Svendborg Kommune. Komparativ analyse Udgiftsniveau på anbringelsesområdet

Transkript

1 Komparativ analyse Udgiftsniveau på anbringelsesområdet 29. august 2008

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Sammenligningskommuner Datagrundlag og datakvalitet Økonomidata Indbyggertal og antal brugere Sagsantal Analyse Beskrivelse af sammenligningskommunerne Udgiftsniveau i forhold til befolkning Udgiftsniveau i forhold til antal sager Uddybning af sagsudgifterne Svendborg Kommune Afrunding side 2

3 1 Indledning På baggrund af stigende udgifter på børne og ungeområdet, samt et stigende antal sager og indberetninger på området, har Svendborg Kommune, Familieafdelingen, opstillet en række handlemuligheder med henblik på at minimere et forventet merforbrug. BDO Kommunernes Revision (KR) er i den sammenhæng engageret til følgende tre delprojekter: 1. Udvikling af model for ledelsestilsyn 2. Komparativ analyse udgiftsniveau på anbringelsesområdet i Svendborg Kommune 3. Fødekædeanalyse Nærværende rapport udgør afrapporteringen vedrørende delprojekt 2 og har som overordnet formål at sammenligne udgiftsniveauet på udvalgte indsatsområder i Svendborg Kommune med andre kommuners udgifter på samme områder. En sådan komparativ analyse giver indsigt i fordelingen n af kommunens udgifter på børne og ungeområdet, herunder udgifterne sat i forhold til omfanget af kommunens børn og unge og antallet af sager på området. En komparativ analyse (benchmarking) mellem sammenlignelige kommuners udgiftsniveau er bl.a. velegnet til: at skabe overblik over kommunens udgiftsniveau at skabe bevidsthed om egnee prioriteringer, og at give indikationer på hvilke områder, der fremadrettet bør belyses nærmere Det skal bemærkes at nøgletallene ikke siger noget om det faglige serviceniveau, og at en kommunens udgiftsniveau ikke udtrykker det samme som kommunens serviceniveau. En komparativ udgiftsanalyse skal derfor betragtes som én ud af flere kilder til en vurdering af kommunens serviceniveau. 2 Sammenligningskommuner I typen af sammenligningskommuner er i første instans lagt vægt på at finde en gruppe, som matcher Svendborg Kommune i befolkningsstørrelse, geografi, samt generelt indtægts og udgiftsgrundlag. Ligesom Svendborg består sammenligningskommunerne således både af land og byområder (urbaniseringsgrad) og er typisk centreret om en større hovedby med flere mindre byer og landsbyer i oplandet. Herved sikres størst mulig ensartethed i socioøkonomiske betingelser og dermed bedst muligt sammenligningsgrundlag. Ud af en bruttogruppe, som opfylder disse kriterier, er den endelige sammenligningsgruppe sammensat ud fra Svendborg Kommunes ønsker og under hensyn til de respektive kommuners datakvalitet og konteringspraksis. På baggrund af disse parametre er sammenligningsgruppen sammensat af følgende kommuner: Holbæk, Kolding, Køge, Nyborg, Randers, Slagelse, Varde og Vejle. side 3

