Folkehjælp. April 2010 nr. 91 Udgives af ASF-Dansk Folkehjælp. Genhusning i Haiti

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Folkehjælp. April 2010 nr. 91 Udgives af ASF-Dansk Folkehjælp. Genhusning i Haiti"

Transkript

1 Folkehjælp April 2010 nr. 91 Udgives af Genhusning i Haiti

2 leder 4 3 Indhold: Leder: Jordskælv i Haiti en historisk stor katastrofe 3 får international anerkendelse 4-7 Bedre vilkår for kvinder er en hjertesag 8-11 På HAT med samaritterne Vær med til at støtte projekter i Sydafrika Nyt projekt i Tanzania Danske nødhuse giver husly i Haiti Førstehjælp på Minuttet Afdelingerne 32 Opslagstavlen 33 Profilvarer i netbutikken 34 Jordskælv i Haiti en historisk stor katastrofe Tirsdag aften den 12. januar ramte et voldsomt jordskælv østaten Haiti 17 km sydvest for hovedstaden Port-au-Prince. Lokale myndigheder og det internationale samfund rapporterede alle om en katastrofe af et enormt omfang. Mindst 2 millioner mennesker er berørt af katastrofen. Aktuelt står et sted mellem familier uden tag over hovedet. 12 HJÆLP OS AT hjælpe ANDRE Folkehjælp nr. 91 APRIL DAY CARE-CENTRENE i Sydafrika Folkehjælp udgives af: Industriparken Holeby Tlf.: folkehjaelp.dk 18 Ansvarshavende og tilrettelæggelse: Klaus Nørlem Deadline for næste nummer: 1. maj 2010 Udkommer juli 2010 Layout og tryk: Klausen + Partners Østerfælled Torv 14b 2100 København Ø ISSN: Eftertryk og citater er tilladt med kildeangivelse. Indlæg bragt i Folkehjælp er ikke nødvendigvis sammenfaldende med s mening og strategier. Nødhjælpens forskellige vinduer Nødhjælpsorganisationer verden over kæmpede mod tiden og forsøgte i fællesskab at igangsætte en af verdenshistoriens største eftersøgnings- og redningsarbejder. Dette var det første vindue, som handler om at finde flest mulig overlevende inden for de første 72 timer efter en katastrofe. Tiden gik, og 72 timersvinduet blev langsomt lukket, men alligevel fortsatte eftersøgningsarbejdet efter overlevende. Enkelte mirakler betød da også, at mennesker blev reddet ud af ruinerne i helt op til 2 uger efter katastrofen. Da eftersøgningsarbejdet efter 1 uge mere eller mindre blev indstillet, igangsattes den livreddende indsats, som handler om sikkert ly, adgang til mad og vand samt skadesbehandling. Den helt store udfordring er Haitis infrastruktur, eller mangel på samme, som vanskeliggør nødhjælpsorganisationernes kamp for at få forsyninger ind i katastrofe området. Det vindue i nødhjælpsindsatsen, som vi nu har taget fat på, handler om genhusning af de mange familier, som lige nu står uden tag over hovedet. En række jordskælvsofre er midlertidigt i ly for vejr og vind i telte eller lignende. Det er dog langt fra en langtidsholdbar løsning. Derfor stod det også fra starten klart for, at der er et stort behov for at fremkomme med løsninger på, hvorledes en midlertidig genhusning kan gennemføres for de mange berørte familier på Haiti. En uge efter jordskælvet ankom vores første medarbejdere til Haiti, og lige siden ankomsten har det handlet om at finde en varig model for den forestående genhusningsindsats. På Haiti er det vores mangeårige projektleder Aleksandar Radosavcev kaldet Sasha - som står i spidsen for vores arbejde. Aleksandar har erfaring med vores genopbygningsarbejde og koncepter fra Tyrkiet, Serbien, Libanon, Sri Lanka og senest vores skoleprogram i Afghanistan. Her og nu er der behov for at etablere genhusningsfaciliteter, vandforsyning og sanitet til de overlevende. Genopbygningen af Haiti forventes at ville strække sig over 10 år. Det er dette arbejde, foreløbig har koncentreret sig om. Det er da også med en vis stolthed, at vi kan konstatere, at alle nødboliger i Haiti nu bliver opført ud fra det design og de standarder, som med sin mangeårige erfaring har udviklet. Gennembrud i genhusningsindsatsen Der er tale om en koordineret indsats hvor FN, Internationalt Røde Kors, og en lang række internationale nødhjælpsorganisationer skal forestå én af de største genhusningsindsatser i mange år. Aftalen er et gennembrud og det er meget glædeligt, at vi med det internationale samfunds hjælp nu kan løfte en langt større genhusningsindsats, end vi oprindeligt havde planlagt, for behovet for genhusning er presserende. 2 Mød s ambassadører på de næste sider >> 3

3 International anerkendelse får international anerkendelse Tekst: Journalist Jan Kjær Fotos: mennesker står uden tag over hovedet efter det ødelæggende jordskælv, der den 12. januar ramte østaten Haiti. Det kræver en af de største genhusningsindsatser i mange år at løse problemet midlertidige huse skal bygges, og et design udviklet af Dansk Folkehjælp er valgt til at løse den enorme opgave. Folkehjælp nr. 91 APRIL huse til genhusning af jordskælvsramte familier i Haiti. Det var indtil for ganske nylig, hvad Dansk Folkehjælp havde planlagt. Men organisationens indsats kommer til at række langt videre. FN og Internationalt Røde Kors, der står for genhusningen efter jordskælvet, har valgt at bruge Dansk Folkehjælps genhusningsmodel i en langt mere omfattende operation familier skal genhuses! Det lille 14 m 2 grønne byg-selv skur af krydsfiner er hurtigt at opføre, bil- ligt og sikkert, og FN og Internationalt Røde Kors har derfor valgt at standardisere det danske design. Generalsekretær Klaus Nørlem er glad for, at Dansk Folkehjælps indsats i det jordskælvsramte land derved får endnu større effekt. Det viser samtidig, at organisationen får anerkendelse for sit arbejde med genhusning efter katastrofer. Det betyder helt konkret, at ASF- Dansk Folkehjælp har fået bekræftet, hvad vi er gode til, nemlig at udvikle løsningsmodeller til såvel midlertidig som permanent genhusning. Det har vi allerede tidligere vist under lignende katastrofer i blandt andet Tyrkiet, Iran, Sri Lanka og Pakistan, siger Klaus Nørlem og fortsætter: Donorer efterlyser nicher for hver enkelt organisation. Skulle man ikke være klar over, at netop genhusning er en af vore nicher, så ved man det forhåbentlig nu! Ødelæggende jordskælv I Haiti er over 1,2 mio. mennesker nu uden tag over hovedet, og FN, Internationalt Røde Kors, ASF-Dansk Folkehjælp og en lang række andre internationale nødhjælpsorganisationer står over for en af de største genhusningsindsatser i mange år. Jordskælvet den 12. januar målte over 7,1 på Richter-skalaen, og for den allerede fattige østat Haiti i det Caribiske Hav var følgerne katastrofale. Myndighederne sætter tallet af omkomne til I hovedstaden Port au Prince skønnes 75 pct. af husene at være beskadiget. Dansk Folkehjælp reagerede prompte. Et par nødhjælpsarbejdere blev sendt til øen for at vurdere skaderne efter jordskælvet og udpege mulige nødhjælpsindsatser. En indsamling blev sat i gang, og pengene strømmede hurtigt ind. Det foreløbige resultat er ca. 2 mio. kroner. Henrik Ravn i Haiti. Byg selv De tre udsendte nødhjælpsarbejdere indså hurtigt, at det lille 14 m 2 nødhus eller rettere skur - der blev udviklet under tsunamien i Asien, var vejen frem. Det er simpelt, sikkert, billigt og hurtigt at opføre, og de nødstedte haitianske familier kan selv bygge med. Brugsanvisningen er nem at følge, og mobile håndværkerhold fra Dansk Folkehjælp følger familierne tæt og sikrer, at montagen sker i overensstemmelse med anvisningerne. Er familien for svag til selv at montere huset, hjælper vi dem hele vejen, siger Henrik Ravn, der netop er hjemkommet fra nødhjælpsarbejdet i Haiti. Det er hjælp til selvhjælp! Dér hvor andre organisationer bygger efter Dansk Folkehjælps model, er det deres opgave at hjælpe de haitianske familier med byggearbejdet. Dansk Folkehjælps genhusnings-kit består af bygningsmateriale, værktøj og vejledning. Designet tager udgangspunkt i de minimumsstandarder for nødhjælp, der gælder i Haiti, og det er udviklet med særligt blik på vejrlig, bestandighed og familiernes størrelse. Byg selv-hus under opførelse. Generalsekretær Klaus Nørlem er stolt af den genhusningsmodel, som Dansk Folkehjælp har udviklet. Vi har også taget de nødvendige miljøhensyn, idet alle materialer er genanvendelige. Huset er langtidsholdbart, men har alligevel en udløbsdato, så det ikke udvikler sig til slum. Med andre ord det rette koncept, til rette tid, til rette pris og på den helt rigtige måde, siger Klaus Nørlem og fortsætter: Vores egne medarbejdere i området har på kort tid leveret et fantastisk arbejde med få ressourcer. 4 Mike Tramp Hans-Henrik Søndersted-Olsen Kurt Ravn Jakob Kjeldberg Frans Rasmussen >> 5

