Beskæftigelsen i fødevareindustrien
|
|
- Finn Frederiksen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DI Den 3. januar 214 Beskæftigelsen i fødevareindustrien 1. Sammenfatning I dette notat beskrives udviklingen i beskæftigelsen i fødevareindustrien. Notatets hovedkonklusioner er følgende: Faldet under krisen Beskæftigelsen i fødevareindustrien er faldet under den økonomiske krise. I 28 var der ca. 65. beskæftiget i fødevareindustrien, hvilket var faldet til omkring 57. personer i 21. De sidste par år har beskæftigelsen også været svagt faldende i fødevareindustrien. Det betyder, at ca personer var beskæftiget i industrien i 212. Udover de 53.5 beskæftiget i fødevareindustrien i 212 var der også godt 4. personer, der arbejdede med at fremstille maskiner til fødevareindustrien. Flest med en erhvervsfaglig uddannelse Hovedparten er mænd Flest i praktik som gastronom Flest i fødevareindustrien har en erhvervsuddannelse. Således er det 4 ud af 1 i fødevareindustrien, der har en erhvervsfaglig uddannelse. Det er relativt flere end i den samlede beskæftigelse, hvor godt 35 pct. har en erhvervsuddannelse. En tredjedel af de beskæftigede i fødevareindustrien har en grundskole uddannelse som den højest fuldførte uddannelse, hvorimod en femtedel i den samlede beskæftigelse har en grundskole uddannelse. Hermed er der også relativt flere med en grundskole uddannelse i fødevareindustrien. Tre ud af fem beskæftiget i fødevareindustrien er mænd, og hermed er der relativt flere mænd i fødevareindustrien i forhold til den samlede beskæftigelse. Der er også relativt flere mellem 38 og 53 år beskæftiget i fødevareindustrien sammenlignet med den samlede beskæftigelse. Til gengæld er der relativt færre mellem år og år. Antallet af indgåede uddannelsesaftaler (praktikpladser) inden for de erhvervsuddannelser, som fødevareindustrien typisk gør brug af, toppede i 27 med 5.6 aftaler. De to efterfølgende år faldt antallet til godt 4. aftaler. Siden 29 har antallet af aftaler haft en stigende tendens, og i 212 blev der indgået
2 5.2 uddannelsesaftaler. Med knap 1.9 aftaler er der flest i praktik som gastronom. Notatet er opbygget således, at udviklingen i beskæftigelsen i fødevareindustrien kort beskrives i næste afsnit. I afsnit 3 beskrives, hvordan beskæftigelsen i fødevareindustrien er sammensat, mens notatets sidste afsnit beskriver praktikpladssituationen. Faldet under krisen 2. Udvikling i beskæftigelsen Beskæftigelsen i fødevareindustrien er faldet under den økonomiske krise. I 28 var der ca. 65. beskæftiget i fødevareindustrien, hvilket var faldet til omkring 57. personer i 21. De sidste par år har beskæftigelsen været svagt faldende i fødevareindustrien. Det betyder, at ca personer var beskæftiget i industrien i 212, hvilket stadig er under niveauet fra før krisen. 1 Beskæftigelsen er faldet under den økonomiske krise Udviklingen af antal beskæftigede i fødevareindustrien, personer 7 Databrud Anm.: Opgørelsen er baseret på Danmarks Statistik Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik (RAS). Her tages udgangspunkt i befolkningen pr. 1. januar, mens tilknytningen til arbejdsmarkedet opgøres ultimo november året før. Der er databrud i statistikken fra 28 til 29, hvilket gør, at beskæftigelsen før og efter databruddet ikke direkte kan sammenlignes. Udover de 53.5 beskæftiget i fødevareindustrien i 212 var der også godt 4. personer, der arbejdede med at fremstille maskiner til fødevareindustrien. 3. Hvem er beskæftiget i branchen? Godt 35 pct. af de beskæftigede mellem 16 og 64 år i fødevareindustrien har en grundskole uddannelse som den højest fuldførte uddannelse. Dette er 13 procentpoint højere end for den samlede beskæftigelse. Mange med en erhvervsfaglig uddannelse Der er lidt flere, der har en erhvervsuddannelse sammenholdt med den samlede beskæftigelse. Således har knap 4 pct. af de beskæftigede i fødevareindustrien en erhvervsuddannelse, 1 I bilag på side 7 ses det, hvordan fødevareindustrien i dette notat er defineret. 2