4 3 Datagrundlag og datakvalitet I analysen indgår grundlæggende tre elementer: Økonomi, antal sager samt indbyggertal/antal brugere Økonomidata Økonomidata er baseret på kommunernes afsluttede regnskaber for Regnskab 2007 er første og p.t. eneste regnskabsår efter kommunalreformen, som kan anvendes til sammenligning af udgiftsniveauer. Det er selvsagt et spinkelt grundlag, dels fordi investeringer og effekter af langsigtet politik ikke kan omfattes af analysen, dels fordi der er væsentlige forskelle på driftsbetingelserne for kommunerne de første år efter reformen. Afgrænsningen af området er i henhold til kommissoriet for opgaven bestemt til Tilbud til børn og unge med særlige behov, svarende til funktion 5.28 i den autoriserede kontoplan. Funktion 5.28 består endvidere af følgende underliggende funktioner: Plejefamilier og opholdssteder mv. for børn og unge Forebyggende foranstaltninger for børn og unge Døgninstitutioner for børn og unge Sikrede døgninstitutioner for børn og unge Det er valget af autoriserede funktioner uden skelen til hvorvidt funktionerne i de enkelte kommuner eventuelt er opdelt i forskellige politiske og/eller organisatoriske ansvarsområder der gør det muligt at sammenligne data på tværs kommunerne. Til hver af ovenstående funktioner er knyttet et antal grupperinger, som yderligere specificerer en række af funktionens delydelser. På funktion (Plejefamilier og opholdssteder mv. for børn og unge der ofte forkortes til 5.20) er eksempelvis etableret selvstændige undergrupperinger til foranstaltninger som familiepleje, opholdssteder, kost og efterskoler mv. Grupperingerne er for de flestess vedkommende autoriserede, hvilket blandt andet skal ses i lyset af, at man fra de centrale myndigheders side ønsker at kunne uddrage specifikke oplysninger fra de kommunale budgetter og regnskaber. En række kommuner, herunder Svendborg og flere af de andre kommuner i sammenligningsgruppen, anvender imidlertid også en række uautoriserede grupperinger under de forskellige funktioner. For de uautoriserede grupperinger er der ikke samme ensartede regler for anvendelsen, hvorfor sammenligneligheden fra kommune til kommune på de uautoriserede grupperinger er forholdsvis lav. Af den grund har KR vurderet, at datagrundlaget har været for spinkelt til at lave egentlige komparative analyser på grupperingsniveau. Dette ville efter KR s opfattelse indebære en analyse af konteringspraksis i de involverede kommuner, med henblik på at kortlægge afvigelserne fra den autoriserede kontoplan i såvel Svendborg som i de andre kommuner. Brugen af uautoriserede grupperinger betyder endvidere, at man ikke umiddelbart kan sætte antallet af sager på et givent grupperingsområde i forhold til udgifterne på samme gruppering. Dette skyldes, at de side 4

5 såkaldte CIASindberetninger af sager (se nedenfor) nøje følger den opdeling, som ligger i de autoriserede grupperinger, mens de tilknyttede udgifter til sagerne som beskrevet i nogle tilfælde er konteret på uautoriserede grupperinger Indbyggertal og antal brugere Kommunernes udgiftsniveau sættes i forhold til dels kommunens samlede indbyggertal, dels antallet af borgere, der er relevant i forhold til børne og ungeområdet. Mht. relevant aldersgruppe skelnes i analysen mellem de 018 årige og de 023 årige 1. Førstnævnte følger den almindelige skillelinje for, hvor længe man henhører under børne og ungeområdet, mens sidstnævnte tillige indbefatter de unge, som får forlænget deres tilbud efter de såkaldte forlængelsesparagraffer (efterværn). Indbyggertallene er opgjort per 1. januar Sagsantal For et mere validt sammenligningsgrundlag af udgiftsniveauer anvendes de såkaldte CIASindberetninger. CIAS (Det Centrale Informations og AnalyseSystem) henhører under Servicestyrelsen og er oprettet med henblik på at skabe overblik over det sociale område. Ved at anvende CIAStallene er sammenligningsgrundlaget det faktiske antal sager frem for indbyggertallet. Landets kommuner er bl.a. på børne og ungeområdet forpligtet til kvartalsvis at indberette antallet af foranstaltninger efter visse paragraffer i Serviceloven. En sag er i denne sammenhæng oftest identisk med en person. Enkelte af de indberetningspligtige sagstyper omfatter imidlertid flere personer (typisk en familie), hvorfor vi i analysen har valgt at bruge benævnelse udgift per sag frem for udgift per bruger. Personer eller familier, som modtager tilbud/ydelser efter flere forskellige paragraffer i Serviceloven, registreres som flere sager. CIAS kontrollerer løbende kvaliteten af de indberettede data og rapporterer fundne fejl og mangler. KR har herudfra screenet sammenligningsgruppen og fundet deres data for 2007 konsistente. KR tager dog i lighed med Servicestyrelsen det forbehold, at de indberettende kommuner har sammentaltt sagerne korrekt. Ved at anvende CIAS tal som sammenligningsgrundlag i stedet for indbyggertal opnås altså en større validitet, mens der omvendt er større usikkerhed om tallenes pålidelighed. Den anden væsentlige usikkerhed i CIAS statestikken er, at data for aktiviteter (sager) ikke er periodiseret, men baseret på kvartalsvise optællinger ( øjebliksbilleder ). Som udtryk for sagsantallet er de kvartalsvise CIAStal til denne undersøgelse summeret og delt med fire, hvorved man får et udtryk for det årlige antal sager. Eksempelvis havde man i Svendborg ved udgangen af 1.4. kvartal hhv. 30, 36, 38 og 22 personer, som modtog Konsulentbistand mht. til barnets eller den unges forhold (5.21 gr. 1). I undersøgelsen er derfor noteret i alt 126/4 = 31,5 sager på årsbasis. 1 Af formidlingsmæssige årsager anvendes be etegnelsen 018, 023 ect. når alderskategorien beskrives. Det skal dog bemærkes, at den korrekte betegnelse af aldersgrupperne er 017 og 1822 år. Det vil sige til og med hele det 17. hhv. 22. leveår. side 5