4 International anerkendelse Regn sinker nødhjælpsarbejdet Regntiden er nu kommet til Haiti. Tykke tove af vand besværliggør det allerede udfordrende nødhjælpsarbejde, men betyder samtidig, at haitianerne har mere lyst til at flytte indendørs. Mange haitianere har med god grund været bekymrede for at flytte indendørs igen. Den frygtindgydende oplevelse fra jordskælvet den 12. januar og adskillige mindre efterskælv betyder, at de ønsker at sove udendørs af frygt for, at bygninger skal kollapse. De behøver dog ikke frygte Dansk Folkehjælps grønne skure. De er konstrueret af så lette materialer, at folk højst risikerer at få en bule, fortæller Henrik Ravn. Regnen er værst for de familier, der bor i lejre med dårlige sanitære faciliteter, fortsætter han. Nogle af disse lejre er opstået spontant - uden hjælp fra professionelle hjælpeorganisationer. Når lejrene ligger på skrånende områder, forværrer regnen den allerede alvorlige situation. under det kraftige jordskælv, vil tage op mod 15 år. Mange familier vil derfor skulle bo i de midlertidige nødhuse i flere år. Dansk Folkehjælp vurderer, at genhusningsprogrammet vil koste op mod 1,5 milliarder danske kroner alene i byggematerialer. Generalsekretær Klaus Nørlem tror på, at Dansk Folkehjælp også får en rolle i det lange seje træk med at få Haiti på fode igen. Dansk Folkehjælp har deltaget aktivt i genopbygning af infrastruktur, boliger, offentlige institutioner og civilsamfundsprogrammer i en lang række lande. Med en katastrofe af Haitis omfang bliver der behov for, at mange organisationer samarbejder om denne kolossale opgave, slutter Klaus Nørlem. Du kan stadig hjælpe ofrene i Haiti Det er stadig muligt at hjælpe ofrene i Haiti og sørge for, at hjemløse får tag over hovedet. Hvert hus koster knap kr. Støt Dansk Folkehjælps indsats efter jordskælvet. Sæt pengene ind på Dansk Folkehjælps konto i Arbejdernes Landsbank reg kontonr , eller gå ind på haiti Folkehjælp nr. 91 APRIL 2010 Henrik Ravn besøger Carrefour. Enorme udfordringer Henrik Ravn har mere end 30 års erfaring med nødhjælpsarbejde, men han har aldrig set så store ødelæggelser som efter jordskælvet i Haiti. Dansk Folkehjælp har prøvet at koncentrere sig om genhusning i området omkring Carrefour, der ligger tæt på jordskælvets epicenter. Men det er en enorm opgave, fortæller Henrik Ravn. Dansk Folkehjælps program er nystartet, og indtil videre er fire huse helt færdige. Mange flere er under opførelse. Henrik Ravn vurderer, at blot et par organisationer lige nu er i stand til at bygge skure eller huse til midlertidig beboelse. For øjeblikket købes materialerne på det lokale marked, og det kan slet ikke følge med efterspørgslen. Haiti 2 mio. kroner til nødhjælp i Haiti Gavmildheden har været stor. Dansk Folkehjælps støtter har ydet et flot bidrag til nødhjælpsarbejdet i Haiti. Ca. 2 mio. kroner er det foreløbige resultat, og dermed ligger organisationen pænt i feltet blandt danske NGOer. Indsamlingsresultatet ligger foreløbig på ca. 2 mio. kroner. Det kunne være bedre. Efter tsunamien i Asien samlede vi f.eks. selv 3,5 mio. kr. ind. Men jeg mener, at vores resultat er helt OK. Vi matcher fint de organisationer, som normalt ville bryste sig af at være større end Dansk Folkehjælp, siger Klaus Nørlem. Med et resultat på over 12 mio. kr. har Røde Kors klaret sig bedst. Folkekirkens Nødhjælp har samlet 3,2 mio. kr., og SOS-Børnebyerne, 1,4 mio. kr. har stort set ingen træer tilbage, da alle skove og bevoksninger er fældet til fremstilling af trækul. Derfor fremstilles der ingen byggematerialer af træ i Haiti. Alt skal importeres, hovedsagelig fra USA. Men import er vanskelig på grund af de ødelagte faciliteter i havnene i syd. Skibe må omdirigeres til Den Dominikanske Republik, og den længere transport over land og ekstra håndtering gør materialerne dyrere end beregnet, forklarer Henrik Ravn. Og det koster dyrebar tid. De få færdige huse er blevet modtaget med kyshånd og meget stor taknemlighed. Specielt, fordi regnen er begyndt at falde, fortæller Henrik Ravn. Sygdomme udvikler sig nemt til epidemier, og det er et spørgsmål om kort tid, før vi kan forvente en forværring af den almene sundhedstilstand. Der ligger fortsat lig under de mange sammenstyrtede bygninger, og regnen kan have en negativ effekt på bakterieudviklingen, siger Henrik Ravn. Det eneste positive er vel, at det støver mindre. En del af støvet siges at være asbestholdigt. 15 års genopbygning Indsatsen for at hjælpe de nødlidende haitianere bliver ikke en kort affære. Det skønnes, at genopbygningen af de boliger, som kollapsede Henrik Ravn ved teltlejr i Haiti 6 Ernst Trillingsgaard Helle Degn Ole Løvig Simonsen Torben C. Nilsson >> 7

5 Folkehjælp nr. 91 APRIL Kvindekollegiet i Kapisa, Afghanistan. Gården Egebaksande. Forelæsning for piger De gamle standures langsomme tik tak lyder fra de tre stuer i den ældre Hellerup-villa. Gamle bøger i utallige store reoler. På væggen i en tyk ramme et mørkt billede fra 1888, hvor ni kvinder får en andægtig forelæsning af en præst. Foran billedet sidder 93-årige Grethe Stief, for hvem bedre vilkår for kvinder er en hjertesag. Bedre vilkår for kvinder Tekst: Journalist Jan Kjær Fotos: Journalist Jan Kjær og Bedre vilkår for kvinder er en hjertesag Et brændende ønske om ligestilling får 93-årige Grethe Stief fra Hellerup til at give fem millioner kroner af egen lomme til uddannelse af piger i Afghanistan. Pengene stammer fra et heldigt gårdsalg. Det går godt med ligestillingen i Danmark, men det går bare latterligt langsomt. Under de just overståede overenskomstaftaler var der forhandlere på arbejdstagernes side, der ikke ville kæmpe for ligeløn, men bare selv have mere i løn. Jeg blev rasende, fortæller Grethe Stief med fast stemme. Stærk vilje lyser ud af øjnene bag metalbrillerne, og der hersker ingen tvivl om, hvad den lille ældre kvinde står for. Hun følger med i verden udenfor, og hammeren falder prompte. Skolebyggeri i Afghanistan. Jeg kan ikke klare tv-billeder af masserne, der står og råber i gaderne under demonstrationer. Det er altid mænd, siger hun og fortsætter: Der skal skubbes til pigerne, ellers bliver de ikke synlige i samfund som det afghanske. Pigerne skal frem i lyset og have bedre muligheder, mener Grethe Stief, og det bliver ikke bare ved ordene. Fem millioner kroner af egen lomme har hun givet til pigers skolegang i Afghanistan og et kollegium til 80 universitetsstuderende piger. Et langt og spændende liv Grethe Stief blev født under 1. Verdenskrig i egnen omkring Thisted, og hendes jyske aner fornægter sig ikke. Hun er stolt, men beskeden. Som blot 15-årig drog hun hjemmefra for at gå på gymnasiet i Ålborg. Hun har oplevet 2. Verdenskrig og var med sin nu afdøde mand Carl i det daværende Tjekkoslovakiet under russernes invasion i 1968 under den kolde krig. Krigen i Irak og Afghanistan har hun fulgt på TV og i aviserne. Jo, Grethe Stief har haft et langt og spændende liv, og fortid og nutid flyder sammen i villaen i Hellerup. Jeg skriver i hånden med blæk, siger hun med et smil på læben siddende ved siden af fjernsynets skinnende fladskærm. Skrivemaskine har hun aldrig brudt sig om. Det var en opgave for hendes mand Carl Stief, tidligere professor i slavisk litteratur og sprog ved Københavns Universitet. Men nu har jeg lyst til at lære computer, fortæller Grethe Stief med smittende energi. Hans Jensen Bortset fra et lidt dårligt ben er den 93-årige rask og rørig. Hun hiver bøger ned fra de store reoler, hvis hun skal have svar på spørgsmål, og hun klarer selv det meste i Hellerup-villa en, men får lidt hjælp til rengøringen. Fra Danmark til Afghanistan Ideen om at hjælpe andre tonede langsomt frem for ti år siden. Først er tanken at hjælpe danske piger, men Grethe Stief kan ikke finde ud af hvordan. Da hun for et par år siden hører, at kvinder i Afghanistan er på vej til at kaste burkaen af sig, står sagen klar. Pigerne i det fattige Afghanistan skal i skole. Hun henvender sig til Udenrigsministeriet for at få hjælp, og her sender Pernille Dueholm depechen videre til. I januar 2008 kommer aftalen i hus, og sender den glade nyhed ud i en pressemeddelelse. Men giveren er anonym. Det er én af Grethe Stiefs betingelser for den store donation. I rampelyset For mig handler det bare om at få tingene gjort, fortæller Grethe Stief. Hun ved, hvad hun står for, men i bedste vestjysk stil behøver man ikke prale med det. Derfor har hun ikke lyst til at træde frem. Men Grethe Stief ombestemmer sig - efter lang tids insisteren fra ASF-Dansk Folkehjælp. Håbet er, at hun på den måde kan inspirere andre til at gribe til lommerne. 42 danske medier napper historien, da Grethe Stief i slutningen af november 2009 endelig står frem. Siden er breve og invitationer strømmet ind ad brevsprækken, og Gården Egebaksande Gården Egebaksande ved Thisted er på 208 hektarer, hvis jord stammer fra afvanding af Sjørring Sø i I 1928 blev gården købt af dyrlæge Lauritz Toft, som i 1977 overlod den til børnene Grethe Stief og Hans Carl Toft, nu afdød tidligere konservativt folketingsmedlem og indenrigsminister. I 1982 blev Grethe Stief eneejer af Egebaksande, som hun har drevet med bestyrer indtil salget i kr. var ønsket hos en privatperson med pengesorger. Nej, gavmildheden er ikke gået upåagtet hen. Beskedent siger hun, at hendes donation ligger i småtingsafdelingen. Der er stadig så mange uløste problemer i Afghanistan. Det er forfærdeligt, at man ikke kan gøre noget mere, siger Grethe Stief. En god handel De fem millioner gode danske kroner stammer fra et heldigt salg af Grethe Stiefs gård Egebaksande ved Thisted. Jeg fik langt flere penge end ventet, da jeg i 2007 valgte at afhænde Egebaksande, fortæller hun. Grethe Stief nåede at sælge, lige inden finanskrisen satte ind, og priserne på landbrugsejendomme faldt kraftigt. Gården købte hun i 1982, men hun har hele tiden styret bedriften fra Hellerup, dog med talrige besøg på egnen omkring Thisted. Så sent som sidste sommer tog hun selv bilen og kørte derop. Jeg kommer der stadig og har mange venner der. De er ligeglade Gert Jonassen Christian Have Stig Elling Mai-Britt Vingsøe 9