3 mens omkring 35 pct. af den samlede beskæftigelse har en erhvervsuddannelse som den højest fuldførte uddannelse. Andelen af beskæftigede med en mellemlang eller lang videregående uddannelse er væsentligt mindre for fødevareindustrien. Således er andelen af beskæftigede med en mellemlang eller lang videregående uddannelse i fødevareindustrien under 1 pct. mod knap 3 pct. i den samlede beskæftigelse. Relativt flere med en grundskole uddannelse eller erhvervsuddannelse Beskæftigede fordelt på højst fuldførte uddannelsesniveau for årige, Fødevareindustrien Samlede beskæftigelse Grundskole Gymnasial uddannelser Erhvervsuddannelser Kort vidr. udd. Mellemlang vidr. udd. Lang vidr. udd. Uoplyst Anm.: Opgørelsen er baseret på Danmarks Statistik Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik (RAS). Her tages udgangspunkt i befolkningen pr. 1. januar, mens tilknytningen til arbejdsmarkedet opgøres ultimo november året før. Flere mænd end kvinder Mænd udgør godt 6 pct. af de beskæftigede mellem 16 og 64 år i fødevareindustrien, hvilket er 1 procentpoint højere sammenlignet med den samlede beskæftigelse. Modsat udgør kvinder 1 procentpoint mindre i fødevareindustrien sammenlignet med den samlede beskæftigelse. Flere mænd end kvinder beskæftiget i fødevareindustrien Beskæftigede fordelt på køn for årige, Fødevareindustrien Samlede beskæftigelse Mænd Kvinder Anm.: Opgørelsen er baseret på Danmarks Statistik Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik (RAS). Her tages der udgangspunkt i befolkningen pr. 1. januar, mens tilknytningen til arbejdsmarkedet opgøres ultimo november året før. Aldersfordelingen i fødevareindustrien adskiller sig ikke ret meget fra aldersfordelingen for den samlede beskæftigelse. 3
4 Størstedelen mellem 38 og 53 år Godt 45 pct. af de beskæftigede i fødevareindustrien (16-64 år) er mellem 38 og 53 år. I den samlede beskæftigelse er andelen af samme aldersgruppe godt 4 procentpoint mindre. Derimod er der knap så mange ældre og unge beskæftiget i fødevareindustrien i forhold til den samlede beskæftigelse. Andelen af årige ligger knap 1 procentpoint under niveauet for den samlede beskæftigelse, mens andelen af de årige er derimod 3 procentpoint lavere. Relativt flere mellem 38 og 53 år i fødevareindustrien Beskæftigelsen fordelt på alder for årige, 212 4, Fødevareindustrien 3,5 3, 2,5 2, 1,5 1,,5 Samlede beskæftigelse, Anm.: Opgørelsen er baseret på Danmarks Statistiks Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik (RAS). Her tages der Alder udgangspunkt i befolkningen pr. 1. januar, mens tilknytningen til arbejdsmarkedet opgøres ultimo november året før. Andelen for et givent alderstrin er udregnet i forhold til beskæftigelsen mellem 16 og 64 år. Flere indvandrere og efterkommere i fødevareindustrien I 212 udgjorde indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande 7,2 pct. af beskæftigelsen (16-64 år) i fødevareindustrien. Til sammenligning var det 5,3 pct. af den samlede beskæftigelse (16-64 år), som var indvandrere og efterkommere med ikkevestlig baggrund. Indvandrere og efterkommere fra vestlige lande udgør 6,1 pct. af beskæftigelsen i fødevareindustrien. Hermed er der også relativt flere indvandrere og efterkommere fra vestlige lande beskæftiget i fødevareindustrien i forhold til den samlede beskæftigelse, hvor 3,7 pct. af beskæftigelsen er indvandrere og efterkommere med vestlig baggrund. Samlet set er der 4,4 procentpoint flere indvandrere og efterkommere beskæftiget i fødevareindustrien sammenholdt med den samlede beskæftigelse. 4