6 4 Analyse Analysen af forholdene omkring børne og ungeområdet indledes med en gennemgang af sammenligningskommunernes demografi efterfulgt af analyse af udgiftsniveauet i forhold til samlet indbyggertal, brugere og antal sager Beskrivelse af sammenligningskommunerne I nedenstående diagrammer er Svendborg Kommune sammenstillet med sammenligningsgruppen mht. samlet befolkningstal samt antallet af hhv. 018 og 023 årige. Søjlen længst til højre angiver gennemsnittet af sammenligningskommunerne Indbyggertal Sv.borg Kom. 1 Kom. 2 Kom. 3 Kom. 4 Kom. 5 Kom. 6 Kom. 7 Kom. 8 Gn.snit Indbyggeree i alt Indbyggere 018 år Indbyggere 023 år I forhold til sammenligningsgruppenn ligger Svendborg en smule under gennemsnittett mht. samlet indbyggertal. Det samme gør sig gældende mht. antallet af de for børne ungeområdet relevante aldersgrupper. Diagrammet nedenfor fokuserer yderligere på de relevante aldersgrupper og viser, at Svendborg ligger en smule under gennemsnittet i andelen af såvel 018 som 023 årige. side 6

7 35,0% 30,0% 25,0% 20,0% 15,0% 10,0% 5,0% 0,0% Demografi Sv.borg Kom. 1 Kom. 2 Kom. 3 Kom. 4 Kom. 5 Kom. 6 Kom. 7 Kom. 8 Gn.snit 018 åriges del af samlet indbyggertal 023 åriges del af samlet indbyggertal 4.2. Udgiftsniveau i forhold til befolkning I dette afsnit analyseres Svendborg Kommunes udgiftsniveau set i forhold til indbyggertal, hvilket giver en første indikation af, hvordan kommunen placerer sig i forhold til sammenlignelige kommuner. Nedenstående diagram viser kommunens nettoudgifter per indbygger på med angivelse af hver enkelt funktions andel af de samledee udgifter: Nettoudgifter pr. indbygger Sv.borg Kom. 1 Kom. 2 Kom. 3 Kom. 4 Kom. 5 Kom. 6 Kom Kom. 8 Gn.snit Med kr. per indbygger placerer Svendborg sig som en af de kommuner i sammenligningsgruppen, der på har det højeste udgiftsniveau per indbygger. I forhold til gennemsnittet anvender Svendborg 218 kr. mere per indbygger, mens forskellen i forhold til gruppens billigste kommune er 580 kr. Diagrammerne herunder viser ligeledes nettoudgifterne per indbygger, men splittet op på hver af de fire funktioner, som indgår i analysen. side 7