6 Bedre vilkår for kvinder med, at jeg er så gammel. Her i København er der ingen på min alder, sukker hun. Grethe Stief har altid været god til at købe og sælge fast ejendom. Hellerup-villaen købte hun, mens manden var ude og rejse. Jeg kan sådan noget med at købe og sælge. Derfor turde jeg godt købe huset alene. Masser af udfordringer Ser de glade ud? spørger Grethe Stief og peger på et foto af nogle af de 50 kvinder, der er på vej til at flytte ind i kvindekollegiet ved Albironi universitetet i Kapisa. Kvinderne skutter sig lidt. Måske er den store opmærksomhed, kameraerne og de mange mænd ved åbningsceremonien blevet for meget. Og heldigvis er den 93-åriges børn stolte af donationen. De bor alle i Gentofte tæt på Hellerup. Jeg var lidt bekymret for, hvordan de ville tage det, men de har alle bakket op. Da kvindekollegiet i Kapisa blev indviet, fejrede vi det med en god middag her i Hellerup, fortæller Grethe Stief. Der er stadig penge tilbage på kistebunden. De skal bruges til at sikre, at hun kan købe privat hjælp, så hun fortsat kan blive boende i Hellerupvillaen. Afghanistans Jens Vejmand Gården er væk, men skolerne i Afghanistan er Grethe Stiefs nye projekt. Endnu engang kigger hun på de mange billeder af skolerne og kollegiet. marmor indvendigt og sten udvendigt. Jeg kalder ham Jens Vejmand, smiler Grethe Stief. Bagved hende får kvinderne stadig en forelæsning på billedet købt for 67 år siden. Snart er det pigerne i Afghanistans tur. Vi støtter. De gør et stort arbejde både ude og hjemme for mennesker i nød. Kvindelige studerende venter på ankomsten af æresgæster. Både Grethe Stiefs mand og far har haft stor tiltro til hendes evner. Min far har aldrig ment, der var noget, jeg ikke kunne, fordi jeg var pige. Med min mand var det på samme måde. Vi var lige. Grethe Stiefs mand var professor i slavisk litteratur og sprog ved Københavns Universitet. Han døde som 83-årig, da hun var 81. Det var et enormt tab for Grethe Stief. Carl sagde, at jeg skulle beholde gården, så jeg havde noget at rive i. Det gjorde jeg så, fortæller kvinden med jernviljen. Grethe Stief ønsker brændende, at pigerne i Afghanistan får uddannelse, men selv måtte hun droppe jurastudierne. Det blev for hårdt med tre små børn, mens manden sidst 1940erne i 2½ år var på Rockefeller studiestipendie i England, Frankrig og USA. Grethe Stief er godt klar over, at situationen i Afghanistan er alvorlig. Taleban-truslen er reel. Også mod fremtiden for hendes skoler. Et afsnit af Livvagterne på DR1 viste for nylig bombninger af pigeskoler i Pakistan. Der blev truslen helt håndgribelig. Men jeg fortryder ikke. Jeg synes bare, de står i en håbløs situation. Jeg er imponeret over, at den afghanske ambassadør i Norge og Danmark er en kvinde. Det må smitte af på de afghanske piger, når de ser, det er muligt. Men rigtig ligestilling i landet får jeg nok ikke at se, når jeg er 93 år, konstaterer Grethe Stief. Grethe Stief følger opmærksomt med i Afghanistan. Både i medierne og i de mange rapporter, billeder og materialer sender til hende. De yder en fantastisk service og gør et godt stykke arbejde i Afghanistan, siger hun, mens hun peger på et af billederne: En stenhugger i gang med at arbejde på kvindekollegiet ved Kapisa, der er beklædt med Skoler i Afghanistan I januar 2008 giver Grethe Stief fem millioner kr. til s skoleprogram DAART i Afghanistan. Pengene går til at bygge to pigeskoler til højere uddannelse i distrikterne i provinserne Samangan og Nangahar og et kvindekollegium med plads til 80 i tilknytning til Albironi universitetet i Kapisa-provinsen tre timers kørsel nord for hovedstaden Kabul. Lokalbefolkningen er med til at bygge skolerne. Derfor rækker de 5 mio. kr. så langt. har siden 2004 bygget og udstyret mange nye skoler og renoveret gamle med hjælp fra Udenrigsministeriet. Afghanistans Jens Vejmand. Kvindekollegiet i Kapisa. er altid med på vore kongresser og andre arrangementer. ASF er - som vi - en serviceorganisation i CENTRUM! Serviceforbundet Uppsalagade København Ø Tlf Telefax

7 førstehjælp s ambulance. På HAT med SAMARITTERNE ritter i gang med at hjælpe andre tilskadekomne i en ny ulykke. Scenen er taget fra Frøslevlejren hvor i weekenderne i uge 7 og 8 afholdt to kurser i Håndtering af tilskadekomne, også kaldet HAT. I alt 25 samaritter deltog og kan nu deltage på samaritervagter med en stor teoretisk og praktisk viden om, hvordan svært kvæstede personer ydes den optimale hjælp. Kursets mål er, at deltagerne efterfølgende kan assistere ambulancepersonalet med at stabilisere tilskadekomne inden transport til hospital. Der er ingen tvivl om, at kurserne er en styrkelse af det faglige niveau blandt samaritterne, og flere af deltagerne udtrykte også glæde over, at fagligheden nu får yderligere et løft. At niveauet i forvejen var højt, var instruktørerne bestemt heller ikke i tvivl om, ligesom motivationen blandt deltagerne var i top. s frivillige HAT-instruktører havde skruet et spændende og udfor- drende program sammen, hvor kursisterne fik lejlighed til at afprøve de teoretiske principper i virkeligheden. s ambulance blev brugt i de praktiske øvelser, og kursisterne fik et godt kendskab til køretøjet og brugen af den. Udover det faglige indhold havde samaritterne selvfølgelig også lejlighed til at møde samaritter fra andre afdelinger og udveksle erfaringer og knytte sociale bånd. Ikke mindst under tilberedning af måltider, opvask og til sidst rengøring af barakken, som deltagerne alt sammen selv stod for. Nogle deltagere ville dog gerne have haft et madhold til at klare den side af sagen andre syntes, det var hyggeligt at lære folk at kende på en helt anden måde! Alle blev dog mætte og nød det sociale samvær med folk fra nær og fjern med samme interesse. Indtryk fra et super godt tilrettelagt HAT-kursus Tekst: Heidi Hass, deltager på HAT-kursus Tekst: Thomas E. Pedersen Fotos: Fire samaritter sidder og venter på en vagt, da den enes telefon pludselig ringer. Vi har brug for hjælp ved barak 19 der er en person, der er faldet ned fra et tag, og en anden er ramt af nedstyrtende dele! fortæller en ophidset person i den anden ende. Bevar roen, vi er på vej! svarer samaritten, og et øjeblik efter er samaritterne på vej for at hjælpe. Fremme på skadesstedet får teamlederen et overblik over situationen. Skades- stedet er sikret råber han til samaritterne, og i løbet af kort tid får begge tilskadekomne hjælp. Kvinden, der er faldet ned fra et tag, klager over smerter i ryggen og følelsesforstyrrelser i arme og ben. Samaritterne anlægger halskrave, giver ilt for at lette vejrtrækningen og optager forsigtigt kvinden på et spineboard en speciel båre til personer med rygskader. Den anden tilskadekomne er ramt på skulderen og har måske et brud på kravebenet. En samarit sørger for at støtte armen og give psykisk førstehjælp. Pludselig begynder der at falde yderlige dele ned fra taget, og teamlederen må nu koncentrere sig om at sikre skadesstedet kan nedstyrtning af yderligere dele forhindres, eller må den tilskadekomne flyttes i sikkerhed? I det samme råber en instruktør Tak!, og en flok personer i gule observatørveste begynder at tale lavmælt sammen. Situationen evalueres, hvad gik godt, og hvad skal forbedres, hvordan opfattede figuranterne den hjælp de fik, og hvad har observatørerne bemærket. Snart efter er et hold nye sama- Hvad får man, hvis man blander ASFsamaritter fra flere forskellige afdelinger, 4 veloplagte instruktører, en lokation langt uden for samfundets grænser, en masse sne, et par dukker, nogle bårer og en ambulance? Svar: Et super godt tilrettelagt HATkursus med kompetenceudvikling, givende øvelser og højt humør. Det er anden gang, at jeg har været på kursus hos og har fået rigtig meget fagligt, praktisk og socialt ud af det. På trods af lange dage, tidlig morgenmad, vældig plat humor og sne i lange baner var det en weekend, jeg meget sent vil glemme. Niveauet på kurset lå, så alle kunne følge med fra starten, idet man skulle have gennemgået Vagtsamaritkurset for at deltage på HAT. Der var fra instruktørerne masser af plads til spørgsmål, og omgangstonen var munter og bestemt uhøjtidelig, mens de mest basale anatomiske funktioner blev gennemgået efterfulgt af teorien omkring scoopboards, tungeholder, iltgivning, kravepålægning m.v. Al teori blev afprøvet i grupper, hvor folk på kryds og tværs blev rystet sammen, og nye relationer dannet. Humøret var ret så munter, og at en situation går op i HAT og briller får pludselig en helt ny betydning. Med undervisning og øvelser fra 8.30 til kun afbrudt af få, ret beskedne pauser, var det naturligvis nogle trætte deltagere, der søndag aften kunne kramme farvel med et Tak for denne gang, og på gensyn på læberne. Nye møder og øvelser er allerede aftalt, og den landsdækkende forening ASF er endnu en gang blevet lidt mindre og med lidt flere bånd. Til nye medlemmer eller dem, der overvejer at tage på HAT-kursus eller Vagtsamaritkursus, kan jeg kun sige GØR DET. Det er en fantastisk oplevelse, hvor teori og praksis bliver afprøvet til det yderste, hvor man kan lære af sine fejl, opleve sine venner og kollegaer på en helt anden måde og skabe en masse nye bekendtskaber. Tak til ASF og de fire fantastiske instruktører for et lærerigt og super tilrettelagt kursus. Det eneste minus er, at der er alt for lang tid til, at kurset skal genopfriskes. På forhåbentlig snarligt gensyn