5 Flere indvandrere og efterkommere i fødevareindustrien Beskæftigelsen fordelt på herkomst for årige, Fødevareindustrien Indvandrere og efterkommere fra vestlige lande Samlede beskæftigelse Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande Anm.: Opgørelsen er baseret på Danmarks Statistik Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik (RAS). Her tages der udgangspunkt i befolkningen pr. 1. januar, mens tilknytningen til arbejdsmarkedet opgøres ultimo november året før. 4. Praktikpladssituationen Antallet af indgåede uddannelsesaftaler (praktikpladser) indenfor de erhvervsuddannelser, som fødevareindustrien typisk gør brug af, toppede i 27 med 5.6 indgåede uddannelsesaftaler. Antallet af aftaler er steget De to efterfølgende år faldt antallet af indgåede uddannelsesaftaler til et niveau på godt 4. aftaler i 29, hvilket bl.a. skal ses i lyset af den økonomiske krise. Siden 29 har antallet af indgåede uddannelsesaftaler haft en stigende tendens, og i 212 blev der indgået 5.2 uddannelsesaftaler, jf. figuren på næste side. De erhvervsuddannelser, som fødevareindustrien traditionelt gør brug af, er her opgjort som gastronom, elektriker, data- og kommunikationsuddannelsen, industrioperatør, ernæringsassistent, automatik- og procesuddannelsen, mejerist, veterinærsygeplejerske, procesoperatør, industrislagter, tarmrenser og frontline PC-supporter. Det skal bemærkes, at uddannelsesaftalerne kan være indgået i andre brancher end fødevareindustrien. Antallet af indgåede uddannelsesaftaler viser således ikke hvor mange praktikpladser, der i fødevareindustrien, men derimod antallet af indgåede aftaler inden for de erhvervsuddannelser, som fødevareindustrien traditionelt gør brug af. 5
6 Antallet af uddannelsesaftaler har været stigende Udviklingen i antal indgåede uddannelsesafaler for de erhvervsuddannelser, som fødevareindustrien traditionelt gør brug af, år til dato ultimo perioden, Antal personer Kilde: Undervisningsministeriets hjemmeside, uvm.dk Flest i praktik som gastronom Med knap 1.9 aftaler i 212 er der flest i praktik som gastronom, hvilket svarer til 35,8 pct. af alle indgåede uddannelsesaftaler indenfor de uddannelser, som fødevareindustrien typisk gør brug af. Herefter følger elektriker-uddannelsen med 28,3 pct., jf. nedenstående tabel. Antal indgåede uddannelsesaftaler indenfor de erhvervsuddanelser, som fødevareindustrien traditionelt gør brug af, år til dato ultimo perioden, 212 Antal andel Gastronom ,8 Elektriker ,3 Data- og kommunkationsuddannelsen ,8 Industrioperatør 381 7,3 Ernæringsassistent 361 6,9 Automatik- og procesuddannelsen 147 2,8 Mejerist 125 2,4 Veterinærsygeplejerske 8 1,5 Procesoperatør 59 1,1 Industrislagter 51 1, Tarmrenser 47,9 Frontline PC-supporter <5 Total Kilde: Undervisningsministeriets hjemmeside, 6
7 5. Bilag Nedenstående tabel viser de branchekoder, som fødevareindustrien er defineret på baggrund af. Definition af fødevareindustrien på baggrund af branchekoder (DB7) Branchekoder Underbrancher 1111 Forarbejdning af svinekød 1119 Forarbejdning af andet kød 112 Forarbejdning og konservering af fjerkrækød 113 Produktion af kød- og fjerkræprodukter 121 Fremstilling af fiskemel 122 Forarbejdning og konservering af fisk, krebsdyr og bløddyr, undtagen fiskemel 131 Forarbejdning og konservering af kartofler 132 Fremstilling af frugt- og grøntsagssaft 139 Anden forarbejdning og konservering af frugt og grøntsager 141 Fremstilling af olier og fedtstoffer 142 Fremstilling af margarine o.l. spiselige fedtstoffer 151 Mejerier samt ostefremstilling 152 Fremstilling af konsumis 161 Fremstilling