8 5.20 Plejefamilier og opholdssteder mv. for børn og unge Forebyggende foranstaltninger for børn og unge Døgninstitutioner for børn og unge Sikrede døgninstitutioner for børn og unge I forhold til de akkumulerede gennemsnitsudgifter per indbygger på hele er forskellene kommunerne imellem markant større, når man ser på hver enkelt funktion for sig. Svendborgs relativt høje udgifter per indbygger må især tilskrives udgifterne på 5.20 og 5.21, hvor kommunen ligger over gennemsnittet. På 5.21 endda som den kommune, som anvender klart flest ressourcer af alle, ca. 45 pct. mere end gennemsnitskommunen og mere end dobbelt så meget som kommunen med lavest gennemsnitlige udgifter. Hvor ovenstående tager udgangspunkt i hele kommunens befolkning, er gennemsnitsudgifterne i det følgende opgjort ud fra kommunernes indbyggere i de for området relevante aldersgrupper 018 år og 023 år. side 8

9 Nettoudgifter pr. 018 årig Nettoudgifter pr. 023 årig Udover, at nettoudgifterne per indbygger naturligvis er højere per 018 end per 023 årig, viser opgørelsen et relativt højere udgiftsniveau i Svendborg Kommune, når sammenligningsgrundlaget specifikt populationen af børn og ungegruppen. I den tidligere viste tabel om demografi, fremgår det, at Svendborgs andel af børn og unge er mindre end flertallet af sammenligningskommunerne. Med relativt færre hoveder at dele udgifterne ud på, vokser gennemsnitsudgifterne derfor i forhold til opgørelsen med samlet indbyggertal. Samlet set indikerer dette et højere udgiftspres. Sammenfattende vedr. udgifterne per indbygger kan således konstateres, at Svendborg Kommune i forhold til sammenligningsgruppen har et relativt højt udgiftsniveau. Dette forhold er, grundet kommunens relativt lave andel af børn og unge, særligt fremherskende, når man ser isoleret på aldersgruppen op til 18/23 år og især pga. af udgifterne til forebyggende foranstaltninger på 5.21, hvor Svendborg anvender flest ressourcer per indbygger af alle i sammenligningsgruppen Udgiftsniveau i forhold til antal sager Med inddragelsen af CIASopgørelserne af antallet af sager på børne og ungeområdet bliver der så at sige mulighed for at analysere udgifternee på brugerniveau frem for borgerniveau. Endvidere giver det mulighed for analyse af forholdet mellem befolkningsstørrelse og antal sager. Diagrammet nedenfor viser sagsfrekvensen, det vil sige hvor mange sager kommunerne har per 1000 indbyggere i aldersgruppen 018 år 2. I opgørelsen er sager på 5.24 udeladt, fordi antallet af sager er så lavt i flere kommuner er der ingen sager at almindelig statistisk usikkerhed ikke tillader at udregne sagsfrekvensen. 2 De tidligere viste forskelle mellem opgørelserne for hhv. hele kommunens befolkning og aldersgrupperne 018/23 år er tilsvarende gældende mht. sagsopgørelserne og er derforr ikke medtaget i dette afsnit. side 9

10 50,0 45,0 40,0 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 Sagsfrekvens (sager pr indbygger 018 år) Sv.borg Kom. 1 Kom. 2 Kom. 3 Kom. 4 Kom. 5 Kom. 6 Kom. 7 Kom. 8 Gn.snit 5.20 Plejefamilier og opholdsteder 5.21 Forebyggende foranstaltninger 5.23 Døgninstitutioner Jf. opstillingen har otte af de ni kommuner klart flest sager på 5.21, mens alle har færrest på Det relative forhold mellem sagsfrekvenserne for funktionerne varierer kraftigt i sammenligningsgruppen. Svendborg Kommune udmærker sig med den absolut højeste sagsfrekvens inden for forebyggende foranstaltninger (5.21), hvilket i Svendborg Kommune eksempelvis omfatter familiecentret og heldagsskolerne. Desuden ligger kommunen blandt de højeste mht. sager om plejefamilier og opholdssteder (5.20) og over gennemsnittet vedr. døgninstitutioner (5.23). Samlet betyder dette, at Svendborg har den højeste af sammenligningsgruppens sagsfrekvenser på tværs af Med 61 sager per 1000 indbygger op til 18 år ligger kommunens således 42 pct. over sammenligningsgruppens gennemsnit på 35. Dette er i lighed med gennemsnitsudgifterne pr. 18/23 årig en indikation af et højt udgiftspres. I diagrammet herunder er antallet af sager på funktionsområderne sat i forhold til udgifterne på samme funktioner og giver således et udtryk for, hvad de gennemsnitlige udgifter er per sag 3. 3 Jf. bemærkning i forbindelse med diagrammet over sagsfrekvensen er funktion Sikrede døgninstitutioner (5.24) ikke medtaget pga. for høj statistisk usikkerhed som følge af det lave sagsantal på funktionen. side 10