8 førstehjælp Fakta om uddannelsen Håndtering af tilskadekomne: Uddannelsen er udviklet af Beredskabsstyrelsen og er obligatorisk for alle brandfolk har valgt at implementere uddannelsen i dens fulde form og tilbyde den til vagtsamaritterne. Uddannelsens sigte er, at deltageren efter gennemført uddannelse kan påbegynde en stabilisering af svært tilskadekomne personers tilstand før ambulancens ankomst og derefter assistere ambulancemandskab og andet professionelt redningspersonale i indsatsen. Kurset indeholder bl.a. immobilisering på spineboard, anlæggelse af halskrave, brug af specialbårer m.m. s instruktører er uddannet af Beredskabsstyrelsen og kan derfor udstede kompetencegivende kursusbeviser ved gennemført uddannelse. Alle regioner har fået tilbudt at få uddannet HAT-instruktører, derfor er instruktørerne geografisk spredt over stort set hele landet, så regionerne har en instruktør nærheden. Håndtering af tilskadekomne Godt jeg har været på HAT! Tekst: Mathias Dahl, deltager på HAT-kursus Folkehjælp nr. 91 APRIL 2010 Bilen bremser hårdt op i nødsporet, min kammerat klasker knappen til havariblinket i bund samtidig med, at han siger Der er en gul vest under dit sæde!. Jeg stiger ud af bilen med vesten i hånden og forsøger at få den på, mens jeg løber tilbage langs motorvejen mod den bil, som vi få sekunder forinden har passeret, mens den rullede rundt og endte på siden i rabatten. Da jeg løber mod bilen, tænker jeg på, hvad der møder os, når vi når hen til den: Hvor mange er der i den? Hvor slemt er de kommet til skade? Jeg har kun fokus på ulykken og ænser ikke lydene fra den forbipasserende trafik eller noget andet. Et par meter før vi når hen til den væltede bil, åbner mit synsfelt sig op igen. Jeg registrerer, at en anden bil er standset op ved ulykken, og i den modsatte side af vejen er en kranvogn fra Dansk Autohjælp holdt ind. Føreren af den forulykkede bil er i mellemtiden kommet ud af sin bil og snakker med manden fra Dansk Autohjælp. Jeg har weekenden forinden været på HAT-kursus, hvor vores instruktører har sat stor fokus på, at denne type ulykker er højenergiulykker. Ved højenergiulykker er der risiko for indre skader, selvom der måske umiddelbart ikke er noget at se eller føle. Personen har måske ingen smerter eller er synligt påvirket af situationen, men kan kollapse senere på grund af shock. Derfor laver jeg en hurtig ABCDE-undersøgelse af manden, stabiliserer hans hoved, og beder en af de andre om at ringe efter en ambulance. Imens er min kammerat løbet ned efter nogle tæpper til den forulykkede. Mens jeg står og holder mandens hoved, bruger jeg tiden på lige at få yderligere overblik over situationen. Jeg er på sin vis lettet over, at der umiddelbart ikke er sket mere. Da min kammerat kommer tilbage med tæpperne, overtager han stabiliseringen af nakken. Jeg er så fokuseret på denne her person, at jeg ikke rigtig ænser noget - hvilket faktisk resulterer i, at vi kommer i tvivl om, om ambulancen har passeret i den modsatte vejbane for at vende! Jeg ved ikke, hvor længe vi har været der, inden vi pludselig hører sirenen fra ambulancen. Nu kommer virkeligheden tilbage til mig, og jeg bliver nærmest helt overrasket over situationen, som jeg nu har stået i i godt en halv time. Jeg hjælper ambulancefolkene med at anlægge halskrave og fiksere manden på spineboard, hvorefter min kammerat og jeg ønsker ham en god bedring, inden vi igen vender tilbage til vores egen bil. På vej tilbage til bilen tænker jeg over, hvor meget jeg kunne have hjulpet, hvis jeg ikke havde været på HATkursus weekenden forinden. Om jeg overhovedet havde været i stand til at gøre noget, eller om jeg bare havde stået som forstenet? Jeg kommer til den konklusion, at jeg, uden egentlig at tænke over det, har handlet, som jeg har lært på HAT-kurset det giver en god fornemmelse i maven, da vi kører videre. Storfamilier er også glade for vores enkle og personlige rådgivning For 7. år i træk er Alka blevet kåret til forsikringsselskabet med de gladeste kunder*. Det skyldes ikke mindst vores enkle og personlige rådgivning. Som kunde er det rart at vide, at vores rådgivere er blandt de bedst uddannede i branchen. Det giver dig sikkerhed for, at du altid får den rigtige dækning til den rigtige pris. Gør det enkelt. Klik ind på alka.dk eller ring *Det viser en uvildig undersøgelse foretaget af analysebureauet EPSI Danmark blandt forsikringskunder. Læs mere om undersøgelsen på alka.dk/epsi 14 Annonce_ASF_195x265.indd /1/10 12:19 PM

9 HK skaber værdi, styrke og muligheder i dit arbejdsliv En særlig støtte Solidaritet med svage og udsatte grupper, både i Danmark og internationalt. Det er kodeordene for den indsats, som yder og har ydet igennem mere end 95 år. For Socialpædagogerne betyder solidaritet især at holde sammen med de svage og med de udsatte. Derfor støtter vi. Genoplivning Folkehjælp nr. 91 APRIL 2010 w w w. s l. d k De medlemmer af Socialpædagogerne arbejder hver dag sammen med børn, unge og voksne, der har særligt behov for støtte i form af professionel omsorg - og solidaritet. Manikiner Hjertestartere 16 17

10 Støtte til sydafrika Tekst: Marianne Kruse-Andersen Fotos: I oktober 2009 arrangerede ASF- Dansk Folkehjælp en studietur til Sydafrika, som havde til formål at give et indblik i de projekter, som er involveret i. Det blev en spændende tur med mangeartede oplevelser for deltagerne, men det, der gjorde størst indtryk var besøgene i projekterne. En af deltagerne på turen var tidligere næstformand i, Åse Hansen. Åse fortæller hér, om sine oplevelser og indtryk fra besøgene i projekterne. Hvad gjorde størst indtryk på dig ved besøgene på projekterne? Stemningen af tryghed og hjemlig hygge var meget tydelig i både familiehusene og day care-centrene. Familiehusene emmede af hjemlig hygge, og der var ingen tvivl om, at børnene følte sig hjemme og trygge. Day care-centret i Tumahole Day care-centrene var fulde af glade børn og aktivitet. På trods af de mange børn, ca. 200 dagligt, har centrene alligevel formået at skabe trygge hverdagsrammer og give børnene et fast hold i hverdagen, som de ellers ikke har, men har et stort behov for. Centrene er åbne i dagtimerne, og nogle børn kommer, inden de skal i skole, mens andre først kommer bagefter. Det var dejligt at opleve begge projekter, som er jordnære og håndfaste projekter. Det er projekter, som batter i børnenes hverdag. Hvordan vil du beskrive forholdene for børnene i day care-centrene? De er primitive, meget primitive. Børnene har tag over hovedet og et sted at lave lektier, men ikke meget mere end det. Der mangler inventar som borde og stole, og udfoldelsesmulighederne for leg er meget begrænsede. Der er en græsmark og noget jord, børnene kan lege på, men ingen legeredskaber. Nogle af delta- Vær med til at støtte projekter i Sydafrika gerne på turen havde fodbolde med, og de vakte stor glæde. Børnene i centrene får 1-2 daglige måltider dér, og det er for manges vedkommende de eneste måltider de får. Derfor er centrene også så vigtige. Day care-centret i Tumahole, Lehlohonolo, har nogle bittesmå køkkenhaver, som giver lidt afgrøder, men det er ikke meget. Day care-centret i Vredefort, Thusong, har ingen køkkenhave til at supplere med. Begge centre får af og til sponseret råvarer af lokale forretninger, men derudover må de købe selv. Hvilke konkrete behov har de? Behovet for mad, tøj og medicin er stort. Så vidt muligt giver de børnene skoleuniformer, så de ikke skiller sig negativt ud i skolen, men får en oplevelse af at være ligeværdige med de andre børn. Derudover er der, som sagt, et stort behov for inventar: Borde, stole og bogreoler. Køkkenerne er primitive, men fungerer godt. Der mangler til gengæld ting til at aktivere børnene udendørs og indendørs. Det ville være dejligt med nogle legeredskaber og legetøj, bøger og Day care-centret i Vredefort tegneserier - måske også computere, men det kommer an på strømforholdene. Hvilke udfordringer oplevede du, at projekterne står over for? Den største udfordring er at holde børnene væk fra kriminalitet og få dem til at passe deres skole, for uddannelse er vejen frem for disse børn. Der er stadig stor forskel på uddannelsesniveauet for sorte og hvide i Sydafrika, men de sorte, der har en uddannelse, klarer sig godt. Det så vi f.eks. i den township, vi besøgte, hvor mange af husene var skure, men hvor der også var nogle pæne huse. Her boede de, der havde fået en uddannelse og arbejde. Det var rart at se, at de bliver i deres lokalområde og står ved, hvor de kommer fra. Det kan måske også motivere flere til at få sig en uddannelse. En anden udfordring er medicin til behandling af primært AIDS og tuberkulose, som er de største sygdomme i området, og det kræver penge