af mølleriprodukter 162 Fremstilling af stivelse og stivelsesprodukter 1711 Industriel fremstilling af brød; kager mv Fremstilling af friske bageriprodukter 172 Fremstilling af tvebakker og kiks; fremstilling af konserverede kager, tærter mv. 173 Fremstilling af makaroni, nudler, couscous og lignende dejvarer 181 Fremstilling af sukker 182 Fremstilling af kakao, chokolade og sukkervarer 183 Forarbejdning af te og kaffe 184 Fremstilling af smagspræparater og krydderier 185 Fremstilling af færdigretter 186 Fremstilling af homogeniserede produkter og diætmad 189 Fremstilling af andre fødevarer i.a.n 191 Fremstilling af færdige foderblandinger til landbrugsdyr 192 Fremstilling af færdige foderblandinger til kæledyr 111 Destillation, rektifikation og blanding af alkohol 112 Fremstilling af vin af druer 113 Fremstilling af cider og anden frugtvin 114 Fremstilling af andre ikke-destillerede gærede drikkevarer 115 Fremstilling af øl 116 Fremstilling af malt 117 Fremstilling af læskedrikke; fremstilling af mineralvand og andet vand på flaske Nedenstående tabel viser den anvendte kode til definition af den branche, som laver maskiner til fødevareindustrien. Definition af industrien, der producerer komponenter til fødevareindustrien på baggrund af branchekoder (DB7) Branchekoder Underbrancher 2893 Fremstilling af maskiner til føde-, drikke- og tobaksvareindustrien 7
Beskæftigelsen i fødevareindustrien
DI Den 19. august 2015 Beskæftigelsen i fødevareindustrien 1. Sammenfatning I dette notat beskrives udviklingen i beskæftigelsen i fødevareindustrien. Notatets hovedkonklusioner er følgende: Faldet under
Læs mereArbejdskraftudfordringer i fødevareindustrien
Thomas Michael Klintefelt, chefkonsulent, Mette Louise Pedersen, konsulent og Peter Bernt Jensen, konsulent thok@di.dk, melp@di.dk, pebj@di.dk MAJ 2017 Arbejdskraftudfordringer i fødevareindustrien I fødevareindustrien
Læs mereBeskæftigelsen i bilbranchen
Beskæftigelsen i bilbranchen Sammenfatning Bilbranchen har sammen med DI s kompetenceenhed Arbejdsmarkeds-politik lavet en ny analyse om beskæftigelsen. Den tegner en profil af bilbranchen, som på mange
Læs mereFremgang i salget både ude og hjemme
Fremgang i salget både ude og hjemme Procesindustrien er kommet godt fra start i 20. Omsætningen er i december til februar i gennemsnit 3,6 pct. højere end i de tre foregående måneder. Den tredje største
Læs mereFærre faglærte udfordrer fødevarebranchen
Mette Louise Pedersen, chefkonsulent og Peter Bernt Jensen, konsulent melp@di.dk, 3377 4845; pebj@di.dk, 3377 3421 SEPTEMBER 2018 Færre faglærte udfordrer fødevarebranchen Fødevarebranchen er udfordret
Læs mereN o t a t årige er i mindre grad i beskæftigelse end før den økonomiske krise
N o t a t 13-17-årige er i mindre grad i beskæftigelse end før den økonomiske krise April 19 Resume Denne deskriptive analyse ser på udviklingen i antallet af 13-17-årige i beskæftigelse. Hovedkonklusionerne
Læs mereBeskæftigelse i procesindustrien
Thomas Klintefelt, chefkonsulent thok@di.dk, 3377 3367 APRIL 218 Beskæftigelse i procesindustrien Beskæftigelsen i procesindustrien er steget i de seneste at beskæftigelsen stiger. Sammenfatning I perioden
Læs mereProcesindustrien øger omsætningen til hidtil højeste niveau
Procesindustrien øger omsætningen til hidtil højeste niveau Procesindustrien har de sidste tre måneder haft den højeste omsætning nogensinde. Fremgangen skyldes primært en øget eksport, som trækkes af
Læs mereLille tilbagegang i omsætningen for Procesindustrien
Lille tilbagegang i omsætningen for Procesindustrien Over sommermånederne, juni til august, oplevede Procesindustrien en lille nedgang i omsætningen på 0,9 pct. sammenlignet med de tre foregående måneder.