11 Nettoudgifter pr. sag Sv.borg Kom. 1 Kom. 2 Kom. 3 Kom. 4 Kom. 5 Kom. 6 Kom. 7 Kom. 8 Gn.snit 5.21 Forebyggende foranstaltninger 5.20 Plejefamilier og opholdsteder 5.23 Døgninstitutioner Gennemsnitsudgift pr. sag For alle kommuner i undersøgelsen gælder, at de dyreste sager vedrører døgninstitutioner på funktion 5.23, mens de absolut laveste sagsudgifter er for forebyggende foranstaltninger på I flere kommuner, herunder Svendborg, nærmer udgiften per sag vedr. plejefamilier og opholdssteder sig dog udgiften vedr. døgninstitutioner, hvilket illustrerer, at det relative forhold i udgift per sag varierer kraftigt fra kommune til kommune. Svendborg Kommune har generelt et relativt lavt udgiftsniveau per sag. Kun mht. plejefamilier og opholdssteder (5.20) er man en smule dyrere end gennemsnittet for sammenligningsgruppen og vedr. døgninstitutioner (5.23) ligger man næstlavest af alle 4. På tværs af alle tre funktioner har kun to kommuner således lavere gennemsnitsudgifter per sag end Svendborg. Sammenfattende viser analysen på baggrund af sagsantallet og de derudfra udledte sagsfrekvenser og sagsudgifter, at Svendborg Kommune har klart flest sager set i forhold til antal indbyggere, men at man i forhold til sammenligningsgruppen har et forholdsvist lavt udgiftsniveau per sag. 5 Uddybning af sagsudgifterne Svendborg Kommune Som det blev beskrevet i afsnit 3.1 ovenfor, er de relevante funktioner ( ) i den autoriserede kontoplan yderligere opdelt i et antal autoriserede grupperinger, der specificerer en række af funktionens delydelser. Da en række af kommunerne i undersøgelsen herunder Svendborg også konterer udgifter og indtægter på uautoriserede grupperinger, har KR som tidligere nævnt vurderet, at datagrundlaget på grupperingsniveau ikke egner sig til en egentligt komparativ analyse. 4 Jf. bemærkninger i afsnit 5 bør man vedr tage forbehold for, at nettoudgifterne og dermed udgifternee pr. sag påvirkes af, hvor mange døgninstitutionspladser, der sælges ud af kommunen. Problematikken bunder i grundlæggende forhold ved samspillet mellem udgifts og omkostningsbaserede regnskabsprincipper og er et generelt problem ved komparativ analyse / benchmarking på områder med takstbaseret afregning mellem kommunerne. side 11