11 Støtte til sydafrika Når de basale behov er opfyldt, så kunne det også være rart, om det var muligt at sætte lidt kulør på børnenes tilværelse, lidt glasur, ved, at de kunne få bedre udfoldelsesmuligheder for leg og aktivitet. Hvad kan vores lokalafdelinger gøre for at hjælpe? Projekterne, de arbejder med dernede, er konkrete og ikke store og flyvske og derfor lette at gå til for en lokalafdeling. Day care-centrene har mange konkrete behov for ting, og der skal ikke mange penge til for at gøre en stor forskel. Det kunne også være, at 1-2 afdelinger kunne adoptere et familiehus, eller at 2-3 lokalafdelinger ligefrem kunne skaffe midler til at åbne et nyt familiehus. Jeg har selv tabt mit hjerte til day care-centrene, for det er et sted, hvor børnene kan komme og få hjælp til at passe deres skole. Uddannelse er vejen til en bedre fremtid i Sydafrika. Hvorfor bør man som lokalafdeling støtte day care-projektet i Sydafrika? Fordi det giver en tilfredsstillelse og glæde at hjælpe andre igennem livet. Projekterne dér er nære, og man kan hurtigt se resultater af sin indsats. Der skal kun lidt til for at gøre en forskel. Day care-centrenes ønsker Day care-centrene Thusong og Lehlohonolo tager sig af forældreløse børn, som enten bor alene eller sammen med søskende, onkler, tanter, naboer eller lignende. De drives af SASO, South African Samaritan Organisation, som sørger for, at disse børn får 2 måltider mad om dagen, lægehjælp og tøj primært skoleuniformer for derved at opfordre og motivere børnene til at gå i skole. I day care-centrene lægger de stor vægt på, at de måltider, som børnene får, skal være både nærende og samtidig rimelige i pris. Især det sidste er vanskeligt, da fødevarepriserne er høje. Således udgør udgifterne til mad nu ca. 50 % af day carecentrenes samlede budget. Det er derfor et stort ønske fra centrene at få anlagt en stor køkkenhave. SASO har fået tilbudt en grund, hvor køkkenhaven kan anlægges, men inden det kan ske, skal grunden indhegnes, og der skal bygges et skur til en vagt. Dette er bekosteligt, men desværre nødvendigt, for at materialer ikke skal blive stjålet og arbejdet ødelagt. Når grunden er indhegnet, skal der indkøbes haveredskaber, frø, planter, gødning, net m.v., hvorefter det egentlige havearbejde kan begynde. Det er meningen, at der skal tilknyttes en gartner, som skal have det overordnede ansvar for haven, men at børnene selv skal være med til at passe haven i det daglige og bl.a. skal vande og luge. I haven skal der dyrkes kål, spinat, bønner, gulerødder og traditionelle afrikanske grøntsager. Dyrkningen varieres over året, så der hele tiden er friske grøntsager at tage af, og børnene derved sikres en næringsrig kost. Køkkenhaven kommer dagligt til at forsyne mere end 200 børn med friske grøntsager. Centrene vurderer, at køkkenhaven allerede det første år vil kunne bidrage med en nedskæring i udgifterne til mad med 20 %, i år 2 med 30 % og i år 3 med 35 %, hvilket vil frigøre midler til andre opgaver og aktiviteter. Et andet stort ønske fra centrene er en legeplads til børnene med gynger, vipper, rutsjebane, fodboldmål, fodbolde og bordtennisbord, bat og bolde. Lige nu har børnene kun en åben plads at lege på, men anlæggelsen af en legeplads vil give dem mulighed for at udfolde sig yderligere. Andre legematerialer såsom farver, papir, malebøger, spil og puslespil står ligeledes højt på ønskelisten. s projekter, som blev besøgt på turen, er: 1. 2 familiehuse i Tumahole. Et projekt, arbejder sammen med Thabang Society om at køre day care-centre, som drives af South African Samaritan Organisation, SASO. 3. Thabang Terapi Center, som er en klinik for HIV/AIDS-ramte. 4. Et oplysnings- og træningscenter for voksenundervisning i både boglig og praktisk uddannelse, f.eks. håndværksmæssig uddannelse. Projektet er helt nyt og drives af Thabang Society. Day care-centrene har behov for støtte til: 1. Køkkenhave Indhegning og skur Haveredskaber Frø Planter Gødning, net m.v. 2. Legeplads Gynger Vipper Rutsjebane Fodboldmål Fodbolde Bordtennisbord, bat og bolde 3. Inventar Stole Borde Gryder Bogreoler Elektriske kedler Reparation af gaskomfurer Listen med ønskerne er ikke prioriteret, og al støtte og hjælp vil være meget velkommen. Grunden, der skal blive til en køkkenhave. Endelig mangler day care-centrene helt basale ting som stole, borde, gryder, skabe og elkedler samt midler til reparation af bl.a. deres gaskomfurer. Ligesom støtte til køkkenhaven og legepladsen håber de også, at de danske lokalafdelinger i ASF-Dansk Folkehjælp vil ønske at give deres støtte til dette basisudstyr. Hvis I som lokalafdeling ønsker at støtte arbejdet på day care-centrene i Sydafrika, så kontakt lederen af International Afdeling, Allan M. Vok strup, eller formanden, Ib Jensen. Børn i Vredefort. Hvis du vil vide mere om projekterne, afholder et informationsmøde den 24. april. For detaljer se notits på opslagstavlen. Day care-centret i Tumahole. 20 DAY CARE - CENTRENE 21

12 projekt i tanzania Nyt projekt i Tanzania Rent vand og bedre sanitære forhold fremme et selvforsynende lokalsamfund gennem udviklingsinitiativer, der kan skabe indkomst for den enkelte eller hele familier, forbedre sociale serviceydelser og beskytte miljøet. KDA arbejder ud fra princippet om hjælp til selvhjælp gennem fortalervirksomhed og træning, der mobiliserer de lokale ressourcer. Opgraderet og ventileret latrin med lokale materialer. Tekst: Allan M. Vokstrup Fotos: Rent drikkevand og sanitære forhold er akutte behov for mennesker i den 3. Verden. WHO anslår, at 1,1 milliard mennesker verden over mangler adgang til rent drikkevand, mens 2,4 milliarder mennesker mangler adgang til grundlæggende sanitære faciliteter. Konsekvenserne er, at ca. 2 millioner mennesker hvert år dør af smitsomme sygdomme. De fleste er børn under fem år, som bor i fattige landområder i udviklingslandene. Simpel skolelatrin med lokale materialer. Landsbyen Kambi ya Faru, som ligger i Karatu-distriktet i det nordlige Tanzania, har de samme behov for forbedrede vand- og sanitetsforhold, men er blevet forbigået i distriktets udvælgelse af landsbyer til et stort Verdensbankprojekt. Årsagen er sandsynligvis, at flertallet af Kambi ya Farus indbyggere ved det seneste valg støttede regeringspartiet CCM, mens politikerne i distriktsrådet fortrinsvis tilhører det rivaliserende oppositionsparti, Chadema. Meget tyder på, at indbyggerne i Kambi ya Faru bliver straffet for at gøre brug af deres demokratiske rettigheder til at stemme på hvem, de vil, ved at blive overladt til sig selv i kampen for rent vand og bedre sanitære forhold. I 1991 blev Karatu Development Association (KDA) grundlagt af lokale landsbyledere og medlemmer af den daværende styrende forsamling i distriktet med det formål at skabe bæredygtig udvikling, som kan supplere regeringens initiativer, til støtte for befolkningen. KDAs vision er at I 2009 blev spurgt, om vi var interesseret i at indlede et partnerskab med KDA med henblik på at forbedre sundhedstilstanden i landsbyerne i Karatu-distriktet gennem introduktion af forbedrede, men billige latriner og simpel vandforsyning. og KDA er gået sammen med Ingeniører Uden Grænser om et projekt, som forbedrer vandforsyningen og de sanitære forhold på den lokale skole i Geer sub-village gennem konstruktion af Ventilated Improved Pit (V.I.P.) latriner og et anlæg til opsamling af regnvand. Ved at implementere principperne fra tilgangen School Led Total Sanitation (SLTS) sigter projektet desuden imod at højne skoleelevernes bevidsthed om god hygiejne og gennem undervisning at eliminere afføring i åbne områder. Tanken bag tilgangen er, at skoleeleverne gennem undervisning i god hygiejne og sanitære forhold videreformidler deres viden i hjemmene. På den måde spredes viden til landsbyens øvrige indbyggere, og skoleeleverne bliver således fortalere for at forbedre de sanitære forhold og ændre den hygiejnemæssige adfærd i resten af landsbyen. Projektet, som kaldes TERAJA, er finansieret af private midler og er under implementering. Derudover har søgt og fået bevilget midler hos Projektrådgivningens minipulje til at lave en forundersøgelse af et større projekt MUAVIKA, der skal introducere latriner og vandopsamlingsanlæg i husholdningerne. Forundersøgelsen fandt sted de sidste 14 dage af februar og blev foretaget af Allan Vokstrup leder af International Afdeling og Heidi Hvid Hansen, der er en af de 6 frivillige, der udgør Tanzania-projektgruppen i International Afdeling. Formålet med forundersøgelsen var at etablere den nødvendige viden om behov og prioriteringer hos målgruppen gennem direkte møder og workshops samt at identificere muligheder og forhindringer for gennemførelse af projektet herunder skabe forståelse og mobilisering af landsbybeboerne for projektet. Ligeledes blev der holdt møder med myndighederne samt andre NGOer. En af de vigtige fremtidige aktiviteter bliver etableringen af netværk mellem NGOerne, således at lokalbefolkningens behov bedre advokeres i forhold til myndighederne, og at myndighederne kræves at leve op til deres forpligtigelser. Simpel latrin med lokale materialer. Endelig var en vigtig del af besøget at knytte båndene tættere mellem og KDA og forberede MUAVIKA-projektdokumentet og ansøgningen til Projektrådgivningen. Desuden underskrev vi en samarbejdsaftale, der rækker fem år frem. Dette er helt i tråd med hensigten med den nye danske strategi for partnerskaber med henblik på styrkelse af civilsamfundene i Danmarks samarbejdslande i den 3. Verden, som er den udviklingspolitiske ramme, vi arbejder under i Tanzania. MUAVIKA forventes påbegyndt medio

