvis stor forskel på ledigheden mellem de forskellige uddannelsesgrupper i Danmark. Ledigheden er næsten pct. blandt ufaglærte,

Læs mere

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen En kortlægning af de unges uddannelsesniveau viser, at over 2. under 3 år ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse samtidig med at

Læs mere

Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere

Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere Af de 25-årige unge med ufaglærte forældre, der bryder den negative sociale arv og får en uddannelse i dag, gennemfører over halvdelen en erhvervsuddannelse.

Læs mere

Statistik om arbejdsmarkedet Helsingør Kommune

Statistik om arbejdsmarkedet Helsingør Kommune Helsingør Region Hovedstaden Statistik om arbejdsmarkedet Helsingør Kommune Arbejdsmarkedsbalance Offentlig forsørgelse Aldersstruktur Etnisk struktur Uddannelsesstruktur Erhvervs- og beskæftigelsesstruktur

Læs mere

Arbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Arbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Analysen er udarbejdet for IDA Arbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere I 215 er der ca. 89. med en IDA-uddannelse i befolkningen. For at få et større datavolumen

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Statistik om arbejdsmarkedet Greve Kommune

Statistik om arbejdsmarkedet Greve Kommune Statistik om arbejdsmarkedet Greve Kommune Arbejdsmarkedsbalance Offentlig forsørgelse Aldersstruktur Etnisk struktur Uddannelsesstruktur Erhvervs- og beskæftigelsesstruktur og pendling September 2009

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juni 2006 Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Århus, 2005 Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem 15-69

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Familieforhold for de sociale klasser

Familieforhold for de sociale klasser Familieforhold for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på herkomst-, køns- og aldersfordelingen

Læs mere

Etnicitet og ledighed - unge under 30 år

Etnicitet og ledighed - unge under 30 år og ledighed - unge under 30 år NOTAT Job og Ydelse 7. januar 2015 Følgende notat giver et indblik i øvrige borgere og indvandreres 1 fordeling på ydelser a-dagpenge, kontant- og uddannelseshjælp - i aldersn

Læs mere

812 Grus- og sandgravning; indvinding af ler og kaolin Forarbejdning og konservering af fisk, krebsdyr og bløddyr

812 Grus- og sandgravning; indvinding af ler og kaolin Forarbejdning og konservering af fisk, krebsdyr og bløddyr 28.6.2014 DA Den Europæiske Unions Tidende C 200/51 BILAG 5 Mine- og fremstillingsindustrier, der ikke optræder på listen i bilag 4, men med en handelsintensitet med tredjelande på mindst 4 % 610 Udvinding

Læs mere

Overgang til efterløn. Thomas Michael Nielsen

Overgang til efterløn. Thomas Michael Nielsen Overgang til efterløn Thomas Michael Nielsen Overgang til efterløn Udgivet af Danmarks Statistik Juni 2005 Oplag: 500 Danmarks Statistiks Trykkeri Pris: 126,00 kr. inkl. 25 pct. moms ISBN: 87-501-1478-6

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Orientering. Kvindelige efterkommeres beskæftigelse og uddannelsesforhold

Orientering. Kvindelige efterkommeres beskæftigelse og uddannelsesforhold 2006 Orientering Statistisk Kontor 8. maj 2006 Kvindelige s beskæftigelse og uddannelsesforhold 73 pct. af de enlige kvindelige fra ikke-e lande i alderen 18-35 år er enten i beskæftigelse eller under

Læs mere

Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret

Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret 2016/2017 Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 13 Formålet med dette analysenotat er at belyse skoleskift mellem de frie grundskoler og folkeskolerne

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

Større dødelighed blandt efterlønsmodtagere

Større dødelighed blandt efterlønsmodtagere Større dødelighed blandt efterlønsmodtagere Der er forholdsvis stor forskel på levetiden for efterlønnere sammenlignet med personer, der fortsætter i beskæftigelse. Mænd, der går på efterløn som 6-årig,

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.13 Okt. 2001 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af private lønmodtagere med over eller års anciennitet på deres arbejdsplads er faldende. Tendensen til, at en mindre procentdel har samme arbejde

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING Fokus på ikke-vestlige lande

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING Fokus på ikke-vestlige lande INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2017 - Fokus på ikke-vestlige lande Maj 2017 1 Indhold OPBYGNING 4 1. BEFOLKNING 6 1.1 Sammenfatning vedr. befolkningstal 6 1.2 Indvandrere og efterkommere i Danmark 7

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Nøgletal for region Syddanmark

Nøgletal for region Syddanmark Nøgletal for region Syddanmark - - Forord Nøgletal for region Syddanmark Nøgletal for region Syddanmark er udarbejdet i et samarbejde mellem AF-regionerne Fyn, Ribe, Sønderjylland og Vejle. Baggrunden

Læs mere

Notat om unge i Nordjylland. - uddannelse og ledighed

Notat om unge i Nordjylland. - uddannelse og ledighed Notat om unge i Nordjylland - uddannelse og ledighed November 2007 1 Indholdsfortegnelse Resume...4 De unges socioøkonomiske status...5 Uddannelsesniveauet for den 16-24 årige befolkning i Nordjylland...8

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik maj 2005 Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Århus, 2004 Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem 15-69

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Kapitel 2: Befolkning.

Kapitel 2: Befolkning. 7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Sjælland. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Sjælland. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Region Sjælland april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ 18. oktober 2007! " # %$&'&(())** 3(16,216,1'%(7$/,1*(5 5HVXPp 3HUVRQHUPHOOHPnULQGEHWDOHULJHQQHPVQLWSURFHQWDIEUXWWRLQG NRPVWHQSnSHQVLRQVRSVSDULQJHU'HWWHJHQQHPVQLWG NNHURYHUHQVWRU YDULDWLRQDIK QJLJDIHWQLVNKHUNRPVWLQGNRPVWRJVRFLRJUXSSH'HUHU

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.08 Juni 2002 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Social-, Børne- og Integrationsministeriet 17. december 2013 Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Efter et markant fald i beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig

Læs mere

Byggeriet uddanner også til andre brancher

Byggeriet uddanner også til andre brancher Byggeriet uddanner også til andre brancher En fjerdedel af alle lærlinge på erhvervsuddannelserne uddannes inden for bygge og anlægsområdet det svarer til, at 17. lærlinge i øjeblikket er i gang med at

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Dokumentation af serviceopgave

Dokumentation af serviceopgave Dokumentation af serviceopgave Datagrundlag Anvendte registre Befolkning pr. 2 kvartal. 2015 http://www.dst.dk/da/statistik/dokumentation/kvalitetsdeklarationer/befo lkningen.aspx Vejregistret for valgdistrikterne

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Tårnby Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Tårnby Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre Tårnby Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommune

Lyngby-Taarbæk Kommune Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre Lyngby-Taarbæk Kommune april 203 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Lejre Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Lejre Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre Lejre Kommune april 203 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 203.

Læs mere

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE ALLERØD KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE ALLERØD KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE ALLERØD KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

Beskæftigelsen i turisterhvervet

Beskæftigelsen i turisterhvervet DI ANALYSE Marts 2015 Beskæftigelsen i turisterhvervet Turisterhvervet har en dobbelt så høj andel af ufaglærte og indvandrere end det øvrige erhvervsliv. Turisterhvervet er derved med til at fastholde

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra s Statistiske Kontor Nr. 1.15 Dec. 2000 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem 20 og 66 år

Læs mere