Læs mereUændret omsætningsniveau for Procesindustrien i 2017
Uændret omsætningsniveau for Procesindustrien i 2017 Procesindustrien havde et uændret omsætningsniveau i 2017 sammenlignet med 2016. Det skyldes et mindre fald i det indenlandske salg på 0,4 pct., samt
Læs mereSvag tilbagegang for procesindustrien
Svag tilbagegang for procesindustrien Omsætningen i procesindustrien faldt med 0,4 pct. i perioden september-november sammenlignet med samme periode. Den faldende omsætning dækker især over tilbagegang
Læs mereSmå skridt i den rigtige retning for Procesindustrien
Små skridt i den rigtige retning for Procesindustrien I efteråret (september til november) oplevede Procesindustrien en stigning i omsætningen på 0,9 pct. sammenlignet med de foregående tre måneder. Udviklingen
Læs mereStatus quo for procesindustrien
KONJUNKTURBAROMETER / Status quo for procesindustrien Virksomhederne i procesindustrien havde omtrent den samme omsætning henover sommeren som i foråret. Status quo for procesindustrien skyldes en tilbagegang
Læs mereI 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.
A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen
Læs mereOpsving i Danmark, men ikke for de ufaglærte
Opsving i Danmark, men ikke for de ufaglærte Siden 213 har dansk økonomi nydt godt af en massiv jobfremgang. Det er dog ikke alle grupper på arbejdsmarkedet, som har vundet på opsvinget. Beskæftigelsen
Læs mereFamilie og arbejdsliv. Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen
Familie og arbejdsliv Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen Familie og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik December 2005 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 74,00
Læs mereAnalyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge
Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Maj 218 1. Indledning og sammenfatning I efteråret 216 viste en opfølgning på reformen af sygedagpenge fra 214, at udgifterne til sygedagpenge var højere
Læs mereHver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse
Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største
Læs mereFremstilling af tvebakker og kiks, fremstilling af konserverede kager, tærter mv.
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del endeligt svar på spørgsmål 116 Offentligt BILAG 2 EU s brancheliste (Anneks 5) NACE-kode Branche Repræsenteret i Danmark i 2012 () 610 Indvinding
Læs mereOver hver femte ung uden uddannelse er ledig
Over hver femte ung uden uddannelse er ledig I løbet af den økonomiske krise er ledigheden steget for alle aldersgrupper, men med en klar tendens til, at den er steget mest for de unge. De nyeste tal viser,
Læs mereFærre bryder den sociale arv i Danmark
Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end
Læs mereMålinger på fokusområde 4 vedr. integration af københavnere med ikkevestlig. Bilag 4
Målinger på fokusområde 4 vedr. integration af københavnere med ikkevestlig baggrund Bilag 4 Modtagere af midlertidig offentlig forsørgelse med ikke-vestlig baggrund (Hovedmål) Figur 1. Ydelsesmodtagere
Læs mere3F eres brug af voksen- og efteruddannelse
F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.
Læs mereIkke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse
1 Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse Det går fremad med integrationen af efterkommere af ikke-vestlige indvandrere i Danmark. Det er især de unge efterkommere, der er i gang med en
Læs mereEtnicitet, uddannelse og beskæftigelse
Resumé Vejene gennem uddannelsessystemet kan være mange og forskelligartede. Forskellige befolkningsgrupper er karakteriseret ved at have forskellige veje. Dette notat belyser en række parametre på uddannelsesvejen,
Læs mereArbejdsmarkedet i tal Odsherred Kommune
Arbejdsmarkedet i tal Odsherred Kommune Erhvervsfrekvens Offentlig forsørgelse Aldersstruktur Etnisk struktur Uddannelsesstruktur Erhvervs- og beskæftigelsesstruktur og pendling Oktober 2010 Beskæftigelsesregion
Læs mereVandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler
Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Sammenfatning På de frie grundskoler er andelen af elever steget med 2,7 procentpoint siden 2010/11, og i den tilsvarende periode er andelen af elever
Læs mereForskel i levetid og tilbagetrækningsalder
Thomas Klintefelt, seniorchefkonsulent thok@di.dk, 3377 3367 MAJ 2019 Forskel i levetid og tilbagetrækningsalder Forskellen i levetid mellem ufaglærte og akademikere reduceres betydeligt, når man ser på
Læs mereBILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet
BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først
Læs mereBeskæftigelsesfremgang i rådgiverbranchen
Pernille Langgaard-Lauridsen pel@di.dk, 3377 4611 Sofie Laurentzius Nielsen soln@di.dk, 3377 3173 JULI 2018 Beskæftigelsesfremgang i rådgiverbranchen Beskæftigelsen i rådgiverbranchen voksede til godt