13 Genhusning Danske nødhuse giver husly i Haiti Tekst: Journalist Lea Wind Friis, Politiken Fotos: Grafik: Politiken Et byg-selv hus af dansk design skal være standard for midlertidige hjem til hjemløse haitianere. De små, grønne skure fra ASF-Dansk Folkehjælp skulle egentlig blot have genhuset 250 familier i Haiti. Men det lille byg-selv hus af krydsfiner var så meget billigere end andre løsninger, at FN og Røde Kors, der står for indsatsen med at skaffe husly til de mange hjemløse, valgte at standardisere det danske design. Derfor skal familier i Haiti nu have hvert sit skur, som de kan søge ly i, oplyser organisationen. et mobilt håndværkerhold«, fortæller han. Derfor kan der alligevel godt gå noget tid, før de familier har fået hver sit hus. Dels på grund af logistikken i at få materialerne frem og at få dem delt ud. Og dels fordi der stadig ikke er mad, drikkevand og medicin til alle ofrene for jordskælvet.»på nogle måder er fasen med genhusning måske startet for tidligt«, siger han. Men om kort tid sætter regntiden ind, og så er det vigtigt at folk har et sted at søge ly?»det er helt rigtigt, det bider sig i halen. Vi er nødt til at gå i gang med genhusning. Men hver gang, vi er til møder, diskuterer man fødevarer, og det er svært at råbe folk op, hvad angår genhusning. Dansk Folkehjælp har virkelig presset på for at få de andre organisationer til at koncentrere sig om det«. Omvendt nytter det vel heller ikke noget at bygge skure, hvis folk dør af sult?»nej, det er klart«, siger Henrik Ravn. Skal selv bygge huset Indtil videre venter de mange hjemløse dog på, at materialerne når frem, fortæller nødhjælpsarbejder Henrik Ravn, der for nylig kom hjem fra en måneds ophold i landet, der 12. januar blev ramt af et voldsomt jordskælv. Når først materialerne er nået frem og delt ud til nødstedte haitianere, tager selve konstruktionen af huset kun en dags tid, siger han.»det bliver formentlig folk selv, der skal bygge husene. De får byg selvkittet, og får anvisninger på, hvordan huset skal bygges. Medmindre de er svage eller gamle, så får de hjælp af»vi har prøvet at fokusere på genhusning for området i Carrefour, der ligger tæt på jordskælvets epicenter. Men det er en enorm opgave. Jeg har aldrig set så mange ødelæggelser«. Designet af skurene er opstået mere eller mindre tilfældigt i forbindelse med s arbejde i Sri Lanka efter tsunamien i 2004, fortæller Henrik Ravn. Må ikke blive til slum De har et fundament af cement, vægge af krydsfiner og et tag af blik. Teltlejr i Haiti. Og det er ikke meningen, at de skal kunne holde for altid, siger han.»det må ikke blive til slum. Man laver det med vilje, så det falder fra hinanden i løbet af to-tre år, og så kan byggematerialerne genanvendes«. Kan skurene modstå efterskælv?»ja. De kan tåle meget, og hvis de falder sammen, er de ikke lige så farlige som et stenhus. Man kan højst få en bule i hovedet. Men det er en lang proces at få folk til at sove indenfor igen«, siger Henrik Ravn. Folkehjælp nr. 91 APRIL 2010 Massive ødelæggelser i Haiti. Et færdigt byg-selv hus. Byg-selv huset set indefra. Illustration af hvordan et byg-selvhus bygges

14 Genhusning Øjenvidne: Tanken om regnen gør folk sindssyge De første regnskyl har ramt Haiti. Og det bliver værre. Kan du stave til solidaritet? De første våde dryp falder allerede, og i Les Cayes i det sydvestlige Haiti var der oversvømmelser her i weekenden. I hovedstaden Port-au-Prince har weekendens regn omdannet støv og skidt til en mudret masse. Når regntiden for alvor sætter ind om få uger, vil gaderne blive omdannet til beskidte floder, fyldt med affald og murbrokker. En situation, der vil være katastrofal for de 1,2 millioner mennesker, der har været hjemløse siden jordskælvet 12. januar, skriver New York Times.»Alene tanken om regnen gør folk sindssyge«, siger musiker og hotelejer Richard Morse til politiken.dk over telefon fra Port-au-Prince. Sover indendørs, men frygter regnen Han ejer det berømte Hotel Olofsson, hvor den engelske forfatter Graham Greene skrev dele af bogen The Comedians. Og hvor berømtheder som Mick Jagger og Jackie Onassis yndede at bo. Hotellet klarede på mirakuløs vis jordskælvet uden at falde sammen. Men selv om Richard Morse modsat mange af sine landsmænd kan sove indenfor, frygter han regnen. Bekymring om efterskælv Og selv folk, der stadig har tag over hovedet, vil blive påvirket af regntiden. Frygten for efterskælv får nemlig mange mennesker til at insistere på at sove udendørs, uanset hvad. En af dem er Richards Morses hustru, fortæller han.»hun har sovet udenfor siden jordskælvet. For et par nætter siden flyttede hun indenfor, og så kom der et efterskælv. Hvilket betød, at hun tog sin madras og rykkede udenfor igen«, fortæller han. Store farer for flygtningelejr Den danske nødhjælpsarbejder Henrik Ravn er for nylig kommet hjem fra Haiti, hvor han var udsendt som administrativ medarbejder for ASF- Dansk Folkehjælp. Også han fortæller om de gruopvækkende perspektiver ved regnen. Han nævner blandt andet en flygtningelejr i Port-au-Prince, hvor flygtninge har taget søgt tilflugt.»den ligger på en skråning, så når regntiden sætter ind, vil lejren skride ned af skråningen«, siger han. Lejrens udsatte placering skyldes, at det er en lejr, der er opstået spontant, fortæller Henrik Ravn.»Folk er blot flygtet derhen, hvor der var et sted, de kunne slå et telt op. Eller - det er ikke engang et telt, ofte er det bare dugen fra køkkenbordet og et par pinde. Først kommer der en, så to, så ti, og pludselig er de mennesker«, siger han. Midlertidige skure Ifølge de haitianske myndigheder er over mennesker omkommet ved katastrofen. deltager i opgaven med at skaffe ly til de 1,2 millioner mennesker, der ikke har noget hjem. Det betyder i første omgang, at der skal bygges midlertidige skure til de mange hjemløse. Så de ikke skal bo på gaden, når regnen sætter ind for alvor. Dansk Metal støtter og projekter, der giver bedre forhold for arbejdere rundt om i verden Se mere om fagforeningen for dig, der arbejder med it, teknik og mekanik på danskmetal.dk»der var en nat, hvor regnen kom og gik uafbrudt. Jeg kunne ikke sove. Jeg var alt for bekymret for de mennesker, der sov udenfor«, fortæller han. 26 Massive ødelæggelser i Haiti. 27

Ingeniører uden Grænser Skt. Annæ Plads 16, 1. ASF Dansk Folkehjælp Industriparken 4

Ingeniører uden Grænser Skt. Annæ Plads 16, 1. ASF Dansk Folkehjælp Industriparken 4 TEREJA II Projektbeskrivelse om forbedrede sanitære forhold på udvalgte skoler i det nordlige Tanzania i forbindelse med hygiejneundervisningsprogram for skolebørn Ingeniører uden Grænser Skt. Annæ Plads

Læs mere

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark For millioner af mennesker på vores klode er livet nærmest håbløst: Når et jordskælv smadrer ens hjem og dræber ens familie, synes alt håb ude. Det så vi på TV, da Haiti blev ramt. Eller når børn fødes

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 5. februar 2010

UDENRIGSMINISTERIET Den 5. februar 2010 Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 57 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Den 5. februar 2010 Center for Udviklingspolitik HUC, j.nr. 46.Haiti.5.b. Talepunkt til brug for udviklingsministeren

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Mørket og de mange lys

Mørket og de mange lys Mørket og de mange lys (Foto: Eva Lange Jørgensen) For knap to måneder siden boede den irakiske forfatter og journalist Suhael Sami Nader i København som fribyforfatter. Her følte han sig for tryg for

Læs mere

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går.