12 Kigger vi i stedet isoleret på Svendborg Kommunes regnskabsdata fra 2007, kan vi ved at inddrage grupperingsniveauet imidlertid øge detaljeringsniveauet for så vidt angår Svendborg Kommunes udgifter på området yderligere. Med henblik på efterfølgende udregning af sagsudgifter på grupperingsniveau viser nedenstående tabel, hvorledes udgifter og sagsantal fordelte sig i Plejefamilier og opholdssteder mv. for børn og unge Område (gruppering) Netto Drift Gr. 1 Plejefamilier ( 66, stk. 1, nr. 1) Gr. 2 Netværksplejefamilier ( 66, stk. 1, nr. 2) Gr. 3 Opholdssteder for børn og unge ( 66, stk. 1, nr. 4) Gr. 4 Kost og efterskoler ( 66, stk. 1, nr. 4) Gr. 5 Eget værelse, kollegier eller kollegielignende opholdssteder ( 66, stk. 1, nr. 3) Gr. 6 Skibsprojekter mv. ( 66, stk. 1) Gr. 7 Advokatbistand ( 72) Gr. 92 Betaling ( 159 og 160) Øvrige grupperinger Refusion Note: Beløbet konteret under Øvrige grupperinger dækker over udgifter på t. kr. og indtægter på1.685 t.. kr. Udg. Sagsantal , , , , , Forebyggende foranstaltninger for børn og unge Netto Drift Gr. 1 Gr. 2 Gr. 3 Gr. 4 Gr. 5 Gr. 6 Gr. 7 Gr. 8 Gr. 9 Gr. 10 Gr. 11 Gr. 12 Gr. 13 Refusion Note: Område (gruppering) Konsulentbistand med hensyn til barnets eller den unges forhold ( 52, stk. 3, nr.1) Praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet ( 52, stk. 3, nr. 2) Familiebehandling eller behandling af barnets eller den unges problemer ( 52, stk. 3, nr. 3) Døgnophold for både forældremyndighedsindehaveren, barnet eller den unge og andre medlemmer af ,75 familien ( 52, atk. 3, nr. 4) Aflastningsordninger ( 52, stk. 3, nr. 5) ,00 Personlig rådgiver ( 52, stk. 3, nr. 6 og 76, stk. 2 og 76, stk. 3, nr. 2) Fast kontaktperson for barnet eller den unge ( 52, stk. 3, nr. 7 og 76, stk. 2 og 76 stk. 3, nr.. 3) ,75 Fast kontaktperson for hele familien ( 52, stk. 3 nr. 7) Formidling af praktikophold hos en offentlig eller privat arbejdsgiver ( 52, stk. 3 nr. 9) Anden hjælp, der har til formål at yde rådgivning, behandling og praktisk og pædagogisk støtte ( 52 stk. 3, nr. 10) 51 3,00 Økonomisk støtte til udgifter i forbindelse med foranstaltninger eller økonomisk støtte, hvis støtte ,75 erstatter en ellers mere indgribende og omfattende foranstaltning ( 52, stk. 4) Økonomisk støtte med henblik på at undgå anbringelse uden for hjemmet, at fremskynde en ,75 hjemgivelse og til en stabil kontaktt mellem forældre og børn under anbringelsen ( 52, stk. 5) Støtteperson til forældremyndighedens indehaver i forbindelse med et barn eller en ungs anbringelse ,50 uden for hjemmet ( 54) Øvrige grupperinger 157 Beløbet konteret under Øvrige grupperinger dækker over udgifter på t. kr. og indtægter på t. kr. Udg Sagsantal , , , , , , side 12