Læs mereRekrutteringsudfordringer i servicebranchen
Karen Hjortkær Petersen kahp@di.dk JUNI 2019 Rekrutteringsudfordringer i servicebranchen Inden for de kommende 10 til 15 år kan der være udsigt til, at branchen mister medarbejdere med en teknisk og praktisk
Læs mereBehov for uddannelsesløft blandt indvandrere
Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen
Læs mereUddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere
Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant
Læs mereStort beskæftigelsespotentiale ved bedre integration
Stort beskæftigelsespotentiale ved bedre integration Gennem krisen har beskæftigelsesfaldet ramt ikke-vestlige indvandrere hårdere end danskere. Andelen af lønmodtagere blandt de 15-64-årige er således
Læs mereStigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København
Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,
Læs mereDe sociale klasser i Danmark 2012
De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,
Læs merepersoner under 65 år har mindst 40 år bag sig på arbejdsmarkedet
Thomas Klintefelt, seniorchefkonsulent thok@di.dk, 3377 3367 FEBRUAR 219 4. personer under 65 år har mindst 4 år bag sig på arbejdsmarkedet Der er 4. personer mellem 55 og 64 år, som har været mindst 4
Læs mereKAPITEL 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING... 1 1.1. INDLEDNING... 1 1.2. RAPPORTENS STRUKTUR... 3 KAPITEL 2. BEFOLKNING OG ARBEJDSMARKEDSDELTAGELSE...
KAPITEL 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING... 1 1.1. INDLEDNING... 1 1.2. RAPPORTENS STRUKTUR... 3 KAPITEL 2. BEFOLKNING OG ARBEJDSMARKEDSDELTAGELSE... 4 2.1. DEN SENESTE BEFOLKNINGSUDVIKLING... 4 2.2. ARBEJDSMARKEDSDELTAGELSE...
Læs mereSeks ud af ti i stabil beskæftigelse
14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen
Læs mereUDVIKLINGEN I BESKÆFTIGELSEN I DETAILHANDELEN OG NORDJYLLAND
0 UDVIKLINGEN I BESKÆFTIGELSEN I DETAILHANDELEN 2001-2010 OG 2009-2010 NORDJYLLAND Indledning Detailhandelen er en vigtig branche for mange, fordi de her får deres første arbejdslivserfaringer f.eks. som
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 27 Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i maj 213 Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked 3 ud af
Læs mereØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel
Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.
Læs mere- Målgruppeanalyse af HAKL s målgrupper
1 Sammenfatning AMU-systemet spiller en væsentlig rolle gennem udbud af efteruddannelse, for at udvikle og udbygge arbejdsmarkedsrelaterede kompetencer hos primært ufaglærte og faglærte på arbejdsmarkedet
Læs mereAnalyse 18. december 2014
18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer
Læs mereIndvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere
Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere Siden 14 har flere unge med ufaglærte forældre fået en uddannelse. Stigningen skyldes især, at flere indvandrere og efterkommere med ufaglærte
Læs mereHighlights for foder- og fødevareingredienssektoren:
Økonomisk analyse 1. juni 2018 Axelborg, Axeltorv 3 19 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Den danske foder- og fødevareingredienssektor Den danske foder- og fødevareingredienssektor
Læs mereEvaluering Klog hverdagsmad
Oplæg til evaluering af Klog hverdagsmad Region Midtjyllands fødevaresatsning Baggrund Formålet med Region Midtjyllands fødevaresatsning er at sikre en fortsat udvikling, innovation og konkurrenceevne
Læs mereSTATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2017
STATISTIK Beboere i den almene boligsektor 2017 Forord Beboere i den almene boligsektor 2017 indeholder oplysninger om beboere, husstande, til- og fraflytninger, offentligt forsørgede, uddannelse og beskæftigelse
Læs mereKvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002
Århus Kommune Økonomisk Afdeling, Statistisk Kontor Oktober 2003 Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 -------------------------------------------------------------------------------------
Læs mereStatistik om arbejdsmarkedet Slagelse Kommune
Statistik om arbejdsmarkedet Slagelse Kommune Arbejdsmarkedsbalance Offentlig forsørgelse Aldersstruktur Etnisk struktur Uddannelsesstruktur Erhvervs- og beskæftigelsesstruktur og pendling September 2009
Læs mereunge er hverken i job eller i uddannelse
186. unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge under 3 år er hverken i job eller under uddannelse. Det svarer til hver sjette i unge dansker, når man ser på de seneste tal fra efteråret 15. Mere
Læs mereDe højtuddannede er kommet bedst igennem krisen
Kortlægning af beskæftigelsesudviklingen under krisen De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Der har tidligere i debatten været fokus på, at højtuddannede skulle være blevet særlig hårdt ramt