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går. Kære Klubkammerater I tirsdags (d. 22/2) skulle jeg ha' været til Kalundborg med en arbejdskollega og sætte noget køkkenbord op, men da det blev aflyst i sidste øjeblik fik jeg mulighed for at tage tidligt

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

Rapport om FrikirkeNets indsamling til Haiti 2010

Rapport om FrikirkeNets indsamling til Haiti 2010 Rapport om FrikirkeNets indsamling til Haiti 2010 Den 12. januar 2010 blev Haiti ramt af et voldsomt jordskælv med enorme ødelæggelser til følge. I løbet af få uger efter katastrofen besluttede FrikirkeNets

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Victor Stoltze og Lars Thomsen Roskilde HTX 10-12-2007

Victor Stoltze og Lars Thomsen Roskilde HTX 10-12-2007 1 Indholdsfortegnelse Problemformulering...side 3 Problemfase...side 3 Analysefase.side 4 Løsningsfase side 4 Produktionsfase.side 5 Konklusionsfase...side 7 Logbog..side 8 Onsdag 24. oktober.side 8 Onsdag

Læs mere

Rejserapport fra praktikophold i Namibia 20/4-2009 26/6-2009 Af Mette Poulsen Nielsen og Katja Grønlund Sep.06c

Rejserapport fra praktikophold i Namibia 20/4-2009 26/6-2009 Af Mette Poulsen Nielsen og Katja Grønlund Sep.06c Rejserapport fra praktikophold i Namibia 20/4-2009 26/6-2009 Af Mette Poulsen Nielsen og Katja Grønlund Sep.06c Vi har været i praktik i 10 uger på statshospitalet Katatura hospital i Windhoek, Namibias

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

www.nødhjælp.dk/testamente Lad livet gå videre når du er gået bort

www.nødhjælp.dk/testamente Lad livet gå videre når du er gået bort www.nødhjælp.dk/testamente Lad livet gå videre når du er gået bort en afgift der ellers tilfalder staten, kan du give videre til verdens fattigste Det vil være en stor støtte for vores arbejde blandt verdens

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

På børnehjem i Uganda

På børnehjem i Uganda På børnehjem i Uganda For Hanne Eriksen gik en gammel drøm i opfyldelse, da hun i september i år rejste til Uganda for at være frivillig på et børnehjem. Her er lidt om det, hun fortalte en grå novemberdag

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

ELLIOT. Et manuskript af. 8.B, Henriette Hørlücks skole

ELLIOT. Et manuskript af. 8.B, Henriette Hørlücks skole ELLIOT Et manuskript af 8.B, Henriette Hørlücks skole 5. Gennemskrivning, april 2008 1 SC 1. EXT. SKOLEGÅRDEN DAG LEA(15) har kun sort tøj på, og mørk make-up. Hun sidder alene i skolegården og kigger

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Hvad har værdi? Af Kristian Johannes Kirk, universitetsstuderende på SDU og tidligere professionel fodboldspiller

Hvad har værdi? Af Kristian Johannes Kirk, universitetsstuderende på SDU og tidligere professionel fodboldspiller Hvad har værdi? Af Kristian Johannes Kirk, universitetsstuderende på SDU og tidligere professionel fodboldspiller I 1992, da jeg var 5 år gammel, startede jeg til fodbold. Jeg havde spillet lidt i haven

Læs mere

Mathias sætter sig på bænken ved siden af Jonas. MATHIAS: Årh, der kommer Taber-Pernille. Hun er så fucking klam.

Mathias sætter sig på bænken ved siden af Jonas. MATHIAS: Årh, der kommer Taber-Pernille. Hun er så fucking klam. SCENE 1 - I SKOLEGANGEN - DAG Jonas sidder på en bænk på gangen foran klasselokalet og kigger forelsket på Marie, som står lidt derfra i samtale med Clara. Pigerne kigger skjult hen på ham. Det er frikvarter

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 2 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge2_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.20 Uge 2 l Her bor jeg Første gang, Hipp og Hopp

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development Sport as a Tool for Development Deltagernes egne beretninger Læs tre inspirerende historier fra nogle af de unge, der har været i Ghana som idrætsvolontører. 2 Det har givet mig uendeligt meget, at deltage

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en Grønland Solopgang Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en praktik i udlandet. Jeg kunne ikke helt finde ud af om det skulle være USA eller Grønland,

Læs mere

Flot ydre og indre skønhed

Flot ydre og indre skønhed Flot ydre og indre skønhed Det første man lægger mærke til når man kører op ad alléen til Sydvestjyllands efterskole er den flotte hovedgård der lægger op til skolen. En smuk bygning med rustik murstensbelægning

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget

Læs mere

NUMMER 111. Et manuskript af. 8.c, Maribo Borgerskole

NUMMER 111. Et manuskript af. 8.c, Maribo Borgerskole NUMMER 111 Et manuskript af 8.c, Maribo Borgerskole 5. Gennemskrivning maj 2009 1 SC 1. EXT. VED HUS OG PARKERINGSPLADS (BOLGIBLOK OG P-PLADS) SOMMER DAG Man ser Victor (SUNE) sidde og sove op af en stor,

Læs mere

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet. EXT. VED DØR PÅ GADE. NAT MORDET Tre unge mænd ude foran en trappeopgang til en lejlighed i et mørkt København efter en bytur. Berusede folk og andre skøre skæbner råber og griner på gaden. Den ene af

Læs mere

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp F. 22-10-1940 April 2013 Bevilget 2012 Medicinhjælp og bleer Bevilget apr. 2013 Medicinhjælp + bleer & tøj Bevilget sep. 2013 Medicinhjælp

Læs mere

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille Sølvhøi levede hele sin ungdom med spisevægring. Da hun var 15 år, prøvede hun for første gang at begå selvmord. Her er hendes

Læs mere

Bilag 2 1. Observationsdag

Bilag 2 1. Observationsdag Bilag 2 1. Observationsdag Der er den pågældende dag 8 børn samt 3 voksne på stuen. Børnegruppen består af: Drengen T på 2 år og 10 mdr., drengen B på 2 år og 3 mdr., pigerne L, A og H samt drengen E på

Læs mere

Notathæfte. D A N S K Trin 3-5

Notathæfte. D A N S K Trin 3-5 Notathæfte D A N S K Trin 3-5 Notathæfte Personoplysninger: Testpersonens navn: Fødselsdato: Testnorm: Skole/Institution: Klasse: Logostester: Dato: Bemærkninger: 1. Flydende læsning og læseforståelse

Læs mere

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Uddrag fra Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Forlaget Epigraf 2011. 2. scene Jeg drømmer, at jeg er en fugl. En fugl, der får vingerne skåret af. Bid for bid. Tomme for tomme og langsomt. Vingerne bliver

Læs mere

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh..

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh.. MANUSKRIPT Scene 1: Gang + farens soveværelse om aftenen. Anna står i Hallen og tørrer hår foran spejlet. Hun opdager en flimren ved døren til farens soveværelse og går hen og ser ind. Hun får øje på sin

Læs mere

Nick, Ninja og Mongoaberne!

Nick, Ninja og Mongoaberne! Nick, Ninja og Mongoaberne! KAP. 1 Opgaven! Nu er de i Mombasa i Kenya. de skal på en skatte jagt, efter den elgamle skat fra de gamle mongoaber, det er mere end 3000 år siden de boede på Kenya. Men Nick

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

København S, 10. juni 2015. Kære menigheder

København S, 10. juni 2015. Kære menigheder København S, 10. juni 2015 Kære menigheder Morten Kofoed Programme Coordinator Baptist Union of Denmark Cell: +45 3011 2904 E-mail: morten@baptistkirken.dk Mange tak for jeres bidrag til Burundis Baptistkirke

Læs mere

På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK)

På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK) På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK) Mandag d. 11 januar Endelig var den store dag kommet, hvor jeg skulle af sted til Østrig på skiferie med min klasse.

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015 Wallflower 1. By station next. manus kortfilm Vigga Nymann 2015 SCENE 1.INT. PÅ S VÆRELSE. DAG. 2. Freja (16) sidder med sin mobil, og er inde på en fyr ved navn Mads (17) Facebook-profil. Freja sidder

Læs mere

Nyhedsbrev, november 2003

Nyhedsbrev, november 2003 Nyhedsbrev, november 2003 Så er det længe ventede andet nyhedsbrev i 2003 fra Den Sikre Vej på gaden. Brevet indeholder en beretning af, hvad der er sket i foreningen siden sidst og lidt nyheder fra Camino

Læs mere

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Workshop Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Kirkens Korshær i Aarhus og Diakonhøjskolen indbyder til en ny, årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen henvender sig til alle

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

En professionel Networkers historie

En professionel Networkers historie En professionel Networkers historie Hele mit liv har jeg set, hvordan mine forældre har Networket som en naturlig del af deres hverdag - både privat og erhvervsmæssigt. For mig er det derfor kommet meget

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine.

Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine. Swiss Alpine 2010. Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine. Brian er min kollega i IBM og Lise har jeg kendt gennem 20 år.

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Oplæg til mulig brug af DEAP teknologi

Oplæg til mulig brug af DEAP teknologi Oplæg til mulig brug af DEAP teknologi - i forbindelse med ambulance kørsel og redningscenarier Introduktion Vi har alle stået på et gadehjørne, i samtale eller anden idyl, og ventet på at lyset skulle

Læs mere

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe.

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. 1. 1. INT. TRAPPE/SPISESTUE Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. (Kamera i bevægelse)vi følger disse billeder på væggen og ender i spisestuen og ser

Læs mere

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen Blå pudder Et manuskript af 8.A, Lundebjergskolen Endelig gennemskrivning, 16. Sept. 2010 SC 1. INT. I KØKKENET HOS DAG (14) sidder på en stol ved et to mands bord i køkkenet. Hun tager langsomt skeen

Læs mere

Lykkekagen. By Station Next Roden. Author: Rikke Jessen Gammelgaard

Lykkekagen. By Station Next Roden. Author: Rikke Jessen Gammelgaard Lykkekagen By Station Next Roden Author: Rikke Jessen Gammelgaard 1) EXT. - INT. VILLA - TIDLIG AFTEN En kasse med chinabokse kommer kørende hen ad en gade, på ladet af en knallert, og holder ud foran

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

GULD & RETTIGHEDER I GHANA STATUSRAPPORT

GULD & RETTIGHEDER I GHANA STATUSRAPPORT GULD & RETTIGHEDER I GHANA STATUSRAPPORT April-Oktober 2015 Med støtte fra: Danmarks Indsamling 2015, Medarbejdernes Honorarfond i Novo Gruppen og Hesse-Ragles Fond Introduktion I 2014 bevilligede Medarbejdernes

Læs mere

ARBEJDSTITEL: BARNEPIGE. 7. udkast. BIRGER (50) sidder i sofaen med benene oppe på sofabordet. Han ser fodbold.