13 5.23 Døgninstitutioner for børn og unge (beregnet) Netto Drift Gr. 1 Gr. 2 Refusion Note: Døgninstitutioner for børn og unge med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne ( 66, stk. 1, nr. 5. pkt., jf. 52, stk. 3, nr. 8 og 58, 75 og 76, stk. 3, nr. 1 og 4) ,50 Døgninstitutioner for børn og unge med sociale adfærdsproblemer ( 66, stk. 1, 5. pkt., jf. 52, stk. 3, ,00 nr. 8 og 58, 75 og 76, stk. 3, nr. 1 og 4) Øvrige grupperinger Beløbet konteret under Øvrige grupperinger dækker over udgifter på 32 t. kr Sikrede døgninstitutioner for børn og unge Område (gruppering) Udg. 32 Sagsantal Netto Drift Refusion Område (gruppering) Udg. Sagsantal ,25 På baggrund af ovenstående data viser diagrammerne nedenfor sagsudgifterne for 2007 på funktionerne 5.20, 5.21 og 5.23 i Svendborg Kommune men for mere specifikke sagsområder end de hidtil behandlede. I vurderingen af sagsudgifterne skal tages i betragtning, at der jf. tabellerne ovenfor er konteret udgifter på ca. 9 mio. kr. og indtægter på ligeledes ca. 9 mio. kr. på uautoriserede grupperinger. I det omfang, disse udgifter og indtægter vedrører ydelser, hvor udgiften rettelig skulle være ført på de autoriserede grupperinger, kan dettee have store betydning i forhold til det billede, der tegnes med nedenstående opgørelse af udgifter per sag på de forskellige grupperinger. Vedr. opgørelsen for 5.23 Døgninstitutioner for børn og unge, bør man endvidere være opmærksom på, at der er tale om et område, hvor kommunerne indbyrdes køber og sælger pladser. Taksterne, der afregnes efter, er fastsat efter omkostningsbaserede principper. Dette betyder blandt andet, at en del af de såkaldte overheadomkostninger dvs. administrationsudgifter, som ikke afholdes på fagområderne såsom 5.23, men på hovedkonto 6 opkræves ved andre kommunerne via taksterne. Afhængig af hvor mange pladser kommunerne sælger, tilføres fagområderne på den måde indtægter, som fagområderne ikke har haft tilsvarende udgifter til, fordi udgifterne ligger på konto 6. Dette bevirker, at nettoudgifterne for 5.23 nedbringes og derved med til at sløre billedet af de reelle udgifter per sag. For Svendborg Kommune, som sælger mange pladser, betyder problematikken, at de reelle nettoudgifter på 5.23 er ca. 10,8 mio. kr. højere end regnskabet umiddelbart viser. Nettoudgiften er derfor opjusteret med dette beløb i tabellen ovenfor. Ligeledes er det det justerede tal, der ligger til grund for udregningen af udgift per sag i diagrammet nedenfor. side 13

14 Udgifter pr. sag på funktion Udgifter pr. sag på funktion Anbringelse i døgninstitutioner for børn og unge med betydelig og varig nedsat fysisk funktionsnedsættelse Anbringelse i døgninstitutioner for børn og unge med sociale adfærdsproblemer Udgifter pr. sag på funktion Ovenstående opgørelser af udgifterne på grupperingsniveau, kan efter KR s opfattelse bidrage til at udpege relevante områder, som Svendborg Kommune med fordel kan analysere nærmere i en situation, hvor der forventes et merforbrug på det samlede område. Forud herfor vil det imidlertid være relevant, at Svendborg Kommune får nærmere belyst, hvorledes de tidligere nævnte udgifter og indtægter konteret på uautoriserede grupperinger evt. påvirker ovenstående billede. side 14

15 6 Afrunding Svendborg Kommune ligger mht. udgifter per indbygger over gennemsnittet for sammenligningsgruppen, og tendensen forstærkes, når udgifterne mere specifikt opgøres i forhold til aldersgruppen 018 og 023 år. De relativt høje udgifter kan i særlig grad tilskrives områderne forebyggende foranstaltninger (5.21), hvor kommunens udgifter pr. indbygger er højest i sammenligningsgruppen, samt plejefamilier og opholdssteder (5.20), hvor udgifterne ligeledes er over gennemsnittet. En faktor, som kan bidrage til de relativt høje udgifter, er kommunens sagsfrekvens, som viser, at Svendborg Kommune har det største antal sager per borger i sammenligningsgruppen, herunder især mht. forebyggende foranstaltninger. En større sagsfrekvens kan eventueltt have årsag i en anden visiteringspraksis, eller en anden socioøkonomisk sammensætning af befolkningen og som følge heraf højere udgiftspres. Sådanne årsagsforklaringer ligger dog uden for denne analyses rammer. Det er i den sammenhæng bemærkelsesværdigt, at mens Svendborgs udgiftsniveau per indbygger er højt, hører kommunens udgiftsniveau per sag til blandt sammenligningsgruppens laveste. Her skal bemærkes, at anvendelse af statistik vedrørende udgifter per sag er med lidt større usikkerhed end udgifter per indbygger. Det indikerer dog, at i forbindelse med budgettering og styring af området, er fokus på sagsantallet mindst lige så relevant som fokus på udgiftsniveauet. side 15