Læs mereTitusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet
Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet
Læs mereUfaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse
Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Det er forholdsvis stor forskel på ledigheden mellem de forskellige uddannelsesgrupper i Danmark. Ledigheden er næsten pct. blandt ufaglærte,
Læs mereHver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen
Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen En kortlægning af de unges uddannelsesniveau viser, at over 2. under 3 år ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse samtidig med at
Læs mereErhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere
Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere Af de 25-årige unge med ufaglærte forældre, der bryder den negative sociale arv og får en uddannelse i dag, gennemfører over halvdelen en erhvervsuddannelse.
Læs mereStatistik om arbejdsmarkedet Helsingør Kommune
Helsingør Region Hovedstaden Statistik om arbejdsmarkedet Helsingør Kommune Arbejdsmarkedsbalance Offentlig forsørgelse Aldersstruktur Etnisk struktur Uddannelsesstruktur Erhvervs- og beskæftigelsesstruktur
Læs mereArbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere
Analysen er udarbejdet for IDA Arbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere I 215 er der ca. 89. med en IDA-uddannelse i befolkningen. For at få et større datavolumen
Læs mereI hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?
Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed
Læs mereStatistik om arbejdsmarkedet Greve Kommune
Statistik om arbejdsmarkedet Greve Kommune Arbejdsmarkedsbalance Offentlig forsørgelse Aldersstruktur Etnisk struktur Uddannelsesstruktur Erhvervs- og beskæftigelsesstruktur og pendling September 2009
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juni 2006 Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Århus, 2005 Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem 15-69
Læs mereMinianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden
Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe
Læs mereFamilieforhold for de sociale klasser
Familieforhold for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på herkomst-, køns- og aldersfordelingen
Læs mereEtnicitet og ledighed - unge under 30 år
og ledighed - unge under 30 år NOTAT Job og Ydelse 7. januar 2015 Følgende notat giver et indblik i øvrige borgere og indvandreres 1 fordeling på ydelser a-dagpenge, kontant- og uddannelseshjælp - i aldersn
Læs mere812 Grus- og sandgravning; indvinding af ler og kaolin Forarbejdning og konservering af fisk, krebsdyr og bløddyr
28.6.2014 DA Den Europæiske Unions Tidende C 200/51 BILAG 5 Mine- og fremstillingsindustrier, der ikke optræder på listen i bilag 4, men med en handelsintensitet med tredjelande på mindst 4 % 610 Udvinding
Læs mereOvergang til efterløn. Thomas Michael Nielsen
Overgang til efterløn Thomas Michael Nielsen Overgang til efterløn Udgivet af Danmarks Statistik Juni 2005 Oplag: 500 Danmarks Statistiks Trykkeri Pris: 126,00 kr. inkl. 25 pct. moms ISBN: 87-501-1478-6
Læs mereKvartalsstatistik nr. 1 2014
nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde
Læs mereOrientering. Kvindelige efterkommeres beskæftigelse og uddannelsesforhold
2006 Orientering Statistisk Kontor 8. maj 2006 Kvindelige s beskæftigelse og uddannelsesforhold 73 pct. af de enlige kvindelige fra ikke-e lande i alderen 18-35 år er enten i beskæftigelse eller under
Læs mereElever, der skifter skole i løbet af skoleåret
Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret 2016/2017 Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 13 Formålet med dette analysenotat er at belyse skoleskift mellem de frie grundskoler og folkeskolerne
Læs mereStatistiske informationer www.aarhus.dk/statistik
Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt
Læs mereStørre dødelighed blandt efterlønsmodtagere
Større dødelighed blandt efterlønsmodtagere Der er forholdsvis stor forskel på levetiden for efterlønnere sammenlignet med personer, der fortsætter i beskæftigelse. Mænd, der går på efterløn som 6-årig,
Læs mereBEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS
Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.13 Okt. 2001 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem
Læs mereAndelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder
Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af private lønmodtagere med over eller års anciennitet på deres arbejdsplads er faldende. Tendensen til, at en mindre procentdel har samme arbejde
Læs mereINTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING Fokus på ikke-vestlige lande
INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2017 - Fokus på ikke-vestlige lande Maj 2017 1 Indhold OPBYGNING 4 1. BEFOLKNING 6 1.1 Sammenfatning vedr. befolkningstal 6 1.2 Indvandrere og efterkommere i Danmark 7
Læs merePiger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte
Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste
Læs mereKnap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder
Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15
Læs mereNøgletal for region Syddanmark
Nøgletal for region Syddanmark - - Forord Nøgletal for region Syddanmark Nøgletal for region Syddanmark er udarbejdet i et samarbejde mellem AF-regionerne Fyn, Ribe, Sønderjylland og Vejle. Baggrunden
Læs mereNotat om unge i Nordjylland. - uddannelse og ledighed
Notat om unge i Nordjylland - uddannelse og ledighed November 2007 1 Indholdsfortegnelse Resume...4 De unges socioøkonomiske status...5 Uddannelsesniveauet for den 16-24 årige befolkning i Nordjylland...8
Læs mereUfaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen
Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed
Læs mereET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE
6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør
Læs mereSTOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK
7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik maj 2005 Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Århus, 2004 Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem 15-69
Læs mereStigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere
Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske
Læs mereKapitel 2: Befolkning.
7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig
Læs mereBilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Sjælland. april 2013
Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Region Sjælland april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.
Læs mere18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ
18. oktober 2007! " # %$&'&(())** 3(16,216,1'%(7$/,1*(5 5HVXPp 3HUVRQHUPHOOHPnULQGEHWDOHULJHQQHPVQLWSURFHQWDIEUXWWRLQG NRPVWHQSnSHQVLRQVRSVSDULQJHU'HWWHJHQQHPVQLWG NNHURYHUHQVWRU YDULDWLRQDIK QJLJDIHWQLVNKHUNRPVWLQGNRPVWRJVRFLRJUXSSH'HUHU
Læs mereHVEM ER I MARGINALGRUPPEN?
2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.
Læs mereBEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS
Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.08 Juni 2002 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem
Læs mereFlere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde
Social-, Børne- og Integrationsministeriet 17. december 2013 Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Efter et markant fald i beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig
Læs mereByggeriet uddanner også til andre brancher
Byggeriet uddanner også til andre brancher En fjerdedel af alle lærlinge på erhvervsuddannelserne uddannes inden for bygge og anlægsområdet det svarer til, at 17. lærlinge i øjeblikket er i gang med at
Læs mereVÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE
8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,
Læs mereDokumentation af serviceopgave
Dokumentation af serviceopgave Datagrundlag Anvendte registre Befolkning pr. 2 kvartal. 2015 http://www.dst.dk/da/statistik/dokumentation/kvalitetsdeklarationer/befo lkningen.aspx Vejregistret for valgdistrikterne
Læs mereAnalyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold
ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går
Læs mereBilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Tårnby Kommune. april 2013
Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre Tårnby Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.
Læs mereLyngby-Taarbæk Kommune
Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre Lyngby-Taarbæk Kommune april 203 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april
Læs mereBilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Lejre Kommune. april 2013
Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre Lejre Kommune april 203 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 203.
Læs mereMange unge har ikke afsluttet folkeskolen
Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere
Læs mereBILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE ALLERØD KOMMUNE OKTOBER 2014
BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE ALLERØD KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober
Læs mereBeskæftigelsen i turisterhvervet
DI ANALYSE Marts 2015 Beskæftigelsen i turisterhvervet Turisterhvervet har en dobbelt så høj andel af ufaglærte og indvandrere end det øvrige erhvervsliv. Turisterhvervet er derved med til at fastholde
Læs mereBEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS
Information fra s Statistiske Kontor Nr. 1.15 Dec. 2000 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem 20 og 66 år
Læs mere