ARBEJDSTITEL: BARNEPIGE. 7. udkast. BIRGER (50) sidder i sofaen med benene oppe på sofabordet. Han ser fodbold. ARBEJDSTITEL: BARNEPIGE 7. udkast 1. INT. STUE. DAG BIRGER (50) sidder i sofaen med benene oppe på sofabordet. Han ser fodbold. Han åbner en øl. Kapslen smider han i en skål, der tilsyneladende bliver

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Nyhedsbrev 13: Kontingent, Generalforsamling, Davidson Primary og Bushveld Mission

Nyhedsbrev 13: Kontingent, Generalforsamling, Davidson Primary og Bushveld Mission FORENINGEN AFRIKASKOLEN www.afrikaskolen.dk Nyhedsbrev 13: Kontingent, Generalforsamling, Davidson Primary og Bushveld Mission Hvis man ikke allerede har gjort det, er det nu tid til indbetaling af kontingent

Læs mere

NRUI I BEVÆGELSE. En klub i bevægelse. Aktiv forår i Næsbjerg og Rousthøje. www.nrui.dk

NRUI I BEVÆGELSE. En klub i bevægelse. Aktiv forår i Næsbjerg og Rousthøje. www.nrui.dk Aktiviteterne er tiltænkt hele familien og vi håber på stor deltagelse, også fra folk som ikke tidligere har været aktive. Man behøver ikke at deltage i samme aktivitet hver gang - her er mulighed for

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

Kakerlakker om efteråret

Kakerlakker om efteråret lydia davis Kakerlakker om efteråret oversat af karen margrethe adserballe forlaget vandkunsten FVA_Davis_Sats_(06)_09.indd 2-3 18/05/10 12.50 indhold Fortælling 7 Fru Orlandos bekymringer 12 Liminal:

Læs mere

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen CUT Af Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen INT. DAG, LOCATION: MØRK LAGERHAL Ind ad en dør kommer en spinkel kvinde løbende. Det er tydeligt at se at hun har det elendigt. Hendes øjne flakker og hun har

Læs mere

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25 7 Vi er i en skov Her bor mange dyr Og her bor Trampe Trold 14 Hver dag går Trampe Trold en tur Han går gennem skoven 25 Jorden ryster, når han går Så bliver dyrene bange Musen løber ned 37 i sit hul Ræven

Læs mere

Dansk Folkehjælp Viborg-Skive afdelingen oktober 2011 Orientering fra formanden

Dansk Folkehjælp Viborg-Skive afdelingen oktober 2011 Orientering fra formanden Orientering fra formanden I denne sommer har Dansk Folkehjælp fået mange budskaber ud i pressen. Jeg tænker bl.a. på TV2 s Go morgen DK / Go Folkehjælp, hvor danskerne blev opfordret af Dansk Folkehjælp

Læs mere

Forspil. Sofiero den første dag.

Forspil. Sofiero den første dag. SOFIERO 2005. - iinntteerrnnaattiioonnaall hhuunnddeeddeebbuutt. Forspil. Ikke fordi det har meget med skønhedskonkurrence at gøre men altså, vi var lige til hyrdehundekursus hos Ditte og Christian ugen

Læs mere

Bårehold i felten. Uddrag af noter fra observationer

Bårehold i felten. Uddrag af noter fra observationer Bårehold i felten Uddrag af noter fra observationer 1: Vi får et kald til Holst Camping-området, og springer i bilen. Det er en ung pige, de har svært ved at komme i kontakt med. Vi får et fix-punkt at

Læs mere

Flygtningen (Final draft) 8.B - Henriette Hørlück Skole

Flygtningen (Final draft) 8.B - Henriette Hørlück Skole Flygtningen (Final draft) af 8.B - Henriette Hørlück Skole SC 1- GANGEN (DAG 1) Burhan går ned ad gangen mod klasseværelset. Han hører musik på sin mobil. Folk stopper deres snak. Elev 1 (Karls ven) ser

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

Nyhedsbrev 8: Kontingentbetaling, Centralskole, Sponsorbørn og volontører

Nyhedsbrev 8: Kontingentbetaling, Centralskole, Sponsorbørn og volontører FORENINGEN AFRIKASKOLEN www.afrikaskolen.dk Nyhedsbrev 8: Kontingentbetaling, Centralskole, Sponsorbørn og volontører Det er tid for indbetaling af 100 kr. kontingent og evt. gavebidrag for 2009! I februar

Læs mere

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter

Læs mere

Atletik til alle. Af Lars Hjorth Bærentzen, kommunikationskonsulent. I Åbent for alle, der har lyst til at komme forbi I

Atletik til alle. Af Lars Hjorth Bærentzen, kommunikationskonsulent. I Åbent for alle, der har lyst til at komme forbi I 6 Atletik til alle Nytænkning I De klassiske atletikanlæg er mange steder blevet lukket på grund af manglende brugerinteresse og vedligeholdelse. På Syddansk Universitet er løsningen en anden. Her er der

Læs mere

1 Bilag. 1.1 Vignet 1. udkast

1 Bilag. 1.1 Vignet 1. udkast 1 Bilag 1.1 Vignet 1. udkast Case Fase 1: Forventninger Yousef er 17 år gammel og er uledsaget mindreårig flygtning fra Irak. Yousef har netop fået asyl i Danmark og kommunen skal nu finde et sted, hvor

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Julies rejsebrev fra Thailand

Julies rejsebrev fra Thailand Julies rejsebrev fra Thailand Navn: Julie Lind Faurschou Hjeminstitution: VIA University college, Holstebro. Hold: E2007 Semester: Udveksling som valgfag på 7. semester. Udvekslingsland: Thailand Klinisk

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Final. Nat med kniv? Manuskript. [1]--- [2]--- [3]--- [4]--- [5]--- [6]--- [Zero]--- [1i]--- [2i]--- [3i]--- [4i]--- [5i]

Final. Nat med kniv? Manuskript. [1]--- [2]--- [3]--- [4]--- [5]--- [6]--- [Zero]--- [1i]--- [2i]--- [3i]--- [4i]--- [5i] Final Nat med kniv? Manuskript [1]--- [2]--- [3]--- [4]--- [5]--- [6]--- [Zero]--- [1i]--- [2i]--- [3i]--- [4i]--- [5i] Dette er en tidslinje over filmen. Gennem manuskriptet vil vi sige, hvor vi er. Filmen

Læs mere

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre?

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre? Trivsel for alle - Hvad kan du gøre? Hvad er SSP Samarbejde mellem: Skoler Socialforvaltning Politi Mål: At forebygge kriminalitet, misbrug og mistrivsel Hvordan sikrer vi så det? Undervisning i skoler

Læs mere

Hamborg tur d. 1. 2. november 2014

Hamborg tur d. 1. 2. november 2014 Start fra Vildbjerg I alt 19 personer deltog på turen, som var proppet med oplevelser, fodbold, netværk og erhvervsindtryk. Turen gik fra Vildbjerg Sport- og Kulturcenter kl. 06.00 om morgenen, hvor Vildbjerg

Læs mere

Man King - Færdigt manus. Hald Ege Efterskole

Man King - Færdigt manus. Hald Ege Efterskole Man King - Færdigt manus af Hald Ege Efterskole SCENE 1.EXT. GADE, FORAN BUTIK.DAG Jonas (16 år) sidder på en bænk og tegner nogle træer og buske på sin blok. En lettere flippet, men egentlig godt udseende

Læs mere

Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber. En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby. v/ Ryslinge Innovationshøjskole

Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber. En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby. v/ Ryslinge Innovationshøjskole Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby v/ Ryslinge Innovationshøjskole RUDME-MODELLEN - introduktion I den lille landsby Rudme har man

Læs mere

Der er brug for helhed i indsatsen. . I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus.

Der er brug for helhed i indsatsen. . I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus. Der er brug for helhed i indsatsen Lad mig præsentere jer for 3 børn i Danmark der møder konssekvensen af at vokse op i fattigdom:. I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus. 1) Jakob er otte år og bor alene

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Artikel i MAN:D d. 17/8-2013.

Artikel i MAN:D d. 17/8-2013. Artikel i MAN:D d. 17/8-2013. Jørgen og Fie - et makkerpar 17. august 2013 Jørgen Madsen elsker hunde og kan slet ikke få nok. Halvdelen af hans liv har han arbejdet med hunde, og hans passion for at træne

Læs mere

3-9. Udsigt fra pladsen

3-9. Udsigt fra pladsen 3-9 Dagen i dag er en transport dag hvor vi bare skal til næste Campingplads så der sker ikke noget under turen. Da vi ankommer til Camping Covelo bliver vi noget overrasket da vi henvendte os til damen

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

Transskribering af interview med tidligere fængselsindsat

Transskribering af interview med tidligere fængselsindsat Transskribering af interview med tidligere fængselsindsat Den fængselsindsattes identitet vil blive holdt anonym, derfor vil der i transskriberingen blive henvist til informanten med bogstavet F og intervieweren

Læs mere

Et kærligt hjem til alle børn

Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...

Læs mere

Regentparret på Odden d. 22. marts 2008

Regentparret på Odden d. 22. marts 2008 Regentparret på Odden d. 22. marts 2008 Det var en bidende kold dag med stiv kuling og varsel om sne ( som dog ikke kom). Regentparret havde meldt sin ankomst for at deltage i markeringen for 200-års dagen

Læs mere